SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 239
Offentligt

Der er mindre tid til børnene

- antal personaletimer pr. barn på daginstitutionsområdet

siden 1972

juni 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Undersøgelsen er udført på bestilling af

FOA

Henvendelser:

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.: 46 97 26 26

Rapporten er udarbejdet af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade,

Bureau 2000

–

analyse og forskning.

Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til:

Bureau 2000

–

analyse og forskning

Skråplanet 29

3500 Værløse

Tlf.: 44 66 22 64

www.bureau2000.dk

ISBN: 978-87-90771-80-5

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 2

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 3

Forord ................................................................................................................................................................ 5

Nogle hovedresultater ....................................................................................................................................... 6

1. Hovedtendenser og baggrund ....................................................................................................................... 7

1.1. Fokus for undersøgelsen ........................................................................................................................ 7

1.2. Hovedresultater ...................................................................................................................................... 8

1.3. Nogle faktorer bag udviklingen ............................................................................................................ 10

1.4. Udviklingen i børnetal .......................................................................................................................... 11

2. Børn og voksne i daginstitutioner. En bruttoopgørelse .............................................................................. 13

3. Børn og voksne i daginstitutioner. En nettoopgørelse ................................................................................ 17

4. Udviklingen de senere år ............................................................................................................................. 19

Opgørelse af personale og indskrevne ved hjælp af Danmarks Statistiks Ressourceopgørelse ..................... 22

Vikarer ......................................................................................................................................................... 23

Støttepædagoger......................................................................................................................................... 23

Børnetal ....................................................................................................................................................... 24

Udviklingen i den daglige opholdstid .............................................................................................................. 26

Undersøgelser af fordelingen af medarbejdernes arbejdstid ......................................................................... 30

Seierup-rapporten ....................................................................................................................................... 32

København 2000 .......................................................................................................................................... 33

Frederiksberg 2003 ...................................................................................................................................... 34

Deloitte 2009 ............................................................................................................................................... 35

Normeringsundersøgelsen 2010 ................................................................................................................. 36

Senere undersøgelser .................................................................................................................................. 37

Sygdom og barsel ........................................................................................................................................ 38

Anvendelse af data fra KRL .............................................................................................................................. 39

Kilder................................................................................................................................................................ 41

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 3

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 4

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Forord

Jo tidligere der investeres i børns trivsel og udvikling, jo bedre er pengene givet ud. Der findes ikke

længere et børn- og unge udvalg i Danmark, som ikke ved, at amerikaneren James Heckman har

fået en nobelpris, for at dokumentere netop det.

Tilstrækkelige personalenormeringer er ikke i sig selv nok, til at sikre kvalitet i dagtilbuddene, men

det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem normeringsforholdene og personalets

mulighed for at sikre børnenes trivsel og læring. Pædagogisk Sektor i FOA har derfor bedt Bureau

2000 om at udarbejde en undersøgelse af udviklingen i antallet af personaletimer pr. barn i

daginstitution, i perioden 1972-2016.

Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne rapport, og de viser, at personalet fra 1972-

2016 har fået mindre tid til børnene i daginstitutionerne, målt i antal timer. Derudover er der i

perioden kommet en række nye administrative opgaver, og opgaver med at dokumentere arbejdet

med børnene. De nye opgaver øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde, men det tager også

personalets tid, og betyder, at der er endnu mindre tid til børnene end personaletimerne

indikerer.

Især de mindste børn i vuggestuealderen har langt færre ugentlige personaletimer end de havde i

1972, og det på et tidspunkt, hvor derfor alvor er kommet fokus på behovet for en tidlig indsats i

forhold til børns trivsel og læring.

På trods af, at der i dag mangler pålidelig statistik over normeringerne i daginstitutionerne, er der

over flere finanslove tilført kommunerne 750 mio. kr. til bedre normeringer. Flere undersøgelser

peger dog på, at pengene ikke har forbedret normeringerne, fordi kommunerne samtidig har

sparet på dagtilbudsområdet og brugt pengene på andre områder.

Når Danmarks Statistik langt om længe offentliggør en pålidelig landsdækkende

normeringsopgørelse i efteråret 2017, håber vi i Pædagogisk Sektor derfor på, at der for alvor kan

komme gang i seriøse drøftelser af de personalenormeringer, vi byder børnene i

daginstitutionerne.

Mogens Bech Madsen

Sektorformand, Pædagogisk sektor.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 5

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Nogle hovedresultater

Bureau 2000 har gennemført en statistisk analyse af udviklingen i personalenormeringen fra 1972-2016.

Nogle hovedresultater er:



Antallet af ugentlige personaletimer pr. barn er i dag 11,3 personaletimer for vuggestuebørn og 5,9

timer pr. børnehavebarn. I 1972 var tallene hhv. 14,9 og 6,9.

Den andel af personalets tid, som anvendes til børn, skønnes i perioden at være faldet fra ca. 72

pct. til 51 pct. Der er dog usikkerhed om afgrænsningen mellem børnetid og andet arbejde.

Den samlede virkning af det lavere personaletal og den øgede tid til andet arbejde betyder, at

antallet af tilstedeværende voksne pr. barn er faldet markant fra 1972 og frem til i dag.

I 1972 var 3,4 børn pr. voksen i vuggestuen og 7 børn pr. voksen i børnehaven. I 2014 var der 6,3

børn pr. voksen i vuggestuen og 11,2 børn pr. voksen i børnehaven.



Under en tredjedel af de i alt 750 millioner kr., som blev afsat på finanslovene under regeringen

Thorning-Schmidt, er faktisk gået til en bedre personalenormering. I alt er personalestandarden

forbedret med omkring 1 pct. siden 2012.

2014-2016 har der ikke været nogen forbedring i personalenormeringen af betydning.

Det stærkt øgede antal børn pr. voksen i daginstitutionerne kan kun i begrænset omfang henføres

til fx regeringsbeslutninger herom. Hovedårsagen har i højere grad været, at man har gennemført

økonomiske stramninger og nye forvaltningsmetoder, og ofte har indført nye tiltag ud fra

urealistiske forudsætninger med hensyn til, hvordan de påvirker hverdagen i daginstitutionerne.

Udviklingen kan heller ikke henføres til udviklingen i børnetal. Navnlig de senere år er børnetallet

gået ned, men det har ikke ført til flere voksne pr. barn



En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 6

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

1. Hovedtendenser og baggrund

1.1. Fokus for undersøgelsen

Bureau 2000 har efter aftale med Pædagogisk Sektor i FOA gennemført en ny analyse af udviklingen i

personalenormeringen i danske daginstitutioner. Analysen dækker årene 1972-2016.

Man kan opgøre forholdet mellem børn og voksne i daginstitutioner enten som bruttotal eller som nettotal.

En bruttoopgørelse

ser på, hvor mange personaletimer

–

dvs. personale, der får løn -, der i alt er pr. barn i

de forskellige typer af dagtilbud. Dette findes der en god statistik for, i form af Danmarks Statistiks

opgørelser frem til 2014. For de seneste to år kan man støtte sig til anvendt løndata og en rundspørge til

kommunerne.

en nettoopgørelse

ser man på, hvad forholdet mellem børn og personale er, når man tager højde for,

hvor længe børnene faktisk er i institution, og hvor stor en del af løntimerne, der faktisk anvendes på

børnene. Disse forhold er ikke nær så godt belyst som bruttotallene, men der foreligger dog en række

undersøgelser, som belyser udviklingen. Og det er nødvendigt at inddrage opholdstid og tidsanvendelse,

hvis man skal danne sig et samlet billede af, hvad forholdet faktisk er mellem børn og personale.

Denne undersøgelse er i øvrigt koncentreret om udviklingen i daginstitutioner for børn under skolealderen.

Der har også været en voldsom udvikling i normeringsforholdene i institutioner for skolebørn, men det,

man her har set, har navnlig været omlægning fra fritidshjem til SFO. Det falder uden for denne analyse.

En detaljeret gennemgang af datagrundlag og metoden i undersøgelsen findes i Bilag 1-4.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 7

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

1.2. Hovedresultater

Figur 1 viser udviklingen i antallet af personaletimer pr. barn, når de opgøres brutto. Kun udvalgte år er

medtaget.

Figur 1

Personaletimer pr. barn. Brutto i udvalgte år

Vuggestuebørn

14,9

13,3

Børnehavebørn

12,9

11,8

11,2

11,3

11,2

6,9

5,5

6,7

6,5

6,3

5,9

1972

1976

1981

1990

2004

2011

2016

Det ses, at personalestandarden faldt drastisk fra 1972 til 1976. Det hænger sammen med de omfattende

statslige nedskæringer. Herefter lykkedes det i de kommende år at rette det meste af faldet op, men de

sidste to årtier er standarden igen faldet, så man omtrent er nede på 1976-niveau i denne bruttoopgørelse.

Figur 2 viser en nettoopgørelse over antal børn pr. voksen i udvalgte år.

I figur 1 og i de tilsvarende senere figurer er personalet i de aldersintegrerede daginstitutioner fordelt efter

sædvanlig praksis, således at det i disse institutioner antages, at der er halvt så mange børn pr. voksen i

vuggestuegrupper som i børnehavegrupper.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 8

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Figur 2

Børn pr. voksen. Nettoopgørelse i udvalgte år

Vuggestuebørn

Børnehavebørn

11,2

10,6

11,2

8,9

7,4

6,1

6,3

4,6

3,9

3,4

4,3

1972

1976

1981

1990

2004

2011

2014

Der er i dag i vuggestuegrupperne ca. 85 pct. flere børn pr. tilstedeværende voksen, end der var i 1972,

mens antal børn pr. voksen er steget ca. 60 pct. i børnehaverne.

Der er dog en betydelig usikkerhed omkring afgrænsningen af arbejdet med børn fra andet arbejde,

ligesom undersøgelserne på nogle punkter er usikre. Det skyldes bl.a., at spørgsmålene stilles forskelligt i de

forskellige u dersøgelser, og at edar ejder e ogle ga ge skal ” ultitaske”.

Der er derfor gennemført en

alternativ beregning, hvor andelen af børnetid vurderes noget højere. Efter denne beregning, er antallet af

børn pr. voksen steget med 69 pct. i vuggestuer og 46 pct. i børnehaver.

Det skal bemærkes, at langt de fleste daginstitutioner i dag er aldersintegrerede institutioner med både

vuggestue- og børnehavebørn. Den enkelte institution kan derfor beslutte, at personaledækningen for

vuggestuebørnene ikke skal være den dobbelte af, hvad den er for børnehavebørnene. De fleste kommuner

regner dog med forholdet 1 vuggestuebarn: 2 børnehavebarn (eller en fordeling meget tæt på), ligesom det

er dette forhold, Socialministeriet historisk har regnet med.

Endelig skal det nævnes, at de statistiske opgørelser i 2003 blev omlagt fra forår til efterår. Det betyder

relativt færre børn i børnehavealderen efter dette år, hvilket giver en tilsyneladende højere standard for

børnehavebørn, end hvis man havde fortsat med at gøre tallene op om foråret.

Den faldende personalenormering gav under regeringen Thorning-Schmidt anledning til, at der i to

omgange blev afsat penge til finansloven til normeringsforbedringer i daginstitutionerne.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 9

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

En analyse af udviklingen 2012-2016 viser imidlertid

- at maksimalt en tredjedel af de i alt 750 millioner kr. årligt, der blev afsat, er omsat til en bedre

personalenormering

- at personalestandarden er forøget med rundt regnet 1 pct. siden 2012

- at der ikke er sket en nævneværdig forbedring 2014-16.

