Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2045013_0001.png
PÆDAGOGISK
Daginstitutionernes
hverdag 2019
Årlig rapport udarbejdet af Bureau 2000
PA_daginstitutionernes_hverdag OMSLAG7mm.indd 1
28/03/2019 13.08
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0002.png
Daginstitutionernes hverdag 2019
Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade,
Bureau 2000 – Analyse og forskning
Desuden har Sophus Nørgaard Pade medvirket.
Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA.
Henvendelser:
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.: 46 97 26 26
www.bureau2000.dk
Copyright: Bureau 2000
ISBN: 978-87-90771-90-7
Politisk ansvarlig:
Mogens Bech Madsen
Udarbejdet af:
FOA og Bureau 2000
Forsideillustration:
Bente Stensen
Christensen
Produktion:
Grafisk Team/MB
og FOAs trykkeri
PA_daginstitutionernes_hverdag_0905-2017
PA_daginstitutionernes_hverdag OMSLAG7mm.indd 2
28/03/2019 13.08
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0003.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................................................................ 5
Nogle vigtige resultater ..................................................................................................................................... 6
1. Resumé .......................................................................................................................................................... 8
2. Dagens gang ................................................................................................................................................ 12
2.1. Fremmøde ............................................................................................................................................ 12
2.2. Stueopdeling/funktionsopdeling .......................................................................................................... 13
2.3. Dagens gang på stuerne ....................................................................................................................... 14
3. Læreplan og kvalitetssikring ........................................................................................................................ 18
3.1. Den lokale evaluering ........................................................................................................................... 18
3.2. Den styrkede pædagogiske læreplan ................................................................................................... 21
3.3. Udviklingsprojekter .............................................................................................................................. 23
4. Inklusion ...................................................................................................................................................... 24
4.1. Ledernes uddybende kommentarer om inklusion ............................................................................... 25
4.2. uddannelse/kurser i forhold til inklusion ............................................................................................. 27
4.3. Særlig indsats for tosprogede............................................................................................................... 28
5. Tilsyn og samarbejde ................................................................................................................................... 29
5.1. Tilsyn..................................................................................................................................................... 29
5.2. Samarbejde med kommunen ............................................................................................................... 31
6. Forældresamarbejde ................................................................................................................................... 34
6.1. Forældrekonsultationer........................................................................................................................ 34
6.2. Det uformelle forældresamarbejde. Hvor ofte glipper det? ................................................................ 35
6.3. Lederens kendskab til børnene ............................................................................................................ 37
7. Rammerne for det pædagogiske arbejde .................................................................................................... 40
7.1. Daginstitutionerne................................................................................................................................ 40
7.2. Særlige opgaver og profil...................................................................................................................... 43
7.3. Familierne ............................................................................................................................................. 43
8. Bemanding .................................................................................................................................................. 46
8.1
Den faste bemanding ...................................................................................................................... 46
8.2. Ledernes arbejde i børnegrupperne..................................................................................................... 47
8.3. Pauser og ”andet arbejde” ................................................................................................................... 48
8.4. Vikarer. Sygdom ................................................................................................................................... 51
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0004.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
8.5. Ferielukning .......................................................................................................................................... 52
8.6. Udviklingen i bemandingen .................................................................................................................. 53
9. Omsorg og alenearbejde ............................................................................................................................. 55
9.1. Spørgsmål om omsorg .......................................................................................................................... 55
9.2. Omsorg. Vuggestuegrupper ................................................................................................................. 57
9.3. Omsorg. Børnehavegruppern ............................................................................................................... 61
9.4. Hvordan har oplevelserne omkring omsorg udviklet sig? .................................................................... 65
9.5. Alenearbejde ........................................................................................................................................ 66
9.6. Alenearbejde i ydertimerne ................................................................................................................. 67
9.7. Alenetid i børnegrupperne ................................................................................................................... 69
9.8. Tre medarbejdere til børnegruppen..................................................................................................... 71
9.9. Sammenhængen mellem omsorg og alenearbejde.............................................................................. 72
9.10. Lederens valg ...................................................................................................................................... 72
10. Metode ...................................................................................................................................................... 75
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0005.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Forord
Pædagogisk Sektor i FOA har siden 2010 fulgt hverdagen i daginstitutionerne. Bureau 2000 har igen i år
bedt ledere og medarbejdere i daginstitutionerne om svar på en række spørgsmål, der sammen afdækker
nogle centrale vilkår for børnenes og det pædagogiske personales trivsel i hverdagen.
I rapporten Daginstitutionernes hverdag 2019 findes en række svar, som er værd at tage op i politiske
drøftelser af, hvordan vi bedst sikrer, at vi har den kvalitet, vi ønsker i daginstitutionerne.
Det er stadig den overvejende opfattelse blandt lederne, at kommunens politikere ikke kender de reelle
problemer i daginstitutionerne. Hvilket FOA igen i år vil opfordre kommunerne til at handle på.
Dialogmøder mellem daginstitutioner og politikere udvider ikke automatisk budgetrammen, men møderne
betyder, at lederne i det mindste ved, at deres problemer er kendte, når budgetrammen drøftes.
Når det gælder inklusion af børn med særlige behov, er det blandt andet den overvejende opfattelse blandt
lederne, at personalet har god viden om disse emner, men halvdelen mener, at der mangler personale til
disse opgaver.
Når vi har enkelte børn, der kræver en voksen mere eller mindre konstant, får vi tildelt 6 timers støtte om
ugen. Der går rigtig, rigtig meget tid fra de andre børn.
Kommentarerne til inklusionsspørgsmålet viser som tidligere, at lederne ikke oplever, at de nødvendige
ressourcer i form at ekstratimer følger med inklusionsopgaven. Det er vigtig viden i de politiske drøftelser af
kvaliteten i daginstitutionerne.
Som noget nyt, har vi i år spurgt lederne af daginstitutionerne om deres udbytte af tilsynet, og vi glæder os
over, at lederne overvejende er tilfredse med det pædagogiske tilsyn – især hvis det foretages af en
pædagogisk konsulent. Til gengæld bekymrer det os, at hver tredje leder ikke forventer, at den styrkede
pædagogiske læreplan vil give mærkbare ændringer i den pædagogiske hverdag. Vi vil i FOA undersøge
nærmere, hvad baggrunden for det svar er.
Det sidste resultat, vi vil trække frem her, er, at de private institutioner har en langt lavere andel af familier
uden uddannelse, familier, der lever af overførselsindkomst, skilsmissefamilier og tosprogede familier, end
man finder i kommunale og selvejende institutioner. Vi frygter i FOA, at daginstitutionerne kommer ind i en
udvikling, som ligner skoleområdets, hvor flere ressourcestærke familier vælger de kommunale tilbud fra til
fordel for de private tilbud. Vi synes også, at forældrene skal kunne vælge mellem forskellige typer af
dagtilbud, men vi er modstandere af, at det er familiens indkomst, der bestemmer hvor stor valgfrihed,
man har som familie.
Mogens Bech Madsen
Sektorformand, Pædagogisk Sektor
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0006.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Nogle vigtige resultater
Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle danske daginstitutioner
i januar måned 2019. Der er i alt modtaget 1587 spørgeskemaer, og institutioner fra 97 ud af 98 kommuner
har deltaget. Ud fra en analyse af bortfald mv vurderer Bureau 2000, at svarene er repræsentative for
danske daginstitutioner.
Nogle vigtige resultater er:
•
Når det gælder inklusion af børn med særlige behov, er det den overvejende opfattelse blandt
lederne, at personalet har god viden om disse emner, men halvdelen mener, at der mangler
personale til disse opgaver.
•
30 pct. af børnene er i dagtilbud, hvor der ikke er faste forældresamtaler én eller flere gange om
året.
•
Det er den overvejende opfattelse blandt lederne, at kommunens politikere ikke kender de reelle
problemer i daginstitutionerne.
•
Man sporer blandt lederne en overvejende positiv holdning til den styrkede pædagogiske læreplan
– men også usikkerhed om, hvorvidt den vil give ændringer i hverdagen.
•
Lederne er overvejende tilfredse med det pædagogiske tilsyn – især hvis det foretages af en
pædagogisk konsulent.
•
I det forløbne år har der været flere institutioner, der har fået skåret i deres timetal, end
institutioner, der har fået forbedret normering. Denne tendens ventes at fortsætte i 2019.
•
De private institutioner har en langt lavere andel af familier uden uddannelse, familier, der lever af
overførselsindkomst, skilsmissefamilier og tosprogede familier, end man finder i kommunale og
selvejende institutioner.
Undersøgelsens resultater om omsorg og alenearbejde har tidligere været beskrevet i en særskilt rapport.
Det kan nævnes, at:
•
53 pct. af stuemedarbejderne har en oplevelse af ikke at kunne yde tilstrækkelig omsorg dagligt
eller flere gange om ugen.
•
Oplevelserne hænger sammen med forekomsten af alenearbejde
•
20 pct. af børnegrupperne har ingen perioder i dagens løb, hvor der er mere end to medarbejdere
til gruppen.
•
29 pct. af stuemedarbejderne dagligt eller flere gange om ugen har en oplevelse af, at
forældresamarbejdet glipper. Mest hyppigt ses, at man ikke får givet information videre om et
barn, der har haft konflikter eller problemer i dagens løb.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0007.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0008.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
1. Resumé
Undersøgelsen har til formål at sikre et godt grundlag for den debat, der føres om, hvordan man sikrer
kvalitet i daginstitutionerne. Undersøgelserne skal derfor give et klart billede af, hvordan hverdagen faktisk
former sig. I år er der bl.a. set nærmere på kommunernes tilsyn med daginstitutionerne, evaluering og den
styrkede pædagogiske læreplan. Undersøgelsen er i øvrigt en videreførelse af tilsvarende undersøgelser for
FOA gennemført i 2010, 2012, 2013, 2015, 2016, 2017 og 2018.
Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle danske daginstitutioner
i januar måned 2019. Der er udsendt skemaer til lederen og til en medarbejder i institutionen. Desuden er
der sendt skemaer til område-/klyngeledere. Alt i alt vurderer Bureau 2000, at svarene er repræsentative
for danske daginstitutioner. Der er i alt modtaget 1587 spørgeskemaer, og institutioner fra 97 ud af 98
kommuner har deltaget.
Ud fra en analyse af bortfald m.v. (se
Kapitel 10)
vurderer Bureau 2000, at undersøgelsen er repræsentativ
på landsplan, for så vidt angår medarbejderskemaet og lederskemaet. Derimod gør det begrænsede antal
svar fra områdelederne, at svarene herfra må tolkes med forsigtighed.
Kapitel 2
belyser dagens gang. Den svarer de fleste steder til, hvad man har set i Bureau 2000s tidligere
undersøgelser. Dog er der muligvis en tendens til, at flere institutioner i stedet for stueopdeling vælger
funktionsopdeling.
•
13 pct. af institutionerne (med 12 pct. af børnene) oplyser, at de som udgangspunkt arbejder
funktionsopdelt. Yderligere 17 pct. af institutionerne (med 17 pct. af børnene) angiver, at de
arbejder med en anden struktur end stue-hhv. funktionsopdeling.
Kapitel 3
belyser holdningen til den styrkede pædagogiske læreplan og institutionernes arbejde med
evaluering.
•
Lederne har en overvejende positiv holdning til den styrkede pædagogiske læreplan og til den
introduktion, den har fået i deres egen kommune.
Som det fremgår af figur 1 er det dog kun en femtedel af lederne, der er helt enige i, at den styrkede
pædagogiske læreplan vil give mærkbare ændringer i hverdagen
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 8
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0009.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 1
"Jeg forventer at den styrkede pædagogiske læreplan vil give
mærkbare ændringer i den pædagogiske hverdag"
Ved ikke
Helt uenig 8%
5%
Overvejende uenig
19%
Helt enig
22%
Overvejende enig
46%
Helt enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=700
Den styrkede pædagogiske læreplan lægger bl.a. op til at styrke evalueringskulturen internt i de enkelte
institutioner.
•
Omkring halvdelen af lederne mener, at den evaluering, man foretager, i høj grad kommer omkring
læreplanstemaer, børn med særlige behov og hverdagssituationer. Der er imidlertid lige så mange,
som kun mener, at det sker ”i nogen grad”.
•
Institutionerne anvender en række værktøjer til evaluering. Over halvdelen anvender den såkaldte
SMTTE-model.
•
27 pct. af institutionerne deltog på undersøgelsestidspunktet i flere udviklingsprojekter. 27 pct.
deltog i et enkelt udviklingsprojekt, mens 46 pct. ikke deltog.
Kapitel 4
beskæftiger sig om inklusion af børn med særlige behov. Det er her den overvejende opfattelse
blandt lederne, at personalet har god viden og muligheder for faglig rådgivning om disse emner.
•
Men det er samtidig den overvejende opfattelse, at der mangler personale til inklusionsopgaverne.
Kapitel 5
omhandler tilsynet. Herunder tilsynet i dagplejen og i private pasningsordninger, hvor data fra
Bureau 2000s kommunerundspørge præsenteres.
•
•
•
I ¾ af institutionerne sker tilsynet gennem den pædagogiske konsulent.
Det mest almindelige er ét årligt tilsyn.
Der er overvejende tilfredshed med tilsynet, især hvis det er en pædagogisk konsulent, der står for
det.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 9
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0010.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
I forhold til samarbejdet med kommunen i øvrigt er der overvejende en positiv oplevelse af samarbejdet
med forvaltningen. Men i forhold til kommunalpolitikerne viser undersøgelsen, at:
•
Kun hver femte leder vurderer, at kommunens politikere kender de reelle problemer i
daginstitutionerne.
•
Kun 11 pct. oplyser, at de regelmæssigt får besøg af kommunens politikere.
Kapitel 6
omhandler forældresamarbejdet. Det viser sig, at
•
70 pct. af børnene er i dagtilbud, hvor der
enten
er faste samtaler én gang om året
eller
faste
samtaler flere gange om året. I 2018 var tallet 66 pct.
Når det gælder det løbende samarbejde ses, at
•
29 pct. af stuemedarbejderne dagligt eller flere gange om ugen har en oplevelse af, at
forældresamarbejdet glipper. Mest hyppigt ses, at man ikke får givet information videre om et
barn, der har haft konflikter eller problemer i dagens løb.
Der er en éntydig sammenhæng mellem alenearbejde og medarbejdernes oplevelser af, at
forældrekontakten glipper.
Det er nærliggende at antage, at et tæt forældresamarbejde bedst udvikles i et miljø, hvor
personale og forældre kender hinanden godt. Det viser sig, at jo større institutionerne er, jo
vanskeligere er det for lederne at have et personligt kendskab til børn og familier.
•
•
Kapitel 7
omhandler rammerne for det pædagogiske arbejde, herunder familiesammensætningen. Det
viser sig, at
•
Familier i de private institutioner har en langt lavere andel af familier uden uddannelse, familier,
der lever af overførselsindkomst, skilsmissefamilier og tosprogede familier, end man finder i
kommunale og selvejende institutioner.
Kapitel 8
omhandler institutionernes bemanding. Det ses bl.a., at
•
Uddannede pædagoger udgør 63 pct. af den samlede
faste
personalestab, der har med børn at
gøre, mens pædagogmedhjælpere udgør 24 pct. og pædagogiske assistenter 6 pct.
•
De fleste ledere indgår i arbejdet i børnegrupperne. 47 pct. af lederne har faste skemalagte timer
med børn, mens 22 pct. indgår indimellem.
•
90 pct. af de faste medarbejdere har en frokostpause på ca. 30 minutter, men kun 53 pct. har en
tilfældig uge på alle ugens dage kunnet holde pausen fuldt ud.
•
Ved sygdom af kortere varighed tages kun vikar i begrænset omfang
•
Ca. halvdelen af institutionerne har åbent om sommeren.
•
En analyse af vikarforbruget viser, at sommerlukning stort set ikke giver mulighed for besparelser
på løn til personalet.
•
I det forløbne år har der været flere institutioner, der har fået skåret i deres timetal, end
institutioner, der har fået forbedret normering. Denne tendens ventes at fortsætte – og formentlig
blive stærkere – i 2019.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 10
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0011.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Kapitel 9
omhandler omsorg og alenearbejde. Disse resultater har tidligere været beskrevet i en særskilt
rapport.
