SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 253
Offentligt

2019

Ligestillingsmæssige

konsekvenser af ægtefælle-

pensionsreformen af 2007

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Indhold

Baggrund for undersøgelsen ............................................................................................ 1

1.1 Sammenfatning ...................................................................................................... 1

1.2 Ægtefællepensionsreformen ................................................................................... 2

Flere sparer op til pension ................................................................................................ 3

2.1 Flere sparer op gennem arbejdsmarkedspensionsordninger og livrenteprodukter .. 5

Kønsforskelle i pensionsforhold ....................................................................................... 7

3.1 Kønsforskelle i pensionsindbetalinger .................................................................... 7

3.2 Kønsforskelle i ægtefællers pensionsformue ........................................................ 10

3.3 Årsager til kønsforskelle i pensionsindbetalinger .................................................... 9

Konsekvenser af ægtefællepensionsreformen ............................................................... 13

4.1 Ligestillingsmæssige konsekvenser ...................................................................... 13

4.2 Konsekvenser for antallet af ægtepagter .............................................................. 13

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 1

1. Baggrund for undersøgelsen

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg stillede den 5. maj 2017 følgende spørgsmål

nr. 2 (L 178) til børne- og socialministeren:

"Vil ministeren igangsætte en undersøgelse af de ligestillingsmæssige konsekvenser af de

ændrede regler for bodeling af pensionsopsparinger, der blev gennemført i 2007, herunder

om lovændringen har medført, at kvinder sparer mere op til pension, om der oprettes flere

ægtepagter, samt hvorvidt det generelt har skævvredet pensionsforhold for mænd og kvin-

der?"

Den 9. maj 2017 besvarede børne- og socialministeren spørgsmålet således:

”Jeg er enig med spørgeren i, at det er værd at undersøge effekterne af de ændringer af de-

lingen af ægtefællers pensionsrettigheder ved skilsmisse, der blev gennemført i 2007. Jeg vil

derfor sætte en sådan undersøgelse i gang.”

Baggrunden for spørgsmålet er, at ægtefællepensionsreformen af 2007 har betydet, at der

ved formuedeling i anledning af separation, skilsmisse og død ikke længere sondres mellem

typen af pensionsopsparing, dvs. om opsparingen er foretaget i livrente eller i eksempelvis en

ratepension. I stedet kan hver ægtefælle udtage hele sin pensionsopsparing, i det omfang

opsparingen afspejler en ”rimelig pension”, baseret på

opsparerens uddannelse, job- og løn-

ningsforløb. Før reformen skulle en ratepension deles, mens livrenter blev holdt uden for for-

muedelingen.

Denne undersøgelse er udarbejdet som opfølgning på besvarelsen af spørgsmålet til børne-

og socialministeren.

1.1



Sammenfatning

Rapporten viser følgende:

Det danske pensionssystem er midt i en modningsproces, hvor flere og flere

–

både

kvinder og mænd

– siden 1990’erne er blevet omfattet af en arbejdsmarkedspensions-

ordning. Processen har betydet, at både kvinder og mænds indbetalinger til pension er

steget stødt, og at lønmodtagere fremover vil have opbygget en pensionsopsparing, hvis

størrelse afspejler opsparerens uddannelses-, job- og lønningsforløb.

Andelen af lønmodtagere, der indbetaler til en arbejdsmarkedspensionsordning, er ste-

get fra ca. 80 pct. i 2000 til ca. 90 pct. i 2016. Stigningen har været større blandt kvinde-



SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 1

lige lønmodtagere end mandlige lønmodtagere, således at andelen af kvinder, der ind-

betaler til en arbejdsmarkedspensionsordning, har overhalet andelen af mænd siden

2004.



Kvinder og mænd, som indbetaler til en pensionsopsparing, anvender stort set den

samme andel af deres indkomst på pension. Det skyldes hovedsagelig, at indbetalinger

til arbejdsmarkedspensionsordninger udgør hovedparten af danskerens pensionsindbe-

talinger, og at der for hver overenskomst foreskrives ens bidragsprocenter for mænd og

for kvinder.

Kvinders pensionsindbetalinger er i dag omkring 17 pct. lavere end mænds. Kvinders la-

vere indbetalinger til pension og deraf lavere pensionsformue skyldes ikke manglende

ligestilling i pensionssystemet, men forskelle i arbejdstid, branche, uddannelse og der-

med indkomst mellem kvinder og mænd.

