Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 64
Offentligt
1974348_0001.png
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Lars Thøgersen/Brian
Gresell Nørgaard
Sagsnr.
2015 - 6747
Doknr.
634253
Dato
20-11-2018
Samlenotat vedrørende den sag inden for Børne - og Socialministeriets
ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 6. og 7. december 2018.
Dagsordenspunkt 20:
Forslag til Rådets forordning om kompetence, an-
erkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægte-
skabssager og i sager vedrørende forældrean-
svar, og om internationale barnebortførelser (om-
arbejdning)
-
Generel indstilling
KOM (2016) 411 endelig
*
*
Forslaget er f remsat med hjemmel i TEUF tredje del, af snit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er kny ttet til
Lissabon-traktaten, f inder derf or anv endelse, hv ilket indebærer, at f oranstaltningerne ikke v il v ære bin-
dende f or eller f inde anv endelse i Danmark.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0002.png
20. Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuld-
byrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældre-
ansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning)
KOM(2016) 411 endelig.
1
Revideret notat. Ændringer mark eret med streg i margenen.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Det forventes, at formandssk abet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
vil anmode Rådet godk ende hovedlinjerne i formandsk abets forslag til omar-
bejdning af Bruxelles II a-forordningen.
Kommissionen fremsatte den 30. juni 2016 forslag til en forordning om ændring
af Bruxelles II a-forordningen, der indeholder regler om behandlingen af græn-
seoversk ridende sager om forældreansvar, herunder børnebortførelser, samt
om separation og sk ilsmisse. Forslaget har til formål yderligere at forenk le og
effek tivisere behandlingen af grænseoversk ridende sager om forældreansvar
ved at fjerne de resterende hindringer for afgørelsers frie bevægelighed og at
sik re barnets bedste ved at forenk le og forbedre behandlingen af disse sager.
Der ses ik k e at foreligge offentlige tilk endegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdning til forslaget.
Forslaget vurderes ik k e at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er
omfattet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen af forslaget ik k e have lovgivnings-
mæssige eller statsfinansielle k onsek venser. Danmark er grundlæggende posi-
tiv over for initiativet.
Man agter fra dansk side at tage udfaldet af Rådets drøftelser til efterretning.
2. Baggrund
Den 30. juni 2016 fremsatte Kommissionen forslag til Rådets forordning om
kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i
sager vedrørende forældreansvar, og om internationale børnebortførelser (om-
arbejdning), (KOM (2016) 411 endelig) (herefter den omarbejdede Bruxelles II
a-forordning).
Forslaget, som er modtaget i dansk oversættelse den 5. juli 2016, er fremsat
under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3. Forslaget er dermed omfattet af
retsforbeholdet. Forslaget skal vedtages enstemmigt af Rådet efter høring af
Europa-Parlamentet.
Forslaget er en omarbejdning (ændring) af Rådets forordning (EF) nr.
2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældrean-
svar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (herefter Bruxelles II a-
forordningen), der er omfattet af Danmarks retsforbehold.
I relation til ægteskabssager (separation, skilsmisse m.v.) og sager om foræl-
dreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, internationale børne-
bortførelser, anbringelse af et barn uden for hjemmet m.v.) indeholder Bru-
xelles II a-forordningen regler om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser, fri proces og administrativt samarbejde.
Kommissionen udsendte i april 2014 en rapport om, hvordan forordningen fun-
gerer. På grundlag af denne rapport og den offentlige høring over den har
1
Forslaget er f remsat med hjemmel i TEUF tredje del, af snit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er kny ttet til
Lissabon-traktaten, f inder derf or anv endelse, hv ilket indebærer, at f oranstaltningerne ikke v il v ære bin-
dende f or eller f inde anv endelse i Danmark.
2
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0003.png
Kommissionen fremsat nærværende forslag til omarbejdning af Bruxelles II a-
forordningen.
I bemærkningerne til forslaget har Kommissionen anført, at rapporten og hø-
ringssvarene viser, at forordningen samlet set fungerer godt, men at der på
nogle punkter er behov for forbedringer, navnlig i relation til forordningens be-
stemmelser om forældreansvar.
Forslaget til omarbejdning af forordningen vedrører navnlig følgende om foræl-
dreansvar:
Høring af børn.
Effektivisering af fuldbyrdelsen af afgørelser fra andre medlemsstater om
forældreansvar, herunder gennem afskaffelse af eksekvatur (dvs. afskaf-
felse af prøvelse af om en udenlandsk afgørelse opfylder betingelserne for
fuldbyrdelse).
