SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love (Kontinuitet og enkle forløb for børn der adopteres uden samtykke), fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love

(Kontinuitet og enkle forløb for børn der adopteres uden samtykke)

§1

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 3. august 2018, som ændret ved § x i lov nr. x

af x 2018 [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af

barnet i sager efter forældreansvarsloven], foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af Familieretshuset. Bevilling til adoption efter

§ 9 udfærdiges dog af Ankestyrelsen.«

§ 6, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Samtykket skal i sager, der behandles af Ankestyrelsen efter § 9 afgives under personligt frem-

møde for Ankestyrelsen.«

§ 8, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Samtykket kan i sager, der behandles af Ankestyrelsen efter § 9, afgives skriftligt under person-

ligt fremmøde for Ankestyrelsen.«

§ 10

affattes således:

»§ 10.

Når Ankestyrelsen modtager meddelelse fra kommunalbestyrelsen om, at børn og unge-

udvalget efter § 68 e i lov om social service har indstillet, at et barn adopteres uden samtykke fra

forældrene, træffer Ankestyrelsen efter § 9, stk. 2-4, afgørelse om adoption af barnet, hvis betingel-

serne er opfyldt.

Stk. 2.

Tilbagekaldes et i overensstemmelse med § 8 meddelt samtykke giver Familieretshuset

meddelelse til Ankestyrelsen, der efter § 9, stk. 1, træffer afgørelse om adoption af barnet, hvis be-

tingelserne er opfyldt.«

§ 11

affattes således:

»§ 11.

Træffer Ankestyrelsen afgørelse efter § 9, selvom samtykke til adoption fra forældrene ef-

ter § 7, stk. 1, ikke foreligger, underrettes barnet, forældrene, indehaveren af forældremyndigheden,

hvis denne er en anden end forældrene, værgen og den, der søger om adoption, herom.

Stk. 2.

En afgørelse som nævnt i stk. 1 skal være skriftlig og udleveres af Ankestyrelsen til de på-

gældende personligt eller forkyndes for dem. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til

at få afgørelsen prøvet af retten og om fristen herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Inden 14 dage efter at en afgørelse som nævnt i stk. 1 er modtaget eller forkyndt, kan sagen

forlanges indbragt for retten. Ankestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, fastsætte en længe-

re frist eller inden fristens udløb forlænge denne.

Stk. 4.

Modtager Ankestyrelsen anmodning om, at afgørelsen prøves af retten, indbringer Ankesty-

relsen sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 b, medmindre bevilling er udfærdi-

get efter udløbet af fristen i stk. 3.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 25: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love (Kontinuitet og enkle forløb for børn der adopteres uden samtykke), fra børne- og socialministeren

Stk. 5.

Opretholder retten Ankestyrelsens afgørelse om, at bevilling efter § 9 skal meddeles, eller

beslutter retten, at bevilling kan meddeles, kan Ankestyrelsen ikke meddele bevilling, før ankefri-

sten er udløbet, og anke ikke er iværksat inden ankefristens udløb. Det samme gælder i forhold til

kæremål, hvis retten afviser prøvelse, jf. retsplejelovens § 475 b, stk. 4.«

§ 15

indsættes som

3. pkt.:

»Tilsvarende gælder for Ankestyrelsen i sager om adoption uden samtykke efter § 9.«

§ 15 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal under en sag om adoption uden samtykke efter § 9 beskikke en

advokat for barnet, inden sagen forelægges for børn og unge-udvalget. Kommunalbestyrelsen skal

samtidigt tilbyde forældrene og indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end

forældrene, samt barnets eventuelle plejeforældre advokatbeskikkelse. «

§ 25, nr. 4,

affattes således:

»4) om Ankestyrelsens behandling af sager om adoption uden samtykke, jf. § 9, og«.

§ 25 d

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for godkendte adoptanter, der modtager et barn i

midlertidig placering efter § 32 a.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10.

§ 29 b, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

11.

§ 29 b, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

12.

Overskriften til

kapitel 5 a

affattes således:

»Kapitel 5 a

Døgnpleje, midlertidig placering, surrogatmoderskab og straf«.

13.

Efter § 32 indsættes:

»Midlertidig placering

§ 32 a.

Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter § 10 om, at et barn skal adopteres efter § 9,

stk. 1-3, placeres barnet hos den ansøger med godkendelse som adoptant, der er udvalgt af Adopti-

onsnævnet til at adoptere barnet. Den midlertidige placering ophører, når Ankestyrelsen meddeler

bevilling til adoption efter § 1, stk. 2, eller retten afsiger dom om, at Ankestyrelsens afgørelse om

adoption ophæves, og ankefristen herfor er udløbet.

Stk. 2.

Under den midlertidige placering har ansøgeren forældremyndigheden over barnet efter § 7

a, stk. 4, i forældreansvarsloven og forsørgelsespligten over for barnet.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om midlertidig placering efter stk.

1.«

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, som ændret ved § x i

lov nr. x af x 2018 [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttel-

sen af barnet i sager efter forældreansvarsloven] og § 1 i lov nr. x af x 2018 [Mere kvalitet i pleje-

familier], foretages følgende ændringer:

§ 66 b

affattes således:

»§ 66 b.

Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt

barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Stk. 2.

Den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien som konkret egnet, jf. stk.

1, skal i forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.

Stk. 3.

Afgørelser om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt

ung kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværksplejefamilien, skal, udover godtgørel-

se for kost og logi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkost-

ninger ved at have barnet eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan dækkes som

øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en kon-

kret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 5.

En familie, der har haft et barn midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan god-

kendes som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om

adoption efter § 9 i adoptionsloven.

Stk. 6.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse og tilsyn, jf. stk.

1, om grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger

ved at have et barn eller en ung boende samt om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste

til netværksplejefamilier, jf. stk. 4.«

§ 68 c, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 68 f, stk. 1,

ændres »meddeler samtykke til« til: »træffer afgørelse om«.

§ 68 g

ophæves.

§ 68 h

ændres »§§ 68 e-68 g« til: »§§ 68 e og 68 f«.

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af

21. august 2018, som ændret ved § x i lov nr. x af x 2018 [Ændringer som følge af lov om Familie-

retshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], foretages

følgende ændringer:

§ 55, stk. 2, nr. 3,

affattes således:

»3) Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven.«

§ 55

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

I sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven deltager endvidere en adop-

tionskyndig medarbejder fra Ankestyrelsen i mødet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 56, stk. 2,

ændres »§ 55, stk. 3« til: »§ 55, stk. 4«.

§4

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af 1. december 2017, som ændret ved § x i

lov nr. x af x 2018 [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttel-

sen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], foretages følgende ændringer:

§ 7 a

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ansøgere med godkendelse

som adoptant, der adopterer et barn fra et andet land, i perioden fra barnets ankomst her til landet og

til Familieretshuset har meddelt bevilling til adoption efter § 1 i adoptionsloven.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ansøgere med godkendelse

som adoptant, der har fået et barn placeret efter § 32 a i adoptionsloven, så længe barnet er midlerti-

digt placeret.«

§ 20 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved midlertidig placering efter § 32 a i adoptionslo-

ven.«

Justitsministeriet

§5

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som ændret bl.a. ved § x i

lov nr. x af x 2018 [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttel-

sen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], foretages følgende ændringer:

§ 475 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Sagen skal indbringes for retten senest 3 uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget an-

modning om afgørelsens prøvelse af retten. Ankestyrelsen sender sagens akter til retten med oplys-

ning om den afgørelse, der forlanges prøvet, samt en kort redegørelse for de omstændigheder, der

påberåbes, og for de beviser, der kan have betydning for sagens afgørelse.«

§ 475 c, stk. 1

affattes således:

»Som parter anses Ankestyrelsen, forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er

en anden end forældrene, adoptionsansøgeren og barnet. Forældrene optræder på egen hånd, selvom

de er umyndige.

Stk. 2.

Retten beskikker en advokat for sagens parter, undtagen Ankestyrelsen, medmindre de på-

gældende selv har antaget en advokat.«

Beskæftigelsesministeriet

§6

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20. juni 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af

8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

To steder i

§ 1

indsættes efter »adoption«: », herunder midlertidig placering,«.

§ 8, stk. 3,

ændres »Familiestyrelsen« til: »Ankestyrelsen«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, der er under behandling af

Familieretshuset ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Ankestyrelsen. Dog kan Familierets-

huset beslutte at færdigbehandle en verserende sag, hvis det efter en konkret vurdering er til barnets

bedste, herunder hvis sagen er så tæt på at kunne afsluttes, at en overdragelse til Ankestyrelsen vil

medføre en urimelig forsinkelse af sagen. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anven-

delse med de ændringer, der følger af § 1, nr. 13, § 2, nr. 1, og §§ 4 og 6.

Stk. 3.

For sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, der er indbragt for retten

efter § 11 i adoptionsloven ved lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af § 25 d, stk. 3, og § 29 b, stk. 3, i adoptionsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1041 af 3. august 2018, som ændret ved § x i lov nr. x af x 2018 [Ændringer som følge

af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvars-

loven], og § 66 b, stk. 5, og § 68 h i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. au-

gust 2018, som ændret ved § x i lov nr. x af x 2018 [Ændringer som følge af lov om Familieretshu-

set og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven] og § 2 i lov nr. x

af x 2018 [Mere kvalitet i plejefamilier], forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye reg-

ler.

§8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Behandlingen af sager om adoption uden samtykke

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Barnets hjem mens sagen behandles i domstolssystemet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

En lille gruppe af meget udsatte børn i Danmark anbringes uden for hjemmet og har aldrig udsigt til at flytte

hjem til forældrene, fordi forældrene ikke kan og ikke kommer til at kunne drage omsorg for dem. For disse

børn kan det at blive adopteret af en familie, som ønsker dem, være en vej til en stabil og tryg opvækst med

lige muligheder frem for en barndom som anbragt med deraf følgende risiko for skift af anbringelsessted og

gentagne genbehandlinger af barnets sag hos kommunen. Dette gælder uanset, at der ikke kan opnås samtyk-

ke til adoptionen fra barnets forældre.

Muligheden for at rejse sager om adoption uden samtykke bruges i dag kun i meget få sager. Kommunerne

peger på, at barriererne for at rejse sager bl.a. er, at sagsforløbene er ressourcekrævende og lange, og at der

er uklarhed om, hvornår i sagsforløbet henholdsvis adoptionsloven og serviceloven finder anvendelse. Be-

handlingen af sager om adoption uden samtykke tager i dag op imod to år, fra sagen rejses, til der foreligger

en endelig afklaring. Dette skaber tvivl hos kommunerne om, hvorvidt det bedste for barnet er en anbringelse

hos en plejefamilie, som man håber, kan holde hele barndommen eller at sætte barnet i en venteposition ofte

hos en midlertidig plejefamilie under behandlingen af en sag om adoption uden samtykke.

Administrative og bureaukratiske barrierer må ikke stå i vejen for, at et barn adopteres uden samtykke, hvis

det er det bedste for barnet. Samtidigt er det en grundlæggende forudsætning, at ændringer i behandlingen af

sager om adoption uden samtykke ikke må svække retssikkerheden for hverken barnet eller de biologiske

forældre.

Med lovforslaget foreslås derfor en forenkling af behandlingen af sager om adoption uden samtykke i det

administrative system ved at samle opgaver og afgørelseskompetence hos Ankestyrelsen. Dermed nedbrin-

ges sagsbehandlingstiden, og det undgås, at sagerne skal behandles af to statslige myndigheder.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at børn, der ikke skal adopteres af deres plejefamilie, placeres mid-

lertidigt hos den kommende adoptivfamilie, allerede når Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Placeringen af

barnet i en uafklaret venteposition reduceres derved betragteligt, og tilknytningen til adoptivfamilien kan

starte væsentligt tidligere i barnets liv med deraf følgende forbedrede muligheder for en tryg og stabil op-

vækst.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Behandlingen af sager om adoption uden samtykke

2.1.1. Gældende ret

Betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke fra barnets forældre fremgår af § 9 i adoptions-

loven.

Adoption uden samtykke efter § 9, stk. 1, i adoptionsloven omhandler sager, hvor forældrene har afgivet et

samtykke til adoptionen af barnet, men under sagens behandling tilbagekalder samtykket. Såfremt betingel-

serne i § 9, stk. 1, er opfyldte, træffer Familieretshuset afgørelse om adoption uden samtykke.

I sager om adoption efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven har forældrene ikke samtykket til adoptionen. Disse

sager rejses efter § 68 e i lov om social service (serviceloven). Det fremgår heraf, at kommunen skal fore-

lægge en sag om adoption uden samtykke for børn og unge-udvalget i kommunen, hvis kommunalbestyrel-

sen vurderer, at adoptionen ikke kan gennemføres med samtykke, og det samtidigt vurderes, at betingelserne

for at gennemføre en adoption uden samtykke, herunder at det er bedst for barnet, er opfyldte. Forelæggelsen

for børn og unge-udvalget skal indeholde en række oplysninger, der er nærmere specificerede i § 68 e, stk. 2

og 3, i serviceloven, herunder en børnefaglig undersøgelse og oplysninger om barnets holdning til den på-

tænkte adoption. Kommunen skal inden forelæggelsen for børn og unge-udvalget have hørt barnets forældre

og i den forbindelse have forsøgt at indhente forældrenes samtykke til adoptionen. Ligeledes skal kommunen

have gennemført en børnesamtale med barnet, eller hvis en sådan ikke kan gennemføres under hensyn til

barnets modenhed og sagens omstændigheder på anden måde have forsøgt at belyse barnets holdning til den

påtænkte adoption.

Statsforvaltningens opgaver efter adoptionsloven foreslås med § 4 i lov nr. x af x [Ændringer som følge af

lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven] pr. 1.

april 2019 overført til Familieretshuset. Det vil pr. 1. april 2019 og dermed ved lovforslagets ikrafttrædelse

være således, at kommunen, inden sagen forelægges for børn og unge-udvalget skal rette henvendelse til

Familieretshuset med henblik på, at Familieretshuset efter § 15 a, stk. 2, i adoptionsloven beskikker en advo-

kat for barnet og tilbyder at beskikke en advokat for forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis

denne er en anden end forældrene, og for barnets eventuelle plejeforældre. Advokatbeskikkelsen gælder for

hele sagens behandling i det administrative system.

Når Familieretshuset har foretaget advokatbeskikkelserne, sagen er fuldt oplyst, og parterne er hørt, kan

kommunen forelægge sagen for det kommunale børn og unge-udvalg. Udvalget skal efter § 68 f, stk. 2, i

serviceloven give barnet, forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end for-

ældrene, barnets eventuelle plejeforældre, de beskikkede advokater og eventuelle bisiddere for parterne mu-

lighed for at udtale sig, og parterne og deres advokater har således mulighed for at deltage i børn og unge-

udvalgets møde.

Hvis børn og unge-udvalget finder, at betingelserne for en adoption uden samtykke i § 9, stk. 2-4, i adopti-

onsloven er opfyldte, afgiver børn og unge-udvalget indstilling herom til Ankestyrelsen efter § 68 f, stk. 1, i

serviceloven. Efter § 68 f, stk. 3, i serviceloven kan der kun afgives indstilling, hvis mindst fire ud af udval-

gets fem medlemmer stemmer for indstillingen. Er dommeren, der er formand for børn og unge-udvalget,

ikke enig i indstillingen, skal dommerens opfattelse fremgå af indstillingen. Indstillingen skal være skriftlig

og indeholde begrundelsen for, at børn og unge-udvalget finder, at der skal indstilles til adoption uden sam-

tykke.

Børn og unge-udvalgets indstilling afgives til Ankestyrelsen, der tager stilling til sagen efter § 68 g i service-

loven. Ankestyrelsen skal sikre, at betingelserne i § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven for, at barnet kan adopteres

uden samtykke, er opfyldte. Ankestyrelsen skal i forbindelse med sagens behandling høre parterne og deres

advokater over sagen efter bestemmelserne herom i forvaltningsloven.

Ankestyrelsen træffer på et ankemøde afgørelse om, hvorvidt styrelsen kan afgive indstilling til Familierets-

huset om, at barnet adopteres uden samtykke. Parterne og deres advokater skal efter § 21, stk. 3, i bekendtgø-

relse nr. 1839 af 22. december 2015 om forretningsorden for Ankestyrelsen, have mulighed for at udtale sig

på et møde umiddelbart forud for ankemødet.

Efter § 55 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) træffer An-

kestyrelsen afgørelsen på ankemødet ved brug af udvidet votering. Dette betyder, at der deltager to medlem-

mer samt to ankechefer. Den ene af ankecheferne er formand. Afgørelse træffes ved almindeligt flertal. Hvis

stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. Det fremgår endvidere af § 22, stk. 2 og 3, i bekendt-

gørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen, at der i ankemødet deltager en børnesagkyndig konsulent og

en adoptionskyndig medarbejder fra Ankestyrelsen uden stemmeret. Den børnesagkyndige konsulent skal

være kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri, psykologi eller pædagogik eller have en lignende relevant ud-

dannelse. Den adoptionskyndige medarbejder skal have viden om adoption og adoptionslovgivningen.