Analysen for 2014-2016 bygger på løndata kombineret med oplysninger fra kommunerne til Bureau 2000.

1.3. Nogle faktorer bag udviklingen

Der har gennem mange år været stor opmærksomhed omkring personalenormeringen i daginstitutionerne.

I idte af ’er e ge e førtes på dette o råde de største e keltvise edskæri g,

der er sket

overhovedet i den offentlige sektor i Danmark. Personalet i daginstitutionerne blev reduceret med mere

end 4.000 fuldtidsansatte op til bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976.

Der blev i de følgende år rettet op på størsteparten af standardfaldet gennem forhandlinger med de nye

arbejdsgivere, kommunerne. Men fra statens og kommunernes side gennemførtes de følgende år tiltag, der

på ny trak personalenormeringen nedad. Her kan nævnes:

I 1980 udsendtes et

” eri dskriv i gs irkulære”, hvor a lagde op til, at ko

u er e skulle

gennemføre en generel 10 pct. merindskrivning i alle nye daginstitutioner. For at tilskynde

kommunerne hertil, blev de statslige refusionsmuligheder reguleret tilsvarende.

I forbindelse med den arbejdstidsnedsættelse, der skete fra 1985 og fremefter, lagde man fra statslig

side op til, at der ikke skulle gives personalekompensation i daginstitutioner for, at de ansatte havde en

kortere arbejdstid (modsat f.eks. døgninstitutioner for børn, hvor der skulle gives fuld

personalekompensation, og de administrative områder, hvor der regnedes med halv kompensation).

Rammerne for den kommunale økonomi blev reguleret ud fra denne præmis. Da den ugentlige

arbejdstid på få år faldt med godt 9 pct., lagde staten med andre ord op til en tilsvarende reduktion i

personaletimetallet.

I 1987 ophæves den statsrefusion på 50 pct. af de kommunale driftsudgifter til dagtilbud, som hidtil er

blevet givet (inden for nogle maksimumsgrænser). I stedet forøges bloktilskuddene. Det betyder, at

kommunerne får et ekstra incitament til at spare på dagtilbud, fordi de beholder hele provenuet.

I ’er e

er standarden yderligere reduceret som følge af de generelt stramme vilkår for den

kommunale økonomi. Daginstitutionsområdet har kun få regler, og det udgør en betydelig del af de

samlede kommunale budgetter. Det er derfor ikke mærkeligt, at området har måttet holde for i diverse

sparerunder.

Disse

–

overvejende statslige

–

tiltag har ført til et fald i antallet af bruttotimer pr. barn.

Bag denne kurs lå en antagelse om, at børnenes opholdstid ville blive reduceret i takst med, at forældrene skulle

kortere tid på arbejde. Det har vist sig ikke at holde stik.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 10

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Men nettofaldet er større, fordi personalets

tidsanvendelse

har udviklet sig på en måde, så tiden med

børnene udgør en stadig mindre andel. Den vigtigste faktor i forhold hertil er de ændringer, der er sket i

forhold til daginstitutionernes administration og ledelse. Begyndende i slutningen af 80erne iværksattes en

omfattende decentralisering, som bl.a. betød, at de enkelte institutioner skulle varetage et voksende antal

administrative opgaver. De senere år har man omvendt udviklet flere ledelseslag, bl.a. i form af

område/klyngeledelse mange steder. Det har betydet øget mødevirksomhed og en øget vægt på skriftlig

indberetning og dokumentation frem for uformel kvalitetssikring. Der er her tale om en generel tendens i

den kommunale styring på dagtilbudsområdet, som også ses på andre serviceområder. Disse ændringer

betyder blandt andet, at lederne bruger langt mindre tid i børnegrupperne end tidligere, og at også de

øvrige medarbejdere får flere opgaver med andet arbejde end det direkte børnearbejde.

Denne udvikling har overvejende været båret af en ny kommunal forvaltningskultur (som dog har været

understøttet af fx KL og centraladministrationen).

Det er imidlertid karakteristisk, at der på intet tidspunkt siden 1976 har været truffet beslutning fx på

regeringsniveau om, at personaledækningen skulle være mindre.

Udviklingen har snarere været et resultat af, at politikken er blevet til ud fra præmisser, der ikke har holdt:

- man har fx antaget, at børnenes opholdstid ville falde, når forældrenes overenskomstmæssige arbejdstid

gik ned

- man har antaget, at decentralisering og nye ledelsesformer kunne betyde effektivisering, uden at det gik

ud over tiden til børnene

- man har forestillet sig, at de løbende stramninger af kommunernes økonomiske muligheder kunne

ge e føres, ude at det ødve digvis gik ud over a tallet af ”var e hæ der”.

1.4. Udviklingen i børnetal

Man kunne tænke sig, at faldet i personaletimer pr. barn var forårsaget af øget pres på dagtilbuddene som

følge af stigende børnetal. Antallet af småbørn har svinget i perioden, men som det fremgår af figur 3 er

der overvejende tale om et fald.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 11

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Figur 3

Børnetalsudvikling siden 1972

500000

450000

400000

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

1972

1980

1990

0-2 år

3-5 år

2000

2010

20142016

Kilde: Statistikbanken

Navnlig siden midten af 90erne, hvor ventelisterne til dagtilbud er kommet væk, har samfundet som helhed

skullet skaffe ressourcer til pasning af færre børn. Dette gælder også de sidste par år. Dette har dog ikke

medført flere timer til børnene, da kommunernes økonomi samtidig har været under pres.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 12

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

2. Børn og voksne i daginstitutioner. En bruttoopgørelse

Hvis man vil vurdere forholdet mellem børn og voksne i daginstitutioner, kan dette enten ske med bruttotal

eller med nettotal.

Bruttoopgørelsen ser på, hvor mange personaletimer

–

dvs. personale, der får løn -, der i alt er pr. barn i de

forskellige typer af dagtilbud.

Nettoopgørelsen ser på, hvad forholdet mellem børn og personale er de forskellige år, når man tager højde

for, hvor længe børnene faktisk er i institution, og hvor stor en del af løntimerne, der faktisk anvendes på

børnene.

Dette kapitel beskriver bruttoopgørelsen.

På grundlag af bruttoopgørelsen kan man efterfølgende lave en

nettoopgørelse.

Der findes ikke pålidelige opgørelser over personaleforbrug m.v. på daginstitutionsområdet fra før 1972,

hvor Danmarks Statistik begyndte at gennemføre ressourceopgørelser

–

som regel hvert år. Det er grunden

til, at analysen tager sit udgangspunkt dette år.

I første omgang ser analysen på, hvor mange personaletimer, der alt i alt er pr. barn, når man inddrager

følgende parametre:

- Antal voksne i de forskellige institutionstyper

- Antal indskrevne børn

- Personalets arbejdstid.

Den nærmere afgrænsning af de voksne sker sådan, at de voksne omregnes til fuldtidsansatte

–

og herefter

til personaletimer pr. uge. Opgørelsen omfatter personale, der indgår i det direkte ledelsesarbejde og i

arbejdet med børn

Opgørelsen omfatter vikarer og personale under uddannelse (pædagogstuderende i lønnet praktik og PAU-

elever). Men da fx en uddannet pædagog kan varetage mere komplekse opgaver end en praktikant, må

analysen af det samlede personaletimetal suppleres med en analyse af den uddannelsesmæssige

sammensætning.

Personale i fleksjob er kun medregnet med en tredjedel (svarende til, at de typisk arbejder på 1/3 af fuld

tid, selv om de får fuldtidsløn

). Ekstraordinært ansatte er ikke medregnet (fx ordningen med langtidsledige

i ’er e .

Dels har myndigheder og organisationer forudsat, at de forskellige grupper af ekstraordinært

ansatte, der har været gennem årene, ikke skal erstatte ordinært personale. Dels vil en inddragelse af de

ekstraordinært ansatte betyde, at analysen nok så meget kommer til at afspejle udviklingen i de vekslende

arbejdsmarkedspolitiske ordninger og udviklingen i ledigheden

–

i stedet for daginstitutionernes

grundlæggende bemanding.

Det betyder bl.a., at sekretærhjælp indgår, men sekretærerne fraregnes naturligvis, når man ser på, hvor meget

personale der faktisk er sammen med børn. Ved at indregne sekretærer vil man finde, at en institution, hvor lederen

har ansat en sekretær for til gengæld at kunne indgå i børnegrupperne, har samme standard som en institution, hvor

ledere selv varetager ”sekretæropgaver e.” I øvrigt udgør sekretærhjælpe ku , p t. af e a di ge .

Fleksjobbere, der ansættes i nyt fleksjob efter 1.1.2013, får kun deltidsløn, men en supplerende ydelse fra

arbejdsmarkedsforvaltningen.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 13

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Se i øvrigt den nærmere redegørelse i bilag 1.

Ved omregning til fuldtidsbeskæftigede anvender Danmarks Statistik den normale overenskomstmæssige

arbejdstid.

Tabel 1 viser udviklingen i antal fuldtidsansatte 1972-2014. Personalet er som nævnt opgjort inklusive

vikarer og støttepædagoger med arbejde i institutionerne samt personer under uddannelse. Derimod er

køkkenpersonale, rengøringspersonale, ekstraordinært ansatte m.v. ikke medregnet.

Tabel 1. Udvikling i personale i daginstitutioner 1972-2014

Opgørelses- Ugentligt

Fritidshje

År

måned

timetal

Vuggestuer

Børnehaver m

Int. Inst.

I alt

Personale omregnet til fuldtidsbeskæftigede

1972 Januar

4473

12.681

2274

19.488

1973 Oktober

5753

14.630

2696

359

23.438

1976 april

4723

11.993

2515

1820

21.051

1978 Januar

5304

13.353

3105

2235

23.997

1981 Januar

6661

16.303

4779

5167

32.910

1984 Januar

6882

15.427

6328

6609

35.246

1987 Januar

7415

15.225

6509

7838

36.987

1990 Januar

8219

14.784

4790

10.115

37.908

1993 Januar

7608

15.729

3558

12.397

39.292

1996 Januar

6996

18.071

3632

17.618

46.317

1999 April

6622

20.782

4154

21.819

53.377

2000 Marts

6413

20.853

4067

22.253

53.586

2001 Marts

6290

20.582

4211

22.380

53.463

2004 Oktober

5644

19.737

4082

24.084

53.547

2008 Oktober

4298

17.679

1775

32.322

56.074

2010 Oktober

4076

15.012

1600

35.791

56.479

2011 Oktober

3735

13.583

1138

36.397

54.853

2012 Oktober

3484

12.521

960

37.672

54.637

2013 Oktober

3208

11.341

1031

39.168

54.748

2014 Oktober

2685

9450

661

41.013

53.809

Kilde: Diverse eksemplarer af Statistiske efterretninger kombineret med Statistikbanken

Tabellen viser også det ugentlige timetal, Danmarks Statistik har anvendt ved omregning af

personaletimetal til fuldtidsbeskæftigede. Denne afspejler udviklingen i den overenskomstmæssige

arbejdstid. Først i 1975 kom der dog en aftalemæssigt fastsat arbejdstid på daginstitutionsområdet. For

1972 og 1973 har Danmarks Statistik forudsat en ugentlig arbejdstid på 40 timer.

De indskrevne børn er opgjort af Danmarks Statistik. Et særligt problem i den forbindelse opstår ved, at

Danmarks Statistik i 2004 flyttede ressourceopgørelsen fra foråret til efteråret. Problemet er, at børnetallet

typisk er lavere om efteråret end om foråret. Børnehaver og børnegrupper sender nemlig en del børn

videre i skoles ste et o so

ere , e s optaget ” edefra” sker hele året. E del

kommuner har

”vippe or eri g” eller tilsvare de regler.

