Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2045014_0001.png
Der er mindre tid til børnene
- antal personaletimer pr. barn på daginstitutionsområdet
siden 1972
juni 2017
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0002.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Undersøgelsen er udført på bestilling af
FOA
Henvendelser:
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.: 46 97 26 26
Rapporten er udarbejdet af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade,
Bureau 2000
analyse og forskning.
Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til:
Bureau 2000
analyse og forskning
Skråplanet 29
3500 Værløse
Tlf.: 44 66 22 64
www.bureau2000.dk
Copyright: Bureau 2000
ISBN: 978-87-90771-80-5
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 2
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0003.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 3
Forord ................................................................................................................................................................ 5
Nogle hovedresultater ....................................................................................................................................... 6
1. Hovedtendenser og baggrund ....................................................................................................................... 7
1.1. Fokus for undersøgelsen ........................................................................................................................ 7
1.2. Hovedresultater ...................................................................................................................................... 8
1.3. Nogle faktorer bag udviklingen ............................................................................................................ 10
1.4. Udviklingen i børnetal .......................................................................................................................... 11
2. Børn og voksne i daginstitutioner. En bruttoopgørelse .............................................................................. 13
3. Børn og voksne i daginstitutioner. En nettoopgørelse ................................................................................ 17
4. Udviklingen de senere år ............................................................................................................................. 19
Opgørelse af personale og indskrevne ved hjælp af Danmarks Statistiks Ressourceopgørelse ..................... 22
Vikarer ......................................................................................................................................................... 23
Støttepædagoger......................................................................................................................................... 23
Børnetal ....................................................................................................................................................... 24
Udviklingen i den daglige opholdstid .............................................................................................................. 26
Undersøgelser af fordelingen af medarbejdernes arbejdstid ......................................................................... 30
Seierup-rapporten ....................................................................................................................................... 32
København 2000 .......................................................................................................................................... 33
Frederiksberg 2003 ...................................................................................................................................... 34
Deloitte 2009 ............................................................................................................................................... 35
Normeringsundersøgelsen 2010 ................................................................................................................. 36
Senere undersøgelser .................................................................................................................................. 37
Sygdom og barsel ........................................................................................................................................ 38
Anvendelse af data fra KRL .............................................................................................................................. 39
Kilder................................................................................................................................................................ 41
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 3
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0004.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 4
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0005.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Forord
Jo tidligere der investeres i børns trivsel og udvikling, jo bedre er pengene givet ud. Der findes ikke
længere et børn- og unge udvalg i Danmark, som ikke ved, at amerikaneren James Heckman har
fået en nobelpris, for at dokumentere netop det.
Tilstrækkelige personalenormeringer er ikke i sig selv nok, til at sikre kvalitet i dagtilbuddene, men
det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem normeringsforholdene og personalets
mulighed for at sikre børnenes trivsel og læring. Pædagogisk Sektor i FOA har derfor bedt Bureau
2000 om at udarbejde en undersøgelse af udviklingen i antallet af personaletimer pr. barn i
daginstitution, i perioden 1972-2016.
Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne rapport, og de viser, at personalet fra 1972-
2016 har fået mindre tid til børnene i daginstitutionerne, målt i antal timer. Derudover er der i
perioden kommet en række nye administrative opgaver, og opgaver med at dokumentere arbejdet
med børnene. De nye opgaver øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde, men det tager også
personalets tid, og betyder, at der er endnu mindre tid til børnene end personaletimerne
indikerer.
Især de mindste børn i vuggestuealderen har langt færre ugentlige personaletimer end de havde i
1972, og det på et tidspunkt, hvor derfor alvor er kommet fokus på behovet for en tidlig indsats i
forhold til børns trivsel og læring.
På trods af, at der i dag mangler pålidelig statistik over normeringerne i daginstitutionerne, er der
over flere finanslove tilført kommunerne 750 mio. kr. til bedre normeringer. Flere undersøgelser
peger dog på, at pengene ikke har forbedret normeringerne, fordi kommunerne samtidig har
sparet på dagtilbudsområdet og brugt pengene på andre områder.
Når Danmarks Statistik langt om længe offentliggør en pålidelig landsdækkende
normeringsopgørelse i efteråret 2017, håber vi i Pædagogisk Sektor derfor på, at der for alvor kan
komme gang i seriøse drøftelser af de personalenormeringer, vi byder børnene i
daginstitutionerne.
Mogens Bech Madsen
Sektorformand, Pædagogisk sektor.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 5
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0006.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Nogle hovedresultater
Bureau 2000 har gennemført en statistisk analyse af udviklingen i personalenormeringen fra 1972-2016.
Nogle hovedresultater er:
Antallet af ugentlige personaletimer pr. barn er i dag 11,3 personaletimer for vuggestuebørn og 5,9
timer pr. børnehavebarn. I 1972 var tallene hhv. 14,9 og 6,9.
Den andel af personalets tid, som anvendes til børn, skønnes i perioden at være faldet fra ca. 72
pct. til 51 pct. Der er dog usikkerhed om afgrænsningen mellem børnetid og andet arbejde.
Den samlede virkning af det lavere personaletal og den øgede tid til andet arbejde betyder, at
antallet af tilstedeværende voksne pr. barn er faldet markant fra 1972 og frem til i dag.
I 1972 var 3,4 børn pr. voksen i vuggestuen og 7 børn pr. voksen i børnehaven. I 2014 var der 6,3
børn pr. voksen i vuggestuen og 11,2 børn pr. voksen i børnehaven.
Under en tredjedel af de i alt 750 millioner kr., som blev afsat på finanslovene under regeringen
Thorning-Schmidt, er faktisk gået til en bedre personalenormering. I alt er personalestandarden
forbedret med omkring 1 pct. siden 2012.
2014-2016 har der ikke været nogen forbedring i personalenormeringen af betydning.
Det stærkt øgede antal børn pr. voksen i daginstitutionerne kan kun i begrænset omfang henføres
til fx regeringsbeslutninger herom. Hovedårsagen har i højere grad været, at man har gennemført
økonomiske stramninger og nye forvaltningsmetoder, og ofte har indført nye tiltag ud fra
urealistiske forudsætninger med hensyn til, hvordan de påvirker hverdagen i daginstitutionerne.
Udviklingen kan heller ikke henføres til udviklingen i børnetal. Navnlig de senere år er børnetallet
gået ned, men det har ikke ført til flere voksne pr. barn
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 6
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0007.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
1. Hovedtendenser og baggrund
1.1. Fokus for undersøgelsen
Bureau 2000 har efter aftale med Pædagogisk Sektor i FOA gennemført en ny analyse af udviklingen i
personalenormeringen i danske daginstitutioner. Analysen dækker årene 1972-2016.
Man kan opgøre forholdet mellem børn og voksne i daginstitutioner enten som bruttotal eller som nettotal.
En bruttoopgørelse
ser på, hvor mange personaletimer
dvs. personale, der får løn -, der i alt er pr. barn i
de forskellige typer af dagtilbud. Dette findes der en god statistik for, i form af Danmarks Statistiks
opgørelser frem til 2014. For de seneste to år kan man støtte sig til anvendt løndata og en rundspørge til
kommunerne.
I
en nettoopgørelse
ser man på, hvad forholdet mellem børn og personale er, når man tager højde for,
hvor længe børnene faktisk er i institution, og hvor stor en del af løntimerne, der faktisk anvendes på
børnene. Disse forhold er ikke nær så godt belyst som bruttotallene, men der foreligger dog en række
undersøgelser, som belyser udviklingen. Og det er nødvendigt at inddrage opholdstid og tidsanvendelse,
hvis man skal danne sig et samlet billede af, hvad forholdet faktisk er mellem børn og personale.
Denne undersøgelse er i øvrigt koncentreret om udviklingen i daginstitutioner for børn under skolealderen.
Der har også været en voldsom udvikling i normeringsforholdene i institutioner for skolebørn, men det,
man her har set, har navnlig været omlægning fra fritidshjem til SFO. Det falder uden for denne analyse.
En detaljeret gennemgang af datagrundlag og metoden i undersøgelsen findes i Bilag 1-4.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 7
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0008.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
1.2. Hovedresultater
Figur 1 viser udviklingen i antallet af personaletimer pr. barn, når de opgøres brutto. Kun udvalgte år er
medtaget.
1
Figur 1
Personaletimer pr. barn. Brutto i udvalgte år
Vuggestuebørn
14,9
13,3
Børnehavebørn
12,9
11,8
11,2
11,3
11,2
6,9
5,5
6,7
6,5
6,3
5,9
5,9
1972
1976
1981
1990
2004
2011
2016
Det ses, at personalestandarden faldt drastisk fra 1972 til 1976. Det hænger sammen med de omfattende
statslige nedskæringer. Herefter lykkedes det i de kommende år at rette det meste af faldet op, men de
sidste to årtier er standarden igen faldet, så man omtrent er nede på 1976-niveau i denne bruttoopgørelse.
Figur 2 viser en nettoopgørelse over antal børn pr. voksen i udvalgte år.
1
I figur 1 og i de tilsvarende senere figurer er personalet i de aldersintegrerede daginstitutioner fordelt efter
sædvanlig praksis, således at det i disse institutioner antages, at der er halvt så mange børn pr. voksen i
vuggestuegrupper som i børnehavegrupper.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 8
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0009.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Figur 2
Børn pr. voksen. Nettoopgørelse i udvalgte år
Vuggestuebørn
Børnehavebørn
11,2
10,6
11,2
8,9
8
7
7,4
6,1
6,3
6,3
4,6
3,9
3,4
4,3
1972
1976
1981
1990
2004
2011
2014
Der er i dag i vuggestuegrupperne ca. 85 pct. flere børn pr. tilstedeværende voksen, end der var i 1972,
mens antal børn pr. voksen er steget ca. 60 pct. i børnehaverne.
Der er dog en betydelig usikkerhed omkring afgrænsningen af arbejdet med børn fra andet arbejde,
ligesom undersøgelserne på nogle punkter er usikre. Det skyldes bl.a., at spørgsmålene stilles forskelligt i de
forskellige u dersøgelser, og at edar ejder e ogle ga ge skal ” ultitaske”.
Der er derfor gennemført en
alternativ beregning, hvor andelen af børnetid vurderes noget højere. Efter denne beregning, er antallet af
børn pr. voksen steget med 69 pct. i vuggestuer og 46 pct. i børnehaver.
Det skal bemærkes, at langt de fleste daginstitutioner i dag er aldersintegrerede institutioner med både
vuggestue- og børnehavebørn. Den enkelte institution kan derfor beslutte, at personaledækningen for
vuggestuebørnene ikke skal være den dobbelte af, hvad den er for børnehavebørnene. De fleste kommuner
regner dog med forholdet 1 vuggestuebarn: 2 børnehavebarn (eller en fordeling meget tæt på), ligesom det
er dette forhold, Socialministeriet historisk har regnet med.
Endelig skal det nævnes, at de statistiske opgørelser i 2003 blev omlagt fra forår til efterår. Det betyder
relativt færre børn i børnehavealderen efter dette år, hvilket giver en tilsyneladende højere standard for
børnehavebørn, end hvis man havde fortsat med at gøre tallene op om foråret.
Den faldende personalenormering gav under regeringen Thorning-Schmidt anledning til, at der i to
omgange blev afsat penge til finansloven til normeringsforbedringer i daginstitutionerne.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 9
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0010.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
En analyse af udviklingen 2012-2016 viser imidlertid
- at maksimalt en tredjedel af de i alt 750 millioner kr. årligt, der blev afsat, er omsat til en bedre
personalenormering
- at personalestandarden er forøget med rundt regnet 1 pct. siden 2012
- at der ikke er sket en nævneværdig forbedring 2014-16.
Analysen for 2014-2016 bygger på løndata kombineret med oplysninger fra kommunerne til Bureau 2000.
