SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 24
Offentligt

GODT

FRA

START

Fremtidens omsorg for nye familier

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Forord

Fremtidens omsorg for nye familier handler om sikre fødsler og trygge rammer for

familien som et led i at skabe en sund befolkning.

Danmark er et af verdens sikreste lande at føde i. Vi har opnået resultater, der aner-

kendes verden rundt, og vi udvikler stadig området. Det er afsættet for, at vi nu tager

de næste skridt og bringer den danske svangreomsorg ind i fremtiden.

Forløbet med graviditet, fødsel og barsel er et unikt vindue for at forebygge kom-

plikationer frem til fødslen, men også for at forebygge sygdom, psykiske lidelser og

sociale problemer senere i livet hos både den nyfødte og forældrene. Det er altså i

svangreomsorgen, at vi kan sikre, at flest muligt får en god start på livet og tilværel-

sen som familie.

Vi ser desuden ind i en fremtid med flere fødsler og flere familier, der har brug for

særlig hjælp i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Derfor skal vi nytænke

svangreomsorgen, så vi bruger ressourcerne sådan, at alle nye familier oplever deres

forløb som sikkert og meningsfuldt.

For den enkelte familie betyder det, at deres forløb – fra den første graviditetsun-

dersøgelse hos egen læge og til familien bliver udskrevet fra hospitalet, og sund-

hedsplejersken kommer på hjemmebesøg efter fødslen – afspejler deres behov og

livssituation. Det betyder også, at kommende forældre bliver inddraget og styrket

i deres kompetencer og valg vedrørende graviditeten, fødslen og familielivet. Og at

digitale løsninger hjælper familien, så de fx let kan finde vigtig viden, danne sig et

overblik over deres forløb og komme i kontakt med sundhedspersonale. Ligesom

trygge og inddragende rammer for den fødende og hendes partner, samt de rette

kompetencer til de rette fødsler, skaber bedre oplevelser for de nye familier.

Fremtidens omsorg for nye familier kræver, at vi fra sundhedsvæsnets side går til

udfordringerne på en ny måde. Vi skal fortsat udvikle samarbejdet mellem regioner

og kommuner. Men vi skal også invitere andre parter ind, som kan bidrage til nye og

bedre løsninger for familierne. Og vi skal tænke sundhedsfaglige indsatser sammen

med sociale. Hjælp til at håndtere sociale problemer og til at opbygge et socialt net-

værk kan fx gøre en ellers sårbar familie mindre udsat for at udvikle sygdom, og det

kan sikre dem en bedre trivsel.

Dette udspil sætter retningen for, hvordan vi sikrer, at alle nye familier kommer godt

fra start.

Stephanie Lose og Ulla Astman

Formand og næstformand, Danske Regioner

SIDE 2 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Antallet af fødsler vil stige med over 20 procent

75.000

70.000

65.000

60.000

55.000

50.000

45.000

40.000

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Kilde: Danmarks Statistik

En god start

for

nye familier

Danmark er et af verdens mest sikre lande at føde i.

Hvert år fødes flere end 60.000 børn. Det sker med høj

kvalitet og faglighed.

Den faglige udvikling har især taget fart de sidste 20

år. Både antallet af børn, der ulykkeligvis dør i morens

mave op til fødslen, eller som dør i ugerne efter, er fal-

det. Det samme er antallet af børn, som får skader på

grund af komplikationer under fødslen.

Samtidig har den teknologiske udvikling givet os mu-

ligheder, vi ikke havde tidligere. Det gælder fx udvik-

lingen af teknologisk udstyr til ultralydsscanning, som

hele tiden skaber nye muligheder for bedre udredning

og diagnostik, og udviklingen af nye tests der kan give

sundhedspersonalet hurtig besked om eventuelle fare-

signaler. Og det gælder udviklingen af telemedicin, som

i nogle tilfælde kan være et alternativ til fremmøde på

hospitalet eller måske endda indlæggelse. I stedet kan

familierne være hjemme i vante og trygge omgivelser.

Svangreomsorgen står dog over for en række udfordrin-

ger. Antallet af fødsler er stigende, hvilket er glædeligt,

men det udfordrer også fødestedernes kapacitet. Flere

kvinder oplever komplikationer under deres graviditet

og fødsel, bl.a. på grund af kronisk sygdom. Og flere

gravide har et øget behov for støtte og vejledning, fordi

de har psykiske lidelser og sociale problemer.

Firedobling

i antallet af gravide

med kronisk sygdom

Et registerstudie beskriver udviklingen i antal-

let af gravide med kronisk sygdom i Danmark

mellem 1989 og 2013. I blandt de 1,3 millioner

fødsler, som studiet inkluderer, er andelen af

gravide med kronisk sygdom steget fra knap

fire procent i 1989 til knap 16 procent i 2013.

De hyppigst registrerede kroniske sygdomme

blandt de gravide var kroniske lungesygdom-

me, sygdomme relateret til skjoldbruskkirtlen,

angst og personlighedsforstyrrelser.

Kilde: Jølving et al., ‘Prevalence of maternal

chronic diseases during pregnancy – a

nation-wide based study from

1989-2013’, 2016

SIDE 3 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Danske Regioners vision

for fremtidens omsorg for

nye familier

Forebyggelse er en integreret del af et

hvert forløb med graviditet, fødsel og

barsel, både i forhold til at forebygge

komplikationer frem til fødslen og i for-

hold til at forebygge sygdom, psykiske

lidelser og sociale problemer senere i

livet hos den nyfødte og forældrene.

Kommende forældre oplever, at deres

forløb i svangreomsorgen tager afsæt i

deres behov og livssituation, og at de-

res egne ressourcer bliver sat i spil gen-

nem konsultationer, fødsels- og foræl-

dreforberedelse og digitale løsninger,

der er målrettet dem.

De fysiske rammer om fødslerne og de

rette kompetencer til de rette fødsler

giver familierne gode fødselsoplevel-

ser og færre indgreb. Og med et sik-

kerhedsnet, der bl.a. involverer et tæt

samarbejde med kommunerne, er fami-

lierne trygge ved at være i deres hjem

tidligt efter fødslen.

Det skaber tryghed og sikkerhed samt

et nært, fleksibelt og sammenhængen-

de tilbud til nye familier på tværs af

sundhedsfaglige og sociale indsatser.

SIDE 4 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Udfordringerne på området giver anledning til en ny-

tænkning af den omsorg, vi tilbyder nye familier. En ny-

tænkning, som bygger oven på de mange resultater, vi

allerede har opnået i svangreomsorgen.

Danske Regioners vision for fremtidens omsorg for nye

familier betyder, at ikke alle familier skal have det sam-

me forløb. I Danmark bliver alle kvinder, der vælger at

få et barn, mødt i svangreomsorgen. Derfor skal vi tage

udgangspunkt i den enkelte families ønsker og behov,

når vi tilrettelægger deres forløb: ”One size doesn’t fit

all”.