Stigningen i pensionsindbetalingerne de sidste 25 år har været så udbredt og markant

for begge køn, at eventuelle tegn på, at ægtefællepensionsreformen har ændret pensi-

onsopsparingsadfærden, er blevet overskygget.

Ægtefællepensionsreformen har formentlig været årsag til, at der i årene omkring 2007

blev tinglyst markant flere ægtepagter end tidligere. Men da antallet af tinglyste ægte-

pagter i dag er faldet tilbage til niveauet forud for reformen, har reformen i givet fald ikke

haft en varig effekt på ægtepars tendens til at oprette en ægtepagt.



1.2

Ægtefællepensionsreformen

Lov nr. 483 af 7. juni 2006 om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte

af fællesbo m.v. med flere love (Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation

og skilsmisse) trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven kaldes ægtefællepensionsreformen, og

den bygger på Ægtefællepensionsudvalgets betænkning (nr.

1466/2005: ”Ægtefællers pensi-

onsrettigheder. Behandling

på skifte af fællesbo.”)

Før ægtefællepensionsreformen trådte i kraft, var typen af pensionsopsparingen afgørende

for, om en pension skulle deles ved separation, skilsmisse og død.

Ægtefæller skulle i udgangspunktet altid dele de pensioner, der ikke var møntet på livsvarig

forsørgelse i alderdommen, dvs. hovedsageligt kapital- og ratepensioner. Derimod blev liv-

rentepensioner, såsom tjenestemandspension, ATP samt overenskomstfastsat og privat liv-

renteopsparing, automatisk holdt ude af formuedelingen. At en ægtefælle kunne beholde sin

livrenteopsparing ved skilsmisse m.v. skyldtes, at denne pensionstype blev betragtet som en

personlig og uoverdragelig rettighed.

Med ægtefællepensionsreformen blev fokus for pensionsdeling ændret fra at tage udgangs-

punkt i typen af pensionsopsparing til at tage udgangspunkt i, at hver ægtefælle kan udtage

sin egen pension, forudsat at den er rimelig.

I tråd med intentionerne bag arbejdsmarkedspensionernes udbredelse afspejler lovgivningen

nu det forhold, at pensionsopsparing i langt højere grad vil stå mål med indkomstniveauet

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 2

som erhvervsaktiv. Dermed sikres en forsørgelse i alderdommen, der er rimelig, henset til

hvad der er almindeligt og sædvanligt i forhold til opsparerens job, uddannelse og løn.

Hvis en ægtefælle har foretaget pensionsopsparinger udover, hvad der er rimeligt, skal vær-

dien af denne opsparing som udgangspunkt deles med den anden ægtefælle.

For at opnå en balance mellem de pensionsretlige og familieretlige/forsørgelsesmæssige

hensyn indeholder ægtefællepensionsreformen to muligheder for, at den pensionsmæssigt

dårligst stillede ægtefælle kan få en kompensation fra den anden ægtefælle:

Fællesskabskompensation

tilgodeser den ægtefælle, der har foretaget en mindre pensions-

opsparing end normalt, og dette skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden

ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på

nedsat tid.

Rimelighedskompensation

gives for at sikre, at en ægtefælle ikke stilles urimeligt i pensions-

mæssig henseende, hvis ægteskabet har været af længere varighed, og der er stor forskel i

værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.

2. Flere sparer op til pension

Det danske pensionssystem befinder sig i en modningsproces, hvor flere og flere

–

både

kvinder og mænd

– siden 1990’erne er blevet omfattet af en arbejdsmarkedspensionsord-

ning. Processen har betydet, at både kvinder og mænds indbetalinger til pension er steget.

I 1980’erne dækkede arbejdsmarkedspensionsordningerne omkring 35 pct. af de beskæfti-

gede lønmodtagere, heriblandt sygeplejerskere, akademikere, og bankfunktionærer. Omkring

1990 blev der oprettet en lang række nye arbejdsmarkedspensionsordninger for blandt andet

timelønnede inden for industri, byggeri, handel, transport og service.

Derudover blev der med overenskomstforhandlingerne i 1991 indført arbejdsmarkedspensio-

ner på hele LO/DA-området. Indbetalingsprocenten udgjorde på det tidspunkt omkring 1 pct.

af lønnen, men er sidenhen steget til at udgøre omkring 12 pct. I dag er indbetalingerne på

LO/DA-området dermed på niveau med fx sygeplejerskers indbetalinger og har nærmet sig

akademikeres indbetalingsniveau på omkring 15 pct.