1.3. Nogle faktorer bag udviklingen
Der har gennem mange år været stor opmærksomhed omkring personalenormeringen i daginstitutionerne.
I idte af ’er e ge e førtes på dette o råde de største e keltvise edskæri g,
der er sket
overhovedet i den offentlige sektor i Danmark. Personalet i daginstitutionerne blev reduceret med mere
end 4.000 fuldtidsansatte op til bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976.
Der blev i de følgende år rettet op på størsteparten af standardfaldet gennem forhandlinger med de nye
arbejdsgivere, kommunerne. Men fra statens og kommunernes side gennemførtes de følgende år tiltag, der
på ny trak personalenormeringen nedad. Her kan nævnes:
-
I 1980 udsendtes et
” eri dskriv i gs irkulære”, hvor a lagde op til, at ko
u er e skulle
gennemføre en generel 10 pct. merindskrivning i alle nye daginstitutioner. For at tilskynde
kommunerne hertil, blev de statslige refusionsmuligheder reguleret tilsvarende.
I forbindelse med den arbejdstidsnedsættelse, der skete fra 1985 og fremefter, lagde man fra statslig
side op til, at der ikke skulle gives personalekompensation i daginstitutioner for, at de ansatte havde en
kortere arbejdstid (modsat f.eks. døgninstitutioner for børn, hvor der skulle gives fuld
personalekompensation, og de administrative områder, hvor der regnedes med halv kompensation).
Rammerne for den kommunale økonomi blev reguleret ud fra denne præmis. Da den ugentlige
arbejdstid på få år faldt med godt 9 pct., lagde staten med andre ord op til en tilsvarende reduktion i
personaletimetallet.
2
I 1987 ophæves den statsrefusion på 50 pct. af de kommunale driftsudgifter til dagtilbud, som hidtil er
blevet givet (inden for nogle maksimumsgrænser). I stedet forøges bloktilskuddene. Det betyder, at
kommunerne får et ekstra incitament til at spare på dagtilbud, fordi de beholder hele provenuet.
I ’er e
er standarden yderligere reduceret som følge af de generelt stramme vilkår for den
kommunale økonomi. Daginstitutionsområdet har kun få regler, og det udgør en betydelig del af de
samlede kommunale budgetter. Det er derfor ikke mærkeligt, at området har måttet holde for i diverse
sparerunder.
-
-
-
Disse
overvejende statslige
tiltag har ført til et fald i antallet af bruttotimer pr. barn.
2
Bag denne kurs lå en antagelse om, at børnenes opholdstid ville blive reduceret i takst med, at forældrene skulle
kortere tid på arbejde. Det har vist sig ikke at holde stik.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 10
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0011.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Men nettofaldet er større, fordi personalets
tidsanvendelse
har udviklet sig på en måde, så tiden med
børnene udgør en stadig mindre andel. Den vigtigste faktor i forhold hertil er de ændringer, der er sket i
forhold til daginstitutionernes administration og ledelse. Begyndende i slutningen af 80erne iværksattes en
omfattende decentralisering, som bl.a. betød, at de enkelte institutioner skulle varetage et voksende antal
administrative opgaver. De senere år har man omvendt udviklet flere ledelseslag, bl.a. i form af
område/klyngeledelse mange steder. Det har betydet øget mødevirksomhed og en øget vægt på skriftlig
indberetning og dokumentation frem for uformel kvalitetssikring. Der er her tale om en generel tendens i
den kommunale styring på dagtilbudsområdet, som også ses på andre serviceområder. Disse ændringer
betyder blandt andet, at lederne bruger langt mindre tid i børnegrupperne end tidligere, og at også de
øvrige medarbejdere får flere opgaver med andet arbejde end det direkte børnearbejde.
Denne udvikling har overvejende været båret af en ny kommunal forvaltningskultur (som dog har været
understøttet af fx KL og centraladministrationen).
Det er imidlertid karakteristisk, at der på intet tidspunkt siden 1976 har været truffet beslutning fx på
regeringsniveau om, at personaledækningen skulle være mindre.
Udviklingen har snarere været et resultat af, at politikken er blevet til ud fra præmisser, der ikke har holdt:
- man har fx antaget, at børnenes opholdstid ville falde, når forældrenes overenskomstmæssige arbejdstid
gik ned
- man har antaget, at decentralisering og nye ledelsesformer kunne betyde effektivisering, uden at det gik
ud over tiden til børnene
- man har forestillet sig, at de løbende stramninger af kommunernes økonomiske muligheder kunne
ge e føres, ude at det ødve digvis gik ud over a tallet af ”var e hæ der”.
1.4. Udviklingen i børnetal
Man kunne tænke sig, at faldet i personaletimer pr. barn var forårsaget af øget pres på dagtilbuddene som
følge af stigende børnetal. Antallet af småbørn har svinget i perioden, men som det fremgår af figur 3 er
der overvejende tale om et fald.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 11
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0012.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Figur 3
Børnetalsudvikling siden 1972
500000
450000
400000
350000
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
1972
1980
1990
0-2 år
3-5 år
2000
2010
20142016
Kilde: Statistikbanken
Navnlig siden midten af 90erne, hvor ventelisterne til dagtilbud er kommet væk, har samfundet som helhed
skullet skaffe ressourcer til pasning af færre børn. Dette gælder også de sidste par år. Dette har dog ikke
medført flere timer til børnene, da kommunernes økonomi samtidig har været under pres.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 12
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0013.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
2. Børn og voksne i daginstitutioner. En bruttoopgørelse
Hvis man vil vurdere forholdet mellem børn og voksne i daginstitutioner, kan dette enten ske med bruttotal
eller med nettotal.
Bruttoopgørelsen ser på, hvor mange personaletimer
dvs. personale, der får løn -, der i alt er pr. barn i de
forskellige typer af dagtilbud.
Nettoopgørelsen ser på, hvad forholdet mellem børn og personale er de forskellige år, når man tager højde
for, hvor længe børnene faktisk er i institution, og hvor stor en del af løntimerne, der faktisk anvendes på
børnene.
Dette kapitel beskriver bruttoopgørelsen.
På grundlag af bruttoopgørelsen kan man efterfølgende lave en
nettoopgørelse.
Der findes ikke pålidelige opgørelser over personaleforbrug m.v. på daginstitutionsområdet fra før 1972,
hvor Danmarks Statistik begyndte at gennemføre ressourceopgørelser
som regel hvert år. Det er grunden
til, at analysen tager sit udgangspunkt dette år.
I første omgang ser analysen på, hvor mange personaletimer, der alt i alt er pr. barn, når man inddrager
følgende parametre:
- Antal voksne i de forskellige institutionstyper
- Antal indskrevne børn
- Personalets arbejdstid.
Den nærmere afgrænsning af de voksne sker sådan, at de voksne omregnes til fuldtidsansatte
og herefter
til personaletimer pr. uge. Opgørelsen omfatter personale, der indgår i det direkte ledelsesarbejde og i
arbejdet med børn
3
.
Opgørelsen omfatter vikarer og personale under uddannelse (pædagogstuderende i lønnet praktik og PAU-
elever). Men da fx en uddannet pædagog kan varetage mere komplekse opgaver end en praktikant, må
analysen af det samlede personaletimetal suppleres med en analyse af den uddannelsesmæssige
sammensætning.
Personale i fleksjob er kun medregnet med en tredjedel (svarende til, at de typisk arbejder på 1/3 af fuld
tid, selv om de får fuldtidsløn
4
). Ekstraordinært ansatte er ikke medregnet (fx ordningen med langtidsledige
i ’er e .
Dels har myndigheder og organisationer forudsat, at de forskellige grupper af ekstraordinært
ansatte, der har været gennem årene, ikke skal erstatte ordinært personale. Dels vil en inddragelse af de
ekstraordinært ansatte betyde, at analysen nok så meget kommer til at afspejle udviklingen i de vekslende
arbejdsmarkedspolitiske ordninger og udviklingen i ledigheden
i stedet for daginstitutionernes
grundlæggende bemanding.
3
Det betyder bl.a., at sekretærhjælp indgår, men sekretærerne fraregnes naturligvis, når man ser på, hvor meget
personale der faktisk er sammen med børn. Ved at indregne sekretærer vil man finde, at en institution, hvor lederen
har ansat en sekretær for til gengæld at kunne indgå i børnegrupperne, har samme standard som en institution, hvor
ledere selv varetager ”sekretæropgaver e.” I øvrigt udgør sekretærhjælpe ku , p t. af e a di ge .
4
Fleksjobbere, der ansættes i nyt fleksjob efter 1.1.2013, får kun deltidsløn, men en supplerende ydelse fra
arbejdsmarkedsforvaltningen.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 13
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0014.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Se i øvrigt den nærmere redegørelse i bilag 1.
Ved omregning til fuldtidsbeskæftigede anvender Danmarks Statistik den normale overenskomstmæssige
arbejdstid.
Tabel 1 viser udviklingen i antal fuldtidsansatte 1972-2014. Personalet er som nævnt opgjort inklusive
vikarer og støttepædagoger med arbejde i institutionerne samt personer under uddannelse. Derimod er
køkkenpersonale, rengøringspersonale, ekstraordinært ansatte m.v. ikke medregnet.
Tabel 1. Udvikling i personale i daginstitutioner 1972-2014
Opgørelses- Ugentligt
Fritidshje
År
måned
timetal
Vuggestuer
Børnehaver m
Int. Inst.
I alt
Personale omregnet til fuldtidsbeskæftigede
1972 Januar
40
4473
12.681
2274
60
19.488
1973 Oktober
40
5753
14.630
2696
359
23.438
1976 april
40
4723
11.993
2515
1820
21.051
1978 Januar
40
5304
13.353
3105
2235
23.997
1981 Januar
40
6661
16.303
4779
5167
32.910
1984 Januar
40
6882
15.427
6328
6609
35.246
1987 Januar
39
7415
15.225
6509
7838
36.987
1990 Januar
38
8219
14.784
4790
10.115
37.908
1993 Januar
37
7608
15.729
3558
12.397
39.292
1996 Januar
37
6996
18.071
3632
17.618
46.317
1999 April
37
6622
20.782
4154
21.819
53.377
2000 Marts
37
6413
20.853
4067
22.253
53.586
2001 Marts
37
6290
20.582
4211
22.380
53.463
2004 Oktober
37
5644
19.737
4082
24.084
53.547
2008 Oktober
37
4298
17.679
1775
32.322
56.074
2010 Oktober
37
4076
15.012
1600
35.791
56.479
2011 Oktober
37
3735
13.583
1138
36.397
54.853
2012 Oktober
37
3484
12.521
960
37.672
54.637
2013 Oktober
37
3208
11.341
1031
39.168
54.748
2014 Oktober
37
2685
9450
661
41.013
53.809
Kilde: Diverse eksemplarer af Statistiske efterretninger kombineret med Statistikbanken
Tabellen viser også det ugentlige timetal, Danmarks Statistik har anvendt ved omregning af
personaletimetal til fuldtidsbeskæftigede. Denne afspejler udviklingen i den overenskomstmæssige
arbejdstid. Først i 1975 kom der dog en aftalemæssigt fastsat arbejdstid på daginstitutionsområdet. For
1972 og 1973 har Danmarks Statistik forudsat en ugentlig arbejdstid på 40 timer.
De indskrevne børn er opgjort af Danmarks Statistik. Et særligt problem i den forbindelse opstår ved, at
Danmarks Statistik i 2004 flyttede ressourceopgørelsen fra foråret til efteråret. Problemet er, at børnetallet
typisk er lavere om efteråret end om foråret. Børnehaver og børnegrupper sender nemlig en del børn
videre i skoles ste et o so
ere , e s optaget ” edefra” sker hele året. E del
kommuner har
”vippe or eri g” eller tilsvare de regler.
