SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger), fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 55
Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsbehandler

Laura Brogaard Poul-

sen

Koordineret m ed

SUM og TBBM

Sagsnr.

2018 - 4775

Doknr.

622806

Dato

15-11-2018

Notat om lovforslag om ændring af lov om social ser-

vice, lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsa-

gelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om

leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanven-

delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over

for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af

botilbud til unge og kommunal dækning af skader for-

voldt af lejere i almene boliger)

Baggrund

Den 31. august 2018 blev der indgået to aftaler mellem regeringen (Venstre, Li-

beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Den ene aftale

vedrører revision af reglerne om magtanvendelse på handicapområdet samt

indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning

af skader forvoldt af lejere i almene boliger. Den anden aftale vedrører revision

af reglerne om magtanvendelse på demensområdet.

Forslagets hovedelementer

Lovforslaget består af 12 hovedelementer, der beskrives nærmere nedenfor:

1) Husorden

2) Magtanvendelsesreglernes formål

3) Fysisk guidning

4) Afværgehjælp

5) Fastholdelse m.v.

6) Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

7) Tryghedsskabende velfærdsteknologi

8) Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

9) Registrering og indberetning

10) Klageadgang

11) Målretning af botilbud til unge

12) Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger

1) Husorden (lovforslagets § 1, nr. 3)

Det foreslås, at det præciseres i serviceloven, at lederen af et bo- eller dagtil-

bud, der drives af regionen, kommunen eller af en privat leverandør, efter ser-

viceloven kan fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nærmere reg-

ler og retningslinjer for ophold i den del af bo- eller dagtilbuddet, som ikke er

beboerens egen bolig. Beboerne og/eller deres pårørende vil skulle inddrages i

udarbejdelsen af en sådan husorden.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger), fra børne- og socialministeren

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at magtanvendelsesreglerne skal gøres tydeligere,

end de er i dag. Fastsættelse af husordener i bo- og dagtilbud for voksne efter

serviceloven er i dag ureguleret, hvilket fører til, at der i nogle tilfælde fastsæt-

tes regler i husordener, som ikke er lovlige. En lovfæstelse af adgangen vil fo-

rebygge disse situationer. Præciseringen udspringer også af et ønske om, at

magtanvendelsesreglerne skal tage hensyn til fællesskabet og de andre bebo-

ere i bo- og dagtilbuddet og til personalet. I den forbindelse er det vigtigt med et

styrket fokus på kollektive rettigheder, fordi én persons rettigheder kan betyde

en indskrænkning i en anden persons rettigheder. Det vurderes, at fastsættelse

af vejledende husordener kan tilvejebringe dette styrkede fokus, og at sådanne

husordener kan være med til at forebygge konflikter og behovet for magtanven-

delse.

2) Magtanvendelsesreglernes formål (lovforslagets § 1, nr. 6)

Det foreslås, at det tilføjes til formålsbestemmelsen i servicelovens § 124, at

anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske

for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller for at tilgodese hen-

synet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at formålet med magtanvendelsesreglerne skal

gøres tydeligere, end det er i dag. Med tilføjelsen styrkes borgerens retssikker-

hed, ligesom det tydeliggøres, at der i nogle situationer kan anvendes magt og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten af hensyn til fællesskabet på bo- eller

dagtilbuddet og af hensyn til andre.

3) Fysisk guidning (lovforslagets § 1, nr. 10)

Det foreslås, at der etableres lovhjemmel til, at personalet kan anvende fysisk

guidning af personer som led i omsorgen, herunder for at sikre tryghed og triv-

sel på bo- og dagtilbud. Fysisk guidning vil kunne anvendes af hensyn til perso-

nen selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed eller af hensyn til

andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller kon-

fliktskabende, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået

ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at magtanvendelsesreglerne skal gøres tydeligere,

end de er i dag. Fysisk guidning af voksne, der er omfattet af målgruppen for

servicelovens magtanvendelsesregler, er i dag ureguleret, hvilket skaber usik-

kerhed hos personalet om, hvor langt personalet må gå inden for lovens ram-

mer. Denne usikkerhed kan føre til, at personalet går for langt i forhold til, hvad

der er lovligt. Omvendt kan det også føre til, at personalet undlader at handle af

frygt for at overtræde loven, hvilket kan føre til omsorgssvigt over for den på-

gældende borger.

