Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 248
Offentligt
2048525_0001.png
Til: Børne- og Socialminister Mai Mercado
cc: Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg (SOU)
Valby 23. april 2019
Vedrørende ministerens svar på udvalgsspørgsmål 402 (alm. del), sagsnr. 2019-1705 af 11/4-2019
angående Statens diskrimination af børn født af rugemødre.
Kære Mai Mercado
Vi tillader os at skrive direkte til dig, idet dit svar til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) er
juridisk mangelfuldt og i værste fald direkte vildledende for udvalgets medlemmer.
Af afsnit 3 i dit svar til udvalget fremgår det, at der skulle være "et forbud mod kommercielle
surrogataftaler, mens der ikke er et tilsvarende forbud mod altruistisk surrogataftaler". Et sådan
forbud eksisterer ikke i nogen dansk lov eller bekendtgørelse, så udtalelsen må bero på
ministeriets retsopfattelse. Dette burde have været fremhævet for ikke at vildlede udvalget. De
danske regler vedrørende rugemødre er indsat til slut i brevet inklusiv børnelovens §31 og ikke §33,
som ministeriet fejlagtigt henviser til (se note
1-3
). Nægtelse af stedbarnsadoption følger ikke af
disse
2
.
Børneministeren forholder sig i sit svar desværre ikke til børnenes retsstilling, som vores
henvendelse til udvalget drejede sig om, men kun om et påstået forbud mod brug af rugemødre.
Herved blandes to forskellige spørgsmål sammen, idet Ministeren fokuserer på forældrenes
handlinger, men ikke forholder sig til det væsentlige - børnenes tarv. Børnene nægtes i dag
stedbarnsadoption på baggrund af en principafgørelse fra Ankestyrelsen
4
. I følge artikler fra DR er
et bredt flertal i folketinget, med mulig undtagelse af de Konservative og Dansk Folkeparti som
endnu ikke har taget stilling, parate til at sikre børnenes retsstilling og tager afstand fra den
nuværende retstilstand
5
.
Hertil kommer, at Ministeren må være forpligtet til at løse problemet omkring børnenes retsstilling
med det samme, idet nægtelsen af stedbarnsadoption grundet brug af en kommerciel rugemor er i
direkte modstrid med FNs børnekonventions artikel 8. Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol (EMD)
6
udtaler den 10/4-2019 i en storkammervejledning af den franske
kassationsdomstol, at det er i strid med FNs børnekonvention artikel 8, hvis et barn ikke kan få
anerkendt sit legale forældre-barn forhold til en intenderet mor, hvis der er anvendt en kommerciel
rugemor. Legaliseringen i de intenderede forældres hjemland kan ske ved en anerkendelse af
fødselsattester fra udlandet eller ved en omgående og effektiv stedbarnsadoption i forældrenes
hjemland
6
. Hvordan det skal gøres i Danmark er op til Folketinget, men det må allerede nu være
klart, at Ankestyrelsens praksis
4
, der udelukker børn født af rugemødre fra stedbarnsadoption og
reglen om 2�½ års samliv forud for stedbarnsadoption
7
, er i strid med børnekonventionens artikel 8.
EMD har i sin udtalelse forholdt sig til alle de etiske problemstillinger omkring brug af
kommercielle rugemødre inklusiv de af Ministeren fremhævede muligheder for udnyttelse af
kvinder og handel med børn, hvilket er indarbejdet i vejledningen fra EMD
6
.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 248: Henvendelse af 23/4-19 fra Uffe Schneider, Karsten Pharao Hammelev og Louise Traberg Smidt om kopi af brev sendt til børne- og socialministeren om diskrimination af børn født af rugemødre
Ankestyrelsens principafgørelse bygger på en alternativ fortolkning af adoptionslovens § 15
8
,
hvorved paragraffen udvides til at gælde betalinger forud for barnets fødsel og endda før barnet
undfanges
4
. §15 henviser til §7
9
, der definerer, at det er forældremyndighedsindehaverne, som
skal give samtykke til adoption. Først når et barnet er født, bliver den fødende kvinde mor og
forældremyndighedsindehaver. Indtil da var hun gravid eller frugtsommelig, og barnet var ikke et
barn, men et foster. Et barn kan i dansk ret ligeledes først bortadopteres efter fødslen
1
. Ordlyden i
§15 dækker således ikke ankestyrelsens brug af §15.
