SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Analyse af senfølgeområdet

Indholdsfortegnelse

Analyse af senfølgeområdet .......................................................................................... 1

1. Baggrund ................................................................................................................ 2

2. Formål ..................................................................................................................... 2

3. Målgruppe ............................................................................................................... 3

4. Indsatsen på senfølgeområdet i dag ...................................................................... 3

4.1. Centre for Seksuelt Misbrugte ................................................................................ 3

4.2. Indsatsen på sundhedsområdet ............................................................................. 4

4.3. Indsats i kommunerne ............................................................................................ 7

4.4. Opsummering - snitfladerne mellem senfølgecentrene, regioner og

kommuner ...................................................................................................................... 8

5. Koordination og sammenhæng i indsatsen ............................................................ 8

5.1. Eksisterende samarbejder mellem senfølgecentrene, regioner og

kommuner ...................................................................................................................... 8

5.2. Udfordringer ift. samarbejde og koordination ....................................................... 10

5.3. Forslag der fremadrettet kan understøtte øget koordination og samarbejde ....... 10

6. Særskilt fokus på mænd udsat for seksuelle overgreb ............................................ 12

6.1. Mænd med senfølger ............................................................................................ 12

7. Opsummering .......................................................................................................... 13

8. Litteratur ................................................................................................................... 14

9. Bilag: ........................................................................................................................ 15

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

1. Baggrund

Med satspuljeaftalen for 2012 blev der første gang afsat midler til en landsdækkende

indsats for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, som

bl.a. gik til de tre senfølgecentre, CSM Øst, CSM Syd og CSM Midt Nord.

Sidenhen blev det med satspuljeaftalen for 2017-2020 besluttet at permanentgøre

indsatsen på de tre senfølgecentre, som med aftalen modtog en varig bevilling. Sats-

puljeaftalen fra 2017-2020 indebærer endvidere, at der udarbejdes en undersøgelse,

som skal afdække, hvordan indsatsen i senfølgecentrene kan spille sammen med de

øvrige indsatser på social- og sundhedsområdet med henblik på at sikre en helheds-

orienteret indsats for målgruppen.

På baggrund af undersøgelsens resultater udarbejder Børne- og Socialministeriet et

oplæg til, hvordan der kan fastsættes rammer for indsatsen i senfølgecentrene frem-

adrettet. Oplægget skal drøftes af satspuljepartierne.

2. Formål

Formålet med nærværende undersøgelse er at kortlægge de tilbud, der i dag findes til

personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og undersøge, hvor-

dan øget koordination og sammenhæng mellem de eksisterende tilbud understøttes

bedst muligt.

Af satspuljeaftalen for 2017-2020 fremgår det, at undersøgelsen skal afdække følgen-

de punkter:

1. Hvilken indsats der gives til senfølgeramte i henholdsvis det regionale og det

kommunale system, og hvordan snitfladerne er til indsatsen i senfølgecentre-

2. Hvilke rammer der fremadrettet kan opstilles for indsatsen i senfølgecentrene,

så det sikres, at indsatsen er koordineret med de øvrige tilbud, der er til mål-

gruppen

3. Hvordan et særskilt fokus på mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i

barndommen kan understøttes i centrenes arbejde.

Undersøgelsen er udarbejdet af Børne- og Socialministeriet på baggrund af bidrag fra

en arbejdsgruppe bestående af Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældremini-

steriet, Danske Regioner og KL. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af nærvæ-

rende undersøgelse løbende været kontakt med senfølgecentrene. Herudover har der

været afholdt et møde om undersøgelsen med Psykoterapeutisk Center Stolpegården

og to møder med Landsforeningen SPOR. Landsforeningen SPOR og senfølgecen-

trene har fået tilsendt undersøgelsen i høring. Landsforeningen Spor har frasagt sig

muligheden for at give høringssvar.

Det kan bemærkes, at der på senfølgecentrene er betydelige ventetider på behand-

ling. Problemstillingen har været rejst af senfølgecentrene selv, ligesom der også fra

politisk side har været fokus på problemstillingen. Spørgsmålet omkring ventelister på

centrene indgår dog ikke i undersøgelsen, idet undersøgelsens fokus i stedet er på

koordination

sammenhæng

mellem de tre senfølgecentre og øvrige tilbud til mål-

gruppen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

3. Målgruppe

Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan ikke karakteriseres ved en be-

stemt diagnose eller et bestemt syndrom, men er kendetegnet ved en lang række

sociale og psykiske vanskeligheder. Blandt de hyppigst forekommende senfølger kan

nævnes posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst og depression. Ved siden af

disse kan nævnes lavt selvværd, tvangsforestillinger, selvskadende, suicidal eller sek-

sualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug (Socialstyrelsen, 2016).

Målgruppens omfang

Der er betydelige usikkerheder forbundet med at opgøre antallet af personer, der ud-

sættes for seksuelle overgreb i barndommen og derfor også antallet af personer, der

oplever senfølger heraf i voksenlivet. Det vurderes i evalueringen af senfølgecentrene

fra 2015, at minimum 2 pct. af en årgang udsættes for seksuelle overgreb i barndom-

men (Syddansk Universitet, 2015). Af rapporten fremgår det, at mindst 60 pct. af disse

børn udvikler senfølger som unge eller voksne. Det er ikke fast defineret, hvilke fakto-

rer der har betydning for, om en person udvikler senfølger af at have været udsat for

seksuelle overgreb i barndommen, men flere undersøgelser peger på, at overgrebska-

rakter, tilknytningen til krænkeren og varigheden af den periode, overgrebene fandt

sted i, kan have betydning (Socialstyrelsen, 2013).

