Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 74
Offentligt
1977826_0001.png
November 2018
Rigsrevisionens notat om
Rigsrevisionens revisioner
af tilskudsadministrationen
på socialområdet i perioden
2002-2017
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
1977826_0002.png
Faktuelt notat til Statsrevisorerne
1
Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen
på socialområdet i perioden 2002-2017
12. november 2018
RN 304/18
Opsamling
På baggrund af en sag om formodet svindel med tilskudsmidler på socialområdet har
Rigsrevisionen gennemgået den revision, som er foretaget i perioden 2002-2017. Års-
revisionen rapporteres i en årlig beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet. Rigsrevisionen rapporterer også øvrige bemærkninger fra revisionerne di-
rekte til ledelsen i den reviderede virksomhed. Rigsrevisionen rapporterer desuden de
større undersøgelser i særskilte beretninger.
Gennemgangen af revisioner på socialområdet i perioden 2002-2017 viser, at Rigsrevi-
sionen i flere tilfælde har haft bemærkninger til administrationen af tilskudsmidlerne.
Det er bl.a. bemærkninger til skriftlige forretningsgange, opfølgningen på tilskudsmod-
tageres regnskaber og rapporter, kontrollen af udbetalinger, bogføringen af tilsagn og
tilgodehavender samt administrationen af brugerrettigheder til det tilskudsadministra-
tive system. Flere af bemærkningerne går igen over årene. Bemærkningerne er rap-
porteret i beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, i rappor-
ter til ledelsen og i særskilte beretninger til Statsrevisorerne.
Når sagen om formodet svindel er blevet fuldt belyst, og der foreligger en redegørelse
fra Børne- og Socialministeriet, vil Rigsrevisionen vurdere, om der er særlige forhold,
som Rigsrevisionen fremadrettet skal være mere opmærksom på i revisionen af til-
skudsmidler. Rigsrevisionen vil orientere Statsrevisorerne herom på et statsrevisor-
møde primo 2019. Rigsrevisionen skal gøre opmærksom på, at der af hensyn til den
politimæssige efterforskning kan være oplysninger, som ikke kan gengives.
I. Indledning
1. Rigsrevisor blev den 26. september 2018 i fortrolighed orienteret af departements-
chefen i Børne- og Socialministeriet om en sag om mistanke om groft underslæb i
Socialstyrelsen. Sagen omhandler formodet svindel med tilskudsmidler på socialom-
rådet i perioden 2002-2018. Det drejer sig – ifølge oplysninger fra Børne- og Social-
ministeriet – foreløbig om ca. 111 mio. kr. Det vurderes, at det mistænkte underslæb
primært kan henføres til satspuljen.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
1977826_0003.png
2
2. Børne- og socialministeren har sideløbende med den politimæssige efterforskning
i sagen om mistanke om groft underslæb igangsat 2 eksterne undersøgelser. Under-
søgelserne skal afdække, hvordan det har været muligt for en medarbejder at tilegne
sig midlerne i forbindelse med sit arbejde, og om der kan placeres et ansvar.
Den ene af de eksterne undersøgelser er en revisionsundersøgelse, som gennemfø-
res af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Undersø-
gelsen skal klarlægge, hvad der er sket, og hvordan et underslæb kunne ske. Den an-
den undersøgelse er en advokatundersøgelse, som gennemføres af Kammeradvoka-
ten. Formålet er at få en vurdering af, om der er grundlag for at placere et ansvar.
3. Statsrevisorerne har anmodet rigsrevisor om en skriftlig redegørelse om den revi-
sion, som Rigsrevisionen har gennemført af tilskudsadministrationen på socialområ-
det i perioden 2002-2017. Formålet er at give Statsrevisorerne et faktuelt overblik
over den årsrevision og it-revision, der er udført, og de beretninger, der er afgivet i
perioden. Statsrevisorerne blev mundtligt orienteret på statsrevisormødet den 10.
oktober 2018 om de udførte revisioner i årsrevisionen i perioden 2013-2017 og beret-
ninger afgivet siden 2002.
II. Baggrund
Rigsrevisionen reviderer, jf.
rigsrevisorlovens § 2, statens
regnskaber, regnskaber for in-
stitutioner, foreninger, fonde
mv., hvis udgifter eller regn-
skabsmæssige underskud
dækkes ved statstilskud eller
ved bidrag, afgift eller anden
indtægt i henhold til lovgivnin-
gen, og regnskaber for selv-
stændige forvaltningssubjek-
ter, der er oprettet ved lov.
Rigsrevisionen kan, jf. rigsrevi-
sorlovens § 4, kræve de regio-
nale regnskaber og regnska-
ber for virksomheder mv., der
modtager tilskud fra staten, til
gennemgang.
Rigsrevisionen påser, jf. rigs-
revisorlovens § 6, at regnska-
bet er undergivet betryggen-
de revision, at vilkårene for til-
skud er opfyldt, at midlerne er
anvendt i overensstemmelse
med givne bestemmelser, og
at der i øvrigt er taget skyldige
økonomiske hensyn.
4. Administrationen af tilskud på socialområdet har i perioden 2002-2018 skiftet
mellem organisatorisk at høre til i departementet eller i en styrelse. Tabel 1 viser den
organisatoriske placering af tilskudsadministrationen siden 2002.
Tabel 1
Organisatorisk placering af tilskudsadministrationen siden 2002
Periode
1. februar 2002 - 31. december 2007
1. januar 2008 - 31. marts 2010
1. april 2010 - 16. august 2015
17. august 2015 -
Organisatorisk placering
Departementet
Den Sociale Sikringsstyrelse (Sikringsstyrelsen)
Departementet
Socialstyrelsen (Servicestyrelsen skiftede den
15. december 2011 navn til Socialstyrelsen)
Kilde:
Børne- og Socialministeriet.
I 2012 oprettede det daværende Social-, Børne- og Integrationsministerium en enhed
i departementet – Puljestyring – som skulle varetage den økonomiske styring af pul-
jer og tilskud samt opsamle og videndele resultater og effekter. Enheden blev i 2015
overført til Socialstyrelsen. Socialstyrelsen har haft det samlede ansvar for admini-
strationen af tilskud siden august 2015 og siden 1. januar 2016 også for det tilskuds-
administrative system. I gennemgangen af revisionerne henviser vi til ministeriet,
uanset hvor tilskudsadministrationen organisatorisk har hørt til, medmindre det af
forståelsesmæssige hensyn er nødvendigt at nævne fx den konkrete styrelse.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
3
5. På socialområdet er en stor del af tilskuddene til institutioner, virksomheder og
specifikke projekter finansieret af satspuljemidler. Formålet med satspuljen er at for-
bedre vilkårene for de borgere, der modtager overførselsindkomster, og for de svage
grupper i samfundet. Børne- og Socialministeriet har oplyst, at Socialstyrelsen i 2017
udbetalte i alt ca. ¾ mia. kr. i satspuljemidler på Børne- og Socialministeriets område.