Stuemedarbejderne er blevet spurgt, hvor ofte de har bestemte oplevelser af ikke at kunne give
tilstrækkelig omsorg:
Du kan ikke nå at give et barn trøst
Du har ikke tid til at tage dig af en konflikt mellem børn
Du kan ikke tage dig af et barn med forstyrrende adfærd
Du kan ikke tage dig af et barn, der har svært ved at komme med i legen
Du får ikke snakket om et barn med problematisk adfærd med kollegerne
Du har ikke tid til at opmuntre et barn, som har behov for anerkendelse.
•
•
53 pct. af stuemedarbejderne har en af disse oplevelser dagligt eller flere gange om ugen.
Oplevelsen af ikke at kunne give omsorg hænger sammen med alenearbejde. Blandt medarbejdere,
der havde alenearbejde en tilfældig dag, er der 61 pct., der flere gange om ugen eller dagligt
oplever, at de ikke kan give tilstrækkelig omsorg. Blandt medarbejdere, der
ikke
havde
alenearbejde, er tallet 34 pct.
Lederne er i øvrigt blevet spurgt om den skemalagte alenetid. Det viser sig, at:
•
•
•
•
•
58 pct. af institutionerne har en medarbejder alene i institutionen om morgenen
66 pct. har en medarbejder alene i institutionen sidst på eftermiddagen.
48 pct. har skemalagt alenearbejde i børnegrupperne
20 pct. af børnegrupperne har ingen perioder i dagens løb, hvor der er mere end to medarbejdere
til gruppen.
Institutioner uden alenetid har i gennemsnit væsentligt større børnegrupper end institutioner, hvor
der er alenetid.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 11
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0012.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
2. Dagens gang
2.1. Fremmøde
Børnene har i gennemsnit mulighed for at møde kl 6:31 om morgenen og blive i institutionen til kl. 17:00.
1
Stuemedarbejderne er blevet spurgt, hvornår de vurderer, at børnene kommer/bliver hentet.
Svarfordelingen fremgår af figur 2.
Figur 2.
Hvornår kommer børnene - hvornår hentes de?
35
30
25
20
18,9
15,1
15
10
5
0
24,3
22,5
20,5
21,2
32
Pct. af børnene
13,5
9,6
12,5
7,8
2,2
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=520.
Det kan ud fra svarene anslås, at børnene i gennemsnit kommer kl. 7:54 og hentes kl 15:43, hvilket giver en
gennemsnitlig daglig opholdstid på 7,8 timer.
2
Tallet vurderes som usikkert.
Vægtet med antal indskrevne børn i institutionen. Institutioner med skolebørn er ikke med. Der er ikke spurgt om
evt. anden lukketid om fredagen.
2
Tallet er beregnet således: Hvis medarbejderne fx angiver, at 20 pct. af børnene møder i tidsrummet 8-8:30, antages
disse børn i gennemsnit at møde kl. 8:15. De børn, der møder kl. 7 eller før, antages i gennemsnit at møde kl. 6:45. De
1
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
rf
ør
15
He
-1
5:
nt
30
et
15
He
:3
0-
nt
16
et
16
He
-1
6:
nt
He
30
et
nt
16
et
:3
17
0-
17
el
le
rs
en
er
e
te
t
kl
M
7
ød
t7
-7
:
M
ød 30
t7
:3
0-
M
8
ød
t8
-8
:
M
ød 30
M
ød
t8
t9
:3
0-
el
9
le
rs
en
er
e
M
ød
t
He
n
te
t
He
n
kl
15
el
le
Side 12
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0013.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
2.2. Stueopdeling/funktionsopdeling
Der er formentlig en tendens til, at institutionerne i højere grad end tidligere vælger
funktionsopdeling.
13
pct. af institutionerne (med 12 pct. af børnene) oplyser, at de som udgangspunkt arbejder funktionsopdelt.
Yderligere 17 pct. af institutionerne (med 17 pct. af børnene) angiver, at de arbejder med en anden struktur
end stue-hhv. funktionsopdeling, jf. figur 3.
3
Figur 3
Stue- eller funktionsopdeling
Andet
18%
Som udgangspunkt
funktionsopdelt
13%
Som udgangspunkt
stueopdelt
69%
Som udgangspunkt stueopdelt
Som udgangspunkt funktionsopdelt
Andet
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=678.
Figuren omfatter ikke institutioner med skolebørn og kun institutioner med mindst 25 indskrevne børn.
Det ses, at ca. 2/3 som udgangspunkt arbejder med traditionel stueopdeling af aktiviteterne. 13 pct.
oplyser, at de som udgangspunkt arbejder funktionsopdelt, mens 18 pct. svarer ”andet”. Institutioner, der
svarer ”andet” angiver 1/3 af institutionerne, at der arbejdes aldersopdelt. Altså i mindre gruppe afhængig
af børnenes alder.
Vi deler børnene efter alder og udvikling, deres behov for at spejle sig i andre.
vi arbejder i årgangs grupper
børn, der hentes kl. 17 eller senere, antages i gennemsnit at blive hentet kl. 17:00. Det tilsvarende tal i 2017-
undersøgelsen var 7,7 timer, mens 2018-taller var 7,5 timer.
3
Ved beregningen er institutioner med skolebørn, skovbørnehaver og institutioner med kun én børnegruppe taget fra.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 13
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0014.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
0-2 år + 2-3 år + 2,10-6 år
En anden 1/3 angiver at de arbejder i forskellige kombinationer af stue/gruppeopdelt og funktionsopdeling.
Formiddag stueopdelt, eftermiddag funktionsopdelt
Vi arbejder både aldersopdelt og funktionsopdelt
Vi arbejder både stue og funktionsopdelt
Vi arbejder både aldersopdelt og funktionsopdelt
Vi arbejder både stue og funktionsopdelt
De institutioner, som har en anden struktur, har ofte en opdeling, som er et både-og. Mange steder har
man fx faste stuer om formiddagen, mens man arbejder på tværs om eftermiddagen.
2.3. Dagens gang på stuerne
Ifølge stuemedarbejderne åbner stuerne i gennemsnit kl. 8:02 og lukker kl. 15:07 (hvis der er åbent på
stuerne om eftermiddagen).
65 pct. af stuerne er enten som hovedregel eller de fleste dage opdelt i mindre grupper om formiddagen, jf.
figur 4.
Figur 4
Bliver børnegruppen opdelt i mindre grupper om formiddagen?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Vuggestuealderen
38
29
12
17
3
Børnehavealderen
34
28
8
22
8
Ja, som hovedregel
De fleste dage
Omtrent hver anden dag
En gang imellem
Sjældent
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=570.
De fleste steder arbejdes der i mindre grupper i en time eller mere, jf figur 5.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 14
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0015.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 5.
Hvor lang tid er børnegruppen opdelt om formiddagen, hvis den er
opdelt?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Vuggestuealderen
9
17
46
18
7
12
Børnehavealderen
11
9
28
27
14
8
3
Op til 30 minutter
Ca. 3/4 time
Ca. 1 time
Ca. 1�½ time
Ca. 2 timer
Over 2 timer
Ingen opdeling
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=559.
Desuden er man mange steder ude om formiddagen – i hvert fald hvis vejret tillader det. Det gælder især
vuggestuegrupperne. Jf. figur 6.
Figur 6.
Er børnene fast ude om formiddagen?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Vuggestuealderen
39
38
3
20
Børnehavealderen
27
13
26
34
Ja, stort set altid
Hvis vejret tillader det
Kun de børn, der har lyst
Nej
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=567.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 15
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0016.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Til gengæld er vuggestuebørnene ikke så meget ude om eftermiddagen, jf. figur 7. Men langt de fleste
børnehavebørn er ude om eftermiddagen. Forskellene hænger formentlig bl.a. sammen med, at
vuggestuebørnene ofte sover til middag.
Figur 7.
Er børnene fast ude om eftermiddagen?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Vuggestuealderen
9
49
4
38
Børnehavealderen
76
10
7
6
Ja, stort set altid
Hvis vejret tillader det
Kun de børn, der har lyst
Nej
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=567.
Endelig viser figur 8 opdelingen i mindre grupper om eftermiddagen. Det finder kun sted i begrænset
omfang.
Figur 8.
Bliver børnegruppen opdelt i mindre grupper om eftermiddagen?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Vuggestuealderen
11
9
1
23
39
17
Børnehavealderen
12
9
3
23
31
22
Ja, som hovedregel
De fleste dage
Omtrent hver anden dag
En gang imellem
Sjældent
Aldrig
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=566.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 16
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0017.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 9 viser, hvad stuemedarbejderne mener, de bruger tiden på legepladsen til.
Figur 9
Hvad bruger medarbejderne tiden på legepladsen til?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Opsyn og sikkerhed
28
50
21
1
Sikre et godt samspil mellem børnene
56
42
20
Iværksætte pædagogiske aktiviteter
17
52
31
0
Tale med kollegerne
1
15
79
5
Det bruger jeg en stor del af tiden på
Det bruger jeg ikke ret meget tid på
Det bruger jeg en del tid på
Ved ikke/ikke relevant
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=620.
Det fremgår, at den opgave, der bruges mest tid på, er at sikre, at børnene kommer godt ud af det med
hinanden. En mulig forklaring kan være, at aktiviteterne på legepladsen som udgangspunkt styres af
børnene selv, men at det pædagogiske personale regulerer det sociale samspil og er med til at finde på
legemuligheder.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 17
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0018.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
3. Læreplan og kvalitetssikring
Den vigtigste kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i daginstitutionerne er formentlig den, der finder sted i
det daglige – gennem medarbejdernes refleksioner og indbyrdes sparring. Hertil kommer lederens dialog
med de enkelte medarbejdere og den dialog, der finder sted på personalemøder.
Men den formaliserede kvalitetssikring kan naturligvis også være vigtig. Den foregår dels i den enkelte
institution, hvor rammerne er læreplanen og den lokale evaluering – et arbejde, som er forankret i
forældrebestyrelsen.
Hertil kommer det kommunale tilsyn og kommunale kvalitetsmålinger m.v., som danner grundlag for en
eventuel kommunal kvalitetsindsats.
3.1. Den lokale evaluering
Institutionerne kan bruge en række forskellige metoder og redskaber til at evaluere sine aktiviteter. Dette
er belyst gennem spørgsmål til lederne. Resultaterne fremgår af figur 10.
Figur 10
Hvordan evaluerer institutionen sine aktiviteter?
0
Hovedsagelig lederens indstilling
Mundtligt på personalemøder
SMTTE-model
Tegn på læring
KIDS
Undersøgelse af forældretilfredshed
Indstillinger fra de enkelte stuer
Evaluerer ikke systematisk
5
77
53
17
9
32
23
14
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=699
Det ses, at de fleste institutioner evaluerer læreplanen mundtligt på personalemøder. Desuden anvender
godt halvdelen af institutionerne SMTTE-modellen. SMTTE-modellen har navn efter dens fem elementer:
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 18
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0019.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
1.
2.
3.
4.
5.
Sammenhæng:
Hvad er vilkårene?
Mål:
Hvad vil vi gerne opnå?
Tegn:
Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet?
Tiltag:
Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?
Evaluering:
Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
Modellen har karakter af en ”huskeseddel”: Hvilke elementer skal indgå i de overvejelser, man gør sig
omkring pædagogiske tiltag, og hvordan sikrer man sig en senere evaluering. – Hvorfor gør vi det, vi gør? En
del kommuner har regler om, at nye tiltag
skal
behandles efter den dagsorden, som modellen sætter. Men
SMTTE-modellen har ikke karakter af et selvstændigt evalueringsredskab.
I ca. en tredjedel af institutionerne indgår undersøgelser af forældretilfredshed i evalueringen.
197 institutioner har angivet andre metoder til evalueringen. En gennemgang af disse svar viser stor
forskellighed.
Godt halvdelen beskriver, at de bruger modeller eller koncepter til evalueringen. Det kan være vanskeligt at
sige helt nøjagtigt, hvilke redskaber, ledernes oplysninger henviser til, da nogle modeller, selv om de har
forskellige navne, indholdsmæssigt ligger meget tæt på hinanden.
Institutionerne nævner følgende evalueringsmodeller: 7- kanten, aktionslæringsskemaer, børneinterview,
Det didaktiske proceshjul, Dialoghjul, ECCRS, EMU evaluering (Den styrkede lærerplan), eva-
selvevalueringsskema, Evalueringskoncept, film, Forandringsmodel og vækst, Forandringsmodellen,
Fremtidens Dagtilbud, ICDP-programmet, GLK, Kolb læringscyklus, KOMPAS, Kompetencehjulet, KVALid,
Læreplanstræet, Læringscirklen, Læringsstregen, PLC, Praksisfortællinger, Pædagogisk idrætskema, Rambøll
hjernen og hjertet, Refleksionsbladet, Refleksionsskema, ROYE model, Steiner evalueringsskemaet, TRAS,
Vækstmodellen.
22 institutioner angiver, at de benytter evalueringsskema og modeller, som enten kommunen eller de selv
har udarbejdet.
Vi evaluerer vores pædagogiske aktiviteter via vores evalueringsskema, som er udarbejdet fra
kommunal side. Evalueringen er en opfølgning på vores skema for retning og vores skema for
planlægning
Via kommunal fælles faglig ramme
Vi har udviklet vores eget evalueringsmateriale, som vi anvender i forbindelse med forskellige
aktiviteter
Institutionens eget planlægning- og evalueringsredskab
Mange beskriver, at de evaluerer uden at angive, hvilken model, de bruger, andre giver udtryk for, at de
skal i gang med at lave en evalueringsmodel. Der er ikke på baggrund af ledernes svar i denne undersøgelse
mulighed for en nærmere analyse af institutionernes evalueringsmetoder. Men det kan ses, at der er en
stor forskellighed i institutionerne tilgang.
Også klyngelederne er blevet spurgt om, hvordan evalueringen sker. Hele 81 pct. af svarpersonerne
angiver, at de anvender SMTTE-modellen, og 55 pct. anvender undersøgelser af forældretilfredshed. Når
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 19
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0020.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
procenterne er højere end for de lokale ledere, kan det forklares ved, at områdelederen vil svare ”ja” til, at
man fx bruger SMTTE-modellen, hvis blot ét af de lokale huse bruger den.
4
Omkring halvdelen af lederne mener, at den evaluering, man foretager, i høj grad kommer omkring
læreplanstemaer, børn med særlige behov og hverdagssituationer. Der er imidlertid lige så mange, som kun
mener, at det sker ”i nogen grad”. Dette fremgår af figur 11 og 12.
Figur 11
I hvilken grad kommer institutionens evaluering godt omkring en
sikring af et godt læringsmiljø i forhold til....
0%
Alsidig personlig udvikling
Sociale kompetencer
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelser
Natur, udeliv og science
Kultur, æstetik, fællesskab
Børn med særlige behov
39
37
49
45
51
53
44
10%
20%
46
52
52
48
9
9
30%
40%
50%
60%
70%
48
43
42
80%
90%
100%
5 0
1
40
1
40
1
5 0
1
0
1
0
1
6 0
1
I høj grad
I nogen grad
Kun i ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=684
4
Antallet af besvarelser fra områdeledere er i øvrigt for lille til, at besvarelserne analyseres nærmere.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 20
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0021.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 12
I hvilken grad kommer institutionens evaluering godt omkring
læringsmiljø i forhold til hverdagssituationer....
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Modtagelse af børn
61
32
5 11
Måltidet
51
40
7
11
Livet på legepladsen
37
50
12
11
Afhentning af børn
43
44
9
21
I høj grad
I nogen grad
Kun i ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=685
3.2. Den styrkede pædagogiske læreplan
1. juli trådte den lovbestemte styrkede pædagogiske læreplan i kraft. Daginstitutionerne har dog to år til at
implementere den fuldt ud.
Nogle vigtige tendenser i den styrke pædagogiske læreplan er bl.a. understregningen af børneperspektivet
og af, at læring i dagtilbud bygger på leg – og at læring ikke blot er noget, som sker i korte forløb, men at
alle dagens aktiviteter må bedømmes i et læringsperspektiv. Desuden betones samspillet med forældrene
om børnenes læring og udvikling mere, og det gøres klart, at kvalitetssikring primært sikres gennem den
enkelte institutions evalueringskultur – ikke ved kommunal kontrol.
Den styrkede pædagogiske læreplan betyder bla.:
•
•
•
•
Kommunalbestyrelsen skal ikke længere godkende læreplanen.