Forenkling af behandlingen af sager om tilbagegivelse af bortførte børn.
Klarere regler om anbringelse af et barn i en anden medlemsstat.
Det Europæiske og Sociale Udvalg har i sin udtalelse af 26. januar 2017 gene-
relt tilsluttet sig forslaget. I den forbindelse har udvalget anbefalet, at forslaget
også skal indeholde regler, der regulerer situationer, hvor den ene forælder
ikke kommer fra EU. Udvalget har endvidere anbefalet, at det præciseres i for-
slaget, om nye former for ægteskab og skilsmisse skal være omfattet af forord-
ningen, og henviser i den forbindelse til artikel 21 i den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter forskelsbehandling på grund
af f.eks. seksuel orientering er forbudt.
Det dansk e retsforbehold
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til
Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltnin-
ger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel
81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i
henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Dan-
mark.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til Bruxelles II a-for-
ordningen (omarbejdet), og forordningen vil ikke være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
3. Indhold
3.1. Formål
Forslaget har til formål yderligere at forenkle og effektivisere behandlingen af
grænseoverskridende sager om forældreansvar.
3.2. Indhold
3.2.1. Forældreansvar
3.2.1.1. Kompetence m.v.
Forslaget indeholder ikke nævneværdige indholdsmæssige ændringer af
forordningens regler om international kompetence og om sagsanlæg m.v.
(kapitel II, afdeling 2 og 3).
Der foreslås dog indsat en ny bestemmelse (artikel 20), hvorefter
myndighederne skal sikre, at et barn, der er i stand til at udforme sine egne
synspunkter, får en reel og faktisk mulighed for at udtrykke disse synspunkter
under sagen. Myndigheden tillægger barnets synspunkter passende vægt i
3
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0004.png
overensstemmelse med barnets alder og modenhed og dokumenterer sine
overvejelser i afgørelsen.
I forhold til det fremsatte forslag foreslår formandskabet navnligt, at det
præciseres, at det overlades til national ret at fastlægge, hvordan et barn skal
høres, og at det konkret skal vurderes, om barnet skal høres.
3.2.1.2. Børnebortførelse
Reglerne om behandlingen af grænseoverskridende sager om tilbagegivelse af
bortførte børn foreslås indsat i et nyt kapitel i forordningen (kapitel III).
Den gældende ordning, hvorefter sager om børnebortførelse mellem
medlemsstaterne som udgangspunkt behandles efter
Haagerbørnebortførelseskonventionen (Haagerkonventionen af 1980 om de
civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser, se pkt. 6.1.), foreslås
opretholdt. Konventionen har til formål at sikre umiddelbar tilbagegivelse af
børn, som er ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, hvis
barnet indtil bortførelsen eller tilbageholdelsen boede i en anden kontrahe-
rende stat.
Forordningen indeholder supplerende regler om behandlingen af sager efter
konventionen, og disse regler foreslås udbygget.
Der foreslås bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at kompetencen til at
behandle sager om om børnebortførelser koncentreres hos et begrænset antal
retter. Samtidig foreslås det, at retten hurtigst muligt undersøger, om parterne
vil deltage i mægling med henblik på, til barnets bedste, at nå frem til en
acceptabel løsning, dog forudsat at dette ikke forsinker sagen unødigt.
Det foreslås videre præciseret, at barnet i børnebortførelsessager får mulighed
for at udtrykke sine synspunkter i overensstemmelse med den foreslåede nye
bestemmelse i artikel 20 (se pkt. 3.2.1.1.).
Endvidere foreslås det, at en afgørelse om tilbagegivelse kun skal kunne
appelleres én gang, og at retten skal kunne erklære en afgørelse om
tilbagegivelse af barnet foreløbigt eksigibel uanset en eventuel appel.
Hvis afgørelsen ikke bliver fuldbyrdet inden for seks uge, skal retten underrette
den anmodende centralmyndighed i domsstaten eller ansøgeren herom og
redegøre for årsagerne hertil.
Endelig bemærkes, at de foreslåede ændringer af forordningens regler om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (se pkt. 3.2.1.3.) ligeledes vil finde
anvendelse på afgørelser om tilbagegivelse af bortførte børn.
I forhold til det fremsatte forslag foreslår formandskabet navnligt, at
appelbegrænsningen udgår, og at der sættes yderligere fokus på forligsmæg-
ling.