Udbetalingen er ikke nødvendigvis knyttet til bevillingen på finansloven for 2017, men
kan også relatere sig til tilsagn om tilskud, der er givet i tidligere år.
6. Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet og erklærer sig om ministeriernes regn-
skaber i den årlige beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet.
Resultaterne af revisionen og bemærkningerne i øvrigt rapporteres skriftligt og
mundtligt til ledelsen i den reviderede virksomhed. Statsrevisorerne har i beretningen
om bevillingskontrollen (beretning nr. 22/89) udtalt, at sikkerhedsmæssige, revisions-
faglige henstillinger fra Rigsrevisionen ubetinget og straks bør efterkommes.
Rigsrevisionen foretager også større undersøgelser, der rapporteres særskilt i beret-
ninger til Statsrevisorerne. Her udvælger vi konkrete områder til revision og konklu-
derer udelukkende på dette område.
7. Revisionen udføres sædvanligvis som en systemrevision, hvor vi efterprøver, om
virksomhedens interne kontrolforanstaltninger fungerer som forudsat, suppleret med
substansrevision. I substansrevisionen indgår bl.a. stikprøver sammen med andre ty-
per revisionshandlinger, så vi kan foretage en konklusion om revisionsemnet på det
område, som vi undersøger. Det kan fx være, at ministeriets regnskab ikke indehol-
der væsentlige fejl, at der ikke er væsentlige regelbrud på det undersøgte område, el-
ler at der på det undersøgte område er processer og systemer, der understøtter en
effektiv forvaltning.
Afgrænsning
8. Vi redegør for de revisioner, som Rigsrevisionen har udført i perioden 2002-2017.
Vi har gennemgået revisioner foretaget i årsrevisionen inkl. it-revisionen og afgivne
beretninger. Rigsrevisionen har i 2018 påbegyndt en finansiel revision af tilskud i So-
cialstyrelsen. Revisionen er – på grund af den verserende sag om formodet svindel
med tilskudsmidlerne – sat i bero.
I gennemgangen af de udførte revisioner har vi haft fokus på vores bemærkninger til
tilskudsadministrationen på socialområdet, uanset hvor ansvaret for administratio-
nen af tilskud har været placeret det pågældende år. Vi har redegjort for revisioner,
som er rapporteret i beretningerne om revisionen af statsregnskabet, og for revisio-
ner, der er rapporteret direkte til virksomhedernes ledelse. Revisioner, hvor vi ingen
bemærkninger har haft, er som udgangspunkt ikke beskrevet.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
1977826_0005.png
4
III. Revisioner med bemærkninger siden 2002
9. Rigsrevisionen har i perioden 2002-2017 gennemført en række revisioner på social-
området og området for tilskudsadministration. Vi har kategoriseret den udførte revi-
sion inden for en række emner. Tabel 2 viser en oversigt på tværs af årsrevisionen, it-
revisionen og de større undersøgelser. Tabellen viser også, hvilke år vi har haft be-
mærkninger inden for et revisionsemne, og om bemærkningerne fremgår af årets be-
retning om revisionen af statsregnskabet.
Tabel 2
Rigsrevisionens bemærkninger siden 2002 relateret til tilskudsadministrationen
Revisionsemne
Regnskabsår for bemærkninger
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Årsrevision
Skriftlige forretnings-
gange
Tilskudsmodtagers
regnskaber og
rapporter
Kontrol af udbetalinger
Bogføring af tilsagn
og tilgodehavender
samt afstemninger
It-revision
Risikovurderinger
Brugernes adgangs-
rettigheder
Større undersøgelser
(årstal for afgivelse)
Designfasen
Administrationsfasen
Opfølgningsfasen
1)
RS
1)
RS
1)
X
X
X
X
X
X
2)
X
X
2)
X
2)
X
2)
X
X
2)
X
2)
X
X
2)
X
X
X
X
X
X
X
2)
X
2)
X
X
2)
X
X
2)
X
X
X
X
X
2)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2)
I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2002 falder bemærkningerne ikke direkte inden for ét af de viste revisionsemner. I beretningen
om revisionen af statsregnskabet for 2004 er socialområdet ikke omtalt individuelt.
Bemærkningerne indgår også i beretningen om revisionen af statsregnskabet.
Kilde:
Rigsrevisionen.
Tabel 2 viser, hvornår der har været bemærkninger inden for udvalgte revisionsem-
ner, dvs. bemærkninger, hvor ledelsen i virksomheden skulle tage stilling til, hvilke
handlinger ledelsen ville igangsætte for at imødekomme bemærkningerne. Emnerne i
oversigten er ikke udtømmende, idet Rigsrevisionen også kan have haft bemærknin-
ger til andre revisionsemner inden for tilskudsadministrationen. Tabellen viser derfor
ikke alle Rigsrevisionens revisioner med bemærkninger, der er gennemført i perioden
2002-2017, om tilskudsadministrationen på socialområdet.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
5
Årsrevision
10. Tilskudsadministrationen på socialområdet er revideret i hovedparten af årene i
perioden 2002-2017. Tilskudsadministration er et bredt revisionsområde, og vi har
haft forskelligt fokus i perioden.
Vi omtaler ministeriets tilskudsadministration på det sociale område i beretningerne
om revisionen af statsregnskabet for 2002, 2004, 2011, 2013 og 2014. I 2004 var der
tale om en tværgående revision, hvor ministerierne ikke blev omtalt individuelt.
11. I 2002, 2003 og 2004 havde vi relativt få konkrete bemærkninger til tilskudsadmi-
nistrationen i den løbende og afsluttende revision. I 2002 anbefalede Rigsrevisionen
bl.a. at tilrette dokumentationsskemaet, som blev anvendt til regnskabsgennemgang,
efter bevillingens størrelse. I 2003 fandt vi forskelle i kvaliteten i sagsbehandlingen
inden for de forskellige puljer, bl.a. manglede enkelte sager kvitteringsbrev for mod-
tagelse af ansøgningen, og enkelte sager manglede oplysninger om, hvem der havde
foretaget gennemgang af regnskabsmaterialet. I 2004 forelå der i enkelte sager ikke
en nærmere begrundelse for, hvorfor det bevilgede beløb afveg fra det ansøgte.
