SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Marts 2019

Opfølgning på

de reviderede

regler om

hjemmetræning

Delrapport 2:

Kommuner og for-

ældres erfaringer

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-365-8

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

Baggrund for undersøgelsen

Undersøgelsens hovedresultater

Lovgrundlag og lovændringen

KAPITEL 2 ORDNINGENS OMFANG OG

STYRKER

Antallet af godkendelser og afslag

Styrkerne ved hjemmetræningsordningen

KAPITEL 3 BETYDNINGEN AF LOVÆNDRINGEN18

Betydning for kommunernes kendskab

Betydning for kommunernes arbejde

Betydning for kommunernes samarbejde med

forældrene

Ønsker om yderligere præcisering

Begrænset betydning for forældre

Andre grunde til forandring

KAPITEL 4 SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER

OG FORÆLDRE

Mange kommuner oplever udfordringer

Et udfordret samarbejde

Centrale forhold i samarbejdet

KAPITEL 5 KENDSKAB TIL ORDNINGEN

Kommunernes kendskab til ordningen

Hvordan forældrene bliver bekendt med ordningen

KAPITEL 6 ANSØGNINGSPROCESSEN OG

GODKENDELSEN

Krav til godkendelse af hjemmetræning

Tilrettelæggelse af processen

Vejledning til forældre

Udfordringer med godkendelseskrav

Erfaringer med kombinationstilbud

KAPITEL 7 DÆKNING AF UDGIFTER TIL

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

HJEMMETRÆNING

Svært at vurdere nødvendighed

Svært at vurdere priser

Krav om specificering

Udfordringer med udbetalingen

Strategier og konflikter

Etisk dilemma ved sammenligning med andre gruppers

muligheder

KAPITEL 8 TILSYN

Fokus ved tilsynet

Forud for tilsynet

Tilsynsbesøget

Efter tilsynet

Samarbejdet ved tilsynet

BILAG 1

METODE

Spørgeskemaundersøgelse

Interview med kommuner

Interview med forældre

BILAG 2 GODKENDELSER -

KOMMUNEFORDELT DATA

100

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 1

Indledning

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

Den 1. juli 2016 blev reglerne om hjemmetræning revideret.

Formålet var blandt andet at skabe enklere regler på området,

og derigennem bidrage til et bedre samarbejde mellem kom-

munerne og de forældre, der hjemmetræner.

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gen-

nemføre en undersøgelse, der følger op på lovændringen om

hjemmetræning. Formålet med Ankestyrelsens undersøgelse

er blandt andet at kortlægge kommunernes anvendelse af og

kendskab til reglerne om hjemmetræningsordningen før og ef-

ter lovændringen.

HJEMMETRÆNING

Træning af børn og

unge med betydelig

og varigt nedsat

funktionsevne, som

forældre gennemfø-

rer i hjemmet.

Hjemmetræning er en samlet betegnelse for træning af børn

og unge som udføres af forældrene med hjemmet som base

med godkendelse og støtte efter serviceloven. Barnet eller den

unge skal have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne,

som medfører et særligt behov for hjælp eller støtte. Lov-

grundlag og lovændringen beskrives kort sidst i dette kapitel

Undersøgelsen består af to dele:

1) En sagsgennemgang, hvor Ankestyrelsen har gennemgået

en række sager, der er afgjort i kommunerne henholdsvis

før og efter lovændringen, og efterfølgende påklaget til An-

kestyrelsen. Denne del af undersøgelsen belyser forskelle

mellem de påklagede sager, som kommunerne har be-

handlet før og efter lovændringen. Dette med fokus på

hvem sagen handler om, klagens emne og Ankestyrelsens

afgørelse samt kommunernes brug af den nye lovgivning i

sager behandlet efter lovændringen.

2) En undersøgelse af kommuners og forældres erfaringer

med reglerne. Undersøgelsen er baseret på en spørgeske-

maundersøgelse blandt kommunerne samt interview med

kommuner og forældre. Denne del af undersøgelsen bely-

ser kommunernes og forældrenes erfaringer med ordnin-

gen generelt og deres oplevelse af betydningen af lovæn-

dringen.

I denne rapport præsenteres resultaterne af undersøgelsen af

kommuner og forældres erfaringer. Resultaterne af sagsgen-

nemgangen præsenteres i delrapport 1.

Undersøgelsens datagrundlag fremgår af boksen herunder. Du

kan læse mere om undersøgelsens metode i metodebilaget.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG



En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i kom-

munerne besvaret af alle kommuner på nær en. Tre

kommuner indgår i undersøgelsen via en anden kom-

munes besvarelse, da de har indgået forpligtende

samarbejde på området.

Interview med medarbejdere i fem kommuner.

Individuelle interview og fokusgruppeinterview med 15

forældre eller forældrepar, der hjemmetræner eller

tidligere har hjemmetrænet.



Ankestyrelsens undersøgelse er ikke en evaluering af ordnin-

gen, men en undersøgelse af kommunernes håndtering af reg-

lerne og samarbejdet imellem kommuner og forældre samt be-

tydningen af lovændringen.

UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER

Udbredelse

–

antal godkendelser

Undersøgelsen viser, at mange kommuner har godkendt

hjemmetræning

–

79 ud af 94 kommuner. Der er 149 familier,

der er blevet godkendt efter revideringen af lovgivningen i pe-

rioden den 1. juli 2016 til den 1. august 2018.

Styrker ved ordningen

Ifølge forældre og kommuner er den vigtigste styrke ved

hjemmetræningsordningen, at den giver mulighed for at tilret-

telægge et individuelt og intensivt program, der bygger på

forældrenes tilstedeværelse, engagement og tætte relation til

barnet. Dertil kommer en styrkelse af forældrekompetencen og

en oplevelse hos forældrene af at kunne gøre en forskel for de-

res barn.

Udfordringer ved ordningen

Kommuner og forældre beskriver en række udfordringer ved

ordningen. Der beskrives også gode erfaringer og løsninger.

Både udfordringer og gode erfaringer uddybes i rapporten.

Information og kendskab til ordningen

De fleste kommuner oplyser ikke om ordningen på deres

hjemmeside og informerer alene udvalgte forældre eller de

forældre, som selv henvender sig til kommunen om ordningen.

De fleste forældre beskriver, at de selv har fundet frem til mu-

ligheden via netværk og interesseorganisationer.

UDBREDT TIL

DE FLESTE

KOMMUNER

INTENSIVT

PROGRAM VIA

FORÆLDRE-

ENGAGEMENT

IKKE ALLE

FORÆLDRE

INFORMERES

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

MANGE KOMMU-

NER OPLEVER AT

HAVE KENDSKAB

Ifølge de fleste kommuner er relevante medarbejdere op-

mærksomme på muligheden for at hjemmetræne og kvalifi-

cerede til at vejlede om ordningen. Det gælder især for kom-

muner, som har godkendt flere familier. Derudover nævner

nogle kommuner udfordringer med medarbejderudskiftning,

afgrænsning af relevante medarbejdere og vanskeligheder

med at omsætte lovgivningen til praksis og opbygge en rutine.

Mange kommuner fortæller, at de gør brug af tilgængelige vi-

denskilder som Socialstyrelsens håndbog, Ankestyrelsens prin-

cipafgørelser og vejledningen til lovgivningen.

Ansøgnings- og godkendelsesprocessen

Nogle forældre beskriver, at de har savnet viden, velvilje og

vejledning hos kommunen i forbindelse med deres ansøgning.

Andre forældre og nogle kommuner beskriver gode erfaringer

med rådgivning i den administrative proces og brugen af an-

søgningsskemaer. Flere forældre beskriver, at de har haft glæ-

de af at se andre forældres ansøgning. De fleste forældre har

oplevet ventetiden i forbindelse med ansøgningen som lang.

Kommunerne henholder sig generelt til godkendelseskravene,

når de godkender eller afslår hjemmetræning og inddrager

fagpersoner i godkendelsen. Kommunerne oplever dog udfor-

dringer med godkendelseskravene - særligt afgrænsningen af

målgruppen, vurderingen af omfanget og kvaliteten af trænin-

gen, samt opsætningen af målbare mål. Nogle kommuner på-

peger, at de mangler en klar definering af målgruppen, et

sammenligningsgrundlag for vurderingen af progression og fle-

re krav til metodeudbyder.

Dækning af udgifter

Flere kommuner beskriver udfordringer med at vurdere

nødvendigheden af og prisen for de udgifter, som forældrene

ansøger om dækning af, herunder mængden af og prisen på

supervision eller kurser; vidtrækkende redskabsbehov; antal

hjælpertimer og omfanget af tabt arbejdsfortjeneste. Nogle

kommuner beskriver, at de eneste muligheder for at afgrænse

dækning af udgifter er henvisning til udgiftsloft og vurderingen

af barnets tarv og trivsel.

Flere forældre oplever udfordringer med at specificere oplys-

ningerne i den grad, som kommunen beder om, og med

koordineringen af udbetalingen af dækningen, herunder udfor-

dringer med ventetid og udlæg. Flere kommuner og forældre

har gode erfaringer med frivillige aftaler om udbetaling af faste

beløb til dækning af faste udgifter.

Tilsyn og opfølgning

Generelt oplever både forældre og kommuner, at forskellige

fagligheder bliver inddraget i tilsynet, men nogle forældre sav-

VARIENDE

VEJLEDNING OG

LANG VENTETID

UDFORDRINGER

MED GODKENDEL-

SESKRAV

UDFORDRINGER

MED NØDVEN-

DIGHED OG PRIS

VARIATION I

VENTETID OG

UDLÆG

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

TVÆRFAGLIGHED

OG MANGLENDE

MEDARBEJDER-

KONTINUITET

ner forståelse for deres træning og det at hjemmetræne. Flere

forældre savner desuden kontinuitet blandt kommunens med

arbejdere.

Flere kommuner har gode erfaringer med udfyldelse af et ske-

ma om hjemmetræningen og barnets udvikling inden og under

tilsynsbesøg, mens forældrenes oplevelse er mere blandede.

Flere kommuner oplever alligevel udfordringer med at vurdere

barnets udvikling grundet udfordringer med at opstille målbare

mål for træningen og manglende sammenligningsgrundlag.

Betydningen af lovændringen

En del kommuner ved ikke eller oplever ikke, at lovændringen

har haft nogen betydning. Dette er særligt udbredt blandt

kommuner, som ikke har meget erfaring med ordningen end-

nu. Blandt de kommuner, som oplever, at lovændringen har

haft en betydning, er de fleste kommuner positive. Særligt

nedsættelse af tilsyns- og opfølgningsbesøg samt tydeliggørel-

se af tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmeundervisning, oplever

flere kommuner, har gjort deres arbejde nemmere og samar-

bejde med forældre bedre.

I interview med kommuner og forældre fremgår det, at kom-

munernes praksis i forbindelse med hjemmetræningsordningen

har ændret sig i kraft af erfaringsopbygning, organisationsæn-

dringer og andre kommunale tiltag. Det vil sige i kraft af andet

end lovændringen.

Både kommuner og forældre efterspørger yderligere præcise-

ring af lovgivningen. Nogle kommuner og forældre savner me-

re klarhed i beskrivelsen af blandet andet dokumenterbare me-

toder, afgrænsning af målgruppen og fastsættelse af nødven-

dige udgifter forbundet med hjemmetræningen.

Samarbejdet mellem forældre og kommuner

Samarbejdet mellem kommuner og forældre i forbindelse med

hjemmetræning er grundlæggende udfordret af, at der er me-

get på spil for forældre, som gerne vil hjemmetræne. Samtidig

er de afhængige af kommunens godkendelse af hjemmetræ-

ningen og bevilling af dækning af udgifter i forbindelse med

hjemmetræningen.

