SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 95
Offentligt

2018

Handicappolitisk

Redegørelse

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Henvendelse om publikationen kan ske til:

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

T 33 92 93 00

Elektronisk Publikation:

ISBN: 978-87-93627-03-1

Publikationen kan hentes på

Børne- og Socialministeriets hjemmeside:

www.socialministeriet.dk

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Om redegørelsen

Handicappolitisk Redegørelse 2018 er den anden redegørelse, som er udarbejdet af Ministe-

riernes Handicapudvalg, siden det i 2014 blev det besluttet, at opgaven med at udforme han-

dicappolitiske redegørelser skulle overgå fra Folketingets Ombudsmand til Ministeriernes

Handicapudvalg med Børne- og Socialministeriet i spidsen i kraft af ministeriets handicapko-

ordinerende rolle.

Redegørelsen tager afsæt i regeringens arbejde med at fremme ligebehandling af menne-

sker med handicap. I lighed med Handicappolitisk Redegørelse 2016 er redegørelsen dispo-

neret efter de samme overordnede fokusområder, som afspejler handicapkonventionens mål-

sætninger og principper. Redegørelsen indeholder dermed alene initiativer, som relaterer sig

til disse fokusområder, og er således ikke et udtømmende katalog over alle handicappolitiske

indsatser på de forskellige sektorområder.

Redegørelsen er udarbejdet i regi af Ministeriernes Handicapudvalg, som er et tværministeri-

elt udvalg med Børne- og Socialministeriet som formand. Udvalgets overordnede formål er at

medvirke til at skabe en sammenhængende handicappolitisk indsats i overensstemmelse

med regeringens mål og visioner. Herunder indgår at skabe sammenhæng i regeringens initi-

ativer, men også at være et forum for håndtering af tværgående udfordringer, videndeling,

netværksskabelse og sparring om aktuelle handicappolitiske forhold, herunder den fortsatte

implementering af FN’s handicapkonvention.

Redegørelsen er udarbejdet med bidrag fra og i samarbejde mellem en lang række ministe-

rier, som alle har arbejdet for at fremme handicappolitiske målsætninger om et inkluderende

samfund og lige muligheder for alle.

Redegørelsen er bygget op om ni centrale fokusområder. I disse kan man læse om tankerne

bag hvert af de overordnede fokusområder samt om udvalgte centrale initiativer i de enkelte

ministerier, som er igangsat for at understøtte arbejdet med det pågældende fokusområde.

For hvert fokusområde præsenteres mål og centrale initiativer på de enkelte områder.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Indhold

Indledning ...................................................................................................................... 11

Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination .......................................................... 15

Forbud mod forskelsbehandling ..................................................................................... 16

Flyt holdninger og bekæmp fordomme ........................................................................... 17

Særlige hensyn til studerende med handicap................................................................. 17

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet .................................. 19

Indførelse af fremtidsfuldmagter ..................................................................................... 20

Tilkøb af socialpædagogiske ledsagelse under ferie ...................................................... 20

Nye veje til aktiviteter og ledsagelse .............................................................................. 21

Den Nationale Tolkemyndighed ..................................................................................... 21

Omorganisering af tolkeområdet .................................................................................... 22

Målrettet botilbud til unge ............................................................................................... 22

Udvidelse af kredsen af stemmeberettigede .................................................................. 22

Hjælpemidler ved stemmeafgivning ............................................................................... 23

Samarbejde med interessenter ...................................................................................... 23

Fysisk og digital tilgængelighed ..................................................................................... 25

Fysisk tilgængelighed ..................................................................................................... 26

Digital tilgængelighed ..................................................................................................... 29

Lige adgang til uddannelse ............................................................................................ 33

Styrkelse af inkluderende læringsmiljøer i grundskolen.................................................. 34

Kvalitetsudvikling i ungdomsuddannelserne ................................................................... 39

En ny Forberedende Grundskole ................................................................................... 41

Initiativer på voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU) ............................................. 42

Øvrige initiativer på uddannelsesområdet ...................................................................... 43

Handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet ............................................... 43

IT-hjælpemidler skal kunne anvendes på prøvemateriale .............................................. 43

Bedre uddannelsesforløb for studerende med handicap ................................................ 43

Et optagesystem der tager hensyn til studerende med handicap ................................... 44

Tilbud om særlige prøvevilkår til studerende med handicap ........................................... 44

Mulighed for dispensation fra studieaktivitetskrav for studerende med handicap ........... 44

Særlig støtte til studerende med handicap der ikke kan varetage erhvervsarbejde ved

siden af deres studier ........................................................................................... 44

Mulighed for, at pædagogstuderende med handicap kan tage praktik på nedsat tid ...... 45

Undervisning af konfirmander med særlige behov ......................................................... 45

Børn med autisme og skoleværing ................................................................................. 46

Flere i arbejde ................................................................................................................ 49

Styrkelse af beskæftigelsen for mennesker med handicap ............................................ 50

Flere i arbejde ................................................................................................................ 52

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job .............................................................. 56

Retur til et aktivt arbejdsliv- rehabiliteringsinitiativ for veteraner ..................................... 56

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Indhold

Fremme af sundhed ....................................................................................................... 59

Fokus på sundhed ......................................................................................................... 60

Et trygt og værdigt liv med demens ................................................................................ 62

Individuelt behandlingstilbud for veteraner med PTSD samt teknologisk støtte til

behandling og vejledning ...................................................................................... 62

Mødet med det offentlige system ................................................................................... 65

Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen for kommunale klagesager... 65

Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområde .......... 66

Udvidet varslingsordning som led i servicelovens voksenbestemmelser ........................ 67

Bestemmelser om indfødsret ......................................................................................... 67

Mestringsstøtte til familier med børn med handicap ....................................................... 69

Udbredelse af Stepping Stones

–

en del af Udviklings- og investeringsprogrammet ...... 70

Bedre koordination i indsatserne for børn og unge med handicap ................................. 70

Introduktion af brobyggerfunktion for veteraner .............................................................. 70

Den nationale koordinationsstruktur ............................................................................... 71

Taskforce på handicapområdet ...................................................................................... 71

Socialtilsyn ..................................................................................................................... 72

Bedre udnyttelse af velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet ................ 73

Viden og dataindsamling ................................................................................................ 77

Socialpolitisk Redegørelse ............................................................................................. 78

Personer med Handicap

–

Hverdagsliv og levevilkår ..................................................... 78

”Den socialøkonomiske Investeringsmodel” (SØM)

....................................................... 79

De kommunale serviceindikatorer .................................................................................. 80

Indsatser i botilbud for voksne med udviklingshæmning ................................................ 80

Viden om sociale metoder på handicapområdet ............................................................ 81

Vejledende, faglige forløbsbeskrivelser .......................................................................... 82

Generering af ny viden om ADHD .................................................................................. 82

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap ......................... 83

Analyse af dispensationspraksis på uddannelsesinstitutionerne og registeranalyse om

frafald blandt studerende med handicap ............................................................... 83

10. Internationalt samarbejde ............................................................................................... 87

Internationalt arbejde ..................................................................................................... 88

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 1

1. Indledning

Dansk handicappolitik skal være med til at understøtte en samfundsudvikling, hvor børn,

unge og voksne med handicap har samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsbor-

gere og samme muligheder for at udnytte deres potentialer på lige fod med alle andre. Det

langsigtede mål er at skabe et inkluderende og mangfoldigt samfund baseret på respekt for

forskellighed, og hvor der støttes op om den enkeltes ressourcer og muligheder. Men det er

også målet at skabe et samfund, hvor ansvar og muligheder balancerer, og hvor den enkelte

gør sit til at deltage i og bidrage til fællesskabet.

Denne redegørelse er et vigtigt element i arbejdet med at nå dette mål. Redegørelsen er med

til at fastholde et fokus på området, der kan føre til vigtige og nødvendige diskussioner og

ikke mindst sikre, at arbejdet med inklusion og ligebehandling af mennesker med handicap

hele tiden udvikles og forbedres.

En vigtig ramme for arbejdet er

FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.

Konventionen skal fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap

fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod

med andre samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.

Handicapkonventionen indeholder et princip om progressiv implementering af de økonomi-

ske, sociale og kulturelle rettigheder og kan betragtes som et dynamisk redskab, der bidrager

til at sikre en fortsat udvikling af området med henblik på fuld opnåelse af de rettigheder, der

er fastsat i konventionen inden for de rammer, som samfundsudviklingen og samfundsøkono-

mien sætter.

Konventionen trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009.

Redegørelsen er disponeret efter ni centrale fokusområder, som er udvalgt med afsæt i de

bærende principper i FN’s handicapkonvention:

Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet

Fysisk og digital tilgængelighed

Lige adgang til uddannelse

Flere i arbejde

Fokus på sundhed

Mødet med det offentlige system

Viden og dataindsamling

Internationalt samarbejde

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 1

Indledning

Hvert fokusområde indledes med et kort resumé af de for fokusområdet vigtigste relevante

artikler i FN’s

handicapkonvention. Derefter præsenteres mål og centrale initiativer på de en-

kelte områder.

Den 23. og 24. september 2014 blev Danmark for første gang eksamineret af FN’s handicap-

komité. Eksaminationen skete som opfølgning på Danmarks første landerapport (2011) og

efterfølgende skriftlig besvarelse af de såkaldte ”list of issues” i juni 2014. Eksaminationen

resulterede i komitéens

”Concluding Observations” (anbefalinger) til, hvordan Danmark kan

styrke implementeringen af FN’s handicapkonvention. De modtagne

anbefalinger indeholder

ros, men også 30 anbefalinger til, hvordan Danmark fremover kan styrke implementeringen.

Anbefalingerne er offentliggjort på Børne- og Socialministeriets hjemmeside.

Danmark skal rapportere til komitéen igen i foråret 2020. Her skal der blandt andet indgå svar

og status vedr. anbefalingerne. De berørte ministerier er i gang med at se på komitéens an-

befalinger, som løbende drøftes i Ministeriernes Handicapudvalg.

Handicappolitisk Redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 2

2. Bevidstgørelse og bekæmpelse

af diskrimination

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i de seneste år, og

som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicap-

konventions artikel 5: Lighed og ikke-diskrimination og artikel 8: Bevidstgørelse.

Det følger af artikel 5, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at personer

med handicap skal sikres lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver

grund. Derfor skal deltagerstaterne tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes

rimelig tilpasning.

Det følger af artikel 8, at deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare effektive og

passende foranstaltninger til at øge bevidstheden i samfundet om personer med handicap, at

bekæmpe stereotyper, fordomme m.v. og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag

fra personer med handicap. Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte effektive offentlige bevidst-

gørende kampagner og fremme - på alle niveauer i uddannelsessystemet - af en holdning af

respekt i forhold til de rettigheder, der tilkommer personer med handicap.

Der er fra centralt hold løbende fokus på at modvirke diskrimination samt beskytte og fremme

menneskerettigheder for mennesker med handicap.

I maj 2018 vedtog Folketinget et lovforslag om forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap. Loven, som trådte i kraft 1. juli 2018, indeholder et bredt dækkende forbud mod

forskelsbehandling, ligesom den giver effektive håndhævelsesmuligheder ved overtrædelse

af forbuddet mod forskelsbehandling.

Samtidig er det vigtigt fortsat at arbejde for at øge bevidstheden i samfundet om mennesker

med handicap og skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, der tilkommer dem.

Det er vigtigt at bekæmpe stereotyper og fordomme samt at fremme en positiv holdning og

større samfundsmæssig bevidsthed om og blandt mennesker med handicap.

Men arbejdet med at flytte denne dagsorden er en langvarig proces, som kræver løbende op-

mærksomhed. Børne- og Socialministeriet afholdt i samarbejde med Danske Handicaporga-

nisationer og Europarådets sekretariat den 13.og 14. december 2017 et seminar med titlen

”Awareness raising for persons with disabilities”. For at sprede de gode erfaringer, der bl.a.

blev drøftet på seminaret, er der opfølgende udarbejdet et ”Factsheet on the Awareness Rai-

sing on the Rights of Persons with Disability”.

Nedenfor præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet:

Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 2

Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination

Forbud mod forskelsbehandling

Børne- og Socialministeriet

Folketinget vedtog ultimo maj 2018 forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap. Loven trådte i kraft 1. juli 2018.

Loven giver personer med handicap samme beskyttelse mod forskelsbehandling uden for ar-

bejdsmarkedet, som gælder i forhold til kriterierne køn, race og etnisk oprindelse, ligesom

den giver effektive håndhævelsesmuligheder ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbe-

handling.

Loven gælder for alle områder i samfundet, bortset fra områder der er omfattet af lov om for-

bud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Ligeledes er udøvelse af aktiviteter af

rent privat karakter undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling.

Enhver, som udfører opgaver inden for lovens anvendelsesområde, er omfattet af forbuddet

mod forskelsbehandling.

Forbuddet mod forskelsbehandling omfatter såvel direkte som indirekte forskelsbehandling,

ligesom chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til

en person med handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons

værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt

klima for den pågældende.

Der er to undtagelser til forbuddet mod forskelsbehandling. Dels vil både direkte og indirekte

forskelsbehandling være lovlig, såfremt forskelsbehandlingen har et sagligt formål eller har til

formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til handicap. Det saglige formål skal dog

være nødvendigt for at opnå formålet, og der skal være et rimeligt forhold mellem det øn-

skede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller de, som bliver stillet

dårligere. Dels er det muligt at opretholde eller vedtage specifikke foranstaltninger, som har

til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til et handicap.

Der gælder samme bevisbyrderegler som i lov om etnisk ligebehandling og forskelsbehand-

lingsloven. Det betyder, at princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse.

Loven indfører desuden et forbud mod repressalier. Det vil sige, at ufordelagtig behandling

eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der

iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages, vil være ulov-

lige.

Der er klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over overtrædelser af forbuddet mod forskels-

behandling på grund af handicap samt over forbuddet mod repressalier. Personer, der er

krænket ved overtrædelser af forbuddet, kan tilkendes en godtgørelse.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 2

Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination

For at kunne følge, hvordan loven virker i praksis, vil der ske en årlig opfølgning via oplysnin-

ger fra Ligebehandlingsnævnet, ligesom der efter tre år vil blive foretaget en mere uddy-

bende evaluering.

Flyt holdninger og bekæmp fordomme

Børne- og Socialministeriet

Som led i det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité afholdt Børne- og Social-

ministeriet i samarbejde med Danske Handicaporganisationer og Europarådets sekretariat

den 13.

og 14. december 2017 et seminar med titlen ”Awareness raising for persons with dis-

abilities”.

På seminaret drøftede repræsentanter fra 10 af Europarådets medlemslande, her-

under myndighedsrepræsentanter og repræsentanter fra handicaporganisationer, hvordan

samarbejde mellem myndigheder, civilsamfund og andre parter kan bidrage til at flytte hold-

ninger og nedbryde fordomme mod mennesker med handicap. For at sprede de gode erfa-

ringer, der bl.a. blev drøftet på seminaret, er der opfølgende udarbejdet et ”Factsheet on the

Awareness Raising on the Rights of Persons with Disability”, jf. https://rm.coe.int/factsheet-

awareness-rev-2-/16808b4e46]

Særlige hensyn til studerende med handicap

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder løbende på at understøtte, at studerende

med handicap har gode muligheder for at tage en uddannelse på lige fod med andre stude-

rende. Bevidstgørelsen og ønsket om ligestilling ses generelt på tværs af uddannelsessyste-

met herunder i form af særlige regler for studerende med handicap mht. støtteformer, optag,

eksamensregler, hjælpemidler og mulighed for dispensation på baggrund af en fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse. Ministeriet er f.eks. aktuelt ved at kortlægge institutionernes

dispensationspraksis, se afsnit 9 om viden og dataindsamling.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

3. Retten til et selvstændigt liv og

til at være inkluderet i samfundet

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicap-

konventions artikel 19: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet, arti-

kel 29: Deltagelse i det politiske og offentlige liv samt artikel 30: Deltagelse i kulturlivet, rekre-

ative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt.

I henhold til artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret

til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og deltagerstaterne skal

træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap

fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet.

I henhold til artikel 29 skal deltagerstaterne sikre personer med handicap politiske rettigheder

og mulighed for at nyde dem på lige fod med andre, herunder sikre at personer med handi-

cap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg.

Civilsamfundet er indgang til ligeværdige møder mellem mennesker med og uden handicap.

Deltagelse i civilsamfundets mange fællesskaber er en af de vigtigste veje til øget inklusion

og mangfoldighed i samfundet. Det er derfor vigtigt at understøtte, at mennesker med handi-

cap kan deltage på lige fod med andre i samfundet.

For det enkelte menneske med handicap handler deltagelse også om at kende og bruge sine

rettigheder. Derfor skal mennesker med både fysiske og kognitive handicap understøttes i at

deltage som aktive samfundsborgere i de mange aktiviteter, som det danske samfund har at

byde på.

For at fremme disse dagsordner er der fra centralt hold stort fokus på at styrke medborger-

skab og inklusion af mennesker med handicap i civilsamfundet. Der er blandt andet indført en

lov om fremtidsfuldmagter, som skal styrke retten til selvbestemmelse og øge borgernes mu-

lighed for at bevare indflydelse på eget liv og fremtidige forhold trods sygdom eller anden

svækkelse. Loven giver således den enkelte borger mulighed for selv at udpege en eller flere

fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) i økonomiske og personlige forhold, hvis

borgeren på et tidspunkt ikke længere har evne til selv at varetage sine forhold.

Derudover har borgere med handicap i visse botilbud fået mulighed for at tage deres kendte

personale med på ferie, og en tværministeriel arbejdsgruppe er ved at afsøge mulighederne

for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet

Endelig er kredsen af stemmeberettigede til kommunale og regionale valg og Europa-Parla-

mentsvalg fra 1. juli 2016 blevet udvidet, således at denne også omfatter personer, der er un-

der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet.

Indførelse af fremtidsfuldmagter

Justitsministeriet

Den 1. september 2017 trådte lov om fremtidsfuldmagter i kraft.

En fremtidsfuldmagt er et enkelt og privatretligt alternativ til en almindelig aftaleretlig fuldmagt

og det offentligt fastsatte værgemål. Ordningen giver den enkelte borger mulighed for selv at

udpege en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) i økonomiske og per-

sonlige forhold, som skal træde til, hvis borgeren på et senere tidspunkt som følge af syg-

dom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende ikke længere selv har evne til at va-

retage sine forhold. Ordningen tilgodeser derved behovet hos personer, der f.eks. får en di-

agnose, hvorefter det kan forudses, at de på et tidspunkt ikke længere vil have evne til selv at

varetage deres forhold.

Indførelse af fremtidsfuldmagtsordningen bygger bl.a. på en anbefaling fra Europarådet om

fremtidsfuldmagter.

Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie

Børne- og Socialministeriet

Den 1. januar 2018 trådte lov nr. 649 af 8. juni 2017 om tilkøb af socialpædagogisk ledsa-

gelse under ferie i kraft. Med loven får visse kommunale og regionale døgntilbud mulighed for

at tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie til døgntilbuddets beboere over

18 år. Baggrunden for loven er et ønske om at give borgere med handicap mulighed for at

tage deres kendte personale med på ferie.

Det er op til det enkelte døgntilbud at beslutte, om det ønsker at tilbyde tilkøbsordningen. Det

er kun døgntilbud, som er godkendt af socialtilsynet, der er omfattet af loven, ligesom det kun

er beboere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der kan købe ferieledsagelse efter

loven. Tilkøbet finansieres af beboeren selv, og tilkøbsydelsen skal ligge ud over den hjælp,

beboeren er visiteret til efter servicelovens § 85. Loven skal evalueres i 2019.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet

Nye veje til aktiviteter og ledsagelse

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Med henblik på at styrke muligheden for at iværksætte, udbrede og afprøve nye initiativer for

mennesker med handicap, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, er der i årene 2015-2017 udmeldt tre ansøgningspuljer

målrettet kommuner, regioner, frivillige organisationer mv. Over 30 initiativer er blevet iværk-

sat og afprøvet. Initiativerne har været meget alsidige, men de har haft det til fælles, at

voksne med handicap er blevet tilbudt bedre muligheder for et aktivt og selvstændigt liv med

øget inklusion i samfundet som mål. Blandt andet har der været fokus på brugen af frivillige

både med og uden handicap, personer med handicap som aktive deltagere og medspillere i

lokalsamfundet og fællesskaber på tværs af støttetilbud, kommuner og frivillige.

Erfaringerne fra initiativerne er samlet af Socialstyrelsen i et webtema og publikationen

”Nye

veje

–

til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap” (Socialstyrelsen, 2017), der

kan inspirere til initiativer, der styrker aktiv deltagelse i samfundet for personer med handi-

cap.

Projektet er finansieret af satspuljen for 2015.

Den Nationale Tolkemyndighed

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Den Nationale Tolkemyndighed blev oprettet den 1. januar 2010, som afslutning på et sats-

puljeprojekt 2000-2009 om bevilling af tolk til hørehandicappede til aktiviteter, hvor der ikke er

andre myndigheder, der har ansvar for at sikre tolk. Herved fik hørehandicappede ret til bevil-

ling af tolk til kommunikation mellem personer, når der ikke var ordninger efter anden lovgiv-

ning.