Det betyder, at bemandingen med personale er nogenlunde
konstant i årets løb, mens børnetallet om foråret kan ligge lidt højere end det forudsatte om foråret
men
lidt lavere om efteråret. Det betyder igen, at der om efteråret vil være lidt flere personaletimer pr. barn
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 14
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0015.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
en tilsyneladende højere standard
end der er om foråret. Dette vil især gælde i børnehaverne. Her vil
statistikomlægningen
alt andet lige
give en tilsyneladende standardstigning i 2004.
Tabel 2. Udvikling i indskrevne i daginstitutioner 1972-2014
Vugge-
stuer
1972
1973
1976
1978
1981
1984
1987
1990
1993
1996
1999
2000
2001
2004
2008
2010
2011
2012
2013
2014
Børne-
haver
Heldags
Børne-
Halvdags enheder
Fritids-
hjem
Aldersint.
daginst.
0-2 årige
Skole-
3-5 årige børn
Indskrevne
12.002
15.971
17.008
17.802
20.231
21.341
22.010
24.331
22.952
21.142
19.950
19.579
18.944
17.720
12.241
11.756
11.171
10.238
9600
8692
81.165
92.307
95.885
99.055
106.038
98.123
93.297
89.850
97.793
109.866
126.375
126.906
131.243
111.358
91.000
82.094
76.748
67.202
60.063
53.942
60.897
73.066
74.311
77.497
86.822
83.629
81.103
81.657
90.027
104.477
122.528
123.497
127.975
108.290
88.332
79.626
74.380
64.934
57.895
51.874
20.268
19.241
21.574
21.558
19.216
14.494
12.194
8193
7766
5389
3847
3409
3268
3068
2668
2468
2368
2268
2168
2068
73.058
84.611
87.255
90.432
98.352
92.325
88.419
86.573
94.687
107.710
124.836
125.542
129.936
110.131
89.933
81.107
75.801
66.295
59.196
53.115
18.163
21.349
23.774
26.370
35.417
45.748
47.678
36.009
29.818
31.150
37.459
37.356
34.294
35.279
16.832
17.249
12.832
9998
10.404
7338
302
2172
11.656
13.714
28.583
38.020
43.971
56.627
69.873
97.377
119.656
121.546
120.877
123.894
159.587
170.157
188.844
199.034
205.066
207.142
23
166
1921
2070
3664
4039
4639
7630
12.296
17.595
21.159
22.541
23.610
30.463
49.861
55.641
58.115
60.493
61.383
62.839
48
347
5495
6325
13.154
17.819
19.764
28.902
36.602
52.782
66.294
68.614
68.580
72.876
93.577
101.344
107.277
115.265
120.427
122.475
231
1659
4240
5319
11.765
16.162
19.568
20.095
20.975
27.000
32.203
30.391
28.687
20.555
16.149
13.172
23.452
23.276
23.256
21.828
Kilde: Diverse eksemplarer af Statistiske efterretninger kombineret med Statistikbanken. Børn i børnehaver i
halvdagspladser er skønsmæssigt omregnet til 0,6 børneenhed, mens heldagsbørn regnes med 1 børneenhed i
børnehaver.
Man kan nu beregne, hvor mange ugentlige voksentimer, der er pr. barn. For at gøre dette (og i det hele
taget for at opstille tabellen), må man gøre en række tekniske forudsætninger. Disse gennemgås i Bilag 1.
Resultatet fremgår af tabel 3:
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 15
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0016.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Tabel 3. Ugentlige personaletimer pr. barn 1972-2014
År
Vuggestuebørn Børnehavebørn
Fritidshjemsbørn
1972
14,9
6,9
5,0
1973
14,4
6,9
5,1
1976
11,2
5,5
4,3
1978
12,0
5,9
4,7
1981
13,3
6,7
5,4
1984
13,1
6,7
5,4
1987
13,3
6,8
5,3
1990
12,9
6,5
5,0
1993
12,1
6,1
4,4
1996
12,2
6,1
4,4
1999
12,2
6,1
4,3
2000
12,1
6,1
4,2
2001
12,1
5,9
4,5
2004
11,8
6,3
4,3
2008
11,8
6,4
4,1
2010
11,9
6,2
3,8
2011
11,2
5,9
3,8
2012
11,1
5,9
3,9
2013
11,2
6,0
4,0
2014
11,3
5,9
4,0
Ud fra denne tabel kan man beregne, at antallet af voksentimer pr. vuggestuebarn er faldet med ca. 24 pct.
i periode . For ør ehave ør e e er faldet ”ku ” a. p t. Ma
å i idlertid her være op ærkso på,
at der fra 2001 til 2004 tilsyneladende sker en forøgelse af timetallet pr. barn i børnehaverne med ca. 7 pct.
Det er nærliggende at antage, at denne stigning kan henføres til, at ressourceopgørelsen netop dette år
blev flyttet fra foråret til efteråret, hvor der er færrest børnehavebørn
og derfor tilsyneladende flere
voksne pr. barn. Tager man højde herfor, er der formentlig ikke så stor forskel på faldet i børnehaver og
faldet i vuggestuer.
5
For fritidshjemsbørn svarer standardreduktionen til ca. 20 pct. Der er dog usikkerhed omkring den reelle
standardudvikling, da man her bør tage højde for omlægning til skolefritidsordninger, den ændrede
skoledag m.v.
5
Men der er formentlig forskel, bl.a. fordi de store nedskæringer i 1975/76 ramte hårdest i vuggestuerne.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 16
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0017.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
3. Børn og voksne i daginstitutioner. En nettoopgørelse
Vil man undersøge, hvordan forholdet mellem børn og voksne faktisk er
og har været
må man som
nævnt yderligere tage højde for to forhold:
For det første: Hvor stor en del af de voksnes tid, der faktisk anvendes på børnene. Dette er nærmere
belyst i bilag 3.
For det andet: Hvor længe børnene faktisk er i pasning. Dette er nærmere belyst i bilag 2.
I bilag 3 gennemgås en række undersøgelser af, hvor stor en del af personalets tid, der anvendes sammen
med børnene. Det konkluderes, at der ikke siden 1974 er gennemført undersøgelser af dette spørgsmål,
som kan anses som helt sikre, ligesom opgørelserne i de undersøgelser, der er gennemført, sker med
forskellige afgrænsninger. Det er derfor nødvendigt at skønne. Et sådant skøn har ført til de hovedtal, som
fremgår af tabel 4. Men det bemærkes, at navnlig udviklingen de senere år er usikker.
Tabel 4. Udvikling i tidsanvendelsen i daginstitutioner 1972-2016.
1973-78
1981
1986
1990
Anslået andel af timer, som
anvendes på børnene i pct.
72
71
67
65
1996
60
2000 2001-2016
56,7
51
Når det gælder børnenes opholdstid er datagrundlaget heller ikke særlig godt, men en række undersøgelser
gennemgås, og meget tyder på, at opholdstiden er omtrent uændret gennem alle årene. Bureau 2000
anslår en gennemsnitlig ugentlig opholdstid for vuggestuebørn på 36 timer om ugen og for børnehavebørn
på 34 timer om ugen.
6
Tager man yderligere højde for, at ca. 1,5 pct. af daginstitutionspersonalet til enhver tid er på barsel, men
alligevel indgår i lønstatistikken, kan man beregne det gennemsnitlige antal børn pr. voksen for de enkelte
år. Resultaterne fremgår af tabel 5.
De se este u dersøgelse af ”Dagi stitutio er es Hverdag”
anslået, men der mangler også her flere undersøgelser.
6
peger i ret i g af lidt læ gere opholdstid e d
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 17
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0018.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Tabel 5. Børn pr. voksen i vuggestuer og børnehaver 1972-2014
År
1972
1973
1976
1978
1981
1984
1987
1990
1993
1996
1999
2000
2001
2004
2008
2010
2011
2012
2013
2014
Vuggestuebørn
3,4
3,6
4,6
4,3
3,9
4,1
4,1
4,3
4,8
5
5,2
5,3
5,9
6,1
6,1
5,9
6,3
6,3
6,3
6,3
Børnehavebørn
7
7
8,9
8,1
7,4
7,5
7,5
8
9
9,2
9,7
9,9
11,4
10,6
10,4
10,6
11,2
11,2
11,2
11,2
Det skal imidlertid bemærkes, at selve udtrykket børn pr. voksen er behæftet med usikkerhed, fordi det i
praksis kan være svært at afgrænse børnetid fra andet arbejde. Er det fx børnetid, hvis en medarbejder
r dder op, e sa tidig ”har et øje på ør e e”,
eller hvis hun udfylder dokumentationsmateriale,
samtidig med, at hun er på legepladsen? Hvilke tilfældige afbrydelser skal trækkes fra? Disse uklarheder
vanskeliggør en præcis afgrænsning af arbejde med børnene fra andet arbejde, og undersøgelserne de
senere år har ikke været éntydige.
Tabel 5 bygger på en antagelse om, at 51 pct. af personalets tid er tid med børnene, men der er som nævnt
usikkerhed om tallene, navnlig de senere år. Antager man i stedet, at tallet er 56 pct., får man, at der er 5,7
børn pr. voksen i vuggestuegrupper og 10,2 børn pr. voksen i børnehavegrupper.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 18
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0019.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
4. Udviklingen de senere år
Forud for folketingsvalget 2011 havde en række partier fremsat ønsker om normeringsforbedringer på
daginstitutionsområdet. Valgresultatet betød et flertal til partier, der gik ind for minimumsnormeringer
eller tilsvarende tiltag.
En gennemførelse af disse ideer stødte imidlertid på flere forhindringer:
- for det første satsede regeringen generelt på en stram styring af de offentlige finanser
- for det andet stødte ideen om minimumsnormeringer på stærk modstand både i de kommunale
organisationer og i det centrale embedsapparat
- for det tredje var det statistiske grundlag for at fastsætte minimumsnormeringer ikke særlig godt.
Danmarks Statistiks personaleopgørelse led således af en række mangler.
Alligevel blev der i de forskellige finanslovsforlig afsat penge, der skulle gå til bedre personalenormeringer. I
finanslovsaftalen for 2012 hedder det således:
”Regeri ge og E hedsliste er e ige o ,
at der er brug for dagtilbud af høj kvalitet. Parterne er derfor
enige om at prioritere 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Regeringen udmønter
de afsatte midler i aftalen om kommunernes økonomi for 2013. Samtidig vil regeringen drøfte med
kommunerne, hvordan de afsatte midler kan øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, blandt andet ved, at der
over tid stilles krav o
i i u s or eri ger.”
Det skal bemærkes, at Kommunernes Landsforening fik formuleret den efterfølgende aftale om
kommunernes økonomi på en sådan måde, at man kunne melde ud, at pengene ikke nødvendigvis skulle gå
til normeringer, men at kvalitet også kunne være meget andet.
7
I finanslovsaftalen for 2013 blev der ikke afsat flere penge til dagtilbud, men det blev aftalt at få det
statistiske grundlag i orden, så man senere kunne sikre gode normeringer. Det hedder:
”Med
aftale om Finansloven for 2012 prioriterede regeringen og Enhedslisten 500 mio. kr. til bedre
normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Midlerne blev udmøntet i forbindelse med Aftalen om
kommunernes økonomi for 2013 til højere kvalitet i dagtilbud. Regeringen og Enhedslisten er enige om,
at der er behov for at udvikle en ny metode til at opgøre normeringer. Aftaleparterne konstaterer på den
baggrund, at regeringen har igangsat et udredningsarbejde, der skal resultere i en ny opgørelsesmetode
for normeringer i dagtilbud.
Udredningsarbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 2013 med henblik på, at der snarest muligt
herefter som erstatning for den nuværende opgørelse kan etableres en retvisende årsstatistik for
normeringer i dagtilbud. Kommunernes Landsforening og de faglige organisationer inddrages i
udarbejdelse af gru dlaget for opgørelse af or eri ger e.”
