SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger), fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 55
Offentligt

Udkast

Fremsat den X. februar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene

boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

(Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne

samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader

forvoldt af lejere i almene boliger)

Børne- og Socialministeriet

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, foretages følgende

ændringer:

Efter § 108 indsættes:

»§

108 a.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at målrette botilbud efter § 108, stk. 1, til personer

under 35 år.

Stk. 2.

Personer over 35 år kan ikke visiteres til botilbud efter stk. 1.

Stk. 3.

Har en beboer på et botilbud efter stk. 1 fortsat ophold på botilbuddet efter sit fyldte 34. år,

træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at personen skal fraflytte botilbuddet. Fraflytning kan

herefter ske, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Det skal fremgå af boligdokumentet, at personen skal fraflytte botilbuddet, inden

personen fylder 35 år.

2) Kommunalbestyrelsen skal varsle personen om den påtænkte fraflytning senest 6

måneder inden fraflytning. Senest samtidig med varslingen skal kommunalbestyrelsen

gå i dialog med personen om, hvordan personens boligmæssige ønsker og behov kan

tilgodeses fremadrettet.

3) Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder før, en person skal fraflytte sin bolig efter

stk. 1, tilbyde personen en anden passende bolig i kommunen, der modsvarer personens

behov, og som står i et rimeligt forhold til personens betalingsevne.

4) Kommunalbestyrelsens vurdering efter nr. 3 af, hvorvidt en ny bolig modsvarer

personens behov, skal baseres på en udredning af personens behov gennemfør t ved

hjælp af voksenudredningsmetoden (VUM) eller en lignende metode.

5) Kommunalbestyrelsen skal dække personens rimelige udgifter til flytning m.v. Rimelige

udgifter til flytning kan omfatte udgifter til beboerindskud eller depositum og eventuelt

forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v. samt udgifter til en sådan indretning

af boligen, at den svarer til indretningen i den fraflyttede bolig.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde at betale rimelige udgifter til flytning m.v. for personer,

der fraflytter et botilbud efter stk. 1, uden at fraflytningen sker på baggrund af en afgørelse efter stk.

3.«

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 55: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger), fra børne- og socialministeren

Overskriften

til kapitel 24 affattes således:

»Kapitel 24

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne«.

Efter § 122 indsættes i

kapitel 24

før overskriften før § 124:

»Husorden

§ 123.

Lederen af et bo- eller dagtilbud, der drives af regionen, kommunen eller af en privat

leverandør, efter denne lov kan fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nærmere regler og

retningslinjer for ophold i den del af bo- eller dagtilbuddet, som ikke er beboerens egen bolig.

Stk. 2.

Beboerne i bo- eller dagtilbuddet og/eller deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af

en husorden efter stk. 1.

Stk. 3.

Er der fastsat en husorden, jf. stk. 1, skal personer, der har taget ophold i bo- eller

dagtilbuddet, gøres bekendt med denne.«

Overskriften

før § 124 affattes således:

»Formål

og anvendelsesområde«.

§ 124, stk. 1,

ændres »dette afsnit« til: »§§ 124 b-137 d«.

§ 124

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2.

Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre

personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller

dagtilbuddet eller hensynet til andre.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 124, stk. 4,

der bliver til § 124, stk. 5, ophæves.

Før § 124 a indsættes:

»Målgruppe«.

§ 124 a, 1. pkt.,

ændres »§§ 124-137« til: »§§ 124 b-135 b«, »samt« ændres til: »eller«, og »§§

125-129 a« ændres til: »§§ 124 b-129 a«.

10.

Efter § 124 a indsættes før overskriften før § 125:

»Fysisk

guidning

§ 124 b.

Personalet kan anvende fysisk guidning af personer som led i omsorgen, herunder for at

sikre tryghed og trivsel på bo- og dagtilbud. Fysisk guidning kan anvendes

1) af hensyn til personen selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed,

2) af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller

konfliktskabende, eller

3) i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen

bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Stk. 2.

Fysisk guidning efter stk. 1 må ikke indebære fastholdelse.

Stk. 3.

Fysisk guidning er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Der skal

derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.

Afværgehjælp

§ 124 c.

Personalet kan kortvarigt fastholde eller føre en person væk fra en situation, når det er

nødvendigt for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier.

Fastholdelse m.v.

§ 124 d.

Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et

andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre.

Stk. 2.

Personer, over for hvem der er foretaget indgreb efter stk. 1 for at forhindre den

pågældende i at forlade boligen eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til boligen

eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel

43 a.

Stk. 3.

Begæring efter stk. 2 kan indgives af en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller

en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, når den person, som

foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til at indgive begæring.«

11.

Overskriften

før § 125 affattes således:

»Særlige

døråbnere«.

12.

§ 125, stk. 1 og 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

13.

§ 125, stk. 4, 1. og 2. pkt.,

der bliver til § 125, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1«,

og »§ 127« ændres til: »§ 124 d eller i § 136 d«.

14.

§§ 126, 126 a og 127

ophæves.

15.

Efter § 128 indsættes før overskriften før § 129:

»Låsning

og sikring af yderdøre og vinduer

§ 128 a.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at låse eller på anden vis sikre yderdøre

eller vinduer til en beboers egen bolig på botilbud i en afgrænset periode, når der er risiko for, at

beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller andre for fare.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke omfatte aflåsning af døre til botilbuddets indendørs

fællesarealer.

Stk. 3.

Der skal altid være mindst én uaflåst dør i beboerens egen bolig.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 128 b.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende tryghedsskabende

velfærdsteknologi for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade, og

forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. dog § 136 e.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren nedsætter et råd, som skal komme med indstilling til børne- og

socialministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes ved

afgørelser efter stk. 1, eller i medfør af § 136 e.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

Stk. 4.

Børne- og socialministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 2 regler

om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes ved afgørelser efter

stk. 1, eller i medfør af § 136 e.«

16.

§ 129, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog § 136 e«.

17.

§ 129, stk. 2, 3 og 6,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

18.

§ 129, stk. 5,

der bliver til § 129, stk. 3, slettes »og 2«.

19.

§ 130

ændres »126 a, 127 og 128« til: »128, 128 a, 128 b, og 136 a, stk. 3«, og

nr. 1

ophæves.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

20.

§ 132, stk. 1, nr. 1,

ændres »tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127« til: »fastholdelse m.v.

efter §§ 124 d og 136 d«.

21.

Overskriften

før § 133 affattes således:

»Klageadgang«.

22.

§ 133

affattes således:

»§

133.

Klager over personalets anvendelse af reglerne i §§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136

c-136 e kan indbringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører.

Stk. 2.