Således er arbejdsmarkedspensioner igennem de sidste 30 år blevet udbredt til at omfatte

langt de fleste lønmodtagergrupper på arbejdsmarkedet, og arbejdsmarkedspensionsordnin-

ger udgør i dag et helt centralt element i danskernes pensionsopsparing.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 2

Alene siden årtusindeskiftet er andelen af lønmodtagere, der indbetaler til en pensionsord-

ning, steget fra ca. 80 pct. til ca. 90 pct., og stigningen har især fundet sted blandt kvindelige

lønmodtagere, jf. figur 1.

Figur 1

Lønmodtagere med indbetaling til arbejdsmarkedspension

Anm.: Andelene er beregnet for lønmodtagere i alderen 25-64 år.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner betyder, at lønmodtagere fremover vil have opbyg-

get en pensionsopsparing, hvis størrelse afspejler opsparerens uddannelses-, job- og løn-

ningsforløb.

Arbejdsmarkedspensionernes udbredelse genfindes i ægtepars indbyrdes pensionsformuer.

Ses der på ægtepar, som mindst har været gift i 5 år, og hvor den ældste er mellem 25 og 64

år, forholder det sig således, at ægtepar, hvor ingen af ægtefællerne eller blot én af dem har

en pensionsformue, udgør omkring 2 pct. Det vil sige, at begge ægtefæller har pensionsop-

sparing i 98 pct. af alle ægteskaber, jf. figur 2.

Billedet er anderledes for de ægtepar, hvor den ældste er 75 år eller ældre. I 3 pct. af disse

ægteskaber har ingen af ægtefællerne en pensionsformue, og i 12 pct. af ægteskaberne er

det kun den ene ægtefælle, som har en pensionsformue. Dette forhold skyldes især, at rela-

tivt flere personer i denne aldersgruppe aldrig har indbetalt til en pensionsordning, men også,

at udbetalinger fra fx ratepensioner ikke er livsvarige, og typisk kommer til udbetaling i starten

af pensionisttilværelsen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 2

Figur 2

Pensionsformue inden for ægtepar

Anm.: Pensionsformuer blandt ægteskaber i 2016 med en varighed på over 5 år, ekskl. opsparing i ATP.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

2.1

Flere sparer op gennem arbejdsmarkedspensions-

ordninger og livrenteprodukter

Før ægtefællepensionsreformen indgik livrenteopsparing ikke i formuedelingen. Med ægte-

fællepensionsreformen ændredes deling af pensioner således, at rimelige pensionsopsparin-

ger

–

henset til hvad der er almindeligt og sædvanligt i forhold til opsparerens job, uddan-

nelse og løn

–

udelades fra delingen.

En afgørelse af, hvorvidt en ægtefælles pensionsopsparing er rimelige, træffes ud fra en vur-

dering af ægtefællens uddannelses-, job- og lønningsforløb. Pensionsopsparing som følge af

overenskomstfastsatte bidrag

–

arbejdsmarkedspensionsindbetalinger

–

betragtes normalt

som rimelig.

Antallet af pensionsordninger og personer, der indbetaler til en pensionsordning, er steget

støt siden 1990’erne, men det er især fordelingen mellem arbejdsmarkedspensionsordninger

og private ordninger samt sammensætningen af pensionsprodukterne, der har ændret sig.

Sammensætning af pensionsprodukter er især påvirket af arbejdsmarkedspensionernes ud-

bredelse, som har øget vægten på livrenteprodukter. Ændringer i regler for pensionsopspa-

ring så som loft over indbetalinger til ratepensionsopsparing samt ændringer i kapitalpension

og alderspension har også haft betydning for sammensætningen, om end det har påvirket en

mindre andel af de personer, der indbetaler til pensionsopsparing.

Arbejdsmarkedspensionernes udbredelse har betydet, at langt flere indbetaler til en livrente,

og siden 1999 er antallet steget med omkring 700.000 personer.

I dag indbetales ca. 87 pct. af pensionsindbetalingerne til en arbejdsmarkedspensionsord-

ning, jf. figur 3.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 2

Figur 3

Pensionsindbetalinger efter pensionsordning

Anm.: Andelene er beregnet for lønmodtagere i alderen 25-64 år, der har indbetalinger til en pensionsordning.

Kilde: Egne beregninger baseret på statistik fra Forsikring og Pension.

