Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 83
Offentligt
1983997_0001.png
Syddansk Universitet, Esbjerg
Det Samfundsfaglige Fakultet
KAMPEN OM ANERKENDELSE
SOM FORÆLDER
En undersøgelse af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner i
forbindelse med deres børns bopæls- og samværsordning, og hvilken betydning det har
for faderrollen.
Specialerapport, 2015
Patrizia Madsen
Cultural Sociology -Law, Power and
Social justice
Syddansk Universitet, Esbjerg
Det Samfundsfaglige Fakultet
Afleveret:
17. 08.2015
Vejleder:
Gunnar Lind Haase Svendsen
Medvejleder:
Jens Fyhn Lykke Sørensen
Anslag:171.458
Antal figurer:
3
Antal tabeller:
38
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Tro og love erklæring
Det e klæ es he ed på t o og lo e, at u de teg ede ege hæ digt og
selvstændigt har udformet denne rapport. Alle citater i teksten er markeret
som sådanne, og rapporten eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været
fremlagt i anden bedømmelsessamme
hæ g.
_________________________________
Patrizia Madsen
1
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Abstract
Based on available research, the view of fatherhood are rather mixed and contradictory in
understanding the fatherhood role, which is undergoing drastic change. This gives rise to the
following questions: 1) whether fathers after divorce may find it easier to discontinue the
contact with their children; or 2) whether the welfare system presents so many challenges
that the fathe ’gi es up’ i the e d? This su e ai s at i estigati g ’How
fathers
experience the cooperation with and contact to the welfare institutions in connection with
thei hild e s’ eside
ce and parental access / custody, and what impact this has for the
fathe hood ole’.
The survey is based on a questionnaire, supplemented with 16 interviews.
The theo eti al app oa h is ased o Boudieus’ disti tio s of field, ha itus, apital, do a
and symbolic violence where the results of the analysis are discussed using laws concepts of
perceived law and legal consciousness. Fathers experience favouritism during the
ad i ist ati e p o ess a d p a ti al appli atio of the la : ase o ke s’ ha itus a d
the
field’s p e o eptio of ’the good pa e t’ do i ates
eeti gs a d the out o e fo the
hild e s’ eside e a d ustod . I this espe t the fathe s e pe ie e ei g side-lined,
with their concern for the children being viewed as secondary and in the form of the
economic provider, and not considered of the same importance as that of the mother.
2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Resume
Billedet af faderskabet, er ud fra undersøgelserne at bedømme temmelig broget og
modsætningsfyldt i forhold til anskuelsen af et faderskab i hastig forandring. Dette rejser
spørgsmålene; 1) Hvorfor fædre måske har lettere ved at droppe kontakten til deres børn
efter skilsmisse, eller 2) Om det offentlige system giver så mange udfordringer, at faderen til
sidst gi e op ? De fo ha de
e u de søgelse til
formål at undersøge;
Hvordan fædre
oplever samarbejdet og kontakten til de offentlige institutioner i forbindelse med deres børns
bopæl og samværsordning, og hvilken betydning det har for faderrollen.
Undersøgelsen er
baseret på en spørgeskemaundersøgelse, suppleret af 16 interviews. Den teoretiske tilgang
tager udgangspunkt i Bourdieus begreber felt, habitus, kapital, doxa og symbolsk vold, hvor
resultaterne af analysen diskuteres ud fra retssociologiske studier af oplevet lov og retlig
bevidsthed. Fædrene oplever en favorisering i sagsbehandling og en udmøntning af loven,
h o
eda ejde es ha itus og feltets fo fo ståelse af de gode fo ælde
do i e e
mødet og udfaldet af børnenes bopæls- og samværsordning. I den sammenhæng oplever
fædrene sig sat ud på sidelinjen, hvor deres omsorg for barnet betragtes i form af den
økonomiske forsørger og som værende sekundær, og ikke påtænkes den samme betydning
som mor.
3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Indholdsfortegnelse
Tro og love erklæring ......................................................................................................................... 1
Abstract ............................................................................................................................................. 2
Resume.............................................................................................................................................. 3
Forord................................................................................................................................................ 7
1. Indledning ...................................................................................................................................... 8
1.1 Faderskabet ............................................................................................................................. 8
1.2 Problemfelt .............................................................................................................................11
1.2.1 Problemformulering
..........................................................................................................11
1.3 Emneafgrænsning ...................................................................................................................12
1.4 Læsevejledning........................................................................................................................13
2. Litteraturstudie af oplevet lov og retlig bevidsthed .......................................................................14
2.1 Oplevet lov og retlig bevidsthed ..............................................................................................14
3. Teori .............................................................................................................................................17
3.1 Refleksioner over valg af teori .................................................................................................17
3.2 Bourdieus analytiske begreber ................................................................................................18
3.2.1. Habitus ............................................................................................................................18
3.2.2 Felt og Kapital ...................................................................................................................19
3.2.3 Doxa og Symbolsk Vold .....................................................................................................22
3.3 Kritiske refleksioner i forhold til Bourdieu................................................................................23
4. Videnskabsteori ............................................................................................................................25
4.1 Hermeneutikken......................................................................................................................25
4.2 Fænomenologi ........................................................................................................................26
4.3 Samspillet mellem hermeneutikken og fænomenologien ........................................................27
5. Metode ........................................................................................................................................28
5.1 Den kvantitative del
–
spørgeskemaundersøgelsen .................................................................28
5.1.1 Spørgeskemakonstruktion og opbygning ..........................................................................28
5.1.2 Pilottest ............................................................................................................................30
5.1.3 Gennemførelse af dataindsamling ....................................................................................31
5.1.4 Behandling af data ............................................................................................................33
5.2 Den kvalitative del: Semistrukturerede interview ....................................................................34
5.2.1Udvælgelse af informanter ................................................................................................34
5.2.2 Gennemførelsen af interviewene......................................................................................37
5.2.3 Behandling af data og analysestrategi ...............................................................................37
4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
5.3 Repræsentativitet og Validitet .................................................................................................39
6. Analyse .........................................................................................................................................40
6.1 Familien ..................................................................................................................................40
6.1.1 De sociale positioner i familien .........................................................................................40
6.1.2 Udfordringer i familielivet .................................................................................................42
6.1.3 Når livsprojektet går i stykker ...........................................................................................43
6.2.1. Manglende enighed hos forældrene om bopæl og samværsordning ................................45
6.3 Kontakten og samarbejdet med de offentlige institutioner ......................................................47
6.3.1 Den komplekse sag og det manglende tværfaglige samarbejde.........................................49
6.3.2 Forventninger til Statsforvaltningen..................................................................................50
6.3.3 Gode samarbejdsevner som en forudsætning ...................................................................51
6.3.4 Sagsbehandlingen .............................................................................................................54
6.3.4 Når sagen er afgjort på forhånd ........................................................................................55
6.3.5 Favorisering af køn i sagsbehandlingen og lovgivningen ....................................................56
6.4 Strategi for at opnå anerkendelse som forælder ......................................................................58
6.4.1 At møde op i sit stiveste pus .............................................................................................58
6.4.2 At tilpasse sig spillet .........................................................................................................60
6.4.3 Det positive møde med offentlige institutioner.................................................................61
7. Sammenfatning og diskussion .......................................................................................................63
8. Konklusion ....................................................................................................................................68
9. Litteraturliste ................................................................................................................................72
Bilag..................................................................................................................................................76
Bilag 1
–
Spørgeskema...................................................................................................................76
Bilag 2
–
Henvendelse til foreningerne ..........................................................................................83
Bilag 3
–
Postering på Facebook ....................................................................................................84
Bilag 4
–
Interviewguide ................................................................................................................85
Bilag 5
–
Beregninger på gennemsnitsalder for de deltagende fædre og mødre.............................86
BILAGSTABEL 5.1 - Gennemsnitalder, fædre ..............................................................................86
BILAGSTABEL 5.2 - Gennemsnitsalder, mødre ............................................................................86
Bilag 6
–
Antal år for samliv ...........................................................................................................87
BILAGSTABEL 6.1 - Antal år for samliv, fædre .............................................................................87
BILAGSTABEL 6.2 - Antal år for samliv, mødre ............................................................................87
Bilag 7
–
Procentvis fordeling af antal børn og gennemsnitlig antal børn .......................................88
BILAGSTABEL 7.1 - Procentvis fordeling af antal børn, fædre .....................................................88
5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
BILAGSTABEL 7.2 - Antal børn i gennemsnit, fædre ....................................................................88
BILAGSTABEL 7.3 - Procentvis fordeling af antal børn, mødre ....................................................89
BILAGSTABEL 7.4 - Antal børn i gennemsnit, mødre ...................................................................89
Bilag 8
–
Hvor stor betydning har dit barn .....................................................................................90
BILAGSTABEL 8.1
–
hvor stor betydning har dit barn ..................................................................90
Bilag 9 - Logistik Regression af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner ...91
BILAGSTABEL 9.1 .......................................................................................................................91
BILAGSTABEL 9.2 .......................................................................................................................91
BILAGSTABEL 9.3 .......................................................................................................................92
BILAGSTABEL 9.4 .......................................................................................................................93
Bilag 10
–
Logistik regression
–
Mødre oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner ..94
BILAGSTABEL 10.1 .....................................................................................................................94
BILAGSTABEL 10.2 .....................................................................................................................94
BILAGSTABEL 10.3 .....................................................................................................................95
BILAGSTABEL 10.4 .....................................................................................................................96
Bilag 11
–
Logistisk regression
–
tillid til systemet
–
Fædre ............................................................97
BILAGSTABEL 11.3 .....................................................................................................................97
BILAGSTABEL 11.4 .....................................................................................................................98
Bilag 12
–
Logistisk regression - tillid til systemet
–
Mødre ............................................................99
BILAGSTABEL 12.1 .....................................................................................................................99
BILAGSTABEL 12.2 .....................................................................................................................99
6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Forord
Jeg vil i dette forord gerne sige en stor tak til alle de fædre og mødre som har deltaget i
undersøgelsen og delt deres oplevelser og erfaringer af kontakten og samarbejdet med de
offentlige institutioner i forbindelse med deres børns bopæls- og samværsordning. Jeg er
meget taknemmelig for, at I gjorde denne undersøgelse muligt. Endvidere vil jeg sige en stor
tak til Foreningen Far, Foreningen Mor, Mødrehjælpen og alle jer som har hjulpet mig med
at udbrede mit spørgeskema.
Min vejleder Gunnar Lind Haase Svendsen skal have en særlig tak for sin støtte, konstruktive
kritik, engagement og inspiration, som han har været i specialeperioden og ikke mindst
igennem de sidste 5 år. Min medvejleder Jens Fyhn Lykke Sørensen, skal ligeledes have en
stor tak, for at udvise stor tålmodighed og stå til rådighed, når min tvivl og frustration
omkring statistik blev for stor.
Afslutningsvis vil jeg vil rigtig gerne takke kollegaer, venner og familie, hvor John, Noah og
min mor skal have en særlig stor tak for deres overbærenhed, omsorg og støtte hele vejen
igennem.
Esbjerg, August, 2015
Patrizia Madsen
7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
1. Indledning
Forandringerne af familiens vilkår og funktioner har igennem de sidste 50
–
100 år været i en
rivende udvikling (Heywood, 2004). Variationsmulighederne inden for familiebegrebet er
store, hvilket også medfører en kritik af familielovgivningen og samfundsinstitutionerne, som
i grove træk er indrettet efter en forsimplet forestilling omkring kernefamilien - far, mor og
barn perspektivet som værende idealet (Dencik et al, 2008).
I familien anskues kvinden stadig som
de
ode e lede
og den, som primært planlægger
husarbejdet og bruger mest tid på børnene, hvor arbejde og karriere stadig er af høj prioritet
hos mændene (Deding et al, 2006). Faderskabet har dog, igennem de sidste 50 år
gennemgået, en samfundsmæssig og kulturel forandring, hvor der i dag hersker et billede af
manden som værende aktivt deltagende i deres børns liv. Det er ikke længere umandigt at
have nære relationer til sit barn, og faderskabet er et af de områder, hvor det er blevet
legitimt for mænd at udtrykke deres følelser (Reinicke, 2013: 106 - 108).
På trods af omsorgsmaskulinitet er blevet et mere dominerende ideal i Danmark, har det
ikke smittet af på ligestillingen, når det handler om at dele ansvaret for børnene efter et
samlivsophør. Kvindernes ansvarsfølelse overfor børnene og hjemmet er, ifølge Steen Baagø
Nielsen, ikke nødvendigvis et biologisk træk hos kvinden, men nærmere en forventning i
samfundet som medfører, at mændene står overfor en udfordring, hvor der stadig hersker
en skepsis af mænds evner og reelle interesse for omsorg (Nielsen et al, 2015: 191-197).
Dette kan relateres til de statistiske data, som viser, at de fleste børn i de Nordiske lande har
bopæl hos moderen med regelmæssig kontakt til faderen (Ottosen et al, 2012: 25-32).
Dermed danner rettighedskulturen, ifølge sociolog Knut Oftung, en uens ramme for mødre
og fædre efter en skilsmisse (Oftung, 2009), hvor stereotyper omkring kvinder og mænds
forskellighed i omsorgen til barnet konstant er i en interaktion med den gældende familieret
(Friðriksdóttir, 2015: 61).
1.1 Faderskabet
Historisk set har faderskabet og den traditionelle anskuelse af maskulinitet været svært at
kombinere med hinanden. Faderskabet har, ifølge den amerikanske forsker Robert
Grisworld, (1993) betydet forsørgelse, nærhed, magt og ansvarlighed på en og samme tid.
Faderskabsrollen fremstår igennem historien som værende autoritær, men ikke fraværende,
tavs eller usynlig. Ifølge den norske mandeforsker Jørgen Lorentzen er den distancerede og
8
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
autoritære far en kortvarig figur, som primært optrådte i mellemkrigsårene og frem til
1970érne. Perioden fra 1850 til 1930 var i højere grad karakteriseret ved fædre i hjemmet,
som var nærværende og havde hovedansvaret for børnene og hjemmet og dermed mange
overlap til den faderrolle som ses i dag (Lorentzen, 2012).
I takt med en horisontal samfundsudvikling, hvor omsorg, nærhed, behovstilfredsstillelse,
inddragelse, følsomhed, kreativitet og terapi dominerer, har den kulturelle dagsorden for
fædre ligeledes ændret sig markant. Relationen mellem fædre og børn er blevet tættere, og
mænd er i en større udstrækning begyndt at
være en familie fremfor
at
have en familie
(Reinicke, 2013: 107).
Som en konsekvens af mændenes engagement i deres faderskab er
der skabt et større fokus på fædres psykiske reaktioner på faderskabet. Her viser enkelte
studier, at fædres manglende kontakt til deres barn efter et samlivsbrud øger stress og dårlig
livskvalitet hos faderen, og kan føre til en marginalisering af faderens position i forhold til
barnet (Arendell, 1992, Oftung, 2009).
Familien er hos mange
æ d fo u det
ed et kultu elt s
ol i fo
af
agt og su es
(Arendell, 1992). Faderskabet påvirker mandens syn på sig selv og giver ifølge mange mænd
en indre ro, udvikler et rigere følelsesregister og giver en tryghed. Et samlivsbrud kan derfor
være forbundet med et stort tab på det følelsesmæssige niveau, hvor flere fædre oplever sig
marginaliseret efter et samlivsbrud. Fædrene bliver sårbare og tolker sig selv som værende
nummer to forælder, hvor konflikter om samvær og angsten for at blive en mere perifer
forælder skaber følelsesmæssig stress. Mestringsstrategier som social isolation og rusmidler
tages hyppigt i brug, og den strukturerede og meningsskabende omsorg for barnet går tabt
(Oftung, 2009). Dette kan ses i forlængelse af et system, som opleves at degradere mandens
maskulinitet, ved at kontrollere indkomst og dømme manden til at betale børnebidrag,
fremfor at anskue manden som en ligeværdig opdrager (Arendell, 1992: 569).
Konsekvenserne af denne følelsesmæssige stress er for nogle fædre medvirkende til at
fastholde eller optrappe en konflikt, da små ændringer i samværsaftaler kan opleves som et
stort problem (Oftung, 2009: 228 -229).
Det internationale forskningsfelt omkring samlivsbrud er temmelig omfattende, men relativ
få af disse studier omhandler fædres situation efter samlivsbrud (Oftung, 2009: 14).
9
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Faderskab er ofte mindre anerkendt og forskningsmæssigt ikke belyst i samme grad som
moderskabet. Noget af det første fædreforskning beskæftigede sig med, var betydningen af
faderens tilstedeværelse under fødslen. Her fandt man, at faderen var en god støtte for
moderen under fødslen og i hendes omsorg for barnet (Hjort & Nielsen, 2003: 170).
Fædreforskningen har primært omhandlet
hvad fædre betyder for børn, hvad fædre
foretager sig med børn og faderens evne til at tage sig af spædbarnet?
Resultaterne af
hvorvidt fædrene kunne tage sig et spædbarn viste, at fædre kunne varetage omsorgen, se,
høre, mærke, lugte og aflæse barnets signaler på linje med kvinderne (Hjort & Nielsen, 2003:
170).
Det stigende antal skilsmisser og familier med enlige mødre har været medvirkende til, at
de e
le et fo sket i
hvilken betydning det har for barnet ikke at have kontakt med deres
far
. He ha de sæ ligt æ et fokus,
på hvorvidt et fravær af faderen kunne have betydning
for barnets risiko for at udvikle problemadfærd, kriminalitet og misbrug. Særligt i USA har
nærværende fædre og den præventive effekt, nærværet kan have på kriminalitet, været et
centralt samfundskulturelt tema. Her har fædre initiativer såsom;
Responsible Fatherhood
samt,
The national Fatherhood Initiative
opfordret fædre til at involvere og forpligtige sig, og
derved tage et ansvar overfor deres børn for at forebygge ungdomskriminalitet og selvmord,
samt fremme præstationen i skolen (Hjort & Nielsen, 2003: 170). Effekten af
faderengagement viser at påvirke børnenes
sociale, adfærdsmæssige og psykologiske trivsel
positivt. Derudover har resultaterne været en reduceret forekomst af adfærdsproblemer hos
drenge og psykiske problemer hos unge kvinder, faldende kriminalitet, samt forbedring af
den kognitive udvikling (Sarkadi et al, 2008 & Garfield et al, 2006 & Howard et al, 2006).
I Danmark og andre nordiske lande har der i forskningen været en særlig interesse for
fædres brug af muligheder i forbindelse med barsels- og forældreorlov, samt fridage ved
børns sygdom. Undersøgelserne har vist, at fædrene ikke gør brug af orlovsordninger og
retten til at blive hjemme i forbindelse med barnets første sygedag. Ligeledes har det vist, at
mændene i den periode hvor de får børn, har den højeste ugentlige arbejdstid (Hjort &
Nielsen, 2003: 171).
Billedet af faderskab er ud fra undersøgelserne at bedømme temmelig broget og
modsætningsfyldt i forhold til anskuelsen af et faderskab i hastig forandring. Det rejser
spørgsmålene hvorvidt fædre måske har lettere ved at droppe kontakten til deres børn efter
10
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
samlivsophør, eller om det offentlige system giver så mange udfordringer, at faderen til sidst
gi e op ? Litte atu søgning
om fædre og deres erfaringer med de offentlige institutioner er
minimalt. De
fo efte spø ge Tæ keta ke – Vide o
Mæ d VM,
e
større viden
omkring fædres erfaringer og samarbejde med offentlige institutioner, hvilket jeg med dette
speciale ønsker at belyse nærmere.
1.2 Problemfelt
I 2007 fik Danmark en ny lov om forældreansvar. Heri stadsfæstes børns og fædres ret til
samvær efter forældrenes samlivsophør (Forældreansvarsloven, 2007). Når forældrenes
samliv ophører, træder en sondring mellem bopælsforælder og samværsforælder i kraft.
Bopælsforælderen er den part, som får børnenes folkeregister hos sig, hvilket mere eller
mindre kan forekomme frivilligt eller gennem en domskendelse. Selvom lovgivningen ligger
op til at
ø
ha et til to fo æld e , e
p o e t af opælsfo æld e e k i de Da
a ks
statistik, 2015). Samværsforælderen har ikke automatisk ret til samvær med sit eget barn,
og ifølge forældreans
a slo e §
har barnet ret til samvær med den forælder, som det
ikke har bopæl hos
–
stk. 2. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om
samvær
Fo ældreansvarsloven,
2006, § 19). Dette betyder i praksis at fædrene skal have
moderens eller statens tilladelse for at kunne være sammen med deres børn.
Den manglende ligestilling omkring retten til samvær med barnet efter samlivsbrud er
medvirkende til, at mange fædre bliver adskilt fra deres børn i kortere eller længere perioder
(Oftung, 2009: 17). I mange tilfælde er konsekvenserne af et samlivsbrud og ændringen af
forældrerollen større for mændene end for kvinderne. Mændene får mindre tid med barnet,
og i halvdelen af alle tilfælde mister fædrene, ifølge Oftung (2009), kontakten til børnene i
op til 12 måneder efter samlivsophør (Oftung, 2009: 17). Børnene bliver derved adskilt fra
deres far, hvor faderens rettighed for at agere som ligeværdig part i forhold til opdragelse og
omsorg begrænses eller i værste fald udebliver.
På den baggrund vil jeg undersøge:
1.2.1 Problemformulering
Hvordan oplever fædre samarbejdet med offentlige institutioner i forbindelse med deres
børns bopæls- og samværsordning, og hvilken betydning har det for faderrollen?
11
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
1.3 Emneafgrænsning
Emneafgrænsningen er foretaget med inspiration fra mit forudgående kendskab til feltet,
som jeg har erhvervet mig igennem de omtalte undersøgelser af faderskabet i afsnit 1. I
disse studier bliver det belyst, hvordan fædre oplever samlivsophør, faderskabet efter
samlivsophør, samt hvilke konsekvenser det har for nogle fædre efterfølgende. I forlængelse
af disse undersøgelser
pege tæ keta ke
Vide o
æ d på e
a gle de ide
omkring mænds oplevelser med de offentlige institutioner, som har fungeret som
motivation for denne undersøgelse og dermed er blevet mit undersøgelsesfelt.
Jeg har valgt at inddrage kvinder i undersøgelsen, som vil fungere som et
sammenligningsgrundlag, hvor jeg vil se på, om der er noget, som gør sig særligt gældende
for fædre. De offentlige institutioner er afgrænset til primært at omhandle sagsbehandlingen
i Statsforvaltningen. I de kvalitative interviews er der blevet spurgt ind til advokaten, de
frivillige foreninger og krisecenterets rolle, samt hvor meget fædrene oplever sig inddraget i
børnenes dagligdag i forhold til daginstitution og skole.
Da jeg i denne undersøgelse vil undersøge fædres oplevelse af kontakten med de offentlige
institutioner, har jeg fravalgt at inddrage børnene eller et perspektiv, der tager
udgangspunkt i barnet eller forældreevne.
Denne undersøgelse fokuserer udelukkende på fædre og mødres fortællinger og erfaringer.
Det er deres oplevelser, hverdagsliv, familieforestillinger, oplevelse af sagsbehandlingen og
lovgivningen, der er undersøgelsens omdrejningspunkt.
12
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
1.4 Læsevejledning
I det følgende vil jeg kort skitsere specialets opbygning for derved at give læseren et overblik
til den videre læsning.