Klager over afgørelser truffet efter § 125, §§ 128-128 b, § 136 a, stk. 3, § 137 b og § 137 c,

stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område af den person, som afgørelsen vedrører.

Stk. 3.

En pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person,

som foranstaltningen vedrører, kan indbringe en klage efter stk. 1 og 2, når den person, som

foranstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.«

23.

§ 135

affattes således:

»§

135.

Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43

a, når Ankestyrelsens afgørelse omhandler optagelse i særlige botilbud efter §§ 129 og 129 a.«

24.

Efter § 135 indsættes efter overskriften før § 136:

»§

135 a.

Indgreb efter §§ 124 c-129 a, § 136 a, §§ 136 c-136 d og § 136 f skal registreres af det

personale, som har foretaget indgrebet, og indberettes til personalelederen. Personalelederen skal

sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for

tilbuddet til den pågældende person, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn

med tilbuddet, jf. § 148 a i denne lov eller § 2 i lov om socialtilsyn.

Stk. 2.

Har indgrebet fundet sted på et kommunalt eller regionalt tilbud, skal personalelederen

endvidere orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.

Stk. 3.

Personalelederen skal jævnligt orientere personens pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge

eller anden repræsentant om hvilke indgreb, der er foretaget over for personen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 141 i denne

lov for personer, for hvem der foretages indgreb som nævnt i stk. 1.

Bemyndigelser

§ 135 b.

Børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om iværksættelse af

foranstaltninger, registrering, indberetning og udarbejdelse af handleplaner efter bestemmelserne i

kapitel 24, 24 a og 24 b.

Stk. 2.

Børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af advokater, der yder

hjælp i sager efter §§ 124 d, 129, 129 a og 136 d, og om advokaternes medvirken ved sagens

behandling, jf. § 132.

25.

§ 136

ophæves og i stedet indsættes:

»Kapitel 24 a

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse

Målgruppe

§ 136.

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse,

der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling

efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en

foranstaltning efter § 136 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige

dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

§ 136 a.

Personalet kan kortvarigt fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når dette

er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.

Stk. 2.

Personalelederen skal på baggrund af indberetningen, jf. § 135 a, stk. 1, vurdere, om der er

behov for at anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om tilladelse til kortvarig

fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, jf. stk. 3. Hvis der er anvendt kortvarig fastholdelse

efter stk. 1 mere end én gang inden for 6 måneder over for den pågældende person, er

personalelederen forpligtet til at anmode kommunalbestyrelsen om en sådan afgørelse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra personalelederen, jf. stk. 2, træffe en

tidsbegrænset afgørelse om, at personalet kortvarigt kan fastholde en person i personlige

hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller

værdighed. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. § 135 a, stk. 4, søges sikret, at

magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Kapitel 24 b

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse

Målgruppe

§ 136 b.

Bestemmelserne i dette kapitel gælder for personer med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87,

behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker

i en foranstaltning efter §§ 136 c-136 f. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne

faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

§ 136 c.

Personalet kan kortvarigt fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når dette er

nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.

Stk. 2.

Det skal gennem handleplanen, jf. § 135 a, stk. 4, søges sikret, at magtanvendelse i

personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd

§ 136 d.

Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et

andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og

sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget

konfliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en

beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer

ønsker det.

Stk. 2.

Personer, over for hvem der er foretaget indgreb efter stk. 1 for at forhindre den

pågældende i at forlade boligen eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til boligen

eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel

43 a.

Stk. 3.

Begæring efter stk. 2 kan indgives af en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller

en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, når den person, som

foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til at indgive begæring.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 136 e.

Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at

sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig

anvendelsen.

Stk. 2.

For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som

er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen modsætte sig

anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er

beskikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte

sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.

Stk. 3.

Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1 og 2 er ikke

magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Der skal derfor ikke ske registrering og

indberetning efter § 135 a.

Stk. 4.

Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge, jf. stk. 1 og 2,

skal forud for anvendelsen af teknologierne, jf. stk. 1, informeres om brugen af disse.

Stk. 5.

Hvis den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter

sig, jf. stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen

skal fremtidsfuldmægtigen og værgen, jf. stk. 2, høres over kommunalbestyrelsens vurdering.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

§ 136 f.

For personer, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give

informeret samtykke til en flytning, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et

bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, Familieretshuset

har beskikket, jf. § 131, eller tiltrædes af fremtidsfuldmægtigen, for personer, der har oprettet en

fremtidsfuldmagt, der omfatter dette forhold, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om

fremtidsfuldmagter, når

1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den

nødvendige hjælp, og

2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den

pågældende.

Stk. 2.

Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1, hvis en eventuel ægtefælle,

samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med

den person, som kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Familieretshuset. Kan

kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af værgen eller fremtidsfuldmægtigen efter stk. 1,

indstiller kommunalbestyrelsen til Familieretshuset at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til

et bestemt botilbud efter stk. 1.

Stk. 4.

Hvis personen modsætter sig flytning, vil optagelse i et særligt botilbud uden samtykke

ikke kunne ske efter stk. 1, men efter § 129, stk. 1.«

26.

Overskriften før § 137 ophæves.

27.

§ 137

ophæves og i stedet indsættes:

»Kapitel 24 c

Regulering af besøgsrestriktioner m.v.«.

28.

Overskriften før § 137 a ophæves.

29.

Overskriften til

kapitel 24 a

ophæves og i stedet indsættes:

»Kapitel 24 d

Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af

21. august 2018, foretages følgende ændringer:

§ 72, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 2-6« til: »jf. dog stk. 2-7«.

§ 72

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Klage til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse om flytning fra et botilbud

målrettet unge efter § 108 a i lov om social service eller om tilbud om anden passende bolig efter §

86, stk. 8, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger, har opsættende virkning.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

§ 73, stk. 1, nr. 1,

ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

§3

I lov nr. 649 af 8. juni 2017 om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie foretages

følgende ændringer:

§ 7

indsættes efter »når«: »personen udviser en adfærd, der er til fare for sig selv eller andre.«,

nr. 1

ophæves.

§ 8

ændres »undtagelsesvis for en afgrænset periode anvende fysisk magt i form af at fastholde

en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten i

personlig hygiejne-situationer« til: »kortvarigt fastholde en person i personlige hygiejnesituationer,

når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.«

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

§4

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved §

20 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017 og lov nr. 733 af 8. juni

2018, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et antal almene plejeboliger, jf. stk. 2, fremover

udlejes til personer under 35 år. Boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og kunne understøtte,

at de pågældende kan leve et ungdomsliv.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 54

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Almene plejeboliger, jf. § 5, stk. 6, skal anvises til personer under 35 år.

Boligorganisationen påser, at lejeren fraflytter boligen, inden den pågældende fylder 35 år.