Det indebærer, at jordemoderen i samarbejde med den

gravides egen læge tidligt i graviditeten har en dia-

log med de kommende forældre om behov, ønsker og

eventuelle risici for komplikationer. På den baggrund

kan jordemoderen, evt. i samarbejde med speciallæge

og sygeplejerske, visitere dem til et målrettet forløb.

Sådan får jordemoderen også et bedre afsæt for at ind-

drage de kommende forældre og målrette oplysninger

til dem.

Alle kommende forældre skal have det antal undersø-

gelser og konsultationer, der giver dem de bedst muli-

ge forudsætninger for en sund graviditet, et raskt barn

og en god start på livet som forældre. Men det er også

vigtigt, at kommende forældre ikke har unødvendige

undersøgelser eller flere konsultationer, hvor de får de

samme oplysninger. Det er en uhensigtsmæssig måde at

bruge sundhedsvæsnets ressourcer på – ressourcer, der

kan komme andre familier til gode.

Til gengæld skal vi sikre nye forældre en større mulig-

hed for at komme i kontakt med de sundhedspersonale,

bl.a. med hjælp fra nye digitale løsninger. Telemedicin

og app-løsninger kan fx bringe familiernes egne res-

sourcer i spil og samtidig skabe et nært og fleksibelt

tilbud. Samtidig skal vi sikre, at familierne hurtigt kan

få relevant kontakt og eventuelt komme til relevante

undersøgelser, hvis behovet opstår.

Vi skal se omsorgen til nye familier i et bredere perspek-

tiv, end vi gør i dag. Forløbet i svangreomsorgen er et

unikt vindue til at forebygge sygdom, psykiske lidelser

og sociale problemer hos både børn og forældre lang

tid efter fødslen. Det er eksempelvis kendt, at kvinder,

der oplever svangerskabsforgiftning eller har gravidi-

tetsbetinget diabetes, er i større risiko for at få hjerte-

karsygdomme eller diabetes senere i livet end andre

kvinder. Ligeledes kan en fødselsdepression hos enten

moren eller faren, der ikke bliver behandlet i tide, få

konsekvenser for resten af livet – også for barnet.

Svangreomsorgen kan også tænkes bedre sammen med

andre sociale og sundhedsfaglige indsatser. For en fami-

lies sundhed hænger i høj grad sammen med dens triv-

sel, sociale netværk og levevilkår. Det kræver et tættere

samarbejde mellem regioner og kommuner – men også

med andre parter, såsom civilsamfundet og private ak-

tører.

Dette udspil er Danske Regioners bud på, hvad der er

skridt på vejen mod fremtidens omsorg for nye famili-

er. Med 16 konkrete initiativer sætter udspillet et højt

ambitionsniveau med det formål at udløse det store po-

tentiale, der er for, at svangreomsorgen i Danmark fort-

sat er af højeste kvalitet – også når det gælder forløb,

der tager højde for familiens samlede livssituation, og

som integrerer sociale- og sundhedsfaglige indsatser.

Initiativerne i udspillet giver mulighed for at frigøre

ressourcer til det stigende antal fødsler og de flere sår-

bare gravide, bl.a. gennem forløb der tager højde for

den enkelte families behov og gennem digitalisering og

telemedicin. Udspillet kan dog ikke stå alene i forhold

til den kapacitetsudfordring, som fødeafdelingerne vil

stå over for i de kommende år. Det vil være nødvendigt

med lokale løsninger i de områder, som er særligt ud-

fordret af det stigende fødselstal, og der vil være behov

for at tilføre området mere økonomi.

SIDE 5 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Målsætninger for fremtidens

omsorg for nye familier

Kommende forældre starter deres forløb i

svangreomsorgen i forbindelse med den første

graviditetsundersøgelse hos egen læge,

som

bl.a. vurderer den gravides eventuelle syg-

domshistorie i forhold til det fremadrettede

forløb.

Ved de kommende forældres første jordemo-

derkonsultation

gennemgås, i fællesskab, et

spørgeskema, som den gravide på forhånd har

udfyldt. Dialogen omkring spørgeskemaet er

sammen med eventuelle relevante undersø-

gelser afsæt for familiens visitation til et mere

målrettet forløb i svangreomsorgen, som er til-

passet deres behov, livssituation og eventuelle

risici for komplikationer.

Kommende og nye forældres forløb i svangre-

omsorgen er individuelle og helhedsorientere-

de.

Ud over, at der er fokus på en sund kvinde

og dermed en sund graviditet, er der også fo-

kus på at sikre familiens trivsel og levevilkår, fx

gennem hjælp til håndtering af sociale proble-

mer og gennem forældrenes fastholdelse i ud-

dannelse eller beskæftigelse. Det sker gennem

et tæt samarbejde på tværs af almen praksis,

fødested og kommune samt gennem partner-

skaber med aktører uden for sundhedsvæsnet.

Kommende forældre bliver rustet til et godt og

trygt forløb

i svangreomsorgen gennem fød-

sels- og forældreforberedelse i mindre hold

og gennem konsultationer med målrettet in-

formation. Personalet og de fysiske rammer

på fødestuerne understøtter gode og trygge

fødsler med færrest mulige komplikationer. Og

nye forældre kender til barnets basale trivsels-

tegn og har fået den nødvendige hjælp til at

amme eller give barnet flaske.

Kommende forældre skal ikke selv bære en

papirjournal med sig til forskellige konsultati-

oner.

I stedet stiller de kommende forældre

de rette informationer til rådighed for de re-

levante sundhedspersoner i en digital løsning,

som bl.a. også understøtter jordemoderen i

sin visitation af de kommende forældre.

Kommende forældre har overblik over deres

forløb og let adgang til rådgivning

med apps

og andre digitale løsninger. Ved hjælp af en

app kan de fx modtage information, der er

målrettet det tidspunkt i graviditeten, hvor

informationen er relevant. Og med en app

kan kommende forældre lave aftaler og råd-

føre sig med sundhedspersonale.

Nye familier har mulighed for at være hjemme

i trygge omgivelser,

når de med digitale red-

skaber såsom telemedicin kan undgå ekstra

kontrolbesøg og i nogle tilfælde indlæggelse

på hospitalet.

Nye familier får tilbud af høj kvalitet og sikker-

hed,

fordi jordemødre, læger, sygeplejersker

og andet sundhedspersonale samarbejder

om at omsætte ny viden til fælles retnings-

linjer og faglige initiativer.

SIDE 6 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Indsatsområde 1

Individuelle forløb

for nye familier

Forløb for kommende og nye forældre – fra den første

graviditetsundersøgelse hos egen læge og til familien

bliver udskrevet fra hospitalet og sundhedsplejer-

sken kommer på hjemmebesøg efter fødslen – skal

give dem forudsætningerne for den bedst mulige

start som ny familie – også selvom de enkelte famili-

ers behov og livssituation er forskellige.