E række ko
u er reg ede det desude so
havde haft i tankerne
.
7
e ”for edri g”, hvis de u dlod at foretage så store esparelser, so
de ege tlig
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 19
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0020.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Endelig blev der i finanslovsaftalen for 2015 afsat 250 millioner kr. årligt for årene 2015 og fremover, som
skulle gå til en ansøgningspulje til at finansiere mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. I 2016
var der 96 ud af 98 kommuner, der søgte om midler fra puljen. Den nye Venstre-regering, som kom til i
2015, besluttede imidlertid, at puljen fra 2017 skulle overgå til bloktilskud, så pengene ikke længere kædes
sammen med pædagogisk personale. Da kommunernes økonomi samtidig gøres stadig strammere, er der
reelt tale om, at de 250 millioner kr. sløjfes.
Når det gælder statistikken led den som nævnt af flere svagheder. I 2001 blev de hidtidige skemaer fra de
enkelte institutioner erstattet af elektroniske data fra de kommunale forvaltninger over antallet af
medarbejdere, der får løn. Det betød eksempelvis at både en medarbejder på barsel
og
hendes vikar talte
med
de fik jo begge løn. Tilsvarende blev fleksjobbere talt med som fuldtidsansatte. Der blev heller ikke
skelnes mellem uddannede og personale under uddannelse.
Et udredningsarbejde blev derfor igangsat. Her blev de faglige organisationer dog hurtigt koblet fra, og man
koncentrerede sig om at omlægge
statistikke til e ”årsstatistik”, hvor a opgjorde
et gennemsnitligt
børnetal og et gennemsnitligt personaletal for et helt år. Omlægningen betyder blandt andet, at man ikke
vil kunne sammenligne opgørelsen med tidligere opgørelser. Man vil eksempelvis ikke kunne bruge
statistikken til at vurdere, om de 500 millioner kr./250 millioner kr. faktisk er gået til mere personale. Man
kan dog se på personaleudviklingen indtil 2014. Tabel 6 viser udviklingen i personaletimer pr. barn.
Tabel 6. Personaletimer pr. barn (brutto) 2011-2014
2011
Vuggestue-
grupper
Børnehave-
grupper
Note: Jvf. Tabel 3.
2012
11,24
5,92
11,10
5,95
2013
11,17
5,98
2014
11,35
5,92
Ændring 2012-
2014 i pct.
2,2
-0,5
Samlet kan det vurderes, at personalestandarden er steget med knap 1 pct. i perioden 2012-14. Dette
svarer til mindre end 200 mill.kr.
8
Når det gælder tiden efter 2014, kan man foreløbig konstatere, at det ikke er lykkedes for Danmarks
Statistik at stable en ny statistik på benene. En offentliggørelse i forsommeren 2016 blev udskudt til august,
men da tallene kom, var de så åbenlyst fejlbehæftede, at de blev trukket tilbage samme dag.
På den baggrund har Bureau 2000 gennemført en dataindsamling efter omtrent samme principper, som
Danmarks Statistik tidligere har anvendt:
De kommunale regnskaber viste således i 2015 lønudgifter til daginstitutioner på ca. 19 mia. kr. Visse mindre beløb kan være gået
til dagpleje.
8
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 20
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0021.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
- Antallet af indskrevne børn i de enkelte kommuner pr. 1. oktober 2016 er indhentet direkte fra
kommunerne. 91 ud af 98 kommuner har oplyst antal indskrevne børn.
- Personaletallene pr. oktober 2014 og oktober 2016 er indhentet fra løndatasystemet KRL. KRL har dog
ikke tilladt anvendelse af data på kommuneniveau, men kun i grupper á tre kommuner. Det har desuden
været nødvendigt at frasortere kommuner, hvor KRLs statistik ikke er dækkende
typisk fordi en del af
lønudbetalingen varetages af fx organisationer for selvejende institutioner. Men for 60 ud af 98 kommuner
har der kunnet indhentes data, der synes at have samme pålidelighed som de data, Danmarks Statistik
hidtil har anvendt
9
. Den nærmere metode til denne afgrænsning er beskrevet i bilag 4.
Tabel 7 viser herefter nogle hovedresultater.
Tabel 7. Udvikling 2014-2016 i indskrevne og personale i 60 kommuner
Oktober 2014
Oktober 2016
Procentvist fald
Børn omregnet til børneenheder
110.937
107.960
2,7
Personale omregnet til fuld tid
18.477
18.012
2,5
Note: Indskrevne vuggestuebørn tæller som to børneenheder.
De 60 kommuner omfatter 37 pct. af de indskrevne børn. Blandt andet København og Århus er ikke med.
Der er dog ingen grund til at tro, at billedet er helt anderledes i de resterende 38 kommuner.
Hvis de 250 millioner kr., der var afsat til mere pædagogisk personale i 2015 og 2016, var anvendt fuldt ud,
ville man have forventet en normeringsfremgang på godt 1 pct. Tabellen peger i retning af, at den faktiske
forbedring har været helt ubetydelig. Dette kan fx skyldes modgående spare tiltag. Hvis eksempelvis en
kommune
har ”grø thøster esparelser” på �½ p t. årligt i to år, so ra
er alle sektorer, vil det gå lige op
med, at der tilføres 1 pct.
Fra 2017 er den særlige ansøgningspulje som nævnt sløjfet.
Samlet vurderes det
- at maksimalt en tredjedel af de i alt 750 millioner kr. årligt er omsat til en bedre personalenormering
- at personalestandarden er forøget med rundt regnet 1 pct. siden 2012
- at der ikke er sket en nævneværdig forbedring 2014-16.
9
Danmarks Statistik supplerer de kommunale opgørelser med indberetninger fra andre kilder, hvis der fx er private
lønudbetalere. Det har Bureau 2000 ikke haft mulighed for.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 21
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0022.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Bilag 1:
Opgørelse af personale og indskrevne ved hjælp af Danmarks
Statistiks Ressourceopgørelse
For årene 1972-2014 bygger beregningerne af antal indskrevne børn og personale på en række årgange af
den sociale ressourceopgørelse fra Danmarks Statistik kombineret med data fra Statistikbanken. En række
tekniske problemer omkring opgørelsen skal omtales her.
Ressourceopgørelsen bygger bl.a. på EDB-baserede data fra f.eks. KMD, som har systemer til håndtering af
forældrebetaling (og dermed CPR-numre for de indskrevne børn). For de ansatte byggede
ressourceopgørelsen tidligere på skemaer til kommuner og institutioner, men fra 2001 anvendes også EDB-
kørsler fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor (KRL
tidligere FLD) til at vurdere
personalesituationen. Skemaer er dog fortsat nødvendige, bl.a. fordi en del af institutionerne er selvejende
eller private. Mange af disse anvender helt andre lønsystemer end kommunerne.
Når KRL indberetter data vedr. en personalegruppe til Danmarks Statistik, har KRL fordelt de enkelte
personalegrupper
fx pædagoger
på funktion og kontonummer i det kommunale budgetsystem. På den
måde kan man fx se, hvor mange pædagoger i den enkelte kommune, der arbejder inden for
daginstitutioner. Der er imidlertid i en del kommuner usikkerhed omkring den måde, tallene bliver fordelt
på. De medarbejdere i de kommunale lønkontorer, der indberetter til KRL, kender ikke nødvendigvis de
nærmere arbejdsområder på børneområdet.
10
Danmarks Statistik må derfor gennemføre en række
supplerende kontrolanalyser.
Den nærmere opgørelse af personalet er således:
De voksne omregnes til fuldtidsansatte
og herefter til personaletimer pr. uge. Opgørelsen omfatter også
institutionsledere og evt. administrativ medhjælp.
11
Opgørelsen omfatter vikarer og personale under
uddannelse (pædagogstuderende i lønnet praktik og PAU-elever). Personale i fleksjob er kun medregnet
med en tredjedel (svarende til, at de typisk arbejder på 1/3 af fuld tid, selv om de får fuldtidsløn).
Ekstraordinært ansatte er ikke medreg
et f ord i ge
ed la gtidsledige i ’er e .
Ved opgørelsen medregnes alene på det personale, som er beskæftiget med pædagogisk arbejde. Man
kunne for så vidt også tage rengøringspersonale og køkkenpersonale med, men der findes ikke pålidelige tal
herfor. Der har nemlig været tale om to parallelle tendenser:
-
-
nogle institutioner har valgt at spare på rengøringen fremfor de direkte børnerettede aktiviteter
en del steder er rengøringen blevet overladt til rengøringsfirmaer, således at rengøringspersonalet ikke
er ansat af institutionen.
10
De mange fejlindberetninger er en af grundene til, at Danmarks Statistik ikke kunne gennemførte sin 2015-opgørelse som
planlagt.
11
Den administrative medhjælp aflaster den pædagogiske ledelse, så hvis der fx er HK-timer, har lederen mere tid i børnegruppen.
Senere i analysen tages højde for, at kun en del af personalets tid anvendes sammen med børnene. I nogle analyser fra BUPL er
lederne ikke medregnet, men mange ledere anvender faktisk en del af deres arbejdstid i børnegrupperne
selv om denne tid har
været faldende. Fraregner man lederne, får man derfor et skævt billede.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 22
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0023.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Begge dele vil give sig udslag i lavere personaletal for rengøringspersonalet i ressourceopgørelsen, men
man kan ikke udskille de to årsager fra hinanden.
12
Vikarer
Opgørelsen er inklusiv vikarer, idet muligheden for at ansætte vikar har været en af måderne, hvorpå man
kunne spare personale på dette område. Vikarforhold har derfor også spillet en stor rolle i debatterne.
Personaletallet er således det samlede personaletal (inklusiv vikar) fratrukket køkken og rengøring. For
nogle år må personaletal inklusiv vikar findes i de kommunefordelte statistikker, mens de andre tal findes i
landsopgørelsen.
Først fra 1977 forligger opgørelser af vikarforbruget. I forbindelse med de omfattende besparelser i
1975/76 blev der imidlertid fastsat en grænse for vikarindtag på max. 5 pct., som angiveligt skulle give en
betydelig besparelse. Det er derfor skønnet, at vikarforbruget i 1976 var det samme i pct. af det samlede
personale, som det var i 1977. For 1972 og 1973 (før ovennævnte besparelse) er denne vikarprocent
anslået 2 pct. point højere.
Støttepædagoger
I perioden efter bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976 søgte man fra statens side at videreføre
besparelserne ved at fastsætte, at der kun blev givet 50 pct. refusion efter bistandsloven for den del af
udgifterne, som lå inden for bestemte maksimumsgrænser. Disse maksimumsgrænser afspejlede igen 1.
april 1976-niveauet. For at omgå denne bestemmelse forhandlede man sig i en række kommuner frem til at
ansætte støttepædagoger, der kunne tage sig af børn med vanskeligheder i daginstitutionerne. Så kunne
man nemlig fortsat opnå 50 pct. statsrefusion. Derfor steg antallet af støttepædagoger brat
fra næsten
ingenting ved bistandslovens ikrafttræden, til 718 fuldtidsansatte i 1978 og 1.665 fuldtidsansatte i 1981.
I slut i ge af
esluttede a derfor at ”lukke dette hul” i refusio sregler e, således at
støttepædagoger med arbejde i daginstitutionerne skulle regnes med i maksimumsgrænsen. De nye regler
slog dog først rigtig igennem efter januar 1981-ressourceopgørelsen, men i de efterfølgende år har
Danmarks Statistik regnet støttepædagogerne med i institutionernes bemanding
hvor de før blev talt
udenfor.