Det er særligt i forbindelse med dækning af udgifter, at både

forældre og kommuner oplever konflikter. Hertil kommer, at

flere forældre oplever tilsynet som en kritisk kontrol, hvor

kommunen er ude på at tage noget fra dem. Flere forældrene

oplever, at kommunens spørgsmål og eventuelle afslag på de-

res ansøgning om dækning af udgifter er udtryk for mistillid,

vilkårlighed eller modvilje. Nogle forældre reagerer strategisk

SVÆRT AT VUR-

DERE BARNETS

UDVIKLING

GODT MED FÆRRE

TILSYNSBESØG

FORANDRING VIA

ERFARING

MEGET PÅ SPIL

KONFLIKTER VED

DÆKNING AF

UDGIFTER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

og kampberedt, mens andre oplyser, at de ikke orker eller

vælger deres kampe med omhu.

VIGTIGT MED

VEDLEDNING,

DIALOG 0G

KONTINUITET

Mange kommuner og forældre oplever udfordringer i samar-

bejdet. Samlet set oplever de fleste kommuner alligevel, at

samarbejdet med forældrene i de fleste tilfælde fungerer godt.

Nogle kommuner og forældre beskriver gode erfaringer med

opbygning af et godt samarbejde med gensidig tillid. Tre for-

hold fremstår af kommuners og forældres beskrivelser som af-

gørende for samarbejdet: Vejledning, dialogens karakter og

kontinuitet i kommunens medarbejdere. I rapportens kapitler

ses eksempler på såvel gode som mindre gode erfaringer med

hjemmetræningsordningen.

LOVGRUNDLAG OG LOVÆNDRINGEN

I perioden fra 2002 til 2008 blev der etableret en forsøgsord-

ning med hjemmetræning med hjemmel i den daværende ser-

vicelovens § 138. Forsøgsordningen gav kommunerne mulig-

hed for, at forældre til hjerneskadede børn op til den skoleplig-

tige alder kunne hjemmetræne de børn.

Løbende evalueringer af forsøgsordningen viste gode resulta-

ter, og det blev besluttet at gøre ordningen permanent i 2008.

Desuden blev ordningen udvidet, så målgruppen ikke blot var

hjerneskadede børn op til den skolepligtige alder, men alle

børn op til 18 år med væsentlig og varig funktionsnedsættelse.

Muligheden for hjemmetræning med hjemmel i serviceloven

har som en permanent ordning således eksisteret siden 2008.

Den 1. juli 2016 blev reglerne om hjemmetræning revideret,

så de nu fremgår af § 32 a i serviceloven.

SERVICELOVEN

§ 32 a.

Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning

fra indehaveren af forældremyndigheden, at forældrene

helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. §

32, stk. 1, 3. pkt., hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den un-

ges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller

den unges behov.

2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne.

3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare

træningsmetoder.

Stk. 2. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har

karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan

ikke godkendes som en del af hjemmetræningen.

Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund af

en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis træningsme-

toden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et

ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sik-

re, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden

sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kom-

petencer.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med

indsatsen over for barnet eller den unge, herunder at

indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psy-

kiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder

fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt

omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med

træningsmetoden sker med inddragelse af relevante

sundhedsfaglige kompetencer.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre,

der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne i hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeun-

dervisning af børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og

private grundskoler m.v., uanset om undervisningen fo-

regår i kombination med hjemmetræning efter denne lov.

Kommunalbestyrelsen skal, hvis den tillægger omfanget

af hjemmeundervisningen betydning i forbindelse med en

afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste, foretage en konkret vurdering af omfanget af hjem-

meundervisningen med afsæt i barnets eller den unges

alder og funktionsevne.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredska-

ber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et

barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens ud-

gifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det

enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige

500.000 kr. årligt.

Stk. 7. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere

regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om

dokumenterbare metoder, godkendelse af hjemmetræ-

ning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

med indsatsen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste, brug af sundhedsfaglige træningselementer og træ-

ningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer

for udbetaling af støtte hertil.

REVIDERING AF

LOVGIVNING OM

HJEMMETRÆNING

PER 1. JULI 2016

Lovændringen bestod blandt andet i:



At begrebet hjemmetræning blev indsat i lovteksten i en

særskilt paragraf i servicelovens § 32 a.



At retten til hjemmetræning og de grundlæggende betingel-

ser for godkendelse blev tydeliggjort.



At relevante sundhedsfaglige kompetencer nu skal inddrages

i forbindelse med godkendelse og tilsyn med hjemmetræ-

ning, hvis denne indeholder sundhedsfaglige elementer af et

vist omfang.



At det tydeliggøres, at træningselementer, der har karakter

af specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan godken-

des som en del af hjemmetræningen.



At det tydeliggøres, at der ikke kan ydes hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning, og

omfanget af hjemmeundervisningen skal vurderes konkret

med afsæt i barnets og familiens behov og situation.



At antallet af tilsyns- og opfølgningsbesøg blev nedsat fra

seks til to om året.

Lovændringen blev suppleret med en opdateret bekendtgørel-

se, en opdateret vejledning til lovgivningen og en ny udgave af

håndbogen

på området. Desuden er Ankestyrelsen kommet

med principafgørelse 95-17

og principafgørelse 9-17. Børne-

og socialministeriet har efterfølgende udsendt en orienterings-

skrivelse om principafgørelse 9-17

Formålet med håndbogen er dels at understøtte implementeringen af lovgivningen og

dels at vejlede om samarbejdet mellem kommuner og forældre.

Denne præciserer, hvilke hensyn kommunen skal tage i forbindelse med fastsættel-

sen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når barnet både hjemmetrænes

og får hjemmeundervisning af forældrene.

Principafgørelse 9-17 præciserer, hvordan lovteksten om støtte til hjælpere, supervi-

sion mv. skal forstås. Orienteringsskrivelsen handler om rækkevidden af Ankestyrel-

sens principafgørelse 9-17 om dette emne.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 2

Ordningens omfang og

styrker

ANTALLET AF GODKENDELSER OG AFSLAG

I et spørgeskema til samtlige kommuner i august 2018 blev

kommunerne bedt om at oplyse antallet af godkendelser og af-

slag til hjemmetræning før og efter lovændringen.

Antallet af kommuner

Samlet set har 79 ud af 94

kommuner godkendt en eller flere

familier til hjemmetræning. Det vil sige, at 15 kommuner al-

drig har godkendt familier til hjemmetræning. (jf. bilag med

kommunefordelt data)

70 ud af de 79 kommuner, som har godkendt en eller flere fa-

milier til hjemmetræning, havde allerede inden revideringen af

lovgivningen d. 1. juli 2016 godkendt familier til hjemmetræ-

ning efter servicelovens § 32. Efter revideringen af lovgivnin-

gen d. 1. juli 2016 har 54 kommuner godkendt familier til

hjemmetræning efter servicelovens § 32 a, hvoraf 45 kommu-

ner også havde godkendt familier inden revideringen af lovgiv-

ningen. Det vil også sige, at 25 kommuner alene har godkendt

familier før revideringen, og ni kommuner alene har godkendt

efter revideringen af lovgivningen.

Undersøgelsen giver ikke mulighed for præcist at angive antal-

let af kommuner, som har familier, der hjemmetræner på be-

svarelsestidspunktet i august 2018, da vi ikke ved, hvor man-

ge familier, der er stoppet med at hjemmetræne.

Antallet af familier

149 familier er blevet godkendt efter revideringen af lovgivnin-

gen

–

det vil sige i perioden den 1. juli 2016 til den 1. august

2018. Der ses ikke nogen markant stigning i antallet, idet 147

familier blev godkendt i perioden den 1. januar 2014 til den

29. juni 2016.

Ser vi på antallet af godkendte familier fordelt på kommunerne

,er der samlet set både før og efter lovændringen flest kom-

muner, som har godkendt en til tre familier til hjemmetræning

i de angivne perioder,

se figur 2.1.

Blandt de kommuner, der

har godkendt et større antal familier i de to perioder, er Kø-

UDBREDT TIL

DE FLESTE

KOMMUNER

Spørgeskemaet er besvaret af 94 kommuner og ikke 98 kommuner, da tre kommu-

ner har forpligtende samarbejde med en anden kommune og én kommune ikke har

besvaret spørgeskemaet jf. metodebilag.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

benhavns Kommune og Aarhus Kommune. Københavns Kom-

mune godkendte 17 familier i perioden før revideringen og 28

familier efter lovændringen, mens Aarhus Kommune godkend-

te 20 før og 16 efter revideringen.

Ser vi på udviklingen i antallet af familier, som er blevet god-

kendt i perioderne 1. januar 2014 til 29. juni 2016, og 1. juli

2016 til 1. august 2018, i de enkelte kommuner, er antallet i

nogle kommuner faldet og i andre kommuner steget. Så igen

ses der ikke nogen markant ændring i antallet af godkendte

familier ved revideringen af lovgivningen.

Antal afslag

Kommunen kan afslå en ansøgning om hjemmetræning, hvis

kravene til en godkendelse ikke er opfyldt (se infoboks om be-

tingelserne for godkendelse i kapitel 4 om ansøgnings- og

godkendelsesprocessen). Kommunen kan ikke afslå at støtte

hjemmetræning med den begrundelse, at de ikke ønsker at

støtte hjemmetræning generelt, eller at de har et andet tilbud,

som dækker barnets eller den unges behov. Afslaget kan heller

ikke begrundes med, at kommunen ikke ønsker at anvende de

valgte træningsmetoder i den kommunale træningsindsats.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Det er et mindre antal kommuner, som har givet afslag på

godkendelse til hjemmetræning. 11 kommuner ud af 94 havde

før revideringen af lovgivningen d. 1. juli 2016 givet afslag på

dette, mens 19 kommuner har givet afslag efter revideringen.

Blandt de kommuner, som har givet afslag, har de fleste givet

1-2 afslag. Det er kun Københavns Kommune

og Aarhus

Kommune, som har givet mere end tre afslag,

se figur 2.2.

STYRKERNE VED HJEMMETRÆNINGSORDNIN-

GEN

I interview med kommuner og forældre fremgår de primære

styrker ved hjemmetræningsordningen at være muligheden for

at tilrettelægge et individuelt og intensivt program, der bygger

på forældrenes tilstedeværelse, engagement og tætte relation

til barnet. Dertil kommer en styrkelse af forældrekompetencen,

som giver mulighed for at leve et mere normalt familieliv, og

en oplevelse hos forældrene af at kunne gøre en forskel for de-

res barn. Det helt centrale ved hjemmetræningsordningen be-

skriver en forælder sådan:

Hertil bemærkes, at flere afslag ifølge uddybende bemærkninger fra Københavns

Kommune er udtryk for, at sagen er blevet afsluttet i samarbejde med forældrene

grundet barnet er blevet 18 år, at familien er flyttet ud af kommunen, eller at famili-

en af andre grunde selv har ønsket af stoppe.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Hjemmetræning

er, at man elsker sit barn og kombinerer

det med den professionelle ramme.”

(Interview med foræl-

der)

Individuelt og intensivt program

Flere forældre beskriver, at ordningen giver dem mulighed for

at tilrettelægge og udføre et program, der er specifikt tilrettet

barnet og kan justeres løbende efter barnets behov og udfor-

dringer:

”En

styrke er træningsintensiteten, og at det kan tilrette-

lægges, når barnet er motiveret for det, og har overskud og

engagement i det. Fremfor et besøg hos fysioterapeut fra kl.

14-15. Og så alsidigheden, at man med hjemmetræning kan

tilbyde flere ting på en gang, end hvis man skal gå til for

eksempel fysioterapeutisk træning eller ergoterapeutisk

træning.” (Interview med forælder)

Når forældrene får redskaberne til at hjælpe deres eget barn

betyder det, at barnet får den nødvendige støtte hele døgnet,

og ikke kun i dagtimerne. En forælder beskriver, at barnet re-

agerer mest om morgenen og aftenen, mens dagtimerne, hvor

barnet tidligere var i institution, var nemmere. Da familien be-

gyndte hjemmetræning fik forældrene redskaberne til at hjæl-

pe barnet, og dermed redskaberne til at arbejde med de pro-

blematikker, som viser sig i de svære ydertimer.