Skriftlige forretningsgange
12. Skriftlige forretningsgange øger sikkerheden for en ensartet og økonomisk hen-
sigtsmæssig forvaltning af midlerne og forebygger tilsigtede og utilsigtede fejl. Ved
en revision undersøger vi derfor, om virksomheden har skriftlige forretningsgange, og
om disse indeholder dækkende beskrivelser. Vi undersøger fx, om regnskabsinstruk-
sen indeholder en hensigtsmæssig beskrivelse af forretningsgange ved udbetaling af
tilskud, herunder oplysninger om beslutningskompetence og ansvars- og opgavefor-
deling. Vi tester desuden udvalgte forretningsgange og interne kontroller, bl.a. ved
hjælp af stikprøver.
Rigsrevisionen har i 2008, 2011, 2013, 2014, 2015 og 2017 haft bemærkninger til mini-
steriets skriftlige forretningsgange på tilskudsområdet. Udvalgte bemærkninger er
omtalt i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2013.
13. I 2008 anbefalede Rigsrevisionen ministeriet at uddybe beskrivelsen af administra-
tionen af tilskudsordningerne og samle beskrivelserne i én sagsbehandlerinstruks.
Instruksen burde indeholde ansvars- og opgavefordeling om bl.a. behandling af an-
søgninger, udsendelse af tilskudsbreve, indberetning i det tilskudsadministrative sy-
stem og frigivelse af betalinger. Rigsrevisionen anbefalede også, at instruksen inde-
holdt opgaver og ansvar ved bl.a. udførte kontroller, gennemgang af regnskaber og
rapporter samt ved handlinger i forbindelse med tilbagebetalingskrav. Endelig be-
mærkede vi, at regnskabsinstruksen snarest burde ajourføres med oplysninger om
tilskudsforvaltningen. Ved opfølgningen i 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at regn-
skabsinstruksen ikke var blevet opdateret. Rigsrevisionen gentog derfor anbefalin-
gerne fra 2008 og anbefalede desuden, at ministeriets vejledninger og/eller regn-
skabsinstruks kom til at indeholde oplysninger om ansvars- og opgavefordeling, af-
stemning mellem det daværende tilskudsadministrative system og Navision (statsligt
decentralt økonomistyringssystem), og hvem der foretager gennemgang af udbeta-
lingslisterne.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
6
Faglige rapporter
Faglige rapporter er tilskuds-
modtagers afrapportering af
mål og resultater. Tilskuds-
yder stiller kravene til indhol-
det af rapporterne, fx detalje-
ringsniveauet.
14. I 2013, 2014 og 2015 bemærkede vi, at ministeriet manglede eller havde mangel-
fulde interne retningslinjer for krav til og behandling af de faglige rapporter fra til-
skudsmodtagerne. I 2017 bemærkede vi, at Socialstyrelsen ikke havde udarbejdet
beskrivelser af forretningsgange og interne kontroller på en række områder, herun-
der for tilskudsadministrationen. Styrelsen havde ikke ajourført regnskabsinstruksen
siden 2015. Revisionen medførte også en bemærkning om, at styrelsen var afhængig
af, at kun én medarbejder kendte til proceduren om udarbejdelse af afstemninger
mellem det tilskudsadministrative system og Navision.
Tilskudsmodtagers regnskaber og rapporter
15. Ministeriet skal som tilskudsyder føre tilsyn med, at tilskudsmidlerne er anvendt
efter hensigten og som forudsat i tilsagnet. Manglende opfølgning betyder bl.a., at det
ikke kan dokumenteres, om alle midlerne er brugt, eller om de er blevet anvendt efter
hensigten. Tilskudsmodtager skal derfor – inden for en fastsat tidsfrist – indsende et
(revideret) regnskab og en faglig rapport om bl.a. målopfyldelsen, og ministeriet skal
foretage en rettidig gennemgang af materialet. Revisionen medførte på dette område
bemærkninger til ministeriet i 2008, 2011, 2013, 2014, 2015 og 2016. Udvalgte bemærk-
ninger er omtalt i beretningerne om revisionen af statsregnskabet for 2011, 2013 og
senest for 2014, hvor sagen blev lukket.
16. I 2008, 2011 og 2013 havde ministeriet på grund af manglende systemunderstøttel-
se ikke et overblik over, hvilke eller hvor mange tilskudsmodtagere der ikke rettidigt
havde indsendt regnskaber og rapporter. Ministeriet rykkede heller ikke rutinemæs-
sigt tilskudsmodtagerne herfor. Ifølge de tilgængelige oversigter fra 2011 havde mini-
steriet i 2.600 sager ikke modtaget regnskab eller rapport fra tilskudsmodtager. I
2013 var tallet 1.400. Oversigternes ældste sager var fra 2004.
17. Ministeriet oplyste i 2008, at gennemgangen af regnskaberne var blevet nedprio-
riteret, bl.a. på grund af ibrugtagning af et nyt tilskudsadministrativt system og flyt-
ning af Tilskudskontoret fra departementet til den daværende Sikringsstyrelse. Mini-
steriet oplyste også, at ministeriet fremadrettet løbende ville udskrive og gennemgå
lister fra systemet over ikke modtagne og/eller gennemgåede regnskaber. Rigsrevi-
sionen konstaterede imidlertid i 2011, at regnskaberne og rapporterne i flere sager
først var gennemgået flere måneder efter modtagelsen.
18. Ved revisionen i 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at ministeriet over for tilskuds-
modtager stillede som betingelse, at tilskuddet helt eller delvist skulle tilbagebetales,
hvis fristen for at indsende regnskabet ikke var overholdt. Der måtte desuden ikke
udbetales tilskud eller rateudbetalinger, hvis fristen for at indsende regnskab eller
statusrapporter for tidligere udbetalinger ikke var overholdt. Vi bemærkede, at det
var vanskeligt for ministeriet at håndhæve disse betingelser, når regnskaberne ikke
blev gennemgået rettidigt. Rigsrevisionen anbefalede ministeriet at overveje, om ud-
betalingen i stedet skulle være knyttet til godkendelsen af regnskaber og rapporter.
