Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 32
Offentligt
1960271_0001.png
Folketinget, Christiansborg
Att: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
1240 København K
Samråd om kriterier for bevilling af benproteser til borgere med
handicap
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen vil gerne kvittere for at udvalget
har indkaldt ministeren i samråd vedr. kriterier for bevilling af benproteser til borgere
med handicap.
Foreningerne er bekymrede for udviklingen på hjælpemiddelområdet generelt, hvor
det virker til, at økonomiske hensyn i kommunerne vejer tungere end hensynet til, at
borgere med handicap skal have det bedst egnede hjælpemiddel. Dette gælder ikke
kun i forhold til benproteser.
Der er flere udfordringer på hjælpemiddelområdet. Dels er der udfordringer grundet
kommunernes pressede budgetter, der medfører, at økonomiske hensyn kommer til
at veje tungere end hensynet til, at borgere med handicap skal have det bedst
egnede hjælpemiddel.
Dette kan man blandt andet udlede af de mediesager, der har været på
hjælpemiddelområdet, antallet af omgjorte sager i Ankestyrelsen og en undersøgelse
fra Dansk Handicap Forbund.
Hertil er der til stadighed udfordringer med afgrænsningscirkulæret, der afgrænser,
hvornår noget er et hjælpemiddel, som kommunen skal betale for, og hvornår noget
er et behandlingsredskab, som regionen skal betale for.
Alt dette uddybes nedenfor.
Alt i alt må foreningerne konstatere, at der er behov for handling på området.
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K.
www.etf.dk
Telefon +45 88 82 62 70
[email protected]
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Henvendelse af 30/10-18 fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen om bevilling af benproteser til borgere med handicap
1960271_0002.png
Baggrund
Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens §112 yde støtte til hjælpemidler til
personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet kan
afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse i
hjemmet eller er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv.
Hjælpen skal ydes til anskaffelse af det
bedst egnede og billigste
hjælpemiddel og
skal bero på en konkret individuel vurdering. Det gælder også, selvom kommunen
skulle have fastsat et serviceniveau på området. Dette har Ankestyrelsen
understreget
1
.
Ankestyrelsen understreger yderligere
2
, at kommunen aldrig kan træffe beslutning ud
fra økonomiske hensyn alene. Afgørelser skal træffes ud fra både faglige og
økonomiske hensyn. Således skal der i afgørelsen lægges vægt på at hjælpemidlet
–
i
videst muligt omfang
–
skal gøre borgeren i stand til at udfolde sig som andre. Hvad
der på den baggrund er behov for er forskelligt fra menneske til menneske og fra
handicap til handicap.
Ligeledes har Socialministeriet i 2012 i en skrivelse
3
til kommunerne understreget at
den konkrete individuelle vurdering af, hvad der er det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel til en borger også gælder, såfremt en borger får et nyt hjælpemiddel
med nye eller ændrede funktioner, fordi kommunen har indgået en ny
leverandøraftale.
Det står altså ganske klart, at kommunens økonomi ikke alene må være det
afgørende.
Desværre tyder noget på, at kommunernes pressede budgetter har medført et for
stort fokus på økonomi i hjælpemiddelformidlingen.
Djurhuus, B. & Billi g, C.
5: ”Ko pe satio spri ippet skal i ddrages i vurderi ge af hjælp til orgere efter
servi elove ”, Nyt fra A kestyrelse , okto er
5, r. 5:
https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-
aeldre/kompensationsprincippet-skal-inddrages-i-vurderingen-af-hjaelp-til-borgere-efter-serviceloven
1
2
Ibid.
3
Skrivelse til kommunerne med præcisering af hjælpemiddelreglerne, fra social- og integrationsministeren (2012):
https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/SOU/bilag/369/index.htm
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Henvendelse af 30/10-18 fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen om bevilling af benproteser til borgere med handicap
1960271_0003.png
Økonomiske hensyn vejer tungest
Der er mange tegn på, at økonomiske hensyn fylder for meget når kommunerne
behandler sager om hjælpemidler.