Opsigelse skal ske efter reglerne i § 85, stk. 4, i lov om leje af almene boliger.

Kommunalbestyrelsen skal anvise lejeren en anden passende bolig i kommunen efter § 86, stk. 8, 1.

pkt., i lov om leje af almene boliger, der modsvarer lejerens behov. Kommunalbestyrelsens

vurdering af, hvorvidt en ny bolig modsvarer lejerens behov, skal bl.a. baseres på en udredning af

personens behov gennemført ved hjælp af voksenudredningsmetoden (VUM) eller en lignende

metode.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 55, stk. 8,

ændres »§ 54, stk. 4« til: »§ 54, stk. 5«.

Efter § 56 indsættes:

»§

56 a.

Kommunalbestyrelsen afholder rimelige udgifter til flytning for borgere, som er opsagt

efter § 85, stk. 4, i lov om leje af almene boliger. Rimelige udgifter til flytning kan omfatte udgifter

til beboerindskud eller depositum og eventuelt forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v.

samt udgifter til en sådan indretning af boligen, at den svarer til indretningen i den fraflyttede bolig.

Kommunalbestyrelsen kan afholde udgifter som nævnt i 2. pkt., hvis en borger, som er anvist efter §

54, stk. 4, fraflytter en bolig uden at være opsagt.«

§ 57, stk. 2,

ændres »§ 54, stk. 3 og 4« til: »§ 54, stk. 3-5«.

§ 58, stk. 1,

ændres »§ 54, stk. 3 og 4« til: »§ 54, stk. 3-5«.

§ 58 c, 1. pkt.,

indsættes efter »54,«; »56 a,«.

§ 58 c, 1. pkt.,

ændres »samt afgørelser om opsigelse efter § 62 a, stk. 4,« til: », afgørelser om

opsigelse efter § 62 a, stk. 4, og afgørelser om kommunens afholdelse af istandsættelsesudgifter

efter § 74 a, samt kommunalbestyrelsens afgørelse om anvisning til anden bolig efter § 86, stk. 8, 1.

pkt., i lov om leje af almene boliger«.

Efter

§ 74

indsættes:

»§

74 a.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger,

når skader er forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige

sociale problemer, der hindrer den pågældende i at leve op til pligten til at behandle det lejede

forsvarligt, jf. § 78 i lov om leje af almene boliger.«

10.

§ 140 stk. 1, nr. 1 og 2,

ændres »§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk. 7«.

§5

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2016, som ændret ved bl.a.

§ 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 1561 af 19. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 4

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Ved udlejning af en bolig i et tilbud for personer under 35 år, der er anvist lejeren af

kommunalbestyrelsen efter § 54, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., finder bestemmelserne i

denne lovs §§ 39 og 40 og kapitel 12 ikke anvendelse.«

§ 85

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Udlejeren skal opsige en lejeaftale vedrørende en bolig i et tilbud for personer under 35

år, der er anvist lejeren af kommunalbestyrelsen efter § 54, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.,

med den virkning, at lejeaftalen udløber, efter at lejeren er fyldt 34 år, og senest inden lejeren fylder

35 år. Er udlejeren en anden end kommunalbestyrelsen, skal opsigelse efter 1. pkt. ske, når

kommunalbestyrelsen anmoder herom.«

§ 86

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk.

Opsigelse efter § 85, stk. 4, kan kun ske, når lejeren senest 3 måneder inden

opsigelsesvarslets udløb, jf. § 88, stk. 1, 2. pkt., af kommunalbestyrelsen anvises en anden passende

bolig i kommunen, der modsvarer lejerens behov. Den anviste bolig skal være til lejerens rådighed

fra det tidspunkt, hvor lejeaftalen ophører. Anvises lejeren en anden bolig senere end 3 måneder

inden opsigelsesvarslets udløb, udløber lejetiden 3 måneder efter, at tilbuddet om en anden bolig er

kommet frem til lejeren. Det skal endvidere fremgå af udlejerens opsigelse, at kommunalbestyrelsen

tilbyder at afholde de udgifter, der er forbundet med flytningen, herunder udgifter til et eventuelt

indskud, depositum og forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v. samt udgifter til en sådan

indretning af boligen, at den svarer til indretningen i den fraflyttede bolig.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 87

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse på en lejeaftale vedrørende en bolig i et

tilbud for personer under 35 år, jf. § 5, stk. 6, i lov om almene boliger m.v. For en sådan bolig skal

det fremgå af lejeaftalen, at lejeforholdet ophører ved udlejerens opsigelse efter § 85, stk. 4.

Indholdet af § 85, stk. 4, skal fremgå af lejeaftalen.«

§ 88, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved opsigelse efter § 85, stk. 4, er opsigelsesvarslet 6 måneder til den første hverdag i en måned,

der ikke er dagen før en helligdag.«

§ 89, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Opsiges en lejer af en bolig i et tilbud for personer under 35 år, jf. § 5, stk. 6, i lov om almene

boliger m.v., regnes fristen for lejerens fremsættelse af skriftlig indsigelse efter 1. pkt. dog først fra

det tidspunkt, hvor lejeren har fået anvist en anden bolig.«

Børne- og Socialministeriet

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 128 b, stk. 2, i lov om social service i denne lovs § 1, nr.

15, træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 108 a, stk. 3, i lov om social service i denne lovs § 1, nr. 1,

finder alene anvendelse for personer, der tager ophold på et botilbud efter den foreslåede

bestemmelse i § 108 a, stk. 1, efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 4.

§ 5 finder alene anvendelse på lejeaftaler for beboere i plejeboliger målrettet unge, der

indgås efter denne lovs ikrafttræden.

§7

Børne- og socialministeren fremsætter forslag om revision af § 1 i folketingsåret 2023-24.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Magtanvendelse

1.2. Botilbud og almene boliger

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Husorden

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Formål, anvendelsesområde og målgruppe

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Forholdet til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Fysisk guidning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Afværgehjælp

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Fastholdelse m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Tryghedsskabende velfærdsteknologi

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Registrering og indberetning

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Klageadgang

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

2.11. Målretning af botilbud til unge

2.11.1. Gældende ret

2.11.1.1 Lov om almene boliger m.v.

2.11.1.2. Lov om leje af almene boliger

2.11.1.3. Lov om social service

2.11.2. Børne- og Socialministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

2.12. Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser

2.12.3. Den foreslåede ordning

2.13. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

2.13.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

2.13.1.1. Artikel 5 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol

2.13.1.2. Artikel 8

2.13.2. FN’s Handicapkonvention

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget består af to dele. Den ene del vedrører ændringer i servicelovens

magtanvendelsesregler, og den anden del vedrører ændringer i reglerne om botilbud efter

serviceloven og almene plejeboliger efter almenboligloven.