En kommune beskriver ligeledes en oplevelse af, at hjemme-

træning giver mulighed for et særlig intensivt program:

”Det er svært handicappede børn, der hjemmetræner,

og et

§ 32-tilbud ville slet ikke være så intensivt og massivt.

Dermed ikke sagt, at børnene ikke laver andet end at

hjemmetræne, men den træning, de får, er helt specifikt la-

vet til den problemstilling, de har. Det er forskellen på at

træningen er specifikt tilrettelagt eller tilrettelagt ud fra en

gruppe.” (Interview med Syddjurs Kommune)

Den tætte relation og forældrenes engagement

Flere forældre beskriver desuden, at netop den tætte relation

mellem forælder og barn og forældrenes engagement giver

muligheder for at nå et funktionsniveau, der ikke var muligt at

opnå i andre sammenhænge:

”Der

er også den kærlighed, man har til sit barn, gør også

bare, at man bliver ved. Der er en kamp på barnets vegne,

som er svær at mobilisere hos en fagperson, de gør deres

yderste, men det er noget andet, når det er forældre, der

gør deres yderste for deres børn.”

(Interview med forælder)

”En styrke er træningsin-

tensiteten, og at det kan

tilrettelægges, når bar-

net er motiveret”

”Det er forskellen på at

træningen er specifikt til-

rettelagt eller tilrettelagt

ud fra en gruppe”

”..forældre,

der gør de-

res yderste for deres

børn”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Flere forældre beskriver, hvordan ordningen giver forældrene

mulighed for selv at få indflydelse på den indsats, barnet mod-

tager, og dermed også på det funktionsniveau, barnet kan op-

nå:

”Jeg

tænker, at en af de største styrker er, at man selv sæt-

ter ambitionsniveauet. For noget af det, der udspringer af

ønsket om at hjemmetræne, det er også, at man ikke nød-

vendigvis synes, at de traditionelle tilbud har et ambitions-

niveau, der svarer til det, man selv vil have til ens barn.”

(Interview med forælder)

En kommune beskriver ligeledes, at kombinationen af et meget

intensivt træningsforløb, muligheden for at tilrettelægge træ-

ningen til det enkelte barns behov og potentiale samt foræl-

drenes dedikation til træningen, skaber resultaterne:

”Størstedelen

af de børn, vi har herude, er børn, som ikke

vil kunne have rykket sig på samme niveau, som de har

gjort ved at gå hjemme og have den træning, de nu har

valgt at træne ud fra.” (Interview med Syddjurs Kommune)

At kunne gøre en forskel

Når forældrene får redskaberne til at hjælpe deres egne børn,

betyder det, at forældrene får følelsen af aktivt at kunne gøre

noget for barnet, og det giver tilfredshed:

”En

anden fordel er, at vi som forældre føler, at vi kan gøre

en forskel for vores barn. Det er en vigtig drivkraft.” (Inter-

view med forælder)

At ordningen giver forældrene en mulighed for at kunne gøre

en forskel taler medarbejdere i flere kommuner om:

"Det er også en styrke i forhold til, at forældrene kan være

sammen med deres barn. At det er dem, der har kontrollen,

fordi det netop er en sorg for mange forældre, at de står

med et barn, der har en funktionsnedsættelse. Så det, at de

har kontrollen og kan træne aktivt med barnet og faktisk se,

at barnet udvikler sig, er en kæmpe styrke ved ordningen"

(Interview med Guldborgsund Kommune)

En kommune siger desuden, at hjemmetræning kan give for-

ældrene en meningsfuld måde at være sammen med deres

børn på:

”Forældrene

oplever, at de kan gøre en forskel for deres

børn, og det kan give forældrene en meningsfuld måde at

være sammen med deres børn på. Lige mens de træner,

ved forældrene, hvad de skal, for ellers kan det være svært

”..man selv sætter ambi-

tionsniveauet.”

”..føler, at vi kan gøre en

forskel for vores barn”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

at vide, hvad de skal stille op med relationen. Men lige dér

giver det mening, og det giver håb.” (Interview med Køben-

havns Kommune)

At leve et mere normalt liv

Det er en udfordring at have et barn med et handicap. Hjem-

metræningsordningen giver forældrene redskaberne til selv at

hjælpe deres børn

–

og dermed til at leve et så normalt liv som

muligt. Et liv, hvor de har muligheden for selv at afhjælpe de

vanskeligheder, der opstår i ganske almindelige hverdagssitua-

tioner. Flere forældre beskriver, hvordan træningen giver dem

mulighed for og sikkerheden til at deltage i aktiviteter, sociale

begivenheder og ferier, fordi de føler sig i stand til at hjælpe

deres barn, hvis der opstår vanskelige situationer:

”Det

vigtigste er, at vi har mulighed for med denne ordnin-

gen at leve så normalt et familieliv som muligt.” (Interview

med forælder)

”..mulighed for at leve så

normalt et familieliv som

muligt”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 3

Betydningen af lovændringen

BETYDNING FOR KOMMUNERNES KENDSKAB

Mange kommuner (41) ved ikke, om lovændringen har haft

betydning for relevante medarbejderes kendskab til ordningen,

mens de resterende kommuner deler sig ligeligt mellem at

mene, at lovændringen har (27) eller ikke har (26) haft betyd-

ning for deres kendskab,

se figur 3.1.

BEGRÆNSET

BETYDNING FOR

KENDSKAB

Det skal bemærkes, at svaret

’ved ikke’ er særligt udbredt

blandt de kommuner, som ikke har godkendt forældre til

hjemmetræning eller alene har godkendt forældre enten før el-

ler efter revideringen af lovgivningen.

En kommune, som i ringe grad oplever, at lovændringen har

øget kendskabet til ordningen, skriver i de uddybende kom-

mentarer:

”Det er mere vores eget arbejde med at finde ud af, hvor-

dan vi vil gøre det i kommunen, end det er selve lovgivnin-

gen, som har gjort en forskel. Vi er derigennem blevet mere

skarpe på, hvordan

vi tolker og arbejder med lovgivningen.”

(Kommentar i spørgeskema)

Omvendt oplever en sagsbehandler fra Holbæk Kommune, at

hjemmetræningsordningen fremstår tydeligere som et tilbud

ved, at den har fået sin egen paragraf. Det har ifølge denne

medarbejder tydeliggjort opgavedelingen mellem indsatsen for

børn under § 32 og hjemmetræning i henhold til § 32 a, og

derved gjort kommunen mere opmærksom på ordningen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

BETYDNING FOR KOMMUNERNES ARBEJDE

BEGRÆNSET

GENEREL

BETYDNING

Mange kommuner ved ikke, om lovændringen har haft betyd-

ning for deres arbejde med hjemmetræningsordningen. 33 ud

af de 70 kommuner, som har godkendt hjemmetræning før re-

videringen af lovgivningen i 2016, svarer

’ved

ikke’. Nogle

kommuner pointerer i de uddybende bemærkninger, at de ikke

har tilstrækkelig erfaring til at kunne svare på spørgsmålene

grundet få godkendelser af hjemmetræning.

Blandt de kommuner, som oplever, at lovændringen har haft

en betydning, er kommunerne delt mellem nogle, som oplever

arbejdet er blevet nemmere (21), og nogen, som oplever at

det er blevet ringere (16),

se figur 3.2.

En kommune, som oplever, at lovændringen i nogen grad har

gjort det nemmere at arbejde med ordningen, har følgende

kommentar:

”Uklarheder er blevet minimeret, og det er

lettere

at afgøre en ansøgning.”

(Kommentar i spørgeskema).

En le-

der fra Odense Kommune fortæller i interviewet, at lovændrin-

gen og særligt vejledningen til lovgivningen har krævet, at de

blev klarere på deres ramme og vejledning:

”Den nye lovgivning har gjort, at vi blev nødt til at blive

endnu skarpere på, hvad for en ramme og vejledning, vi

gerne vil have. Så vi er blevet skarpere på, hvem der skal

ind over på hvilke tidspunkter og hvorfor. Men det er måske

mere, fordi der er kommet nogle skarpere udmeldinger i

vejledningen.”

(Interview med Odense Kommune)

I spørgeskemaet har vi også spurgt til, om kommunerne helt

eller delvist har tilbagekaldt godkendelser som følge af revide-

ringen af lovgivningen. Af besvarelserne fremgår det, at det er

der ingen kommuner, som har.

”Den

nye lovgivning har

gjort, at vi blev nødt til

at blive endnu skarpere

..”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Betydningen af de enkelte ændringer for arbejdet

Generelt er der en del kommuner, som enten ikke ved, om

lovændringen har haft nogen betydning, eller som ikke ople-

ver, at den har haft nogen betydning for kommunens arbejde.

Blandt dem, som oplever, at den har haft en betydning, er de

næsten alle positive med hensyn til de enkelte dele af lovæn-

dringen. Særligt nedsættelse af tilsyns- og opfølgningsbesøg

samt tydeliggørelse af tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmeun-

dervisning oplever flere kommuner i høj grad har gjort deres

arbejde nemmere,

se figur 3.3.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

At nogle dele af ændringen ikke har haft betydning i flere

kommuner kan skyldes, at praksis allerede var indført inden

lovændringen. Dette gør sig for eksempel gældende for kravet

om inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer,

hvor flere af de interviewede kommuner fortæller, at de i for-

vejen har inddraget sundhedsfagligt personale og derfor ikke

har oplevet en betydning af lovændringen. For eksempel for-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

tæller en leder fra Odense Kommune, at inddragelse af sund-

hedsfagligt personale ikke har været skelsættende for deres

kommune, idet inddragelse af sundhedsfagligt personale også

før lovændringen var en fast procedure i de hjemmetrænings-

sager, hvor det blev vurderet at være relevant. I Københavns

Kommune, som ligeledes inddrog sundhedsfaglige kompeten-

cer før, der kom krav herom, har kravet dog ændret på deres

brug af fagpersoner. Tidligere gjorde de ofte brug af en psyko-

log ved tilsynet, når barnet blev større

–

også i sager med fy-

sisk træning. Nu bruger Københavns Kommune en fysiotera-

peut eller ergoterapeut og i mindre grad psykologer, som de så

i stedet har mulighed for at inddrage i en faglig sparring efter

tilsynet.

BETYDNING FOR KOMMUNERNES SAMARBEJDE

MED FORÆLDRENE

BEGRÆNSET BE-

TYDNING FOR

SAMARBEJDE MED

FORÆLDRE

Mange kommuner ved ikke, om lovændringen har haft betyd-

ning for deres samarbejde med forældrene. 33 ud af de 70

kommuner, som har godkendt hjemmetræning før reviderin-

gen af lovgivningen i 2016, svarer

’ved

ikke’. Igen spiller det

ind, at nogle kommuner ikke oplever at have tilstrækkelig erfa-

ring til at kunne svare på spørgsmålene på grund af få god-

kendelser af hjemmetræning.

Blandt de kommuner, som oplever, at lovændringen har haft

en betydning, er der lidt flere kommuner, som oplever, at

samarbejdet er blevet dårligere (24), end der er kommuner,

som oplever samarbejdet er blevet bedre (14),

se figur 3.4.

Om kommunens oplevelse af betydningen af lovændringen

samlet set for samarbejdet med forældrene, fortæller en sund-

hedsfaglig medarbejder:

"Jeg tænker også, at vi efter revideringen er kommet tætte-

re på, og ofte kigger på en forventningsafstemning, så for-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

ældrene godt ved, hvad der forventes af dem, og hvilken

arbejdsopgave, der pålægges dem. Det gjorde vi også før,

men det er blevet meget tydeligere og mere formaliseret."

(Interview med Odense Kommune)

Blandt de kommuner, som oplever, at lovændringen samlet set

forværrer samarbejdet, begrunder nogle dette med konkrete

udfordringer, som beskrives i næste afsnit.