19. Rigsrevisionen konstaterede under den løbende revision i 2014, at sagspuklen, der
var omtalt i 2011 og 2013, endnu ikke var nedbragt, og anbefalede derfor ministeriet
løbende at overveje, om der var afsat tilstrækkelige resurser til at løfte opgaven. Ved
den afsluttende revision i 2014 konstaterede Rigsrevisionen, at departementet nu
havde gennemgået de ubehandlede rapporter, og sagen blev lukket.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
7
20. Ved revisionen i 2014 og 2015 bemærkede vi desuden, at journalsystemet, som
fortsat lå i papirform, ikke i alle tilfælde var fuldt opdateret og manglede sagsakter.
Sagsakterne fandtes dog elektronisk på Puljeportalen. De manglende sagsakter i pa-
pirform gjorde det svært at konstatere, om der fx var sket systematisk opfølgning.
Brugen af sagsakter i papirform ophørte fra oktober 2015.
21. Rigsrevisionen bemærkede i 2016, at ministeriet ikke i alle tilfælde fulgte de inter-
ne retningslinjer ved gennemgangen af regnskaber og revisionsprotokoller. I flere til-
fælde havde ministeriet heller ikke dokumenteret, at ministeriet havde indhentet og
gennemgået revisionsprotokoller fra tilskudsmodtagerne.
Kontrol af udbetalinger
22. Kontrol af udbetalinger, herunder om der er etableret funktionsadskillelse, mind-
sker risikoen for fejludbetalinger og svig. Revisionen af ministeriets kontrol af udbeta-
linger sker derfor bl.a. gennem en test af forretningsgange for interne kontroller. Tes-
ten omfatter bl.a., om der er sikret funktionsadskillelse, så henholdsvis registrering af
tilsagn, godkendelse af tilsagn og godkendelse af udbetaling af tilskuddet foretages
af forskellige medarbejdere. Rigsrevisionen havde bemærkninger til ministeriets kon-
trol af udbetalinger i 2008, 2011 og 2013.
23. Ved revisionen i 2008 konstaterede Rigsrevisionen, at der kunne ske manuel ud-
betaling uden om det tilskudsadministrative system ved, at 2 sagsbehandlere kunne
sende en begæring om udbetaling direkte til regnskabssektionen. Ifølge ministeriets
regnskabsinstruks skulle begæringen være underskrevet af såvel sagsbehandleren
som kontorchefen. Rigsrevisionen anbefalede ministeriet at overholde denne bestem-
melse eller at ændre instruksen.
I 2008 skulle bankkontonumre – ifølge ministeriets interne retningslinjer – kontrolle-
res ved førstegangsudbetalinger, og hvis et kontonummer var ændret siden sidste
udbetaling. Bankkontonummeret for øvrige løbende betalinger blev ikke kontrolleret.
Ministeriet kunne dog hverken i 2008 eller 2011 dokumentere, hvilke kontonumre der
var kontrolleret, eller hvem der havde foretaget kontrollen. Det tilskudsadministrative
system kunne frem til juli 2008 udskrive en rapport over sager, hvor bankkontonum-
meret var blevet ændret, men ministeriet havde ikke anvendt denne mulighed. Efter
indførelsen af et nyt tilskudsadministrativt system i juli 2008 blev kontrollen af konto-
numre foretaget ved at sammenholde kontonumre på udbetalingsblanketter med
kontonumre på skærmbilledet. Ministeriet kontrollerede sjældent og ikke systema-
tisk de øvrige løbende betalinger.
Rigsrevisionen konstaterede desuden i 2008, at der ikke var kontrol af de beløb til
udbetaling, som sagsbehandleren havde indtastet i det tilskudsadministrative sy-
stem og sendt til godkendelse i regnskabsafdelingen. Rigsrevisionen anbefalede der-
for ministeriet at overveje, om en anden medarbejder skulle sammenholde de indtas-
tede beløb i det tilskudsadministrative system med oversigter over godkendte pro-
jekter for at sikre, at beløbene ikke blev ændret.
Puljeportalen
Puljeportalen er styrelsens
samlede overblik over puljer
og retningslinjer, vigtige tids-
frister, skabeloner, rapporter
m.m. for de enkelte puljer.
Funktionsadskillelse
Udbetalingsforretninger skal
tilrettelægges, så der etable-
res en personmæssig adskil-
lelse (funktionsadskillelse)
mellem den regnskabsmæssi-
ge registrering og betalingen,
jf. § 28 i bekendtgørelsen om
statens regnskabsvæsen.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
8
Statens Administration
Statens Administration er sta-
tens administrative service-
center for løn og regnskab.
24. Ved opfølgningen i 2013 konstaterede Rigsrevisionen, at ministeriet nu foretog en
kontrol af oplysningerne på udbetalingsoversigten. Det fremgik dog ikke af ministeri-
ets procedurer, hvordan poster til kontrol blev udvalgt. Rigsrevisionen fandt derfor, at
ministeriet skulle tydeliggøre, hvilke betalingsoplysninger der skulle kontrolleres, in-
den udbetalingerne blev sendt til ØSC (nu Statens Administration).
Bogføring af tilsagn og tilgodehavender samt afstemning
25. Tilsagn om tilskud skal bogføres, når tilsagnet gives, jf. retserhvervelsesprincip-
pet. Hvis tilsagn først bliver bogført på udbetalingstidspunktet, er det ikke muligt at få
overblik over, hvor meget ministeriet har forpligtet sig til at betale i tilskud. Nettohen-
sættelsen skal på et hvilket som helst tidspunkt svare til de udestående forpligtelser.
Hvis der opstår et tilbagebetalingskrav, skal beløbet optages som et tilgodehavende i
regnskabet. Hvis beløbet først bliver bogført, når tilbagebetalingen har fundet sted, er
det ikke muligt for ministeriet at få overblik over, hvor mange penge ministeriet har til
gode, eller om alle pengene er modtaget. Rigsrevisionen afgav bemærkninger til mini-
steriet i 2008, 2011, 2013 og 2014 for ikke at bogføre tilsagn og tilgodehavender kor-
rekt. Udvalgte bemærkninger fremgår af beretningerne om revisionen af statsregn-
skabet for 2011, 2013 og senest for 2014, hvor sagen blev lukket.
Tilsagn
26. Rigsrevisionen afgav i 2011 en bemærkning om, at ministeriet i modstrid med bud-
getvejledningen ikke foretog en korrekt registrering af afgivne tilsagn, der strakte sig
over flere år. Rigsrevisionen konstaterede, at ministeriet anvendte en version af det
tilskudsadministrative system, som ikke muliggjorde bogføring af tilsagn i Navision.
Ministeriet oplyste efter revisionens gennemførelse, at ministeriet var i gang med en
omstilling af det tilskudsadministrative system, som ville tage højde for problemstil-
lingen.