1.1. Magtanvendelse

Den del af lovforslaget, der vedrører magtanvendelse, fremsættes som led i udmøntningen af de to

aftaler om revision af reglerne om magtanvendelse, som blev indgået den 31. august 2018 mellem

regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne har ret til

selvbestemmelse, privatliv og personlig integritet. Over for disse grundlæggende rettigheder står

kommunernes forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af borgere,

som ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som

ofte ikke vil være i stand til at give et informeret samtykke til pleje- og omsorgsindsatserne i lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018 (herefter serviceloven).

Formålet med denne del af lovforslaget er at give kommunerne de bedst mulige rammer for at

varetage omsorgspligten over for voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, herunder mennesker med demens.

Det bemærkes, at det er et grundlæggende princip for magtanvendelse, at magt først kan anvendes,

når det har vist sig umuligt at løse den pågældende situation med en socialpædagogisk indsats.

Dette gælder i dag og vil også gælde fremover.

Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at der som et initiativ i regeringens nationale

demenshandlingsplan 2025 i 2017 blev gennemført et serviceeftersyn af servicelovens

magtanvendelsesregler. Serviceeftersynet blev foretaget af en arbejdsgruppe bestående af

repræsentanter fra Børne- og Socialministeriet (formand), Sundheds- og Ældreministeriet,

Ankestyrelsen og Socialstyrelsen/VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation).

Finansministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet deltog også i arbejdet.

Som et led i vidensindsamlingen indhentede arbejdsgruppen relevant viden fra forskere og

praktikere på området. Derudover blev der nedsat en referencegruppe sammensat af repræsentanter

fra en række interesseorganisationer. Endelig gennemførte Ankestyrelsen som en del af

serviceeftersynet et praksistjek af de udfordringer og dilemmaer, som plejepersonalet oplever i det

daglige arbejde, når de skal drage omsorg for målgruppen for magtanvendelsesreglerne, herunder

udfordringerne i praksis i forhold til at vurdere, hvornår der er tale om et tvangsmæssigt indgreb.

Serviceeftersynet viste, at de gældende magtanvendelsesregler er uklare og svære at anvende, og at

de i praksis kan være en barriere for, at personalet kan yde den nødvendige omsorg og beskyttelse

over for borgerne i de situationer, hvor gængse socialpædagogiske indsatser ikke slår til. Det er

således uklart for personalet, hvad de må gøre som led i varetagelsen af den almindelige omsorg, og

hvornår der er tale om et indgreb i selvbestemmelsesretten. Serviceeftersynet mundede ud i en

afrapportering, som blev offentliggjort i marts 2018, og som indeholder en række anbefalinger til

ændring af magtanvendelsesreglerne.

Med afsæt i anbefalingerne fra serviceeftersynet forhandlede børne- og socialministeren og

ældreministeren i foråret og sommeren 2018 med Folketingets partier om ændringer i servicelovens

magtanvendelsesregler. Den 31. august 2018 blev der indgået to politiske aftaler om revision af

servicelovens magtanvendelsesregler, jf. ovenfor. Den ene aftale vedrører magtanvendelsesreglerne

på handicapområdet, mens den anden aftale vedrører magtanvend elsesreglerne på demensområdet.

Aftalepartierne er bl.a. enige om, at der skal etableres en klar hjemmel til at fastsætte vejledende

husordener, ligesom der skal skabes en klar hjemmel til at anvende fysisk guidning af borgere som

led i varetagelsen af den daglige omsorg. Aftalepartierne er endvidere enige om, at der skal

etableres hjemmel til, at personalet i en række forskellige situationer kan anvende magt uden

forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Aftalepartierne er også enige om, at der skal

etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om aflåsning eller sikring af

yderdøre og vinduer til en beboers egen bolig på botilbud. Derudover er aftalepartierne enige om i

højere grad at fremtidssikre reglerne om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Aftalepartierne er enige om vigtigheden af, at ledere og medarbejdere har et godt kendskab til

reglerne og er opmærksomme på vigtigheden af altid at afprøve socialpædagogiske og andre mindre

indgribende indsatser, før de griber til anvendelse af magt eller andre indgreb i

selvbestemmelsesretten. Der er derfor i satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat 3,9 mio. kr. til en række

tiltag, som skal understøtte uddannelse og kompetenceudvikling, for at sikre et godt og bredt

kendskab til de nye regler blandt ledere og personale.

Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en evaluering af de nye regler. Der er i

satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat 1,2 mio. kr. hertil. I perioden fra de nye reglers ikrafttræden

frem til evalueringen mødes aftalepartierne en gang årligt eller oftere, hvis børne- og

socialministeren finder det nødvendigt, til en politisk statusdrøftelse.

1.2. Botilbud og almene boliger

Den del af lovforslaget, der vedrører botilbud og almene boliger, fremsættes som led i

udmøntningen af aftalen om målretning af botilbud til unge samt om kommunal dækning af skader

forvoldt af lejere i almene boliger, som blev indgået den 31. august 2018 mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Formålet med denne del af lovforslaget er at give kommunerne mulighed for at målrette botilbud til

unge samt for at dække skader forvoldt af lejere i almene plejeboliger.

Baggrunden for denne del af lovforslaget er, at regeringen i forbindelse med

kommuneøkonomiaftalen for 2018 forpligtede sig til at søge Folketingets opbakning til en række

tiltag, der skulle give kommunerne mere fleksible rammer for anvendelsen af botilbud og almene

plejeboliger.

Med afsæt i kommuneøkonomiaftalen forhandlede børne- og socialministeren med bistand fra

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i foråret og sommeren 2018 med Folketingets partier om

ændringer i reglerne om botilbud og almene boliger. Den 31. august 2018 blev der indgået politisk

aftale om målretning af botilbud til unge samt om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i

almene boliger, jf. ovenfor.

Aftalepartierne er for det første enige om, at man som ung skal have mulighed for at leve et

ungdomsliv, også når man har behov for at bo på et botilbud eller i en almen plejebolig pga. nedsat

psykisk eller fysisk funktionsevne. Aftalepartierne er på den baggrund enige om at indføre

mulighed for, at kommunerne kan betinge ophold på et længerevarende botilbud eller i en almen

plejebolig af, at borgeren fraflytter, når personen fylder 35 år.