Der har både været sager i Aarhus og senest i Københavns Kommune
4
, hvor
kommunerne indgik en ny leverandøraftale og brugerne derfor fik bevilget et nyt
hjælpemiddel, uden at kommunen havde lavet en konkret individuel vurdering af, om
det nye hjælpemiddel var det bedst egnede og billigste for den enkelte borger. Dette
gav i 2017 anledning til at Børne- og socialministeren blev kaldt i samråd om sagen.
Yderligere tyder en undersøgelse af hjælpemiddelområdet fra Dansk Handicap
Forbund
5
på, at det ikke er unormalt, at der, set fra brugernes perspektiv, træffes
afgørelser ud fra økonomiske hensyn:
17% af de adspurgte har oplevet at blive tildelt et billigere hjælpemiddel ved
genbevilling. Størstedelen angiver at begrundelsen for afgørelsen var
økonomisk
23% af de adspurgte har benyttet frivalgsordningen og selv betalt
merudgiften for at få et bedre hjælpemiddel, end det kommunen kunne
tilbyde.
17% af de adspurgte oplever, at der slet ikke eller i ringe grad foretages en
konkret individuel vurdering.
Endelig kan der identificeres en stigning på knap 71% i omgørelsesprocenten i
Ankestyrelsen fra 2014-2017
–
altså hvor Ankestyrelsen omgør kommunens afgørelse
eller beder dem om at behandle sagen igen, jf. tabel 1 nedenfor.
Knap 35% af sagerne i Ankestyrelsen i 2017 blev således omgjort. Noget tyder altså
på, at kommunerne i stigende grad ikke efterlever lovgivningen. Det skal dog også
bemærkes, at der i perioden ikke har været en stor stigning i antallet af sager i
Ankestyrelsen.
4
https://politiken.dk/indland/art5935585/%C2%BBDet-er-ufatteligt-h%C3%A6mmende-ikke-at-have-et-kateter-der-
fungerer%C2%AB
5
Li
e Nykjær Joha se for Da sk Ha di ap For u d,
7: ”Brugeru dersøgelse af hjælpe iddelfor idli g”
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Henvendelse af 30/10-18 fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen om bevilling af benproteser til borgere med handicap
1960271_0004.png
Tabel 1: Omgjorte sager
6
i Ankestyrelsen efter servicelovens §112
Omgjorte sager i Ankestyrelsen efter servicelovens §112
2014
2015
2016
2017
Afgjorte sager i alt
1690
1567
1404
1720
Stadfæstelse
1227
1123
983
1030
Ændring/Ophævelse
137
166
101
57
Hjemvisning
172
160
196
483
Afvisning/henvisning
154
118
124
150
Stigning 2014-
2017
34,39%
70,97%
Omgørelsesprocent
20,12%
22,50%
23,20%
Kilde: Tal fra Ankestyrelsen + egne beregninger. Anm.
Stadfæstede sager
er hvor Ankestyrelsen er enig i kommunens
afgørelse.
Ændring/ophævelse
betyder at afgørelsen er forkert og at Ankestyrelsen derfor har ophævet kommunens
afgørelse.
Hjemvisning
betyder at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal behandle sagen og
afgøre den igen. Grunden til, at en sag hjemvises, kan for eksempel være, at der mangler oplysninger, eller at der er
sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.
Afvisning/henvisning
betyder, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan for
eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen.
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen mener, at der er behov
for, at det igen indskærpes over for kommunerne, at der altid skal ske en
individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger, når
det afgøres hvilket hjælpemiddel, der er det bedst egnede, og at
beslutningerne ikke udelukkende må træffes på baggrund af økonomiske
overvejelser.
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen mener, at der aldrig
bør være egenbetaling forbundet med at få det hjælpemiddel, en borger
reelt har behov for. Egenbetaling for hjælpemidler er med til at skabe
ulighed i sundhed. Det er ikke rimeligt.
6
Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste og ændrede/ophævede sager set i forhold til alle realitetsbehandlede
sager. Realitetsbehandlede sager er hjemviste, ændrede/ophævede og stadfæstede sager. Her tæller
afviste/henviste sager altså ikke med.