Afsnit 2 vil omhandle en præsentation af retssociologiske studier, af oplevet lov og retlig
bevidsthed. Litteraturstudiet vil fungere som rammen i min diskussion af analysens
resultater.
I afsnit 3 vil jeg introducere min teoretiske tilgang som tage afsæt i Pierre Bourdieus.
Afsnittet indeholder overordnede refleksioner over valget af Pierre Bourdieu, hvor jeg
argumentere for teorivalget i relation til specialets problemformulering. Ydermere vil der
fremgå en uddybende teoretisk forståelseshorisont, hvor begreberne felt, kapital, habitus,
doxa og symbolsk vold, vil blive uddybet. Afsnittet vil blive afrundet med nogle kritiske
refleksioner og mangler ved anvendelsen af Bourdieus teori.
I afsnit 4 vil gennemgå specialets videnskabsteoretiske ståsted.
Afsnit 5 vil der være en præsentation den anvendte metodiske tilgange. I den kvantitative
metodedel vil jeg redegøre for min spørgeskemaundersøgelse. Her vil jeg blandt andet
komme ind på konstruktionen og opbygningen af spørgeskemaet, pilottest og
gennemførelse af dataindsamling. I den kvalitative metodedel vil jeg redegøre for min
metodetilgang i form af den semistrukturerede interviewform. Her vil jeg beskrive
udvælgelsen af informanter, interviewaktionen og transskriptionsproceduren.
Argumentation og refleksioner af specialets repræsentativitet og validitet vil ligeledes indgå
og retter sig mod både den kvantitative og kvalitative metodetilgang. Afsnittet vil blive
afrundet med en præsentation af analysestrategien.
Afsnit 6 består af specialets analyse, hvor fædres og mødres oplevelse af sagsbehandlingen i
forhold til bopæls- og samværsordning analyseres. Afsnittet er opdelt i tre hovedtemaer,
som omfatter: 1. Familielivet, 2. Kontakten og samarbejdet med de offentlige institutioner,
og 3. Strategi for at opnå anerkendelse som forælder. Resultaterne vil blive sammenfattet og
diskuteret i afsnit 7, hvor litteraturstudiet af retlig bevidsthed vil fungere som ramme i
diskussionen.
Afslutningsvis vil jeg, i afsnit 8, præsentere de centrale konklusioner fra analysen og
diskussionen, samt perspektivere undersøgelsens resultater. Bagerst i specialet forefindes
en liste over anvendt litteratur, bilag, transskriptionerne og Cd med kvantitativ data.
13
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
2. Litteraturstudie af oplevet lov og retlig bevidsthed
Dette afsnit vil omhandle en præsentation af retssociologiske studier, som fokuserer på
oplevet lov og retlig bevidsthed. Jeg har valgt at inddrage retssociologiske studier ud fra det
argument, at der sker en retliggørelse af livsforhold, når forældrene er uenige i barnets
bopæl- og samværsordning og derfor ser sig nødsaget til at inddrage Statsforvaltningen.
Litteraturstudiet vil fungere som ramme i forhold til at diskutere resultaterne af fædrenes
oplevelse af samarbejdet og kontakten til de offentlige institutioner, i forbindelse med deres
børns bopæls- og samværsordning.
2.1 Oplevet lov og retlig bevidsthed
Ifølge Bourdieu er alle i moderne sociale systemer en del af det juridiske felt som er
medvirkende til at påvirke og forme mennesket, hvortil han bemærker "(...)
the law forms
and determines the lives not only of its practitioners but of alle cititzens in modern social
systems - so that we are alle inside the juridical fields in som sense (...)
(Bourdieu, 1987: 811).
En betragtning af oplevede lov ud fra et individperspektiv rummer nogle udfordringer, da
menneskets oplevelser, ifølge Sally Engle Merry (1992), allerede er formet af de mentale og
sociale strukturer, som de indgår i:
Law shapes the way they behave as they deal with their
grievances, but they in turn use legal ideas and institutions to further their own ends
(Merry,
1985: 60). Retlig bevidsthed udgør dermed meninger, kilde til myndighed, og kulturel
praksis, der i en vis forstand er lovlige, men ikke nødvendigvis godkendt eller anerkendt af
gældende ret. Begrebet retlig bevidsthed åbner derfor op for den mulighed, at tænke loven
og samfund ud over sit traditionelle perspektiv af formelle juridiske institutioner, til et
perspektiv der undersøger; hvordan og med hvilken effekt loven produceres gennem sociale
interaktioner, samt hvordan vores sociale roller, status, relationer, forpligtelser ansvar,
identitet, og vores adfærd bærer præg af loven? (Sarat et al, 1995: 55). Set i lyset af en så
bred definition genovervejes retlig bevidsthed til at omfatte en række sociale praksisser, som
både afspejler og konstruerer den retlige bevidsthed (Ewick & Silbey, 1998: 46).
Litteraturen, som belyser retlig bevidsthed og oplevet lov, har gjort brug af forskellige
forståelse
af lo . I u de søgelse
The Co
o Pla e of La
el se E i k og
Silbey retlig bevidsthed ud fra mere end 430 interviews med borgere fra forskellige
samfundslag i New Jersey. På baggrund af det empiriske materiale udvikler Ewick og Silbey
14
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
tre forskellige idealtyper af retlig bevidsthed, som belyser forskellige måder, hvorpå
retsordenen kan figurere i borgernes bevidsthed, herunder;
-
-
-
Before the law,
hvor individet er imponeret over retsordenens format
With the law,
hvor individet forholder sig stratetisk
Against the law,
hvor individet gør modstand mod retsordenen på grund af en
oplevelse af ulige handlemuligheder (Ewick & Silbey, 1998: 47 - 48).
De forskellige former for retsbevidsthed er ikke gensidigt udelukkende, men en person kan
forholde sig forskelligt alt efter hvilken situation og kontekst, der er tale om (Hull, 2003:631).
Ewick & Silbeys antagelse af, at love er synlige for individet, kritiseres af Kay Levine og
Virgina Mellema og udfordres i deres undersøgelse af prostituerede kvinders forståelsen af
love, som værende synlige for de marginaliserede kvinder:
The salie e of the la is, i fa t, a u ial o po e t of the i
ui i to ho la
atte s
for this population, due at least in part to the often contradictory and complex ways law is
incorporated into the lives of street women. While their lives are overdetermined by the law,
in that they are constantly bumping up against the criminal justice and welfare systems,
these women do not consciously or consistently structure their lives so as to avoid future
conflicts; instead, they take advantage of the law's loopholes or ignore law altogether, to
ette thei ha es of su i al
(Levine & Mellema, 2001: 179)
I følge Levine og Mellema er der ligeledes andre faktorer end love, der påvirker kvindernes
beslutningsprocesser. Her kan de personlige beslutningsprocesser nævnes, som kræver at
kvinderne overvejer, hvordan de kan opretholde en sikker levevej på gaden. Loven bliver
dermed en sekundær faktor i kvindernes bevidsthed. Dave Cowan tilslutter sig Levine &
Mallema, hvortil han bemærker
(...) Everyday life is not necessarily meaningfully legal"
(Cowan, 2004: 934), hvor der ligeledes kan drages paralleler til Austin Sarats (1990) studie
The Law is All Over.
Sarat undersøger offentligt forsørgede og deres oplevelser med
sociallovgivningen i to byer i New England. Sarats studie af marginaliserede gruppers
oplevelser af lov beskriver, at loven opleves som en regulering af borgernes livsførelse, som
er i følgeskab med en form for modvilje (Sarat, 1990). I følge Sarat er
... The legal
consciousness of the welfare poor is a consciousness of power and domination, in which the
15
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
keynote is enclosure and dependency, and a consciousness of resistance, in which welfare
recipients assert themselves and demand recognition of their personal identities and their
human needs"
(Sarat, 1990: 343 - 344).
Modviljens grundelementer er, ifølge Hull, en bevidsthed omkring mangel på magt og en
implicit oplevelse af, at de nuværende forhold er uretfærdige og at dem med mere magt er
ansvarlige for denne urimelighed (Hull, 2003: 631). Dermed er retlig bevidsthed ikke
afhængig af slutresultatet, men,
i følge Davina Cooper, i lige så høj grad præget af tidligere
e fa i ge , udda
a s shaped
510).
Sammenfattende bryder de retssociologiske studier af retlig bevidsthed og oplevet lov med
den juridiske diskurs og anskuer loven ud fra en bredere forståelsesramme. Dermed indtager
studier af forskellige samfundsgruppers retlige bevidsthed og oplevelse af lov primært et
kulturelt perspektiv, hvor gældende ret bliver sekundært (Sarat, 1995: 54 -55), som ligeledes
er det fokus der vil blive anvendt i denne undersøgelse.
else, essou e og li s eti gelse
(...) law is understood experientially, in
(Cooper, 1995:
lass, edu atio , geog aph , a d o upatio al positio
16
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
3. Teori
I det følgende afsnit vil jeg fokusere på og uddybe det teoretiske afsæt, jeg har valgt til
belysning af specialets problemformulering. Kapitlet vil indledningsvis gennemgå nogle
overordnede refleksioner over valget af Pierre Bourdieu, hvor jeg argumenterer for
teorivalget i relation til specialets problemformulering. Ydermere vil der fremgå en
uddybende teoretisk forståelseshorisont, hvor de begreber, der anses for relevante,
uddybes. Afsnittet vil blive afrundet med nogle kritiske refleksioner og mangler ved
anvendelse af Bourdieus teori.
3.1 Refleksioner over valg af teori
Til at besvare min problemformulering vil jeg anvende Pierre Bourdieu, hvor jeg i den
sammenhæng vil fremhæve en væsentlig formulering:
Bou dieus ta ke e de og
Fou ault ... sagde o
led og få de til at ja
åde at tæ ke e de på u
e i sig sel e tilsk
at
uge de ,
delse til
ide de af
læseren om at tænke videre og i givet fald bestride og tilbagevise hans ideer (...) Som
Nietzs hes filosofi, stå det e h e f it fo
e og p oteste e . Det sa
e gælde
Bourdieus ideer og måde at
tæ ke e de på Bou dieu & Wa ua t, 1996:1 .
Med udgangspunkt i Bourdieus teoretiske og metodologiske position, giver det forskeren
mulighed for at udvælge og anvende Bourdieus begrebsapparat på en måde, som passer til
pågælde
des a al se. Det e
ed de
e f ihed at jeg ud ælge de eg e e
, som jeg
anser for operationelle, og som jeg vil anvende i forhold til analysen i dette speciale.
Bourdieu har i
si e
a ge studie a ejdet
Ha
ed e g u dlægge de tese,
at sociale agenter
e sle al,
:
.
Heri ligger der implicit en
igennem opvækst og livsforløb inkorporerer de objektive sociale strukturer som habituelle
dispositioner og mentale kategorier
interesse for den form for magt, der gør sig gældende i reproduktionen, hvor begrebet
habitus er velegnet til at indfange sammenhænge mellem strukturelle forhold og det enkelte
menneskes selvforståelse, identitet og strategier (Mik-Meyer et al, 2007: 68). Derfor mener
jeg, at det i denne undersøgelse bl.a. er centralt at fokusere på habitusbegrebet, da det kan
forstås som forbindelsesled mellem den søgen efter en forståelse af fædrenes oplevelser og
handlingsstrategier som problemformuleringen lægger op til, og det teoretiske
udgangspunkt. Habitus kan dog ikke anvendes og forstås alene, men må betragtes i relation
17
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
til både felt- og kapitalbegrebet. Ved hjælp af disse begreber bliver det muligt for mig at
nærme mig et svar på problemformuleringen, da det er igennem viden om feltet, at jeg kan
begynde at forstå, hvilke kapitaler der har gyldighed. Disse påvirker og påvirkes af individets
habitus, hvorfor en forståelse af sammenhængen mellem disse begreber ligeledes kan
bruges som forståelse af fædrenes oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner i
forbindelse med sagsbehandlingen af deres børns bopæl- og samværsordning.
3.2 Bourdieus analytiske begreber
Hovedsagligt vil jeg have fokus på begreberne habitus, felt, kapital, men vil ligeledes
inddrage doxa samt symbolsk vold. Jeg vil i dette afsnit forklare begreberne og deres
sammenhængskraft på en måde, som kan ses anvendelig i forhold til en belysning af
empirien.
3.2.1. Habitus
Habitus er i følge Bourdieu:
Et strategisk
–
generativt princip, der sætter den enkelte i stand til at klare vidt forskellige
situatio e … et s ste
af a ige og t a spo e a e hold i ge , de på e ga g i teg e e
individets samlede sum af tidligere erfaringer, samtidig med at det i det givne øjeblik
fungerer som matrice for individets måde at opfatte, vurdere og handle på
Bou dieu &
Wacquant, 1996: 29-30).
Dermed retter habitusbegrebet opmærksomheden på to samtidige og agerende processer i
form af internalisering af objektive strukturer og eksternalisering af internaliserede
strukturer. Internalisering af objektive strukturer sker, ifølge Bourdieu, gennem individets
barndom og erfaringer. Individet formes i kulturel og historisk henseende af det samfund og
miljø, som det dannes og socialiseres i og tilegner sig derigennem en forståelse af, hvad der
e godt og då ligt ,
rigtig og forkert , muligt og umuligt som er afgørende for perception
og handling (Bourdieu, 1986). Karakteristisk for dispositionerne i habitus, er at de er
tilegnede. Tilegnelsesprocessen er glemt eller fortrængt og anses for at være en
kropstilstand fremfor en sindstilstand. Den kropslige forankring af habitus betyder, at
dispositionerne udgør et bestemt repertoire af handlemuligheder, som agenterne kan bringe
i spil men ikke nødvendigvis anvender (Bourdieu & Wacquant 1996: 39).
18
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Habitus som begreb er kendetegnet ved, at der ikke er tale om en passiv reproduktion, men
i stedet om et generativt princip for handlen der gør, at man vil være disponeret til at handle
på en bestemt måde. Habitus skal ikke kun forstås som noget, der er præget af sine
omgivelser, men fungerer også som konstituerende for disse. Bourdieu siger:
Ha itus e på i ge
åde de uaf e delige skæ
e, so
ogle udlægger
begrebet som.
Det er et historisk fænomen og som sådant et åbent system af holdninger, der hele tiden
udsættes for nye erfaringer, som enten forstærker eller modificerer det. Habitus består af
dybdegående og varige strukturer, men de er ikke uforanderlige
… Nå det e sagt,
å jeg
skynde mig at tilføje, at langt de fleste mennesker statistisk set kommer til at leve et liv, hvor
de objektive strukturer stemmer overens med de strukturer, der formede deres habitus i
første instans, og derfor igen og igen vil komme ud for erfaringer, der bekræfter og
e e te e de es hold i ge
(Bourdieu og Wacquant 1996:118).
Habitus udvikler sig dermed gennem livet i takt med, at livsbetingelserne ændrer sig. I
udviklingen af habitus mødes det nye kontinuerligt med det eksisterende udgangspunkt, og
forandringen af habitus sker således aldrig radikalt, da nye erfaringer vil blive forstået ud fra
de perceptionsskemaer, som i forvejen er tilstede.
I specialet vil habitus blive anvendt som et gennemgående analytisk redskab til at forstå de
praksisformer, som danner fædrenes tænkemåde og handlemuligheder. De habituelle
dispositioner er medvirkende til, at fædrene har nogle oplevelser og handlingsmønstre, som
afspejler sig i deres historie og de sociale vilkår, som karakteriserer deres faderskab før og
efter samlivsophør.
3.2.2 Felt og Kapital
I følge Bourdieu er et
felt:
Et et æ k elle e ko figu atio af o jekti e elatio e
elle
fo skellige positio e .
Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger
de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og
potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapital),
som giver adgang til specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed
sa tidig i k aft af de es o jekti e elatio e til a d e positio e
(Bourdieu & Wacquant
1996: 84).
19
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0021.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Et felt kan defineres bredt, som det politiske felt, religiøse felt, kunstneriske felt, økonomiske
felt, hvor kriteriet for at definere felter er, at man kan påvise at der er noget på spil, som
agenterne finder det værd at kæmpe for eller om. Feltet rummer altid flere positioner, der
er defineret af en eller flere typer af konflikter, konkurrencer eller kampe. Kampene i feltet
gør sig ikke kun gældende i forhold til de attraktive positioner i feltet, men er ligeledes
gældende i forhold til spørgsmålet om, hvilke kapitalformer der skal betragtes som legitime
1
(Bourdieu & Wacquant, 1996: 98
–
99). Bourdieu
e æ ke :
Et af målene med den
sociologiske forskning er at finde ud af, hvilke træk og egenskaber der giver adgang og
gennemslagskraft, det vil sige hvilke specifikke kapitalformer der har gyldighed på hvilke
o
åde
(Bourdieu & Wacquant, 1996: 94).
I den sammenhæng inddrages hermeneutikken i form af den hermeneutiske cirkel. For at
kunne konstruere feltet er man nødt til at bestemme de specifikke kapitalformer, der har
gennemslagskraft
–
og for at kunne konstruere systemet af kapitalformer er man nødt til at
kende feltets særlige logik (Bourdieu & Wacquant, 1996: 94). Dermed bruges felt i specialet
til at kortlægge hvad feltet er i forbindelse med sagsbehandlingen af bopæl- og
samværsordning? Og hvilke kapitalformer opleves af fædrene at have gennemslagskraft i det
definerede felt, i forhold til at få bopælsretten eller mere samvær med deres børn?
Kapital
er ifølge Bourdieu:
Capital, hi h, i its o je tified o e
odied fo
s, takes ti e to a u ulate a d hi h, as
a potential capacity to produce profits and to reproduce itself in identical or expanded form,
contains a tendency to persist in its being, is a force inscribed in the objectivity of things so
that everything is not equally possible or impossible. And the structure of the distribution of
the different types and subtypes of capital at a given moment in time represents the
immanent structure of the social world, i.e., the set of constraints, inscribed in the very reality
of that world, which govern its functioning in a durable way, determining the chances of
su ess fo p a ti es
(Bourdieu, 1986: 46).
Igennem et økonomisk associeret kapitalbegreb bliver det muligt at belyse hvorledes kultur,
socialt, netværk, dannelse, smag, viden og andre ikke - materielle aspekter udgør ressourcer,
1
Kendetegnende for et felt er, at flere agenter dele nogle værdier eller en ind - / underforstået forståelse, som
Bourdieu kalder
ilusio
(Bourdieu & Wacquant, 1996: 98 - 99)
20
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0022.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
der ligesom økonomiske ressourcer bliver forsøgt udvekslet og akkumuleret, med henblik på
at agenterne, ud fra sin position, skaber den bedst mulige situation for sig selv (Bourdieu &
Wacquant, 1996: 104). Derfor har Bourdieu på baggrund af empiriske analyser identificeret
tre forskellige former for kapital samt én overordnet kapitalform. Den hierarkiske position,
som et individ indtager indenfor et givent felt, vil således i højere eller mindre grad afhænge
af vedkommendes kapitalbeholdning. Dette ses illustreret i figur 1.
Figur 1 illustrerer, hvordan individets position indenfor feltet afhænger af kombinationen af
de forskellige kapitalformer, hvor nogle begår sig bedre inden for et specifikt socialt system
frem for et andet. Samtidig påvirker kapitalformerne også hinanden indbyrdes, og
sammensætningen heraf har betydning for den måde, individet forstår og tænker. Fx for at
kunne forstå, deltage og begå sig som far i et samarbejde med de offentlige institutioner,
kræves det, at faderen er i besiddelse af en specifik sammensætning af kapitalformer.
Kapital kan derfor anses som en værdi eller ressource, som agenten er i besiddelse af, og
21
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
værdien af kapitalen afhænger af det felt, som den bringes i spil i. Gennem sin kapital har
agenten mulighed for at opnå indflydelse på feltet og derved magt, men det kræver samtidig
anerkendelse fra andre agenter eller grupper (Bourdieu & Wacquant 1996, 86-87).
Den
kulturelle kapital
eksisterer som en inkorporeret kropslig form (kropssprog, smag,
habitus), en objektiveret form (bøger, kunst, instrumenter) og institutionaliseret form
(uddannelse, titler, eksamensbeviser) og kan under særlige omstændigheder transformeres
til økonomisk kapital (Bourdieu, 1986: 47-51). Den
økonomiske kapital
består af materiel
rigdom, samt det som kan omsættes til tilgængelige midler eller udgør ejendomsret. Den
sociale kapital
anses som værende et dialektisk sammenspil mellem individ og samfund, og
symbolsk kapital. Social kapital refererer til den kapitalform, der udgøres af sociale netværk
såsom familie, interesseorganisationer, venskaber osv. Bourdieu mener, at disse netværk og
forbindelser holdes ved lige og udbygges gennem sociale strategier og relateres til mængden
af kapitalformer, som agenten i øvrigt besidder i form af økonomisk og kulturel kapital
(Bourdieu & Wacquant 1996, 105).
Symbolsk kapital
som er den fjerde og sidste kapitalform
anses som en særlig, overordnet type og skal forstås som det, sociale grupper anser for
værdifuldt, eller det der erkendes som en værdi hos et menneske. Symbolsk kapital kræver
dermed en kollektiv anerkendelse og er således nært forbundet med de
forståelseskategorier, som er dominerende i samfundet. Det kan ses som en form, de tre
foregående kapitaler forvandles til, når det i følge Bourdieu
er i overensstemmelse mellem
en objektiv struktur og et system af dispositioner
(Järvinen, 1998:69).
3.2.3 Doxa og Symbolsk Vold
Ethvert felt har ifølge Bourdieu sin særlige doxa, sin egen common sense
–
forestillinger om
hvad der er ret og uret, normalt og unormalt, kvalificerende og diskvalificerende. Et felts
doxa består af et sæt spilleregler, som gælder for feltet og fastholdes gennem
rekrutteringsprocedurer, ritualer, uddannelse eller sociale relationer. Herigennem indvies
og socialiseres nytilkomne til ubevidst at acceptere et felts forestillinger og distinktioner og
derigennem forsøge at fastholde den kapital, agenterne er i besiddelse af. De er via
socialiseringen blevet kropsliggjorte og før-refleksive, og dermed usynlige for de involverede
agenter. Med andre ord en baggrundsviden som alle adlyder, men ikke er tydeliggjort
(Järvinen, 2000: 356). Ved at studere et felt over en historisk konkret periode bliver man i
stand til at se - ikke kun om doxa har ændret sig - men også hvilke ændringer, en ændret
22
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
doxa medfører for agenterne. I forlængelse af doxa og de kampe som eksisterer mellem
forskellige agenter og positioner i feltet, anvender Bourdieu begrebet symbolsk vold. Ifølge
Bourdieu skal symbolsk vold forstås som en form for vold, der udfolder sig på baggrund af et
samspil og en indforståethed hos det individ eller hos den gruppe, der bliver udsat for den.
Dette fører til det, Bourdieu karakteriserer som miskendelse:
"(...)man anerkender og
accepterer en vold, der udøves mod en, præcis fordi man ikke opfatter den som vold".
