SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 251
Offentligt

HANDICAP

STATUS 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Forfattere: Nikolaj Nielsen og Sidsel Engmann Juul

Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Emil Kiørboe, Janne Bruvoll, Maria Ventegodt og

Louise Holck (ansv.)

Grafer/behandling af statistikdata: Maja Meiland Hansen

Redaktionen er afsluttet i januar 2019.

Denne rapport er en af tre rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder gør status over

menneskerettighedssituationen på ligebehandlingsområdet. De andre rapporter omhandler

etnisk oprindelse og køn. Rapporterne behandler udvalgte menneskeretlige emner og

giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Instituttet udgiver

lignende rapporter inden for en række andre emner.

Se mere på www.menneskeret.dk/status.

e-ISBN: 978-87-93605-76-3

Layout: Hedda Bank

Forsidebillede: Natalia Lebedinskaia/Shutterstock

Oversættelse til engelsk: GlobalDenmark

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

menneskeret.dk

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig

angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel

store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om

tilgængelighed på menneskeret.dk/tilgaengelighed

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

INDHOLD

RESUMÉ

SUMMARY

KAPITEL 1 – INDLEDNING

1.1 Handicapkonventionen fokuserer på at fjerne samfundsskabte barrierer

1.2 Hvem er gruppen af personer med handicap i Danmark?

KAPITEL 2 – UDVIKLINGEN I DE SENESTE ÅR

2.1 Menneskeretlige forbedringer

2.2 Nye udfordringer

2.3 Principielle afgørelser på området

2.4 Internationale organers vurdering af danske forhold

KAPITEL 3 – MENNESKERETTEN OG DANSK LOVGIVNING

3.1 Kort om den internationale ramme

3.2 Kort om de danske regler på området

KAPITEL 4 – TILGÆNGELIGHED

4.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Tilgængelighed er et grundlæggende princip og en

menneskerettighed

4.2 Danske forhold: Manglende tilgængelighed er en barriere for et selvstændigt liv

4.2.1 Mange mennesker med handicap har svært ved at bruge offentlig transport

4.2.2 Kravene til offentlige hjemmesider mangler effektiv håndhævelse

4.2.3 Tilbageskridt i forhold til kravene om tilgængelighed til bygninger

4.2.4 Det nye diskriminationsforbud omfatter ikke tilgængelighed

4.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 5 – HANDICAP OG UDDANNELSE

5.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Personer med handicap skal have lige adgang til

uddannelse

5.2 Danske forhold: Store udfordringer med at gøre uddannelsessystemet inkluderende

5.2.1 Uddannelsesgraden for personer med handicap er faldende

5.2.2 Udfordringer med skolevægring og manglende retssikkerhed i grundskolen

5.3 Konklusion og anbefalinger

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

KAPITEL 6 – INKLUSION PÅ ARBEJDSMARKEDET

6.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Krav på inklusion, rimelig tilpasning og individuel støtte

6.2 Danske forhold: Mange personer med handicap står uden for arbejdsmarkedet

6.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 7 – TVANG I PSYKIATRIEN

7.1 Den menneskeretlige beskyttelse: Personer med handicap skal beskyttes mod

unødvendig tvang

7.2 Danske forhold: Stadig for meget tvang i psykiatrien

7.3 Konklusion og anbefalinger

NOTER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

RESUMÉ

MENNESKERETTIGHEDER OG

PERSONER MED HANDICAP

Personer med handicap blev som gruppe

overset, da både FN’s Verdenserklæring

om Menneskerettigheder blev vedtaget i

1948, og da FN’s første to konventioner om

menneskerettigheder blev vedtaget i 1966. I

princippet er personer med handicap omfattet

af de almindelige menneskerettigheder, men

i praksis har det vist sig, at personer med

handicap sjældent nyder godt af dem.

Handicapkonventionen fra 2006 er den første

retligt bindende konvention, som alene

omhandler personer med handicap. Den slår

fast, at staterne skal fremme lige muligheder for

personer med handicap på alle de livsområder,

som reguleres af menneskerettighederne.

I denne rapport giver vi et overblik over

menneskeretten og udviklingen for personer

med handicap. Vi ser derefter nærmere på

følgende fire temaer og giver anbefalinger

til forbedringer af den menneskeretlige

beskyttelse i Danmark:

•

Tilgængelighed

Handicap og uddannelse

Inklusion på arbejdsmarkedet

Tvang i psykiatrien.

Institut for Menneskerettigheder lancerede

i december 2017 handicapbarometer.dk.

Barometeret viser udviklingen på ti centrale

samfundsområder og sammenligner

situationen for mennesker med handicap med

alle andre. På ni ud af ti samfundsområder er

personer med handicap væsentligt ringere

stillet end gruppen af personer uden handicap.

Hertil kommer, at barometeret viser, at der

overordnet set ikke kan måles nogen positiv

udvikling, og på enkelte områder går det

ovenikøbet tilbage.

Danmark har ikke på nuværende tidspunkt

en samlet politik for fremme af ligestilling

og lige muligheder for mennesker med

handicap. Det kan være en af årsagerne til, at

udviklingen mod mere ligestilling og mere

lige muligheder for personer med handicap er

gået i stå. Instituttet har sammen med Danske

Handicaporganisationer og mere end 50 andre

civilsamfundsorganisationer skrevet til børne-

og socialministeren og anbefalet, at der bliver

udarbejdet en national handicappolitik.

Handlingsplanen bør blandt andet rumme

målbare målsætninger og sikre statistisk viden

om handicapområdet, så udviklingen kan

følges. Den indsamlede statistik bør indeholde

data både på landsplan og kommunalt niveau

og data om børn med handicap. De data,

vi i dag har til rådighed, og som fremgår af

handicapbarometer.dk, indeholder ingen

information om forholdene for børn med

handicap.

DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING I DE

SENESTE ÅR

Samlet set er der ikke noget, som tyder på, at

der generelt sker fremskridt for personer med

handicap i forhold til at opnå ligestilling og lige

muligheder på centrale samfundsområder.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

MENNESKERETLIGE FORBEDRINGER

Den 1. juli 2018 trådte lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap i

kraft. Det var i forvejen ulovligt at diskriminere

personer med handicap på arbejdsmarkedet

i Danmark, men med lovens ikrafttræden

er det nu heller ikke længere lovligt at

diskriminere personer med handicap uden for

arbejdsmarkedet. Indførelsen af et generelt

forbud mod handicapdiskrimination betyder,

at det nu er muligt for personer med handicap

at indbringe sager om diskrimination uden for

arbejdsmarkedet for Ligebehandlingsnævnet.

I november 2018 fremsatte justitsministeren et

lovforslag om indførelse af en mere fleksibel

værgemålsordning. Formålet med lovforslaget

er at sikre, at flere personer under værgemål

med fratagelse af den retlige handleevne kan

opnå stemmeret.

Danmark har i sommeren 2018 implementeret

EU’s webtilgængelighedsdirektiv ved

lov. Loven fastsætter krav til offentlige

myndigheder og virksomheders hjemmesider

og mobilapplikationer, så de fremover skal

være mere tilgængelige. Stadig flere offentlige

områder omfattes af den obligatoriske digitale

selvbetjening, og tilgængelighed til offentlige

hjemmesider er også derfor helt afgørende for

personer med handicaps mulighed for at kunne

deltage i samfundet.

Folketinget vedtog med virkning fra 1. januar

2018 en lov om tvangsbehandling af varigt

inhabile. Varigt inhabile kan være demente,

udviklingshæmmede eller hjerneskadede

personer. Tidligere var det ikke muligt lovligt

at behandle denne gruppe af patienter, hvis de

modsatte sig behandling. Instituttet mener, at

det er positivt, at der nu er mulighed for at sikre

behandling, også når en varigt inhabil patient

modsætter sig. Med loven sikres patienterne

de fornødne retssikkerhedsgarantier, som ikke

tidligere har været på plads.

NYE UDFORDRINGER

Folketinget vedtog i 2017 at oprette 150 pladser

på særligt specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger. Selvom muligheden for at

tvangsindlægge på de særlige afdelinger

blev taget af bordet under Folketingets

behandling af lovforslaget, rejser de særlige

psykiatriske afdelinger stadig en række

udfordringer i forhold til beskyttelsen af

menneskerettighederne. Eksempelvis kan en

indlæggelse betinges af, at patienten opgiver

sin hidtidige bolig på et botilbud. Borgeren

risikerer dermed at skulle vælge mellem at

miste sin bolig eller give afkald på relevant

tværfaglig behandling af sin psykiske lidelse.

I serviceloven er der indført hjemmel til at

tvangsflytte en beboer på et botilbud af hensyn

til de øvrige beboere eller personalet på

botilbuddet og ikke som tidligere kun af hensyn

til beboeren selv. Tvangsflytning kan nu ske i

situationer, hvor en beboer udøver truende eller

på anden måde chikanerende adfærd. Set fra

et menneskeretligt synspunkt er det særligt

problematisk, at den tvangsflyttede beboer

ikke alene mister sin hidtidige bolig, men i

forbindelse med en tvangsflytning også mister

retten til selv at vælge et nyt botilbud.

Mulighederne for at anvende tvang i boformer

med sikrede afdelinger blev væsentligt udvidet

i 2018. Der blev indført mulighed for generelt

at forbyde enheder som mobiltelefoner og

computere med adgang til internettet, udvidet

adgang til at undersøge beboernes effekter og

hjemmel til at placere en beboer i et særligt

afskærmningslokale i op til to timer, hvis

der er overhængende fare for, at beboeren

vil skade sig selv eller andre. Institut for

Menneskerettigheder har særligt kritiseret, at

muligheden for at forbyde mobiltelefoner mv.

vil ramme samtlige beboere.

Praksis for at dispensere for blandt andet

sprogkravene i forbindelse med ansøgning om

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

statsborgerskab, når en ansøger på grund af et

handicap har vanskeligt ved eller ikke er i stand

til at lære dansk, er blevet strammet betydeligt,

og der gives i modsætning til tidligere meget få

dispensationer.

Som følge af en lovændring i 2015 er antallet

af tvangsbortadoptioner steget. Manglende

forældreevne kan blandt andet skyldes

handicap. Tvangsbortadoption er et af de

mest intensive indgreb både over for barnet

og forældrene, og en generel stigning kan

derfor udgøre en udfordring i forhold til at sikre

barnets og forældrenes ret til familieliv.

I 2016 og 2017 har Børne- og Socialministeriet

offentliggjort data, der viser, hvor stor en

andel af de enkelte kommuners afgørelser

der omgøres, når sagerne indbringes for

Ankestyrelsen. Tallene viser, at der både på

voksen- og børnehandicapområdet er store

problemer med at træffe korrekte afgørelser.

Endelig blev bygningsreglementet ændret

med virkning fra 2018. Ændringen indebar

en lempelse af kravene til tilgængelighed

til fritliggende enfamilieshuse. Der er tale

om et væsentligt tilbageskridt i forhold til at

sikre en fremadskridende udvikling med øget

tilgængelighed til boliger i Danmark.

• tilbagerulle forringelserne i

bygningsreglementet vedrørende

tilgængelighed til enfamilieshuse.

• udvide forbuddet mod forskelsbehandling

på grund af handicap til at omfatte

tilgængelighed, så det anerkendes, at

tilsidesættelse af eksisterende krav om

tilgængelighed kan udgøre diskrimination.

• sætte konkrete mål for udviklingen i

uddannelsesgraden for mennesker med

handicap og iværksætte de nødvendige tiltag,

der kan vende den negative udvikling.

• forbedre beskyttelsen af børns ret til

uddannelse for børn på frie grundskoler

og i folkeskolen, eksempelvis ved at

udvide klageretten til Klagenævnet for

Specialundervisning, sikre at almindelige

forvaltningsretlige principper også gælder

for de frie grundskoler, præcisere retten til

sygeundervisning mv.

• fastsætte konkrete målsætninger for

beskæftigelsesgraden for personer med

handicap og iværksætte en tværgående

indsats for at nedbryde barrierer i forhold til

adgangen til arbejdsmarkedet for personer

med handicap.

• sikre, at den positive udvikling i forhold til

nedbringelse af antallet af bæltefikseringer

ikke fører til stigning i brugen af andre

tvangsformer som eksempelvis fastholdelse

eller medicinering med beroligende medicin.

RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE

ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

regeringen tager initiativ til at:

• udvikle en national handicappolitik,

inklusive en tværgående handlingsplan for

handicapområdet baseret på statistisk viden

om vilkårene for både børn og voksne med

handicap og med målbare målsætninger.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

SUMMARY

HUMAN RIGHTS AND PERSONS WITH

DISABILITIES

As a group, persons with disabilities were

overlooked when the UN Universal Declaration

of Human Rights was adopted in 1948 and

when the two first UN covenants on human

rights were adopted in 1966. In principle,

people with disabilities are covered by general

human rights, but practice has shown that they

do not often benefit from these rights.

The 2006 Convention on the Rights of

Persons with Disabilities is the first legally

binding convention solely about persons

with disabilities. The convention stipulates

that States parties must promote equal

opportunities for persons with disabilities in all

aspects of life regulated by human rights.

In this report, we present an overview of human

rights law and recent developments for persons

with disabilities. We then examine four topics

in more detail, and present recommendations

for improvements to the protection of human

rights in Denmark:

•

Accessibility

Disability and education

Inclusion in the labour market

Coercive measures in psychiatric treatment

In December 2017, the Danish Institute for

Human Rights launched handicapbarometer.

dk. The barometer shows developments in

ten central areas of society and compares

the circumstances of people with disabilities

with everyone else. In nine out of ten areas of

society, people with disabilities are significantly

more disadvantaged than people without

disabilities. In addition to this, the barometer

shows regression in some areas and no

perceptible positive developments overall.

At present, Denmark has no comprehensive

policy to promote equality and equal

opportunities for people with disabilities.

This may be one of the reasons why there has

been no progress towards achieving equality

and equal opportunities for people with

disabilities. Together with the Disabled People’s

Organisations of Denmark and more than 50

other civil society organisations, the Institute

has written to the Minister for Children and

Social Affairs and recommended drawing up a

national policy for people with disabilities.

The action plan should include measurable

objectives and ensure statistical knowledge

about people with disabilities in order to

track developments. The statistics compiled

should contain data at both the national and

municipal levels, as well as data on children

with disabilities. The data available at present

and which is shown on handicapbormeter.

dk, contains no information regarding the

circumstances of children with disabilities.

DEVELOPMENTS IN HUMAN RIGHTS IN

RECENT YEARS

Overall, there is no indication that progress

is being made for people with disabilities

with regard to achieving equality and equal

opportunities in the fundamental areas of society.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

HUMAN RIGHTS IMPROVEMENTS

On 1 July 2018, an act prohibiting discrimination

on the grounds of disability entered into force.

It was already illegal to discriminate against

people with disabilities in the labour market in

Denmark. However, when the law entered into

force, it also became illegal to discriminate

against people with disabilities outside the

labour market. The introduction of a general

ban on disability discrimination means that

it is now possible for people with disabilities

to bring a case about discrimination outside

the labour market before the Board of Equal

Treatment.

In November 2018, the Danish Minister for

Justice proposed a bill on a more flexible

guardian system. The purpose of the bill was to

ensure voting rights for more people who are

under guardianship with deprivation of legal

capacity.

During the summer of 2018, Denmark

implemented the EU Directive on the

Accessibility of the Websites and Mobile

Applications of Public Sector Bodies. Danish

law now stipulates requirements that will make

public-sector websites and mobile applications

more accessible. An increasing number of

public-sector areas are subject to mandatory

online self-service and the ability to access

public-sector websites is therefore crucial for a

person with a disability to participate in society.

The Danish Parliament adopted a law on

the compulsory treatment of permanently

legally incapacitated people, and this came

into force from 1 January 2018. Permanently

legally incapacitated persons can be people

with dementia, mental disabilities or brain

injury. Prior to this law, it was illegal to treat this

group of patients if they refused treatment.

The Institute believes that being able to

secure treatment, even when a person who

is permanently legally incapacitated rejects

such treatment, is a positive development. The

law ensures that the necessary due process

guarantees for patients are now in place.

NEW CHALLENGES

In 2017, the Danish Parliament decided to

establish space for 150 patients at specialist

social psychiatric departments. Although the

option of compulsory admission to these

specialised departments was taken off the table

during parliamentary hearing of the bill, these

specialist psychiatric departments still raise a

number of concerns with regard to protecting

human rights. For example, admission can

be conditional upon the patient relinquishing

their place at a sheltered housing facility. The

citizen thereby risks having to choose between

keeping their home or receiving relevant cross-

disciplinary treatment for their psychiatric

illness.

The Social Services Act authorises forced

resettlement of residents at sheltered housing

facilities out of consideration for other residents

or staff. Forced resettlement was previously

solely out of consideration for the resident in

question. A forced resettlement can now be

carried out in cases where a resident exhibits

threatening or harassing behaviour. This is very

problematic from a human-rights perspective.

A resident who is forcibly resettled not only

loses their home, but due to the forced

resettlement, also loses the right to choose a

new sheltered housing facility themselves.

The option to use coercion at accommodation

with high-security departments was

significantly expanded in 2018. It is now

possible to forbid the use of cell phones and

computers with access to the internet, there

is expanded scope to examine the personal

effects of residents and authorisation has been

granted to move a resident to a protected room

for up to two hours if there is an imminent risk

of them harming themselves or others. The

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Danish Institute for Human Rights has criticised

in particular the option to forbid the use of cell

phones etc., as this will affect all residents.

The practice of granting exemptions, for

example from language requirements in

connection with citizenship applications from

applicants who, due to a disability, have trouble

or cannot learn Danish, has been significantly

tightened and fewer exemptions are being

granted than previously.

Following a legislative amendment in 2015,

the number of forced adoptions has increased.

Lack of parental ability can be due to a disability.

Forced adoption is one of the most extreme

interventions against a child and its parents.

An overall increase in forced adoptions may

therefore be problematic with regard to ensuring

the right of the child and parents to a family life.

In 2016 and 2017, the Ministry of Children

and Social Affairs published data showing

the percentage of rulings made by individual

municipalities that were overturned when the

cases were brought before the National Social

Appeals Board. The figures show that there are

considerable problems with making correct

rulings regarding disabled children and adults.

