Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2045015_0001.png
Udviklingstendenser
dagpleje og daginstitutioner
2019
5-6.000 flere pladser om året fra 2020
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0002.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Marts 2019
Undersøgelsen er udført på bestilling af
FOA
Henvendelser:
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.: 46 97 26 26
Rapporten er udarbejdet af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade,
Bureau 2000
–
analyse og forskning.
Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til:
Bureau 2000
–
analyse og forskning
Skråplanet 29
3500 Værløse
Tlf.: 44 66 22 64
www.bureau2000.dk
Copyright: Bureau 2000
ISBN: 978-87-90771-86-7
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0003.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Indholdsfortegnelse
Hovedresultater................................................................................................................................................. 5
1.
Udviklingen i efterspørgslen efter pasning................................................................................................ 8
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
2
Antal indskrevne ................................................................................................................................ 8
Problemer med at skaffe dagplejere ............................................................................................... 10
Udviklingen i de private tilbud. Privatinstitutioner ......................................................................... 12
Private børnepassere....................................................................................................................... 13
Udviklingstendenser fremover ........................................................................................................ 14
Diskussion. Pres på kommunerne ................................................................................................... 15
Den nye statistik .............................................................................................................................. 15
Forældrenes betaling............................................................................................................................... 17
2.1
2.2
2.2
2.3
2.4
Taksterne ......................................................................................................................................... 17
Takster og personalenormering ...................................................................................................... 18
Hvem betaler for bleer? .................................................................................................................. 20
Sammenligning med Norge og Sverige............................................................................................ 22
Frokostordninger ............................................................................................................................. 23
3
Dagtilbuddenes organisering: Valgmuligheder, aldersgrænser og ledelse ............................................. 24
3.1
3.2
3.3
3.4
Typer af dagtilbud............................................................................................................................ 24
Mulighed for deltid .......................................................................................................................... 25
Aldersgrænser ................................................................................................................................. 26
Område- og klyngeledelse ............................................................................................................... 27
Bilag 1. Billigst og dyrest i 2019 ................................................................................................................... 29
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0004.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0005.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Forord
FOAs årlige undersøgelse af udviklingstendenserne på dagtilbudsområdet har igen i år fokus på udviklingen
i efterspørgslen efter pladser i dagtilbud, forældrenes betaling og typer af dagtilbud.
Der bliver brug for 20 pct. flere pladser i dagtilbud 0-5 år i løbet af de næste 10 år. Hidtil har de seneste års
øgede antal fødsler betydet et pres på 0-2 års-tilbuddene. Men de små er på vej i børnehave, hvorfor
presset nu også rammer 3-5 års-tilbuddene.
Kommunerne er i forvejen økonomisk stærkt udfordrede af et stigende behov for investeringer på
ældreområdet, da antallet af borgere over 80 år vil stige med 59% de kommende 10 år. Børnenes hverdag
er endnu et centralt velfærdsområde, som kommunerne bliver nødt til at investere mere i som følge af den
demografiske udvikling. Løsningen på pladsmanglen er ikke at klemme endnu et barn ind hos den enkelte
dagplejer, og der skal heller ikke være større børnegrupper i daginstitutionerne til samme antal ansatte.
Der skal etableres og bygges nye pasningstilbud til de 0-5-årige.
Imødekommer kommunerne ikke behovet for flere pladser, risikerer det at bane vejen for, at private
virksomheder, overtager en betragtelig del af børnepasningsområdet. Den enkelte private daginstitution
kan være en rigtig god arbejdsplads for FOAs medlemmer og give trivsel og stor pædagogisk kvalitet for
børnene. Mange er rigtig glade for deres arbejdsplads. Det anerkender vi fuldt ud. Men vi frygter den
lovgivning, der for få år siden åbnede for den mulighed, at økonomisk overskud på børnepasning trækkes
ud af virksomheden og dermed ikke kommer børnene til gode. Den norske stat har blandt andet erfaringer
med at behovet for bedre normeringer, flere uddannede ansatte og bedre løn- og ansættelsesvilkår bliver
tilsidesat, når private virksomheder ejer mange daginstitutioner.
Nærværende undersøgelse viser, at 44 kommuner, ud af 63 besvarelser, har svært ved at skaffe
kvalificerede dagplejere. Samtidig, viser rapporten, at alt for mange dagplejere har fem børn indskrevet. I
FOA hører vi om dagplejere, der siger op, fordi fem børn ikke giver dem mulighed for at give børnene den
nærhed og kvalitet i hverdagen, som de ønsker. Der vil ikke kunne skaffes dagplejere i en kommune, hvor
betingelserne omkring jobbet har et dårligt ry. Derfor vil rekrutteringsvanskelighederne stige, hvis ikke
arbejdsbetingelserne og ryet bliver bedre.
Vi har stadig et stort stykke arbejde foran os, når det gælder udviklingen af kvaliteten i vores dagtilbud,
men vi er godt på vej, og alt det, der potentielt kan bremse denne udvikling, skal hæmmes. Når det gælder
de store kvalitetsforskelle, der allerede er imellem danske dagtilbud, har vi en lige så stor opgave. Det er
derfor interessant at se i årets status på udviklingstendenser, at kun en mindre del af forskellene i
forældrebetalingen i daginstitutionerne kan henføres til forskelle i personalenormeringen. Vi håber, at
kommunerne vil dykke ned i årsagerne til den udvikling.
Vi håber, at undersøgelsen vil bidrage til frugtbare drøftelser i kommune og stat af, hvordan vi
fremtidssikrer og videreudvikler gode, danske dagtilbud 0-5 år.
Mogens Bech Madsen
Sektorformand, FOA - Pædagogisk sektor
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0006.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Hovedresultater
Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000, der har indhentet oplysninger fra alle landets kommuner om
indskrevne, takster m.v. pr. nytår 2019. Nogle hovedresultater er:
Det stigende børnetal betyder, at der de næste 10 år skal skaffes 20 pct. flere pladser i dagtilbud for
børn under skolealderen. De første år skal der skaffes ca. 5-6.000 pladser årligt
Der har gennem nogle år været et kraftigt fald i antallet af børn i den kommunale dagpleje, men de
sidste par år er der kun sket et beskedent fald
Mange kommuner har fortsat svært ved at skaffe kvalificerede dagplejere
Det betyder blandt andet, at man mange steder benytter muligheden af at indskrive fem børn i det
enkelte dagplejehjem
Der er en fortsat vækst i privatinstitutioner og antallet af børn, der er indskrevet i private
pasningsordninger
Forældrebetalingen er omtrent uændret i faste priser i forhold til 2018
Der er store forskelle i forældrebetalingen fra kommune til kommune. En vuggestueplads uden
frokost koster fx 1580 kr. mdl. på Fanø, men 3592 kr. mdl. i Fredericia.
