Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Til Folketingets Sundhedsudvalg.
I forlængelse af vores dialog med Flemming Møller Mortensen(S) og tidligere foretræde for
Undervisningsudvalget, vil Mariagerfjord Gymnasium og Mariagerfjord Kommune bede om at få foretræde
for Sundhedsudvalget
–
og meget gerne inden alt for længe.
Mariagerfjord Gymnasium har siden 2012 som det eneste gymnasium i landet tilbudt en særligt tilrettelagt
HF-klasse (VHF) målrettet unge med autisme-spektrumforstyrrelser og tilgrænsende vanskeligheder. Vi har
forsøgt at blive permanentgjort under Undervisningsministeriets Autismelovgivning, men har mødt
modstand, fordi vi kan rumme elever med flere, blandede diagnoser.
Mariagerfjord Gymnasiums tilbud målretter sig mod unge, der er uddannelsesparate men som med de
nuværende tilbud
ellers ikke ville ku e få e u gdo sgy asial udda else … fordi de dybest set e te
har en forkert diagnose eller flere forskellige psykiatriske diagnoser. Vores gennemførselsprocent er høj,
karaktergennemsnittet er højt og overgangsfrekvensen til videregående uddannelser efter afsluttet HF
ligeså
–
så vi gør en forskel!
Vi er bare som institution i den situation nu, at vores fondsmidler (fra hhv. Den Obelske og Mærsks) er
brugt op og Mariagerfjord Kommune ikke kan finde hjemmel til at støtte eleverne
–
og der skal
ekstraordinære midler til at kunne gennemføre undervisningen i klasser på kun halv størrelse af det
normale. Derfor har vi brug for hjælp til at sikre de psykiatriske unge adgangen til et værdigt liv med en
uddannelse og til ikke kun at være henviste til kommunale projekter og et liv på overførselsindkomst
–
når
vi nu har vist, at det er en mulighed.
Vi henvender os derfor til Sundhedsudvalget, da vi mener, at et forebyggelsesinitiativ som dette også falder
ind under psykiatrien og at Sundhedsudvalget kan bidrage til at få skabt fokus på, at også unge med andre
diagnoser fortjener at få en uddannelse.
Venlig hilsen
Peter Møller Rasmussen
Direktør
Mariagerfjord Kommune
Jette Engelbreth
Rektor
Mariagerfjord Gymnasium