Finally, the buildings regulations were

amended with effect from 2018. The change

included a relaxation of requirements for

accessibility to stand-alone single-family

homes. This constitutes a significant setback

with regard to ensuring increased accessibility

to dwellings in Denmark.

• develop a national disability policy, which

includes measurable goals and a cross-

sectoral action plan for people with

disabilities based on statistical data on

conditions for children and adults with

disabilities.

• roll back adverse changes to the building

regulation with regard to accessibility to

single-family homes.

• broaden the prohibition of discrimination

on the grounds of disability to include

accessibility, thereby acknowledging that

setting aside existing requirements can be

discrimination.

• set specific goals for improvements in the

level of education of people with disabilities

and implement the necessary initiatives to

reverse the current negative development.

• improve protection of the right to

education for children at independent and

municipal primary and lower secondary

schools by: expanding the right to appeal

to the Complaints Board for Special

Needs Education, ensuring that general

administrative procedural principles also

apply to independent primary and lower

secondary schools, and clarifying the right to

educational support for children on sick leave,

etc.

• set specific goals for the employment rate of

people with disabilities and launch a cross-

sectoral initiative to break down barriers with

regard to labour market access for people

with disabilities.

• ensure that the drop in use of physical

restraints does not lead to an increased use of

other coercive methods such as other types

of restraint or sedatives.

THE KEY RECOMMENDATIONS OF THE

REPORT

The Danish Institute for Human Rights

recommends that the Government take steps to:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

KAPITEL 1

INDLEDNING

1.1 HANDICAPKONVENTIONEN

FOKUSERER PÅ AT FJERNE

SAMFUNDSSKABTE BARRIERER

Personer med handicap blev som gruppe

overset, da både FN’s Verdenserklæring

om Menneskerettigheder blev vedtaget i

1948, og da FN’s første to konventioner om

menneskerettigheder blev vedtaget i 1966. I

princippet er personer med handicap omfattet

af de almindelige menneskerettigheder,

men i praksis har det vist sig, at personer

med handicap ofte ikke nyder godt af dem.

Handicapkonventionen fra 2006 er den første

retligt bindende konvention, som alene

omhandler personer med handicap. Den slår

fast, at staterne skal fremme lige muligheder

for personer med handicap på alle livsområder,

som reguleres af menneskerettighederne.

Efter Handicapkonventionen omfatter personer

med handicap “personer, der har en langvarig

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk

funktionsnedsættelse, som i samspil med

forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og

effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod

med andre”.

Funktionsnedsættelse er det objektivt

konstaterbare hos personen, f.eks. et nedsat

syn eller en psykisk lidelse. Funktions-

nedsættelsen kan efter definitionen være

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk.

Derfor må det antages, at alle former

for funktionsnedsættelser er omfattet af

konventionen.

Det fremgår også, at et handicap forudsætter,

at funktionsnedsættelsen er “langvarig”.

Det betyder på den ene side, at kortvarige

funktionsnedsættelser i forbindelse med f.eks.

en influenza eller et brækket ben ikke medfører

et handicap. På den anden side kan man ikke

stille krav om, at funktionsnedsættelsen er

permanent.

Konventionen stiller ikke noget krav om, at

en funktionsnedsættelse skal være alvorlig.

Der stilles heller ikke krav om, at den enkelte

reelt har oplevet at være forhindret i fuldt og

effektivt at deltage i samfundslivet på lige

vilkår med andre. Det er nok, at personen kan

møde en barriere, som i samspil med hans

eller hendes funktionsnedsættelse kan hindre

deltagelse i samfundslivet.

Et handicap opstår derfor i mødet mellem

en funktionsnedsættelse og forskellige

barrierer. Handicapkonventionen bygger

således på det såkaldte samfundsrelaterede

handicapbegreb. I modsætning hertil er det

medicinske handicapbegreb, som fokuserer på

funktionsnedsættelsen i sig selv som årsag til,

at en person med handicap ikke kan deltage i

samfundslivet. Med det samfundsrelaterede

handicapbegreb flyttes fokus fra individet

til samfundets indretning og fra individuel

kompensation til skabelsen af generel inklusion

og tilgængelighed i samfundet.

1.2 HVEM ER GRUPPEN AF PERSONER

MED HANDICAP I DANMARK?

Der findes ikke et centralt register over, hvem

eller hvor mange mennesker i Danmark

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

der har et handicap. Eftersom begrebet

handicap i en moderne sammenhæng netop

relaterer sig til sammenhængen mellem

indretningen af samfundet og den enkeltes

funktionsnedsættelse, vil kredsen af personer

med handicap også ændre sig, efterhånden

som samfundet udvikler sig. Eksempelvis har

digitaliseringen af samfundet skabt en række

nye barrierer for eksempelvis ordblinde og

personer med synshandicap.

I en større spørgeskemaundersøgelse

har VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd i 2016 spurgt 20.000

danskere mellem 16 og 64 år, om de har

længerevarende helbredsproblemer, fysisk

handicap eller psykisk lidelse. 30 procent af

interviewpersonerne oplyste, at de havde et

mindre eller større handicap.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

KAPITEL 2

UDVIKLINGEN I DE SENESTE ÅR

Personer med handicaps rettigheder har både

været genstand for positive tiltag og enkelte

negative tilbageskridt i perioden. Samlet set

er der imidlertid ikke noget, som tyder på, at

der generelt sker fremskridt for personer med

handicap i forhold til at opnå ligestilling og lige

muligheder på centrale samfundsområder.

Institut for Menneskerettigheder lancerede

i december 2017 handicapbarometer.dk.

Barometeret viser udviklingen på ti centrale

samfundsområder og sammenligner

situationen for mennesker med handicap

med alle andre. Det er et nedslående

billede, som barometeret tegner. På ni ud

af ti samfundsområder er personer med

handicap væsentlig ringere stillet end gruppen

af personer uden handicap. Det gælder på

områder som uddannelse, beskæftigelse,

social tryghed og sundhed.

Hertil kommer, at barometeret viser, at der

overordnet set ikke kan måles nogen positiv

udvikling, og på enkelte områder går det

desværre tilbage. Nedenfor kan du eksempelvis

læse mere om uddannelsesområdet, hvor

færre personer med handicap opnåede en

erhvervskompetencegivende uddannelse

i 2016 sammenlignet med 2012, selvom

uddannelsesniveauet i befolkningen som

helhed generelt er stigende.

Efter Institut for Menneskerettigheders

opfattelse understøtter tallene i

handicapbarometeret, at der er behov for en

samlet indsats på handicapområdet, hvor

der på nationalt niveau fastlægges konkrete

mål og en strategi for opfyldelse af målene.

I forbindelse med FN’s Handicapkomités

seneste gennemgang af Danmarks

opfyldelse af Handicapkonventionen i 2014

påpegede komitéen, at Danmarks nationale

handicappolitik ikke dækkede alle centrale

rettigheder og ikke indeholdt nogen konkrete

målsætninger. Komitéen anbefalede, at

Danmark reviderede handicappolitikken og

fastsatte “konkrete mål, målbare delmål,

passende økonomiske midler, og indikatorer

til brug for evaluering af fremskridt i

implementeringen af planen”.

Danmark havde

på daværende tidspunkt en handicappolitik,

men siden 2014 er der ikke fulgt op på

politikken, og komitéens anbefaling er ikke

blevet fulgt.

Det betyder, at Danmark på nuværende

tidspunkt ikke har en samlet politik

for at fremme ligestilling og lige

muligheder for mennesker med handicap.

Instituttet har sammen med Danske

Handicaporganisationer og mere end 50

andre civilsamfundsorganisationer skrevet

til børne- og socialministeren. I brevet

anbefaler vi, at der bliver udarbejdet en

national handicappolitik, inklusive en

tværgående handlingsplan, der dækker alle

typer handicap og tager udgangspunkt i

FN’s Handicapkonvention. Handlingsplanen

bør rumme målbare målsætninger og sikre

en forsvarligt indsamlet statistisk viden på

handicapområdet, så udviklingen kan følges –

også på kommuneniveau og for børn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

ANBEFALER, AT REGERINGEN TAGER

INITIATIV TIL AT:

• udvikle en national handicappolitik,

inklusive en tværgående handlingsplan for

handicapområdet baseret på statistisk viden

om vilkårene for både børn og voksne med

handicap og med målbare målsætninger.

2.1 MENNESKERETLIGE FORBEDRINGER

Den 1. juli 2018 trådte lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap i kraft.

Med lovens ikrafttræden vil det ikke længere

være lovligt at diskriminere personer med

handicap uden for arbejdsmarkedet. Det hidtil

gældende forbud mod handicapdiskrimination

på arbejdsmarkedet er således blevet

suppleret med et bredt gældende forbud, der

dækker alle samfundsområder. Indførelsen

af et forbud mod handicapdiskrimination

uden for arbejdsmarkedet medfører, at

det nu bliver muligt at indbringe sager

om handicapdiskrimination uden for

arbejdsmarkedet for Ligebehandlingsnævnet.

Loven udgør et væsentligt fremskridt for

beskyttelsen af personer med handicaps

rettigheder i dansk ret. Institut for Menneske-

rettigheder har dog kritiseret, at loven ikke

omfatter et krav om rimelig tilpasning. I

forbindelse med behandlingen af den nye lov

pålagde Folketingets Socialudvalg regeringen

inden september 2018 at undersøge, hvordan

rimelig tilpasning kan indarbejdes i loven.

Børne- og socialministeren har efterfølgende

meldt ud, at resultatet af undersøgelsen først vil

foreligge i starten af 2019.

I december 2018 vedtog Folketinget en

ændringslov til værgemålsloven om indførelse

af en mere fleksibel værgemålsordning.

Lovændringen vil gøre det muligt fremover

at frakende den retlige handleevne delvist i

modsætning til den tidligere alt eller intet-

ordning. Formålet med lovforslaget er at

sikre, at flere personer under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne kan

opnå stemmeret. Personer, der er frataget

den retlige handleevne delvist, vil ikke være

umyndiggjorte i grundlovens forstand og vil på

den baggrund kunne bevare deres stemmeret.

Ændringerne af værgemålsloven træder i kraft

den 1. januar 2019.

De hidtidige regler om

værgemål og stemmeret er omtalt nedenfor i

forbindelse med omtalen af Højesterets dom

fra januar 2018 om stemmeret og værgemål, se

afsnit 2.3.

På området for digital tilgængelighed har

Danmark i sommeren 2018 implementeret EU’s

webtilgængelighedsdirektiv ved lov.

Loven

fastsætter krav til offentlige myndigheder

og virksomheders hjemmesider og mobil-

applikationer, så de bliver mere tilgængelige

fremover. Loven er omtalt nærmere nedenfor i

kapitel 4 om tilgængelighed.

Folketinget vedtog med virkning fra den 1.

januar 2018 en lov om tvangsbehandling

af varigt inhabile. Varigt inhabile kan være

demente, udviklingshæmmede eller hjerne-

skadede personer. Tidligere var det ikke muligt

lovligt at behandle denne gruppe af patienter,

hvis de modsatte sig behandling. Institut for

Menneskerettigheder har tidligere behandlet

denne problemstilling i rapporten ”Behandling

med tvang?” Rapporten konkluderede

blandt andet, at den dagældende retsstilling

medførte en risiko for, at varigt inhabile blev

underbehandlet, havde unødige smerter eller

i værste fald døde af sygdomme, som kunne

behandles. Endvidere indebar manglende

regulering af området, at de varigt inhabile

risikerede at blive udsat for uhjemlet og

ureguleret tvang. Det er på den baggrund

positivt, at der med loven om tvangsbehandling

af varigt inhabile nu er mulighed for at sikre

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

behandling, også når en varigt inhabil patient

modsætter sig, men med de fornødne

retssikkerhedsgarantier på plads.

2.2 NYE UDFORDRINGER

Folketinget vedtog i 2017 at oprette 150 pladser

på særligt specialiserede socialpsykiatriske

afdelinger.

Afdelingerne bliver oprettet

i tilknytning til eksisterende psykiatriske

afdelinger, men der er tale om en ny type

institution, der befinder sig i grænserummet

mellem botilbud og psykiatrisk afdeling. I

forbindelse med høringen over udkastet til

lovforslag rejste en række organisationer kritik

af den foreslåede adgang til at tvangsindlægge

patienter, der ikke er sindssyge i psykiatrilovens

forstand. Efter at have været i høring to gange

blev udkastet revideret, således at det ikke

blev muligt at tvangsindlægge personer

på en særlig specialiseret socialpsykiatrisk

afdeling. Når først personen er indlagt på en

særlig afdeling, finder psykiatrilovens øvrige

tvangsregler imidlertid anvendelse.

Uanset

at muligheden for at tvangsindlægge på de

særlige afdelinger blev taget af bordet, giver

de særlige psykiatriske afdelinger stadig en

række udfordringer i forhold til beskyttelsen af

menneskerettighederne. Det er eksempelvis

handlekommunen, der visiterer til afdelingerne.

Kommunen har i den forbindelse mulighed

for at betinge indlæggelse på afdelingen

af, at borgeren opgiver sit eksisterende

botilbud, uanset at indlæggelse på en særlig

specialiseret psykiatrisk afdeling er en

midlertidig foranstaltning, der kan sidestilles

med en indlæggelse på et hospital.

Borgeren

risikerer dermed at skulle vælge imellem

at opgive sin eksisterende bolig eller give

afkald på relevant tværfaglig behandling af sin

psykiske lidelse.

Muligheden for at betinge visitering til en

særlig socialpsykiatrisk afdeling af opsigelse

af botilbud blev indført samtidig med en

udvidelse af adgangen til at optage beboere

i botilbud uden samtykke.

I den forbindelse

blev der indført hjemmel i serviceloven til at

tvangsflytte en beboer på et botilbud – ikke

som hidtil af hensyn til beboeren selv, men af

hensyn til de øvrige beboere eller personale

på botilbuddet. Tvangsflytning kan nu ske i

situationer, hvor en beboer udøver truende eller

på anden måde chikanerende adfærd.

Det er

Institut for Menneskerettigheders opfattelse,

at hensynet til de øvrige beboeres sikkerhed er

et tungtvejende hensyn, der også lovligt kan

begrunde en opsigelse af et botilbud. Instituttet

mener imidlertid, at de eksisterende regler går

længere, end formålet tilsiger, idet personen,

der bliver tvangsflyttet, ikke alene må opgive

sit eksisterende botilbud, men også bliver

tvangsflyttet til et bestemt botilbud og dermed

mister retten til frit valg af botilbud.

Reglerne for anvendelse af tvang i boformer

med sikrede afdelinger blev væsentligt udvidet

i 2018.

Der blev indført mulighed for generelt

at forbyde enheder som mobiltelefoner og

computere, der muliggør internetadgang,

udvidet adgang til undersøgelse af effekter,

samt mulighed for at indsætte en beboer

i et særligt afskærmningslokale i op til to

timer, hvis der er overhængende fare for, at

beboeren vil skade sig selv eller andre. Institut

for Menneskerettigheder har særligt kritiseret,

at muligheden for at forbyde mobiltelefoner

mv. vil ramme samtlige beboere på Danmarks

hidtil eneste botilbud med sikret afdeling,

Kofoedsminde, uanset at det kun er en mindre

del af beboerne, der har et domsvilkår, som

forbyder dem at have uovervåget adgang til

telefon og internet. Børne- og Socialministeriet

oplyste i forbindelse med behandlingen

af lovforslaget, der ligger til grund for de

nugældende regler, at der på daværende

tidspunkt var tre personer, som var underlagt

domsvilkår om overvåget internetadgang mod

67 personer bosat på Kofoedsminde uden et

sådant vilkår.

I forbindelse med muligheden

for at forbyde enheder med adgang til

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

internettet blev der tillige indført en pligt til at

sikre, at beboerne har adgang til internettet på

anden vis. Det er fortsat instituttets opfattelse,

at muligheden for at indføre et generelt forbud

udgør et særdeles intensivt indgreb i en

beboers ret til privatliv og information og giver

anledning til en række nye menneskeretlige

udfordringer.

Aftalepartierne bag det såkaldte “naturalisations-

cirkulære”, der regulerer adgangen til at opnå

dansk statsborgerskab, har tilkendegivet, at de

ønsker at effektivisere sagerne om dispensation

fra de almindelige betingelser for at opnå

statsborgerskab, og at de ønsker at mindske

antallet af dispensationer på grund af handicap.

Praksis er efterfølgende strammet betydeligt

op.

Udfordringen med ændringen i adgangen

til dispensation er nærmere beskrevet i Institut

for Menneskerettigheders statusrapport om

statsborgerskab.

Som følge af en lovændring i 2015 er antallet

af tvangsbortadoptioner steget. Lovændringen

medførte, at det ikke længere er et krav, at det

er godtgjort, at forældre eksempelvis på grund

af et handicap varigt vil være ude af stand til

at varetage omsorgen for barnet. I stedet er

kravet fremover, at det er tilstrækkeligt, at det

er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil

være ude af stand til at varetage omsorgen

for barnet.

Tvangsbortadoption er et af de

mest intensive indgreb både over for barnet og

forældrene. I årene 2009 til 2014 blev ti børn

bortadopteret uden samtykke, det vil sige cirka

to om året.

Siden lempelsen trådte i kraft, har

Ankestyrelsen frigivet i gennemsnit cirka fem

børn om året til tvangsadoption.

I 2016 og 2017 har Børne- og Socialministeriet

offentliggjort, hvor stor en andel af de

enkelte kommuners afgørelser der omgøres,

når sagerne indbringes for Ankestyrelsen.

Tallene viser, at der både på voksen- og

børnehandicapområdet er store problemer

med at træffe korrekte afgørelser. Værst

ser det ud på børnehandicapområdet, hvor

omgørelsesprocenten er steget fra 46 procent

i 2016 til 52 procent i 2017. Det betyder, at mere

end halvdelen af de kommunale afgørelser,

som blev indbragt for Ankestyrelsen i 2017,

enten blev hjemvist eller omgjort.

Endelig blev bygningsreglementet ændret

med virkning fra 2018. Ændringen indebar

en lempelse af kravene til tilgængelighed

til fritliggende enfamilieshuse. Ændringen

er omtalt nedenfor under kapitel 4 om

tilgængelighed.

2.3 PRINCIPIELLE AFGØRELSER PÅ

OMRÅDET

Højesteret har i de seneste år afsagt en række

principielle domme på handicapområdet.