Formålet med Tolkemyndigheden er at give hørehandicappede mulighed for at deltage i

samfundslivet på lige vilkår med hørende. Ordningen er selvstændigt finansieret på finanslo-

ven og har hjemmel i tolkeloven. Tolkning til hørehandicappede foregår som simultantolkning

via skrivetolk til hørehæmmede og døvblevne, og som tegnsprogstolkning til døve og døv-

blinde.

Der bevilliges tolk til de ovennævnte aktiviteter, hvor ikke andre har ansvaret for at sikre

tolke. Tolkemyndighedens kompetenceområde er således negativt afgrænset.

Der er ved udgangen af 2017 registreret godt 3.100 brugere. Der blev i 2017 bevilliget 20.924

tolkninger og hertil yderligere bevilliget og gennemført over 10.000 fjerntolkninger.

Socialstyrelsen er ansvarlig for initiativet.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet

Omorganisering af tolkeområdet

Børne- og Socialministeriet

Der er i december 2017 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som har til formål at afsøge

mulighederne for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandi-

cap. Formålet er at sikre dels en bedre indsats for borgerne, dels en mere effektiv ressource-

udnyttelse. En omorganisering vil således kunne understøtte en enklere og smidigere ad-

gang til tolkning for mennesker med hørehandicap, når det er nødvendigt for, at de på lige

fod med andre kan gøre brug af offentlige tilbud og ydelser. Baggrunden for omorganise-

ringsarbejdet er bl.a., at ansvaret for at tildele tolkning til målgruppen er spredt imellem for-

skellige sektorer, og at ansvarsfordelingen mellem sektorer opleves uklar af mennesker med

hørehandicap og i et vist omfang også af myndigheder.

Børne- og Socialministeriet er formand for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen består i øvrigt af

repræsentanter fra Beskæftigelses-, Undervisnings-, Uddannelses- og Forsknings-, Udlæn-

dinge- og Integrations-, Justits-, Sundhed- og Ældre-, Kultur-, Kirke- og Finansministeriet. Der

er derudover nedsat en følgegruppe med deltagelse af bl.a. brugerorganisationer til at kvalifi-

cere arbejdet.

Målretning af botilbud til unge

Børne- og Socialministeriet

I august 2018 har regeringen indgået politisk aftale med DF, S, RV, SF og ALT om at indføre

mulighed for, at kommunerne kan målrette botilbud eller plejeboliger til unge med fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse. Formålet er at skabe bedre rammer for, at unge med funkti-

onsnedsættelse kan leve et ungdomsliv på et botilbud eller et plejeboligcenter sammen med

jævnaldrende. For at fastholde ungdomsmiljøerne vil de målrettede ungetilbud skulle fraflyt-

tes, når beboerne fylder 35 år.

Det forventes, at der fremsættes lovforslag herom i februar 2019.

Udvidelse af kredsen af stemmeberettigede

Justitsministeriet

Det følger af grundloven, at personer, der er umyndiggjorte, ikke har valgret til Folketinget.

På den baggrund vil anbefalingen om at give valgret til landsdækkende valg til personer, der

er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,

alene kunne imødekommes ved at ændre værgemålsreglerne.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet

Regeringen har den 20. november 2018 fremsat et lovforslag med det formål at gennemføre

tiltag med henblik på, at personer, der i dag har mistet stemmeretten som følge af værgemål,

kan stemme til folketingsvalg.

Lovforslaget går ud på, at der indføres mulighed for delvis fratagelse af en persons retlige

handleevne, hvilket bl.a. vil indebære, at personen bevarer stemmeretten til folketingsvalg.

Personer under værgemål med delvis fratagelse af den retlige handleevne vil ikke anses for

”umyndiggjort” i grundlovens forstand. En fuld fratagelse

af den retlige handleevne vil dog li-

gesom hidtil indebære, at personen ikke har stemmeret til folketingsvalg.

Hjælpemidler ved stemmeafgivning

Økonomi- og Indenrigsministeriet

I satspuljeaftalen for 2019-2022 besluttede partierne at afsætte i alt 3,2 mio. kr. til hjælpemid-

ler, der skal gøre det lettere for flere personer med et handicap at foretage stemmeafgivning

ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedsperso-

ner. Det sker ved permanent at stille de to nye hjælpemidler til rådighed, som blev afprøvet

ved de kommunale og regionale valg i 2017 (LED-lampe og CCTV). Initiativet skal ses i for-

længelse af de hjælpemidler til stemmeafgivning, der blev afsat midler til med aftale om sats-

puljen for 2017-2020.

Samarbejde med interessenter

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet samarbejder med Danske Handicaporganisationer

(DH) og andre interesseorganisationer for at få et godt erfaringsgrundlag til understøttelsen

af studerende med handicaps studieforløb og med det formål at indrette støtteordningerne på

den mest hensigtsmæssige måde. Samarbejdet skal understøtte, at studerende fortsat føler

sig inkluderet på uddannelsesinstitutionerne.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

4. Fysisk og digital tilgængelighed

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i de seneste år, og som i overvejende

grad kan relateres til FN’s handicap-

konventions artikel 9: Tilgængelighed og artikel 11: Risikosituationer og humanitære nødsitu-

ationer.

I henhold til artikel 9 skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at per-

soner med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transport-

muligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikations-

teknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentlig-

heden.

I henhold til artikel 11 skal deltagerstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre

personer med handicap beskyttelse og sikkerhed i risikosituationer.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt sikres lige adgang til fysiske omgivelser, trans-

portmidler, information, kommunikation samt øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for offent-

ligheden. Tilgængelighed handler både om at fjerne fysiske barrierer og om at sikre, at infor-

mationer og kulturtilbud er tilgængelige for både mennesker med fysiske og med kognitive

handicap.

Det kan for eksempel helt konkret dreje sig om adgang til skoler, arbejdspladser, sundhedstil-

bud, fritidsaktiviteter, idræt, fjernsynsprogrammer og museer eller om adgang til digitale løs-

ninger, ny teknologi og hjælpemidler til en overkommelig pris. Muligheden for at leve et selv-

stændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige fod med alle andre, er tæt forbundet

med tilgængelighed.

Der er fra centralt hold løbende fokus på at fremme tilgængeligheden for mennesker med

handicap. Der er bl.a. igangsat en række initiativer, som skal sikre forbedret tilgængelighed i

forbindelse med renovering af almene boliger, ligesom der i januar 2018 er lanceret en til-

tagspakke med 11 initiativer, som skal medvirke til at øge mulighederne for, at alle kan be-

nytte bygninger, der tilbyder offentlig adgang. Derudover er der igangsat en række projekter

og initiativer, der vil forbedre tilgængeligheden i den kollektive trafik for mennesker med han-

dicap.

Ligeledes arbejdes der løbende på at forbedre den digitale tilgængelighed. Blandt andet er

der i september 2018 trådt en lov i kraft, hvis formål er at gøre offentlige organers websteder

og mobilapplikationer mere tilgængelige for brugere, navnlig, men ikke udelukkende, for per-

soner med handicap. Endelig fremgår det blandt andet af den nye medieaftale fra juni 2018,

at der i de nye public service-kontrakter med DR, TV 2 og de regionale TV 2-virksomheder

skal fastsættes krav om forbedring af tilgængeligheden af stationernes udbud.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

Fysisk og digital tilgængelighed

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Fysisk og digital tilgængelighed.

Fysisk tilgængelighed

Tilgængelighed i almene boliger

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Øget tilgængelighed i almene boliger

Den tidligere regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) indgik i november 2014 en

boligaftale med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti om anvendelsen af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene

boligsektor. Aftalen dækker perioden 2015-2020. Som led i aftalen blev det besluttet at for-

høje andelen af Landsbyggefondens investeringsramme, der målrettes til forbedret tilgænge-

lighed i forbindelse med renovering af almene boliger, fra 200 til 400 mio. kr. årligt i aftalepe-

rioden.

Øget fokus på bygningsreglementets tilgængelighedskrav

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018

FN’s handicapkonventions

artikel 9 omhandler blandt andet tilgængelighed til byggeri. Det

beskrives, at deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre,

at personer med handicap har lige muligheder for adgang til de fysiske omgivelser, transport-

muligheder, information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationstekno-

logi og -systemer. I henhold til konventionen forpligter deltagerstaterne sig til at påtage sig

eller fremme forskning og udvikling af universelt designede bygninger.

For at sætte fokus på tilgængeligheden til offentligt tilgængelige bygninger blev der i januar

2018 lanceret en tiltagspakke med 11 initiativer. Formålet med den nye tilgængeligheds-

pakke er, at de bygninger, der tilbyder offentlig adgang, i højere grad skal indrettes, så det er

muligt for alle borgere at komme ind i dem og bruge dem. Nye bygninger skal opføres efter

reglerne i byggeloven og bygningsreglementet, og de skal derfor også leve op til bygnings-

reglementets krav om tilgængelighed for personer med handicap.

Tiltagspakken består af tre overordnede temaer, der samlet skal medvirke til at øge mulighe-

derne for, at alle kan benytte bygninger, der tilbyder offentlig adgang.

De tre hovedtemaer er:



Styrket formidling og vejledning om tilgængelighed i byggeriet

Mulighed for funktionsbaserede krav og brug af tilgængelighedsstrategier i byggeriet

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

Fysisk og digital tilgængelighed



Kommunernes tilsyn med byggeriet samt opsamling og evaluering af gældende regler

Initiativerne skal foruden formidling og information fokusere på, at reglerne i bygningsregle-

mentet er tidssvarende, og at der er rum for, at bygherre, rådgivere og brugere kan anvende

de nyeste løsninger til at skabe gode, innovative og funktionelle tilgængelighedsløsninger,

som lever op til kravene i bygningsreglementet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samarbej-

der med de relevante parter, herunder handicaporganisationerne om at sikre implementerin-

gen af pakkens tiltag fra 2018 og fremefter.

Tilgængelighedsindsats på SBi

I satspuljeforhandlingerne i 2017 besluttede parterne at gøre Statens Byggeforskningsinsti-

tuts bevilling rettet mod en indsats inden for tilgængelighed og universelt design permanent. I

udmøntningen af aftalen er det efterfølgende sikret, at instituttets forskning og formidling på

tilgængelighedsområdet kan indgå i det videre arbejde med at skabe fokus på at formidle og

skabe ny viden om tilgængelighed i byggeriet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut fastlægger i samar-

bejde, hvordan satspuljeaftalen for 2018 kan danne udgangspunkt for at sikre øget fokus på

tilgængelighed og universelt design i SBi’s forsknings-

og formidlingsindsats.

Tilgængelighedspuljen til tilgængelighedsforanstaltninger i det eksisterende byggeri

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har siden 2007 administreret en tilgængelighedspulje. I

satspuljeforhandlingerne i 2014 blev det aftalt at videreføre ordningen i yderligere 4 år. Der er

således afsat midler til en tilgængelighedspulje på i alt 32 mio. kr. i perioden 2015-2018. Pul-

jens formål er at sikre, at der løbende arbejdes med tilgængelighedsforbedringer, så handi-

cappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. Der er afsat 8 mio.

kr. til puljen i 2018. Puljen kan søges af kommunale, regionale og andre offentlige institutio-

ner. Tilskud fra puljen skal gives til konkrete tilgængelighedsforbedringer i eksisterende of-

fentlige bygninger med borgerrettede servicefunktioner.

I 2017 var der i alt 40 ansøgninger. Heraf fik 3 afslag på ansøgningen, og 4 ansøgere trak

deres ansøgninger tilbage. Der blev samlet set givet tilsagn for 4,6 mio. kr. til tilgængelig-

hedsforanstaltninger som etablering af niveufri adgang, handicapparkering, elevatorer, handi-

captoiletter, teleslynger og skiltning og information i bygninger. Tilsagnene blev givet til sko-

ler, borgerhuse, idrætshaller, kirker, plejecentre o.l. Tilsagnene var jævnt fordelt på byggerier

i hele landet. De 4,6 mio. kr., der er givet tilsagn for, udgør ca. 25 pct. af det samlede beløb,

der er skabt tilgængelighed for.

Tilgængelighedspuljen er i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i 2018 blevet forlænget

med et år. Bevillingen for 2019 er således på 7,4 mio. kr. hvoraf 0,2 mio. kr. er afsat til evalu-

ering. Desuden udvides ansøgerfeltet fra tidligere at omfatte mere eller mindre ejede offent-

ligt tilgængelige bygninger med en borgerrettet servicefunktion til også at omfatte forskellige

typer selvejende institutioner, private produktions- og administrationsvirksomheder, butikker,

restauranter og cafeer og andre servicevirksomheder samt arbejdspladser.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

Fysisk og digital tilgængelighed

Tog, infrastruktur og letbaner med god tilgængelighed

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Inden for Transportministeriets ressort er der sat en række projekter og initiativer i gang, der

vil forbedre tilgængeligheden i den kollektive trafik for mennesker med handicap.

Letbaner

Letbaner er som udgangspunkt meget tilgængelige med lave og rampebetjente perroner, ni-

veaufri ind- og udstigning samt gode flexarealer i letbanetogene mv.

For at sikre, at de mest optimale tilgængelighedsløsninger vælges, er der i alle letbaneprojek-

ter inddraget et tilgængelighedsråd, tilgængelighedspanel og/eller tilgængelighedskonsulen-

ter. Projekterne i Aarhus, Odense og Ring 3 følges således af repræsentanter fra Danske

Handicaporganisationer eller de lokale handicap- og ældreråd, som deltager i dialogen om de

forskellige tilgængelighedsløsninger.

Trafikkontrakt med DSB

Der er indgået en ny kontrakt med DSB for perioden 2015-2024, hvor assistancen til perso-

ner med handicap er langt bedre og mere fleksibel, end den er i dag. DSB forpligtes til at til-

byde en assistance, hvor varslingstiden nedsættes markant i forhold til i dag. Således blev

varslingstiden i efteråret 2015 nedsat fra 48 timer til 24 timer, og der blev sikret døgnbeman-

ding af kundecentret. Varslingstiden reduceres yderligere til 12 timer, så snart det er praktisk

muligt. Hermed yder DSB en assistance, som er langt bedre end EU-kravene på området.

Kontrakten med DSB viderefører endvidere en varsling for assistance på Kystbanen på 2 ti-

mer på de afgange, som betjenes af handicapegnet materiel (med lavgulv), når denne inte-

greres i den forhandlede kontrakt. Det betyder, at vilkårene for passagererne på Kystbanen

ikke forringes.

I forbindelse med anskaffelsen af fremtidens tog er det afgørende, at der investeres i velaf-

prøvet standardmateriel. Fremtidens tog vil desuden leve op til gældende krav om tekniske

specifikationer for personer med reduceret mobilitet fastsat i EU.

Udmøntning af Handicap- og Tilgængelighedspuljerne

Tilgængelighedspuljen blevet udmøntet af satspuljemidler for perioden 2015-2018. Her er

projekter med dynamisk trafikinformation og skærme på en række mindre stationer, forlæn-

gelse af perronforkant på Skanderborg Station, samt ledelinjer og niveaufri adgang på Hvid-

bjerg, Bedsted, Vrå og Sindal stationer igangsat. Ledelinjer og niveaufri adgang til ø-perro-

nerne på Herfølge og Tureby stationer er prioriteret og er i definitionsfasen.

Med finansloven i 2017 blev puljen til øget tilgængelighed på stationer oprettet. Her er priori-

teret udførelse af ledelinjer på en række stationer samt elevatorer på Østerport spor 13 og

Valby, Fredericia og Bjerringbro stationer.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

Fysisk og digital tilgængelighed

Tilgængelighed ved folkekirkens kirker og kirkebygninger

Kirkeministeriet

Der er fortsat fokus på handicappedes adgang til folkekirkens kirker og kirkebygninger, og

der arbejdes fortsat med tilgængelighedstiltag i form af forbedring af indgange ved kirker,

herunder niveaufrie indgange eller ramper, etablering af elektrisk dørlås og pumpe ved vå-

benhus og flisebelægning fra kirkegårdslåge til kirkedør. Der er endvidere fokus på indretning

eller etablering af handicaptoiletter ved tjenstlige lokaler i præsteboliger og i bygninger på og

ved kirkegårde.

Såvel menighedsråd som provstiudvalg og deres rådgivere har fokus på tilgængelighed for

mennesker med handicap.

Digital tilgængelighed

Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger

Finansministeriet/Digitaliseringsstyrelsen

I perioden 2014-2016 er der ydet tilskud til otte afprøvnings- eller storskalaprojekter i regioner

og kommuner inden for digital velfærd på social- og sundhedsområdet, herunder handicap-

området. Evalueringer af projekterne skal afdække effektiviseringspotentiale, omkostninger

og eventuel ændring af kvalitet i servicen samt brugeres og medarbejderes vurderinger af

teknologien. Fem af projekterne er afsluttet, og de resterende tre ventes afsluttet senest sep-

tember 2019. Der er ved aftale om kommunernes økonomi for 2018 truffet beslutning om

landsdækkende udbredelse af én af de afprøvede løsninger - digitalt understøttet tidlig op-

sporing.

Klart fokus på it-tilgængelighed

Finansministeriet/Digitaliseringsstyrelsen

Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer

Loven, der blev vedtaget den 29. maj 2018, gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers webste-

der og mobilapplikationer. Lovens formål er at gøre offentlige organers websteder og mobil-

applikationer mere tilgængelige for brugere, navnlig, men ikke udelukkende, for personer

med handicap. Med loven skal de offentlige organer opfylde tilgængelighedskrav i opbygnin-

gen og driften af deres websteder og senere deres mobilapplikationer. Loven medfører desu-

den, at organerne offentliggør en erklæring med angivelse af indhold, der ikke efterlever kra-

vene. Her skal det også fremgå, hvor borgeren kan henvende sig, hvis der er indhold, der

ikke er tilgængeligt.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

Fysisk og digital tilgængelighed

Loven er trådt i kraft den 23. september 2018.

Tegnsprogstolkning af materialer om digital inklusion

Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet

informationsmateriale, der skal understøtte it-udfordrede borgere. Der er bl.a. produceret

korte animationsfilm, der skal motivere til og vejlede i brugen af offentlig digital kommunika-

tion. Endvidere er der i samarbejde med Netværk for digital inklusion udarbejdet forskelligt

vejledningsmateriale til it-udfordrede om bl.a. digitale fuldmagter, GDPR og it-sikkerhed. Alle

film og vejledningsmaterialer, der vedrører digital inklusion, er tegnsprogstolket. Film og vej-

ledningsmateriale er tilgængeligt på https://digst.dk/digital-service/digital-inklusion/.

Bedre tilgængelighed på skat.dk

Skatteministeriet

Skatteministeriet har igangsat forskellige initiativer med henblik på at forbedre den digitale

tilgængelighed på ministeriets hjemmeside for vejledning og digital selvbetjening, skat.dk:



Skat.dk anvender tekstoplæsningsfunktion på alle danske, engelske og tyske emnetek-

ster og iværksætter snarest implementering af oplæsning på polsk, rumænsk og litauisk.

Skatteforvaltningen har i samarbejde med Danske Døves Landsforbund lanceret en

række tegnsprogsvideoer om de mest efterspurgte emner på skat.dk samt de mest an-

vendte funktioner i TastSelv Borger (frikort, internethandel og toldregler på rejsen samt

introduktion til skat, forskudsopgørelsen og kørselsfradrag)

Skat.dk (før login) er optimeret i henhold til de nationale og internationale retningslinjer

for digital tilgængelighed. Al nyudvikling i de digitale selvbetjeningsløsninger Tastselv

Borger og TastSelv Erhverv optimeres ligeledes i henhold til retningslinjerne.



Synstolkning og tekstning af nye danske film

Kulturministeriet

Kulturministeriet støtter initiativer hos Det Danske Filminstitut(DFI) for tekstning og synstolk-

ning med i alt 1 mio. kr.:

Undertekster på danske film

Efter forsøg med at lægge danske undertekster på en række danske spillefilm samt testvis-

ninger og interessentundersøgelser er det pr. 1. juli 2016 indført i DFIs støttevilkår, at film,

som DFI har produktionsstøttet og får biografpremiere i Danmark, afleveres med danske un-

dertekster.

Selve visningen af de tekstede versioner af danske film er et forhold mellem biografer og film-

udlejere.

Synstolkning af danske spillefilm

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

Fysisk og digital tilgængelighed

Fra 2015 til og med 2018 kører DFI et forsøg med at lave synstolkninger til danske spillefilm.

I alt 17 danske titler er blevet tolket i perioden.

Synstolkningen afvikles via en gratis app, MovieReading. Desuden er det muligt at anvende

synstolkninger ved f.eks. tv-visninger samt på DVD/Blu-Ray.

Filmene er løbende udvalgt i samarbejde med Dansk Blindesamfund. Andre parter er hhv.

DR og TV 2, som begge har mulighed for at vise de danske film med synstolkning.