Hvis Ankestyrelsen finder, at betingelserne i § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven er opfyldte, og barnet skal adop-

teres uden samtykke, afgiver Ankestyrelsen indstilling herom til Familieretshuset. Familieretshuset skal i

forbindelse med sagens behandling høre parterne og deres advokater over sagen efter bestemmelserne herom

i forvaltningsloven. Familieretshusets Børneenhed afholder endvidere en børnesamtale med barnet med hen-

blik på at afdække barnets perspektiv og barnets holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets

modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Denne børnesamtale supplerer børnesamtalen, som kom-

munen har afholdt med barnet, inden sagen blev forelagt børn og unge-udvalget. Er barnet over 12 år skal

barnet endvidere samtykke til adoptionen, medmindre indhentelse af samtykke skønnes at være til skade for

barnet. I forbindelse med indhentelsen af samtykket skal Familieretshusets Børneenhed oplyse barnet om

betydningen af en adoption. Familieretshuset skal efter § 10, stk. 2, i adoptionsloven tage kontakt til barnets

forældre med henblik på at forsøge at opnå et samtykke til adoptionen. Hvis Familieretshuset er i tvivl om

barnets adopterbarhed, forelægger Familieretshuset sagen for Adoptionsnævnet. Hvis der er tale om en

fremmedadoption, forelægger Familieretshuset ligeledes sagen for Adoptionsnævnet med henblik på, at

Adoptionsnævnet matcher barnet med den godkendte adoptionsansøger på ventelisten til national adoption,

der skønnes bedst egnet til at adoptere det konkrete barn. Ved fremmedadoption forstås en adoption, hvor

ansøgerne adopterer et barn, som de enten ikke kender i forvejen eller har en så løs relation til, at der ikke

kan blive tale om en familieadoption.

Familieretshuset træffer efter § 10, stk. 1, i adoptionsloven afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9,

stk. 2-4, i adoptionsloven.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i adoptionsloven, at Familieretshusets afgørelse om adoption uden samtykke efter

såvel § 9, stk. 1, og § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven skal være skriftlig og udleveres til parterne personligt eller

forkyndes for dem. Det skal fremgå af afgørelsen, at parterne efter § 11, stk. 3, i adoptionsloven har ret til

inden for 14 dage efter modtagelsen eller forkyndelsen af afgørelsen at forlange sagen indbragt for retten.

Hvis der anmodes herom inden for fristen, fremgår det af § 11, stk. 4, i adoptionsloven, at Familieretshuset

indbringer sagen for retten efter bestemmelserne i kapitel 43 b i retsplejeloven. Sagen behandles af byretten

med ankemulighed til landsretten. Retten afgør ved dom efter § 475 f i retsplejeloven, om Familieretshusets

afgørelse om adoption skal opretholdes eller ophæves.

Såfremt Familieretshusets afgørelse om adoption uden samtykke opretholdes, eller Familieretshusets afgørel-

se ikke indbringes for domstolene, meddeler Familieretshuset bevilling til adoption efter § 1, stk. 1, i adopti-

onsloven.

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Muligheden for at træffe afgørelse om, at et barn skal adopteres uden samtykke, skal sikre en tryg og stabil

opvækst for nogle af de mest udsatte børn i Danmark. Uden en adoption vil disse børn se frem til en barn-

dom, hvor de er anbragt uden for hjemmet med risiko for skift af anbringelsessted, løbende genbehandlinger

af deres sag og involvering fra kommunen i mange aspekter af deres liv.

Med lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarslo-

ven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption

uden samtykke m.v.) blev betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke lempet med henblik

på at sikre, at adoption uden samtykke i helt særlige tilfælde kan give barnet en tryg opvækst ved, at barnet

bliver adopteret af en familie, der er i stand til at drage omsorg for barnet. Lovændringen trådte i kraft den 1.

oktober 2015. I perioden fra den 1. oktober 2015 til den 17. april 2018 er der meddelt bevilling til adoption

uden samtykke for fem børn efter de nye regler.

Ankestyrelsen har den 31. august 2018 offentliggjort en rapport om adoption uden samtykke, hvor Ankesty-

relsen har undersøgt kommunernes brug af og kendskab til reglerne om adoption uden samtykke og mulig-

hederne for at få råd og vejledning. Undersøgelsen viser bl.a., at kommunerne i perioden fra den 1. oktober

2015 til den 1. marts 2018 har overvejet at indstille godt 100 børn til adoption uden samtykke. Ankestyrelsen

identificerer i undersøgelsen en række barrierer for, at kommunerne anvender muligheden for at rejse en sag

om adoption uden samtykke og dermed grunde til, at kommunerne ikke anvender muligheden, uanset at det

vil være til barnets bedste at blive adopteret. En af barriererne er, at sagsforløbene er ressourcekrævende og

lange. Der peges i rapporten også på, at reglerne om beskikkelse af advokater for barnet og sagens øvrige

parter er uklare.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om adoption uden samtykke, der er rejst efter den 1. oktober

2015, og hvor der er udstedt en bevilling senest den 17. april 2018, har været lidt mere end 1 år og 3 måneder

fra børn og unge-udvalget afgav sin indstilling til adoptionsbevillingen blev meddelt. Den længste sagsbe-

handlingstid overstiger 1 år og 9 måneder. Hvis der ses isoleret på sagsbehandlingstiden i det administrative

system har Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager rejst efter den 1. oktober 2015 og be-

handlet senest den 17. april 2018 været cirka 8 uger med en længstetid på cirka 11 uger. For Statsforvaltnin-

gen er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i samme periode cirka 20 uger med en længstetid på 50 uger.

Det er ministeriets vurdering, at den lange sagsbehandlingstid kan have en afgørende negativ påvirkning på

barnets mulighed for at knytte sig til adoptivfamilien og opnå en tryg og stabil opvækst med lige muligheder.

En sagsbehandlingstid på 21,5 måneder betyder konkret forskellen på, om et spædbarn starter tilknytningen

til adoptivfamilien som tre måneder gammel eller som toårig. For de større børn er barnet endvidere bevidst

om at være sat i en uafklaret venteposition under den lange sagsbehandlingstid.

Ministeriet finder det helt afgørende, at der i sager om adoption uden samtykke er en høj grad af retssikker-

hed, idet afgørelsen for både barn, forældre og barnets eventuelle plejeforældre er af grundlæggende betyd-

ning og meget indgribende. Det er således ministeriets opfattelse, at ændringer i behandlingen af sager om

adoption uden samtykke ikke må påvirke retssikkerheden. Det er dog samtidigt ministeriets vurdering, at

behandlingen af sagerne i dag er unødigt kompliceret og behandles i unødigt mange instanser, og at dette kan

ændres uden negative konsekvenser for retssikkerheden. Der ses således ikke at være nogen grund til, at An-

kestyrelsen og Familieretshuset foretager den samme vurdering af, hvorvidt betingelserne i § 9, stk. 2-4, om

adoption uden samtykke er opfyldte.

Den dobbelte behandling af sagen hos både Ankestyrelsen og Familieretshuset forlænger sagsbehandlingsti-

den unødvendigt til skade for barnets biologiske forældre, der venter på en endelig afklaring, og barnet, der

ligeledes venter på en afklaring og på at starte tilknytningen til adoptivfamilien. Samtidigt kan den lange

sagsbehandlingstid og dobbelte sagsbehandling hos to statslige myndigheder som nævnt i Ankestyrelsens

rapport være en barriere for, at kommunen overhovedet rejser en sag om adoption uden samtykke, uanset at

en adoption ville være det bedste for barnet.

Det er på baggrund af ovenstående ministeriets opfattelse, at behandlingen af sager om adoption uden sam-

tykke bør samles i én statslig myndighed. Ministeriet finder ikke, at en sådan ændring vil påvirke retssikker-

heden for barnet eller barnets biologiske forældre negativt, fordi adgangen til at indbringe den administrative

afgørelse for domstolene videreføres uændret.

En sag om adoption uden samtykke har i mange henseender karakter af en socialretlig sag, bl.a. da det i en

væsentlig del af sagerne skal vurderes, hvorvidt der foreligger et grundlag for at anbringe barnet uden for

hjemmet uden samtykke efter serviceloven. Ankestyrelsen er klagemyndighed i en lang række socialretlige

sager efter serviceloven og retssikkerhedsloven. Samtidigt er Ankestyrelsen klageinstans for Familieretshu-

sets afgørelser efter adoptionsloven, dog undtaget afgørelser i sager om adoption uden samtykke. Ankesty-

relsen besidder således specialiserede kompetencer på både det socialretlige og det adoptionsretlige område.

Ankestyrelsen træffer endvidere afgørelse om indstilling til adoption uden samtykke på et ankemøde med

udvidet votering, hvor der udover to medlemmer deltager to ankechefer samt en børnesagkyndig konsulent

og en adoptionskyndig medarbejder. De to sidstnævnte har ikke stemmeret. Henset til det forannævnte og til

Ankestyrelsens sagsbehandlingstid finder ministeriet, at opgaven med behandling af sager om adoption uden

samtykke varetages bedst af Ankestyrelsen. Det er således ministeriets opfattelse, at afgørelseskompetencen i

sager om adoption uden samtykke med henblik på en forenkling af sagsbehandlingsprocessen og reduktion

af sagsbehandlingstiden bør flyttes fra Familieretshuset til Ankestyrelsen, og at Familieretshusets behandling

af sådanne sager bør fjernes. Under hensyn til sagernes adoptionsretlige karakter finder ministeriet samtidigt,

at dette aspekt i Ankestyrelsens behandling af sagerne bør styrkes ved, at den adoptionskyndige medarbejder

tillægges stemmeret på ankemødet.

En flytning af afgørelseskompetencen fra Familieretshuset til Ankestyrelsen vil betyde, at Ankestyrelsen skal

varetage en række sagsbehandlingsskridt, som Familieretshuset i dag er ansvarlig for. Det drejer sig særligt

om afholdelse af børnesamtale samt forelæggelse af sagen for Adoptionsnævnet i sager, hvor der er tvivl om

barnets adopterbarhed, eller hvor der skal ske matchning mellem barn og adoptant. Ministeriet finder der-

imod ikke, at der er grund til at videreføre Familieretshusets indsats for at forsøge at opnå et samtykke til

adoptionen fra barnets biologiske forældre. Dette skyldes, at kommunen allerede har forsøgt at indhente sam-

tykke, og at Statsforvaltningens forsøg meget sjældent har været succesfulde. Dertil kommer, at det efter det

oplyste tager uforholdsmæssigt lang tid at få kontakt til de biologiske forældre, hvor barnet i mellemtiden

venter. Samtidigt er det vurderingen, at opgaven med at indhente samtykke findes at ligge bedst hos kommu-

nerne, der har den tætte kontakt til og kender forældrene. Det bemærkes, at det ikke har betydning for de

biologiske forælders retsstilling om adoptionen sker med eller uden samtykke.

Der peges i Ankestyrelsens rapport om adoption uden samtykke på, at der hersker uklarhed om reglerne om

beskikkelse af advokater. Ministeriet finder, at denne uklarhed bør fjernes. Med henblik på at opnå en enkle-

re sagsbehandling og en reduktion af sagsbehandlingstiden finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at reglerne

ensrettes med bestemmelserne om beskikkelse af advokater i sager om anbringelse af et barn uden for hjem-

met uden samtykke efter serviceloven.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at afgørelseskompetencen i sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven flyttes

fra Familieretshuset til Ankestyrelsen. Familieretshuset skal herefter ikke behandle sager om adoption uden

samtykke. Ankestyrelsen overtager dermed også de til afgørelsen hørende opgaver, herunder afholdelse af

børnesamtale, meddelelse af bevilling til adoption og forelæggelse for Adoptionsnævnet i sager, hvor der er

tvivl om barnets adopterbarhed, eller hvor barnet skal matches med en adoptant. Dog foreslås det, at Anke-

styrelsen ikke skal forsøge at indhente samtykke til adoptionen, efter at kommunen forgæves har forsøgt at

indhente et sådant.

Det foreslås, at adgangen til at indbringe den administrative afgørelse for domstolene videreføres uændret.

Endelig foreslås det, at opgaven med beskikkelse af advokater i sager om adoption uden samtykke flyttes fra

Familieretshuset til kommunerne. Der opnås derved en forenkling af sagsgangen og en ensretning med reg-

lerne for beskikkelse af advokater i sager om anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke efter

serviceloven. Der foreslås ikke derudover ændringer i reglerne om beskikkelse af advokater i sager om adop-

tion uden samtykke.

2.2. Barnets hjem mens sagen behandles i domstolssystemet

2.2.1. Gældende ret

Et barn, om hvem der er rejst sag om adoption uden samtykke, vil, såfremt barnet er født, i praksis altid være

anbragt uden for hjemmet efter serviceloven. Der vil ofte være tale om en anbringelse uden samtykke efter §

58 i serviceloven. Denne anbringelse vil strække sig helt indtil, at en bevilling til adoption er udfærdiget.

Barnet vil således være anbragt hos en plejefamilie, på et opholdssted eller en døgninstitution m.v., mens en

sag om adoption uden samtykke først behandles i det administrative system og derefter, hvis sagen indbrin-

ges for retten, under domstolsbehandlingen. Barnets forhold, herunder samvær med barnets biologiske for-

ældre, vil i denne periode være reguleret af bestemmelserne i serviceloven.

Ved ændringen af adoptionsloven i 2015 blev det lagt til grund, at barnet kan flytte ind hos den kommende

adoptivfamilie, når der er truffet en endelig afgørelse om adoption uden samtykke i det administrative sy-

stem, uanset at afgørelsen indbringes for domstolene. Barnet vil dermed kunne bo hos den kommende adop-

tivfamilie under sagens behandling i domstolssystemet ved, at barnet anbringes efter serviceloven hos fami-

lien. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af

adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke m.v.), jf. Folketingstidende 2014-

15 (1. samling), A, L 121 som fremsat, side 16).

Ankestyrelsen har ved principafgørelse 16-17 af 31. marts 2017 truffet afgørelse om, at det forhold, at der er

truffet endelig administrativ afgørelse om, at barnet skal adopteres uden samtykke, ikke i sig selv kan be-

grunde en ændring af anbringelsessted. Der kan således alene ske en ændring af anbringelsesstedet, hvis

barnets behov udvikler sig, således at det hidtidige anbringelsessted ikke kan opfylde barnets behov. Med lov

nr. x om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og

unge og ligningsloven af x 2018 [Mere kvalitet i plejefamilier] blev muligheden for konkret at godkende

plejefamilier til at have et bestemt barn i pleje afskaffet. En flytning af barnet til den kommende adoptivfa-

milie, såfremt der er grundlag for at ændre barnets anbringelsessted, vil således være betinget af, at adoptiv-

familien udover at være godkendt som adoptanter er godkendt som plejefamilie af socialtilsynet.

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Ankestyrelsens principafgørelse 16-17 og afskaffelsen af muligheden for konkret at godkende plejefamilier

til at have et bestemt barn i pleje medfører, at barnet i praksis i alle tilfælde, hvor det ikke er barnets plejefa-

milie, der ansøger om at adoptere barnet, vil være placeret hos en midlertidig plejefamilie eller på et op-

holdssted under sagens behandling.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om adoption uden samtykke, der er rejst efter den 1. oktober

2015, og hvor der er udstedt en bevilling senest den 17. april 2018, har været cirka 1 år og 3 måneder fra

børn og unge-udvalget afgav sin indstilling til meddelelse af adoptionsbevilling. Den længste sagsbehand-

lingstid overstiger 1 år og 9 måneder. Hvis der ses isoleret på sagsbehandlingstiden i domstolssystemet har

byrettens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager rejst efter den 1. oktober 2015 og behandlet senest den

17. april 2018 været cirka 4�½ måned med en længstetid på 6�½ måned. For landsretten er den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid i samme periode lidt over 7 måneder med en længstetid på næsten 1 år.

I Ankestyrelsens rapport om adoption uden samtykke, der er omtalt ovenfor i punkt 2.1.2., peges der på, at

en af grundene til, at kommunerne ikke vælger at anvende muligheden for at rejse en sag om adoption uden

samtykke, uanset at dette ville være bedst for det konkrete barn, er det lange og komplicerede sagsforløb,

hvor barnet er sat i en venteposition imens. Kommunerne kan således være fagligt i tvivl om, hvorvidt den

bedste løsning for barnet er et flere år langt forløb med henblik på adoption uden samtykke, hvor barnet un-

der sagens behandling er anbragt midlertidigt hos en plejefamilie, eller at barnet anbringes efter serviceloven

med henblik på at være hos plejefamilien i en længere årrække. Ankestyrelsen peger endvidere i rapporten

på, at det er en barriere, at der er uklarhed om, hvornår i forløbet henholdsvis serviceloven og adoptionsloven

finder anvendelse. Kommunerne er således bl.a. i tvivl om, hvornår barnet kan flyttes fra den midlertidige

plejefamilie til den kommende adoptivfamilie.

Det er ministeriets opfattelse, at ovennævnte barrierer bør fjernes, og at intentionerne i lovændringen fra

2015 bør gennemføres med henblik på at skabe stabilitet og kontinuitet i barnets opvækst. Ministeriet finder,

at dette bør sikres ved, at barnet flyttes til den kommende adoptivfamilie, når Ankestyrelsen har truffet ende-

lig administrativ afgørelse om, at barnet skal adopteres uden samtykke. Dette skal ses i tæt sammenhæng

med, at alle domme, hvor behandlingen i domstolssystemet er afsluttet, i perioden siden lovændringen i 2015

har opretholdt den administrative afgørelse om, at barnet skal adopteres uden samtykke. Henset til at Anke-

styrelsen i 25 % af sagerne om adoption uden samtykke i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 17. april

2018 har truffet afgørelse om afvisning eller hjemvisning af den af børn og unge-udvalget forelagte sag om

adoption uden samtykke, finder ministeriet derimod ikke, at barnet bør placeres i den kommende adoptivfa-

milie, førend Ankestyrelsen har truffet afgørelse.

Ministeriet finder, at der henset til, at der er tale om barnets kommende adoptivfamilie, bør etableres en sær-

skilt hjemmel til den midlertidige placering i adoptionsloven, således at der ikke er tale om en anbringelse

efter serviceloven, men derimod en forløber for adoptionen. Ministeriet finder bl.a. under hensyn til sagsbe-

handlingstiden i domstolssystemet, at den kommende adoptivfamilie under den midlertidige placering bør

have forældremyndigheden over barnet, således at de kan etablere et almindeligt familieliv med f.eks. ud-

landsferier, og hvor de kommende adoptivforældre kan træffe de for barnet nødvendige beslutninger om bl.a.

daginstitution og skole.