En mindre del af de støttepædagoger, som var ansat i 1978 og 1981 havde formentlig arbejde uden for
dagi
stitutio er e. Der lev i disse år udviklet ogle e opgaver, so ”hje
e-hos-pædagoger” i
forbindelse med familiebehandling m.v. I 1984 (efter refusionsomlægningen) blev der optalt 356
støttepædagoger, som
ikke
skulle henføres til daginstitutionerne. Det skønnes, at der også var et lille antal
med disse arbejdsfunktioner i 1978 og 1981, således at støttepædagoger med arbejde i institutionerne kan
opgøres til hhv. 600 og 1.500.
Da disse ressourceopgørelser ikke henfører støttepædagogerne til de forskellige institutionstyper, fordeles
støttepædagogerne i 1978 og 1981 ved hjælp af 1987-opgørelsen, hvor man kan finde en
12
Det skal bemærkes, at Bureau 2000s undersøgelse (2001) af arbejdsfordelingen i københavnske daginstitutioner pegede i retning
af, at det personale, som er afsat til at tage sig af børnene, udfører rengørings- og køkkenopgaver i et omfang, som muligvis er
større end tidligere. Dette kan være med til at forklare, at der er blevet mindre tid til børnene.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 23
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0024.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
institutionstypeopdelt opgørelse af støttepædagoger
inden for
institutionsnormeringen. Beregningen
udføres således:
I 1987 svarede støttepædagoger til 121 fuldtidsansatte i vuggestuer, 699 i børnehaver, 332 i fritidshjem og
417 i integrerede institutioner. Det svarer til hhv. 1,74 pct., 4,79 pct., 5,16 pct. og 5,57 pct. af bemandingen.
I beregningstabellen neden for beregnes for 1978 og 1981 først, hvor mange støttepædagoger, man skulle
forvente i de enkelte institutionstyper, hvis de udgjorde samme procent af bemandingen som i 1987.
Derefter fordeles det faktiske antal forholdsmæssigt.
Tabel 8. Beregningstabel for fordeling af støttepersonale 1978 og 1981
Personale ex.
Forventet Faktisk (fordelt)
Personale ex.
Forventet Faktisk (fordelt)
støttepædagog støttepædagog
støttepædagog støttepædagog
1978
1981
Vuggestuer
Børnehaver
Fritidshjem
Int. Inst.
I alt
5304
13353
3105
2235
92
640
160
124
1016
54
378
94
74
600
6661
16303
4566
5167
116
781
236
288
1421
122
825
249
304
1500
Børnetal
De indskrevne børn er som tidligere nævnt opgjort af Danmarks Statistik
13
. Et særligt problem i den
forbindelse opstår ved, at Danmarks Statistik i 2004 flyttede ressourceopgørelsen fra foråret til efteråret.
Problemet er, at børnetallet typisk er lavere om efteråret end om foråret. Børnehaver og børnegrupper
sender nemlig en del børn videre i skoles
ste et o so
ere , e s optaget ” edefra” sker hele året. E
del ko
u er har ”vippe or eri g” eller tilsvare de regler, så e a di ge er oge lu de ko sta t,
mens børnetallet om foråret kan ligge lidt højere end det forudsatte om foråret
men lidt lavere om
efteråret. Det betyder igen, at der om efteråret vil være lidt flere personaletimer pr. barn
en
tilsyneladende højere standard
end der er om foråret. Dette vil især gælde i børnehaverne, hvor
statistikomlægningen
alt andet lige
vil give en tilsyneladende standardstigning i 2004.
14
I børnehaverne er der fra 1973 til 2000 sket et fald i andelen af deltidspladser fra 21 pct. til 2-3 pct. Dette
hænger naturligvis sammen med et fald i hyppigheden af deltidsbeskæftigelse blandt kvinder. I de øvrige
institutionstyper er andelen af deltidspladser mindre og har ikke ændret sig stærkt over årene. Men for
børnehaverne er det nødvendigt at omregne deltidspladserne til fuldtidspladser, hvis man vil have et
ordentligt billede af forholdet mellem børn og personale. Bureau 2000 har skønsmæssigt ansat 1
13
I 1972 har Danmarks Statistik ikke kunnet opgøre antallet af indskrevne børn i fritidshjem og aldersintegrerede institutioner, men
kun i vuggestuer og børnehaver. I stedet er anvendt antallet af normerede pladser i de to institutionstyper det pågældende år. De
er aldersfordelt som i 1973.
14
Også i begyndelsen af den betragtede periode varierede opgørelsestidspunktet lidt. Da der den gang var meget lange ventelister,
må man dog gå ud fra, at institutionerne var fyldt op hele året.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 24
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0025.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
halvtidsplads til 0,6 fuldtidsplads. For selv om åbningstiden kun er den halve, bliver den formentlig udnyttet
mere, og der er et relativt større behov af arbejdskraft til administration, møder m.v.
Efter 2007 opgiver
Danmarks Statistik ikke andelen af indskrevne i børnehaver, der har halvdagsplads. Antal halvdagsbørn er i
stedet skønnet ud fra den historiske tendens (et fald på 200 pladser årligt).
I 1972 har Danmarks Statistik ikke tal for de indskrevne i fritidshjem og integrerede institutioner. I stedet er
anvendt det normerede pladstal i disse institutionstyper, og børnene i aldersintegrerede daginstitutioner er
i 1972 aldersfordelt som i 1973.
For de aldersintegrerede institutioner er der over årene sket en glidning, således at der er kommet en
mindre andel af skolebørn end tidligere. Dette må man tage i betragtning, når man analyserer udviklingen i
personaledækning.
Personalet i de aldersintegrerede institutioner er derfor opgjort således:
-
først er opgjort, hvordan børnene fordeler sig på børn i vuggestuealderen (0-2 år), børn i
børnehavealderen (3-5 år), børn i skolealderen. Dette sker ved hjælp af ressourcetællingen
dernæst fordeles personalet på aldersgrupper i forhold til antal børneenheder, de enkelte
aldersgrupper repræsenterer. Der er her taget udgangspunkt i, at 0-2 årige børn svarer til 2
børneenheder, børnehavebørn til 1 børneenhed og skolebørn til 0,75 børneenhed. Dette svarer igen
omtrent til den relative forskel i personale pr. barn, man havde
i de ”sta dard udgetter”,
socialministeriet udarbejdede i forbindelse med de såkaldte maksimumsgrænser.
15
-
På denne måde kan man efterfølgende beregne et samlet antal vuggestuebørn/børnehavebørn/fritids-
hjemsbørn og en samlet bemanding for disse tre aldersgrupper. Ved at gange personaletallet med den
ugentlige arbejdstid og dividere med antal af indskrevne børn når man frem til antal ugentlige
personaletimer pr. barn i de tre aldersgrupper.
15
Se fx socialministeriets cirkulære af 23. februar 1985.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 25
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0026.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Bilag 2
Udviklingen i den daglige opholdstid
Børnenes opholdstid i daginstitutionerne er belyst i spredte undersøgelser.
Her kan nævnes:
-
-
-
-
-
-
-
-
Seierup-rapporten fra 1974.
16
SFI-u
dersøgelse ”S å ør s dagpas i g”,
offe tliggjort
SFI-u
dersøgelse ”Hve passer vores ør ”,
SFI/BUPL-undersøgelse om børnepasning 1989
SFI-u
dersøgelse ”A svar og værdier. E u dersøgelse af ør efa ilier”,
SFI-u
dersøgelse ”Det tre-årige ar ”,
Bureau 2000s undersøgelser af Daginstitutionernes Hverdag, navnlig 2012-undersøgelse.
En undersøgelse gennemført 2015 af YouGov for Kristeligt Dagblad.
Seierup-rapporten fandt, at vuggestuebørn i 1973 havde en gennemsnitlig fremmødeprocent på 83 pct., og
at udnyttelsesgraden (andelen af den samlede åbningstid, hvor børnene faktisk var i institution) i
gennemsnit var 56 pct. på almindelige hverdage. Antager man en gennemsnitlig åbningstid på 51 timer om
ugen, giver det en opholdstid for de fremmødte børn på ca. 34 timer om ugen. De tilsvarende tal for
børnehaver er 85 pct. fremmøde og 50 pct. udnyttelse, hvilket kan svare til 30 timer om ugen i gennemsnit.
Der er dog en betydelig usikkerhed ved tallene, og at der var mange halvdagsbørnehaver på daværende
tidspunkt.
1976-undersøgelsen opgør ikke direkte børnenes gennemsnitlige opholdstid, og undersøgelsens design gør,
at den ikke umiddelbart er repræsentativ for hele landet. SFI gennemførte imidlertid i 1990 for Bureau
2000 specialkørsler på 1976 og 1989-undersøgelserne. Disse specialkørsler pegede i retning af, at børnenes
opholdstid i børnehaver var steget med ca. 1 time dagligt, mens den var omtrent uændret i vuggestuer
(men lidt længere end i børnehaver for begge årene).
Når denne udvikling skal sammenholdes med udviklingen i personaleressourcer, må man imidlertid have
for øje, at andel af halvtidspladser i samme periode faldt fra ca. 20 pct. til ca. 10 pct. På den baggrund er
det stadigvæk sandsynligt, at der skete en vis stigning i pasningstiden, men tallene er for små og usikre til,
at man kan vurdere størrelsen heraf.
Når det gælder 1989-undersøgelsen blev denne udført i et samarbejde mellem SFI og BUPL. 1989-
u dersøgelse ligger i dag i Bureau
’s dataarkiv, og det har været uligt at foretage e kørsler herpå.
Disse viser, at opholdstiden for børn i børnehaver samt 3-5 årige børn i aldersintegrerede institutioner i
1989 var 7,0 timer daglig. I vuggestuer var opholdstiden formentlig knap �½ time længere (jf. også Ole
Bertelse : ”Offe tlig Bør epas i g”, SFI
.
1989-undersøgelsen indeholdt to spørgsmål om opholdstiden:
Arbejdsforholdene i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Betænkning afgivet af udvalget til gennemførelse af undersøgelse i
daginstitutionerne. August 1974
16
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 26
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0027.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
-
-
der blev dels spurgt om, hvor længe barnet var i institution. Her var opholdstiden som nævnt 7,0 timer
om ugen i gennemsnit
dels lev der spurgt o , hvor læ ge ar et lev ”passet af a dre” e d forældre/sa lever. Her var
gennemsnitstiden 7,2 timer pr. dag. Forskellen kan f.eks. skyldes, at nogle børn hentes fra institutionen
af andre end forældrene.
Når der blev spurgt på to måder i 1989, var det fordi man i en tilsvarende undersøgelse fra SFI i 1985 havde
spurgt o ”pas i g af a dre”. Ma ville ger e ku e vurdere e udvikli g i forhold til
1985. Men samtidig
var man i 1989 interesserede i den direkte opholdstid for børnene.
1999-undersøgelsen stillede i lighed med 1989-undersøgelsen et direkte spørgsmål til forældrene om, hvor
længe de var i institution. Man når her frem til en daglig opholdstid på 6,9 timer i børnehaver.
I SFIs forløbsundersøgelse om det tre-årige barn (2000) er angivet en gennemsnitlig tid til pasning for 3�½
årige børn på 31 timer. Dette gennemsnitstal synes imidlertid at omfatte børn, som har ingen eller næsten
ingen brug af daginstitutioner. Spørgsmålet går således på, hvor mange timer om dagen, barnet bliver
passet af andre end forældrene. Forældre til 6 pct. af børnene angiver 0 timer daglig. Forældre til 2 pct.
angiver 1-10 timer om ugen. Disse børn er formentlig slet ikke daginstitutionsbrugere. Fraregnes de, lander
man formentlig tæt på de 34 timer om ugen.
