Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1964080_0001.png
Att: Udvalgssekretær Linda Johanson og Katinka Villemose
6. november 2018
Til Social- Indenrigs og Børneudvalget
Forespørgsel om udvalgets tilslutning til og deltagelse i debat om fremtiden for den frivillige sociale
sektors rolle i den socialpolitiske indsats.
Hvordan gør vi civilsamfundsstrategien til virkelighed? Hvordan får vi tænkt den frivillige sociale sektor
endnu bedre ind i løsningen af sociale problemer? Hvordan sikrer vi os, at civilsamfundets rolle tænkes ind,
når der f.eks. laves ny finanslov, eller når den socialøkonomiske investeringsmodel skal bruges i sociale
indsatser?
Det er spørgsmål, som vi finder, at det er nødvendigt at have en politisk debat om.
Frivilligrådet ønsker derfor at afholde rådets årsmøde som en politisk debat i Fællessalen om netop denne
dagsorden. Deltagerne er nøgleaktører, der har indflydelse på udviklingen af den frivillige sociale sektors
mulighed for at spille en aktiv rolle i løsning af sociale problemer.
Den foreløbige dato for arrangementet er d 25.marts 2019, men der er mulighed for at flytte datoen til en
anden dag, det passer udvalget bedre. Arrangementet forventes at vare ca. 3 timer. Form og nærmere
indhold vil blive udviklet af Frivilligrådet i løbet af efterår og vinter 2018/2019.
Da det er Frivilligrådets opgave at rådgive Regeringen og Folketinget om den frivillige sociale sektors rolle i
samfundet, finder Frivilligrådet det oplagt, at debatten afholdes i Folketingets Fællessal. Det beder vi derfor
udvalgets opbakning til.
Frivilligrådet står for planlægningen af arrangementet, og vil invitere udvalgets medlemmer til - i det
omfang det er muligt - at deltage på selve dagen.
De bedste hilsner
Formand for Frivilligrådet
Mads Roke Clausen