Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 7
Offentligt
1950102_0001.png
Vedr. foretræde for Folketingets socialudvalg torsdag den 11. oktober 2018 kl. 13.15
Resumé af Landsforeningen Spors synspunkter på senfølgeområdet
Problemet er større end ventelister på CSM centrene
Landsforeningen Spor vil gerne gøre opmærksom på hele problemkomplekset i forhold til
senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Vi ønsker helheden i fokus, når emnet tages
op i satspuljeforhandlingerne - så der ikke kun ses på en flig af problemet.
Langt de fleste alvorligt senfølgeramte findes i misbrugsbehandlingen, psykiatrien,
kommunernes beskæftigelsestilbud m.v. og kan ikke profitere af CSM centrenes tilbud.
Vi efterlyser udbredelse af traumeforståelse og opkvalificering af fagpersoner i kommuner
og psykiatri. Mødes klienter, patienter og brugere med uvidenhed forlænges sags- og
behandlingsforløb unødigt til skade for den enkelte og samfundsøkonomien.
Der er brug for en national handlingsplan udarbejdet i samarbejde med Spor.
Handlingsplanen skal være tværsektorielt og omfatte sundheds-, social-, undervisning- og
uddannelse- forskning- og justitsområdet.
Den indsigt og erfaring, vi som brugere har, er et nødvendigt redskab, når indsatserne på
området skal effektiviseres. Spor har gjort et stort arbejde for at synliggøre problemerne, og
vi har samlet den mest omfattende og relevante viden på området. Både faglig og
erfaringsbaseret.
Landsforeningen Spor er de eneste, der taler på alle senfølgeramtes sag og har gjort det i en
årrække. Spor må som brugerorganisation have basale driftsmidler - på linje med andre
grupper af socialt udsatte som fx Landsforeningen af VæreSteder, Brugernes Akademi,
SAND - De hjemløses Landsorganisation, LAP - Landsorganisationen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere samt Bedre Psykiatri.
Desuden besidder Landsforeningen Spor højt specialiserede bruger- og fagkompetencer og
ønsker disse formaliseret ved etablering af et videns- og kompetencecenter til
opkvalificering af fagpersoner og vejledning af kommunerne.
Landsforeningen Spor * Grundtvigsvej 27A, 1. tv. * 1864 Frederiksberg C * [email protected]