Bureau
’s forældreu dersøgelse i Kø e hav
viste også stort set uæ dret opholdstid i forhold
til tilsvarende data for København i 1989-undersøgelsen. En forældreundersøgelse i Greve (Bureau 2000, år
2000) viste tæt ved 8 timers daglig opholdstid (40 timer om ugen). Men Greve er også en udpræget
pendlerkommune. En Bureau 2000-undersøgelse i Århus amt (1998) pegede i retning af en lidt længere
opholdstid i de pågældende kommuner end tidligere, men også her er der tale om kommuner, der i
stigende grad har udviklet sig til pendlerkommuner til Århus.
I Bureau
s u dersøgelse ”Dagi stitutio er es Hverdag
17
blev stuemedarbejderne bedt om at
oplyse, hvornår børnene ankom, og hvornår de blev hentet. På almindelige hverdage ankom børnene i
gennemsnit kl. 7:55, mens de blev hentet kl. 15:41 i gennemsnit. Det svarer til 6 timer og 46 minutter på
almindelige hverdage. Tager man højde for, at opholdstiden formentlig er lidt lavere om fredagen, giver det
igen ca. 33 timer om ugen.
Endelig kan nævnes en undersøgelse, gennemført i slutningen af 2015 af YouGov for Kristeligt Dagblad.
YouGov har spurgt 999 forældre, hvor længe deres barn er i dagtilbud.
18
Forældrene oplyser, at
-
-
-
-
-
11 procent bliver passet fire timer eller mindre hver dag.
20 procent af børnene bliver passet fem til seks timer.
30 procent er i institution syv timer.
27 procent er der otte timer.
11 procent er der ni timer eller mere.
17
2012-undersøgelsen havde 623 respondenter på stueskemaet. De senere undersøgelser af Daginstitutionernes Hverdag har
ligget noget lavere, når det gælder svarprocenten i stueskemaet. Derfor er der taget udgangspunkt i 2012-undersøgelsen.
18
Kristeligt Dagblad 19.9.2015
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 27
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0028.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
De spredte data peger således samlet i retning af, at opholdstiden ikke har udviklet sig væsentligt gennem
en længere årrække. Dette kan forklares som virkningen af flere modsatrettede tendenser:
Børnenes opholdstid afhænger af flere forhold:
-
-
-
den vigtigste enkeltfaktor er formentlig forældrenes arbejdstid. Langt de fleste børn hentes/bringes
til/fra forældrenes arbejde
den daglige transporttid for forældrene er af samme grund af betydning
desuden spiller mønstret for, hvem der henter/bringer en rolle. Hvis forældrene deles om opgaven, og
deres arbejdstid ligger forskudt i forhold til hinanden, kan det give mulighed for fx at hente barnet
tidligere
muligheden for hjemmearbejde kan spille en rolle.
-
Småbørnsforældrenes faktiske arbejdstid har udviklet sig anderledes end den overenskomstmæssige. I
1974 betegnede 43 pct. af småbørnsmødrene sig således som husmødre. Og blandt dem, der havde job,
arbejdede over 1/3 mindre end 25 timer om ugen.
I 2. kvt. 2010 var den gennemsnitlige normale ugentlig arbejdstid for forældrene med børn under 15 år 40,4
timer for mænd og 34,8 timer for kvinder.
19
Arbejdstiden for børneforældre synes ikke at have udviklet sig
væsentligt de seneste år.
Ser vi på transporttiden, er den gennemsnitlige transporttid steget noget de senere år.
20
Den store stabilitet i børnenes fremmøde fremgår også, hvis man sammenligner børnenes fremmøde i
dagens løb med, hvad man fandt tidligere.
I figur 4 er Bureau 2000 undersøgelse fra 2010 sammenholdt med data fra Seierup-udvalgets rapport
(tabellen s. 114, institutioner med en daglig åbningstid på 10�½ time
21
).
Oplyst til Bureau 2000 af Danmarks Statistik.
Se f ”N t fra Da arks Statistik, r.
,
.
21
Tabellens tal er justeret og omregnet til pct. af det maksimale børnefremmøde, som ligger midt på dagen. Hermed kommer data
til at modsvare 2010-tallene, som vedrører en dag, hvor alle møder frem.
20
19
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 28
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0029.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Figur 4
Typisk børnefremmøde
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Før 7 7
8-9 9-10 10-
11
11-
12
12-
13
13-
14
14-
15
15-
16
16-
17
17- Efter
18 18
Pct. af alle fremmødte
1973: Vuggestuer
2010: Normeringsundersøgelsen
1973: Børnehaver
Figuren bekræfter den store grad af stabilitet gennem årene.
Bureau 2000 finder således ikke grundlag for at antage, at børnenes opholdstid er gået op eller ned. Der er i
beregningerne antaget en gennemsnitlig ugentlig opholdstid i alle årene på 36 timer i vuggestuer og 34
timer i børnehaver.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 29
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0030.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Bilag 3
Undersøgelser af fordelingen af medarbejdernes arbejdstid
Der er ingen tvivl om, at de ansatte i daginstitutionerne i dag bruger en væsentligt mindre del af deres tid til
det direkte arbejde med børnene, end tilfældet var for et par årtier siden.
Desværre er kortlægningen af dette forhold sporadisk. Man må derfor i nogen grad forlade sig på skøn.
Men hvis man
ikke
tager dette forhold med, får man ikke noget reelt billede.
For daginstitutionsområdet foreligger en meget grundig kortlægning af anvendelsen af arbejdstiden i form
af Seierup-rapporten, som blev gennemført 1974 med bistand fra Socialforskningsinstituttet. Baggrunden
var de forha dli ger, so
lev ført ed de pædagogiske orga isatio er o ar ejdstid og ”tid til a det
ar ejde” og der ed perso ale or eri g. Disse forha dli ger havde ført til ar ejds edlæggelser og
kollektiv
depo eri g af opsigelser, e ved et forlig edsattes et ”Udvalg til ge e førelse af u dersøgelse
i dagi stitutio er e” ed H.C.
Seierup som formand. Det skal bemærkes, at Finansministeriet i praksis kom
til at sætte sig på udvalgets dagsorden, som dermed blev en helt anden end organisationerne have
forestillet sig. Vinklen blev personalerationalisering, og de senere voldsomme nedskæringer blev
gennemført under henvisning til Seierup-rapporte
”Ar ejdsforholde e i vuggestuer, ør ehaver og
fritidshje
”, august
, ude dog at være direkte relateret hertil.
Som led i undersøgelsen indhentedes spørgeskemaer fra ledere og medarbejdere, og oplysningerne blev
kontrolleret ved, at medarbejdere fra SFI gennemførte direkte observationer af anvendelsen af
arbejdstiden og børnenes fremmøde i et større antal vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
Medarbejdernes tidsanvendelse blev belyst dels ved spørgeskemaer til medarbejderne, dels ved skemaer til
selvregistrering, der blev anvendt over en 14-dages periode. Endelig blev lederne interviewet. De forskellige
datakilder stemmer rimeligt godt overens.
Der har ikke efterfølgende været gennemført en undersøgelse af personalets tidsanvendelse, der er gået
lige så meget i dybden. Der foreligger dog flere partielle undersøgelser. I et bilag gennemgås følgende:
-
-
-
-
-
-
Seierup-udvalgets undersøgelse (1974)
Bureau
s u dersøgelse ”Sous hefe s ar ejde”
bygger på 459 institutioner i 11
kommuner)
Bureau 2000s undersøgelse fra Københavns kommune (2000)
AKFs undersøgelse på Frederiksberg (2003)
Deloittes undersøgelse i 14 udvalgte kommuner for Finansministeriet (2009)
Bureau 2000s undersøgelser af Daginstitutionernes Hverdag (2010-2016)
På grund af forskellene i opgørelsesmetoder kan undersøgelserne ikke sammenlignes direkte, men det
lægges i det følgende til grund, at de ansatte i 1974 brugte 72 pct. af deres tid med børnene, mens det
tilsvarende tal i dag måske skønnes til 51 pct.
22
I disse tal er
foruden en række opgaver med
administration, dokumentation m.v.
også pauser og tilfældige afbrydelser fraregnet den tid, de ansatte
har med børnene.
22
Der er dog også regnet på et alternativ, hvor andelen sættes til 56 pct.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 30
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0031.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Det lægges desuden til grund, at hovedparten af denne udvikling er sket siden 1990. Dette er naturligvis et
skøn, men hænger sammen med en vurdering af de bagvedliggende faktorer. Det kan således nævnes:
-
at Socialministeriet i forbindelse med de store personalenedskæringer i 1975/76 direkte lagde op til, at
daginstitutionerne skulle reducere de interne møder til to årlige forældremøder og fire årlige
personalemøder. Dette blev anset som en vejledende norm de fleste steder i årene efter, og man må
derfor for ode, at tidsa ve delse til ”a det ar ejde” faldt e s ule i de første år.
at de forældrebestyrelser, der blev obligatoriske fra 1992, blev signalet til et væsentligt og voksende
forældresamarbejde.
at daginstitutionerne siden slutningen af 80’er
e har oplevet e de e traliseri gs ølge, der et der, at
en række administrative m.fl. opgaver lægges ud til institutionerne. Bl.a. opfordrede folketinget i
forbindelse med indførelse af forældrebestyrelser direkte til, at den økonomiske styring blev
decentraliseret, så bestyrelserne havde noget at have indflydelse på.
-
-
Decentraliseringen er gennem årene sket på stadig flere områder. I en række kommuner arbejdes der
således med at delegere forhandling om Ny Løn ud til institutionslederne; der er lønsumsstyring, som
betyder, at institutionerne selv skal administrere lønmidlerne. Mange steder er der kontraktstyring, som
betyder, at der stilles øgede krav til dokumentation m.v.
Hertil kommer de
kommunale
krav til dokumentation m.v., som bl.a. hænger sammen med ændrede
ledelsesformer, fx kontraktstyring. Hvis en institution styres via en kontrakt, vil denne indeholde nogle
servicemål, som skal dokumenteres. Efter alt at dømme er de kommunale krav, herunder nye
administrative systemer, af nok så stor betydning for personalets tidsanvendelse som de statslige krav. De
er imidlertid forskellige fra kommune til kommune og derfor vanskelige at kortlægge.
Det er langtfra sikkert, at udviklingen i retning af at stille flere krav om dokumentation er slut.
En tendens, der også kan betyde, at der skal anvendes mere tid til dokumentation, ledelse og
administration, er de beslutninger, som er truffet i mange kommuner om at indføre områdeledelse m.v.
Områdeledelse passer ind i en strømlinet, centraliseret forvaltning, men de hidtidige erfaringer viser, at de
timer, der fragår lokalinstitutionerne, når en områdeleder trækkes ud, formentlig overstiger den
besparelse, der kan være ved, at man skal udføre mindre ledelse og administration i de enkelte børnehuse.
Områdeledelse må antages at føre til øget mødevirksomhed mv.
23
23
Se eksempelvis ”Daginstitutionernes hverdag 2010”, FOA-Fag
og Arbejde, Bureau 2000, s. 34-35.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 31
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0032.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Seierup-rapporten
Som nævnt tidligere foreligger for 1974 en overordentlig grundig kortlægning af tidsanvendelsen blandt
medarbejdere i daginstitutioner. 1974-undersøgelsen byggede på flere forskellige datakilder
selvregistrering, spørgeskema, direkte observation m.v.
Beregningerne i det følgende tager udgangspunkt i medarbejdernes selvregistreringsskema, fordi dette
metodemæssigt bedst kan sammenlignes med senere undersøgelser.