Kun en mindre del af forskellene i forældrebetaling kan henføres til personalenormeringen.
De fleste kommuner kan i dag tilbyde deltidspladser som følge af ny lovgivning om kombination
med barsel og privat børnepasning. Men mange steder tilbydes deltid kun, hvis der faktisk er tale
om forældre, der fx er på barsel med et andet barn. Det er desuden uvist, om forældrene vil
benytte de nye ordninger i større omfang.
Omfanget af område-klyngeledelse er det samme som i 2018. De fleste børn er i dag i pasning i
kommuner med områdeledelse.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0007.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0008.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
1.
Udviklingen i efterspørgslen efter dagtilbud
I dette afsnit ses på udviklingen i antal indskrevne i dagtilbud det seneste år, ligesom udviklingen
fremover vurderes. Antallet af børn i daginstitutioner og dagpleje er omtrent uændret i forhold til
sidste år, mens der er sket en vækst i antallet af børn indskrevet i privatinstitutioner.
For dagplejens vedkommende kan der konstateres fortsatte problemer mange steder med at skaffe
kvalificerede dagplejere.
De sidste par år har et øget behov for pladser til 0-2-årige i nogen grad været opvejet af færre børn i
børnehavealderen, men i årene fremover vil der kræves flere pladser for begge aldersgrupper.
De kommende 10 år skal antallet af pladser i dagtilbud således øges med ca. 20 pct. eller ca. 6.000
pladser om året.
1.1
Antal indskrevne
Der er fra 2015 sket en omlægning af Danmarks Statistiks måde at opgøre børn og personale, når det
gælder daginstitutioner og dagpleje for børn under skolealderen. Indtil 2014 blev børn og personale
opgjort hvert år på en bestemt tællingsdag i begyndelsen af oktober, men fra 2015 har man i stedet
opgjort et årsgennemsnit. Dette årsgennemsnit er desuden omregnet til fuldtidspladser.
Omlægningen af statistikken betyder desuden, at Danmarks Statistiks tal ikke kan bruges til at beregne
udviklingen i antal indskrevne siden 2014.
1
For alligevel at kunne vurdere udviklingen har Bureau 2000 spurgt kommunerne om antallet af
indskrevne pr. 1. oktober 2016, 2017 og 2018.
Tabel 1 viser herefter den skønnede udvikling i antallet af indskrevne børn under skolealderen.
1
Omlægningen betyder også, at statistikken vanskeligt at bruges til at sammenligne personalenormeringen i dag med
personalenormeringen før 2015, så man fx kan se, om de midler, der har været afsat til bedre normering, er blevet
anvendt efter deres formål.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 8
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0009.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Tabel 1. Indskrevne børn under skolealderen i kommunale dagtilbud 2014, 2016 og 2017
Dagtilbudstype
1. oktober 2014
1. oktober 2016
1. oktober 2017
1. oktober 2018
Indskrevne børn
Dagpleje
41.084
34.328
33.718
32.945
0-2-årige børn i
daginstitution
67.079
66.398
65.535
68.685
3-5-årige børn i
daginstitution
162.697
156.119
149.537
145.379
Kilde: Statistikbanken og rundspørger til kommunerne. 78 kommuner ud af 98 har givet oplysninger om
indskrevne pr. 1. oktober 2018. For de sidste 20 kommuner er anvendt tal fra 2017-rundspørgen, hvis disse
foreligger. Hvis de ikke foreligger, er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse af helårsbørn i 2017. Tallene for 2017
er revurderet, idet ikke-besvarede i 2017 er anslået med DST’s tal.
Tabel 2 viser udviklingen, hvis antallet af indskrevne sættes i forhold til antallet af børn i de relevante
aldersgrupper pr. oktober det pågældende år.
Tabel 2. Indskrevne børn under skolealderen i kommunale dagtilbud , 2010, 2014, 2016, 2017 og 2018
i pct. af aldersgruppe.
Pasningsform
1. oktober
1. oktober
1. oktober
1. oktober
1. oktober
2010
2014
2016
2017
2018
Pct. af aldersgruppe
Dagpleje,
pct. af 0-2-årige
30,8
23,8
19,3
18,5
17,7
0-2-årige børn i
daginstitution i
35,4
38,8
37,3
35,9
36,8
pct. af 0-2-årige
3-5-årige børn i
daginstitution i pct.
af 3-5-årige
87,2
84,9
86
84,3
82,3
Kilde: Statistikbanken og rundspørge til kommunerne. Daginstitutioner omfatter kommunale og selvejende
institutioner, men ikke privatinstitutioner.
Det ses, at faldet i antallet af dagplejepladser har været mindre de sidste par år, end det var i perioden
frem til 2016. At der fortsat er et fald, kan hænge sammen med to ting:
-
-
Børnetallet er især steget i byerne, hvor man traditionelt satser på institutionsløsninger.
Det er svært at skaffe kvalificerede dagplejere. Herom senere.
Når det gælder børnehavepladser, kan det lille fald i antal indskrevne i offentlige daginstitutioner
hænge sammen med en vækst i de private pasningstilbud.
Når det gælder indskrevne i skolefritidsordninger, har pladsanviserne oplyst antal indskrevne pr. 1.
oktober 2016, 2017 og 2018. Ikke alle pladsanvisere har dog anvendt samme grundlag for
oplysningerne de to år. Her spiller det en rolle, at nogle SFO’er har klublignende overbygninger, som
kan være talt med. Samtidig er det forskelligt, hvor gamle børnene skal være, før de kan forlade SFO’en.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 9
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0010.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Enkelte kommuner har ikke oplyst antal indskrevne. Her er i stedet anvendt Danmarks Statistiks
opgørelse pr. oktober 2017 (som er en opgørelse på dato
–
ikke omregnet til helårspladser).
Ud fra dette var der oktober 2018 200.850 indskrevne børn i kommunale skolefritidsordninger
2
, mens
der i oktober 2017 var 198.941 børn.
Da antallet af 6-9-årige børn fra efteråret 2017 til efteråret 2018 er faldet fra 264.375 børn til 256.658
børn, er der samlet en svagt stigende tendens til, at de yngste børn kommer i SFO. Det spiller også en
rolle, at fritidshjemmene er på retur. Den sidste kommune, der satsede på fritidshjem som det eneste
fritidstilbud til skolebørnene
–
nemlig Fredensborg
–
overgår således fra 2019 til SFO.