I 2013 bemærkede vi, at ministeriet fortsat ikke bogførte tilsagn korrekt, bortset fra
på et mindre område, som var blevet overført fra et andet ministerium. Ministeriets
praksis var at bogføre på udbetalingstidspunktet.
Tilgodehavender
27. Vi bemærkede i 2008, 2011, 2013 og 2014, at ministeriet i modstrid med budget-
vejledningen ikke havde bogført tilbagebetalingskrav af tilskud som et tilgodehaven-
de i regnskabet. Ministeriet bogførte først i det øjeblik, hvor indbetalingen fandt sted.
Rigsrevisionen anbefalede ministeriet flere gange at registrere tilbagebetalingskrav
som tilgodehavender for at sikre, at alle indtægter indgik i regnskabet og i det korrek-
te regnskabsår.
28. Ved implementeringen af en ny version af det tilskudsadministrative system i
2014 blev ministeriet i stand til at bogføre tilsagn efter budgetvejledningens regler.
Det var dog stadig ikke systemteknisk muligt at optage tilgodehavender i regnskabet
i de tilfælde, hvor departementet anmodede en tilskudsmodtager om tilbagebetaling.
Rigsrevisionen konstaterede under den afsluttende revision af regnskabsåret 2014,
at ministeriet nu bogførte tilsagn og tilgodehavender efter budgetvejledningens reg-
ler, og sagen blev lukket.
Retserhvervelses-
princippet
Retserhvervelsesprincippet er
den almindelige hovedregel
om, at en indtægt eller en ud-
gift skal registreres, når et ret-
ligt krav på et veldefineret be-
løb kan gøres gældende.
Budgetvejledningen
Budgetvejledningen indehol-
der de generelle regler for
statsadministrationens dispo-
nering over de bevillinger, der
er givet på de årlige bevillings-
love mv. Vejledningen udgives
af Finansministeriet.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
9
Afstemninger
29. Rigsrevisionen konstaterede i 2008, at sagsbehandlerne ifølge regnskabsinstruk-
sen hver måned skulle afstemme de akkumulerede udbetalinger ifølge Navision med
de tilsvarende registreringer i det tilskudsadministrative system. Dette var dog ikke
sket på grund af bl.a. flytningen af det tidligere Tilskudskontor fra departementet til
den daværende Sikringsstyrelse og ibrugtagningen af et nyt tilskudsadministrativt
system. Vi gennemgik de senest udarbejdede afstemninger, som var foretaget til-
fredsstillende, men anbefalede ministeriet at dokumentere, hvem der udarbejdede
afstemningerne. Ved revisionen i 2013 konstaterede Rigsrevisionen, at ministeriet
kun på en mindre del af ministeriets tilskudsordninger, der var blevet overført fra et
andet ministerium, foretog en kvartalsvis afstemning. Ministeriet ville indføre en ny
regnskabspraksis fra 2014, og Rigsrevisionen fandt, at ministeriet her burde etablere
månedlig systemafstemning på alle ordninger.
It-revisioner
30. Formålet med it-revision er at vurdere, om ministerier og de underliggende insti-
tutioner har tilrettelagt en hensigtsmæssig, pålidelig og it-sikkerhedsmæssig forsvar-
lig styring, så institutionerne sikrer, at informationer er fortrolige, pålidelige (integri-
tet) og tilgængelige. Formålet er endvidere at vurdere, om institutionerne administre-
rer it-systemerne i overensstemmelse med det regelgrundlag, som institutionerne er
underlagt. It-sikkerhed er dermed med til at understøtte en betryggende forvaltning
og en korrekt regnskabsaflæggelse.
31. På socialområdet har tilskudsadministrationen været it-understøttet i mere eller
mindre grad siden 2002. Frem til 2008 skete udbetaling af tilskud gennem det pulje-
administrative system (PAS), som blev afløst af det tilskudsadministrative system
(TAS), der anvendes af flere virksomheder i staten. I perioden 2002-2017 har Rigsre-
visionen gennemført 33 it-revisioner på socialområdet. 14 af disse revisioner er rele-
vante for denne sag.
Risikovurderinger
32. Risikovurderinger er et helt nødvendigt værktøj, når virksomhederne fx skal af-
dække svagheder i kritiske it-systemer, herunder regnskabs- og udbetalingssyste-
mer. Risikovurderingen udgør derfor et godt grundlag for ledelsen, når den skal be-
slutte, hvilke sikringsforanstaltninger der skal implementeres, fx funktionsadskillelse
og begrænsning af adgangsrettigheder.
33. Rigsrevisionen har gennemført 13 revisioner på socialområdet, som bl.a. handler
om risikovurderinger. Rigsrevisionen konstaterede i 9 revisioner, at institutionerne
enten manglede eller havde utilstrækkelige og ikke-opdaterede risikovurderinger. Vi
havde bemærkninger til ministeriets manglende risikovurdering i beretningen om re-
visionen af statsregnskabet for 2004.
34. Departementet havde i 2003 og 2004 ikke udarbejdet risikovurderinger. I 2006
viste revisionen, at departementet havde vurderet risici. Ved revisionen i 2012 mang-
lede departementet igen en risikovurdering. I 2013 og senest i 2016 konstaterede
Rigsrevisionen, at departementet havde udarbejdet risikovurderinger.
Revision af generelle
it-kontroller
Ved revision af generelle it-
kontroller ser vi på virksom-
hedens it-sikkerhed generelt
eller på et konkret område. Vi
ser på, om virksomheden har
foranstaltninger i og omkring
it-miljøet, der understøtter, at
virksomheden kan udføre sine
myndighedsopgaver. Som ho-
vedregel revideres de gene-
relle it-kontroller før revisio-
nen af brugersystemer, fordi
brugersystemets kontroller
baseres på effektive generelle
it-kontroller.
Revision af bruger-
systemer
Ved revision af brugersyste-
mer reviderer vi kontroller i et
specifikt system, fx brugernes
adgangsrettigheder til syste-
met.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
10
En anden revision i maj 2014
vedrørte Stofmisbrugerdata-
basen og Project Flow. Resul-
tatet indgik i beretningen om
statens behandling af fortro-
lige oplysninger om personer
og virksomheder (beretning
nr. 1/2014), som Rigsrevisio-
nen fulgte op på i december
2016.