Det betyder, at bemandingen med personale er nogenlunde

konstant i årets løb, mens børnetallet om foråret kan ligge lidt højere end det forudsatte om foråret

–

men

lidt lavere om efteråret. Det betyder igen, at der om efteråret vil være lidt flere personaletimer pr. barn

–

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 14

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

en tilsyneladende højere standard

–

end der er om foråret. Dette vil især gælde i børnehaverne. Her vil

statistikomlægningen

–

alt andet lige

–

give en tilsyneladende standardstigning i 2004.

Tabel 2. Udvikling i indskrevne i daginstitutioner 1972-2014

Vugge-

stuer

1972

1973

1976

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2000

2001

2004

2008

2010

2011

2012

2013

2014

Børne-

haver

Heldags

Børne-

Halvdags enheder

Fritids-

hjem

Aldersint.

daginst.

0-2 årige

Skole-

3-5 årige børn

Indskrevne

12.002

15.971

17.008

17.802

20.231

21.341

22.010

24.331

22.952

21.142

19.950

19.579

18.944

17.720

12.241

11.756

11.171

10.238

9600

8692

81.165

92.307

95.885

99.055

106.038

98.123

93.297

89.850

97.793

109.866

126.375

126.906

131.243

111.358

91.000

82.094

76.748

67.202

60.063

53.942

60.897

73.066

74.311

77.497

86.822

83.629

81.103

81.657

90.027

104.477

122.528

123.497

127.975

108.290

88.332

79.626

74.380

64.934

57.895

51.874

20.268

19.241

21.574

21.558

19.216

14.494

12.194

8193

7766

5389

3847

3409

3268

3068

2668

2468

2368

2268

2168

2068

73.058

84.611

87.255

90.432

98.352

92.325

88.419

86.573

94.687

107.710

124.836

125.542

129.936

110.131

89.933

81.107

75.801

66.295

59.196

53.115

18.163

21.349

23.774

26.370

35.417

45.748

47.678

36.009

29.818

31.150

37.459

37.356

34.294

35.279

16.832

17.249

12.832

9998

10.404

7338

302

2172

11.656

13.714

28.583

38.020

43.971

56.627

69.873

97.377

119.656

121.546

120.877

123.894

159.587

170.157

188.844

199.034

205.066

207.142

166

1921

2070

3664

4039

4639

7630

12.296

17.595

21.159

22.541

23.610

30.463

49.861

55.641

58.115

60.493

61.383

62.839

347

5495

6325

13.154

17.819

19.764

28.902

36.602

52.782

66.294

68.614

68.580

72.876

93.577

101.344

107.277

115.265

120.427

122.475

231

1659

4240

5319

11.765

16.162

19.568

20.095

20.975

27.000

32.203

30.391

28.687

20.555

16.149

13.172

23.452

23.276

23.256

21.828

Kilde: Diverse eksemplarer af Statistiske efterretninger kombineret med Statistikbanken. Børn i børnehaver i

halvdagspladser er skønsmæssigt omregnet til 0,6 børneenhed, mens heldagsbørn regnes med 1 børneenhed i

børnehaver.

Man kan nu beregne, hvor mange ugentlige voksentimer, der er pr. barn. For at gøre dette (og i det hele

taget for at opstille tabellen), må man gøre en række tekniske forudsætninger. Disse gennemgås i Bilag 1.

Resultatet fremgår af tabel 3:

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 15

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Tabel 3. Ugentlige personaletimer pr. barn 1972-2014

År

Vuggestuebørn Børnehavebørn

Fritidshjemsbørn

1972

14,9

6,9

5,0

1973

14,4

6,9

5,1

1976

11,2

5,5

4,3

1978

12,0

5,9

4,7

1981

13,3

6,7

5,4

1984

13,1

6,7

5,4

1987

13,3

6,8

5,3

1990

12,9

6,5

5,0

1993

12,1

6,1

4,4

1996

12,2

6,1

4,4

1999

12,2

6,1

4,3

2000

12,1

6,1

4,2

2001

12,1

5,9

4,5

2004

11,8

6,3

4,3

2008

11,8

6,4

4,1

2010

11,9

6,2

3,8

2011

11,2

5,9

3,8

2012

11,1

5,9

3,9

2013

11,2

6,0

4,0

2014

11,3

5,9

4,0

Ud fra denne tabel kan man beregne, at antallet af voksentimer pr. vuggestuebarn er faldet med ca. 24 pct.

i periode . For ør ehave ør e e er faldet ”ku ” a. p t. Ma

å i idlertid her være op ærkso på,

at der fra 2001 til 2004 tilsyneladende sker en forøgelse af timetallet pr. barn i børnehaverne med ca. 7 pct.

Det er nærliggende at antage, at denne stigning kan henføres til, at ressourceopgørelsen netop dette år

blev flyttet fra foråret til efteråret, hvor der er færrest børnehavebørn

–

og derfor tilsyneladende flere

voksne pr. barn. Tager man højde herfor, er der formentlig ikke så stor forskel på faldet i børnehaver og

faldet i vuggestuer.

For fritidshjemsbørn svarer standardreduktionen til ca. 20 pct. Der er dog usikkerhed omkring den reelle

standardudvikling, da man her bør tage højde for omlægning til skolefritidsordninger, den ændrede

skoledag m.v.

Men der er formentlig forskel, bl.a. fordi de store nedskæringer i 1975/76 ramte hårdest i vuggestuerne.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 16

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

3. Børn og voksne i daginstitutioner. En nettoopgørelse

Vil man undersøge, hvordan forholdet mellem børn og voksne faktisk er

–

og har været

–

må man som

nævnt yderligere tage højde for to forhold:

For det første: Hvor stor en del af de voksnes tid, der faktisk anvendes på børnene. Dette er nærmere

belyst i bilag 3.

For det andet: Hvor længe børnene faktisk er i pasning. Dette er nærmere belyst i bilag 2.

I bilag 3 gennemgås en række undersøgelser af, hvor stor en del af personalets tid, der anvendes sammen

med børnene. Det konkluderes, at der ikke siden 1974 er gennemført undersøgelser af dette spørgsmål,

som kan anses som helt sikre, ligesom opgørelserne i de undersøgelser, der er gennemført, sker med

forskellige afgrænsninger. Det er derfor nødvendigt at skønne. Et sådant skøn har ført til de hovedtal, som

fremgår af tabel 4. Men det bemærkes, at navnlig udviklingen de senere år er usikker.

Tabel 4. Udvikling i tidsanvendelsen i daginstitutioner 1972-2016.

1973-78

1981

1986

1990

Anslået andel af timer, som

anvendes på børnene i pct.

1996

2000 2001-2016

56,7

Når det gælder børnenes opholdstid er datagrundlaget heller ikke særlig godt, men en række undersøgelser

gennemgås, og meget tyder på, at opholdstiden er omtrent uændret gennem alle årene. Bureau 2000

anslår en gennemsnitlig ugentlig opholdstid for vuggestuebørn på 36 timer om ugen og for børnehavebørn

på 34 timer om ugen.

Tager man yderligere højde for, at ca. 1,5 pct. af daginstitutionspersonalet til enhver tid er på barsel, men

alligevel indgår i lønstatistikken, kan man beregne det gennemsnitlige antal børn pr. voksen for de enkelte

år. Resultaterne fremgår af tabel 5.

De se este u dersøgelse af ”Dagi stitutio er es Hverdag”

anslået, men der mangler også her flere undersøgelser.

peger i ret i g af lidt læ gere opholdstid e d

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 17

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Tabel 5. Børn pr. voksen i vuggestuer og børnehaver 1972-2014

År

1972

1973

1976

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2000

2001

2004

2008

2010

2011

2012

2013

2014

Vuggestuebørn

3,4

3,6

4,6

4,3

3,9

4,1

4,3

4,8

5,2

5,3

5,9

6,1

5,9

6,3

Børnehavebørn

8,9

8,1

7,4

7,5

9,2

9,7

9,9

11,4

10,6

10,4

10,6

11,2

Det skal imidlertid bemærkes, at selve udtrykket børn pr. voksen er behæftet med usikkerhed, fordi det i

praksis kan være svært at afgrænse børnetid fra andet arbejde. Er det fx børnetid, hvis en medarbejder

r dder op, e sa tidig ”har et øje på ør e e”,

eller hvis hun udfylder dokumentationsmateriale,

samtidig med, at hun er på legepladsen? Hvilke tilfældige afbrydelser skal trækkes fra? Disse uklarheder

vanskeliggør en præcis afgrænsning af arbejde med børnene fra andet arbejde, og undersøgelserne de

senere år har ikke været éntydige.

Tabel 5 bygger på en antagelse om, at 51 pct. af personalets tid er tid med børnene, men der er som nævnt

usikkerhed om tallene, navnlig de senere år. Antager man i stedet, at tallet er 56 pct., får man, at der er 5,7

børn pr. voksen i vuggestuegrupper og 10,2 børn pr. voksen i børnehavegrupper.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 18

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

4. Udviklingen de senere år

Forud for folketingsvalget 2011 havde en række partier fremsat ønsker om normeringsforbedringer på

daginstitutionsområdet. Valgresultatet betød et flertal til partier, der gik ind for minimumsnormeringer

eller tilsvarende tiltag.

En gennemførelse af disse ideer stødte imidlertid på flere forhindringer:

- for det første satsede regeringen generelt på en stram styring af de offentlige finanser

- for det andet stødte ideen om minimumsnormeringer på stærk modstand både i de kommunale

organisationer og i det centrale embedsapparat

- for det tredje var det statistiske grundlag for at fastsætte minimumsnormeringer ikke særlig godt.

Danmarks Statistiks personaleopgørelse led således af en række mangler.

Alligevel blev der i de forskellige finanslovsforlig afsat penge, der skulle gå til bedre personalenormeringer. I

finanslovsaftalen for 2012 hedder det således:

”Regeri ge og E hedsliste er e ige o ,

at der er brug for dagtilbud af høj kvalitet. Parterne er derfor

enige om at prioritere 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Regeringen udmønter

de afsatte midler i aftalen om kommunernes økonomi for 2013. Samtidig vil regeringen drøfte med

kommunerne, hvordan de afsatte midler kan øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, blandt andet ved, at der

over tid stilles krav o

i i u s or eri ger.”

Det skal bemærkes, at Kommunernes Landsforening fik formuleret den efterfølgende aftale om

kommunernes økonomi på en sådan måde, at man kunne melde ud, at pengene ikke nødvendigvis skulle gå

til normeringer, men at kvalitet også kunne være meget andet.

I finanslovsaftalen for 2013 blev der ikke afsat flere penge til dagtilbud, men det blev aftalt at få det

statistiske grundlag i orden, så man senere kunne sikre gode normeringer. Det hedder:

”Med

aftale om Finansloven for 2012 prioriterede regeringen og Enhedslisten 500 mio. kr. til bedre

normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Midlerne blev udmøntet i forbindelse med Aftalen om

kommunernes økonomi for 2013 til højere kvalitet i dagtilbud. Regeringen og Enhedslisten er enige om,

at der er behov for at udvikle en ny metode til at opgøre normeringer. Aftaleparterne konstaterer på den

baggrund, at regeringen har igangsat et udredningsarbejde, der skal resultere i en ny opgørelsesmetode

for normeringer i dagtilbud.

Udredningsarbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 2013 med henblik på, at der snarest muligt

herefter som erstatning for den nuværende opgørelse kan etableres en retvisende årsstatistik for

normeringer i dagtilbud. Kommunernes Landsforening og de faglige organisationer inddrages i

udarbejdelse af gru dlaget for opgørelse af or eri ger e.”

