Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 258
Offentligt
2051033_0001.png
Beretning nr.
00
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. april 2019
2. udkast
(udkast til ny beretningstekst)
Beretning
om
normeringer i daginstitutioner
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Alternativet
Et <>tal i udvalget [S, EL, RV, SF og ALT] noterer sig,
at regeringen med sit »1.000-dages-program – en bedre start
på livet« har afsat ressourcer til børneområdet, og det er
godt.
Det er i barnets første 1.000 dage af livet, at grundlæg‐
gende kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer
udvikles. Samtidig ved vi, at nogle børn allerede er udsatte,
fra de er helt små og begynder i dagtilbud.
<>tallet mener dog også, at normeringerne i de danske
daginstitutioner fortsat ikke er gode nok, hvis det pædagogi‐
ske personale skal have mulighed for at give børnene tryg‐
hed, omsorg og understøtte deres udvikling. Samtidig er der
krav om, at det pædagogiske personale skal etablere pæda‐
gogiske læringsmiljøer for børn og arbejde med børnenes
trivsel og læring gennem hele dagen. Gode normeringer er
et afgørende element i forhold til at skabe kvalitet i dagtil‐
bud og sikre sunde, trygge og glade børn. Af SFI�½s forsk‐
ningsoversigt »Daginstitutionens betydning for børns udvik‐
ling – En forskningsoversigt« fra 2014 fremgår det, at børn,
der har gået i højkvalitetsdagtilbud, klarer sig bedre end
børn, der ikke har. Dagtilbuddene kan blandt andet forbedre
barnets uddannelsesniveau og forbedre deres senere job- og
indtjeningsmuligheder. Børnehavens langvarige effekt i for‐
hold til uddannelse skyldes ikke alene øgningen i børnenes
intelligens, nysgerrighed og motivation, men også børnenes
udvikling af et mere positivt syn på sig selv og egne frem‐
tidsmuligheder. Når normeringerne i daginstitutionerne ikke
er gode nok, påvirker det børnene negativt. Studier i EVA�½s
forskningsopsamling viser endvidere, at normeringen har
betydning for pædagogernes oplevelse af deres arbejde. Pæ‐
dagogerne oplever lavere normeringer som mere udmatten‐
de og mindre tilfredsstillende, fordi der ikke er tid til nær‐
vær og omsorg til det enkelte barn, og fordi der ikke er per‐
sonale nok til at lave pædagogiske aktiviteter med mindre
grupper af børn.
<>-tallet opfordrer børne- og socialministeren til at ind‐
kalde til brede politiske forhandlinger, hvor der kan drøftes
forskellige modeller for, hvordan normeringerne i de danske
daginstitutioner kan øges.
2. Udvalgsarbejdet
Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.
P.u.v.
Troels Ravn
formand
DokumentId
Journalnummer