4) Afværgehjælp (lovforslagets § 1, nr. 10)

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kortvarigt kan fastholde

eller føre en person væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge

væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Det bemærkes, at det vil

være et krav, at der er proportionalitet mellem det pågældende indgreb og vær-

dien af den ting, som er ved at blive ødelagt.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at der i praksis kan være behov for, at personalet

kan gribe akut ind for at afværge, at en borger med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne beskadiger fysiske genstande. I langt de fleste tilfælde

vil personalet kunne tale borgeren fra den pågældende handling og på denne

måde forhindre den forestående tingsskade, men der vil være situationer, hvor

borgeren i den konkrete situation ikke kan nås med dialog eller andre social-

pædagogiske indsatser, og hvor personalet derfor har behov for at kunne gribe

ind.

5) Fastholdelse m.v. (lovforslagets § 1, nr. 10 og 25)

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kan fastholde, tilbage-

holde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når

personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller an-

dre. I forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,

som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse

(f.eks. personer med demens) foreslås det i øvrigt, at der etableres hjemmel til,

at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen

eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere an-

dre personers tryghed, værdighed og sikkerhed. Det foreslås at kunne ske, når

personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget

konfliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i

situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at

den anden beboer ønsker det.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at den gældende sagsgang, hvor kommunalbesty-

relsen skal træffe afgørelse, før personalet kan fastholde, tilbageholde eller

føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum i situationer, hvor

personen gennem sin adfærd er til fare for sig selv eller andre, vurderes uhen-

sigtsmæssig og fører til, at personalet enten anvender magt uden hjemmel eller

undlader at handle, hvilket kan føre til omsorgssvigt af en sårbar persongruppe.

Personalet skal derfor kunne anvende disse former for magtanvendelse akut,

når den pågældende situation ikke kan løses med socialpædagogiske indsat-

ser. Aftalepartierne er enige om, at der ved fastholdelse m.v. skal være forskel

på reglerne for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,

som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse

(f.eks. personer med demens), og personer, hvor funktionsnedsættelsen ikke

er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse

(f.eks. personer med udviklingshæmning). Således skal der i forhold til først-

nævnte persongruppe være mulighed for, at personalet kan fastholde, tilbage-

holde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum ved

meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd.

6) Låsning og sikring af yderdøre og vinduer (lovforslagets § 1, nr. 15)

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om at låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer til en bebo-

ers egen bolig på botilbud i en afgrænset periode, når der er risiko for, at bebo-

eren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller andre for fare. Der vil

altid skulle være mindst én uaflåst dør i beboerens bolig.

Baggrund

I begyndelsen af 2018 kørte der en række sager, der viste, at den gældende

retstilstand, hvor låsning/sikring af døre og vinduer ikke er tilladt, kan føre til

farlige situationer, idet mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-

tionsevne ofte er ude af stand til at overskue konsekvenserne af deres egne

handlinger. Således kan det f.eks. være svært for en person med udviklings-

hæmning at forudse, at de kan komme til skade, hvis de løber ud på en vej

fyldt med biler. Ligeledes vil disse borgere ofte være ude af stand til at give et

samtykke til aflåsning eller anden sikring af yderdøre eller vinduer til personens

egen bolig i botilbuddet.

7) Tryghedsskabende velfærdsteknologi (lovforslagets § 1, nr. 15 og 25)

Det foreslås, at terminologien ”alarm-

og pejlesystemer”

ændres til ”trygheds-

skabende velfærdsteknologi”, hvilket gør bestemmelsen bredere og tidsløs i

forhold til den teknologiske udvikling. Det foreslås også, at der nedsættes et

råd, som skal komme med indstilling til, hvilke former for tryghedssk abende

velfærdsteknologi der skal kunne anvendes efter servicelovens magtanvendel-

sesregler.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at de gældende regler om brug af alarm- og pejle-

systemer skal gøres klarere, mere smidige og tilstrækkeligt rummelige i forhol d

til at sikre, at også fremtidige relevante tryghedsskabende teknologier kan inde-

holdes. Således opleves de gældende regler at være utidssvarende og util-

strækkelige i forhold til det, der er behov for i praksis. Aftalepartierne er også

enige om, at der skal nedsættes et råd for at sikre, at reglerne følger med den

teknologiske udvikling, for at sikre, at teknologierne er egnet til at understøtte

borgerens tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed og selv-

bestemmelse, samt for at sikre, at det bliver klart, hvilke teknologiske løsninger

der må anvendes. Formålet med at nedsætte rådet er derudover at sikre en vis

central kontrol med hvilke teknologiske løsninger, der kan anvendes, med hen-

blik på at sikre borgernes retssikkerhed.

8) Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer (lovforslagets §

1, nr. 25)

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kortvarigt kan fastholde

en person i personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre

personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. I forhold til personer med bety-

delig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en

erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med udvik-

lingshæmning), vil gentagen fastholdelse forudsætte en afgørelse af kommu-

nalbestyrelsen.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at de gældende regler gør det meget vanskeligt for

personalet i praksis at sikre omsorgen for borgerne i personlige hygiejnesituati-

oner. Særligt kravet om forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen gør

det svært for personalet at varetage omsorgspligten over for den enkelte bor-

ger. Det vurderes derfor, at der bør etableres adgang til, at personalet kortva-

rigt kan fastholde uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Afta-

lepartierne er dog enige om, at der på dette punkt skal være forskel på reglerne

for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en

konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. per-

soner med demens), og personer, hvor funktionsnedsættelsen ikke er en kon-

sekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. perso-

ner med udviklingshæmning). Således vil gentagen fastholdelse over for sidst-

nævnte persongruppe forudsætte en afgørelse af kommunalbesty relsen.

9) Registrering og indberetning (lovforslagets § 1, nr. 24)

Det foreslås, at det tydeliggøres i serviceloven, at alt magtanvendelse efter de

gældende og foreslåede bestemmelser i kapitel 24 samt de foreslåede bestem-

melser i kapitel 24 a og kapitel 24 b skal registreres af det personale, som har

foretaget indgrebet, og at indgrebet skal indberettes til personalelederen, som

skal sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til kommunalbestyrel-

sen og tilsynet. Det foreslås i den forbindelse også, at det tydeliggøres i ser-

viceloven, at personalelederen jævnligt skal orientere borgerens pårørende,

fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant om hvilke indgreb, der

er foretaget over for borgeren.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at magtanvendelsesreglerne skal gøres tydeligere,

end de er i dag, og at alle indgreb, der karakteriseres som magtanvendelse, li-

gesom i dag skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen og tilsy-

net.

10) Klageadgang (lovforslagets § 1, nr. 22)

Det foreslås, at det tydeliggøres i serviceloven, at klager over indgreb foretaget

af personalet uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen kan ind-

bringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrø-

rer.

Det foreslås endvidere, at klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter

magtanvendelsesreglerne skal kunne indbringes for Ankestyrelsen af den per-

son, som afgørelsen vedrører.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at magtanvendelsesreglerne skal gøres tydeligere,

end de er i dag, og at alle foranstaltninger efter magtanvendelsesreglerne skal

kunne påklages til myndighederne.

11) Målretning af botilbud til unge (lovforslagets § 1, nr. 1, og § 4)

Det foreslås, at give kommunerne mulighed for at visitere eller anvise unge

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for et botilbud el-

ler plejebolig, til tilbud, der er målrettet unge. Det foreslås desuden at betinge

ophold på et længerevarende botilbud eller i en plejebolig målrettet unge af, at

borgeren fraflytter, inden borgeren fylder 35 år.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at man som ung skal have mulighed for at leve et

ungdomsliv, også når man har behov for at bo på botilbud pga. nedsat psykisk

eller fysisk funktionsevne.

12) Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger (lov-

forslagets § 4)

Det foreslås, at kommuner afholder udgifter til istandsættelsesarbejde i almene

plejeboliger, når skader er forvoldt af lejere med en psykisk eller fysisk funkti-

onsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der hindrer, at den pågæl-

dende kan leve op til pligten til at behandle det lejede forsvarligt. Forslaget vil

kun omfatte lejere, der bor i et tilbud, der er omfattet af socialtilsynet. Der er så-

ledes tale om en begrænset målgruppe.

Baggrund

Aftalepartierne er enige om, at det er uhensigtsmæssigt, at kommunerne i dag

ikke har mulighed for at dække udgifter til istandsættelsesarbejde i almene ple-

jeboliger, når skader er forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funkti-

onsnedsættelse eller særlige sociale problemer.