3.2.1.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse
3.2.1.3.1. Anerkendelse
Forslaget indeholder ikke nævneværdige indholdsmæssige ændringer af
forordningens bestemmelser om anerkendelse af afgørelser, der er truffet i
andre medlemsstater (kapitel IV, afdeling 1).
3.2.1.3.2. Fuldbyrdelse
3.2.1.3.2.1. Generelle fuldbyrdelsesregler
Det foreslås, at en afgørelse om forældreansvar, som er eksigibel i den
medlemsstat, hvor den er truffet, skal kunne fuldbyrdes i en anden
4
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0005.png
medlemsstat, uden at der kræves en erklæring om eksigibilitet. Afgørelsen skal
fuldbyrdes på samme betingelser som en afgørelse truffet i fuldbyrdelsesstaten
(artikel 30 og 31). Med dette forslag afskaffes den gældende
eksekvaturordning, og dermed fjernes de resterende hindringer for afgørelsers
frie bevægelighed inden for forordningens anvendelsesområde. Som led i
afskaffelsen af eksekvatur fremgår det af artikel 34, at der skal fremlægges den
attest, der er nævnt i artikel 53 (se pkt. 3.2.1.3.2.4.).
En anmodning om fuldbyrdelse skal efter artikel 32 og 33 indgives til den ret,
der i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten har kompetence til at træffe
afgørelse om fuldbyrdelse. Retten træffer alle fornødne foranstaltninger for at
sikre, at afgørelsen fuldbyrdes, herunder træffer de konkrete foranstaltninger
for fuldbyrdelsen, der skal anvendes, og foretager de tilpasninger af
afgørelsen, der måtte være nødvendige for fuldbyrdelsen. På dette stadie af
sagen prøves grundene til afslag på anerkendelse eller fuldbyrdelse af
afgørelsen ikke, medmindre der indgives en anmodning herom.
Hvis afgørelsen ikke bliver fuldbyrdet inden for seks uger fra det tidspunkt, hvor
fuldbyrdelsesprocedurerne blev indledt, skal retten i fuldbyrdelsesstaten
underrette den anmodende centralmyndighed i domsstaten eller ansøgeren
herom og redegøre for årsagerne hertil.
Når en afgørelse truffet i en anden medlemsstat begæres fuldbyrdet, foreslås
det i artikel 35, at en attest herom forkyndes for den person, mod hvem
fuldbyrdelsen begæres, inden den første fuldbyrdelsesforanstaltning
gennemføres. Attesten ledsages af afgørelsen, hvis den ikke allerede er
forkyndt for den pågældende. Den person, mod hvem fuldbyrdelsen begæres,
kan i nogle situationer anmode om at få afgørelsen oversat. I så fald er
sikrende foranstaltninger de eneste fuldbyrdelsesforanstaltninger, der må
anvendes, indtil oversættelsen foreligger.
Det foreslås i artikel 36, at retten i fuldbyrdelsesstaten kan udsætte
fuldbyrdelsesprocedurerne, hvis fuldbyrdelsen af afgørelsen er suspenderet i
domsstaten. Endvidere kan retten udsætte fuldbyrdelsesprocedurerne, i
tilfælde hvor fuldbyrdelsen grundet midlertidige omstændigheder såsom
alvorlig sygdom hos barnet vil bringe barnets bedste i alvorlig fare.
Fuldbyrdelsen genoptages ved forhindringens ophør.
Formandskabet foreslår, at den ret, der træffer afgørelse om forældreansvar,
herunder om tilbagegivelse af et bortført barn, skal udstede en attest, der
indeholder oplysninger om rettens behandling af sagen, herunder om
forkyndelse for modparten, om der er tale om en udeblivelsesdom, om
kontradiktion og om høring af barnet. Inden fuldbyrdelse i en anden
medlemsstat af afgørelsen skal attesten forkyndes for den part, som
fuldbyrdelsen rettes mod. Denne part kan anmode den ret, der har udstedt
attesten om at berigtige den, hvis den indholdsmæssigt er forkert. Attesten skal
fremlægges for den fuldbyrdende myndighed til brug for behandlingen af
fuldbyrdelsessagen.
Videre foreslås det præciseret, at en afgørelse om forældreansvar kan nægtes
anerkendt og fuldbyrdet, hvis afgørelsen blev truffet uden høring af barnet efter
den foreslåede bestemmelse herom, jf. punkt 3.2.1.1, hvis barnet havde den
fornødne modenhed til at udtale sig, men at dette ikke gælder, når der
foreligger særlige omstændigheder, herunder i hastende sager.