Betydningen af de enkelte ændringer for samarbejdet

Generelt er der en del kommuner, som enten ikke ved, om

lovændringer har haft nogen betydning, eller som ikke oplever,

at de har haft nogen betydning for kommunens samarbejde

med forældrene. Blandt dem, som oplever, at de har haft en

betydning, er de næsten alle positive. Særligt nedsættelse af

tilsyns- og opfølgningsbesøg oplever flere kommuner (46) har

gjort deres samarbejde med forældrene bedre,

se figur 3.5

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Nedsættelse af antal tilsyns- og opfølgningsbesøg

Mange kommuner oplever, at lovkravet om to tilsynsbesøg har

gjort samarbejdet med forældrene nemmere. En grund hertil

er, at barnet når at rykke sig mere mellem besøgene, og der

derfor er mere at tale om, når kommunen kommer på besøg.

Dette beskriver blandt andet Odense Kommune. At nogle

kommuner ikke oplever, det har gjort en forskel, kan som i

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Syddjurs Kommune skyldes, at kommunen har fastholdt flere

opfølgningsbesøg, da de har gode erfaringer med denne prak-

sis (læs mere herom i kapitel 8 om tilsyn).

Tydeliggørelsen af lovkrav

Med lovændringen er nogle lovkrav blevet klarere for både

kommuner og forældre, og denne klarhed har gjort samarbej-

det nemmere ifølge nogle kommuner. For eksempel er fast-

sættelse af, at specialiserede sundhedsfaglige træningsmeto-

der ikke kan indgå i hjemmetræningen med lovændringen ble-

vet klart for både kommunen og forældrene. I Holbæk Kom-

mune beskriver en sagsbehandler, at det derfor ikke længere

er relevant at diskutere med forældrene. I Syddjurs Kommune

beskriver de, at denne tydeliggørelse har gjort en forskel for

dem, da de nu kan fremhæve den del af lovgivningen for for-

ældre, der har stillet spørgsmålstegn ved det. Andre kommu-

ner har lignende oplevelser.

Tydeliggørelsen af udregningen af tabt arbejdsfortjeneste ved

hjemmeundervisning har for flere kommuner forbedret samar-

bejdet. For eksempel beskriver en leder i Odense Kommune, at

denne tydeliggørelse har givet anledning til et bedre samar-

bejde med forældrene, da det gode samarbejde mellem foræl-

dre og kommune tidligere var udfordret af, at der var stor

plads til fortolkning af lovgivningen fra begge parter. Tydelig-

gørelse af lovgivningen har betydet, at der opstår færre situa-

tioner med stor uenighed.

Modsat oplever nogle kommuner ikke, at tydeliggørelsen af ud-

regningen af tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmeundervisning,

har gjort samarbejdet bedre. En kommune begrunder denne

oplevelse med følgende uddybende bemærkning:

”Den klarhed, som bestemmelsen i § 32 a, stk. 5, kunne

have bidraget med (at der ikke kan ydes hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervis-

ning), er undermineret af Ankestyrelsens principafgørelse

95-17, hvorefter et hjemmetrænet barn nu kan hjemmeun-

dervises om aftenen (hvor andre børn har lege- og familie-

tid)” (Kommentar i spørgeskema)

Frivillige aftaler om dækning af udgifter

I interviewene beskriver flere kommuner, at de anvender afta-

ler om udbetaling af faste beløb til dækning af udgifter, og

nogle kommuner har gjort brug af det i længere tid. I hvilke

tilfælde kommunerne vælger at indgå frivillige aftaler afhæn-

ger af omfanget af udgifter, og om der i hjemmetræningen

primært vil være løbende udgifter eller enkeltudgifter.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

En sagsbehandler fortæller om gode erfaringer med frivillige

aconto-ordninger for de forældre, som de oplever, har styr på

økonomien:

”De fleste

vælger at få penge forud og afregne bagefter. Jeg

synes, at det fungerer fint, selvom jeg i den ene sag sender

23.000 ud om måneden. Det er mange penge, men det er

dækning til alt, der ikke er hjælper. Det er til supervisor,

redskaber, materialer osv. Men det er også en afvejning af,

hvor meget de har styr på det. Fordi med en, der ikke frem-

sender de ting, der skal være, dokumentation, og alt sådan

noget, der kan vi godt blive sådan lidt. Men det oplever jeg

heller ikke, jeg oplever faktisk, at de har styr på det, og styr

på dokumentationen.” (Interview med Holbæk Kommune)

Modsat oplever en kommune, at muligheden for frivillige afta-

ler i høj grad har gjort samarbejdet sværere:

”Mulighed for frivillige

aftaler om fast månedligt eller

halv/helårligt beløb til dækning af udgifter bliver af nogle

forældre opfattet som en ret. Muligheden kolliderer med

regler for dokumentation for udgifter i kommunen.”

(Kom-

mentar i spørgeskema)

”..jeg

oplever faktisk, at

de har styr på det, og

styr på dokumentatio-

nen.”

ØNSKER OM YDERLIGERE PRÆCISERING

Nogle kommuner efterspørger en endnu tydeligere lovgivning.

I et interview med Københavns Kommune fortæller en medar-

bejder, at de fortsat savner mere klarhed i beskrivelsen af do-

kumenterbare metoder, afgrænsning af målgruppen og fast-

sættelse af nødvendige udgifter:

”Helt generelt om lovgivningen, jo mere tydelig og klarere

den bliver, jo gladere bliver vi. Fordi det er den største

udfordring, at den er så bredt formuleret i forhold til mål-

gruppen, metode, økonomien. Alt er muligt, og det skaber

konflikter mellem borgerne og os.”

(Interview med Køben-

havns Kommune)

En leder fra Odense Kommune beskriver ligeledes udfordringer

med at afklare målgruppen for § 32, men oplever samtidigt, at

lovgivningen derfra har gjort det nemmere: ”Når

først vi er

sikre på målgruppen, så vil jeg sige, at den nye lovgivning gi-

ver ret klare rammer” (Interview med Odense Kommune).

Lovgivningen betyder ifølge lederen i praksis, at kommunen

skal godkende næsten alt, hvis metodeudbyderen har skrevet

det ind i træningsplanen. Kommunen oplever, at eneste af-

grænsning af nødvendige udgifter er vurderingen af barnets

tarv og trivsel samt udgiftsloftet. Denne kommune pointerer,

at de er glade for, at de med lovændringer kan læne sig op af

”Alt

er muligt, og det

skaber konflikter mellem

borgerne og os.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

kravet om, at man skal vurdere barnets tarv og trivsel. Sam-

me beskrivelser finder vi hos andre kommuner.

Du kan læse mere herom i kapitel 6, 7 og 8 om henholdsvis

godkendelse, dækning af udgifter og tilsyn.

BEGRÆNSET BETYDNING FOR FORÆLDRE

Ikke alle forældre er opmærksomme på, at lovgivningen blev

revideret, men flere forældre fortæller, at de er blevet infor-

meret om lovændringen gennem interesseorganisationer og

handicapforeninger.

Enkelte forældre fortæller, at de har været glade for tydeliggø-

relsen af ordningen via egen paragraf, og flere oplever, at

kommunen har fået bedre styr på hjemmetræning, men at

dette også kan skyldes andre forhold såsom erfaringsopsam-

ling hos kommunen og hos forældrene selv blandt andet i for-

hold til krav til ansøgninger.

Modsat oplever andre forældre, at den nye paragraf og tyde-

liggørelsen i lovgivningen ingen forskel har gjort i praksis, og

at det fortsat mere handler om, at ordningen bliver mere ud-

bredt og derved mere kendt. Nogen forældre oplever ikke, at

kommunen er inde i ordningen eller problematiserer fortsatte

uklarheder i lovgivningen. En forælder pointerer, at lovgivnin-

gen forsat er vag og for meget op til fortolkning. Denne efter-

spørger derfor yderligere tydeliggørelse. En anden forælder

fortæller, at lovrevisionen ikke har medført de forbedringer,

der blev ønsket af familierne og foreningerne. Det var et ønske

om en mere ensartet ordning, hvilket ifølge forælderen ikke af-

spejler sig i praksis. Det er muligt, at det i nogle kommuner

har gjort en forskel,

”men det er jo igen, når familierne tager

kampen op”,

fortæller en forælder.

Forældres oplevelse af inddragelse af sundhedsfaglige kompe-

tencer

Flere af de interviewede forældre oplever ikke, at kravet om

inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer har haft en direk-

te betydning. Flere forælder oplever, at sundhedsfagligt perso-

nale har været inddraget i samme omfang før og efter ændrin-

gen i lovgivningen. Flere beskriver, at de fortsat oplever mang-

lende forståelse for deres træningsprogram, mens andre er

positive i forhold til sparring med kommunen herom (læs mere

herom i kapitel 6 og 8 om godkendelse og tilsyn).

Forældres oplevelse af tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmeun-

dervisning

At det er blevet tydeliggjort, at der ikke kan ydes hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeun-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

dervisning, også når det kombineres med hjemmetræning, har

for flere forældre medført en skønsudøvelse af timeantallet fra

kommunens side, som forældrene ikke er enige i.

Forældres oplevelse af antal tilsyns- og opfølgningsbesøg

Mange forældre oplever, at det har været godt at reducere an-

tallet af tilsyns- og opfølgningsbesøg. Flere oplevede, at de

mange gange om året var voldsomt:

”Det har helt sikkert været en fordel, at man ikke skal mø-

des og egentlig snakke om det samme to gange - sætte tid

af til det, barnet skal helst være der, og der kommer en hel

masse.” (Interview med forælder)

Der kan være tale om børn, der udvikler sig langsomt, så er-

kendelsen og ændringen var god, fortæller flere forældre. De

oplevede de tidligere opfølgnings- og tilsynsbesøg hver tredje

måned som tidsspilde, når barnet ikke rykkede sig særlig me-

get.

Forældres oplevelse af frivillige aftaler om dækning af udgifter

At der nu er mulighed for, at kommunalbestyrelsen og foræl-

dre kan indgå frivillige aftaler om et fast månedligt, halvårligt

eller årligt beløb til dækning af udgifter, har nogle forældre go-

de erfaringer med:

TILFREDSHED

MED FRIVILLIGE

AFTALER

”I [min kommune] har de indset, at man skal have et

hjemmetræningsbudget og et acontobeløb. […] Det er jeg

så tilfreds med. Det minimerer både min og kommunens

administrationsbyrde.” (Interview med forælder)

En anden forælder fortæller:

”Vi får et

beløb hver måned. Det er et forholdsvis højt be-

løb, fordi vi nogle gange har nogle store udlæg. Så skal vi

ikke gå og vente på at få det refunderet. Så får vi et fast

beløb hver måned, og aflægger regnskab en gang om året.

[…] Vi samler selvfølgelig bilag

og fakturaer og så videre, og

selvfølgelig kan man ikke gå over, man skal holde regnskab

med det. Men vi har altid haft penge tilbage, som vi så har

betalt tilbage til kommunen, når regnskabsåret er slut.” (In-

terview med forælder)

Nogle forældre beskriver, at de allerede inden revideringen

havde en aftale med kommunen om at modtage et fast beløb

hver måned.

Flere forældre fortæller om udfordringer med dækningen af

udgifter, hvor de enten selv skal lægge ud eller afvente kom-

FORÆLDRE TIL-

FREDSE MED

FÆRRE BESØG

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

munens beslutning om dækning (dette uddybes i afsnittet om

udfordringer med udbetaling af dækningen i kapitel 7).

ANDRE GRUNDE TIL FORANDRING

LOVÆNDRINGEN

FORKLARER IKKE

AL FORANDRING

I interview med kommuner og forældre fremgår det, at kom-

munernes praksis i forbindelse med hjemmetræningsordningen

har ændret sig i kraft af andet end lovændringen. Disse andre

faktorer har i nogle kommuner haft større betydning end lov-

ændringen. I flere kommuner kan det være svært at adskille

betydningen af lovændringen fra betydningen af andre forhold.