I en sag om afslag på statsborgerskab gjorde

tre sagsøgere gældende, at de på grund

af posttraumatisk belastningsreaktion var

forhindret i at lære dansk på det krævede

niveau. Afslaget på at give dispensation fra

sprogkravet udgjorde efter sagsøgernes

opfattelse derfor diskrimination på grund

af handicap. Landsretten fandt dog ikke, at

der var tale om diskrimination, og Højesteret

stadfæstede landsrettens dom. For Højesteret

var Institut for Menneskerettigheder indtrådt

til støtte for sagsøgernes synspunkt om,

at afslaget på dispensation udgjorde

diskrimination.

Højesteret afgjorde i december 2016 i

en sag om ægtefællesammenføring, at

en ægtefælle med handicap ikke havde

krav på dispensation fra betingelsen om

at være selvforsørgende. Østre Landsret

havde givet ægteparret medhold i, at de

havde ret til familiesammenføring, uanset

at manden havde modtaget ydelser efter

aktivloven og dermed ikke opfyldte kravet

om at have været selvforsørgende inden

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

for de seneste tre år forud for ansøgningen

om familiesammenføring. Landsretten

lagde vægt på, at manden på grund af sit

handicap ikke kunne blive selvforsørgende

på tidspunktet for ansøgningen, hvor han

var i færd med at blive afklaret til et fleksjob.

Højesteret ændrede landsrettens dom og

lagde afgørende vægt på, at ægtefællen efter

afklaringsforløbet ville have rimelig udsigt

til at opfylde selvforsørgelseskravet ved at

påtage sig et fleksjob. Ægteparret havde

dermed ikke ret til familiesammenføring.

Institut for Menneskerettigheder var indtrådt

i sagen til støtte for ægteparret under sagens

behandling ved Højesteret. Højesterets

dom blev efterfølgende indbragt for FN’s

Handicapkomité, der afgav udtalelse i sagen

den 31. august 2018. Komitéen fandt, at

afslaget på familiesammenføring udgjorde

diskrimination, idet manden modtog ydelser

efter aktivloven på grund af sit handicap i

den periode, hvor han var under afklaring i

forhold til berettigelse til fleksjob. Komitéen

lagde blandt andet afgørende vægt på, at

selv når ægtefællen var blevet visiteret til

fleksjobordningen, så ville ægteparret være

afskåret fra familiesammenføring i yderligere

tre år, indtil karensperioden udløb. Det er

endnu uafklaret, om Handicapkomitéens

udtalelse vil føre til, at de danske myndigheder

lemper praksis vedrørende dispensation for

selvforsørgelseskravet.

I januar 2018 faldt Højesterets dom i en sag om

stemmeret og værgemål. Højesteret fandt ikke,

at fratagelsen af stemmeret til Folketingsvalg

for personer, der er frataget den retlige

handleevne, var i strid med grundloven, Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

eller Handicapkonventionen. Institut for

Menneskerettigheder var indtrådt i sagen til

støtte for sagsøgerne. De argumenterede for,

at reglerne i folketingsvalgloven, hvorefter

de ikke havde stemmeret, var i strid med

grundloven. De mente også, at fratagelsen af

stemmeretten udgjorde en krænkelse af Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

og Handicapkonventionen. Højesteret

afgjorde, at fratagelsen af stemmeret efter

de nugældende regler i folketingsvalgloven

ikke udgjorde en krænkelse af grundloven

og Menneskerettighedskonventionens

1. tillægsprotokol, artikel 3, samt

Handicapkonventionen. Højesteret lagde

særlig vægt på, at det var proportionalt at

fratage stemmeretten fra personer under §

6-værgemål i Danmark, fordi begrænsningen

af stemmeretten her i landet er væsentlig

snævrere end en ordning, som Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol fandt i strid

med menneskerettighedskonventionen

i sagen Alajos Kiss mod Ungarn.

En af

sagsøgerne har oplyst i pressen, at han agter

at føre sagen videre ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

2.4 INTERNATIONALE ORGANERS

VURDERING AF DANSKE FORHOLD

FN’s Børnekomité gennemgik i 2017, hvordan

Danmark opfylder Børnekonventionen.

Komitéen opfordrede blandt andet Danmark

til at vedtage en menneskerettighedsbaseret

tilgang til handicap og indføre en tværgående

strategi for inklusion af børn med handicap.

FN’s Handicapkomité udtalte sig i

august 2018 om dispensation fra krav til

familiesammenføring på grund af handicap. Se

ovenfor under principielle afgørelser, afsnit 2.3.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

KAPITEL 3

MENNESKERETTEN OG DANSK LOVGIVNING

3.1 KORT OM DEN INTERNATIONALE

RAMME

FN’s Handicapkonvention fra 2006 er den

første retligt bindende globale konvention,

som alene omhandler personer med

handicap. Handicapkonventionen slår

fast, at personer med handicap skal sikres

retten til at nyde alle menneskerettigheder.

Det anerkendes som noget nyt, at et

handicap opstår i mødet mellem en

funktionsnedsættelse og samfundsskabte

barrierer, og konventionen opstiller klare

forpligtelser for stater til at afskaffe disse

barrierer.

Handicapkonventionen indebærer

således et paradigmeskifte i sin tilgang

til menneskerettigheder for personer

med handicap. Det er bevidst, at der i

Handicapkonventionen er valgt en meget bred

beskrivelse af begrebet handicap. Det er sket

i erkendelse af, at både milde og alvorlige

handicap kan føre til ulige muligheder.

Det følger blandt andet af Handicap-

konventionen, at Danmark er forpligtet til at

indføre et generelt forbud mod diskrimination

på grund af handicap.

Begrebet diskrimination

er nærmere defineret i konventionen og

omfatter ikke alene indirekte og direkte

diskrimination, også afslag på rimelig tilpasning

kan udgøre diskrimination i konventionens

forstand.

Der bør således være en retlig

beskyttelse mod diskrimination, herunder

retten til rimelig tilpasning på alle områder,

for eksempel for så vidt angår uddannelse,

sundhed og offentligt tilgængelige steder.

Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention indeholder ikke særlige

bestemmelser om rettigheder for personer

med handicap. Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol har imidlertid truffet en

række afgørelser om beskyttelse af personer

med handicap og har i flere sager henvist til

Handicapkonventionen.

Under Europarådet

findes særlige bestemmelser om handicap i

blandt andet Europarådets Socialpagt.

Efter EU’s Charter om Grundlæggende

Rettigheder (EU-chartret) anerkender og

respekterer EU personer med handicaps

ret til at nyde godt af foranstaltninger, der

skal sikre deres autonomi, deres sociale

og erhvervsmæssige integration og deres

deltagelse i samfundslivet. EU-chartret

nævner endvidere handicap som en beskyttet

diskriminationsgrund.

EU har blandt andet

vedtaget EU-rammedirektivet EC 2000/78

om lighed på arbejdsmarkedet, som forbyder

diskrimination på grund af handicap.

Derudover gælder alle menneskerettigheds-

konventioner også over for personer med

handicap. Flere FN-menneskerettigheds-

komitéer har derfor vedtaget såkaldte generelle

kommentarer vedrørende fortolkningen af

specifikke konventioner i forhold til personer

med handicap. Det gælder for eksempel

FN’s Børnekonvention, FN’s Konvention om

Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination

mod Kvinder og FN’s Konventionen

om Økonomiske, Sociale og Kulturelle

Rettigheder.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

3.2 KORT OM DE DANSKE REGLER PÅ

OMRÅDET

De grundlæggende elementer i dansk

handicappolitik blev beskrevet i en

regeringshandlingsplan fra 2003. Heraf

fremgår det, at handicappolitikken bygger på

principper om ligebehandling, kompensation

og sektoransvar. Ved ligebehandling

henvises til det grundlæggende princip om

ligebehandling af personer med handicap og

en målsætning om at skabe “et samfund for

alle”. Med kompensation menes, at en person

med handicap ved særlige foranstaltninger

eller hjælpemidler kompenseres for følgerne

af en nedsat funktionsevne. I princippet om

sektoransvar ligger, at en offentlig myndighed,

der udbyder en hvilken som helst ydelse,

service eller produkt til befolkningen, er

ansvarlig for, at ydelsen også er tilgængelig for

personer med handicap.

Den daværende regering offentliggjorde i

oktober 2013 en handicappolitisk handlings-

plan. I 2014 kom en statusrapport om

gennemførelsen af den handicappolitiske

handlingsplan.

Siden da har der ikke været

udarbejdet en generel national plan for

handicapområdet.

Som nævnt ovenfor i afsnit 3.1 er Danmark efter

Handicapkonventionen forpligtet til at indføre

et generelt forbud mod diskrimination på grund

af handicap og at indføre en pligt til rimelig

tilpasning. Med vedtagelsen af lov om forbud

mod forskelsbehandling af personer med

handicap gælder der nu et generelt forbud

mod handicapdiskrimination både uden for og

inden for arbejdsmarkedet.

Mens den danske lovgivning flere steder

tager højde for regulering i forhold til

personer med handicap – primært som

undtagelsesbestemmelser til forskellige krav –

er de tre væsentligste love på området lov om

forbud mod forskelsbehandling, lov om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap

og serviceloven.

Lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet indeholder også en

tilpasningsforpligtelse for arbejdsgiveren

i forhold til en person med handicap.

Denne forpligtelse gælder dog ikke, hvis

arbejdsgiveren derved vil blive pålagt en

uforholdsmæssig stor byrde.

Pligten til

rimelig tilpasning er specifikt undtaget i lov om

forbud mod forskelsbehandling på grund af

handicap.

Servicelovens formål er blandt andet at

tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. For så vidt angår voksne

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

er formålet med loven også at yde en samlet

og helhedsorienteret indsats, der kan bidrage

til at forbedre den enkeltes sociale funktion,

udviklingsmuligheder og livsudfoldelse samt

understøtte den enkeltes muligheder for en

selvstændig tilværelse.

Støtte og assistance

efter serviceloven omfatter blandt andet

borgerstyret personlig assistance, forskellige

typer af hjælpemidler samt botilbud.

Ifølge Handicapkonventionens artikel 33, stk.

2, er medlemsstaterne forpligtet til at udpege

en uafhængig funktion, der har til opgave at

fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen

af konventionen. Dette mandat er i Danmark

givet til Institut for Menneskerettigheder.

Instituttet varetager denne opgave i samarbejde

med Det Centrale Handicapråd og Folketingets

Ombudsmand.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

KAPITEL 4

TILGÆNGELIGHED

Tilgængelighed er en grundlæggende

forudsætning for et inkluderende samfund

for personer med handicap, og for at personer

med handicap kan leve en ligeværdig og

selvstændig tilværelse og deltage i samfundet

på lige vilkår.

4.1 DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: TILGÆNGELIGHED ER

ET GRUNDLÆGGENDE PRINCIP OG EN

MENNESKERETTIGHED

FN’s Handicapkonventions artikel 9 forpligter

Danmark til at gennemføre passende

foranstaltninger for at sikre, at personer med

handicap på lige fod med andre har adgang

til fysiske omgivelser, transportmuligheder,

information, kommunikation og til øvrige

faciliteter og tilbud, som er tilgængelige

for offentligheden. Der kan gives mange

eksempler på foranstaltninger, der sikrer

tilgængelighed, herunder:

• skiltning med punktskrift eller i letlæselige

og letforståelige former

• ny teknologi og systemer på informations- og

kommunikationsområdet

• forskellige former for bistands- og

formidlingspersoner, herunder hjælpere,

oplæsere og professionelle tegnsprogstolke.

FN’s Handicapkomité vedtog i 2013 en generel

kommentar om retten til tilgængelighed, hvor

komitéen uddyber sin fortolkning af staternes

forpligtelser efter Handicapkonventionens

artikel 9.

Det er vigtigt at skelne mellem rimelig til-

pasning og tilgængelighed. Rimelig tilpasning

er gennemførelsen af foranstaltninger, der

retter sig mod enkeltpersoner og deres

specifikke kompensationsbehov i konkrete

situationer. Tilgængelighed er derimod

gennemførelsen af generelle tiltag, der retter

sig mod personer med handicap som gruppe,

og som går forud for deres individuelle behov.

Begge principper har dog til formål at fjerne

de barrierer, der gør, at personer med handicap

ikke kan deltage i samfundet på lige vilkår.

Tilgængelighed er en af forudsætningerne

for at skabe et inkluderende samfund. Det er

også en af forudsætningerne for, at personer

med handicap fuldt ud kan nyde de rettigheder,

der fremgår af Handicapkonventionen. F.eks.

giver en tilgængelig skole mulighed for

lige adgang til uddannelse, et tilgængeligt

sygehus giver mulighed for lige adgang til

sundhed, og en tilgængelig arbejdsplads

muliggør, at personer med handicap kan være

en del af arbejdsmarkedet. Princippet om

tilgængelighed skal også ses i sammenhæng

med det generelle princip om ligebehandling

og forbud mod diskrimination i konventionen.

Manglende tilgængelighed kan således

efter Handicapkomitéens opfattelse i nogle

sammenhænge udgøre diskrimination.

Tilgængelighed skal også ses i sammenhæng

med det samfundsrelaterede handicapbegreb,

der er indeholdt i Handicapkonventionen. Som

beskrevet ovenfor i afsnit 3.1 defineres handicap

i konventionen som mødet mellem en

funktionsnedsættelse og barrierer, der betyder,

at personer med handicap ikke kan deltage i

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

samfundet på lige vilkår med andre. Retten til

tilgængelighed indebærer en forpligtelse til at

ændre strukturer i samfundet for at fjerne de

barrierer, som hindrer personer med handicap i

at deltage i samfundet på lige vilkår med andre.

Princippet om tilgængelighed er derfor også

et af Handicapkonventionens grundlæggende

principper.

Selvom Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention ikke nævner tilgængelighed for

personer med handicap, har Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i sin nyere

praksis inddraget FN’s Handicapkonvention

og dens generelle principper.

Derudover

har menneskerettighedsdomstolen fundet

retten til respekt for privatliv i menneske-

rettighedskonventionens artikel 8 relevant i

sager om tilgængelighed.

I nogle situationer kan manglende

tilgængelighed være så indgribende i den

enkeltes tilværelse, at den manglende

adgang kan udgøre et uproportionalt indgreb

i den enkeltes privatliv. Medlemsstaterne er

derfor i nogle situationer forpligtet til positivt

at sikre adgang til offentlige bygninger og

transportmidler for personer med handicap.

Dette gælder dog kun, hvis der er en direkte og

umiddelbar forbindelse mellem de krævede

foranstaltninger og vedkommendes privatliv.

I disse særlige tilfælde, hvor manglende

tilgængelighed forhindrer en person med

handicap i at udøve retten til personlig udvikling

eller til at etablere og opretholde relationer

med andre mennesker og omverdenen, har

menneskerettighedsdomstolen fundet, at

menneskerettighedskonventionens artikel

8 finder anvendelse.

Domstolen har

derudover lagt vægt på, at tilgængelighed for

personer med handicap er et spørgsmål om

allokering af medlemsstaternes begrænsede

ressourcer. Derfor har staterne en bred

skønsmargin i det spørgsmål. Ligeledes har

menneskerettighedsdomstolen lagt vægt på,

om der har været tale om et isoleret tilfælde

af manglende tilgængelighed eller en række

forhindringer, om vedkommende kunne have

tilgået det offentlige sted ved andres hjælp,

og om medlemsstaten har været inaktiv eller

generelt gennemført lovgivning, der øger

tilgængeligheden.

EU-retten opstiller en række krav om

tilgængelighed til forskellige former for

transportmidler. Det gælder både til fly, toge,

skibe og busser.

EU har også introduceret

et EU-parkeringskort (Blue Badge), der

giver personer med handicap adgang til at

parkere på handicapparkeringspladser i alle

EU-lande.

Derudover har EU vedtaget et

direktiv om tilgængeligheden af offentlige

organers websteder og mobilapplikationer

(webtilgængelighedsdirektivet), som skal øge

tilgængeligheden på offentlige institutioners

websteder og mobilapplikationer, navnlig for

personer med handicap, ved at introducere

standarder for digital tilgængelighed.

Endelig er EU-Kommissionen og EU-

parlamentet i november 2018 nået til

enighed om udformningen af et direktiv

om tilgængelighedskrav på produkter og

tjenesteydelser, der har til formål at støtte

medlemsstaternes indsats for at leve op til

nationale forpligtelser og deres forpligtelser

efter Handicapkonventionen, hvad angår

tilgængelighed. Næste skridt er, at udkastet til

direktiv skal til vedtagelse i Ministerrådet og

EU-parlamentet.

4.2 DANSKE FORHOLD: MANGLENDE

TILGÆNGELIGHED ER EN BARRIERE FOR

ET SELVSTÆNDIGT LIV

Tilgængelighed har betydning inden for alle

samfundsområder. Det er en selvstændig

rettighed i Handicapkonventionen, men har

også betydning for opfyldelsen af mange af de

andre rettigheder i konventionen. Et samfund,

hvor tilbud, ydelser og det fysiske miljø er

tilgængelige for personer med handicap, er

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

endvidere en helt afgørende forudsætning

for at kunne leve et selvstændigt liv. I det

følgende beskrives en række væsentlige

samfundsområder, hvor der er udfordringer

med at skabe tilgængelighed. Det gælder såvel

fysisk som digital tilgængelighed.

4.2.1 MANGE MENNESKER MED HANDICAP HAR

SVÆRT VED AT BRUGE OFFENTLIG TRANSPORT

at personer med handicap i vidt omfang har

besvær med at bruge busser og tog. Se figur 1.

I en rundspørge foretaget af Ulykkespatient-

foreningen i juni-juli måned 2017 svarer cirka

en fjerdedel af interviewpersonerne, at de har

oplevet at måtte opgive at nå frem på en rejse

på grund af manglende tilgængelighed.

Tilgængelighed i offentlig transport udgør

således fortsat en væsentlig udfordring.

I september 2017 blev den danske

handlingsplan for tilgængelig togtransport

offentliggjort. Planen indeholder en oversigt

over udfordringerne med tilgængelighed for

togtransport samt en række planlagte tiltag

for at fremme tilgængeligheden. Det fremgår

blandt andet af planen, at DSB og Arriva har

nedsat varslingstiden for handicapassistance til

12 timer per 1. september 2016 mod tidligere

24 timer.