4. Indsatsen på senfølgeområdet i dag

Personer, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og som har sen-

følger heraf, har i dag mulighed for at få hjælp gennem flere forskellige kanaler.

Tilbud til personer med senfølger efter seksuelle overgreb udbydes af senfølgecentre-

ne, og der eksisterer herudover også en række frivillige centre, som yder støtte til

målgruppen. Blandt de frivillige centre hører bl.a. Kvisten, som yder specialiseret støt-

te til mænd og kvinder, og som modtager midler fra satspuljen (satspuljeaftalen 2017).

De frivillige centre er ikke genstand for nærværende undersøgelse.

Foruden senfølgecentre og frivillige centre, er det endvidere muligt at få hjælp fra

kommunen eller regionen, såfremt der vurderes at være behov herfor.

Kommunerne har en forpligtelse til at yde hjælp og støtte til personer med særlige

sociale problemer. Denne støtte kan også ydes til personer, som har behov for hjælp

pga. senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Er der tale om senfølger i kombination med en psykisk lidelse, eksempelvis PTSD,

tilbydes hjælp i regi af psykiatrien under regionerne.

Nedenfor følger en redegørelse af den indsats, der følger til senfølgeramte i regi af

senfølgecentrene, kommunerne og regionerne.

4.1. Centre for Seksuelt Misbrugte

Der eksisterer i dag 3 selvejende centre for seksuelt misbrugte; CSM Øst i Køben-

havn, CSM Syd i Odense og CSM Midt Nord i Aarhus.

Målgruppen for senfølgecentrene er mænd og kvinder over 18 år med senfølger efter

seksuelle overgreb i barndommen, pårørende samt fagpersoner som fx sagsbehand-

lere, der arbejder med de krænkede.

Det er muligt at henvende sig direkte til et af centrene uden forudgående henvisning,

og der er ikke fastsat et loft for tilbuddets varighed.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

Alle tre senfølgecentre tilbyder en kombination af psykologbehandling, socialrådgiv-

ning samt frivillig indsats, herunder værestedsfunktion (se bilag 1 for oversigt over de

konkrete tilbud, der gives i hvert center).

Centrene anvender et spørgeskema som screeningsværktøj i deres visitationsproce-

dure, men de specifikke inklusion- og eksklusionskriterier for tilbuddene er fastlagt af

det enkelte center.

Behandlingsdelen

Senfølgecentrenes primære indsats til målgruppen er psykologisk behandling. Be-

handlingssektionen varetager flere forskellige opgaver, herunder psykologisk behand-

ling i individuelle samtaleforløb eller gruppeforløb, telefonisk rådgivning, VISO-ydelser

eller pårørende- og parsamtaler. Gruppeforløbene tilbydes typisk både til mænd og

kvinder. Det er dog ikke altid muligt at oprette selvstændige mandegrupper på grund

af en overvægt af kvinder i behandling. Et behandlingsforløb varer i gennemsnit ca.

1,5 år med ca. 70 timer pr. borger (Syddansk Universitet, 2015).

Socialrådgivning

Alle senfølgecentrene tilbyder desuden socialrådgivning af en fastansat socialrådgi-

ver, som har kendskab til målgruppens problemstillinger. Socialrådgiveren kan bl.a.

hjælpe borgeren med vejledning og rådgivning ift. uddannelse, beskæftigelse eller

boligforhold. Det kan fx være hjælp til at kontakte jobcentret eller en relevant uddan-

nelsesinstitution. Herudover kan socialrådgiveren på senfølgecentrene bistå borgerne

i mødet med kommunale sagsbehandlere og formidle viden om borgernes udfordrin-

ger i lyset af deres senfølger.

Senfølgecentrenes socialrådgivning foregår enten via telefonisk eller personlig rådgiv-

ning.

Frivilligsektionen

De tre senfølgecentre har alle en frivilligsektion, som varierer ift. størrelse og hvilke

opgaver, der varetages af frivillige. Strukturen i CSM Syd adskiller sig fra de to andre

centre, da frivilligsektionen på CSM Syd er en selvejende institution med egen selv-

stændige ledelse.

CSM Syd og Midt Nord tilbyder personlig frivillig rådgivning eller gruppeforløb til per-

soner udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og begge centre har tilbud om

åben stue og café, hvor man kan mødes med frivillige eller andre ligesindede. Frivillig-

sektionen har også til formål at hjælpe personer med senfølger efter seksuelle over-

greb, indtil der er mulighed for at komme i behandling.

CSM Øst tilbyder frivillig telefon- og chatrådgivning ca. tre gange om ugen. Telefon-

og chatrådgivningen på CSM Øst varetages typisk af psykoterapeuter, psykologer

eller psykologistuderende.

De tre centre har således lignende tilbud, men varierer dog i forhold til praksis og or-

ganisering (se bilag 2 for organisationsdiagram for de tre senfølgecentre).

4.2. Indsatsen på sundhedsområdet

Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen har mulighed for at

få hjælp gennem sundhedssystemet, såfremt der vurderes at være behov herfor. Der

skelnes i regi af sundhedssystemet mellem personer med mildere symptomer på psy-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

kiske vanskeligheder og personer, som har udviklet en psykisk lidelse. Det afhænger

således af diagnosen og sygdommens sværhedsgrad, hvor behandlingen foretages.

Tilbud fra egen læge samt tilskudsordning til psykologbehandling

For de personer, der har mildere symptomer på psykiske vanskeligheder, som følge af

seksuelt misbrug i barndommen, er der mulighed for at indgå i forløb med samtalete-

rapi hos praktiserende læge.