Erfaring i praksis

Flere kommuner fortæller, at deres arbejdsgange er blevet

mere formaliserede, og at der er mere sparring på tværs af

medarbejdere i takt med, at der er kommet flere sager til

kommunerne. Andre kommuner beskriver, at de i takt med, at

de har haft ordningen i længere tid, har fået mere erfaring

med den.

Nogen forældre oplever, at kommunen har ændret holdning til

ordningen som følge af, at de har fået flere sager og mere er-

faring.

Organisationsændringer og kommunale tiltag

Flere kommuner og forældre beskriver, at organisationsæn-

dringer og nye tiltag i nogle kommuner har været medvirkende

til et større fokus på hjemmetræning. Flere kommuner fortæl-

ler desuden om, at de har udviklet egne redskaber og ret-

ningslinjer eller implementeret dem fra Socialstyrelsens hånd-

bog, og dette har haft positiv betydning for deres praksis. Nog-

le kommuner og forældre fortæller desuden om, at kommunen

har lavet forskellige arrangementer, hvor kommunen har ind-

draget forældrenes erfaringer og holdninger i overvejelser om

kommunens praksis, eller hvor kommunen på anden måde er

gået i dialog med forældrene.

Økonomiske stramninger

Kommunens økonomiske situation og prioriteringer har ifølge

en anden forælder haft en negativ udvikling for hjemmetræ-

ningsordningen:

”Jeg har følt, at der er sket et skift.

Før var kommunen et

serviceorgan, hvor man blev mødt af forståelse og vejled-

ning. Man blev mødt som borger med en service. Jeg kan

mærke, at de økonomiske stramninger gør, at det i dag er

sådan, at man skal kæmpe sig til noget, som man har ret

til. Det gælder også hjemmetræning. Det er gået fra, at det

var et tilbud og en omsorg for, at livet er lidt mere kompli-

ceret, når man har et handicappet barn.” (Interview med

forælder)

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Forælderen beskriver videre, at det føles som en konstant

kamp og frygt for, hvordan livet skal hænge sammen med et

barn med et handicap, når lovgivningen ændres og fortolkes

på ny, hvilket for forælderen medfører en stor usikkerhed.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 4

Samarbejdet mellem

kommuner og forældre

Samarbejdet mellem kommunen og forældrene er centralt for

hjemmetræningsordningen.

”EN GOD DIALOG SKABER RAMMERNE”

”En god

dialog skaber rammerne for et partnerskab med

forældrene og en fælles forståelse af barnets eller den

unges ressourcer, udfordringer og støttebehov. Inddra-

gelse af forældrene fra starten gør samtidig forældrene til

aktive medspillere. Det kan danne et godt fundament for

samarbejde og kommunikation om indsatsen mellem

forældre og kommune.” (Håndbog om hjemmetræning,

Socialstyrelsen 2018)

MANGE KOMMUNER OPLEVER UDFORDRINGER

NÆSTEN ALLE

OPLEVER

UDFORDRINGER

Næsten alle kommuner har oplevet udfordringer i samarbejdet

i forbindelse med minimum et af de nævnte forhold, og de fle-

ste kommuner har oplevet udfordringer i forbindelse med flere

forhold. Mange kommuner oplever udfordringer med godken-

delsen til hjemmetræning (37), dækning af udgifter til hjem-

metræningen (mellem 30 og 32) og tilsyn og opfølgningsbesøg

(26),

se figur 4.1.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

SAMARBEJDET

ER OFTE GODT

Til trods for, at så mange kommuner oplever udfordringer i

samarbejdet, oplever sagsbehandlerne i størstedelen (49) af

de 79 kommuner, at samarbejdet med forældrene i forbindelse

med hjemmetræning samlet set i de fleste tilfælde fungerer

godt,

se figur 4.2.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Den ene kommune, som oplever, at samarbejdet i alle tilfælde

er dårligt, har alene godkendt én familie. De 16 kommuner,

som oplever samarbejdet som godt i alle tilfælde, har givet 1-4

godkendelser i perioden januar 2014 til og med august 2018.

ET UDFORDRET SAMARBEJDE

Samarbejdet mellem kommuner og forældre i forbindelse med

hjemmetræning er grundlæggende udfordret af, at der er me-

get på spil for forældre, som gerne vil hjemmetræne. Samtidig

er de afhængige af kommunens godkendelse af hjemmetræ-

ningen og bevilling af dækning af udgifter i forbindelse med

hjemmetræningen. En kommune beskriver det sådan:

”Vi oplever generelt, at vores

samarbejde med forældre til

børn, der hjemmetrænes, er meget skrøbeligt. Vi oplever,

at hjemmetræning er et stort ansvar at have for forældrene.

Dette ansvar gør dem engagerede, men føles også som et

stort ansvar for dem. At de så er afhængige af, at alt deres

arbejde skal godkendes og bevilges af kommunen

–

og at

det nogle gange underlægges kommunens serviceniveau og

samarbejde på tværs af forvaltninger

–

gør forældrene mere

offensive i deres tilgang til kommunen. Der er meget på spil

for dem

– og dette mærkes i samarbejdet.” (Kommentar i

spørgeskema)

For næsten alle de forældre, som vi har interviewet, fylder det

meget, at deres families livssituation afhænger af, hvad kom-

”Der

er meget på spil for

dem

–

og dette mærkes i

samarbejdet.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

munen vil godkende i forbindelse med hjemmetræningen. En

forælder beskriver det således:

”En udfordring og stressfaktor ved at hjemmetræne er in-

teraktionen med kommunen. Det, at man risikerer og fryg-

ter, at kommunen tager de ting, som får ens liv til at hænge

sammen, fra én. Vores liv er på mange måder blevet påvir-

ket negativt på grund af det her [at få et barn med vidtgå-

ende funktionsnedsættelse], men vi har fundet en løsning,

som har fået det til at fungere […]

Det er frygten for, om

hjemmetræningen kan fortsætte, kombineret med betyd-

ningen af det for ens liv, hvis det ikke kan lade sig gøre.”

(Interview med forælder)

”En udfordring og stress-

faktor ved at hjemme-

træne er interaktionen

med kommunen.”

CENTRALE FORHOLD I SAMARBEJDET

I kapitlerne om godkendelse, dækning af udgifter og tilsynet

beskrives gode og dårlige oplevelser med samarbejdet i for-

bindelse med hjemmetræning (læs mere i kapitel 6, 7 og 8).

På tværs af disse beskrivelser fremgår det, at følgende spiller

en afgørende rolle for, om samarbejdet mellem kommuner og

forældre fungerer:



Viden om og vejledning i ordningen

Dialogens karakter

Kontinuitet i medarbejdere

En forælder, som har oplevet mange udfordringer med samar-

bejdet, beskriver sit ønske til sagsbehandlerens måde at ar-

bejde og et godt samarbejde sådan:

”Lytter og vurderer med udgangspunkt i loven. Kommer

med en faglig og saglig vurdering. Har en professionel og

empatisk tilgang til borgeren, og anerkender borgerens sår-

barhed i relationen. For vi er dybt afhængige af dem. Det er

ikke et ligeværdigt samarbejde […] Så også uddybende

spørgsmål til ansøgningen, løbende dialog og orientering.”

(Interview med forælder)

Viden og vejledning

Flere forældre, som har oplevet udfordringer med samarbej-

det, begrunder blandt andet dette med, at kommunen har

manglet viden om hjemmetræningsordningen, og at forældre-

ne ikke oplever at have fået tilstrækkelig vejledning om ord-

ningen og de muligheder og krav, der er knyttet hertil. Blandt

de forældre, som har positive erfaringer med samarbejdet,

fremhæves den vejledning og sparring, som de har haft med

kommunen:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Jeg oplever, at de er til at få fat på og til at snakke med.

Hvis der er noget, som jeg har skullet bruge et svar på, så

er de meget imødekommende, og så finder vi ud af det.

Nogle gange kan vores sagsbehandler sige, at:

’det

ved jeg

simpelthen ikke.’ Men så er hendes tilgang, at det finder

hun ud af.” (Interview med forælder)

En anden forælder fortæller:

”Det var virkelig god rådgivning, fordi hun jo havde infor-

mationer, som jeg ikke havde. Hun gav mig informationer,

som jeg faktisk ikke vidste, at jeg havde brug for, fordi hun

kender de forskellige paragraffer indlysende bedre, end jeg

gør, selvom man jo efterhånden kan lidt.”

(Interview med

forælder)

GODE ERFARIN-

GER MED DIALOG

FRA START

I Københavns Kommune har de gode erfaringer med at have

samarbejdsmøder med forældrene fra starten og dialogmøder

med alle forældre om blandt andet generelle ændringer og

principafgørelser:

Samarbejdsmøderne og dialogmøder med alle forældre fo-

rebygger også uenigheder. På dialogmøderne snakker vi om

generelle ændringer, principafgørelser og lignende. Regn-

skabsark og målskema er blevet udviklet i samarbejde med

forældre. " (Interview med Københavns Kommune)

I andre kommuner beskriver de gode erfaringer med, at sags-

behandler og/eller fagpersoner er kontaktbare i forhold til lø-

bende sparring.

Dialogens karakter

Flere kommuner har gode erfaringer med tydeligt at anerkende

og så vidt muligt imødekomme forældrenes ønsker og indsats

og gøre dem trygge i samarbejdet. For eksempel beskriver

henholdsvis en sagsbehandler og en koordinator for sagsbe-

handlerne i to forskellige kommuner:

”Vi anerkender dem for den store indsats, de gør, og det

store arbejde, de laver. Jeg synes faktisk, at der er kommet

lidt mere ligevægt i forhold til, at de både bliver set som

forældre og som

en samarbejdspartner.” (Interview med

Holbæk Kommune)

"Alle forløb har en dialog, så det er to parter. Så længe man

bevarer den dialog, er det godt. […]

Hvis vi bevarer dialo-

gen og anerkender, at de vil det bedste for deres barn, så

fungerer det godt. Det er ikke kun personlighed, men også,

at de føler sig mødt og ikke kun føler, at vi er der for at

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

fjerne deres ordning ved første mulige lejlighed.” (Interview

med Københavns Kommune)

Omvendt beskriver nogle forældre gode erfaringer med at ha-

ve fokus på at opretholde en god tone i kommunikationen med

kommunen. En forælder beskriver lige frem, at de lagde en

strategi for dette:

”Vi satte os ned og sagde 'hvad er vores strategi' og vi har

fulgt den fuldstændig slavisk

[…]

Det var sådan noget med:

Uanset hvad, så er vi altid stille, rolige og venlige, og vi

smiler

altid. Vi er ikke konfliktoptrappende.”

(Interview med

forælder)

Flere forældre fortæller positive oplevelser med en løbende

dialog med deres sagsbehandler:

”Vi har fået en socialrådgiver, der lægger vægt på, at vi skal

kommunikere, og det synes jeg faktisk også, at hun forsø-

ger. Det, vurderer hun,

er vejen frem. […]

Nu har jeg fået

en socialrådgiver, der faktisk prøver at lytte og prøver at nå

os via kommunikation, og også lytter til min udbyder.

[…]

Jeg giver hende alle de informationer, hun gerne vil have,

og mere til. Jeg vil hellere end gerne

samarbejde.”

(Inter-

view med forælder)

Andre forældre fortæller om dårlige oplevelser af dialogen og

samarbejdet med kommunen. En forælder fortæller om, hvor-

dan en samtale blev en magtdemonstration:

”På et tidspunkt, hvor vi udtrykker udfordringer i forbindelse

med køb af et redskab, siger vores sagsbehandler: 'Hvis du

synes, det er så besværligt det her, så skal du vide, at jeg

jo bare kan tvangsfjerne dit barn'. Så sagde jeg: 'Det synes

jeg sørme, du skal prøve'. Så var jeg rasende derfra og

kunne ikke mere høre, hvad hun sagde. Jeg havde egentlig

bare travlt med at få hende ud af mit hjem. Sådan nogle

magtudtalelser og trusler om politianmeldelse for socialbe-

drageri, beskyldninger om manglende forældreevne […]

lægger ikke rammen om en god dialog.” (Interview med

forælder)

Tillid

Flere forældre og enkelte kommuner fortæller om samarbejder

med forældre, som er præget af stor mistillid. Nogle forældre

har oplevet, at kommunen viste mistillid overfor dem i håndte-

ring af godkendelsen, den årlige re-godkendelse eller i forbin-

delse med dækning af udgifter eller ansøgninger om ændringer

i træningsprogrammet. Dette i en sådan grad, at de har fået

”Uanset hvad så er vi al-

tid stille, rolige og venli-

ge..”