Samtidig foreslås det, at fuldbyrdelse bl.a. kan suspenderes, hvis den
pågældende afgørelse er blevet appelleret, eller der fremsættes indsigelser
mod fuldbyrdelsen eller mod attesten om den pågældende afgørelse.
Fuldbyrdelsesreglerne foreslås videre præciseret således, at fuldbyrdelse også
kan suspenderes, hvis barnet på grund af fuldbyrdelsen udsættes for risiko for
5
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0006.png
at lide fysisk og psykisk overlast, og der er tale om en midlertidig situation, der
skyldes forandrede forhold. I så fald skal mulighederne for at gennemføre
samværet undersøges. Viser det sig, at der er tale om en længerevarende
tilstand, kan fuldbyrdelsen afslås.
Det foreslås også, at myndighederne i fuldbyrdelsesstaten kan træffe afgørelse
om samvær under behandlingen af fuldbyrdelsessagen.
Endelig foreslås der tydeligere regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af bl.a.
aftaler om forældreansvar, der er godkendt eller registreret af en offentlig myn-
dighed.
3.2.1.3.2.2. Nægtelse af anerkendelse
Forslaget indeholder kun redaktionelle ændringer af forordningens
bestemmelser om nægtelse af anerkendelse af afgørelser i ægteskabssager
og forældreansvarssager, der er truffet i andre medlemsstater (artikel 37 og
38).
3.2.1.3.2.3. Afslag på fuldbyrdelse
I artikel 40 foreslås det, at fuldbyrdelsen af en afgørelse efter anmodning afslås
af de grunde til ikke-anerkendelse, der er nævnt i artikel 38, stk. 1,
(nugældende artikel 23). Efter denne bestemmelse kan en afgørelse om
forældreansvar ikke anerkendes, hvis anerkendelse åbenbart vil stride mod
grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som anmodningen rettes til,
under hensyntagen til barnets bedste, hvisen person gør gældende, at
afgørelsen krænker vedkommendes forældreansvar, og afgørelsen er truffet,
uden at vedkommende har haft mulighed for at blive hørt, eller hvis sagsøgte
er dømt som udebleven, og det indledende processkrift i sagen ikke er blevet
forkyndt for den pågældende i så god tid og på en sådan måde, at denne har
kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre det fastslås, at
vedkommende utvetydigt har accepteret afgørelsen. Afgørelsen anerkendes
endvidere i visse situationer ikke, hvis den er uforenelig med en senere
afgørelse.
De tre første grunde til ikke-anerkendelse finder ikke anvendelse på afgørelser
om samvær eller tilbagegivelse af bortførte børn.
Det foreslås, at fuldbyrdelsen af en afgørelse endvidere efter anmodning kan
afslås, hvis fuldbyrdelsen af afgørelsen, hvis omstændighederne har ændret
sig, siden afgørelsen blev truffet, klart vil stride mod grundlæggende
retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten, hvis barnet, som har tilstrækkelig alder og
modenhedsgrad, nu modsætter sig fuldbyrdelse i et sådant omfang, at
fuldbyrdelsen klart strider mod barnets bedste, eller hvis andre
omstændigheder har ændret sig i et sådant omfang, siden afgørelsen blev
truffet, at fuldbyrdelsen klart strider mod barnets bedste.
Hvis fuldbyrdelse afslås under henvisning til, at barnet modsætter sig det,
træffer de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten, før fuldbyrdelsen
afslås, de nødvendige foranstaltninger for at få barnet til at samarbejde og
sikre, at fuldbyrdelsen sker i overensstemmelse med barnets bedste.
Andre begrundelser for afslag på fuldbyrdelse kan ikke påberåbes.
Det foreslås i artikel 44 og 45, at en afgørelse om afslag på fuldbyrdelse kan
appelleres af begge parter. Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan kun
anfægtes ved de retter og med de foranstaltninger, som hver medlemsstat har
meddelt Kommissionen.
Bestemmelsen i artikel 46 om udsættelse af en sag foreslås i
forældreansvarssager suppleret med en bestemmelse, hvorefter en sag også
6
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0007.png
kan udsættes, hvis der verserer sager med henblik på en ny eller ændret
afgørelse om samme emne i den medlemsstat, der efter forordningen har
kompetence til at pådømme sagens realitet.