Lederen af dagtilbuddet skal sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen
mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Kravet om, at de enkelte dagtilbud lokalt skal opstille mål for børns læring indenfor hvert af de 6
temaer er ophævet.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene
om børns læring.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 21
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0022.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
•
•
•
•
•
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i
det pædagogiske arbejde.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan de ældste børns sidste år i dagtilbuddet
tilrettelægges i et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, SFO
eller fritidshjem.
Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for
børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.
Staten og kommunen skal som udgangspunkt ikke pålægge dagtilbuddene tiltag, mål eller
koncepter, der rækker ud over den pædagogiske læreplan.
Dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud og
mellem dagtilbud.
Lederne er blevet bedt om at vurdere introduktionen af den styrkede pædagogiske læreplan. Svarene
fremgår af figur 13.
Figur 13
Holdninger til den styrkede pædagogiske læreplan
0%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Den styrkede pædagogiske læreplan er blevet godt
introduceret i vores kommune
32
46
10
6 6
Der er klarhed over, hvordan vi skal arbejde med den
styrkede pædagogiske læreplan
23
53
16
6 3
Jeg forventer, at den styrkede pædagogiske læreplan vil give
mærkbare ændringer i den pædagogiske hverdag
22
47
19
5
8
Helt enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=700
Man sporer i besvarelserne en overvejende positiv holdning til den styrkede pædagogiske læreplan, men
det er for tidligt at sige, at den er blevet introduceret med succes. Halvdelen mener, at der kun i ”nogen
grad” er klarhed over, hvordan der skal arbejdes med den, og kun 22 pct. er helt enige i, at den styrkede
pædagogiske læreplan vil give mærkbare ændringer i den pædagogiske hverdag. hvordan man skal arbejde
med den. 47 pct. er ”overvejende” enige i, at den styrkede pædagogiske læreplan vil give mærkbare
ændringer i hverdagen.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 22
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0023.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
3.3. Udviklingsprojekter
27 pct. af institutionerne deltog på undersøgelsestidspunktet i flere udviklingsprojekter. 27 pct. deltog i et
enkelt udviklingsprojekt, mens 46 pct. ikke deltog.
Som det fremgår af figur 14, er deltagelsen i udviklingsprojekter forholdsvis lille i privatinstitutioner.
Figur 14
Deltager institutionen for tiden i udviklingsprojekter?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kommunale institutioner - del af område
32
30
38
Kommunale institutioner - ikke del af område
32
28
40
Selvejende institutioner
27
27
46
Privat/puljeinstitutioner
10
16
74
Ja, flere projekter
Ja, et enkelt projekt
Nej
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=694
Godt halvdelen af institutionerne (354) har angivet at de deltager i projekter. Det har været muligt af
rubricere 239 af disse svar.
109 af institutioner deltager i projekter, der omhandler Den Styrkede pædagogiske lærerplan.
61 institutioner deltager i forskellige former for sprogprojekter
17 deltager i projekter om læringsledelse
12 deltager i ICDP projekter
10 deltager i projektet De Utrolige År (DUÅ)
10 deltager projekt Sangglad
8 deltager i projekter omkring ”Tidlig indsats”
6 deltager i projekt om science og udeliv
6 deltager i KIDS
4 deltager i et madprojekt
4 deltager motorik projekter
3 deltager i projekter om barnets 1000 første dage.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 23
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0024.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
4. Inklusion
60 pct. af institutionerne oplyser, at de det sidste år har foretaget underretning til kommunen på grund af
mistanke om mistrivsel eller utilfredsstillende forhold i hjemmet. Heraf har 31 pct. foretaget flere
underretninger.
50 pct. af daginstitutionerne oplyser, at de har børn, der sjældent deltager i fællesskabet med de andre
børn. 13 pct. har flere af disse børn.
83 pct. af institutionerne har børn, der er blevet udredt af PPR.
Lederne er blevet spurgt om hverdagens muligheder for inklusion ved, at de har erklæret sig enige/uenige i
følgende udsagn:
•
•
•
•
•
•
Det pædagogiske personale har tilstrækkelig viden om børn med særlige behov, herunder børn
med diagnoser
Det pædagogiske personale giver hinanden tilstrækkelig feedback og sparring på deres praksis
Forvaltningen understøtter arbejdet med inklusion tilstrækkeligt
Det pædagogiske personales muligheder for at trække på eksterne fagpersoner er tilstrækkelige
Personalenormeringen er tilstrækkelig
De fysiske rammer er tilstrækkelige
Svarfordelingen fremgår af figur 15.
Figur 15
Hverdagens muligheder for inklusion - ledernes bedømmelse
0%
Det pædagogiske personale har tilstrækkelig viden om børn
med særlige behov, herunder børn med diagnoser
Det pædagogiske personale giver hinanden tilstrækkelig
feedback og sparring på deres praksis
Forvaltningen understøtter arbejdet med inklusion
tilstrækkeligt
Det pædagogiske personales muligheder for at trække på
eksterne fagpersoner er tilstrækkelige
Personalenormeringen er tilstrækkelig
10
8
9
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
54
21
16
0
18
53
19
9 0
35
36
15
6
24
50
17
9 1
21
21
48
1
De fysiske rammer er tilstrækkelige
24
34
21
20
1
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Helt uenig
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=722
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 24
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0025.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
4.1. Ledernes uddybende kommentarer om inklusion
Der er i alt 118 ledere, der har valgt at komme med uddybende kommentarer omkring inklusion. Langt over
halvdelen omhandler vanskeligheden ved at nå alle børn. Flere af kommentarerne bærer præg af afmagt
fra ledernes side. Generelt er tonen i svarene skrappere og mere kritisk, end vi har set i tidligere
undersøgelser.
Lederne er ofte ret præcise i beskrivelserne. Lederne oplever, at børnenes spottes og udfordringerne
kortlægges, men at der ikke er ressourcer til at støtte børnene. Det er altså ikke viden om og støtte til
inklusionen, der mangler i følge hovedparten af kommentarerne fra lederne, men simpelthen tid hos
medarbejderne til at være omkring børnene.
De øvrige kommentarer omhandler fysiske rammer, vanskeligheder ved at få relevant vejledning,
oplevelser af træghed i systemerne og generelle kommentarer om inklusionen.
Dårlige fysiske rammer gør det vanskeligt at lave inkluderende fællesskaber i overskuelige grupper. Nogle
påpeger også, at ventetiden i systemerne på fx
ambulant børneterapi fra et halvt til et helt år. Det opleves
frustrerende, når det er her og nu, der er brug for hjælpen. Nogle ledere i private institutioner påpeger, at
de ikke kan trække på kommunens inklusions team som de kommunale institutioner.
Ca. hver fjerde af kommentarerne omhandler generelle kommentarer om inklusion, hvorledes man
arbejder med det, og også eksempler på, at man har ressourcerne, og at man oplever, at det lykkedes.
Vi ved, hvad der skal gøres, men der mangler medarbejderne til at være om børnene.
Børn, der kræver en voksen mere eller mindre konstant, kræver ekstra timer. Mange oplever, at de får for
få timer eller ingen timer. Det betyder, at der går tid fra den resterende børnegruppe. Der skal økonomi til,
hvis inklusionen skal lykkedes.
Når vi har enkelte børn, der kræver en voksen mere eller mindre konstant, får vi tildelt 6
timers støtte om ugen. Der går rigtig, rigtig meget tid fra de andre børn.
Personalet er kompetent, men mangler tid til sparring og hænder til at guide børnene. Det
går udover alle børn. Vi har et godt samarbejde med PPR, men de har også travlt.
Der er ikke hænder nok til at nå alle børn med særlige behov, og det er minimalt, hvad der
gives af støttetimer
Der er rigtig fint, at vi skal arbejde inkluderende - det giver mening, men det koster flere
ressourcer - ikke mindst til afholdelse af møder omkring de enkelte børn - når de ikke gives,
så undermineres vores normering stille og roligt.
For at kunne opnå succes med inklusion kræver det en bedre normering. Sådan at der er
voksne nok til at varetage børnenes behov og støtte deres samspil.
Det er en stor udfordring at have flere børn med fokuseret indsats ift. inklusion og ingen
mulighed for at få tilført puljetimer til dette arbejde.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 25
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0026.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Det er muligt at få sparring vedr. inklusionsbørn, men ikke hænder/timer
Vi har pt et barn, der kræver nærmest 100% støtte af en medarbejder. Vi har haft forløb med
både ressourcepædagog og ergoterapeut, men føler ikke rigtigt, at de har kunnet hjælpe os
med at komme ind til "kernen" i problematikken omkring barnet - at barnet har svært ved at
fungere på lige fod med de andre børn generelt.
Der er børn med ressourceplads, der har problemer langt større end beskrevet i formålet med
pladserne, men der er ingen institution til målgruppen (følelsesmæssige og sociale problemer,
tidligt skadet på grund af omsorgssvigt)
Det er ikke nok med viden og indsigt, hvis der ikke er hænder nok.
Inklusion er mulig, når man får tilført ekstra ressourcer til børn med udfordringer. Vejen hertil
er lang. Det kræver meget skrivearbejde, hvilket tager tid fra pædagogernes tid med børn.
Svært da normeringen er helt i bund. Vi kan ikke lave mindre grupper - så er der igen til
resten!
Vores vuggestue har ca. 45% børn under 1 år - det kræver meget tid til omsorgsarbejdet - og
praktisk arbejde - den tid skal tages fra den daglige pædagogiske indsats - også inklusion -
små børn kræver mere tid - de skal sove individuelt - spise individuel - og ofte forskudt af de
andre børn - normeringer i vuggestuerne bør tage hensyn til dette - der bliver flere og flere
små børn i vuggestuen.
Når antallet af børn med særlige behov / diagnoser bliver for stort, og antallet af børn med
"normale" behov er tilsvarende mindre, så kræver det ganske enkelt flere hænder - højere
normening.
Private institutioner kan ikke få faglig vejledning og hjælp
I xxxxx kommune kan private institutioner søge puljetimer til arbejdet med børn, der skal
inkluderes. Der bevilliges dog kun 4 timer pr. barn, hvilket selvfølgelig ikke er nok. Vi lægger
selv ekstra timer ind, hvis vi finder det nødvendigt, for at barnet og gruppen kan være i
trivsel.
. Vi har ingen psykolog tilknyttet og har svært ved at få hjælp herud til at understøtte og
vejlede personalet (og mig). Der er mangeartede pædagogiske opgaver, som er anderledes i
en lille subkultur, som en landsby er.
Fysiske rammer påvirker inklusionen
Vi har for få små rum til mindre grupper.
Behovet for at arbejde med og skabe små læringsmiljøer, hvor børnene har mulighed for at
trække sig tilbage og lege i smågrupper, er udfordret af institutionens indretning både ude og
inde. Det problematiserer muligheden for at lave inkluderende fællesskaber i overskuelige
grupper.
De fysiske rammer er under al kritik generelt ift. de pædagogiske opgaver, herunder
inklusionsopgaven
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 26
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0027.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Vi har brug for flere fysiske rum til at arbejde med børnene i mindre grupper. En generel
opnormering vil selvfølgelig altid være at foretrække.
Stigende problem at inkludere, nogle ledere sætter spørgsmålstegn om nytten
Flere børn pr. medarbejder med større udfordringer end set tidligere. Tungere problematikker
vi slet ikke er gearet til.
Børnehuset inkluderer børn, der ikke selv har udbytte af inklusionen eller som tilfører
fællesskabet noget positivt.
Inklusion kan være et problem, når der for mange børn, som skal have støtte ... hvem hjælper
hvem?
Oplevelser af ventetid i systemerne.
De udsatte børn og familier går alt for ofte og venter for længe på at komme igennem
systemet. Fx er ventetiden på at komme i den ambulante børneterapi fra et halvt til et helt
år. Det er frustrerende, når det jo er her og nu, at vi har brug for hjælpen. Det samme gælder
for udredninger. Ventetiden kan være svær for både institutionen og familierne. Vi har til
gengæld næsten ingen ventetid på aftaler med PPR i forvaltningen.
Det er alt for langsomt og bureaukratisk at få den nødvendige støtte til børn med særlige
behov - fuldstændig grotesk langsomt.
Generelle kommentarer om inklusion.
Det er ikke inklusion, der foregår i det danske børnehuse, men vi er gode til at rumme børn
med udfordringer, og vi er gode til at få den ind i børnefællesskabet
Vi har konsulenter tilknyttet, men det er især, når der er støtte på et barn, at vi modtager
hyppig og kontinuerlig feedback. Lederne kan vælge at bruge deres ekspertise på
personalemøder og pædagogiske dage. Her arbejder vi blandt andet med observation,
feedback og pædagogisk analyse.
Vi har hver 5 uge møde med tværfaglige sparringspartnere bestående af
Distriktsrådgiver/familie terapeut, psykolog, tale/hørekonsulent, sundhedsplejerske samt
ergoterapeut. Her kan vi efter samtykke med forældrene drøfte deres barn og tilbyde 3
samtaler med socialrådgiveren, som også er familieterapeut. Vi indkalder efter møderne
forældrene til et dialogmøde med de relevante sparringspartnere, og sammen laver vi en
handleplan for deres barn, således at der er en rød tråd mellem hjem og dagtilbud.
4.2. Uddannelse/kurser i forhold til inklusion
Når det gælder uddannelse/kurser i forhold til inklusion, oplyser 55 pct. af lederne, at de det sidste år har
deltaget i kurser/arrangementer på området.
16 pct. har været på kurser på 3 dage eller mere.
23 pct. har været på kurser på 1-3 dage.
18 pct. har været til arrangementer på fx en halv dag.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 27
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0028.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
4.3. Særlig indsats for tosprogede
I 43 pct. af institutionerne er der mere end 10 pct. af børnene, der taler et andet sprog hjemme end dansk.
I forhold til disse institutioner er lederne blevet spurgt, om de iværksætter en særlig indsats i forhold til de
pågældende børn og familier.
93 pct. oplyser, at de gør en særlig indsats i forhold til sprogudvikling.
82 pct. oplyser, at de gør en særlig indsats i forhold til at sikre, at børnene leger på tværs af etnisk
baggrund.
45 pct. gør en særlig indsats i forhold til forældrene.
8 pct. gør ikke en særlig indsats på dette område.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 28
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0029.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
5. Tilsyn og samarbejde
5.1. Tilsyn
Ifølge Dagtilbudslovens § 5 skal kommunen føre tilsyn med indholdene i dagtilbuddene og den måde,
hvorpå opgaverne udføres. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for, hvordan
dette tilsyn udføres.
Traditionelt har denne opgave ligget hos de pædagogiske konsulenter. De pædagogiske konsulenter er
typisk erfarne pædagoger, som fx har været ledere af en daginstitution og har taget en
overbygningsuddannelse. De senere år har man dog i nogle kommuner valgt at lade andre faggrupper
varetage tilsynet. Tabel 1 viser, hvor hyppigt den enkelte institution får tilsyn.
Tabel 1. Hyppighed af tilsynsbesøg i daginstitutioner med forskellig ejerform
To gange
Omkring 1 Ca. hvert
Sjældnere
Aldrig
årligt
gange
andet
eller
årligt
år
hyppigere
Pct. af institutioner
Kommunale
19
47
25
4
institutioner
med
områdeledelse
Kommunale
14
55
25
5
institutioner
uden
områdeledelse
Selvejende
17
58
26
.
institutioner
Privat/pulje
25
51
18
6
I alt
18
51
24
4
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=673.
I alt
N
5
100
286
3
100
154
.
.
3
100
100
100
113
120
673
74 pct. af lederne oplyser, at tilsynet foretages af en pædagogisk konsulent.
Næsten alle tilsyn (95 pct.) omfatter en dialog med lederen.
75 pct. omfatter en dialog med personalet.
59 pct. omfatter observationer med børnene.
Lederne er blevet bedt om at vurdere, hvilken gavn, de har af tilsynet. Resultaterne fremgår af figur 16.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 29
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0030.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 16.
Hvilken gavn har institutionerne af tilsynet?
0%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Tilsynet ser på vores hverdag med friske øjne og giver på
den måde god inspiration
38
45
7 3 7
Tilsynet giver gode muligheder for uformel sparring
40
42
9
4 6
Tilsynet hjælper os videre, hvis vi er gået i stå
28
36
16
5
15
Tilsynet hjælper os med at tilføre os den nyeste viden på
området
19
37
23
9
12
Helt enig
Overvejende enig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Kilde spørgeskema til lederne. N=675.