Herudover har praktiserende læger mulighed for at henvise til en privatpraktiserende

psykolog. Det følger af sundhedslovens § 69, at visse særligt udsatte persongrupper

har mulighed for at opnå tilskud til behandling hos psykolog i praksissektoren efter

lægehenvisning. Ordningen omfatter bl.a. personer, der inden de er fyldt 18 år, har

været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb (henvisningsgruppe 9). Tilskuddet

er på 60 pct. og ydes for op til 12 konsultationer efter henvisning fra egen læge.

Antallet af personer, der har modtaget tilskud til psykologbehandling under henvis-

ningsårsag 9 i årene 2013-2017, fremgår af tabel 1. nedenfor.

Tabel 1

Antal personer over 18 år, der har modtaget tilskud til psykologbehandling under henvisningskate-

gori 9 fordelt på årene 2013-2017

2013

Henvisningskategori 9:

Personer, der inden de er fyldt 18 år, har været udsat for

incest eller andre

seksuelle overgreb

1.456

2014

1.283

2015

1.259

2016

1.305

2017

1.128

Anm.: Patienter under 18 år og patienter uden aldersoplysninger er ikke talt med i opgørelsen. Patienter er kun medtaget i

opgørelsen, hvis psykologen har afregnet med regionalt tilskud.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriets beregninger på baggrund af Sygesikringsregisteret.

Tilbud i regi af den regionale psykiatri

Personer, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og sidenhen har

udviklet en psykisk lidelse, har ret til behandling af den psykiske lidelse. Dette gælder

også for voksne, der udvikler en psykisk lidelse som følge af seksuelle overgreb i

barndommen.

Henvisning til psykiatrien foregår primært gennem egen læge. Herefter vil patienten

blive udredt, og det skal klarlægges, om behandling i regionspsykiatrien er den mest

hensigtsmæssige. Er dette tilfældet, vil personen blive tilbudt behandling i relation til

den diagnose, som patienten har, hvilket typisk vil ske ud fra et foruddefineret pakke-

forløb for behandling af diagnosen. Ved et pakkeforløb skal forstås et afgrænset be-

handlingstilbud, hvor der er defineret en overordnet ramme for behandlingen, hvilket

afhænger af diagnosen og graden af lidelsen. Behandlingen foretages som udgangs-

punkt på hovedfunktionsniveau. Ved komplicerede tilfælde kan behandlingen ydes på

regionsfunktionsniveau eller i højt specialiseret funktion jf. Sundhedsstyrelsens spe-

cialeplan.

Ofte vil der for personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen være

tale om behandling af PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelse eller psyko-

se. Der eksisterer ikke et pakkeforløb specifikt for senfølger efter seksuelle overgreb,

da der, som beskrevet, tages udgangspunkt i patientens symptomer/psykisk lidelse,

fremfor årsagen til den psykiske lidelse. Har man eksempelvis udviklet en depression,

som følge af seksuelle overgreb i barndommen, vil man blive henvist til pakkeforløbet

for depression.

Et pakkeforløb er typisk fastsat ud fra et øvre antal timer, som udgør den ramme, som

behandlingen kan planlægges indenfor. Deltager patienten i et gruppebehandlingsfor-

løb, har patienten mulighed for flere gruppebehandlertimer end de individuelle be-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

handlertimer, eftersom der ved gruppeforløb er flere patienter om én behandler. Et

gruppeforløb har som udgangspunkt otte patienter og to behandlere.

Som eksempel på relevant pakkeforløb for personer med senfølger efter seksuelle

overgreb i barndommen kan nævnes PTSD, hvor der er afsat 29 timer til den enkelte

patient. Indholdet i et pakkeforløb for PTSD består af flere dele, herunder bl.a. under-

søgelse, psykoterapi og netværksmøder med koordination af indsatsen med egen

læge og kommune. Selve psykoterapien er et hovedelement i behandlingen og består

i 20 sessioner af 45 minutter til individuelle forløb eller 40 sessioner af 90 minutter til

patienter, som deltager i gruppeforløb.

Det skal bemærkes, at der gradvist er indført udrednings- og behandlingsrettigheder i

psykiatrien. Med de seneste ændringer fra 1. oktober 2016 har alle patienter også ret

til udvidet frit sygehusvalg. Det vil sige, at patienterne har ret til at blive udredt eller

behandlet på relevante private eller udenlandske sygehuse, der har en aftale med

regionerne om det, hvis regionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan udrede eller

behandle patienten inden for 30 dage.

Foruden de generelle behandlingstilbud i regi af sygehuspsykiatrien eksisterer der i

nogle regioner tilbud, som er specifikt målrettet personer, der har udviklet en psykisk

lidelse som følge af seksuelle overgreb i barndommen.

Regionernes tilbud til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

er opsummeret i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

Oversigt over tilbud til personer med senfølger efter seksuelle overgreb, som er visiteret til syge-

huspsykiatrien

Region

Region Hovedstaden

Behandlingstilbud

Behandling varetages ud fra patientens diagnose, og der visiteres til relevant

pakkeforløb.

Herudover er der i Regions Hovedstadens Psykiatri tre centre, hvis psykote-

rapeutiske ambulatorier i særlig grad beskæftiger sig med senfølger efter

seksuelle overgreb. De tre centre er:

Psykiatrisk Center Stolpegård

Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Region Midtjylland

Behandling varetages ud fra patientens diagnose, og der visiteres til relevant

pakkeforløb.

I Regionspsykiatrien Randers forefindes et selvstændigt gruppebehandlings-

tilbud knyttet til behandling for overgreb.

Region Nordjylland

Region Sjælland

Behandling varetages ud fra patientens diagnose, og der visiteres til relevant

pakkeforløb.

Behandling varetages ud fra patientens diagnose, og der visiteres til relevant

pakkeforløb.