Tabel 9 viser tidsanvendelsen i minutter til forskellige aktiviteter. Det vægtede gennemsnit er beregnet af
Bureau 2000, idet vuggestuer og børnehaver er vægtet i forholdet 1:2. Selvregistreringsskemaet indeholder
ikke pauser. Her er forudsat et tidsforbrug svarende til 30 minutter daglig. Herefter fås følgende fordeling:
Tabel 9. Fordeling af arbejdstiden i vuggestuer og børnehaver 1974. Bearbejdede data fra Seierup-
rapporten
Vugge-
Børne-
Vægtet
Pct.
stuer
haver
1:2
Minutter pr. uge
Forældremøder
40
27
31,3
1,3
Forældrekontakt
27
34
31,7
1,4
Bestyrelsesmøder
5
11
9
0,4
Medarbejderrådsmøder
11
14
13
0,6
Personalemøder
53
64
60,3
2,6
Andre møder
57
74
68,3
2,9
Besøg læge, tandlæge
1
2
1,7
0,1
Lægebesøg i inst.
7
6
6,3
0,3
Skolepsykolog
0
2
1,3
0,1
Familievejledning/børneværn
2
2
2
0,1
Talepædagog
1
3
2,3
0,1
PPR
1
3
2,3
0,1
Andre myndigheder m.v.
14
18
16,7
0,7
Indkøb
20
28
25,3
1,1
Administration
49
78
68,3
2,9
Kursus
25
26
25,7
1,1
Tillidshverv
2
2
2
0,1
Praktisk arbejde
81
63
69
3
Forberedelse i arbejdstiden
12
10
10,7
0,5
Forberedelse uden for arbejdstiden
40
62
54,7
2,3
Pauser
150
150
150
6,4
I alt
598
679
652
27,9
Med børn
1788
1630
1682,7
72,1
Samlet arbejdstid
2386
2309
2334,7
100
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 32
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0033.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Der er ikke gennemført større undersøgelser af anvendelsen af arbejdstiden i de følgende år.
København 2000
Bureau 2000 gennemførte i 2000 en spørgeskemaundersøgelse i København blandt alle medarbejdere, som
viste, at den tid, der blev anvendt i det direkte børnearbejde, kun svarede til ca. halvdelen af den
normerede tid.
Figur 5 nedenfor viser nogle hovedtal fra denne undersøgelse.
Figur 5
Hvad går personalets tid til?
Ledelse og
administration
Deltagelse i møder
9%
48%
11%
8%
Tilfældige
afbrydelser
Pauser
Nettotab ved
sygdom
Børnegrupperne
Praktisk arbejde
11%
4%
9%
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 33
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0034.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Frederiksberg 2003
I 2003 offentliggjorde AKF en undersøgelse af tidsforbruget i Frederiksberg kommunes daginstitutioner.
Nogle hovedtal fremgår af tabellen nedenfor:
Tabel 10. Fordeling af medarbejdernes arbejdstid på Frederiksberg
Aktivitet
Pct. af arbejdstid
Samvær med børn (minus afbrydelser)
58,5
Afbrydelser
7,6
Administration
3,7
Møder med kolleger i institutionen
3,7
Møder med eksterne samarbejdspartnere
1,2
Planlagt forældresamarbejde
2,5
Planlægning af institutionens arbejde
1,4
Uddannelse
2,3
Praktisk arbejde uden børn
7,4
Observationer og beskrivelser af børn
0,7
Pauser
9
Øvrige aktiviteter
1,6
Note: Tallene er samvejet af Bureau 2000 på grundlag af undersøgelsens data og tal for størrelsen af de enkelte personalegrupper
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 34
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0035.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Deloitte 2009
I den efterfølgende periode voksede kritikken af de stadig flere regler for kontrol, dokumentation m.v.
dagi stitutio so rådet såvel so på a dre servi eo råder. Der lev færre ”var e hæ der”,
doku e tatio e ”stjal tide fra ør e e”,
lød kritikken. Regeringen iværksatte derfor et
udredningsarbejde med henblik at finde frem til områder, hvor dokumentationsarbejdet kunne begrænses.
For daginstitutionsområdet blev en kortlægning af personalets tidsanvendelse gennemført af
analysefirmaet Deloitte. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, observationer m.v. i 14 kommuner.
Tabellen nedenfor viser således den fordeling af arbejdstiden, Deloitte fandt frem til.
24
Tabel 11. Tidsanvendelse i procent for ansatte i daginstitutioner ifølge Deloitte
Leder
Aktiviteter med børn
Praktiske opgaver, typisk sammen med børnene
Samtaler med forældre
Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med børn
Forberedelse og dokumentation i forbindelse med
forældrekontakt, forældreklager m.v.
Pædagogiske læreplaner, sprogvurdering,
børnemiljøvurderinger. Børn med særlige behov
Faglig efteruddannelse, undersøgelser, transport
Interne opgaver
Frokost og pauser
I alt
Antal personer i undersøgelsen
8,9
2,5
3,4
1,4
8,5
13,6
6,2
52,3
3,2
100
36
Pædagog-
Pædagog medhjælper I alt
Pct. af arbejdstiden
50,8
60,3
46,9
8,5
12,2
8,4
6,1
6,2
5,8
4,8
2,4
3,9
5,2
9,4
1,8
7,8
5,4
100
172
3,2
5,9
0,5
4,6
4,6
100
50
5,3
9,3
2,2
13,4
4,9
100
258
Ser man nærmere på beskrivelse af de enkelte opgaver, er det navnlig
”praktiske opgaver”, so
øjnene. I Deloittes vejledning er denne beskrevet således:
falder i
”Praktiske opgaver, so udføres i løbet af dage , opr d i g, re gøring,
depotopfyldning osv. Udføres typisk
sa
e
ed bør e e”
I de øvrige u dersøgelser er ”praktiske opgaver” skilt ud. Det er da også klart, at e del af de praktiske
opgaver udføres
uden
ør , og i hvert fald ka ”praktiske opgaver” ikke fuldt ud he reg es til tid ed
børnene, hvis man ønsker at sammenligne med de øvrige undersøgelser.
Anslår man, at halvdelen af de praktiske opgaver kan henregnes til tid med børnene, og den anden halvdel
ikke kan, får man, at aktiviteter med børn i alt udgør 51,1 pct. af tiden.
I Fi a s i isteriets fre stilli g af u dersøgelse i ”Mere tid til velfærd” er fordeli ge af tidsa ve delse a givet lidt
a derledes, fordi ”sa taler ed forældre” og ”praktiske gøre ål der t pisk udføres sa
e
ed ør e e” er slået sa
e
ed
”aktiviteter ed ør ”. Det kaldes så u der ét for ”tid ed ør ”. Her ed år Fi a s i isteriet op på, at p t. af perso alets
tid
er ”tid ed ør ”, hvilket å siges at være e tils igelse.
24
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 35
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0036.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Normeringsundersøgelsen 2010
Bureau 2000 gennemførte i foråret 2010 en kortlægning af bemanding og tidsanvendelse i
daginstitutionerne. Undersøgelsen er omtalt tidligere i dette notat.
Undersøgelsen viste, at daginstitutionerne i gennemsnit efter lederens vurdering bruger 34,5 timer om
ugen på ledelse og administration. Det samlede tidsforbrug er mindst i små daginstitutioner, men mindst
pr
barn
i store enheder. Institutioner, der er underlagt en områdeledelse, bruger typisk 5-6 timer mindre på
ledelse og administration, end institutioner uden områdeledelse. Dette kan dog næppe fuldt ud opveje den
tid til ledelse og administration, som anvendes i den
fælles
ledelsesenhed.
Tidsfor ruget til ”a det ar ejde” for stueperso alet er dels a slået af ledere , dels opgjort af
stuemedarbejderne for en tilfældig dag. Lederne skønner i gennemsnit, at pædagogerne anvender 4 timer
om ugen til
”… a det arbejde e d det direkte arbejde ed bør e e (f udarbejdelse og doku e tatio af
læreplaner, personalemøder, forældrebestyrelsesmøder, forældrekonsultationer, kontakt med
forvaltningen, tværfagligt samarbejde)”.
Pædagogmedhjælperne skønnes at anvende 2 timer om ugen på
disse opgaver.
Tabel 12 viser stuemedarbejdernes egen opgørelse på en tilfældig dag.
Tabel 12. Svarpersonens eget gennemsnitlige tidsforbrug til forskellige aktiviteter fordelt på
svarpersonens tilhørsforhold til medarbejdergrupper
Sam-
Drøftels taler
er med med
kolle-
foræl-
ger
dre
Indsats i
forhold
til
enkelt- Afspad-
sering
børn
Dokumen-
tation mv
Kontakt
med
myndig-
heder
Andre
afbrydel-
ser
I alt
Antal minutter i gennemsnit en tilfældig dag
Pædagoger
Pædagogmed-
hjælpere
37
17
6
0
31
18
24
17
18
7
9
2
18
7
143
68
Note: Såvel de svarpersoner, som er pædagoger, som de svarpersoner, der er pædagogmedhjælpere, har
en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 33 timer.
I et spørgeskema til medarbejderne på stuerne svarer pædagogernes gennemsnitlige tidsforbrug pr. uge til
”a det ar ejde” ti er o uge , e s pædagog edhjælper es svarer til
-6 timer om ugen. Det skal
understreges, at forskellen i forhold til ledernes vurdering formentlig først og fremmest skyldes, at
stuemedarbejderne også har registreret de
tilfældige afbrydelser og samtaler.
Målingen på stuen er
foretaget en tilfældig dag.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 36
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0037.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Tager man højde for, at personalet også har en halv times daglig frokostpause, peger resultaterne i retning
af, at stuepædagogerne, der pålægges flest opgaver med dokumentation m.v., typisk anvender lidt over
halvdelen af deres tid sammen med børnene, mens pædagogmedhjælperne anvender ca. ¾ af deres tid hos
børnene. Det samlede billede er ikke afgørende forskelligt fra Deloitte-undersøgelsen.
Senere undersøgelser
De efterfølgende år frem til 2016 har Bureau 2000 gennemført årlige rundspørger til daginstitutionerne,
hvor ledere og stuemedarbejdere på forskellig måde har belyst spørgsmålet om personalets
tidsanvendelse.
Det viser sig, at lederne i hver eneste af de årlige undersøgelser giver udtryk for, at tidsanvendelsen til
administration og dokumentation vokser. Når ledere og medarbejdere bliver bedt om at vurdere
tidsanvendelsen i timer og minutter er resultaterne imidlertid knap så klare.
Dette hænger sammen med, at er en betydelig uklarhed om selve begrebsafgrænsningen: Er der fx tale om
” ør etid”, hvis e
edar ejder sætter sig til at udf lde et doku e tatio sske a, sa tidig ed at hu
holder et vist
øje ed ør e e? Er det ” ør etid”, hvis hu sidst på dage går ru dt i i stitutio e og
”stoler op” og fejer, sa tidig ed, at hu ka træde til i forhold til de sidste ør , hvis der er ehov for
det?
På den baggrund har Bureau 2000 valgt at tage udgangspunkt i en beregning, hvor andelen af tid, der
anvendes direkte på børnene sættes til 51 pct.
I tabel 13 har Bureau 2000 givet et samlet overslag over udviklingen i tidsanvendelsen. Det skal
understreges, at der er tale om et skøn.
Tabel 13. Udvikling i tidsanvendelsen i daginstitutioner 1972-2016
1972-78
Anslået andel af timer, som
anvendes på børnene i pct.
72
1981
71
1986
67
1990
65
1996
60
2000 Efter 2001
56,7
51
Eftersom begrebsafklaringen er uklar, og de undersøgelser, der er gennemført de senere år, ikke er
éntydige, er der imidlertid også regnet på et alternativ, hvor andelen af personalets tid, der anvendes på
børnene sættes til 56 pct. i årene efter 2001.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 37
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0038.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Sygdom og barsel
Personer, der arbejder med omsorg
herunder personale i daginstitutioner
har betydeligt større
sygefravær end lønmodtagere som helhed. Dette hænger naturligvis især sammen med den øgede
smitterisiko, hvis man har nær kontakt med fx børn.
Tabel 14 viser fraværet 2015 for personer beskæftiget med omsorgsopgaver.