Det fremgår, at der er overvejende tilfredshed med tilsynet. Ca. 1/3 mener dog ikke, at tilsynet tilfører den
nyeste viden.
5
Der er forskel på ledernes oplevelser af den gavn, de har af tilsynet, alt efter om tilsynet varetages af en
pædagogisk konsulent eller andre, jf. figur 17.
5
Der er ingen nævneværdig forskel på svarfordelingen, hvis man ser på ejerform eller tilhørsforhold til et
område/klynge.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 30
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0031.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 17
Hvor mange er "helt enige" i, at de har gavn af tilsynet?
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Tilsynet ser på vores hverdag
med friske øjne og giver på
den måde god inspiration
Tilsynet giver gode
muligheder for uformel
sparring
Tilsynet hjælper os videre,
hvis vi er gået i stå
Tilsynet hjælper os med at
tilføre os den nyeste viden
påområdet
13
10
22
24
22
32
43
44
Pædagogisk konsulent varetager tilsynet
Andre varetager tilsynet
Kilde: Spørgeskema til lederne: N=621. Kun institutioner med småbørn.
Det ses, at lederne klart oplever størst udbytte af tilsynet de steder, hvor der er en pædagogisk konsulent.
67 pct. af lederne angiver, at der er en eller anden form for opfølgning på tilsynet.
5.2. Samarbejde med kommunen
Såvel lederne af de enkelte daginstitutioner som områdelederne har fået en række spørgsmål, der skal
belyse deres oplevelse af samarbejdet med kommunen:
•
•
•
•
Vi ved, at den dokumentation, forvaltningen beder om, bliver anvendt
Vi oplever, at den dokumentation, forvaltningen beder om, bidrager til udvikling af det
pædagogiske arbejde
Det er mit indtryk, at kommunens politikere kender de reelle problemer i institutionerne
Vi har en god dialog med forvaltningen om den pædagogiske udvikling
Ledernes svar fremgår af figur 18.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 31
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0032.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 18
Samarbejde med kommunen - ledernes svar
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Den dokumentation forvaltningen beder om til
kvalitetsrapporter mv., giver et reelt billede af den
pædagogiske kvalitet
Vi ved, at den dokumentation, forvaltningen beder om,
bliver anvendt
10
43
27
7 4
9
15
30
28
7 3
18
Vi oplever, at den dokumentation, forvaltningen beder om,
bidrager til udvikling af det pædagogiske arbejde
13
30
33
8 3
13
Det er mit indtryk, at kommunens politikere kender de
reelle problemeri institutionerne
3
18
27
22
19
11
Vi har en god dialog med forvaltningen om den pædagogiske
udvikling
20
35
27
9 3 5
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Kilde spørgeskema til lederne. N=679.
Det fremgår, at lederne har en overvejende positiv oplevelse af samarbejdet med forvaltningen – dog med
forbehold (især mange der svarer ved-ikke) nogle steder. I forhold til det politiske niveau er der ikke den
store tro på, at kommunens politikere kender de reelle problemer.
Der er spurgt nærmere ind til denne problemstilling gennem spørgsmål, hvordan kontakten faktisk er
mellem institution og det politiske niveau. Hovedindtrykket er, at kontakten er sparsom – eller finder sted
gennem forvaltningen.
42 pct. af lederne oplyser dog, at der er regelmæssige dialogmøder mellem politikere og institutioner.
Men kun 11 pct. oplyser, at de regelmæssigt får besøg af kommunens politikere.
13 pct. mener, at de kan tage kontakt direkte til det politiske udvalg, hvis institutionen oplever problemer,
man langt de fleste steder er dette ”no-go”.
Figur 19 viser, hvordan klyngelederne har svaret i forhold til kontakt med forvaltning/politisk niveau.
Resultaterne må tages med forbehold på grund af det beskedne antal svarpersoner.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 32
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0033.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 19
Samarbejdet med kommunen - områdeledernes svar
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Den dokumentation forvaltningen beder om til
kvalitetsrapporter mv., giver et reelt billede af den
pædagogiske kvalitet
Vi ved, at den dokumentation, forvaltningen beder om,
bliver anvendt
7
55
25
7 25
14
66
9
50 7
Vi oplever, at den dokumentation, forvaltningen beder om,
bidrager til udvikling af det pædagogiske arbejde
14
50
27
0 7
2
Det er mit indtryk, at kommunens politikere kender de
0
reelle problemer i institutionerne
36
27
27
7 2
Vi har en god dialog med forvaltningen om den pædagogiske
udvikling
43
36
16
22
0
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Kilde spørgeskema til områdelederne. N=44.
Figuren må fortolkes med varsomhed, da den bygger på få svarpersoner. Det er dog iøjnefaldende, at der
slet ikke er nogen af områdelederne, der er ”helt enige” i, at kommunens politikere kender de reelle
problemer i daginstitutionerne.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 33
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0034.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
6. Forældresamarbejde
Betydningen af samarbejdet med forældrene betones bl.a. i den reviderede Dagtilbudslov, hvor det i
formålsbestemmelsen hedder:
”Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel,
læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.”
Dette mål kan naturligvis kun nås, hvis der faktisk er et godt samarbejde mellem forældre og pædagogisk
personale. I daginstitutionerne foregår dette samarbejde på tre niveauer:
1) Forældrene har indflydelse på principperne for tilrettelæggelsen af den pædagogiske hverdag gennem
forældrebestyrelsen.
2) Forældrene til de enkelte børn deltager i forældrekonsultationer, hvor man gør status over det enkelte
barns trivsel og læring.
3) Forældrene får ind imellem en uformel snak med det pædagogiske personale, typisk når de kommer med
barnet, eller når det hentes.
6.1. Forældrekonsultationer
Figur 20 viser, hvornår institutionerne afholder samtaler med forældrene om det enkelte barn.
Figur 20
Hvornår er der forældresamtaler om det enkelte barn?
Pct. af institutioner
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Fast, når barnet begynder i institutionen
98
Fast, når barnet forlader institutionen
80
Fast en gang om året
67
Fast flere gange om året
8
Hvis barnet har vanskeligheder
100
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=632. Institutioner med skolebørn er ikke medtaget
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 34
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0035.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
70 pct. af børnene er i dagtilbud, hvor der
enten
er faste samtaler én gang om året
eller
faste samtaler flere
gange om året. I 2018 var tallet 66 pct.
6.2. Det uformelle forældresamarbejde. Hvor ofte glipper det?
Som det fremhæves i Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, er opgaven med at sikre barnet tryghed og
trivsel et fælles ansvar for det pædagogiske personale og forældrene. Derfor er det vigtigt, at der er en tæt
dialog i hverdagen mellem stuens medarbejdere og forældrene. For at vurdere dette har
stuemedarbejderne fået en række spørgsmål, der skal belyse, hvor ofte dette evt. glipper:
– Du får ikke givet information videre om et barn, der har haft konflikter eller problemer i dagens løb
– Du må skære forældre af, der gerne vil snakke om deres børn
– Du får ikke taget problematisk adfærd hos et barn op med forældrene
– Du får ikke givet en ordentlig forklaring til forældrene om, hvorfor I gør, som I gør
– Du får ikke talt med forældre til udsatte børn om, hvordan de kan understøtte børnenes trivsel og
udvikling
Figur 21 viser, hvordan stuemedarbejderne har svaret.
Figur 21
Stuemedarbejdernes oplevelser af, om forældrekontakten glipper.
Alle børnegrupper
0%
Du får ikke givet information videre om et barn, der har haft
konflikter eller problemer i dagens løb
Du må skære forældre af, der gerne vil snakke om deres
børn
Du får ikke taget problematisk adfærd hos et barn op med
forældrene
Du får ikke givet en ordentlig forklaring til forældrene om,
hvorfor I gør, som I gør
Du får ikke talt med forældre til udsatte børn om, hvordan
de kan understøtte børnenes trivsel og udvikling
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
21
30
49
15
29
57
7
21
72
11
28
61
9
20
71
Flere gange om ugen eller hyppigere
Mellemgruppen
Sjældent/aldrig
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=605
Figur 22 og 23 viser, hvordan svarfordelingen er i hhv. vuggestue- og børnehavegrupper.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 35
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0036.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 22
Stuemedarbejdernes oplevelser af, om forældrekontakten glipper.
Vuggestuegrupper
0%
Du får ikke givet information videre om et barn, der har haft
konflikter eller problemer i dagens løb
Du må skære forældre af, der gerne vil snakke om deres
børn
Du får ikke taget problematisk adfærd hos et barn op med
forældrene
Du får ikke givet en ordentlig forklaring til forældrene om,
hvorfor I gør, som I gør
Du får ikke talt med forældre til udsatte børn om, hvordan
de kan understøtte børnenes trivsel og udvikling
Flere gange om ugen eller hyppigere
5
9
9
12
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
20
15
20
25
79
25
75
66
27
53
60
Mellemgruppen
Sjældent/aldrig
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=202
Figur 23
Stuemedarbejdernes oplevelser af, om forældrekontakten glipper.
Børnehavegrupper
0%
Du får ikke givet information videre om et barn, der har haft
konflikter eller problemer i dagens løb
Du må skære forældre af, der gerne vil snakke om deres
børn
Du får ikke taget problematisk adfærd hos et barn op med
forældrene
Du får ikke givet en ordentlig forklaring til forældrene om,
hvorfor I gør, som I gør
Du får ikke talt med forældre til udsatte børn om, hvordan
de kan understøtte børnenes trivsel og udvikling
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
22
32
46
15
30
54
9
23
69
12
32
56
10
24
66
Flere gange om ugen eller hyppigere
Mellemgruppen
Sjældent/aldrig
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=351
Det ses, at der ikke er den store forskel på vuggestue- og børnehavegrupper.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 36
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0037.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Den hyppigste af disse oplevelser synes at være, at det pædagogiske personale ikke får fortalt forældrene
om problemer eller konflikter, barnet har haft i dagens løb. En fjerdedel af stuemedarbejderne oplever
dette flere gange om ugen eller hyppigere.
Det er også et vigtigt problem, at ca. 1/3 af stuemedarbejderne har haft oplevelser af, at de ikke har fået
talt med forældre til udsatte børn.
29 pct. af stuemedarbejderne har mindst en af fem oplevelser vedr. svigtende forældrekontakt dagligt eller
flere gange om ugen. I 2018 var tallet 32 pct., og i 2017 var det 33 pct.
Som det fremgår af tabel 2, er der en éntydig sammenhæng mellem alenearbejde og medarbejdernes
oplevelser af, at forældrekontakten glipper.
Tabel 2. Sammenhængen mellem oplevelser omkring forældrekontakt og alenearbejde.
Har flere gange
om ugen eller
dagligt mindst ét
Sjældent eller
tegn på, at
aldrig oplevelser
forældrekontakten
med manglende
glipper
forældrekontakt
Mellemgruppen
I alt
Pct. af stuemedarbejdere
Medarbejderen
havde
alenearbejde
sidste onsdag
34
39
27
Medarbejderen
havde ikke
alenearbejde
16
38
46
I alt
29
38
33
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=606
100
100
100
6.3. Lederens kendskab til børnene
Det er nærliggende at antage, at et tæt forældresamarbejde bedst udvikles i et miljø, hvor personale og
forældre kender hinanden godt. I lighed med tidligere er lederne derfor blevet spurgt, hvor godt de kender
børn og familier. Svarfordelingen fremgår af figur 24.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 37
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0038.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 24
Ledernes kendskab til børn og familier
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Jeg kender børnenes navne
86
10 4 1
Jeg har et personligt kendskab til børnene og deres udvikling
54
34
9 3
Jeg kender de forældre, der plejer at hente børnene
73
19
7 1
Jeg kender nogenlunde familiernes situation
61
30
8 2
Alle børn
De fleste børn
En del børn
Kun få børn
Kilde: Spørgeskema til lederne. Kun institutioner med småbørn. N=653.
Det ses, at de fleste daginstitutioner kender alle børnenes navne og de forældre, der plejer at hente
børnene. Men kun godt halvdelen har et kendskab til alle børnene og deres udvikling.
Ledernes kendskab er især afhængigt af institutionens størrelse, som det fremgår af figur 25.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 38
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0039.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 25
Lederens kendskab til ALLE børn - og institutionsstørrelse
Pct. af svar
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
99
96
Jeg kender børnenes navne
55
85
90
Jeg har et personligt kendskab til børnene og deres udvikling
18
49
64
Jeg kender de forældre, der plejer at hente børnene
30
73
89
96
Jeg kender nogenlunde familiernes situation
28
Under 40
40-59
60-89
90 eller flere
56
71
87
Kilde: Spørgeskema til lederne. Kun institutioner med småbørn. N=653.
Det ses – ikke overraskende -, at jo større institutionerne er, jo vanskeligere er det for lederne at have et
personligt kendskab til børn og familier.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 39
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0040.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
7. Rammerne for det pædagogiske arbejde
7.1. Daginstitutionerne
Tabel 3 viser, hvordan institutionerne fordeler sig, hvis vi ser på ejerforhold.
Tabel 3. Daginstitutioner fordelt på ejerforhold. Januar 2019
Ejerform
Pct. af indskrevne børn
Pct. af institutioner
Kommunal
73
Selvejende
15
Privat/pulje
12
I alt
100
Kilde: Spørgeskema til lederne. Kun institutioner med småbørn. N=753.
66
16
18
100
Til sammenligning har Danmarks Statistik følgende fordeling pr. 2018 af institutioner på enhedsniveau: 72
pct. er kommunale, 14 pct. er selvejende og 14 pct. er private.
6
Tabel 4 viser, hvordan institutionerne fordeler sig på institutionstype.
Tabel 4. Daginstitutioner fordelt på ejerforhold. Januar 2019
Ejerform
Pct. af indskrevne småbørn
Pct. af institutioner
Vuggestuer
4
Børnehaver
14
0-6 års institutioner
75
Institutioner, der også
7
har skolebørn
I alt
100
Kilde: Spørgeskema til lederne. Kun institutioner med småbørn. N=811.
8
20
66
7
100
Det ses, at langt de fleste småbørn i dag kommer i institutioner, der omfatter både vuggestue- og
børnehavebørn. De traditionelle institutionstyper er på retur.
Som det fremgår af figur 26, har denne udvikling været undervejs i en årrække.
6
Danmarks Statistik har dog ikke puljeordninger med. DST har desuden ikke tal for indskrevne fordelt på ejerform.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 40
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0041.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 26
Småbørn i daginstitution fordelt på institutionstype.
1994-2014
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
13
12
11
10
53
53
53
52
52
34
35
36
38
39
40
41
42
42
43
45
48
49
54
59
61
63
66
70
72
74
50
50
50
50
49
47
45
44
40
36
34
32
30
26
4
24
4
22
4
9
9
9
8
8
8
8
7
7
6
5
5
5
4
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Vuggestuer
Børnehaver
Aldersintegrerede institutioner
Kilde: Statistikbanken.
Set fra de kommunale forvaltningers synspunkt har aldersintegrerede institutioner den fordel, at de er
mere fleksible i forhold til ændringer i børnenes alderssammensætning end de traditionelle vuggestuer og
børnehaver. I de forløbne 3-4 år har man fx set, at behovet for vuggestuepladser er steget, mens der ikke
har skullet bruges så mange børnehavepladser. Så har man mange steder kunnet omdanne
børnehavepladser til vuggestuepladser uden at skulle bygge nyt.
En del forældre synes desuden, at det er en fordel ved 0-6 års institutionerne, at de kan undgå
institutionsskift og lettere have søskende i samme institution. Omvendt er der forældre, der mener, man
lettere kan sikre en tæt relation i en (mindre) børnehave eller vuggestue.
Tabel 5 viser det gennemsnitlige antal indskrevne børn pr. institution i 2019 og i 2018. Der er ikke sket de
store ændringer det seneste år.
Tabel 5. Gennemsnitligt antal indskrevne børn i daginstitutioner for småbørn med forskellig ejerform
Ejerform
Gennemsnitligt antal børn 2018
Gennemsnitligt antal børn 2019
Kommunale
77
76
Selvejende
68
67
Privat/pulje
42
44
I alt
71
70
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=731
Figur 27 viser den historiske tendens, når det gælder institutionsstørrelse.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 41
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0042.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 27
Gennemsnitligt antal indskrevne børn pr. institution 2004-2014
70
64
60
50
50
51
53
54
60
55
56
65
50
48
40
30
20
10
0
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: Statistikbanken.