1.2
Problemer med at skaffe dagplejere
Mange kommuner angiver fortsat, at der er problemer med at skaffe kvalificerede dagplejere. Tabel 3
illustrerer dette.
Tabel 3. Kommunernes svar på, om de har problemer med at skaffe kvalificerede dagplejere
Har kommunen konstateret
Antal kommuner
Pct. af 0-2-årige
problemer med at skaffe
kvalificerede dagplejere?
Ja
44
Nej
7
Ved ikke
12
I alt
63
Kilde: Bureau 2000s kommunerundspørge 2019. 35 kommuner med 38 pct. af dagplejebørnene har ikke besvaret
spørgsmålet.
52
7
3
62
Figur 1 viser udviklingen i antallet af dagplejere siden 2007.
2
Danmarks Statistik skriver 211.745 børn oktober 2017, men dette tal kan omfatte en række klubbørn, som
kommunerne ikke har medregnet i forhold til Bureau 2000.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 10
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0011.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Figur 1
Antal dagplejere pr. oktober
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
18.900
18.266
17.917
16.976
15.762
14.315
12.885
11.591
10.586
10.015
9.856
9.686
Kilde: KRL
Det ses, at antallet af dagplejere har været faldende gennem en årrække, men at den nedadgående
kurve nu synes at være ved at flade ud.
Det gennemsnitlige antal børn pr. dagplejer er omtrent uændret (3,5 børn pr. dagplejer i 2010 og 3,4
børn pr. dagplejer i 2018), men situationen er meget forskellig fra kommune til kommune.
70 pct. af kommunerne oplyser således, at de har problemer med at skaffe kvalificerede dagplejere
3
.
På spørgsmålet om kommunen benytter muligheden af at indskrive 5 børn i de enkelte dagplejehjem,
svarer pladsanviserne som vist i figur 2.
3 Ud af de 64 kommuner, der har svaret på dette spørgsmål.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 11
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0012.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Figur 2.
Benytter kommunen sig af muligheden af at
indskrive fem børn?
Nej
13%
Ja, ofte
8%
Nogle gange
37%
Undtagelsesvist
42%
Kilde: Kommunerundspørgen. Svar fra 64 kommuner.
Det ses, at næste halvdelen af kommunerne har svaret, at de ofte eller nogle gange indskriver 5 børn i
det enkelte hjem.
1.3
Udviklingen i de private tilbud. Privatinstitutioner
Ser vi på udviklingen i antallet af privatinstitutioner, fremgår nogle hovedtal af Tabel 4.
Tabel 4. Udviklingen i antallet af privatinstitutioner 2014-2019
1. oktober 2014
Nytår 2017
Nytår 2018
Nytår 2019
Antal privatinstitutioner
–
inkl. puljeordninger
512
556
585
577
Antal indskrevne børn i
privatinstitutioner
18.461
19.315
20.862
22.654
Kilde: Statistikbanken og Bureau 2000s kommunerundspørge. Privatinstitutioner omfatter også puljeordninger.
Bemærk, at tallet for indskrevne i privatinstitutioner 2017 er revideret siden sidste års rapport. Det skyldes bl.a.,
at der er blevet konstateret enkelte fejlindberetninger sidste år.
Det ses, at antallet af børn i privatinstitutioner er fortsat stigende.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 12
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0013.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Der er lidt usikkerhed om antallet af institutioner. Danmarks Statistik har opgjort 512 privatinstitutioner
i 2017, men har ikke kunnet opgøre puljeordningerne. Nogle puljeordninger er meget små og kan være
anført som private børnepasningsordninger i nogle opgørelser.
1.4
Private pasningsordninger
Udviklingen i brugen af private pasningsordninger (tidl. private børnepassere) fremgår af Tabel 6.
Tabel 6. Børn i private pasningsordninger og pasning af egne børn 2008-2019
Børn i privat
Pasning af egne
År
pasningsordning børn
755
2008
4.116
859
2009
4.963
868
2010
5.227
811
2011
6.378
877
2012
6.881
1.270
2013
7.063
1.303
2014
7.765
847
2015
8.702
825
2016
9.387
924
2017
9.929
1.022
Nytår 2018
9.606
975
Nytår 2019
10.210
Note: Årene 2008-17 er opgjort pr. oktober og findes i Statistikbanken. 2018 og 2019 er opgjort pr. nytår og oplyst
af kommunerne til Bureau 2000. Nogle kommuner har ikke oplyst antal børn. Her er anvendt tal fra året før.
Det ses, at der fortsat er en vis vækst i antal børn, der passes i en privat pasningsordning.
71 kommuner har oplyst, hvilket tilskud de maksimalt giver til privat pasning. Af de 71 kommuner giver
de 23 alene tilskud til aldersgruppen 0-2 år.
Det gennemsnitlige tilskud i de 71 kommuner udgør i 2019 6.073 kr. mdl. for et barn i alderen 0-2 år og
3.798 kr. mdl. for børn i alderen 3-5 år (i de kommuner, hvor der faktisk gives tilskud).
4
4
Vægtet med antal børn, der passes i private pasningsordninger.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 13
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0014.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
1.5
Udviklingstendenser fremover
De kommende år vil antallet af børn i de mindste aldersgrupper stige. Udviklingen fremgår af Figur 3.
Figur 3
Udviklingen i børnetal 2008-2029
240000
220000
200000
180000
160000
140000
120000
100000
2008
2010
2012
2014
2016
1-2 årige
2018
2020
3-5 årige
2022
2024
2026
2028
Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsprognose
For de 1-2-årige nåede børnetallet sin bund i 2016, mens det laveste antal 3-5-årige først nås i 2019. Fra
2019 stiger børnetallet for begge aldersgrupper. Og stigningen fortsætter i adskillige år fremover.
Mange kommuner har derfor de sidste par år oplevet en stigende efterspørgsel for pladser til de 1-2-
årige, men samtidig en vis stagnation i behovet for børnehavepladser. Set i et pasningsperspektiv
betyder det, at en del kommuner i indtil nu har kunnet skaffe plads til flere 1-2-årige ved at omdanne
børnehavepladser til vuggestuepladser. Eventuelt ved samtidig at sænke aldersgrænsen mellem
vuggestue- og børnehavepladser.
Tabel 7 viser hvordan pladsbehovet vil udvikle sig i de kommende år, hvis man lægger Danmarks
Statistiks befolkningsprognose til grund.