Kilde: Ankestyrelsen.dk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Henvendelse af 30/10-18 fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen om bevilling af benproteser til borgere med handicap
1960271_0005.png
På kant med handicapkonventionen
Udover at meget tyder på, at kommunerne i nogle tilfælde ikke efterlever
lovgivningen ved bevilling af hjælpemidler, så er man også på kant med
Handicapkonventionen.
Formålet med denne er at fremme, beskytte og sikre
muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre.
Dette gælder eksempelvis både i forhold til beskæftigelse og at leve et aktivt liv.
Et konkret eksempel er Daniel Kulonka
7
, der som lille fik amputeret sit ben men på
trods af dette har et godt job og et aktivt fritidsliv i dag. At han er i stand til dette
skyldes bland andet, at han har fået bevilliget en protese. Denne er imidlertid
nedslidt, hvorfor Daniel har søgt om en ny protese, som to bandagister har vurderet
er den bedst egnede til ham, hvis han skal kunne leve et liv som han gør i dag. På
trods af dette har kommunen bevilget ham et billigere alternativ. Et alternativ der
øger risikoen for skader i hofte og ryg, og som dermed kan gøre det umuligt for
Daniel at varetage sit job og bevare et aktivt liv generelt.
Det er tydeligt, at der ikke er lavet en konkret individuel vurdering af, hvad der er det
bedst egnede hjælpemiddel for Daniel med udgangspunkt i
hans
situation. Yderligere
er det tydeligt, at man kommer på kant med handicapkonventionens formål, nemlig
at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud
kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod
med andre.
Dårlig forretning
Brugerne er meget opmærksomme på, at deres hjælpemiddel er et middel til
uafhængighed af andre. Dette kan både være nærtstående pårørende men også det
offentlige system som sådan.
Det fremgår da også af vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder
at ”I
forbindelse med behandlingen af en ansøgning om et hjælpemiddel eller
forbrugsgode bør et ønske fra borgeren om at klare sig selvstændigt tilgodeses
8
”
7
https://www.sydtid.dk/benprotese-kan-koste-daniel-arbejdet
8
Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196844
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Henvendelse af 30/10-18 fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen om bevilling af benproteser til borgere med handicap
1960271_0006.png
Der er således god økonomi i at træffe det rigtige hjælpemiddelvalg første gang. På
lang sigt kan det således betyde, at det undgås, at borgeren oplever følgeskader eller
forværring af sin tilstand og dermed øget plejebehov, arbejdsløshedsunderstøttelse
og andet behov for hjælp, som kommunen selv skal finansiere.
Et konkret eksempel herpå er en borger, der får tryksår af sin kørestol og derfor over
en periode på 3 �½ år får pleje af tryksårene til en værdi af 500.000 kr.
(sårplejeprodukter og sygeplejetimer). Denne udgift kunne kommunen have undgået
ved, at det rigtige hjælpemiddel og den rette tilpasning var sket i første omgang
9
.
Yderligere gennemførte socialstyrelsen i 2011-2012 et forsøgsprojekt sammen med
Aarhus, Randers og Favrskov kommuner. De tre kommuner ændrede i projektet på
deres arbejdsgange, så der blev tildelt flere hjælpemidler. Samtidig blev samarbejdet
mellem visitator, trænende terapeut og hjemmepleje styrket.
Forsøgsprojektet viste, at borgere bliver mere selvhjulpne med hjælpemidler, og at
kommunernes deraf afledte besparelse på plejebudgettet er større end udgiften til
indkøb af hjælpemidler, træning, en mere omfattende sagsbehandling mv.
10
Det rigtige hjælpemiddel kan altså på sigt vise sig at give en besparelse for
kommunerne.
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen mener, at kommunerne
bør tilføres øremærkede penge til hjælpemiddelområdet for at sikre, at
kortsigtede økonomiske hensyn ikke forhindrer borgere i at få bevilget det
hjælpemiddel de har behov for. Samtidig skal pengene sikre, at de rette
kompetencer er til stede i kommunerne for at sikre kvaliteten på området.