47 pct. af institutionerne med 49 pct. af børnene er en del af en område/klyngeinstitution. Blandt de
kommunale institutioner er det 66 pct. af institutionerne med 63 pct. af børnene, der er med i en
område/klyngeinstitution.
Lederne er blevet bedt om at karakterisere det nærområde, hvor institutionen ligger. Svarfordelingen
fremgår af tabel 6.
Tabel 6. Institutioner og børn fordelt på nærområde.
Nærområde
Pct. af børn
Overvejende socialt boligbyggeri
Overvejende andet etagebyggeri
Tæt lav
Overvejende parcelhuse
Blandet boligområde etage parcel
Hus i landområde
Udflytter-skovbørnehave
Andet
I alt
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=844.
Pct. af institutioner
9
9
3
31
32
12
2
2
100
8
8
4
30
31
14
3
2
100
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 42
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0043.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
7.2. Særlige opgaver og profil
Institutionerne er blevet spurgt, om de er blevet tillagt særlige opgaver af kommunen. 69 pct. svarer nej til
dette spørgsmål.
9 pct. har handicapgrupper eller lignende
11 pct. har fået tillagt særlige opgaver i forhold til børn af flygtninge/asylsøgere.
20 pct. har særlige opgaver i forhold til udsatte familier
7 pct. har opgaver som gæstepleje for dagplejen
3 pct. fører tilsyn med dagplejen
2 pct. har aftenåbent.
41 pct. af institutionerne har en særlig pædagogisk profil.
13 pct. er således idræts- eller bevægelsesinstitution
19 pct. er natur- eller skovinstitution
5 pct. betegner sig som musikinstitutioner
2 pct. arbejder på et religiøst grundlag.
7.3. Familierne
Lederne er blevet bedt om at anslå, hvordan den uddannelsesmæssige, sociale og etniske sammensætning
er blandt familierne. Svarene fremgår af figur 29-32.
Figur 29
Hvor stor en del af børnene har forældre uden uddannelse
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kommunal
11
48
24
8
5
5
Selvejende
17
53
19
5
4 2
Pulje/privat
23
56
10
2 4
5
Ingen
Under 10 pct
10-25 pct
25-50 pct
Mere end 50 pct
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=803
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 43
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0044.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 30
Hvor stor en del af børnene bor ikke sammen med far og mor?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kommunal
2
42
38
11
4 2
Selvejende
2
52
33
10
22
Pulje/privat
8
62
21
4
4 1
Ingen
Under 10 pct
10-25 pct
25-50 pct
Mere end 50 pct
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=803
Figur 31
Hvor stor en del af børnene er fra familier, der overvejende lever
af overførselsindkomst?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kommunal
15
55
18
4 2
6
Selvejende
26
53
14
4 21
Pulje/privat
33
55
6
11 4
Ingen
Under 10 pct
10-25 pct
25-50 pct
Mere end 50 pct
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=803
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 44
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0045.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 32
Hvor stor en del af børnene taler andet sprog hjemme end dansk?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kommunal
4
50
31
9
6 0
Selvejende
5
52
26
9
7
0
Pulje/privat
16
65
11
4
31
Ingen
Under 10 pct
10-25 pct
25-50 pct
Mere end 50 pct
Ved ikke
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=803
Det ses, at familier i de private institutioner har en langt lavere andel af familier uden uddannelse, familier,
der lever af overførselsindkomst, skilsmissefamilier og tosprogede familier, end man finder i kommunale og
selvejende institutioner.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 45
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0046.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
8. Bemanding
8.1 Den faste bemanding
Tabel 7 viser den gennemsnitlige faste bemanding for daginstitutionerne, hvor daginstitutioner med
skolebørnsgrupper dog ikke indgår.
Tabel 7 Daginstitutionernes gennemsnitsbemanding opgjort i ugentlige personaletimer - fordelt på
personalegrupper – kun pædagogisk personale
Medarbejdertype
Timer pr.
Pct. af timetal
daginstitution
Daginstitutionsledelse
7
Pædagoger
Pædagogiske assistenter
Pædagogmedhjælpere
Støttepædagoger til enkeltbørn
Pædagogstuderende
PAU-elever
I alt
37
232,5
24,9
103,1
5,4
18,4
6,8
428,1
8,6
54,3
5,8
24,1
1,3
4,3
1,6
100
Kilde: Spørgeskema til lederne. Pædagogstuderende og PAU-elever indgår i denne tabel med 30 timer om ugen.
N=639.
De grupper, der typisk har en pædagoguddannelse, udgør 63 pct. af den samlede
faste
personalestab, der
har med børn at gøre, mens pædagogmedhjælpere udgør 24 pct. og pædagogiske assistenter 6 pct.
8
11 pct. af institutionerne oplyser, at de har fået ekstra timer på grund af kommunale regler om såkaldte
”sociale normeringer”.
26 pct. af institutionerne har fået ekstra timer af andre grunde.
2 pct. har således ekstra timer p.g.a. aften/natåbent
1 pct. har ekstra timer p.g.a. opgaver i forhold til dagplejen.
2 pct. har ekstra timer p.g.a. handicapgrupper eller lignende.
11 pct. har ekstra timer til sprogarbejde.
1 pct. har ekstra timer i forbindelse med modtagelse af flygtninge/asylsøgere.
7
Der er lidt usikkerhed omkring ledernes angivelse af timetal, idet nogle øjensynlig har fratrukket den tid, de arbejder
i børnegrupperne. Da der er få deltidsansatte ledere, er tallet sat til 37.
8
I en del opgørelser når man frem til en lavere pædagogandel. Det skyldes forskelle i metoder. Der er især forskel på,
om man medregner eller ikke medregner lederne, og om man medregner vikarer mv. i opgørelsen. Disse er typisk
ikke-uddannede. Tabellen ovenfor viser kun den
faste
bemanding.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 46
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0047.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
4 pct. har ekstra timer p.g.a. bygningsmæssige forhold
8 pct. har ekstra timer af andre grunde.
38 pct. af institutionerne har tilknyttet en socialrådgiver.
8.2. Ledernes arbejde i børnegrupperne
Lederne er blevet spurgt, om de indgår i arbejdet i børnegrupperne, jf. figur 33.
Figur 33
Indgår du i arbejdet i børnegrupperne?
Som hovedregel nej
31%
Jeg har faste skemalagte
timer med børnene
47%
Ind imellem
22%
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=797
De ledere, der har faste skemalagte timer i børnegrupperne, har i gennemsnit 15,3 faste skemalagte timer
(svarende til 7,2 timer i gennemsnit for alle institutioner).
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 47
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0048.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
8.3. Pauser og ”andet arbejde”
Diskussionen om det pædagogiske personales tidsanvendelse har stået på i årtier. I de første undersøgelser
af ”Daginstitutionernes Hverdag” blev der spurgt ind til denne problemstilling gennem spørgsmål til ledere
og medarbejdere, men det er i dag Bureau 2000s opfattelse, at problemstillingen ikke kan kortlægges på
denne måde.
Problemstillingen er søgt belyst i flere undersøgelser de senere år. Desværre ofte med nye metoder og nye
begreber, som vanskeliggør sammenligning over tid.
Eksempelvis bliver problemstillingen nogle gange reduceret til et spørgsmål om ”dokumentation” vs.
arbejde med børn. ”Dokumentation” i snæver forstand – data til kommunen – er imidlertid kun en del af
dét, man tidligere kaldte ”andet” arbejde, og som også består af fx forældrehenvendelser, interne og
eksterne møder og meget andet.
Et andet problem er de situationer, hvor personalet multitasker, fx rydder op eller udfylder skemaer - og
samtidig har et øje på børnene. Skal det regnes som dokumentation/oprydning eller som arbejde med
børn?
Endelig er der selve undersøgelsesformen. I de ”klassiske” studier (Seierup-rapporten 1973, DeLoitte 2009)
har direkte iagttagelser i institutionerne. Andre undersøgelser bygger på andre metoder.
Et eksempel på en ny undersøgelse er KLs tidsundersøgelse fra august 2017, som når frem til, at
daginstitutionspersonalet anvender hele 78,5 pct. af deres tid på arbejde med børnene. Dette kan
sammenholdes med, at Socialforskningsinstituttet i 1973 i forbindelse med Seierup-udvalgets meget
omfattende undersøgelser nåede frem til, at 72 pct. af personalets tid anvendtes med børnene.
Og siden 1973 er der sket omfattende ændringer, som – alt andet lige – trækker i retning af, at der bruges
mere tid på ”andre opgaver” end arbejde med børnene:
- Der er sket en omfattende decentralisering af de administrative opgaver
- Forældresamarbejdet fylder meget mere, fx forældrebestyrelser
- Der skal udarbejdes læreplaner, kommunale kvalitetsrapporter og meget mere.
Derfor er det helt usandsynligt, at der ligefrem skulle være sket en stigning i den andel af personalets tid,
der går til børnene.
Ser man nærmere på metoden i KLs undersøgelse, er der da også nogle forklaringer på de uventede
resultater:
1) Lederne, som har mest administrativt m.v. arbejde, indgår slet ikke i undersøgelsen.
2) Det gør til gengæld løse timelønnede vikarer, som jo ansættes alene til børnearbejde.
3) Tidsforbruget er opgjort på den måde, at en række medarbejdere en gang hvert kvarter har registreret,
hvad der har været hovedaktiviteten i det forløbne kvarter. Kortere afbrydelser og lignende registreres
altså ikke.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 48
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0049.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
4) Alle opgaver, som afholdes sammen med børn, regnes som udgangspunkt for ”tid med børn”. Hvis en
medarbejder går sammen med børnene sidst på dagen og rydder op, og der kommer en forælder, der vil
snakke, regnes det derfor formentlig som ”tid med børn”.
I en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen (Kulegravning af ældrepleje og dagtilbudsområdet, Rambøll
Qvartz, 2018), når man frem til, at personalet i daginstitutioner anvender 68 pct. af en arbejdsdag på
”ansigt til ansigt” arbejde.
9
Metodemæssigt bygger undersøgelsen på gruppeinterviews, hvor et antal medarbejdere fra dagtilbuddene
i en kommune er samlet til et møde og har diskuteret sig frem til, hvor stor en del af deres dag, de anslår
går til forskellige opgaver. Afgræsningen af opgavefordelingen er sket gennem disse diskussioner. Metoden
vil formentlig have en tendens til at henregne en del ”multitasking” til ”ansigt til ansigt”-tid.
Den særegne metode gør det vanskeligt umiddelbart at sammenligne den med andre undersøgelser. Det
skal i øvrigt bemærkes, at undersøgelsens hovedfokus har været at afdække, om der er dokumentations-
eller datakrav, som der bruges mere tid på end nødvendigt.
Selv om Bureau 2000 har afstået fra at gennemføre endnu et forsøg på en alternativ kortlægning af
medarbejdernes tidsanvendelse, er der et enkelt område, som har påkaldt sig opmærksomhed –
medarbejdernes pauser.
Såvel KL som Rambøll/Qvartz når således frem til, at det pædagogiske personale anvender omkring 5 pct. af
deres arbejdstid på pauser. Det svarer til ca. 22 minutter pr. dag for en fuldtidsansat medarbejder.
Normalt regner man med 29-30 minutters pause for de fleste grupper af offentligt ansatte. 90 pct. af
daginstitutionerne oplyser da også, at de regner med ca. 30 minutters frokostpause til medarbejderne ved
arbejdsplanlægningen.
10
Det er imidlertid ikke altid, medarbejderne får den pause, der er skemalagt. Dette fremgår af figur 34.
9
10
Dvs en dag, hvor medarbejderen ikke er syg.
2 pct. svarer mere end 30 minutter. 5 pct. svarer 15 minutter eller mindre. 3 pct. svarer 20-25 minutter.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 49
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0050.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 34
Har du den sidste uge måttet forkorte eller aflyse pausen?
Jeg har flere gange forkortet eller
aflyst pausen
18%
Jeg har helt måttet
aflyse pausen en
gang
5%
Nej, jeg har holdt min
pause
53%
Jeg har måttet
forkorte pausen en
enkelt gang
24%
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejderne. N=615.
Medarbejdernes frokostpause er således som hovedregel fastsat til de forudsatte 29-30 minutter, men
næste halvdelen oplever i løbet af en uge, at pausen bliver kortere eller helt må undværes.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 50
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0051.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
8.4. Vikarer. Sygdom
Figur 35 viser, i hvilket omfang daginstitutionerne efter lederne vurdering tager vikar.
Figur 35
Hvornår tages der vikar?
0%
Medarbejdernes barsel
10%
20%
30%
40%
77
50%
60%
70%
80%
10
90%
100%
5 2 11 4
Langvarig sygdom
56
24
13
4 11
0
Sygdom af 14 dages varighed
27
25
21
15
8
5 1
Sygdom af en uges varighed
16
19
20
21
14
10
Sygdom af 2-3 dages varighed
7
15
16
23
20
19
0
Efteruddannelse/kurser
13
20
18
21
17
10
2
De ansattes sommerferie
7
8
13
19
26
24
2
Altid
Som regel
I stort omfang
Nogle gange
I begrænset omfang
Sjældent/aldrig
Ved ikke/ikke relevant
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=702. Institutioner med skolebørn er ikke med.
Billedet af, hvor hyppigt der tages vikar, er stort set det samme som i 2018. Det ses, at der mange steder
kun i begrænset omfang tages vikar ved sygdom. Derfor kan sygdom på stuen påvirke hverdagen.
14 pct. af stuemedarbejdere oplyser således, at man inden for den seneste måned har måttet aflyse ture
p.g.a. sygdom mv.
39 pct. har aflyst arbejde i mindre grupper.
24 pct. har været mere på legepladsen end planlagt.
2 pct. har fortalt forældrene, at de gerne måtte hente børnene tidligere.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 51
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0052.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
8.5. Ferielukning
Figur 36 viser, om daginstitutionen er åben/lukket i forbindelse med ferier og fridage. Figuren omfatter ikke
institutioner med skolebørn.
Figur 36
Er institutionen åben på feriedage?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Mandag-onsdag før påske
47
5
15
32
1
Fredag efter Kr. Himmelfart
18
0
38
41
2
27. og 30. december
18
1
33
46
2
Sommeren 2019
49
7
4
34
6
Institutionen er åben
Institutionen er lukket
Uafklaret
Kun åben nogle dage
Lukket, men pasning i en anden institution i området
Kilde: Spørgeskema til lederne: N=743.
Navnlig spørgsmålet om ferielukning har været til diskussion det seneste år. To ”fortællinger” konkurrerer
med hinanden:
1) Den ene fortælling siger, at der kan spares penge på lønkontoen, når der holdes ferielukket. For
personalet skal selvsagt ikke have løn, hvis institutionen ikke er åben. Personalet må holde ferie, og man
behøver heller ikke at ansætte vikarer. Ferielukning kan desuden være en god ting for børnene. Familier,
der påtænker ikke at lade børnene holde fri, vil få en tilskyndelse til det – selv om de mange steder får
tilbud om, at barnet kan få pasning i en anden institution i nærområdet.
2) Den anden fortælling siger, at den påståede besparelse er en illusion. I sommerperioden er børnetallet
udtyndet, og daginstitutionerne kan derfor de fleste steder afvikle personalets sommerferie, uden at man
behøver at tage vikar. Hvis sommerperioden fx varer 6 uger, og man har halvt personale og halvt børnetal i
denne periode, giver det ikke behov for mindre personale, end hvis man har tre uger, der er helt lukket og
tre uger med fuldt børne- og personalefremmøde. Hvis institutionerne alligevel pålægges en besparelse på
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 52
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0053.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
lønbudgettet med henvisning til ferielukning, må man derfor i praksis finde besparelserne på andre
tidspunkter.
Hertil kommer, siger kritikerne, at en samlet ferielukning har indirekte omkostninger for familierne. For
mange tvinges til at holde ferie i højsæsonen, hvor sommerhuse og rejser sydpå er dyrest. For nogle kan
det betyde, at de ikke får råd til at holde en ferie med børnene, hvor de kommer væk fra byen.