Der er i Region Sjælland specialiseret kompetence i forhold til behandling af

PTSD, som er opstået som følger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Derudover tilbydes også gruppeterapi til kvinder, der har været udsat for

seksuelt misbrug i barndommen. Endeligt eksisterer der også behandlingstil-

bud til patienter med kompleks PTSD og personlighedsændring opstået som

følge af seksuelle overgreb i barndommen.

Region Syddanmark

Behandling varetages ud fra patientens diagnose, og der visiteres til relevant

pakkeforløb.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

Kilde: Danske Regioner

Som det fremgår af tabel 2 eksisterer der i Region Hovedstaden tre centre, hvis psy-

koterapeutiske ambulatorier i særlig grad beskæftiger sig med senfølger efter seksuel-

le overgreb. Det gælder for henholdsvis Psykiatrisk Center Stolpegården, Psykiatrisk

Center København og Psykiatrisk Center Nordsjælland, hvor der tilbydes specialise-

rede forløb til personer, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. På

Psykiatrisk Center Stolpegård er behandlingen primært udmøntet som et pakkeforløb

og foregår typisk i gruppeterapi i homogene grupper bestående af personer, der alle

har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Psykiatrisk Center København

tilbyder ambulant rådgivning og har et særligt team til behandling af PTSD og seksuel-

le overgreb i barndommen. Behandlingen af seksuelle overgreb i barndommen foregår

i specielle grupper, som ikke er defineret ud fra et bestemt pakkeforløb .

I Region Sjælland eksisterer der tilbud med specialiseret kompetence i forhold til be-

handling af PTSD, som er opstået som følger efter seksuelle overgreb i barndommen.

I Psykiatrien Region Sjælland tilbydes PTSD-pakkeforløb ved fem ambulatorier i hen-

holdsvis Greve, Slagelse, Holbæk, Næstved og Maribo, og der tilbydes gruppeterapi til

kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Herudover tilbyder

psykiatrien Region Sjælland også behandling til patienter med Kompleks PTSD og

personlighedsændring opstået som følge af seksuelle overgreb i barndommen.

De øvrige regioner har ikke særskilte tilbud til mennesker med senfølger efter seksuel-

le overgreb i barndommen, men tilbyder behandling i regi af det almindelige psykiatri-

ske system, hvor patienten visiteres til relevant pakkeforløb ud fra diagnose. Region

Midtjylland tilbyder dog i Regionspsykiatrien Randers selvstændige behandlingstilbud

til personer, som har været udsat for seksuelle overgreb. Behandlingen foregår i over-

grebsgrupper, hvor patienterne alle har oplevet overgreb og mødes på tværs af diag-

noser.

4.3. Indsats i kommunerne

Kommunerne har et generelt ansvar for at hjælpe personer med nedsat psykisk eller

fysisk funktionsevne samt særlige sociale problemer, herunder også personer som har

behov for hjælp som følge af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Det fremgår således af servicelovens § 12, at kommunalbestyrelsen skal sørge for

tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med særlige sociale problemer. I denne sammenhæng fremgår det endvidere af

vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr.

1 til serviceloven), at

”mennesker,

der har været udsat for seksuelle overgreb herun-

der incest, risikerer alvorlige og varige følgevirkninger, som kan præge dem resten af

livet. Der kan eksempelvis være tale om vanskeligheder ved at etablere tilknytning til

andre, seksuelle problemer, stof- og/eller alkoholmisbrug, depression, plagsomme

erindringer, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser m.m.

I en rådgivningssituation kan det derfor være af stor værdi at være opmærksom på,

om der kan ligge et tidligere seksuelt misbrug til grund for den rådssøgendes proble-

mer og i givet fald at søge den pågældende henvist til relevante behandlingsmulighe-

der. I offentligt regi er der i dag en række tilbud både i sundheds- og i socialt regi, der

har tilbud til voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb.”

https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-

Koebenhavn/Undersoegelse-og-behandling/Psykoterapeutisk-Klinik/Sider/Team-for-PTSD-og-

tilpasningsreaktioner-(Team-3).aspx

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

Herudover kan kommunen visitere til tilbud af behandlingsmæssig karakter, jf. service-

lovens § 102 samt yde hjælp, omsorg, støtte og optræning til personer med særlige

sociale problemer jf. § 85 i serviceloven.

Kommunerne tilbyder således inden for de eksisterende rammer alle borgere, herun-

der borgere med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen med behov herfor

forskellige støttende indsatser.

En tidligere undersøgelse af kommunernes indsats over for målgruppen viste desu-

den, at hver fjerde af de 70 kommuner, som deltog i undersøgelsen, har valgt at ud-

pege en særlig person, enhed eller team, der kan tage sig af henvendelser og sager

vedrørende voksne borgere, der har senfølger af seksuelle overgreb i barndommen

(Servicestyrelsen, 2011).

4.4. Opsummering - snitfladerne mellem senfølgecentrene, regioner og kommu-

ner

Som det fremgår af redegørelsen for indsatsen, er der snitflader mellem senfølgecen-

trenes arbejde og henholdsvis kommunerne og regionernes tilbud, selvom der for

visse dele er betydelig forskel på den indsats, der tilbydes i de forskellige sektorer.

Snitfladen mellem senfølgecentrene og kommunerne ligger primært mellem den so-

ciale rådgivning, som varetages af de fasttilknyttede socialrådgivere på senfølgecen-

trene, og kommunernes generelle rådgivningsforpligtigelse jf. servicelovens § 12. Dog

har socialrådgiverne på senfølgecentrene ikke et myndighedsansvar og kan alene

vejlede borgeren og hjælpe denne med kontakt til kommunen.