Filminstituttet har gennemført en evaluering af den samlede indsats i november 2018. Af eva-

lueringen fremgår det bl.a., at synstolkningen har gjort filmene tilgængelige for flere i biogra-

fen og hjemme, men at Dansk Blindesamfund ikke har været i stand til at skaffe tal på omfan-

get af brugen af synstolkningerne blandt deres medlemmer.

Ny medieaftale

Kulturministeriet

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 en ny medieaftale for perioden

2019-2023. I medieaftalen er fastsat følgende om tilgængelighed for personer med handicap:

”Tilgængelighed

for personer med handicap

Det kommende direktiv om audiovisuelle

medietjenester (”AVMS-direktivet”) vil indeholde

krav om tilgængelighed til tv og streamingtjenester for personer med handicap for både

public service-aktører og private aktører. Der vil blive taget stilling til en ny samlet ændring

af reguleringen af tilgængelighed, når direktivet skal gennemføres i dansk lovgivning.

Der skal i de nye public service-kontrakter med DR, TV 2 og de regionale TV 2-virksomhe-

der fastsættes krav om forbedring af tilgængeligheden af stationernes udbud. Finansierin-

gen af nye tiltag finder sted inden for stationernes økonomiske rammer. Prioriteringen af

nye tiltag, herunder brug af hjælpetjenester såsom tekstning, tegnsprogstolkning, synstolk-

ning og oplæsning af undertekster samt brug af nye teknologier, finder sted i dialog med

evt. brugerråd.”

Forhandlingerne om nye public service-kontrakter for DR, TV 2 og de regionale TV 2-virk-

somheder påbegyndes i umiddelbar forlængelse af medieaftalen med henblik på, at kontrak-

terne kan indgås med virkning fra 1. januar 2019.

Desuden er der i forbindelse med aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen

af 16. marts 2018 indgået mellem regeringen og DF afsat en pulje på 10 mio. kr. årligt fra

2019 og frem til initiativer målrettet blinde og stærkt svagsynede personer. Puljen udmøntes

af aftaleparterne i efteråret 2018.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

5. Lige adgang til uddannelse

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i de seneste år, og som i overvejende grad

kan relateres til FN’s handicap-

konventions artikel 24: Uddannelse.

I henhold til denne artikel anerkender deltagerstaterne, at personer med handicap har ret til

uddannelse. Deltagerstaterne skal derfor sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle

niveauer samt livslang læring. Bestemmelsen indeholder blandt andet forpligtelser for delta-

gerstaterne til at sikre, at mennesker med handicap ikke udelukkes fra det almindelige ud-

dannelsessystem på grund af handicap, at der gives den nødvendige støtte i det almindelige

uddannelsessystem til at lette effektiv uddannelse, og at personer med handicap har adgang

til almindelige videregående uddannelse, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livs-

lang læring uden diskrimination og på lige fod med andre.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt sikres samme adgang til uddannelse og livslang

læring som alle andre. Ingen må udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund

af handicap, og der skal foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, så

alle får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem.

Regeringen samarbejder med kommunerne om at styrke de inkluderende læringsmiljøer i for-

hold til de børn, der har behov for en særlig indsats. Som opfølgning på anbefalingerne fra

det af den tidligere regering gennemførte inklusionseftersyn er den tidligere 96 pct. målsæt-

ning opgivet. Målsætningen er i stedet erstattet af en bredere målsætning om at styrke folke-

skolens fællesskab til gavn for alle elever med fokus på den enkelte elevs faglige progression

og trivsel. Der er som led i opfølgningen på anbefalingerne gennemført en række understøt-

tende initiativer, der bl.a. omfatter en i 2017 gennemført lovændring for at tydeliggøre folke-

skolens ansvar for at tilvejebringe inkluderende læringsmiljøer.

På ungdomsuddannelserne er en øget uddannelsesgrad blandt mennesker med handicap et

vigtigt skridt i retning af at opfylde målsætningen om lige muligheder. Uddannelsesinstitutio-

nerne møder en mere differentieret gruppe af elever/studerende som konsekvens af bl.a.

målsætninger om øget inklusion. Undervisningsministeriet har igangsat en række initiativer

målrettet særlige målgrupper, herunder personer med Autisme Spektrum Forstyrrelse og

psykiske vanskeligheder. Initiativerne skal sikre mennesker med handicap lige adgang til ud-

dannelserne.

Derudover har regeringen og Folketingets partier den 13. oktober 2017 indgået Aftale om

bedre veje til uddannelse og job. Som led i aftalen er der den 29. maj 2018 vedtaget en lov

om en ny Forberedende Grunduddannelse. Formålet med uddannelsen er at give målgrup-

pen af unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdoms-

uddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. I aftalen er der lagt vægt på, at uddannelsen

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

skal tilbyde i et inkluderende læringsmiljø, herunder tilbyde et ordblindevenligt undervisnings-

miljø og specialpædagogisk bistand.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Lige adgang til uddannelse.

Styrkelse af inkluderende læringsmiljøer i grundskolen

Undervisningsministeriet

Regeringen og kommunerne vil fortsat samarbejde om at styrke de inkluderende læringsmil-

jøer i forhold til de børn, der har behov for en særlig indsat. Arbejdet med at styrke de inklu-

derende læringsmiljøer tager udgangspunkt i anbefalingerne fra et eftersyn af inklusionsind-

satsen, der blev gennemført i 2016 af en ekspertgruppe med praktikere fra skolens hverdag,

eksterne konsulentundersøgelser og med inddragelse af folkeskolens parter, interessenter

og forskere. Ekspertgruppen kom med henved 100 anbefalinger til Undervisningsministeriet,

kommunalbestyrelser og skoleledelser. Der vil i 2019 blive igangsat en evaluering af inklusi-

onsindsatsen med henblik på en status i 2020/2021.

Opfølgning på anbefalingerne fra ekspertgruppens eftersyn af inklusion

Siden offentliggørelsen af ekspertgruppens anbefalinger er der iværksat en række initiativer

som opfølgning på anbefalingerne til Undervisningsministeriet, kommunalbestyrelser og sko-

leledere.

Som opfølgning på anbefalingerne har regeringen og kommunerne afskaffet den tidligere 96

pct. målsætning. Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe inkluderende læ-

ringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmål-

sætning på 96 pct. Målsætningen er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervis-

ning til gavn for alle børn. Som led heri er igangsat en udredning af, hvordan den enkelte

elevs progression og trivsel kan følges.

Der er endvidere gennemført en lovændring i 2017 for at tydeliggøre folkeskolens ansvar for

at tilvejebringe inkluderende læringsmiljøer. Det er blevet præciseret i folkeskoleloven, at

skolelederen har ansvar for at sikre, at det undervisende personale planlægger og tilrettelæg-

ger undervisningen således, at alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt,

samt trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har endvidere iværksat en række indsatser, der følger

nedenfor.

Læringskonsulenternes inklusionsindsats 2016-2020

Inklusionsudviklingsindsatsen og senere Læringskonsulenternes inklusionsindsats blev

iværksat som et satspuljeprojekt i 2012 og har haft til formål at understøtte, at der skabes in-

kluderende læringsmiljøer for alle børn og unge i dagtilbud, grundskoler og fritidstilbud, her-

under børn og unge med handicap, og derved sikre, at alle børn og unge, herunder børn og

unge med handicap, får mulighed for at trives, lære og opnå højt fagligt udbytte gennem aktiv

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

deltagelse i fællesskabet. Nedenfor fremhæves nogle af de gennemførte inklusionsinitiativer i

perioden 2016-2018 samt udvalgte fremadrettede initiativer i perioden 2018-2020, der er un-

derstøttet af læringskonsulenter.

Inklusionsindsatser 2016-2018

Pulje til inklusion

Læringskonsulenterne har i perioden 2015-2018 understøttet de 38 kommuner, der i perio-

den har fået tilskud fra Puljen til inklusion, der blev afsat på Finansloven for perioden 2015-

2017 med 25 mio. kr. om året. Puljen har haft til formål at yde ekstra støtte til de kommuner

og skoler, der har de største udfordringer i forbindelse med arbejdet med inklusionsopgaven.

Støtten har bestået af tilskud til at frikøbe lærere og pædagoger m.fl. med specialpædagogi-

ske kompetencer til at samarbejde med almenlærere om at skabe inkluderende læringsmil-

jøer i almenklasserne bl.a. ved brug af co-teaching.

Inspirationsprogram

–

styrkelse af inkluderende læringsmiljøer i den pædagogiske praksis

I 2017-2018 er der gennemført et inspirationsprogram om styrkelse af inkluderende lærings-

miljøer i den pædagogiske praksis. Formålet med projektet var i samarbejde med kommuner,

skoler og dagtilbud at følge op på de konkrete anbefalinger fra Inklusionseftersynet på tværs

af 0-18 års området. Der blev arbejdet målrettet med at omsætte forskningsviden til praksis-

udvikling, herunder gennem afholdelse af konferencer med workshops om bl.a. forældre som

aktive deltagere i et inkluderende læringsmiljø.

Kommunale samarbejder

I 2016 og 2017 blev der gennemført kommunale vejledningsforløb med det formål at bidrage

med kompetenceudvikling af især pædagogiske ledelser med henblik på, at de i højere grad

lykkes med at udvikle undervisningen og skolens praksis og derigennem skabe øgede faglige

resultater og trivsel for eleverne.

Vejledningsforløbene blev designet i et samarbejde mellem læringskonsulenterne og kommu-

nen. Der blev sigtet mod netværks-, videns- og kapacitetsopbygning i kommunerne, så både

forvaltning, skoleledelse og praktikere har muligheden for at arbejde forebyggende og inklu-

derende.

I de kommunale vejledningsforløb indgik en række temaer, herunder:



Ledelse af et inkluderende læringsmiljø for alle børn

Forældresamarbejde i et inklusionsperspektiv

Tidlig indsats og tværprofessionelt samarbejde

Specialviden ind i almenområdet

Her-og-nu-indsatsen

Her-og-nu-indsatsen var et løbende tilbud til kommuner, skoler og dagtilbud i 2016-2017.

Formålet var at understøtte en konkret praksis på inklusionsområdet. Der var fokus på at

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

støtte udviklingen af arbejdet med børn og unge i skole eller dagtilbud. Vejledningen blev til-

rettelagt med udgangspunkt i de lokale udfordringer, ønsker og behov. Læringskonsulenter-

nes bistand varierede fra et enkelt sparringsmøde med ledelsen til et komprimeret forløb på

op til seks måneder.

Temaforløb

Læringskonsulenterne har gennemført en række temaforløb, herunder:



Temaforløb om læringsmålstyret undervisning for specialskoler og specialklasserækker

(2016)

Praksisnære temaforløb om forældresamarbejde, understøttende undervisning, over-

gange, læringsmiljø og undervisningsdifferentiering samt data (2016)

Fremadrettede inklusionsindsatser 2018-2020

Nyt satspuljeinitiativ skal følge op på anbefalinger fra inklusionseftersynet

Ved satspuljeaftalen for 2018 er der afsat midler til at styrke inkluderende læringsmiljøer for

udsatte børn og unge som opfølgning på ekspertgruppen for inklusionseftersynets anbefalin-

ger.

Satspuljeinitiativet udmøntes i perioden 2018-2020 af læringskonsulenternes inklusionsind-

sats, og har særligt fokus på at opsamle, formidle, afprøve og understøtte implementering af

viden og redskaber i kommuner, skoler og dagtilbud inden for tre temaer:



Tidlig indsats og tværsektorielt samarbejde

Specialområdet tættere på det almene

Trivsel, ro og klasseledelse

Pulje til at støtte børn og unge med handicap i at deltage i idræt og bevægelse

Puljen skal give lærere og pædagoger nye redskaber til, hvordan børn og unge med handi-

cap deltager i idræt og bevægelse i grundskolen og aflægger prøve i faget. En styrket vejled-

ningsindsats med inspirationsmateriale og redskaber til skoler, lærere og pædagoger skal

være med til at sikre, at alle elever

–

også elever med handicap - deltager i idræt og bevæ-

gelse i skolen og kan aflægge prøve i idræt. Puljen er en udmøntning af en pulje til forsøgs-

og udviklingsprojekter og formidlingsaktiviteter inden for handicap- og specialundervisnings-

området på finansloven for 2018.

Ordblindeindsatser 2016-2018

Indførelse af retskrav på ordblindetest

Regeringen har med virkning fra skoleåret 2017/2018 indført ny lovgivning på ordblindeområ-

det. Skolerne skal tilbyde elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, en

ordblindetest, og forældre har krav på, at der én gang i skoleforløbet foretages en ordblinde-

test af deres barn.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

Test til tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af ordblindhed

Undervisningsministeriet har offentliggjort en test, der tidligt i skoleforløbet kan spotte elever i

risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Ministeriet har

offentliggjort vejlednings- og inspirationsmateriale om, hvordan skolerne kan tilrettelægge

indsatser målrettet elever med ordblindhed i grundskolen, samt afholdt en række informati-

onsmøder målrettet kommunale læsekonsulenter og lokale læsevejledere.

Inspirationsmateriale om indsatser målrettet ordblinde elever i grundskolen

I juni 2016 offentliggjorde Undervisningsministeriet et inspirationsmateriale om ordblindhed i

grundskolen. Materialet kan give kommuner og skoler inspiration til tidlig forebyggende ind-

sats for elever i risiko for at udvikle ordblindhed og inspiration til, hvordan der følges op på

elever, der testes ordblinde. Inspirationsmaterialet er målrettet læsevejledere og læsekonsu-

lenter, men også elever, forældre, lærere og pædagogisk personale samt skoleledelser. In-

spirationsmaterialet giver eksempler på cases, metoder og overvejelser fra dygtige og profes-

sionelle fagfolk i Danmark. I materialet er der ydermere viden og råd fra ordblinde elever og

fra forældre til ordblinde børn.

Temaforløb

Læringskonsulenterne har gennemført en række temaforløb og temadage om ordblindhed:



Temaforløb om ordblindhed i grundskolen

Temadage om ordblindhed for frie skoler

Temadage om læse-stave-undervisning i engelsk for ordblinde

Oplæg og informationsmøder

Læringskonsulenterne har gennemført en række oplæg og informationsmøder, herunder om

Ordblindetesten og Ordblinderisikotesten.

Øvrige initiativer på grundskoleområdet

Satspuljeinitiativet ”Plads til forskellighed”

”Plads til forskellighed” er et

satspuljeinitiativ forankret i Undervisningsministeriet med en ind-

satsperiode fra 2017 til 2020. Der er afsat 18,7 mio. kr. til initiativet, som har til formål at bi-

drage med viden om virkningsfulde forebyggende indsatser i indskolingen for børn med

ADHD, Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lignende vanskeligheder. Initiativet skal ses

i lyset af inklusionseftersynets anbefalinger om forsøg med forebyggende indsatser. Formå-

let med ”Plads til forskellighed” er at udvikle en forebyggende indsats, der styrker

skolegan-

gen for elever med ADHD, ASF og lignende vanskeligheder. Det skal opnås ved at opkvalifi-

cere de fagprofessionelle. Projektet gennemføres af VIA UC og ADHD-foreningen, der har

udviklet indsatser med det formål at styrke de fagprofessionelles kompetencer i at skabe in-

kluderende læringsmiljøer med det fokus at fremme det sociale og faglige fællesskab i sko-

len.

Permanent tilskudsmodel for inklusion på de frie grundskoler

Efter en årrække med midlertidige tilskudsordninger har Folketinget vedtaget en permanent

tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler. Der ydes fra 2018 et tilskud til hver enkelt

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

skole, der beregnes på grundlag af elevtallet, således at mindre frie grundskoler får et højere

tilskud pr. elev. Formålet med lovændringen var at sikre, at de mindre frie grundskoler får et

bedre økonomisk grundlag for at optage elever med behov for særlig støtte til inklusion, og

elever med behov for særlig støtte til inklusion dermed i højere grad har et frit skolevalg.

Frie grundskoler med en særlig specialundervisningsprofil

Fra efteråret 2016 blev det muligt for frie grundskoler at blive certificeret som en fri grund-

skole med en særlig specialundervisningsprofil. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

der træffer afgørelse om certificering af en fri grundskole. Ansøgningen skal bl.a. indeholde

en projektbeskrivelse med dokumentation for, at skolens specialundervisningstilbud har til-

strækkelig faglig kvalitet, herunder at skolens undervisende personale har tilstrækkelige kva-

lifikationer til at varetage undervisningen for den del af skolens elevgruppe, som har særlige

behov.

En certificeret profilskole kan modtage et særligt tilskud til specialundervisning og anden spe-

cialpædagogisk bistand, hvis 1) det er offentliggjort på skolens hjemmeside, at skolen har en

særlig specialundervisningsprofil, 2) skolen i gennemsnit har haft mindst 13 elever, der mod-

tager specialundervisning, i de tre forudgående år, og 3) beslutningen om, at skolen skal

have en særlig specialundervisningsprofil, er truffet i overensstemmelse med skolens proce-

dure for vedtægtsændring.

Nordisk 0-24: Tværsektorielt samarbejde for udsatte børn og unge

Undervisningsministeriet indgår fra 2017-2020 i et tværsektorielt samarbejdsprojekt under

Nordisk ministerråd om tværsektorielt samarbejde i relation til udsatte børn og unge mellem 0

og 24 år, herunder børn og unge med handicap. Projektet skal biddrage til erfaringsdeling og

-læring om, hvordan forskellige forvaltningsniveauer og sektorer bedst kan indrette deres ind-

satser. Projektet skal identificere og tydeliggøre udfordringsområder, som har fælles nordiske

kendetegn.

eTwinning–tema 2017: Inklusion

eTwinning tilbyder en samarbejdsplatform for lærere og pædagoger, som arbejder på en

skole eller institution i et af de europæiske lande, hvor de kan involvere sig i kommunikation,

samarbejde, projektudvikling og kompetenceudvikling.

I 2017 valgte eTwinning på baggrund af Pariserklæringen at sætte særlig fokus på inklusion.

Det har medført en lang række faglige projekter, konferencer og udgivelser på tværs af lan-

dene, herunder

bl.a. udgivelsen af bogen: ”Opbygning af en inklusionskultur gennem eTwin-

ning”, som er tilgængelig på 26 sprog. Lærere kan også tilmelde sig eTwinning-grupper,

virtu-

elle rum, hvor eTwinnere mødes og drøfter bestemte emner, temaer eller andre områder der

har interesse, herunder inklusive education. eTwinning dækker fra dagtilbud til og med ung-

domsuddannelse.

It-understøttet inklusion

Forskning peger på, at en bedre og øget anvendelse af digitale teknologier i undervisningen

kan hjælpe elever med særlige behov, herunder elever med handicap. Derfor har Regerin-

gen, som en del af ”handlingsplan for teknologi i undervisningen”, fået udarbejdet en samlet

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

videnspakke, der har til formål at understøtte og udvikle lærere, pædagoger og øvrige res-

sourcepersoners arbejde med digitale læringsressourcer. Fokus er rettet mod elever med ud-

viklings- og opmærksomhedsproblemer i folkeskolens almindelige klasser, og der er udviklet

materialer, som lærere og pædagoger kan hente viden og inspiration i.

Kvalitetsudvikling i ungdomsuddannelserne

Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser

Bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelser

Regeringen har i 2018 igangsat en afdækning af eventuelle barrierer for, at personer med

handicap har de samme rammer for at gennemføre en erhvervsuddannelse som personer

uden handicap. Afdækningen skal danne grundlag for en drøftelse med Folketingets partier

om konkrete tiltag. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat midler til initiativer,

der styrker personer med handicaps muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Elever med Autisme Spektrum Forstyrrelse på erhvervsuddannelsesområdet

På erhvervsuddannelsesområdet er det planlagt i regi af et forsøgs- og udviklingsprojekt, at

der i 2018-2019 skal gennemføres en analyse af muligheder og barrierer for at oprette klas-

ser på erhvervsuddannelserne målrettet unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF).

Analysen skal identificere, hvilke forhold der skal være til stede på en erhvervsuddannelse,

for at unge med ASF kan gennemføre en erhvervsuddannelse på lige fod med andre unge.

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale tilbud til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse

Med Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 blev det besluttet at udvide

antallet af særlige klasser for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) på de gymna-

siale uddannelser med tre klasser. ASF-klasser er for elever, som har diagnosen ASF, og

som ikke vil kunne enkeltintegreres i de almindelige klasser, men vurderes at have faglige

forudsætninger for at kunne gennemføre en gymnasial uddannelse i de særligt tilrettelagte

klasser med en holdstørrelse på op til 12 elever. På baggrund af en udbudsrunde blev klas-

serne placeret i 2017, således at der nu findes 11 klasser for elever med ASF. Som noget nyt

er der etableret en klasse på hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx).

Med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat midler til at oprette yderligere to ASF-klasser, så

antallet af klasser øges fra 11 til 13 på landsplan.