De to fortællinger kan betragtes som yderpunkter. Virkeligheden kan placere sig et sted imellem. Men som
det ses, afhænger rigtigheden af den ene eller den anden fortælling af, om institutionerne faktisk sparer
penge på lønkontoen ved at holde ferielukket. Dette spørgsmål belyses i figur 37.
Figur 37
Tages der vikar i de ansattes sommerferie?
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Den enkelte institution er åben
9
11
13
23
25
20
Den enkelte institution er ikke åben
6
6
15
17
29
28
Altid
Som regel
I stort omfang
Nogle gange
I begrænset omfang
Sjældent/aldrig
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=629
Det ses, at det kun har en begrænset virkning på vikarforbruget, om den enkelte institution er åben eller ej.
Sommerferielukning kan derfor ikke begrunde nogen besparelse af betydning på lønbudgettet.
8.6. Udviklingen i bemandingen
Daginstitutionslederne er blevet bedt om at vurdere, om der det seneste år er sket ændringer i antallet af
medarbejdertimer/budget til personale, som ikke kan henføres til ændret børnetal, ændrede opgaver eller
lignende. Svarene fremgår af figur 38.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 53
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0054.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 38
Er der sket ændringer af medarbejdertimetallet?
Vi
Ved ikke har fået flere
Vi har fået færre 8% medarbejdertimer
13%
medarbejdertimer
17%
Det er omtrent uændret
62%
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=669
Tilsvarende er lederne blevet spurgt, om de forventer, at der i 2019 vil ske ændringer i antallet af
medarbejdertimer/budget til personale, som ikke kan henføres til ændret børnetal, ændrede opgaver eller
lignende. Svarene fremgår af figur 39.
Figur 39
Ventes ændringer i medarbejdertimetallet?
Vi venter at få flere
Ved ikke
medarbejdertimer
12%
Vi venter færre
7%
medarbejdertimer
19%
Det bliver nok omtrent
uændret
62%
Kilde: Spørgeskema til lederne. N=671
Det ses, at der i det forløbne år har været flere institutioner, der har fået skåret i deres timetal, end
institutioner, der har fået forbedret normering. Denne tendens ventes at fortsætte – og formentlig blive
stærkere – i 2019.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 54
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0055.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
9. Omsorg og alenearbejde
9.1. Spørgsmål om omsorg
Den pædagogiske tradition, vi har i de nordiske lande, ser omsorg og trivsel som en del af det helt centrale
fundament for det pædagogiske arbejde. Det hedder fx i Dagtilbudslovens formålsbestemmelse (§ 7):
Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske
læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns
trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
I forbindelse med den årlige undersøgelse omkring ”Daginstitutionernes Hverdag” har der derfor hvert år
været lagt vægt på at belyse omsorgs-aspektet.
Dette er sket ved, at stuemedarbejderne har fået en række spørgsmål, der belyser deres oplevelser, når det
drejer sig om at sikre børnene tilstrækkelig omsorg, idet de er blevet spurgt, hvor hyppigt de har følgende
oplevelser:
•
•
•
•
•
•
Du kan ikke nå at give et barn trøst
Du har ikke tid til at tage dig af en konflikt mellem børn
Du kan ikke tage dig af et barn med forstyrrende adfærd
Du kan ikke tage dig af et barn, der har svært ved at komme med i legen
Du får ikke snakket om et barn med problematisk adfærd med kollegerne
Du har ikke tid til at opmuntre et barn, som har behov for anerkendelse.
Figur 40 viser, hvordan stuemedarbejderne har svaret.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0056.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 40
Stuemedarbejdernes oplevelser af omsorg. Alle børnegrupper
0%
Du kan ikke nå at give et barn trøst
Du har ikke tid til at tage dig af en konflikt mellem børn
Du kan ikke tage dig af et barn med forstyrrende adfærd
Du kan ikke tage dig af et barn, der har svært ved at komme
med i legen
Du får ikke snakket om et barn med problematisk adfærd
med kollegerne
Du har ikke tid til at opmuntre et barn, som har behov for
anerkendelse.
Flere gange om ugen eller hyppigere
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
32
29
38
35
29
28
25
25
17
23
24
28
46
48
51
48
39
37
Mellemgruppen
Sjældent/aldrig
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=609
Bureau 2000 har dannet et samlet udtryk for svarpersonernes oplevelse af at kunne give omsorg.
Svarpersonerne er delt i tre grupper:
– Svarpersoner, der i forhold til spørgsmålene om omsorg dagligt, flere gange dagligt eller flere gange om
ugen oplever mindst ét af de seks tegn på problemer i forhold til omsorg
– Svarpersoner, der svarer sjældent eller aldrig til alle spørgsmål
– En mellemgruppe, som består af svarpersoner, der fx har en eller flere af disse oplevelser en gang om
ugen eller en gang om måneden.
Figur 41 viser svarfordelingen
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 56
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0057.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 41.
Samlet oplevelse af omsorg
Sjældent eller aldrig
oplevelser med
manglende omsorg
19%
Har flere gange om ugen
eller dagligt mindst ét af
de seks tegn på
manglende omsorg
53%
Mellemgruppen
28%
Kilde: Spørgeskemaer til stuemedarbejderne. N=610
I børnehavegrupperne er det 56 pct. af medarbejderne, der dagligt eller flere gange om ugen har en
oplevelse af ikke at kunne give tilstrækkelig omsorg. I vuggestuegrupperne er tallet 47 pct. Dette kan
hænge sammen med, at omsorgen for vuggestuebørn i endnu højere grad ses som det basale, end tilfældet
er for børnehavebørnene. Derfor vil man i forhold til vuggestuebørn gøre (endnu) mere for at sikre omsorg.
Det ses, at mere end halvdelen af det pædagogiske personale på stuerne flere gange om ugen eller dagligt
har en oplevelse af ikke at kunne give tilstrækkelig omsorg.
Når svarene skal bedømmes, vil skeptikere måske sige, at mange ansatte benytter lejligheden til at lufte
deres utilfredshed for derigennem at lægge pres på for at skaffe området flere ressourcer.
Dette svarer imidlertid ikke til det indtryk, Bureau 2000 har dels fra de mange kommentarer, dels fra
samtaler med mange ansatte. Mange synes at skulle overvinde sig selv for at give udtryk for, at man ikke
kan yde tilstrækkelig omsorg. Det er ligesom kernen i den pædagogiske faglighed, hvor man evt. må sige, at
man kommer til kort. Derfor er der efter Bureau 2000s bedømmelse ingen grund til at tro, at
svarpersonerne overdriver.
9.2. Omsorg. Vuggestuegrupper
Figur 42 viser, hvordan svarfordelingen m.h.t. omsorg er for stuemedarbejdere, der arbejder i
vuggestuegrupper.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 57
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0058.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 42
Stuemedarbejdernes oplevelser af omsorg. Vuggestuegrupper
0%
Du kan ikke nå at give et barn trøst
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
29
18
52
Du har ikke tid til at tage dig af en konflikt mellem børn
25
24
51
Du kan ikke tage dig af et barn med forstyrrende adfærd
30
24
46
Du kan ikke tage dig af et barn, der har svært ved at komme
med i legen
Du får ikke snakket om et barn med problematisk adfærd
med kollegerne
Du har ikke tid til at opmuntre et barn, som har behov for
anerkendelse.
28
28
43
21
23
56
24
21
55
Flere gange om ugen eller hyppigere
Mellemgruppen
Sjældent/aldrig
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=203
Det ses at ca. hver tredje stuemedarbejderne fra vuggestuegrupperne flere gange om ugen eller hyppigere
oplever ikke at give et barn trøst. De øvrige omsorgsspørgsmål har omtrent samme svarfordeling.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 58
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0059.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Kommentarer fra personale der arbejder med vuggestue grupper.
Godt hver tredje medarbejder, som arbejder med børn i vuggestuealderen, har valgt at uddybe
deres
oplevelser omkring omsorg nærmere. Godt halvdelen pointerer, at der
skal
gives omsorg, mens den anden
halvdel omtaler vanskelighederne ved at give den nødvendige omsorg.
Halvdelen af besvarelserne handler generelt om det vigtige i omsorgen, og mange oplever faktisk at kunne
give omsorgen i dagligdagen. Det nævnes også, at prioriteringen er meget vigtig.
Vi prioriterer omsorg og tryghed meget højt. Og sætter det nærmest i første række.
Børnene kommer først, det praktiske senere. Godt at planlægge og være på forkant.
Omsorg og tryghed er det vigtigste i de 0-3 åriges liv.
Teamet er meget opmærksomt på at give beskeder og/eller iagttagelser af et barn dagligt. Vi
har månedligt et stuemøde, hvor vi har faste opmærksomhedspunkter, og personalemøder,
hvor vi udveksler viden fra stuerne. Institutionen har valgt at kerneydelesen = samværet med
børnene altid er vægtet højest.
Jeg synes altid, der er tid til det, men jeg kan være i gang med at drage omsorg eller andet for
et andet barn, mens der er behov for min omsorg et andet sted. Men jeg når det alligevel
bagefter, eller sammen med begge børn.
Jeg føler, vi på stuen har tiden til børnene.
Vanskeligheder i hverdagen for personalet med vuggestuebørn.
Hvis vi ser på den gruppe, der beskriver vanskeligheder, handler det næsten altid om, at der ikke er den
fornødne tid til at give omsorg. Rigtig mange udtrykker frustration over ikke at kunne give den omsorg, som
de gerne ville, selv om de oplever det som den vigtigste del af deres pædagogiske arbejde.
Vil gerne nå alle, men p.g.a. manglende ressourcer er det ikke muligt.
Vi er ikke nok voksne til at "nå" alle børn.... vi slukker brande og når sjældent hele
gruppen/alle situationer, der kræver vores faglighed.
Var normeringerne bedre, var der mere tid til at få kvalitet i omsorg, konfliktløsning,
anerkendelse osv.
Det er svært at nå omkring børnene, men prøver på bedste vis at nå rundt i børneflokken.
Vi prioriterer børn først. Vi gør, hvad vi kan, for at trøste i nuet, men til tider må det blive, når
man har fået skiftet den ble, man er i gang med, eller når man hører situationen på stuen. Og
til tider kan man opleve, at konflikthåndtering føles som overfladebehandling, inden en ny
situation opstår.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 59
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0060.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Hvis flere af børnene slår sig på samme tid eller er i konflikt med hinanden, er det svært at
være flere steder på en gang, hvis min kollega fx er ved at skifte en ble eller er ved at putte et
barn.
Der er sjældent tid til at give det enkelte barn 100 % det, som de i virkeligheden har brug for.
Ofte bliver det overfladisk omsorg.
Mange afbrydelser- bleskift-trøst- konfliktløsning- kollegaer forstyrrer få voksne- vikarer -
mange opgaver, der skal løses på engang. Det kan bl.a. være kommunikation både mundtligt
og skriftligt-opgaver som dialoghjul, registrering på pc, dokumentation mm-dette er
eksempler på, hvad der forstyrrer, og tid der går fra børnene og gør omsorgsdelen ikke
tilfredsstillende.
Andet fravær og sygdom
Sygdom eller andet fravær, har indflydelse på kvaliteten af det pædagogiske arbejde, særligt hvis der ikke
kommer vikar.
Når vi mangler personale eksempelvis pga. sygdom eller ferie, bliver kvaliteten af vores
arbejde markant dårligere, da vi for det meste ikke får vikar.
Vi har været meget ramt i vuggestuen af sygdom og langtidssygdom, og i disse tilfælde
rykker vi rundt på personalet, så vi kan få stuerne til at hænge sammen. Det præger meget,
hvordan vi får mulighed for at arbejde pædagogisk med egen gruppe, da vi enten skal afgive
en stuekollega eller selv skal hjælpe til på anden stue.
Børn med særlige behov
Mange nævner, at det særligt er de allermindste børn og børn med særlige behov, der svigtes, eller får
opmærksomhed på bekostning af de andre børn.
Vi har børn, som har behov for 1:1 kontakt hele tiden, og det er ikke muligt at give dem det
hele tiden.
Vi har et handicappet barn, der kræver ekstra støtte, og hvis vi ikke får ekstra personale, går
tiden fra de andre børn, og det går udover hele børnegruppen.
Det kræver meget opmærksomhed at arbejde med børn, især små børn, og det kræver
hænder at skulle give dem noget ekstra.
De børn, der har en problematisk adfærd, får først, så andre børn ikke bliver slået, skubbet
m.m. Det giver mindre omsorg til de andre, som jo også har brug for omsorg - at blive set.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 60
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0061.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
9.3. Omsorg. Børnehavegruppern
Figur 43 viser, hvordan svarfordelingen m.h.t. omsorg er for stuemedarbejdere, der arbejder i
børnehavegrupper.
Figur 43
Stuemedarbejdernes oplevelser af omsorg. Børnehavegrupper
0%
Du kan ikke nå at give et barn trøst
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
36
17
47
Du har ikke tid til at tage dig af en konflikt mellem børn
33
22
44
Du kan ikke tage dig af et barn med forstyrrende adfærd
42
24
34
Du kan ikke tage dig af et barn, der har svært ved at komme
med i legen
Du får ikke snakket om et barn med problematisk adfærd
med kollegerne
Du har ikke tid til at opmuntre et barn, som har behov for
anerkendelse.
39
28
33
33
26
40
30
27
43
Flere gange om ugen eller hyppigere
Mellemgruppen
Sjældent/aldrig
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=353.
Det ses at 36 procent af stuemedarbejderne flere gange om ugen eller oftere oplever ikke at kunne give at
barn trøst. Og hele 42 procent oplever ikke at kunne tage sig af et barn med forstyrrende adfærd.
Kommentarer fra personale der arbejder med børnehavebørn.
Personalet i børnehavegrupperne vælger i lidt mindre grad end personalet i vuggestuegrupperne at uddybe
deres oplevelser omkring omsorg nærmere. I alt har 86 medarbejdere ved børnehavegrupper knyttet
kommentarer til dette punkt. Lidt under halvdelen af kommentarerne drejer sig om generelle pædagogiske
udsagn, og om hvordan man får dagligdagen til at fungere. Den resterende del beskriver vanskeligheder
ved at få hverdagen til at hænge sammen. Her er det særligt manglende tid til omsorg, blandt andet i
forbindelse med det at være alene med en børnegruppe.
Erfaringer med omsorgen i dagligdagen
Mange har gode erfaringer omkring omsorgen i dagligdagen og oplever, at de får givet den nødvendige
omsorg. Ofte er det en prioritering, at der skal være tid til omsorgen.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 61
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0062.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Jeg har altid tid til at tage mig af børnene, det er et spørgsmål om prioritering. Omsorg og
nærvær kommer altid først.
Der kan godt findes tid til omsorg til børn, der måtte have behov for dette.
Jeg (og en kollega) går hver dag på tur med en børnegruppe på ca. 15 børn, og er væk i
tidsrummet 9.15-14 ca. Det gør, at der mere tid til nærvær, omsorg og guidning i legene.
Omsorg prioriteres højere end pædagogiske aktiviteter.
Vi har god tid til at tage os af det enkelte barn, da der er blevet ansat en ekstra pædagog. Vi
er tre voksne til 18 førskolebørn.
Jeg har netop skiftet fra en almindelig daginstitution til udflytter og oplever, at her er der tid
til det enkelte barn og ro til fordybelse. Pauserne er afskaffet, hvilket medfører mere tid til
fordybelse.
Vi lægger meget vægt på nærværet med børnene og er minimum altid 2 sammen med dem.
Samspil mellem barn og voksen. At jeg er bevidst om mig selv som fagperson i samspil med
det enkelte barn, når jeg det enkelte barn. Omsorg er mange ting i forhold til barnet, fx
selvhjulpenhed , og det sociale. Omsorg er mimik, latter, kram, som barnet kan forstå.
Tydeliggøre, jeg vil dig!
Hos os går den nære omsorg forud for alle andre opgaver. Alt andet kan udsættes eller
aflyses, det kan den nære omsorg ikke.
Alene med en børnegruppe
Nogle påpeger de problemer, som opstår, når man er alene med en større børnegruppe.
Få voksne på legepladsen, når der bliver afholdt pauser, til 70 børn gør, at man ofte kan være
alene ude, mens andre er inde og hjælpe på toilettet.