For så vidt angår selve behandlingen af senfølger efter seksuelle overgreb i barn-

dommen, kan der identificeres et vist overlap mellem målgruppen for henholdsvis

senfølgecentrene og regionernes tilbud til senfølgeramte.

Inden for sundhedsvæsenet tilbydes behandling, såfremt patienten i kombination med

senfølger efter seksuelle overgreb har en psykisk lidelse, og behandlingen i psykiatri-

en er oftest kendetegnet ved pakkeforløb, der er defineret ud fra patientens sympto-

mer. På senfølgecentrene tager behandlingen som regel udgangspunkt i overgrebshi-

storien og senfølgerne heraf, og modsat sundhedsvæsenet er tilbuddet om behandling

i senfølgecentrene ikke betinget af, at borgeren har en psykisk lidelse. Herudover kan

borgere henvende sig på et senfølgecenter uden lægehenvisning, mens behandling i

psykiatrien typisk sker efter henvisning fra egen læge.

5. Koordination og sammenhæng i indsatsen

5.1. Eksisterende samarbejder mellem senfølgecentrene, regioner og kommuner

Der har i forbindelse med tidligere satspuljebevillinger været stillet krav om, at senføl-

gecentrene skulle arbejde målrettet på at etablere en varig forankring af indsatsen

uden statslig finansiering, fx i kommunalt eller regionalt regi (satspuljeaftalen 2016-

2019). Sidenhen har senfølgecentrene, som tidligere beskrevet, fået en varig satspul-

jefinansiering gennem satspuljeaftalen for 2017-2020, og der stilles med denne aftale

ikke krav om, at de tre senfølgecentre skal indgå samarbejde med kommuner eller

regioner. Der eksisterer dog allerede i dag et samarbejde af varierende omfang og

karakter mellem senfølgecentrene og henholdsvis kommuner og regioner.

Ifølge senfølgecentrene er samarbejdsrelationerne mellem de forskellige sektorer

primært baseret på det enkelte centers eller centerleders personlige kontakt til kom-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

munen eller regionen. Der eksisterer således i mindre grad et formaliseret samarbejde

mellem senfølgecentrene og kommuner og regioner.

Samarbejde med kommunerne

På kommunalt niveau kan samarbejde bl.a. vedrøre driftsaftaler, rådgivning og super-

vision til kommunalt ansatte. Nedenfor fremhæves nogle samarbejdsformer, som er

beskrevet af senfølgecentrene:

Erklæringer:

kommunerne anmoder om psykologudtalelser vedr. en borgers

aktuelle situation eller en vurdering deraf.

Telefonisk rådgivning:

kommunen henvender sig vedr. information om be-

handling, visitation til centrene mv.

Netværksmøder:

kommunerne og centrene afholder netværksmøder, fx del-

tager socialrådgiveren fra senfølgecenteret i møder i jobcenterregi.

Mentor/kontaktperson:

nogle borgere på senfølgecentrene får hjælp fra

kommunale mentorer, socialpædagogisk bostøtte eller støtte- og kontaktper-

soner, som fx kan påminde borgeren om aftaler eller sidde med til samtaler

med fx socialrådgiveren i centrene.

Samarbejde på socialrådgiverniveau:

Socialrådgiveren i senfølgecentret kon-

takter sagsbehandler i jobcenter m.v. med henblik på at kunne bistå borgeren

i kommunens sagsbehandling.

Der er dog også eksempler på mere formaliserede driftsaftaler. Som eksempel herpå

har CSM Syd indgået en driftsaftale med Odense Kommune i form af tilkøb af 15 faste

behandlingspladser samt et samarbejde med Haderslev Kommune, som har stillet

lokaler til rådighed til etablering af et satellitcenter i Vojens. Ligeledes yder Aarhus

Kommune årligt tilskud til frivilligsektionen i CSM Midt Nord.

Samarbejde med regionerne

På regionalt niveau er samarbejdet mellem senfølgecentrene og regionerne relateret

til behandlingsdelen. Der er stor forskel på omfanget af senfølgecentrenes og regio-

nernes samarbejde.

Senfølgecentrene har beskrevet samarbejdsfladerne til regionerne ud fra følgende

parametre:

Samarbejdsmøder

Koordinering angående enkelte borgere

Samarbejde med egen læge

Undervisning

Supervision

CSM Syd og Midt Nord har derudover givet udtryk for, at der på alle ovenstående

parametre samarbejdes med regionen. Det viser sig fx i samarbejdsmøder med regio-

nale institutioner såsom Center for Voldtægtsofre, koordinering med behandlere i psy-

kiatrien, skrivelse til privatpraktiserende læge og samarbejde omkring medicinbehand-

ling, undervisning til kommuner og til faglige arrangementer eller supervision til syge-

huspsykologer og sygeplejerske.

Til sammenligning beskriver CSM Øst, at der ikke samarbejdes med regionen ud fra

ovennævnte punkter.

Det skal i øvrigt bemærkes, at nogle af regionerne også henviser patienter til senføl-

gecentrene, såfremt patienten ikke tilbydes behandling i hospitalsregi.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

5.2. Udfordringer ift. samarbejde og koordination

Som det fremgår af ovenstående, eksisterer der flere eksempler på samarbejde mel-

lem senfølgecentre, kommuner og regioner. Der kan dog samtidig peges på en række

udfordringer i forhold til at skabe yderligere koordination og sammenhæng på områ-

det. Disse udfordringer gennemgås nedenfor.

Manglende formaliseret samarbejde

Som det fremgår ovenfor eksisterer der kun få formaliserede samarbejdsaftaler mel-

lem senfølgecentrene og henholdsvis kommuner og regioner. Manglende formaliseret

samarbejde må formodes at være en væsentlig begrænsning for koordineringen af

indsatsen på området. Dette som følge af, at de eksisterende samarbejdsrelationer

primært foregår gennem personlige/lokale relationer, og derfor vil variere både i for-

hold til udbredelse, omfang og indhold.