(Bourdieu & Wacquant 1996: 152)
Den ureflekterede accept sker på baggrund af, at den dominerede agent har internaliseret
de strukturer, som udgør verdenen omkring ham, og ser derfor en del forhold som naturlige
og uden at sætte spørgsmålstegn ved dem. På denne måde er den undertrykte part med til
at opretholde dominansforholdet (Bourdieu & Wacquant 1996: 152). Symbolsk vold skabes,
ifølge Bourdieu, gennem den sproglige interaktion, hvor han bemærker
"enhver sproglig
interaktion rummer muligheden for, at der kan udøves symbolsk vold"
(Bourdieu &
Wacquant 1996, 130). Muligheden for at udøve symbolsk vold forøges, hvis der er forskel på
positioner og på den relevante kapital, som agenterne er i besiddelse af. Sprog bliver derfor
en ressource eller en kapital, som ikke er til rådighed for alle i samme mængde (Bourdieu &
Wacquant 1996, 131). Derfor er det ikke alle agenter, som har samme mulighed for, at
udøve symbolsk vold over for andre agenter. Set ud fra den betragtning inddrages symbolsk
vold i specialet til at analysere, om der finder en institutionel sortering sted, som er med til
at opretholde konsensus om den sociale verdens mening.
3.3 Kritiske refleksioner i forhold til Bourdieu
Den kritiske refleksion her har ikke til formål at foretage en grundig og uddybende diskussion
af Bourdieus begrebsapparat, men vil fungere som en refleksion af hvor Bourdieus bidrag
evt. har mangler og hvilke andre teoretiske betragtninger, der kunne have været gavnlige at
inddrage.
Den primære kritik af Bourdieus teori omhandler, hvorvidt han er lykkedes med at frigøre sig
fra den strenge strukturalisme, hvor mennesket ikke får plads til at være handlende og
vælgende individer. Dermed fremstår de strukturalistiske elementer i Bourdieus teori at
være langt mere veludviklede en de konstruktivistiske. Bourdieus analyser har fokus på
reproduktion af samfundets magtstrukturer og ikke på selve produktionen af disse strukturer
og det symbolske system. Bourdieu kritiseres for ikke til fulde, som ønsket med
23
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
strukturalistiske og konstruktivisme, at komme ud over de teoretiske yderligheder i
objektivismen og subjektivismen (Järvinen, 2007: 80).
Bourdieus analyser er ofte i et komplekst net af dominans- og underordningsprincipper, hvor
opbrud og forandring ikke er muligt. Det fremstår ligeledes uklart,
h o da de o jekti e
sociale strukturer, der former mennesker som individuelle individer, er blevet produceret, og
hvordan disse strukturer kan forandres, hvis de eksisterer udenfor vor bevidsthed og vilje
(Järvinen 2007: 363). Bourdieu tillægger habitusbegrebet stor vægt, hvor begrebet bliver et
altafgørende bindeled imellem individernes objektive positioner i samfundet og deres
positioneringer. Habitus formidler på den ene side mellem struktur og på den anden side
mellem krop og subjekt. Den strukturalistiske konstruktivisme trækker derimod
habitusbegrebet i retning af det strukturalistiske, hvorved aspektet aktør/subjekt bliver
hængende i et teoretisk tomrum. I Bourdieus egne analyser synes strukturerne udelukkende
at påvirke agenterne, mens påvirkninger aldrig synes at bevæge sig den modsatte vej
(Järvinen, 2007: 363). Derfor kunne mit teoretiske valg ideelt kædes sammen med andre
teoretiske og metodiske redskaber. Her ville Goffmans teori om socialt liv i forhold til sociale
roller kunne supplere Bourdieu med en mere mikrosociologisk tilgang. Goffman beskriver i
The P ese tatio of Self I E e da Life ,
hvordan mennesker i konkrete situationer spiller
roller i samspil med hinanden. Den rolle, som aktørerne spiller, er ifølge Goffman, tilpasset
den rolle som andre aktører spiller
–
fx de roller mor og far har overfor hinanden, rollen som
fædrene indtager i interaktionen med juristen i Statsforvaltningen (Goffman, 1974: 9).
Goffman antager, at individer spiller roller ud fra deres socioøkonomiske position (deres
status i samfundet), hvor oplysninger omkring et individs position vil være afgørende for den
defi itio af situatio e , so
(Goffman, 1974: 27).
aktø e i sa spillet ka fo etage sig og ha dle efte
24
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
4. Videnskabsteori
I dette afsnit vil jeg redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted, som tager udgangspunkt i
en hermeneutisk fænomenologisk tilgang.
4.1 Hermeneutikken
Hermeneutikken er en af de fortolkende videnskabsteorier, idet den søger forklaring
gennem forståelse og fortolkning. Jeg finder det i denne undersøgelse relevant i forhold til at
nå frem til en forståelse af, hvilken oplevelse fædre har i forhold til deres samarbejde med
de offentlige institutioner, samt hvilken indvirkning det kan have i forhold til faderrollen.
I denne undersøgelse
fi de jeg det ele a t at læ e
ig op af Ha e
as’ k itiske
hermeneutik, således at jeg er opmærksom på magtens betydning for forståelse. Denne
retning af hermeneutikken påpeger, at det er socialvidenskabens opgave at afdække
bagvedliggende magtinteresser og motiver, der handles ud fra (Højberg 2004:334). Omsat til
denne undersøgelse kan det siges, at den kritiske hermeneutik sikrer, at de magtinteresser,
der nødvendigvis må være i et samarbejde med de offentlige institutioner, inddrages.
Således ses de ansattes handlemuligheder samt fædrenes oplevelse af samarbejdet med de
offentlige institutioner i lyset af de overordnede magtstrukturer.
Jeg il i idle tid afholde
ig f a de del af Ha e
as’ k itiske he
e eutik, de
omhandler
frigørelse fra fordomme og forforståelse. Ifølge Habermas kan og bør vi frigøre os fra vores
fordomme, således at de ikke påvirker undersøgelsens udfald (Højberg 2004:334). Selvom
jeg har et ønske om at være objektiv og frigøre mig af egne fordomme, må jeg som
undersøger ligeledes være bevidst om min egen habitus, som også indebærer en
forforståelse og fordomme af familieliv, børneopdragelse, omsorg osv. Derfor har jeg i
stedet valgt at anvende Gadamers filosofiske tilgang til hermeneutikken, idet han modsat
Habermas ikke mener, at det er muligt at fralægge sig sine fordomme og forforståelse.
Gadamers hermeneutiske forståelse påpeger, at vores iboende fordomme altid vil være en
del af vores fortolkninger. Derfor skal man sætte sine fordomme i spil ved bevidst at
inddrage dem i sin undersøgelse (Sørensen, 2010:152). For at udvide min erfaringshorisont
vil jeg anvende empirien i samspil med de valgte teorier og forsøge at holde mig mine
fordomme for øje, således at jeg sikrer en så objektiv analyse som mulig.
Mine fordomme går hovedsageligt på, at fædres oplevelse af de offentlige institutioner i
forhold til bopæl og samværsordning er betinget af de socioøkonomiske ressourcer som
fædrene er i besiddelse af. Ligeledes har jeg en forforståelse af, at forældrenes stridigheder
25
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
omkring bopæl og samvær ikke på længere sigt er en holdbar og tilfredsstillende løsning, da
det ikke fremgår af loven, hvordan kravene imødekommes på bedst mulig vis og derfor kan
være afhængig af egne værdier og normer såvel hos forældre som medarbejdere i
Statsforvaltningen (Lipsky, 1980:28). Disse fordomme vil jeg forsøge at være bevidst omkring
gennem hele undersøgelsen. Ydermere er jeg opmærksom på, at mit empiriske materiale er
påvirket af de interviewedes egen forforståelse og fordomme, hvorfor jeg vil forholde mig
kritisk hertil.
Udfordringen ved den hermeneutiske videnskabsorientering er at forstå samt fortolke et
objekt, som allerede indeholder eksisterende fortolkninger. Meningsfortolkning i den
hermeneutiske optik er karakteriseret ved den hermeneutiske cirkel, som jeg i dette speciale
vil anvende. Den hermeneutiske cirkel betegner en cirkulær proces mellem det der skal
fortolkes, forforståelsen samt den kontekst, der fortolkes i. Væsentligt for hermeneutikken
er at forståelsen for et fænomen opstår i et dialektisk sammenspil mellem del og helhed. En
elementær bevægelse, hvor der arbejdes cirkulært, hvilket bevirker at fortolkningsprocessen
er uendelig (Sørensen, 2010:151). Dermed er det ikke muligt at opnå sandheder i absolut
forstand, men hermeneutikken muliggør dækkende fortolkninger, som fører til forståelser af
genstandsfeltet (Jørgensen, 2008:225). Til at opnå en større grad af objektiv fortolkning vil
jeg anvende hermeneutikken i sammenhæng med fænomenologien, som vil blive beskrevet i
det efterfølgende.
4.2 Fænomenologi
I kvalitativ forskning er fænomenologi et begreb som har en interesse i at forstå sociale
fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og virkelighed, som er dannet ud fra
aktørens egne erfaringer (Kvale et al, 2009:44). Dermed har alle deres egen
virkelighedsopfattelse, således også fædre og mødre som har været i kontakt med offentlige
institutioner i forbindelse med bopæl og samværsordning. Deres erfaringer med de
offentlige institutioner giver dem derfor en anden virkelighedsopfattelsen end fædre, hvor
bopæl og samværsordning ikke har været noget problem.
Jeg vil anvende fænomenologien til at rette fokus mod selve oplevelsen af, hvordan fædrene
og mødrene oplever de offentlige institutioner, samt hvilken betydning det kan have for
faderrollen. Indenfor den fænomenologiske tilgang er der imidlertid en fælles forståelse af,
hvordan tingene egentlig er, hvorfor vi ikke alene erfarer ud fra vores egen forståelse men
26
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
også ud fra en fælles forståelse af vores sprog og verden. Dermed er der en grundlæggende
fælles virkelighed, der danner ramme for vores individuelle virkelighedsopfattelse
(Jørgensen, 2008: 228-229). Jeg vil, ud fra fænomenologien, rette fokus mod en objektiv
forståelse i forhold til fædre og mødres oplevelse i form af en beskrivelse af de konkrete
tiltag, der er etableret i forbindelse med sagsbehandlingen af bopæl og samvær. Denne
beskrivelse vil jeg anskue ontologisk, således at den repræsenterer en fælles objektiv
virkelighed.
4.3 Samspillet mellem hermeneutikken og fænomenologien
Hermeneutikken og fænomenologien kan synes meget forskellige. Derfor vil jeg redegøre for
samspillet mellem de to videnskabsteoretiske retninger.
Den hermeneutiske tilgang gør det muligt at inddrage egne fordomme i undersøgelsen,
hvilket er relevant, eftersom det kan være svært at fralægge sig disse. Dette betyder
imidlertid, at det endelige udfald af undersøgelsen er vanskeligt at garantere. Usikkerheden
afhjælpes derfor ved hjælp af den fænomenologiske tilgang, hvor jeg vil anskue mit
empiriske materiale, som det umiddelbart fremstår. Jeg vil bestræbe mig på at tage mine
interviewpersoners udsagn for pålydende og anvende disse som udtryk for informanternes
virkelighedsopfattelse.
Fænomenologien gør det muligt for mig at adskille de forskellige virkelighedsoplevelser fra
hinanden, således også min egen. Denne virkelighed vil i undersøgelsen blive beskrevet som
de konkrete tiltag og muligheder, som fædrene tilbydes i sagsbehandlingen af bopæl og
samværsordning.
Jeg vil undervejs i undersøgelsen have mig den hermeneutiske cirkel for øje, således at en
søgen efter en fordomsfri undersøgelse ikke udelukker prægede fordomme (Kvale et al:
2009:44). Således finder jeg, at de to videnskabsteoretiske retninger supplerer hinanden på
en sådan måde, at det fordrer et så objektivt udfald som muligt.
27
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
5. Metode
Til at højne undersøgelsens validitet har jeg valgt at benytte metodetriangulering, hvor den
kvantitative og kvalitative metode kombineres. Igennem den kvantitative metode er det
muligt at afdække sociale og kulturelle baggrunde i den totale population, hvor jeg samtidig
tilstræber en forståelse af det individuelle subjekt gennem dybdegående kvalitative
interviews med udvalgte respondenter fra populationen. Der kan forekomme en skepsis i
forhold til at anvende metodetriangulering, da det, ifølge Bryman (2007), er yderst
vanskeligt at kombinere metoder med forskellige ontologiske udgangspunkter til én
integreret metode (Bryman, 2007). Derfor er der i dette speciale valgt et pragmatisk syn på
metodetrianguleringen, som betyder at analysen af empirien ikke behøver at være én
integreret metode, men benyttes som en helhed (Riis, 2001:50 -56).
5.1 Den kvantitative del
–
spørgeskemaundersøgelsen
Det som kendetegner spørgeskemaundersøgelser er, at der med udgangspunkt i et stort
antal personer bliver undersøgt et begrænset antal variabler, hvor belysningen af de nævnte
forhold sker på et relativt overfladisk niveau (Riis, 2001: 106). I forbindelse med mit speciale
har jeg udarbejdet en skriftlig spørgeskemaundersøgelse i Surveymonkey (Bilag 1), hvor jeg i
perioden fra d. 10. april 2015 til den 10. maj 2015 i alt har fået 235 besvarelser fordelt på
127 mænd og 108 kvinder. Populationen er defineret som forældre, der efter samlivsophør
har været i kontakt med offentlige institutioner i forbindelse med sagsbehandlingen af
barnets / børnenes bopæls- og samværsordning. Selvom mit speciale primært tager
udgangspunkt i fædrene, har jeg i spørgeskemaundersøgelsen valgt at inddrage kvinderne
som en del af populationen, for at minimere selektionsbias. Ved at inddrage kvinderne i
undersøgelsen giver det mig et sammenligningsgrundlag, som kan være medvirkende til at
nuancere resultaterne og dermed gøre undersøgelsen mere valid.
5.1.1 Spørgeskemakonstruktion og opbygning
Inden jeg gik i gang med at formulere spørgsmål, var det vigtigt, at afklare nøje hvad det var
jeg gerne ville vide, da mit valg af spørgsmål og svarkategorier bestemmer, hvad der gives
svar på. Standardisering har sine begrænsninger, idet muligheden for at udvikle viden
gennem nye spørgsmål til respondenterne er udelukket. Styrken ved standardiseringen er, at
det i sig selv udgør et grundlag for en systematisk indsamling af viden. Derudover kan der
indhentes svar på de samme spørgsmål fra en større gruppe af respondenter, som kan
medvirke til, at give en bagvedliggende forforståelse af samfundets kvalitative aspekter.
28
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0030.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
I udarbejdelsen af spørgsmålene har jeg ladet mig inspirere af andre undersøgelser omkring
fædre og skilsmisse, faderrollen, samt mit litteraturstudie af borgeres retlige bevidsthed.
I spi atio e e he tet f a de
O so g,
o ske so iolog K ud Oftu gs u de søgelse af
Skilte fedre.
est i g og li sk alitet ,
den amerikanske sociolog Terry Arendells undersøgelse
Fathe s a d di o es ,
samt en række af undersøgelser omkring borgeres oplevelser af det
retslige system
2
.
Jeg har udformet spørgsmålene ud fra et ønske om at afdække
Hvordan
fædre oplever samarbejdet med offentlige institutioner i forbindelse med bopæl- eller
samværsretten med deres børn, og hvilken betydning det har for faderrollen?
Spørgsmålene
er inddelt i nedenstående afsnit og danner spørgeskemaets konstruktion:
1. Baggrund
2. Forældrerollen
3. Kontakten til de offentlige institutioner i forbindelse med afgørelsen af barnets /
børnenes bopæls- og samværsordning.
Ved opbygningen af spørgeskemaet valgte jeg at placere baggrundsvariabler som køn, alder,
indkomst, uddannelsesbaggrund, beskæftigelse og hvilken kommune man bor i først i
skemaet. Herefter kommer de spørgsmål, som mere konkret retter sig mod at afdække
fædrenes og mødrenes oplevelse af og holdning til samarbejdet med offentlige institutioner i
sagsbehandlingen af deres børns bopæls- og samværsordning. Som afslutning i
spørgeskemaet har jeg spurgt til respondenternes navn, e-mailadresse og telefonnummer,
hvis de var interesseret i at deltage i et interview.
Ved formuleringen af spørgsmålene har jeg gjort mig overvejelser i forhold til, at
spørgsmålene skulle være lette at forstå, være overskuelige for svarpersonen og ikke for
tidskrævende at svare på. Metodelitteraturen anbefaler lukkede spørgsmål, som er
spørgsmål med bestemte forhåndsgivne svaralternativer (Münster, 2008: 244 - 245). De
lukkede spørgsmål gør det lettere og mindre tidskrævende at besvare og analysere, samt
giver erfaringsmæssig en højere svarprocent. Åbne spørgsmål derimod er hensigtsmæssige
Co le , J. M., O’Ba , W. M. & Li d, E. A.
»The Po e of La guage: P ese tatio al St le i the
Courtroom« in Duke Law Journal. Vol. 78: 1375-1399.
Ewick, P. & Silbey, S.S. (1998) The Common Place of Law: Stories from Everyday Life. Chicago: University of
Chicago Press, pp. 3-14, 33-53 = 31 p.
Hull, K.E.
The Cultu al Po e of La a d the Cultu al E a t e t of Legalit : The Case of Sa e Se
Ma iage i La a d So ial I ui . Vol.
:
9-58 = 29 p.
Me , S.E.
Co epts of La a d Justi e a o g Wo ki g-Class A e i a s: Ideolog as Cultu e i Legal
Studies Forum. Vol. 9(59): 59-70 = 11 p.
2
29
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
ved spørgsmålstyper, hvor det er vanskeligt på forhånd at definere præcise svarkategorier
(Münster, 2008: 244 - 245). Svagheden ved de åbne spørgsmål er, at det kræver en mere
aktiv deltagelse fra svarpersonen, hvorfor det ofte ses, og samtidig er en erfaring jeg har
gjort mig i denne undersøgelse, at det er svarpersoner med meget stærke holdninger til
emnet eller med meget tid og skrivelyst, som udfylder disse spørgsmål (Olsen, 2005: 79).
I udformningen af spørgeskemaet har jeg gjort brug af såvel lukkede som åbne spørgsmål.
De lukkede spørgsmål bestod primært i helt faktuelle spørgsmål, samt i de spørgsmål hvor
jeg tænker, at her kunne der være et godt sammenligningsgrundlag. De åbne spørgsmål er
benyttet til at afdække individuelle interesser, holdninger og oplevelser i forbindelse med
samarbejdet med de offentlige institutioner i sagsbehandlingen af barnets / børnenes
bopæls- og samværsordning. Endvidere havde jeg et håb om, at de åbne spørgsmål kunne
medvirke til at bidrage med interessante synsvinkler i forhold til emnet, hvilket jeg
efterfølgende inddragede i de kvalitative interviews.
5.1.2 Pilottest
For at kvalitetssikre mit spørgeskema bedst muligt har jeg gjort brug af ressourcepersoner,
herunder mine vejledere som har vejledt mig i udarbejdelsen af spørgeskemaet, samt
opmærksomhedspunkter i forhold til at mindske selektionsbias.
Da spørgeskemaet var revideret ud fra den vejledning, som jeg havde modtaget, valgte jeg at
lave pilottest af spørgeskemaet. Formålet med pilottesten var at sikre mig, at forskellige
grupper af mennesker oplevede spørgeskemaet som let forståeligt og overskueligt. Ud fra
it pe so lige og a ejds æssige et æ k algte jeg pilote so
forskellige grupper i social status, herunder:
ep æse te ede
30
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0032.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Tabel 1
– ”Piloterne”
Uddannelse / Beskæftigelse
Psykolog og Chefkonsulent
Lærer / SSP konsulent
Lærer / arbejder som lærer
Cand. Pæd. Psyk. / Afdelingsleder
Jurist ved Statsforvaltningen
Kontanthjælp
Pædagog på en døgninstitution
Pædagog /støtte kontakt person
Læser på VUC
Førtidspensionist
Alder
62 år
37 år
38 år
49 år
45 år
26 år
55 år
41 år
24 år
44 år
Køn
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Mand
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Kvinde
Jeg ad pilote e o
-
at
få feedback på:
Om indledningen opleves fyldestgørende i forhold til hvad spørgeskemaet handler
om?
-
-
-
-
-
Om spørgsmålene er formuleret forståeligt?
Om spørgeskemaet fremstår neutralt?
Hvor lang tid det tager om at udfylde spørgeskemaet?
Stavefejl
Andet
–
som indebar vinkler jeg ikke selv havde tænkt ind i forhold til spørgsmål,
udformning af spørgsmål.
Feed a ke f a pilote e
Feed a ke f a pilote e
le gi et sk iftligt elle telefo isk. Det iste sig,
at der var
a fo skelliga tet og ko
godt
rundt om hele spørgeskemaet og
enkelte formuleringer og spørgsmål som vakte undren eller som blev misforstået.
medvirkede til at kvalificere spørgeskemaet yderligere.
5.1.3 Gennemførelse af dataindsamling
Inden spørgeskemaet blev sendt ud til en række mulige respondenter, blev der foretaget
forskellige overvejelser, herunder distributionskanaler og antal ønskede besvarelser. Jeg
ønskede 200 besvarelser fordelt på henholdsvis 100 mænd og 100 kvinder, da jeg vurderede,
at det ville være en tilstrækkelig mængde data i forhold til en analytisk generaliserbarhed.
31
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0033.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Ud fra det årlige antal henvendelser i Statsforvaltningen som fremgår i tabel 2, vil denne
undersøgelses resultat ikke være generaliserbar.
Tabel 2
Kilde: Familiestyrelsen (2011)
Jeg vurderede, at Facebook ville være det mest velegnede sted at distribuere
spørgeskemaet, da jeg her ville kunne nå ud til en bred gruppe af fædre og mødre såvel
socioøkonomisk, men også geografisk. I et forsøg på at mindske selektionsbias havde jeg ikke
kontaktet støtteforeninger som Foreningen Far, Foreningen Mor og Mødrehjælpen som har
medlemmer, der repræsenterer den population, som jeg ønskede svar fra. Årsagen til dette
var at det kunne formodes, at medlemmer i disse foreninger på forhånd er meget negative i
forhold til deres samarbejde med de offentlige institutioner, og det derved ville give en
skævvridning i resultatet. Jeg måtte dog ret hurtigt konstatere, at indsamlingen igennem mit
eget Facebooknetværk ikke gav det store resultat, hvorfor jeg igennem Facebook alligevel
tog kontakt til grupperne Foreningen Far, Foreningen Mor og Mødrehjælpen. Besvarelserne i
forhold til forældrenes oplevelser af samarbejdet med de offentlige institutioner er
overvejende negativ, hvilket måske kan skyldes at min rekruttering af respondenter primært
har været fra frivillige foreninger, som er dannet på baggrund af mænd og kvinders
oplevelser med de offentlige institutioner. Derfor har jeg i mit valg af interviewpersoner
taget højde for denne bias ved at vælge informanter, som repræsenterer oplevelserne:
meget negativ, negativ, hverken negativ eller positiv, positiv og meget positiv.
32
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
I min kontakt til Foreningen Far, Foreningen Mor og Mødrehjælpen beskriver jeg hvorfor, jeg
tager kontakt, og hvad det er, jeg er ved at undersøge (Bilag 2). Administratorerne af
Foreningen Mor, Foreningen Far og Mødrehjælpen gav mig efterfølgende lov til at poste mit
spørgeskema i de forskellige grupper. I min postering (Bilag 3) har jeg udarbejdet en kort
beskrivelse af, hvad det er,
jeg e
ed at u de søge, he u de :
at det primært er fædres
oplevelse af de offentlige institutioner i forbindelse med deres børns bopæls- og
samværsordningen jeg undersøger, men at mødrene også har min interesse i forhold til at
ku
e gi e et ua e et illede .