Vi trøster naturligvis børnene ved behov og støtter børnene i at løse/håndtere konflikter. Vi
er naturligvis også opmærksomme på børnenes relationer, og når et barn har svært ved at
være en del af legen, forholder os til børn, der har behov for støtte, opmuntring,
anerkendelse, hjælp og støtte til at indgå i hverdagslivet osv. Dette er noget vi naturligvis
altid gør vores yderste for, uanset hvordan vi kan udfordres på vores praksis med sygdom, få
ressourcer osv. Vi kan dog stå i situationer, hvor vi er alene og skifter et barn eksempelvis, så
kan der godt opstå en konflikt på stuen, et barn, der har brug for trøst, anerkendelse osv,
hvor vi må forsøge at løse dette “på afstand”, og så når vi har frie hænder, trøste osv. mere
nærværende. Der kan vi opleve, at vi selvfølgelig trøster, men at betingelserne gør, at vi ikke
helt kan være så nærværende, som vi ellers gerne ville være.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 62
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0063.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Det er især i ydertimerne, at jeg oplever, at det kan være svært at nå rundt til alle. Der er vi
få. Så efter kl 15.30 og før kl 8 om morgenen, må der helst ikke være nogen, der laver i bleen,
eller der må ikke være for mange, der er kede af det, eller for mange konflikter. Der er vi kun
en på stuen. Dog forsøger vi at løse det i huset, ved at vi samler os på færre antal stuer.
Vanskeligheder i hverdagen for personalet med børnehavebørn
Det personale, der har kommenteret vanskeligheder i dagligdagen, har udover alenetid, udfordringer med
at få ressourcerne til at slå til. Medarbejderne giver udtryk for, at de oplever at skulle være flere steder på
samme tid. Medarbejderne føler, at deres faglighed bliver tilsidesat.
Vi løber rundt og skal være flere steder på en gang.
Ofte bliver konflikter, trøst osv. meget overfladisk løst da tiden er meget knap.
Jeg har ikke altid så lang tid til det enkelte barns omsorg/trøst, som jeg ville, da andre har
brug for mig, eller vi er midt i en aktivitet, der kræver min opmærksomhed.
De børn der råber højest (eller græder højest) opnår en kontakt med mig eller en anden
voksen. De stille og velfungerende børn bliver nemt overset.
Følelsen af utilstrækkelighed i det daglige arbejde er hver dag til stede. Der er masser af
problematikker/udfordringer/konflikter som jeg ikke når at gå i dybden med, som jeg gerne
vil. Der er ting, jeg er nødt til at se igennem fingre med - ofte de stille børn. Tiden til at være
nysgerrig sammen med barnet, hvis det har udfordringer, og til at guide barnet, er der ikke.
Jeg når oftest de presserende opgaver og børn, der kræver hjælp og omsorg, fordi det er
tydeligt, men det kan være påkrævet at klare flere sager på én gang, og det er ikke
nærværende nok. Ved siden af er de børn, der ikke presser på og ikke kræver ens
opmærksomhed og som klarer sig selv - de bliver alt for ofte overset. Jeg føler mig
utilstrækkelig i min formåen.
Jeg har pt. flere børn, som trækker sig fra fællesskabet - lukker sig ind i sig selv. De har
virkelig brug for hjælp og guidning af mig, til at blive en del af fællesskabet/ få opbygget
nogle gode relationer. Dette føler jeg er svært at finde tid til, da der er brug for, at jeg kan gå
fra og lave noget sammen med dem. Her føler jeg ofte, at jeg ikke giver den rette omsorg
p.g.a. for få hænder.
Børn med særlige behov
Børn med særlige behov kræver tid, så det kan give vanskeligheder både at nå disse børn og de øvrige.
Lige præcis fordi der er barn/børn, der kræver ekstra opmærksomhed, er det dagligt på
bekostning af de andre børns behov for nærvær, omsorg og det optimale læringsmiljø med at
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 63
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0064.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
kunne være der og guide i legene. 4 støttetimer om ugen til et barn, der kræver fuld tid,
betyder mindre tid til de andre.
Det kan være svært at nå omkring alle børnene, hvis der er et barn, der kræver én til én. Det
sluger meget tid fra andre børn.
Vi har alt for dårlige normeringer i institutionerne. Vi er to pædagoger, én medhjælper og en
studerende til 35 børn, hvoraf to har store sociale og adfærdsmæssige problemer, som oftest
er "mandsopdækket" - altså bliver overvåget af en pædagog. Så står der altså kun en
medhjælper og en studerende tilbage til resten af gruppen.
Jeg oplever at tage mig tid til at drage omsorg, når bar/børn er kede af det og har brug for
trøst. Oplever at bruge en del tid på konflikthåndtering, og at hjælpe børn i mere
hensigtsmæssige adfærdsformer i sociale relationer. Til gengæld er det svært at få tid til at
hjælpe de børn, der tuller rundt, observerer og aldrig rigtig kommer i leg. Det samme sker ved
opmuntring.
Børn med særlige behov, der i dag skal inkluderes i almindelige dagtilbud, tager så meget af
personalets opmærksomhed, både i forhold til at guide/understøtte det enkelte barn, men
også i forhold til de mange samtaler med forældre/fagpersoner, indstillinger osv., at det
desværre går ud over de mere velfungerende børn, da der ikke følger
støttetimer/støttepersoner med til de krævende børn.
Pædagogiske udfordringer
Nogle oplever, at hvis de giver trøst og omsorg, er det på bekostning af pædagogiske aktiviteter i gruppen.
Samtidig påpeges også, at netop omsorgen er vigtig for at sætte aktiviteter i gang. Nogle oplever også at
faglig sparring på pædagogiske udfordringer ikke nås i nødvendigt omfang.
Jeg er den bærende pædagog på gruppen. Må overlade trøst og nær omsorg til min
studerende eller min kollega i arbejdsprøvning, som er mine hjælpere på gruppen. Hvis jeg
selv trøster og gir omsorg, er der ingen til at udøve den pædagogiske gruppe tid.
Jeg vælger at prioritere børnene, fremfor for praktiske opgaver. For mig er det vigtigt at
børnene oplever, at jeg har tiden, overblikket til at give dem den nødvendige omsorg. Jeg
mener, at i den pædagogiske hverdag er omsorgen lige så vigtigt som at sætte pædagogiske
aktiviteter i gang. Omsorg, hjælpe et barn ind i legen er for mig også en pædagogisk aktivitet.
Efter min mening bør man mindst én gang om ugen og gerne to gange om ugen have tid og
rum til faglig sparring. Det er ikke en del af den nuværende kultur at have løbende refleksion
angående børnegruppens trivsel og/eller et individuelt barns trivsel. Det er en kæmpe del af
omsorgsindsatsen, som bliver overset, og den tid, der er til rådighed, bliver forhastet, og vi
når ikke at komme i dybden. Der er ikke plads til at undre sig over praksis eller tid til at være
tænkende, sammen med personalegruppen.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 64
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0065.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Den daglige omsorg når jeg…. men i forhold til at få drøftet pædagogiske udfordringer med
min kollegaer, det når jeg ikke så ofte, som det faktisk er nødvendigt.
Vi har ofte så travlt, både pga fravær, men også pga pædagogiske aktiviteter vi skal nå
(lærerplans temaer), at man ikke har tiden til at være ordentlig omkring børnene når DE har
behov for det.
9.4. Hvordan har oplevelserne omkring omsorg udviklet sig?
Som nævnt har Bureau 2000 dannet et udtryk for den samlede omsorg, hvor man deler svarene i tre
grupper:
– Svarpersoner, der i forhold til spørgsmålene om omsorg dagligt, flere gange dagligt eller flere gange om
ugen oplever mindst ét af de seks tegn på problemer i forhold til omsorg.
– Svarpersoner, der svarer sjældent eller aldrig til alle spørgsmål.
– En mellemgruppe, som består af svarpersoner, der fx har en eller flere af disse oplevelser en gang om
ugen eller en gang om måneden.
Udviklingen de senere år fremgår af Tabel 8 og figur 44.
Tabel 8
Den samlede omsorg. Udviklingen 2010-2019
Har flere gange om
ugen eller dagligt
mindst ét af de seks
Sjældent eller aldrig
tegn på manglende
oplevelser med
omsorg
Mellemgruppen
manglende omsorg I alt
Pct. af svarpersoner
47
56
53
46
59
54
42
56
52
57
55
56
57
53
29
28
28
32
24
27
34
25
28
24
25
25
25
25
24
16
19
22
17
19
24
18
20
18
20
19
18
22
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
Vuggestuegrupper 2019
Børnehavegrupper 2019
Alle grupper 2019
Vuggestuegrupper 2018
Børnehavegrupper 2018
Alle grupper 2018
Vuggestuegrupper 2017
Børnehavegrupper 2017
Alle grupper 2017
Vuggestuegrupper 2016
Børnehavegrupper 2016
Alle grupper 2016-
undersøgelsen
Alle grupper 2015-
undersøgelsen
Alle grupper 2010-
undersøgelsen
Kilde: Spørgeskema til en stuemedarbejder de forskellige år.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 65
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0066.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 44
Problemer med omsorg - hvordan har det udviklet sig
100%
22
18
19
20
19
19
90%
80%
25
25
25
28
27
28
70%
60%
50%
40%
53
57
56
52
54
53
30%
20%
10%
0%
2010
2015
2016
2017
2018
2019
Sjældent eller aldrig oplevelser med manglende omsorg
Mellemgruppen
Har flere gange om ugen eller dagligt mindst ét af de seks tegn på manglende omsorg
Det ses, at variationerne fra år til år har været ubetydelige. Det tyder på, at de resultater, man når frem til,
ikke blot skyldes tilfældigheder. De bygger på svar over en årrække fra flere tusinde pædagogiske
medarbejdere.
9.5. Alenearbejde
I denne undersøgelse tales om ”alenearbejde”, når en pædagogisk medarbejder er alene med en
børnegruppe. Alenearbejde kan have forskellige former:
- De fleste steder er grupperne slået sammen først og sidst på dagen. Der tales i den forbindelse om
alenearbejde, hvis der kun er én pædagogisk medarbejder til stede i hele institutionen.
- Hvis vi ser på den periode, hvor grupperne er åbne, tales der om alenearbejde, hvis der kun er én
pædagogisk medarbejder til børnegruppen.
11
- Endelig tales om alenearbejde, hvis en medarbejder er alene på legepladsen med børnene.
For god ordens skyld: Det er
ikke
alenearbejde, hvis en gruppe fx er bemandet med to medarbejdere, og den ene
går fra for at pusle et barn.
11
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 66
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0067.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Alenearbejde kan være
planlagt,
dvs. at der kun er skemalagt én medarbejder til børnene på det
pågældende tidspunkt. Men alenearbejde kan også finde sted som følge af sygdom eller lignende.
I nærværende undersøgelse er alenearbejdet dels belyst gennem spørgsmål til lederne, dels gennem
spørgsmål til stuemedarbejderne.
9.6. Alenearbejde i ydertimerne
Lederne er blevet spurgt om:
- hvornår institutionen åbner/lukker
- hvornår første og anden medarbejder møder
- hvornår sidste og næstsidste medarbejder forlader institutionen
Tidligere havde man en regel om, at den første medarbejder burde møde fx 10 minutter, før institutionen
åbnede, så lyset kunne være tændt, og stolene sat ned på gulvet, før man skulle modtage det første barn.
Tilsvarende var det normen, at den sidste medarbejder gik 5-10 minutter efter lukketid, så man kunne
vente med at slukke m.v., til alle børn var hentet.
Disse regler anvendes i dag kun få steder. Der er kun 15 pct. af institutionerne, hvor en medarbejder
møder, før institutionen åbner, og kun i 5 pct. af institutionerne venter den sidste medarbejder med at gå
til efter lukketid.
Ser vi herefter på, hvor længe der er en medarbejder alene i institutionen om morgenen efter åbningstid,
viser figur 45, at en medarbejder er alene i 57 pct. af institutionerne. I 2018 var det 62 pct.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 67
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0068.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 45
Hvor længe er der en medarbejder alene i institutionen om
morgenen?
En time eller mere
13%
Ingen alenetid om
morgenen
42%
30-59 minutter
34%
Op til 29 minutter
11%
Kilde: Spørgeskema til leder. N=676
Figur 46 viser tilsvarende, at 66 pct. har en medarbejder alene i institutionen sidst på eftermiddagen. I 2018
var det 68 pct.
Figur 46
Hvor længe er der en medarbejder alene i institutionen sidst på
eftermiddagen?
En time eller mere
11%
Ingen alenetid om
aftenen
34%
30-59 minutter
41%
Op til 29 minutter
14%
Kilde: Spørgeskema til leder. N=689
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 68
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0069.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
I gennemsnit er der for alle institutioner 22 minutter om morgenen og 24 minutter om eftermiddagen, hvor
en medarbejder er alene i hele institutionen. Dvs. 46 minutter tilsammen.
12
I 2018 var tallene hhv. 25
minutter og 23 minutter.
9.7. Alenetid i børnegrupperne
Ser vi på de perioder, hvor børnegrupperne er åbne, er lederne blevet spurgt, om der i en tilfældig
børnegruppe er perioder på dagen, hvor der kun er
skemalagt
én medarbejder til børnegruppen.
Svarene fremgår af tabel 9.
Tabel 9. Planlagt alenearbejde i børnegruppernes åbningstid i vuggestue- og børnehavegrupper. Ledernes
oplysninger
Intet
Ca 15
Ca. 30
Ca 45
Ca 1
Ca. 1�½ Ca. 2
Mere
I alt
alenear min.
min.
min.
time- 1 time
timer
end 2
bejde
time 15
timer
minutt
er
Pct. af svar
Vuggestue-gruppe
64
3
16
2
10
3
1
1
100
Børnehave-gruppe
45
1
12
4
15
6
9
9
100
I alt
52
2
13
3
13
5
6
7
100
Kilde: Spørgeskema til leder. N=673
Tilsvarende er stuemedarbejderne blevet spurgt, om deres sædvanlige arbejdstid om onsdagen er planlagt,
så de er alene med en børnegruppe. Svarene fremgår af tabel 10.
Tabel 10. Planlagt alenearbejde i vuggestue- og børnehavegrupper. Medarbejdernes oplysninger
Intet
Ca 15
Ca. 30
Ca 45
Ca 1
Ca. 1�½ Ca. 2
Mere
alenear min.
min.
min.
time
time
timer
end 2
bejde
timer
Pct. af svar
60
9
14
6
7
3
1
2
Vuggestuegruppe
Børnehavegruppe
43
5
13
4
16
9
6
5
I alt
49
6
13
4
13
7
4
4
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=555
I alt
100
100
100
Det ses, at der er rimelig god overensstemmelse mellem ledernes svar og medarbejdersvar.
13
Tallene er beregnet inkl. de institutioner, hvor der ikke er alenearbejde.
Ledersvarene viser, hvor stor en del af grupperne, der har alenearbejde. Hvis der er to medarbejde til
børnegruppen, vil det måske kun være den ene, der har alenearbejde. Man kunne derfor vente, at medarbejderne
angav mindre alenearbejde, men medarbejderne kan have regnet alenearbejde i ydertimerne med, hvilket vil give et
større tal. Men alt i alt er der en rimelig overensstemmelse i det niveau, man finder i besvarelserne.
13
12
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 69
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0070.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Tabel 11 viser, hvor ofte medarbejderne sidste onsdag oplevede, at de var alene med en børnegruppe –
ikke fordi det var planlagt, men på grund af fx sygdom
Tabel 11. Ikke-planlagt alenearbejde i vuggestue- og børnehavegrupper. Medarbejdernes oplysninger
Intet
Ca 15
Ca. 30
Ca 45
Ca 1
Ca. 1�½ Ca. 2
Mere
I alt
alenear min.
min.
min.
time
time
timer
end 2
bejde
timer
Pct. af svar
77
9
5
2
5
1
0
1
100
Vuggestuegruppe
Børnehavegruppe
73
4
9
3
5
3
1
2
100
I alt
74
6
8
2
5
2
1
2
100
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=536
Endelig er stuemedarbejderne blevet spurgt, om de sidste onsdag var alene med børnene på legepladsen.
Svarfordelingen fremgår af figur 47.
Figur 47
Hvor længe var du sidste onsdag alene med børnene på
legepladsen?