E række ko

u er reg ede det desude so

havde haft i tankerne

e ”for edri g”, hvis de u dlod at foretage så store esparelser, so

de ege tlig

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 19

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Endelig blev der i finanslovsaftalen for 2015 afsat 250 millioner kr. årligt for årene 2015 og fremover, som

skulle gå til en ansøgningspulje til at finansiere mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. I 2016

var der 96 ud af 98 kommuner, der søgte om midler fra puljen. Den nye Venstre-regering, som kom til i

2015, besluttede imidlertid, at puljen fra 2017 skulle overgå til bloktilskud, så pengene ikke længere kædes

sammen med pædagogisk personale. Da kommunernes økonomi samtidig gøres stadig strammere, er der

reelt tale om, at de 250 millioner kr. sløjfes.

Når det gælder statistikken led den som nævnt af flere svagheder. I 2001 blev de hidtidige skemaer fra de

enkelte institutioner erstattet af elektroniske data fra de kommunale forvaltninger over antallet af

medarbejdere, der får løn. Det betød eksempelvis at både en medarbejder på barsel

hendes vikar talte

med

–

de fik jo begge løn. Tilsvarende blev fleksjobbere talt med som fuldtidsansatte. Der blev heller ikke

skelnes mellem uddannede og personale under uddannelse.

Et udredningsarbejde blev derfor igangsat. Her blev de faglige organisationer dog hurtigt koblet fra, og man

koncentrerede sig om at omlægge

statistikke til e ”årsstatistik”, hvor a opgjorde

et gennemsnitligt

børnetal og et gennemsnitligt personaletal for et helt år. Omlægningen betyder blandt andet, at man ikke

vil kunne sammenligne opgørelsen med tidligere opgørelser. Man vil eksempelvis ikke kunne bruge

statistikken til at vurdere, om de 500 millioner kr./250 millioner kr. faktisk er gået til mere personale. Man

kan dog se på personaleudviklingen indtil 2014. Tabel 6 viser udviklingen i personaletimer pr. barn.

Tabel 6. Personaletimer pr. barn (brutto) 2011-2014

2011

Vuggestue-

grupper

Børnehave-

grupper

Note: Jvf. Tabel 3.

2012

11,24

5,92

11,10

5,95

2013

11,17

5,98

2014

11,35

5,92

Ændring 2012-

2014 i pct.

2,2

-0,5

Samlet kan det vurderes, at personalestandarden er steget med knap 1 pct. i perioden 2012-14. Dette

svarer til mindre end 200 mill.kr.

Når det gælder tiden efter 2014, kan man foreløbig konstatere, at det ikke er lykkedes for Danmarks

Statistik at stable en ny statistik på benene. En offentliggørelse i forsommeren 2016 blev udskudt til august,

men da tallene kom, var de så åbenlyst fejlbehæftede, at de blev trukket tilbage samme dag.

På den baggrund har Bureau 2000 gennemført en dataindsamling efter omtrent samme principper, som

Danmarks Statistik tidligere har anvendt:

De kommunale regnskaber viste således i 2015 lønudgifter til daginstitutioner på ca. 19 mia. kr. Visse mindre beløb kan være gået

til dagpleje.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 20

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

- Antallet af indskrevne børn i de enkelte kommuner pr. 1. oktober 2016 er indhentet direkte fra

kommunerne. 91 ud af 98 kommuner har oplyst antal indskrevne børn.

- Personaletallene pr. oktober 2014 og oktober 2016 er indhentet fra løndatasystemet KRL. KRL har dog

ikke tilladt anvendelse af data på kommuneniveau, men kun i grupper á tre kommuner. Det har desuden

været nødvendigt at frasortere kommuner, hvor KRLs statistik ikke er dækkende

–

typisk fordi en del af

lønudbetalingen varetages af fx organisationer for selvejende institutioner. Men for 60 ud af 98 kommuner

har der kunnet indhentes data, der synes at have samme pålidelighed som de data, Danmarks Statistik

hidtil har anvendt

. Den nærmere metode til denne afgrænsning er beskrevet i bilag 4.

Tabel 7 viser herefter nogle hovedresultater.

Tabel 7. Udvikling 2014-2016 i indskrevne og personale i 60 kommuner

Oktober 2014

Oktober 2016

Procentvist fald

Børn omregnet til børneenheder

110.937

107.960

2,7

Personale omregnet til fuld tid

18.477

18.012

2,5

Note: Indskrevne vuggestuebørn tæller som to børneenheder.

De 60 kommuner omfatter 37 pct. af de indskrevne børn. Blandt andet København og Århus er ikke med.

Der er dog ingen grund til at tro, at billedet er helt anderledes i de resterende 38 kommuner.

Hvis de 250 millioner kr., der var afsat til mere pædagogisk personale i 2015 og 2016, var anvendt fuldt ud,

ville man have forventet en normeringsfremgang på godt 1 pct. Tabellen peger i retning af, at den faktiske

forbedring har været helt ubetydelig. Dette kan fx skyldes modgående spare tiltag. Hvis eksempelvis en

kommune

har ”grø thøster esparelser” på �½ p t. årligt i to år, so ra

er alle sektorer, vil det gå lige op

med, at der tilføres 1 pct.

Fra 2017 er den særlige ansøgningspulje som nævnt sløjfet.

Samlet vurderes det

- at maksimalt en tredjedel af de i alt 750 millioner kr. årligt er omsat til en bedre personalenormering

- at personalestandarden er forøget med rundt regnet 1 pct. siden 2012

- at der ikke er sket en nævneværdig forbedring 2014-16.

Danmarks Statistik supplerer de kommunale opgørelser med indberetninger fra andre kilder, hvis der fx er private

lønudbetalere. Det har Bureau 2000 ikke haft mulighed for.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 21

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Bilag 1:

Opgørelse af personale og indskrevne ved hjælp af Danmarks

Statistiks Ressourceopgørelse

For årene 1972-2014 bygger beregningerne af antal indskrevne børn og personale på en række årgange af

den sociale ressourceopgørelse fra Danmarks Statistik kombineret med data fra Statistikbanken. En række

tekniske problemer omkring opgørelsen skal omtales her.

Ressourceopgørelsen bygger bl.a. på EDB-baserede data fra f.eks. KMD, som har systemer til håndtering af

forældrebetaling (og dermed CPR-numre for de indskrevne børn). For de ansatte byggede

ressourceopgørelsen tidligere på skemaer til kommuner og institutioner, men fra 2001 anvendes også EDB-

kørsler fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor (KRL

–

tidligere FLD) til at vurdere

personalesituationen. Skemaer er dog fortsat nødvendige, bl.a. fordi en del af institutionerne er selvejende

eller private. Mange af disse anvender helt andre lønsystemer end kommunerne.

Når KRL indberetter data vedr. en personalegruppe til Danmarks Statistik, har KRL fordelt de enkelte

personalegrupper

–

fx pædagoger

–

på funktion og kontonummer i det kommunale budgetsystem. På den

måde kan man fx se, hvor mange pædagoger i den enkelte kommune, der arbejder inden for

daginstitutioner. Der er imidlertid i en del kommuner usikkerhed omkring den måde, tallene bliver fordelt

på. De medarbejdere i de kommunale lønkontorer, der indberetter til KRL, kender ikke nødvendigvis de

nærmere arbejdsområder på børneområdet.

Danmarks Statistik må derfor gennemføre en række

supplerende kontrolanalyser.

Den nærmere opgørelse af personalet er således:

De voksne omregnes til fuldtidsansatte

–

og herefter til personaletimer pr. uge. Opgørelsen omfatter også

institutionsledere og evt. administrativ medhjælp.

Opgørelsen omfatter vikarer og personale under

uddannelse (pædagogstuderende i lønnet praktik og PAU-elever). Personale i fleksjob er kun medregnet

med en tredjedel (svarende til, at de typisk arbejder på 1/3 af fuld tid, selv om de får fuldtidsløn).

Ekstraordinært ansatte er ikke medreg

et f ord i ge

ed la gtidsledige i ’er e .

Ved opgørelsen medregnes alene på det personale, som er beskæftiget med pædagogisk arbejde. Man

kunne for så vidt også tage rengøringspersonale og køkkenpersonale med, men der findes ikke pålidelige tal

herfor. Der har nemlig været tale om to parallelle tendenser:

nogle institutioner har valgt at spare på rengøringen fremfor de direkte børnerettede aktiviteter

en del steder er rengøringen blevet overladt til rengøringsfirmaer, således at rengøringspersonalet ikke

er ansat af institutionen.

De mange fejlindberetninger er en af grundene til, at Danmarks Statistik ikke kunne gennemførte sin 2015-opgørelse som

planlagt.

Den administrative medhjælp aflaster den pædagogiske ledelse, så hvis der fx er HK-timer, har lederen mere tid i børnegruppen.

Senere i analysen tages højde for, at kun en del af personalets tid anvendes sammen med børnene. I nogle analyser fra BUPL er

lederne ikke medregnet, men mange ledere anvender faktisk en del af deres arbejdstid i børnegrupperne

–

selv om denne tid har

været faldende. Fraregner man lederne, får man derfor et skævt billede.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 22

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Begge dele vil give sig udslag i lavere personaletal for rengøringspersonalet i ressourceopgørelsen, men

man kan ikke udskille de to årsager fra hinanden.

Vikarer

Opgørelsen er inklusiv vikarer, idet muligheden for at ansætte vikar har været en af måderne, hvorpå man

kunne spare personale på dette område. Vikarforhold har derfor også spillet en stor rolle i debatterne.

Personaletallet er således det samlede personaletal (inklusiv vikar) fratrukket køkken og rengøring. For

nogle år må personaletal inklusiv vikar findes i de kommunefordelte statistikker, mens de andre tal findes i

landsopgørelsen.

Først fra 1977 forligger opgørelser af vikarforbruget. I forbindelse med de omfattende besparelser i

1975/76 blev der imidlertid fastsat en grænse for vikarindtag på max. 5 pct., som angiveligt skulle give en

betydelig besparelse. Det er derfor skønnet, at vikarforbruget i 1976 var det samme i pct. af det samlede

personale, som det var i 1977. For 1972 og 1973 (før ovennævnte besparelse) er denne vikarprocent

anslået 2 pct. point højere.

Støttepædagoger

I perioden efter bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976 søgte man fra statens side at videreføre

besparelserne ved at fastsætte, at der kun blev givet 50 pct. refusion efter bistandsloven for den del af

udgifterne, som lå inden for bestemte maksimumsgrænser. Disse maksimumsgrænser afspejlede igen 1.

april 1976-niveauet. For at omgå denne bestemmelse forhandlede man sig i en række kommuner frem til at

ansætte støttepædagoger, der kunne tage sig af børn med vanskeligheder i daginstitutionerne. Så kunne

man nemlig fortsat opnå 50 pct. statsrefusion. Derfor steg antallet af støttepædagoger brat

–

fra næsten

ingenting ved bistandslovens ikrafttræden, til 718 fuldtidsansatte i 1978 og 1.665 fuldtidsansatte i 1981.

I slut i ge af

esluttede a derfor at ”lukke dette hul” i refusio sregler e, således at

støttepædagoger med arbejde i daginstitutionerne skulle regnes med i maksimumsgrænsen. De nye regler

slog dog først rigtig igennem efter januar 1981-ressourceopgørelsen, men i de efterfølgende år har

Danmarks Statistik regnet støttepædagogerne med i institutionernes bemanding

–

hvor de før blev talt

udenfor.