Fra 1999 til 2016 er indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger fordoblet. Indbetalin-

ger til livrenteopsparing er steget gennem hele perioden, og frem til 2005 er stigningen i ind-

betalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger især drevet af øgede indbetalinger til rate-

pension, jf. figur 4. I 2016 udgjorde livrenteindbetalinger omkring 60 pct. af alle arbejdsmar-

kedspensionsindbetalinger, jf. figur 5.

Figur 4

Udvikling i indbetalinger til arbejdsmarkeds-

pension efter pensionstype, 2017-pl

Figur 5

Indbetalinger til arbejdsmarkedspension efter

pensionstype

Anm.: Siden 2012 har det ikke været muligt at indbetale til en kapitalpension. I stedet er det fra 2012 blevet muligt

at indbetale til en alderspension.

Kilde: Egne beregninger på statistik fra Forsikring og Pension.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

3. Kønsforskelle i pensionsforhold

3.1

Kønsforskelle i pensionsindbetalinger

Både før og efter ægtefællepensionsreformen anvendte kvinder og mænd stort set den

samme andel af deres indkomst på pension opdelt på alder, jf. figur 6 og 7. Det skyldes ho-

vedsagelig, at indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger udgør hovedparten af dan-

skerens pensionsindbetalinger, og at der for hver overenskomst foreskrives ens bidragspro-

center for kvinder og mænd.

Figur 6

Pensionsindbetalingers andel af indkomsten

før fradrag, median for 2005

Figur 7

Pensionsindbetalingers andel af indkomsten

før fradrag, median for 2016

Anm.: Indkomsten inkluderer erhvervsindkomst, overførselsindkomst mv. uden formueindkomst, før fradrag til

arbejdsmarkeds- og pensionsbidrag samt ATP. I opgørelsen af pensionsindbetalinger ses der bort fra indbetalin-

ger til ATP. Figuren er dannet på baggrund af alle personer, der har en skattepligtig indkomst større end 0 kr. Me-

dianen er beregnet for hver enkelt aldersgruppe.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Tendensen til, at pensionsindbetalingers andel af indkomsten er faldende for personer over

55 år, særligt kvinder, skyldes, at en større andel af gruppen står uden for arbejdsmarkedet,

og dermed ikke betaler til en arbejdsmarkedspension. Ser man udelukkende på lønmodta-

gere, er der ikke et fald i pensionsindbetalingernes andel af indkomsten for personer over 55

år, jf. figur 8 og 9.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

Figur 8

Pensionsindbetalingers andel af indkomsten for

lønmodtagere, median for 2005

Figur 9

Pensionsindbetalingers andel af indkomsten for

lønmodtagere, median for 2016

Anm.: Indkomsten inkluderer erhvervsindkomst, overførselsindkomst mv. uden formueindkomst, før fradrag til

arbejdsmarkeds- og pensionsbidrag samt ATP. I opgørelsen af pensionsindbetalinger ses der bort fra indbetalin-

ger til ATP. Figuren er dannet på baggrund af alle lønmodtagere.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Selvom langt de fleste kvinder og mænd i dag indbetaler til en pensionsopsparing, og selvom

de indbetaler hen ved den samme andel af deres indkomst til pension, var kvinders gennem-

snitlige pensionsindbetalinger i 2016 ca. 17 pct. lavere end mænds, jf. figur 10 og 11.

Figur 10

Kvinders gennemsnitlige pensionsindbetalin-

ger, 2016

Figur 11

Mænds gennemsnitlige pensionsindbetalinger,

2016

Anm.: Udregningen er foretaget for 25-64-årige i 2016. Den ene procent blandt de 25-64-årige hhv. kvinder og

mænd, der havde de højeste samlede pensionsindbetalinger, er udeladt. Pensionsindbetalinger inkluderer pri-

vate- og arbejdsgiveradministrerede ordninger samt ATP. Beløbene er angivet i 2016-priser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

Ser man udelukkende på lønmodtagere, var kvinders gennemsnitlige pensionsindbetalinger i

2016 ca. 13 pct. lavere en mænds, jf. figur 12 og 13.