EU har gennemført standarder, der skal øge

tilgængeligheden i busser og tog for personer

med handicap. Blandt andet forbyder EU-

forordningen om buspassagerers rettigheder

trafikselskaberne at afvise personer med

handicap på grund af deres handicap.

Alligevel oplever personer med handicap, at

busser og toge ikke er tilgængelige for dem.

Handicapbarometeret viser, at kun 67 procent

af personer med handicap kan tage tog og bus

uden besvær, hvilket er færre end i 2012 (76

procent). Handicapbarometeret dokumenterer,

FIGUR 1: TILGÆNGELIGHED, BUS OG TOG, 2016

Procentandele af 16-64-årige med og uden handicap, som uden besvær kan tage bus og tog

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Personer uden handicap

Personer med handicap

67 %

90 %

Kilde: Egne beregninger baseret på Handicapbarometeret (2017) og tal fra Danmarks Statistik

Note: Opgørelsen viser procentandel af personer i alderen 16-64 år, der kan svare ”ja, uden besvær” til spørgsmålet ”Kan du bruge bus og

tog, også når der er mange passagerer med?”. Handicap er baseret på, hvorvidt respondenterne selv har svaret, at de har et større eller

mindre psykisk og/eller fysisk handicap eller længerevarende helbredsproblem.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Folketingets Ombudsmand har endvidere

i oktober 2016 anbefalet de ansvarlige

myndigheder på transportområdet at

etablere niveaufri adgang på de fjern- og

regionalstationer, hvor der ikke aktuelt var

planer om at etablere en elevator.

4.2.2 KRAVENE TIL OFFENTLIGE HJEMMESIDER

MANGLER EFFEKTIV HÅNDHÆVELSE

4.2.3 TILBAGESKRIDT I FORHOLD TIL KRAVENE

OM TILGÆNGELIGHED TIL BYGNINGER

Som nævnt ovenfor har EU vedtaget et

direktiv om tilgængeligheden af offentlige

organers websteder og mobilapplikationer.

Danmark implementerede i år direktivet ved lov

(webtilgængelighedsloven).

Direktivet er et

minimumsdirektiv. Det betyder, at det er muligt

at gennemføre mere vidtgående og omfattende

krav til tilgængelighed i dansk lovgivning, end

hvad der fremgår af direktivet. Folketinget

besluttede imidlertid ikke at gå videre end

minimumskravene i direktivet.

Det er Digitaliseringsstyrelsen, der har

fået til opgave at føre tilsyn med offentlige

myndigheders hjemmesider og mobil-

applikationer. Digitaliseringsstyrelsen kan på

baggrund af eksempelvis borgerhenvendelser

vælge at indlede tilsynssag.

Den nye webtilgængelighedslov giver ikke

mulighed for, at den enkelte borger kan få

behandlet en individuel klage om offentlige

organers utilgængelige hjemmesider

eller mobilapplikationer. Det er muligt for

Digitaliseringsstyrelsen at give offentlige

virksomheder og myndigheder påbud om at

overholde tilgængelighedskravene. Styrelsen

kan dog ikke reagere med sanktioner, hvis

et påbud ikke overholdes. Den nye lov

introducerer altså visse tilgængelighedskrav,

men reglerne savner midler til at sikre en

effektiv håndhævelse og efterlevelse af de nye

standarder.

Handicapbarometeret viser, at 27 procent af

personer med større fysiske handicap oplever

problemer med fysisk adgang til offentlige

bygninger.

Manglende tilgængelighed til

offentlige bygninger kan udgøre en alvorlig

barriere for personer med handicaps mulighed

for at modtage de ydelser og tilbud, som er

tilgængelige for den øvrige befolkning.

Også adgangen til privat byggeri og boliger

er afgørende for personer med handicaps

mulighed for en selvstændig tilværelse. Med

hensyn til byggeri er der sket en forringelse

af tilgængeligheden for personer med

handicap i forbindelse med ændringen af

bygningsreglementet. Ændringen medførte, at

fritliggende enfamilieshuse, der udelukkende

anvendes til boligformål, ikke længere skal

leve op til de generelle krav om tilgængelige

adgangsforhold i bygningsreglementet.

Adgangen til nye og renoverede enfamilieshuse

skal fremover kun være tilgængelighedsparat,

men ikke konkret tilgængeligt. Dermed er det

f.eks. ikke længere et krav, at der er niveaufri

adgang til huset.

Forringelsen af tilgængelighedskravene

for private boliger har særlig betydning for

personer med bevægelseshandicap, der

risikerer at blive afskåret fra at deltage i sociale

arrangementer eller have mulighed for frit

at vælge bolig. Ændringen indebærer en

væsentlig forringelse i lyset af forpligtelsen

til gradvis forbedring af tilgængeligheden i

boligmassen i Danmark, efterhånden som

der bygges nyt eller foretages omfattende

renovering eller tilbygning. En forpligtelse,

som følger både af formålet med byggeloven

og Handicapkonventionens artikel 9 om

gennemførelse af tilgængelighed.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Efter ændringen af bygningsreglementet

blev et beslutningsforslag fremlagt i

Folketinget om at tilbagerulle ændringerne til

bygningsreglementet, således at fritliggende

enfamilieshuse ikke blev undtaget fra kravene

om adgangsforhold. Beslutningsforslaget blev

dog ikke vedtaget.

4.2.4 DET NYE DISKRIMINATIONSFORBUD

OMFATTER IKKE TILGÆNGELIGHED

rampe ned, kan ikke få prøvet sin sag ved

Ligebehandlingsnævnet eller få godtgørelse.

Undtagelsen af tilgængelighedsområdet

i det nye diskriminationsforbud betyder

dermed, at der ikke eksisterer en effektiv

beskyttelse mod diskrimination, når

virksomheder eller myndigheder tilsidesætter

tilgængelighedskrav.

4.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Tilgængelighed er både en grundlæggende

rettighed og et generelt princip i

Handicapkonventionen. I Danmark har vi

ikke en samlende national plan for at sikre

tilgængelighed. De seneste forbedringer og

rettigheder på området er sket på baggrund af

nye EU-regler. På området for tilgængelighed

til boliger, der ikke er omfattet af EU-retten, er

der sket et væsentligt tilbageskridt.

Endvidere er den individuelle mulighed for

at klage over manglende tilgængelighed –

uanset om der er tale om fysisk eller digital

tilgængelighed – enten fraværende eller

særdeles kompliceret. Idet tilgængelighed er

specifikt undtaget fra anvendelsesområdet for

den nye lov om handicapdiskrimination uden

for arbejdsmarkedet, er det heller ikke muligt at

få godtgørelse for den form for diskrimination,

som kan bestå i, at eksisterende krav om

tilgængelighed ikke overholdes.

Det nye diskriminationsforbud på grund af

handicap omfatter ikke tilgængelighed. Det

betyder også, at det nye forbud ikke giver

mulighed for, at man kan klage over manglende

overholdelse af lovgivning om tilgængelighed

til Ligebehandlingsnævnet. Klager over

manglende tilgængelighed skal derfor i stedet

rettes mod de klageinstanser, der knytter

sig til den sektor, hvor man har oplevet den

manglende tilgængelighed.

Der er imidlertid for det første ikke altid adgang

til at klage over manglende tilgængelighed.

F.eks. er der ikke adgang til at klage over

webtilgængelighed på offentlige organers

hjemmesider og mobilapplikationer, som

beskrevet ovenfor. For det andet vil en

klage til den sektor, hvor man har oplevet

manglende tilgængelighed, kun vedrøre, om

tilgængelighedskravene på et givet område

er overholdt, men ikke spørgsmålet om

forskelsbehandling. Det betyder, at personer

med handicap vil have forskellig retsstilling,

alt efter om der er tale om diskrimination eller

manglende tilgængelighed, selvom effekten

for personen med handicap kan være det

samme. En person med et fysisk handicap,

der ikke kan få adgang til en restaurant,

fordi restauranten skilter med, at de nægter

kørestolsbrugere adgang, vil kunne indbringe

en klage til Ligebehandlingsnævnet og få

godtgørelse på grund af diskrimination. En

person med et fysisk handicap, der ikke kan

få adgang til en restaurant, fordi restauranten

har gjort sig utilgængelig ved at pille deres

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

ANBEFALER, AT REGERINGEN TAGER

INITIATIV TIL AT:

• tilbagerulle forringelserne i

bygningsreglementet

• indføre klageadgang over manglende

overholdelse af webtilgængelighed

• udvide forbuddet mod forskelsbehandling

på grund af handicap til at omfatte

tilgængelighed, så det anerkendes, at

tilsidesættelse af eksisterende krav om

tilgængelighed kan udgøre diskrimination.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

KAPITEL 5

HANDICAP OG UDDANNELSE

5.1 DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: PERSONER MED

HANDICAP SKAL HAVE LIGE ADGANG TIL

UDDANNELSE

Retten til uddannelse er en grundlæggende

menneskerettighed, som er beskyttet i en

række internationale konventioner. Det

følger af FN’s Handicapkonventions artikel

24, at personer med handicap har ret til

en uddannelse på lige fod med andre.

Handicapkonventionen rummer blandt

andet en forpligtelse til at sikre, at personer

med handicap ikke bliver ekskluderet fra det

ordinære uddannelsessystem på grund af deres

handicap. Udgangspunktet for konventionen

er, at personer med handicap i videst mulige

omfang skal have adgang til det ordinære

uddannelsessystem.

Den lige adgang til uddannelsessystemet skal

sikres ved at fjerne barrierer for tilgængelighed

og skabe et inkluderende uddannelsessystem

samt ved at sikre individuel støtte til de

personer med handicap, der måtte have behov

herfor.

Særligt for børn og unge mennesker med

handicap gælder, at de har ret til gratis og

lige adgang til grundskoleuddannelse.

Børn

med handicap har ret til at blive undervist

i et inkluderende undervisningsmiljø og til

at modtage undervisning på grundskoler i

deres lokalsamfund på lige vilkår med andre

børn.

Retten til inkluderende uddannelse

uden diskrimination betyder, at børn med

handicap ikke må udelukkes fra det almindelige

uddannelsessystem på grund af handicap

og har krav på, at der foretages rimelig

tilpasning i forhold til barnets konkrete behov,

medmindre dette vil være unødigt byrdefuldt.

Denne ret til at modtage undervisning i

almindelige uddannelsestilbud, i modsætning

til i specielle uddannelsestilbud, er ikke

absolut og ufravigelig.

Beskyttelsen efter

Handicapkonventionen indebærer dog, at

placering i specialtilbud imod elevens vilje

vil være et indgreb i elevens rettigheder, der

skal kunne retfærdiggøres som sagligt og

proportionalt.

Retten til uddannelse for personer med

handicap er også beskrevet i en række

andre menneskeretskonventioner og

deklarationer.

Eksempelvis indeholder Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions

1. tillægsprotokol, artikel 2, også en

beskyttelse af retten til uddannelse. Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har i en sag om diskrimination i forhold til

retten til uddannelse udtalt, at det ikke er

tilstrækkeligt, at eleven har formel adgang til

uddannelse. Eleven skal også have adgang

til rent faktisk at drage nytte af uddannelsen.

Sagen vedrørte etnisk forskelsbehandling,

men princippet om effektive rettigheder

går på tværs af konventionen.

Domstolen

har endvidere i en nyere sag mod Tyrkiet

udtalt, at afslag på indskrivning af en blind

elev på et musikkonservatorium udgjorde

ulovlig diskrimination i sammenhæng med

retten til uddannelse, blandt andet fordi

musikkonservatoriet ikke havde overvejet

muligheden for at foretage rimelig tilpasning af

skolens tilbud i forhold til elevens behov.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Endelig indeholder grundloven også

en beskyttelse af retten til uddannelse

i § 76, der medfører en ret og pligt til

grundskoleuddannelse for alle børn i den

undervisningspligtige alder.

5.2 DANSKE FORHOLD: STORE

UDFORDRINGER MED AT GØRE

UDDANNELSESSYSTEMET

INKLUDERENDE

5.2.1 UDDANNELSESGRADEN FOR PERSONER

MED HANDICAP ER FALDENDE

Andelen af personer med handicap

mellem 30 og 40 år, der har gennemført en

erhvervsuddannelse eller en videregående

uddannelse, er faldende. Se figur 2. I 2012 havde

74 procent af de 30-40-årige med handicap

gennemført en erhvervskompetencegivende

uddannelse mod 66 procent i 2016, hvor de

nyeste tal stammer fra. Til sammenligning havde

86 procent af de adspurgte personer uden

et handicap en erhvervskompetencegivende

uddannelse i 2016.

Uddannelse og adgangen

til beskæftigelse hænger tæt sammen,

det gælder i særlig grad for personer med

handicap. Forskellen i beskæftigelsesgrad

(beskæftigelsesgabet) mellem personer med

handicap med en grundskoleuddannelse

og personer med handicap med en lang

videregående uddannelse er 41 procentpoint.

Til sammenligning er det tilsvarende

beskæftigelsesgab for personer uden

handicap 27 procentpoint.

Uddannelse har

stor betydning for alle menneskers adgang

til arbejdsmarkedet, men for personer med

handicap er uddannelse altså endnu mere

afgørende.

FIGUR 2: UDDANNELSE, 2012 OG 2016

Procentandele af 30-40-årige med og uden handicap, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller videregående

uddannelse

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Personer uden handicap

2012

Personer med handicap

2016

84 % 86 %

74 %

66 %

Kilde: Egne beregninger baseret på Handicapbarometeret (2017) og tal fra Danmarks Statistik

Note: Opgørelsen viser andele af personer i alderen 30-40 år, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller en kort, mellemlang eller

lang videregående uddannelse. Handicap er baseret på, hvorvidt respondenterne selv har svaret, at de har et større eller mindre psykisk og/

eller fysisk handicap eller længerevarende helbredsproblem.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Der kan være mange forklaringer på den

faldende uddannelsesgrad blandt personer

med handicap. Danske Handicaporganisationer

offentliggjorde i juli 2017 resultaterne fra en

rundspørge blandt cirka 500 studerende med

handicap. Svarene viste, at mange studerende

oplever udfordringer med at gennemføre

et studie. De studerende pegede selv på

manglende fleksibilitet og oplevelser af, at der

ikke bliver taget hensyn til deres handicap.

Personer med handicap må også langt

hyppigere opgive at fuldføre en uddannelse.

Ifølge en undersøgelse fra VIVE fra 2017

er 53 procent af personer med større

psykiske lidelser droppet ud af én eller flere

uddannelser. For personer uden et handicap er

det 24 procent.

Erhvervsuddannelser er den ungdoms-

uddannelse, der er præget af højst frafald.

Der er ikke lavet undersøgelser, der direkte

dokumenterer en eventuel sammenhæng

mellem frafald på erhvervsuddannelser og

handicap.

Endvidere har der fra handicap-

organisationernes side været udtrykt

kritik af den manglende fleksibilitet på

erhvervsuddannelserne. Det er eksempelvis

ikke muligt for elever med begrænset

arbejdsevne at gennemføre grundforløbet

og skoleperioderne på nedsat tid. Senest

har Folketinget vedtaget, at regeringen skal

afdække mulighederne for at sikre, at elever

med handicap i erhvervsuddannelser har de

samme rammer, som personer med handicap

i øvrigt i uddannelse og beskæftigelse.

Resultatet af det arbejde foreligger ikke

endnu.

Regeringen har endvidere i september

2018 fremlagt et større udspil med 55 punkter,

der skal styrke erhvervsskolerne. Der er ikke

i udspillet nævnt noget om tiltag i forhold til

at gøre uddannelserne mere inkluderende og

åbne over for elever med handicap.

5.2.2 UDFORDRINGER MED SKOLEVÆGRING

OG MANGLENDE RETSSIKKERHED I

GRUNDSKOLEN

Med folkeskolereformen i 2012 blev der

gennemført en lovændring om inklusion af

elever i den almindelige undervisning. Det

har medført en stor inklusionsindsats på

kommunerne og landets folkeskoler. Langt

flere elever med funktionsnedsættelser er

blevet en del af almenundervisningen.

Generelle undersøgelser af trivsel i

folkeskolen, som omfatter alle børn, viser, at

trivslen og det faglige niveau er uændret. Der

er imidlertid også indikationer på, at støtten

ikke i alle tilfælde imødekommer elevernes

behov, og at det flere steder er en udfordring at

arbejde inkluderende og skabe inkluderende

arbejdsmiljøer.

Siden inklusionsloven i 2012 har Lands-

foreningen Autisme hvert år udsendt

spørgeskemaer til forældre til børn med

autisme angående børnenes trivsel i skolen.

Foreningen konkluderede i 2018, at antallet

af børn, der ikke går i skole på grund af

skolevægring, er stigende. Hver tredje af

svarpersonerne i Landsforeningens Autismes

undersøgelse rapporterede, at deres barn

havde perioder, hvor barnet ikke kom i

skole i flere uger, måneder eller år.

Også

Klagenævnet for Specialundervisning har

oplevet en stigning i antallet af klager, som

vedrører skolevægring.

Institut for Menneskerettigheder udgav i

december 2017 en rapport om børn med

handicap, der ikke går i skole. Rapporten bygger

blandt andet på en gennemgang af 12 konkrete

sager, hvor børn med et kognitivt handicap

ikke har været i skole i mere end tre måneder.

Institut for Menneskerettigheder konkluderede

i rapporten, at retssikkerheden for børn i

folkeskolen ikke er tilstrækkelig. Vi anbefalede

blandt andet, at kommunerne skal styrke

barnets rettigheder i forhold til at sikre tidlig

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

identifikation og håndtering af problemer med

skolevægring, samt at Undervisningsministeriet

præciserer retten til sygeundervisning i

sygeundervisningsbekendtgørelsen.

Også børn, der er indskrevet på en fri

grundskole, har ringe retssikkerhed, hvis der

opstår uenighed om støtte mv., fordi dansk

ret i høj grad vægter de frie grundskolers ret

til selv at vælge, hvilke elever (elevfriheden)

der skal gå på skolerne. Eksempelvis gælder

almindelige forvaltningsretlige principper

om begrundelse og aktindsigt ikke for de

frie grundskoler. I en rapport fra 2018 påviste

Institut for Menneskerettigheder, at børn

med handicap på en fri grundskole har 31

procent højere sandsynlighed for skoleskift

til en folkeskole end børn uden handicap.