En mindre del af de støttepædagoger, som var ansat i 1978 og 1981 havde formentlig arbejde uden for

dagi

stitutio er e. Der lev i disse år udviklet ogle e opgaver, so ”hje

e-hos-pædagoger” i

forbindelse med familiebehandling m.v. I 1984 (efter refusionsomlægningen) blev der optalt 356

støttepædagoger, som

ikke

skulle henføres til daginstitutionerne. Det skønnes, at der også var et lille antal

med disse arbejdsfunktioner i 1978 og 1981, således at støttepædagoger med arbejde i institutionerne kan

opgøres til hhv. 600 og 1.500.

Da disse ressourceopgørelser ikke henfører støttepædagogerne til de forskellige institutionstyper, fordeles

støttepædagogerne i 1978 og 1981 ved hjælp af 1987-opgørelsen, hvor man kan finde en

Det skal bemærkes, at Bureau 2000s undersøgelse (2001) af arbejdsfordelingen i københavnske daginstitutioner pegede i retning

af, at det personale, som er afsat til at tage sig af børnene, udfører rengørings- og køkkenopgaver i et omfang, som muligvis er

større end tidligere. Dette kan være med til at forklare, at der er blevet mindre tid til børnene.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 23

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

institutionstypeopdelt opgørelse af støttepædagoger

inden for

institutionsnormeringen. Beregningen

udføres således:

I 1987 svarede støttepædagoger til 121 fuldtidsansatte i vuggestuer, 699 i børnehaver, 332 i fritidshjem og

417 i integrerede institutioner. Det svarer til hhv. 1,74 pct., 4,79 pct., 5,16 pct. og 5,57 pct. af bemandingen.

I beregningstabellen neden for beregnes for 1978 og 1981 først, hvor mange støttepædagoger, man skulle

forvente i de enkelte institutionstyper, hvis de udgjorde samme procent af bemandingen som i 1987.

Derefter fordeles det faktiske antal forholdsmæssigt.

Tabel 8. Beregningstabel for fordeling af støttepersonale 1978 og 1981

Personale ex.

Forventet Faktisk (fordelt)

Personale ex.

Forventet Faktisk (fordelt)

støttepædagog støttepædagog

1978

1981

Vuggestuer

Børnehaver

Fritidshjem

Int. Inst.

I alt

5304

13353

3105

2235

640

160

124

1016

378

600

6661

16303

4566

5167

116

781

236

288

1421

122

825

249

304

1500

Børnetal

De indskrevne børn er som tidligere nævnt opgjort af Danmarks Statistik

. Et særligt problem i den

forbindelse opstår ved, at Danmarks Statistik i 2004 flyttede ressourceopgørelsen fra foråret til efteråret.

Problemet er, at børnetallet typisk er lavere om efteråret end om foråret. Børnehaver og børnegrupper

sender nemlig en del børn videre i skoles

ste et o so

ere , e s optaget ” edefra” sker hele året. E

del ko

u er har ”vippe or eri g” eller tilsvare de regler, så e a di ge er oge lu de ko sta t,

mens børnetallet om foråret kan ligge lidt højere end det forudsatte om foråret

–

men lidt lavere om

efteråret. Det betyder igen, at der om efteråret vil være lidt flere personaletimer pr. barn

–

tilsyneladende højere standard

–

end der er om foråret. Dette vil især gælde i børnehaverne, hvor

statistikomlægningen

–

alt andet lige

–

vil give en tilsyneladende standardstigning i 2004.

I børnehaverne er der fra 1973 til 2000 sket et fald i andelen af deltidspladser fra 21 pct. til 2-3 pct. Dette

hænger naturligvis sammen med et fald i hyppigheden af deltidsbeskæftigelse blandt kvinder. I de øvrige

institutionstyper er andelen af deltidspladser mindre og har ikke ændret sig stærkt over årene. Men for

børnehaverne er det nødvendigt at omregne deltidspladserne til fuldtidspladser, hvis man vil have et

ordentligt billede af forholdet mellem børn og personale. Bureau 2000 har skønsmæssigt ansat 1

I 1972 har Danmarks Statistik ikke kunnet opgøre antallet af indskrevne børn i fritidshjem og aldersintegrerede institutioner, men

kun i vuggestuer og børnehaver. I stedet er anvendt antallet af normerede pladser i de to institutionstyper det pågældende år. De

er aldersfordelt som i 1973.

Også i begyndelsen af den betragtede periode varierede opgørelsestidspunktet lidt. Da der den gang var meget lange ventelister,

må man dog gå ud fra, at institutionerne var fyldt op hele året.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 24

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

halvtidsplads til 0,6 fuldtidsplads. For selv om åbningstiden kun er den halve, bliver den formentlig udnyttet

mere, og der er et relativt større behov af arbejdskraft til administration, møder m.v.

Efter 2007 opgiver

Danmarks Statistik ikke andelen af indskrevne i børnehaver, der har halvdagsplads. Antal halvdagsbørn er i

stedet skønnet ud fra den historiske tendens (et fald på 200 pladser årligt).

I 1972 har Danmarks Statistik ikke tal for de indskrevne i fritidshjem og integrerede institutioner. I stedet er

anvendt det normerede pladstal i disse institutionstyper, og børnene i aldersintegrerede daginstitutioner er

i 1972 aldersfordelt som i 1973.

For de aldersintegrerede institutioner er der over årene sket en glidning, således at der er kommet en

mindre andel af skolebørn end tidligere. Dette må man tage i betragtning, når man analyserer udviklingen i

personaledækning.

Personalet i de aldersintegrerede institutioner er derfor opgjort således:

først er opgjort, hvordan børnene fordeler sig på børn i vuggestuealderen (0-2 år), børn i

børnehavealderen (3-5 år), børn i skolealderen. Dette sker ved hjælp af ressourcetællingen

dernæst fordeles personalet på aldersgrupper i forhold til antal børneenheder, de enkelte

aldersgrupper repræsenterer. Der er her taget udgangspunkt i, at 0-2 årige børn svarer til 2

børneenheder, børnehavebørn til 1 børneenhed og skolebørn til 0,75 børneenhed. Dette svarer igen

omtrent til den relative forskel i personale pr. barn, man havde

i de ”sta dard udgetter”,

socialministeriet udarbejdede i forbindelse med de såkaldte maksimumsgrænser.

På denne måde kan man efterfølgende beregne et samlet antal vuggestuebørn/børnehavebørn/fritids-

hjemsbørn og en samlet bemanding for disse tre aldersgrupper. Ved at gange personaletallet med den

ugentlige arbejdstid og dividere med antal af indskrevne børn når man frem til antal ugentlige

personaletimer pr. barn i de tre aldersgrupper.

Se fx socialministeriets cirkulære af 23. februar 1985.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 25

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Bilag 2

Udviklingen i den daglige opholdstid

Børnenes opholdstid i daginstitutionerne er belyst i spredte undersøgelser.

Her kan nævnes:

Seierup-rapporten fra 1974.

SFI-u

dersøgelse ”S å ør s dagpas i g”,

offe tliggjort

SFI-u

dersøgelse ”Hve passer vores ør ”,

SFI/BUPL-undersøgelse om børnepasning 1989

SFI-u

dersøgelse ”A svar og værdier. E u dersøgelse af ør efa ilier”,

SFI-u

dersøgelse ”Det tre-årige ar ”,

Bureau 2000s undersøgelser af Daginstitutionernes Hverdag, navnlig 2012-undersøgelse.

En undersøgelse gennemført 2015 af YouGov for Kristeligt Dagblad.

Seierup-rapporten fandt, at vuggestuebørn i 1973 havde en gennemsnitlig fremmødeprocent på 83 pct., og

at udnyttelsesgraden (andelen af den samlede åbningstid, hvor børnene faktisk var i institution) i

gennemsnit var 56 pct. på almindelige hverdage. Antager man en gennemsnitlig åbningstid på 51 timer om

ugen, giver det en opholdstid for de fremmødte børn på ca. 34 timer om ugen. De tilsvarende tal for

børnehaver er 85 pct. fremmøde og 50 pct. udnyttelse, hvilket kan svare til 30 timer om ugen i gennemsnit.

Der er dog en betydelig usikkerhed ved tallene, og at der var mange halvdagsbørnehaver på daværende

tidspunkt.

1976-undersøgelsen opgør ikke direkte børnenes gennemsnitlige opholdstid, og undersøgelsens design gør,

at den ikke umiddelbart er repræsentativ for hele landet. SFI gennemførte imidlertid i 1990 for Bureau

2000 specialkørsler på 1976 og 1989-undersøgelserne. Disse specialkørsler pegede i retning af, at børnenes

opholdstid i børnehaver var steget med ca. 1 time dagligt, mens den var omtrent uændret i vuggestuer

(men lidt længere end i børnehaver for begge årene).

Når denne udvikling skal sammenholdes med udviklingen i personaleressourcer, må man imidlertid have

for øje, at andel af halvtidspladser i samme periode faldt fra ca. 20 pct. til ca. 10 pct. På den baggrund er

det stadigvæk sandsynligt, at der skete en vis stigning i pasningstiden, men tallene er for små og usikre til,

at man kan vurdere størrelsen heraf.

Når det gælder 1989-undersøgelsen blev denne udført i et samarbejde mellem SFI og BUPL. 1989-

u dersøgelse ligger i dag i Bureau

’s dataarkiv, og det har været uligt at foretage e kørsler herpå.

Disse viser, at opholdstiden for børn i børnehaver samt 3-5 årige børn i aldersintegrerede institutioner i

1989 var 7,0 timer daglig. I vuggestuer var opholdstiden formentlig knap �½ time længere (jf. også Ole

Bertelse : ”Offe tlig Bør epas i g”, SFI

1989-undersøgelsen indeholdt to spørgsmål om opholdstiden:

Arbejdsforholdene i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Betænkning afgivet af udvalget til gennemførelse af undersøgelse i

daginstitutionerne. August 1974

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 26

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

der blev dels spurgt om, hvor længe barnet var i institution. Her var opholdstiden som nævnt 7,0 timer

om ugen i gennemsnit

dels lev der spurgt o , hvor læ ge ar et lev ”passet af a dre” e d forældre/sa lever. Her var

gennemsnitstiden 7,2 timer pr. dag. Forskellen kan f.eks. skyldes, at nogle børn hentes fra institutionen

af andre end forældrene.

Når der blev spurgt på to måder i 1989, var det fordi man i en tilsvarende undersøgelse fra SFI i 1985 havde

spurgt o ”pas i g af a dre”. Ma ville ger e ku e vurdere e udvikli g i forhold til

1985. Men samtidig

var man i 1989 interesserede i den direkte opholdstid for børnene.

1999-undersøgelsen stillede i lighed med 1989-undersøgelsen et direkte spørgsmål til forældrene om, hvor

længe de var i institution. Man når her frem til en daglig opholdstid på 6,9 timer i børnehaver.

I SFIs forløbsundersøgelse om det tre-årige barn (2000) er angivet en gennemsnitlig tid til pasning for 3�½

årige børn på 31 timer. Dette gennemsnitstal synes imidlertid at omfatte børn, som har ingen eller næsten

ingen brug af daginstitutioner. Spørgsmålet går således på, hvor mange timer om dagen, barnet bliver

passet af andre end forældrene. Forældre til 6 pct. af børnene angiver 0 timer daglig. Forældre til 2 pct.

angiver 1-10 timer om ugen. Disse børn er formentlig slet ikke daginstitutionsbrugere. Fraregnes de, lander

man formentlig tæt på de 34 timer om ugen.