Nogle kommende forældre har brug for mange kon-

sultationer og undersøgelser under graviditeten. Lige-

som nogle familier kan få brug for mere støtte efter

fødslen. Og andre familier kan klare meget selv, hvis de

får redskaberne til det. ”One size doesn’t fit all”. Det skal

svangreomsorgen rumme og understøtte.

INITIATIV 1:

INDIVIDUELLE FORLØB

Alle kommende forældre skal tilbydes individuelle og

behovsbestemte forløb i svangreomsorgen. Det kræver,

at jordemoderen i samarbejde med familiens egen læge

tidligt i graviditeten har et godt grundlag for at vurdere

de kommende forældres behov. Det gælder især for sår-

bare gravide, der har en øget risiko for komplikationer,

og som kan have både sundhedsmæssige og sociale ud-

fordringer, der er brug for at tage hånd om.

Derfor vil regionerne

tilbyde individuelle for-

løb, der tager afsæt i et spørgeskema, som den

gravide udfylder, og som gennemgås i fælles-

skab med jordemoderen tidligt i graviditeten.

Dialogen med de kommende forældre omkring

spørgeskemaet skal – sammen med eventuel-

le relevante undersøgelser – understøtte jor-

demoderen i hendes vurdering af familiens behov,

livssituation og risici for komplikationer. Jordemo-

deren kan på den baggrund, evt. i samarbejde med

speciallæge og sygeplejerske, visitere de kommen-

de forældre til et individuelt og behovsbestemt for-

løb i svangreomsorgen.

One size

doesn’t fit

all!

Spørgeskemaet træder således ikke i stedet for dia-

logen med de kommende forældre, men er en

hjælp til at styrke dialogen og derigen-

nem identificere familiens kon-

krete behov. På den måde kan

spørgeskemaet bl.a. bidrage

til at opspore sårbare gra-

Brug af spørgeskema

vide med henblik på at til-

på Obstetrisk Klinik,

byde dem en særlig ind-

Rigshospitalet

sats, hvor fødested,

Rigshospitalet bruger i dag et web-base-

kommune og parter

ret spørgeskema, som de gravide selv ud-

fra civilsamfundet

fylder tidligt i deres forløb, til at vurdere

samarbejder tæt om

kvindernes behov for ekstra indsats og

tilbud til den enkel-

omsorg, samt som udgangspunkt for dia-

te familie .

log i konsultationen. Det betyder fx, at

jordemødrene kan identificere omkring 20

procent flere af de sårbare gravide, end før

de indførte spørgeskemaet, og at de bedre

kan opspore risici for efterfødselsreaktio-

ner. Spørgeskemaet anvendes og videreud-

vikles på andre hospitaler.

SIDE 7 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

7 ud af 10 mødre

bakker op om mere

differentiering

71 procent

af danske kvinder, som er blevet mor inden for

de sidste to år, bakker op om en større differentiering i

antallet af konsultationer hos egen læge og jordemoder i

graviditeten. Det betyder, at de fx er enige i, at en kvinde

med en ukompliceret graviditet får færre faste konsultati-

oner end en kvinde med en kompliceret graviditet, men at

hun har mulighed for at henvende sig, hvis behovet opstår.

21 procent

af kvinderne har oplevet, at én eller flere af kon-

sultationerne hos egen læge eller jordemoder var unødven-

dige, da de fik de samme informationer.

Kilde: Brugerundersøgelse af Epinion

for Danske Regioner, 2017

INITIVATIV 2:

MEST MULIG SUNDHED FOR

KOMMENDE FORÆLDRE

Familiens behov skal styre, hvilke konkrete tilbud de-

res forløb i svangreomsorgen består af. Det betyder, at

kommende forældre skal tilbydes det antal og den type

konsultationer og undersøgelser, der svarer til deres

behov og risici for komplikationer, og som giver værdi

for dem. Det betyder også, at de konsultationer og un-

dersøgelser, de får, bliver løftet af den sundhedsperson,

som har de bedste kompetencer til opgaven.

Kommende forældre skal opleve deres forløb som sam-

menhængende og meningsfulde. Det indebærer, at de-

res samlede forløb består af tilbud, som er koordineret

i forhold til hinanden. Med andre ord, vi skal undgå, at

kommende forældre har parallelle forløb hos forskelli-

ge sundhedspersoner, som ikke er afstemt, og at de har

konsultationer, hvor de får de samme oplysninger som

ved tidligere konsultationer.

Herudover skal tilbud til kommende forældre kunne

skiftes ud afhængigt af deres behov og udviklingen i

graviditeten. Det betyder bl.a., at inden kommende for-

ældre bliver tilbudt et ekstra besøg hos en sundheds-

person, skal der altid tages stilling til, om det eventuelt

erstatter et senere besøg, eller om de kommende for-

ældre er bedre tjent med en anden type tilbud.

Derfor vil regionerne

sikre, at de enkelte tilbud

i svangreomsorgen er placeret hos den sundheds-

person, som har de bedste kompetencer til opga-

ven. Og at tilbud på tværs af faggrupper kan skif-

tes ud, hvis det er det, som giver bedst mening

for de kommende forældre og deres forløb.

Regionerne arbejder fx hen mod, at kommende

forældre i begyndelsen af graviditeten som ud-

gangspunkt kun har én konsultation hos egen

læge, og at visitationen til forløb i svangreomsor-

gen varetages af en jordemoder, evt. i samarbej-

de med speciallæge og sygeplejerske.

SIDE 8 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Indsatsområde 2

Bredt samarbejde og

nye partnerskaber

Alle kommende og nye forældre skal opleve, at deres

forløb i svangreomsorgen er præget af samarbejde og

tillid. Det er især vigtigt for kommende forældre med

sociale problemer eller psykiske lidelser. For dem kan

tilliden til de sundhedspersoner, som de møder under-

vejs i deres forløb, være afgørende for, om de benytter

tilbuddene i svangreomsorgen – og dermed også for

moren og barnets sundhed.

Parter uden for sundhedsvæsnet kan her spille en anden

rolle end regioner og kommuner. Foreninger og private

aktører kan fx være tilstede i de kommende forældres

lokalområde og stille nye typer af tilbud til rådighed.

Og de kan for nogle gravide være mere tillidsskabende,

fordi de ikke er en myndighed, som for nogle gravide er

forbundet med dårlige erfaringer.

Partnerskab mellem

Mødrehjælpen, Aarhus Kommune

og Region Midtjylland

Mødrehjælpen har i dag et partnerskab

med Aarhus Universitetshospital og Aar-

hus Kommune, som samler tilbuddene til

sårbare gravide og mødre under ét tag.

Her er jordemoderkonsultationer, sund-

hedspleje, socialrådgivning samt uddan-

nelses- og beskæftigelsesvejledning.

Flertallet af mødrene er under 30 år, har

ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og

har forskellige sociale udfordringer, her-

under en ofte kompliceret familiesituati-

on.