Den ringe retlige beskyttelse af barnets ret til

inklusion og uddannelse over for skolernes

elevfrihed sætter børn med handicap på de frie

grundskoler i en udsat position.

5.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Handicapkonventionen forudsætter, at personer

med handicap har ret til uddannelse på

lige vilkår med alle andre. Det er endvidere

udgangspunktet for konventionen, at

uddannelsen af personer med handicap ikke

skal foregå i særskilte undervisningsmiljøer.

Den faldende uddannelsesgrad for personer

med handicap udgør på den baggrund en

væsentlig udfordring i forhold til at fremme

personer med handicaps ret til uddannelse,

men også deres generelle mulighed for at

kunne deltage i samfundslivet på lige fod med

andre.

For grundskoleområdet gælder det, at den

øgede fokus på inklusion generelt har ført til

et mindre opdelt skolevæsen, hvor også børn

med handicap kan deltage i det ordinære

skolesystem. Dette er efter Institut for

Menneskerettigheders opfattelse en positiv

udvikling, men det bør sikres, at udviklingen

ikke sker på bekostning af den enkeltes

elevs ret til en grundlæggende uddannelse.

Skolevægring udgør et stigende problem,

og det har derfor stor betydning, at barnets

individuelle ret til en grundskoleuddannelse

sikres. Reglerne, der regulerer grundskolerne,

både folkeskolen og de frie grundskoler, giver

en ringe beskyttelse af barnets individuelle

rettigheder. FN’s Handicapkomité har tidligere

anbefalet Danmark at udvide klageretten til

Klagenævnet for specialundervisning. De

gældende regler giver fortsat kun klageret til

elever, som modtager ni eller flere timers støtte

om ugen.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

ANBEFALER, AT REGERINGEN TAGER

INITIATIV TIL AT:

• sætte konkrete mål for udviklingen i

uddannelsesgraden for mennesker med

handicap og iværksætte de nødvendige tiltag,

der kan vende den negative udvikling.

• sikre beskyttelsen af børns ret til uddannelse

for børn på frie grundskoler og i folkeskolen,

eksempelvis ved at udvide klageretten til

Klagenævnet for Specialundervisning, sikre

at almindelige forvaltningsretlige principper

også gælder for de frie grundskoler,

præcisere retten til sygeundervisning mv.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

KAPITEL 6

INKLUSION PÅ ARBEJDSMARKEDET

Retten til beskæftigelse er en rettighed, der

har væsentlig betydning for, at personer med

handicap kan opnå lige muligheder og fuld

inklusion i samfundet. Personer med handicap

er imidlertid stærkt underrepræsenteret på det

danske arbejdsmarked.

6.1 DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: KRAV PÅ INKLUSION,

RIMELIG TILPASNING OG INDIVIDUEL

STØTTE

FN’s Handicapkonventions artikel 27

fastslår, at personer med handicap har ret

til beskæftigelse på lige fod med andre på

arbejdsmarkedet, og at arbejdsmarkedet og

arbejdsmiljøet er åbent, inkluderende og

tilgængeligt.

Adgang til beskæftigelse på lige fod med

andre er vigtig, da det kan være med

til at sikre gennemførelsen af nogle af

Handicapkonventionens hovedprincipper

som inklusion i samfundslivet og lige

muligheder for personer med handicap.

den forbindelse har de almindelige regler,

som sikrer hensyntagen og fleksibilitet for

arbejdstagere, stor betydning. Særligt vigtige

er arbejdsmiljølovgivningens regler om

hensyntagen til den enkelte medarbejders

behov og den almindelige beskyttelse mod

afskedigelser på grund af nedsat arbejdsevne.

Virkeliggørelsen af retten til beskæftigelse

på lige fod med andre skal ifølge

Handicapkonventionens artikel 27 endvidere

ske ved at forbyde diskrimination på grund af

handicap på arbejdsmarkedet og ved at sikre,

at arbejdsgiverne yder rimelig tilpasning til

personer med handicap på arbejdspladser, og

at staten fremmer beskæftigelsesmuligheder

for personer med handicap, særligt i den

offentlige sektor.

I Danmark blev handicap indsat som en

diskriminationsgrund i lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v. (forskelsbehandlingsloven) i 2004.

Ændringen var en gennemførelse af EU-

direktivet om generelle rammebetingelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse

og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).

Gennemførelsen af beskæftigelsesdirektivet

i dansk ret betyder, at offentlige og private

arbejdsgivere ikke må forskelsbehandle

direkte eller indirekte på grund af handicap

ved ansættelse, under ansættelse og ved

afskedigelse. Arbejdsgivere er forpligtet til at

yde rimelig tilpasning til medarbejdere eller

ansøgere med handicap, medmindre det vil

indebære en uforholdsmæssig byrde.

Pligten til at foretage rimelig tilpasning i

beskæftigelsesdirektivet indebærer dog

ikke en forpligtelse til at ansætte eller

fortsat have ansat en person, der ikke er

kompetent, egnet og disponibel til at udføre

de væsentligste funktioner i forbindelse med

den pågældende stilling med de eventuelt

påkrævede tilpasninger.

Det er dermed ens

kvalifikationer og ikke ens handicap, der skal

afgøre, om man f.eks. tilbydes en stilling,

medmindre den rimelige tilpasning vil medføre

en uforholdsmæssig byrde.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

EU-Domstolen har i sin praksis anført, at

tilpasningsforpligtelsen skal fortolkes bredt

med henvisning til Handicapkonventionen.

Som eksempler på rimelig tilpasning nævner

beskæftigelsesdirektivet indretning af lokaler,

tilpasning af udstyr, ændring af arbejdsmønstre

og opgavefordeling samt adgang til uddannelse

og instruktion. EU-Domstolen har i sin praksis

fundet, at nedsættelse af arbejdstiden også

kan udgøre en rimelig tilpasning.

Ved

vurderingen af, om relevante tilpasninger vil

indebære en uforholdsmæssigt stor byrde,

bør der ifølge beskæftigelsesdirektivet og

forskelsbehandlingsloven navnlig tages hensyn

til de omkostninger, der vil være forbundet

dermed, og til virksomhedens størrelse og

finansielle midler, samt muligheden for at opnå

offentligt tilskud eller anden støtte.

Beskæftigelsesdirektivet definerer ikke,

hvad der udgør et handicap. Eftersom

forskelsbehandlingslovens forbud mod

diskrimination af personer med handicap er

en gennemførelse af direktivet, definerer

forskelsbehandlingsloven heller ikke, hvad

der udgør et handicap. Imidlertid har EU

tiltrådt Handicapkonventionen,

og EU-

Domstolen har derfor i sin besvarelse af

præjudicielle spørgsmål fastslået, at begrebet

”handicap” i beskæftigelsesdirektivet

skal fortolkes i overensstemmelse med

Handicapkonventionen med den forskel, at

definitionen på handicap i direktivet retter

sig mod barrierer i arbejdslivet og ikke i

samfundet generelt.

Handicapkonventionen

kan dog ifølge EU-Domstolens praksis

ikke i sig selv medføre, at EU-retsakter er

ugyldige. Det skyldes, at konventionens

bestemmelser ikke efter deres indhold er

tilstrækkeligt ubetingede og præcise, da

det ifølge konventionen navnlig påhviler de

kontraherende stater at vedtage retsakter

og andre foranstaltninger til gennemførelse

af dens rettigheder. Handicapkonventionen

har altså ikke direkte virkning i EU-retten,

men EU-retsakter skal dog i videst muligt

omfang fortolkes i overensstemmelse med

Handicapkonventionen.

100

EU-Domstolen har i forbindelse med

præjudicielle spørgsmål til beskæftigelses-

direktivet desuden udtalt sig om en række

andre spørgsmål, som har forbindelse til

begrebet ”handicap”. EU-Domstolen har

således blandt andet udtalt:

• at funktionsnedsættelser på grund af

overvægt under de rette omstændigheder

kan betragtes som et handicap

101

• at sygdom ikke er beskyttet i

beskæftigelsesdirektivet

102

• at der kan være tale om en langvarig

funktionsnedsættelse, også selvom

arbejdstageren kun er berettiget til

midlertidige sociale ydelser

103

• at der ikke er tale om et handicap, hvis

begrænsningen ikke i samspil med forskellige

barrierer forhindrer vedkommende i at

deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med

andre.

104

Foruden at definere begrebet ”handicap”, og

hvad der skal forstås ved rimelig tilpasning, har

EU-Domstolen gennem andre præjudicielle

spørgsmål også vurderet, om forskellige

regler for opsigelse i forbindelse med fravær

på grund af sygdom, f.eks. 120-dagesreglen i

funktionærloven, kan være forskelsbehandling

i strid med direktivet, hvis fraværet skyldes et

handicap og ikke en sygdom.

105

Ud over forskelsbehandlingsloven findes

der også andre danske love, der skal sikre

personer med handicap beskæftigelse.

Efter lov om kompensation til handicappede

i erhverv m.v. og bekendtgørelse om

kompensation til handicappede i erhverv

er offentlige arbejdsgivere forpligtede

til at indkalde en person med handicap

til en ansættelsessamtale, hvis der i

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

ansøgningen er gjort opmærksom på, at

vedkommende har et handicap og ønsker

fortrinsadgangen anvendt.

106

Derudover

stiller arbejdsmiljølovgivningen visse krav til

indretningen af en arbejdsplads, når der er

personer med handicap med særlige behov på

arbejdspladsen.

107

6.2 DANSKE FORHOLD: MANGE

PERSONER MED HANDICAP STÅR UDEN

FOR ARBEJDSMARKEDET

Handicapbarometeret viser, at kun lidt over

halvdelen af personer med handicap er i

beskæftigelse. Til sammenligning er næsten

8 ud af 10 personer uden et handicap i

beskæftigelse.

108

Se figur 3.

En ny rapport fra Sundhedsministeriet

viser, at kun 47 procent af psykisk syge var

fastholdt på arbejdsmarkedet i 2017. Mellem

2016 til 2017 faldt fastholdelsen af psykisk

syge på arbejdsmarkedet i hele landet.

Samtidig har fastholdelsen af somatisk syge

på arbejdsmarkedet i hele landet fra 2016 til

2017 ikke udviklet sig.

109

Selvom alle psykisk

eller somatisk syge i rapporten må anses for

at have en funktionsnedsættelse, henhører

alle i de to grupper ikke nødvendigvis under

handicapbegrebet i Handicapkonventionen.

Alligevel er tallene interessante, da der i begge

grupper må antages at være en høj andel af

personer, der anses for at have et handicap i

Handicapkonventionens forstand.

110

Tallene

indikerer dermed, at beskæftigelsen blandt

personer med psykiske handicap, der har

kontakt med det psykiatriske system er meget

lav. Dette bekræftes af andre undersøgelser,

der har vist, at personer med en psykisk lidelse i

markant mindre omfang er i beskæftigelse end

andre personer med andre typer af handicap.

111

FIGUR 3: BESKÆFTIGELSE, 2016

Procentandele af 16-64-årige med og uden handicap, som er i beskæftigelse

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Personer uden handicap

Personer med handicap

56 %

77 %

Kilde: Egne beregninger baseret på Handicapbarometeret (2017) og tal fra Danmarks Statistik

Note: Handicap er baseret på, hvorvidt respondenterne selv har svaret, at de har et større eller mindre psykisk og/eller fysisk handicap eller

længerevarende helbredsproblem.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Tal fra VIVE viser også, at 6 ud af 10 personer

med handicap modtager en eller anden form

for overførselsindkomst, mens det kun gælder

for hver fjerde person uden et handicap.

112

En stor del af personer med handicap står altså

stadig uden for arbejdsmarkedet.

Også blandt personer, der er visiteret til et

fleksjob, er ledigheden fortsat høj. Efter

fleksjobreformen fra 2012 har der været en

faldende ledighed blandt personer, der er

visiteret til fleksjob, men 18 procent af de

visiterede var ledige i september 2017.

113

Hertil

kommer, at en stor gruppe af de visiterede står

uden for arbejdsmarkedet i lang tid. Godt og

vel hver femte modtager af ledighedsydelse

havde stået uden for arbejdsmarkedet i mere

end to år i oktober 2017, hvor Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gjorde

tallene op.

114

Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde

med Børne- og Socialministeriet i januar 2018

igangsat et arbejde med et politisk udspil,

der skal få flere personer med handicap i

beskæftigelse, men udspillet foreligger ikke

endnu.

6.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Opfyldelsen af retten til arbejde for personer

med handicap skal ske ved at skabe et åbent,

inkluderende og tilgængeligt arbejdsmarked.

Hertil kommer, som nævnt ovenfor under afsnit

5, at særligt for personer med handicap har

uddannelse stor effekt i forhold til at få adgang

til arbejdsmarkedet.

Barrierer på andre samfundsområder, som

eksempelvis transport, vil også udgøre

barrierer for personer med handicap i forhold

til at komme på arbejdsmarkedet. Der skal

derfor gøres en samlet indsats for at fjerne

barrierer for at løse udfordringen med, at så

mange personer med handicap står uden

for arbejdsmarkedet, og for at fremme

ligestillingen af personer med handicap på

arbejdsmarkedet.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

ANBEFALER, AT REGERINGEN:

• fastsætter konkrete målsætninger for

beskæftigelsesgraden for personer med

handicap og iværksætter en tværgående

indsats for at nedbryde barrierer i forhold til

adgangen til arbejdsmarkedet for personer

med handicap.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

KAPITEL 7

TVANG I PSYKIATRIEN

7.1 DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: PERSONER MED

HANDICAP SKAL BESKYTTES MOD

UNØDVENDIG TVANG

En række forskellige menneskerets-

konventioner og bestemmelser er relevante i

forhold til anvendelsen af tvang i psykiatrien.

Det skyldes, at anvendelsen af tvang

berører nogle af de mest grundlæggende

menneskerettigheder, nemlig retten til

personlig frihed og respekt for den fysiske og

psykiske integritet. Tvang i psykiatrien kan f.eks.

indebære anvendelsen af tvangsindlæggelse,

tvangsmedicinering og tvangsfiksering.

Personer med psykisk sygdom af længere-

varende karakter er omfattet af beskyttelsen

i Handicapkonventionen.

115

Konventionen

rummer en række rettigheder, der er relevante

for tvang i psykiatrien. Det drejer sig om artikel

5 om lighed og ikke-diskrimination, artikel

12 om lighed for loven, artikel 14 om frihed

og personlig sikkerhed, artikel 15 om frihed

for tortur eller grusom, umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf, artikel

17 om beskyttelse af den personlige integritet.

Handicapkonventionen indeholder også i artikel

25 en ret til sundhed, som også er relevant i

denne sammenhæng, idet tvang i psykiatrien

sker i forbindelse med behandlingen af

patientens sygdom.

Retten til selvbestemmelse er et generelt

princip, der ligger til grund for en række

bestemmelser i Handicapkonventionen.

116

Artikel 12 pålægger staterne en pligt til at stille

personer med handicap lige for loven og hviler

på et princip om støttet beslutningstagen,

der indebærer, at den enkelte person med

handicap støttes til at træffe sine egne valg

om f.eks. indlæggelse og behandling, fremfor

at anvende tvang. FN’s Handicapkomité har i

sin generelle kommentar til artikel 12 udtalt,

at stater skal afskaffe tvangsbehandling i

psykiatrien og andre steder i sundhedssektoren,

da en sådan behandling strider mod den

selvbestemmelse og retlige handleevne, som

artikel 12 beskytter.

117

Handicapkonventionens artikel 14 om retten

til frihed og personlig sikkerhed for personer

med handicap forpligter staten til at sikre, at

personer med handicap ikke frihedsberøves

med henvisning til eksistensen af et handicap.

Frihedsberøvelse med henvisning til et

behov for behandling kan derfor muligvis

efter Handicapkonventionens artikel 14 være

problematisk, da der ofte vil være en snæver

sammenhæng mellem et behandlingsbehov

og et psykisk handicap.

118

FN’s Højkommissær

for Menneskerettigheder har udtalt, at

frihedsberøvelse delvist begrundet i et

handicap i kombination med andre grunde

er i strid med Handicapkonventionens

artikel 14.

119

Handicapkomitéen har ligeledes

forholdt sig kritisk til, at handicap kan

udgøre et grundlag for frihedsberøvelse.

120

forbindelse med komitéens første evaluering

af Danmark i 2014 udtalte den bekymring for,

at tvangsindlæggelse efter psykiatriloven sker

med henvisning til et handicap i strid med

artikel 14.

121

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 3 indeholder, ligesom

Handicapkonventionens artikel 15, et

forbud mod tortur, umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf.

Menneskerettighedskonventionens artikel 5

beskytter, ligesom Handicapkonventionens

artikel 14, retten til frihed og sikkerhed, og

menneskerettighedskonventionens artikel

8 beskytter retten til respekt for privatlivet,

ligesom Handicapkonventionens artikel 17

beskytter den personlige integritet.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har i sin praksis om tvang udøvet på

personer med handicap henvist til Handicap-

konventionen.

122

Menneskerettigheds-

domstolen anerkender tvangsindlagte patienter

som sårbare personer, der har brug for særlig

menneskeretlig beskyttelse.

123

Desuden

bør personer i det psykiatriske system efter

domstolens praksis inddrages, og deres ønsker

bør så vidt muligt afspejles i de beslutninger,

der tages.

124

En række forskellige former for tvang i

psykiatrien kan være umenneskelig eller

nedværdigende behandling i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3, hvis tvangen ikke er nødvendig.

125

Desuden kan de fysiske rammer under en

tvangsindlæggelse være så ringe, at de

indebærer en krænkelse af konventionens

artikel 3.

126

Tvangsfiksering må derudover ifølge

Menneskerettighedsdomstolens praksis alene

finde sted, hvis det fremgår klart af national lov,

hvornår og under hvilke betingelser fikseringen

kan iværksættes. Domstolen stiller krav om

lovregulering af varighed, tilsyn og pligten til

at notere relevante oplysninger. Derudover må

tvangsfiksering kun anvendes, hvis der er tale

om exceptionelle tilfælde, hvor fikseringen er

den eneste måde at forhindre den pågældende

i at forvolde skade på sig selv eller andre, og

den skal være proportional.

127

Efter Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 5 kan tvangsindlæggelse

udgøre frihedsberøvelse.