Ergoterapeuter og Fysioterapeuter har kompetencerne til dette. En
investering i området kan på sigt medvirke til en kommunal besparelse på
andre områder såsom hjemmehjælp, genoptræning mm.
9
https://www.etf.dk/uploads/uploads/public/documents/Publikationer/ergo_pjece_anbefalinger_hjaelpemidler_201
8.pdf
10
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/visitation-og-implementering-af-hjaelpemidler-i-hjemmeplejen
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Henvendelse af 30/10-18 fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen om bevilling af benproteser til borgere med handicap
1960271_0007.png
Afgrænsningscirkulæret
Selvom samrådet handler om noget lidt andet, vil foreningerne også påpege
udfordringen med afgrænsningen mellem hjælpemidler, som kommunen skal betale,
og behandlingsredskaber som regionen skal betale. Et område som Udvalg om det
nære og sammenhængende sundhedsvæsen i deres afrapportering
11
også har peget
på, at der skal ses nærmere på.
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen mener, at der hurtigst
muligt, med inddragelse af aktørerne på området, bør tages initiativ til en
ændring af afgrænsningscirkulæret, så borgere aldrig kommer i klemme i
en økonomisk tvist mellem kommune og region. Man kunne eksempelvis
tænke i nedsættelse af et uvildigt organ til tvister mellem kommuner og
regioner.
Behov for ændringer
Det står altså klart, at der er udfordringer med kommunernes efterlevelse af
lovgivningen vedrørende bevilling af hjælpemidler, hvor kommunens økonomi ofte
virker til at spille en for stor rolle.
Det har store menneskelige omkostninger, det er en dårlig forretning, det er på kant
med Handicapkonventionen, og det er slet og ret manglende efterlevelse af
lovgivningen med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen mener opsummerende:
1. Der er behov for, at det igen indskærpes over for kommunerne, at der altid
skal ske en individuel vurdering af den enkelte borgers behov og
forudsætninger, når det afgøres hvilket hjælpemiddel, der er det bedst
egnede, og at økonomi alene ikke må være det afgørende.
2. Der bør aldrig være egenbetaling forbundet med at få det hjælpemiddel, en
borger reelt har behov for. Egenbetaling for hjælpemidler er med til at skabe
ulighed i sundhed. Det er ikke rimeligt.
11
Udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens afrapportering (juni 2017), s. 44-45
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Henvendelse af 30/10-18 fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen om bevilling af benproteser til borgere med handicap
1960271_0008.png
3. Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen mener, at det betaler sig
at investere i hjælpemiddelområdet. Selvom der er kortsigtede udgifter ved
at tilføre flere midler til området, vil kommunerne på sigt spare penge andre
steder. Det forkerte hjælpemiddel giver stor risiko for skader og
efterfølgende behov for genoptræning og pleje. Disse udgifter kan
kommunerne spare ved at sikre, at det rette hjælpemiddel bevilges i første
omgang.
Kommunerne bør derfor tilføres øremærkede penge til
hjælpemiddelområdet for at sikre, at kortsigtede økonomiske hensyn ikke
forhindrer borgere i at få bevilget det hjælpemiddel, de har behov for.
Samtidig skal pengene sikre, at de rette kompetencer er til stede i
kommunerne for at sikre kvaliteten på området. Ergoterapeuter og
Fysioterapeuter har kompetencerne til dette.
4. Endeligt mener Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen, at der
hurtigst muligt, og med inddragelse af aktørerne på området, bør tages
initiativ til en ændring af afgrænsningscirkulæret, så borgere aldrig kommer i
klemme i en økonomisk tvist mellem kommune og region. Man kunne
eksempelvis tænke i nedsættelse af et uvildigt organ til tvister mellem
kommuner og regioner.
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen står naturligvis til rådighed for
yderligere.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
Formand
Ergoterapeutforeningen
Tina Lambrecht
Formand
Danske Fysioterapeuter