Der vil være en usikkerhed for den kommende adoptivfamilie og for barnet forbundet med den midlertidige

placering, da der endnu ikke er truffet endelig afgørelse i domstolssystemet. Da domstolsbehandlingen ikke i

sager rejst efter lovændringen i 2015 er endt med ophævelse af den administrative afgørelse om adoption

uden samtykke, er det dog ministeriets opfattelse, at denne usikkerhed opvejes af muligheden for, at barnet

kan knytte bånd til adoptivfamilien og få en tryg og stabil hverdag hos en familie, som ønsker barnet. For så

vidt angår barnet, er det endvidere af betydning, at barnet, såfremt barnet ikke er hos den kommende adop-

tivfamilie, vil være anbragt hos en midlertidig plejefamilie eller på et anbringelsessted under sagens behand-

ling for domstolene. Såfremt domstolene ophæver den administrative afgørelse om adoption uden samtykke

skal den midlertidige placering ophøre, men ministeriet finder, at det bør være muligt, at barnet forbliver hos

familien i en anbringelse efter serviceloven, hvor familien er netværksplejefamilie.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at barnet i sager om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 1-3, dvs. i sager, hvor barnet ikke

adopteres af sin plejefamilie, placeres hos den kommende adoptivfamilie, når Ankestyrelsen har truffet afgø-

relse om, at barnet bortadopteres uden samtykke. Den midlertidige placering foreslås hjemlet i adoptionslo-

ven, hvorved barnets anbringelse efter serviceloven og dermed anvendelsen af servicelovens regler ophører,

når barnet placeres hos adoptivfamilien.

Den midlertidige placering medfører ikke et familieskifte, men det foreslås, at den kommende adoptivfamilie

under den midlertidige placering har forældremyndigheden over barnet, og at familien har ret til fravær efter

barselsloven i forbindelse med modtagelsen af barnet på samme vilkår, som hvis der var tale om en adoption.

Det foreslås videre, at den midlertidige placering ophører, når der er truffet endelig afgørelse i domstolssy-

stemet. Såfremt den administrative afgørelse opretholdes, hvad der erfaringsmæssigt vil være tilfældet i stort

set alle sager, vil den midlertidige placering blive afløst af adoptionen af barnet, hvorved barnets familieskif-

te gennemføres. Hvis den administrative afgørelse ophæves, foreslås det med henblik på at sikre stabilitet og

kontinuitet i barnets liv, at barnet kan forblive hos familien i en anbringelse efter serviceloven, hvor familien

godkendes som netværksplejefamilie.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om flytning af afgørelseskompetencen i sager om adoption uden samtykke fra Familieretshuset til

Ankestyrelsen, hvorved Familieretshuset ikke længere skal behandle sager om adoption uden samtykke, vil

medføre kortere sagsbehandlingstid samt en enklere og lettere proces for den kommune, der rejser en sag om

adoption uden samtykke. Forslaget medfører en samlet besparelse i Familieretshuset på estimeret 1,3 mio. kr.

(2019-pl) årligt.

Ankestyrelsen vil som følge af flytningen skulle varetage en række opgaver, der efter gældende ret, som

ændret ved § 4 i lov nr. x af x [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyt-

telsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], varetages af Familieretshuset, herunder afholdelse af

børnesamtale, forelæggelse for Adoptionsnævnet og udarbejdelse af bevilling til adoption. Det vil endvidere

være Ankestyrelsen, der er part i sagen, hvis Ankestyrelsens afgørelse indbringes for domstolene. Som følge

heraf overføres der en bevilling på 0,2 mio. kr. (2019-pl) til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

For så vidt angår forslaget om flytning af opgaven med beskikkelse af advokater for parterne i en sag om

adoption uden samtykke, vil dette være en forenkling af processen for den kommune, der rejser en sag om

adoption uden samtykke, idet kommunen efter forslaget selv kan beskikke en advokat, i lighed med hvad der

gælder i sager om anbringelse uden samtykke efter serviceloven, og dermed ikke skal sende en anmodning til

Familieretshuset og afvente Familieretshusets beskikkelse af advokaten. Det bemærkes, at i sager, hvor

kommunen først har rejst en sag om anbringelse af barnet uden samtykke, vil kommunen allerede have be-

skikket en advokat for parterne. Den kommunale omkostning hertil skønnes at være 0,7 mio. kr. (2019-pl)

årligt. . Med forslaget etableres en mulighed for, at barnet kan placeres midlertidigt hos den kommende

adoptivfamilie under sagens behandling for domstolene. Dette skønnes at medføre en besparelse for kommu-

nerne på 1,6 mio. kr. (2019-pl) årligt. De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne fastlægges

efter DUT-forhandlinger med de kommunale parter.

Forslaget om at sidestille midlertidig placering efter § 32 a i adoptionsloven af barnet hos den kommende

adoptivfamilie med adoption efter reglerne i barselsloven vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser,

da forslaget betyder, at retten til fravær og barselsdagpenge efter barselsloven vil blive givet til de kommen-

de adoptivforældre på et tidligere tidspunkt end efter de gældende regler, hvor retten først indtræder, når

adoptionen er bevilget. Lovforslaget medfører derved hverken en forlængelse af retten til barselsdagpenge

eller en udvidelse af målgruppen, men blot en fremrykning af tildelingstidspunktet.

Lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører en administrativ lettelse for borgere, der er involverede i sager om adoption uden

samtykke, dvs. typisk barnet, barnets forældre, plejeforældre og adoptanterne, idet sagsbehandlingen i det

administrative system begrænses fra tre til to instanser ved den foreslåede flytning af afgørelseskompetencen

til Ankestyrelsen. Der forventes samtidigt en reduktion af sagsbehandlingstiden i det administrative system

for sager om adoption uden samtykke.

Den foreslåede forenkling påvirker ikke retssikkerheden for borgerne, idet Ankestyrelsen har de nødvendige

socialretlige og adoptionsfaglige kompetencer til at træffe afgørelser om adoption uden samtykke, og der vil

være uændret adgang til at indbringe den administrative afgørelse for domstolene.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Adoption

& Samfund, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Akademiker-

nes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension

(ATP), Business Danmark, Byretterne, Børn og Familier, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Bør-

nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri (DI), Dansk

Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Handicap-

organisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,

Det Etiske Råd, Det Faglige Hus, Det grønlandske Departement for Sociale Anliggender og Justitsvæsenet,

DIA

–

Danish International Adoption, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes

Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Familieplejen i Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA), FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske

Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen

af DJØF’ere i

Statsforvaltningen, Frie

Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Koreaklubben, Københavns Universitet

(Det Juridiske Fakultet), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderå-

det, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsorganisationen af Sociale Tilbud (LOS), Landsfor-

eningen BOPAM, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes Lands-

forening, Producentforeningen, Red Barnet Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grøn-

land, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsfor-

valtningen, Sundhedskartellet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TABUKA, Tænketanken Adoption,

Udbetaling Danmark, Unicef Danmark, Vestre Landsret, VISO og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

1,3 mio. kr. årligt i staten

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

0,2 mio. kr. årligt for staten

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

1,6 mio. kr. årligt for kommuner-

Ingen

Behandlingen i det administrative

system af sager om adoption uden

samtykke forenkles, og sagsbe-

handlingstiden forkortes ved flyt-

ning af afgørelseskompetencen til

Ankestyrelsen.

Ingen

0,7 mio. kr. årligt for kommuner-

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

[Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering]/[Går videre end

minimumskrav i EU-regulering]

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i adoptionsloven som ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. x af x [Ændringer som følge

af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], at

adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af Familieretshuset.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, i adoptionsloven affattes således, at det fremgår, at adoption meddeles ved bevil-

ling, der udfærdiges af Familieretshuset. Det foreslås videre, at bevilling til adoption efter § 9 udfærdiges af

Ankestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i

adoptionsloven er Ankestyrelsen, der behandler og træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i

adoptionsloven. Såfremt Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke indbringes for retten efter den

i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede § 11 i adoptionsloven er det Ankestyrelsen, der er part i sagen, jf. den i

lovforslagets § 5, nr. 2, foreslåede § 475 c, stk. 1, i retsplejeloven.

Det er således efter forslaget Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i

adoptionsloven, og som er part i en eventuel retssag, hvis afgørelsen indbringes for domstolene. På baggrund

heraf findes det hensigtsmæssigt, at bevilling til adoption ligeledes udfærdiges af Ankestyrelsen i disse sager.

Den foreslåede bestemmelse medfører ingen ændringer, for så vidt angår bevilling til adoption efter andre

bestemmelser end § 9 i adoptionsloven. Disse vil således i overensstemmelse med lov nr. x af x [[Ændringer

som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældrean-

svarsloven] fortsat blive udfærdiget af Familieretshuset.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6, stk. 1, i adoptionsloven, at et barn, der er fyldt 12 år, skal give samtykke til adoptionen,

medmindre indhentelse af samtykke skønnes at være til skade for barnet. Det følger videre af § 6, stk. 2, at

barnet skal afgive samtykket under personligt fremmøde for Familieretshuset eller for en anden myndighed

eller institution, der er godkendt i medfør af § 8, stk. 1, i adoptionsloven. Der skal afholdes en samtale med

barnet om adoptionens betydning, inden barnet afgiver samtykket.

Det foreslås, at det indsættes i § 6, stk. 2, at hvis der er tale om en adoption uden samtykke efter § 9 i adopti-

onsloven, skal barnet afgive sit samtykke under personligt fremmøde for Ankestyrelsen.

Med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adoptionsloven er det Ankestyrelsen, der behandler og

træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven. Det er endvidere med den i lov-

forslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 1, stk. 1, i adoptionsloven Ankestyrelsen, der udfærdiger bevilling til adop-

tion i sager om adoption uden samtykke. Det findes på baggrund heraf mest hensigtsmæssigt, at barnet afgi-

ver sit samtykke for Ankestyrelsen.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændringer i bestemmelserne om barnets afgivelse af samtykke, ud-

over hvilken myndighed det skal afgives for i sager om adoption uden samtykke.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 7, stk. 1, i adoptionsloven, at adoption af en person, som er under 18 år, kræver samtykke

fra forældrene. Efter § 8, stk. 1, i adoptionsloven skal samtykke efter § 7 afgives skriftligt under personligt

fremmøde for Familieretshuset eller for anden myndighed eller institution, som er godkendt dertil af børne-

og socialministeren. Kravet om personligt fremmøde gælder dog ikke den forælder, der afgiver samtykke til

vedkommendes ægtefælle eller samlevers stedbarnsadoption.

Det foreslås, at det indsættes i § 8, stk. 1, som

3. pkt.,

at hvis der er tale om, at en forælder ønsker at afgive

samtykke til adoptionen i en sag om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, der behandles af

Ankestyrelsen, kan samtykket afgives skriftligt under personligt fremmøde for Ankestyrelsen.

Med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adoptionsloven er det Ankestyrelsen, der behandler og

træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven. Det findes på baggrund heraf mest

hensigtsmæssigt, at såfremt en forælder under Ankestyrelsens behandling af en sag om adoption uden sam-

tykke beslutter at afgive samtykke, kan dette afgives over for Ankestyrelsen. Muligheden vil kunne være

relevant i de tilfælde, hvor ingen af forældrene har afgivet samtykke, når Ankestyrelsen modtager sagen,

men en af forældrene ønsker at samtykke under Ankestyrelsens behandling af sagen. I disse tilfælde skal

sagen fortsat behandles af Ankestyrelsen som en sag om adoption uden samtykke, og det findes derfor ikke

hensigtsmæssigt, at forælderen skal afgive samtykket over for en anden statslig myndighed

–

Familieretshu-

set. I sager, hvor begge forældre ønsker at afgive samtykke under sagens behandling i Ankestyrelsen, vil det

derimod som klart udgangspunkt være hensigtsmæssigt, at forældrene afgiver samtykket over for Familie-

retshuset, idet sagen herefter vil skulle behandles af Familieretshuset som en sag om frivillig bortadoption.

Det vil være Ankestyrelsen, der beslutter, om samtykket kan afgives over for Ankestyrelsen eller skal afgives

over for Familieretshuset. I Ankestyrelsens vurdering heraf skal indgå sagens videre forløb, forælderens be-

hov for vejledning og hensynet til barnet, herunder om forælderen på et oplyst grundlag ønsker at afgive

samtykket, men ikke ønsker at skulle have kontakt til endnu en myndighed. For så vidt angår sidstnævnte

situation bemærkes det dog, at det konkret vil kunne aftales, at en medarbejder fra Familieretshuset deltager i

mødet hos Ankestyrelsen med henblik på at vejlede forælderen, og at forælderen kan afgive samtykket over

for Familieretshuset.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændringer i bestemmelserne om afgivelse af samtykke, udover at

samtykket også kan afgives over for Ankestyrelsen i sager efter § 9 i adoptionsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 4

Afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven træffes af Familieretshuset. Efter § 9, stk. 1,

i adoptionsloven kan der ske adoption uden samtykke, hvis forældrene har givet samtykke til adoptionen,

men senere har tilbagekaldt samtykket, og tilbagekaldelsen under særlig hensyntagen til barnets bedste ikke

er rimeligt begrundet.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven omhandler adoption uden samtykke i sager, hvor forældrene

ikke har afgivet samtykke. I disse sager træffer Familieretshuset afgørelse efter indstilling fra Ankestyrelsen,

jf. § 10, stk. 1, i adoptionsloven, som ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. x af x [Ændringer som følge af lov om

Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven].

Det foreslås for det første, at bestemmelsen i

§ 10, stk. 1,

i adoptionsloven affattes således, at det fremgår, at

Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2-4, hvis betingelserne herfor er

opfyldt. Det foreslås videre, at afgørelsen træffes efter, at Ankestyrelsen har modtaget meddelelse fra kom-

munalbestyrelsen om, at børn og unge-udvalget efter § 68 e i serviceloven har indstillet, at barnet adopteres

uden samtykke.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i

§ 10, stk. 2,

i adoptionsloven affattes således, at den hidtil gælden-

de bestemmelse om forsøg på indhentelse af samtykke fra forældrene udgår, og bestemmelsen i stedet regu-

lerer, at afgørelse i sager om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 1, træffes af Ankestyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, foreslås afgørelseskompetencen i sager om adoption uden

samtykke flyttet fra Familieretshuset til Ankestyrelsen. Samtidigt foreslås det, at Ankestyrelsen træffer afgø-

relsen, når der modtages meddelelse om børn og unge-udvalgets indstilling, dvs. uden at sagen behandles af

andre administrative myndigheder. Med flytningen af afgørelseskompetencen overtager Ankestyrelsen opga-

ver fra Familieretshuset, der knytter sig til afgørelsen om adoption uden samtykke, herunder sagsforberedel-

se, partshøring, gennemførelse af børnesamtale, forelæggelse af spørgsmål om barnets adopterbarhed for

Adoptionsnævnet i tvivlstilfælde og forelæggelse for Adoptionsnævnet til matchning mellem barn og adop-

tant i sager, hvor der er tale om fremmedadoption. Det bemærkes dog i den forbindelse, at Ankestyrelsen i

dag udfører en række af disse opgaver, herunder særligt sagsforberedelse og partshøring som led i, at Anke-

styrelsen afgiver indstilling til Familieretshuset om at træffe afgørelse om adoption uden samtykke.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 10, stk. 2, foreslås for det første en ændring af afgørelses-

kompetencen i sager efter § 9, stk. 1, fra Familieretshuset til Ankestyrelsen. Med den foreslåede bestemmelse

i § 10, stk. 1, flyttes afgørelseskompetencen i sager om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2-4, til Anke-

styrelsen, der træffer afgørelse efter indstilling fra børn og unge-udvalget. Afgørelse om adoption uden sam-

tykke efter § 9, stk. 1, træffes derimod ikke efter indstilling fra børn og unge-udvalget, idet sagen vil være

startet hos Familieretshuset som en sag om adoption med forældrenes samtykke, men hvor en eller begge

forældre under sagens behandling tilbagekalder samtykket. Med den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2,

vil også afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 1, blive truffet af Ankestyrelsen. Familieretshu-

set vil dermed, når en forælder tilbagekalder sit samtykke i en adoptionssag, skulle oversende sagen til videre

behandling og afgørelse hos Ankestyrelsen. Det vil endvidere være Ankestyrelsen, der er part, såfremt sagen

indbringes for domstolene efter den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede § 11 i adoptionsloven, jf. den i lov-

forslagets § 5, nr. 2, foreslåede § 475 c, stk. 1, i retsplejeloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 5, nr.

Med den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, foreslås for det andet en afskaffelse af kravet om, at der, in-

den der træffes afgørelse om adoption uden samtykke, skal søges indhentet et samtykke fra forældrene i sa-

ger om adoption uden samtykke. Den foreslåede ændring berører ikke forpligtelsen efter forvaltningsloven til

at høre forældrene som parter i sagen og yde vejledning til forældrene, eller forældrenes ret til at få beskikket

en advokat efter § 15 a, stk. 2, i adoptionsloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 7. I lighed med

efter gældende ret skal kommunen, inden der rejses sag om adoption uden samtykke, søge at indhente sam-

tykke fra forældrene og vejlede dem om retsvirkningerne ved en adoption. Ankestyrelsen kan i forbindelse

med sin vejledning og partshøring ligeledes søge at indhente samtykke fra forældrene, men manglende svar

fra forældrene herom vil ikke forhindre Ankestyrelsen i at træffe afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, hvorved afgørelseskompetencen i sager om adoption uden sam-

tykke efter § 9, stk. 2-4, flyttes, er begrundet i behovet for en enklere og hurtigere sagsbehandling, således at

kommunerne ikke ser bort fra muligheden for at indstille børn til adoption uden samtykke grundet en unød-

vendigt bureaukratisk sagsbehandlingsproces, og således at både barnet og de biologiske forældre hurtigere

kan få en endelig afklaring. Der er endvidere ikke faglige eller retssikkerhedsmæssige hensyn, der tilsiger, at

sagen bør behandles af to statslige administrative myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, hvorved afgørelseskompetencen i sager om adoption uden sam-

tykke efter § 9, stk. 1, flyttes, er begrundet i, at afgørelseskompetencen i alle sager om adoption uden sam-

tykke bør være samlet hos én myndighed. I modsætning til sager om adoption uden samtykke efter § 9, stk.