128

Det er imidlertid

ikke i strid med konventionens artikel 5 at

frihedsberøve personer, der er ”mentalt

forstyrrede” (’persons of unsound mind’)

af hensyn til den offentlige sikkerhed

eller af hensyn til vedkommende selv af

sundhedsmæssige grunde, hvis det er i

overensstemmelse med en fremgangsmåde,

der er foreskrevet i lov.

129

Frihedsberøvelse af

en mentalt forstyrret person kan i henhold til

konventionens artikel 5 være nødvendig, ikke

kun når der er brug for behandling, men også

hvor vedkommende er til fare for sig selv og

andre.

130

Frihedsberøvelsen må i henhold til

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis kun fortsætte, så længe den psykiske

lidelse varer.

131

Desuden anser domstolen

frihedsberøvelse for en så indgribende

foranstaltning, at den kun er berettiget, hvis

andre mindre alvorlige foranstaltninger er

blevet overvejet og fundet utilstrækkelige.

132

Ligesom Handicapkonventionen og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

forbyder FN’s Torturkonvention og FN’s

Konvention om Borgerlige og Politiske

Rettigheder brugen af tortur, umenneskelig

og nedværdigende behandling. FN’s

Torturkonvention forpligter endvidere

staterne til systematisk at gennemgå

regler, retningslinjer, metoder, praksis og

foranstaltninger vedrørende forvaring og

behandling af personer, som er underkastet

tilbageholdelse med henblik på at forhindre

tortur. Derudover opretter Europarådets

Konvention til Forebyggelse af Tortur og

Umenneskelig eller Vanærende Behandling

eller Straf på baggrund af forbuddet i Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3 Europarådets Torturkomité, der skal

undersøge behandlingen af personer, der er

frihedsberøvede med henblik på at styrke

beskyttelsen af disse personer mod tortur og

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

umenneskelig eller vanærende behandling

eller straf.

133

Endelig nedlægger Konventionen

om Menneskerettigheder og Biomedicin

(Oviedo-konventionen) retningslinjer for

samtykke ved lægelig behandling.

134

Flere internationale komitéer har udtrykt

bekymring for den hyppige brug af tvang

i psykiatrien i Danmark, særligt brugen af

bæltefiksering.

FN’s Torturkomité har i forbindelse med sin

evaluering af Danmark fra 2016 anbefalet, at

Danmark indfører strengere lovgivning med

klare retningslinjer for, i hvilke exceptionelle

tilfælde tvangsfiksering må anvendes.

135

Europarådets Torturkomité har i sin

periodiske rapport om Danmark fra 2014

anbefalet, at tvangsfiksering normalt aldrig

bør strække sig over seks timer og under

ingen omstændigheder overstige 24 timer.

Komitéen mener, at tvangsfikseringer, der

varer flere dage, ikke kan retfærdiggøres ud

fra et lægefagligt perspektiv.

136

Europarådets

Torturkomité besøger igen Danmark i 2019.

137

FN’s Menneskerettighedskomité har i sin

evaluering af Danmark fra 2016 blandt andet

anbefalet, at Danmark reducerer anvendelsen

af tvang og udvikler alternativer.

138

Endelig har

Handicapkomitéen også udtrykt bekymring,

ikke alene for bæltefiksering, men også for

beroligende medicin (’chemical restraint’)

og brugen af ufrivillig elektrokonvulsiv terapi

(’involuntary electroconvulsive therapy’).

139

7.2 DANSKE FORHOLD: STADIG FOR

MEGET TVANG I PSYKIATRIEN

I oktober 2013 udgav det af regeringen

nedsatte psykiatriudvalg rapporten ”En

moderne, åben og inkluderende indsats for

mennesker med psykiske lidelser”. Udvalget

pegede på et behov for afprøvning af nye

metoder med henblik på at nedbringe tvang,

såsom tvangs- og fikseringsfrie afsnit i

psykiatriske afdelinger, og at den nye ramme og

retning for indsatsen på psykiatriområdet skal

være baseret på rettigheder, selvbestemmelse,

respekt, åbenhed, inddragelse, dialog, inklusion

og deltagelse.

140

I maj 2014 udarbejdede den

daværende regering en handlingsplan for

psykiatriområdet, hvor et af målene blandt

andet er en halvering i brugen af tvang,

herunder bæltefiksering, i psykiatrien frem

mod 2020, introduktion af tvangs- og bæltefrie

psykiatriske afdelinger, samt en modernisering

af psykiatriloven, som sætter rammerne for

tvang i psykiatrien.

141

På den baggrund blev

der i juni 2015 gennemført en lovændring,

som overordnet havde til formål at formindske

anvendelsen af tvang i psykiatrien, styrke

patienters rettigheder og styrke kontrollen med

bæltefiksering. Lovændringen indførte blandt

andet en formålsbestemmelse om respekt

for retssikkerhedsgarantier, selvbestemmelse

og værdighed, en pligt til at høre patienten

om præferencer i forhold til behandling

og til i videst muligt omfang at inddrage

disse præferencer under behandlingen, en

præcisering af at tvangsfiksering skal være

kortvarig og skærpede regler om vurdering

af tvangsfiksering efter 24 timer i stedet for

efter 48. Lovændringen introducerede dog

ikke nogen absolut grænse for, hvor lang tid

tvangsfiksering må vare.

142

Ifølge Handicapbarometeret og tal fra

Sundhedsdatastyrelsen er antallet af personer

berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

steget fra 2012 til 2016.

143

I 2017 er antallet

af personer berørt af en eller flere tvangs-

foranstaltninger igen steget. I 2012 var

antallet af personer under tvang således 5866

sammenlignet med 6143 i 2017. Det er 277 flere

personer, der udsættes for tvang, en stigning på

4,7 procent. Se figur 4.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

FIGUR 4: TVANG I PSYKIATRIEN, 2011-13 OG 2017

Procentandele af indlagte i psykiatrien, der er berørte af forskellige typer tvangsforanstaltninger

25 %

22,1 %

20 %

23,2 %

15 %

10 %

7,7 %

5,4 %

2,5 %

Tvangsmedicinering

2011-2013 (gennemsnit af årene)

Bælteﬁksering

2017

Total andel indlagte berørt af en eller ﬂere

tvangsforanstaltninger

3,2 %

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Note: Tallene inkluderer voksne, børn og unge i behandling på psykiatriske hospitaler. Tvangsforanstaltninger inkluderer bælte, remme,

beroligende medicin, fastholdelse, personlig skærmning, medicinering, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Opgørelsen af

tvangsmedicinering omfatter ikke akut beroligende. 2011-2013 er baseline og opgjort som et simpelt gennemsnit over årene.

FIGUR 5: LANGVARIG BÆLTEFIKSERING I PSYKIATRIEN, 2011-2017

Antal bæltefikseringer over 48 timer

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Note: Bæltefiksering dækker over hændelser, hvor en indlagt fastspændes med et bælte omkring livet og, hvis nødvendigt, remme om

håndled og ankler. Indlagte må bæltefikseres, hvis de udsætter sig selv eller deres omgivelser for fare. 2011-2013 er baseline og opgjort

som et simpelt gennemsnit over årene.

©R

¨§¦

xwvu

¥¤S

tsrq

£¢V

pihgfe dc ba`YXGFEDCB

A@9876543

¡ U

21W

0)(

$#T

'&%

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

Selvom der er sket et fald i anvendelsen af

bæltefiksering af indlagte personer i psykiatrien

fra 7 procent i 2014 til 5,4 procent i 2017,

144

bæltefiksering over 48 timer stadig udbredt.

Se figur 5. Samtidig er andre former for tvang

steget. Det totale antal bæltefikseringer i hele

landet i 2017 var således 4293. Af dem var

449 over 48 timer. Det vil sige, at cirka hver

tiende bæltefiksering i 2017 varede over 48

timer.

145

Samtidig er det antallet af gange, der

gives beroligende medicin med tvang, steget

fra 7144 i 2012 til 8357 gange i 2017. Det er en

stigning på 16,9 procent. Antallet af gange, der

er sket fastholdelse, er steget fra 2825 gange i

2012 til 4229 gange i 2017 – en stigning på 49,6

procent. Den stigende brug af fastholdelse

har vakt bekymring blandt medarbejdere i

psykiatrien og i fagorganisationer.

146

Derudover er antallet af særforanstaltnings-

domme steget drastisk de seneste 15-20

år. Personer med handicap er i særlig risiko

for at modtage en særforanstaltningsdom.

Særforanstaltningsdomme, herunder

behandlingsdomme, kan være problematiske,

da de kan vare længere og være mere indg-

ribende end de strafferetlige sanktioner, som

særforanstaltningen træder i stedet for.

147 148

Regeringen fremlagde i september 2018 en

ny handlingsplan på psykiatriområdet frem til

2025. Planen rummer seks målsætninger for

forbedring af indsatsen over for personer med

psykisk sygdom og en række tiltag med henblik

på at opfylde målene.

149

7.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Anvendelse af tvang over for psykiatriske

patienter udgør et intensivt indgreb i

patienternes menneskerettigheder.

Der er sket en positiv udvikling i anvendelsen

af bæltefiksering, men psykiatrien i Danmark

rummer stadig mange udfordringer i forhold

til at beskytte den enkeltes selvbestemmelse

og integritet. Mange patienter bliver

fortsat bæltefikseret mere end 48 timer,

et stigende antal patienter bliver udsat for

tvangsforanstaltninger, og antallet af patienter

inden for retspsykiatrien er stigende.

Status i den danske psykiatri er derfor, at der

fortsat anvendes mange tvangsforanstaltninger

over for personer med psykisk sygdom. Den

internationale kritik, der har været rejst af

Danmark, kan forventes at blive gentaget, når

forholdene i Danmark igen bliver gennemgået

af Torturkomitéen og Handicapkomitéen m.fl.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

ANBEFALER, AT REGERINGEN TAGER

INITIATIV TIL AT:

• indføre en slutdato for anvendelse af

bæltefikseringer i psykiatrien på over 48

timer, således at bæltefikseringer over 48

timer udfases.

• sikre, at den positive udvikling i forhold til

nedbringelse af antallet af bæltefikseringer

ikke fører til stigning i brugen af andre

tvangsformer, som eksempelvis fastholdelse

eller medicinering med beroligende medicin.

• iværksætte tiltag med henblik på at

imødegå stigningen i antallet af personer

med psykisk sygdom, som bliver underlagt

særforanstaltninger inden for retspsykiatrien.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

NOTER

1 VIVE’s rapport ”Personer med Handicap.

Hverdagsliv og levevilkår 2016”, november

2017, side 21, tilgængelig her: https://pure.

sfi.dk/ws/files/1045522/personer_med_

handicap_pdfa.pdf.

2 Datagrundlaget for Handicapbarometeret

er primært baseret på Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærds

(VIVE) survey af levevilkår for mennesker

med handicap i Danmark (også kaldet

SHILD). Siden 2012 bliver disse surveys

foretaget hvert fjerde år og har hver gang

svar fra mindst 20.000 tilfældigt udvalgte

borgere mellem 16 og 64 år. For yderligere

detaljer om datagrundlag, definitioner og

metode se VIVE’s rapport ”Personer med

Handicap. Hverdagsliv og levevilkår 2016”,

november 2017, tilgængelig her: https://

pure.sfi.dk/ws/files/1045522/personer_

med_handicap_pdfa.pdf.

3 FN’s Handicapkomité, Concluding

observations on the initial report of

Denmark, oktober 2014, CRPD/C/DNK/

CO/1 § 9, tilgængelig her: https://tbinternet.

ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/

Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2f

DNK%2fCO%2f1&Lang=en.

4 Se det fælles brev til børne- og

socialministeren, august 2018, tilgængeligt

her: https://menneskeret.dk/nyheder/

organisationer-faelles-opraab-regeringen-

danmark-mangler-handicappolitisk-

handlingsplan.

5 Lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud

mod forskelsbehandling på grund af

handicap, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=201823.

6 Betænkning over lovforslag 221, forslag til

lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap, tilgængelig her:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/

lovforslag/l221/20171_l221_betaenkning.

pdf.

7 Se omtale i Politiken den 17. december 2018,

tilgængelig her:

https://politiken.dk/indland/art6906758/

Mattias-p%C3%A6dagoger-ville-ikke-

give-ham-insulin-%E2%80%93-to-

%C3%A5r-efter-st%C3%A5r-ny-pligt-til-at-

hj%C3%A6lpe-i-stampe.

8 Se lov nr. 1722 af 27. december 2018 om

ændring af værgemålsloven, lov om valg

til Folketinget, lov om tinglysning og lov

om Det Centrale Personregister (Valgret til

personer under værgemål og forvaltning

af tortgodtgørelse tilkendt personer under

værgemål), tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=206350.

9 Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om

tilgængeligheden af offentlige organers

websteder og mobilapplikationer, der

implementerer Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2016/2012 af

26. oktober, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=201794.

10 Lov nr. 691 af 8. juni 2017 om ændring af

lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og

sundhedsloven, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=191819.

11 Lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september

2015 om anvendelse af tvang i psykiatrien

(psykiatriloven) § 42a, stk. 3, tilgængelig

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

48.

12 Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august

2018 om social service (serviceloven)

§ 108, stk. 4, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=197036.

13 Lov nr. 661 af 8. juni 2017 om ændring af lov

om social service og lov om retssikkerhed på

det sociale område (udvidelse af reglerne

om optagelse i et bestemt botilbud uden

samtykke mv.), tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=191839.

14 Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august

2018 om social service (serviceloven)

§ 129a, tilgængelig her: https://www.

retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=197036.

15 Bekendtgørelse nr. 1335 af 28. november

2017 om ændring af bekendtgørelse om

betaling af botilbud mv. efter servicelovens

kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse

med botilbud efter § 108, tilgængelig her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=194979.

16 Lov nr. 221 af 20. marts 2018 om ændring af

lov om social service (mulighed for forbud

mod enheder, der muliggør internetadgang,

undersøgelser af effekter samt brug af

afskærmningslokale m.v. i boformer med

sikrede afdelinger), tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=200069.

17 Lovforslag nr. 119 af 13. december 2017, alm.

bemærkninger, punkt 3.1.2, tilgængelig her:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/

lovforslag/l119/20171_l119_som_fremsat.

pdf.

18 Se

aftalen bag cirkulæreskrivelse nr. 10873

af 13. oktober 2015 om naturalisation,

§ 24, stk. 4-8, der lå til grund for

stramningen, tilgængelig her:

https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=174789.

~}|{zyxwvutsrqpnomlkjigfe

Se Udlændinge- og Integrationsministeriets

besvarelse af spørgsmål 61 fra

Indfødsretsudvalget, IFU (alm. del), 25.

april 2017, tilgængelig her:

https://www.

ft.dk/samling/20161/almdel/ifu/spm/61/

svar/1400849/1747642/index.htm.

Se Institut for Menneskerettigheders rapport

”Statsborgerskab - Status 2018”, juni 2018,

tilgængelig her: https://menneskeret.

dk/sites/menneskeret.dk/files/media/

dokumenter/udgivelser/status/2018/

status_statsborgerskab_2018.pdf.

21 Lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring

af adoptionsloven, lov om social service,

forældreansvarsloven og lov om

retssikkerhed og administration på det

sociale område (lempelse af reglerne for

adoption uden samtykke mv.).

22 Lovforslag nr. 121 af 28. januar 2015, alm.

bemærkninger, pkt. 3.1.2, tilgængelig

her: https://www.ft.dk/samling/20141/

lovforslag/L121/som_fremsat.htm.

23 Se børne- og socialministerens besvarelse

af § 71-tilsynets spørgsmål nr. 32, alm.

del 2017-18, 22. maj 2018, tilgængelig

her: https://www.ft.dk/samling/20171/

almdel/%C2%A771/spm/32/index.htm.

24 Se Børne- og Socialministeriets nyhed ”Der

er stadig alt for mange fejl i kommunernes

sagsbehandling på socialområdet, viser

de nye danmarkskort”, 17. april 2018,

tilgængelig her: https://socialministeriet.

dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/apr/der-er-

stadig-alt-for-mange-fejl-i-kommunernes-

sagsbehandling-paa-socialomraadet-det-

viser-de-nye-danmarkskort/.

25 Højesterets dom afsagt tirsdag den 9. maj

2017, sag 120/2016 (1. afdeling), tilgængelig

her: http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/

nyheder/Afgorelser/Documents/120-16.pdf.

26 Udlændingenævnet har den 3. oktober

2018 meddelt, at nævnet vil genoptage

ægteparrets sag, men resultatet af

genoptagelsen foreligger ikke endnu.

Udlændingenævnets nyhed om sagen er

tilgængelig her:

d h

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

https://udln.dk/da/GlobalMenu/Nyheder/

Nyhedsarkiv/2018/03-10-2018.aspx.

27 Højesterets afsagt den 18. januar 2018, sag

nr. 158/2017 (2. afdeling), tilgængelig her:

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/

nyheder/Afgorelser/Documents/159-17.pdf.

28 FN’s Børnekomité, Concluding observations

on the fifth periodic report of Denmark,

2. oktober 2017, (CRC/C/DNK/CO/5),

tilgængelig her: http://www.un.org/en/ga/

search/view_doc.asp?symbol=CRC/C/DNK/

CO/5.

29 FN’s Handicapkonventions artikel 9 om

tilgængelighed.

30 FN’s Handicapkonventions præambel punkt

(e).

31 FN’s Handicapkonventions artikel 5 om

lighed og ikke-diskrimination. Se også

Institut for Menneskerettigheders policy

brief ”Forbud mod diskrimination”, maj 2014,

tilgængelig her: http://menneskeret.dk/

udgivelser/forbud-diskrimination.

32 Se FN’s Handicapkonventions artikel 2.

Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Guberina mod

Kroatien, afgørelse af 22. marts 2016, app.

nr. 23682/13; Çam mod Tyrkiet, afgørelse

af 23. februar 2016, app. no. 51500/08;

Bataliny mod Rusland, afgørelse af 23.

juli 2015, app. nr. 10060/07; Shamoyan

mod Armenien, afgørelse af 7. juli 2015,

app. nr. 18499/08; Yaikov mod Rusland,

afgørelse af 18. juni 2015, app. nr. 39317/05;

Stefan Stankov mod Bulgarien, afgørelse

af 17. marts 2015, app. nr. 25820/07;

M.S. mod Kroatien (nr. 2), afgørelse af 19.

februar 2015, app. nr. 75450/12; Affaire

Helhal mod Frankrig, afgørelse af 19.

februar 2015, app. nr. 10401/12; Khloyev

mod Rusland, afgørelse af 5. februar

2015, app. nr. 46404/13; Alajos Kiss mod

Ungarn,

afgørelse af 20. maj 2010, app. nr.