Figur 12

Kvindelige lønmodtageres gennemsnitlige pen-

sionsindbetalinger, 2016

Figur 13

Mandlige lønmodtageres gennemsnitlige pensi-

onsindbetalinger, 2016

Anm.: Udregningen er foretaget for 25-64-årige lønmodtagere i 2016. Den ene procent blandt de 25-64-årige hhv.

kvinder og mænd, der havde de højeste samlede pensionsindbetalinger, er udeladt. Pensionsindbetalinger inklu-

derer private og arbejdsgiveradministrerede ordninger og ATP. Beløbene er angivet i 2016-priser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

3.2

Årsager til kønsforskelle i pensionsindbetalinger

De kønsmæssige forskelle i niveauet for pensionsindbetalinger kan forklares med kønsmæs-

sige forskelle i uddannelse, branche, arbejdstid og indkomst. Forklaringer på de kønsmæs-

sige forskelle i lønindkomster er bl.a. analyseret af SFI (SFI 2016,

”Et

kønsopdelt arbejdsmar-

ked”,

SFI 2013, ”Lønforskelle mellem mænd

og kvinder 2007-2011”,

tabel 5.1).

Derudover har kønsmæssige forskelle i pensionsindbetalinger historisk set været påvirket af

især kvinders fraværsperioder fra arbejdsmarkedet i forbindelse med barsel. Ændringer i

overenskomster og indførsel af barselsfonde har dog sikret forbedrede pensionsvilkår og re-

duceret de pensionsmæssige virkninger af barsel. I dag beskytter de fleste overenskomster

således kvindens pensionsindbetalinger under barsel. Modelberegninger fra ATP viser, at

kvinder med en middelindkomst, som i løbet af deres arbejdsliv er fraværende i forbindelse

med to barsler, har udsigt til en yderst beskeden reduktion i deres månedlige pensionsudbe-

taling inkl. folkepension og efter skat (ATP 2013,

”Faktum

nr.113”).

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

3.3

Kønsforskelle i ægtefællers pensionsformue

Kønsforskellen i pensionsindbetalinger genfindes i ægtefællers pensionsformuer, for hvilke

der findes registerdata fra 2015 og frem. På alle alderstrin for gifte kvinder og mænd oversti-

ger medianen for mænds pensionsformue kvinders, jf. figur 14.

Mangel på data for pensionsformuer før 2015 betyder dog, at det ikke er muligt at vurdere

udviklingen i kvinder og mænds pensionsformuer siden 2007.

Figur 14

Pensionsformuer for gifte, median for 2016

Anm.: Medianen for pensionsformuer i 2016, grupperet efter alder, angivet i 2016-priser. Medianen defineres,

som den værdi 50 pct. af en given population ligger under. Opsparing i ATP indgår ikke i pensionsformueopgørel-

sen. For pensionsformer, hvor der sker beskatning ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for at

kunne sammenligne med ordninger, der ikke beskattes ved udbetalingen, jf. Danmarks Statistiks principper.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Når den absolutte forskel mellem gifte mænds og gifte kvinders pensionsformue øges med

alderen, skyldes det, som beskrevet ovenfor, forskelle i indbetalingsniveau, men også det

faktum, at færre ældre kvinder har været dækket af en arbejdsmarkedspensionsordning gen-

nem deres erhvervsaktive periode.

Mens de absolutte forskelle i pensionsformue øges med alderen, er der omvendt en faldende

tendens i de relative forskelle mellem gifte mænds og gifte kvinders pensionsformue med al-

deren, jf. figur 15 og 16.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

Figur 15

Absolut forskel i pensionsformuer for gifte

mænd og gifte kvinder, 2016

Figur 16

Relativ forskel i pensionsformuer for gifte

mænd og gifte kvinder, 2016

Anm.: Forskellen i pensionsformuer er beregnet ud fra median-pensionsformuerne angivet i figur 10.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Ser man på kønsforskelle inden for ægteskaber, der blev opløst ved skilsmisse i 2017, af-

spejles billedet i figur 14, der viser, at mænd i gennemsnit har en højere pensionsformue end

kvinder. I 68 pct. af de ca. 13.000 ægteskaber, der blev opløst ved skilsmisse i 2017, og hvor

der kunne identificeres en ægtefælle af modsat køn, havde manden den højeste pensionsfor-

mue, jf. figur 17.

Figur 17

Kønsforskel i pensionsformuer inden for ægteskaber opløst ved skilsmisse i 2017

Anm.: Pensionsformuer er opgjort for 2016 inden for ægteskaber mellem mænd og kvinder, der blev opløst ved

skilsmisse i 2017. Ægteskaber, hvor ingen af ægtefællerne har pensionsformue, er udeladt sammen med ægte-

skaber, hvor den ældste ægtefælle var under 25 år. Opsparing i ATP indgår ikke i pensionsformueopgørelsen.