Tabel 14. Fravær hos personale beskæftiget med omsorg 2015
Fraværsårsag
Egen sygdom
Børns sygdom
Barsels- og adoptionsorlov
Kilde: Statistikbanken
Pct.
6,42
0,22
1,54
Fraværsdage
14,45
0,49
3,47
Til sammenligning har alle lønmodtagere i gennemsnit 8,53 fraværsdage pr. år.
Personalets fravær vil naturligvis betyde, at der er færre personaletimer til børnene. På den anden side vil
børnene også have fravær. Hvis det har samme størrelse som personalets, vil det ikke ændre ved forholdet
personale:børn (derimod kan det slå planlægningen i hverdagen i stykker, men det er en anden sag).
Når det derimod gælder barsel, tælles såvel den person, der er på barsel, som hendes afløser med i
opgørelsen over personer, der får løn. Det anslås på den baggrund, at forholdet mellem personale og børn
skal reduceres med 1,5 pct. på grund af barselsfravær. Reduktionen gælder alle årene.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 38
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0039.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Bilag 4
Anvendelse af data fra KRL
Danmarks Statistiks personaleopgørelse bygger på datamateriale fra KRL (Regionernes og Kommunernes
Løndatakontor). Statistikken følger overenskomstområder. Et overenskomstområde er fx pædagogisk
personale ansat i daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger.
Kommunerne (dvs. personalet i de kommunale lønforvaltninger) forsyner desuden data med en kode for
den
funktion
i det kommunale budget, den enkelte medarbejder varetager. Det kan fx være daginstitution
eller
skolefritidsordning
eller
klub. På den måde kan man fx se, hvor mange pædagoger, der får løn, og som
arbejder i daginstitution.
KRLs bestyrelse ønsker imidlertid ikke, at oplysninger, hvor de ansatte er fordelt på funktion, skal være
tilgængeligt for offentligheden i forhold til de enkelte kommuner. Når det gælder enkeltkommuner, kan
man med andre ord kun få et samlet tal for antal pædagoger, der arbejder i hele kommunen.
KRLs har imidlertid tilladt Bureau 2000 at få adgang til en opgørelse, hvor kommunerne er samlet i klynger
på tre kommuner, og hvor man samtidig kan se funktion.
I de fleste kommuner varetages al lønudbetaling til kommunale og selvejende institutioner af kommunen.
Der er imidlertid også kommuner, hvor en del af lønudbetalingen forestås af fx organisationer for
selvejende institutioner. I så fald er KRLs statistik ikke dækkende. I fx Københavns kommune omfatter KRLs
lønstatistik kun ca. 70 pct. af det pædagogiske personale. Derfor supplerer Danmarks Statistik de
kommunale løndata med data fra bl.a. bestyrelsesorganisationer.
Man kan imidlertid validere KRLs statistikkens tal ved at sammenligne de personaleopgørelser, som sker
måned for måned, med
overenskomststatistikken,
som der også er adgang til via KRL.
Overenskomststatistikken anvendes, når der skal ske lønforhandlinger, og derfor er det vigtigt, at man her
ikke blot medtager de ansatte i de kommunale institutioner, men også ansatte i selvejende institutioner. De
er jo direkte omfattet af overenskomsten.
I KRL kan man for den enkelte kommune finde en overenskomststatistik for de enkelte
overenskomstgrupper (fx pædagoger og pædagogmedhjælpere), som viser det gennemsnitlige antal
ansatte for hele året. Bureau 2000 har derfor for 2014 og 2015 sammenholdt overenskomststatistikkens tal
for pædagogisk personale med et gennemsnit af de månedlige opgørelser, man får ved at gå direkte ind i
KRLs værktøjer. Det viser sig, at man i 72 kommuner får et tal fra de månedlige opgørelser, som afviger
mindre end 1 pct. fra overenskomststatistikkens tal. Disse 72 kommuner er udgangspunktet for dannelsen
af de kommunegrupper på tre kommuner i hver, som Bureau 2000 har anvendt, når analysen efterfølgende
har undersøgt, hvor mange fuldtidsansatte, der har arbejde i daginstitutioner.
I den endelige analyse er yderligere 12 kommuner skilt fra, fordi de 2014-tal man får, for pædagogisk
personale med arbejde i daginstitutioner, hvis man anvender KRL-tallene og sammenligner disse med
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 39
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0040.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Danmarks Statistiks personaleopgørelse fra 2014, ikke kan forklares ved andelen af børn i
privatinstitutioner i de pågældende kommunegrupper.
25
De personaletal, man får på denne måde, er sammenholdt med antallet af indskrevne børn. Antal
indskrevne pr. oktober 2014 er opgjort af Danmarks Statistik, mens oktober 2016-tallene er indberettet af
kommunerne til Bureau 2000. 5 af de 60 kommuner har ikke indberettet indskrevne pr. oktober 2016 til
Bureau 2000. I disse 5 kommuner er de indskrevne skønnet således:
- antal børn i kommunal dagpleje er vurderet ud fra udviklingen i antallet af kommunale dagplejere i
kommunen oktober 2014
oktober 2016. Det er herefter beregnet, om dagplejen har færre børn end man
skulle forvente efter børnetalsudviklingen
- antal børn i institution i vuggestuegrupper er vurderet ud fra dækningsgraden og børnetalsudviklingen på
1 års alderstrin korrigeret for evt. lavere benyttelse af dagplejen og udviklingen i børn hos private
børnepassere
- antal børn i institution i børnehavegrupper er tilsvarende vurderet ud fra dækningsgraden og
børnetalsudviklingen på 1 års alderstrin korrigeret for udviklingen i antal børn i privatinstitutioner.
Det er kort sagt forudsat, at man i de fem kommuner har en uændret institutionsbenyttelse på de enkelte 1
års alderstrin, når man tager højde for udvikling i dagpleje, private børnepassere og privatinstitutioner i
kommunen. For de øvrige kommuner er antallet af indskrevne børn som nævnt oplyst direkte til Bureau
2000.
25
KRLs statistik og overenskomststatistikken omfatter jo kun personale i kommunale og selvejende institutioner, mens Danmarks
Statistik i den tabel, hvor personalet er fordelt på uddannelse (og hvor fx rengøringspersonale derfor kan trækkes fra), opgør
personalet uanset institutionernes ejerforhold.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 40
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0041.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Kilder
Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse, diverse årgange 1973-2014
Arbejdsforholdene i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Betænkning afgivet af udvalget til
gennemførelse af undersøgelse i daginstitutionerne. August 1974.
Niels Glavind og Jens V. Petersen: Arbejdsmiljørapport: Pædagoger i daginstitutioner. Pædagogisk Kartel.
1981.
Bodil Grønhøj: Småbørns dagpasning. Socialforskningsinstituttet. Publikation 103. 1981
Mogens Nygaard Christoffersen, Ole Bertelsen, Poul Vestergaard: Hvem passer vore børn?
Socialforskningsinstituttet. Publikation nr. 174. 1987.
Niels Glavind: Hvor passes vore børn? -
ve telister, ”sort dagpleje", pro le er
1989.
Niels Glavind: Væk med ventelisterne. Ventelisteudvalget. 1990.
Ole Bertelsen: Offentlig børnepasning. Socialforskningsinstituttet. Rapport 91:4
Niels Glavind m.fl.: Daginstitutioner på Frederiksberg. En undersøgelse blandt forældre. Bureau 2000 1992.
Ivan Thaulow: Børnefamiliernes arbejdstider. Socialforskningsinstituttet. Rapport 93:3
Jørgen Møller Christiansen: Psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af BUPL. CASA. 1994.
Inge Johansson: Kvalitet i Förskolan. Liber. 1995.
Niels Glavind m.fl.: Rammer for kvalitet i daginstitutioner i Århus amt, BUPL-Århus amt. Bureau 2000. 1997.
Niels Glavind: Børn i kroner og øre. Dansk Pædagogisk Forum. Bureau 2000. 1997.
Susanne Pade og Niels Glavind. Dagplejepædagogernes Arbejdsforhold, FOA, 80 s., 1998.
Dines Andersen og Anne-Dorthe Hestbæk: Ansvar og værdier. Socialforskningsinstituttet. Rapport 99:22
Niels Glavind m.fl.: Forældrenes holdning til daginstitutioner i København. 2. Generelle besparelser. Den
pædagogiske hverdag. 1999.
Niels Glavind m.fl.: Forældrenes holdning til daginstitutioner i København. 2. Generelle besparelser. Den
pædagogiske hverdag. Bureau 2000.1999.
ed å
i gstider e. BUPL.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 41
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0042.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Mona Andersson: The Early Childhood Environment Rating Scale (ECERS) as a Tool in Evaluating and
Improving Quality in Preschools. Stockholm Institute of Education Press. 1999.
Else Christensen: Det 3-årige barn. Socialforskningsinstituttet. Rapport 00:10.
Niels Glavind og Susanne Pade: Souschefens arbejde - en undersøgelse i 11 kommuner. BUPL og Bureau
2000, København 2000.
Forældrenes holdning til daginstitutioner og dagpleje i Greve kommune 2000
en
spørgeskemaundersøgelse. Greve kommune, Psykologisk Forum og Bureau 2000. Rapport nov. 2000.
Niels Glavind, Susanne Pade, Christine Pade: Er der tid til børnene - når vi skal nå "alt det andet"? Rapport
om tidsanvendelse i daginstitutioner i København. LFS-BUPL-PMF-Bureau 2000, København november
2001.
Sonja Sheridan. Pedagogical Quality in Preeschool. Acta Universitatis Gothoburgensis. 2001
Anne-Dorthe Hestbæk og Mogens Nygaard Christoffersen: Effekter af dagpasning.
Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 18:2002.
Jill Melbye og Helle Glæsner: Det pædagogiske personales tidsanvendelse i daginstitutionerne i
Frederiksberg Kommune. AKF Forlaget. 2003.
Daginstitutionernes hverdag 2010-16. Årlige undersøgelser fra FOA/Bureau 2000.
”Leger
lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler”.
FOA/Bureau
Udfordringer og muligheder i udsatte boligområder
.
FOA/Bureau 2000. 2015.
Private dagtilbud 2015
.
FOA/Bureau 2000. 2015.
Hverdagen i små og store daginstitutioner. Bureau 2000. 2015. I samarbejde med DPU.
Udviklingen i daginstitutionernes bemanding siden 1986. FOA. Bureau 2000. 2014.
Psykisk arbejdsmiljø
blandt ledere i daginstitutioner, SFO'er, fritidshjem og klubber i Storkøbenhavn 2014.
Bureau 2000. 2014.
Dagtilbud i Danmark, Norge, Sverige og Nordrhein-Westfalen
-
en komparativ analyse. FOA. Bureau 2000.
2011.
Niels Glavind. Daginstitutioner som investering. AE-raadet 2011.
.
.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 42
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045014_0043.png
1972-2016: D
ER ER MINDRE TID TIL BØRNENE
Hvordan går det egentlig på gul stue
-
Overkommelig og meningsfuld evaluering i daginstitutioner.
Niels Glavind, Bureau 2000, 2011
Prisen på Pasning. 1999 ff. FOA. Bureau 2000. Div. år.
Arbejdet i dagplejeformidlingerne 2007. FOA - pædagogisk sektor, Bureau 2000, 2007.
Niels Glavind: Daginstitutioner -
ulige vilkår for i dsats
od ” egativ so ial arv”.
47 s., AEraadet 2004.
Niels Glavind. Dagtilbud
hvem er ikke med? AEraadet, 2004.
Notat om standardudviklingen på daginstitutionsområdet 1973-2002. Bureau 2000, ugebladet A4, 2003.
Desuden elektroniske data: Danmarks Statistikbank, data fra Indenrigsministeriet,
dagpasningsundersøgelsen 1989.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 43