Ved revisionsbesøgene i 2007 og 2008 manglende den daværende Servicestyrelse
også risikovurderinger. På baggrund af revisionen i juli 2014 anbefalede Rigsrevisio-
nen, at Socialstyrelsen skulle udarbejde en samlet risikovurdering, herunder at sy-
stemejerne begrundede vurderingen af risici for de enkelte systemer og forretnings-
områder. Rigsrevisionen anbefalede også, at risikovurderingen dannede grundlag for
ledelsens beslutning om at acceptere risici eller implementere yderligere sikringstil-
tag for at reducere eventuelle restrisici. I december 2016 vurderede Rigsrevisionen,
at Socialstyrelsen havde udarbejdet en risikovurdering af de undersøgte systemer.
Brugernes adgangsrettigheder
35. Risikoen ved, at medarbejdere har flere rettigheder end nødvendigt, er, at de i
nogle tilfælde vil kunne tilsidesætte en eventuel systemunderstøttet funktionsadskil-
lelse. I yderste tilfælde kan én og samme person alene gennemføre både godkendel-
se, bogføring og udbetaling. I tilfælde, hvor funktionsadskillelsen kan omgås, skal der
etableres kompenserende sikringsforanstaltninger, fx logning, beskyttelse af loggen
og løbende logovervågning. Et højt antal administratorer/superbrugere øger også ri-
sikoen for misbrug, da de i kraft af deres rettigheder kan omgå kontroller, der skal
sikre en personmæssig adskillelse mellem den regnskabsmæssige registrering og
betaling samt funktionsadskillelse ved vedligeholdelse af stamdata.
36. Rigsrevisionen har gennemført 13 revisioner på socialområdet i perioden 2002-
2017, som bl.a. handler om, hvordan institutionerne styrer og følger op på brugernes
adgangsrettigheder. Vi har haft bemærkninger i 11 af de 13 revisioner. Vi havde be-
mærkninger om brugernes adgangsrettigheder i beretningerne om revisionen af
statsregnskabet for 2004, 2007, 2008 og 2015.
Medarbejdere med privilegerede rettigheder
37. Privilegerede rettigheder giver mulighed for at omgå de fleste sikringsforanstalt-
ninger i it-miljøet. I it-revisionerne i henholdsvis 2003, 2004, 2007, 2008, 2012 og
2016 bemærkede vi bl.a., at der var mange brugere, der havde privilegerede rettighe-
der, fx administratoradgang. Vi havde bemærkninger om administratorrettigheder i
beretningerne om revisionen af statsregnskabet for 2004, 2007 og 2015.
38. Ved revisionen i 2008 af det tilskudsadministrative system konstaterede Rigsre-
visionen, at flere medarbejdere havde administratoradgang eller superbrugerrettig-
heder, og anbefalede derfor, at antallet af personer med disse rettigheder løbende
blev vurderet på basis af deres arbejdsbetingede behov. Ministeriet oplyste i 2009,
at antallet af medarbejdere og eksterne konsulenter med administratoradgang samt
medarbejdere med superbrugerrettigheder var reduceret.
Rigsrevisionen konstaterede også i 2008, at 2 medarbejdere i den daværende Sik-
ringsstyrelse og 2 eksterne konsulenter med administratoradgang brugte en ikke-
personhenførbar konto. Ikke-personhenførbare konti (upersonlige konti) i kombina-
tion med administratorrettigheder giver risiko for, at det kan være vanskeligt at spore
et eventuelt misbrug til en konkret person. Ministeriet oplyste i høringssvaret i 2009,
at der ikke længere eksisterede ikke-personhenførbare konti i det tilskudsadmini-
strative system. Ministeriet oplyste også, at administratoradgang for eksterne konsu-
lenter som udgangspunkt var deaktiveret.
Rigsrevisionen havde i beret-
ningen om revisionen af stats-
regnskabet for 2015 bemærk-
ninger fra revisionen foretaget
i 2016.
I 2008 gennemførte Rigsre-
visionen en it-revision af til-
skudsadministrationssyste-
met i den daværende Sik-
ringsstyrelse. Det var Rigsre-
visionens samlede vurdering,
at sikkerheden på de revide-
rede områder ikke var helt til-
fredsstillende.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
11
39. I den løbende revision i 2008 konstaterede Rigsrevisionen også, at oprettelse af
rolle (rettigheder) foregik i den daværende Sikringsstyrelses Tilskudskontor, hvor fle-
re medarbejdere kunne tildele rettigheder, og at der ikke var dokumentation for tilde-
lingen. Vi bemærkede, at det burde fremgå, hvilke adgangsrettigheder de enkelte
medarbejdere havde i det tilskudsadministrative system. Rigsrevisionen anbefalede,
at oprettelse af roller blev foretaget af Koncern IT eller eventuelt blev begrænset til
én person i Tilskudskontoret, som ikke foretog økonomiske registreringer i det til-
skudsadministrative system.
Log af brugernes aktiviteter
40. Muligheden for at ændre eller slette en log af brugernes aktiviteter kan hindre el-
ler besværliggøre, at fx fejl eller besvigelser kan spores til en bestemt person. Vi hav-
de bemærkninger til logning i 2003, 2004, 2008, 2012, 2014 og 2015. Vi havde be-
mærkninger til logning af brugernes aktiviteter i beretningerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2008 og 2015.
I 2004 anbefalede Rigsrevisionen, at ministeriet vurderede behovet for at logge ad-
gang til og brug af økonomi- og regnskabssystemet Navision, og om de kunne an-
vende de nye muligheder for at systemunderstøtte funktionsadskillelse på en til-
strækkelig hensigtsmæssig måde. Det daværende Socialministerium oplyste i hø-
ringssvaret, at ministeriet havde besluttet at logge oprettelse, ændring og sletning af
visse stamdata for henholdsvis debitorer og kreditorer. Ministeriet oplyste endvidere,
at ministeriet ville vurdere, om det var nødvendigt med yderligere funktionsadskil-
lelse end den allerede eksisterende.
41. På baggrund af revisionen af det tilskudsadministrative system konstaterede
Rigsrevisionen i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2008, at der ikke
var foretaget en tilstrækkelig gennemgang af loggede hændelser i systemet, og at
gennemgangen ikke var dokumenteret. Det kunne betyde, at der var risiko for, at
mangler ved data eller mangel på funktionsadskillelse ikke blev opdaget i tide. I mini-
sterredegørelsen i 2010 fremgår det bl.a., at der nu blev foretaget en gennemgang og
sikker dokumentation af logning af hændelser, jf. Endelig betænkning over statsregn-
skabet for 2008.