Tabel 7. Pladsbehov i forhold til 2019 frem til 2029
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
Merbehov for pladser i forhold til 2019
1-2-årige
1.908
4.964
6.682
8.421 10.285 12.289 14.231 15.768 16.729 17.200
3-5-årige
4.182
7.258 11.658 14.206 17.995 20.534 23.209 26.079 28.982 31.536
I alt
6.090 12.222 18.340 22.627 28.280 32.823 37.440 41.847 45.711 48.736
Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsprognose og egne beregninger.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 14
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0015.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
De sidste par år indtil 2019 har det samlede pladsbehov været nogenlunde stabilt. Men fra 2020 og i en
årrække frem skal skaffes ca. 6.000 nye pladser hvert år.
I alt skal der skaffes 20 pct. flere pladser i dagtilbud løbet af 10 år. De første år skal der skaffes ca. 2,5
pct. om året. Herefter bliver stigningstakten lidt lavere.
1.6
Diskussion. Pres på kommunerne
Det bemærkes, at antallet af skolebørn om 10 år ventes at være omtrent det samme som i dag, mens
antallet af ældre over 80 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil vokse med 59 pct. (fra
ca. 265.000 i 2019 til 422.000 i 2029). Det vil kræve en stærk stigning i den kommunale ældrepleje og i
sundhedsudgifterne, som jo også især går til ældre borgere.
Og der skal ikke alene findes penge til driften af de nye daginstitutioner, men også til
etablering
af nye
daginstitutioner.
Det er usikkert, hvor stor en realvækst kommende regeringer vil tillade i den kommunale økonomi.
Partiet Venstre regner med en realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året, mens
Socialdemokratiet og DF regner med hhv. 0,7 pct. og 0,8 pct. Ingen af disse væksttal vil dog kunne
modsvare den voldsomme samtidige vækst i antallet af børn og ældre.
Derfor må man forudse yderligere stramningerne i rammerne for den kommunale økonomi. Det vil
kunne skabe nye udviklingstendenser på dagtilbudsområdet. Fx sådan, at personalenormeringen
reduceres yderligere. Det vil kunne få flere forældre til at vælge private løsninger.
Man kan også tænke sig, at nogle kommuner udliciterer børnepasningen og dermed får private
leverandører til at påtage sig omkostningerne ved
etablering
af nye institutioner. Så skal kommunen
kun betale driftsomkostninger + husleje.
1.7
Den nye statistik
Som nævnt opgjorde Danmarks Statistik indtil 2014 børn og personale i dagtilbud hvert år på en
bestemt tællingsdag i begyndelsen af oktober, men fra 2015 har man i stedet opgjort et årsgennemsnit.
Dette årsgennemsnit er desuden omregnet til fuldtidspladser.
Et eksempel: Bureau 2000 kan konstatere, at der blandt de børn, der var 1 år pr. 1 januar 2018, var en
benyttelse af dagtilbud omregnet til fuldtidspladser på 48,81 pct. i 2017.
5
Dette betyder imidlertid
ikke,
at det kun var 48,81 pct. der var i pasning, da de var 1 år. De fleste af
disse børn blev først 1 år i løbet af 2017. Og hvis de fx ikke var i pasning det første halvår af 2017, men
var i pasning i andet halvår, tæller det som 0,5 plads på årsbasis. Og det gør det endda kun, hvis det
faktisk var en fuldtidsplads. Hvis det var en halvtidsplads, tæller den kun med halv vægt. Desuden er
5
Ud fra den registersamkørsel, vi har arbejdet med
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 15
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0016.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
privatinstitutioner m.v. ikke med i opgørelsen. Den nye statistik er derfor ikke velegnet til fx at se, hvor
gamle børnene er, når de begynder i dagtilbud.
Figur 4 viser, hvordan sammenhængen mellem alder og pasning kan opgøres efter den nye statistik.
Figur 4
Fuldtidspasning 2017 og alder i mdr.
1. januar 2018
90
80
70
60
Pct.
fuldtidspasning
2017
50
40
30
20
10
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
Alder i mdr. 1. januar 2018
Kilde: Egne analyser af registerdata i Danmarks Statistik
Denne figur viser
ikke,
hvor gamle børn er, når de begynder i pasning, men hvor meget fuldtidspasning
året før, børn har haft på forskellige alderstrin. Det ses, at børn, der fx var 18 mdr. 1 januar i
gennemsnit har haft en fuldtidspasning i 2017 på godt 50 pct. Det vil det typisk svare det til, at barnet
er begyndt i dagpleje eller daginstitution på sin 1-års fødselsdag eller lidt før, men man kan ikke sige det
præcist
6
.
Figuren peger i retning af, at det er mest udbredt at begynde omkring 1-årsalderen (eller måske lidt
før).
6
Omregningen gælder kun, hvis der ikke har været pauser i pasning, og hvis der er tale om en fuldtidsplads i et
offentligt dagtilbud.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 16
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0017.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
2.
Forældrenes betaling
Bureau 2000 har indhentet de nye takster for børnepasning fra alle landets kommuner pr. 1. januar 2019. I
faste priser er taksterne omtrent de samme som årets før.
Bureau 2000 har desuden spurgt, om forældrene
–
ud over den egentlige forældrebetaling
–
også skal stå
for udgiften til bleer, når det gælder de mindste børn.
Det viser sig, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune. De fleste steder skal forældrene selv
medbringe bleer, når det gælder dagplejebørn. Men når det drejer sig om vuggestuebørn, gælder det
mindre end ¼ af børnene. Andelen er mindre end i 2018, hvilket kan skyldes usikkerhed om lovgrundlaget.
Sammenligner man med vore nabolande, kan man konstatere, at forældrebetalingen i Sverige er
langt
lavere
end i Danmark. I Norge er den lidt lavere.
2.1
Taksterne
Bureau 2000 har indhentet oplysninger fra alle landets kommuner om forældrebetalingen i dagpleje,
daginstitutioner og skolefritidsordninger pr. 1. januar 2019.
Den gennemsnitlige forældrebetaling fremgår af Tabel 7, hvor man også kan se, hvordan gennemsnits-
taksterne var pr. januar 2016-2019.
I nogle kommuner er forældrebetalingen fordelt over 12 mdr., i andre 11 mdr., typisk fordi juli måned er
betalingsfri. For at muliggøre en sammenligning er alle takster omregnet til 12 måneders betaling.
Tabel 7. Gennemsnitlig forældrebetaling pr. nytår 2016-2019
–
omregnet til 12 mdr.
2016
2017
2018
2019 Stigning i pct.
2018-2019
Kr. mdl.