Grundtanken bag partnerskabet er, at

det at møde de unge kvinder i Mødre-

hjælpen, hvor de har stor tillid til stedet

og medarbejderne, skaber grobund for

at få det mest optimale ud af de kommu-

nale og regionale tilbud. Partnerskabet

er økonomisk bæredygtigt, fordi kvin-

derne modtager de samme offentlige

tilbud, som de ville under alle omstæn-

digheder – blot under et andet tag. I til-

læg til de offentlige tilbud kan kvinder-

ne benytte Mødrehjælpens tilbud om

bl.a. psykolog, socialrådgivning, hjælp

til voldsudsatte, gældsrådgivning, net-

værksaktiviteter mv.

Resultaterne af partnerskabet viser, at

kvinderne udvikler sig positivt på alle

parametre. 32 procent blev flyttet fra

passiv forsørgelse til uddannelse eller

beskæftigelse, 63 procent har oplevet

en fremgang i deres forældreevne, og 51

procent har fået stærkere netværk.

Partnerskabet rummer som noget nyt

også fædrene, der tilbydes et gruppe-

forløb med fokus på faderskab og øvrige

relevante temaer i forbindelse med fami-

liedannelsen.

SIDE 9 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Eksempler på tværprofessionelle

teams for kommende forældre

Teamsamtaler

i Region Nordjylland

På baggrund af en screening, foretaget af en

jordemoder, bliver sårbare gravide i Region

Nordjylland tilbudt en teamsamtale med både

jordemoder og sundhedsplejerske, som indgår

med hver deres faglighed og perspektiver på

den gravide eller parrets udfordringer. Ud fra

teamsamtalen kan de guide parret hen til de

tilbud, der gavner netop dem. Det kan fx være

tilbud i regi af regionens familieambulatorie,

psykiatrien, kommunernes børne- og

familieafdelinger eller tværsekto-

rielle tilbud.”

Fælles

gravidteam i Randers

Når jordemoderen på Regionshospitalet

Randers møder en særlig sårbarhedspro-

blematik hos en gravid, sender hun, i ste-

det for en underretning til kommunen,

en anmodning om indkaldelse til fælles

gravidteam. Teamet består af jordemo-

der, sundhedsplejerske, socialrådgiver,

praktiserende læge og andre relevante

fagpersoner. Når teamet er indkaldt, mø-

des det med familien, afklarer problem-

stillinger og lægger en samlet

plan for forløbet på tværs af

sektorer.

”Familie på vej”

i Næstved

I Næstved Kommune bliver sårbare gra-

vide – efter samtykke – henvist til sund-

hedsplejen allerede ved første scanning

på hospitalet, hvorefter de bliver tilknyt-

tet et tværprofessionelt samarbejde, som

mødes en gang om måneden. Samarbej-

det består af sundhedsplejerske, psyko-

log, jordemoder, samt en familiebehand-

ler og sagsbehandler fra kommunen. På

møderne afklarer man i fællesskab og

sparrer om, hvilke tilbud den gravide skal

have, og hvordan forløbet bli-

ver bedst for hende.

INITIATIV 3:

PARTNERSKABER OM SÅRBARE

GRAVIDE

Partnerskaber med aktører fra civilsamfundet kan ska-

be helhedsorienterede forløb til kommende forældre

med sociale problemer eller psykiske lidelser. Her er

målet ikke kun at holde målgruppen sund, men også at

give den et bedre grundlag for familielivet. Partnerska-

ber kan fx medvirke til at fastholde sårbare gravide og

deres partnere i uddannelse eller beskæftigelse, hvilket

er et led i at nedbringe den sociale ulighed i sundhed.

Derfor vil regionerne

iværksætte nye partnerska-

ber omkring sårbare gravide med kommunerne og

aktører fra civilsamfundet, fx Mødrehjælpen. For-

målet er at sikre en helhedsorienteret indsats på

tværs af sundheds- og socialområdet, der matcher

de gravides behov og koordinerer de ofte mange

tilbud, som målgruppen bliver mødt med fra for-

skellige aktører og forvaltninger om bl.a. forældre-

skab, uddannelse og beskæftigelse.

INITIATIV 4:

FAMILIENS TEAM

Tværprofessionelle teams på tværs af fødested og kom-

mune, der er tilknyttet den enkelte familie, kan sikre en

fælles plan for det samlede forløb i svangreomsorgen,

fra den tidlige gravitet og ind i familiedannelse og bar-

sel. Med en fælles plan menes først og fremmest, at det

samlede forløb på tværs af fødested og kommune giver

mening for de kommende forældre og på bedst mulig

vis bidrager til en sund graviditet, sikker fødsel og god

start på livet for den nye familie.

Organiseringen i tværprofessionelle teams omkring den

enkelte familie kan desuden øge kendskabet til hinan-

dens tilbud, i henholdsvis kommuner og regioner, og få

det optimale ud af den fælles viden og puljen af kom-

petencer. Dermed undgår man også parallelle tilbud og

tab af viden. Samtidig kan den tryghed, som de kom-

mende forældre får ved at have et team, nedbringe an-

tallet af henvendelser ind på fødeafdelingerne.

Derfor vil regionerne

i samarbejde med kommuner-

ne etablere tværprofessionelle teams for sårbare

gravide på tværs af fødeafdelinger og optagekom-

muner.

SIDE 10 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Indsatsområde 3

Tryghed før, under

og efter fødslen

Rådgivning og vejledning af kommende forældre kan

styrke deres kompetencer, egenomsorg og tro på sig

selv som forældre. Det kan give dem handlekraft og vi-

den, som kan fremme en sundere graviditet og en bed-

re trivsel for den nye familie. Inddragelse af kommende

forældre kan desuden bidrage til at kortlægge, hvilke

behov de har for viden, og hvordan de bedst får den

viden.

Når kommende forældre føler sig klædt på til fødslen

og livet med en nyfødt, vil de også opleve deres forløb

i svangreomsorgen som mere trygt.

Trygge og hjemlige rammer i graviditeten og under

fødslen kan desuden medvirke til bedre fødselsforløb,

og meget tyder på, at trygge fødemiljøer kan nedbringe

antallet af indgreb hos fødende.

Deltagelse i fødsels- og forældreforberedelse medvir-

ker desuden til, at gravide først henvender sig på fø-

degangen, når fødslen er mere fremskreden, hvilket er

forbundet med bedre fødselsoplevelser.

Derfor vil regionerne

styrke fødsels- og foræl-

dreforberedelsen. Regionerne vil bl.a. tilbyde fød-

sels- og forældreforberedelse i mindre hold og i

samarbejde med kommunerne, særligt til første-

gangsforældre, til sårbare gravide og til andre med

behov. Initiativet skal bygge videre på de erfarin-

ger, der allerede er med fødsels- og forældreforbe-

redelse arrangeret i et samarbejde mellem føde-

sted og kommune.

Fødsels- og forældreforberedelse gavner desuden per-

sonalet på fødeafdelingerne, idet mange henvendelser

i dag skyldes almindelig usikkerhed hos de kommende

forældre.