Rigsrevisionen konkluderede i beretningen om revisionen af statsregnskabet for
2015, at det daværende Social- og Indenrigsministerium kun brugte logningen aktivt
til at overvåge få systemer, at ministeriet ikke havde sikret, at alle logdata kun blev
opsamlet og opbevaret ét centralt sted, og at et uforholdsmæssigt stort antal admini-
stratorer havde adgang til logdataene.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
12
Bemærkningerne i revisions-
rapporterne vedrørte i 2003
økonomi- og regnskabssyste-
met Navision Stat, journalsy-
stemet ScanJour og systemet
for sociale pensioner. I 2008
vedrørte bemærkningen det
tilskudsadministrative system.
Opfølgning på medarbejdernes rettigheder
42. Opfølgning på medarbejdernes rettigheder skal sikre, at brugerne, der har ad-
gang til et system, også er godkendt og har et arbejdsbetinget behov for at bruge sy-
stemet. På ministerområdet havde vi bemærkninger til dette i 2003, 2004, 2007,
2008, 2012 og 2014. Vi havde bemærkninger til opfølgning på brugernes rettigheder i
beretningerne om revisionen af statsregnskabet for 2004, 2007 og 2008.
I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2008 fandt Rigsrevisionen det
uheldigt, at ministeriet ikke havde fulgt tilstrækkeligt op på, om de tildelte administra-
torrettigheder mv. var nødvendige for løsningen af opgaverne. I ministerredegørelsen
i 2010 fremgår det bl.a., at administratorrettighederne var dokumenterede og tilpas-
set de gældende sikkerhedsniveauer.
Revisionen i 2013 viste, at departementet nu havde etableret en kontrol, mens revisio-
nen i Socialstyrelsen i 2014 viste, at styrelsen ikke kontrollerede, om brugerne havde
et arbejdsbetinget behov for de tildelte rettigheder. Rigsrevisionen konstaterede ved
den seneste it-revision i 2016, at Socialstyrelsen havde indført en halvårlig kontrol af
medarbejdernes rettigheder.
Større undersøgelse
I 2014 afgav Rigsrevisionen
beretningen om statens be-
handling af fortrolige oplysnin-
ger om personer og virksom-
heder. Her så vi bl.a. på, om
Socialstyrelsen hvert halve år
gennemgik brugernes rettig-
heder.
43. Formålet med en større undersøgelse er at foretage en revisionsundersøgelse af
et område og afrapportere resultaterne i en beretning. Rigsrevisionen lukker beret-
ningssagen, når de udestående punkter vurderes at være tilfredsstillende. En beret-
ningssag kan således være åben i flere år.
44. Rigsrevisionen har i perioden 2002-2017 udarbejdet 7 beretninger, som berører
tilskudsadministrationen på socialområdet. Tabel 3 viser, om undersøgelsen om-
handlede flere ministerområder, hvornår beretningen blev afgivet til Statsrevisorer-
ne, om det var en anmodning fra Statsrevisorerne samt status på beretningssagen.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
1977826_0014.png
13
Tabel 3
Beretninger afgivet til Statsrevisorerne i perioden 2002-2017
Titel
Viden fra puljer på social-
området
(beretning nr. 6/2017)
Ansøgningspuljer med en
afgrænset ansøgerkreds
(beretning nr. 21/2014)
Beretning om sats-
puljen
(beretning nr. 17/2014)
Forvaltning af statslige
tilskud
(beretning nr. 6/2012)
Viden om effekter af sociale
indsatser
(beretning nr. 15/2007)
Pulje til socialt udsatte
grupper
(beretning nr. 7/2005)
Satsreguleringspuljen
(beretning nr. 3/2002)
Kilde:
Rigsrevisionen.
Ministerområde
Børne- og Social-
ministeriet
Tværgående
Behandlet på
statsrevisormøde
15. november 2017
Anmodning fra
Statsrevisorerne
Nej
Status på beretnings-
sagen
Åben
19. august 2015
Ja
Lukket den
7. september 2017
Lukket den
3. februar 2017
Lukket den
3. juni 2013
Lukket den
24. maj 2013
Lukket den
16. juni 2008
Lukket den
13. april 2004
Tværgående
24. juni 2015
Nej
Tværgående
27. februar 2013
Nej
Velfærdsministeriet
16. juni 2008
Nej
Socialministeriet
18. januar 2006
Nej
Tværgående
13. november 2002
Nej
Tabel 3 viser, at Rigsrevisionen selv har taget initiativ til 6 af undersøgelserne, mens
beretningen om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds er udarbejdet på
baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. 3 af beretningerne omhandler ude-
lukkende tilskud på socialområdet.
45. En effektiv tilskudsadministration består af 3 faser med tilhørende underfaser.
Faserne er beskrevet i Finansministeriets
Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.
Tabel 4 viser bemærkningerne i Rigsrevisionens 7 beretninger afgivet i perioden
2002-2017 kategoriseret efter de 3 faser i vejledningen.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
1977826_0015.png
14
Tabel 4
Bemærkninger til tilskudsadministrationen på socialområdet i Rigsrevisionens beretninger i
perioden 2002-2017
Præ-design (formål, lov og hjemmel)
Beretning nr. 21/2014:
Den manglende systematik og brug af
fælles begreber på tilskudsområdet har
gjort det vanskeligt at opgøre omfanget
af afgrænsede ansøgningspuljer. Den ge-
nerelt manglende gennemsigtighed på
området gør det vanskeligt for Folketin-
get og offentligheden at få indsigt i for-
valtningen af de statslige ansøgningspul-
jer.
Ansøgningsfase (kommunikation, mod-
tagelse og vurdering af ansøgninger)
Beretning nr. 21/2014:
Det er tvivlsomt, om ministerierne efter-
lever principperne for god tilskudsfor-
valtning. Grundlaget for afgrænsningen
for ansøgningspuljer er i mange tilfælde
ikke dokumenteret. Det er ikke helt til-
fredsstillende, at godt 1/5 af ansøgnings-
puljerne ikke bliver annonceret af til-
skudsyderne. Derved er der risiko for, at
ikke alle potentielle ansøgere bliver be-
kendt med muligheden for at søge om
midler fra en pulje.
Beretning nr. 7/2005:
Socialministeriet har ikke i sin sagsbe-
handling af ansøgninger systematisk
koblet ansøgningerne med målsætninger
for puljen. Socialministeriet oplyste, at
ministeriet vil vurdere, om it-systemet
(PAS) kan tilpasses, så det fremover kan
fungere som en kontrol i forhold til den
konkrete puljes udmeldte målsætninger.