Reaktionerne på posteringen af spørgeskemaet er meget
blandet, og særligt kvinderne bliver meget følelsesmæssigt berørte og debatterende i
forhold til spørgeskemaet, hvor mændene primært
liker
eller deler opslaget. Aktiviteten i
forhold til at udfylde spørgeskemaet har været væsentligt større hos kvinderne end hos
mændene, og jeg måtte derfor gå lidt mere aggressivt til værks i forhold til at indfange
mændenes interesse for at udfylde spørgeskemaet. Det betød, at jeg gentagne gange
postede mit spørgeskema på Foreningen Fars Facebook side, og igennem mit eget netværk
forhørte mig omkring eventuelle andre muligheder i forhold til indsamling af data. Igennem
mit eget netværk blev jeg igennem en god bekendt faciliteret til en far, som er meget aktiv i
forskellige grupper, hvor fædre har erfaringer med de offentlige institutioner i forbindelse
med deres børns bopæl
–
og samværsordning. Denne far postede mit spørgeskema på
forskellige facebookgrupper. Dette havde en rigtig god effekt, hvor jeg inden for 1�½ døgn gik
fra at have 64 mandlige besvarelser til at have 127.
5.1.4 Behandling af data
I min behandling af spørgeskemaerne har jeg gjort brug af statistikprogrammet SPSS, som
blev anvendt til indtastning og den fortolkningsmæssige analyse. Jeg har primært foretaget
komparative og tematiske analyser ud fra simpel frekvens analyse og krydstabulerede
figurer, hvor jeg har sammenholdt forskellige variable med hinanden. Ved at krydse de
enkelte variable med hinanden har jeg kunnet finde sammenfald og tendenser i svarene.
Som tidligere nævnt består spørgeskemaundersøgelsen af en række åbne spørgsmål.
Svarene fra disse spørgsmål har jeg inddraget som kvalitativt data, som er blevet bearbejdet
ved brug af meningskondensering.
33
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
5.2 Den kvalitative del: Semistrukturerede interview
Det kvalitative interview er i denne undersøgelse anvendt i forhold til de udvalgte
informanters subjektive fortolkninger og holdninger omkring deres oplevelse af samarbejdet
med de offentlige institutioner i forbindelse med sagsbehandlingen af deres børns bopæl- og
samværsordning. Kvale beskriver det kvalitative forskningsinterview som en samtale, hvor
formålet bliver
.. at i dhe te esk i else af de i te ie edes li s e de
fo tolk i ge af
e i ge
ed de esk e e fæ o e e
ed he
lik på
(Kvale et al, 2009:41). Dermed
tilskriver Kvale sig den fænomenologiske tilgang, hvor målet er at forstå informantens
oplevelse samt beskrive dennes livsverden. I overensstemmelse med den hermeneutiske
tilgang belyser jeg disse fortolkninger i et samspil mellem fædres oplevelse af de offentlige
institutioner, faderrollen og undersøgelsens teoretiske udgangspunkt.
Forskningsinterviewet bliver dermed en samtale om menneskelige livsverdener, hvor den
skrevne tekst og lydoptagelsen tilsammen udgør det materiale, der gøres til genstand for
efterfølgende meningsanalyse (Kvale et al, 2009:45-46). I forskningsinterviewet indgår der
imidlertid en asymmetrisk magtrelation, da jeg på forhånd har defineret, hvilket emne der er
relevant for interviewet, stiller spørgsmålene, beslutter hvilke svar jeg vil følge op på og er
den, som afslutter samtalen (Kvale et al, 2009: 51). Måden hvorpå jeg har forsøgt at skabe
mindre kontrol og tilstræbe en mere åben interviewsituation er ved at benytte det
semistrukturerede interview som en overordnet ramme (Bilag 4), hvor der er gjort brug af en
mere narrativ tilgang, som giver informanten
ulighed fo at fo tælle si
histo ie K ale
et
al, 2009: 313). Jeg startede altid mine interviews op med at spørge til informantens
oplevelse af samlivet med barnets mor / far inden samlivs brud. Det var gennemgående for
alle interviews at der kom et naturligt flow i historiefortællingen, som udspillede sig ved, at
informantenerne generelt var meget kronologisk i deres fortælling om samliv, årsag til brud,
oplevelsen af offentlige institutioner, samt hvilken betydning det har for forældrerollen. Min
rolle som interviewer, var primært at være lyttende, hvor de spørgsmål jeg stillede
hovedsagligt tog udgangspunkt i informantens fortællinger.
5.2.1Udvælgelse af informanter
Som tidligere nævnt var besvarelserne i forhold til forældrenes oplevelser af samarbejdet
med de offentlige institutioner overvejende negativ. Derfor har jeg i udvælgelsen af
informanter forsøgt med en typologisering, hvor jeg som det første delte respondenterne op
i deres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner herunder:
Meget positiv,
34
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0036.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Positiv, Hverken positiv eller negativ, Negativ og Meget negativ.
Denne kategorisering er
valgt ud fra et ønske om at nuancere problemstillingen i forhold til, hvornår samarbejdet
med de offentlige institutioner opleves som meget positivt, positivt, hverken positivt eller
negativt eller som negativt. Efter denne kategorisering har jeg efterfølgende udvalgt
informanterne ud fra deres økonomi, uddannelsesniveau og alder. Jeg har forsøgt at
prioritere muligheden for at foretage ansigt til ansigt interview. Derfor er 4 ud af 16
interviewpersoner enten fra Esbjerg eller Varde kommune og er i rimelig køreafstand fra min
egen bopælsadresse. Geografisk set har jeg forsøgt at fordele de resterende 13
respondenter ud over hele landet, hvor interviewene er gennemført telefonisk. Jeg havde
selv en forestilling om, at nærværet og intensiteten ville forsvinde lidt, når interviewet blev
afholdt telefonisk. Men jeg oplevede, at der hurtigere blev en mere afslappet og uformel
tone blandt informanterne i de telefoniske interviews end i de interviews hvor det var ansigt
til ansigt. Ud af i alt 124 respondenter fordelt på henholdsvis 79 mænd og 45 kvinder, som
gerne ville interviewes, har jeg udvalgt 11 fædre og 5 mødre, som repræsenterer:
Tabel 3 - Fædre
Meget negativ
Respondent
Jonas
Ib
John
Alder
32 år
38 år
44 år
Indkomst
400.000
–
600.000 kr.
400.000
–
600.000 kr.
250.000
–
399.999 kr.
Uddannelse
Lang videregående
uddannelse
Folkeskolen
Videregående
uddannelse, kort eller
mellemlang
Videregående
uddannelse, kort eller
mellemlang
Beskæftigelse
Projektleder,
Maskinmester
Gulvmand
Pædagogiske leder
Geografi
Frederikshavn
Slagelse
Varde
Interview
Telefonisk
interview
Telefonisk
interview
Interview
afholdt i
personens eget
hjem
Interview
afholdt i
personens eget
hjem
Jørgen
52 år
400.000
–
600.000 kr.
Underviser
Esbjerg
Negativ
Respondent
Phillip
Alder
48 år
Indkomst
400.000
–
600.000 kr.
Uddannelse
Videregående
uddannelse, kort eller
mellemlang
Erhvervsuddannelse
Beskæftigelse
Pædagog
Geografi
Svendborg
Interview
Interview
på
personens
arbejde
Telefoniske
interview
Frederik
50 år
0
–
149.999 kr.
IT konsulent /
fotograf
København
35
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0037.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Hverken positiv eller negativ
Respondent
Kent
Kian
Flemming
Alder
34 år
39 år
48 år
Indkomst
250.000
–
399.999 kr.
600.000 + kr.
400.000
–
600.000 kr.
Uddannelse
Almen gymnasial
uddannelse
Lang videregående
uddannelse
Erhvervsuddannelse
Beskæftigelse
Salgsleder
Skibsfører
Tele specialist
Geografi
Fredericia
Hjørring
Roskilde
Interview
Telefonisk
interview
Telefonisk
interview
Telefonisk
interview
Positivt
Respondent
Deniz
Alder
33 år
Indkomst
400.000
–
600.000
kr.
Uddannelse
Videregående
uddannelse, kort eller
mellemlang
Beskæftigelse
Købmand
Geografi
Køge
Interview
Telefonisk
interview
Meget positiv
Respondent
Sebastian
Alder
25 år
Indkomst
0
–
149.999 kr.
Uddannelse
Folkeskolen
Beskæftigelse
Studerende
Geografi
Esbjerg
Interview
Interview
afholdt i
personens
eget hjem
Tabel 4 - Mødre:
Meget negativ
Respondent
Cecilie
Alder
40 år
Indkomst
400.000
–
600.000 kr.
Uddannelse
Lang videregående
uddannelse
Beskæftigelse
Konsulent
Geografi
København
Interview
Telefonisk
interview
Negativ
Respondent
Sara
Alder
42 år
Indkomst
250.000
–
399.999 kr.
Uddannelse
Lang videregående
uddannelse
Beskæftigelse
Designer
Geografi
Haderslev
Interview
Telefonisk
interview
Hverken positiv eller negativ
Respondent
Alberte
Alder
37 år
Indkomst
250.000
–
399.999 kr.
Uddannelse
Videregående uddannelse,
kort eller mellemlang
Beskæftigelse
Sygeplejerske
Geografi
København
Interview
Telefonisk
interview
36
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0038.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Positiv
Respondent
Caroline
Alder
37 år
Indkomst
400.000
–
600.000 kr.
Uddannelse
Videregående uddannelse,
kort eller mellemlang
Beskæftigelse
Selvstændig
Geografi
Odense
Interview
Telefonisk
interview
Meget positiv
Respondent
Signe
Alder
28 år
Indkomst
150.000
–
249.999 kr.
Uddannelse
Erhvervsuddannelse
Beskæftigelse
Studerende
Geografi
Sønderborg
Interview
Telefonisk
interview
5.2.2 Gennemførelsen af interviewene
Interviewene er foregået som telefoninterview eller i informantens eget hjem, hvor det
geografisk har været i nærheden af min egen bopæl. Varigheden af interviewene varierede
mellem 27 minutter og 1 time og 42 minutter. I mødet med informanterne introducerede jeg
dem for rammen omkring interviewet, brugen af diktafon og den efterfølgende
transskription af interviewene. Vigtigheden af anonymiteten blev tydeliggjort overfor
informanterne, og derfor er navnene på informanterne i specialet pseudonymer. Selvom min
primære rolle i interviewene var at være lyttende, bar mine spørgsmål præg af både at være
indledende, afklarende, opfølgende, og ledende spørgsmål, hvor det, især under den sidste
spørgeform, kan føre til øget risiko for bias (Kvale et al, 1997, s. 156). Jeg bemærkede, at
interviewene blev bedre des, flere interviews jeg havde foretaget. Det virkede godt at kunne
trække på de erfaringer, som jeg havde hørt andre informanter tale om, hvilket gav mere
bredde i interviewet. Udover at det åbnede samtalen lidt mere op, oplevede jeg, at
informanterne reflekterede og i flere tilfælde blev meget berørte over at tale om deres
oplevelser med de offentlige institutioner, savnet af deres børn og alle de frustrationer,
uvisheder og det vakuum som forældrene befinder sig i, når de ikke er enige i børnenes
bopæls- og/ eller samværsordning efter samlivsophør.
5.2.3 Behandling af data og analysestrategi
Alle interviews er optaget på diktafon, hvorefter disse er transskriberet og printet i deres
fulde længde. I fortolkningsprocessen pointerer Kvale og Brinkmann (2009) at det er vigtig at
gøre sig klart hvad analysens formål er for at kunne afdække, hvilke typer af spørgsmål der
skal stilles til teksten. Afklaringen skal være tydelig i forhold til, om formålet er at afdække
de enkelte informanters oplevelse af et fænomen eller at bruge deres beskrivelser til at
udvikle en bredere fortolkning af fænomenet.
37
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Ifølge Kvale er det ikke er muligt at udpege nogen hovedveje til interviewenes
betydninger (Kvale, 2003: 186). Jeg har valgt en traditionel komparativ analyse, der både
arbejder på informanternes selvforståelsesniveau og på et teoretisk niveau, hvor jeg laver en
fortolkning af informanternes udsagn på baggrund af min teoretiske forforståelse. Den
empiriske viden vil dermed blive sat ind i en større teoretisk sammenhæng med henblik på
at give en mere overordnet og systematisk forståelse af den betydning fædre og mødre
tildeler oplevelsen af kontakten og samarbejdet med de offentlige institutioner (Antoft og
Thomsen 2002: 164). Selvom det primært er fædrene, jeg har fokus på, vil mødrenes
perspektiv ligeledes indgå i analysen, med henblik på at kunne drage paralleller eller
foretage sammenligninger kønnene imellem.
Efter at have transskriberet alle 16 interviews, har jeg lavet en fænomenologisk
meningskondensering af de 16 interviews. Kondenseringerne må dog stadigvæk på grund af
min redigering, ses som en analyse og ikke som en objektiv gengivelse. Selve
meningskondenseringen foregår sådan, at et helt interview læses igennem, så der opnås en
fornemmelse af helheden. Herefter identificeres det tema, der dominerer en naturlig
betydningsenhed, hvorpå der stilles spørgsmål til disse ud fra undersøgelsens specifikke
spørgsmål. Afsluttende bliver de væsentligste temaer i interviewet som helhed knyttet
sammen i deskriptive udsagn (Kvale, 2003: 192). I arbejdet med meningskondenseringen
blev det tydeligt, at alle informanterne i deres fortællinger italesætter tre gennemgående
temaer, som alle har relevans for specialets undersøgelsesfokus.
Temaerne er: 1. Familielivet, 2. Kontakten og samarbejdet med de offentlige institutioner, og
3. Strategi for at opnå anerkendelse som forælder. Jeg har ladet disse tre induktiv skabte
temaer danne grundlag for selve analysearbejdet, hvor de konkret fungerer som strukturen i
analysen. Ved at sammenholde informanternes forskellige udsagn indenfor samme tema, vil
mønstre og tendenser komme til udtryk på samme måde, som afvigelser og differentieringer
også ville kunne identificeres. Resultaterne af analysen vil efterfølgende blive sammenfattet
og diskuteret med udgangspunkt i litteraturstudiet omkring retlig bevidsthed.
38
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
5.3 Repræsentativitet og Validitet
Denne undersøgelse tager afsæt i en postmodernistisk forståelsesramme frem for en
positivistisk erkendelsesteori og en korrespondensteori om sandhed, som tidligere har gjort
sig gældende inden for særligt naturvidenskaben (Kvale 2003: 233). Den moderate
postmodernisme afviser, at der eksisterer en objektiv universel sandhed og accepterer i
stedet tilstedeværelsen af specifikke, personlige og sociale former for sandhed med fokus på
dagliglivet og den lokale fortælling. I denne form rekonceptualiseres reliabilitet, validitet og
generaliserbarhed i former, der er relevante for interviewforskning (Kvale, 2003: 225). På
baggrund af at kvalitative studier som oftest baserer sig på dybdegående studier af
enkeltstående cases, er den traditionelt blevet betragtet som ude af stand til at producere
generaliserbare resultater. Kvalitative studier er blevet anskuet som bedst egnet til at
generere hypoteser om sammenhænge, der efterfølgende ville kunne testes ved hjælp af
kvantitative studier (Kvale, 2008: 270 - 271). For at øge generaliserbarheden har jeg derfor
gjort brug af den kvantitative metode. Det er dog med den erkendelse, at antallet samt en
skævvridning i rekrutteringen af respondenter ikke er tilstrækkelig for at kunne tale om en
statistisk generaliserbarhed. Derfor vil det være meningsfuldt at tage udgangspunkt i
analytisk generalisering, som kræver indlevelse i det empiriske felt samt sensitivitet overfor
data. Ved analytisk generalisering bliver data sammenholdt med teoretiske forudsigelser fra
flere konkurrerende eller blot én enkelt teori. På den måde er det muligt at uddrage
generelle træk i empirien (Yin 1989). Generaliseringer sker dermed i et samspil mellem
induktion og deduktion og altså i en tæt kobling mellem empiri og teori.
Validiteten forsøger jeg at tilstræbe i en fortolkningsproces, der er valideret på forskellige
niveauer. Først og fremmest i en teoretisk forstand, idet min teori giver mig hypoteser,
begreber og perspektiver, hvormed jeg kan analysere og fortolke mit materiale. Validitet
tilstræbes ligeledes i forbindelse med metodetriangulering, hvor de resultater, der
fremanalyseres gennem de anvendte metoder, gensidigt kan supplere, udbygge og
understøtte hinanden. Den kvantitative undersøgelse validerer jeg særligt i kraft af, at jeg
gennemgående har
tilstræbt at følge de procedurer og metodiske retningslinjer, der henvises til indenfor for den
kvantitative videnskab. Samlet set anvendes validitet og reliabilitet gennem undersøgelsen i
kraft af, at jeg på alle niveauer tilstræber en høj grad af gennemsigtighed i forhold til alle
valg, der er truffet i forskningsprocessen.
39
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0041.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
6. Analyse
6.1 Familien
Familien er, ifølge Bourdieu, den mest naturlige af alle sociale kategorier og tager
udgangspunkt i, at familiekategorien fungerer som et aktivt princip i agenternes habitus
(Bourdieu 1997: 139). Familien betragtes i denne analyse som et felt, da forældrene fremstår
so
su jekt i e
række sociale praksisser med hensyn til de valg, de træffer i forbindelse
med deres børns trivsel, institution, skole, bopæl og samværsordning. For at kunne gøre
rede for disse praksisser er det væsentligt at betragte familien som et felt, hvor der tages
højde for, hvordan familiemedlemmernes indbyrdes styrkeforhold var strukturerede inden
samlivsophør, da de altid vil være i spil i de kampe, der udkæmpes i familiefeltet (Bourdieu,
1997: 143).
6.1.1 De sociale positioner i familien
De mænd og kvinder som har deltaget i undersøgelsen har en gennemsnitsalder på 40 år for
mænd og 39 år for kvinder (bilag 5). Uddannelsesmæssigt er der en større procentdel af
kvinder (74 pct.) end mænd (47 pct.) som har en mellem eller lang videregående
uddannelse, hvor det overvejende er flere mænd med en erhvervsuddannelse (36 pct.). Når
der kigges på indkomst, er der i undersøgelsen en større procentdel af mændene, som har
en højere årlig indkomst end kvinderne.
Tabel 5
–
Uddannelse
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
40
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0042.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Tabel 6 - Indkomst
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Samlivet med barnets mor eller far har i gennemsnit varet i 7 år, hvor antallet af børn er 2
børn for såvel mænd og kvinder (bilag 6 & 7). I familien er det primært kvinderne, som
planlægger husarbejdet og bruger mest tid på børnene (Tabel 7), hvor manden derimod er
den økonomiske forsørger. En fordeling som der, ifølge begge køn, har været enighed om, da
kvinden på daværende tidspunkt tog barselsorlov, var studerede eller arbejdssøgende.
Tabel 7
–
Antal timer med barnet inden samlivsophør
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Selvom fædrene tidsmæssigt inden samlivsophør bruger mindre tid sammen med barnet
end moderen, opleves det af fædrene at omsorgen for barnet er ligelig fordelt mellem
forældrene. Fædrene har særligt været meget i aktive i børnepasning og omsorgen til barnet
i de situationer, hvor forældrene har valgt at dele barselsorloven
3
, moderen ikke har haft
overskud til at tage sig af barnet på grund af sygdom, depression eller at barnet er født med
længerevarende livstruende sygdom. På trods af at fædrene oplever en ligelig fordeling af
omsorgen for barnet, har fædrene, under samlivet med moderen, oplevet en manglende
tillid fra barnets moder i forhold til at anerkende faderen som en tilstrækkelig
3
Der er 3 ud af 11 interviewede fædre som har delt barselsorloven med moderen.
41
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
omsorgsperson for barnet:
Det var nok meget karakteristisk, at det var svært at komme til
for moderen. Fx i spisesituationer osv. ville hun egentlig helst have, at jeg blandede mig uden
om
– så det a lidt s æ t at æ e fa
ogle ga ge
(Transskribering, John; 137). Kvinderne
derimod har en oplevelse af, at fædrene kan have svært ved at læse og møde børnene i
deres behov og ser sig selv i en rolle som den der opretholder en følelsesmæssig
samhørighed og aktivt har et ønske om familiens eksistens og sikre dens interesse (Bourdieu,
1997: 139). Her siger Caroline:
Caroline:
Jamen jeg har en eksmand som sejler, og det har han altid gjort, hvilket betyder at
han har været væk og været hjemme og været væk og været hjemme. Det er jo i sig lidt et
specielt samliv. Når han så var hjemme så var vi ikke gode til, at han var deltagende. Altså
når man tænker på børnene, var det ikke der, hans interesse var. Han var mere den, som
ordnede haven og sådan noget, så det med at hente børnene, det gjorde han ikke som sådan
sel o
ha
a hje
e
PM:
Så børnene var dit ansvarsområde?
Caroline:
Ja de var 100 procent mit ansvar, og så gjorde han lidt med dem engang imellem.
Og det ha jeg haft det oka
ed
(Transskribering, Caroline; 204 ).
Familien er, ifølge Bourdieu, et privilegium; et symbolsk privilegium, som er ensbetydende
med at befinde sig inden for normen i overensstemmelse med normen (Bourdieu, 1997:
141). Med udgangspunkt i familiens interesse spiller forældrene ind med den kapitalform og
kapitalvolume, som de hver især har mest af. Moderens rolle i undersøgelsen er primært at
skabe den følelsesmæssige samhørighed i familien og bringe den sociale kapital i spil, hvor
faderen, som den primære forsørger i familien, bringer den økonomiske kapital i spil, hvor
den materielle ramme omkring familien sikres.
6.1.2 Udfordringer i familielivet
Familielivet har dog været præget af udfordringer. Fædrene har i familielivet primært
oplevet dårlig kommunikation, sygdom, depression og utroskab fra moderens side, hvor
mødrene derimod oplever udfordringer som manglende tilstedeværelse af en far,
manipulation og storforbrug af alkohol som udfordringer i familielivet. Udfordringerne er,
ifølge fædrene og mødrene, forsøgt løst med henblik på at bevare familien, hvor det, at
modtage hjælp til at løse udfordringerne inden samlivsophør, kun er sket i få tilfælde i form
42
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0044.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
af parterapi. Udfordringerne er overvejende holdt inden for familiens afgrænsede sociale
univers. Ifølge Bourdieu foreligger, der i familien, en symbolsk grænse fra omverdenen, hvor
det er muligt at opretholde det, som Bourdieu ville kalde for familiy privacy (Bourdieu, 1997:
135), og som Sara i nedenstående interview gengiver således:
PM:
Kendte din familie til de forhold du boede under?
Sa a:
Nej det er ikke noget, jeg har fortalt. Prøv at tænk det er så pinligt, det er så mega
pinligt at skulle fortælle, at min mand er fuld hver aften. Hvis jeg ringer eller skriver mail til
min mand, så svarer han ikke. Man vil jo bare have, at alting er godt. Jeg postede også
billeder på Facebook, at vi havde det godt
–
og det havde vi også, når han ikke va
de
(Transskribering, Sara: 222 ).