Nye familier

bliver rustet til

et godt og trygt

forløb i svangre-

omsorgen.

INITIATIV 6:

LAVERE SYGEFRAVÆR BLANDT

GRAVIDE

Gravide er som udgangspunkt raske, men mange gravi-

de oplever midlertidige gener og smerter. Flere af dem

får en permanent sygemelding, også selvom passivitet

og manglende motion kan betyde, at de får et dårligere

fødselsforløb, en mere kompliceret fødsel og efterføl-

gende større risiko for sygdom.

Et norsk projekt på et større hospital lykkedes med at

nedbringe sygefraværet blandt gravide fra 17,4 uger til

6,4 uger. Det norske hospital benyttede sig af tre tre-

kantsmøder mellem den gravide, hendes leder og en

jordemoder, som havde fokus på, hvordan den gravide

kunne forblive sund i sin graviditet og fastholde tilknyt-

ningen til arbejdspladsen.

INITIATIV 5:

FØDSELS- OG FORÆLDREFORBE-

REDELSE I MINDRE HOLD OG I SAMARBEJDE

MED KOMMUNER

Kvinder, som har deltaget i fødsels- og forældreforbere-

delse, oplever i højere grad at være forberedt på hånd-

tering af eget fødselsforløb og opstart af amning, end

kvinder der ikke har deltaget. Det fremgår af den sene-

ste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

(LUP) blandt fødende. Herudover har kvinder, som har

deltaget i fødsels- og forældreforberedelse i mindre

grupper, oplevet at få mere ud af forberedelsen, end

kvinder som deltog i større grupper.

SIDE 11 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

En forskningsgruppe på Aarhus Universitetshospital har

lavet et litteraturstudie om, hvilke indsatser der er lavet

for at undgå sygemeldinger blandt gravide. De har des-

uden gennemført et interviewstudie blandt gravide og

ledere i forskellige fagbrancher om deres oplevelse af,

hvordan man kan forebygge sygemeldinger i gravidite-

ten. Og de har gennemført en spørgeskemaundersøgel-

se, hvor de har spurgt kvinder to gange i deres gravidi-

tet om forholdene på deres arbejdsplads. På baggrund

af studiernes resultater vil de udvikle en intervention

med henblik på at nedbringe sygefraværet. De medta-

ger den ”norske model”, men tilpasser den til danske

forhold.

Derfor vil regionerne

støtte det igangværende

arbejde ved Aarhus Universitetshospital med at ud-

vikle en intervention, der har til formål at nedbrin-

ge sygefraværet blandt de gravide, hvor det sund-

hedsfagligt er mere til gavn for dem selv at være

helt eller delvist på arbejde eller under uddannelse.

Herudover vil regionerne bidrage til at udbrede ny

viden og erfaringer på området, bl.a. ved en konfe-

rence for fødeafdelingerne.

Lavere sygefravær kan for mange gravide give et

bedre fødselsforløb og en bedre sundhed senere i

livet. Ligeledes har det økonomiske fordele for fa-

milien og for samfundet.

Sygemelding under graviditeten

Sygemelding under graviditeten forekom-

mer hyppigt og har de seneste år været

stigende. Hvor en ikke-gravid medarbej-

der i Danmark i gennemsnit har 8,5 syge-

dage på et år, har gravide i gennemsnit 48

dages sygemelding. De hyppigste årsager

til sygemelding under graviditeten er

belastning af bevægeapparatet, kvalme,

træthed og søvnproblemer.

Fysisk aktivitet er forebyggende for syge-

fravær i graviditeten. Jobtilpasning under

graviditeten tyder også på at være fore-

byggende for sygemelding. Men kun en

mindre andel af gravide oplever, at deres

arbejdsopgaver bliver tilpasset under gra-

viditeten.

Sygemeldinger under graviditeten, der

ikke har en medicinsk indikation, har ne-

gative konsekvenser for både kvinden

og samfundet. Den gravide kvinde op-

lever reduceret lønindkomst, pension,

forfremmelse osv. På lang sigt har den

gravide kvinde, der sygemeldes under

graviditeten, øget risiko for sygemelding

og førtidspension. For arbejdspladsen og

samfundet er sygemeldinger under gravi-

diteten forbundet med nedsat produkti-

vitet.

Det er estimeret, at sygemeldinger under

graviditeten svarer til cirka 4.000 fuldtids-

stillinger per år i Danmark.

Kilde: Pedersen et al., ‘A systematic review of interventions

targeting sickness absence among pregnant employees in

workplace and health care settings’, 2018

SIDE 12 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Fremtidens fødemiljø

Atmosfæren i et rum har stor betydning for menne-

skets grundlæggende følelse af tryghed og sikkerhed.

På Hospitalsenheden Vest i Herning er en særlig fø-

destue og barselsstue indrettet med henblik på at

skabe bedre forløb og oplevelser. Det gøres gennem

indretning af rummene med møbler, der føles hjem-

lige, og hvor der er mulighed for at anvende stem-

ningsskabende virkemidler som videoprojektioner

af skov, blomstrende marker, bybilleder eller bølger,

der skyller op mod en strandbred. Beroligende mu-

sik, som er afstemt efter faserne i fødselsforløbet og

til tiden efter fødslen, er også med til at skabe en

helt særlig stemning.

INITIATIV 7:

UDBREDELSE OG UDVIKLING AF

FREMTIDENS FØDEMILJØ

Ny dansk forskning tyder på, at interaktive rum med en

anderledes atmosfære og indretning end traditionelle

hospitalsrum har stor betydning for forældrenes ople-

velse af autonomi, involvering og deres forløb.

Det tyder desuden på, at de fysiske rammer er med til

at stimulere den fødendes sanser, og at det spiller ind

på hormonudskillelsen under og efter fødslen, så der

bliver mindre behov for indgreb.

Erfaringerne med en ny fødestue og barselsstue på Ho-

spitalsenheden Vest i Herning viser, at forbedringen af

den fysiske indretning også øger parrenes følelse af at

have styr på situationen og deres følelse af at være lige-

værdige parter under fødslen og i dagene efter.

Derfor vil regionerne

tilbyde fødemiljøer, der ska-

ber ro og tryghed hos forældrene, og som invol-

verer den fødendes partner i fødselsforløbet. Ud-

bredelsen af sådanne fødemiljøer kan fx ske med

inspiration fra Hospitalsenheden Vest i Herning.

Fremtidens fødemiljøer kan også udvikles gennem

samarbejder med fx designskoler og private virk-

somheder omkring nye projekter, der har fokus på

at skabe interaktive fødestuer, der med den samme

høje sikkerhed som i dag også opleves som trygge

og rolige af forældrene.