MISTILLID I

SAMARBEJDET

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

mistillid til kommunen og har hyret en advokat eller vil have

en bisidder med til møderne og i dialogen med kommunen:

”Jeg oplever selv, at der er en retning mod at blive mere

mistænkeliggjort. Når man taler med sin sagsbehandler,

skal man veje sine ord. Man føler, at man siger noget for-

kert og man næsten er kriminel, fordi man får hjælp.”

(In-

terview med forælder)

”Den største udfordring har været, at jeg føler mig mødt

med mistillid.

’Nå,

er du nu også sikker på, at du skal bruge

den her?’ Ja, ellers ville jeg da ikke søge om det! Og det

gælder stadig. Den her mistillid og skepsis fra kommunens

side præger virkelig mine erfaringer med samarbejdet med

dem […] Sidste år havde vi en rigtig grim sag, hvor jeg end-

te med at pudse en advokat på dem. Og så har det faktisk

været bedre siden. Men jeg har så også siden da, hver gang

jeg sender en mail, hvor jeg har behov for, at forklare mig,

så sætter jeg min advokat cc. Så jeg spiller ret tit med

musklerne,

og det begyndte jeg på sidste år.”

(Interview

med forælder)

Ligeledes fortæller nogle kommuner om udfordringer med, at

metodeudbyder bliver uvildig partsrepræsentant eller foræl-

drene hyrer en advokat, hvilket de oplever, gør samarbejdet

vanskeligt.

Nogle forældre beskriver, hvordan de er mere eller mindre

strategiske i samarbejdet både hvad angår, hvad de søger og

hvordan de kommunikerer med kommunen. Grundet af-

hængigheden af kommunen er der mange forældre, som tæn-

ker taktisk i forhold til at få det igennem, som de har behov

for.

En kontinuerlig kontakt

Enkelte forældre beskriver gode erfaringer med at samarbejde

med den samme fagperson fra kommunen, da det giver mulig-

hed for at opbygge et kendskab og en tillid til hinanden:

”Det er positivt med kontinuiteten,

for så opnås der bare et

bedre kendskab til familien. Det er vigtigt først at bygge en

relation op, for så bliver det meget nemmere at diskutere

økonomi.” (Interview

med forælder)

HYPPIG

MEDARBEJDER-

UDSKIFTNING

Flere forældre fortæller derimod om udfordringer med hyppig

udskiftning både af sagsbehandler og de fagpersoner, som del-

tager ved tilsynet. Dette betyder, at de skal lære nye medar-

bejdere at kende, og nye medarbejdere skal lære dem, deres

barn og hjemmetræningen at kende:

”Når man taler med sin

sagsbehandler, skal man

veje sine ord.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Vi har haft 8 sagsbehandlere på 2 år. Og jeg starter forfra

hele tiden. Det er også derfor, at der sker de her misforstå-

elser. Jeg bruger mange ressourcer på at beskrive, beskrive

og beskrive.” (Interview med forælder)

Syddjurs Kommune har gode erfaringer med at have to faste

sagsbehandlere, der har alle sager og bliver på dem, samt en

fast fysioterapeut, som er inde over alle sager, hvor barnet har

et betydeligt fysisk handicap. De oplever, at det forbedrer

samarbejdet, at familierne ikke pludselig skal til at forholde sig

til en ny sagsbehandler eller en ny sundhedsfaglig medarbej-

der. Københavns Kommune beskriver ligeledes gode erfaringer

med, at familien har kontakt med den samme sagsbehandler

og de samme fagpersoner over længere tid, da de oplever, at

det skaber tryghed hos forældrene.

At udskiftning kan skabe utryghed beskriver flere forældre, da

de oplever en variation i medarbejdernes holdning til og viden

om hjemmetræning, og udskiftning derved skaber en nervøsi-

tet i forhold, hvordan den næste medarbejder vil være at sam-

arbejde med:

”Vi har haft

fem til seks forskellige sagsbehandlere, og der

er så milevidt forskellighed på, hvilken tilgang til hjemme-

træning, de har. Synes de, hjemmetræning er en god idé,

eller synes de bare, det er noget, hvor vi malker kommunen

for penge

[…] Nu står vi igen der, hvor vi skal have en ny

sagsbehandler, og hvor jeg frygter for at få en af de andre

sagsbehandlere i kommunen, som en anden familie har haft

kæmpe problemer med. Jeg føler, at man hele tiden skal

gøre sig fortjent til at have hjemmetræning. Man skal hele

tiden sørge for ikke at træde forkert, for så bliver man straf-

fet […]Vi har fundet ud af, at det,

som er vigtigt, er, hvor er

deres hjerter - synes de hjemmetræning er en god ting eller

en dårlig ting.” (Interview med forældre)

I Københavns Kommune har de desuden gode erfaringer med,

at sagsbehandlerende også er koordinerende i forhold til fami-

liens andre ansøgninger om hjælpere forbundet med det barn

eller den unge, som de hjemmetræner:

”Det, at vi er koordinerende,

betyder, at vi hjælper familien

med mere end bare hjemmetræning. Det giver en større

sammenhæng. Flere familier ringer ind med andre spørgs-

mål end hjemmetræning.” (Interview med Københavns

Kommune)

Nogle forældre beskriver netop udfordringer med, at de har

mange forskellige sagsbehandlere inddraget i deres sag på en

gang. Andre oplever dog, at opdelingen gør, at udfordringer,

”Man

skal hele tiden sør-

ge for ikke at træde for-

kert, for så bliver man

straffet.”

NÅR DEN SAMME

MEDARBEJDER

KOORDINERER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

som de oplever i samarbejdet om hjemmetræning, holdes ad-

skilt fra samarbejdet om for eksempel hjælpemidler, der ikke

knytter sig til hjemmetræningen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 5

Kendskab til ordningen

KOMMUNERNES KENDSKAB TIL ORDNINGEN

De fleste kommuner (81) oplever, at sagsbehandlerne på om-

rådet i høj eller nogen grad er opmærksomme på muligheden

for hjemmetræning,

se figur 5.1.

Mange kommuner (75) oplever, at de relevante sagsbehandle-

re på området i høj eller nogen grad er fagligt kvalificerede til

at vejlede forældrene om de formelle krav og betingelser for

godkendelse til hjemmetræning. Nogen kommuner (15) ople-

ver dog, at de i ringe eller meget ringe grad er dette,

se figur

5.2.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

GRUNDLAG FOR

KENDSKABET

Umiddelbart ses der en sammenhæng mellem opmærksomhe-

den og faglig kvalificering i forhold til hjemmetræningsordnin-

gen. De fleste af dem, som oplever, at de i høj eller nogen

grad er opmærksomme på muligheden for at hjemmetræne,

oplever også, at de i høj eller nogen grad er kvalificeret til at

give vejledning. Flere i denne gruppe begrunder deres besva-

relse med en af følgende forhold:



Opgaven bliver varetaget af et mindre antal specialiserede

medarbejdere

Medarbejderne har fået relevant efteruddannelse

Opgaven løses ved hjælp af tværfagligt samarbejde

Ledelsestilsyn med sagsbehandlingen.

To kommuner skriver for eksempel følgende kommentar:

”Vi

har sikret, at den psykolog, der er tovholder, løbende

kommer afsted på relevante kurser, og at sagsbehandlerne i

vores børneteam ligeledes kommer på kursus, så de er op-

mærksomme på muligheden.”

(Kommentar i spørgeskema)

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Jeg er som faglig leder

godt klædt på i forhold til regelsæt-

tet og kan vejlede rådgiverne, såfremt der måtte komme en

ansøgning, eller vi skal drøfte muligheden for at godkende

en ordning.”

(Kommentar i spørgeskema)

Det er få kommuner, som angiver, at de både i ringe eller me-

get ringe grad er opmærksomme på ordningen og samtidigt i

ringe eller meget ringe grad er kvalificeret til at give vejledning

herom. Nogle begrunder deres svar med, at der er meget få

forældre, hvor ordningen er aktuel, og/eller at de har haft stor

medarbejderudskiftning på området. En kommune skriver for

eksempel:

”Vi har under 50 børn med varigt nedsat funktionsniveau

inkl. IQ på under 67, som får støtte efter serviceloven. De

fleste af disse børn har haft en aktiv sag i kommunen igen-

nem flere år. Det betyder, at de nye rådgivere på området

ikke har oplevet at have den store berøring med den på-

gældende paragraf.” (Kommentar i spørgeskema)

Sammenstiller vi oplevelsen af at være både opmærksom og

fagligt kvalificeret i forhold hjemmetræningsorden med det an-

tal godkendelser til hjemmetræning, ses det at kendskabet til

ordningen er størst blandt de kommuner, som har godkendt

flere familier.

Initiativer for at kvalificere medarbejdere

54 kommuner oplyser, at de har iværksat initiativer for at kva-

lificere sagsbehandlernes viden om hjemmetræningsordningen,

mens 35 kommuner oplyser, at de ikke har dette. Fem kom-

muner ved det ikke. En kommune, som har iværksat initiativer

for at kvalificere relevante medarbejdere, oplever dog stadig

udfordringer med området:

”.. det er

meget svært

omsætteligt lovstof”

”Der er to rådgivere, der håndterer sagerne. De har begge

været på kursus to gange, men på trods af det, synes de, at

det er meget svært omsætteligt lovstof/vejledning, når det

skal omsættes i praksis.” (Kommentar i spørgeskema)

Ligeledes beskriver en sagsbehandler i et interview i Guldborg-

sund Kommune, at de i kommunen på trods af interne og eks-

terne kurser og rådgivning oplever at sidde tilbage med ube-

svarede spørgsmål om den konkrete forvaltning af hjemme-

træningsordningen.

En kommune, som ikke har iværksat initiativer for at kvalifice-

re sagsbehandlernes viden om hjemmetræningsordningen, be-

grunder det med uklarhed i forhold til målgruppen blandt med-

arbejderne:

”Der arbejdes

på at opkvalificere de fagpersoner, der delta-

ger i tilsynsbesøgene og udredningsarbejdet. I forhold til

GODKENDELSER

GIVER KENDSKAB

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”I

forhold til kendskab til

ordningen er det vanske-

ligt at overskue, hvem

det giver mening at kva-

lificere..”

kendskab til ordningen er det vanskeligt at overskue, hvem

det giver mening at kvalificere i forhold til viden om hjem-

metræningsordningen. Det er meget forskelligt, hvem for-

ældrene i første instans kommer i kontakt med, når der

drøftes dagtilbud og/eller hjemmetræning. De instan-

ser/forvaltninger, der typisk har berøring med familier til et

handicappet barn, har viden om ordningen, men hvis famili-

en ikke er i berøring med "systemet" (i forhold til øvrige

hjælpeforanstaltninger), er det ikke sikkert de får henvendt

sig til sagsbehandlere,

der har kendskab til ordningen.”

(Kommentar i spørgeskema)

I spørgeskemaet bemærker en kommune, som har iværksat

initiativer for at kvalificere medarbejderne, at det fortsat er et

svært område, da deres viden ikke holdes præsent grundet få

ansøgninger:

”Det er meget sjældent, at vi har ansøgninger om hjemme-

træning, og derfor er det som at starte forfra hver gang -

desværre. Vi får ikke en rutine med behandling af ansøg-

ninger efter § 32 a." (Kommentar i spørgeskema)

En medarbejder fra Syddjurs Kommune fortæller, at de mang-

ler et sammenligningsgrundlag, fordi erfaringerne med ordnin-

gen i kommunen er begrænset. I Syddjurs Kommune har

medarbejdere været på kurser for at få et større kendskab til

lovgivningen og har derudover sparret med andre kommuner,

der har haft lignende sager, som dem Syddjurs Kommune har

haft udfordringer med.