Manglende kendskab til senfølgecentrene

Manglende kendskab til senfølgecentrenes arbejde fremhæves af senfølgecentrene

som en begrænsning ift. samarbejdet med kommunerne og regionerne og kan være

medvirkende til, at almenpraktiserende læger og psykiatrien ikke henviser en patient til

senfølgecentrene.

Lang venteliste

Ventetiden på at komme i behandling på et af senfølgecentrene varierer typisk mellem

–

2,5 år, mens patienter, der henvises til et psykiatrisk sygehus har ret til at blive

udredt inden for 30 dage samt ret til at komme i behandling inden for 30 dage i det

regionale system, hvis der er vurderet behov for behandling. Ventelisterne på senføl-

gecentrene kan være medvirkende til, at psykiatrien eller almenpraktiserende læger

ikke henviser borgere med senfølger efter seksuelle overgreb til senfølgecentrene. De

lange ventelister må også formodes at være en barriere for samarbejde med kommu-

ner, når borgere ikke kan vente på et tilbud med så lang venteliste.

Lange ventelister på senfølgecentrene har igennem flere år været en problemstilling,

som har været rejst af bl.a. senfølgecentrene og fra politisk side. Senest har proble-

matikken omkring ventelister været rejst i forbindelse med en række udvalgsspørgs-

mål til Børne- og Socialministeriet i foråret 2018.

Som beskrevet tidligere er problemstillingen vedrørende ventelister dog ikke omfattet

af denne undersøgelse.

5.3. Forslag der fremadrettet kan understøtte øget koordination og samarbejde

Som opfølgning på satspuljeaftalen for 2017-2020 opstilles nedenfor en række

forslag

til målsætninger/tiltag, der vurderes at kunne medvirke til at skabe øget sammenhæng

og koordination i senfølgecentrenes arbejde med øvrige tilbud på området. Forslage-

ne tager afsæt i de muligheder, der er for at imødegå nogle af udfordringerne med at

skabe koordination på området indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Målsætning om øget formaliseret samarbejde med regioner og kommuner

Eftersom dele af den målgruppe, der henvender sig til senfølgecentrene, må forventes

også at have kontakt til kommunen og/eller den regionale psykiatri vurderes det at

være yderst relevant, at senfølgecentrene samarbejder systematisk både med regio-

ner og kommuner.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

Det foreslås derfor, at senfølgecentrene sætter øget fokus på at etablere et formalise-

ret samarbejde med kommuner og regioner. Et sådant fokus kunne evt. indgå i de

målplaner, der indsendes til Socialstyrelsen i forbindelse med senfølgecentrenes

driftstilskud. Selvejende institutioner, der modtager fast driftstilskud fra Socialstyrel-

sen, skal hvert år udarbejde en målplan, hvor tilskuddets formål omsættes til mål for

institutionens aktiviteter. Målplanen godkendes af Socialstyrelsen og har til formål at

sætte fokus på institutionens kerneopgaver og prioriteringer. Senfølgecentrene kan i

regi af målplanerne, evt. i dialog med Socialstyrelsen, udarbejde mål, der fokuserer på

øget samarbejde. Herved sikres det, at der arbejdes løbende med at konkretisere,

hvordan et formaliseret samarbejde opnås.

Mål omkring formaliserede samarbejde kunne fx vedrøre etablering af faglige netværk

med regionerne og procedurer for inddragelse af kommunen i sagsbehandlerdelen på

senfølgecentrene.

Faglige netværk i regionerne kan etableres på tværs af sektorer, som mødes med

faste mellemrum således, at samarbejde ikke bliver afhængigt af personlige kontakter

til relevante parter. Her vurderes det særligt relevant, at hvert senfølgecenter indleder

kontakt med de regionale behandlingstilbud, der eksisterer i hver region. Et netværk

vil eksempelvis kunne give faglig sparring samt kunne drøfte snitflader for målgruppen

og herigennem bidrage til, at borgerne/patienter oplyses om forskellige tilbud.

Herudover foreslås det, at der i senfølgecentrenes arbejde, særligt i forhold til sags-

behandlerindsatsen, er opmærksomhed på at inddrage og koordinere med kommuna-

le parter, så indsatsen i senfølgecentrene er koordineret med evt. indsatser, som bor-

geren modtager i kommunalt regi. Det kan også være relevant at overveje, om der

skal fastsættes en procedure for, i hvilke situationer senfølgecentrene bør tage kon-

takt til den relevante kommune med henblik på at koordinere indsatserne.

Vidensdeling

Der findes flere eksempler på gode samarbejdsrelationer mellem senfølgecentrene og

fx kommuner eller frivillige. Det vurderes relevant at sætte fokus på øget vidensdeling

på området, herunder erfaringsudveksling mellem centrene samt udbredelse af kend-

skabet til senfølgecentrenes arbejde.

Øget vidensdeling kunne eksempelvis foregå ved, at Socialstyrelsen i samarbejde

med senfølgecentrene faciliterer og afholder dialogmøder med kommunale aktører,

herunder fx ledere og sagsbehandlere mhp. at understøtte viden blandt kommunale

medarbejdere om senfølger efter seksuelle overgreb og sætte øget fokus på opspo-

ring og tidlig indsats.