2-4, træffes afgørelse i sager efter § 9, stk. 1, ikke efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, men som kon-

sekvens af at en eller begge forældre tilbagekalder deres samtykke til adoptionen under sagens behandling i

Familieretshuset. Under hensyn til at samle afgørelseskompetencen i alle sager om adoption uden samtykke

og dermed også sikre at kun én statslig myndighed er part i sager om adoption uden samtykke, der behandles

af domstolene, findes det mest hensigtsmæssigt, at Ankestyrelsen ligeledes træffer afgørelse i sager om

adoption uden samtykke efter § 9, stk. 1, uanset, at dette medfører, at sager efter § 9, stk. 1, vil skulle over-

sendes fra Familieretshuset til Ankestyrelsen, når et samtykke tilbagekaldes.

For så vidt angår ophævelsen af kravet om, at der skal søges indhentet et samtykke fra forældrene af den

myndighed, der træffer afgørelse, er dette forslag begrundet i, at der er tale om et unødvendigt sagsskridt, der

forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt og dermed udskyder afklaringen for barnet. Der lægges i denne

vurdering for det første vægt på, at det erfaringsmæssigt kan tage meget lang tid at komme i kontakt med

forældrene, som i høj grad er socialt udsatte og ofte viger tilbage fra kontakt med offentlige myndigheder.

Der lægges for det andet vægt på, at spørgsmålet om, hvorvidt der gives samtykke til adoptionen, ikke har

betydning for retsstillingen for hverken barnet eller forældrene efter adoptionen. Endelig lægges der afgø-

rende vægt på, at forældrene har modtaget vejledning, og at der er søgt samtykke fra forældrene i forbindelse

med kommunens behandling af sagen. Det findes, at kontakten til forældrene og herunder vejledning med

hensyn til at afgive samtykke varetages bedst af den kommunale sagsbehandler, som er tæt på forældrene og

kender deres situation i øvrigt. Endelig lægges der vægt på, at de biologiske forældre tilbydes at få beskikket

en advokat.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 5

§ 11 i adoptionsloven, som ændret ved § 4, nr. 1 og 2, i lov nr. x af x [Ændringer som følge af lov om Fami-

lieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], vedrører det til-

fælde, hvor Familieretshuset træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven. Det

fremgår således af § 11, stk. 1, i adoptionsloven, at hvis Familieretshuset træffer afgørelse om adoption uden

samtykke efter § 9 i adoptionsloven, skal barnet, forældrene, eventuelt andre forældremyndighedsindehavere,

en eventuel værge, og den der søger om adoption, underrettes om afgørelsen. Efter § 11, stk. 2, skal afgørel-

sen være skriftlig og udleveres personligt til de i stk. 1 nævnte personer eller forkyndes for dem. Afgørelsen

skal indeholde oplysninger om mulighederne for at indbringe afgørelsen for retten og fristen herfor. Indbrin-

gelse for retten sker efter § 11, stk. 3. Det fremgår af denne bestemmelse, at en part inden 14 dage efter, at

afgørelsen er udleveret eller forkyndt for den pågældende, kan forlange den indbragt for retten. Familierets-

huset kan, hvis der foreligger særlige grunde, fastsætte en længere frist eller inden fristens udløb forlænge

den. Efter § 11, stk. 4, indbringer Familieretshuset afgørelsen for retten, når der modtages en anmodning

herom. Indbringelse sker efter reglerne i kapitel 43 b i retsplejeloven. Hvis retten træffer afgørelse om, at

barnet skal adopteres uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, kan Familieretshuset efter § 11, stk. 5, i

adoptionsloven først meddele bevilling til adoption, når ankefristen er udløbet, og dommen ikke er anket.

Det samme gælder efter § 11, stk. 5, 2. pkt., for kæremål, hvis retten afviser prøvelse efter § 475 b, stk. 4, i

retsplejeloven.

Det foreslås, at § 11 i adoptionsloven affattes således, at det fremgår af § 11, stk. 1, at hvis Ankestyrelsen

træffer afgørelse efter § 9, selvom samtykke til adoption fra forældrene efter § 7, stk. 1, ikke foreligger, un-

derrettes barnet, forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end forældrene,

værgen og den, der søger om adoption herom. Det foreslås videre, at det af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at

afgørelse om adoption uden samtykke efter bestemmelsens stk. 1 skal være skriftlig og udleveres af Ankesty-

relsen til de i stk. 1 nævnte personer personligt eller forkyndes for dem. Ankestyrelsens afgørelse skal inde-

holde oplysning om adgangen til at få afgørelsen prøvet af retten og om fristen herfor efter bestemmelsens

stk. 3. Det foreslås således i stk. 3, at sagen, inden 14 dage efter afgørelsen er modtaget eller forkyndt, kan

forlanges indbragt for retten. Det foreslås videre, at Ankestyrelsen, når særlige grunde taler derfor, kan fa st-

sætte en længere frist eller inden fristens udløb forlænge fristen.

Det foreslås videre i stk. 4, at hvis Ankestyrelsen modtager anmodning om, at afgørelsen prøves af retten,

indbringer Ankestyrelsen sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 b, medmindre bevilling

er udstedt efter udløbet af den i stk. 3 foreslåede frist.

Endelig foreslås, at det i stk. 5 fastsættes, at hvis retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse om, at der med-

deles bevilling til adoption efter § 9, eller at bevilling kan meddeles, kan Ankestyrelsen ikke meddele bevil-

ling, før ankefristen er udløbet, og anke ikke er iværksat inden ankefristens udløb. Det samme gælder i for-

hold til kæremål, hvis retten afviser prøvelse efter § 475 b, stk. 4, i retsplejeloven.

Den foreslåede nyaffattelse af § 11 i adoptionsloven medfører alene ændring af, at forpligtelserne efter be-

stemmelsen påhviler Ankestyrelsen i stedet for Familieretshuset.

Med de foreslåede ændringer vil det således være Ankestyrelsen, der udfører opgaverne efter § 11 i adopti-

onsloven, herunder meddeler parterne, at der er truffet afgørelse om adoption uden samtykke, kan forlænge

fristen for at indbringe afgørelsen og indbringer afgørelsen for retten.

Den foreslåede nyaffattelse medfører ikke i øvrigt ændringer af § 11.

De foreslåede ændringer fra Familieretshuset til Ankestyrelsen er begrundet i, at det med den i lovforslagets

§ 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adoptionsloven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden

samtykke efter § 9 i adoptionsloven, og at det med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 1, stk. 1, i adop-

tionsloven er Ankestyrelsen, der udsteder bevilling til adoption uden samtykke.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 6

Det fremgår af § 15 i adoptionsloven, at adoption ikke kan meddeles, hvis nogen, der skal afgive samtykke

til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt

arbejdsfortjeneste. Det fremgår endvidere af § 15, 2. pkt., som ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. x af x [Ændrin-

ger som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældrean-

svarsloven], at Familieretshuset kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene, alle oplysninger til

brug for afklaringen af, om der er ydet eller modtaget vederlag m.v. som nævnt i 1. pkt.

Det foreslås, at der som § 15, 3. pkt., indsættes en bestemmelse om, at bestemmelsen i § 15, 2. pkt., tilsva-

rende gælder for Ankestyrelsen i sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven.

Med den foreslåede bestemmelse gives Ankestyrelsen på samme måde som Familieretshuset mulighed for

efter § 15, 2. pkt., at afkræve enhver, der har kendskab til forholdene, alle oplysninger til brug for afklarin-

gen af, om der er ydet eller modtaget vederlag m.v. som nævnt i § 15, 1. pkt.

Den foreslåede udvidelse af muligheden for at afkræve oplysninger efter § 15, 2. pkt., til også at omfatte

Ankestyrelsen er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adoptionsloven fore-

slås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, og at det med

den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 1, stk. 1, i adoptionsloven foreslås, at det er Ankestyrelsen, der

udsteder bevilling til adoption uden samtykke. Ankestyrelsen har således kompetence i sager om adoption

uden samtykke, men da en sag, hvor der foreligger samtykke fra den ene forælder, men ikke fra den anden,

behandles som en sag om adoption uden samtykke, findes det, at også Ankestyrelsen bør kunne indhente

oplysninger efter § 15, 2. pkt., om vederlag m.v. som nævnt i § 15, 1. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 7

Det fremgår af § 15 a, stk. 2, 1. pkt., i adoptionsloven, som ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. x af x [Ændringer

som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældrean-

svarsloven], at Familieretshuset under en sag om adoption uden samtykke efter § 9 skal beskikke en advokat

for barnet. Det fremgår videre af § 15 a, stk. 2, 2. pkt., at Familieretshuset samtidigt skal tilbyde at beskikke

en advokat for forældrene, forældremyndighedsindehavere, som er andre end forældrene, samt barnets even-

tuelle plejeforældre.

Det foreslås, at § 15 a, stk. 2, affattes således, at det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen under

en sag om adoption uden samtykke efter § 9 skal beskikke en advokat for barnet, inden sagen forelægges for

børn og unge-udvalget. Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen samtidigt skal tilbyde forældrene og

indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end forældrene, samt barnets eventuelle pleje-

forældre advokatbeskikkelse.

Med den foreslåede nyaffattelse flyttes opgaven med beskikkelse af advokat for barnet samt tilbud om at

beskikke advokat for sagens øvrige parter fra Familieretshuset til kommunalbestyrelsen. Det foreslås endvi-

dere, at beskikkelse skal ske, inden sagen forelægges for børn og unge-udvalget. Dette er i overensstemmelse

med gældende praksis.

Den foreslåede nyaffattelse medfører ikke i øvrigt ændringer i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring af, hvilken myndighed der varetager beskikkelsesopgaven, skal ses i sammenhæng

med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adoptionsloven og den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåe-

de § 1, stk. 1, i adoptionsloven, hvorefter Ankestyrelsen træffer afgørelse om og meddeler bevilling til adop-

tion uden samtykke. Med lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, foreslås afgørelseskompetencen m.v. i sager om adop-

tion uden samtykke således flyttet fra Familieretshuset til Ankestyrelsen. Det findes derimod mere hensigts-

mæssigt, at opgaven med beskikkelse af advokat i sager om adoption uden samtykke flyttes til den enkelte

kommune, idet det dermed undgås, at kommunen skal rette henvendelse til en statslig myndighed med hen-

blik på beskikkelse af advokaten og herefter afvente beskikkelsen. Samtidigt varetager kommunen efter § 72

i serviceloven opgaven med beskikkelse af advokat i sager om anbringelse af et barn uden for hjemmet uden

samtykke.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 8

Det fremgår af § 25, nr. 4, i adoptionsloven, som ændret ved § 4, nr. 2, i lov nr. x af x [Ændringer som følge

af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], at

børne- og socialministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter adoptionsloven, herunder om

Familieretshusets behandling af sager om adoption uden samtykke, jf. § 9. Bemyndigelsen er anvendt til

udstedelse af bekendtgørelse nr. 1863 af 23. december 2015 om adoption.

Det foreslås, at § 25, nr. 4, affattes således, at det fremgår af bestemmelsen, at børne- og socialministeren

kan fastsætte regler om Ankestyrelsens behandling af sager om adoption uden samtykke, jf. § 9.

Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen i § 25, nr. 4.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adoptions-

loven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, og

at det med den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 1, stk. 1, i adoptionsloven foreslås, at det er Ankestyrel-

sen, der udsteder bevilling til adoption uden samtykke.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 9

Det fremgår af § 25 d, stk. 1, i adoptionsloven, at der ved en adoption, der er omfattet af kravet om, at adop-

tanten er godkendt efter § 4 a i adoptionsloven, skal ydes adoptionsrådgivning umiddelbart før og efter, at

barnet tager ophold hos adoptanten i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis adoptanten af hensyn til barnet

ikke har mulighed for at modtage rådgivning. Efter § 25 d, stk. 2, kan adoptanten anmode om yderligere

adoptionsrådgivning i forbindelse med adoptionen. Børne- og socialministeren kan efter § 25 d, stk. 3, fast-

sætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af rådgivning, hvornår adoptanten ikke skal modtage rådgivning

samt om betaling for yderligere rådgivning efter § 25 d, stk. 2. Bemyndigelsen er anvendt til fastsættelse af

regler i §§ 39-42 i bekendtgørelse nr. 1863 af 23. december 2015 om adoption. Det fremgår heraf bl.a., at

adoptionsrådgivningen tilrettelægges af Ankestyrelsen og tilbydes af psykologfaglige rådgivere, der er til-

knyttet styrelsen. Det fremgår endvidere, at Familieretshuset skal tilbyde adoptanterne vejledning og hjem-

mebesøg efter, at barnet er hjemtaget.

Det foreslås, at § 25 d, stk. 1 og 2, om adoptionsrådgivning finder tilsvarende anvendelse for godkendte

adoptanter, der modtager et barn i midlertidig placering efter den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede § 32 a

i adoptionsloven.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at en kommende adoptivfamilie, der modtager barnet i en midlertidig

placering, vil have ret og pligt til at modtage adoptionsrådgivning, uanset at der på modtagelsestidspunktet

ikke er tale om en adoption. Familien vil endvidere have mulighed for efter § 25 d, stk. 2, at anmode om

yderligere adoptionsrådgivning under den midlertidige placering.

Såfremt adoptivfamilien har modtaget barnet i midlertidig placering forud for adoptionen, og dermed har

modtaget adoptionsrådgivning efter § 25 d i denne forbindelse, har familien hverken ret eller pligt til at mod-

tage adoptionsrådgivning, når adoptionen af barnet gennemføres. Hvis rådgivningsforløbet ikke er afsluttet,

når den midlertidige placering afløses af adoptionen, kan forløbet dog fortsætte uagtet, at der nu er tale om

en adoption. Adoptivfamilien har endvidere mulighed for at anmode om yderligere adoptionsrådgivning efter

§ 25 d, stk. 2, efter adoptionens gennemførelse, uanset at adoptionsrådgivningen efter § 25 d, stk. 1, er ydet,

mens barnet har været midlertidigt placeret.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at behovet for adoptionsrådgivning og vejledning er det samme,

uanset om barnet modtages i en midlertidig placering, eller først når bevillingen til adoption meddeles. Der

bør derfor være samme mulighed for og pligt til at modtage adoptionsrådgivning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger hertil samt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.2.2. og 2.2.3.

Til nr. 10

Det fremgår af § 29 b, stk. 1, i adoptionsloven, som ændret ved § 4, nr. 3, i lov nr. x af x [Ændringer som

følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslo-

ven], at Familieretshusets afgørelser efter adoptionsloven kan påklages til Ankestyrelsen. Undtaget herfra er

dog afgørelser efter § 9 om adoption uden samtykke, hvor afgørelsen kan indbringes for domstolene efter

bestemmelserne i § 11.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 29 b, stk. 1, 2. pkt., om, at klageadgangen til Ankestyrelsen over Familie-

retshusets afgørelser ikke gælder Familieretshusets afgørelser i sager om adoption uden samtykke efter § 9,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adopti-

onsloven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven.

Idet Familieretshuset dermed ikke træffer afgørelse om adoption uden samtykke, er der heller ikke behov for

en bestemmelse om, at disse afgørelser ikke er omfattet af den almindelige klageadgang til Ankestyrelsen

over Familieretshusets afgørelser efter adoptionsloven.

Til nr. 11

Det fremgår af § 29 b, stk. 2, i adoptionsloven, som ændret ved § 4, nr. 2, i lov nr. x af x [Ændringer som

følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslo-

ven], at Familieretshusets sagsbehandling i sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven kan

påklages til Ankestyrelsen.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 29 b, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adopti-

onsloven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven.

Sager om adoption uden samtykke vil dermed ikke blive behandlet af Familieretshuset. Ankestyrelsens sags-

behandling i sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven vil kunne indgå i rettens behand-

ling af Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke, der er indbragt efter § 11 i adoptionsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 12

Overskriften til kapitel 5 a i adoptionsloven er ”Døgnpleje, surrogatmoderskab og straf”.

Det foreslås, at ”midlertidig placering” tilføjes

i overskriften til kapitel 5 a.

Der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 13, indsat en bestemmelse om midlertidig placering i kapitel 5 a i

adoptionsloven. Dette bør afspejles i overskriften til kapitlet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2. og 2.2.3.

Til nr. 13

Det fremgår af § 1, stk. 1, i adoptionsloven, som ændret ved § 4, nr. 1, i lov nr. x af x [Ændringer som følge

af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], at

adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af Familieretshuset. Bevilling til adoption kan tidligst med-

deles, når barnet er tre måneder gammelt, idet en forælder efter § 8, stk. 2, i adoptionsloven som udgangs-

punkt tidligst kan give samtykke til en adoption tre måneder efter barnets fødsel. Det fremgår videre af § 16,

stk. 1, i adoptionsloven, at der ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn

som mellem forældre og deres barn. Det fremgår af § 7 a, stk. 1 og 2, i forældreansvarsloven, at forældre, der

sammen har adopteret et barn, har fælles forældremyndighed, mens en forælder, der har adopteret et barn

alene, har forældremyndigheden alene. Retsvirkningerne ved en adoption, herunder at adoptanten har foræl-

dremyndigheden over barnet, indtræder således først, når der er meddelt bevilling til adoption. Barnets for-

hold forud for adoptionen, herunder hvor barnet bor under behandlingen af en sag om adoption uden sam-

tykke, er ikke reguleret i adoptionsloven.