3.2.1.3.2.4. Supplerende fuldbyrdelsesregler
I artikel 49 foreslås det, at forordningens bestemmelser om anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser om forældreansvar generelt finder tilsvarende
anvendelse på afgørelser truffet i en medlemsstat, ifølge hvilke et barn skal
tilbagegives til en anden medlemsstat i henhold til
Haagerbørnebortførelseskonventionen, og som skal fuldbyrdes i en anden
medlemsstat end den, hvor afgørelserne blev truffet.
Det foreslås i artikel 53, at den attest, som efter den gældende bestemmelse i
artikel 39 skal udstedes af afgørelsesmyndigheden ved fuldbyrdelse uden
eksekvatur af samværsafgørelser, jf. den gældende artikel 41, skal anvendes
ved fuldbyrdelse uden eksekvatur af alle forældreansvars afgørelser. Attesten
udstedes kun, hvis følgende er opfyldt:
I tilfælde hvor en person er dømt som udebleven: hvis det indledende pro-
cesskrift i sagen eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt for den på-
gældende i så god tid og på en sådan måde, at denne har kunnet varetage
sine interesser under sagen, eller, såfremt disse betingelser ikke har været
opfyldt i forbindelse med forkyndelsen, det ikke desto mindre fastslås, at
vedkommende utvetydigt har accepteret afgørelsen.
Alle berørte parter har haft mulighed for at blive hørt.
Barnet har haft mulighed for at blive hørt, medmindre en høring er fundet
uhensigtsmæssig under hensyntagen til barnets alder eller modenheds-
grad.
Den del af den nugældende bestemmelse, der vedrører høring af barnet,
foreslås ændret sådan, at attesten kun må udstedes, hvis barnet har fået en
faktisk og reel mulighed for at udtrykke sig, jf. den foreslåede artikel 20 (se pkt.
3.2.1.1.).
I artikel 54 foreslås det, at den gældende bestemmelse i artikel 43 om
berigtigelse eller inddragelse af attesten suppleres med en bestemmelse,
hvorefter myndigheden i domsstaten efter anmodning skal berigtige attesten,
hvis der som følge afen materiel fejl er uoverensstemmelse mellem afgørelsen
og attesten, og at myndigheden efter anmodning skal inddrage attesten, hvis
den tydeligvis er blevet udstedt med urette.
3.2.1.4. Centralmyndighederne
forældreansvar generelt
I reglerne i kapitel V om samarbejde mellem centralmyndigheder om
forældreansvar foreslås det i artikel 61, at medlemstaterne skal sikre, at
centralmyndighederne har tilstrækkelige finansielle og menneskelige
ressourcer til at opfylde deres forpligtelser efter forordningen.
Centralmyndighedernes opgaver i artikel 63 foreslås udvidet sådan, at de også
skal yde bistand ved opklaringen af, hvor et barn befinder sig, når der er tegn
på, at barnet befinder sig på den anmodede medlemsstats område, og denne
opklaring er nødvendig for at opfylde en anmodning, der er omfattet af
forordningen. Endvidere skal centralmyndighederne i sager om tilbagegivelse
af bortførte børn sørge for, at den sag, der er forberedt i forbindelse med
sådanne sager, færdiggøres inden for seks uger, medmindre særlige
omstændigheder gør det umuligt.
Centralmyndighedernes opgaver foreslås også udvidet sådan, at de er
ansvarlige for inden for deres medlemsstat at fremsende de oplysninger m.v.,
7
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0008.png
der efter forordningen er indhentet fra andre medlemsstater, til de kompetence
myndigheder.
En myndighed, der modtager sådanne oplysninger, kan anvende
oplysningerne i henhold til forordningen.
Den registrerede skal underrettes om videregivelsen af de indsamlede
oplysninger i overensstemmelse med lovgivningen i den anmodede
medlemsstat. Hvis der er risiko for, at effektiv efterkommelse af anmodningen i
henhold til forordningen, for hvilken oplysningerne fremsendes, kan påvirkes,
kan en sådan meddelelse udsættes, indtil anmodningen er efterkommet.
Samarbejdet mellem medlemsstaterne efter forordningen foreslås med artikel
64 udbygget sådan, at der i større omfang end hidtil vil være mulighed for at
udveksle oplysninger om barnet. Det vil bl.a. være muligt for en medlemsstat,
som barnet har en væsentlig tilknytning til, at bede om en rapport om barnets
situation m.v. fra den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige
opholdssted.Hvis en myndighed i en medlemsstat påtænker at træffe en
afgørelse i en sag om forældreansvar, kan myndigheden, hvis barnets situation
tilsiger det, anmode enhver myndighed, der ligger inde med oplysninger af
betydning for beskyttelsen af barnet, i en anden medlemsstat om at fremsende
disse oplysninger.