Det foreslås endvidere, at der sættes yderligere fokus på erfaringsudveksling på tværs

af senfølgecentrene for så vidt angår de erfaringer, der allerede eksisterer med at

oprette formaliserede eksterne samarbejdsaftaler. Det kunne fx være relevante sam-

arbejdsaftaler mellem senfølgecentrene og henholdsvis frivillige, kommunen og regio-

nen sådan som det bl.a. kendes fra CSM Syd, som har indgået aftale med Odense

Kommune. Herudover kan vidensdelingen vedrøre gode erfaringer med tiltag, der kan

bidrage til at nedbringe ventelisterne på de tre centre. Denne erfaringsudveksling kun-

ne fx foregå i regi af de halvårlige dialogmøder, der eksisterer allerede i dag mellem

centrene, og som faciliteres af Socialstyrelsen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

6. Særskilt fokus på mænd udsat for seksuelle overgreb

Sidste fokuspunkt for indeværende undersøgelse er at belyse, hvordan et særskilt

fokus på mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan understøt-

tes i centrenes arbejde.

6.1. Mænd med senfølger

Der er betydelig usikkerhed forbundet med at opgøre antallet af personer, der har

været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og der er i litteraturen ikke enighed

om omfanget af seksuelle overgreb. Flere undersøgelser viser dog, at ca. hver tredje

person, der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, er en dreng (Leth, Sten-

vig og Pedersen,1988). Hertil viser en undersøgelse af behandlingstilbuddene på sen-

følgecentrene, at der er forskelle mellem mænd og kvinder, når det kommer til antal

overgreb, eftersom de mandlige respondenter i undersøgelsen oftere har været udsat

for flere overgreb end kvinder (Syddansk Universitet, 2017).

Seksuelle overgreb i barndommen forekommer således for begge køn, men på trods

af, at ca. hver tredje person, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndom-

men, er en mand, er det forholdsvist få mænd, der søger behandling i et af de tre sen-

følgecentre. Socialstyrelsens årsstatistik for senfølgecentrene i 2015 viser, at kun 19

procent af rådgivningerne og behandlingerne modtages af mænd, mens de i 81 pro-

cent af tilfældene modtages af kvinder (Socialstyrelsen, 2016). Hertil oplyser CSM

Midt Nord, at 18 pct. af de personer, der henvendte sig til behandlingssektionen i

2017, er mænd, og for frivilligsektionen var det 25 pct. af henvendelserne.

Det kan være en udfordring at få mænd med senfølger efter seksuelle overgreb i be-

handling, eftersom seksuelle overgreb ofte er forbundet med et større tabu for mænd

end for kvinder (Lyager & Lyager, 2015). Ligeledes har flere af senfølgecentrene i

forbindelse med undersøgelsen tilkendegivet, at det kan være vanskeligt at nå ud til

mænd og fastholde dem i behandlingen.

6.2. Tilbud til mænd med senfølger i senfølgecentrene

Der er lige adgang for mænd og kvinder til de forskellige behandlingstilbud, der udby-

des i senfølgecentrene. Det er dog ikke altid muligt for senfølgecentrene at oprette

separate mandegrupper pga. andelen af mænd og kvinder i behandling.

På CSM Syd har man fx oplevet stort frafald i mandegrupper og udfordringer med at

få mænd i behandling. Derfor udbyder behandlingsdelen blandede senfølgegrupper.

Mandegrupper kan dog etableres igen, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel.

På CSM Øst afholdes bl.a. orienteringsmøder for mænd, som har været udsat for

senfølger efter seksuelle overgreb. Orienteringsmøderne har været annonceret i soci-

ale medier og aviser. Herudover har CSM Øst aktuelt både en mandegruppe og en

gruppe af blandet køn som led i centrets gruppeterapi. Desuden er CSM Øst i gang

med at udarbejde en strategi for opsøgning og fastholdelse af mænd.

På frivilligsektionen i CSM Midt Nord etableres i 2018 en ny mandegruppe, som facili-

teres af mandlige frivillige. Modellen med frivillige mandegrupper er tidligere afprøvet i

regi af FriSe’s koncept til kriseramte mænd, ”Kom Videre Mand”,

som har vist positive

resultater for de deltagende mænd, bl.a. i form af større livstilfredshed.

6.3. Tiltag der kan understøtte særskilt fokus til mænd med senfølger

Selvom der på senfølgecentrene allerede er tiltag særligt målrettet mænd med senføl-

ger efter seksuelle overgreb, kan der være behov for at tage yderligere initiativer i

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

forhold til målgruppen, eftersom denne gruppe i særlig grad er svær at nå ud til. Dette

har endvidere været efterspurgt af Landsforeningen for voksne med senfølger efter

seksuelle overgreb (SPOR) . På den baggrund kan det være relevant at overveje

yderligere tiltag for at få flere mænd med senfølger i behandling.

Opsøgende arbejde

For at nedbryde tabuet og forestillingen om, at mænd ikke udsættes for seksuelle

overgreb i barndommen samt gøre opmærksom på relevante behandlingstilbud, kan

der gennemføres opsøgende arbejde, som er særligt målrettet mænd.

Erfaringer viser, at opsøgende arbejde overfor mænd med senfølger kan være med til

at bryde tabuet og få flere mænd i behandling. Eksempelvis er andelen af mandlige

henvendelser til Kvisten steget fra 5 pct. i 2014 til 24 pct. i dag efter Kvisten i 2014

iværksatte projekt Taskforce, som yder en særlig opsøgende indsats for mænd.

Opsøgende arbejde kunne fx tænkes sammen med den generelle vidensdeling om-

kring senfølgecentrenes arbejde, som foreslået under punkt 5.3.