Et barn, om hvem der er rejst en sag om adoption uden samtykke, vil, såfremt barnet er født, i praksis altid

være anbragt uden for hjemmet efter serviceloven. Der vil ofte være tale om en anbringelse uden samtykke

efter § 58 i serviceloven. Denne anbringelse vil strække sig helt indtil, at en bevilling til adoption er udfærdi-

get. Barnet vil således være anbragt hos en plejefamilie, på et opholdssted eller en døgninstitution m.v., mens

en sag om adoption uden samtykke behandles først i det administrative system og derefter, hvis sagen ind-

bringes for domstolene, under domstolsbehandlingen. Barnets forhold, herunder samvær med barnets biolo-

giske forældre, vil i denne periode være reguleret af bestemmelserne i serviceloven. Barnets kommende

adoptivfamilie kan ikke under behandlingen af sagen få barnet i pleje efter bestemmelserne i serviceloven,

medmindre der i øvrigt er grundlag for at ændre barnets anbringelsessted efter serviceloven. Dette betyder, at

barnet kun kan flytte ind hos den kommende adoptivfamilie, hvis barnets behov ikke kan imødekommes på

det hidtidige anbringelsessted. Det er endvidere et krav, at den kommende adoptivfamilie er godkendt som

plejefamilie af socialtilsynet efter lov om socialtilsyn.

Det foreslås, at der som § 32 a, stk. 1, i adoptionsloven indsættes en bestemmelse om, at når Ankestyrelsen

har truffet afgørelse efter den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 om, at et barn skal adopteres efter § 9,

stk. 1-3, placeres barnet hos den ansøger med godkendelse som adoptant, der er udvalgt af Adoptionsnævnet

til at adoptere barnet. Det foreslås endvidere, at den midlertidige placering ophører, når Ankestyrelsen har

meddelt bevilling efter § 1, stk. 2, eller retten har afgjort, at Ankestyrelsens afgørelse om adoption ophæves,

og ankefristen herfor er udløbet.

Det foreslås videre, at der som § 32 a, stk. 2, i adoptionsloven indsættes en bestemmelse om, at den ansøger,

som barnet midlertidigt er placeret hos, har forældremyndigheden over barnet efter den i lovforslagets § 4,

nr. 1, foreslåede § 7 a, stk. 4, i forældreansvarsloven samt forsørgelsespligten over for barnet.

Det foreslås endeligt, at der som § 32 a, stk. 3, i adoptionsloven indsættes en bestemmelse om, at børne- og

socialministeren kan fastsætte nærmere regler om midlertidig placering efter den foreslåede bestemmelse i §

32 a, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 32 a, stk. 1, 1. pkt.,

etableres en ny fremgangsmåde til sikring af en tryg

opvækst for børn, der adopteres uden samtykke. Barnet vil, imens sagen behandles af børn og unge-udvalget

og Ankestyrelsen, være placeret på et anbringelsessted typisk hos en midlertidig plejefamilie efter bestem-

melserne i serviceloven. Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet skal adopteres uden samtykke

efter § 9, stk. 1-3, flytter barnet ind hos den kommende adoptivfamilie, som Adoptionsnævnet har matchet

barnet med. Det er denne familie, som barnet efter gældende ret vil skulle flytte ind hos, når bevilling til

adoption er meddelt, dvs. såfremt afgørelsen om adoption indbringes for retten, når der er faldet endelig

dom, og ankefristen er udløbet. Den midlertidige placering hos den kommende adoptivfamilie er ikke betin-

get af, at der foreligger et grundlag for skift af anbringelsessted efter serviceloven. Kommunen er i lighed

med, hvad der gælder efter gældende ret, når der foreligger en endelig afgørelse eller dom, forpligtet til at

tilrettelægge et udslusningsforløb for barnet, så der sker en tryg overdragelse af barnet til den kommende

adoptivfamilie.

Den midlertidige placering er ikke en anbringelse efter serviceloven, og den kommende adoptivfamilie er

ikke under den midlertidige placering at betragte som en plejefamilie. Anbringelsen af barnet efter servicelo-

ven ophører på det tidspunkt, hvor barnet placeres midlertidigt hos den kommende plejefamilie. Dette tids-

punkt anses at indtræffe, når Ankestyrelsen har truffet afgørelsen om, at barnet skal adopteres uden samtyk-

ke. Servicelovens regler om bl.a. personrettet tilsyn og krav om socialtilsynets godkendelse af anbringelses-

stedet finder således ikke anvendelse fra dette tidspunkt. Beskyttelsen af barnet varetages ved, at der er tale

om familier, der er godkendt som adoptanter, og at Adoptionsnævnet har skønnet, at netop denne familie er

bedst egnet til at adoptere det konkrete barn. Da der ikke er tale om en anbringelse efter serviceloven, har

den kommende adoptivfamilie endvidere ret til, at deres anonymitet i forhold til de biologiske forældre op-

retholdes under den midlertidige placering.

Da der ikke er tale om en anbringelse efter serviceloven, og den kommende adoptivfamilie ikke er en pleje-

familie efter serviceloven, har familien ikke ret til vederlag eller honorar fra kommunen. Det foreslås der-

imod med lovforslagets § 6, at en kommende adoptivfamilie, som modtager et barn i midlertidig placering

efter § 32 a, stk. 1, 1. pkt., ligestilles med adoptivfamilier i relation til ret til fravær efter barselslovgivningen.

At servicelovens regler ikke finder anvendelse har endvidere som konsekvens, at såfremt der er fastsat sam-

vær mellem barnet og dets biologiske forældre efter § 71 i serviceloven, vil dette bortfalde på det tidspunkt,

hvor barnet placeres midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie , dvs. når Ankestyrelsen træffer afgørelse

om, at barnet skal adopteres uden samtykke. Efter den i lovforslagets § 4, nr. 2, foreslåede § 20 a, stk. 2, i

forældreansvarsloven kan Familieretshuset i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige

slægtninge fastsætte samvær eller anden kontakt mellem barnet og de oprindelige slægtninge.

Den foreslåede bestemmelse om midlertidig placering finder alene anvendelse for børn, der adopteres uden

samtykke efter § 9, stk. 1-3, i adoptionsloven, dvs. ikke børn, der adopteres af deres plejefamilie efter § 9,

stk. 4, i adoptionsloven, idet disse børn under sagens behandling allerede bor hos den kommende adoptivfa-

milie.

Det foreslås med

§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,

at den midlertidige placering ophører, når Ankestyrelsen meddeler

bevilling til adoption efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 1, stk. 1, i adoptionsloven. Bevillingen

meddeles, når fristen i den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede § 11, stk. 3, i adoptionsloven for indbringelse

af Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke er udløbet, eller såfremt afgørelsen er indbragt for

domstolene, når der er faldet endelig dom, og ankefristen er udløbet. Den midlertidige placering afløses da

af, at barnet adopteres. Den midlertidige placering ophører fra det tidspunkt, hvor bevillingen meddeles.

Den midlertidige placering foreslås endvidere at ophøre, hvis der falder endelig dom om, at Ankestyrelsens

afgørelse om adoption ophæves, og ankefristen er udløbet. Barnet vil i sådanne tilfælde blive omfattet af

servicelovens bestemmelser fra det tidspunkt, hvor ankefristen udløber, og kommunen skal dermed træffe en

afgørelse om anbringelse af barnet samt om anbringelsessted. Det foreslås med den i lovforslagets § 2, nr. 1,

foreslåede § 66 b, stk. 5, i serviceloven, at familien, der har haft barnet midlertidigt placeret, efter en sådan

dom kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet efter serviceloven. Barnet vil dermed kunne blive

hos den familie, hvor barnet har boet under sagens behandling hos domstolene. Servicelovens bestemmelser

om netværksplejefamilier vil herefter finde anvendelse, ligesom servicelovens øvrige regler om bl.a. samvær

med barnets forældre og afgørelse om anbringelse finder anvendelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 32 a, stk. 2,

at den kommende adoptivfamilie under den midler-

tidige placering for det første tillægges forældremyndigheden over barnet efter den i lovforslagets § 4, nr. 1,

foreslåede § 7 a, stk. 4, i forældreansvarsloven. Familien har dermed de almindelige rettigheder og pligter,

som følger af forældreansvaret, herunder omsorgspligten for barnet og ret til at træffe afgørelse om barnets

forhold. Ankestyrelsen skal, når barnet placeres midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie, foretage

registrering i CPR af ændringen af forældremyndigheden. Den midlertidige placering medfører derimod ikke

de i § 16 i adoptionsloven anførte retsvirkninger af adoption. Der indtræder således ikke på baggrund af den

midlertidige placering et familieskifte, der etablerer et arveforhold mellem barnet og den kommende adoptiv-

familie, og som medfører, at barnet automatisk erhverver den kommende adoptivfamilies efternavn efter § 9

i navneloven.

Det foreslås for det andet med bestemmelsen i § 32 a, stk. 2, at den kommende adoptivfamilie under barnets

midlertidige placering har forsørgelsespligten over for barnet efter § 13 i lov om børns forsørgelse (børnebi-

dragsloven). Den kommende adoptivfamilie har dermed ikke ret til efter § 18 i børnebidragsloven at kræve,

at der fastsættes bidrag for de biologiske forældre. Den foreslåede bestemmelse har endvidere bl.a. betydning

i relation til opfyldelsen af tilknytningskravet i § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag (børnetilskudsloven).

Retsvirkningerne i den foreslåede § 32 a, stk. 2, ophører ved udløbet af den midlertidige placering. Såfremt

den midlertidige placering bringes til ophør ved, at Ankestyrelsen meddeler bevilling til adoption, vil den

kommende adoptivfamilie fortsat have forældremyndigheden over barnet efter § 7 a i forældreansvarsloven

samt forsørgelsespligten over for barnet efter § 13 i børnebidragsloven. Såfremt den midlertidige placering

ophører som følge af endelig dom om, at Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke ophæves, går

forældremyndigheden over barnet tilbage til de biologiske forældre. Dette registreres i CPR af Ankestyrel-

sen. Ligeledes får de biologiske forældre igen forsørgelsespligten over for barnet.

Den i

stk. 3

foreslåede bemyndigelse til, at børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om mid-

lertidig placering, forventes anvendt til at regulere den nærmere sagsgang, når barnet midlertidigt placeres

hos den kommende adoptivfamilie.

Den foreslåede bestemmelse om midlertidig placering er begrundet i behovet for at skabe en tryg og stabil

opvækst for børn, der adopteres uden samtykke. Sagsbehandlingstiden hos domstolene, når en afgørelse om

adoption uden samtykke indbringes, er ofte meget lang op imod to år. Efter gældende ret skal barnet under

sagens behandling hos domstolene forblive placeret efter serviceloven på det hidtidige anbringelsessted,

hvilket ofte er en midlertidig plejefamilie. Barnet fastholdes dermed i en uhensigtsmæssig venteposition, og

starten på tilknytningen til adoptivfamilien udskydes. Sidstnævnte har særligt betydning for spædbørn, der

adopteres uden samtykke, idet en sagsbehandlingstid hos domstolene på op imod to år, betyder forskellen på,

at barnet kan starte tilknytningen til adoptivfamilien, når barnet er tre måneder gammelt, eller når barnet er to

år gammelt. Ovennævnte skal særligt ses i lyset af, at samtlige sager om adoption uden samtykke, der er rejst

siden den seneste lovændring trådte i kraft den 1. oktober 2015, og hvor domstolsbehandlingen er afsluttet, er

endt med, at den administrative afgørelse om adoption uden samtykke er opretholdt, og barnet dermed er

adopteret uden samtykke.

Ved ændringen af adoptionsloven i 2015 blev det lagt til grund, at barnet kan flytte ind hos den kommende

adoptivfamilie, når der er truffet endelig afgørelse om adoption uden samtykke i det administrative system,

uanset at afgørelsen indbringes for domstolene. Barnet vil dermed kunne bo hos den kommende adoptivfami-

lie under sagens behandling i domstolssystemet ved, at barnet anbringes efter serviceloven hos familien. Der

henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionslo-

ven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke m.v.), jf. Folketingstidende 2014-15 (1. sam-

ling), A, L 121 som fremsat, side 16.

Ankestyrelsen har ved principafgørelse 16-17 af 31. marts 2017 truffet afgørelse om, at det forhold, at der er

truffet endelig administrativ afgørelse om, at barnet skal adopteres uden samtykke ikke i sig selv kan be-

grunde en ændring af anbringelsessted. Der kan således alene ske en ændring af anbringelsesstedet, hvis

barnets behov udvikler sig, således at det hidtidige anbringelsessted ikke kan opfylde barnets behov. Med lov

nr. x om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og

unge og ligningsloven af x 2018 [Mere kvalitet i plejefamilier] blev muligheden for at godkende plejefamili-

er konkret til at have et bestemt barn i pleje afskaffet. En flytning af barnet til den kommende adoptivfamilie,

såfremt der er grundlag for at ændre barnets anbringelsessted, vil således være betinget af, at adoptivfamilien

udover at være godkendt som adoptanter er godkendt som plejefamilie af socialtilsynet. Dette findes ikke at

være en realistisk mulighed, og der bør derfor i overensstemmelsen med intentionerne i lovændringen i 2015

etableres en mulighed for, at barnet kan placeres midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie under sa-

gens behandling for domstolene.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 6, nr. 1, samt bemærkningerne hertil. Der henvises

endvidere til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2. og 2.2.3.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen yde støtte til et barn eller en ung i form af

anbringelse uden for hjemmet. Efter § 58, stk. 1, i serviceloven kan anbringelsen ske uden samtykke ved

afgørelse fra børn og unge-udvalget. Uanset om anbringelsen sker med eller uden samtykke, skal anbringel-

sen ske på et af de i § 66, stk. 1, i serviceloven nævnte anbringelsessteder, herunder hos en netværksplejefa-

milie. Det fremgår af § 66 b, stk. 1, i serviceloven, som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. x af x [L 8. Lov om

ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og

ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)], at netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret eg-

nede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Det fremgår af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2016, at en netværksplejefamilie er en familie

som i kraft af dens personlige relation til et konkret barn eller en konkret ung, er godkendt til at have barnet

eller den unge i pleje.

Det fremgår videre af § 66 b, stk. 2, i serviceloven, som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. x af x [L 8. Lov om

ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og

ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)], at den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefami-

lien som konkret egnet, i forbindelse med godkendelsen skal tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være

plejefamilie. Efter § 66 b, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse som netværkspleje-

familie for et bestemt barn eller en bestemt ung ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det

fremgår videre af § 66 b, stk. 4, at den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværksplejefamilien udover

godtgørelse for kost og logi, jf. § 55, stk. 4, i serviceloven, skal dække netværksplejefamiliens øvrige og

ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende. Op til 20.000 kr. årligt pr. barn kan

dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en

konkret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Endelig fremgår

der af § 66 b, stk. 5, en bemyndigelse til, at børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om god-

kendelse og tilsyn, jf. stk. 1, om grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af netværksplejefamili-

ers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende samt om beregning og regulering af tabt arbejdsfor-

tjeneste til netværksplejefamilier, jf. bestemmelsens stk. 4.

Det foreslås, at § 66 b affattes således, at det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at netværksplejefamilier skal

være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen

i den anbringende kommune. Det foreslås videre at fremgå af stk. 2, at den kommunalbestyrelse, der god-

kender netværksplejefamilien som konkret egnet, i forbindelse med godkendelsen skal tilbyde plejefamilien

et grundkursus i at være plejefamilie. Det foreslås med § 66 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens afgørelse om

godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung ikke kan indbringes for an-

den administrativ myndighed. Det foreslås videre med § 66 b, stk. 4, at den kommunalbestyrelse, der har

godkendt netværksplejefamilien udover godtgørelse for kost og logi, jf. § 55, stk. 4, i serviceloven, skal

dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge bo-

ende. Op til 20.000 kr. årligt pr. barn kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumenta-

tion. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste.

Det foreslås videre, at der som § 66 b, stk. 5, indsættes en bestemmelse om, at en familie, der har haft et barn

midlertidigt placeret efter den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes

som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i

adoptionsloven.

Endelig foreslås det, at der som § 66 b, stk. 6, indsættes en bemyndigelse til, at børne- og socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om godkendelse og tilsyn, jf. stk. 1, om grundkursus til netværksplejefamilier,

om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende samt om bereg-

ning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, jf. bestemmelsens stk. 4.

Der er, for så vidt angår de foreslåede bestemmelser i § 66 b, stk. 1-4 og 6, tale om en videreførelse uden

ændringer af de i § 1, nr. 9, i lov nr. x af x [L 8. Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtil-

syn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)], dog

således at § 66 b, stk. 5, foreslås at blive § 66 b, stk. 6. Den foreslåede nyaffattelse af § 66 b, stk. 1-4 og 6,

sker af lovtekniske grunde, idet lov nr. x af x [L 8. Lov om ændring af lov om social service, lov om social-

tilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)] ikke

er trådt i kraft på tidspunktet for fremsættelsen af nærværende lovforslag.

