Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 47
Offentligt
Fredericia den 7/11 2018
Til medlemmerne af Folketingets Socialudvalg.
Den problematik jeg har været ude i offentligheden med de sidste dage
–
læserbrev i Jyllandsposten, TV2 - at aflåse tøjskabe eller lignende, får mig
til at henvende mig til jer, for det er folketingets medlemmer der
formulerer og skaber lovene.
De henvendelser jeg har fået viser alle i den samme retning:
Der trikses, tænkes alternativt, udtænkes snedige løsninger og for at
klare beboernes udfordringer i det daglige
Børnesikringer monteres, håndtag placeres ubekvemme steder, skabe
placeres i andre rum osv.
Kunne man ikke overveje at omformulere, eller bløde reglerne op?
Der er jo indberetningspligt, tilsynspligt af flere instanser på området, og
en tilladelse til at aflåse, kunne være tidsbegrænset, eller tages op til
fornyet overvejelse af tilsynet.
Jeg er ikke så skarp på de rigtige formuleringer i denne sag, men det er jo
også derfor jeg skriver til jer, der har kompetencen til at tage stilling til
sagen.
Med venlig hilsen
Henriette Spengler