Bureau

’s forældreu dersøgelse i Kø e hav

viste også stort set uæ dret opholdstid i forhold

til tilsvarende data for København i 1989-undersøgelsen. En forældreundersøgelse i Greve (Bureau 2000, år

2000) viste tæt ved 8 timers daglig opholdstid (40 timer om ugen). Men Greve er også en udpræget

pendlerkommune. En Bureau 2000-undersøgelse i Århus amt (1998) pegede i retning af en lidt længere

opholdstid i de pågældende kommuner end tidligere, men også her er der tale om kommuner, der i

stigende grad har udviklet sig til pendlerkommuner til Århus.

I Bureau

s u dersøgelse ”Dagi stitutio er es Hverdag

”

blev stuemedarbejderne bedt om at

oplyse, hvornår børnene ankom, og hvornår de blev hentet. På almindelige hverdage ankom børnene i

gennemsnit kl. 7:55, mens de blev hentet kl. 15:41 i gennemsnit. Det svarer til 6 timer og 46 minutter på

almindelige hverdage. Tager man højde for, at opholdstiden formentlig er lidt lavere om fredagen, giver det

igen ca. 33 timer om ugen.

Endelig kan nævnes en undersøgelse, gennemført i slutningen af 2015 af YouGov for Kristeligt Dagblad.

YouGov har spurgt 999 forældre, hvor længe deres barn er i dagtilbud.

Forældrene oplyser, at

11 procent bliver passet fire timer eller mindre hver dag.

20 procent af børnene bliver passet fem til seks timer.

30 procent er i institution syv timer.

27 procent er der otte timer.

11 procent er der ni timer eller mere.

2012-undersøgelsen havde 623 respondenter på stueskemaet. De senere undersøgelser af Daginstitutionernes Hverdag har

ligget noget lavere, når det gælder svarprocenten i stueskemaet. Derfor er der taget udgangspunkt i 2012-undersøgelsen.

Kristeligt Dagblad 19.9.2015

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 27

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

De spredte data peger således samlet i retning af, at opholdstiden ikke har udviklet sig væsentligt gennem

en længere årrække. Dette kan forklares som virkningen af flere modsatrettede tendenser:

Børnenes opholdstid afhænger af flere forhold:

den vigtigste enkeltfaktor er formentlig forældrenes arbejdstid. Langt de fleste børn hentes/bringes

til/fra forældrenes arbejde

den daglige transporttid for forældrene er af samme grund af betydning

desuden spiller mønstret for, hvem der henter/bringer en rolle. Hvis forældrene deles om opgaven, og

deres arbejdstid ligger forskudt i forhold til hinanden, kan det give mulighed for fx at hente barnet

tidligere

muligheden for hjemmearbejde kan spille en rolle.

Småbørnsforældrenes faktiske arbejdstid har udviklet sig anderledes end den overenskomstmæssige. I

1974 betegnede 43 pct. af småbørnsmødrene sig således som husmødre. Og blandt dem, der havde job,

arbejdede over 1/3 mindre end 25 timer om ugen.

I 2. kvt. 2010 var den gennemsnitlige normale ugentlig arbejdstid for forældrene med børn under 15 år 40,4

timer for mænd og 34,8 timer for kvinder.

Arbejdstiden for børneforældre synes ikke at have udviklet sig

væsentligt de seneste år.

Ser vi på transporttiden, er den gennemsnitlige transporttid steget noget de senere år.

Den store stabilitet i børnenes fremmøde fremgår også, hvis man sammenligner børnenes fremmøde i

dagens løb med, hvad man fandt tidligere.

I figur 4 er Bureau 2000 undersøgelse fra 2010 sammenholdt med data fra Seierup-udvalgets rapport

(tabellen s. 114, institutioner med en daglig åbningstid på 10�½ time

Oplyst til Bureau 2000 af Danmarks Statistik.

Se f ”N t fra Da arks Statistik, r.

Tabellens tal er justeret og omregnet til pct. af det maksimale børnefremmøde, som ligger midt på dagen. Hermed kommer data

til at modsvare 2010-tallene, som vedrører en dag, hvor alle møder frem.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 28

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Figur 4

Typisk børnefremmøde

100

Før 7 7

8-9 9-10 10-

11-

12-

13-

14-

15-

16-

17- Efter

18 18

Pct. af alle fremmødte

1973: Vuggestuer

2010: Normeringsundersøgelsen

1973: Børnehaver

Figuren bekræfter den store grad af stabilitet gennem årene.

Bureau 2000 finder således ikke grundlag for at antage, at børnenes opholdstid er gået op eller ned. Der er i

beregningerne antaget en gennemsnitlig ugentlig opholdstid i alle årene på 36 timer i vuggestuer og 34

timer i børnehaver.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 29

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Bilag 3

Undersøgelser af fordelingen af medarbejdernes arbejdstid

Der er ingen tvivl om, at de ansatte i daginstitutionerne i dag bruger en væsentligt mindre del af deres tid til

det direkte arbejde med børnene, end tilfældet var for et par årtier siden.

Desværre er kortlægningen af dette forhold sporadisk. Man må derfor i nogen grad forlade sig på skøn.

Men hvis man

ikke

tager dette forhold med, får man ikke noget reelt billede.

For daginstitutionsområdet foreligger en meget grundig kortlægning af anvendelsen af arbejdstiden i form

af Seierup-rapporten, som blev gennemført 1974 med bistand fra Socialforskningsinstituttet. Baggrunden

var de forha dli ger, so

lev ført ed de pædagogiske orga isatio er o ar ejdstid og ”tid til a det

ar ejde” og der ed perso ale or eri g. Disse forha dli ger havde ført til ar ejds edlæggelser og

kollektiv

depo eri g af opsigelser, e ved et forlig edsattes et ”Udvalg til ge e førelse af u dersøgelse

i dagi stitutio er e” ed H.C.

Seierup som formand. Det skal bemærkes, at Finansministeriet i praksis kom

til at sætte sig på udvalgets dagsorden, som dermed blev en helt anden end organisationerne have

forestillet sig. Vinklen blev personalerationalisering, og de senere voldsomme nedskæringer blev

gennemført under henvisning til Seierup-rapporte

”Ar ejdsforholde e i vuggestuer, ør ehaver og

fritidshje

”, august

, ude dog at være direkte relateret hertil.

Som led i undersøgelsen indhentedes spørgeskemaer fra ledere og medarbejdere, og oplysningerne blev

kontrolleret ved, at medarbejdere fra SFI gennemførte direkte observationer af anvendelsen af

arbejdstiden og børnenes fremmøde i et større antal vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.

Medarbejdernes tidsanvendelse blev belyst dels ved spørgeskemaer til medarbejderne, dels ved skemaer til

selvregistrering, der blev anvendt over en 14-dages periode. Endelig blev lederne interviewet. De forskellige

datakilder stemmer rimeligt godt overens.

Der har ikke efterfølgende været gennemført en undersøgelse af personalets tidsanvendelse, der er gået

lige så meget i dybden. Der foreligger dog flere partielle undersøgelser. I et bilag gennemgås følgende:

Seierup-udvalgets undersøgelse (1974)

Bureau

s u dersøgelse ”Sous hefe s ar ejde”

–

bygger på 459 institutioner i 11

kommuner)

Bureau 2000s undersøgelse fra Københavns kommune (2000)

AKFs undersøgelse på Frederiksberg (2003)

Deloittes undersøgelse i 14 udvalgte kommuner for Finansministeriet (2009)

Bureau 2000s undersøgelser af Daginstitutionernes Hverdag (2010-2016)

På grund af forskellene i opgørelsesmetoder kan undersøgelserne ikke sammenlignes direkte, men det

lægges i det følgende til grund, at de ansatte i 1974 brugte 72 pct. af deres tid med børnene, mens det

tilsvarende tal i dag måske skønnes til 51 pct.

I disse tal er

–

foruden en række opgaver med

administration, dokumentation m.v.

–

også pauser og tilfældige afbrydelser fraregnet den tid, de ansatte

har med børnene.

Der er dog også regnet på et alternativ, hvor andelen sættes til 56 pct.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 30

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Det lægges desuden til grund, at hovedparten af denne udvikling er sket siden 1990. Dette er naturligvis et

skøn, men hænger sammen med en vurdering af de bagvedliggende faktorer. Det kan således nævnes:

at Socialministeriet i forbindelse med de store personalenedskæringer i 1975/76 direkte lagde op til, at

daginstitutionerne skulle reducere de interne møder til to årlige forældremøder og fire årlige

personalemøder. Dette blev anset som en vejledende norm de fleste steder i årene efter, og man må

derfor for ode, at tidsa ve delse til ”a det ar ejde” faldt e s ule i de første år.

at de forældrebestyrelser, der blev obligatoriske fra 1992, blev signalet til et væsentligt og voksende

forældresamarbejde.

at daginstitutionerne siden slutningen af 80’er

e har oplevet e de e traliseri gs ølge, der et der, at

en række administrative m.fl. opgaver lægges ud til institutionerne. Bl.a. opfordrede folketinget i

forbindelse med indførelse af forældrebestyrelser direkte til, at den økonomiske styring blev

decentraliseret, så bestyrelserne havde noget at have indflydelse på.

Decentraliseringen er gennem årene sket på stadig flere områder. I en række kommuner arbejdes der

således med at delegere forhandling om Ny Løn ud til institutionslederne; der er lønsumsstyring, som

betyder, at institutionerne selv skal administrere lønmidlerne. Mange steder er der kontraktstyring, som

betyder, at der stilles øgede krav til dokumentation m.v.

Hertil kommer de

kommunale

krav til dokumentation m.v., som bl.a. hænger sammen med ændrede

ledelsesformer, fx kontraktstyring. Hvis en institution styres via en kontrakt, vil denne indeholde nogle

servicemål, som skal dokumenteres. Efter alt at dømme er de kommunale krav, herunder nye

administrative systemer, af nok så stor betydning for personalets tidsanvendelse som de statslige krav. De

er imidlertid forskellige fra kommune til kommune og derfor vanskelige at kortlægge.

Det er langtfra sikkert, at udviklingen i retning af at stille flere krav om dokumentation er slut.

En tendens, der også kan betyde, at der skal anvendes mere tid til dokumentation, ledelse og

administration, er de beslutninger, som er truffet i mange kommuner om at indføre områdeledelse m.v.

Områdeledelse passer ind i en strømlinet, centraliseret forvaltning, men de hidtidige erfaringer viser, at de

timer, der fragår lokalinstitutionerne, når en områdeleder trækkes ud, formentlig overstiger den

besparelse, der kan være ved, at man skal udføre mindre ledelse og administration i de enkelte børnehuse.

Områdeledelse må antages at føre til øget mødevirksomhed mv.

Se eksempelvis ”Daginstitutionernes hverdag 2010”, FOA-Fag

og Arbejde, Bureau 2000, s. 34-35.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 31

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Seierup-rapporten

Som nævnt tidligere foreligger for 1974 en overordentlig grundig kortlægning af tidsanvendelsen blandt

medarbejdere i daginstitutioner. 1974-undersøgelsen byggede på flere forskellige datakilder

–

selvregistrering, spørgeskema, direkte observation m.v.

Beregningerne i det følgende tager udgangspunkt i medarbejdernes selvregistreringsskema, fordi dette

metodemæssigt bedst kan sammenlignes med senere undersøgelser.