Brug af videnskilder

Mange kommuner gør brug af de tilgængelige videnskilder.

Størstedelen af landets kommuner oplyser, at de får deres vi-

den om ordningen fra Socialstyrelsens håndbog om hjemme-

træning (83), principafgørelser fra Ankestyrelsen (80) og vej-

ledningen til lovgivningen (80),

se figur 5.3.

”..sjældent, at vi har an-

søgninger om hjemme-

træning, og derfor er det

som at starte forfra hver

gang”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Blandt de kommuner, som har angivet, at de bruger andre vi-

denskilder, oplyser mange, at det er vejledning, kurser eller

materialer fra en ekstern konsulent. Hertil kommer nogle

kommuner, som oplyser, at de har trukket på et fagligt net-

værk eksternt eller internt i kommunen. Endelig angiver nogle,

at de benytter kommunens egne retningslinjer og vejled-

ningsmateriale.

I interviewene fremgår det, at flere kommuner sparrer med

andre kommuner. Københavns Kommune fortæller, at det gør

de for at dele viden om metoder og erfaringer fra tilsyn og af-

gørelser. Nogle kommuner deltager også i ledelsesnetværk,

der erfaringsudveksler, men der kan mangle erfaringer fra de

øvrige kommuner, hvilket kan være en udfordring, fortæller en

leder fra Guldborgsund Kommune.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Nogle kommuner nævner i de uddybende bemærkninger i

spørgeskemaet, at de mangler yderligere vejledning. En kom-

mune skriver for eksempel:

”Vi ser et stort behov for, at der bliver sat en mere tydelig

og brugbar ramme i lovteksten om hjemmetræning. Vi

oplever, at lovteksten er meget bred og de få principafgø-

relser, der er, ikke er tilstrækkelig brugbare. Der ligger et

enormt arbejde i løbende at vurdere ansøgninger om træ-

ningen, de mange forskellige metoder, brugbare mål ift.

barnets behov, træningsredskaber, snitflader mv.” (Kom-

mentar i spørgeskema)

”..lovteksten

er meget

bred og principafgørel-

serne er ikke tilstrække-

lig brugbare.”

HVORDAN FORÆLDRENE BLIVER BEKENDT MED

ORDNINGEN

Kommunernes oplysning til forældre

De fleste kommuner informerer ikke alle familier med børn i

målgruppen om ordningen. Henholdsvis 47 og 30 ud af 94

kommuner angiver, at de vurderer fra familie til familie, om

der skal informeres om ordningen, eller de informerer de fami-

lier, som selv bringer det op,

se figur 5.4.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Blandt de kommuner, som har angivet andet, handler det en-

ten om, at de ikke ved det, eller at de giver Socialstyrelsens

folder ”Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap.

Guide til hjælp og støtte” til alle forældre med børn i målgrup-

pen, hvori hjemmetræning nævnes.

HVEM BLIVER

INFORMERET?

Guldborgsund Kommune beskriver i et interview, at de kun

fortæller om muligheden for hjemmetræning, når de vurderer,

at forældrene har overskuddet til at hjemmetræne, eller hvis

forældrene selv spørger til ordningen, ellers informerer eller

vejleder de ikke om muligheden. Vurderingen er baseret på,

om forældrene kan klare deres nuværende hverdag. Hvis for-

ældrene selv bringer noget på bane, bliver ordningen drøftet.

Kommunen fortæller, at de fleste børn på forhånd vil have en

sag i kommunen, og derfor drøfter forældrene ordningen med

deres sagsbehandler.

En sagsbehandler fra Holbæk Kommune fortæller, at de kun

oplyser forældre om hjemmetræningsordningen, hvis de selv

omtaler den. Sagsbehandleren oplever, at en orientering om

ordningen kan føles som et pres at lægge på forældre, og at

de forældre, der har viljen og interessen for hjemmetræning,

også vil finde oplysninger om ordningen selv:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”De fleste forældre øn-

sker det bedste for deres

børn, og kan få dårlig

samvittighed, hvis de

takker nej til hjemme-

træning”

”For

mig er det grænseoverskridende at anbefale hjemme-

træning, fordi det kan være enormt nedslidende, og de her

forældre jo skal holde hele livet

med deres børn […]

De fle-

ste forældre ønsker det bedste for deres børn, og kan få

dårlig samvittighed, hvis de takker nej til hjemmetræning.

Det er måske sådan, jeg har haft det med det, når jeg tæn-

ker, at de forældre, der ønsker hjemmetræning, de finder

det.” (Interview med Holbæk Kommune)

I Syddjurs Kommune oplyser kommunen altid forældrene om

hjemmetræning, når forældrene spørger til ordningen. En

sundhedsfaglig medarbejder fra Syddjurs Kommune fortæller,

at de ofte har kendskab til børnene, inden forældrene søger

om hjemmetræning. Det er medarbejderens vurdering, at

kommunen er blevet bedre til at informere forældre om ord-

ningen, når de vurderer, at det er relevant. I Syddjurs Kom-

mune fortæller de, at det er vigtigt at forklare forældrene,

hvad hjemmetræning indebærer, og at det kan være en svær

opgave at varetage. De opfordrer desuden ikke forældre til at

benytte sig af muligheden, hvis de på forhånd tænker, at for-

ældrene ikke vil blive godkendt. Det kan for eksempel være,

hvis forældrene mangler de kognitive evner til at varetage de

opgaver, det indebærer at hjemmetræne, både i forhold til sel-

ve træningen og i forhold til de krav, der stilles i forbindelse

med opfølgning og tilsyn.

I Københavns Kommune

har de gode erfaringer med at bruge

familievejlederordningen til at informere bl.a. om muligheden

for at hjemmetræne.

Her oplyser kommunen om muligheden

for at hjemmetræne og henviser til kontakt til koordinato-

rer/sagsbehandlere og hjemmesiden.

Information på kommunernes hjemmeside

19 kommuner informerer om hjemmetræningsordningen på

kommunens hjemmeside. Blandt de kommuner, som ikke har

information om hjemmetræning på deres hjemmeside, uddy-

ber enkelte, at de er i gang med at få det eller, at det skal ses

i relation til, at de er en meget lille kommune, som ikke har

nogle i målgruppen. I interviewet med Københavns kommune

fremgår det, at der på dens hjemmeside for eksempel er ad-

gang til flere oplysninger om ordningen, ansøgningsskema og

vejledning om, hvordan hjemmetræningsordningen er organi-

seret i kommunen. Odense Kommune har også udarbejdet en

vejledning til hjemmetræningsordningen, som fremgår af

kommunens hjemmeside. Den informerer forældre om, hvor-

dan Odense Kommunes sagsgang er i forbindelse med hjem-

metræning, herunder sagsbehandlingstider.

FÅ KOMMUNER

OPLYSER PÅ

HJEMMESIDEN

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KENDSKAB FRA

NGO ELLER AN-

DRE FORÆLDRE

Forældrenes erfaringer med indledende oplysning

I interviewene med en række forældre, fremgår det, at de har

fået kendskab til ordningen gennem internettet og egen

research. Det har for nogle ført til kontakt til foreninger som

Hjernebarnet og ABA-foreningen, hvor forældrene derigennem

er blevet opmærksomme på muligheden for at hjemmetræne.

Andre forældre har fået kendskab til hjemmetræningsordnin-

gen gennem private netværk, og flere forældre beskriver, at

de enten indledende eller undervejs har sparret og snakket

med andre forældre, der hjemmetræner eller er i lignende si-

tuationer.

Nogle forældre beskriver det som tilfældigt, at de fandt ud af,

at hjemmetræning var en mulighed, hvor andre forældre har

søgt målrettet efter en sådan løsning eller er blevet gjort op-

mærksom på ordningen af andre, heriblandt deres kommune.

Nogle forældre beskriver, at der er sket en udvikling ved et

større kendskab og øget viden om hjemmetræningsordningen,

siden familien søgte for nogle år siden. Informationerne kom-

mer eksempelvis fra hjemmesider og kommunernes interne

skemaer, som familierne selv skal søge frem på internettet.

”Da jeg startede med at hjemmetræne for 6 år siden, der

var det ikke sådan, at kommunen kom hjem og sagde, at

’i

øvrigt har vi også hjemmetræning’. Jeg kan huske, at sags-

behandleren sagde til mig:

’Hvordan

har du egentlig fundet

ud af det her?’" (Interview med forælder)

Flere forældre fortæller, at de har fået viden om ordningen fra

andre forældre, om alt fra metoder til hvordan forældrerollen

ville blive påvirket i hjemmetræningen. En forælder fortæller

om, hvilken fordel det har gjort at sparre med andre forældre

gennem Facebook-grupper og interesseorganisationer:

”Det har gjort hele forskellen, fordi der er et spring fra at

vide ingenting og tro, at der ingenting er at gøre, til så at

finde ud af, at der er enormt meget, man kan gøre. Det er

meget forløsende at snakke med andre forældre i det fo-

rum, fordi der pludselig er muligheder.” (Interview med

forælder)

Det er kommunernes oplevelse, at forældrene udover kommu-

neres egen vejledning, får kendskab til hjemmetræningsord-

ningen gennem eksempelvis handicaporganisationer, diagnose-

foreninger, interesseorganisationer, hospitalsvæsnet, Face-

book-grupper, sparring med andre forældre og via egen inter-

netsøgning.

Den første kontakt med kommunen

”Hvordan

har du egentlig

fundet ud af det her?”

”Det er meget

forløsende

at snakke med andre

forældre..”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Det er flere forældres oplevelse, at deres kommune ikke havde

kendskab til hjemmetræningsordningen, da de nævner det for

kommunen. En forælder fortæller om den indledende dialog,

familien havde med kommunen:

”Da vi ringer, siger de ’Nå, jamen,

det ved vi ikke, om du

kan. Det har vi ikke prøvet før. Vi ved ikke, hvad du skal’.”

(Interview med forælder)

Familien var den første familie, som blev godkendt i deres

kommune, og andre forældre, som vi har talt med, havde lig-

nende oplevelse af at være blandt de første, som henvender

sig og/eller ansøger om at hjemmetræne.

Andre forældre oplever, at deres henvendelse om hjemmetræ-

ning bliver mødt af modvilje fra kommunens side og udsagn

om, at det bruger de ikke i deres kommune:

”Vi snakkede med handicapchefen, der sagde, at ’det bruger

vi ikke her’. Så havde vi et møde med den faglige leder,

hvor vi skulle finde ud af, hvad vi skulle gøre. Her fremlagde

vi, at vi var interesserede i hjemmetræning. Så sørgede vi

for, at vores barn kom ind i handicaprådgivningen, som en

del af målgruppen. Derefter søgte vi om hjemmetræning,

hvor de prøvede at få os til at sige ja til andre tilbud. Vi

prøvede det andet tilbud af i en måned, men fik lov til

hjemmetræning bagefter. Det tog nogle måneder. Så satte

de i gang med en § 50.”

(Interview med forælder)

Disse oplevelser af den første kontakt med kommunen om

hjemmetræning har for flere forældre betydet, at samarbejdet

kom meget skævt fra start, som en forældre udtrykker det:

”I de tilfælde, hvor kommunerne

tillader sig at mene, at §

32 a ikke er et tilbud, de har på hylden, så er magtrelatio-

nen voldsom, hvor den enkelte familie står med en kamp,

der er svær at løfte.”