Dagpleje fuld tid
2468
2512
2573
2628
2,1
Vuggestue med frokost
3354
3442
3522
3579
1,6
Vuggestue uden
2887
2942
3071
1,7
3020
frokost
Børnehaver med
2178
2247
2261
0,6
2247
frokost
Børnehaver uden
1653
1696
1721
1,2
1701
frokost
SFO
–
fuld tid
1407
1432
1482
1514
2,2
Note: Ved beregning af gennemsnittet på landsplan er oplysningerne fra kommunerne vægtet med antallet af
indskrevne børn i kommunen i den pågældende pasningsform oktober 2017/2018, således som de er oplyst til Bureau
2000. Gennemsnittet for 2018 er nyberegnet med 2018-vægte.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 17
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0018.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Ifølge KL’s seneste pris- og lønskøn ventes en pris- og lønudvikling fra 2018 til 2019 på 2,0 pct. Det ses, at
takstudviklingen omtrent følger den almindelige prisudvikling, hvis den måles således.
Der er store forskelle i forældrebetalingen fra kommune til kommune. Tabel 8 viser de højeste og laveste
takster pr. januar 2019.
Tabel 8. Højeste og laveste takster januar 2019.
Tilbud
Laveste takst
Kommune
Takst omregnet til
12 mdr. i kr.
Dagpleje
Fanø
1580
Vuggestuer med
Morsø
2600
frokost
Vuggestuer uden
Fanø
1580
frokost
Børnehaver med
frokost
Samsø
1943
Børnehaver uden
kost
Slagelse
1373
SFO-Fuldtid
Vordingborg
761
Kommune
Gentofte
Fredericia
Fredericia
Fredericia
Fredericia
Odense
Højeste takst
Takst omregnet til
12 mdr. i kr.
4180
4153
3593
2736
2177
2002
2.2
Takster og personalenormering
Ifølge dagtilbudsloven må en kommune maksimalt beregne 25 pct. af driftsudgifterne i forældrebetaling, og
langt de fleste kommuner går i dag op til dette betalingsloft. Lønudgifterne udgør 80 pct. af
daginstitutionernes driftsudgifter.
7
Det er derfor nærliggende at antage, at forskelle i
personalenormeringen er hovedforklaringen på de forskellige takster.
Opdeler man kommunerne i kvartiler efter deres vuggestue- hhv. børnehavetakst (uden kost), får man
følgende gennemsnitsværdier, hvis man kobler 2017-taksterne med Danmarks Statistiks normeringsstatistik
for 2017:
7
Når entreprenør-og håndværkerydelser er fraregnet.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 18
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0019.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Den fjerdedel af kommunerne, der har lavest vuggestuetakst 2017:
Vuggestuetakst: 2599 kr. mdl.
Børn pr. voksen: 3,30
Pædagogandel 59 pct.
Den fjerdedel af kommunerne, der har højest vuggestuetakst:
Vuggestuetakst: 3197 kr. mdl.
Børn pr. voksen: 3,00
Pædagogandel 62 pct.
Den fjerdedel af kommunerne, der har lavest børnehavetakst:
Børnehavetakst: 1518 kr. mdl.
Børn pr. voksen: 6,39
Pædagogandel 61 pct.
Den fjerdedel af kommunerne, der har højest børnehavetakst:
Børnehavetakst: 1874 kr. mdl.
Børn pr. voksen: 6,00
Pædagogandel 62 pct.
Ser vi på vuggestuerne, er taksterne i den dyreste fjerdedel af kommunerne i gennemsnit 23 pct. højere
end i den billigste fjerdedel. Den gennemsnitlige personalenormering (voksne pr. 100 børn) er 10 pct.
højere.
Ser vi på børnehaverne, er taksterne i den dyreste fjerdedel af kommunerne i gennemsnit 23 pct. højere
end i den billigste fjerdedel. Den gennemsnitlige personalenormering er 7 pct. højere.
Pædagogandelen spiller ikke den store rolle for omkostningerne. Øger man fx pædagogandelen fra 60 til 62
pct., vil det give en forøgelse af lønudgiften på ca. 0,5 pct.
8
Samlet kan man derfor konkludere, at der er en vis sammenhæng mellem takster og personalenormering,
men personalenormeringen kan kun forklare en mindre del af forskellene. Andre medvirkende forklaringer
kan være kommunale taksttilskud og forskellig struktur.
Loftet på 25 pct. gælder ikke for skolefritidsordninger. Her har kommunerne kunnet hæve taksten, uden at
der nødvendigvis er afsat flere ressourcer.
I Bilag 1 ses, hvor taksterne i 2019 er højest og lavest.
8
Beregnet ud fra en gennemsnitlig bruttoløn for pædagoger på 35.389 kr. og for pædagogmedhjælpere/pædagogiske
assistenter på 26.965 kr. (jf. SIRKA)
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 19
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0020.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
2.2
Hvem betaler for bleer?
Pladsanviserne er blevet spurgt, om forældrene selv skal have bleer med i dagpleje og i vuggestue.
Hvis forældrene selv skal have bleer med, er det naturligvis en ekstraudgift. Udgiften afhænger af bleernes
kvalitet, barnets alder m.v. Passer man selv sit barn, vil udgiften til bleer de første leveår ofte ligge omkring
200-300 kr. mdl.
9
Har man barnet i institution eller dagpleje en del af dage, skal man købe bleer til den del
af dagen, hvor barnet er i pasning. Det kan måske koste 50-100 kr. mdl.
Figur 5 viser, hvordan svarfordelingen er, når det gælder dagplejen:
10
Figur 5
Skal forældrene have bleer med i dagplejen?
Ved ikke
22%
Nej
10%
Ja
68%
Note: Svarene er vægtet med antal dagplejebørn i kommunen. Kommunerundspørge 2019.
Det ses, at langt det mest almindelige, når det gælder dagplejen, er, at forældrene skal medbringe bleer.
Figur 6 viser, hvad svarfordelingen er, når det gælder vuggestuer.
9
I flg. diverse diskusionsfora på internettet.
10
82 ud af 98 kommuner har svaret på dette spørgsmål.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 20
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0021.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Figur 6
Skal forældrene have bleer med i vuggestuerne?
Ja
14%
Ved ikke
22%
Forskelligt
7%
Nej
57%
Note: Svarene er vægtet med antal vuggestuebørn i kommunen. Kommunerundspørge 2019.
Det ses, at det i vuggestuerne er mest almindeligt, at forældrene ikke skal have bleer med.
11
Der er færre steder, hvor forældrene skal have bleer med i 2019, end der var i 2018. Det kan hænge
sammen med, at man flere steder er blevet opmærksom på, at det muligvis ikke er lovligt at kræve, at
forældrene har bleer med.