Håbet om det velfungerende familieliv og skammen omkring det familieliv, som ikke
lykkedes, forbliver i familiens privacy,
so
o
e ag ed i ag utikke
e
de private anliggenders hemmelige rum og
den sikkerhedsvagt, der sørger for, at man ikke uden videre kan få indblik i, hvad der foregår
Ba kstage ,
(Bourdieu, 1997: 135).
6.1.3 Når livsprojektet går i stykker
Overvejende gør det sig gældende, at det er kvinden, som forlader manden ved
samlivsophør.
Tabel 8 - Var det dig eller din ægtefælle/ partner, der ønskede skilsmisse eller
samlivsophør?
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Forskellen ligger i, at kvinderne i de kvalitative interviews, i en længere periode igennem
forholdet, har forsøgt at arbejde med problematikkerne uden den store effekt. Kvinderne
43
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
har, inden samlivsbrud været i en overvejningsfase over en længere periode og har i
afklaringsperioden søgt råd og vejledning ved venner, familier, offentlige institutioner eller
gennem egenterapi:
Jeg har savnet en farfigur og en manderolle for mine børn. Og jeg har
haft svært ved at indse det. I mit hoved var det, at blive skilt, ikke nogen løsning, så jeg har
bare arbejdet og arbejdet for at få det til at fungere - og måtte give op til sidst og sige, at det
hverken var sundt for mig eller mine børn
Transskribering, Caroline: 204). Igennem råd og
vejledning fra en psykolog eller krisecentre, bliver kvinderne ofte bevidstgjort i, at de lever
med en mand, som har en manipulerende personlighed. Caroline siger:
Så jeg gik til ps kolog, h o jeg lige pludselig ku
e se ogle
a ipulatio e , ligeg ldighed
og nogle træk, som jeg ikke havde kigget efter. Og da jeg først fik øje på dem, så kunne jeg
ikke være i forholdet længere. Men jeg havde stadigvæk håbet og spurgte min mand, om han
ville med i terapi og det ville han ikke. Men det, der er med den type mænd er jo, at de ofte
ikke har noget ansvar. De har ikke del i det, og det er bare den anden, som har et problem.
Han havde givet udtryk for, hvad det var der skulle til for at få det til at fungere. Men det
havde jeg ikke opdaget, for han er enorm intelligent og sofistikeret og alle de der ting. Så det
a å sage til jeg gik
(Transskribering, Caroline: 204).
Mændene (55 pct.) oplever derimod at blive forladt, hvor det, i flere af de kvalitative
interviews, fremgår,
at fa ilieli et stoppe ude
hu
a fl ttet
(Transskribering, Frederik: 116).
a sel
Ja en dag hvor jeg kommer hjem fra
e o , at
praktik, er hun flyttet og taget hen på et sådan et
k ise e te … De lå a e et
I de situationer hvor det ikke lykkedes at redde forholdet, og forældrene når til enighed om
at gå fra hinanden, står mændene ofte med en oplevelse af afmagt uden mulighed for at
fikse det
:
… Jeg ku
e ikke o e skue det i forhold
til mit barn. Jeg er selv skilsmissebarn,
og det var det sidste,
jeg ø skede fo he de. Så jeg ille ha e gjo t alt fo at edde fo holdet
(Transskribering, John: 137). Udover egne erfaringer som skilsmissebarn opleves
familiebruddet som værende et livsprojekt, der går i stykker, hvor såvel fædre som mødre
oplever at få frataget det symbolske privilegium i at være en del af normen i
overensstemmelse med normen.
44
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
6.2.1. Manglende enighed hos forældrene om bopæl og samværsordning
I de kvalitative interviews og kvantitative data fremgår det fælles for fædre og mødre, at
forældreskabet har stor betydning (bilag 8). Begge forældre ønsker at give børnene den
bedste opvækst med udgangspunkt i de opdragelsesværdier, som afspejler både
forældrenes individuelle og klasserelaterede habitus. Jonas udtrykker det således:
Vo es fo hold a såda et lidt skæ t fo hold,
hvor jeg sådan ressourcemæssigt, både
økonomisk, psykisk og uddannelsesmæssigt havde overskuddet. Og kommer fra en
veluddannet familie, hvor der generelt er et stort overskud og meget styr på tingene. Jeg har
to veluddannede forældre, som begge er uddannet præster, hvor min mor har noget
efteruddannelse i samtaleterapi, og det er nogle rimelig fornuftige mennesker. Så min
baggrund for ligesom være forældre har været lidt stærkere end hendes. Hun kommer fra en
lidt ramponeret familie med en storebror, som har været ude i en masse misbrugsproblemer
og nogle forældre, der ikke rigtig har kunnet takle det rigtig godt
… Så he des agg u d ka
man sige har på sin vis været dårligere. Uddannelsesmæssigt og alt mulig andet står hun
helle ikke det sa
e sted
(Transskribering, Jonas: 145).
Ved skilsmisse eller samlivsophør fremgår det af empirien, at de fleste forældre fra en start
er uenige omkring, barnets bopæls- og samværsordningen. Det er ikke i spørgsmålet
omkring forældremyndighed at slaget tages, men derimod er det primært bopælsret og
samværsordning, der har afgørende betydning:
Jeg havde troet, da man i tidernes morgen
lavede det her med fælles forældremyndighed, at det var den rigtige løsning, men det kan
ege tlig æ e lige
eget, fo det so
e afgø e de det e
opæls ette
…
samværsforælderen bliver bare sekundær
(Transskribering, John: 144).
Dermed bliver bopælsretten sidestillet med en anerkendelse af den ene forælder.
Bopælsforælderen som oftest er mødrene får tildelt en mere fremtrædende og magtfuld
position i forhold til de beslutninger, der skal træffes omkring barnet / børnene, set i relation
til den forælder,
de ku
e sa
æ sfo ælde , so
o e eje de e fæd e. Fædrenes
tid
med barnet bliver kraftigt reduceret (Tabel 9), og dermed oplever fædrene sig sat ud på
sidelinjen i barnets dagligdag.
45
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0047.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Tabel 9
–
Tid med barnet efter samlivsophør
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
I FN´s børnekonvention står der blandt andet:
at ø
f sisk elle ps kisk old og
ha et til at li e esk ttet
od
od at li e fo sø t
(FN´s Børnekonvention). Selvom der, ud fra
et lovgivningsperspektiv, er givet en overordnet definition på barnets tarv, er den vanskelig
at konkretisere blandt forældrene. Forældrenes overordnede ramme for barnets tarv er ud
fra et lovgivningsperspektiv, men forståelsen af barnets tarv,
h o å
a et e fo sø t
, er
med udgangspunkt i forældrenes habituelle og kulturelle opdragelsesværdier og bliver
incitamentet for at søge bopælsretten, mere eller mindre samvær. Ib bemærker hertil:
Men de prøver selvfølgelig også grænser af, men sådan noget som at rydde op efter sig selv,
det gør min datter allerede selvom hun kun er 7 år, men det er også noget jeg har opdraget
dem til siden de var små. Hjemme hos deres mor fx får de penge for at gøre de huslige
pligter, hvor jeg siger, det er en del af husets regler, der hjælper vi hinanden. Men jeg er
blevet bonget for, at jeg er for kammeratlig
(Transskribering, Ib: 135).
Barnets tarv er dog ikke altid det, som forældrene tager udgangspunkt i, når de forholder sig
til hvilke incitamenter, den anden forælder har for at søge bopæl eller ændre
samværsordningen. Som tidligere nævnt, er familien et privilegium; et symbolsk privilegium i
forhold til normen og det at være i overensstemmelse med normen. Forældrene bringer i
familielivet hver deres kapitaler i spil, som tilsammen udgør en helhed og familien. Ved et
familiebrud mister forældrene helheden, samt privilegiet familie. Forældrenes forestilling
om hinandens incitament for at søge om bopælsret eller ændring i samvær bliver dermed
ikke med udgangspunkt i barnet, men mere med udgangspunkt i den kapitalform, som de
hver især repræsenterer i familien. Med andre ord oplever fædrene, at mødrene ofte har et
økonomisk incitament (en måde at bibeholde den økonomiske kapital), hvor mødrene
46
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
oplever fædrenes incitament som et forsøg på at skade eller hævne sig over moderen (tabet
af den sociale kapital).
I de tilfælde hvor forældrene finder ud af en bopæls og samværsordning fra starten, er der
taget udgangspunkt i det, som de har hørt andre gøre, fx hvor far har barnet hver anden
weekend og betaler det cirkulærebestemte børnebidrag. Uenigheden opstår, når den ene
part ønsker ændring i samværsaftalen fx på grund af barnets manglende trivsel hos
moderen. Ligeledes gør det sig i flere tilfælde gældende at der opstår uenighed mellem
forældrene, når mor finder ny partner, flytter til anden kommune og derfor ønsker ændring i
samværsordningen. Frederik bemærker hertil:
…
Jeg havde ham fast tre dage i ugen. Og
det fu ge ede såda i �½ å …
e så
øde
hun en ny mand, hvor de flytter ud på Amager, hvor de bor et par år, hvorefter de flytter til
Høje Taastrup. I den anledning vil hun have lavet samværsaftalen om, sådan at min søn kun
skal se sin far hver anden weekend. Det synes jeg er temmelig voldsomt, for han har været
vant til at have det samvær, og det har fungeret i alt den tid hvor hun har flyttet rundt og
haft t a lt, og fået et a
til
(Transskribering, Frederik: 116).
6.3 Kontakten og samarbejdet med de offentlige institutioner
I de kvalitative interviews giver forældrene udtryk for, at kommunikationen mellem
forældrene er kørt så meget i hårdknude, at de ikke kan blive enige om bopæl og
samværsordning. Derfor vælger forældrene at tage kontakt til Statsforvaltningen, i håb om
at få hjælp fra en tredje objektiv part for at finde en løsning. Dermed bevæger familien sig
fra et familiefelt (figur 2) over i et felt, som jeg, i denne undersøgelse, vælger at kalde det
juridiske felt (figur 3).
47
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0049.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Figur 2 - Familiefelt
Familie felt
Kilde: Egen udarbejdelse
Figur 3
–
Det juridiske felt
Det Juridiske felt
Kilde: Egen udarbejdelse
48
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0050.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
6.3.1 Den komplekse sag og det manglende tværfaglige samarbejde
I de sager hvor kompleksiteten af problemer mellem forældrene er høj, kan uenigheden om
bopæl og samværsret strække sig over flere år med gentagende møder i Statsforvaltningen,
samt inddragelse af flere offentlige institutioner. Foruden de aktører, som fremgår i tabel 10,
kan der nævnes; retten, fogedretten, psykolog, sundhedsplejerske, krisecenteret og de
frivillige foreninger.
Tabel 10
–
Kontakt til offentlige aktører i forbindelse med barnets bopæl og
samværsordning
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Sagens kompleksitet og de mange professionelle aktører gør det uoverskueligt for såvel
fædre som mødre at bevare et overblik. Der er en oplevelse af, at de offentlige institutioner
ikke taler sammen, hvilket kan resultere i en rådgivning som er misvisende og stiller
forældrene i en uheldig situation. Hertil bemærker Cecilie:
Jeg fik at ide,
at jeg bare skulle sende en ny ansøgning om ændring af samvær, og så skulle
jeg a e lade æ e
ed at udle e e a et … så sagde jeg, ja e så ko
er jeg jo i
fogedretten
–
hvor Statsforvaltningen siger
–
jamen det skal du ikke tage så tungt, for så
længe jeg havde lavet en ansøgning til Statsforvaltningen, så ville fogedretten rette sig efter
det - hvilket fogedretten overhovedet ikke gjorde. Så det endte med, jeg ved ikke hvor mange
tusi de k o e s dags øde og e t a gske delse af udle e i g af a et
(Transskribering,
Cecilie: 213).
Mødet med Statsforvaltningen og de mange involverede aktører koster ifølge begge
forældre, masser af tid og kræfter, hvilket gør det svært at bevare overblikket omkring, hvad
der vægtes i sagsbehandlingen af bopælsret og samværsordning.
49
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0051.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
6.3.2 Forventninger til Statsforvaltningen
Hos begge køn er der en forventning til et system, som forholder sig objektivt i sagen,
De
skal ikke tillægge værdier, de skal tillægge fakta. Vores retssystem
–
skal ikke være tillagt
værdier
–
jo måske i udformningen af loven, men i selve fortolkningen af loven skal der ikke
være tillagt værdier. Det skal være fakta som afgør sagen. Vi kan ikke tillade os at lade
følelser styre vores retssamfund. Og hvad er fakta så
–
er det at kvinder er bedre
omsorgsgivere?
(Transskribering, Jørgen: 162). Begge køn har en forventning til, at de hos
Statsforvaltningen kan få hjælp til deres manglende kommunikation og samarbejde, med
henblik på at finde en løsning som er i barnets tarv. På trods af, at flere af de interviewede
har hørt om de negative historier i forhold til mødet med Statsforvaltningen, er der en tro og
et håb om at møde et system, som kan være en hjælp. Dette er desværre ikke den oplevelse,
fædre eller mødre har efter at have været i kontakt med de offentlige institutioner, som
særligt omfatter Statsforvaltningen. Oplevelsen af samarbejdet med Statsforvaltningen er
overvejende negativt (Tabel 11).
Tabel 11 - Samarbejdet med de offentlige institutioner
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Den negative oplevelse af samarbejdet med Statsforvaltningen er særlig signifikant hos
fædrene mellem 30 og 39 år, med en mellem eller længerevarende uddannelse og en
årsindkomst på mellem 250.000 og 400.000 kr. (Bilag 9).
I såvel de kvantitative data som kvalitative interviews opleves der ikke en brobygning
mellem forældrene, som har til hensigt at forbedre kommunikationen og samarbejdet. Her
siger John:
Jeg kan bare huske, at jeg kørte derfra og tænkte, at der ikke var sket noget godt
fo
o es sa a ejde … Det æ ste e faktisk,
at moderen til ens barn bliver den værste
50
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
fjende i forhold til at vurdere, at man ikke kan tage vare på sit eget barn og det er jo
f gteligt i i kelighede , fo h o da løse jeg det
(Transskribering, John: 144).
I mødet med Statsforvaltningen bliver fædre og mødres position defineret i relation til
hinanden, hvor de, i kraft af de relationelle egenskaber, de besidder, kan positionere sig tæt
på eller langt fra, over eller under hinanden på akserne af kapitalformer og kapitalvolumen,
der systematiserer det sociale rum (Bourdieu, 1997, 23 - 26). Kontakten og samarbejdet med
Statsforvaltningen kan derfor sammenlignes med et spil. Fædre og mødre deltager
nødvendigvis ikke kun i overensstemmelse og accept med det juridiske felts spilleregler, men
ligeledes med henblik på at ændre den relative værdi af kapitalformer ved hjælp af
strategier, der sigter på at devaluere eller miskreditere den form for kapital, som den anden
forælder har mest af, samt opprioritere den kapitalform, som de selv har mest af (Bourdieu,
1996: 87).
6.3.3 Gode samarbejdsevner som en forudsætning
Samarbejdsevnen opleves af forældrene som en afgørende kompetence i sagsbehandlingen
af bopælsret og samværsordning. Definitionen af det gode samarbejde er dog temmelig
uklar, særligt for fædrene, hvor der ligeledes opleves en manglende rådgivning og vejledning
fra Statsforvaltningen omkring det gode samarbejde. Ib siger:
I :
Da jeg blev spurgt af dem, hvad jeg kunne gøre for at forbedre det samarbejde, sagde
jeg, det ved jeg ikke, for jeg har forsøgt alt. Jeg har forsøgt konfliktmægling og rådgivning fra
en børnesagkyndig, og det siger hun nej til. Det eneste jeg mangler, det er, når hun siger
hop så skal jeg bare spørge, hvor højt skal jeg hoppe.
PM:
Så samarbejde går ud på, at den ene udstikker en ordre og den anden skal udføre det?
Ib:
Ja det var det, jeg fik at vide af kommunen
–
at ved tøj fx der skulle jeg bare købe mit eget
tøj, for så lavede jeg ikke konflikt der. Men I må have mig undskyldt men jeg betaler 2500 i
mdr. til vores børn så er det ikke meningen, at jeg også skal ud og købe tøj. Dermed ikke sagt
at jeg ikke gjorde det, for det gjorde jeg, men alt det brugte tøj som jeg fik med hjem, når
børnene var her, var strømpebukser med hul i og underbukser som var for små og sådan
nogle ting, og det sender jeg bare ikke mine børn af sted i. Så der fik jeg bare at vide; så køb
dit tøj selv, for så er der ikke problemer, hvor jeg sagde; Jamen i må have nogle forslag til,
hvad jeg kan gøre
–
men det kunne de ikke udtale sig om
–
altså når jeg direkte spørger til,
51
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
hvad kan jeg gøre for at mit samarbejde med moderen bliver bedre
–
er svaret bare, det kan
de ikke udtale sig o
(Transskribering, Ib: 133 -134).
Den sociale kapital tillægges i Statsforvaltningen en højere værdi end økonomisk kapital,
hvor volumen af økonomisk kapital kan være medvirkende til at akkumulere social kapital.
Med andre ord bliver Ib vejledt til at bringe den økonomiske kapital i spil, med mulighed for
at akkumulere social kapital herunder; at fremstå samarbejdsvillig. Vigtigheden i at fremstå
som den ansvarlige og samarbejdsvillige forældre er medvirkende til, at såvel fædre som
mødre finder det vigtigt at kunne dokumentere egen ansvarlighed og den anden forældres
uansvarlighed. Dokumentationen bliver ofte gjort ved at filme eller optage den andens
hente/ bringe situationer, samtaler med sagsbehandlere eller med andre professionelle
aktører.
I et forsøg på at fremstå som forælderen med de gode samarbejdsevner gøres der derfor
brug af handlingsstrategier, der devaluerer den kapitalform, som den anden part har mest af
ved at fremhæve de mangler, der kan være fx i forhold til kulturel kapital (Tabel 12).
I Ib´s situation vil det betyde, at selvom han har en høj økonomisk kapital, vil kapitalvolumen
kunne blive devalueret igennem de andre kapitalformer, ved at fremhæve fx manglende
uddannelse og tidligere straffet (Transskription, Ib: 129), hvilket kan have en effekt på den
samlede mængde kapital, som der i det juridiske felt bedømmes ud fra.
Tabel 12 illustrerer i denne sammenhæng den kapital samt devaluering af kapital, som fædre
og mødre oplever, som værende afgørende for sagsbehandlingen.
52
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0054.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
53
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Fædre og mødres samarbejdsevne bliver derved påvirket af at tilegne sig anerkendelsen som
de
gode fo ælde , h o det,
som tidligere var familiens privacy,
det he
elige u
,
med ét bliver inddraget i det juridiske felt i et forsøg på at devaluere den andens
kapitalvolume. Her siger John:
…
Og vi bliver indkaldt igen, og der har min eks skrevet et langt brev, hvor hun kommer
med beskyldninger omkring misbrug og vold, grænseoverskridende adfærd. Jeg læser det og
tænker: Det her er simpelthen løgn. Noget af det vidste jeg jo godt, hvor det kom fra, men
det var stærkt overdrevet, og noget af det var også usandt. Og jeg tænkte; Det her kommer
hun jo heldigvis ikke langt med, for det kan jeg jo modbevise, at det ikke er sandt. Men der
tog jeg fejl
(Transskribering, John:138 - 139)
Fædre og mødres samarbejdsevne bliver derved svære at vurdere, taget i betragtning af, at
forældrene positionerer sig i relation til hinanden og begge har noget at miste i kampen om
anerkendelsen som den gode forælder og retten til bopæl eller mere samvær. Forældrenes
manglende oplevelse af tillid til hinanden og de offentlige institutioner anses som værende
et paradoks set i lyset af, at tillid er et mål for den sociale kapital og for den abstrakte evne
til at samarbejde frivilligt i grupper (Svendsen & Svendsen, 2006: 62).
6.3.4 Sagsbehandlingen
Tiden er en faktor, som går igen i alle interviews. Det opleves af begge forældre, at
sagsbehandlingen tager uendelig lang tid, og såvel fædre som mødre oplever den lange
ventetid som en stor stressfaktor:
Det var fire måneder i helvede
–
jeg kunne dårligt nok
passe mit arbejde og når jeg kom hjem, begyndte jeg bare at græde og kunne næsten ikke
hæ ge sa
e
(Transskribering, Deniz: 105). Forældrene oplever at befinde sig i et
vakuum af uvished i forhold til deres forældrerolle og deres børns fremtid.
I Statsforvaltningen oplever forældrene ofte, at der hos medarbejderne er manglende tid til
at sætte sig ordentligt ind i sagen. Her siger Sebastian:
A de ga g i ko
e i Statsforvaltningen,
skal vi sidde og vente 45 minutter ekstra, da
hende juristen, som skulle tage vores sag, sad i møde. Så var der en anden, der skulle træde
til, og det gik rigtig dårligt. For det første havde hun ikke læst papirerne
–
for hun havde bare
kigget og sagt; Det er en bopælssag, den tager jeg
–
men hvis hun havde sat sig lidt ind i
sage , så ille hu
ide at det ikke ku
a e
opælssag
(Transskribering, Sebastian: 190).
54
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0056.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Det opleves af begge forældre, at der i sagsbehandlingen ofte er en manglende respekt
omkring sagen. Sagen bliver set på ud fra et juridisk løsningsorienteret perspektiv, hvor
forældrene skal puttes i et skema, som der kan handles ud fra. Udfordringen ved et sådant
skema er, ifølge mødrene, at det tager udgangspunkt i almindelige skilsmissefamilier,
procedurer og jura, hvor tiden til at fortælle om de bagvedliggende faktorer for samlivsbrud
og bekymringer ikke er tilstede.
6.3.4 Når sagen er afgjort på forhånd
Tilfredsheden med bopæls- eller samværsordning er overvejende negativ. Over halvdelen af
fædrene er utilfredse med bopæl og samværsordning, hvor mødrene primært er meget
utilfredse med udfaldet af den samværsordning, som faderen har fået tildelt.
Tabel 13 - Tilfredshed med samværsordning
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Tabel 14
–
Tilfredshed med bopælsordning
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Oplevelsen af at blive mødt som ligeværdige forældre forekommer kun i sjældne tilfælde hos
fædrene. Fædrene oplever at blive mødt af et system, hvor de betragtes som en sekundær
forælder, og tilgangen er:
…
Goddag mor
–
og nåh ja hej far du er her for
este også
(Transskribering, Jonas: 147 ). Fædrene oplever at blive mødt af et system, som er domineret
af k i de og h o udga gspu ktet e e ste eot p fo estilli g af
at kvinden partout har
55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0057.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
retten til at have et tættere bånd til barnet, fordi hun ha
å et det i i
å ede
(Transskribering, Phillip: 179 ). Med andre ord vil mor, ifølge de adspurgte fædre, altid være
foran på point, også selvom det primært er far, der har taget sig af barnet efter fødslen:
Jeg
har om nogen kæmpet for den dreng, da han var syg, og hun tog følelsesmæssig afstand -
hvis det er ingenting,
fo di jeg e
184).