Aftalepartierne er derudover enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne i dag ikke

har mulighed for at dække udgifter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er

forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om at indføre en bestemmelse om, at kommunerne skal

afholde udgifter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er forvoldt af en lejer

med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, som hindrer den

pågældende i at leve op til pligten til at behandle det lejede forsvarligt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Husorden

2.1.1. Gældende ret

Efter § 40 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017 (herefter

almenboligloven), fastsætter en almen boligafdeling på et afdelingsmøde en husorden for

afdelingen. Husordensreglerne danner sammen med lejekontrakten, vedtægterne og

vedligeholdelsesreglementet for afdelingen de grundlæggende retslige regler for aftalen mellem

udlejer og beboerne i almene boliger. Reglerne gælder også for almene ældreboliger ejet af en

kommune, region eller selvejende almene ældreboliger. Dog gælder det, at der ikke fastsættes

vedtægter for almene ældreboliger ejet af en kommune eller region. Husordensregle rne indeholder

normalt regler for beboernes adfærd og anvendelse af boligerne og deres fællesarealer og udgør

således de grundlæggende leveregler for at sikre et velfungerende beboerfælleskab i afdelingen.

Husordenens regler er bindende, og overtrædelse af dem kan medføre sanktioner over for beboerne.

Serviceloven indeholder ikke regler om fastsættelse af husorden på bo- og dagtilbud for voksne

efter serviceloven. Det er imidlertid almindeligt antaget, at sådanne tilbud har hjemmel i

anstaltsanordninger til at fastsætte generelle forskrifter, herunder ordensforskrifter, der skal være

gældende i tilbuddet, og som har til formål at sikre tilbuddets overordnede funktion. Det følger af

almindelige anstaltsbetragtninger, at ordensreglerne skal være båret af saglige hensyn og ikke må gå

videre end nødvendigt af hensyn til tilbuddets formål og virke.

Derudover gælder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder at husordener skal være

proportionale, og at forskelsbehandling skal være sagligt begrundet. Endelig gælder

frihedsrettighederne i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også for

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Disse sætter grænser for, hvordan

tilbuddene kan regulere beboernes forhold. Regler, der fastsættes som led i opholdet på tilbuddet,

må ikke udgøre en uforholdsmæssig begrænsning i beboernes rettigheder.

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne fandt, at de gældende

magtanvendelsesregler ikke tager tilstrækkeligt hensyn til fællesskabet og de andre beboere i bo- og

dagtilbuddet og til personalet. Arbejdsgruppen bemærkede, at det er vigtigt med et styrket fokus på

kollektive rettigheder, fordi én persons rettigheder kan betyde en indskrænkning i en anden persons

rettigheder. Fastsættelse af vejledende husordener kan være med til at tilvejebringe dette styrkede

fokus. Arbejdsgruppen konkluderede i den forbindelse, at det af hensyn til fællesskabet er

hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres i lovgivningen, at der kan fastsættes en husorden, der udstikker

retningslinjer for den fælles dagligdag på det enkelte bo- og dagtilbud.

Børne- og Socialministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens anbefaling. Ministeriet finder endvidere,

at en husorden kan medvirke til at forebygge magtanvendelser, da den gør retningslinjerne for

ophold på bo- eller dagtilbuddets fællesarealer tydelige for borgere, pårørende og personale.

Endeligt finder ministeriet det hensigtsmæssigt at lovfæste adgangen til at fastsætte husordener for

at sikre, at der ikke i husordener fastsættes regler, som går videre, end hvad formålet tilsiger, og

som derfor ikke er lovlige.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at de retlige rammer for bo- og dagtilbuddenes anvendelse af

og adgang til at fastsætte husordener bør fastsættes ved lov med henblik på at styrke beboernes

retssikkerhed.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det præciseres i serviceloven, at lederen af et bo- eller dagtilbud, der drives af

regionen, kommunen eller af en privat leverandør, efter serviceloven kan fastsætte en husorden, der

angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold i den del af bo- eller dagtilbuddet, som ikke

er beboerens egen bolig.

Det er kun bo- og dagtilbud, hvor der opholder sig borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, som f.eks. mennesker med udviklingshæmning eller demens, der vil være omfattet

af bestemmelsen. Hermed menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107,

længerevarende boformer efter servicelovens § 108, plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192 og

andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet

personale. Almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, vil derimod ikke være omfattet af

bestemmelsen, da disse boformer er omfattet af reglerne i almenboliglovens § 40, hvorefter der

fastsættes husordener, jf. afsnit 2.1.1.

Med dagtilbud menes aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud

efter servicelovens § 84.

Husordenerne vil alene være vejledende. Det betyder, at de ikke kan danne selvstændigt grundlag

for magtanvendelse eller andre sanktioner over for borgerne. Husordenerne vil endvidere alene

gælde på tilbuddets fællesarealer og dermed ikke i beboernes egne boliger.

Ved fastsættelse af husordener vil proportionalitetsprincippet skulle overholdes. Således må de

regler, der fastsættes i husordenen, ikke indsnævre den personlige frihed eller privatlivets fred

uforholdsmæssigt eller på anden måde være byrdefulde.

Rammerne i husordenen skal tage højde for, at mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne kan have særlige udfordringer i forhold til at kunne leve op til en husorden.

Beboerne i det bo- eller dagtilbud, som husordenen gælder for, og/eller deres pårørende skal

inddrages i udarbejdelsen af den. Personer, der har taget ophold i bo- eller dagtilbuddet skal gøres

bekendt med husordenen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 123, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

2.2. Formål, anvendelsesområde og målgruppe

2.2.1. Gældende ret

Ifølge servicelovens § 124, stk. 1, er formålet med magtanvendelsesreglerne at begrænse

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Det fremgår

endvidere af bestemmelsen, at disse indgreb aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk

bistand.

Efter servicelovens § 124, stk. 2, skal kommunen, forud for enhver form for magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten, foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige

medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Det fremgår af servicelovens § 124, stk. 3, at anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det,

der søges opnået, og at mindre indgribende foranstaltninger skal anvendes, såfremt disse er

tilstrækkelige.

Ifølge servicelovens § 124, stk. 4, skal magtanvendelse udøves så skånsomt og kortvarigt som

muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der

ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Efter servicelovens § 124 a gælder reglerne i servicelovens §§ 124-137 for personer med betydelig

og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk

bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller

aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning

efter servicelovens magtanvendelsesregler. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne

faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Reglerne gælder således som

udgangspunkt, når personalet giver hjælp efter ovennævnte bestemmelser i serviceloven uanset

boform. Dvs. også borgere i eget hjem, dvs. borgere, som ikke bor i et botilbud, en plejebolig,

friplejebolig, på plejehjem eller i andre tilsvarende boligenheder, hvor hjælpen udgår fra

servicearealer, og der er fast tilknyttet personale.

2.2.1.1. Forholdet til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

omfatter tvang i forbindelse med gennemførelsen af sundhedsfaglig somatisk behandling af

patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til

behandling, jf. § 18 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018. Lov om

anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile adskiller sig således fra serviceloven

ved ikke at omfatte tvang i forbindelse med pleje og omsorg.

Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile finder anvendelse inden for

sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed af

sundhedspersoner, jf. lovens § 2.

Formålet med loven er at sikre den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse af patienten

med udgangspunkt i den enkeltes behov og under hensyn til den enkelte patients værdighed, at

sikre, at iværksættelse og gennemførelse af tvang efter loven sker i overensstemmelse med

grundlæggende retssikkerhedsprincipper og at begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed

over for den enkelte patient til det absolut nødvendige.

Det er ikke hensigten med dette lovforslag at ændre i reglerne i lov om anvendelse af tvang ved

somatisk behandling af varigt inhabile.

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne fandt, at der er behov for en

præcisering af magtanvendelsesreglerne, herunder af reglernes formål, anvendelsesområde og

målgruppe.

Børne- og Socialministeriet finder det hensigtsmæssigt, at servicelovens § 124, stk. 1-4, videreføres

uændret, således at f.eks. principperne om proportionalitet og skånsomhed fortsat fremgår eksplicit

af loven.

Ministeriet finder det dog også hensigtsmæssigt, at det tilføjes til bestemmelsen, at anvendelse af

magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre den pågældende borgers

omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet

eller hensynet til andre.

Ministeriet vurderer i øvrigt, at målgruppeafgrænsningen i servicelovens § 124 a bør opretholdes.

Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende bestemmelse i § 128 samt de foreslåede

bestemmelser i §§ 124 b-124 d, 128 b, 136 a, 136 c og 136 e kan anvendes såvel i bo- og dagtilbud

som i borgerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i et

dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit eget hjem. Bestemmelserne vil også kunne anvendes

under udflugter og lignende. I modsætning hertil vil de regler, der har fokus på fællesskabet, dvs. de

gældende regler i § 125, stk. 3 og 4, som, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, vil blive § 125, stk. 1 og 2,

samt den foreslåede bestemmelse i § 136 d alene kunne anvendes i bo- og dagtilbud, mens den

foreslåede bestemmelse i § 128 a alene vil kunne anvendes i botilbud.

Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende

boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2,

plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår

fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale. Med dagtilbud menes aktivitets- og

samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det tilføjes til formålsbestemmelsen i servicelovens § 124, at anvendelse af magt og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre personens omsorg, værdighed og

tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Med tilføjelsen tydeliggøres det bl.a., at formålet med magtanvendelse ikke må være at erstatte

socialpædagogiske indsatser eller personaleressourcer.

Med tilføjelsen styrkes borgerens retssikkerhed, ligesom det tydeliggøres, at der i nogle situationer

kan anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten af hensyn til fællesskabet på bo- eller

dagtilbuddet og af hensyn til andre.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 124, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

2.3. Fysisk guidning

2.3.1. Gældende ret

Ifølge servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i

form af at fastholde en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne eller føre

denne til et andet opholdsrum, når en række betingelser er opfyldt. Fastholdelse er i sagens natur

alene nødvendig, når personen gør modstand. Servicelovens magtanvendelsesregler indeholder ikke

regler om handlinger, der foretages af personalet som led i omsorgen for borgeren i situationer, hvor

borgeren ikke gør modstand, bortset fra brug af alarm- og pejlesystemer efter servicelovens § 125,

stk. 2.

2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne fandt, at der i praksis er tvivl om,

hvor langt personalet må gå i forhold til at varetage omsorgen for borgerne i de situationer, hvor det

ikke er nødvendigt at anvende magt. Arbejdsgruppen anbefalede derfor, at der fastsættes hjemmel i

loven til at anvende fysisk guidning.

Børne- og Socialministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens anbefaling. Ministeriet finder endvidere,

at det er vigtigt, at grænsen mellem fysisk guidning og magtanvendelse præciseres med henblik på i

videst muligt omfang at undgå gråzoner.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at de retlige rammer for anvendelse af fysisk guidning bør

tydeliggøres ved lov med henblik på at sikre omsorgen for voksne mennesker med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne og styrke borgernes retssikkerhed.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres lovhjemmel til, at personalet kan anvende fysisk guidning af personer

som led i omsorgen, herunder for at sikre tryghed og trivsel på bo- og dagtilbud. Fysisk guidning vil

kunne anvendes af hensyn til personen selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed eller

af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller

konfliktskabende, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden

beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Fysisk guidning vil først kunne anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen

med en socialpædagogisk indsats. Principperne om proportionalitet og skånsomhed vil skulle

overholdes.

Ved fysisk guidning forstås f.eks. at lægge en arm om skulderen på en person for at angive, at man

ønsker, at personen skal følge med. Det kan f.eks. være relevant i situationer, hvor der er

uoverensstemmelse mellem personens ageren og ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad

der er det bedste for personen.

Fysisk guidning må ikke indebære fastholdelse. Der er derfor tale om en omsorgshandling og ikke

magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, hvorfor der ikke vil skulle registreres og

indberettes.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 124 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

2.4. Afværgehjælp

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i serviceloven er det ikke tilladt at anvende fysisk magt alene for at

forhindre eller afværge en tingsskade. Magtanvendelse i en sådan situation vil således kun være

straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at straffelovens regler om nødret finder

anvendelse.

Ved risiko for væsentlig personskade vil der kunne gribes ind med fysisk magt efter servicelovens §

126.

2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne fandt, at der i praksis kan være

behov for at anvende fysisk magt for at afværge, at en borger med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne beskadiger fysiske genstande. Det hænder således, at der opstår situationer,

hvor en borger med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i f.eks. et anfald af raseri

ødelægger egne eller andres ting. I langt de fleste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren fra den

pågældende handling og på denne måde forhindre den forestående tingsskade.

Men der vil være situationer, hvor borgeren i den konkrete situation ikke kan nås med dialog eller

andre socialpædagogiske indsatser. Som det fremgår af ovenstående, er der i disse tilfælde i dag kun

adgang til at gribe ind, hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre, eller hvis den konkrete

situation er omfattet af straffelovens regler om nødret. I de situationer, der ikke er omfattet af

ovenstående, har personalet således ikke mulighed for at gribe ind og forhindre skaden. Det kan

betyde, at borgeren pådrager sig et stort erstatningskrav eller får foretaget skade på noget af høj

affektionsværdi enten for dem selv eller for andre.

Børne- og Socialministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens anbefaling og vurderer derfor, at der bør

etableres hjemmel til afværgehjælp.