38832/06;

Kiyutin mod Rusland, afgørelse

af 10. marts 2011, app. nr. 2700/10 og Glor

mod Schweiz, afgørelse af 30. april 2009,

app. nr. 13444/0.

34 Den Europæiske Socialpagt, artikel 15.

35 Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder, artikel 21.

36 FN’s Kvindekomité, CEDAW General

Recommendations No. 18, adopted at the

Tenth Session, 1. februar 1991, inkluderet

i dokument nr. A/46/38, tilgængelig

her: http://www.undocs.org/A/46/38;

FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og

Kulturelle Rettigheder, General Comment

no. 5: Persons with Disabilities, Adopted

at the Eleventh Session of the Committee

on Economic, Social and Cultural

Rights, 9. December 1994, inkluderet i

document nr. E/1995/22, tilgængelig her:

https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/

treatybodyexternal/Download.aspx?symb

olno=E%2F1995%2F22(SUPP)&Lang=en,

og FN’s Børnekomité, General Comment

no. 9, The rights of children with disabilities,

adopted at the forty-third session, 29.

september 2006, dokument nr. CRC/C/

GC/9, tilgængelig her: https://www2.ohchr.

org/english/bodies/crc/docs/GC9_en.doc.

37 Regeringens plan ”Handicappolitisk

handlingsplan – Status 2014”, september

2014, tilgængelig her: http://www.

stm.dk/multimedia/Handicappolitisk_

handlingsplan_-_status_2014._Et_samfund_

for_alle.pdf.

38 Se ovenfor afsnit 2 om udviklingen i 2018

om behovet for en generel handleplan på

handicapområdet.

39 Se afsnit 2.1 om menneskeretlige

forbedringer.

40 Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august

2017 om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v., § 2 a, tilgængelig

her: https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=179869.

41 Se ovenfor afsnit 2.1 menneskeretlige

forbedringer.

42 Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august

2018 om social service, §§ 1 og 81,

tilgængelig her:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=202239#id59dceeef-6c50-

4c21-83ab-7d197f9c0f00.

43 Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august

2018 om social service, afsnit V, kapitel 16 og

20, samt afsnit VI, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=202239#id59dceeef-6c50-4c21-

83ab-7d197f9c0f00.

44 Folketingsbeslutning B 15 vedtaget den 17.

december 2010 om fremme, beskyttelse

og overvågning af gennemførelsen af FN’s

konvention om rettigheder for personer med

handicap, tilgængelig her: https://www.

ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/

b15/index.htm.

45 FN’s Handicapkomité, General Comment

no. 2, Article 9: Accessibility, adopted at the

eleventh session, 22. maj 2014 (CRPD/C/

GC/2), tilgængelig her: https://tbinternet.

ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/

Download.aspx?symbolno=CRPD/C/

GC/2&Lang=en.

46 FN’s Handicapkomité, General Comment

no. 2, Article 9: Accessibility, adopted at the

eleventh session, 22. maj 2014, (CRPD/C/

GC/2), tilgængelig her: https://tbinternet.

ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/

Download.aspx?symbolno=CRPD/C/

GC/2&Lang=en, og Institut for

Menneskerettigheders pjece ”Kom bare ind

– Om tilgængelighed til bygninger”, 1. januar

2013, side 15-16, tilgængelig her: https://

menneskeret.dk/udgivelser/kom-bare.

47 FN’s Handicapkonventions artikel 3(f).

Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Guberina mod

Kroatien, afgørelse af 22. marts 2016, app.

nr. 23682/13, og Çam mod Tyrkiet, afgørelse

af 23. februar 2016, app. nr. 51500/08.

Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol,

Botta mod Italien, afgørelse af

24. februar 1998, app. nr. 2149/93, og

Zehnalovà og Zehnal mod Den Tjekkiske

Republik, afgørelse af 14. maj 2002, app. nr.

38621/97. Se også Farcas mod Rumænien

af 14. september 2010, app. nr. 32596/04;

Neagu mod Rumænien af 11. august 2016,

app. nr. 49651/16, og Enver Sahin mod

Tyrkiet af 30. januar 2018, app. nr. 23065/12

(om rimelig tilpasning).

Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol,

Molka mod

Polen, afgørelse af 11. april 2006, app. nr.

56550/00, og Farcas mod Rumænien,

afgørelse af 14. september 2010, app. nr.

32596/04.

51 EU-forordning nr. 661/2009 af 13. juli

2009 om krav til typegodkendelse for den

generelle sikkerhed for motorkøretøjer,

påhængskøretøjer dertil samt systemer,

komponenter og separate tekniske enheder

til sådanne køretøjer, tilgængelig her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/

DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32009R06

61&from=en; EU-forordning nr. 181/2011

af 16. februar 2011 om buspassagerers

rettigheder og om ændring af forordning

nr. 2006/2004, tilgængelig her: https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/

TXT/HTML/?uri=CELEX:32011R0181&fr

om=EN; EU-forordning nr. 1371/2007 af

23. oktober 2007 om jernbanepassagerers

rettigheder og forpligtelser, tilgængelig her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/

DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32007R137

1&from=EN; EU-forordning nr. 1300/2014

af 18. november 2014 om den tekniske

specifikation for interoperabilitet gældende

for tilgængelighed for handicappede og

bevægelseshæmmede personer i EU’s

jernbanesystem, tilgængelig her: https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/

TXT/HTML/?uri=CELEX:32014R1300&

from=EN; EU-forordning nr. 1177/2010

af 24. november 2010 om passagerers

rettigheder ved sørejser og rejser på indre

vandveje og om ændring af forordning

nr. 2006/2004, tilgængelig her: https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

/?uri=CELEX:32010R1177&fro

m=EN; EU-direktiv 2009/45/EF af 6. maj

2009 om sikkerhedsregler og -standarder

for passagerskibe (Omarbejdning),

tilgængelig her: https://eur-lex.europa.

eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=

CELEX:32009L0045&from=en, og EU-

forordning nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om

handicappede og bevægelseshæmmede

personers rettigheder, når de rejser med fly,

tilgængelig her: https://eur-lex.europa.eu/

legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:

32006R1107&from=EN.

52 Rådets henstilling af 4. juni 1998 om

parkeringskort for mennesker med handicap

(98/376/EF), tilgængelig her: https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/

HTML/?uri=CELEX:31998H0376&from=

EN, og Rådets henstilling af 3. marts 2008

(2008/205/EF), tilgængelig her: https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/

TXT/HTML/?uri=CELEX:32008H0205&

from=EN. Se endvidere: https://europa.

eu/youreurope/citizens/travel/transport-

disability/parking-card-disabilities-people/

index_en.htm.

53 Direktiv 2016/2102 af 26. oktober 2016

om tilgængeligheden af offentlige

organers websteder og mobilapplikationer,

tilgængelig her: https://eur-lex.europa.eu/

legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX

:32016L2102&qid=1535553268116&from=

EN.

54 Se Kommissionens nyhed om indgåelse af

aftalen om udformningen af direktivet samt

den videre proces her:

http://europa.eu/rapid/press-release_

STATEMENT-18-6323_en.htm.

55 EU-forordning nr. 181/2011 af 16. februar

2011 om buspassagerers rettigheder og

om ændring af forordning nr. 2006/2004,

tilgængelig her: https://eur-lex.europa.

eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?u

ri=CELEX:32011R0181&from=EN; EU-

forordning nr. 1371/2007 af 23. oktober

2007 om jernbanepassagerers rettigheder

og forpligtelser, tilgængelig her: https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/

TXT/HTML/?uri=CELEX:32007R1371&fr

om=EN; og EU-forordning nr. 1300/2014

af 18. november 2014 om den tekniske

specifikation for interoperabilitet gældende

for tilgængelighed for handicappede og

bevægelseshæmmede personer i EU’s

jernbanesystem, tilgængelig her: https://

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/

HTML/?uri=CELEX:32014R1300&from=EN.

56 Se Altingets artikel ”Handicappede døjer

med adgangen til tog og busser”, 28.

september 2017, tilgængelig her: https://

www.altinget.dk/transport/artikel/

handicappede-doejer-med-adgangen-til-

tog-og-busser.

57 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens rapport

”Den danske gennemførelsesplan for

TSI PRM”, september 2017, tilgængelig

her: https://ec.europa.eu/transport/

sites/transport/files/rail-nip/nip-prm-tsi-

denmark.pdf.

58 Folketingets Ombudsmands udtalelse

”Handicaptilgængelighed til togstation”,

FOB 2016-40, tilgængelig her: http://

www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/

beretningssager/alle_bsager/2016-40/pdf/.

59 EU-Direktiv 2016/2102 af 26. oktober

2016 om tilgængeligheden af offentlige

organers websteder og mobilapplikationer,

tilgængelig her: https://eur-lex.europa.

eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?

uri=CELEX:32016L2102&qid=15355

53268116&from=EN, og lov nr. 692

af 8. juni 2018 om tilgængelighed

af offentlige organers websteder og

mobilapplikationer, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=201794.

60 Digitaliseringsstyrelsens høringsnotat

med kommentarer vedrørende udkast

til forslag til lov om tilgængelighed af

offentlige myndigheders websteder og

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

8. januar 2018, Afsnit 2:

Temainddelt høringssvar og kommentarer

hertil, pkt. 1.1. Minimumsdirektiv, side

2, tilgængeligt her: https://www.

ft.dk/samling/20171/lovforslag/L126/

bilag/1/1843307.pdf.

61 Lovforslag nr. 126 af 11. januar 2018 om

tilgængelighed af offentlige organers

websteder og mobilapplikationer,

bemærkninger til § 6, tilgængeligt her:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/

lovforslag/l126/20171_l126_som_fremsat.

pdf. Se Handicapbarometer.dk.

62 Se Handicapbarometer.dk.

63 Bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december

2017 om ændring af bygningsreglement

2018 (BR18), § 48, stk. 3, § 51, stk. 3,

og § 52, tilgængelig her: https://www.

retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=196435.

64 Bekendtgørelse af byggeloven nr. 1178 af

23. september 2016, § 1. tilgængelig her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=183662. Lovforslag nr.

44 af den 11. oktober 2000 til lov om

ændring af byggeloven (Modernisering af

bebyggelsesregulerende bestemmelser,

handicaptilgængelighed m.v.).

65 Beslutningsforslag B 128 af 23. marts 2018

om forslag til folketingsbeslutning om

tilgængelighed for personer med handicap

til ny- og ombyggede enfamilieshuse,

tilgængelig her: https://www.ft.dk/ripdf/

samling/20171/beslutningsforslag/

b128/20171_b128_som_fremsat.pdf.

66 Lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap, §

3, og lovforslag nr. 221 af 18. april 2018 om

lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap, generelle bemærkninger

til lovforslaget, afsnit 3.3, og bemærkninger

til § 3, tilgængelig her: https://www.ft.dk/

ripdf/samling/20171/lovforslag/l221/20171_

l221_som_fremsat.pdf.

67 FN’s Handicapkomité, General Comment

no. 4 (2016), Article 24: Right to inclusive

education, 25. november 2016, dokument

nr. CRPD/C/GC/4, afsnit 40, tilgængelig

her: https://tbinternet.ohchr.org/_

layouts/treatybodyexternal/Download.

aspx?symbolno=CRPD/C/GC/4&Lang=en

68 Handicapkomitéen redegør nærmere

i sin generelle kommentar til artikel

24 for principperne om availability,

accessibility, acceptability og adaptability,

der er hentet fra en generel kommentar

til konventionen om økonomiske, sociale

og kulturelle rettigheder. Se FN’s Komité

for Økonomiske, Sociale og Kulturelle

Rettigheder, General Comment no. 13,

Art. 13: The right to education, adopted

at the twenty-first session, 3. december

1999, (E/C.12/1999/10), tilgængelig her:

https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/

treatybodyexternal/Download.aspx?symbol

no=E%2fC.12%2f1999%2f10&Lang=en.

69 FN’s Handicapkonventions artikel 24, stk. 2,

litra a.

70 FN’s Handicapkonventions

artikel 24, stk. 1,

og stk. 2, litra b.

71 FN’s Handicapkonventions

artikel 24, stk. 2,

litra a.

72 Se

undtagelserne i FN’s

Handicapkonventions artikel 24, stk. 2, litra

e, og stk. 3.

73 Se f.eks. FN’s Børnekonvention, FN’s

standardregler om lige muligheder for

mennesker med handicap, Salamanca-

erklæringen og handlingsprogrammet for

specialundervisning.

74 Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, sagen

“Relating to certain aspects of the laws

on the use of languages in education in

Belgium” mod Belgium, 9. februar 1967, app.

nr. 1474/62; 1677/62; 1691/62; 1769/63;

1994/63; 2126/64, præmis 3-5.

75 Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol,

Çam mod Tyrkiet, afgørelse af 23.

februar 2016, app. nr. 51500/08.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

76 Se handicapbarometer.dk.

77 VIVE’s rapport ”Handicap, Beskæftigelse

og Uddannelse i 2016”, 30. maj 2017,

tilgængelig her: https://www.sfi.dk/

publikationer/handicap-beskaeftigelse-og-

uddannelse-i-2016-13306/.

78 Undersøgelsens resultater fremgår af

Danske Handicaporganisationers nyhed

”Studerende med handicap mistrives og

kvitter studiet”, 6. juli 2017, tilgængelig

her: https://www.handicap.dk/nyheder/

nyhedsarkiv/studerende-med-handicap-

mistrives-og-kvitter-studiet/.

79 Se VIVE ”Personer med handicap

hverdagsliv og levevilkår 2019”, side 37,

tilgængelig her: https://pure.sfi.dk/ws/

files/1045522/personer_med_handicap_

pdfa.pdf.

80 Se Altingets artikel ”Nye tal: massivt frafald

på erhvervsuddannelserne”, 20. marts 2018,

tilgængelig her: https://www.altinget.dk/

uddannelse/artikel/167076-nye-tal-massivt-

frafald-paa-ehvervsuddannelserne.

81 Se forslag til vedtagelse V 52 om

muligheden for, at personer med handicap

kan tage en erhvervsuddannelse, vedtaget

den 15. maj 2018.

82 Undervisningsministeriets udspil ”Fra

folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser

til fremtiden”, tilgængeligt her: https://www.

uvm.dk/publikationer/2018/180913-udspil-

--fra-folkeskole-til-faglaert-%E2%80%93-

erhvervsuddannelser-til-fremtiden-.

83 De seneste tre år er andelen af elever

i kommunale tilbud, som ikke går i

specialtilbud, men derimod er en del

af skolernes ordinære klasser, faldet en

smule, men den såkaldte inklusionsgrad

ligger stadig på cirka 95. Tallene for

inklusionsgraden er tilgængelige her:

https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/

elever/specialundervisning.

84 Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestillings rapport ”Afrapportering

af inklusionseftersynet – den samlede

afrapportering”, maj 2016, tilgængelig her:

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/

uvm/udd/folke/2016/maj/160511%20

inklusionseftersyn%2096%20procents%20

maalsaetningen%20droppes.

85 Se undersøgelsens resultater i

Autismeforeningens nyhed, 23. marts

2019, tilgængelig her: https://www.

autismeforening.dk/news/nyheder-2018/ny-

undersoegelse-flere-boern-med-autisme-

magter-ikke-skolen/.

86 Klagenævnet for specialundervisnings

årsrapport, ”Årsrapport for 2017 for

Klagenævnet for Specialundervisning”,

februar 2018, side 12, tilgængelig

på: https://ast.dk/publikationer/

arsrapport-for-2017-for-klagenaevnet-for-

specialundervisning.

87 Institut for Menneskerettigheders rapport

”Retten til uddannelse – når børn med

handicap ikke går i skole”, 2017, tilgængelig

her: https://menneskeret.dk/udgivelser/

retten-uddannelse-naar-boern-handicap-

ikke-gaar-skole.

88 Institut for Menneskerettigheders rapport

”Børn med handicap på frie grundskoler”,

2018, tilgængelig her: https://menneskeret.

dk/sites/menneskeret.dk/files/media/

dokumenter/udgivelser/rettet_aug2018_

boern_med_handicap_paa_frie_grundskoler.

pdf.

89 FN’s Handicapkomité, Concluding

observations on the initial report of

Denmark, oktober 2014, (CRPD/C/

DNK/CO/1), par. 54-55, tilgængelig

her: https://tbinternet.ohchr.org/_

layouts/treatybodyexternal/Download.

aspx?symbolno=CRPD/C/DNK/

CO/1&Lang=En.

90 FN’s Handicapkonvention art. 3(c) og 3(e).

91 Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24.

august 2017 af lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v., tilgængelig her: https://www.

retsinformation.dk/Forms/R0710.

´³

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

aspx?id=179869, og lovforslag nr. 92 af

11. november 2004 om ændring af lov

om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af

alder og handicap som kriterier i loven),

tilgængeligt her: https://www.ft.dk/

samling/20041/lovforslag/l92/index.htm.

92 EU-direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser

om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv, tilgængelig her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/

DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32000L0078&

qid=1536567618596&from=DA.

93 Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24.

august 2017 af lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v., §§ 2 og 2a, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=179869.

94 EU-direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser

om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv, betragtning nr. 17.

95 EU-Domstolens dom af 11. april 2013, Ring

og Werge, i de forenede sager C-335/11 og

C-337/11, præmis 53-56, tilgængelig her:

http://curia.europa.eu/juris/document/

document.jsf;jsessionid=9ea7d2dc30d8691

b9a99a00e4c699e17c0e0d10f8d10.e34Kaxi

Lc3qMb40Rch0SaxyPaxn0?text=&docid=13

6161&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst

&dir=&occ=first&part=1&cid=352534.

96 EU-Domstolens dom af 11. april 2013, Ring

og Werge, i de forenede sager C-335/11 og

C-337/11, præmis 53-56, tilgængelig her:

http://curia.europa.eu/juris/document/

document.jsf;jsessionid=9ea7d2dc30d8691

b9a99a00e4c699e17c0e0d10f8d10.e34Kaxi

Lc3qMb40Rch0SaxyPaxn0?text=&docid=13

6161&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst

&dir=&occ=first&part=1&cid=352534.