6.3.5 Favorisering af køn i sagsbehandlingen og lovgivningen
a d, h ad ha jeg så? I ge ti g
(Transskribering, Phillip:
Sammenlignet med mødrene oplever fædrene (80 pct.) i højere grad, at der sker en
favorisering af kvinderne i sagsbehandlingen og lovgivningen (Tabel 15 & 16), hvor sagen på
baggrund af favoriseringen, ifølge fædrene, i mange tilfælde, er afgjort på forhånd:
Jeg føler
som mand, at jeg lige så godt kunne have blevet væk, for det havde ikke gjort nogen forskel
Transskribering, Jørgen: 159).
Tabel 15 - Favorisering af sagsbehandlingen
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Tabel 16
–
Favorisering af lovgivningen
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
56
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
I alle interviews fremgår det, at fædrene ofte skal argumentere for hvorfor de vil have
bopælsretten eller mere samvær, hvor mødrene i stedet skal argumentere for, hvorfor
faderen til barnet skal have begrænset, overvåget eller ingen samvær. I de tilfælde hvor
faderen har fået tilkendt bopælsretten, oplever faderen, at de offentlige institutioner
anerkender faderen som noget særligt / ekstra ordinært, fordi han kan tage vare på sine
børn. Her bemærker Sebastian:
Jeg synes ikke at jeg har givet noget ekstra, for at skulle bevise systemet. Men alligevel, har
jeg skulle stå til regnskab for, at jeg er en mand og faktisk fået rigtig meget ros
–
hvor jeg
næsten har tænkt, at det er for meget fordi de ikke er så vandt til at se en mand i min alder
tage vare på to børn. Men lige meget hvad, havde jeg gjort det sådan
–
uanset køn. Men jeg
tænker ikke, at jeg har skullet give noget ekstra
–
men jeg kan godt høre, at de ikke er vandt
til at det er far der siger de ting. Men det er da dejligt at blive bekræftet i, at jeg gør det godt
nok
T a ssk i e i g, Se astia :
197).
Der er primært to faktorer, som går igen hos de adspurgte fædre, når der spørges til
oplevelsen af favorisering af køn i lovgivningen:
1. Favoriseringen sker ikke nødvendigvis på grund af det, som står i loven, men
nærmere i fortolkningen af loven:
Hvis man læser lovteksten, så burde det her jo
ikke ku
e ske … De tolkes ikke so
de stå , fo h is
a læse tekste
, så er det
jo rigtig meget delt over den forælder, som kan tage sig bedst af barnet
–
og det er jo
her, det bliver en vurderingssag
Transskribering, Jonas: 149).
2. Favorisering af køn i det omfang at bopælsretten i langt de fleste sager bliver tilkendt
mødrene, hvilket betyder, at det opleves, at bopælsforælderen har mere
beslutningskompetence i forhold til barnet, samt økonomisk får tildelt børnepenge
fra det offentlige, børnebidrag fra faderen, tilskud til daginstitution og boligstøtte.
76 procent af fædrene og 70 procent af mødrene har i deres samarbejde og kontakten til de
offentlige institutioner fået mindre tillid til de offentlige institutioner. Særligt fædre mellem
30 og 39 år, med en mellem lang eller lang uddannelse, oplever mindre tillid og er slet ikke
tilfreds med bopæls og samværs ordning (Bilag 11 & 12). De kvalitative interviews peger på,
at det primært er en manglende tillid til Statsforvaltningen, der er gældende. Forældrene
oplever at blive mødt af et system, hvor loven udmøntes efter personlige skøn, manglende
57
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
viden omkring højkonfliktsager og manglende tid til at de professionelle kan give en
ordentlig sagsbehandling.
6.4 Strategi for at opnå anerkendelse som forælder
I det juridiske felt handler, det for forælderen om at fremstå som den gode forælder, hvor
a ke ke delse udløse e
p æ ie i fo
af opæls et elle æ d i g af sa
æ so d i g.
Forældrene bringer i den forbindelse deres sociale position, kapitalsammensætning og
kapitalvolume i spil, hvor handlingsstrategierne udfolder sig inden for de rammer, som de er
bekendt med. De habituelle dispositioner afgrænser således forældrenes handlingsstrategier
og kapitalsammensætninger og medfører, at nogle strategier ifølge forældrene, virker mere
efterstræbelsesværdige end andre (Bourdieu, 1996: 84 - 89).
6.4.1 At møde op i sit stiveste pus
Til spørgsmålet om hvorvidt forældrene gør sig nogle særlige overvejelser i forhold til deres
handlinger inden mødet i Statsforvaltningen, har særligt fædrene en oplevelse af at skulle til
en form for eksamen. Jonas siger:
Jamen altså
–
som mand er det næsten som skulle til en eksamen. Man har desværre ikke
nogen indflydelse på hvornår på dagen, det skal ske. Men man kan være helt sikker på, at det
er ligesom en hel arbejdsdag, hvor man bare tager fri uanset hvornår, man skal derud - for
man skal virkelig bare stille op. Man føler, at man skal stille op i sit stiveste pus, havde jeg
æ sagt …
og de par gange hvor jeg har været der, har jeg flere aftener inden forberedt
mig og gjort klar og skrevet notater og tjekket i mappen, om det hele nu sidder der, og om
de e opdate et os . … de e ekst a fokus
på, at der ikke skal være det, man kan sætte en
fi ge på
(Transskribering, Jonas: 149).
Handlingsstrategierne tager udgangspunkt i at fremstå på bedst mulig vis, hvor der forsøges
at øge den kulturelle kapital igennem tilegnelse af viden, påklædning og de sproglige
formuleringer. Ib siger:
Ib:
… Jeg e ufaglæ t,
e ha godt ok
it eget fi
a. Tidlige e st affet. Fø he
a jeg jo
kort klippet
–
nu har jeg fået hår på hovedet, fordi vi er begyndt at komme i
Statsforvaltningen. Jeg har skjorte på når jeg er i retten, så man ikke kan se mine
tatoveringer. Jeg er ikke noget stort brød, men går ikke i tøj som en på 38, men jeg kan godt
finde på at have baggybukser på og hættetrøje - men det tøj har jeg ikke på, når jeg er i
58
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
retten. Jeg tager noget tøj på, som viser noget andet end det tøj, som jeg
o
alt gå i
.
Min
eks er en sød og køn pige, og man falder for hende, så kan hun sidde der, og selvom hun
lyver, så tror man på hende. Og det er lige meget hvem fanden, det er
–
hun er en genial
sælger for at sige det rent ud. For hun kan virkelig sælge sand i Sahara.
PM:
Så hun er god til at formulere sig mundtligt?
Ib:
Ja det er hun rigtig god til, og det er jeg ikke så god til. Jeg har det med at snakke, og
tænker ikke så meget
–
jeg snakker bare, og så er det jo mine følelser der kommer ud
(Transskribering,
Ib: 129).
At være sprogligt velformuleret opleves af såvel fædre som mødre at have en særlig positiv
værdi i forhold til den måde, hvorpå de bliver mødt på af medarbejderne i de offentlige
institutioner. Selvom Statsforvaltningen opsøges med henblik på at skabe bedre betingelser
for samarbejde, er den på én og samme tid ligeledes medvirkende til at skabe et
dominansforhold, fordi nogle grupper har lettere ved at leve op til Statsforvaltningens
standarder end andre. Jørgen udtaler:
Der sad vi så på hendes kontor, og der sagde hun, at jeg skulle skrive under på
samværsaftalen, og det ville jeg ikke. Hvor hun sagde, jamen det, er det som er taget til
referat, hvor jeg sagde, ja det er rigtig, at det er taget til referat, men så vil jeg have lavet et
uenighedsreferat. Jeg ringede til min advokat i middagspausen, som sagde til mig, at jeg ikke
skulle skrive under på noget, og han forklarede, at hvis hun havde sagt det, så skulle jeg bede
hende kontakte min advokat. Jeg gik tilbage til hende og sagde, at det som du ber mig om,
det vil min advokat gerne diskutere med dig. Hvor hun sagde, at sådan hang tingene ikke
sammen, så nu var det sådan her
Transskribering, Jørgen: 160)
Udbredelsen af de standarder, som opleves i Statsforvaltningen afspejler en kraftig
koncentration af kulturel og symbolsk kapital af en anerkendt autoritet. Statsforvaltningen
optræder både objektivt, i form af specifikke strukturer og mekanismer, og subjektivt, i form
af mentale strukturer og skemaer for, hvordan verden skal opfattes og forstås (Bourdieu,
1997: 104). Cecilie siger:
Ce ilie: …
Når man er to universitetsuddannede, mig med godt job og min eks uden job,
men stadig med en universitetsuddannelse, så krakelerer billedet hos medarbejderne i
59
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Statsforvaltningen på en eller anden måde
–
eller vi passer ikke ind i det billede, som man har
af en voldsramt familie. Og det er den, jeg frygter, vi rammer ind i. Man tillægger folk, der er
godt uddannet flere ressourcer og bedre samarbejdsevner
(Transskribering: 216).
Set i lyset heraf opleves det, at være højtuddannet og sprogligt velformuleret, som en særlig
ressource som i det juridiske felt, giver en øget kapitalvolume. Højtuddannede tillægges
automatisk ressourceegenskaber som gode samarbejdsevner, mental sundhed og orden i
økonomien.
6.4.2 At tilpasse sig spillet
Ethvert felt har ifølge Bourdieu sin særlige doxa, sin egen common sense
–
forestillinger om
hvad der er ret og uret, normalt og unormalt, kvalificerende og diskvalificerende. Fædre og
mødre oplever det juridiske felt som uigennemskueligt i forhold til, hvilken adfærd eller
kapitalformer der anerkendes samt hvilke spilleregler, der gælder for feltet. Her siger John:
Jeg le
a ket på plads –
jeg fik i virkeligheden at vide, nu holder du kæft, og så gør du,
i a et
ed det sa
e … Og jeg
hvad du får besked på. Hvis du ikke gør det,
så tage
kommer ikke derned igen uden at have en advokat med, jeg ved ikke hvordan deres system
fungerer. Jeg forstår det ikke, og jeg kan ikke gennemskue det. Og min oplevelse at kunne
æ e fa fo
it a
e taget f a
ig
(Transskribering, John: 140)
Det manglende overblik og en erkendelse af at forældrene møder et system, som de ikke
helt forstår, er medvirkende til, at over halvdelen af forældrene i undersøgelsen har
kontaktet en advokat (Tabel 10). Advokaten bliver en kobling til det juridiske felts spilleregler
og bliver den, som kan bevare overblikket i et felt, som forældrene ikke forstår:
Jamen
første gang var jeg ked af det og det, var der, hun truede mig hende juristen.
Socialrådgiveren har rådgivet mig til at være meget meget stille og rolig, og det har
advokaten også rådet mig til. Og han har også fortalt mig,
h o da lo e hæ ge sa
e
(Transskribering, Sara: 228 ). Igennem advokaten forsøger fædre og mødre at kvalificere sig
og blive indviet i det juridiske felts forestillinger og distinktioner.
Udover at bruge advokaten i forhold til at tilegne sig viden omkring det juridiske felt, gør
fædre og mødre ligeledes brug af frivillige organisationer. I undersøgelsen har 67 procent af
fædrene og 44 procent af mødrene gjort brug af frivillige organisationer (Tabel 17).
60
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0062.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Tabel 17
–
Kontakt med frivillige foreninger
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Fædrene har primært gjort brug af Foreningen Far, hvor mødrene primært har gjort brug af
Mødrehjælpen og Foreningen for voldsramte kvinder. Brugen af de frivillige organisationer
har, for begge køn, været i form af at søge råd og vejledning, juridisk som økonomisk, men
også at benytte sig af et forum, hvor der udveksles erfaringer, og hvor man som forælder
kan få støtte og opbakning fra andre, som selv står eller har stået i samme situation.
6.4.3 Det positive møde med offentlige institutioner
Den gode sagsbehandling
I de sager hvor sagsbehandlingen i Statsforvaltningen opleves som god, og hvor der er
kommet mere tillid til de offentlige institutioner, fremstår juristen som en erfaren
mødeleder, hvor rammen for mødet bliver skitseret:
A de ga g fik i heldig is e a de –
en mand, som var ældre og havde noget erfaring
–
og de fik i la et e aftale … Ha tog udga gspu kt i a et,
og det sagde han også. Han
var ligeledes en meget tydelig mødeleder, meget firkantet så der ikke kunne opstå nogle
misforståelser
–
og det
i kede
(Transskribering, Phillip: 182 ).
Ligeledes har det stor betydning, at forældrene tildeles tiden til at fortælle deres version af
sagen, da det giver dem en oplevelse af at blive hørt og være i kontakt med en professionel,
som tager sig tiden til at sætte sig ordentligt ind i sagen, og derfor har et godt udgangspunkt
at agere ud fra i forhold til forældrenes tildeling af bopæls eller samværsordning.
61
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Den uventede hjælp
Kontakten til daginstitutionen og skolen opleves som værende god, når der er mulighed for
at få råd og vejledning både i forhold til forældrerollen, men også igennem den tilknyttede
socialrådgiver i dagtilbuddet. En af de interviewede mødre har ligeledes oplevet skolen som
en uventet, men meget betydningsfuld hjælp og brobygger i forhold til forældrenes
samarbejde omkring barnet:
Det ka godt æ e,
at det er fordi, jeg har den fulde forældremyndighed, men der er ingen,
som på noget tidspunkt har taget sig af ham. Det har været børnene som har fået noget
støtte, jeg har fået støtte til at finde ud, af hvordan jeg kunne arbejde med børnene
–
det
som var svært for dem, og det som var svært for mig. Men han har ikke på tidspunkt fået
noget tilbud om at få hjælp til de ting, som var svære for ham, eller hjælpe ham til at forstå
det, som skete. Det er meget min ene søns skole, som har taget kontakten til ham, hvor han
også derigennem har fået tilbudt psykolog. Det har der ikke været noget af hverken ved
Statsfo
alt i ge elle ko
u e
(Transskribering, Alberte: 199).
62
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
7. Sammenfatning og diskussion
I dette afsnit vil jeg sammenfatte og diskuterer; 1) hvordan fortællinger konstrueret af de
offentlige institutioners aktører influerer fædrenes oplevelse, 2) Betydning af skema,
p o edu e og essou e i elatio til fæd e es ople else af ege status so
opæls-
eller
samværsforælder og 3) Den rolle dem sociale kontekst har i forhold til fædrenes retlige
bevidsthed samt hvilken effekt, det har på deres handlingsstrategier.
Forældrene som har deltaget i undersøgelsen har en gennemsnitsalder på 40 år for mænd
og 39 år for kvinder. Uddannelsesmæssigt er procentdelen af kvinder med en mellemlang
eller lang videregående uddannelse højere end mænd, som primært er erhvervsuddannede,
men med en højere indkomst end kvinderne.
Familielivet har gennemsnitlig varet i 7 år, hvor antallet af børn er to børn for både mænd og
kvinder. Familien anses som normen og som det, at være en del af normen, hvor forældrene
hver især bringer den kapitalform- og volume, som de har mest af ind i familielivet.
Moderens rolle i undersøgelsen er primært at skabe den følelsesmæssige samhørighed i
familien og bringe den sociale kapital i spil, hvor faderen, som den primære forsørger i
familien bringer den økonomiske kapital i spil og derigennem sikrer den materielle ramme
omkring familien.
Familielivet har, ifølge begge forældre, været præget af udfordringer såsom; dårlig
kommunikation, kulturel forskellighed, sygdom, depression, utroskab, misbrug og vold. Her
oplever kvinderne udfordringerne i familielivet som værende mere tungtvejende end
mændene, der udtrykker en tro på, at de som familie nok skal komme igennem
udfordringerne. Udfordringerne er overvejende holdt inden for familiens afgrænsede sociale
univers, hvor det er muligt at opretholde det, som Bourdieu ville kalde for familie privacy.
Efter familiebruddet fremgår det i undersøgelsen, at der blandt forældrene er stor uenighed
omkring barnets bopæl og samværsordning. Kontakten tages derfor til Statsforvaltning i håb
om at få hjælp fra en tredje og objektiv part. Inden mødet med det juridiske system hersker
der, for forældrene, en tro på at der igennem retsnormens handlingsanvisninger opstår en
rettesnor, hvor rettigheder bliver dokumenteret og efterfølgende er medvirkende til, at alle
parter udviser en pålidelig og forventelig handling.
Handlingsanvisningerne tager
udgangspunkt i det juridiske
felts katego ise i g af fo æld e e so
æ e de
opæls-
eller
63
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
sa
æ sfo ælde , h o de i stitutio elle aktø e
,
i deres interaktion med fædrene, vil
bestræbe sig på at definere hvorvidt faderen eller moderen kan og skal agere som bopæl-
eller samværsforælder.
I Statsforvaltningen møder to felter hinanden
–
det juridiske felt, hvor det er reglerne, der er
udgangspunktet, og familiefeltet, som er den verden, forældrene befinder sig i. I den
juridiske kontekst tranformeres en bopæl- og samværssag sig fra at være et socialt problem
til at blive et retsligt problem, hvor juristens opgave bliver at relatere individuelle problemer
til retlige termer. I en retlig, kontekst, handler det derfor om at få defineret et problem i
retlige termer, hvor en bopæls- og samværssag rækker over mangeartede problematikker.
P o esse fo egå so
e slags
story telling
æ e de
elle
ju iste og fo
ælderen i et forsøg på at
:
. Defi e i ge
sker
e ud af sage
samt
skabe en tilfredsstillende gengivelse af forældrenes karakteristiske verden
–
som både de og
ju iste ka defi e e so
i kelig Felsti e et al,
med henblik på at blive
afkla et o k i g h ad der ø skes, at ko
indikere, hvordan retfærdigheden og forhandlingen mellem de retslige professionelle kan
ske i praksis.
Story telling
kommer dog til at bære præg af begge forældres forsøg på at
fremstå som forælderen med de gode samarbejdsevner som, ifølge forældrene, er herudfra,
de bedømmes. Forældrene gør derfor brug af handlingsstrategier, der devaluerer den
kapitalform, som den anden part har mest af ved at fremhæve de mangler, der kan være fx i
forhold til kulturel kapital. Fædre og mødres samarbejdsevne bliver derved svær at vurdere
taget i betragtning af, at forældrene positionerer sig i relation til hinanden og
Statsforvaltningen, hvor de begge har noget at miste i kampen om anerkendelsen som den
gode forælder og retten til bopæl eller mere samvær. Forældrenes manglende tillid til
hinanden og til de offentlige institutioner kan opleves som en manglende kulturel forståelse
af det juridiske felt og de retlige termer. For at tilegne sig en forståelse og viden omkring det
juridiske felt gøres der brug af advokater og de frivillige organisationer, som har til hensigt at
fungere som en kobling til det juridiske felt, og et forsøg på at tilegne sig en forståelse af det
juridiske felts spilleregler og sprog. Inddragelse af nye aktører, der ligeledes skal positionere
sig selv i forhold til det overordnede felt, er ikke nødvendigvis mere tillidsskabende, hvilket
derfor må anses som værende et paradoks, set i lyset af at tillid er et mål for den sociale
kapital og evnen til at samarbejde (Svendsen & Svendsen, 2006: 62). Derfor vil oplevelsen af
interaktionen og processen i de fleste tilfælde heller ikke bære præg af
story telling,
da ingen
64
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0066.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
af parterne oplever en tilfredsstillende gengivelse af den karakteristiske verden, som
anerkendes som værende
i kelig
(Engel, 1993: 790). Sagsbehandlingen i
Statsforvaltningen opleves at bære præg af at være en proces, hvor der er et klart formål
med hvert spørgsmål samt benytte
ko t oltek ikke i fo hold til at st e fo æld e e
(Conley et al, 1978). Fædrene oplever, i den forbindelse, at deres fortælling i
Statsforvaltningen ikke anses for at have den samme legitimitet som mødrene, da
definitionen af bopælsforælder er bundet op på en kraftig kulturel og symbolsk kapital, hvor
Staten favoriserer en bestemt form for organisation af familien. Med andre ord har
organiseringen i samfundet på forhånd givet konkrete muligheder for eftertanke og
handling, hvor sproget og samfundet fremlægger et billede af hvad disse muligheder og
ressourcer er (Ewick & Silbey, 1998: 39). Dermed bliver det en overdreven fokusering på
individets positionering og de institutionelle aktørers alibi, hvor loven bruges som et værktøj
i fo
af ko t akte og faste p o edu e
ed he
lik på at ko
e p o le et til li s.
En
tilgang som læner sig op af det instrumentelle
4
perspektiv, og dermed overser det
konstitutive perspektiv, hvor en konstruktion af fædrene som bopæl eller samværs forælder
kan dominere og influere fædrenes egen selvforståelse og den relation, som de har til deres
børn (Sarat & Kearns, 1995: 23 - 29).
Udbredelsen af de standarder, som opleves i Statsforvaltningen, afspejler en kraftig
koncentration af kulturel og symbolsk kapital af en anerkendt autoritet. Statsforvaltningen
optræder som objektivt, i form af specifikke strukturer og mekanismer, og subjektivt, i form
af mentale strukturer og skemaer for, hvordan verden skal opfattes og forstås. Hele
diskussionen af fædrene som værende bopæl eller samværsforælder er derfor med
udgangspunkt i skemaer, der fungerer som et fundamentalt redskab der inkluderer
kulturelle koder, ord, logikker og hierarkier. Skemaerne skaber generaliserbare procedurer,
som
anvendes i vedtagelsen af det sociale liv, hvor definitionen af problemet bliver et
grundliggende aspekt i social handling (Ewick & Silbey, 1998: 40).
Skematiseringen af
4
Ofte beskrives retsnormers rolle i praksis ved hjælp af to tilsyneladende uforenelige perspektiver. Det ene er
af Sarat og Kearns (1995), blevet betegnet som et instrumentelt perspektiv, hvor retsnormer er adskilt fra
praksis. På trods af at retsnormers betydning i praksis kan være indflydelsesrig, er retsnormer ligeså ofte
negligeret, ignoreret eller tilsidesat. Ud fra dette perspektiv er retsnormer eksterne i forhold til praksis og søger
at påtvinge sig adgang. Det andet perspektiv beskrives som et konstitutivt perspektiv, hvor retsnormer bidrager
til stabile og taget for givne kvaliteter ved verden. Der er en generel delt opfattelser af, at tingene er sådan,
som de bør være(Sarat & Kearns, 1995:21 -22, 41). De to perspektiver bliver, af Sarat og Kearns (1995),
fremstillet som uforenelige, men i denne diskussion har jeg valgt at betragte det som to ydrepunkter i en
helhed.
65
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
forældre og de ressourcer, som efterfølgende følger med, er derfor afhængige af, hvordan
forældrene defineres set ud fra et juridisk perspektiv. Selvom begge forældre befinder sig i
en form for sorg og stressfyldt situation, er skematiseringen af forældrene som bopæls- eller
samværsforælder, afgørende for den hjælp, som de kan modtage efterfølgende.