Ser man i Børne- og Socialministeriets Dagtilbudsvejledning hedder det bl.a. i pkt. 596:
”Forældrebestyrelsen
har som en del af deres minimumskompetence ret til at fastlægge principperne for
anvendelsen af den børnerelaterede del af det budget, som den kommunale dagpleje har til rådighed. Den
børnerelaterede del af budgettet omfatter blandt andet budgettet til bleer, udflugter, beskæftigelses-
materialer og udstyr.”
Disse formuleringer peger i retning af, at bleer bør betragtes på linje med andre driftsudgifter.
11
Når det gælder bleer i vuggestuerne, er der svar fra 84 ud af 98 kommuner.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 21
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0022.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
2.3
Sammenligning med Norge og Sverige
Sammenligner man de danske daginstitutionstakster med fx de svenske, vil man se, at de danske ligger
betydeligt højere. Tabel 8 viser de maksimale daginstitutionstakster i Sverige i 2019.
Tabel 8. Svenske daginstitutionstakster 2019
Forældrebetaling
Første barn
Andet barn
Tredje barn
Kilde: Skolverket
Dog højst.
1.425 SEK
950 SEK
475 SEK
3 pct. af husstandsindkomsten
2 pct. af husstandsindkomsten
1 pct. af husstandsindkomsten
Har en familie en pæn høj indkomst, vil prisen for at få passet et vuggestuebarn + et børnehavebarn være
1.425 + 950 SEK = 2.375 SEK eller ca. 1.734 danske kr. med valutakursen primo januar 2019. Det bemærkes,
at et varmt måltid midt på dagen med to retter altid er inkluderet i den svenske institutionsbetaling.
I Norge har Stortinget fastsat en maksimal forældrebetaling for børnehave/vuggestue på 2.910 NOK mdl. i
2019. Enkelte steder er taksten lavere, men de fleste forældre med høje indkomster betaler den maksimale
takst. Det er de enkelte norske kommuner, der fastsætter, hvor meget de vil give i søskenderabat, men de
skal mindst give 30 pct. for det andet barn (mindst 50 pct. for tredje barn). En del giver mere.
Har en norsk familie en pæn høj indkomst, vil den maksimale pris for at få passet et vuggestuebarn + et
børnehavebarn være 2.990 NOK + 2.093 NOK. = 5083 NOK eller ca. 3.863 danske kr. med valutakursen
primo januar.
Tager vi endelige en dansk familie med et barn i vuggestue og et barn i børnehave, er
gennemsnitsbetalingen for en familie, der ikke får friplads, 3.579 kr. + 50 pct. af 1.721 kr., i alt 4.440 kr.
mdl.
12
Danmark er således noget dyrere end Norge på dette område
–
og langt dyrere end Sverige.
12
Beregnet ud fra en vuggestueplads med mad og en børnehaveplads uden mad.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 22
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0023.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
2.4
Frokostordninger
Nogle kommuner angiver kun en takst
med
mad, andre kun en takst
uden.
Tabel 9 viser, hvordan
kommunerne fordeler sig med hensyn til frokost i vuggestuerne.
Tabel 9. Er der takst med og uden frokostordning i vuggestuerne. 2019?
Antal kommuner
Pct. af vuggestuebørnene
Ingen vuggestuer
1
Kun takst med frokost
27
Kun takst uden frokostordning
9
Både takst med og uden
61
frokostordning
I alt
98
Tabel 10 viser den tilsvarende fordeling, når det gælder børnehaver.
Tabel 10. Er der takst med og uden frokostordning i børnehaverne. 2019?
Antal kommuner
Pct. af børnehavebørnene
Kun takst med frokost
7
Kun takst uden frokostordning
15
Både takst med og uden
frokostordning
76
I alt
98
16
3
80
100
4
9
87
100
Det ses, at man de fleste steder både på vuggestue- og børnehaveområdet kan vælge mellem institutioner
med frokostordning og institutioner uden. Prisforskellen er i gennemsnit 556 kr. mdl. i vuggestuerne og 551
kr. mdl. i børnehaverne.
13
Endelig viser Tabel 11, hvor mange kommuner der tilbyder morgenmad i SFO’en. Der er formentlig det
mest almindelige, men et flertal af pladsanviserne har ikke besvaret spørgsmålet eller ved ikke, hvordan
SFO’erne er på dette område.
Tabel 11. Kan børnene få morgenmad i SFO’en. 2019?
Antal kommuner
Ubesvaret/ved ikke
Ja, i alle SFO’er
Nogle steder
Nej
I alt
Pct. af SFO-børnene
52
26
16
4
98
64
19
14
3
100
13
Omregnet til 12 mdr. betaling og vægtet med indskrevne i vuggestuer/børnehaver.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 23
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0024.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
3 Dagtilbuddenes organisering: Valgmuligheder,
aldersgrænser og ledelse
Rundspørgen til kommunerne giver mulighed for belysning af en række strukturelle forhold i kommunernes
dagtilbud. I det følgende ses på følgende forhold:
–
Valgmuligheder mellem forskellige typer af dagtilbud
–
Mulighed for deltid
–
Aldersgrænser mellem de forskellige tilbud
–
Områdeledelse/klyngeledelse.
3.1
Typer af dagtilbud
Stort set alle kommuner (95 ud af 98) har i dag følgende tilbud:
–
Dagpleje
–
Vuggestue/vuggestuegrupper
–
Børnehave/børnehavegrupper
–
Skolefritidsordninger.
Der er følgende undtagelser fra dette mønster:
–
To kommuner har ikke dagpleje, men kun vuggestuepladser til de 0-2-årige. De to kommuner er Helsingør
og Læsø.
–
En kommune har ikke vuggestue, men kun dagpleje til de 0-2-årige. Det er Samsø kommune.
Indtil i år var der en enkelt kommune, Fredensborg, der ikke havde skolefritidsordninger, men kun
fritidshjem. Men fra 2019 overgår kommunen også til SFO. Fritidshjem/fritidshjemsgrupper findes herefter
fortrinsvis i Københavns Kommune, hvor det er den mest almindelige pasningsform for skolebørn.
Kommunen har dog også skolefritidsordninger. Herning har også en del fritidshjemspladser i forbindelse
med aldersintegrerede institutioner. Men uden for disse kommuner findes fritidshjemspladser kun i
begrænset omfang.
Når forældre skal vælge mellem dagpleje og vuggestue
–
eller vælge en konkret institution/et konkret hjem
–
spiller det en rolle, om der er mulighed for at besøge institutionen/hjemmet først og danne sig et indtryk.
92 pct. af de 0-2-årige bor i en kommune, hvor der er mulighed for at besøge flere institutioner, før man
beslutter, hvor man vil søge plads.