Ny vejledning om fuldstændig eller delvis fritagelse fra idræt i stx-uddannelsen

Undervisningsministeriet har i juni 2018 udarbejdet en ny vejledning om fuldstændig eller del-

vis fritagelse fra idræt i stx-uddannelsen. Vejledningen tager udgangspunkt i lov om de gym-

nasiale uddannelser fra december 2016 og belyser de forskellige muligheder, der er for at

tage hensyn til elever med midlertidige og permanente funktionsnedsættelser.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

Specialpædagogisk støtte

Nye støtteformer for uddannelsessøgende med psykiske vanskeligheder

Undervisningsministeriet gennemførte i 2014-2017

satspuljeinitiativet ”Nye støtteformer for

uddannelsessøgende med psykiske vanskeligheder” på ungdomsuddannelserne og de vide-

regående uddannelser. Viden fra projektet har bl.a. skabt grundlag for udvikling af den speci-

alpædagogiske støtteordning med etablering af nye støtteformer på de videregående uddan-

nelser, herunder bl.a. kompetenceudvikling af støttegivere med henblik på at sikre kvaliteten i

støtten til studerende med psykiske vanskeligheder.

Vidensgrundlag om specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne

På baggrund af resultaterne fra satspuljeprojektet ”Nye støtteformer for uddannelsessøgende

med psykiske vanskeligheder”

og stigningen i antallet af støttemodtagere med psykiske funk-

tionsnedsættelser igangsatte Undervisningsministeriet i 2017 et forsøgs- og udviklingsprojekt

om specialpædagogisk støtte (SPS) og inklusion på ungdomsuddannelserne. Formålet med

projektet var at sikre et evidensbaseret vidensgrundlag for vejledning om SPS til målgruppen

i sammenhængen med ungdomsuddannelsernes initiativer for fastholdelse, trivsel og inklu-

derende læringsmiljøer. Der er gennemført et litteraturreview og en kortlægning med en sur-

vey og casestudier, der har givet nyttig viden i forhold til vejledning af skoler med elever med

psykiske vanskeligheder.

Virkningsevaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne

I 2018-2021 gennemføres i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evalue-

ring af virkningen af den specialpædagogiske støtte (SPS) med henblik på at undersøge, i

hvilket omfang SPS bidrager til, at støttemodtagerne kan tage en ungdomsuddannelse på

lige fod med andre unge. Formålet er at undersøge, hvordan SPS-ordningerne tilrettelægges

på den mest hensigtsmæssige og effektive måde. Der er særligt fokus på elever på ung-

domsuddannelserne, der modtager SPS pga. ordblindhed eller psykiske funktionsnedsættel-

ser. Evalueringen indbefatter en registeranalyse, kvalitative analyser og systematiske forsøg,

bl.a. med SPS ydet i undervisningen.

Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Undersøgelse af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU)

Epinion har i 2017 på vegne af Undervisningsministeriet foretaget en evaluering af Særligt

tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge ud-

viklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden

ungdomsuddannelse. Disse unge har et retskrav på at få tilbudt en STU. Uddannelsen er

ikke kompetencegivende til videreuddannelse eller erhverv. Uddannelsen udbydes af kom-

munerne. Formålet er, at de unge i målgruppen opnår personlige, sociale og faglige kompe-

tencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre

uddannelse og beskæftigelse.

Evalueringen konkluderer, at eleverne og deres netværk oplever, at deres sociale, personlige

og faglige kompetencer styrkes, og at de har en livskvalitet på linje med den generelle befolk-

ning, når de går på STU. Evalueringen viser også udfordringer med blandt andet afslutningen

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

af STU-forløb og overgangen til den unges videre forløb. Evalueringen peger på, at især job-

centrene i højere grad kan indtænkes i STU-forløb, end tilfældet er i dag

–

både undervejs i

forløbet og ved afslutningen, og at den unge så vidt muligt beholder sin kontaktperson i over-

gangen til anden uddannelse eller beskæftigelse.

Undervisningsministeriet har i efteråret 2018 igangsat en benchmarkanalyse og best practice

katalog over kommunernes praksis vedr. dels udslusning og overgang fra STU til andre akti-

viteter og dels begrænsning af negativt frafald fra STU. Formålet er at synliggøre og udbrede

god praksis og i sidste ende øge kvaliteten af STU-tilbuddene.

Med satspuljeaftalen for 2019 er der som yderligere opfølgning på evalueringen afsat en

ramme på i alt 40 mio. kr. i perioden 2019-2022 til senere udmøntning med henblik på at for-

bedre udslusningen og overgangen fra STU i det tredje og sidste år af STU.

En ny Forberedende Grunduddannelse

Undervisningsministeriet

Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) og det tilhørende lovkompleks blev vedtaget

af Folketinget den 29. maj 2018. Dele af lovgivningen vil først træde i kraft i august 2019,

hvor de første elever starter på uddannelsen. Loven er vedtaget på baggrund af Aftale om

bedre veje til uddannelse og job fra den 13. oktober 2017. Den primære målgruppe for ud-

dannelsen er unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ikke er i

gang med en ordinær fuldtidsuddannelse eller er i beskæftigelse. Desuden kan unge med

særlige behov, der har gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU),

starte på FGU, når det vurderes, at eleverne kan gennemføre og drage nytte af FGU med

henblik på at opnå adgang til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Formålet med FGU er at give målgruppen af unge kundskaber, færdigheder, afklaring og mo-

tivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddan-

nelsen skal derudover styrke deres personlige og sociale kompetencer samt demokratiske

dannelse.

Inkluderende læringsmiljø

I aftalen er der lagt vægt på, at undervisningen på FGU skal foregå i et inkluderende lærings-

miljø, dvs. et miljø, som imødekommer målgruppens mangfoldighed, og som tilbyder pas-

sende udfordringer og trygge rammer. Det er hensigten, at der skal skabes en kultur, hvor

særlig hensynstagen eller anden støtte, herunder specialpædagogisk bistand i form af f.eks.

hjælpemidler, og den inkluderende tilgang er tænkt sammen.

Specialpædagogisk bistand

Elever, hvis behov for særlig hensyntagen eller støtte ikke fuldt ud kan understøttes inden for

rammerne af det inkluderende læringsmiljø, skal have tilbud om specialundervisning og an-

den specialpædagogisk bistand. I forlængelse heraf etableres en central SPS-ordning til ele-

ver på FGU.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

Elever skal have tilbudt følgende støtteformer, hvis de har behov:



Hjælpemidler og instruktion i brug heraf

Personlig assistance og sekretærhjælp

Særligt udformede undervisningsmaterialer

Tegnsprogstolkning og skrivetolkning

Elever, som på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller mis-

brugsbehandling ikke har mulighed for at gennemføre uddannelsen inden for den normerede

varighed, kan

–

med kommunalbestyrelsens godkendelse - deltage på nedsat tid, herunder

med eventuel forlængelse af den samlede uddannelsestid.

Inkluderende ordblindeundervisning

Alle elever med ordblindhed skal tilbydes et ordblindevenligt undervisningsmiljø, hvor alle un-

dervisere bl.a. har viden om, hvordan eleven kan anvende sine kompenserende hjælpemidler

i undervisningen og kan give mulighed for alternative deltagelses- og evalueringsformer. I det

omfang, det vurderes nødvendigt, kan der derudover tilbydes supplerende undervisning eller

anden faglig støtte eller om nødvendigt specialundervisning, der sigter mod at udvikle ele-

vens læse- og skrivefærdigheder.

En fast kontaktperson i kommunen

Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes,

at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kom-

munen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse i

en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Initiativer på voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU)

Undervisningsministeriet

En central specialpædagogisk støtteordning

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job (FGU-aftalen) fra ok-

tober 2017, at der skal etableres en central specialpædagogisk støtteordning til voksne på de

almene og erhvervsrettede voksenuddannelser (almen voksenuddannelse (avu), forbere-

dende voksenuddannelse (FVU), ordblindeundervisning for voksne (OBU), arbejdsmarkeds-

uddannelserne (AMU) og træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)). Ordningen

skal træde i kraft i august 2019.

Indførelse af ordblindetesten på OBU

Fra den 1. januar 2018 blev ’ordblindetesten’, der anvendes fra 3. klasse i grundskolen, på

ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, indført til brug ved optagelse af

kursister til ordblindeundervisning for voksne. Det er et krav, at der foretages en afdækning af

kursistens skriftsproglige færdigheder ved optagelse til ordblindeundervisning for voksne. Det

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

er alene kursister, som ikke tidligere er testet til ordblindeundervisningen, der skal gennem-

føre ordblindetesten.

Øvrige initiativer på uddannelsesområdet

Handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet

Undervisningsministeriet/Uddannelses- og Forskningsministeriet

Med satspuljeaftalen for 2019 er afsat en ramme på i alt 17,5 mio. kr. i 2019-2022 til finansie-

ring af initiativer i en handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet. Initiativerne

skal bidrage til at synliggøre og styrke inklusionen af personer med handicap i uddannelses-

systemet

–

det gælder både i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregå-

ende uddannelser, og videre ud på arbejdsmarkedet. Den handicappolitiske handlingsplan

skal indeholde initiativer, som går på tværs af Undervisnings-, Uddannelses- og Forsknings-

samt Beskæftigelsesministeriet med henblik på at finde løsninger på barrierer i uddannelses-

systemet og videre ud på arbejdsmarkedet. Regeringen vil fremlægge handlingsplanen inden

udgangen af Folketingsåret 2018/19. Handlingsplanen skal herefter drøftes med Folketingets

partier.

It-hjælpemidler skal kunne anvendes på prøvemateriale

Undervisningsministeriet

Det har på gymnasie- og folkeskoleområdet været muligt i en årrække at anvende tilgænge-

ligt prøvemateriale, hvor materialet produceres i et format, som kan afspilles via talesyntesen

på en computer. Inden for de seneste år er det blevet muligt for elever, der er ordblinde, at

anvende deres it-hjælpemidler på det materiale, der anvendes ved prøverne på alle uddan-

nelsesområder under Undervisningsministeriet. Hvor der er tale om digitalt prøvemateriale,

kan eleverne anvende deres hjælpemidler direkte i den digitale løsning, og hvor der er tale

om prøvemateriale på papir, stiller Undervisningsministeriet en digital udgave af prøvemateri-

alet til rådighed for de elever, der har behov for det. Undervisningsministeriet sikrer løbende,

at tilgængeligheden i prøvematerialet følger en fælles standard, og at der dermed er en høj

kvalitet i det tilgængelige prøvemateriale.

Bedre uddannelsesforløb for studerende med handicap

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

Det nye bevillingssystem for de videregående uddannelser, der træder i kraft per 1. januar

2019, skal understøtte, at alle studerende har et godt studieforløb og har mulighed for at fær-

diggøre deres uddannelser. Hver uddannelsesinstitution vil blive kompenseret økonomisk for

den eventuelle gennemsnitlige ekstra studietidsforsinkelse for visse grupper af studerende.

Det gælder blandt andet modtagere af handicaptillæg.

Et optagesystem der tager hensyn til studerende med

handicap

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Alle ansøgere, der ansøger om optagelse på en videregående uddannelse via den koordine-

rede tilmelding (KOT) i kvote 1, optages efter faldende eksamensgennemsnit fra den gymna-

siale uddannelse. Uddannelsesinstitutionen kan dog dispensere, hvis en konkret ansøger do-

kumenterer usædvanlige forhold. Deri ligger bl.a., at ansøgere med et handicap kan få juste-

ret deres eksamensgennemsnit med henblik på ligestilling med ansøgere uden handicap. Til-

svarende kan personer med handicap i forbindelse med optagelse i kvote 2 ansøge om at

blive stillet, som om de ikke havde haft det pågældende handicap.

Ansøgere

via KOT’en med en adgangsgivende

eksamen, der er afsluttet op til 2 år før an-

søgningstidspunktet, får ganget deres gennemsnit med 1,08. Der er mulighed for at forlænge

denne toårsfrist, hvis ansøgeren har været forhindret i at påbegynde denne uddannelse på

grund af ansøgerens eget handicap eller pasning af nærtstående med handicap.

Tilbud om særlige prøvevilkår til studerende med handi-

cap

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Alle videregående uddannelsesinstitutioner kan tilbyde en studerende med psykiske eller fy-

siske funktionsnedsættelser særlige prøvevilkår, når uddannelsesinstitutionen vurderer, at

det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen.

Mulighed for dispensation fra studieaktivitetskrav for

studerende med handicap

Uddannelses- og Forskningsministeriet

De videregående uddannelsesinstitutioner kan fastsætte regler om, at den enkelte stude-

rende skal være tilmeldt fag svarende til op til 60 ECTS point hvert studieår. Den studerende

kan frameldes et eller flere fag, hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktions-

nedsættelse.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

Uddannelsesinstitutionerne kan fastsætte regler om, hvor mange fag de studerende skal

gennemføre på et studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen. Institutionerne kan dispen-

sere fra dette studieaktivitetskrav, hvis den studerende har en funktionsnedsættelse.

Særlig støtte til studerende med handicap der ikke kan

varetage et erhvervsarbejde ved siden af deres studier

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Studerende på videregående uddannelser, som har en varig psykisk eller fysisk funktions-

nedsættelse, der giver meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig et erhvervs-

arbejde, kan søge om at få et handicaptillæg som supplement til SU.

Mulighed for, at pædagogstuderende med handicap kan

tage praktik på nedsat tid

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Professionshøjskolen kan efter ansøgning dispensere fra reglerne om ugentligt timetal i prak-

tikperioden, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende aktuelt har et skånebe-

hov, som ikke kan afhjælpes på anden måde end ved en nedsættelse af timetallet i praktik-

ken. Dispensation forudsætter, at professionshøjskolen vurderer, at den studerende kan

opnå læringsmålene for praktikperioden uanset det reducerede timetal.

Undervisning af konfirmander med særlige behov

Kirkeministeriet

Biskopperne har i forbindelse med anordning nr. 1027 af 24. september 2014 om børnekon-

firmandundervisning og konfirmation udarbejdet en vejledning, hvori også tilbud til børn og

unge med særlige behov er beskrevet.

Der skal ifølge vejledningen blandt andet tages højde for egnede lokaleforhold og handicap-

venlige adgangsforhold både til undervisningssted og kirke. Endvidere fremgår det af vejled-

ningen, at præster og faste medhjælpere, som varetager specialundervisning, bør deltage i

efteruddannelseskurser, der er rettet mod undervisning af børn og unge med særlige behov.

Det gælder kurser, som udbydes såvel inden for som uden for folkekirkeligt regi.

Det er biskopperne, der sørger for, at der i hvert stift er en præst, der har undervisning af

børn med særlige behov som sit fokusområde, til faglig sparring og inspiration for præster og

undervisere i sognene.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 5

Lige adgang til uddannelse

Der er fortsat fokus på tiltag i forhold til konfirmander med særlige behov.

Børn med autisme og skolevægring

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

I 2016 udkom en opsamling og en analyse af en undersøgelse af 35 VISO–sager om børn

med autisme og skolevægring udarbejdet i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og DEFAC-

TUM. Analysen viste bl.a., at disse sager ofte er komplekse med mange aktører, og hvor om-

givelsernes håndtering har stor betydning for barnet med autisme. For at udbrede undersø-

gelsens resultater blev der afholdt tre temadage i 2017 med meget stor interesse fra kommu-

nerne, behandlere og interesseorganisationer.

Det har affødt endnu et initiativ om børn med autisme og længerevarende skolefravær: Fra

skolefravær til skolegang.

Forskningen viser, at der for børn, der ikke går i skole, er en øget risiko for, at de i fremtiden

ikke fuldfører en uddannelse eller kommer i job, og dette kan medføre store personlige og

samfundsmæssige omkostninger. Derfor er der brug for at få øje på tidlige tegn på, at børn

med autisme ikke trives eller ikke magter at komme i skole, således at skolevægring undgås.

Manglende overensstemmelse mellem forventningerne fra omgivelserne til barnet og barnets

formåen kan være en af årsagerne til, at barnet ikke magter at komme i skole.

I projektet Fra skolefravær til skolegang vil der blive udarbejdet et inspirationsmateriale, som

skal øge læreres og pædagogers opmærksomhed på, når børn med autisme ikke trives samt

opdage tidlige tegn på skolevægringsadfærd. Derudover er formålet at give en vifte af red-

skaber til, hvordan man tidligt kan arbejde med, at barnet med autisme kommer/bliver i sko-

len og får den undervisning, det har krav på.

Målet er, at flere børn med autisme kommer i skole og får den undervisning, de har krav på,

ved at støtte lærere, pædagoger og medarbejdere i den kommunale forvaltning (PPR og so-

cialrådgivere) til at få øje på tidlige tegn på mistrivsel hos børn med autisme i skolen og give

dem redskaber til at håndtere udfordringerne. Der er desuden fokus på at inddrage barnet,

og at der sættes tidligt ind med et konstruktivt samarbejde mellem skole, forvaltning og fami-

lie.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

6. Flere i arbejde

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i de seneste år, og som i overvejende grad kan

relateres til FN’s handicap-

konventions artikel 27: Arbejde og beskæftigelse.

I henhold til denne artikel anerkender deltagerstaterne retten for personer med handicap til at

arbejde på lige fod med andre, herunder retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæf-

tigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig. Deltagerstaterne skal sikre og fremme virke-

liggørelsen af retten til arbejde, blandt andet ved at fremme beskæftigelsesmuligheder og

karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet, sikre at der ydes en ri-

melig tilpasning til personer med handicap på arbejdspladsen og fremme ordninger for er-

hvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til arbejde for perso-

ner med handicap.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt have mulighed for at arbejde på lige fod med alle

andre. Det omfatter blandt andet retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse,

som man selv frit vælger eller påtager sig. Virkeliggørelsen af retten til arbejde skal sikres og

fremmes ved at tage passende skridt til blandt andet at forbyde diskrimination på grund af

handicap i alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, at fremme beskæftigelses-

muligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet samt bi-

stand til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse, samt at sikre rimelig tilpas-

ning til personer med handicap på arbejdspladsen.

Også fremover er det vigtigt at arbejde for at understøtte, at flere mennesker med handicap

kommer i beskæftigelse. I satspuljeaftalen for 2019 er der afsat 128,4 mio. kr. til 11 initiativer,

som skal hjælpe flere mennesker med handicap i job og uddannelse. I aftalen indgår initiati-

ver, der skal give mere viden på handicapområdet med henblik på at nedbryde fordomme og

en række direkte målrettede indsatser for både personer med handicap, virksomheder og

kommuner. Initiativerne skal bidrage til regeringens målsætning om, at 13.000 personer med

et større handicap skal i beskæftigelse frem til 2025.

Derudover er der blandt andet iværksat en række initiativer, metodeudviklingsprojekter og

ordninger, som skal understøtte implementeringen af de seneste års reformer på beskæfti-

gelsesområdet for udsatte grupper. Disse er også med til at forbedre muligheden for menne-

sker med handicap for at arbejde på lige fod med andre.

Endelig er der blandt andet vedtaget en lov om jobordning for veteraner, som gælder i perio-

den 1. januar 2017 - 31. december 2019. Jobordningen styrker muligheden for beskæftigelse

for veteraner med psykiske eller fysiske skader pådraget i forbindelse med udsendelse.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Flere i arbejde.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

Flere i arbejde

Mennesker med handicap bør så vidt muligt have mulighed for at arbejde på lige fod med alle

andre. Det omfatter blandt andet retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse,

som man selv frit vælger eller påtager sig. Virkeliggørelsen af retten til arbejde skal sikres og

fremmes ved at tage passende skridt til blandt andet at forbyde diskrimination på grund af

handicap i alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, at fremme beskæftigelses-

muligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet samt bi-

stand til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse, samt at sikre rimelig tilpas-

ning til personer med handicap på arbejdspladsen.

Også fremover er det vigtigt at arbejde for at understøtte, at flere mennesker med handicap

kommer i beskæftigelse. I satspuljeaftalen for 2019 er der afsat 128,4 mio. kr. til 11 initiativer,

som skal hjælpe flere mennesker med handicap i job og uddannelse. I aftalen indgår initiati-

ver, der skal give mere viden på handicapområdet med henblik på at nedbryde fordomme og

en række direkte målrettede indsatser for både personer med handicap, virksomheder og

kommuner. Initiativerne skal bidrage til regeringens målsætning om, at 13.000 personer med

et større handicap skal i beskæftigelse frem til 2025, som er en del af de beskæftigelsespoliti-

ske mål for 2019. Derigennem forpligtes kommunerne til at sætte fokus på styrket beskæfti-

gelse af personer med handicap. Via udvalgte indikatorer føles op på kommunernes indsats

inden for de enkelte beskæftigelsesmål, og opgørelsen offentliggøres på Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Derudover er der blandt andet iværksat en række initiativer, metodeudviklingsprojekter og

ordninger, som skal understøtte implementeringen af de seneste års reformer på beskæfti-

gelsesområdet for udsatte grupper. Disse er også med til at forbedre muligheden for menne-

sker med handicap for at arbejde på lige fod med andre.