Den i § 66 b, stk. 5, foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen sikres det, at såfremt et barn har været

midlertidigt placeret hos godkendte adoptionsansøgere efter den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede § 32 a i

adoptionsloven, og domstolene ophæver Ankestyrelsens afgørelse om, at barnet skal adopteres uden samtyk-

ke, kan barnet blive boende hos familien ved, at familien bliver netværksplejefamilie for barnet. Kommunal-

bestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, hvorvidt det er til barnets bedste at blive

anbragt i netværkspleje hos familien i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbrin-

gelse af barnet.

Den foreslåede bestemmelse i § 66 b, stk. 5, er begrundet i behovet for at skabe kontinuitet og en tryg og

stabil opvækst for barnet, hvor barnet oplever så få skift som muligt. Barnet vil have været midlertidigt pla-

ceret hos familien under domstolenes behandling af sagen, hvilket kan være op imod to år, og således have

knyttet bånd til familien. Disse bånd bør af hensyn til barnets bedste så vidt muligt ikke brydes, uanset at der

træffes afgørelse om, at barnet ikke kan adopteres uden samtykke.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.2.2. og 2.2.3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 68 c, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen ved anbringelse med henblik på adopti-

on så vidt muligt skal anbringe barnet eller den unge i en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere barnet

eller den unge. Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen ikke omfatter de tilfælde, hvor der er rejst

spørgsmål om frivillig national bortadoption, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 181 som fremsat, side 39.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 68 c, stk. 1, ophæves.

Den foreslåede ændring skal for det første ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede

§ 32 a i adoptionsloven, hvorefter et barn placeres midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie, når Anke-

styrelsen har truffet afgørelse om adoption uden samtykke efter § 9, stk. 1-3, i adoptionsloven. For det andet

skal forslaget ses i sammenhæng med, at muligheden for konkret at godkende plejefamilier til at have et be-

stemt barn i pleje blev afskaffet med lov nr. x af x [L 8. Lov om ændring af lov om social service, lov om

socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamili-

er)]. Endelig skal forslaget ses i sammenhæng med, at det i praksis næppe vil være muligt for plejefamilien

at opnå godkendelse som adoptant, inden Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet skal adopteres

uden samtykke, og barnet dermed skal matches med sin kommende adoptivfamilie og midlertidigt placeres

der efter den i lovforslaget § 1, nr. 13, foreslåede § 32 a i adoptionsloven. Dette bl.a. henset til den i lov-

forslagets § 1, nr. 1, foreslåede flytning af afgørelseskompetencen fra Familieretshuset til Ankestyrelsen i

sager om adoption uden samtykke og den deraf følgende forventede reduktion i sagsbehandlingstiden.

Det findes på baggrund af ovenstående samlet set uhensigtsmæssigt at opretholde forpligtelsen for kommu-

nen til så vidt muligt at anbringe barnet eller den unge i en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere barnet

eller den unge. Kommunalbestyrelsen skal i stedet anbringe barnet eller den unge hos en plejefamilie eller på

et anbringelsessted, der i den tid det tager, førend Ankestyrelsen har truffet afgørelse om adoption uden sam-

tykke, kan imødekomme barnets behov, herunder de særlige behov, der følger af, at barnet påtænkes bort-

adopteret uden samtykke.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.2.2. og 2.2.3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 68 f, stk. 1, i serviceloven, at børn og unge-udvalget på baggrund af en indstilling fra kom-

munalbestyrelsen kan indstille til Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen meddeler samtykke til, at et barn adopte-

res uden samtykke efter § 9, stk. 2-4. Børn og unge-udvalget træffer beslutningen om indstillingen på et mø-

de.

Det foreslås, at henvisningen i § 68 f, stk. 1, til, at Ankestyrelsen meddeler samtykke til adoption uden sam-

tykke ændres til, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10 i adop-

tionsloven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke, fremfor som efter gæl-

dende ret indstiller til Familieretshuset at træffe afgørelse. Denne ændring skal afspejles i bestemmelsen i §

68 f, stk. 1, i serviceloven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 68 g i serviceloven vedrører Ankestyrelsens rolle i behandlingen af sager om adoption

uden samtykke. Det fremgår således, at Ankestyrelsen, hvis den kan tiltræde børn og unge-udvalgets indstil-

ling om, at barnet skal adopteres uden samtykke, meddeler samtykke hertil. Meddelelsen skal være skriftlig

og begrundet og gives til sagens parter og til kommunalbestyrelsen. Det fremgår videre, at tilsvarende gæl-

der, hvis styrelsen ikke kan tiltræde børn og unge-udvalgets indstilling.

Det foreslås, at § 68 g ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede § 10, stk. 1,

i adoptionsloven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke, fremfor som efter

gældende ret indstiller til Familieretshuset at træffe afgørelse. Sagsleddet, hvor Ankestyrelsen afgiver indstil-

ling, fjernes dermed, hvorved bestemmelserne i § 68 g i serviceloven bliver overflødige.

Det findes i lighed med efter gældende ret, at afgørelseskompetencen i sager om adoption uden samtykke bør

reguleres i adoptionsloven, hvorfor der foreslås en ophævelse af § 68 g i serviceloven fremfor en ændring.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 68 h i serviceloven, at børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behand-

lingen af sager om adoption uden samtykke efter §§ 68 e-68 g i serviceloven. Bemyndigelsen er anvendt til

at fastsætte regler i § 17 i bekendtgørelse nr. 1249 af 13. november 2017 om retssikkerhed og administration

på det sociale område om, at Ankestyrelsen så vidt muligt inden otte uger skal tage stilling til børn og unge-

udvalgets indstilling om adoption uden samtykke. Det fremgår videre, at hvis fristen ikke overholdes i en

konkret sag, skal Ankestyrelsen skriftligt give sagens parter og kommunen besked om, hvornår sagen forven-

tes behandlet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 68 h ændres, således at det fremgår, at ministeren kan fastsætte nærmere

regler om behandlingen af sager om adoption uden samtykke efter §§ 68 e og 68 f.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede ophævelse af § 68 g i

serviceloven.

Der vil efter § 25 i adoptionsloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 8, kunne fastsættes regler

om Ankestyrelsens behandling af sager om adoption uden samtykke. Der skal ved en eventuel fastsættelse af

frister for Ankestyrelsens sagsbehandling tages hensyn til, at Ankestyrelsen med lovforslaget overtager en

række opgaver fra Familieretshuset sammen med afgørelseskompetencen, herunder gennemførelse af børne-

samtale, forelæggelse af spørgsmål om barnets adopterbarhed for Adoptionsnævnet i tvivlstilfælde og fore-

læggelse for Adoptionsnævnet til matchning mellem barn og adoptant i sager, hvor der er tale om fremmed-

adoption.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til § 3

Til nr. 1

§ 55 i retssikkerhedsloven omhandler brug af udvidet votering, når Ankestyrelsen træffer afgørelse. Det

fremgår af § 55, stk. 1, at i afgørelser med udvidet votering deltager to medlemmer og to ankechefer i mødet,

hvor der træffes afgørelse. Den ene ankechef er formand. Det fremgår videre af § 55, stk. 2, nr. 3, at udvidet

votering skal benyttes i sager om Ankestyrelsens samtykke til, at et barn adopteres uden samtykke fra foræl-

drene efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Endelig fremgår det af § 55, stk. 3, at afgørelse i sager med udvi-

det votering træffes ved almindeligt flertal, og at formandens stemme er afgørende, hvis stemmerne står lige.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 55, stk. 2, nr. 3, ændres, således at det fremgår, at Ankestyrelsen anvender

udvidet votering i sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede ændring af §

10 i adoptionsloven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke. Det findes sam-

tidigt af retssikkerhedsmæssige grunde, at der i lighed med efter gældende ret bør anvendes udvidet votering,

når Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke, når Ankestyrelsen indstiller til Familierets-

huset at træffe afgørelse om adoption uden samtykke.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 2

§ 55 i retssikkerhedsloven omhandler brug af udvidet votering, når Ankestyrelsen træffer afgørelse. Det

fremgår af § 55, stk. 1, at ved afgørelser med udvidet votering deltager to medlemmer og to ankechefer i

mødet, hvor der træffes afgørelse. Den ene ankechef er formand. Det fremgår videre af § 55, stk. 2, nr. 3, at

udvidet votering skal benyttes i sager om Ankestyrelsens samtykke til, at et barn adopteres uden samtykke

fra forældrene efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Endelig fremgår det af § 55, stk. 3, at afgørelse i sager

med udvidet votering træffes ved almindeligt flertal, og at formandens stemme er afgørende, hvis stemmerne

står lige.

Det foreslås, at det som ny bestemmelse i § 55, stk. 3, tilføjes, at når Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager

om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven deltager en adoptionskyndig medarbejder fra Anke-

styrelsen i mødet.

Med bestemmelsen sikres den adoptionsfaglige kompetence, når Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager om

adoption uden samtykke ved, at den adoptionskyndige medarbejder deltager i mødet med stemmeret fremfor

som efter gældende ret uden stemmeret. Den foreslåede bestemmelse er således begrundet i retssikkerheds-

mæssige hensyn til både parterne og barnet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.2 og 2.1.3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 56, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at hvis en sag har principiel eller generel betydning, kan

direktøren for Ankestyrelsen beslutte, at afgørelsen i sagen skal træffes i et møde, hvor direktøren eller vice-

direktøren er formand, og hvor der i øvrigt deltager to medlemmer og to ankechefer. Det fremgår videre af §

56, stk. 2, at bestemmelsen i § 55, stk. 3, i sådanne situationer finder tilsvarende anvendelse. Det fremgår af

§ 55, stk. 3, at afgørelse træffes ved almindeligt flertal, og at formandens stemme er afgørende, hvis stem-

merne står lige.

Det foreslås, at henvisningen til § 55, stk. 3, i § 56, stk. 2, ændres til at være en henvisning til § 55, stk. 4.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 55, stk. 3, med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at blive § 55, stk.

4. Der er således tale om en konsekvensændring.

Til § 4

Til nr. 1

§ 7 a i forældreansvarsloven omhandler forældremyndighed over børn, der er adopterede. Det fremgår af § 7

a, stk. 1, at forældre, der sammen har adopteret et barn, har fælles forældremyndighed. Det fremgår videre af

§ 7 a, stk. 2, at en forælder, der har adopteret et barn alene, har forældremyndigheden alene undtagen i de i §

7 a, stk. 3, nævnte tilfælde, hvor der er tale om en stedbarnsadoption efter § 5 a, stk. 1, i adoptionsloven.

Det foreslås, at det som ny bestemmelse i § 7 a, stk. 4, i forældreansvarsloven indsættes, at bestemmelserne i

§ 7 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for ansøgere med godkendelse som adoptant, der adopterer et

barn fra et andet land, i perioden fra barnets ankomst her til landet og til Familieretshuset har meddelt bevil-

ling til adoption efter § 1 i adoptionsloven.

Det foreslås endvidere, at det som ny bestemmelse i § 7 a, stk. 5, i forældreansvarsloven indsættes, at be-

stemmelserne i § 7 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for ansøgere med godkendelse som adoptant,

der har fået et barn placeret efter den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede § 32 a i adoptionsloven, så længe

barnet er midlertidigt placeret.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 7 a, stk. 4,

foreslås, at adoptivforældre, der adopterer et barn fra et andet

land end Danmark, har forældremyndigheden over barnet fra det tidspunkt, hvor barnet ankommer her til

landet. Såfremt forældre sammen har adopteret et barn, følger det af § 7 a, stk. 1, at de har fælles forældre-

myndighed. Hvis der er tale om en forælder, der har adopteret et barn alene, har forælderen forældremyndig-

heden alene efter § 7 a, stk. 2. Bestemmelsen fastlægger alene forældremyndigheden, i perioden fra barnet er

ankommet til Danmark, til Familieretshuset har udstedt bevilling til adoption efter § 1 i adoptionsloven. Her-

efter vil adoptivforældrenes forældremyndighed følge direkte af § 7 a, stk. 1 eller 2.

At tidspunktet for barnets ankomst til landet og Familieretshusets udstedelse af bevilling til adoption ikke er

sammenfaldende skyldes, at der kan være sagsbehandlingstid i Familieretshuset, inden den udenlandske af-

gørelse om adoptivforældrenes adoption af barnet kan anerkendes, herunder foranlediget af sagsbehandling i

det land, som barnet kommer fra (afgiverlandet). Afgiverlandet kan endvidere have stillet betingelse om en

prøveperiode, førend adoptionen kan gennemføres, og dermed før bevilling til adoption kan meddeles. Dette

gælder på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse for børn fra Thailand, Filippinerne og Tjekkiet.

Med forældremyndigheden følger for adoptivfamilien de i forældreansvarslovens § 2, stk. 1 og 3, nævnte

rettigheder og pligter samt de rettigheder og pligter, der følger for forældremyndighedsindehaveren af anden

lovgivning. Familien vil dermed have de almindelige rettigheder og pligter, som følger af forældreansvaret,

herunder ret til at træffe afgørelse om barnets forhold.

Det fremgår som en slægtsoplysning i CPR, hvem der har forældremyndigheden over en mindreårig, jf.

punkt 7 i bilag 1 til lov om Det Centrale Personregister. Familieretshuset skal efter anmodning registrere

adoptivforældrenes forældremyndighed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 4.

Med bestemmelsen i

§ 7 a, stk. 5,

foreslås, at en kommende adoptivfamilie har forældremyndigheden over et

barn, der er midlertidigt placeret hos familien på samme måde, som familien ville have forældremyndighe-

den over barnet, hvis bevilling til adoption af barnet var meddelt. Såfremt Adoptionsnævnet har matchet

barnet med et par, der er godkendt til at adoptere, betyder forslaget, at parret har fælles forældremyndighed,

jf. § 7 a, stk. 1, jf. stk. 5, i forældreansvarsloven. Hvis barnet er matchet med en enlig, der er godkendt til at

adoptere, betyder forslaget, at denne har forældremyndigheden over barnet alene. Det fremgår af den i lov-

forslagets § 1, nr. 13, foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 2, i adoptionsloven, at den kommende adoptivfa-

milie under den midlertidige placering har dels forældremyndigheden over barnet dels forsørgelsespligten

over for barnet. Den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 5, i forældreansvarsloven supplerer denne bestem-

melse ved at fastlægge, hvordan forældremyndigheden fordeles.

Med forældremyndigheden følger for den kommende adoptivfamilie de i forældreansvarslovens § 2, stk. 1

og 3, nævnte rettigheder og pligter samt de rettigheder og pligter, der følger for forældremyndighedsindeha-

veren af anden lovgivning. Familien vil dermed have de almindelige rettigheder og pligter, som følger af

forældreansvaret, herunder ret til at træffe afgørelse om barnets forhold.

Den midlertidige placering og dermed flytningen af forældremyndigheden fra de biologiske forældre til den

kommende adoptivfamilie anses at indtræde, når Ankestyrelsen træffer afgørelsen om, at barnet skal adopte-

res uden samtykke. Der træffes ikke afgørelse om midlertidig placering af barnet, og der er således heller

ikke adgang til at klage over dette.

Det fremgår som en slægtsoplysning i CPR, hvem der har forældremyndigheden over en mindreårig, jf.

punkt 7 i bilag 1 til lov om Det Centrale Personregister. Ankestyrelsen skal derfor, når barnet placeres mid-

lertidigt hos den kommende adoptivfamilie, foretage registrering i CPR af ændringen af forældremyndighe-

den.

Det foreslås at bestemmelsen alene finder anvendelse, så længe barnet er midlertidigt placeret. Såfremt dom-

stolene træffer afgørelse om, at Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke opretholdes, vil adop-

tivfamiliens forældremyndighed følge direkte af bestemmelserne i § 7 a, stk. 1 og 2, i forældreansvarsloven.

Hvis domstolene derimod ophæver Ankestyrelsens afgørelse, bortfalder den midlertidige placering på tids-

punktet for dommens afsigelse, hvorefter forældremyndigheden overgår til barnets biologiske forældre. An-

kestyrelsen skal i sådanne tilfælde sørge for, at ændringen i forældremyndighed registreres i CPR.

Den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 4, er begrundet i, at tidspunktet for ankomsten til Danmark af et

adoptivbarn fra udlandet og meddelelse af bevilling til adoption af barnet ikke er sammenfaldende grundet

sagsbehandlingstid i Familieretshuset, der bl.a. kan være betinget af sagsbehandlingen i afgiverlandet. Der-

udover er adoptionen af børn fra visse afgiverlande betinget af en prøveperiode. Der opstår derfor i praksis

en periode, hvor adoptivforældrene har hjemtaget barnet og opholder sig i Danmark, men ikke har forældre-

myndigheden over barnet. Samtidigt er der ikke andre, der har forældremyndigheden over barnet. Dette kan

medføre praktiske problemer for adoptivfamilien, hvor de ikke kan træffe almindelige beslutninger om bar-

nets forhold, såsom valg af daginstitution og skole. Ligeledes vil familien heller ikke kunne tage på ferie i

udlandet. I den sårbare periode for adoptivfamilien, hvor adoptivbarnet skal knyttet sig til familien, findes

det ikke hensigtsmæssigt, at adoptivfamilien rammes af praktiske problemer grundet manglende forældre-

myndighed over barnet.

Den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 5, i forældreansvarsloven er begrundet i, at den kommende adoptiv-

familie ville blive sat i en uhensigtsmæssig situation, hvis de ikke tillægges forældremyndigheden over bar-

net under den midlertidige placering. Uden forældremyndigheden ville familien således ikke i de op imod to

år, som domstolsbehandlingen kan vare, kunne træffe almindelige beslutninger om barnets forhold, såsom

valg af daginstitution og skole, og familien ville heller ikke f.eks. kunne tage på ferie i udlandet. Med den

foreslåede bestemmelse sikres således, at barnet og familien kan leve et almindeligt liv, mens sagen behand-

les. Det er i denne forbindelse af betydning, at der ikke er tale om en anbringelse efter serviceloven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil samt de almindelige bemærkninger,

punkt 2.2.2. og 2.2.3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 20 a i forældreansvarsloven, som ændret ved § 1, nr. 20, i lov nr. x af x [Ændringer som

følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslo-

ven], at der i helt særlige tilfælde kan fastsættes samvær eller anden kontakt med et barns oprindelige slægt-

ninge efter en adoption. Afgørelse træffes efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge. Det fremgår

videre, at der særligt kan fastsættes samvær eller anden kontakt, hvis barnet forud for adoption havde sam-

vær eller anden kontakt med den pågældende.