Tilpassede tilbud til mænd

For at understøtte et særskilt fokus på mænd og de problemstillinger, som kendeteg-

ner mænd med senfølger efter seksuelle overgreb, anbefales det, at det eksisterende

fokus på mænd i senfølgecentrenes arbejde fastholdes og udbygges. Det kan fx være

i regi af senfølgecentrenes halvårlige dialogmøder med Socialstyrelsen, hvor indsat-

sen til mænd kan være et løbende tema. På dialogmøderne kan det fx drøftes, om der

er behov for at etablere flere tilbud til mænd, som er baseret på mandegrupper eller

metoder som peer-to-peer, hvor mænd med senfølger kan mødes med ligesindede og

få støtte af andre, som selv har oplevet seksuelle overgreb i barndommen.

Herudover anbefales det, at senfølgecentrene arbejder på at indsamle øget viden om,

hvordan mænd fastholdes i behandlingsforløb. Det kan eksempelvis overvejes, om det

vil være relevant at udarbejde et spørgeskema eller lignende, som kan afdække, hvil-

ke udfordringer de mænd der deltager i et behandlingsforløb især oplever.

7. Opsummering

Indeværende undersøgelse har belyst, at der er snitflader mellem de tilbud, der er til

mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb. Særligt kan der identificeres en

snitflade mellem behandling på senfølgecentrene og behandlingstilbud i regi af sund-

hedssystemet.

Det vurderes på den baggrund relevant, at der arbejdes på at etablere mere formalise-

rede samarbejdsaftaler på tværs af sektorer, herunder dialogmøder og netværksgrup-

per mellem senfølgecentrene og henholdsvis kommuner og regioner.

Det vurderes endvidere relevant, at der sættes større fokus på vidensdeling mellem

centrene samt udbredelse af kendskabet til senfølgecentrenes arbejde, fx gennem

udvikling af informationsmateriale omkring senfølger efter seksuelle overgreb, herun-

der senfølgecentrenes arbejde. Vidensdelingen mellem centrene kan fx vedrøre best

practise samt gode erfaringer med at nedbringe ventelisterne på at komme i behand-

ling.

http://landsforeningen-spor.dk/vigtigt-at-vide/for-maend.aspx#.WtRbq01DvVg

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

For så vidt angår tiltag, der kan understøtte, at flere mænd med senfølger kommer i

behandling, foreslås det bl.a., at der sættes yderligere fokus på opsøgende arbejde

samt at øge vidensniveauet for, hvordan mænd kan fastholdes i behandlingsforløb.

8. Litteratur

Danske Regioner (2017):

”Regionernes

behandlingstilbud til voksne med senfølger

efter seksuelle overgreb”

KORA (2016): ”Styrkelse

af værestedernes rolle i den sociale indsats i kommunerne

–

en evaluering af erfaringer fra tre kommuner med en samarbejdsmodel”

Leth, Stenvig og Pedersen (1988):

”seksuelle overgreb mod børn og unge

- omfang

og karakter”

Lyager & Lyager (2015):

”At

bestige bjerge”

Servicestyrelsen (2011): ”Kommunernes

beredskab til voksne med senfølger af sek-

suelle overgreb”

Socialstyrelsen (2013): ”Voksne

med senfølger efter seksuelle overgreb

–

indsatser

der virker”

Syddansk Universitet (2015): ”Evaluering

af den landsdækkende behandlings- og

rådgivningsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom-

men”

Syddansk Universitet (2017): ”Et

fokus på senfølger af seksuelle overgreb i barndom-

men”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

9. Bilag:

Bilag 1: Tilbud i de tre senfølgecentre (Syddansk Universitet, 2015)

Tabel 1: Tilbud i CSM Øst

Behandlingsfunktion

Specifikke

tilbud

Individuel terapi

Rådgivning ved

frivillige

Frivillig faglig telefon-

og chatrådgivning

Frivillig erfaringsbase-

ret telefon- og chat-

rådgivning

Socialrådgivning

Personlig rådgiv-

ning

Telefonisk rådgiv-

ning

Øvrige indsats-

områder

VISO-leverandør

Gruppeterapi

Pårørendesamtaler

Selvhjælpsgrupper

Aftentilbud

Tabel 2: Tilbud i CSM Syd

Behandlingssek-

tion

Specifikke

tilbud

Individuel terapi

Frivilligsektion

Åben stue (være-

sted)

Personlig, telefonisk

og elektronisk råd-

givning

Bisidderfunktion

Socialrådgivning

Personlig, telefo-

nisk og elektronisk

rådgivning

Overgrebscentret

Psykologfaglig telefonisk

og elektronisk rådgivning

Socialfaglig telefonisk og

elektronisk rådgivning

Gruppeterapi

Personlig og

telefonisk rådgiv-

ning

Telefonisk vejled-

ning

Pårørendesamta-

ler

Selvhjælpsgrupper

Støttegrupper

Kurser og foredrag

Tabel 3: Tilbud I CSM Midt Nord

Tabel 3: Tilbud i CSM Midt Nord

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

Behandlingsfunktion

Specifikke

tilbud

Individuel terapi

Frivillig sektion

Café (værested)

Socialrådgivning

Personlig rådgiv-

ning og telefonisk

rådgivning

Øvrige ind-

satsområder

VISO-leverandør

Gruppeterapi

Personlig og telefonisk

rådgivning

Bisidderordning

Sociale arrangementer

Pårørenderådgivning,

kurser og foredrag

Åbning af chatrådgiv-

ning i 2018

Selvhjælpsgrupper

Bilag 2: Organisationsdiagrammer for de tre senfølgecentre

Figur 1: Organisationsdiagram for CSM Øst

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

Figur 2: Organisationsdiagram for CSM syd behandlingssektion:

Figur 3: Organisationsdiagram for CSM Midt Nord

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Analyse af senfølgeområdet efter seksuelle overgreb, fra børne- og socialministeren

Bilag 3: Eksempel på pakkeforløb for PTSD