Endelig er der blandt andet vedtaget en lov om jobordning for veteraner, som gælder i perio-

den 1. januar 2017 - 31. december 2019. Jobordningen styrker muligheden for beskæftigelse

for veteraner med psykiske eller fysiske skader pådraget i forbindelse med udsendelse.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Flere i arbejde.

Styrkelse af beskæftigelsen for mennesker med handi-

cap

Beskæftigelsesministeriet/Børne- og Socialministeriet/Undervisningsministeriet

og Uddannelses- og Forskningsministeriet

Målrettet indsats for at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap

Der er fremgang på det danske arbejdsmarked, og der er et uudnyttet potentiale blandt per-

soner med handicap for at komme i beskæftigelse. Undersøgelser viser blandt andet, at flere

personer med handicap ønsker at komme i beskæftigelse, men møder barrierer i denne hen-

seende.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

Flere i arbejde

I satspuljeaftalen for 2019 er der i perioden 2019-2022 afsat 128,4 mio. kr. til i alt 11 initiati-

ver, som skal medvirke til, at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse. Regerin-

gen har en klar målsætning om, at 13.000 personer med et større handicap skal i beskæfti-

gelse frem til 2025.

Initiativerne understøtter samtidig regeringens mål for social mobilitet om, at flere personer

med et handicap skal i beskæftigelse eller uddannelse.

De 11 initiativer, som vil blive igangsat løbende er følgende:



Pulje til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap

Ramme til handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet

Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job

Smidigere overgange mellem sektorer ift. hjælpemiddelbehov

Kompetencekort til at synligøre kompetencer og støttemuligheder

Job-uge for virksomheder og personer med handicap

Styrket fokus på handicapområdet i jobcentrene

Bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelserne

Flere ASF-klasser på landsplan

Bedre viden om handicapområdet

Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse.

Styrket tilknytning til arbejdsmarkedet blandt personer med handicap

Med de seneste års satspuljeaftaler, er der givet støtte til række private projekter, ligesom der

er afsat bevillinger til en håndfuld temapuljer målrettet jobcentre og andre relevante aktører

på området. Fælles for disse initiativer er, at de har haft til formål at styrke personer med han-

dicaps tilknytning til arbejdsmarkedet.

Private projekter og indsatser for personer med handicap

I regi af satspuljen ydes der driftsstøtte til otte private projekter, som gennemfører en beskæf-

tigelsesrettet indsats for personer med handicap. Projekterne er målrettet personer med en

række forskellige handicap, herunder både fysiske og psykiske, men har det tilfælles, at de-

res indsats ofte har som målsætning at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet fx i form

af fleksjob, skånejob eller andre virksomhedsrettede initiativer. Som led i satspuljeaftalen for

2019 er der i perioden 2019 til 2022 afsat 218,2 mio. kr. til at videreføre indsatsen i de private

projekter.

Rum til udsatte på arbejdsmarkedet og Initiativer for personer med handicap

Puljerne ”Rum til udsatte på arbejdsmarkedet” og ”Initiativer for personer med handicap”

har til formål at fremme beskæftigelse og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt

personer med handicap samt skabe mere viden om, hvordan indsatsen kan styrkes. I årene

2015-2017 er der udmøntet knap 70 mio. kr. fra de to puljer til 22 forskellige projekter, der

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

Flere i arbejde

både er forankret i kommuner, frivillige organisationer, selvejende institutioner, forskningsin-

stitutioner mv. Projekterne fokuserer blandt andet på personer med psykiske lidelser, kogni-

tive handicap, handicap og fysiske handicap.

Et mere rummeligt arbejdsmarked

I forbindelse med satspuljen for 2017, blev der afsat en pulje til Et mere rummeligt arbejds-

marked på 10 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020. Puljen blev i 2017 udmøntet til et samlet

metodeudviklingsprojekt i otte kommuner, som løber indtil 2019. Projektet har haft fokus på

at skabe viden om, hvordan beskæftigelsesindsatsen over for personer med handicap bedst

tilrettelægges, herunder hvordan en model for systematisk screening i jobcentrene kan se ud.

I 2018 er puljen udmeldt som en videreførelse og videreudvikling af det igangværende meto-

deudviklingsprojekt.

Pulje til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap

Puljen er afsat i forbindelse med satspuljen for 2019 og indgår som et af de 11 initiativer un-

der ”Målrettet indsats for at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap”.

Puljen ud-

møntes i 2019 som en temapulje, der har til formål at integrere og fastholde personer med

handicap på arbejdsmarkedet. Midlerne skal gå til projekter der gennemfører indsatser med

at tilbyde personer med handicap beskæftigelsestilbud eller ordinære timer, der kan bringe

dem tættere på arbejdsmarkedet. Projekterne forankres i virksomheder, frivillige organisatio-

ner, selvejede institutioner mv.

Pulje til reintegration af sindslidende og psykisk syge på arbejdsmarkedet

Puljen blev afsat i forbindelse med satspuljen for 2019 og har til formål at integrere og reinte-

grere sindslidende og psykisk syge på arbejdsmarkedet. Puljen udmeldes i 2019 som en te-

mapulje, der kan søges af virksomheder, frivillige organisationer, selvejende institutioner,

forskningsinstitutioner m.v.

Flere i arbejde

Beskæftigelsesministeriet

Udover de handicapkompenserende ordninger kan også andre ordninger og indsatser være

relevante for personer med funktionsnedsættelse.

Reformen af førtidspension og fleksjob

Med reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft i 2013, blev beskæftigelsespoli-

tikken ændret grundlæggende for landets mest udsatte borgere, så de i højere grad har fået

mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv frem for et passivt liv på førtids-

pension. Ændringen bygger på et princip om, at vi som samfund ikke må opgive mennesker,

hvis der er en realistisk mulighed for, at de kan blive en del af arbejdsmarkedet.

Jobcentrene skal nu tilbyde en helhedsorienteret, tværgående og koordineret indsats med

udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov til nogle af samfundets mest udsatte bor-

gere.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

Flere i arbejde

Reformen af førtidspension og fleksjob har endvidere betydet, at borgere, herunder borgere

med handicap, med meget komplekse problemer eller borgere, hvis arbejdsevne anses for

varigt og væsentligt begrænset, skal have deres sag behandlet i et tværfagligt rehabiliterings-

team. Teamet vurderer, om der er mulighed for at udvikle arbejdsevnen gennem et ressour-

ceforløb eller fleksjob eller om der skal tilkendes førtidspension, hvis der ikke er udsigt til at

udvikle arbejdsevnen.

I overensstemmelse med intentionerne om, at vi ikke må opgive mennesker, hvis der er en

realistisk mulighed for, at de kan blive en del af arbejdsmarkedet og fællesskabet er det sær-

ligt centralt, at den yngre del af målgruppen under 40 år, tilbydes en aktiv og tværfaglig ind-

sats i et ressourceforløb eller en ansættelse i fleksjob.

Den del af målgruppen, der skal i et ressourceforløb, får tilbudt en koordinerende sagsbehand-

ler og får iværksat en målrettet og helhedsorienteret indsats. Borgere, der har nedsat arbejds-

evne f.eks. pga. et handicap kan også visiteres til fleksjobordningen.

I forhold til borgere med handicap er det særlig relevant, at borgere med en meget lille ar-

bejdsevne nu kan få tilbudt fleksjob på få timer (på 10 timer eller herunder pr. uge) med mu-

lighed for udvikling af arbejdsevnen. I august 2018 var der således ca. 30.500 personer i et

fleksjob på 1-10 timer om ugen. Det vurderes, at ordningen har styrket mulighederne for

mennesker med handicap for at arbejde på lige fod med andre.

Reformen af førtidspension og fleksjob er blevet evalueret i 2017, og evalueringen er offent-

liggjort i marts 2018. Forligskredsen bag reformen fulgte straks op på den del af evaluerin-

gen, der viste, at der var behov for, at præcisere lovgivningen, så det fremgår klart, at det er

en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der

er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre

sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Hvis der ikke

kan peges på relevante udviklingsmuligheder, skal der tilkendes førtidspension.

Lovændringen har allerede vist reelle praksisændringer. Ankestyrelsen har som følge af lov-

ændringen ophævet to principafgørelser og har meddelt, at de senere i år vil melde en ny

praksis ud. Efter lovændringen har Ankestyrelsen ændret eller hjemvist en større andel af de

kommunale afgørelser om tilkendelse af ressourceforløb/afslag på førtidspension, som er

truffet af kommunerne efter de tidligere gældende regler. Konkret steg antallet af ændrede

eller hjemviste sager fra 13,5 procent i 3. kvartal 2017 til 24,3 procent i 3. kvartal 2018, hvil-

ket også ses som udtryk for praksisændringen.

Forligskredsen drøfter yderligere justeringer af reformen på baggrund af evalueringens kon-

klusioner.

For at understøtte implementeringen af de seneste års arbejdsmarkedsreformer, er der

iværksat en række initiativer, metodeudviklingsprojekter og ordninger, som også er med til at

forbedre muligheden for mennesker med handicap for at arbejde på lige fod med andre.

Udvikling i Fleksjob

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

Flere i arbejde

Projektet Udvikling i Fleksjob har til formål at kvalificere og afprøve en indsatsmodel for, hvor-

dan kommunerne bedst arbejder målrettet med indsatser, som hjælper ledighedsydelses-

modtagere og fleksjobansatte ansat i fleksjob på ti timer eller derunder med at opnå progres-

sion.

I perioden 1. januar 2017

–

30. juni 2018 har 19 kommuner arbejdet indgående med projek-

tet. Resultatet fra projektet er offentliggjort ultimo 2018.

På baggrund af erfaringerne fra Udvikling i Fleksjob er Udvikling i Fleksjob II iværksat i de-

cember 2018 med henblik på indsatsopstart i kommunerne 1. april 2019. Projektet forventes

afsluttet i 2020.

Projekt Inklusion

Projektet Inklusion afprøver individuel jobrettet støtte kombineret med psykiatrisk behandling

for borgere med skizofreni, svær depression eller bipolare lidelser.

Borgerne kommer ud på en arbejdsplads og får hjælp fra en støtteperson. Projektet er blevet

gennemført som et kontrolleret forsøg fra 2012-2017. Resultater fra projektet forventes at

blive offentliggjort i 4. kvartal af 2018.

IBBIS I og II

Der er med projekt IBBIS (2015-2019) iværksat et forskningsprojekt, der afprøver en kombi-

neret sundheds- og beskæftigelsesindsats for sygedagpengemodtagere med stress, angst

og depression. Forsøget gennemføres i samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri

og Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk samt Københavns Kommune.

Der iværksættes i 2019 et forskningsprojekt (IBBIS II), hvor indsatsmodellen fra IBBIS udvi-

des til også at omfatte sygedagpengemodtagere med funktionelle lidelser samt person-

lighedsforstyrrelse.

Mestringsforløb

I perioden 2013

–

2017 er der blevet gennemført et kontrolleret forsøg, som afprøver effekten

af at tilbyde det specifikke mestringstilbud ”Lær at tackle sygdom og job”, som er udviklet af

Komiteen for Sundhedsoplysning, til længerevarende sygemeldte. Siden 2014 er der iværk-

sat en række projekter, der skal sikre en målrettet udbredelse af mestringsforløb til syge-

meldte. Resultater fra projektet forventes at blive offentliggjort i 1. kvartal af 2019.

Socialøkonomiske virksomheder

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat midler til at foretage en undersø-

gelse af socialøkonomiske virksomheder, der blandt andet skal bidrage til viden om, hvordan

socialøkonomiske virksomheder kan være med til at løfte den virksomhedsrettede beskæfti-

gelsesindsats for udsatte. Det er forventningen, at der inden udgangen af 2018 vil foreligge

en undersøgelse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelses-

indsatsen.

JobFirst

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

Flere i arbejde

Det kontrollerede forsøg

JobFirst

er gennemført i perioden 2016-2017 i 15 projektkommuner.

Formålet med JobFirst har været at udvikle og afprøve en indsatsmodel, der giver flere ud-

satte borgere i målgruppen (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end et år på

offentlig forsørgelse og ressourceforløbsmodtagere over 30 år) fodfæste på det ordinære ar-

bejdsmarked gennem en individuel og håndholdt virksomhedsrettet indsats. Der har samlet

været afsat 53,5 mio. kr. til forsøget. Den endelige evaluering af JobFirst-forsøget blev offent-

liggjort i november 2018.

Udbredelse af Brobygning

Puljen til udbredelse af Brobygning er et implementeringsprojekt med formål om at under-

støtte, at brobygningsforløb etableres og forankres i endnu flere kommuner. Projektet er kørt

fra oktober 2016 til afslutningen af 2017 med deltagelse af 35 kommuner. Evalueringen af

projektet forventes offentliggjort inden udgangen af 2018.

Job-Bro til uddannelse

Job-Bro til Uddannelse er et kontrolleret forsøg med brobygningsforløb for de mest udsatte

unge. Projektet er udmøntet ved en ansøgningsrunde i efteråret 2017, hvor 11 kommuner an-

søgte og nu deltager. Visiteringen af borgere til projektet afsluttes inden udgangen af 2018.

Der er samlet afsat ca. 69 mio. kr. til initiativet. Formålet med indsatsen er, at udvikle og af-

prøve en indsatsmodel for kommunernes arbejde med den uddannelsesrettede indsats for de

udsatte unge, som fører til, at flere af de udsatte unge påbegynder og gennemfører en ordi-

nær uddannelse eller kommer i job med henblik på evt. senere at tage en uddannelse.

Indsatsen består af faglig opkvalificering i et ordinært uddannelsesmiljø, praktikker på virk-

somheder og intensiv mentorstøtte. Indsatsen skræddersyes til de unges behov, hvilket

blandt andet indebærer fokus på træning i sociale kompetencer, mestring af helbredsmæs-

sige udfordringer mv. Den endelige evaluering af forsøget forventes færdiggjort medio 2020.

Håndholdt indsats i ressourceforløb

Projekt Håndholdt indsats i ressourceforløb er et videnspilotprojekt, der har til formål at ind-

samle viden om tilrettelæggelsen af gode og meningsfulde ressourceforløb. I projektet afprø-

ves det, om en reduktion i sagsmængden for den enkelte koordinerende sagsbehandler vil

skabe resultater i forhold til en mere fokuseret indsats for borgeren. 15 jobcentre har fået til-

skud til at ansætte ekstra personale i perioden marts 2018-april 2019, så sagsmængden hos

den enkelte medarbejder ikke overstiger 35 sager. Der er samlet afsat 21 mio. kroner til pro-

jektet, og evalueringen af projektet forventes at være færdig i 2. kvartal 2019.

Flere skal med I

Der er afsat 262,5 mio. kr. for perioden 2017-2019 til det landsdækkende satspuljeinitiativ

”Flere skal med”. Initiativet skal afklare og hjælpe de cirka 27.000 aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, der har været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere. Initiativet

skal understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår helt eller delvist fodfæste på ar-

bejdsmarkedet i form af ordinære timer gennem en individuel og helhedsorienteret indsats.

Er borgeren i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal borgerens

sag forelægges rehabiliteringsteamet. 88 kommuner deltager i initiativet.

Flere skal med II

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

Flere i arbejde

Med afsæt i de positive erfaringer fra ”Flere skal med” har satspuljepartierne samlet set afsat

169,1 mio. kr. i perioden 2018-2022 til at gennemføre et pilotprojekt og et hovedprojekt for

”Flere skal med II”. I ”Flere skal med II” er der lagt op til, at projektets målgruppe er alle aktivi-

tetsparate modtagere af kontanthjælp eller integrationsydelse uden for integrationsprogram-

met over 30 år. Målgruppen skal have en håndholdt og jobrettet indsats med mulighed for

supplerende indsatser til de mest udsatte borgere, der har særlige barrierer for job, fx af hel-

breds- eller familiemæssig karakter.

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Borgere, der har funktionsnedsættelser, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, står

i markant grad uden for arbejdsmarkedet. For at understøtte, at flere af disse borgere kom-

mer i uddannelse eller beskæftigelse, er der igangsat et samarbejdsprojekt mellem Socialsty-

relsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

Social støtte i overgang til og fasthol-

delse i job.

Formålet er at afprøve en koordineret, integreret og intensiv socialfaglig og beskæftigelses-

rettet indsats, der skal hjælpe udsatte ledige til at komme i ordinært job og fastholde jobbet

også på længere sigt. Målgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

over 30 år med minimum et års ledighed, med komplekse og sammensatte problemer, herun-

der handicap, psykiske lidelser og sociale problemer.

I projektet lægges der vægt på, at socialforvaltningen og jobcentret fra dag ét indgår et for-

pligtende samarbejde om en sammenhængende indsats i et helhedsorienteret, intensivt og

tidsafgrænset forløb for borgeren ved hjælp af CTI-metoden (Critical Time Intervention). Op-

gaven skal løses i et samarbejde mellem den gennemgående støtteperson (CTI-medarbej-

der), borgerens sagsbehandlere og en virksomhedskonsulent med kendskab til de lokale

virksomheder.

Den sociale indsats til borgeren gives sammen med et virksomhedsrettet forløb.

Der gennemføres tre evalueringer af henholdsvis effekten for borgerne, økonomien og imple-

menteringen i kommunerne. Den samlede evaluering er klar ultimo 2020.

Projektet er en del af satspuljen 2017-2020.

Retur til et aktivt arbejdsliv

–

rehabiliteringsinitiativ for

veteraner

Forsvarsministeriet/Veterancentret

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 6

Flere i arbejde

Veteraner med særligt behov for støtte vil ofte være kommet til skade fysisk eller psykisk un-

der udsendelse i en grad, der kan medføre handicap. Forsvarsministeriet øgede sit fokus på

skadede veteraners rehabilitering og returnering til et aktivt arbejdsliv som følge af den nye

veteranpolitik fra 2016, dels via et initiativ om øget fokus på ansættelse af sårede og skadede

veteraner i civile stillinger

–

herunder fleksjob og løntilskudsjob

–

internt inden for Forsvarsmi-

nisteriets område, og dels via indførslen af lov om jobordning for veteraner.

Lov om jobordning for veteraner gælder i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2019.

Jobordningen styrker muligheden for beskæftigelse for veteraner med psykiske eller fysiske

skader pådraget i forbindelse med udsendelse, såfremt disse skader vanskeliggør vareta-

gelse af arbejdsfunktioner inden for veteranens aktuelle uddannelses- og kompetencefelt.

Der er afsat 100 jobpræmier á kr. 50.000 til arbejdsgivere, som ansætter en veteran. Præ-

mien kan f.eks. bruge til mentorvirke og kompetenceudvikling. Veteranen ansættes i mini-

mum 26 uger og med mindst 15 timer ugentligt. Erfaringerne fra 2017 viser, at jobordningen

ofte leder til en regulær fastansættelse for veteranen.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 7

7. Fremme af sundhed

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicap-

konventions artikel 25: Sundhed og artikel 26: Habilitering og rehabilitering.

I henhold til artikel 25 anerkender deltagerstaterne, at personer med handicap har ret til at

nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. Delta-

gerstaterne skal derfor træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med han-

dicap har adgang til sundhedsyderser, herunder sundhedsrelateret rehabilitering.

I henhold til artikel 26 skal deltagerstaterne træffe effektive og passende foranstaltninger for

at gøre det muligt for personer med handicap at opnå og opretholde den størst mulige uaf-

hængighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og

deltagelse i alle livets forhold.

Personer med handicap bør så vidt muligt sikres samme adgang til sundhedsydelser og

samme udbud af sundhedsydelser og sundhedsordninger af samme kvalitet og standard,

som gives til andre.

Samtidig er det også vigtigt at understøtte og udbrede indsatser, som har et habiliterende og

rehabiliterende sigte. Hjælp og støtte til mennesker med handicap skal så vidt muligt tilrette-

lægges, så den understøtter og fastholder den enkeltes ressourcer og muligheder, og der-

med skaber det bedst mulige grundlag for, at den enkelte kan få et aktivt og selvstændigt liv.

Bl.a. kan nævnes, at der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2017 er afsat i alt 20 mio. kr. i

perioden 2017-2020 til gennemførelse af et servicetjek af indsatsen for genoptræning efter

hjerneskade samt initiativer til opfølgning herpå. Derudover er der af satspuljen for 2017-

2019 afsat en pulje på 6 mio. kr. til en styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med skle-

rose, ligesom der er afsat 4 mio. kr. til længerevarende rehabiliteringsforløb til patienter med

ALS, som lever længe med sygdommen.

Derudover indgik regeringen og satspuljepartierne i december 2016 en aftale om den natio-

nale demenshandlingsplan 2025. Handlingsplanen har til formål at understøtte et trygt og

værdigt liv for mennesker med demens

–

uanset hvor de bor, og hvor de er i sygdomsforlø-

bet

Endelig er der i 2017 bl.a. indført et individuelt behandlingsforløb for veteraner med PTSD,

ligesom der i løbet af 2018 og 2019 afprøves et nyt og innovativt internetbaseret system, der

kan bruges i forbindelse med individuel behandling af PTSD-symptomer.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Fokus på sundhed.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 7

Fremme af sundhed

Fokus på sundhed

Sundheds- og Ældreministeriet

Styrkelse af muligheden for somatisk behandling af varigt inhabile patienter

Folketinget vedtog i juni 2017

–

bl.a. som opfølgning på demenshandlingsplanen

–

lov om

anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (lov nr. 655 af 8. juni 2017),

som trådte i kraft den 1. januar 2018. Loven regulerer mulighederne for anvendelse af tvang i

forbindelse med somatisk behandling af patienter med en varigt nedsat psykisk funktions-

evne (inhabilitet), som ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et aktuelt behandlings-

behov, og af denne grund afviser at modtage den sundhedsfaglige behandling, som de har

behov for.