Bopælsforælderen, som oftest er moderen, modtager økonomisk støtte fra Staten og
samværsforælderen, bliver tilbudt psykologisk hjælp og inddrages aktivt i barnets dagligdag i
dagtilbud, skole osv. Samværsforælderen, som oftest er faderen, skal derimod betale til
bopælsforælderen, bliver ikke tilbudt hjælp og skal selv være meget opsøgende i forhold til
at få informationer omkring barnets dagligdag i dagtilbud, skole osv. Samværsforælderen
kommer derfor til at stå med en oplevelse af at være sat ud på sidelinjen i forhold til barnet,
hvor forældrerollen primært omhandler at være den økonomiske forsørger. Derved oplever
fædrene ikke en behandling som er neutral, og det kan ud fra analysens resultater
diskuteres, om
udbredelsen af de standarder, som opleves i kontakten med de offentlige
institutioner, afspejler en kraftig koncentration af kulturel og symbolsk kapital, hvor mænd
ud fra en samfundsmæssig kulturel forståelse forbindes med den økonomiske forsørger i
familien og ikke, i samme grad som moderen, anerkendes i forældrerollen.
Den brobygning som forældrene forventer, at de kan få hjælp til i Statsforvaltningen opleves,
i flere tilfælde, som værende ikke eksisterende. Derimod opleves der en sagsbehandling,
som har fokus på det juridiske med henblik på en hurtig løsning. Særligt fædrene oplever en
favorisering af mødrene i sagsbehandling og en udmøntning af loven, hvor medarbejdernes
ha itus og feltets fo fo ståelse af de gode fo ælde do i e e
ødet og udfaldet af
børnenes bopæls- og samværsordning. Med udgangspunkt i de erfaringer fædrene har gjort
sig med de offentlige institutioner, opleves handlemulighederne ulige. Fædrene har en
større
tilbøjelighed til at udtrykke en bevidsthed af resistens og manglende tillid til
sagsbehandlingen og loven. Grundelementerne i en resistent bevidsthed hos fædrene er
bevidstheden om mangel på magt, en følelse af at have mulighed for at kunne drage fordel
af en situation, og en implicit "retfærdighed" omkring, at de nuværende forhold er
uretfærdige, og at dem med mere magt er ansvarlige for denne urimelighed (Hull, 2003:
631).
Dermed er fædrenes retsbevidsthed ikke kun afhængig af slutresultatet, men hænger i lige
så høj grad sammen med det hele billede af interaktionen og processen. Med andre ord er
66
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
erfaringer med det retslige system afhængige af fædrenes oplevelse af en fair og værdig
behandling fra en myndighed, som fremstår neutral, ærlig og lyttende.
67
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
8. Konklusion
Det internationale forskningsfelt omkring samlivsbrud og skilsmisse er temmelig
omfattende, men relativ få af disse studier omhandler fædres situation efter samlivsbrud
(Oftung, 2009: 14). Billedet af faderskabet er, ud fra undersøgelserne at bedømme,
temmelig broget og modsætningsfyldt i forhold til anskuelsen af et faderskab i hastig
forandring. Dette rejser spørgsmålene; 1) Hvorvidt fædre måske har lettere ved at droppe
kontakten til deres børn efter skilsmisse, og 2) Om det offentlige system giver så mange
udfo d i ge , at fade e til sidst gi e op ? Litte atu søg i g o
fæd e og de es e fa
inger
æ d
med det offentlige system er mangelfuld, hvor
Tæ keta ke – Vide o
efterspørger en større viden omkring fædres erfaringer og samarbejde med offentlige
institutioner (VM, 2011). Derfor ønsker jeg med denne undersøgelse at belyse,
hvordan
fædre oplever samarbejdet med offentlige institutioner i forbindelse med deres børns
bopæls- og samværsordning, og hvilken betydning har det for faderrollen?
Familien anses som normen og som det at være en del af normen. Omsorgen for barnet
anses af fædrene som værende ligelig fordelt, selvom det til tider kan opleves at være svært
at ko
e til fo
o . I fa ilieli et
i ge fo æld e e
hver især bringe den kapitalform-
og volume i spil, som de har mest af. Mødrene oplever primært deres rolle som den, der
skaber den følelsesmæssige samhørighed i familien, og hvor det primært er den sociale
kapital, som bringes i spil. Fædrene bringer i familielivet den økonomiske kapital i spil, hvor
han fungerer som primær forsørger og den som sikrer den materielle ramme omkring
familien.
Familielivet har, ifølge de interviewede fædre og mødre, været præget af udfordringer
såsom; dårlig kommunikation, kulturel forskellighed, sygdom, depression, utroskab, misbrug
og vold. Kvinderne oplever udfordringerne som værende mere tungtvejende end mændene.
Udfordringerne i familien er overvejende holdt inden for familiens afgrænsede sociale
univers, hvor det er muligt at opretholde det, som Bourdieu ville kalde for familie privacy.
Efter familiebruddet fremgår det i undersøgelsen, at der blandt forældrene er stor uenighed
omkring barnets bopæl og samværsordning. Kontakten tages derfor til Statsforvaltning i håb
om at få hjælp fra en tredje og objektiv part. Des mere kompleks forældrenes konflikt er, des
flere offentlige institutioner involveres i sagen. Samarbejdet de offentlige institutioner
imellem opleves af begge forældre som værende næsten ikke eksisterende, hvor
68
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
erfaringerne er, at de offentlige institutioners modsatrettede råd og vejledning, til
forældrene har haft store økonomiske og sociale konsekvenser for forældre og børn i form af
dagsbøder, begrænset eller slet ingen samvær mellem far og barn.
I Statsfo
alt i ge ople e
åde fæd e og
ød e at a e ke delse so
fo æld e op ås
ved at udvise gode samarbejdsevner. Definitionen af det gode samarbejde er dog temmelig
uklar, hvor særligt fædrene oplever en manglende rådgivning og vejledning fra
Statsforvaltningen i forhold til, hvad der forventes, og hvilke kriterier de som fædre bliver
bedømt ud fra.
I et forsøg på at fremstå som forælderen med de gode samarbejdsevner gøres der brug af
handlingsstrategier der; 1) får faderen til at fremstå på bedst mulig vis, fx ved at tage skjorte
på, forberede sig godt, lade håret gro og tildække tatoveringer for at undgå eventuelle
fordomme, 2) devaluere den kapital form som den anden part har mest af ved at fremhæve
de mangler, der kan være fx i forhold til kulturel kapital. Fædre og mødres samarbejdsevne
bliver derved svær at vurdere, taget i betragtning af, at forældrene positionerer sig i relation
til hinanden og Statsforvaltningen, hvor såvel fædre og mødre har noget at miste i kampen
om anerkendelsen som den gode forælder og retten til at være bopælsforældre eller få
mere samvær.
Udbredelsen af de standarder som opleves i Statsforvaltningen afspejler en kraftig
koncentration af kulturel og symbolsk kapital af en anerkendt autoritet. Statsforvaltningen
optræder både objektivt i form af specifikke strukturer og mekanismer, og subjektivt i form
af mentale strukturer og skemaer, for hvordan verden skal opfattes og forstås. I den
sammenhæng har fædrene svært ved at gennemskue spillets regler i det juridiske felt og gør
derfor brug af advokater og de frivillige organisationer, som er en kobling til det juridiske
felt, og et forsøg på at tilegne sig en viden og forståelse af det juridiske felts spilleregler og
sprog. Inddragelsen
af
e aktø e , de ligeledes skal positio e e sig sel i elatio til feltet,
er ikke nødvendigvis mere tillidsskabende, hvilket må anses som værende et paradoks set i
lyset af, at tillid er et mål for social kapital og evnen til at samarbejde (Svendsen & Svendsen,
2006: 62), hvor gode samarbejdsevner, i det juridiske felt anses som en forudsætning for at
modtage anerkendelsen som forælder.
69
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Samarbejdet med Statsforvaltningen opleves af fædre som værende overvejende negativt.
Særligt fædre mellem 30 og 39 år med en mellem lang eller lang uddannelse, er slet ikke
tilfredse med bopæls- og samværsordning, og har, som følge af deres erfaringer med
Statsforvaltningen fået, mindre tillid til de offentlige institutioner. Den brobygning, som
fædrene forventede få hjælp til i Statsforvaltningen, opleves i flere tilfælde som værende
ikke eksisterende. Derimod opleves en sagsbehandling, som har fokus på det juridiske med
henblik på en hurtig løsning. Fædrene oplever i den forbindelse, at deres fortælling i
Statsforvaltningen ikke anses for at have den samme legitimitet som mødrenes, da
definitionen af en bopælsforælder er
bundet op på en kraftig kulturel og symbolsk kapital,
hvor Staten favoriserer en bestemt form for organisering af familien.
Fædrene har større
tilbøjelighed end mødrene til at udtrykke en bevidsthed af resistens og manglende tillid til
sagsbehandlingen og loven. Fædrenes resistente bevidsthed udspringer af bevidstheden om
mangel på magt, en manglende følelse af at kunne drage fordel af en situation og en
oplevelse af, at de nuværende forhold er uretfærdige, og at dem med mere magt er
ansvarlige for denne urimelighed. Dermed er fædrenes retsbevidsthed ikke kun afhængig af
slutresultatet, men hænger i lige så høj grad sammen med det hele billede af interaktionen
og processen i mødet med de offentlige institutioner. Med andre ord er erfaringer med det
retslige system afhængig af fædrenes oplevelse af en fair og værdig behandling fra en
myndighed, som fremstår neutral, ærlig og lyttende.
Med udgangspunkt i de erfaringer fædrene har gjort sig med de offentlige institutioner, kan
det konkluderes, at fædrene oplever en favorisering af mødrene i sagsbehandling og en
ud ø t i g af lo e , h o
fo ælde
do i e e
eda ejde es ha itus og feltets fo fo ståelse af de gode
ødet og udfaldet af ø e es opæls-
og samværsordning. I den
sammenhæng oplever fædrene sig sat ud på sidelinjen, hvor deres omsorg for barnet
betragtes som sekundær og ikke påtænkes den samme betydning som mor. Skematiseringen
af forældrene som bopæls- eller samværsforælder er afgørende for den tid, forældrene har
sammen med barnet og den hjælp, som de kan modtage efterfølgende. Bopælsforælderen,
som oftest er moderen (89 pct.), modtager økonomisk støtte fra Staten og
samværsforælderen, bliver tilbudt psykologisk hjælp og inddrages aktivt i barnets dagligdag i
dagtilbud, skole og de beslutninger, der skal træffes omkring barnet. Samværsforælderen,
som oftest er faderen, skal derimod betale til bopælsforælderen, bliver ikke tilbudt hjælp og
70
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
skal selv være meget opsøgende i forhold til at få informationer omkring barnets dagligdag i
dagtilbud, skole osv. Samværsforælderen kommer derfor til at stå med en oplevelse af at
være sat ud på sidelinjen i forhold til barnet og dets dagligdag. Forældreansvarsloven samt
en oplevelse af at Statsforvaltningen generelt har en kulturel forståelse af kvinden som
primær omsorgsperson for barnet er medvirkende til, at flere fædre mister kontakten til
barnet/ børnene i længere perioder enten fordi; 1) At bopælsforælderen nægter
samværsforælderen samvær 2) At fædrene giver op, da kampen opleves som ulige i kraft af
den kulturelle forståelse af forældrerollen, som eksisterer i et felt, som opleves at være
domineret af kvinder. Dermed kommer oplevelsen af faderrollen til at bære præg af, at være
degraderet til
e
øko o iske o so gsgi e
, hvor tiden, samværet og nærværet mellem
far og barn ikke tillægges samme værdi som relationen mellem mor og barn. Med
udgangspunkt i dette resultat ville det være interessant, at undersøge de offentlige
institutioners forforståelse af forældrerollen, opdragelsesværdier og kønsroller, samt hvilken
betydning det eventuelt ville have sagsbehandlingen og billedet af manden som værende
aktivt deltagende i deres børns liv, også efter samlivsophør.
71
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0073.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
9. Litteraturliste
Antoft, Rasmus og Trine Lund Thomsen (2002)
Nå li sfo tælli ge li e e so iologisk
etode i
Liv, fortælling, tekst
af Michael Hviid Jacobsen, Søren Kristiansen og Annick Prieur
(red). Aalborg Universitetsforlag.
Amato, Paul R. (2000)
The Consequences of Divorce for Adults and Children
.
Journal of
Marriage and the Family, Vol. 62, No. 4, pp. 1269-1287.
Arendell, Terry (1992)
The Social Self as Gendered: A Masculinist Discourse of Divo
e .
Symbolic Interaction Volume 15, Issue 2, pages 151–181, summer 1992
Bourdieu, Pierre (1997)
Af praktiske grunde.
Hans Reitzels Forlag, København.
Bourdieu, Pierre & Loic Wacquant (1996)
Refleksiv sociologi
. Hans Reitzels Forlag,
København.
Bourdieu, Pierre (1986)
The fo e of la
i
Hastings Law Journal.
Vol. 38, pp. 814-53
Bryman, A. (2007
Integrating quantitative and qualitative research: how is it done?
SAGE
Publications London, Thousand Oaks, CA and New Delhi) vol. 6(1) 97 - 113.
http://studysites.sagepub.com/bjohnsonstudy/articles/Bryman.pdf
Co le , J. M., O’Ba , W. M. & Lind,
E. A. (1978)
The Power of Language: Presentational
St le i the Cou t oo
in Duke Law Journal. Vol. 78: 1375-1399.
Cooper, D. (1995)
Lo al Go e
e t Legal Co s ious ess i the Shado of Ju idifi atio
Journal of Law and Society. Vol. 22(4): 506-26 = 20 p.
Co a , D.
Legal Co s ious ess: So e O se atio s
in Modern Law Review. Vol.
67(6): 928-958 = 30 p.
Dalberg-Larsen, Jørgen (2013): Habermas og den moderne stats krise, i Hammerslev, Ole &
Madse , Rask Mikael,
Retssociologi- klassisk og moderne perspektiver
Ha s Reitzels Fo lag
Danmarks Statistik (2006)
Procentvis fordeling af familietype fordelt på barnets alder,
http://www.si-
folkesundhed.dk/Statistik/Noegletal%20boern/Baggrundsforhold/Familietyper.aspx
Deding Mette, Lausten Mette, Andersen Angelo (2006)
Børnefamiliernes balance mellem
familie og arbejdsliv
, København, Socialforskningsinstituttet.
Dencik Lars,
Jø ge se S hultz Pe , So
e Dio
,
Fa ilie og ø i e op udstid
,
1. udgave, 1 opslag, Hans Reitzels Forlag.
Do zelot, Ja ues
,
The poli i g of fa ilies
, New York: Pantheon Books.
72
in
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0074.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
E gel, D. M.
Origin Myths: Narratives of
Autho it , Resista e, Disa ilit , a d La
Law and Society Review. Vol. 27(4): 785-826 = 41 p.
in
E i k, P.S. & Susa S.
Conformity, Contestation, and Resistance: An Account of Legal
Co s ious ess
in New England Law Review. Vol. 26(3):731-50 = 29 p.
Ewick, P. & Silbey, S.S. (1998)
The Common Place of Law: Stories from Everyday Life.
Chicago:
University of Chicago Press, pp. 3-14, 33-53 = 31 p.
Familiestyrelsen (2011)
E alue i g af fo æld ea s a slo e
https://ast.dk/filer/born-og-
familie/foraeldremyndighed-og-samvaer/evaluering_af_foraeldreansvarsloven_01.pdf
Felstiner, W. & Sarat, A
Law and Strategy
i the Di o e La
Society Review.
Vol. 20(1): 93-134.
e 's Offi e
in
Law &
Forælderansvarsloven;
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164267
FN´s Børnekonvention;
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837
Friðriksdóttir, Hrefna (2015),
Nordic family law: new framework
–
new fatherhoods
, I
Eydal, Björk Gudny, Rostgaard, Tine (2015),
Fatherhood in the Nordic welfare states
–
Co pa i g a e poli ies a d p a ti e
, Policy Press, University of Bristol
Ga field, C. F., & Isa o, A.
,
Fathers and the well-
hild isit ,
Pediatrics, 117, 637-645.
Goffman, Ervin (1974),
Vårt rollespil til daglig
–
En studie i hverdagslivets dramatikk
. Norsk
udgave, Dreyers Forlag, Oslo.
Heywood, C. (2004)
Ba do
København: Hans Reitzels Forlag.
Hammerslev, Ole. &
Ha se , Je s. A holtz.
Bourdieu og Staten
,
i Praktiske Grunde.
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab. Vol. 1-2, s. 11-32.
Hjort, Katrin, Nielsen, Baagøe, Steen (2001),
Mænd og Omsorg,
1. udgave, 1. oplag, Hans
Reitzels Forlag, København.
Howard, K. S., Burke Lefever, J. E., Borkowski, J.G.,
& Whit a , T. L.
Fathe s’
influence in the lives of child
e ith adoles e t othe s ,
Journal of Family Psychology, 20,
468- 476.
Højberg, Henriette (2004):
He e eutik
, i: Fuglsang, L. & P. B. Olsen (red.):
Vide ska steo i i
samfundsvidenskaberne
. F ede iks e g: Roskilde U i e sitetsfo lag.
Hull, K.E.
The Cultural Power of Law and the Cultural Enactment of Legality: The Case
of Sa e Se Ma iage
in Law and Social Inquiry. Vol. 28(3): 629-58 = 29 p.
73
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Järvinen, Margaretha (2007):
Pierre Bourdieu
i Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red.),
Klassisk og ode e sa fu dsteo i
, 4. udgave, Hans Reitzels Forlag.
Jørgensen, Anja (2008):
Hermeneutik, fænomenologi og interaktioniske
–
tre sider af
sa
e sag
, i: Jacobsen,
M. H. & K. P i gle ed. :
At forstå det sociale
. Kø e ha :
Akademisk Forlag.
Kvale, Steinar, Brinckmann, Svend (2009)
Interview, introduktion til et håndværk,
2. udgave:
Hans Reitzels Forlag.
Kvale, Steiner (2003)
Interview,
Hans Reitzels Forlag, København.
Le i e, K., Melle a, V.
Strategizing the Street: How Law Matters in the Lives of
Women in the Street-Le
el D ug E o o
in Law & Social Inquiry. Vol. 26(1):169-207 = 38 p.
Lipsky Michael (2010),
Street level Bureaucracy - Dilemmas of the individual in public
services,
Russell Sage Foundation.
Lorentzen, Jørgen (2012). Fra farskapets historie i Norge: 1850
–
2012. Oslo:
Universitetsforlag.
Me , S.E.
Concepts of Law and Justice among Working-Class Americans: Ideology
as Cultu e
in Legal Studies Forum. Vol. 9(59): 59-70 = 11 p.
Mik-Meyer, Nanna og Kaspar Villadsen (2007)
Magtens former
,
Hans Reitzels Forlag,
København.
Münster K. (2012)
Spørgeskemaundersøgelser
, I: S. Vallgårda og L. Koch (red.),
Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab,
Munksgaard, København, 4. udgave, side 283
–
302.
Nielse , Baagø , Stee , Weste li g, Alla
Fathering as a learning process: breaking
e g ou d i fa il te ito
I Eydal, Björk Gudny, Rostgaard, Tine (2015),
Fatherhood in
the Nordic welfare states
– Co pa i g a e poli ies a d p a ti e
, Policy Press, University of
Bristol.
Oftung, Knud (2009)
Skilte fedre - Omsorg, mestring og livskvalitet ,
Avhandling levert for
graden Philosophiae Doctor (PhD) i sosiologi Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi. Det
samfunnsvitenskapelige fakultet, Universitetet i Oslo.
Olsen, H. (2005)
Fra spørgsmål til svar. Konstruktion og kvalitetssikring af
Spørgeskemadata
,
København, Akademisk Forlag.
Ottosen, Heide, Mai, Stage Sophie (2012)
Delebørn
, København 2012, SFI
–
Det nationale
forskningscenter for velfærd.
74
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0076.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Politikken (11. marts, 2014, kl. 12.16),
Fædre skal ligestilles med mødre - også for barnets
skyld,
http://politiken.dk/debat/ECE2230882/faedre-skal-ligestilles-med-moedre---ogsaa-
for-barnets-skyld/
Reinicke Kenneth (2013)
Mænd
–
Køn under forvandling
, Aarhus universitetsforlag.
Riis, O.
Metode på t æ s
Jurist og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave.
Sarkadi, A., Kristiansson, R., Oberklaid,
F., & B e e g, S.
Fathe s’
involvement and
hild e ’s de elop e tal out o es: a s ste ati e ie of lo gitudinal
studies
Acta
Pædiatrica, 97, 153–158.
Sarat, A. & Kearns, T.R. (1995)
Law in Everyday Life
,
Ann Arbor: University of Michigan
Press, pp. 1-9, 21-61 = 49 p.
Sarat, A. (1990)
The Law is All Over: Power, Resistance, and the Legal Consciousness of the
Welfare Poor
i
Yale Journal of Law and the Humanities. Vol. 2: 343-79 = 36 p.
Svendsen, Tinggaard, Gert & Svendsen Haase, Lind, Gunnar (2006),
Social kapital
–
En
introduktion,
1.udgave, 1. opslag. Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, Anders Berg (kap.5)
Hermeneutik og Fænomenologi
i Jacobsen, Hviid, Michael,
Rasmussen-Lippert, Kasper, Nedergaard Peter (2010):
Videnskabsteori i statskundskab,
sociologi og forvaltning,
Hans Reitzels Forlag. Pp: 147-167.
Te di a , R.
The fo e of la : T a slato ’s I t odu tio
Vol. 38, pp. 805-13.
i
Hastings Law Journal.
Tænketanken VM
–
Viden om Mænd (2011),
30 forslag
–
En politik for drenge og mænds
ligestilling,
Udvidet udgave inkl. baggrundspapirer
Yin, Robert K. 1989:
Case study: design and methods,
SAGE Publications Inc, 5. edition
75
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0077.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag
Bilag 1
–
Spørgeskema
Velkommen til min spørgeundersøgelse
Denne spørgeundersøgelse indgår som en del af dataindsamlingen i forbindelse med mit
afsluttende speciale som Kandidat i Cultural Sociology in Law, Power and Social Justice,
Syddansk Universitet. Specialet omhandler primært mænds erfaringer og samarbejde med
offentlige institutioner i forbindelse med sagsbehandlingen, samt udfaldet af deres børns
bopæls
–
og samværsordning. Denne spørgeundersøgelse indgår som en del af
dataindsamlingen i forbindelse med mit afsluttende speciale som Kandidat i Cultural
Sociology in Law, Power and Social Justice, Syddansk Universitet i Esbjerg. Da litteraturen
omkring dette emne er temmelig begrænset ønsker jeg at indsamle både mænd og kvinders
erfaring som jeg håber at Jer der har erfaringerne vil være mig behjælpelig med, ved at
udfylde spørgeskemaet.
Besvarelsen er anonym. Skemaet indeholder 30 spørgsmål og tager ca. 15 minutter at besvare.
Jeg vil på forhånd sige mange tak fordi du vil dele dine erfaringer ved at deltage i min
spørgeundersøgelse.
Baggrund
På side 1 vil du blive spurgt til dit køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, årsindkomst og hvilken by du
bor i.
Baggrund
* 1. Hvad er dit køn
฀
฀
Mand
Kvinde
* 2. Hvad er din alder?
* 3. Hvad er din højeste fuldførte uddannelse?
฀
฀
฀
฀
Folkeskolen (7 -10 års skolegang)
Almen gymnasial uddannelse (gymnasium, Hhx /Htx, HF)
Erhvervsuddannelse (Håndværker uddannelse, Hg, Efg)
Videregående uddannelse, kort eller mellemlang (1 - 4 år)
76
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0078.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
฀
Lang videregående uddannelse (5 år og derover)
* 4. Hvad er din nuværende beskæftigelse?