Derudover foreslås det, at myndighederne i en medlemsstat, hvor barnet ikke
har sit sædvanlige opholdssted, efter anmodning fra en person med bopæl i
denne medlemsstat, som søger at opnå eller bevare samvær med barnet, eller
på anmodning fra en centralmyndighed i en anden medlemsstat, kan indsamle
oplysninger eller bevismateriale og udtale sig om den pågældendes egnethed
til at have samvær og om vilkårene for udøvelsen af samvær.
Endelig foreslås det, at de omhandlede oplysninger skal sendes til
centralmyndigheden eller den kompetente myndighed i den anmodende
medlemsstat senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen,
medmindre særlige omstændigheder gør dette umuligt.
3.2.1.4. Centralmyndighederne
anbringelse af børn i en anden medlems-
stat
Den nugældende artikel 56 om anbringelse af barnet i en anden medlemsstat
indeholder bl.a. en bestemmelse om høring af myndighederne i den
medlemsstat, hvor barnet påtænkes anbragt. Med forslagets artikel 65 foreslås
denne bestemmelse ændret til, at der skal indhentes et samtykke til
anbringelsen fra den kompetence myndighed i den medlemsstat, hvor barnet
påtænkes anbragt. Indhentelse af samtykket skal ske via centralmyndigheder,
og der skal sammen med anmodningen fremsendes en rapport om barnet med
en begrundelse for den påtænkte anbringelse.
Med forslaget indføres en frist på to måneder til at svare på en anmodning om
samtykke til en anbringelse, medmindre særlige omstændigheder gør dette
umuligt.
I forhold til det fremsatte forslag foreslår formandskabet navnlig, at svarfristen
fastsættes til tre måneder, og det præciseres, at manglende svar ikke kan
tages som samtykke til anbringelsen.
3.2.1.5. Forholdet til andre instrumenter
Efter den foreslåede artikel 72 træder forordningen i stedet for de konventioner
mellem to eller flere medlemsstater, som angår spørgsmål, der er omfattet af
forordningen. Dette indebærer bl.a., at Sverige og Finland i deres indbyrdes
forhold ikke længere kan anvende den mellem Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige indgåede konvention indeholdende internationalprivatretlige
8
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0009.png
bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål (herefter Den Nordiske
Ægteskabskonvention, jf. bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 med senere
ændringer) , der bl.a. indeholder regler om kompetence i forældreansvarssager
og om fuldbyrdelse af forældreansvarsafgørelser uden eksekvatur, jf. punkt
6.1.
I forhold til det fremsatte forslag foreslår formandskabet, at Sverige og Finland i
deres indbyrdes forhold fortsat kan anvende Den Nordiske
Ægteskabskonvention.
I artikel 75 foreslås, at bestemmelserne om værnetingsaftaler, overførs el af
kompetence og parallelt verserende sager (litispendes) i Haagerkonventionen
af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde
vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (herefter
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) i visse situationer finder anvendelse i
sager mellem en medlemsstat og et tredjeland, der er omfattet af
konventionen.
3.2.2. Ægteskab
Forslaget indeholder kun redaktionelle ændringer af forordningens
bestemmelser om behandlingen af ægteskabssager (kapitel II, afdeling I). De
foreslåede ændringer af bestemmelserne om anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser (se punkt. 3.2.1.3.) finder dog også anvendelse på
skilsmisseafgørelser m.v.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 18. januar 2018 afgivet sin udtalelse om
Kommissionens forslag og har stillet en række ændringsforslag, herunder bl.a.
følgende:
Definitionen af myndigheder udvides fra judicielle og administrative myndig-
heder til også at omfatte alle øvrige typer af myndigheder i medlemssta-
terne, som har jurisdiktion i sager omfattet af forordningen.
Muligheden for at anbringe et barn uden for hjemmet i en anden medlems-
stat ud over anbringelse hos en plejefamilie eller på en institution udvides til
også at omfatte anbringelse hos familiemedlemmer, og det skal være mu-
ligt at sende socialrådgivere og lignende medarbejdere til den anden med-
lemsstat for at undersøge, om en anbringelse der vil være til barnets bed-
ste.