Ca 1 time
Ca 45 min
3%
Ca. 30 min
10%
3%
Ca. 1�½ time
1%
2 timer eller mere
0%
Ca. 15 min
19%
Ikke alene
64%
Ikke alene
Ca. 15 min
Ca. 30 min
Ca 45 min
Ca 1 time
Ca. 1�½ time
2 timer eller mere
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=557
17 pct. af stuemedarbejderne var alene på legepladsen med børnene i 30 minutter eller mere på en
tilfældig dag.
32 pct. oplyser, at de enten selv eller en kollega var alene på legepladsen sidste onsdag i en halv time eller
mere.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 70
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0071.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
I 56 pct. af de tilfælde, hvor en medarbejder er alene på legepladsen, omfatter det mere end 10 børn.
Samlet oplever 69 pct. af det pædagogiske personale, at de en tilfældig dag
enten
har planlagt alenearbejde
med en børnegruppe
eller
har alenearbejde med en børnegruppe p.g.a. sygdom eller lignende
eller
er alene
på legepladsen med mindst 5 børn. I vuggestuegrupper er det 57 pct., der oplever alenearbejde på en af
disse måder. I børnehavegrupper er det 76 pct.
9.8. Tre medarbejdere til børnegruppen
Tabel 12 viser, hvor længe der er skemalagt tre eller flere medarbejdere til den enkelte børnegruppe.
Tabel 12. Skemalagt tid med tre eller flere medarbejder til børnegruppen
Ingen
perio
der
med
tre
meda 15- 30
Ca.
Ca.
Ca.
5
rbejd minut Ca. 1 1�½
Ca. 2 2�½
Ca. 3 ca. 3�½ Ca. 4 4�½
timer
ere ter
time time timer time timer time timer time eller I alt
Pct. af svar
Vuggestue
gruppe
6
1
0
0
1
6
16
15
17
7
31
100
Børnehave
gruppe
24
1
1
1
4
3
17
7
13
7
21
100
I alt
20
0
1
1
3
4
17
10
14
7
24
100
Kilde: Spørgeskema til leder. N=671
Det ses, at 20 pct. af børnegrupperne slet ingen perioder har i dagens løb, hvor der er mere end to
medarbejdere på gruppen.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 71
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0072.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
9.9. Sammenhængen mellem omsorg og alenearbejde
Der er en klar sammenhæng mellem omsorg og alenearbejde. Dette fremgår af tabel 13.
Tabel 13. Sammenhængen mellem omsorg og alenearbejde.
Har flere gange
om ugen eller
dagligt mindst ét
Sjældent eller
tegn på
aldrig oplevelser
manglende
med manglende
omsorg
Mellemgruppen
omsorg
I alt
Pct. af stuemedarbejdere
Medarbejderen
havde
alenearbejde
61
24
15
sidste onsdag
14
Medarbejderen
havde ikke
alenearbejde
34
35
31
I alt
52
28
20
Kilde: Spørgeskema til stuemedarbejder. N=609
100
100
100
Der er også en sammenhæng mellem alenearbejde og bemanding. I institutioner, hvor der ikke er planlagt
alenearbejde, er der således 5,25 medarbejdertimer pr. børneenhed. I institutioner med 2 timers
alenearbejde eller mere er der 4,97 medarbejdertimer pr. børneenhed.
15
9.10. Lederens valg
For at forstå, hvorfor alenearbejde er så udbredt, kan man tage udgangspunkt i det underliggende
”hierarki”, der er for de forskellige opgaver i en institution. Sat på spidsen kan opgaverne opdeles i tre
hovedgrupper:
Gruppe 1. Opgaver der er pålagt af kommunen.
Dette er bl.a. regnskabsmæssige og andre administrative
opgaver, indrapportering, mødedeltagelse m.v. Til disse opgaver må institutionen
tage den tid, opgaverne
tager.
Dvs enten planlagt alenearbejde med en børnegruppe, ikke-planlagt alenearbejde eller alenearbejde på legepladsen
med mindst 5 børn
15
Medarbejdertimerne er summen af timer til leder, pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og
studerende/elever (disse er medregnet med 30 timer ugl.). Ved beregning af børneenheder tæller vuggestuebørn
dobbelt.
14
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 72
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0073.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Gruppe 2. Opgaver med børnene, som skal klares.
Dette er fx hjælp til børnene med at få tøj på, hjælp med
at vaske hænder før frokost, bleskift m.v. Også til disse opgaver må institutionen
tage den tid, opgaverne
tager.
16
Gruppe 3. Andre pædagogiske opgaver:
Dette er opgaver som fx individuel omsorg, arbejde i mindre
grupper, forældresamarbejde osv. Disse opgaver styrer institutionen selv. Den skal ikke følge faste
retningslinjer. Så den tid, institutionen har til disse opgaver, bliver
den tid, der er tilbage, når opgaverne i
gruppe 1 og 2 er udført.
Dette ”hierarki” gør, at marginale ændringer i bemandingen slår kraftigere igennem i forhold til de
pædagogiske opgaver, som institutionen selv styrer, end man måske umiddelbart forventer. En reduktion i
den samlede bemanding på fx 5 pct. kan sagtens føre til en reduktion i tiden til disse pædagogiske
opgaverne på 10 pct. eller mere.
Ofte står lederen i et dilemma: Skal man prioritere at undgå alenearbejde – og så nedprioritere vigtige
pædagogiske opgaver.
En strukturel ”løsning” på dette dilemma kan være større børnegrupper. Tabel 14 og 15 viser dette.
Tabel 14. Gennemsnitlig gruppestørrelse i børnegrupper med forskelligt omfang af planlagt alenearbejde
Omfang af alenetid
Antal børneenheder i gruppen (1 vuggestuebarn=
2 børneenheder
Ingen alenetid
23,3
Op til �½ time
22,5
45-60 minutter
21,9
1 1/4-2 timer
20,7
over 2 timer
19,2
I alt
22,5
Kilde: Spørgeskema til leder. N=673
Tabel 15. Gennemsnitlig gruppestørrelse i børnegrupper med forskelligt omfang af planlagt tid med tre
eller flere medarbejdere
Omfang af tid med tre medarbejdere
Antal børneenheder i gruppen (1 vuggestuebarn=
2 børneenheder
Ingen tid med tre medarbejdere
18,6
Under 2 timer
20,2
Ca. 2 timer eller mere
23,2
I alt
22,5
Kilde: Spørgeskema til leder. N=700
Det ses, at der er en sammenhæng mellem gruppestørrelse og alenetid/tid med tre medarbejdere. Store
børnegrupper giver bedre muligheder for at undgå alenetid og bedre muligheder for at have tre
medarbejdere. Det er dog formentlig de færreste, der mener, at store børnegrupper er vejen til mindre
16
Der er ganske vist eksempler på, at institutioner fx indfører regler om, at børn som hovedregel kun må få ny ble en
gang dagligt, men disse eksempler er sjældne.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 73
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0074.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
alenetid – og derigennem bedre omsorg. Tværtimod antages det sædvanligvis, at store børnegrupper øger
risikoen for, at et barn bliver overset.
Det må også antages, at omfanget af alenearbejdet er udtryk for, hvor snæver de personalemæssige
rammer er i forhold til de opgaver, institutionen har. En nærliggende fortolkning er derfor, at den
bagvedliggende årsag er snævre personaleressourcer, og at dette både fører til alenearbejde og til
oplevelser af ikke at kunne give tilstrækkelig omsorg.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 74
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0075.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
10. Metode
Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle danske daginstitutioner
i januar måned 2019. Der er udsendt skemaer til lederen og til en medarbejder i institutionen. Desuden er
der sendt skemaer til område-/klyngeledere. E-mails til ledere og områdeledere er fundet via de
kommunale hjemmesider.
Alt i alt vurderer Bureau 2000, at svarene er repræsentative for danske daginstitutioner.
Svarprocenter
Lederskema
Der er modtaget 852 besvarelser af lederskemaet ud af 2834, svarende til en svarprocent på 30 pct.
17
Medarbejderskema
Lederen er blevet bedt om at videresende skemaet til en medarbejder på den stue, der kommer først i
alfabetet. For medarbejderskemaet er svarprocenten 23 pct., svarende til 665 skemaer. Ud af 665
spørgeskemaer fra stuemedarbejderne er der 496, hvor der er svar fra lederen af den samme institution.
59 af svarpersonerne til medarbejderskemaet er pædagoger. 11 pct. er pædagogiske assistenter. 18 pct. er
pædagogmedhjælpere. 7 pct. er souschefer. 5 pct. har andre stillinger.
Områdelederskemaet
Der er kun modtaget 70 svar på områdelederskemaet fra 274 områdeledere, som Bureau 2000 har fundet
e-mailadresse på. Det svarer til en svarprocent på 26 pct.
Alle institutioner har fået to elektroniske påmindelser.
Repræsentativitet og validitet
Spørgeskemaet er testet af en række institutionsledere, områdeledere og pædagoger inden udsendelsen.
Ser vi på de deltagende kommuner, er der svar fra institutioner i 97 ud af 98 kommuner.
18
Antallet af svar
fra den enkelte kommuner fremgår af Tabel 16.
Inkl. besvarelser, som ikke er fuldstændige, men ekskl. tomme besvarelser. De 2834 institutioner er institutioner,
hvor Bureau 2000 har fundet fungerende e-mail adresser på kommunens hjemmeside. Man skal være opmærksom på,
at en del af de e-mail adresser, som fremgår på hjemmesiderne, nok er fungerende e-mail adresser (en henvendelse
kommer ikke retur til afsender), men for manges vedkommende er e-mail adresser, som ikke eller kun sjældent
benyttes i praksis – selv om de figurerer på kommunens hjemmeside. Dette har vist sig gennem den telefoniske
rykning. I forhold til de faktisk anvendte e-mail adresser er svarprocenten derfor højere end de 30 pct.
18
Alle kommuner på nær Ærø.
17
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 75
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0076.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Tabel 16. Modtagne skemaer fordelt på kommuner
Kommune
Antal modtagne skemaer i alt
Uoplyst kommune
20
København
166
Frederiksberg
24
Ballerup
5
Brøndby
5
Dragør
5
Gentofte
29
Gladsaxe
22
Glostrup
2
Herlev
8
Albertslund
9
Hvidovre
13
Høje-Tåstrup
13
Lyngby-Taarbæk
22
Rødovre
13
Ishøj
15
Tårnby
2
Vallensbæk
11
Furesø
1
Allerød
4
Fredensborg
15
Helsingør
9
Hillerød
9
Hørsholm
10
Rudersdal
23
Egedal
16
Frederikssund
9
Greve
8
Køge
27
Halsnæs
7
Roskilde
18
Solrød
5
Gribskov
10
Odsherred
8
Holbæk
28
Faxe
9
Kalundborg
18
Ringsted
8
Slagelse
29
Stevns
5
Sorø
8
Lejre
13
Lolland
16
Næstved
23
Guldborgsund
14
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 76
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0077.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Vordingborg
Bornholm
Middelfart
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyn
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Horsens
Kolding
Vejle
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Morsø
Skive
Thisted
Viborg
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerland
13
18
17
14
11
8
11
46
10
4
2
0
5
6
16
10
22
1
8
12
19
17
6
30
22
17
13
2
5
14
7
12
5
32
24
2
19
141
7
18
17
4
9
15
26
10
10
12
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 77
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0078.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
Hele landet
1
3
18
28
43
11
1587
Note: Antal modtagne skemaer i alt viser antal svar på skema til leder, skema til stuemedarbejder samt skema til
områdeleder.
Sammenhæng mellem svarprocent, normering og besvarelser
For at vurdere, om der er skævheder i besvarelserne, er svarprocenterne sammenholdt med de tal for børn
pr. voksen i 2017, som Danmarks Statistik har offentliggjort. Resultatet fremgår af tabel 17.
Tabel 17. Børn pr. voksen i kommuner med forskelligt antal svar pr. institution
19
Antal svar pr. institution Gennemsnitligt antal
Gennemsnitligt antal
Antal kommuner
i pct.
børn pr. voksen i
børn pr. voksen i
institutioner for 0-2
institutioner for 3-5
årige
årige
Under 25 pct.
3,2
6,2
25-50 pct.
3,2
6,1
Over 50 pct.
3,2
6,1
I alt
3,2
6,1
12
58
28
98
Kilde: Data fra spørgeskemaundersøgelsen og data fra Statistikbanken og egne beregninger. Gennemsnitstallene er
uvægtede.
Det ses, at der er helt samme antal børn pr. voksne i kommuner med lav svarprocent som i kommuner med
høj svarprocent. Det tyder på, at bortfaldet (dvs. de institutioner, som ikke har svaret) ikke dækker over
skævheder fx med hensyn til personalenormeringen.
Antal børn pr. voksen er 2017-tal, men sædvanligvis udvikler forhold som personalenormering sig langsomt.
Der er således ingen skævheder i materialer i forhold til den personalenormering, som Danmarks Statistik
opgør.
En anden mulig skævhed kunne bestå i, at de personer, som er motiveret til at svare, i særlig grad er de
utilfredse, mens ledere og medarbejdere, der er mere tilfredse, ikke har så stort et behov for at markere
deres mening. Hvis dette var tilfældet, måtte man forvente, at svarpersoner fra kommuner med høj
svarprocent generelt var de mest utilfredse. Og det ville igen føre til, at resultaterne tog sig anderledes ud,
hvis man vægtede op, så man kompenserede for forskelle i de kommunale svarprocenter. Figur 48 og 49
viser, at svarprocenten ikke påvirker resultaterne.
19
Det samlede antal svar pr. institution er antal modtagne besvarelser sat i forhold til antal udsendte anmodninger
om deltagelse. Eftersom de enkelte institutioner er blevet bedt om at svare på to skemaer, bliver værdierne højere
end hvis man ser hver for sig på svarprocenterne for stueskema hhv. lederskema.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 78
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0079.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Figur 48
Samlet omsorg - vægtet og uvægtet
Vægtet
51
28
20
Uvægtet
52
28
20
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Dagligt eller flere gange om ugen
Mellemgruppen
Sjældent/aldrig
Kilde. Spørgeskema fra en medarbejder. N=610.
Figur 49
"Kommunens politikere kender de reelle problemer i
institutionerne"
Vægtet
5
16
26
23
20
10
Uvægtet
3
18
27
22
19
11
0%
Helt enig
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Helt uenig
90%
100%
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Ved ikke
Kilde. Spørgeskema til lederen. N=675.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 79
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0080.png
D
AGINSTITUTIONERNES
H
VERDAG
2019
Begge figurer viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem besvarelser og svarprocent. På det
foreliggende grundlag er der derfor heller ikke noget, der tyder på, at der er en overvægt af svar fra
”utilfredse” svarpersoner.
Alt i alt vurderer Bureau 2000, at svarene er repræsentative for danske daginstitutioner.
En undersøgelse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 80
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget) SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget) SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0083.png
PA_daginstitutionernes_hverdag OMSLAG7mm.indd 3
28/03/2019 13.08
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 239: Henvendelse af 11/4-19 fra FOA om undersøgelser vedrørende normeringer foretaget blandt kommunale forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i dagtilbud (anmodning om foretræde for udvalget)
2045013_0084.png
APRIL 2019
Daginstitutionernes
hverdag 2019
Årlig rapport udarbejdet
af Bureau 2000
Rapporten Daginstitutionernes hverdag giver et indtryk af forholdene
for børn og ansatte i de danske daginstitutioner. Undersøgelsen er
tidligere foretaget i 2010, 2012, 2013, 2015, 2016, 2017 og 2018.
I rapporten findes svar på de fleste af de forhold, som har betydning
for den kvalitet, vi tilbyder børn i daginstitutionerne. Det er fx væsent-
ligt at vide, om de fysiske forhold begrænser børnenes muligheder
for at udfolde sig motorisk, om der er mulighed for at inddele børnene
i små grupper, og om aktiviteter begrænses af indeklima eller støj.
Det er også væsentligt at vide, hvor længe en medarbejder er alene
med en gruppe børn, og om det decideret er planlagt, at en ansat er
alene med en stor børnegruppe.
Pædagogisk Sektor
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf. 46 97 26 26
foa.dk
FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet
for bedre løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer. Hovedopgaven er
at indgå overenskomster, som sikrer en god løn og moderne, ordnede
arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid,
din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for
uddannelse. Vores opgave i FOA er også at sikre et stærkt fagligt fælles-
skab – og at udvikle din og vores faglighed på det pædagogiske område,
så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.
PA_daginstitutionernes_hverdag OMSLAG7mm.indd 4
28/03/2019 13.08