* 5. Hvad er din indkomst?
฀
฀
฀
฀
฀
0 - 149.999 kr.
150.000 - 249.999 kr.
250.000 - 399.999 kr.
400.000 - 600.000 kr.
600.000 + kr.
* 6. Hvilken kommune bor du i?
Forældrerollen
* 7. Hvor mange børn har du?
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10+
* 8. Hvad er alderen på dine børn?
* 9. Hvor meget betyder dit forældreskab til dine børn?
฀
฀
฀
฀
Det har ingen betydning
Begrænset betydning
Det har betydning
Det har en stor betydning
* 10. Hvor lang tid siden er det, du blev skilt eller samlivet med den anden forælder til dit barn /
børn
77
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0079.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
ophørte?
* 11. Var det dig eller din ægtefælle / partner, der ønskede skilsmisse eller samlivsophør?
฀
฀
฀
Det var mig som ønskede skilsmisse/ samlivsophør
Det var min partner som ønskede skilsmisse / samlivsophør
Det var en fælles beslutning
* 12. Hvor længe var i gift eller varede jeres samliv?
* 13. Hvordan oplevede du skilsmissen eller samlivsophøret med moderen / faderen til dine børn
฀
฀
฀
฀
฀
Meget positivt
Positivt
Hverken positivt eller negativt
Negativt
Meget negativt
Beskriv kort hvorfor det var Positivt / negativt
* 14. Hvor mange timer i ugen oplevede du at være i dine børns liv før skilsmissen eller
samlivsophøret?
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
1 - 3 timer i ugen
4 - 8 timer i ugen
9 - 15 timer i ugen
15 - 20 timer i ugen
21 - 30 timer i ugen
31 - 40 timer i ugen
41 - 50 timer i ugen
51 - 60 timer i ugen
61 - 70 timer i ugen
71 - 80 timer i ugen
80 +
Andet (angiv venligst)
* 15. Hvor mange timer i ugen oplevede du at være i dine børns liv efter skilsmissen eller
samlivsophøret?
฀
฀
1 - 3 timer i ugen
4 - 8 timer i ugen
78
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0080.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
9 - 15 timer i ugen
15 - 20 timer i ugen
21 - 30 timer i ugen
31 - 40 timer i ugen
41 - 50 timer i ugen
51 - 60 timer i ugen
61 - 70 timer i ugen
71 - 80 timer i ugen
80 +
Andet (angiv venligst)
* 16. Hvordan er den nuværende samværsordningen? fx 7 / 7 ordning, hver anden weekend, en
fast ugedag om ugen m.m.
Kontakten til de offentlige institutioner i sagsbehandlingen og udfaldet af
bopæls- / samværsordning
Spørgsmålene er målrettet din oplevelse af samarbejdet / kontakten til de offentlige institutioner/
professionelle aktører i forbindelse med sagsbehandlingen og udfaldet af samværsordning. Det kan
fx være Statsforvaltningen, advokat, socialrådgiver eller politiet
* 17. Hvilke offentlige institutioner / professionelle aktører har været involveret i
sagsbehandlingen og udfaldet af samværsordning? Her kan du sætte kryds i flere kategorier.
฀
฀
฀
฀
฀
฀
฀
Statsforvaltningen
Advokat
Socialrådgiver
Politi
Skole
Daginstitutionen
Andet (angiv venligst)
* 18. Hvordan har du oplevet samarbejdet med de offentlige institutioner / professionelle aktører i
forbindelse med sagsbehandlingen af bopæls- og samværsordning?
฀
฀
฀
฀
฀
Meget positivt
Positivt
Hverken positivt eller negativt
Negativ
Meget negativ
Uddyb meget gerne her
79
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0081.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
19. Giv gerne et eksempel på positive ting i samarbejdet med de offentlige institutioner/
professionelle
aktører i forbindelse med bopæls- og samværsordning?
20. Giv gerne et eksempel på negative ting i samarbejdet med de offentlige institutioner/
professionelle aktører i forbindelse med samværsordning?
* 21. Har du i forbindelse med afgørelse om bopæls- / samværsordning søgt rådgivning / hjælp i
frivillige
foreninger fx Foreningen far, Samvær og Børn?
฀
฀
Ja
Nej
Hvis ja - hvilken frivillig forening har du gjort brug af?
* 22. Har børnene selv haft indflydelse på deres bopæls- og samværsordning efter skilsmissen /
samlivets ophør?
฀
฀
Ja
Nej
uddyb gerne
* 23. Er du tilfreds med udfaldet af samværsordningen?
฀
฀
฀
I høj grad
I nogen grad
Slet ikke
Uddyb gerne
80
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0082.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
* 24. Er du tilfreds med udfaldet af dine børns bopælsordning?
฀
฀
฀
I høj grad
I nogen grad
Nej, slet ikke
Uddyb gerne
* 25. Bor du i dag sammen med en ny ægtefælle eller partner?
฀
฀
Ja
Nej
* 26. Når du tænker på dit eget forløb omkring skilsmissen eller samlivsophør, oplever du så, at
processen med de offentlige myndigheder fx Statsforvaltningen, advokaten, socialrådgiveren,
favoriserer det ene køn?
฀
฀
฀
฀
฀
Nej
Kvinder bliver meget favoriseret
Kvinder bliver lidt favoriseret
Mænd bliver meget favoriseret
Mænd bliver lidt favoriseret
Uddyb gerne
* 27. Oplever du, at der lovgivningsmæssigt er en favorisering af kvinden / manden i forbindelse
med
bopæls- og samværsordning?
฀
฀
฀
฀
฀
Nej
Kvinder bliver meget favoriseret
Kvinder bliver lidt favoriseret
Mænd bliver meget favoriseret
Mænd bliver lidt favoriseret
Uddyb gerne
* 28. Oplever du at sagsbehandlingen af bopælsret / samværsordningen lever op til den gældende
lovgivning, herunder forældreansvarsloven?
81
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0083.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
฀
฀
฀
Ja
Nej
Ved ikke
Andet (angiv venligst)
* 29. Har forløbet omkring din skilsmisse eller samlivsophør og sagsbehandlingen, samt udfaldet af
børnenes bopæls- og samværsordning givet dig mere eller mindre tillid til offentlige institutioner?
฀
฀
฀
Ingen forandring i tillidsniveau
Mindre tillid
Mere tillid
Uddyb gerne her
30. Generelt, hvordan er dit syn på ligestilling i forhold til bopæls- og samværsordningen omkring
børnene?
Mulighed for interview
I forbindelse med dette spørgeskema vil jeg gerne supplere mine data med interview. I den
forbindelse søger jeg personer der kunne have interesse i at blive interviewet omkring
Forældrerollen før og efter skilsmissen / samlivsophør og samarbejdet med de
offentlige institutioner i forbindelse afgørelsen af børnenes bopæl- / samværsordning.
Interviewet vil foregå som enkelt interview af ca. en times varighed. Kunne det have interesse er du
meget velkommen til at udfylde nedenstående kontakt oplysninger.
31. Navn:
32. Telefon nummer:
33. E- mail adresse
Tryk på "Færdig" for at sende spørgeskemaet. Mange tak for hjælpen
82
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 2
–
Henvendelse til foreningerne
Henvendelsen til foreningen far
Jeg henvender mig fordi jeg er ved at skrive mit speciale omkring fædres erfaringer med de
offentlige institutioner i forbindelse med deres børns bopæls- og samværsordning. Et emne
som jeg særligt blev opmærksom på da jeg arbejde som samværskonsulent og oplevede
forskellen i hvor meget fædre og mødre skulle præstere i forhold til at få udvidet deres
samvær. Derfor har jeg igennem det sidste år læst, og undersøgt hvad der ligger omkring
emnet - og taget opfordringen om at undersøge fædres erfaring med de offentlige systemer,
som Tænketanken - Viden om mænd i nogle anbefalinger efterlyser en viden om.
Jeg har udarbejdet et spørgeskema, som jeg vil høre om det var muligt at poste på
foreningen fars Facebook side - da jeg har en forestilling om at der er en masse viden og
håbe på at der er nogen som vil være behjælpelig.
Jeg vedhæfter lige spørgeskemaet, så du kan se om det er noget du tænker er ok at poste.
Mange hilsner
Patrizia
Henvendelsen til foreningen mor og mødrehjælpen
Jeg henvender mig til jer, da jeg pt. er ved at skrive mit speciale i Cultural Sociology in Law,
Power and Sociale Justice, som primært omhandler fædres erfaringer med de offentlige
institutioner i forbindelse med deres børns bopæls- og samværsordning. Men for at skabe et
mere nuanceret billede vil jeg rigtig gerne også have kvindernes perspektiv og erfaringer
med og derfor indsamler jeg data fra begge køn. Jeg vil derfor høre om det er muligt at poste
et spørgeskema på jeres Facebook side, da jeg tænker at der måske er nogen som har
erfaring med dette emne, og kunne have lyst til at være behjælpelig med at dele deres
viden. Jeg vedhæfter lige linket til spørgeskemaet så I kan se nærmere på det hvis det
eventuelt kunne have interesse.
Mange hilsner
Patrizia
83
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 3
–
Postering på Facebook
Jeg er ved at skrive mit speciale i Cultural Sociology in Law, Power and Sociale Justice, som
primært omhandler fædres erfaringer med de offentlige institutioner i forbindelse med
deres børns bopæls- og samværsordning. For at skabe et mere nuanceret billede vil jeg rigtig
gerne have mænd og kvindernes perspektiv og erfaringer med og derfor indsamler jeg data
fra begge køn.
Jeg håber at de af Jer som har erfaringer med fx Statsforvaltningen, socialrådgivere osv. i
forbindelse med Jeres børns bopæls- og samværsordning med far / mor, vil være behjælpelig
med at dele Jeres viden og erfaringer ved at udfylde spørgeskemaet. Besvarelsen er anonym
og tager ca. 15 min. På forhånd tusind tak for hjælpen. Mange hilsner Patrizia
84
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0086.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 4
–
Interviewguide
Inden samlivsophør
1. Kan du fortælle lidt om det samliv du havde med barnets Mor / far inden
2. Hvordan var forældrerollen fordelt imellem jer? Fx fortæl om en typisk dag i forhold
til omsorgsopgaver
–
madlavning, skifte, købe tøj, at hente og bring, lege osv.
Samlivsophør
3. Hvordan oplevede du at blive skilt /samlivsophør?
4. Kan du fortælle lidt om den proces der var i forhold til at blive enige om børnenes
bopæls og samværsordning?
Kontakten og samarbejdet med Statsforvaltningen
5. Hvordan oplevede du kontakten og samarbejdet med Statsforvaltningen
6. Hvilken betydning har det haft for forældrerollen?
85
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0087.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 5
–
Beregninger på gennemsnitsalder for de deltagende fædre og
mødre
BILAGSTABEL 5.1 - Gennemsnitalder, fædre
N
Mean
Median
Minimum
Maximum
Sum
Valid
Missing
127
0
40,28
39,00
23
59
5115
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
BILAGSTABEL 5.2 - Gennemsnitsalder, mødre
Hvad er din alder?
N
Mean
Median
Mode
Variance
Minimum
Maximum
Sum
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Valid
Missing
108
0
39,16
39,50
40
61,760
22
67
4229
86
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0088.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 6
–
Antal år for samliv
BILAGSTABEL 6.1 - Antal år for samliv, fædre
Mænd
N
Valid
Missing
Mean
Median
Minimum
Maximum
Sum
127
108
7,20
6,00
0
24
915
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
BILAGSTABEL 6.2 - Antal år for samliv, mødre
kvinder
N
Valid
Missing
Mean
Median
Minimum
Maximum
Sum
107
128
7,31
6,00
0
22
782
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
87
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0089.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 7
–
Procentvis fordeling af antal børn og gennemsnitlig antal børn
BILAGSTABEL 7.1 - Procentvis fordeling af antal børn, fædre
Hvor mange børn har du?
Frequency
Valid
1
2
3
4
Total
55
47
20
5
127
Percent
43,3
37,0
15,7
3,9
100,0
Valid Percent
43,3
37,0
15,7
3,9
100,0
Cumulative
Percent
43,3
80,3
96,1
100,0
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
BILAGSTABEL 7.2 - Antal børn i gennemsnit, fædre
N
Valid
Missing
127
0
1,80
2,00
1
,846
,715
1
4
229
Mean
Median
Mode
Std. Deviation
Variance
Minimum
Maximum
Sum
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
88
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0090.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
BILAGSTABEL 7.3 - Procentvis fordeling af antal børn, mødre
Hvor mange børn har du?
Frequency
Valid
1
2
3
4
5
6
Total
42
32
21
8
4
1
108
Percent
38,9
29,6
19,4
7,4
3,7
,9
100,0
Valid Percent
38,9
29,6
19,4
7,4
3,7
,9
100,0
Cumulative
Percent
38,9
68,5
88,0
95,4
99,1
100,0
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
BILAGSTABEL 7.4 - Antal børn i gennemsnit, mødre
N
Valid
Missing
108
0
2,10
2,00
1
1,363
1
6
227
Mean
Median
Mode
Variance
Minimum
Maximum
Sum
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
89
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0091.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 8
–
Hvor stor betydning har dit barn
BILAGSTABEL 8.1
–
hvor stor betydning har dit barn
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
90
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0092.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 9 - Logistik Regression af fædres oplevelse af samarbejdet med de
offentlige institutioner
BILAGSTABEL 9.1
Case Processing Summary
Unweighted Cases
a
Selected Cases
Included in Analysis
Missing Cases
Total
Unselected Cases
Total
N
127
0
127
0
127
Percent
100,0
,0
100,0
,0
100,0
a. If weight is in effect, see classification table for the total number
of cases.
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
BILAGSTABEL 9.2
Dependent Variable Encoding
Original Value
Meget negativt, negativt
Hverken positivt eller
negativt, meget positivt,
positivt
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Internal Value
0
1
91
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0093.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
BILAGSTABEL 9.3
Categorical Variables Codings
Parameter coding
Frequency
Hvad er din
indkomst?
0 - 149.
150.000
250.000
400.000
600.000
Aldersopdeling
22 år - 29 år
30 år - 39 år
40 år - 67 år
Samlivsophør
Mindre end 2 år
2 år - 5 år
over 5 år
Uddannelsesnivea Folkeskole, gymnasial,
u2
erhvervsuddannelse
mellem eller lang
videregående uddannelse
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
(1)
1,000
,000
,000
,000
,000
1,000
,000
,000
1,000
,000
,000
1,000
,000
(2)
,000
1,000
,000
,000
,000
,000
1,000
,000
,000
1,000
,000
(3)
,000
,000
1,000
,000
,000
(4)
,000
,000
,000
1,000
,000
8
21
46
40
12
28
43
56
49
41
37
67
60
92
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0094.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
BILAGSTABEL 9.4
Variables in the Equation
B
S
uddannelsesniveau_recoded
t
(1)
e
Aldersopdeling
p
aldersopdeling(1)
aldersopdeling(2)
1
Samlivsophør
a
Samlivsophør(1)
Samlivsophør(2)
Hvaderdinindkomst
Hvaderdinindkomst(1)
Hvaderdinindkomst(2)
Hvaderdinindkomst(3)
Hvaderdinindkomst(4)
Constant
-,948
-2,054
-,106
-,649
-1,571
1,152
1,097
,789
,815
,790
,659
S.E.
,511
Wald
1,665
7,262
1,522
,206
,298
,085
,607
,561
,579
,614
6,289
,136
,307
,265
,019
6,065
,678
3,509
,018
,634
3,953
df
1
2
1
1
2
1
1
4
1
1
1
1
1
Sig.
,197
,026
,012
,713
,858
,607
,890
,194
,410
,061
,893
,426
,047
,387
,128
,899
,523
,208
1,347
1,088
4,582
1,229
Exp(B)
1,934
a. Variable(s) entered on step 1: uddannelsesniveau_recoded, aldersopdeling, Samlivsophør,
Hvaderdinindkomst.
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
93
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0095.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 10
–
Logistik regression
–
Mødre oplevelse af samarbejdet med de
offentlige institutioner
BILAGSTABEL 10.1
Case Processing Summary
Unweighted Cases
Selected Cases
Included in Analysis
Missing Cases
Total
Unselected Cases
Total
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
N
108
0
108
0
108
Percent
100,0
,0
100,0
,0
100,0
BILAGSTABEL 10.2
Dependent Variable Encoding
Original Value
Meget negativt, negativt
Hverken positivt eller
negativt, meget positivt,
positivt
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Internal Value
0
1
94
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0096.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
BILAGSTABEL 10.3
Categorical Variables Codings
Parameter coding
Frequency
Hvad er din
indkomst?
0 - 149.
150.000
250.000
400.000
600.000
Aldersopdeling
22 år - 29 år
30 år - 39 år
40 år - 67 år
Samlivsophør
Mindre end 2 år
2 år - 5 år
over 5 år
Uddannelsesniveau
2
Folkeskole, gymnasial,
erhvervsuddannelse
mellem eller lang
videregående uddannelse
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
23
44
29
10
2
34
33
41
29
44
35
28
80
(1)
1,000
,000
,000
,000
,000
1,000
,000
,000
1,000
,000
,000
1,000
,000
(2)
,000
1,000
,000
,000
,000
,000
1,000
,000
,000
1,000
,000
(3)
,000
,000
1,000
,000
,000
(4)
,000
,000
,000
1,000
,000
95
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0097.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
BILAGSTABEL 10.4
Variables in the Equation
B
Step 1
a
uddannelsesniveau_recoded
(1)
Aldersopdeling
aldersopdeling(1)
aldersopdeling(2)
Samlivsophør
Samlivsophør(1)
Samlivsophør(2)
Hvaderdinindkomst
Hvaderdinindkomst(1)
Hvaderdinindkomst(2)
Hvaderdinindkomst(3)
Hvaderdinindkomst(4)
Constant
20,322
20,842
20,611
21,923
-20,930
28247,704
28247,704
28247,704
28247,704
28247,704
,353
-,048
,554
,509
-,393
-,484
,527
,520
,006
S.E.
,480
Wald
,000
,987
,556
,867
,685
,407
,009
3,859
,000
,000
,000
,000
,000
Df
1
2
1
1
2
1
1
4
1
1
1
1
1
Sig.
,990
,610
,456
,352
,710
,523
,926
,425
,999
,999
,999
,999
,999
669624981,301
1126618544,74
7
893662775,877
3320888906,23
5
,000
1,424
,954
,675
,616
Exp(B)
1,006
a. Variable(s) entered on step 1: uddannelsesniveau_recoded, aldersopdeling, Samlivsophør, Hvaderdinindkomst.
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
96
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0098.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 11
–
Logistisk regression
–
tillid til systemet
–
Fædre
BILAGSTABEL 11.1
Case Processing Summary
Unweighted Cases
Selected Cases
Included in Analysis
Missing Cases
Total
Unselected Cases
Total
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
N
127
0
127
0
127
Percent
100,0
,0
100,0
,0
100,0
BILAGSTABEL 11.2
Dependent Variable Encoding
Original Value
Mere tillid, Ingen forandring
i tillidsniveau
Mindre tillid
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Internal Value
0
1
BILAGSTABEL 11.3
Categorical Variables Codings
Parameter coding
Frequency
Hvad er
din
0 - 149.
150.000
8
21
46
40
12
28
43
56
67
60
(1)
1,000
,000
,000
,000
,000
1,000
,000
,000
1,000
,000
(2)
,000
1,000
,000
,000
,000
,000
1,000
,000
(3)
,000
,000
1,000
,000
,000
(4)
,000
,000
,000
1,000
,000
indkomst 250.000
?
400.000
600.000
Aldersop
deling
22 år - 29 år
30 år - 39 år
40 år - 67 år
Uddannel Folkeskole, gymnasial,
sesniveau erhvervsuddannelse
2
mellem eller lang
videregående uddannelse
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
97
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0099.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
BILAGSTABEL 11.4
Variables in the Equation
B
S
Aldersopdeling
t
aldersopdeling(1)
e
aldersopdeling(2)
p
uddannelsesniveau_recoded
(1)
1
a
Hvaderdinindkomst
S.E.
,688
,618
,569
Wald
5,180
5,160
1,311
1,594
5,031
df
2
1
1
1
4
1
1
1
1
1
Sig.
,075
,023
,252
,207
,284
,098
,055
,053
,104
,076
Exp(B)
,210
,493
,488
-1,562
-,707
-,718
Hvaderdinindkomst(1)
Hvaderdinindkomst(2)
Hvaderdinindkomst(3)
Hvaderdinindkomst(4)
Constant
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
2,183
1,850
1,589
1,298
1,257
1,318
,964
,821
,798
,709
2,744
3,685
3,747
2,648
3,144
8,874
6,362
4,900
3,661
3,514
a. Variable(s) entered on step 1: aldersopdeling, uddannelsesniveau_recoded, Hvaderdinindkomst.
98
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0100.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Bilag 12
–
Logistisk regression - tillid til systemet
–
Mødre
BILAGSTABEL 12.1
Case Processing Summary
Unweighted Cases
Selected Cases
Included in Analysis
Missing Cases
Total
Unselected Cases
Total
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
N
108
0
108
0
108
Percent
100,0
,0
100,0
,0
100,0
BILAGSTABEL 12.2
Dependent Variable Encoding
Original Value
Mere tillid, Ingen forandring
i tillidsniveau
Mindre tillid
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
Internal Value
0
1
BILAGSTABEL 12.3
Categorical Variables Codings
Parameter coding
Frequency
Hvad er din
indkomst?
0 - 149.
150.000
250.000
400.000
600.000
Aldersopdeling
22 år - 29 år
30 år - 39 år
40 år - 67 år
Uddannelsesniveau2 Folkeskole, gymnasial,
erhvervsuddannelse
mellem eller lang
videregående
uddannelse
23
44
29
10
2
34
33
41
28
(1)
1,000
,000
,000
,000
,000
1,000
,000
,000
1,000
(2)
,000
1,000
,000
,000
,000
,000
1,000
,000
(3)
,000
,000
1,000
,000
,000
(4)
,000
,000
,000
1,000
,000
80
,000
99
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 83: Artikler og undersøgelser af fædres oplevelse af samarbejdet med de offentlige institutioner
1983997_0101.png
Patrizia Madsen
Syddansk Universitet, Esbjerg
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
BILAGSTABEL 12.4
Variables in the Equation
B
Step 1
a
Aldersopdeling
aldersopdeling(1)
aldersopdeling(2)
uddannelsesniveau_reco
ded(1)
Hvaderdinindkomst
Hvaderdinindkomst(1)
Hvaderdinindkomst(2)
Hvaderdinindkomst(3)
Hvaderdinindkomst(4)
Constant
-19,997
-19,760
-20,149
-20,777
21,078
28377,457
28377,457
28377,457
28377,457
28377,457
,447
,261
-,825
,553
,552
,509
S.E.
Wald
,675
,653
,224
2,623
1,822
,000
,000
,000
,000
,000
df
2
1
1
1
4
1
1
1
1
1
Sig.
,714
,419
,636
,105
,768
,999
,999
,999
,999
,999
,000
,000
,000
,000
1425507743,1
36
1,563
1,298
,438
Exp(B)
a. Variable(s) entered on step 1: aldersopdeling, uddannelsesniveau_recoded, Hvaderdinindkomst.
Kilde: spørgeskemaundersøgelse
100