Den foreslåede bestemmelse i forslagets artikel 20 om høring af børn skal
indeholde
en henvisning til EU’s Charter om grundlæggende rettigheder og
FN’s børnekonvention, og det skal fremgå af bestemmelsen, at høring af et
barn skal foretages af en dommer eller en særligt trænet ekspert, og at hø-
ringen skal foregå uden parternes eller deres advokaters tilstedeværelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forordningen vedrører
grænseoverskridende sager, og at forenkling og effektivisering af behandlingen
af grænseoverskridende sager om forældreansvar kun kan opfyldes ved fælles
regler
Forslaget vurderes
af de af Kommissionen anførte grunde
at være i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Forældreansvarslovgivningen
Reglerne om behandlingen af sager om forældreansvar findes i forældrean-
svarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1256 af 7. november 2018).
9
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0010.png
Haagerbørnebortførelseskonventionen blev inkorporeret i dansk ret ved lov om
international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, som ændret
ved lov nr. 378 af 27. april 2016. Efter konventionen skal et barn, der er bortført
fra en konventionsstat til en anden, tilbagegives, medmindre der foreligger sær-
lige omstændigheder, herunder at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen
vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed, barnet mod-
sætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at
der bør tages hensyn til dets mening, eller tilbagegivelsen ikke vil være forene-
lig med grundlæggende principper til beskyttelse af menneskelige friheder og
rettigheder.
Efter lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (lovbekendtgørelse nr.
1055 af 8. september 2015) gælder bestemmelserne i Haagerbørnebeskyttel-
seskonventionen i Danmark. Efter konventionen skal en afgørelse om forældre-
ansvar, der er truffet i en konventionsstat, anerkendes og fuldbyrdes i en anden
konventionsstat, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, herunder
at afgørelsen er truffet af en myndighed, der ikke havde kompetence til at be-
handle sagen, at barnet ikke havde haft mulighed for at blive hørt, at afgørel-
sen blev truffet, uden at modparten havde mulighed for at blive hørt, eller hvis
anerkendelse eller fuldbyrdelse af afgørelsen åbenbart vil stride mod grund-
læggende retsprincipper i den stat, som anmodningen rettes til, under hensyn-
tagen til barnets bedste.
Efter konventionen kan der kun træffes afgørelse om anbringelse af et barn i
en anden konventionsstat, hvis den kompetente myndighed i denne stat har
godkendt anbringelsen.
Begge love indeholder særregler om behandlingen af sager efter konventio-
nerne om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser. Herudover finder be-
stemmelserne i retsplejelovens §§ 536 og 537 (se pkt. 6.3.) anvendelse. Kon-
ventionerne finder anvendelse mellem Danmark og de øvrige EU-medlemssta-
ter
Endelig finder Den Nordiske Ægteskabskonvention anvendelse mellem Dan-
mark og de øvrige nordiske lande. Det fremgår af konventionens artikel 22, at
administrative og retskraftige judicielle afgørelser, som er truffet i en af de kon-
traherende stater, skal have gyldighed i de andre stater uden særlig stadfæ-
stelse og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller myndighedens kompe-
tence.
6.2. Høring af børn
Det fremgår af § 4 i forældreansvarsloven, at afgørelser om forældreansvar
skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Efter lovens § 34 skal barnet
inddrages under sagen, så barnets perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige
undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder dog ikke, hvis det må
antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt
efter sagens omstændigheder.
Det fremgår af § 46 i lov om social service (lovbekendtgørels e nr. 1114 af 30.
august 2018 med senere ændringer) (serviceloven), at støtte til børn og unge
med særligt behov herfor skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den
unges bedste. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer,
og barnets eller den unges synspunkter skal tilltægges passende vægt i
overensstemmelse med alder og modenhed. Efter § 48 i serviceloven skal der
finde en samtale sted med barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse
om bl.a. anbringelse uden for hjemmet, med mindre barnets modenhed eller
sagens karakter i afgørende grad taler imod. Kan samtalen ikke gennemføres,
skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.
10
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0011.png
Det følger af artikel 12 i FN's børnekonvention, at deltagerstaterne skal sikre et
barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at
udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet, og at barnets
synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder
og modenhed. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale
sig i enhver sagsbehandling, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem
en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national
ret foreskrevne fremgangsmåder.