Det nye regelsæt tilvejebringer således muligheden for, at sundhedspersonale kan give den

nødvendige behandling til en behandlingsafvisende varigt inhabil patient med henblik på at

hindre væsentlig forringelse af patientens helbred samt smerte og lidelse for patienten.

Sundheds- og Ældreministeriet vil tre år efter lovens ikrafttræden foretage en evaluering af

loven, som skal danne grundlag for overvejelser om eventuelle behov for præcisering eller

ændring af regelsættet.

Frit valg af genoptræning

Folketinget vedtog i maj 2018 lov om frit valg til genoptræning og gebyrlettelser for kliniske

forsøg med lægemidler (lov nr. 557 af 29. maj 2018), som led i udmøntningen af finansloven

for 2018. Loven trådte i kraft 1. juli 2018.

Med lovændringen har borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, nu

mulighed for at vælge genoptræningstilbud i privat regi, hvis kommunalbestyrelsen ikke er i

stand til at tilbyde opstart af genoptræningsforløbet senest syv dage efter udskrivning fra sy-

gehus. På denne måde sikres alle adgang til hurtig og effektiv genoptræning, så der skabes

de bedste forudsætninger for borgerne for at genvinde funktionsevnen og vende tilbage til et

normalt hverdagsliv.

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade:

Serviceeftersyn af hjerneskadeområdet

Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finanslovsaftalen for 2017 afsat i alt 20

mio. kr. i perioden 2017-2020 til gennemførelse af et servicetjek af indsatsen for genoptræ-

ning efter hjerneskade samt initiativer til opfølgning herpå. Midlerne er afsat som en årlig

ramme på 5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til en øget indsats til genoptræning af bor-

gere med erhvervet hjerneskade.

På baggrund af servicetjekket er midlerne udmøntet i 5 puljeopslag og 10 projekter fordelt på

hele landet. Projekterne er fordelt på temaerne: Patient og pårørendeinddragelse, Kvalitet i

indsatsen, faglig kvalitetsudvikling samt tværsektorielt samarbejde og løber fra år 2017-

2020.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 7

Fremme af sundhed

Med henblik på at understøtte regioner og kommuner i at udvikle området vedrørende rehabi-

litering af mennesker med erhvervet hjerneskade reviderer Sundhedsstyrelsen i samarbejde

med relevante parter Forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade (Sundhedssty-

relsen 2011) samt Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade

–

faglig visitationsretningslinje (Sundhedsstyrelsen 2014). Der er ligeledes behov for at monito-

rere området nøje, og Sundhedsdatastyrelsen vil derfor, i samarbejde med Sundhedsstyrel-

sen, lave en ny dataopgørelsesmetode.

Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sklerose

Som del af satspuljen til styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sklerose, er der af-

sat en pulje på 6 mio. kr. i alt i perioden 2017-2019 til et pilotprojekt om styrket samarbejde

mellem Sclerosehospitalerne og kommunerne for at skabe større viden om, hvordan samar-

bejdet om den enkelte patient kan styrkes.

Som et led i at sikre et sammenhængende rehabiliteringsforløb af høj kvalitet er det væsent-

ligt, at patienter med sklerose oplever, at den specialisererede viden og kompetencer om be-

handling og rehabilitering, som Sclerosehospitalerne besidder, kan bidrage til at løfte det

kommunale kompetenceniveau. Med puljen skal der skabes større viden om, hvordan samar-

bejdet om den enkelte patient kan styrkes, så den kommunale rehabiliteringsindsats under-

støttes. Der skal afdækkes barrierer i samarbejdet og afprøves initiativer til at overkomme de

fundne barrierer.

Midlerne er udmøntet på baggrund af én fælles ansøgning fra tre kommuner og Sclerose-

hospitalerne i Ry og Haslev og projekterne afsluttes ultimo 2020 med en ekstern evaluering.

Herudover er der som led i udmøntning af sundhedspuljen på 100 mio. kr. jf. finansloven for

2018 afsat i alt 38,7 mio. kr. i perioden fra 2018-2021 til et arbejde med en helhedsplan, der

styrker scleroseområdet i relation til medicinsk behandling, rehabilitering, forebyggelse/træ-

ning med henblik på at sikre et højt ensartet niveau på tværs af landet. Der skal samtidig

være fokus på indsatsen over for pårørende og børn som pårørende til en forældre med scle-

rose. Helhedsplanen udarbejdes med inddragelse af relevante parter.

Længerevarende rehabiliteringsforløb til patienter med ALS, som lever længe med

sygdommen

Regeringen og satspuljepartierne har, som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2017–

2020, afsat i alt 4 mio. kr. til satspuljeprojektet ’ Pilotprojekt om længerevarende rehabilite-

ring- og genoptræningsforløb for de personer med Amyotrofisk Lateral Sklerose(ALS), som

lever længe med sygdommen’.

Med puljen etableres et pilotprojekt med tilbud om længerevarende rehabilitering- og genop-

træningsophold/forløb med individuel intensiv fysisk træning og psykosocial støtte for de pati-

enter med amyotrofisk lateral sclerose (ALS), der lever længe med sygdommen (5-15 år).

Målet er at udvikle og afprøve et tilbud, som kan supplere de eksisterende rehabiliteringstil-

bud, og samtidig afdække, om der er et behov for sådanne længerevarende rehabilitering- og

genoptræningsophold/forløb for denne gruppe af patienter. Formålet er, at projektet kan bi-

drage med viden om, hvorvidt et længerevarende rehabiliteringsophold/forløb kan bidrage til

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 7

Fremme af sundhed

at bevare målgruppens funktionsevne længere, samt om det øger patienter og pårørendes

livskvalitet.

Projektet afsluttes ultimo 2020 med en ekstern evaluering.

Et trygt og værdigt liv med demens

Sundheds- og Ældreministeriet

I december 2016 indgik regeringen og satspuljepartierne en aftale om den nationale demens-

handlingsplan 2025. Handlingsplanen har til formål at understøtte et trygt og værdigt liv for

mennesker med demens

–

uanset hvor de bor, og hvor de er i sygdomsforløbet. I alle dele af

landet skal mennesker med demens og deres pårørende mødes med en indsats af høj faglig

kvalitet samt en individuel og helhedsorienteret tilgang i behandling, pleje og omsorg.

Demenshandlingsplanen udmønter 470 mio. kr. til 23 konkrete initiativer fordelt på fem fokus-

områder:

Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling

Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering

Støtte til mennesker med demens og pårørende

Demensvenlige boliger og samfund

Øget videns- og kompetenceniveau.

Individuelt behandlingstilbud for veteraner med PTSD

samt teknologisk støtte til behandling og vejledning

Forsvarsministeriet/Veterancentret

Veteraner med særligt behov for støtte vil ofte være kommet til skade fysisk eller psykisk un-

der udsendelse i en grad, der kan medføre handicap. I 2017 blev en ny regionsfunktion op-

rettet, således at veteraner med Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) nu kan få et indivi-

duelt behandlingstilbud i alle regioner. Initiativet udspringer af den nye veteranpolitik fra 2016

og skal sikre en bedre tilgængelighed i veteranens nærområde. Veterancentret har desuden

arbejdet intensivt med udvikling og afprøvning af teknologisk støtte til behandling og vejled-

ning vedr. PTSD, hvilket har udmøntet sig i nedenstående initiativer:

Virtual reality-eksponeringsterapi

Virtual reality (VR) optimerer klassisk eksponeringsterapi, hvor patienten genoplever sin trau-

meoplevelse i hukommelsen, idet VR gør det lettere at frembringe de emotionelle reaktioner,

som har behov for at blive bearbejdet. Eksponeringen foregår under sikre og kontrollerede

betingelser styret af klinikeren, hvor VR-teknikken introducerer PTSD-patienten til et livagtigt

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 7

Fremme af sundhed

virtuelt miljø, som skildrer situationer i Afghanistan og Irak. Behandlingen tilbydes i Danmark

fra ultimo 2018. Der er sideløbende indgået et udviklingssamarbejde med Norges Forsvar,

som har påbegyndt et lignende VR-projekt.

PTSD Familiecoach

App’en ”PTSD FamilieCoach” kan bruges både som et opslagsværk

om PTSD for den

voksne pårørende og tilbyder desuden forskellige hjælpeværktøjer til håndtering af de(n) på-

rørendes egen stress, vrede, ensomhed og søvnproblemer. App’en blev tilgængelig til And-

roid og Apple-telefoner i 2016 og er gratis.

Internetstøttet psykologisk behandling

Veterancentrets militærpsykologer afprøver i løbet af 2018 og 2019 et nyt og innovativt inter-

netbaseret system, der kan bruges i forbindelse med individuel behandling af PTSD-sympto-

mer. Via en app til smartphone eller en browser kan PTSD-patienter besvare kliniske spørge-

skemaer, hvorefter psykologen har adgang til oplysningerne, ligesom også en del af behand-

lingen vil kunne foregå via app’en.

EEG-hjernetræning mod PTSD-symptomer

EEG-behandling kan registrere hjernens elektriske aktivitet via elektroder og således karakte-

risere PTSD-patienters forandrede kropsreaktioner som følge af et oversensitivt kampbered-

skab og alarmtilstand (hyperaurosal). Herefter bruges EEG-behandlingen til at træne patien-

tens hjerne i at finde tilbage til en normaltilstand. Der er udviklet en behandlingsmanual, og

behandlingen tilbydes i forlængelse af eksisterende psykoterapeutiske tilbud til veteraner

med PTSD-symptomer. Behandlingens effekt undersøges for nuværende i forskningsøjemed.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

8. Mødet med det offentlige system

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i de seneste år.

Initiativerne går på

tværs af de enkelte artikler i FN’s handicapkonvention, men understøtter

formålet med konventionen ved at sikre, at mennesker med handicap får adgang til den

hjælp og støtte fra det offentlige, der er nødvendig for at få en god og velfungerende hver-

dag, og som sikrer et godt møde med og kontakt til det offentlige system.

Det er vigtigt at fremme mennesker med handicaps deltagelse i det civile, politiske, økonomi-

ske, sociale og kulturelle liv på lige fod med alle andre. Derfor arbejdes der løbende for at

sikre, at mennesker med handicap får adgang til den hjælp og støtte fra det offentlige, der

skal til for at kunne få en god og velfungerende hverdag.

Behovet for hjælp og støtte kan variere meget, men uanset behov er det vigtigt, at borgeren

får den rette indsats. Derfor arbejdes der løbende på at styrke borgernes retssikkerhed. I

2017 offentliggjorde regeringen således danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankesty-

relsen for klagesager over kommunale afgørelser på socialområdet generelt og specifikt på

børnehandicapområdet. Med afsæt heri blev der med satspuljeaftalen for 2018 afsat 53,4

mio. kr. til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet og være med til at

løse problemet med de store forskelle imellem kommunerne. Handlingsplanen skal dermed

også styrke borgernes retssikkerhed. Midlerne skal tillige sikre de faglige rammer for tilrette-

læggelsen af kommunernes indsatser over for en række målgrupper samt sikre, at kommu-

nerne har adgang til de fornødne specialiserede tilbud og kompetencer på det sociale om-

råde.

Derudover blev der 2018 indført en udvidelse af varslingsordningen på visse sagstyper på

det sociale område. Varslingsordningen, som kombineres med en fast track-ordning i Anke-

styrelsen, indfører således opsættende virkning i klagesager svarende til varslingsperiodens

længde.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Mødet med det offentlige system.

Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrel-

sen for kommunale klagesager

Børne- og Socialministeriet

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

Børne- og socialministeren offentliggjorde for første gang i 2017 danmarkskort over omgørel-

sesprocenter i Ankestyrelsen for klagesager over kommunale afgørelser på socialområdet

generelt og specifikt på børnehandicapområdet.

Sådanne kort samt et kort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen for klagesager over

kommunale afgørelser på voksenhandicapområdet blev ligeledes offentliggjort i 2018. Hen-

sigten med kortene er at skabe gennemsigtighed og fokus på kommunal sagsbehandling på

navnlig handicapområdet.

I 2018 blev det gennemført ved lov, at børne- og socialministeren hvert år skal offentliggøre

kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager efter

lov om social service.

Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlin-

gen på handicapområdet

Børne- og Socialministeriet

Med satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat 53,4 mio. kr. til handlingsplanen til styrkelse af

borgernes retssikkerhed i forhold til kommunal sagsbehandling på handicapområdet. Hand-

lingsplanen tager afsæt i det Danmarkskort over omgørelsesprocenter, som børne- og social-

ministeren offentliggør hvert år. Handlingsplanen indeholder otte delinitiativer:

Udvidelse af og udvikling af Taskforcen på handicapområdet

Taskforcen på handicapområdet blev permanentgjort og udvidet med yderligere to læn-

gerevarende opkvalificeringsforløb for kommuner, så den i alt kan tilbyde 4 længereva-

rende forløb til kommuner årligt.

Videreudvikling og forankring af VUM (voksenudredningsmetoden)

Socialstyrelsen understøtter videreudviklingen og forankringen af VUM som et fagligt

redskab i sagsbehandlingen og som et dialogredskab målrettet borgerne.

Ny rådgivningsydelse i VISO

VISO yder rådgivning til kommuner og borgere i individuelle og gruppebaserede forløb.

Denne rådgivning blev udvidet til rådgivning med henblik på at styrke kommunernes

kompetencer på den socialfaglige del af deres myndighedsarbejde.

Opfølgning på danmarkskort over omgørelsesprocenter og styrkelse af Ankestyrelsens

registreringspraksis

I 2018 blev der indført en pligt for kommuner til at behandle danmarkskortet over omgø-

relser i ankestyrelsen over kommunale klagesager i kommunalbestyrelsen. Herudover

blev det aftalt, at Ankestyrelsen skal etablere en database over kommunernes påtaler i

klagesager hos Ankestyrelsen. Formålet er blandt andet at sikre politisk fokus og ansvar

for kvaliteten i sagsbehandlingen og gennemsigtighed om de påtaler, Ankestyrelsen gi-

ver kommunerne i forhold til deres sagsbehandling.

Sagsbehandlingsfrister i hjemviste sager og fast track hos Ankestyrelsen for behandling

af klager over nye afgørelser i hjemviste sager

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

Det blev i 2018 indført, at kommunernes fastsatte frister for nye sager også skal gælde

for sager, der er blevet hjemvist af Ankestyrelsen. Fristen skal regnes fra modtagelsen af

Ankestyrelsens afgørelse. Herudover blev der indført en særlig hurtigt sagsbehandlings-

procedurer i Ankestyrelsen for klager over tidligere hjemviste sager.

Ansøgningspulje for bistand til borgere, der ikke selv er i stand til at klage

I juni 2018 offentliggjorde Socialstyrelsen en pulje, hvor lokale handicapråd eller lokale

interesseorganisationer kan søge støtte til initiativer, der støtter borgere med handicap

og eventuelt deres pårørende, som har udfordringer med at forstå kommunens afgørel-

ser og agere i klagesystemet.

Retssikkerhedskonference

I 2019 afholdes der en retssikkerhedskonference, hvor forskellige aspekter af retssikker-

hedsspørgsmål på socialområdet kan drøftes. Konferencen målrettes f.eks. politikere,

interesseorganisation.

Pligt for kommunerne til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemme-

side

Der blev i 2018 indført en pligt for kommunerne til at offentliggøre kommunale sagsbe-

handlingsfrister på kommunens hjemmeside, og at de skal fremgå tydeligt heraf. Pligten

skal sikre lettere adgang for borgerne til at finde oplysninger om de kommunale sagsbe-

handlingsfrister.

Udvidet varslingsordning som led i servicelovens vok-

senbestemmelser

Børne- og Socialministeriet

I 2018 blev der indført en udvidelse af varslingsordningen på visse sagstyper. Udvidelsen be-

står i, at der i de tilfælde, hvor en borger klager til Ankestyrelsen over en kommunes afgø-

relse om frakendelse eller nedsættelse af de af ordningen omfattede typer af hjælp, først må

påbegyndes en iværksættelse af kommunens afgørelse, når varslingsperioden på 14 uger er

udløbet. Med udvidelsen af varslingsordningen indføres der således opsættende virkning i

klagesager svarende til varslingsperiodens længde. Det betyder, at der først skal tages skridt

til at effektuere kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtidige

hjælp, når varslingsperioden på mindst 14 uger er udløbet.

Udvidelsen af varslingsordningen indebærer endvidere i kombination med fast track ordnin-

gen i Ankestyrelsen for de sagstyper, der er omfattet af varslingsordningen, at hjælpen i

nogle tilfælde kan fortsætte uden videre. Det gælder der, hvor Ankestyrelsen har truffet afgø-

relse i en klagesag inden udløbet af de 14 uger, og hvor borgeren får medhold i Ankestyrel-

sen i en klagesag.

Bestemmelser om indfødsret

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

Retningslinjer for naturalisation

Den 29. juni 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale om indfødsret, som fastlægger de ge-

nerelle retningslinjer for udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisa-

tion). Aftalen fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation.

Det følger af grundloven, at dansk indfødsret meddeles til udlændinge ved lov. I sager om

naturalisation er det derfor Folketingets Indfødsretsudvalg, der beslutter, om der kan dispen-

seres for en eller flere af betingelserne for optagelse på lov om indfødsrets meddelelse. Reg-

lerne for forelæggelse af sager for udvalget er som følger.

Efter cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 1, er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have

bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de angivne prøver i bilag 3.a til cir-

kulæreskrivelsen.

Ansøgere, som har været selvforsørgende i 8 �½ år inden for de seneste 9 år, skal dog alene

dokumentere danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i

Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b til cirkulæreskrivelsen angivne prøver, jf. § 24, stk. 2.

Det er endvidere som udgangspunkt en betingelse for optagelse på et lovforslag om indføds-

rets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk

kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, jf. § 24, stk. 3.

Det følger af § 24, stk. 4, at hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 3. Forelæg-

gelse vil ske, hvis ansøgeren blandt andet lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk,

psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til

–

eller har rimelig udsigt til

–

at kunne opfylde kravet om dokumentation for bestået Prøve i

Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og

ved brug af hjælpemidler.

En tilsvarende bestemmelse om forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg findes i §

24, stk. 5, for så vidt angår det lempede krav til danskkundskaber i § 24, stk. 2.

Forholdene, der er omtalt i § 24, stk. 4 og 5, 2. og 5. pkt., skal være dokumenteret ved en er-

klæring fra en person med en lægefaglig baggrund. I tilfælde, hvor en ansøger har en langva-

rig funktionsnedsættelse på baggrund af en psykisk lidelse, skal de omtalte forhold være do-

kumenteret ved en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en person med en anden læ-

gefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren. Erklærin-

gen må ikke være mere end to år gammel regnet fra ansøgningens indgivelse.

Det skal af erklæringen blandt andet fremgå, om behandlingsmulighederne er udtømte, og

om den pågældende inden for en periode på 5 år vil blive i stand til at forsøge at tage (gå op)

til en danskprøve, som anført i § 24, stk. 4 og 5, herunder ved prøveaflæggelse på særlige

vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår og ved brug af

hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

Mestringsstøtte til familier med børn med handicap

Børne- og Socialministeriet /Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har med mestringsstøtteprogrammet afprøvet forældretræningsprogrammer

og anden mestringsstøtte til forældre til børn med handicap. Familierne har på forskellig vis

fået støtte til at mestre de særlige udfordringer, der følger med, når et barn har et handicap.

VIVE har udarbejdet en samlet evaluering af indsatserne Stepping Stones, Forældrekurser

og Terapeutisk Bistand (https://vive.dk/2018/06/mestringsindsatser-hjaelper-foraeldre-til-bo-

ern-med-handicap/). Evalueringen viser resultater, implementering og omkostninger forbun-

det med de tre forskellige indsatser. Projektet er gennemført i perioden 2014 -2017og bestod

af fem delinitiativer:

Kortlægning af evidensbaserede programmer og lovende praksis

Der er blevet gennemført en kortlægning af evidensbaserede programmer og lovende prak-

sis målrettet familier til børn med handicap på internationalt plan. Resultaterne dannede ba-

sis for de øvrige initiativer i mestringsprogrammet, som beskrevet herunder.

Afprøvning af Triple P Stepping Stones

Det evidensbaserede program Triple P Stepping Stones er blevet afprøvet i fem kommuner

(Aalborg, Herning, Hillerød, Kalundborg og København) fra slutningen af 2015 frem til 2017.