Det foreslås, at det som § 20 a, stk. 2, i forældreansvarsloven indsættes, at bestemmelsen i § 20 a, stk. 1,

finder tilsvarende anvendelse ved midlertidig placering efter den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede § 32 a

i adoptionsloven.

Det foreslås således, at der i helt særlige tilfælde kan fastsættes samvær eller anden kontakt med et barns

oprindelige slægtning i den periode, hvor barnet er midlertidigt placeret efter den foreslåede § 32 a i adopti-

onsloven. Afgørelse herom træffes efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge. Der vil være samme

kriterier for, at der efter § 20 a i forældreansvarsloven kan fastsættes samvær og anden kontakt under en mid-

lertidig placering som efter en adoption.

En afgørelse om samvær eller anden kontakt under en midlertidig placering bortfalder, når den midlertidige

placering ophører. Såfremt domstolene træffer afgørelse om, at Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden

samtykke opretholdes, skal der således indgives en ny ansøgning fra barnets oprindelige slægtninge med

anmodning om, at der fastsættes samvær eller anden kontakt efter adoptionen. Retten til det fastsatte samvær

eller anden kontakt vil bortfalde på tidspunktet for udløbet af fristen for at anke dommen.

Hvis domstolene ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke, bortfalder afgørelsen om

samvær eller anden kontakt efter § 20 a ligeledes på tidspunktet for udløbet af ankefristen. Det vil herefter

være bestemmelserne om samvær i serviceloven, der vil finde anvendelse under den efterfølgende anbringel-

se af barnet.

Forslaget om at give mulighed for fastsættelse af samvær eller anden kontakt under den midlertidige place-

ring er begrundet i, at der bør være samme adgang til at få fastsat samvær og anden kontakt for barnets op-

rindelige slægtninge under den midlertidige placering som efter adoptionen. Der vil ellers kunne opstå den

uhensigtsmæssige situation, at barnets oprindelige slægtninge har samvær med barnet efter bestemmelserne i

serviceloven forud for Ankestyrelsens afgørelse og efter § 20 a i forældreansvarsloven efter adoptionens

gennemførelse, mens der ikke er samvær eller anden kontakt under den midlertidige placering.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2. og 2.2.3.

Til § 5

Til nr. 1

Kapitel 43 b i retsplejeloven indeholder bestemmelser om domstolenes prøvelse af afgørelser om adoption

uden samtykke.

Det fremgår af § 475 b, stk. 2, i kapitel 43 b i retsplejeloven, som ændret ved § 15, nr. 1, i lov nr. x af x [Æn-

dringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter foræl-

dreansvarsloven], at en sag om adoption uden samtykke skal indbringes for retten senest tre uger efter, at

Familieretshuset har modtaget anmodning om, at afgørelsen indbringes for retten. Familieretshuset skal sen-

de sagens akter til retten sammen med oplysning om den afgørelse, der forlanges prøvet, og en kort redegø-

relse for de omstændigheder, der påberåbes, og de beviser, der kan have betydning for sagens afgørelse.

Det foreslås, at § 475 b, stk. 2, nyaffattes, således at det fremgår af bestemmelsen, at en sag om adoption

uden samtykke skal indbringes for retten senest tre uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget anmodning om

afgørelsens prøvelse af retten. Det foreslås videre, at det fremgår af bestemmelsen, at Ankestyrelsen sender

sagens akter til retten med oplysning om den afgørelse, der forlanges prøvet, samt en kort redegørelse for de

omstændigheder, der påberåbes, og for de beviser, der kan have betydning for sagens afgørelse.

Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil det være Ankestyrelsen, der indbringer en sag om adop-

tion uden samtykke for retten fremfor Familieretshuset. Der er ikke tilsigtet andre ændringer af bestemmel-

sen.

Den foreslåede ændring af Familieretshuset til Ankestyrelsen er begrundet i, at det med den i lovforslagets §

1, nr. 4, foreslåede § 10 i adoptionsloven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden sam-

tykke efter § 9 i adoptionsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 475 c, stk. 1, i retsplejeloven, som ændret ved § 15, nr. 1, i lov nr. x af x [Ændringer som

følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarslo-

ven], at Familieretshuset, forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end for-

ældrene, adoptionsansøgeren og barnet er parter i en sag om adoption uden samtykke. Det fremgår videre, at

forældrene optræder på egen hånd, selvom de er umyndige. Det fremgår af § 475 c, stk. 2, at retten beskikker

en advokat for parterne, medmindre de pågældende selv har antaget en advokat. Retten beskikker dog ikke

en advokat for Familieretshuset.

Det foreslås, at § 475 c, stk. 1 og 2, nyaffattes, således at det fremgår af § 475 c, stk. 1, at i en sag om adopti-

on uden samtykke anses Ankestyrelsen, forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en

anden end forældrene, adoptionsansøgeren og barnet som parter. Det foreslås videre, at forældrene optræder

på egen hånd, selvom de er umyndige.

Det foreslås videre, at bestemmelsen i § 475 c, stk. 2, affattes således, at det fremgår, at retten beskikker en

advokat for sagens parter, undtagen Ankestyrelsen, medmindre de pågældende selv har antaget en advokat.

Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelserne vil det være Ankestyrelsen, der er part i en sag om adop-

tion uden samtykke for retten fremfor Familieretshuset. Der er ikke tilsigtet andre ændringer af bestemmel-

sen.

De foreslåede ændringer af Familieretshuset til Ankestyrelsen er begrundet i, at det med den i lovforslagets §

1, nr. 4, foreslåede § 10 i adoptionsloven foreslås, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden sam-

tykke efter § 9 i adoptionsloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i barselsloven, at formålet med loven er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med

graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge

under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.

Med den foreslåede ændring af adoptionsloven i lovforslagets § 1, nr. 13, indføres adgang til at placere et

barn, der skal adopteres uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 1–3, i en midlertidig placering hos den

ansøger med godkendelse som adoptant, der er udvalgt af Adoptionsnævnet til at adoptere barnet. Den mid-

lertidige placering er en forløber for adoption, og det er foreslået, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, at den kom-

mende adoptivfamilie under den midlertidige placering har forældremyndigheden over barnet.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 13, endvidere foreslået, at den midlertidige placering ophører, når Ankestyrel-

sen meddeler bevilling til adoption efter adoptionslovens § 1, nr. 1, eller retten afsiger dom om, at Ankesty-

relsens afgørelse om adoption ophæves, og ankefristen herfor er udløbet.

Det foreslås på denne baggrund, at der to steder i barselslovens § 1 efter adoption tilføjes, ”midlertidig place-

ring efter § 32 a i adoptionsloven”. Forslaget betyder, at den kommende adoptionsfamilie har

ret til fravær og

barselsdagpenge efter barselslovens regler om adoption i forbindelse med modtagelsen af barnet i den mid-

lertidige placering.

Med den foreslåede ændring af § 1 sikres, at adoptivfamilien har ret til fravær efter barselsloven allerede i

forbindelse med modtagelsen af barnet i den midlertidige placering efter den i lovforslagets § 1, nr. 13, fore-

slåede § 32 a i adoptionsloven, selvom barnet først adopteres på et senere tidspunkt.

Retten til fravær i forbindelse med adoption er reguleret i § 8 i barselsloven. Det fremgår af § 8, stk. 4, at

kommende adoptanter, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, har ret til fravær i op til én uge før mod-

tagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem. Det er en forudsætning, at adop-

tanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Det frem-

går videre, at retten til fravær forlænges i op til én uge, hvis opholdet bliver længere end én uge af årsager,

som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.

Det fremgår af § 8, stk. 5, at når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den

ene af de adopterende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet, har forældrene ret til fravær efter stk. 6

og 7.

Det fremgår af § 8, stk. 6, at en af de adopterende forældre ad gangen har ret til fravær i de første 14 uger

efter modtagelsen af barnet, bortset fra at der er ret til samtidigt fravær i to sammenhængende uger. De to

uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde som

ikkesammenhængende perioder. For lønmodtagere forudsætter det dog en aftale med arbejdsgiveren. Det

fremgår videre af § 8, stk. 7, at efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet har adoptanterne ret til fravær

fra arbejdet under forældreorlov efter §§ 9 og 10. Det fremgår af § 8, stk. 6, 4. pkt., at retten til fravær efter §

8, stk. 7, kan påbegyndes inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet.

Forældre, der modtager et barn i midlertidig placering efter den foreslåede § 32 a i adoptionsloven, vil såle-

des have ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 8, stk. 4, og efter § 8, stk. 6 og 7, hvis de adop-

tionsundersøgende myndigheder har bestemt dette efter stk. 5, i forbindelse med modtagelsen af barnet samt

til forældreorlov efter §§ 9 og 10, jf. § 8, stk. 7.

For lønmodtagere gælder en pligt til at underrette arbejdsgiveren om udnyttelsen af retten til fravær, jf. bar-

selslovens § 15, stk. 5.

Retten til barselsdagpenge under fravær er reguleret i barselslovens kapitel 5. Det fremgår af § 19 i barsels-

loven, at Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge efter reglerne i kapitel 10 i barselsloven til perso-

ner, der opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel

og adoption.

For at have ret til barselsdagpenge skal forældrene bl.a. opfylde et beskæftigelseskrav som enten lønmodta-

ger, ledig eller selvstændig erhvervsdrivende, som viser en tilknytning til arbejdsmarkedet. Reglerne om

beskæftigelseskrav er fastsat i barselslovens § 27 for lønmodtagere og i § 28 for selvstændige. Forældre, der

modtager et barn i midlertidig placering efter den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede bestemmelse i § 32 a i

adoptionsloven forud for en kommende adoption, skal således opfylde beskæftigelseskravet for at have ret til

barselsdagpenge under fraværet.

De øvrige regler i barselsloven, som omfatter adoptanter, vil ligeledes gælde for forældre, der modtager et

barn i midlertidig placering efter § 32 a i adoptionsloven, herunder bl.a. reglerne om, at lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i perioder, hvor der er ret til barsels-

dagpenge, jf. barselslovens § 22, reglerne om ansøgning om barselsdagpenge, jf. barselslovens § 30, og reg-

lerne om ferieydelse, jf. barselslovens § 25.

Den foreslåede ændring i barselslovens § 1 betyder, at de afledte rettigheder, der følger af, at fraværet er

afholdt efter § 8 i barselsloven, også finder anvendelse, når fraværet er afholdt i forbindelse med den midler-

tidige placering efter § 32 a i adoptionsloven. Det drejer sig bl.a. om rettigheder efter kapitel 3 i lov om lige-

behandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., udbetaling af ferie ved feriehindring efter

§ 25 i lov om ferie og beregning af feriebetalingen for orlovsperioden efter § 2 i lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.

Hvis der træffes afgørelse om bevilling af adoption, inden retten til fravær og retten til barselsdagpenge efter

barselsloven er brugt fuldt ud under den midlertidige placering efter § 32 a i adoptionsloven, kan den reste-

rende fraværsperiode med ret til barselsdagpenge afholdes, efter at der er meddelt bevilling til adoption. Der

starter således ikke en ny periode med ret til fravær efter barselsloven, efter der er meddelt bevilling til adop-

tion. Retten til fravær og retten til barselsdagpenge efter barselsloven ophører ved bortfald af den midlertidi-

ge placering, hvis domstolene ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption uden samtykke, og ankefristen

herfor er udløbet, jf. forslaget til § 1, nr. 13.

Til nr. 2

Det fremgår af barselslovens § 8, stk. 1, at kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage

et barn, hver har ret til fravær fra arbejdet i op til fire uger før modtagelse af barnet. Retten til fravær forlæn-

ges i op til fire uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end fire uger af årsa-

ger, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter. Det fremgår videre af § 8, stk. 3, at det er en betingelse

for ret til fravær efter stk. 1, at der er tale om en adoption, der er formidlet af en organisation, der er god-

kendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen.

Det foreslås, at henvisningen til Familiestyrelsen i barselslovens § 8, stk. 3, ændres til Ankestyrelsen.

Efter § 45 i bekendtgørelse nr. 1863 af 23. december 2015 om adoption kan Ankestyrelsen godkende en pri-

vat fremmedadoption under overholdelsen af nærmere betingelser anført i bestemmelsen. I perioden fra 1.

juli 2012 til den 1. januar 2016, hvor bekendtgørelse nr. 1863 af 23. december 2015 trådte i kraft, tilkom

kompetencen til at godkende private fremmedadoptioner Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, jf. § 56 i

bekendtgørelse nr. 662 af 25. juni 2012 og efterfølgende bekendtgørelser. Forud herfor tilkom kompetencen

Familiestyrelsen, jf. § 32 i bekendtgørelse nr. 919 af 28. september 2009 om godkendelse som adoptant.

Ændringen pr. 1. juli 2012, hvor kompetencen blev flyttet fra Familiestyrelsen til Ankestyrelsen, Familie-

retsafdelingen, og den efterfølgende flytning til Ankestyrelsen pr. 1. januar 2016, er ved en fejl ikke blevet

afspejlet ved en ændring af § 8, stk. 3, i barselsloven.

Der er alene tale om en teknisk ændring af bestemmelsen.

Til § 7

De foreslåede bestemmelser i § 7 vedrører lovens ikrafttræden. Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft

den 1. juli 2019.

Det foreslås med

stk. 2,

at sager om adoption uden samtykke, der er under behandling af Familieretshuset

ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Ankestyrelsen. Dog kan Familieretshuset beslutte at færdigbe-

handle en verserende sag, hvis det efter en konkret vurdering er til barnets bedste, herunder hvis sagen er så

tæt på at kunne afsluttes, at en overdragelse til Ankestyrelsen vil medføre en urimelig forsinkelse af sagen.

For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse med de ændringer, der følger af § 1, nr. 13, §

2, nr. 1, og §§ 4 og 6. Det vil således i sådanne sager være Familieretshuset, der træffer afgørelse om adopti-

on uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven. Barnet vil efter den i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede be-

stemmelse i § 32 a i adoptionsloven kunne placeres midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie på bag-

grund af Familieretshusets afgørelse om adoption uden samtykke. Det vil endvidere være muligt for barnet at

blive hos denne familie som netværksplejefamilie, såfremt domstolene ophæver Familieretshusets afgørelse

om adoption uden samtykke, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede § 66 b, stk. 5, i serviceloven. Derud-

over vil de i lovforslagets § 4 foreslåede ændringer af forældreansvarsloven finde anvendelse, hvorved den

kommende adoptivfamilie vil have forældremyndigheden over barnet under den midlertidige placering. En-

delig betyder den foreslåede bestemmelse, at den foreslåede ændring af barselsloven, der sikrer ligestilling

mellem adoption og midlertidig placering i disse love, vil finde anvendelse, uanset at afgørelsen om adoption

uden samtykke er truffet af Familieretshuset fremfor Ankestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er begrundet i hensynet til barnets bedste, idet en sag ikke bør forsinkes

unødigt på grund af myndighedsskift, og idet foreslåede ændringer, der er til barnets bedste, herunder særligt

bestemmelsen om midlertidig placering, bør finde anvendelse på alle sager fra lovens ikrafttræden.

Det foreslås med

stk. 3,

at for sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, der er indbragt

for retten efter § 11 i adoptionsloven ved lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Dette betyder, at Familieretshuset er part i disse sager.

Det foreslås med

stk. 4

af ordensmæssige hensyn, at regler fastsat i medfør af adoptionsloven og servicelo-

ven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse i § 8 vedrører lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås således, at

loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 4, der vedrører ændringer af adoptionsloven

og forældreansvarsloven, ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 3.

august 2018, som ændret ved § x i lov nr. x af x 2018

[Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og

skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter for-

ældreansvarsloven], foretages følgende ændringer:

§ 1.

Adoption meddeles ved bevilling, der ud-

færdiges af statsforvaltningen.

Stk. 2.

---

§ 6.

Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år,

bør bevillingen ikke meddeles uden den pågæl-

dendes samtykke, medmindre indhentelse af

samtykket skønnes at være til skade for barnet.

Stk. 2.

Samtykket skal afgives under personligt

fremmøde for statsforvaltningen eller for anden

myndighed eller institution, der er godkendt i

medfør af § 8, stk. 1. Inden barnet afgiver sam-

tykke, skal der finde en samtale sted med barnet

om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt

med adoptionens betydning.

Stk. 3.

---

§ 8.

Samtykke efter § 7 skal afgives skriftligt

under personligt fremmøde for statsforvaltnin-

gen eller for anden myndighed eller institution,

som er godkendt dertil af børne- og socialmini-

steren. Kravet om personligt fremmøde gælder

dog ikke den forælder, der afgiver samtykke til

vedkommendes ægtefælle eller samlevers sted-

barnsadoption.

Stk. 2-5.

---

§ 10.

Når statsforvaltningen modtager meddelel-

se fra kommunalbestyrelsen om, at Ankestyrel-

sen har meddelt samtykke efter § 68 e i lov om

social service til, at et barn kan adopteres uden

samtykke fra forældrene, træffer statsforvaltnin-

gen efter § 9, stk. 2-4, afgørelse om adoption af

barnet, hvis betingelserne er opfyldt.

Stk. 2.