Derimod er det kun 33 pct. af børnene, der bor i kommuner, hvor man kan besøge flere dagplejehjem.
14
Det forhold, at der er flere forældre, der får en institutionsplads end en dagplejeplads, er ikke nødvendigvis
udtryk for, at forældrene foretrækker den ene pasningsform frem for den anden. Bureau 2000 undersøgte
14
Yderligere 41 pct. bor i kommuner, hvor man kan besøge et enkelt hjem. 63 kommuner har forholdt sig til dette
spørgsmål.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 24
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0025.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
dette i u dersøgelse ”Forældre es Valg” FOA-Bureau
2000, 2018, i samarbejde med Epinion). Her viste
en rundspørge til forældre med 0-2-årige børn bl.a. følgende:
På spørgsmålet om hvad der er den bedste pasningsform for de 0-2-årige, svarer 29 pct. af
forældrene, at det er dagpleje. 34 pct. peger på vuggestue/vuggestuegrupper, mens 35 pct. ikke
mener, man generelt kan sige, at det ene er bedre end det andet.
15
Forældrene fremhæver på den ene side især det pædagogisk uddannede personale som en fordel i
vuggestuerne. På den anden side fremhæves det hjemlige miljø og det forhold, at barnet ikke
oplever skiftende personale som fordele ved dagpleje.
7 pct. af forældrene har barn i dagpleje, selv om de havde ønsket vuggestue. Omvendt er der 7 pct.
af forældrene, der har børn i vuggestue, som havde ønsket dagpleje.
3.2
Mulighed for deltid
I den aftale om dagtilbud, som regeringspartierne, DF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik
sommeren 2017, blev det bl.a. aftalt, at der skulle være mulighed for deltidspladser, når forældrene holdt
barsel m.v. i forbindelse med et andet barn.
Der blev desuden åbnet op for såkaldt kombinationspasning, hvor en deltidsplads i et traditionelt dagtilbud
kombineres med en privat pasningsordning fx om aftenen.
En ny bestemmelse i Dagtilbudsloven, der trådte i kraft nytår 2019, siger:
Ӥ
27 b.
Forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads
på 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, til børn i husstanden i
aldersgruppen fra 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidspladsen skal være for
en sammenhængende periode, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Forældres ansøgning om en deltidsplads indgives til
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Forældrene skal i ansøgningen angive den periode, de ønsker
deltidspladsen. ...
”
En anden ny bestemmelse siger:
Ӥ 85 a.
Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning tilbyde forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget
pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud i form af
en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning, jf. stk. 2-4.
…”
Der er derfor i den nye kommunerundspørge spurgt, om kommunerne i dag faktisk tilbyder deltidspladser.
Ser vi på dagplejen, har 91 kommuner ud af 98 svaret på spørgsmålet. 47 kommuner tilbyder nu
deltidspladser i dagplejen (mod 7 i 2018). Yderligere 11 kommuner oplyser, at deltidspladser er på vej. De
kommuner, hvor man har deltidsdagpleje, eller hvor det er på vej, omfatter 72 pct. af dagplejebørnene.
15
p t. svarer ”ved ikke”.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 25
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0026.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Ser vi på vuggestuerne, er der 58 kommuner ud af de 91, der har svaret på spørgsmålet, der tilbyder
deltidspladser (mod 28 i 2018). Yderligere 8 kommuner oplyser, at deltidspladser er på vej. De kommuner,
hvor man har deltidsvuggestue, eller hvor det er på vej, omfatter 64 pct. af vuggestuebørnene.
Ser vi endelig på børnehaverne, har 93 kommuner svaret på spørgsmålet. 66 kommuner tilbyder nu
deltidspladser i børnehaver (mod 45 i 2018). Yderligere 8 kommuner oplyser, at deltidspladser er på vej. De
kommuner, hvor man har deltidsbørnehaver, eller hvor det er på vej, omfatter 84 pct. af
børnehavebørnene.
De fleste af de kommuner, der har indført deltidspladser i et eller flere typer af dagtilbud, oplyser i deres
kommentarer, at der ikke er tale om, at der indføres deltidspladser generelt. De nye tilbud (typisk 30 timer
om ugen) gælder de fleste steder kun ved kombination med barsel eller ved den nye type af
kombinationstilbud, hvor man kombinerer en deltidsplads med privat pasning uden for den sædvanlige
åbningstid.
Det skal endelig understreges, at de nye ordninger endnu er for nye til, at man kan bedømme i hvilket
omfang, de faktisk vil blive anvendt af forældrene.
3.3
Aldersgrænser
De senere år er der mange steder sket en ændring af aldersgrænserne, således at børnene rykkes tidligere
op fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Udviklingen er forløbet således:
–
I 2008 var der 12 kommuner, hvor overgangen fandt sted tidligere end det 3. år
–
I 2009 var det 14 kommuner
–
I 2010 var det 19 kommuner
–
I 2011 var det 26 kommuner
–
I 2012 var det 31 kommuner
–
I 2013 var det 37 kommuner
–
I 2015 var det 40 kommuner
–
I 2017 var det 46 kommuner
–
I 2018 var det 46 kommuner
–
I 2019 er det 47 kommuner.
Tabel 12 viser, hvordan kommunerne fordeler sig, når de spørges om den normale overgangsalder fra
vuggestue/dagpleje til børnehave.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 26
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0027.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Tabel 12. Kommuner fordelt efter overgangsalder fra vuggestue/dagpleje til børnehave
Aldersgrænse
3 år
2 år 11 mdr.
2 år 10 mdr.
2 år 9 mdr.
2 år 8 mdr.
Mellem 2 år 9 mdr. og 3 år
I alt
Antal kommuner
51
14
20
9
1
3
98
Andel af børn i pct.
57
14
16
9
1
3
100
Kilde: Bureau 2000s kommunerundspørge. Børnetallet er vægtet efter andel af børnehavebørn.
Laveste overgangsalder har man i Brøndby med 2 år 8 mdr.
En lav overgangsalder betyder ikke nødvendigvis, at barnet begynder i børnehave/børnehavegruppe, når
det fx bliver 2 år og 9 mdr. Langt de fleste institutionsbørn er i dag i aldersintegrerede institutioner, og
lederen vil sædvanligvis kunne beslutte, at et barn ikke er klar til at begynde i en børnehavegruppe. Men
den lavere overgangsalder har betydning for institutionen alligevel. Sædvanligvis er det beløb pr. barn,
institutionen får til driften, nemlig ca. dobbelt så højt for vuggestuebørn som for børnehavebørn. Der er
derfor færre børn, der skal have det høje tilskud, hvis man nedsætter overgangsalderen. Hvis kommunens
tilskud følger overgangsalderen, kan det beregnes, at for hver gang, overgangsalderen nedsættes med 1
måned, kan man reducere den kommunale udgift med godt 1 pct.