Tabel 9 viser tidsanvendelsen i minutter til forskellige aktiviteter. Det vægtede gennemsnit er beregnet af

Bureau 2000, idet vuggestuer og børnehaver er vægtet i forholdet 1:2. Selvregistreringsskemaet indeholder

ikke pauser. Her er forudsat et tidsforbrug svarende til 30 minutter daglig. Herefter fås følgende fordeling:

Tabel 9. Fordeling af arbejdstiden i vuggestuer og børnehaver 1974. Bearbejdede data fra Seierup-

rapporten

Vugge-

Børne-

Vægtet

Pct.

stuer

haver

1:2

Minutter pr. uge

Forældremøder

31,3

1,3

Forældrekontakt

31,7

1,4

Bestyrelsesmøder

0,4

Medarbejderrådsmøder

0,6

Personalemøder

60,3

2,6

Andre møder

68,3

2,9

Besøg læge, tandlæge

1,7

0,1

Lægebesøg i inst.

6,3

0,3

Skolepsykolog

1,3

0,1

Familievejledning/børneværn

0,1

Talepædagog

2,3

0,1

PPR

2,3

0,1

Andre myndigheder m.v.

16,7

0,7

Indkøb

25,3

1,1

Administration

68,3

2,9

Kursus

25,7

1,1

Tillidshverv

0,1

Praktisk arbejde

Forberedelse i arbejdstiden

10,7

0,5

Forberedelse uden for arbejdstiden

54,7

2,3

Pauser

150

6,4

I alt

598

679

652

27,9

Med børn

1788

1630

1682,7

72,1

Samlet arbejdstid

2386

2309

2334,7

100

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 32

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Der er ikke gennemført større undersøgelser af anvendelsen af arbejdstiden i de følgende år.

København 2000

Bureau 2000 gennemførte i 2000 en spørgeskemaundersøgelse i København blandt alle medarbejdere, som

viste, at den tid, der blev anvendt i det direkte børnearbejde, kun svarede til ca. halvdelen af den

normerede tid.

Figur 5 nedenfor viser nogle hovedtal fra denne undersøgelse.

Figur 5

Hvad går personalets tid til?

Ledelse og

administration

Deltagelse i møder

48%

11%

Tilfældige

afbrydelser

Pauser

Nettotab ved

sygdom

Børnegrupperne

Praktisk arbejde

11%

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 33

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Frederiksberg 2003

I 2003 offentliggjorde AKF en undersøgelse af tidsforbruget i Frederiksberg kommunes daginstitutioner.

Nogle hovedtal fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 10. Fordeling af medarbejdernes arbejdstid på Frederiksberg

Aktivitet

Pct. af arbejdstid

Samvær med børn (minus afbrydelser)

58,5

Afbrydelser

7,6

Administration

3,7

Møder med kolleger i institutionen

3,7

Møder med eksterne samarbejdspartnere

1,2

Planlagt forældresamarbejde

2,5

Planlægning af institutionens arbejde

1,4

Uddannelse

2,3

Praktisk arbejde uden børn

7,4

Observationer og beskrivelser af børn

0,7

Pauser

Øvrige aktiviteter

1,6

Note: Tallene er samvejet af Bureau 2000 på grundlag af undersøgelsens data og tal for størrelsen af de enkelte personalegrupper

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 34

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Deloitte 2009

I den efterfølgende periode voksede kritikken af de stadig flere regler for kontrol, dokumentation m.v.

–

på

dagi stitutio so rådet såvel so på a dre servi eo råder. Der lev færre ”var e hæ der”,

doku e tatio e ”stjal tide fra ør e e”,

lød kritikken. Regeringen iværksatte derfor et

udredningsarbejde med henblik at finde frem til områder, hvor dokumentationsarbejdet kunne begrænses.

For daginstitutionsområdet blev en kortlægning af personalets tidsanvendelse gennemført af

analysefirmaet Deloitte. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, observationer m.v. i 14 kommuner.

Tabellen nedenfor viser således den fordeling af arbejdstiden, Deloitte fandt frem til.

Tabel 11. Tidsanvendelse i procent for ansatte i daginstitutioner ifølge Deloitte

Leder

Aktiviteter med børn

Praktiske opgaver, typisk sammen med børnene

Samtaler med forældre

Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med børn

Forberedelse og dokumentation i forbindelse med

forældrekontakt, forældreklager m.v.

Pædagogiske læreplaner, sprogvurdering,

børnemiljøvurderinger. Børn med særlige behov

Faglig efteruddannelse, undersøgelser, transport

Interne opgaver

Frokost og pauser

I alt

Antal personer i undersøgelsen

8,9

2,5

3,4

1,4

8,5

13,6

6,2

52,3

3,2

100

Pædagog-

Pædagog medhjælper I alt

Pct. af arbejdstiden

50,8

60,3

46,9

8,5

12,2

8,4

6,1

6,2

5,8

4,8

2,4

3,9

5,2

9,4

1,8

7,8

5,4

100

172

3,2

5,9

0,5

4,6

100

5,3

9,3

2,2

13,4

4,9

100

258

Ser man nærmere på beskrivelse af de enkelte opgaver, er det navnlig

”praktiske opgaver”, so

øjnene. I Deloittes vejledning er denne beskrevet således:

falder i

”Praktiske opgaver, so udføres i løbet af dage , opr d i g, re gøring,

depotopfyldning osv. Udføres typisk

ed bør e e”

I de øvrige u dersøgelser er ”praktiske opgaver” skilt ud. Det er da også klart, at e del af de praktiske

opgaver udføres

uden

ør , og i hvert fald ka ”praktiske opgaver” ikke fuldt ud he reg es til tid ed

børnene, hvis man ønsker at sammenligne med de øvrige undersøgelser.

Anslår man, at halvdelen af de praktiske opgaver kan henregnes til tid med børnene, og den anden halvdel

ikke kan, får man, at aktiviteter med børn i alt udgør 51,1 pct. af tiden.

I Fi a s i isteriets fre stilli g af u dersøgelse i ”Mere tid til velfærd” er fordeli ge af tidsa ve delse a givet lidt

a derledes, fordi ”sa taler ed forældre” og ”praktiske gøre ål der t pisk udføres sa

ed ør e e” er slået sa

”aktiviteter ed ør ”. Det kaldes så u der ét for ”tid ed ør ”. Her ed år Fi a s i isteriet op på, at p t. af perso alets

tid

er ”tid ed ør ”, hvilket å siges at være e tils igelse.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 35

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Normeringsundersøgelsen 2010

Bureau 2000 gennemførte i foråret 2010 en kortlægning af bemanding og tidsanvendelse i

daginstitutionerne. Undersøgelsen er omtalt tidligere i dette notat.

Undersøgelsen viste, at daginstitutionerne i gennemsnit efter lederens vurdering bruger 34,5 timer om

ugen på ledelse og administration. Det samlede tidsforbrug er mindst i små daginstitutioner, men mindst

barn

i store enheder. Institutioner, der er underlagt en områdeledelse, bruger typisk 5-6 timer mindre på

ledelse og administration, end institutioner uden områdeledelse. Dette kan dog næppe fuldt ud opveje den

tid til ledelse og administration, som anvendes i den

fælles

ledelsesenhed.

Tidsfor ruget til ”a det ar ejde” for stueperso alet er dels a slået af ledere , dels opgjort af

stuemedarbejderne for en tilfældig dag. Lederne skønner i gennemsnit, at pædagogerne anvender 4 timer

om ugen til

”… a det arbejde e d det direkte arbejde ed bør e e (f udarbejdelse og doku e tatio af

læreplaner, personalemøder, forældrebestyrelsesmøder, forældrekonsultationer, kontakt med

forvaltningen, tværfagligt samarbejde)”.

Pædagogmedhjælperne skønnes at anvende 2 timer om ugen på

disse opgaver.

Tabel 12 viser stuemedarbejdernes egen opgørelse på en tilfældig dag.

Tabel 12. Svarpersonens eget gennemsnitlige tidsforbrug til forskellige aktiviteter fordelt på

svarpersonens tilhørsforhold til medarbejdergrupper

Sam-

Drøftels taler

er med med

kolle-

foræl-

ger

dre

Indsats i

forhold

til

enkelt- Afspad-

sering

børn

Dokumen-

tation mv

Kontakt

med

myndig-

heder

Andre

afbrydel-

ser

I alt

Antal minutter i gennemsnit en tilfældig dag

Pædagoger

Pædagogmed-

hjælpere

143

Note: Såvel de svarpersoner, som er pædagoger, som de svarpersoner, der er pædagogmedhjælpere, har

en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 33 timer.

I et spørgeskema til medarbejderne på stuerne svarer pædagogernes gennemsnitlige tidsforbrug pr. uge til

”a det ar ejde” ti er o uge , e s pædagog edhjælper es svarer til

-6 timer om ugen. Det skal

understreges, at forskellen i forhold til ledernes vurdering formentlig først og fremmest skyldes, at

stuemedarbejderne også har registreret de

tilfældige afbrydelser og samtaler.

Målingen på stuen er

foretaget en tilfældig dag.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 36

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Tager man højde for, at personalet også har en halv times daglig frokostpause, peger resultaterne i retning

af, at stuepædagogerne, der pålægges flest opgaver med dokumentation m.v., typisk anvender lidt over

halvdelen af deres tid sammen med børnene, mens pædagogmedhjælperne anvender ca. ¾ af deres tid hos

børnene. Det samlede billede er ikke afgørende forskelligt fra Deloitte-undersøgelsen.

Senere undersøgelser

De efterfølgende år frem til 2016 har Bureau 2000 gennemført årlige rundspørger til daginstitutionerne,

hvor ledere og stuemedarbejdere på forskellig måde har belyst spørgsmålet om personalets

tidsanvendelse.

Det viser sig, at lederne i hver eneste af de årlige undersøgelser giver udtryk for, at tidsanvendelsen til

administration og dokumentation vokser. Når ledere og medarbejdere bliver bedt om at vurdere

tidsanvendelsen i timer og minutter er resultaterne imidlertid knap så klare.

Dette hænger sammen med, at er en betydelig uklarhed om selve begrebsafgrænsningen: Er der fx tale om

” ør etid”, hvis e

edar ejder sætter sig til at udf lde et doku e tatio sske a, sa tidig ed at hu

holder et vist

øje ed ør e e? Er det ” ør etid”, hvis hu sidst på dage går ru dt i i stitutio e og

”stoler op” og fejer, sa tidig ed, at hu ka træde til i forhold til de sidste ør , hvis der er ehov for

det?

På den baggrund har Bureau 2000 valgt at tage udgangspunkt i en beregning, hvor andelen af tid, der

anvendes direkte på børnene sættes til 51 pct.

I tabel 13 har Bureau 2000 givet et samlet overslag over udviklingen i tidsanvendelsen. Det skal

understreges, at der er tale om et skøn.

Tabel 13. Udvikling i tidsanvendelsen i daginstitutioner 1972-2016

1972-78

Anslået andel af timer, som

anvendes på børnene i pct.

1981

1986

1990

1996

2000 Efter 2001

56,7

Eftersom begrebsafklaringen er uklar, og de undersøgelser, der er gennemført de senere år, ikke er

éntydige, er der imidlertid også regnet på et alternativ, hvor andelen af personalets tid, der anvendes på

børnene sættes til 56 pct. i årene efter 2001.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 37

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Sygdom og barsel

Personer, der arbejder med omsorg

–

herunder personale i daginstitutioner

–

har betydeligt større

sygefravær end lønmodtagere som helhed. Dette hænger naturligvis især sammen med den øgede

smitterisiko, hvis man har nær kontakt med fx børn.

Tabel 14 viser fraværet 2015 for personer beskæftiget med omsorgsopgaver.

Tabel 14. Fravær hos personale beskæftiget med omsorg 2015

Fraværsårsag

Egen sygdom

Børns sygdom

Barsels- og adoptionsorlov

Kilde: Statistikbanken

Pct.