Evalueringen viser, at forældre, der har deltaget i Stepping Stones, føler sig bedre i stand til

at mestre familielivet med et barn med handicap. De er mere tilfredse i forældrerollen, føler

sig mindre stresset og oplever, at de trives bedre.

Forældrekurser m.v.

Der er udviklet en række forældrekurser og en manual til, hvordan frivillige organisationer og

kommuner kan samarbejde om at levere indsatsen til forældrene. Projektet bestod i at ud-

vikle en konkret model for familiekurser, som blev afprøvet og videreudviklet i og sammen

med tre kommuner (Aabenraa, Aarhus og Randers) i samarbejde med frivillige brugerorgani-

sationer (Ligeværd og Landsforeningen LEV). Evalueringen viser, at forældre (og især

mødre) har oplevet en positiv udvikling efter at have deltaget i forældrekurserne.

Delprojektet Terapeutisk bistand

Desuden har forældre til et barn med et relativt nydiagnosticeret handicap modtaget et sær-

ligt tilrettelagt terapeutisk forløb i delprojektet Terapeutisk bistand. Initiativet er blevet afprø-

vet i fem kommuner (Greve, Horsens, København, Middelfart og Randers), og evalueringen

viser, at mødre, der har deltaget i Terapeutisk bistand, blandt andet oplever mere trivsel og

mindre stress.

Inspirationsmateriale ”En hel familie”

Endelig er der udviklet et inspirationsmateriale

”En

hel familie”, der sætter fokus på seks tid-

lige og forebyggende familierettede indsatser, som danske kommuner bruger for at støtte op

om hele familien til børn med en funktionsnedsættelse. Indsatserne er med god erfaring af-

prøvet i danske kommuner. Materialet kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside (https://so-

cialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/born-med-funktionsnedsaettelser/inspirationsmateri-

ale-en-hel-familie/inspirationsmateriale-en-hel-familie-1).

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

Udbredelse af Stepping Stones - en del af Udviklings- og

Investeringsprogrammet

Børne og Socialministeriet/Socialstyrelsen

For at understøtte en mere vidensbaseret og effektfuld socialpolitik har satspuljepartierne af-

talt at igangsætte udviklingen af et Udviklings- og Investeringsprogram på børne- og unge-

området. Udviklings- og Investeringsprogrammet skal i sidste ende være med til at sikre, at

sociale indsatser kommer til at gøre en reel forskel, så udsatte børn og unge samt børn og

unge med handicap får styrkede muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstæn-

digt voksenliv.

I satspuljeaftalen for 2019 er det blevet aftalt, at det evidensbaserede mestringsprogram Tri-

ple P Stepping Stones er én af de indsatser, der skal investeres i for at udvikle og udbrede

virksomme indsatser for børn og unge med handicap og deres familier.

Bedre koordination i indsatserne for børn og unge med

handicap

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Der er i satspuljeaftalen for 2018 afsat midler til bedre koordination i indsatserne for børn og

unge med handicap. Formålet med projektet er at bidrage til at skabe bedre sammenhæng

og koordination i de kommunale indsatser til børn med handicap og deres familier. Socialsty-

relsen gennemfører projektet i perioden 2018-2021. I 2018 udarbejdes en afdækning og kort-

lægning af lovende praksis på området, og i 2019 udmeldes en pulje med fokus på at af-

prøve modeller for en sammenhængende og koordineret sagsbehandling, som kan ansøges

af kommuner. Afprøvningen evalueres og løber fra 2019-2021.

Introduktion af brobyggerfunktion for veteraner

Forsvarsministeriet/Veterancentret

Veteraner med særligt behov for støtte vil ofte være kommet til skade fysisk eller psykisk un-

der udsendelse i en grad, der kan medføre handicap. I Forsvarsministeriets indeværende for-

ligsperiode (2018-2023) afsættes ca. 1,8 mia. kr. til Forsvarsministeriets veteranindsats. Der

er desuden ved lovændring pr. 1. januar 2018 etableret fremadrettet ligestilling i relation til

aktstykke 425/426 for veteraner skadet før den 14. august 1996, og som led i dette afsættes

125 mio. kr. om året i forligsperioden 2018-2023 til at dække de stigende udgifter alene til er-

statning vedr. PTSD.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

Ud over en generel klarlæggelse af veteranindsatsen i hele Rigsfællesskabet for at sikre en

effektiv og strømlignet veteranindsats, medførte Danmarks nye veteranpolitik fra 2016 et initi-

ativ om en brobyggerfunktion som del af Veterancentrets beredskab blandt andet via døgnte-

lefonen. Brobyggeren bistår ved behov for stærk faglighed, afdækker de bagvedliggende år-

sager til veteranens behov for støtte og tilbyder en hurtig og koordineret indsats på tværs af

tilbud i Veterancentret, samt statslige, kommunale, regionale og frivillige organisationers ind-

satser og tilbud. Initiativet blev implementeret i 2017 og løber indtil udgangen af 2019.

Den nationale koordinationsstruktur

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at kommunerne har adgang til de fornødne til-

bud og kompetencer på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Den

nationale koordinationsstruktur er forankret i Socialstyrelsen og består af fire hovedspor:

Dialog- og samarbejdsstrukturen

omfatter blandt andet Socialstyrelsens løbende dialog med

kommunerne og bruger- og interesseorganisationerne, og den bidrager eksempelvis til, at

styrelsen kan opdage, hvis højt specialiserede tilbud er sårbare eller lukningstruede.

Overvågningsfunktionen

medvirker til, at Socialstyrelsen gradvist opbygger et nationalt over-

blik over målgrupper, der har behov for højt specialiserede indsatser, samt viden om de højt

specialiserede vidensmiljøer og tilbud, der findes til dem.

Gennem udarbejdelse af

forløbsbeskrivelser

udarbejder Socialstyrelsen faglige anbefalinger.

som bidrager til at understøtte kommunerne i deres faglige tilrettelæggelse af indsatser, så

borgerne i de omfattede målgrupper kan modtage indsatser baseret på aktuelt bedste viden.

Socialstyrelsen kan foretage

centrale udmeldinger

for målgrupper og særlige indsatser, hvor

der er behov for øget koordination mellem kommunerne for at sikre og videreudvikle den

mest specialiserede viden og indsats. Formålet med en central udmelding er at sikre det for-

nødne udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser til den omfattede målgruppe.

Taskforce på handicapområdet

Børne- og Socialministeriet /Socialstyrelsen

Som en del af satspuljeaftalen for 2014 blev der etableret en taskforce på handicapområdet.

Med satspuljeaftalen for 2018 er Taskforce - Handicap blevet tildelt varige midler.

Formålet for taskforcen er at støtte kommunerne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i

sagsbehandlingen på handicapområdet - både børn og voksne - inden for serviceloven.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

Taskforcen har siden 2015 tilbudt kommunerne både korte formidlings- og læringsforløb og

længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Fra 2018 og frem gennemfører taskforcen år-

ligt 30 korte forløb og igangsætter fire længerevarende forløb.

Korte formidlings- og læringsforløb er af én dags varighed og omhandler et specifikt emne.

Det kan være en bestemt paragraf i serviceloven eller et tværgående emne i forhold til sags-

behandlingen. De korte forløb søges af og tildeles kommuner løbende. Derudover afholdes

fire årlige temadage, hvor viden og erfaringer fra taskforcens arbejde formidles til alle landets

kommuner.

Længerevarende analyse- og udviklingsforløb består af en omfattende analyse af kommu-

nens praksis på myndighedsområdet på enten børne- eller voksenhandicapområdet. Analy-

sen ser på den konkrete sagsbehandling, retningslinjerne for sagsbehandlingen og den fag-

lige ledelse samt organisering af området. Analysen afsluttes med en rapport, der indeholder

en række anbefalinger til kommunen om, hvad den fremadrettet kan gøre for at styrke og for-

bedre sagsbehandlingen. Ud fra disse anbefalinger kan kommunen vælge at fortsætte sam-

arbejdet med taskforcen om et udviklingsforløb, hvor taskforcen støtter kommunen i udviklin-

gen af deres myndighedsområde. Et samlet analyse- og udviklingsforløb varer cirka to år.

Socialstyrelsen er i samarbejde med Børne- og Socialministeriet og Ankestyrelsen ansvarlig

for initiativet.

Socialtilsyn

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

I forbindelse med at Lov om socialtilsyn (tilsynsreformen) trådte i kraft 1. januar 2014, blev

der etableret fem kommunale socialtilsyn. De fem socialtilsyn er geografisk placeret i hver sin

region, som også er deres dækningsområde. Dog må socialtilsynene ikke føre tilsyn i egen

kommune, som derfor føres af et af de øvrige tilsyn. De fem socialtilsyn godkender og fører

tilsyn med alle kommunale, regionale og private tilbud på det sociale område samt plejefami-

lier. Socialtilsynene skal bidrage til at sikre, at borgerne får en indsats, der er i overensstem-

melse med formålet med tilbuddene, som det er beskrevet i lov om social service. Det opnås

blandt andet gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af

opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn.

Som led i tilsynsreformen blev der desuden etableret en auditfunktion i Socialstyrelsen, som

har til opgave at følge praksis i socialtilsynet og understøtte udførelsen af godkendelses- og

tilsynsopgaven.

Auditfunktionen i Socialstyrelsen gennemførte i foråret 2018 en evaluering af tilsynsreformen

for perioden 2014-2017. Evalueringen viser overordnet set, at de politiske intentioner med re-

formen overordnet set er blevet indfriet, og at de centrale elementer i reformen er blevet im-

plementeret. Langt de fleste sociale tilbud og plejefamilier er tilfredse med socialtilsynet og

vurderer, at tilsynet bidrager til udvikling og læring på tilbuddet/ i plejefamilien.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

Evalueringen viser imidlertid også, at der på enkelte områder fortsat er behov for at udvikle

praksis med henblik på fortsat at styrke en ensartet og systematisk varetagelse af tilsynsop-

gaven og at udvikle kvaliteten i varetagelsen af tilsynsopgaven.

Bedre udnyttelse af velfærdsteknologi og hjælpemidler

på handicapområdet

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Lettere adgang til data om hjælpemidler

Socialstyrelsen har fra september 2018 valgt at udstille dataudtræk fra Hjælpemiddelbasen

som åbne offentlige data. Data om hjælpemidler kan som hidtil fremsøges via Hjælpemiddel-

basens website, men kan nu også tilgås gratis og åbent i forskellige udtræksformater. For-

uden stadigt flere produkt-, leverandør- og klassifikationsoplysninger bliver Hjælpemiddelba-

sen løbende udvidet med produktvejledninger, som giver slutbrugere og formidlere en gene-

rel introduktion til en række produktområder såsom rollatorer, bestik, gribetænger, hvilestole

m.fl.

Socialstyrelsen har i 2018 nedsat et Advisory board i tilknytning til Hjælpemiddelbasen. Advi-

sory boardet skal bidrage til at kvalificere Hjælpemiddelbasens udvikling, således at Hjælpe-

middelbasen i videst muligt omfang imødekommer interessenternes behov og understøtter

udvikling og implementering af den danske handicap- og socialpolitik.

Data fra Hjælpemiddelbasen indgår i Børne- og Socialministeriets datastrategi om at få bedre

data på hjælpemiddelområdet. Resultatet heraf er, at der i 2018 er etableret et individbaseret

2018 udkomme analyser fra Danmarks Statistik vedr. den offentlige formidling af hjælpemid-

ler i Danmark baseret på de nye data.

Bedre formidling af velfærdsteknologi

Socialstyrelsen har i 2018 foretaget en litteratursøgning for at finde evidens for, hvad der vir-

ker i formidlingen af velfærdsteknologi. Bearbejdningen af litteraturen resulterede i fire pejle-

mærker, der med tilhørende forklaringer og en mere detaljeret gennemgang af litteraturen

udgives som webartikel på Socialstyrelsens hjemmeside i efteråret 2018. Materialet er mål-

rettet ledere og sagsbehandlere i kommunerne. Med udgangspunkt i en international littera-

tursøgning har Socialstyrelsen udarbejdet et webtema om forebyggelse og behandling af

tryksår. Det indeholder dels viden om at organisere en fremgangsmåde til systematisk at fo-

rebygge og behandle tryksår, dels internationale og nationale anbefalinger til, hvordan man

vælger og bruger hjælpemidler til at forebygge og behandle vævsskader. Materialet findes på

Socialstyrelsens hjemmeside og indeholder flere baggrundsartikler.

Socialstyrelsen afholder konferencen Nordisk Siddesymposium 2018, der formidler den se-

neste internationale viden om tilpasning af den siddende, liggende og stående stilling til men-

nesker med funktionsnedsættelser. Målgruppen for symposiet er fagprofessionelle fra kom-

muner, regioner og private firmaer, der til dagligt arbejder med positioneringshjælpemidler til

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 8

Mødet med det offentlige system

borgere. Der er oplægsholdere fra Danmark, Island, Norge, Sverige, Canada, USA, Italien,

Tyskland og Belgien.

Socialstyrelsen afholder i efteråret 2018 en konference, som skal øge viden om, hvordan vel-

færdsteknologiske og informations- og kommunikationsteknologiske (IKT) løsninger kan

støtte mennesker med kognitive funktionsnedsættelser i at skabe overblik, struktur og organi-

sering af hverdagen og dermed opnå større selvstændighed og bedre livskvalitet. Konferen-

cen skal medvirke til at styrke kommunernes og regionernes beslutningsgrundlag, så beslut-

ninger om brug af IKT-løsninger til mennesker med kognitive handicap kan træffes med af-

sæt i aktuel viden om virksomme metoder og lovende praksis, effekter for borgerne (blandt

andet i forhold til livskvalitet og selvhjulpenhed) og de økonomiske konsekvenser.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 9

9. Viden og dataindsamling

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i de seneste år, og som i overvejende grad kan

relateres til FN’s handicap-

konventions artikel 31: Statistik og dataindsamling og 33: National gennemførelse og over-

vågning.

I henhold til artikel 31 forpligter deltagerstaterne sig til at indsamle passende oplysninger,

herunder statistiske og forskningsmæssige data, som blandt andet skal anvendes til at bi-

drage til vurderingen af deltagerstaternes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til kon-

ventionen.

I henhold til artikel 33 skal deltagerstaterne blandt andet udpege eller oprette en koordine-

rende funktion i centraladministrationen for at lette tværgående indsatser i forskellige sektorer

og på forskellige niveauer, ligesom de skal udpege en eller flere uafhængige funktioner med

henblik på at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. Det civile

samfund skal inddrages og deltage i overvågningsprocessen.

Der bør målrettet arbejdes for at forbedre vores viden om mennesker med handicap gennem

forskning og konkrete udviklingsprojekter og ved at samle viden om effekten af de indsatser,

der iværksættes for at understøtte inklusion, ligebehandling og selvhjulpenhed.

Målet er også fremover at arbejde for at forbedre statistik og data på handicapområdet og for

at skabe ny viden om udfordringer og løsninger for derigennem at understøtte handicapkon-

ventionens målsætninger på dette område. Analyserne i Børne- og Socialministeriets årlige

socialpolitiske redegørelse adresserer blandt andet videnshuller på socialområdet og tager

sigte på at opnå mere dækkende viden om, hvad der karakteriserer de forskellige målgrup-

per, hvilke indsatser de får, hvad indsatserne koster, og hvad resultaterne af indsatserne er.

Derudover introducerede Børne- og Socialministeriet i januar 2018 den socialøkonomiske in-

vesteringsmodel (SØM), som har til formål at give kommunerne et værktøj, der kan styrke de

lokale beslutningsgrundlag for konkrete indsatser på voksen handicapområdet. Med satspul-

jeaftalen for 2017 blev der afsat midler til at udvide SØM med børne

–

og ungeområdet.

Denne udvidede version af modellen lå klar i efteråret 2018. Modellen opdateres og videre-

udvikles yderligere i perioden 2019-2021.

I de kommende år vil der særligt blive arbejdet for at genere og videreformidle ny viden, her-

under viden om sociale metoder på handicapområdet.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Viden og dataindsamling.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 9

Viden og dataindsamling

Socialpolitisk Redegørelse

Børne- og Socialministeriet

Børne- og Socialministeriet udgiver hvert år en Socialpolitisk Redegørelse, der følger op på

de sociale mål og beskriver de centrale målgrupper på socialområdet, herunder personer

med handicap. Personer med handicap er i redegørelsen opgjort som modtagere af handi-

capkompenserende indsatser efter serviceloven, eksempelvis modtagere af socialpædago-

gisk støtte eller beboere på botilbud.

Redegørelsens analyser adresserer blandt andet videnshuller på socialområdet og tager

sigte på at opnå mere dækkende viden om, hvad der karakteriserer de forskellige målgrup-

per, hvilke indsatser de får, hvad indsatserne koster, og hvad resultaterne af indsatserne er.

Redegørelsen indeholder hvert år særlige temaanalyser af målgrupperne på socialområdet. I

redegørelsen i 2018 foretages en analyse af voksne med nedsat psykisk funktionsevne, der

modtager indsatser efter serviceloven. Der fokuseres også på uddannelse blandt unge med

handicap eller psykiske vanskeligheder. Analysen viser blandt andet, at over 80 pct. af mod-

tagerne af sociale indsatser med handicap enten har gået i et specialskoletilbud eller modta-

get specialundervisning som støtte til den almindelige undervisning i grundskolen. Analysen

viser også, at omkring 55 pct. af de 18-24-årige modtagere af sociale indsatser med handi-

cap enten har gennemført eller er i gang med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

(STU).

Personer med Handicap

–

Hverdagsliv og levevilkår

Børne- og Socialministeriet/VIVE

Med aftalen om satspuljen for 2016 blev der iværksat et initiativ, som skal måle og danne et

overblik over de muligheder og barrierer, som personer med handicap møder i deres hver-

dag. Rapporten kan dermed give indikationer på, hvor barrierer kan brydes og muligheder

kan styrkes.

Undersøgelsen centrerer sig om flere hovedpunkter såsom personer med handicaps uddan-

nelses-, sundheds- og beskæftigelsesniveau sammenlignet med den øvrige befolkning. Her-

udover tilgængeligheden i at deltage i kulturelle og sociale aktiviteter for denne gruppe.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen SHILD

–

Survey of

Health, Impairment and Living Conditions in Denmark, som blev gennemført første gang i

2012 og anden gang i 2016.

Det er planen, at undersøgelsen gentages hver fjerde år med henblik på at følge udviklingen

over tid og opfange eventuelle negative udviklinger.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 9

Viden og dataindsamling

”Den Socialøkonomiske

Investeringsmodel”

(SØM)

Børne

–

og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som blev lanceret for voksenområdet i ja-

nuar 2018, indeholder en række målgrupper inden for handicapområdet:



Mennesker med ADHD (18

–

65 år)

Mennesker med autisme (18

–

65 år)

Mennesker med udviklingshæmning (18

–

65 år)

Mennesker med erhvervet hjerneskade (18

–

65 år)

SØM har til formål at give kommunerne et værktøj, der kan styrke de lokale beslutnings-

grundlag for konkrete indsatser på socialområdet, herunder blandt andet på voksenhandicap-

området. SØM kan anvendes til at beregne, hvordan en investering i en social indsats påvir-

ker den offentlige økonomi. Det kunne være i en afgrænset offentlig økonomi, som f.eks. en

kommune.

SØM består af to dele - en vidensdatabase og en beregningsramme. Vidensdatabasen inde-

holder viden om effekter af en række sociale indsatser målt i danske og internationale stu-

dier, herunder indsatser til personer med handicap samt konsekvenser, dvs. estimater for

hvor meget offentlige ydelser og aktiviteter påvirkes, som følge af den effekt indsatsen har på

borgeren og priser på disse ydelser og aktiviteter, som brugeren (f.eks. en kommune) kan

anvende i sin beregning. Beregningsrammen guider brugeren igennem beregningen trin for

trin og bidrager til, at man i kommunerne får en ensartet måde at regne på sociale investerin-

ger. Med SØM får kommunerne et værktøj, der kan styrke beslutningsgrundlaget, når der lo-

kalt skal træffes politiske beslutninger om at investere i forebyggelse og vidensbaserede so-

ciale indsatser på f.eks. voksenhandicapområdet.

Modellen er udviklet af VIVE og Incentive i samarbejde med Socialstyrelsen med midler afsat

fra satspuljeaftalen for 2016. Socialstyrelsen har afholdt gratis introkurser i første halvår af

2018, og fra foråret 2018 og frem til 2020 varetager Incentive og VIVE egentlige uddannel-

sesforløb i SØM, som retter sig mod både beslutningstagere og brugere af SØM på flere ni-

veauer.

Med satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat midler til at udvide SØM med børne– og unge-

området, og denne udvidede version af modellen lå klar i efteråret 2018. Modellen opdateres

og videreudvikles yderligere i perioden 2019-2021. Der er desuden oprettet en SØM-enhed i

Socialstyrelsen, hvor dette arbejde er forankret.

SØM, dokumentation, e-læring og case-eksempler kan tilgås på Socialstyrelsens hjemme-

side:https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 9

Viden og dataindsamling

De kommunale serviceindikatorer

Børne- og Socialministeriet

De kommunale serviceindikatorer er betegnelsen for de indikatorer, som belyser dokumenta-

tionsindsatsen på en række større kommunale serviceområder herunder handicapområdet.