Der er endvidere intet i adoptionslovens forarbejder, der taler for Ankestyrelsens fortolkning. §15
har den formulering, som den fik i 1972, bortset fra forbuddet mod at betale tabt
arbejdsfortjeneste. Det kom ind i 1990erne med den begrundelse, at Danmark skulle opfylde FNs
regler om adoption. I 1972 havde man ikke mulighed for kunstig befrugtning af et æg uden for
livmoderen og senere opsætning af det befrugtede æg i livmoderen. Der er følgelig ingen
forarbejder til adoptionsloven, der støtter Ankestyrelsens alternative forståelse af §15.
Endvidere er der intet som tilsiger, at § 15 kan anvendes analogt overfor børn født af en rugemor.
Sådanne børn er ønskebørn, mens der foreligger en ulykkelig omstændighed, når forældre vælger
at bortadoptere deres barn. Brug af en bestemmelse analogt forudsætter, at analogien ikke er til
større gene for de, der inddrages under bestemmelsen. Analogien betyder for børn født af
rugemødre, at deres situation er usikker, hvis den biologiske forældre dør, og at barnet ikke har
krav på børnepenge, hvis forældrene går fra hinanden, samt at barnet ikke har krav på
forsørgertabserstatning, hvis den ikke biologiske forældre kommer af dage ved en ulykke. Det er
uforståeligt, at Ankestyrelsen har ment, at dette er uden betydning. Efter EMD nye udtalelse er det
endeligt fastslået, at Ankestyrelsen har taget fejl og ved sin juridisk betænkelige udlægning af §15 i
adoptionsloven bringer Danmark på direkte kollisionskurs med FNs børnekonventions kapitel 8.
Da børnenes situation er usikker, håber vi, at Ministeren vil give Ankestyrelsen besked om at ændre
administrations praksis allerede nu og at rulle den nuværende praksis tilbage, således at Danmark
ikke overtræder FNs børnekonventions kapitel 8.
Kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets medlemmer med anmodning om overfor Ministeren
at fastholde, at det er folketingets medlemmer og ikke embedsværket, der bestemmer, hvad der
skal være dansk ret.
Med venlig hilsen
Karsten Pharao Hammelev
Louise Traberg Smidt
Uffe Vest Schneider
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 248: Henvendelse af 23/4-19 fra Uffe Schneider, Karsten Pharao Hammelev og Louise Traberg Smidt om kopi af brev sendt til børne- og socialministeren om diskrimination af børn født af rugemødre
Noter:
Børneloven LBK nr 1257 af 07/11/2018. §31. "En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter
fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig".
2
1
Adoptionsloven LBK nr 1041 af 03/08/2018. §33. "Hjælp må ikke ydes eller modtages med
henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et
barn til denne. Stk. 2. Annoncering må ikke foretages med henblik på at opnå en forbindelse, som
nævnt i stk 1". Bemærk at "overtrædelse af §33 kan derimod ikke begrunde, at bevilling til
eventuel efterfølgende stedbarnsadoption nægtes" jævnfør VEJ 9267 af 20/3-2019 stk. 6.6.
Adoptionsloven LBK nr 1041 af 03/08/2018. §34. "Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
straffes den, der .... 2) overtræder §§31, 32 eller 33. Stk. 2. På samme måde straffes den, der som
mellemmand yder vederlag for at opnå samtykke til adoption".
KEN 9881 af 8/9-2016. Ankestyrelsens principafgørelse 54-16 om adoption - stedbarnsadoption -
surrogatmoderskab - rugemor - rugemødre - vederlag.
5
4
3
DR hjemmeside 18/3-2019 "Partier vil sikre børn af rugemødre to forældre: Loven er gammeldags
og skæv".
6
European Court of human Rights. Advisory opinion P16-2018-001 "concerning the recognition in
domestic law of a legal parent-child relationship between a child born through a gestational
surrogacy arrangement abroad and the intended mother". Af 10/04-2019.
7
VEJ 9267 af 20/3-2019 stk. 4.2.1 Samlivskravet "....Der stilles derfor efter praksis som
udgangspunkt krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet sammen med ægtefællen
eller samleveren og barnet i mindst 2�½ år....." og udmøntet i KEN 10045 af 3/11-2017.
Ankestyrelsens principafgørelse 79-17 om stedbarnsadoption - samlivskrav - rugemor - egg sharing.
8
Adoptionsloven LBK nr 1041 af 03/08/2018. §15. "Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der
skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for
modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. ...."
9
Adoptionsloven LBK nr 1041 af 03/08/2018. §7. "Adoption af en person, som er under 18 år og
umyndig, kræver samtykke fra forældrene. Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er uden del i
forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende
tilstand er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden. ..."