Inden statsforvaltningen træffer afgørelse

efter stk. 1, skal statsforvaltningen forespørge

barnets forældre, om de vil give samtykke til

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af

Familieretshuset. Bevilling til adoption efter § 9 udfærdi-

ges dog af Ankestyrelsen.«

§ 6, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Samtykket skal i sager, der behandles af Ankestyrelsen

efter § 9 afgives under personligt fremmøde for Ankesty-

relsen.«

§ 8, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Samtykket kan i sager, der behandles af Ankestyrelsen

efter § 9, afgives skriftligt under personligt fremmøde for

Ankestyrelsen.«

§ 10

affattes således:

»§ 10.

Når Ankestyrelsen modtager meddelelse fra kom-

munalbestyrelsen om, at børn og unge-udvalget efter § 68

e i lov om social service har indstillet, at et barn adopte-

res uden samtykke fra forældrene, træffer Ankestyrelsen

efter § 9, stk. 2-4, afgørelse om adoption af barnet, hvis

betingelserne er opfyldt.

Stk. 2.

Tilbagekaldes et i overensstemmelse med § 8

meddelt samtykke giver Familieretshuset meddelelse til

Ankestyrelsen, der efter § 9, stk. 1, træffer afgørelse om

adoptionen, jf. § 7.

§ 11.

Træffer statsforvaltningen beslutning efter

§ 9, selv om samtykke til adoption fra forældre-

ne efter § 7, stk. 1, ikke foreligger, underrettes

barnet, forældrene, indehaveren af forældre-

myndigheden, hvis denne er en anden end for-

ældrene, værgen og den, der søger om adoption,

herom.

Stk. 2.

En beslutning som nævnt i stk. 1 skal

være skriftlig og udleveres af statsforvaltningen

til de pågældende personligt eller forkyndes for

dem. Beslutningen skal indeholde oplysning om

adgangen til at få afgørelsen prøvet af retten og

om fristen herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Inden 14 dage efter at en beslutning som

nævnt i stk. 1 er modtaget eller forkyndt, kan

sagen forlanges indbragt for retten. Statsforvalt-

ningen kan, når særlige grunde taler derfor, fast-

sætte en længere frist eller inden fristens udløb

forlænge denne.

Stk. 4.

Modtager statsforvaltningen anmodning

om, at beslutningen prøves af retten, indbringer

statsforvaltningen sagen for retten efter reglerne

i retsplejelovens kapitel 43 b, medmindre bevil-

ling er udfærdiget efter udløbet af fristen i stk. 3.

Stk. 5.

Opretholder retten statsforvaltningens

beslutning om, at bevilling efter § 9 skal medde-

les, eller beslutter retten, at bevilling kan medde-

les, kan statsforvaltningen ikke meddele bevil-

ling, før ankefristen er udløbet, og anke ikke er

iværksat inden ankefristens udløb. Det samme

gælder i forhold til kæremål, hvis retten afviser

prøvelse, jf. retsplejelovens § 475 b, stk. 4.

§ 15.

Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen,

der skal afgive samtykke til adoptionen, yder

eller modtager vederlag eller nogen anden form

for modydelse, herunder betaling for tabt ar-

bejdsfortjeneste. Statsforvaltningen kan afkræve

enhver, der har kendskab til forholdene, alle

oplysninger til brug ved afklaringen af, om der

er ydet eller modtaget vederlag m.v. som nævnt

i 1. pkt.

§ 15 a. ---

Stk. 2.

Statsforvaltningen skal under en sag om

adoption efter § 9 beskikke en advokat for bar-

net. Statsforvaltningen skal samtidig tilbyde

forældrene og indehaveren af forældremyndig-

heden, hvis denne er en anden end forældrene,

samt barnets eventuelle plejeforældre advokat-

beskikkelse.

adoption af barnet, hvis betingelserne er opfyldt.«

§ 11

affattes således:

»§ 11.

Træffer Ankestyrelsen afgørelse efter § 9, selv

om samtykke til adoption fra forældrene efter § 7, stk. 1,

ikke foreligger, underrettes barnet, forældrene, indehave-

ren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end

forældrene, værgen og den, der søger om adoption, her-

om.

Stk. 2.

En afgørelse som nævnt i stk. 1 skal være skrift-

lig og udleveres af Ankestyrelsen til de pågældende per-

sonligt eller forkyndes for dem. Afgørelsen skal indehol-

de oplysning om adgangen til at få afgørelsen prøvet af

retten og om fristen herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Inden 14 dage efter at en afgørelse som nævnt i

stk. 1 er modtaget eller forkyndt, kan sagen forlanges

indbragt for retten. Ankestyrelsen kan, når særlige grunde

taler derfor, fastsætte en længere frist eller inden fristens

udløb forlænge denne.

Stk. 4.

Modtager Ankestyrelsen anmodning om, at afgø-

relsen prøves af retten, indbringer Ankestyrelsen sagen

for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 b,

medmindre bevilling er udfærdiget efter udløbet af fristen

i stk. 3.

Stk. 5.

Opretholder retten Ankestyrelsens afgørelse om,

at bevilling efter § 9 skal meddeles, eller beslutter retten,

at bevilling kan meddeles, kan Ankestyrelsen ikke med-

dele bevilling, før ankefristen er udløbet, og anke ikke er

iværksat inden ankefristens udløb. Det samme gælder i

forhold til kæremål, hvis retten afviser prøvelse, jf. rets-

plejelovens § 475 b, stk. 4.«

§ 15

indsættes som

3. pkt.:

»Tilsvarende gælder for Ankestyrelsen i sager om adop-

tion uden samtykke efter § 9.«

§ 15 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal under en sag om

adoption uden samtykke efter § 9 beskikke en advokat for

barnet, inden sagen forelægges for børn og unge-

udvalget. Kommunalbestyrelsen skal samtidigt tilbyde

forældrene og indehaveren af forældremyndigheden, hvis

denne er en anden end forældrene, samt barnets eventuel-

le plejeforældre advokatbeskikkelse.«

Stk. 3.

---

§ 25.

Børne- og socialministeren kan fastsætte

regler om behandling af sager efter denne lov,

herunder

1) om godkendelse som adoptant,

2) om adoptionssagers behandling, herunder om

indholdet af ansøgninger om adoption m.v.,

3) om afgivelse af samtykke til adoption, jf. §§ 6

og 8,

4) om statsforvaltningens behandling af sager

§ 25, nr. 4,

affattes således:

om adoption uden samtykke, jf. § 9, og

»4) om Ankestyrelsens behandling af sager om adoption

5) om behandlingen af sager om godkendelse af, uden samtykke, jf. § 9, og«.

at et adoptionsforløb fortsætter.

§ 25 d.

Ved en adoption, der er omfattet af kra-

§ 25 d

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

vet om, at ansøgeren skal godkendes som adop-

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for

tant, jf. § 4 a, skal adoptanten modtage adopti-

godkendte adoptanter, der modtager et barn i midlertidig

onsrådgivning umiddelbart før og efter, at det

placering efter § 32 a.«

barn, som skal adopteres, tager ophold hos adop-

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

tanten i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis

adoptanten af hensyn til barnet ikke har mulig-

hed for at modtage rådgivning.

Stk. 2.

En adoptant, der er omfattet af stk. 1, og

som har bopæl i Danmark, kan anmode om

yderligere adoptionsrådgivning i forbindelse

med adoptionen.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om følgende:

1) Hvordan rådgivningen efter stk. 1 og 2 skal

tilrettelægges.

2) I hvilke situationer adoptanten, jf. stk. 1, 2.

pkt., ikke skal modtage rådgivning.

3) Betaling for rådgivning efter stk. 2.

§ 29 b.

Statsforvaltningens afgørelser efter den-

10.

§ 29 b, stk. 1, 2. pkt.

ophæves.

ne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Dette

gælder dog ikke afgørelser efter § 9.

Stk. 2.

I sager efter § 9 kan statsforvaltningens

11.

§ 29 b, stk. 2,

ophæves.

sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om klagers behandling.

Kapitel 5 a

Døgnpleje, surrogatmoderskab og straf

12.

Overskriften til

kapitel 5 a

affattes således:

»Kapitel 5 a

Døgnpleje, midlertidig placering, surrogatmoderskab og

straf«.

13.

Efter § 32 indsættes:

»Midlertidig placering

§ 32 a.

Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter §

10 om, at et barn skal adopteres efter § 9, stk. 1-3, place-

res barnet hos den ansøger med godkendelse som adop-

tant, der er udvalgt af Adoptionsnævnet til at adoptere

barnet. Den midlertidige placering ophører, når Ankesty-

relsen har meddelt bevilling efter § 1, stk. 2, eller retten

har afgjort, at Ankestyrelsens afgørelse om adoption op-

hæves.

Stk. 2.

Under den midlertidige placering har ansøgeren

forældremyndigheden over barnet efter § 7 a, stk. 4, i

forældreansvarsloven og forsørgelsespligten over for

barnet.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nærme-

re regler om midlertidig placering efter stk. 1.«

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114

af 30. august 2018, som ændret ved § x i lov nr. x af x

2018 [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset

og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter

forældreansvarsloven] og § 1 i lov nr. x af x 2018 [Mere

kvalitet i plejefamilier], foretages følgende ændringer:

§ 66 b.

Netværksplejefamilier skal være god-

kendt som konkret egnede i forhold til et be-

stemt barn eller en bestemt ung af kommunalbe-

styrelsen i den anbringende kommune.

Stk. 2-5.

---

§ 66 b

affattes således:

»§ 66 b. Netværksplejefamilier skal være godkendt som

konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en be-

stemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende

kommune.

Stk. 2.

Den kommunalbestyrelse, der godkender net-

værksplejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, skal i

forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et

grundkursus i at være plejefamilie.

Stk. 3.

Afgørelser om godkendelse som netværksplejefa-

milie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Den kommunalbestyrelse, der har godkendt net-

værksplejefamilien, skal, udover godtgørelse for kost og

logi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige

og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller

den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan

dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af

dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en kon-

kret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 5.

En familie, der har haft et barn midlertidigt place-

ret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som

netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver An-

kestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptions-

loven.

Stk. 6.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere

regler om godkendelse og tilsyn, jf. stk. 1, om grundkur-

sus til netværksplejefamilier, om dækning af netværks-

plejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en

ung boende samt om beregning og regulering af tabt ar-

bejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, jf. stk. 4.«

§ 68 c.

Ved anbringelse med henblik på adopti-

on skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt

anbringe barnet eller den unge i en plejefamilie,

der er indstillet på at adoptere barnet eller den

unge.

Stk. 2.

---

§ 68 f.

På baggrund af en indstilling fra kommu-

nalbestyrelsen, jf. § 68 e, stk. 2, kan børn og

unge-udvalget på et møde indstille til Ankesty-

relsen, at styrelsen meddeler samtykke til, at

barnet eller den unge adopteres efter § 9, stk. 2-

4, i adoptionsloven.

Stk. 2-3.

---

§ 68 g.

Hvis Ankestyrelsen kan tiltræde børn og

unge-udvalgets indstilling efter § 68 f, stk. 1,

meddeler styrelsen samtykke til, at barnet adop-

teres uden samtykke fra forældrene. Meddelel-

sen skal være skriftlig og begrundet og gives til

sagens parter, jf. § 68 f, stk. 2, og kommunalbe-

styrelsen. Hvis Ankestyrelsen ikke kan tiltræde

indstillingen, meddeler styrelsen sagens parter

og kommunalbestyrelsen dette. Denne medde-

lelse skal være skriftlig og begrundet.

§ 68 h.

Børne- og socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om behandlingen af sager efter

§§ 68 e-68 g.

§ 68 c, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 68 f, stk. 1,

ændres »meddeler samtykke til« til:

»træffer afgørelse om«.

§ 68 g

ophæves.

§ 68 h

ændres »§§ 68 e-68 g« til: »§§ 68 e og 68 f«.

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august

2018, som ændret ved § x i lov nr. x af x 2018 [Ændrin-

ger som følge af lov om Familieretshuset og skærpet

fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældrean-

svarsloven], foretages følgende ændringer:

§ 55.

I afgørelser med udvidet votering deltager

i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf

den ene er formand.

Stk. 2.

Udvidet votering skal benyttes i sager om

følgende:

1) Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at

sagen har principiel eller generel betydning, jf. §

52 c, stk. 1.

2) Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget,

§ 55, stk. 2, nr. 3,

affattes således:

»3) Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adop-

tionsloven.«

jf. § 74 i lov om social service.

3) Sager om Ankestyrelsens samtykke til, at et

barn adopteres uden samtykke fra forældrene

efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven.

4) Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 127

og om optagelse i særlige botilbud uden sam-

tykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social ser-

vice.

5) Afgørelser, der er udsat med henblik på udvi-

det votering, jf. § 53, stk. 3.

6) Andre sager, som direktøren beslutter har

principiel eller generel betydning.

Stk. 3.

Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal.

§ 55

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme

»Stk. 3.

I sager om adoption uden samtykke efter § 9 i

afgørende.

adoptionsloven deltager endvidere en adoptionskyndig

medarbejder fra Ankestyrelsen i mødet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 56. ---

Stk. 2.

§ 55, stk. 3, finder tilsvarende anvendel-

se.

§ 56, stk. 2,

ændres »§ 55, stk. 3« til: »§ 55, stk. 4«.

§4

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417

af 1. december 2017, som ændret ved § x i lov nr. x af x

2018 [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset

og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter

forældreansvarsloven], foretages følgende ændringer:

§ 7 a.

Forældre, der sammen har adopteret et

barn, har fælles forældremyndighed.

Stk. 2.

En forælder, der har adopteret et barn

alene, har forældremyndigheden alene, jf. dog

stk. 3.

Stk. 3.

---

§ 7 a

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse for ansøgere med godkendelse som adoptant,

der adopterer et barn fra et andet land, i perioden fra bar-

nets ankomst her til landet og til Familieretshuset har

meddelt bevilling til adoption efter § 1 i adoptionsloven.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse for ansøgere med godkendelse som adoptant,

der har fået et barn placeret efter § 32 a i adoptionsloven,

så længe barnet er midlertidigt placeret.«

§ 20 a.

Er barnet adopteret, kan der i helt særlige

tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige

slægtninge fastsættes samvær eller anden form

for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud

for adoptionen havde samvær eller anden form

§ 20 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved midler-

tidig placering efter § 32 a i adoptionsloven.«

for kontakt med den, som anmoder om fastsæt-

telse af samvær m.v.

Justitsministeriet

§5

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22.

september 2017, som ændret ved § x i lov nr. x af x 2018

[Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og

skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter for-

ældreansvarsloven], foretages følgende ændringer:

§ 475 b. ---

Stk. 2.

Sagen skal indbringes for retten senest 3

uger efter, at statsforvaltningen har modtaget

anmodning om beslutningens prøvelse af retten.

Statsforvaltningen sender sagens akter til retten

med oplysning om den beslutning, der forlanges

prøvet, samt en kort redegørelse for de omstæn-

digheder, der påberåbes, og for de beviser, der

kan have betydning for sagens afgørelse.

Stk. 3-4.

---

§ 475 c.

Som parter anses statsforvaltningen,

forældrene, indehaveren af forældremyndighe-

den, hvis denne er en anden end forældrene,

adoptionsansøgeren og barnet. Forældrene op-

træder på egen hånd, selv om de er umyndige.

Stk. 2.

Retten beskikker en advokat for sagens

parter, undtagen statsforvaltningen, medmindre

de pågældende selv har antaget en advokat.

§ 475 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Sagen skal indbringes for retten senest 3 uger

efter, at Ankestyrelsen har modtaget anmodning om afgø-

relsens prøvelse af retten. Ankestyrelsen sender sagens

akter til retten med oplysning om den afgørelse, der for-

langes prøvet, samt en kort redegørelse for de omstæn-

digheder, der påberåbes, og for de beviser, der kan have

betydning for sagens afgørelse.«

§ 475 c, stk. 1

affattes således:

»Som parter anses Ankestyrelsen, forældrene, indehave-

ren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end

forældrene, adoptionsansøgeren og barnet. Forældrene

optræder på egen hånd, selvom de er umyndige.

Stk. 2.

Retten beskikker en advokat for sagens parter,

undtagen Ankestyrelsen, medmindre de pågældende selv

har antaget en advokat.«

Beskæftigelsesministeriet

§6

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20. juni

2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 1.

Formålet med denne lov er at sikre forældre

ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel

og adoption og at sikre forældre med tilknytning

til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under

fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og

adoption m.v.

§ 8. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Det er en betingelse for ret til fravær efter

stk. 1, at der er tale om en adoption, der er for-

midlet af en organisation, der er godkendt efter

To steder i

§ 1

indsættes efter »adoption«: », herunder

midlertidig placering,«.

§ 8, stk. 3,

ændres »Familiestyrelsen« til: »Ankesty-

relsen«.

adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption

gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen.

Stk. 4.

Til kommende adoptanter, der skal mod-

tage et adoptivbarn i Danmark, er der ret til fra-

vær i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis

barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes

hjem. Det er en forudsætning, at adoptanterne af

hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor

barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten

til fravær forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet

bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke

kan tilregnes de kommende adoptanter.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

I de første 14 uger efter modtagelse af

barnet har en af de adopterende forældre ad

gangen ret til fravær bortset fra ret til samtidigt

fravær i 2 sammenhængende uger. De 2 uger,

hvor begge forældre har ret til fravær, kan løn-

modtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

afholde som ikkesammenhængende perioder.

For lønmodtagere forudsætter ikkesammenhæn-

gende fravær en aftale med arbejdsgiveren. Ret-

ten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden

for de første 14 uger efter modtagelse af barnet.

Stk. 7.

Efter den 14. uge efter modtagelse af

barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet

under forældreorlov efter §§ 9 og 10.