–
uden at det umiddelbart fremtræder
som en generel kvalitetsreduktion.
16
Når det gælder overgang fra børnehave til SFO/fritidshjem, er der i dag kun 30 kommuner, hvor børnene
fast begynder i SFO’en samtidig med, at børnene starter i børnehaveklasse. De 30 kommuner omfatter 40
pct. af børnehavebørnene. I de øvrige kommuner begynder børnene tidligere i SFO’en, eller man har
”rulle de skolestart”, således at grupper af ør tri vis
begynder i SFO.
17
3.4
Område- og klyngeledelse
Mange kommuner har de senere år valgt at indføre område- eller klyngeledelse på daginstitutionsområdet.
De enkelte ordninger er lidt forskellige, men de indebærer for kommunen den fordel, at forvaltningen skal
kommunikere med færre ledere. Til gengæld giver de en mindre indflydelse for forældrene.
18
Tabel 13 viser, hvordan kommunerne fordeler sig m.h.t. områdeledelse.
Vi kan fx tænke os, at et barn går 60 mdr. i en aldersintegreret institution, heraf 36 måneder med børnehavetilskud
og 24 med dobbelt tilskud
–
i alt 84 gange børnehavetilskud. Ændres det ene vuggestuetilskud til børnehavetilskud,
skal der i stedet gives 83 gange børnehavetilskud. Det svarer til en besparelse på 1,2 pct.
17
I den rapport, Bureau 2000 udgav sidste år, er det ved en fejl angivet, at kun 9 kommuner ventede til august med at
optage børn i SFO. Det er ikke rigtigt. Det var også 30 kommuner i 2018.
18
Se således Bureau
s rapport ”Forældre es i dflydelse og forældre es edvirke i ko
u ale og selveje de
dagi stitutio er” FOA/FOLA,
.
I 2017 besluttede man ganske vist, at de lokale børnehuse i en områdeinstitution
skal have deres eget forældreråd. Men de havde man i forvejen de fleste steder, og det gav sig i øvrigt ikke udslag i, at
forældrebestyrelsesformændene oplevede væsentligt øget indflydelse.
16
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 27
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0028.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Tabel 13. Kommuner og indskrevne børn fordelt på, om der er områdeledelse. 2019
Er der områdeledelse?
Antal kommuner
Pct. af indskrevne børn
Ja, stort set alle steder
40
Omkring 3/4
7
Omkring halvdelen
6
Få steder
6
Nej
37
Det kommer i 2019
1
Det afskaffes i 2019
1
I alt
98
Kilde: Bureau 2000s kommunerundspørge. Der er vægtet med antal institutionsbørn 2017.
57
5
4
4
28
1
1
100
Udbredelsen af områdeledelse er omtrent den samme som i 2018.
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 28
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0029.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Bilag 1. Billigst og dyrest i 2019
Bilagstabel 1. De 10 kommuner med lavest dagplejetakst
Nr.
Kommune
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Fanø
Nordfyn
Brønderslev
Lolland
Kalundborg
Herning
Kerteminde
Sønderborg
Fredericia
Haderslev
Dagplejetakst omregnet til 12
mdr. betaling
1580
2136
2221
2246
2267
2293
2294
2298
2333
2341
Bilagstabel 2. De 10 kommuner med højest dagplejetakst
Nr.
Kommune
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Gentofte
Egedal
Brøndby
Gladsaxe
Halsnæs
København
Greve
Ballerup
Rudersdal
Hillerød
Dagplejetakst omregnet til 12
mdr. betaling
4044
3625
3533
3363
3300
3288
3258
3211
3199
3192
Bilagstabel 3. De 10 kommuner med lavest takst i vuggestue med mad
Nr.
Kommune
Vuggestuetakst omregnet til 12
mdr. betaling
1
Morsø
2600
2
Frederikshavn
2603
3
Vejen
2654
4
Sønderborg
2673
5
Jammerbugt
2789
6
Vallensbæk
2852
7
Kalundborg
2883
8
Ikast-Brande
2895
9
Brønderslev
2906
10
Langeland
2907
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 29
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0030.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Bilagstabel 4. De 10 kommuner med højest takst i vuggestue med mad
Nr.
Kommune
Vuggestuetakst omregnet til 12
mdr. betaling
1
Fredericia
4153
2
Aalborg
4085
3
Dragør
4057
4
Fredensborg
3972
5
Gentofte
3906
6
Roskilde
3865
7
Mariagerfjord
3830
8
Vejle
3825
9
Aarhus
3815
10
København
3798
Bilagstabel 5. De 10 kommuner med lavest takst i børnehave uden mad
Nr.
Kommune
Børnehavetakst omregnet til 12
mdr. betaling
1
Slagelse
1373
2
Odder
1467
3
Norddjurs
1484
4
Brønderslev
1510
5
Dragør
1521
6
Vordingborg
1528
7
Frederikshavn
1535
8
Fredensborg
1537
9
Varde
1545
10
Struer
1554
Bilagstabel 6. De 10 kommuner med højest takst i børnehave uden mad
Nr.
Kommune
Børnehavetakst omregnet til 12
mdr. betaling
1
Fredericia
2177
2
Langeland
2082
3
Hedensted
2043
4
Ærø
2034
5
Aalborg
1990
6
Lemvig
1977
7
Sønderborg
1920
8
Hvidovre
1894
9
Vejle
1890
10
Odsherred
1876
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 30
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045015_0031.png
T
ENDENSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET
2019
Bilagstabel 7. De 10 kommuner med lavest fuldtidstakst i SFO
Nr.
Kommune
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Vordingborg
København
Fredensborg
Ærø
Fanø
Herning
Tårnby
Vesthimmerland
Nyborg
Læsø
SFO-takst omregnet til 12 mdr.
betaling
761
882
897
948
985
1004
1013
1028
1140
1166
Bilagstabel 8. De 10 kommuner med højest fuldtidstakst i SFO
Nr.
Kommune
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Odense
Brønderslev
Lyngby-Taarbæk
Egedal
Gribskov
Frederikssund
Esbjerg
Roskilde
Hedensted
Odsherred
SFO-takst omregnet til 12 mdr.
betaling
2002
1854
1841
1829
1795
1774
1770
1745
1743
1742
Bureau2000 - analyse og forskning.
www.bureau2000.dk
Side 31