Ministeriet finder det vigtigt, at der skabes den rette balance mellem på den ene side hensynet til

borgernes selvbestemmelsesret, herunder retten til privatliv og til personlig integritet, og på den

anden side kommunernes forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af

borgere, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne

handlinger, og som ofte ikke er i stand til at give et informeret samtykke til kommunernes pleje- og

omsorgsindsatser. I den forbindelse finder ministeriet det vigtigt, at der skabes klare rammer for

personalets redskaber til at varetage omsorgspligten, ligesom det skal sikres, at der følges op på

anvendelsen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for de sårbare borgere, som

målgruppen for dette lovforslag udgør.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kortvarigt kan fastholde eller føre en person

væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre

værdier. Afværgehjælp vil kunne anvendes akut, dvs. uden forudgående afgørelse fra

kommunalbestyrelsen.

Afværgehjælp vil først kunne anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med

en socialpædagogisk indsats. Principperne om proportionalitet og skånsomhed vil skulle

overholdes, jf. servicelovens § 124.

Det vil være en betingelse, at der er tale om væsentlig ødelæggelse af fysiske genstande af betydelig

økonomisk værdi eller affektionsværdi, der tilhører en anden eller borgeren selv. Der vil i den

forbindelse skulle tages højde for den økonomiske værdi eller affektionsværdien af det materielle

gode, der er ved at blive ødelagt, ligesom indgrebet altid skal ske under iagttagelse af

proportionalitetsprincippet. En fastholdelse skal således være så kortvarig som muligt og må ikke

være af mere indgribende karakter end nødvendigt for at forhindre den skadevoldende handling.

Anvendelse af afværgehjælp vil skulle registreres og indberettes til personalelederen, som skal

sørge for at videresende indberetningen til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for tilbuddet

til borgeren, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter

kommunalbestyrelsen), jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 (herefter

retssikkerhedsloven), og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede

tilsyn med tilbuddet (herefter tilsynet), jf. servicelovens § 148 a eller § 2 i lov om socialtilsyn, jf.

lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018 (herefter socialtilsynsloven). For nærmere om

registrering og indberetning henvises til afsnit 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 124 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

2.5. Fastholdelse m.v.

2.5.1. Gældende ret

Efter servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i

form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når der er nærliggende risiko

for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det

enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Det følger af servicelovens § 124, stk. 5, at indgreb efter §

126 kan udføres af ansatte i det pågældende tilbud.

Efter servicelovens § 127 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i

form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne

tilbage til boligen, når der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller

dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, forholdene i det enkelte

tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko, og lovens øvrige muligheder forgæves

har været anvendt. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode

tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende

foranstaltning kan anvendes. Indgreb efter servicelovens § 127 kan begæres indbragt for retten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, jf. servicelovens § 135. Retsplejelovens kapitel 43 a

indeholder regler om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

Indgreb efter servicelovens §§ 126 og 127 skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen

og tilsynet, jf. servicelovens § 136, stk. 1.

2.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne fandt, at den gældende sagsgang,

hvor kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse, før personalet kan anvende magt i akutte

situationer, er uhensigtsmæssig og kan føre til, at personalet enten anvender magt uden hjemmel

eller undlader at handle, hvilket kan føre til omsorgssvigt af en sårbar målgruppe.

Børne- og Socialministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens anbefaling.

Bestemmelsen i servicelovens § 124, stk. 5, fortolkes i praksis således, at personalet kan træffe

afgørelse på vegne af kommunalbestyrelsen i akutte situationer, men ministeriet vurderer ikke, at

bestemmelsen giver hjemmel hertil, da det alene fremgår af bestemmelsen, at det i praksis er de

ansatte, der udfører indgreb efter servicelovens § 126. Det fremgår ikke af bestemmelsen, at de

ansatte træffer afgørelse efter servicelovens § 126.

Mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne befinder sig indimellem i en

situation, hvor de er udadreagerende eller dørsøgende i en sådan grad, at de er til fare for sig selv

eller andre. Disse mennesker er ofte ude af stand til at forudse og forstå konsekvenserne af deres

egne handlinger, ligesom de ofte vil være ude af stand til at give et samtykke til en given handling,

der foretages af personalet for at beskytte borgeren selv eller andre.

I langt de fleste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren fra den pågældende handling og på

denne måde forhindre den forestående fare. Men der vil være situationer, hvor borgeren i den

konkrete situation ikke kan nås med dialog eller andre socialpædagogiske indsatser, og hvor der

derfor er behov for at fastholde, tilbageholde eller føre borgeren tilbage til personens bolig eller til

et andet opholdsrum for at forhindre den pågældende fare. Som det fremgår af ovenstående, er der i

disse tilfælde i dag kun hjemmel til at gribe ind, hvis kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse

på forhånd, og hvis der er nærliggende risiko for væsentlig personskade. Ministeriet vurderer ikke,

at det i akutte situationer giver mening, at personalet skal tage kontakt til kommunalbestyrelsen og

bede dem om at træffe afgørelse om, at der kan anvendes fysisk magt i den pågældende situation, da

man i en akut opstået situation ikke kan vente på dette.

Ligeledes finder ministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at det kun er i situationer, hvor der er

nærliggende risiko for væsentlig personskade, at der kan gribes ind, da det også kan være

nødvendigt for at varetage omsorgspligten over for borgerne at gribe ind i situationer, hvor der er

fare på færde, selvom denne fare ikke indebærer væsentlig personskade.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at der bør etableres hjemmel til, at personalet kan anvende

fysisk magt i akutte situationer uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, når borgeren

udviser en adfærd, der er til fare for borgeren selv eller andre.

Den demografiske og samfundsmæssige udvikling betyder, at antallet af ældre med demens

forventes at stige betragteligt i de kommende år. Det stiller store krav til plejepersonalet i forhold til

at sikre en værdig pleje og omsorg til de ældre, som på grund af en demenssygdom langsomt mister

evnen til at tage vare på sig selv, herunder at give udtryk for egne ønsker og behov.

Det gælder ikke mindst på plejecentrene, hvor en stigende andel af beboerne har en

demensdiagnose, og hvor det også er vigtigt at have tillid til, at plejepersonalet giver borgerne en

værdig og omsorgsfuld pleje.

Aftalepartierne er enige om, at der er brug for, at der på demensområdet i højere grad kan tages

hensyn til de øvrige beboere og fællesskabet på plejecentrene.

Vidensindsamlingen i forbindelse med serviceeftersynet har også peget på, at hensynet til

fællesskabet skal tydeligere frem, og at reglerne i dag ikke tager tilstrækkeligt hensyn til

fællesskabet og de andre beboere. Der er ikke i de gældende regler tilstrækkeligt fokus på kollektive

rettigheder og på fællesskabet. Det er problematisk, fordi én persons ret til selvbestemmelse kan

betyde en indskrænkning i en anden persons rettigheder. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at

udforme regler, der i højere grad giver mulighed for, at personalet kan anvende magt, når en

persons ret til selvbestemmelse påvirker de andre beboere eller fællesskabet negativt.