97 EU-direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser

om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv, betragtning nr.

20 og 21, tilgængelig her: https://eur-lex.

europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?

uri=CELEX:32000L0078&qid=1536567618

596&from=DA. Lovbekendtgørelse nr. 1001

af 24. august 2017 af lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v., § 2 a, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=179869.

98 EU, Rådets afgørelse af 26. november 2009

om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse

af De Forenede Nationers konvention om

handicappedes rettigheder (2010/48/EF),

tilgængelig her: https://eur-lex.europa.eu/

legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=OJ:JOL_

2010_023_R_0035_01&from=DA.

99 EU-Domstolens dom af 11. april 2013, Ring

og Werge, i de forenede sager C-335/11 og

C-337/11, præmis 28-47, tilgængelig her:

http://curia.europa.eu/juris/document/

document.jsf?text=&docid=136161&pageInd

ex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=fir

st&part=1&cid=334666.

100 EU-Domstolens dom af 18. marts 2014 i

sag C-363/12, præmis 84-90, tilgængelig

her: http://curia.europa.eu/juris/

document/document.jsf?text=&docid=14

9388&pageIndex=0&doclang=DA&mode

=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=377405.

EU-Domstolens dom af 22. maj 2014 i sag

C-356/12, præmis 69-70, tilgængelig her:

http://curia.europa.eu/juris/document/

document.jsf?text=&docid=152650&pageI

ndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ

=first&part=1&cid=378568.

101 EU-Domstolens dom af 18. december 2014

i sag C-354/13, præmis 64, tilgængelig

her: http://curia.europa.eu/juris/

document/document.jsf?text=&docid=160

935&pageIndex=0&doclang=DA&mode=ls

t&dir=&occ=first&part=1&cid=351941.

102 EU-Domstolens dom af 11. juni 2006 i sag

C-13/05, præmis 52 og 57, tilgængelig her:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

103

104

105

106

http://curia.europa.eu/juris/document/

document.jsf?text=&docid=56459&pageIn

dex=0&doclang=DA&mode=req&dir=&occ

=first&part=1&cid=353216.

EU-Domstolens dom af 1. december 2016 i

sag C-395/15, præmis 59, tilgængelig her:

http://curia.europa.eu/juris/document/

document.jsf?text=&docid=185743&pageI

ndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ

=first&part=1&cid=355738.

EU-Domstolens dom af 18. marts 2014 i

sag C-363/12, præmis 78-82, tilgængelig

her: http://curia.europa.eu/juris/

document/document.jsf?text=&docid=149

388&pageIndex=0&doclang=DA&mode=ls

t&dir=&occ=first&part=1&cid=361065.

EU-Domstolens dom af 11. april 2013 i

de forenede sager C-335/11 og C-337/11,

præmis 92, tilgængelig her: http://curia.

europa.eu/juris/document/document.js

f?text=&docid=136161&pageIndex=0&d

oclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&p

art=1&cid=334666. EU-Domstolens dom

af 9. marts 2017 i sag C-406/15, præmis

64 og 70, tilgængelig her: http://curia.

europa.eu/juris/document/document.js

f?text=&docid=188752&pageIndex=0&d

oclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&p

art=1&cid=362492. EU-Domstolens dom

af 18. januar 2018 i sag C-270/16, præmis

57, tilgængelig her: http://curia.europa.

eu/juris/document/document.jsf?text=

&docid=198527&pageIndex=0&doclang

=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&c

id=363004.

Lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009

om kompensation til handicappede i

erhverv m.v., § 3, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/forms/r0710.

aspx?id=125905. Bekendtgørelse nr.

817 af 26. juni 2013 om kompensation

til handicappede i erhverv m.v., §§

2-3, tilgængelig her: https://www.

retsinformation.dk/forms/r0710.

aspx?id=152559.

107 Lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19.

september 2017 om arbejdsmiljø,

§ 15, tilgængelig her: https://www.

retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=203578. Bekendtgørelse nr. 559

af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse,

se blandt andet § 8, tilgængelig her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=30092. Bekendtgørelse

nr. 96 af 13. februar 2001 om faste

arbejdssteders indretning, §§ 15, 18,

19, 47, jf. § 18, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=3555. Se også Vejledning nr. 9071

af 5. februar 2016 om faste arbejdssteders

indretning, tilgængelig her: https://

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=177406.

108 Se handicapbarometer.dk.

109 Sundhedsministeriets ”Nationale mål

for sundhedsvæsenet”, 2018, side 9 og

15, figur 9, tilgængelig her: https://www.

sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/

Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2018/

Nationale-maal-sept-2018/Nationale-

maal-sept-2018.pdf.

110 Se nærmere om definitionen af

handicapbegrebet under punkt 1.1.

111 SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd (VIVE)’s rapport ”Handicap,

beskæftigelse og uddannelse i 2016

(17:15)” af Malene Rode Larsen og Mona

Larsen, side 12 og 62-63, tilgængelig her:

https://pure.sfi.dk/ws/files/838372/1715_

Handicap_besk_ftigelse_og_

uddannelse_i_2016.pdf.

112 SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd (VIVE)’s rapport ”Handicap,

beskæftigelse og uddannelse i 2016

(17:15)” af Malene Rode Larsen og Mona

Larsen, side 12 og 71, tilgængelig her:

https://pure.sfi.dk/ws/files/838372/1715_

Handicap_besk_ftigelse_og_

uddannelse_i_2016.pdf.

¶µ

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

113 Deloittes rapport ”Evaluering af reform af

førtidspension og fleksjob: Hovedrapport”,

marts 2018, side 74, tilgængelig her:

https://star.dk/media/5870/hovedrapport-

foep-fleks-160318-final.pdf.

114 Deloittes rapport ”Evaluering af reform af

førtidspension og fleksjob: Hovedrapport”,

marts 2018, side 74, tilgængelig her:

https://star.dk/media/5870/hovedrapport-

foep-fleks-160318-final.pdf.

115 Se nærmere om definitionen af handicap i

Handicapkonventionen i afsnit 1.1.

116 Jf. FN’s Handicapkonventions artikel 3(a)

samt blandt andre artikel 17 og artikel 25.

117 FN’s Handicapkomité, General Comment

No. 2: Article 12: Equal recognition before

the law, adopted at the eleventh session,

11. april 2014, (CRPD/C/GC/1), par. 42,

tilgængelig her: https://tbinternet.

ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/

Download.aspx?symbolno=CRPD/C/

GC/1&Lang=en.

118 Se psykiatrilovens § 5 og straffelovens §

68, hvor et behandlingskriterium indgår i

vurderingen (se betænkning 1982 nr. 955

om foranstaltninger over for åndssvage

og andre svagt begavede lovovertrædere,

kapitel III, afsnit A.2 samt betænkning

1999 nr. 1372 om tidsbegrænsning af

foranstaltninger efter § 68 og § 69, kapitel

2, afsnit 3.3).

119 FN’s Højkommissær for

Menneskerettigheder, Thematic Study

by the Office of the United Nations High

Commissioner for Human Rights on

enhancing awareness and understanding

of the Convention on the Rights of

Persons with Disabilities, 26. januar

2009, dokument nr. A/HRC/10/48, par.

48, tilgængelig her: http://www.un.org/

disabilities/documents/reports/ohchr/A.

HRC.10.48AEV.pdf.

120 FN’s Handicapkomité, Consideration

of reports submitted by States parties

under article 35 of the Convention:

121

122

123

124

125

126

Concluding observations of the

Committee on the Rights of Persons

with Disabilities, Tunisia, april 2011,

dokument nr. CRPD/C/TUN/CO/1, par.

24-25, tilgængelig her: https://tbinternet.

ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/

Download.aspx?symbolno=CRPD/C/TUN/

CO/1&Lang=En.

FN’s Handicapkomité, Concluding

observations on the initial report of

Denmark, oktober 2014, dokument

nr. CRPD/C/DKN/CO/1, par. 36-37,

tilgængelig her: https://tbinternet.

ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/

Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2

fDNK%2fCO%2f1&Lang=en.

Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Stanev mod

Bulgarien, afgørelse af 17. januar 2012, app.

no. 36760/06, § 72, og Pléso mod Ungarn,

afgørelse af 2. oktober 2012, app. no.

41242/08, § 37.

Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, D.D. mod

Litauen, afgørelse af 14. februar 2012, app.

no. 13469/06, § 173, og Bures mod Tjekkiet

af 18. oktober 2012, app. no. 37679/08, §§

85 og 87.

Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, Stanev mod Bulgarien, afgørelse

af 17. januar 2012, app. no. 36760/06, §

72, og Pléso mod Ungarn, afgørelse af 2.

oktober 2012, app. no. 41242/08, § 153.

Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, Nevmerzhitsky mod Ukraine,

afgørelse af 5. april 2005, app. no.

54825/00, § 94, og Jalloh mod Tyskland,

afgørelse af 11. maj 2006, app. no.

54810/00, § 69.

Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Stanev mod

Bulgarien, afgørelse af 17. januar 2012, app.

no. 36760/06, §§ 204-205.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

127 Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, Julin mod Estland, afgørelse

af 29. maj 2012, app. no. 16563/08, §§

124-127; Tali mod Estland, afgørelse af 13.

februar 2014, app. no. 66393/10, §§ 79-

81; Bures mod Tjekkiet, afgørelse af 18.

oktober 2012, app. no. 37679/08, §§ 93-

105; og M.S. mod Kroatien (nr. 2), afgørelse

af 19. februar 2015, app. no. 75450/12, §§

98 og 103-112.

128 Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, Stanev mod Bulgarien, afgørelse

af 17. januar 2012, app. no. 36760/06,

§ 132, og Pléso mod Ungarn, afgørelse

af 2. oktober 2012, app. no. 41242/08,

§ 54. Se f.eks. også D.D. mod Litauen,

afgørelse af 14. februar 2012, app. no.

13469/06; M. mod Ukraine, afgørelse af

19. april 2012, app. no. 2452/04; H.L. mod

Storbritannien, afgørelse af 5. oktober

2004, app. no. 45508/99 og Storck mod

Tyskland, afgørelse af 16. juni 2005, app.

no. 61603/00.

129 Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, artikel 5, stk. 1, litra e.

130 Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Stanev mod

Bulgarien, afgørelse af 17. januar 2012, app.

no. 36760/06, § 146, og Hutchison Reid

mod Storbritannien, afgørelse af 2. februar

2003, app. no. 50272/99, § 52.

131 Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Winterwerp

mod Holland, afgørelse af 24. oktober

1979, app. no. 6301/73, §§ 37-39; Varbanov

mod Bulgarien, afgørelse af 5. oktober

2000, app. no. 31365/96, § 45-47, og

Stanev mod Bulgarien, afgørelse af 17.

januar 2012, app. no. 36760/06, § 145.

132 Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Pléso mod

Ungarn, afgørelse af 2. oktober 2012,

app. no. 41242/08, § 62, og Stanev mod

Bulgarien, afgørelse af 17. januar 2012, app.

no. 36760/06, § 143.

133 FN’s Konvention mod Tortur og

anden Grusom, Umenneskelig eller

Nedværdigende Behandling eller Straf,

artikel 1, 2 og 11, FN’s Konvention om

Borgerlige og Politiske Rettigheders

artikel 7 og Europarådets Konvention til

Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig

eller Vanærende Behandling eller Straf,

præambel og artikel 1.

134 Europarådet, Konvention af 4. april 1997

om menneskerettigheder og biomedicin,

kapitel 2, tilgængelig her: https://www.

retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=22903.

135 FN Torturkomité, Concluding observations

on the combined sixth and seventh

periodic reports of Denmark, 4. februar

2016, dokument nr. CAT/C/DKN/

CO/6-7, par. 40-41, tilgængelig her:

https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/

treatybodyexternal/Download.aspx?sym

bolno=CAT%2fC%2fDNK%2fCO%2f6-

7&Lang=en.

136 Europarådet, Report to the Danish

Government on the visit to Denmark

carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and

Inhuman or Degrading Treatment or

Punishment (CPT), 4. til 13. februar

2014, CPT/Inf (2014) 25, par. 125,

tilgængelig her: https://rm.coe.int/

CoERMPublicCommonSearchServices/Dis

playDCTMContent?documentId=0900001

68069570e.

137 Europarådet, Council of Europe anti-torture

Committee announces visits to eight

states in 2019, 12. april 2018, tilgængelig

her: https://www.coe.int/en/web/cpt/-/

council-of-europe-anti-torture-committee-

announces-visits-to-eight-states-in-2019.

138 FN’s Menneskerettighedskomité,

Concluding observations on the sixth

periodic report of Denmark, 15. august

2016, document nr. CCPR/C/DNK/CO/6,

para. 25-26), tilgængelig her:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

139

140

141

142

https://documents-dds-ny.un.org/

doc/UNDOC/GEN/G16/180/52/PDF/

G1618052.pdf?OpenElement.

FN’s Handicapkomité, Concluding

observations on the initial report of

Denmark, oktober 2014, dokument nr.

CRPD/C/DKN/CO/1, III Principal areas of

concern and recommendations, B. Specific

rights (art. 5-30), Liberty and security of the

person (art. 14) og Freedom from torture

or crue, inhuman or degrading treatment

or punishment (art. 15), tilgængelig her:

https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/

treatybodyexternal/Download.aspx?symbo

lno=CRPD%2fC%2fDNK%2fCO%2f1&Lan

g=en.

Regeringens udvalg om psykiatris rapport

”En moderne, åben og inkluderende

indsats for mennesker med psykiske

lidelser”, oktober 2013, side 94 og 249-

250, tilgængelig her: http://www.sum.

dk/Aktuelt/Nyheder/Psykiatri/2013/

Oktober/~/media/Filer%20-%20

Publikationer_i_pdf/2013/Rapport-

psykiatriudvalg-okt-2013/En%20

moderne%20%C3%A5ben%20og%20

inkluderende%20indsats_hovedrapport.

ashx.

Regeringens plan ”Ligeværd – nyt fokus

for indsatsen for mennesker med psykiske

lidelser: En langsigtet plan”, maj 2014, side

30 og 34, tilgængelig her: http://www.

sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/

Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2014/

Ligevaerd-psykiatriplan-maj-2014/

Psykiatri_handlingsplan-netudgave.ashx.

Lovforslag nr. L 137 af 5. februar 2015

om forslag til lov om ændring af lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien

(Fastlæggelse af mindreårige psykiatriske

patienters retsstilling, indførelse af

ny formålsbestemmelse, skærpede

kriterier for tvangsfiksering og ændring af

kriterierne i § 19 a for åbning og kontrol

af post, undersøgelser af patientstuer

og ejendele samt kropsvisitation

m.v.), tilgængeligt her: https://www.

retsinformation.dk/forms/r0710.

aspx?id=174248. Lovbekendtgørelse nr.

1160 af 29. september 2015 om anvendelse

af tvang i psykiatrien, tilgængelig her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=174248#id0bb98cae-

e2bf-4689-91f8-7dfc543860ce. Se også

psykiatrilovens §§ 4, 14-16 og 21, stk. 4-8.

143 Se Handicapbarometeret her:

https://handicapbarometer.dk/, og

Sundhedsdatastyrelsens graf med

årlige indikatorer, baseline og milepæl,

tilgængelig her: http://esundhed.dk/

sundhedsaktivitet/tip/Sider/tip05.aspx.

144 Sundhedsdatastyrelsens graf med

årlige indikatorer, baseline og milepæl,

tilgængelig her: http://esundhed.dk/

sundhedsaktivitet/tip/Sider/tip05.aspx.

145 Sundhedsdatastyrelsens graf med

årlige indikatorer, baseline og milepæl,

tilgængelig her: http://esundhed.dk/

sundhedsaktivitet/tip/Sider/tip05.aspx.

146 Dagens Medicins artikler ”Ansatte

bekymrede over fastholdelser i

Hovedstadens Psykiatri ”og ”Nej til bælter

får psykiatrien til at ty til fastholdelser”,

17. august 2018, tilgængelige her: https://

dagensmedicin.dk/ansatte-bekymrede-

over-fastholdelser-i-hovedstadens-

psykiatri/ og her: https://dagensmedicin.

dk/nej-til-baelter-faar-psykiatrien-til-at-ty-

til-fastholdelser/.

147 Mads Pedersen, ”Straf, straffrihed og

særforanstaltninger – Er straffrihed

en straf?”, Ugeskrift for Retsvæsen,

2015, U.2015B.349, og Institut for

Menneskerettigheder og Rådet for

Socialt Udsattes udredning ”Brug af

særforanstaltninger over for psykisk syge

kriminelle i et menneskeretligt perspektiv

– udredning nr. 4”, 2006, tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/files/media/

dokumenter/udgivelser/ifmr_udred_4.pdf.

¸·

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019

HANDICAP – STATUS 2019

148 Justitsministeriets Forskningskontors

rapport ”Nye foranstaltningsdomme i

2016”, november 2017, tilgængelig her:

http://www.justitsministeriet.dk/sites/

default/files/media/Arbejdsomraader/

Forskning/Forskningsrapporter/2017/

foranstaltningsdomme_2016.pdf.

Justitsministeriets Forskningskontors

rapport ”Nye foranstaltningsdomme

i 2015”, december 2016, tilgængelig

her: http://justitsministeriet.dk/sites/

default/files/media/Arbejdsomraader/

Forskning/Forskningsrapporter/2016/

foranstaltningsdomme_2015.pdf.

Justitsministeriets forskningskontors

rapport ”Udviklingen i domme til

foranstaltninger”, april 2014, tilgængelig

her: https://www.ft.dk/samling/20131/

almdel/suu/bilag/389/1364004.pdf.

149 Regeringens plan ”Vi løfter i fællesskab

– en samlet handlingsplan for psykiatrien

frem mod 2025”, september 2018,

tilgængelig her: https://sum.dk/Aktuelt/

Nyheder/Psykiatri/2018/September/~/

media/Filer%20-%20Publikationer_i_

pdf/2018/Psykiatriplan-Vi-loefter-i-

faellesskab-sept-2018/Vi-loefter-i-

faellesskab-tilgaengelig-pdf.pdf.

º¹

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 251: Henvendelse af 23/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres menneskeretlige status på handicapområdet 2019