INITIATIV 8:

HJEM EFTER EN NAT ELLER EF-

TER FØDSLEN

Når familier føder ambulant eller bliver udskrevet inden

for 1-2 døgn efter fødslen, er det helt essentielt, at for-

ældrene har fået den nødvendige information og vej-

ledning i graviditeten. Det skal en grundig fødsels- og

forældreforberedelse bidrage til (initiativ 6). Men her-

udover er det vigtigt, at den information, forældrene

får efter fødslen, er letforståelig og giver dem værktøj-

erne til bl.a. at opstarte amning. Det er også vigtigt, at

de let kan få fat i sundhedspersonale, når de er kommet

hjem, hvis behovet opstår.

Derfor vil regionerne

udbrede tilgangen ”Hjem ef-

ter en nat eller efter fødslen”, som giver nye foræl-

dre kompetencerne og trygheden til at tage hjem

efter en nat eller efter fødslen. Selvfølgelig under

den forudsætning, at der ikke er en sundhedsfaglig

grund til, at familien skal være indlagt længere. Nye

familier skal først udskrives, når de er klar til det.

Tilgangen hviler på en grundig fødsels- og forældrefor-

beredelse, hvor de kommende forældre bl.a. præsen-

teres for et undervisningsmateriale, der understøtter

deres handlekompetencer efter fødslen og beskriver,

hvilket sikkerhedsnet de har under sig i de første dage.

De kommende forældre bliver også introduceret til et

simpelt redskab, der på en enkel og overskuelig måde

informerer forældrene om barnets basale trivselstegn i

de første dage.

SIDE 13 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Efter fødslen, og inden familien tager hjem, er der fokus

på, at forældrene er trygge ved:

• At barnet gentagne gange har suttet ved brystet –

eller har fået flaske, hvis det er det, forældrene har

valgt

• At forældrene har prøvet at skifte deres barn

• At forældrene kender trivselstegnene

Tilgangen er i dag et veletableret tilbud på Hospitalsen-

heden Vest i Herning.

Initiativet indebærer et tæt samarbejde med den kom-

munale sundhedspleje, således at familiens sikkerheds-

net også dækker overgangen mellem fødested og kom-

mune.

Regionerne vil samtidig arbejde med, hvordan teleme-

dicinske konsultationer eller en app-løsning, hvor fami-

lien kan kommunikere med sundhedspersonale, kan an-

vendes af forældrene ved ”hurtige” spørgsmål i stedet

for fremmøde på hospitalet. Det kan i nogle tilfælde

også afløse – eller føre til aftale om – et hjemmebesøg.

Foruden, at det er til gavn for familierne at komme

hjem i vante omgivelser, frigør de færre indlæggelses-

dage personale og senge til andre fødende, der ikke har

andre alternativer til indlæggelse.

INITIATIV 9:

NYE REGLER FOR TIDLIGT HJEM-

MEOPHOLD TIL NYFØDTE

De nuværende regler for tidligt hjemmeophold (THO)

til nyfødte betyder, at de nyfødte skal udskrives fra ho-

spitalet – også selvom de rent sundhedsfagligt ikke er

udskrivningsparate på dette tidspunkt, da der stadig

er behov for tæt dialog med sundhedspersonale og for

kontrol på hospitalet.

Reglerne har bl.a. den konsekvens, at forældrenes bar-

sel starter fra den dag, barnet er indlagt hjemme. Foræl-

drene får derfor en kortere barsel, end hvis barnet var

indlagt på hospitalet. Den kortere barsel kan fx betyde,

at et for tidligt født barn skal starte i institution, førend

det rent udviklingsmæssigt er klart til det. For tidligt

fødte børn er bl.a. ekstra udsatte i forhold til infekti-

oner.

Derfor vil regionerne

arbejde for at ændre regler-

ne, således at alle nyfødte, der er på tidligt hjem-

meophold, fortsat er indskrevet på hospitalet, og at

det ikke forkorter forældrenes barsel, at deres barn

er indlagt hjemme i stedet for på hospitalet.

Tidligt

hjemmeophold til nyfødte

Tidligt hjemmeophold (THO) er et

tilbud, hvor for tidligt fødte børn

udskrives til hjemmet med sonde,

og hvor bl.a. etablering af amning

eller flaskeernæring foregår un-

der vejledning af sundhedsperso-

nale.

THO kan være en gevinst for både

den nyfødte, familien og hospita-

let. For den nyfødte og familien

betyder det, at familiedannelsen

styrkes, idet forældrene selv va-

retager plejen af barnet, samtidig

med at de har direkte kontakt til

hospitalet. Samtidig bliver den ny-

fødte ikke udsat for sygehusinfek-

tioner, og familien kommer hjem i

vante omgivelser og er ikke split-

tet, fx hvis der er større børn. For

hospitalet er det en fordel, at der

er bedre plads til de børn, hvor der

ikke er et alternativ til indlæggelse

på hospitalet.

Et ph.d.-projekt fra Odense Uni-

versitetshospital inkluderede 96

børn, der var født for tidligt i 2016,

og hvor forældrene tog imod til-

buddet om THO. Børnene født før

uge 32 var gennemsnitligt på THO

i 28 dage, spændende fra 7 til 63

dage. Børn født efter uge 32 var

gennemsnitligt på THO i 17 dage.

Kilde: Holm, ’Neonatal tele-homecare’, 2017

SIDE 14 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Indsatsområde 4

Hurtig udbredelse af

digitale løsninger

Digitale løsninger kan bidrage til bedre forløb for nye

familier, hvor de føler sig inddraget, oplyst og i sikre

hænder – også i eget hjem og på trods af mindre frem-

møde på hospitalet. Og så kan digitale løsninger ikke

mindst medvirke til en mere hensigtsmæssig brug af

ressourcerne i svangreomsorgen, hvilket kommer både

de nye familier og personalet til gavn.

Digitale løsninger, der på et eller flere fødesteder har

vist sig at være til gavn for kommende og nye forældre,

og som har medvirket til en bedre brug af ressourcerne,

skal derfor også hurtigt udbredes til alle fødeafdelinger.

Nye digitale løsninger skal udbredes med respekt for, at

ikke alle har de samme forudsætninger for at benytte fx

apps og telemedicin.

INITIATIV 11:

UDBREDELSE AF TELEMEDICIN

Danmark er det første land i verden, som har udviklet

telemedicin til gravide.

Med telemedicin kan gravide, der traditionelt har været

indlagt i længere tid på hospitalet, opholde sig i eget

hjem. Samtidig bliver den gravide og hendes partner

inddraget i behandlingen i en ny og aktiv form. De fore-

tager selv målinger (fx CTG, blodtryk, temperatur og

infektionstal) og fremsender værdierne digitalt til føde-

afdelingerne.

Erfaringer fra Aarhus Universitetshospital og Rigsho-

spitalet viser, at de gravide oplever, at hjemmemonito-

rering skaber ro, fordi de kan være hjemme. Det letter

hverdagen for de kommende forældre – også fordi de

bliver bedre til selv at tolke og handle på forskellige sig-

naler.