I afrapporteringen af serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne blev det anbefalet, at der gives

hjemmel til at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet

opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet,

eller hvis borgeren generer, udøver chikane eller skaber utryghed over for andre beboere, personalet

eller andre, der opholder sig i det pågældende tilbud.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at der er brug for, at der i forhold til borgere med betydelig

og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse (f.eks. personer med demens), i højere grad kan tages hensyn til de øvrige

beboere og fællesskabet på bo- og dagtilbud. Det gælder både i forhold til hensynet til andre

personer på fællesarealerne og hensynet til beboere, som uønsket får besøg i egen bolig.

I dag kan disse indgreb som nævnt kun anvendes efter forudgående afgørelse fra

kommunalbestyrelsen og kun, hvis der er risiko for væsentlig personskade.

Ministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at personalet i forhold til borgere med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse (f.eks. personer med demens), kan fastholde, tilbageholde eller føre en person

tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere

andre personers tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget

grænseoverskridende eller meget konfliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og

dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at

den anden beboer ønsker det.

Ministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at sådanne indgreb skal registreres og indberettes

til kommunalbestyrelsen og tilsynet.

Ministeriet finder det vigtigt, at der skabes den rette balance mellem på den ene side hensynet til

borgernes selvbestemmelsesret, herunder retten til privatliv og til personlig integritet, og på den

anden side kommunernes forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af

borgere, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne

handlinger, og som ofte ikke er i stand til at give et informeret samtykke til kommunernes pleje- og

omsorgsindsatser. I den forbindelse finder ministeriet det vigtigt, at der skabes klare rammer for

personalets redskaber til at varetage omsorgspligten, ligeso m det skal sikres, at der følges op på

anvendelsen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for de sårbare borgere, som

målgruppen for dette lovforslag udgør.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en

person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til

fare for sig selv eller andre. Fastholdelse m.v. vil kunne ske akut, dvs. uden forudgående afgørelse

fra kommunalbestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse om fastholdelse m.v. vil kunne anvendes over for alle personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder personer med demens.

Det foreslås endvidere alene i forhold til personer med betydelig og varig nedsat psykisk

funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks.

personer med demens), at der etableres hjemmel til, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller

føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en

eller flere andre personers tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er

meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og

dagtilbuddet eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at

den anden beboer ønsker det.

Det er personalet, som i den konkrete situation vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at gribe ind

for at sikre en eller flere andres personers tryghed, værdighed og sikkerhed, herunder vurdere, om

der er tale om en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende i forhold

til de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet. Der vil således ikke skulle træffes afgørelse af

kommunalbestyrelsen.

Fastholdelse m.v. vil efter begge forslag først kunne ske, når personalet forgæves har forsøgt at løse

situationen med en socialpædagogisk indsats. Fastholdelsen m.v. skal i begge tilfælde være så

kortvarig som muligt og må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt, jf. § 124, for

hhv. at forhindre den forestående fare hhv. at sikre en eller flere andre personers tryghed, værdighed

og sikkerhed.

Indgreb efter begge forslag om fastholdelse m.v. vil skulle registreres og indberettes til

personalelederen, som skal sørge for at videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og

tilsynet. For nærmere om registrering og indberetning henvises til afsnit 2.9. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det følger som nævnt af servicelovens § 135, jf. servicelovens § 127, stk. 1, at Ankestyrelsens

afgørelser, som handler om fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at

forlade boligen eller føre den pågældende tilbage til boligen, kan begæres indbragt for retten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Det

foreslås, at denne adgang til at begære domstolsprøvelse videreføres, således at indgreb, der

foretages for at forhindre den pågældende i at forlade boligen eller føre den pågældende tilbage til

boligen, kan begæres indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 124 d, jf. lovforsla gets § 1, nr. 10, og

til bemærkningerne til den foreslåede § 136 d, jf. lovforslaget § 1, nr. 25.

2.6. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

2.6.1. Gældende ret

Efter servicelovens § 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende særlige

døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når der er nærliggende

risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre

for at lide væsentlig personskade, forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at

afværge denne risiko, og lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Ved anvendelse af

særlige døråbnere er der ikke tale om aflåsning af døren, men alene om påsætning af en forsinkende

faktor, som skal tjene til, at personalet kan nå at blive opmærksomt på, at en beboer er ved at

forlade botilbuddet. Indgreb efter servicelovens § 125, stk. 3, skal registreres og indberettes til

kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. servicelovens § 136, stk. 1.

Efter servicelovens § 137 j kan der træffes afgørelse om, at en person med nedsat psykisk

funktionsevne, som er anbragt i en boform efter servicelovens § 108 i henhold til en strafferetlig

afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, kan låses inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i

perioden mellem kl. 21 og 8, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige

fra boformen.

Der er ikke hjemmel til, at man kan låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer til en

beboers egen bolig på et botilbud i tilfælde, hvor beboeren ikke er anbragt i botilbuddet på

baggrund af en strafferetlig afgørelse.

2.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne er ofte ude af stand til at overskue

konsekvenserne af deres egne handlinger. Det kan f.eks. være svært for en person med

udviklingshæmning at forudse, at de kan komme til skade, hvis de løber ud på en vej fyldt med

biler. Ligeledes vil disse borgere ofte være ude af stand til at give et samtykke til aflåsning eller

anden sikring af yderdøre eller vinduer til borgerens egen bolig i botilbuddet.

I begyndelsen af 2018 var der en række sager om pårørende til personer med udviklingshæmning,

som så det som et stort problem, at der ikke er hjemmel i loven til at låse yderdøre på botilbud for at

forhindre disse sårbare personer i at komme til skade.

Ministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at den gældende retstilstand, hvor låsning/sikring

ikke er tilladt, kan føre til farlige situationer. Ministeriet finder derfor, at personalet på botilbud skal

kunne låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer til beboerens egen bolig i de tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. En sådan hjemmel vil være med til at sikre

beboerens omsorg, sikkerhed og tryghed.

Ministeriet finder det vigtigt, at dørlåsning m.v. ikke får karakter af frihedsberøvelse, og derfor bør

der ikke gives hjemmel til at låse døren mellem beboerens egen bolig og tilbuddets indendørs

fællesarealer.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at der bør etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om at låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer til en beboers egen bolig

på botilbud, når der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv for

fare. Ministeriet finder i øvrigt, at der bør etableres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe

en sådan afgørelse, når der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte andre

for fare. Det kan f.eks. være en situation, hvor en person med udviklingshæmning har en tendens til,

som følge af sin funktionsnedsættelse, at løbe ud på en trafikeret vej, hvorved andre trafikanter

udsættes for fare.