KL og den tidligere regering blev i december 2011 enige om en ny aftale om dokumentation

på handicapområdet. Aftalen indebærer blandt andet, at kvaliteten og validiteten af den natio-

nale dokumentation og den lokale ledelsesinformation styrkes via opgørelser på individni-

veau, og at det fælles begrebsapparat, der er udviklet i regi af Digitaliseringsprojektet på han-

dicap- og udsatte voksenområdet (DHUV) udbredes.

Med de nye data kan man for første gang opgøre antallet af ydelser på CPR-niveau og koble

data om ydelsesmodtagerne med en lang række øvrige registeroplysninger til brug for ana-

lyse og forskning. Datagrundlaget er baseret på kommunale indberetninger på CPR-niveau

om en række ydelser efter serviceloven til borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktions-

evne, herunder sindslidende samt socialt udsatte, der modtager handicaprelaterede ydelser.

Datagrundlaget på området har hidtil bestået af årlige summariske optællinger i kommu-

nerne.

I maj 2015 offentliggjorde Danmarks Statistik oplysninger for 12 kommuner. Antallet af kom-

muner, der er med i Danmarks Statistik er stigende for hver offentliggørelse, og ved seneste

offentliggørelse fra 2017 var der data fra 80 kommuner. Danmarks Statistik forventer, at alle

kommuner vil være en del af statistikken i løbet af få år.

Indsatser i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

For at skabe ny viden om rehabiliterende indsatser og metoder målrettet voksne med udvik-

lingshæmning, er der udviklet en metodebeskrivelse og gennemført en afprøvning af Kogni-

tiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, KRAP, målrettet voksne med udvik-

lingshæmning på botilbud. Målet har været, at voksne med udviklingshæmning genvinder,

vedligeholder og/eller udvikler fysiske, psykiske og sociale færdigheder for at understøtte et

mere aktivt og selvstændigt liv.

Fem kommuner med medarbejdere og borgere fra i alt 14 botilbud fordelt på syv indsatstilbud

og syv kontroltilbud har deltaget i projektet. Medarbejderne har fået kompetenceudvikling i

KRAP og har igennem afprøvningsperioden givet yderligere input til metodebeskrivelsen.

Resultaterne viser, at borgerne i indsatsgruppen har en signifikant bedre udvikling i forhold til

praktiske færdigheder i hjemmet end kontrolgruppen. Medarbejdere og ledere oplever, at

KRAP understøtter en anerkendende og ressourcefokuseret kultur kollegaerne imellem

–

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 9

Viden og dataindsamling

at de er blevet bedre til at afdække borgerens situation og arbejde med målsætninger med

udgangspunkt i faktiske observationer.

Metodebeskrivelsen indeholder tre materialer:

Om KRAP, Manual til KRAP

Implemente-

ringsguide til KRAP.

Derudover har en ekstern leverandør udarbejdet en evaluering af af-

prøvningen. Al materialet ligger frit tilgængeligt på Socialstyrelsens hjemmeside.

Projektet var finansieret af satspuljen for 2014.

Viden om sociale metoder på handicapområdet

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Socialstyrelsen udgiver løbende temaer inden for handicapområdet på Vidensportalen. Vi-

densportalen formidler den aktuelt bedste viden på området til fagpersoner, udviklingskonsu-

lenter og ledere i kommunerne. Vidensportalen skal gøre det lettere for kommunerne at finde

aktuel viden og bruge denne viden i indsatserne på det sociale område.

Et tema består af en række artikler, som beskriver udvalgte indsatser inden for temaet samt

baggrundsinformation i tilknytning til temaet.

Siden 2016 er følgende temaer udgivet på Vidensportalen inden for handicapområdet:



Handicap og beskæftigelse

Mennesker med komplekse kommunikationsbehov

Medfødt døvblindhed og taktile strategier

Voksne med udviklingshæmning

Søskende til børn og unge med funktionsnedsættelse

Peerstøtte.

I 2018 udgives nedenstående temaer inden for handicapområdet:



Børn med autisme

Udviklingshæmning og udfordrende adfærd

Børn og unge med følger efter hjernerystelse.

Temaerne på Vidensportalen kan findes på: www.vidensportal.dk

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 9

Viden og dataindsamling

Vejledende, faglige forløbsbeskrivelser

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Socialstyrelsen udarbejder som led i den nationale koordinationsstruktur, jf. kapitel 8, vejle-

dende, faglige forløbsbeskrivelser på det mest specialiserede social- og specialundervis-

ningsområde.

Forløbsbeskrivelserne skal udgøre en faglig ramme for tilrettelæggelsen af kommunernes

indsats over for en række målgrupper og skal indeholde den aktuelt bedste viden om, hvilke

tilbud og indsatser der er centrale for målgruppen for at skabe positiv effekt for borgerne her-

under hvilke faglige kompetencer, der er relevante at inddrage i indsatsen i de forskellige fa-

ser.

Socialstyrelsen har indtil videre udarbejdet fire forløbsbeskrivelser for henholdsvis børn og

unge med tidligt konstateret høretab (april 2015), børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

(januar 2016), voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (august 2016) og børn med ver-

bal dyspraksi (oktober 2017).

Derudover arbejder Socialstyrelsen aktuelt på to yderligere forløbsbeskrivelser

–

én om børn

og unge med sjældne handicap, som forventes udgivet inden udgangen af 2018, og én om

børn og unge med svær cerebral parese, der forventes udgivet primo 2019.

Generering af ny viden om ADHD

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har gennemført tre initiativer målrettet familier med ADHD:



Udbredelse og evaluering af forældretræningsprogrammet

Kærlighed i Kaos

(KiK).

Evaluering af forældretræningsprogrammet

Parent Management Training Oregon

(PMTO), der også indeholder en mulighed for at håndtere problemer hos unge med

ADHD.

Udvikling og evaluering af en

mentor- og støttekontaktpersonsordning

(M-SKP) målrettet

unge med ADHD.



Socialstyrelsen er i gang med tre initiativer målrettet unge og voksne med ADHD og tilsva-

rende udfordringer:



Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD

(satspuljeprojekt 2015-2018

–

forlænget til

2019) afprøves og evalueres to indsatser, der har vist gode resultater i udenlandske stu-

dier, i en dansk kontekst.

Resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse

(satspul-

jeprojekt 2016-2019) afprøves og evalueres et samlet koncept for, hvordan Kriminalfor-

sorgen og kommunerne i samarbejde kan understøtte dømte personer med udfordringer



Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 9

Viden og dataindsamling

i forhold til opmærksomhed, impulsivitet og socialt samspil i at leve et liv i frihed uden kri-

minalitet.



Videnskortlægning af effektive metoder til misbrugsbehandling af borgere med ADHD

bi-

drager med viden om indsatser målrettet unge med ADHD og anvendeligheden af tre

specifikke metoder i forhold til målgruppen.

Socialstyrelsen har desuden styrket formidlingen af viden om ADHD til kommunerne gennem

udgivelse af en opdateret version af

den nationale ADHD-handleplan

(2017), hvor der i for-

hold til den første udgivelse i 2015 er mere fokus på effekt af specifikke sociale indsatser

målrettet børn, unge og voksne med ADHD og tilsvarende vanskeligheder.

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge

med handicap

Børne- og Socialministeriet/Socialstyrelsen

Børn og unge med handicap bliver i højere grad end andre børn og unge udsat for seksuelle

og voldelige overgreb. Socialstyrelsen har finansieret SFI-rapporten

Vold og seksuelle over-

greb mod børn og unge med handicap

(SFI, 2017), der belyser omfanget af overgreb, ofre-

nes karakteristik, risiko- og beskyttelsesfaktorer samt fagfolks arbejde med mistanke, opspo-

ring og handling. På denne baggrund har Socialstyrelsen udarbejdet håndbogen

Vold og sek-

suelle overgreb mod børn med handicap - Håndbog om forebyggelse, opsporing og håndte-

ring

(Socialstyrelsen, 2017). Håndbogen sætter fokus på, hvordan forebyggelse, opsporing

og håndtering går hånd i hånd med den pædagogiske praksis og er målrettet fagpersoner.

Målet er, at håndbogen skal bidrage til at sikre, at børn og unge med funktionsnedsættelser

er beskyttede og trygge i deres hverdag.

Herudover har Socialstyrelsen udmeldt en ansøgningspulje målrettet frivillige og private orga-

nisationer samt interesseorganisationer. Ansøgningspuljen har til formål at støtte initiativer,

der styrker evnen til grænsesætning og konflikthåndtering hos børn og unge med handicap

for dermed at forebygge seksuelle overgreb. Initiativerne, der opnår støtte via puljen, løber

fra december 2018 til december 2021. Der vil desuden blive foretaget en evaluering af puljen.

Projektet er finansieret af satspuljen 2018.

Analyse af dispensationspraksis på uddannelsesinstitu-

tionerne og registeranalyse om frafald blandt stude-

rende med handicap

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Analyse af dispensationspraksis på de videregående uddannelsesinstitutioner

Ministeriet har primo 2018 blandt andet iværksat en opsamling af de videregående uddannel-

sesinstitutioners dispensationspraksis med henblik på et større vidensgrundlag på området.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 9

Viden og dataindsamling

Det sker som opfølgning på Danske Handicaporganisationers undersøgelse fra 2017af trivsel

og frafald blandt studerende med handicap. Denne kortlægning er kvalitativ og bygger på be-

svarelser fra maritime institutioner, erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Formålet med kortlægningen er at få et grundlag for kvalificering af den fremtidige dialog.

Registeranalyse om frafald blandt studerende med handicap

Derudover har ministeriet iværksat en registeranalyse om frafald blandt studerende med han-

dicap, der nærmere kortlægger omfanget af og årsager til frafald blandt studerende med

funktionsnedsættelse.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 10

10. Internationalt samarbejde

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en

særlig udvikling i de seneste år, og som i overvejende grad

kan relateres til FN’s handicap-

konventions artikel 11: Risikosituationer og humanitære nødsituationer, artikel 32: Internatio-

nalt samarbejde, artikel 34: Komiteen for rettigheder for personer med handicap, artikel 35:

Beretninger fra deltagerstaterne, samt artiklerne 36-50 omhandlende procedure for samar-

bejde og forpligtelser deltagerstater og komiteen imellem.

I henhold til artikel 11 skal deltagerstaterne sikre personer med handicap beskyttelse og sik-

kerhed i risikosituationer herunder væbnede konflikter, humanitære nødsituationer og natur-

katastrofer.

I henhold til artikel 32 anerkender deltagerstaterne vigtigheden af internationalt samarbejde

og fremme deraf til støtte for nationale bestræbelser på at virkeligøre formålet med og mål-

sætningerne for konventionen. Deltagerstaterne forpligter sig til at medtænke mennesker

med handicap i dette arbejde.

Artikel 34 indeholder bestemmelse om nedsættelse af en komite for rettigheder for personer

med handicap, herunder bestemmelser om antallet af medlemmer, valg af medlemmer, valg-

periodens længe og vederlag.

Artikel 35 indeholder bestemmelser om deltagerstaternes forpligtelse til at afgive beretning til

FN’s Handicapkomite om de foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse af deres forplig-

telser efter konventionen. Beretning skal afgives mindst hvert fjerde år samt yderligere, når

komiteen udbeder sig det.

Artiklerne 36-50 indeholder blandt andet bestemmelser om behandling af deltagerstaternes

beretninger, samarbejdet mellem deltagerstaterne og komiteen, komiteens beretning mv.

samt bestemmelser om ikrafttræden af konventionen, ændringer og opsigelse.

Med ratifikationen af FN’s Handicapkonvention i 2009 forpligtede Danmark sig til at arbejde

for at fremme det internationale samarbejde til støtte for nationale bestræbelser på at virkelig-

gøre formålet med og målsætningerne i FN’s Handicapkonvention. Det vil blandt andet kunne

lette forskningssamarbejde og adgang til videnskabelig og teknisk viden.

Ved at underskrive konventionen har Danmark - på lige fod med de andre deltagerstater -

forpligtet sig til at afgive beretning om de foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse af

forpligtelserne efter konventionen, og om de fremskridt, der er gjort i den henseende, mindst

hvert fjerde år. Alle deltagerstater mødes regelmæssigt til en konference for at behandle et-

hvert forhold vedrørende gennemførelsen af konventionen.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 10

Internationalt samarbejde

Danmark har også i 2014 ratificeret den valgfri protokol til FN’s Handicapkonvention, så en-

keltpersoner og grupper af enkeltpersoner nu kan klage

til FN’s Handicapkomité, hvis de me-

ner, at Danmark har krænket deres rettigheder i henhold til konventionen.

Yderligere vedtog regeringen i marts 2017 en national handlingsplan for implementeringen af

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, og den 3. december 2017 tilsluttede Danmark sig

Charter for inklusion af personer med handicap i humanitære indsatser.

Endelig underskrev

Danmark på det internationale topmøde ’Global Disability Summit, som blev afholdt i London

i juli 2018 en hensigtserklæring ’Charter for Change’ om støtte til handikapområdet i internati-

onal udvikling.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Internationalt samarbejde.

Internationalt arbejde

Børne- og Socialministeriet

Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité

Danmark varetog i perioden fra 15. november 2017 til 18. maj 2018 formandsskabet for Euro-

parådets Ministerkomité. Som en del af programmet for formandsskabet blev et uddrag af en

håndbog, udarbejdet af Socialstyrelsen, om metoder til at forebygge vold og overgreb mod

børn med handicap, oversat til engelsk. Den engelske version blev offentliggjort på Børne- og

Socialministeriets hjemmeside samt på Europarådets egne digitale platforme den 18. novem-

ber 2017 i forbindelse med den europæiske dag for beskyttelse af børn mod seksuel udnyt-

telse og seksuelt misbrug. Sammen med den engelske håndbog blev tre små animationsfilm

om samme emne offentliggjort. Formålet var at formidle den viden og erfaring, som Socialsty-

relsen har indsamlet inden for emnet til de øvrige medlemslande med henblik på at sætte fo-

kus herpå.

I samarbejde med Europarådets Sekretariat, Danske Handicap Organisationer og Det Cen-

trale Handicapråd afholdt Børne- og Socialministeriet et arbejdsseminar i København den

13.-14. december 2017. Temaet var "Awareness raising for persons with disabilities". Repræ-

sentanter fra 11 medlemslande deltog. Herudover deltog repræsentanter fra danske NGO'er

samt embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet. Programmet

omfattede fire sessioner med oplæg fra embedsmænd, fageksperter og NGO-repræsentanter

samt gruppearbejde, der gjorde det muligt for deltagerne at udveksle erfaring, viden og gode

eksempler på awareness raising inden for medierne, uddannelse, sport og beskæftigelse. Ef-

terfølgende er der blevet udarbejdet en rapport, som beskriver forløbet af seminaret og sam-

ler op på erfaringer, gode eksempler og viden, som kom frem under seminaret. Senest er et

samlet factsheet om awareness raising blevet offentliggjort af Europarådets Sekretariat.

Danmarks næste eksamination ved FN’s Handicapkomité

Danmark ratificerede FN’s Handicapkonvention og den valgfri protokol om en individuel kla-

geadgang i henholdsvis 2009 og 2014. Danmark blev senest eksamineret ved FN’s Handi-

capkomité i september 2014 efter at have afleveret den første periodiske rapport til komitéen

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 10

Internationalt samarbejde

den 24. august 2011. I komitéens afsluttende anbefalinger vedrørende eksaminationen blev

Danmark inviteret til fremadrettet at benytte en simplificeret afrapporteringsprocedure. For-

målet med proceduren er blandt andet at fremskynde afrapporteringsproceduren og gøre den

mere effektiv, hvilket vil afhjælpe det store efterslæb i forhold til medlemsstaternes aflevering

af rapporter, som flere af FN’s komitéer oplever. Danmark accepterede i juli 2017

brugen af

afrapporteringsproceduren og skal udarbejde en kommende samlet anden og tredje rapport i

overensstemmelse hermed. Rapporten skal afleveres i 2020.

Regeringens Handlingsplan for FN’s Verdensmål

Regeringen vedtog i marts 2017 en national handlingsplan for implementeringen af FN's ver-

densmål for bæredygtig udvikling. Handlingsplanen bygger på bidrag om konkrete målsæt-

ninger og indikatorer fra alle relevante ministerier. Børne- og Socialministeriet har bidraget til

blandt andet målsætning 16 om, at flere skal være en del af arbejdsfællesskabet herunder

personer med handicap. Målsætningen knytter sig til opfølgningen på regeringens 10 mål for

social mobilitet, som blandt andet omfatter målsætningen om, at personer med handicap skal

have mulighed for at tage en uddannelse og være en del af arbejdsmarkedet.

Udenrigsministeriet

I Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi ”Verden 2030” er personer med handi-

kap inkluderet i prioriteten om at nå de mest sårbare (’leave no one behind’) herunder

i krise-

situationer. Danmarks udviklingssamarbejde baserer sig på en menneskerettighedsbaseret

tilgang. Tilgangen baserer sig på fire principper om ikke-diskrimination, deltagelse og inddra-

gelse, åbenhed og ansvarlighed. Den specifikke nationale kontekst i Danmarks partnerland

vil afgøre, hvorvidt det danske udviklingsengagement vil omfatte specifikke indsatser rettet

mod forbedring af menneskerettigheder for mennesker med handicap.

Udenrigsministeriet finansierer over Civilsamfundsrammen på Finansloven en pulje til Dan-

ske Handicaporganisationer, der giver mulighed for at søge om støtte til udviklingsprojekter i

samarbejde med partnere i udviklingslandene. Danske Handicaporganisationer kan desuden

anvende op til 20 pct. af puljebevillingen til at gennemføre egne aktiviteter, der støtter op om

puljernes formål og aktiviteter. Den samlede støtte til Danske Handicaporganisationer blev i

2018 hævet til 43,5 millioner kroner fra hhv. 31 millioner til handicappuljen og 7,5 millioner til

Danske Handicaporganisationers egne indsatser i 2017. Bidraget muliggør endvidere en syn-

liggørelse og aktiv deltagelse af Danske Handicaporganisationer i en række globale civilsam-

fundsnetværk i FN og EU regi i forhold til at øve effektiv fortalervirksomhed for særlige hen-

syn for mennesker med handicap.

Herudover indeholder tilskudsmodaliteter i Civilsamfundspuljen, der forvaltes af Civilsamfund

i Udvikling (CISU), mulighed for at inkludere handicapkompensation for deltagelse af menne-

sker med handicap og hjælpere i såvel kurser i Danmark som aktiviteter i udviklingslandene.

Det er en prioritet fra regeringens side, at den humanitære bistand når ud til de personer, der

er i størst nød. Mennesker med handicap er blandt de allermest sårbare i humanitære kriser.

Danmark tilsluttede sig den 3. december

2017 Charter for inklusion af personer med handi-

cap i humanitære indsatser.

Charteret blev lanceret på det Humanitære Verdenstopmøde i

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

Kapitel 10

Internationalt samarbejde

2016 og er endosseret af mere end 140 parter herunder stater, FN-agenturer og civilsam-

fundsorganisationer. Charteret identificerer en række principper, blandt andet at arbejde for

større hensyntagen til og involvering af personer med handicap og deres repræsentanter i

design, implementering og evaluering af humanitære indsatser samt at sikre bedre viden af

relevans for indsatser på området.

Tilslutningen til charteret er dermed et vigtigt signal til Danmarks humanitære partnere om at

tilstræbe inklusion af mennesker med handicap i de dansk finansierede humanitære indsat-

ser. Af samme grund følges der løbende op i dialogen med partnere og i samarbejde med

Danske Handicaporganisationer, og i overensstemmelse med principperne for Good Humani-

tarian Donorship Initiative er partnerne i øvrigt sikret den nødvendige grad af fleksibilitet til at

kunne inkludere særlige indsatser for mennesker med handicap i krisesituationer, når det

vurderes relevant.

For så vidt angår risici i naturkatastrofer er tilrettelæggelse af varsling og katastrofebered-

skab, herunder i forhold til personer med handicap, primært et nationalt ansvar, der tilfalder

de nationale myndigheder inden for rammerne af den mere langsigtede og bæredygtige ud-

viklingsindsats. ”Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030”, som blev vedta-

get af FN’s medlemsstater i marts 2015,

og som Danmark støtter op om, påpeger således, at

hver stat har det primære ansvar for at forebygge og reducere katastroferisici og nævner

også eksplicit, at mennesker med handicap skal tilgodeses.

Danmark underskrev på det internationale topmøde ’Global Disability Summit, som

blev af-

holdt i London i juli 2018 en hensigtserklæring ’Charter for Change’ om støtte til handikapom-

rådet i international udvikling. Danmark støtter topmødets erklæring, der sætter øget fokus på

sårbare og marginaliserede grupper, herunder personer med handicap.

Handicappolitisk redegørelse 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Handicappolitisk Redegørelse 2018, fra børne- og socialministeren