Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1963776_0001.png
Enhed
Valgenheden
Sagsbehandler
Emilie Stæhr
Hansen
Koordineret med
Bekendtgørelse om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeaf-
givningen
I medfør af § 49, stk. 5, og § 63, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1426 af 8. december 2017, og § 55, stk. 5, § 69, 2. pkt., § 105 g, stk. 8, 2. pkt., og § 105 h,
stk. 12, 3. pkt., i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1030 af 6. juli
2018, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kom-
munale og regionale valg, landsdækkende folkeafstemninger, jf. kapitel 12 i lov om valg til
Folketinget, og bindende kommunale folkeafstemninger, jf. kapitel 11 a i lov om kommunale
og regionale valg.
Sagsnr.
2018 - 916
Doknr.
27967
Dato
06-11-2018
Kapitel 2
Hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen til alle valg, landsdækkende
folkeafstemninger og bindende kommunale folkeafstemninger
§ 2.
På hvert afstemningssted skal mindst ét stemmerum være forsynet med sorte filtpenne
til brug for afkrydsning af stemmesedlen.
Stk. 2.
Sorte filtpenne skal endvidere stilles til rådighed på de steder i kommunen, hvor en-
hver vælger kan brevstemme.
§ 3.
På hvert afstemningssted skal mindst ét stemmerum være forsynet med en ikke-
håndholdt lup, der har fast eller justerbar afstand mellem linse og objekt ved hjælp af ben eller
tilsvarende (f.eks. en standlup). Luppen skal kunne forstørre tekst til mindst firedobbelt størrel-
se, og der skal være plads til at afkrydse stemmesedlen under luppen.
Stk. 2.
En lup, jf. stk. 1, skal endvidere stilles til rådighed på de steder i kommunen, hvor
enhver vælger kan brevstemme.
§ 4.
På hvert afstemningssted skal mindst ét stemmerum være forsynet med en ikke-
håndholdt LED-lampe, hvis lysstyrke og lysfarve kan reguleres af vælgeren. Vælgeren skal
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Orientering om bekendtgørelse om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, fra økonomi- og indenrigsministeren
1963776_0002.png
kunne ændre LED-lampens placering, således at lysudfaldet kan tilpasses efter vælgerens be-
hov.
Stk. 2.
En LED-lampe, jf. stk. 1, skal endvidere stilles til rådighed på de steder i kommunen,
hvor enhver vælger kan brevstemme.
§ 5.
På mindst ét afstemningssted i kommunen eller ved folketingsvalg, hvis kommunen be-
står af flere opstillingskredse, på mindst ét afstemningssted i opstillingskredsen skal mindst ét
stemmerum være forsynet med et bord, der af vælgeren kan reguleres i højden (hæve-
/sænkebord), og som måler minimum 90 x 60 cm og har fri benplads, således at en kørestols-
bruger kan placere sig ved bordet.
Stk. 2.
Et hæve-/sænkebord, jf. stk. 1, skal endvidere stilles til rådighed på mindst ét af de
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.
§ 6.
På mindst ét afstemningssted i kommunen eller ved folketingsvalg, hvis kommunen be-
står af flere opstillingskredse, på mindst ét afstemningssted i opstillingskredsen skal mindst ét
stemmerum være forsynet med et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed
Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres af vælgeren.
Læsepladen skal kunne låses fast, når vælgeren skal afkrydse stemmesedlen. Forstørrelsesap-
paratet må ikke kunne tilkobles internettet og må ikke kunne affotografere stemmesedlen eller
lagre data.
Stk. 2.
Et forstørrelsesapparat, jf. stk. 1, skal endvidere stilles til rådighed på mindst ét af de
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.
Kapitel 3
Hjælpemidler, der alene skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen til landsdækkende
folkeafstemninger og bindende kommunale folkeafstemninger
§ 7.
Ved landsdækkende folkeafstemninger og bindende kommunale folkeafstemninger skal
hvert afstemningssted være forsynet med overlægsplader til stemmesedlen, hvor »Ja« og »Nej«
er anført med punktskrift, og hvor der ud for »Ja« og »Nej« er udstansede huller til brug for
afkrydsning af stemmesedlen. Overlægspladerne skal være udformet på en sådan måde, at
stemmesedlen kan ligge fast under overlægspladen, når vælgeren skal afkrydse stemmesedlen.
Stk. 2.
Overlægsplader til stemmesedlen, jf. stk. 1, skal endvidere stilles til rådighed på de
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.
Kapitel 4
Forskellige bestemmelser
2
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 44: Orientering om bekendtgørelse om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, fra økonomi- og indenrigsministeren
1963776_0003.png
§ 8.
Kommunalbestyrelsen skal forud for begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivnin-
gen, hvor enhver vælger kan brevstemme, på kommunens hjemmeside og eventuelt ved annon-
cering i relevante medier gøre vælgerne bekendt med muligheden for at benytte de i §§ 2-7
nævnte hjælpemidler ved brevstemmeafgivningen og ved stemmeafgivningen på valgdagen.
Stk. 2.
På hvert afstemningssted og på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brev-
stemme, skal der være opslag, der oplyser om de hjælpemidler, som stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen.
§ 9.
Såfremt anvendelsen af hjælpemidler på valgdagen giver anledning til bemærkninger,
skal disse anføres i afstemningsbogen.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives fra og med den
1. januar 2019.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for bindende kommunale folkeafstemninger om
beslutninger, der vedtages i kommunalbestyrelsen fra og med den 1. januar 2019.
Stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 1066 af 12. september 2017 om hjælpemidler, der skal stilles til
rådighed ved stemmeafgivningen, ophæves.
Økonomi- og Indenrigsministeriet, den xxx 2018
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
/ Christine Boeskov
3