6,42

0,22

1,54

Fraværsdage

14,45

0,49

3,47

Til sammenligning har alle lønmodtagere i gennemsnit 8,53 fraværsdage pr. år.

Personalets fravær vil naturligvis betyde, at der er færre personaletimer til børnene. På den anden side vil

børnene også have fravær. Hvis det har samme størrelse som personalets, vil det ikke ændre ved forholdet

personale:børn (derimod kan det slå planlægningen i hverdagen i stykker, men det er en anden sag).

Når det derimod gælder barsel, tælles såvel den person, der er på barsel, som hendes afløser med i

opgørelsen over personer, der får løn. Det anslås på den baggrund, at forholdet mellem personale og børn

skal reduceres med 1,5 pct. på grund af barselsfravær. Reduktionen gælder alle årene.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 38

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Bilag 4

Anvendelse af data fra KRL

Danmarks Statistiks personaleopgørelse bygger på datamateriale fra KRL (Regionernes og Kommunernes

Løndatakontor). Statistikken følger overenskomstområder. Et overenskomstområde er fx pædagogisk

personale ansat i daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger.

Kommunerne (dvs. personalet i de kommunale lønforvaltninger) forsyner desuden data med en kode for

den

funktion

i det kommunale budget, den enkelte medarbejder varetager. Det kan fx være daginstitution

eller

skolefritidsordning

eller

klub. På den måde kan man fx se, hvor mange pædagoger, der får løn, og som

arbejder i daginstitution.

KRLs bestyrelse ønsker imidlertid ikke, at oplysninger, hvor de ansatte er fordelt på funktion, skal være

tilgængeligt for offentligheden i forhold til de enkelte kommuner. Når det gælder enkeltkommuner, kan

man med andre ord kun få et samlet tal for antal pædagoger, der arbejder i hele kommunen.

KRLs har imidlertid tilladt Bureau 2000 at få adgang til en opgørelse, hvor kommunerne er samlet i klynger

på tre kommuner, og hvor man samtidig kan se funktion.

I de fleste kommuner varetages al lønudbetaling til kommunale og selvejende institutioner af kommunen.

Der er imidlertid også kommuner, hvor en del af lønudbetalingen forestås af fx organisationer for

selvejende institutioner. I så fald er KRLs statistik ikke dækkende. I fx Københavns kommune omfatter KRLs

lønstatistik kun ca. 70 pct. af det pædagogiske personale. Derfor supplerer Danmarks Statistik de

kommunale løndata med data fra bl.a. bestyrelsesorganisationer.

Man kan imidlertid validere KRLs statistikkens tal ved at sammenligne de personaleopgørelser, som sker

måned for måned, med

overenskomststatistikken,

som der også er adgang til via KRL.

Overenskomststatistikken anvendes, når der skal ske lønforhandlinger, og derfor er det vigtigt, at man her

ikke blot medtager de ansatte i de kommunale institutioner, men også ansatte i selvejende institutioner. De

er jo direkte omfattet af overenskomsten.

I KRL kan man for den enkelte kommune finde en overenskomststatistik for de enkelte

overenskomstgrupper (fx pædagoger og pædagogmedhjælpere), som viser det gennemsnitlige antal

ansatte for hele året. Bureau 2000 har derfor for 2014 og 2015 sammenholdt overenskomststatistikkens tal

for pædagogisk personale med et gennemsnit af de månedlige opgørelser, man får ved at gå direkte ind i

KRLs værktøjer. Det viser sig, at man i 72 kommuner får et tal fra de månedlige opgørelser, som afviger

mindre end 1 pct. fra overenskomststatistikkens tal. Disse 72 kommuner er udgangspunktet for dannelsen

af de kommunegrupper på tre kommuner i hver, som Bureau 2000 har anvendt, når analysen efterfølgende

har undersøgt, hvor mange fuldtidsansatte, der har arbejde i daginstitutioner.

I den endelige analyse er yderligere 12 kommuner skilt fra, fordi de 2014-tal man får, for pædagogisk

personale med arbejde i daginstitutioner, hvis man anvender KRL-tallene og sammenligner disse med

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 39

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Danmarks Statistiks personaleopgørelse fra 2014, ikke kan forklares ved andelen af børn i

privatinstitutioner i de pågældende kommunegrupper.

De personaletal, man får på denne måde, er sammenholdt med antallet af indskrevne børn. Antal

indskrevne pr. oktober 2014 er opgjort af Danmarks Statistik, mens oktober 2016-tallene er indberettet af

kommunerne til Bureau 2000. 5 af de 60 kommuner har ikke indberettet indskrevne pr. oktober 2016 til

Bureau 2000. I disse 5 kommuner er de indskrevne skønnet således:

- antal børn i kommunal dagpleje er vurderet ud fra udviklingen i antallet af kommunale dagplejere i

kommunen oktober 2014

–

oktober 2016. Det er herefter beregnet, om dagplejen har færre børn end man

skulle forvente efter børnetalsudviklingen

- antal børn i institution i vuggestuegrupper er vurderet ud fra dækningsgraden og børnetalsudviklingen på

1 års alderstrin korrigeret for evt. lavere benyttelse af dagplejen og udviklingen i børn hos private

børnepassere

- antal børn i institution i børnehavegrupper er tilsvarende vurderet ud fra dækningsgraden og

børnetalsudviklingen på 1 års alderstrin korrigeret for udviklingen i antal børn i privatinstitutioner.

Det er kort sagt forudsat, at man i de fem kommuner har en uændret institutionsbenyttelse på de enkelte 1

års alderstrin, når man tager højde for udvikling i dagpleje, private børnepassere og privatinstitutioner i

kommunen. For de øvrige kommuner er antallet af indskrevne børn som nævnt oplyst direkte til Bureau

2000.

KRLs statistik og overenskomststatistikken omfatter jo kun personale i kommunale og selvejende institutioner, mens Danmarks

Statistik i den tabel, hvor personalet er fordelt på uddannelse (og hvor fx rengøringspersonale derfor kan trækkes fra), opgør

personalet uanset institutionernes ejerforhold.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 40

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Kilder

Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse, diverse årgange 1973-2014

Arbejdsforholdene i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Betænkning afgivet af udvalget til

gennemførelse af undersøgelse i daginstitutionerne. August 1974.

Niels Glavind og Jens V. Petersen: Arbejdsmiljørapport: Pædagoger i daginstitutioner. Pædagogisk Kartel.

1981.

Bodil Grønhøj: Småbørns dagpasning. Socialforskningsinstituttet. Publikation 103. 1981

Mogens Nygaard Christoffersen, Ole Bertelsen, Poul Vestergaard: Hvem passer vore børn?

Socialforskningsinstituttet. Publikation nr. 174. 1987.

Niels Glavind: Hvor passes vore børn? -

ve telister, ”sort dagpleje", pro le er

1989.

Niels Glavind: Væk med ventelisterne. Ventelisteudvalget. 1990.

Ole Bertelsen: Offentlig børnepasning. Socialforskningsinstituttet. Rapport 91:4

Niels Glavind m.fl.: Daginstitutioner på Frederiksberg. En undersøgelse blandt forældre. Bureau 2000 1992.

Ivan Thaulow: Børnefamiliernes arbejdstider. Socialforskningsinstituttet. Rapport 93:3

Jørgen Møller Christiansen: Psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af BUPL. CASA. 1994.

Inge Johansson: Kvalitet i Förskolan. Liber. 1995.

Niels Glavind m.fl.: Rammer for kvalitet i daginstitutioner i Århus amt, BUPL-Århus amt. Bureau 2000. 1997.

Niels Glavind: Børn i kroner og øre. Dansk Pædagogisk Forum. Bureau 2000. 1997.

Susanne Pade og Niels Glavind. Dagplejepædagogernes Arbejdsforhold, FOA, 80 s., 1998.

Dines Andersen og Anne-Dorthe Hestbæk: Ansvar og værdier. Socialforskningsinstituttet. Rapport 99:22

Niels Glavind m.fl.: Forældrenes holdning til daginstitutioner i København. 2. Generelle besparelser. Den

pædagogiske hverdag. 1999.

Niels Glavind m.fl.: Forældrenes holdning til daginstitutioner i København. 2. Generelle besparelser. Den

pædagogiske hverdag. Bureau 2000.1999.

ed å

i gstider e. BUPL.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 41

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Mona Andersson: The Early Childhood Environment Rating Scale (ECERS) as a Tool in Evaluating and

Improving Quality in Preschools. Stockholm Institute of Education Press. 1999.

Else Christensen: Det 3-årige barn. Socialforskningsinstituttet. Rapport 00:10.

Niels Glavind og Susanne Pade: Souschefens arbejde - en undersøgelse i 11 kommuner. BUPL og Bureau

2000, København 2000.

Forældrenes holdning til daginstitutioner og dagpleje i Greve kommune 2000

–

spørgeskemaundersøgelse. Greve kommune, Psykologisk Forum og Bureau 2000. Rapport nov. 2000.

Niels Glavind, Susanne Pade, Christine Pade: Er der tid til børnene - når vi skal nå "alt det andet"? Rapport

om tidsanvendelse i daginstitutioner i København. LFS-BUPL-PMF-Bureau 2000, København november

2001.

Sonja Sheridan. Pedagogical Quality in Preeschool. Acta Universitatis Gothoburgensis. 2001

Anne-Dorthe Hestbæk og Mogens Nygaard Christoffersen: Effekter af dagpasning.

Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 18:2002.

Jill Melbye og Helle Glæsner: Det pædagogiske personales tidsanvendelse i daginstitutionerne i

Frederiksberg Kommune. AKF Forlaget. 2003.

Daginstitutionernes hverdag 2010-16. Årlige undersøgelser fra FOA/Bureau 2000.

”Leger

lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler”.

FOA/Bureau

Udfordringer og muligheder i udsatte boligområder

FOA/Bureau 2000. 2015.

Private dagtilbud 2015

FOA/Bureau 2000. 2015.

Hverdagen i små og store daginstitutioner. Bureau 2000. 2015. I samarbejde med DPU.

Udviklingen i daginstitutionernes bemanding siden 1986. FOA. Bureau 2000. 2014.

Psykisk arbejdsmiljø

blandt ledere i daginstitutioner, SFO'er, fritidshjem og klubber i Storkøbenhavn 2014.

Bureau 2000. 2014.

Dagtilbud i Danmark, Norge, Sverige og Nordrhein-Westfalen

en komparativ analyse. FOA. Bureau 2000.

2011.

Niels Glavind. Daginstitutioner som investering. AE-raadet 2011.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 42

1972-2016: D

ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE

Hvordan går det egentlig på gul stue

Overkommelig og meningsfuld evaluering i daginstitutioner.

Niels Glavind, Bureau 2000, 2011

Prisen på Pasning. 1999 ff. FOA. Bureau 2000. Div. år.

Arbejdet i dagplejeformidlingerne 2007. FOA - pædagogisk sektor, Bureau 2000, 2007.

Niels Glavind: Daginstitutioner -

ulige vilkår for i dsats

od ” egativ so ial arv”.

47 s., AEraadet 2004.

Niels Glavind. Dagtilbud

–

hvem er ikke med? AEraadet, 2004.

Notat om standardudviklingen på daginstitutionsområdet 1973-2002. Bureau 2000, ugebladet A4, 2003.

Desuden elektroniske data: Danmarks Statistikbank, data fra Indenrigsministeriet,

dagpasningsundersøgelsen 1989.

En analyse fra Bureau 2000.

www.bureau2000.dk

Side 43