Evaluering af ordningen
Beretning nr. 6/2017:
Børne- og Socialministeriet har i for ringe
grad opnået viden om effekt af sine pul-
jer. Den manglende viden om effekt skyl-
des bl.a., at ingen af evalueringerne af de
effektpuljer, Rigsrevisionen har gennem-
gået, har levet op til ministeriets egen in-
tention om at gennemføre effektmålin-
ger.
Beretning nr. 17/2014:
Ministerierne har ikke foretaget en tvær-
gående evaluering af den samlede sats-
pulje, herunder om ordningerne samlet
set lever op til formålet med satspuljen,
dvs. bidrager til forbedring af vilkårene
for overførselsindkomstmodtagere og
svage grupper på socialområdet.
Beretning nr. 15/2007:
Socialministeriet stiller krav om sammen-
hæng mellem indsats og effekt til sats-
puljeprojekter, men ministeriet har yderst
begrænset viden om effekterne.
Afrapportering
Efterfølgende administrativ sags-
behandling (fx tilsyn og evaluering af
modtager, regnskabsmæssig håndte-
ring)
Beretning nr. 6/2012:
Ministerierne har generelt ikke på til-
fredsstillende vis sikret, at rapporterin-
gen om den udførte forvaltningsrevision
efterlever de opstillede krav og dermed
giver sikkerhed for, at modtagerne har
taget skyldige økonomiske hensyn.
Beretning nr. 3/2002:
Socialministeriets budgetteringsgrundlag
bør forbedres, så ophobning af midler fra
satsreguleringspuljen undgås. På Social-
ministeriets område udgjorde viderefør-
selsbeløbet for en række puljer 766 mio.
kr. primo 2001.
Kilde:
Rigsrevisionen.
Beretning nr. 6/2012:
Socialministeriet har ikke i samme grad
som Beskæftigelsesministeriet sikret, at
modtagerne i alle sager har opstillet mål-
bare mål og har rapporteret om målopfyl-
delsen.
46. Rigsrevisionens 7 beretninger omhandler helt eller delvist satspuljemidler. 2 af
beretningerne omhandler specifikt den overordnede forvaltning af satspuljen. Vi be-
mærkede både i 2002 og 2014, at der var et manglende overblik over satspuljens an-
vendelse.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
15
I 2002 bemærkede vi desuden, at der var uoverensstemmelser mellem Finansmini-
steriets oversigter over satspuljen og de oplysninger, der fremgår af bevillingslovene,
at udviklingen i puljen ikke umiddelbart kan følges, og at Finansministeriets redska-
ber til forvaltning af puljen ikke var velegnede. Rigsrevisionen lukkede sagen i 2004
på baggrund af, at Socialministeriet havde oplyst:
at ministeriet havde afsluttet et projektarbejde, der resulterede i en række kon-
krete forslag til at nedbringe videreførselsbeløbene
at ministeriets tilsyn med projekterne sikres via regnskabs- og rapporteringskrav,
og at alle tilskudsmodtagere skal aflægge et regnskab
at uens afrapportering fra projekterne afløses af et standardiseret statusskema
at ministeriet for hvert projekt konkret vurderer, om der er behov for ekstern eva-
luering.
Ved lukning af sagen bemærkede rigsrevisor, at det forventes, at ministeriet reage-
rer, hvis gennemgang af statusskemaer og regnskaber indikerer, at der er problemer
med et konkret projekt.
I 2014 bemærkede vi, at Finansministeriets projektoversigt ikke gav viden om det år-
lige aktuelle forbrug på satspuljen, og at oversigten var behæftet med en række fejl. I
den anledning udtalte Statsrevisorerne i deres bemærkninger til beretningen, at sats-
puljeordningen var unødigt kompleks og bureaukratisk. Et enkelt opfølgningspunkt
omhandlede tilskudsyder, herunder Social- og Indenrigsministeriet, hvor Rigsrevisio-
nen ville følge ministeriernes initiativer for at evaluere, om satspuljen samlet set ind-
frier formålet om at forbedre vilkårene for overførelsesindkomstmodtagere og svage
grupper. Punktet – og sagen – blev lukket i 2017, bl.a. på baggrund af, at det i satspul-
jeforhandlingerne for 2017 var besluttet at afsætte 1,5 mio. kr. til udvikling af et meto-
deværktøj til tværgående evalueringer af satspuljen. På socialområdet oplyste mini-
steriet desuden, at der var udarbejdet en vidensopsamling for udvalgte satspuljepro-
jekter. Formålet hermed var at sikre, at resultatet af evalueringer af konkrete projek-
ter kunne anvendes konstruktivt i det videre satspuljearbejde.
47. De øvrige 5 beretninger har primært haft fokus på andre dele af forvaltningen af
tilskud, jf. tabel 4. Flere af beretningerne har haft fokus på Børne- og Socialministeri-
ets indsats i forhold til faglig styring og for at skabe viden om effekt på baggrund af
satspuljemidlerne.
48. Beretningen om viden fra puljer på socialområdet fra 2017 er ikke afsluttet. De
åbne punkter omhandler Børne- og Socialministeriets arbejde med at opsamle viden
og sikre et grundlag for at kunne dokumentere effekt. Rigsrevisionen følger fortsat de
åbne punkter.
Metodeværktøjet
Metodeværktøjet er udarbej-
det af VIVE og understøtter en
tværgående vurdering af, om
satspuljen lever op til sit for-
mål. Værktøjet giver mulighed
for at få indblik i satspuljens
samlede anvendelse fra 2019
og frem.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 74: Rigsrevisionens notat om Rigsrevisionens revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017, November 2018
16
IV. Afslutning
49. Gennemgangen af revisioner i perioden 2002-2017 på socialområdet viser, at
Rigsrevisionen i flere tilfælde har haft bemærkninger til administrationen af tilskuds-
midlerne, og at flere af bemærkningerne går igen over årene. Bemærkningerne er
rapporteret i beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, i rap-
porter til ledelsen og i særskilte beretninger til Statsrevisorerne.
Når sagen om formodet svindel er blevet fuldt belyst, og der foreligger en redegørel-
se fra Børne- og Socialministeriet, vil Rigsrevisionen vurdere, om der er særlige for-
hold, som Rigsrevisionen fremadrettet skal være mere opmærksom på i revisionen af
tilskudsmidler. Rigsrevisionen vil orientere Statsrevisorerne herom på et statsrevisor-
møde primo 2019.
Lone Strøm