Derfor vil regionerne

udbrede telemedicin til flere

målgrupper i svangreomsorgen. Intentionen er, at

kommende og nybagte forældre skal tilbydes det

bedst tænkelige patientforløb på den mindst ind-

gribende måde.

Regionerne er allerede godt i gang med at udbrede

hjemmemonitorering til gravide med komplikati-

oner til alle fødesteder. Men telemedicinske kon-

sultationer kan fx også være et tilbud til kvinder i

begyndende fødsel, som er i tvivl, om de skal ind

på fødegangen eller vente, fordi det vil være mere

til gavn for fødselsforløbet. Telemedicin kan også

være et tilbud til nye forældre, der er taget hjem ef-

ter en nat eller efter fødslen, samt til forældre med

en nyfødt indlagt i hjemmet, hvis de har spørgsmål

til sundhedspersoner, som ikke kræver fremmøde.

INITIATIV 10:

DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF

INDIVIDUELLE FORLØB

Digitale løsninger skal understøtte individuelle forløb i

svangreomsorgen og skabe mere tryghed og sikkerhed

for familierne og personalet.

Derfor skal

den eksisterende vandrejournal, som

den gravide bærer med sig i papirformat til konsul-

tationer i svangreomsorgen, erstattes af en digital

løsning, hvor den gravide selv og de relevante sund-

hedspersoner har sikker adgang til data.

Det er regionernes ambition, at en sådan digital løs-

ning også indeholder oplysninger fra spørgeskema-

et nævnt under initiativ 1, som kvinden har udfyldt

tidligt i sin graviditet. Det kan hjælpe de relevante

sundhedspersoner i deres vurdering af den gravi-

des behov, hvilket er grundlaget for et individuelt

forløb.

Regionerne ønsker, at løsningen på sigt bliver inte-

greret med bl.a. telemedicin til gravide og app-løs-

ninger, der sikrer de kommende forældre et over-

blik over deres forløb, og som kan styrke dem i

deres dialog med sundhedspersonalet.

Der foregår et arbejde med at udvikle en digital løs-

ning, som skal erstatte vandrejournalen. Arbejdet sker i

et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet,

PLO, KL, Danske Regioner m.fl.

Digitale

løsninger skal bidrage

til nære og fleksible

tilbud, der sætter

kommende og nye

forældres ressourcer

i spil.

SIDE 15 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

INITIATIV 12:

OVERBLIK OG KOMMUNIKATI-

ON MED APP-LØSNING

Apps til mobiltelefoner og tablets kan øge tilgængelig-

heden i svangreomsorgen og lette kommunikationen

mellem forældre og sundhedspersoner. En let-anvende-

lig app kan fx give kommende og nye forældre et over-

blik over deres forløb, styrke deres kompetencer gen-

nem information og simple værktøjer, samt give dem

mulighed for at stille spørgsmål og lave aftaler med

sundhedspersoner.

Derfor vil regionerne

give kommende og nye for-

ældre et overblik over deres forløb og en mulighed

for let at modtage information og kommunikere

med sundhedspersonale gennem en app-løsning.

Med en app-løsning kan fødestedets personale – og på

sigt også andre relevante sundhedspersoner – tildele

kommende forældre det forløb og de tilbud, de er ble-

vet visiteret til. Personalet kan også sende dem infor-

mation, fx korte hjemmeproducerede videoer, på de re-

levante tidspunkter i graviditeten og efter fødslen. Og

personalet kan se, om forældrene har læst eller set in-

formationen i forhold til, om der er noget de skal være

særligt opmærksomme på ved næste konsultation. Her-

udover kan forældrene kommunikere med personalet

via app’en, og de kan bruge den til at lave aftaler med

sundhedspersonalet.

INITIATIV 13:

PILOTPROJEKT MED FOKUS PÅ

PRÆCIS VAGTPLANLÆGNING

Fødsler kan finde sted på alle tider af døgnet, og det

kan være svært at sige, hvor længe en fødsel varer, eller

hvor kompliceret den kan udvikle sig til at blive. Det kan

skabe udfordringer for den enkelte fødeafdeling, når

der opstår spidsbelastninger.

Med den rette algoritme og data fra de gravides for-

løb kan fødestederne øge forudsigeligheden i forhold

til, hvor mange fødsler de kan forvente i kombination

med, hvilke typer fødsler det drejer sig om. Der kan fx

være stor forskel på ressourcebehovet ved et forløb for

en gravid uden risiko for komplikationer, der også fø-

der ukompliceret, og forløbet for en gravid med flere

konkurrerende komplikationer, som også får en kompli-

ceret fødsel.

Des større forudsigelighed i antallet og typen af fødsler,

des bedre grundlag har fødestederne for at planlægge

deres vagtberedskab for en given periode, hvilket både

betyder sikrere fødsler og et sundere arbejdsmiljø.

Derfor vil regionerne

samle forskere, it-udviklere,

sundhedsprofessionelle og private virksomheder

omkring udviklingen af et pilotprojekt, der gennem

algoritmer kan skabe et mere præcist grundlag for

vagtplanlægningen på de enkelte fødesteder. Pilot-

projektet kan desuden medvirke til at afdække initi-

ativer, der kan forebygge genindlæggelser.

SIDE 16 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Indsatsområde 5

Faglig sparring og

uddannelse

En stor del af æren for at den danske svangreomsorg er

af højeste kvalitet, kan tilskrives det daglige samarbej-

de mellem jordemødre, læger, sygeplejersker, social- og

sundhedsassister og lægesekretærer på fødestederne.

Hertil kommer sundhedsplejerskerne, som lægger en

afgørende indsats ude i familiernes hjem og de alment

praktiserende læger, der er de første til at se de gravide

i deres forløb, og som har den vedvarende kontakt til

familien efter fødslen.

Med et stigende antal fødsler og flere gravide, som har

behov for en ekstra indsats og omsorg, er det vigtigt, at

vi bruger kompetencerne bedst muligt i svangreomsor-

gen, og at de nødvendige kompetencer er til rådighed.

En måde at sikre de rette kompetencer til de rette føds-

ler er, at erfarne jordemødre fungerer som sparrings-

partnere, der holder overblikket i travle tider og koordi-

nerer, hvilke jordemødre der tager sig af hvilke fødsler.

Derfor vil regionerne

understøtte en kultur på

fødegangene, hvor erfarne jordemødre fungerer

som sparringspartnere for nyuddannede og mindre

erfarne jordemødre, fx i rollen som klinisk jorde-

moderspecialist, afdelingsjordemoder, supervisor

eller koordinerede jordemoder. Samtidig vil regi-

onerne understøtte teamsamarbejde, hvor læger,

jordemødre, sygeplejersker og social- og sundheds-

assistenter med fast interval, fx på en ugentlig mor-

genkonference, vender udfordringer og læringsmu-

ligheder.