For pensionsformer, hvor der sker beskatning ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for at kunne

sammenligne med ordninger, der ikke beskattes ved udbetalingen, jf. Danmarks Statistiks principper.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 3

Kønsforskelle i pensionsformuer inden for ægteskaber, der blev opløst ved skilsmisse i 2017,

fordelt på mandens alder viser ligeledes, at mænd i gennemsnit har en højere pensionsfor-

mue end kvinder inden for alle aldersgrupper, jf. figur 18. Andelen af opløste ægteskaber,

hvor kvinden har den største pensionsformue, er dog generelt højere for yngre par.

Figur 18

Kønsforskel i pensionsformuer inden for ægteskaber, fordelt på alder, opløst ved skilsmisse i 2017

Anm.: Pensionsformuer er opgjort for 2016 inden for ægteskaber opløst ved skilsmisse i 2017. Der er taget ud-

gangspunkt i mandens alder ved opløsning af ægteskabet. Der ses udelukkende på ægteskaber mellem mænd

og kvinder. Når andelene ikke summerer til 100 pct., skyldes det, at der er ægteskaber, hvor ægtefællerne har

lige store pensionsformuer. Opsparing i ATP indgår ikke i pensionsformueopgørelsen. For pensionsformer, hvor

der sker beskatning ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for at kunne sammenligne med ordnin-

ger, der ikke beskattes ved udbetalingen, jf. Danmarks Statistiks principper.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

4. Konsekvenser af ægtefællepen-

sionsreformen

4.1

Ligestillingsmæssige konsekvenser

De ændrede regler for pensionsdeling ved separation, skilsmisse og død har medført, at de

underliggende pensionsopsparingsmønstre kønnene imellem slår igennem på en anden

måde, når pensionsformuer skal deles.

Hvorvidt pensionsforskellene er blevet mere eller mindre skævvredet med ægtefællepensi-

onsreformen, og hvorvidt kvinder som følge heraf har sparet mere op til pension, er svært at

svare på og vanskeligt at kvantificere. Dels findes der ikke data over pensionsformuer før

2015, dels har modningen af pensionssystemet,

der begyndte i 1990’erne,

haft så stor indfly-

delse på kvinders og mænds pensionsindbetalinger og pensionsformuer, at det overskygger

eventuelle tegn på, at kvinder, som konsekvens af ægtefællepensionsreformen, har sparet

mere op til pension.

Kønsforskelle i pensionsindbetalinger afspejler således i overvejende grad kønsforskelle i

valg af uddannelse, branche og arbejdstid, hvorfor kønsforskelle i pensionsformuer og indbe-

talinger ikke skyldes manglende ligestilling i pensionssystemet.

4.2

Konsekvenser for antallet af ægtepagter

Ægtefæller har mulighed for ved ægtepagt at indgå aftaler, der fraviger pensionsdelingsreg-

lerne ved separation og skilsmisse. En ægtepagt er kun gyldig, hvis den bliver tinglyst.

Antallet af tinglyste ægtepagter har ligget på et nogenlunde konstant niveau siden 1996, hvor

man begyndte at føre statistik over tinglyste ægtepagter. I perioden omkring 2007 steg antal-

let dog til det dobbelte, jf. figur 19. En fordobling der ikke kan forklares af udviklingen i antal-

let af ægteskaber, da antallet af ægteskaber ikke steg i samme periode.

Da antallet af tinglyste ægtepagter omfatter nye ægtepagter, ændringer i eksisterende ægte-

pagter og ægtepagter til afløsning af tidligere ægtepagter, er det ikke muligt at opgøre hvor

mange ægtepar, der opretter en ny ægtepagt.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 253: Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007, fra børne- og socialministeren

Kapitel 4

Figur 19

Tinglyste ægtepagter

Anm.: Bemærk at et ægtepar kan oprette flere ægtepagter. Derfor er et ukendt antal af ægtepagterne oprettet

inden for samme ægteskab.

Kilde: Tingslysningsretten.

Årsagen til det store antal tinglyste ægtepagter i årene omkring 2007 skyldes formentlig æg-

tefællepensionsreformen. Fra juli 2006 blev det muligt at tinglyse ægtepagter, hvorefter vær-

dien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skils-

misse mv., sådan at muligheden for deling af disse typer pensioner blev bevaret efter ægte-

fællepensionsreformen.

Antallet af tinglyste ægtepagter er klinget af i årene efter reformen og er nu på niveau med

antallet før reformen. Der er således ikke noget, der tyder på, at reformen har betydet, at

flere ægtepar opretter ægtepagter end før reformen.