6.3. Fuldbyrdelse i Danmark af afgørelser om forældreansvar
Det fremgår af § 536 i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22.
september 2017), at danske domme m.v. om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær tvangsfuldbyrdes efter reglerne i lovens § 537. Fuldbyrdelse
kan ske ved anvendelse af tvangsbøder eller umiddelbar magt. Fogedretten er
ikke bundet af rekvirentens anmodning ved valg af fuldbyrdelsesmåde. I
tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en
børnesagkyndig erklæring. Fogedretten kan ændre omfang, tid og sted for
samværet samt vilkårene herfor under fuldbyrdelsessagen. Fogedretten kan
fastsætte erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet udøves under
fuldbyrdelsessagen. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller
legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.
Efter retsplejelovens § § 537 kan fogedretten tilkalde en repræsentant fra
kommunen til at varetage barnets interesser under sagen Et barn, som har den
fornødne alder og modenhed, skal have mulighed for at give udtryk for sine
egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale
med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra
kommunen.
Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil
barnet udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om udøvelse af samvær
kan der dog fastsættes en enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om
udøvelse af samvær på et nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes.
Hvis der ved fuldbyrdelsen skal anvendes umiddelbar magt, skal der deltage
en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets
interesser, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
6.4. Internationale sager om anbringelse af børn og unge uden for
hjemmet
Sager om anbringelse af børn og unge under 18 år uden for hjemmet
behandles efter serviceloven. Efter loven træffes afgørelser om anbringelse af
et barn eller en ung uden for hjemmet af kommunalbestyrelsen med samtykke
fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Afgørelse om
anbringelse uden samtykke træffes af kommunens børn og unge-udvalg.
Kommunalbestyrelsens og børn og unge-udvalgets afgørelser kan indbringes
for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaver, og barnet eller den unge,
der er fyldt 12 år.
Efter lovens § 2, stk. 1, har enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, ret til
hjælp efter loven, hvilket også omfatter anbringelse af børn og unge uden for
hjemmet.
Loven indeholder ikke hjemmel til at bestemme, at en anbringelse skal
gennemføres i et andet land. Loven indeholder heller ikke regler om
anbringelse i Danmark af et barn, der bor i et andet land.
Internationale sager om anbringelse af børn uden for hjemmet er som
udgangspunkt omfattet af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, der bl.a.
11
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0012.png
indeholder regler om international kompetence, lovvalg og samarbejde m.v.
mellem konventionsstaternes myndigheder.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige k onsek venser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Øk onomisk e k onsek venser
En vedtagelse af forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
3F
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Barnets Tarv Nu,
Bedsteforældrene
imod forældreansvarsloven, BUPL - Forbundet af
Pædagoger og Klubfolk, Byretterne, Børne- og kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske
Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
centrale handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Fabu, FOA
Fag og Arbejde, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Offentlige Chefer i
Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,
ForældreLANDSforeningen (FBU), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Kvinderådet, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,
Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen
af Socialpædagoger, Livsværk, Mandekrisecentret, Mødrehjælpen,
Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Røde Kors, Rådet for Socialt
Udsatte, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen, TABUKA,
Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Ungdommens Røde Kors, Vestre Landsret
og Østre Landsret.
Der er modtaget svar fra byretterne, Børnesagens Fællesråd, , Børn og
Familier, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet , Foreningen Far, Institut
for Menneskerettigheder, LOS
De private sociale tilbud, Statsforvaltningen,
Vestre Landsret og Østre Landsret.
Byretterne, Børnesagens Fællesråd, , Børn og Familier, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet , Institut for Menneskerettigheder, LOS
De private sociale tilbud, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret
har ingen bemærkninger til forslaget.
Foreningen Far har om forslaget bl.a. anført, at det er vigtigt at være
opmærksom på det moderne og ligeværdige familieliv for børn og forældre i
Norden, de store kulturelle forskelle i Europa, børn, der i stigende grad flyttes
på tværs af europæiske grænser med forældre fra to lande, og Europarådets
resolution af 2. oktober 2015 om børn og fædres ligeværdige rettigheder i
Europa.Foreningen mener derfor, at det er vigtigt for Danmark at opretholde
retsforbeholdet.
Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde den 16. november 2018.
12
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Samlenotat vedr. den sag inden for Børne- og Socialministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2018. Det drejer sig om Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (KOM (2016) 411), fra børne- og socialministeren
1974348_0013.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne er grundlæggende positive over for forslaget.
Irland og Storbritannien har meddelt, at de agter at deltage i vedtagelsen og
anvendelsen af forordningen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. juni
2018.
Grund- og nærhedsnotat om sagen blev sendt til udvalget den 1. september
2016.
13