Tilstedeværelsen af jordemødre med højt kompetence-

niveau højner kvaliteten, idet de kan holde overblikket

og dermed sikre optimal udnyttelse af kompetencer og

ressourcer. Det kan ligeledes give bedre handlemulig-

heder i akutte situationer, fx ved faretruende blødning

hos kvinden, ved fastsiddende skuldre og ved truende

iltmangel hos barnet, da der kan være to jordemødre til

stede, og den mere erfarne kan supervisere og støtte

den mindre erfarne kollega.

Herudover kan fx koordinerende jordemødre sikre tid

til samarbejdet på tværs af afdelingen, bl.a. så det tvær-

faglige team kan vende, om der i en konkret situation er

mulighed for at undgå indgreb.

Regionerne vil samtidig have fokus på, hvordan de en-

kelte faggruppers kernekompetencer kan understøtte

en høj kvalitet i fødselsbetjeningen. For sygeplejersker

og social- og sundhedsassistenter kan det fx betyde, at

deres opgavevaretagelse på fødegangen og andre ste-

der i afdelingen kan frigive tid hos jordemødre og ob-

stetrikere til fødselsbetjeningen.

INITIATIV 14:

DE RETTE KOMPETENCER TIL

DE RETTE FØDSLER

Fødeafdelingernes samlede kompetencer skal i spil, så

alle faggruppers kernekompetencer bedst muligt bidra-

ger til en høj kvalitet i fødselsbetjeningen. Det handler

dels om, at de rette kompetencer er til stede ved de

rette fødsler. Og dels om at udnytte, at de forskellige

faggrupper har forskellige kernekompetencer, som kan

frigive tid til fødselsbetjeningen og dermed den enkel-

te families fødselsforløb.

De samlede

kompetencer på

fødeafdelingerne

skal i spil, så de

bedst muligt

bidrager til en høj

kvalitet og et godt

arbejdsmiljø.

SIDE 17 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

INITIATIV 15:

EFTERUDDANNELSE AF JORDE-

MØDRE TIL FREMME AF LIGHED I SUNDHED

Børn af socialt udsatte kvinder og af ikke-vestlige ind-

vandrerkvinder en øget risiko for at dø i tilslutning til

graviditet og fødsel i Danmark. Ved at styrke jordemød-

renes kompetencer i forhold til at kommunikere med

disse to grupper af gravide, kan de i rette tid opdage

og handle på eventuelle komplikationer. Det er til gavn

for den enkelte familie, men kan også være med til at

nedbringe uligheden i sundhed.

Derfor støtter regionerne

projekt MAMAACT, der

gennem efteruddannelse af jordemødre i interkul-

turel kommunikation skal forebygge død og mind-

ske sygelighed blandt nyfødte børn af socialt udsat-

te kvinder og af ikke-vestlige indvandrerkvinder i

Danmark.

Ud over at styrke jordemødrenes kompetencer, har

projektet fokus på de gravides kompetencer til at tage

aktiv del i jordemodersamtalerne og de gravides evner

til at reagere på kroppens signaler og til at navigere i

sundhedsvæsenet.

19 ud af Danmarks 21 fødeafdelinger deltager i projektet,

som er udviklet af Det Sundhedsvidenskabelige fakultet

på Københavns Universitet sammen med Jordemoderud-

dannelsen ved Professionshøjskolen Metropol.

INITIATIV 16:

UDDANNELSE AF SONOGRAFER

OG FØTALMEDICINERE

Udviklingen af teknologisk udstyr til ultralydsscanning

og en øget faglighed hos sonografer og føtalmedicinere

skaber hele tiden nye muligheder for bedre udredning

og diagnostik. Det betyder, at vi hurtigere kan reagere

på faresignaler og fostermisdannelser.

Der er allerede mangel på personale med kompetencer

til at varetage ultralydsscanning af gravide, og behovet

ser ikke ud til at blive mindre fremadrettet. Det gælder

både sonografer, som har en grunduddannelse som sy-

geplejerske eller jordemoder med en overbygning på

omkring to år, og gynækologisk-obstetriske speciallæ-

ger med subspeciale i føtalmedicin.

Derfor vil regionerne

afhjælpe manglen på perso-

nale med kompetencer til at varetage ultralydsscan-

ning af gravide ved at iværksætte oplæring af sono-

grafer og føtalmedicinere med henblik på at sikre

muligheden for prænatal diagnostik i fremtiden.

Regionerne har desuden fokus på udfordringerne

med at rekruttere jordemødre og obstetrikere til

fødestederne, nu og i fremtiden, bl.a. i forhold til et

lavt tilvalg af obstetrikken blandt speciallæger og i

forhold til eventuelt at udvide meritordningen på

jordemoderuddannelsen for sygeplejersker og se

på adgangen for social- og sundhedsassistenter.

SIDE 18 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

Efterord

Dette udspil sætter retningen for, hvordan vi udløser

det store potentiale, der er for fremtidens omsorg for

nye familier: En svangreomsorg i verdensklasse – både

hvad angår sikre fødsler, og hvor familiens tryghed, be-

hov og livssituation er i centrum.

Udspillets 16 initiativer ligger i tråd med Danske Re-

gioners vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen –

”Sundhed for alle”. For at understøtte arbejdet med

initiativerne vil regionerne bl.a. afholde en række læ-

ringsseminarer for fødestederne, udvikle fælles materi-

ale og holde fokus på målet gennem opfølgning. På den

måde kan vi effektivt sprede de gode ideer og løsnin-

ger. Og sådan bevæger vi os hurtigere fremad i fælles

retning.

Regionerne kan dog ikke skabe fremtidens svangre-

omsorg alene. Flere af initiativerne kan vi løfte selv.

Men de fleste kræver, at vi løfter sammen med andre.

Det gælder især kommunerne, hvilket fremgår af flere

initiativer, men også staten og parter uden for sund-

hedsvæsnet. Implementeringen af Sundhedsstyrelsens

nye anbefalinger for svangreomsorgen, hvis indhold re-

gionerne har bidraget til, kommer også til at spille sam-

men med dette udspil.

Nogle af initiativerne i udspillet kan realiseres inden for

nærmeste fremtid, mens andre kræver mere modning.

Da Danske Regioner offentliggjorde kortlægningen

af svangreomsorgen i august 2017, blev alle relevante

parter inviteret til dialog om områdets udfordringer

og muligheder. Dialogen kickstartede vi samme efter-

år med en faglig camp om fremtidens svangreomsorg,

hvor en lang række aktører gav os mange brugbare in-

put og vigtige perspektiver. Resultatet af campen har

sammen med den videre dialog indgået i arbejdet med

dette udspil.

Med udspillet i hånden ser vi nu frem til at fortsætte dia-

logen og det videre samarbejde om at skabe fremtidens

omsorg for nye familier.

SIDE 19 / GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danske Regioners udspil: Godt fra start - Fremtidens omsorg for nye familier

GODT FRA START / DANSKE REGIONER 2018 / LAYOUT: UHI, DANSKE REGIONER / TRYK: INFOPARITAS / ISBN TRYK 978-87-7723-956-4 / ISBN ELEKTRONISK 978-87-7723-957-1