(Interview med forælder)

For nogle har det desuden betydet, at der har været en længe-

re proces, før de kunne komme i gang med at ansøge om

hjemmetræning. Du kan læse mere om ansøgnings- og god-

kendelsesprocessen i næste kapitel.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 6

Ansøgningsprocessen og

godkendelsen

KRAV TIL GODKENDELSE AF HJEMMETRÆNING

Godkendelsen af hjemmetræning skal tage afsæt i en samlet

vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel med hen-

synstagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og ud-

vikling. En godkendelse forudsætter en række betingelser:



Barnet skal tilhøre målgruppen i kraft af sit behov for særlig

støtte og behandlingstilbud efter serviceloven § 32. Dette be-

ror på en fagkyndig vurdering af, om barnet opfylder betin-

gelserne for at blive visteret til et særligt dagtilbud.



Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne forbun-

det med hjemmetræningen. Den børnefaglige § 50-

undersøgelse skal omfatte en vurdering af, om forældrene

har de tilstrækkelige ressourcer med hensyntagen til famili-

ens samlede situation herunder eventuelle søskendes behov.



Træningsprogrammet skal udføres af forælderen/forældrene

selv.



Træningsmetoden skal være dokumenterbar med målbare

indikatorer, som kan vise, om metoden resulter i den forven-

tede effekt.



Effekten af træningen skal være lige så god eller bedre, end

hvis barnet eller den unge havde fået træning i et særligt til-

bud efter serviceloven.



Træningsprogram med fysiske eller sundhedsfaglige elemen-

ter af et vist omfang skal tilgodese barnets eller den unges

behov ifølge sundhedsfaglige medarbejderes vurdering heraf.



Metoderne kan være konventionelle eller alternative, men

træningsprogrammet må ikke indeholde specialiseret sund-

hedsfaglige træningselementer

Af interview med kommuner og forældre fremgår det generelt,

at det er de ovenstående krav, som kommunerne har lagt

vægt på i forbindelse med godkendelsen. I spørgeskemaun-

dersøgelsen spørger vi de kommuner, som har givet afslag på

godkendelse til hjemmetræning efter den 1. juli 2016, om be-

grundelserne for dette. Her angiver de fleste, at afslaget har

skyldes, at barnet ikke har været inden for målgruppen, eller

at hjemmetræningen ikke ville fremme barnets tarv og trivsel.

Hertil kommer nogle, som har fundet, at forældrene ikke var i

BETINGELSER

VED GODKEN-

DELSE:



Tilhører mål-

gruppen for § 32

Tilstrækkelige

forældreressour-

cer til at stå for

hjemmetrænin-

gen

Dokumenterbart

træningspro-

gram, der tilgo-

deser barnets

behov og frem-

mer dets tarv og

trivsel

Elementer, der har karakter af egentlig sygehusbehandling, kan ikke godkendes som

en del af hjemmetræningen. Dette gælder, uanset om behandlingsformen udbydes af

sundhedsvæsenet. Ifølge Sundhedsstyrelsen omfatter dette anvendelse af carbogen-

gas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandlinger. Dette gælder, uanset

om behandlingsformen udbydes af sundhedsvæsenet.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

stand til at udføre opgaverne forbundet med hjemmetrænin-

gen eller at træningsmetoder ikke var dokumenterbare,

se fi-

gur 6.1.

De to kommuner, som har angivet

’andet’,

beskriver, at det

nødvendige behov for træning tilgodeses i forvejen eller at

dagtilbuddet vurderes at kunne opfylde barnets behov. Dette

er dog ikke en gyldig grund til at give afslag. Hvis barnet eller

den unge vurderes til at være i målgruppen for tilbud efter §

32, har forældre ret til at takke nej til et offentligt tilbud og

søge om godkendelse af hel eller delvis træning af barnet eller

den unge i hjemmet efter servicelovens § 32 a. Hjemmetræ-

ningen skal derefter godkendes, hvis den lever op til de nævn-

te krav.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

UGYLDIGE GRUN-

DE TIL AFSLAG

Kommunen kan ikke afslå at støtte hjemmetræningen, fordi de

ikke ønsker at støtte hjemmetræning generelt, eller fordi de

selv har et særligt tilbud, som dækker barnets eller den unges

behov. Afslaget kan heller ikke begrundes med, at forældrene

ønsker at træne efter bestemte metoder, som kommunen eller

fagpersonen ikke ønsker at anvende i den kommunale træ-

ningsindsats.

KLAGEVEJLEDNING OG ANDRE KRAV VED AFGØ-

RELSER

Hvis kommunen vurderer, at betingelserne for at hjem-

metræne ikke er opfyldt, træffes der en afgørelse om, at

den ønskede hjemmetræningsordning ikke kan godken-

des.

Kommunen bør gøre det tydeligt for forældrene og even-

tuelt barnet eller den unge, hvornår der er tale om en af-

gørelse. Ved en afgørelse skal der gives en klagevejled-

ning og afgørelsen skal bero på en konkret og individuel

vurdering og ske med blik for gældende relevante sags-

behandlingsregler såsom almindelige sagsbehandlings-

regler i forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og almin-

delige retsgrundsætninger.

TILRETTELÆGGELSE AF PROCESSEN

FØRST AFKLARES

MÅLGRUPPEN

Fælles for de fem kommuner, som vi har interviewet, er, at de

opdeler godkendelsesprocessen, så det først afklares, om bar-

net eller den unge hører til målgruppen. Derefter afklares det,

om forældrene er i stand til at udføre hjemmetræningen med

hensynstagen til familiens samlede trivsel. Når det er afklaret,

forholder kommunen sig til forældrenes træningsprogram,

herunder metoder og målbare indikatorer. Endelig afklares det,

hvilke udgifter familien har forbundet med hjemmetræningen,

og hvad kommunen vil bevilge dækning til. For nogle af kom-

munerne gives der en godkendelse til hjemmetræning, inden

økonomien er afklaret, hvor andre kommuner først godkender

hjemmetræningen, når økonomien er på plads.

Denne opdeling af processen beskrives også i Håndbog om

hjemmetræning (Socialstyrelsen 2018), og kommunerne ople-

ver, at opdelingen bidrager til at undgå unødigt arbejde både

for kommunen og forældre. For eksempel kan kommunen og

forældrene undgå arbejdet med godkendelsen af et detaljeret

træningsprogram, hvis betingelsen om målgruppe ikke er op-

fyldt. Kommunerne skal her huske at give forældrene en skrift-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

lig afgørelse om målgruppevurderingen med tilhørende klage-

vejledning.

I alle fem kommuner er socialrådgiveren tovholder, der står for

at inddrage relevante parter og lægge sagen til et team eller

udvalg med ledelsesrepræsentation, som træffer afgørelse om

målgruppevurdering og godkendelse af hjemmetræningen. I

nogle kommuner finder beslutningen om målgruppe og god-

kendelse sted i to forskellige afdelinger, mens det i andre er

samme afdeling og de samme medarbejdere, som træffer be-

slutning om begge dele. Odense Kommune har gode erfaringer

med følgende proces, hvor den samme sagsbehandler er tov-

holder. En sagsbehandler beskriver det sådan:

”Første

skridt er, om de er i målgruppen. Jeg laver indstil-

lingen og tager den med til visitationsudvalget, der tager

stilling til det. Bliver den godkendt, ender den på mit bord

og jeg forklarer dem, at der skal laves en børnefaglig un-

dersøgelse med fokus på de betingelser, der er for hjemme-

træning. Jeg fortæller dem om tidsperspektivet, og at de

selv skal tage kontakt til metodeudbyder, da det er deres

ansvar. De indsender informationer, og jeg tager afhængig

af barnet og informationer i systemet fat i andre faglighe-

der. Når alt er indsendt og indsamlet laver jeg en indstilling

til, hvad jeg tænker, der skal ske.”

(Odense Kommune)

SAGSBEHANDLER

ER TOVHOLDER

”Første

skridt er, om de

er i målgruppen”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE, § 50

Hjemmetræning er en ressourcekrævende opgave for en

familie, og ved bevilling af hjemmetræning er det derfor

vigtigt, at både barnets eller den unges forhold og resten

af familiens forhold, herunder eventuelle søskendes for-

hold er undersøgt grundigt.

Der kan derfor ikke træffes afgørelse om godkendelse af

forældrenes ansøgning om hjemmetræning, før end der

er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse i henhold til

servicelovens § 50. Undersøgelsen skal gennemføres så

skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være me-

re omfattende, end formålet tilsiger.

Den børnefaglige undersøgelse skal derfor afklare:



Barnets eller den unges funktionsevne, behov og

trivsel



Forældrenes ressourcer og familiens samlede si-

tuation, herunder om forældrene er i stand til at

varetage de opgaver, der er forbundet med

hjemmetræningen.

OPLEVELSER MED

LANG VENTETID

Mange forældre oplever, at ansøgning- og godkendelsespro-

cessen er langsommelig, og beretter om ansøgningsforløb på

et halvt til et helt års varighed. En forælder siger for eksem-

pel:

”Jeg synes, at det er rigtigt ærgerligt, at der godt må gå et

halvt år, fra man ansøger, til man reelt har et svar. Jeg

kunne godt få kontakt med dem og følge, hvor sagen var

henne, men for barnet skyld synes jeg, at det er ærgerligt,

at der skal gå et halvt år.” (Interview med forælder)

Retningslinjer og standardiserede procedure

Variation i brug af retningslinjer og standardiserede procedurer

ses både blandt de fem interviewede kommuner og i den

landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. 67 kommuner ud

af 94 har opstillet retningslinjer eller procedurer for behandling

af ansøgninger om godkendelse til hjemmetræning. 58 kom-

muner ud af 94 har opstillet retningslinjer eller procedurer for

inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med

sager om hjemmetræning. En kommune beskriver sine ret-

ningslinjer i de uddybende bemærkninger sådan:

”Ja, vi

har siden 2010 haft procedurer: Ansøgningsskema,

nedsættelse af tværfaglige udredningsteam v. relevante

fagpersoner (psykolog, tale-hørekonsulent, ergoterapeut,

LANGT FRA ALLE

KOMMUNER HAR

RETNINGSLINJER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

fysioterapeut), skabelon for udredningsrapport, proces for

udredningsforløbet og herunder samarbejde med forældre,

visitationsudvalg mv.” (Kommentar i spørgeskema)

Blandt de kommuner, som ikke har nogen retningslinjer, be-

grunder nogle dette med, at de har et specialiseret team eller

at de har få eller ingen ansøgninger:

”Vi har ikke opstillet skriftlige retningslinjer for procedurer

for behandling af ansøgninger om godkendelse, men vi har

et hjemmetræningsteam bestående af fem personaler fra

henholdsvis familieafdelingen og tværgående enhed for læ-

ring, som har jævnlige møder, hvor sager drøftes og hvor

nye ansøgninger vil blive drøftet.” (Kommentar i spørge-

skema)

”Vi ved, hvem vi kan indkalde og inddrage, men da der ikke

indkommer ansøgninger, er der ikke en opdateret procedu-

re/retningslinjer.” (Kommentar i spørgeskema)

”..da

der ikke indkommer

ansøgninger, er der ikke

en opdateret procedu-

re/retningslinjer.”

VEJLEDNING TIL FORÆLDRE

Det er forskelligt, hvordan de fem interviewede kommuner vej-

leder forældrene i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Vejledning i processen

Flere kommuner beskriver, hvordan de vejleder i processen i

forhold til, hvad der skal afklares, og hvor lang tid dette vil va-

re. Flere forældre, som vi har talt med, har oplevet at få vej-

ledning om den administrative proces, men ikke alle forældre

oplever at have fået det, særligt ikke blandt de forældre, hvis

godkendelse var før lovændringen. Disse forældre har ofte væ-

ret blandt de første ansøgere i kommunen og har ikke oplevet

meget vejledning:

”De første udfordringer for os var, at det virkede som om,

at vi var den første i kommunen, som ansøgte, og de vidste

ikke rigtigt, hvad de skulle

gøre.” (Interview med forældre)

Vejledning i formuleringen af ansøgningen

Nogle kommuner beskriver gode erfaringer med en standardi-

seret ansøgningsproces og indledende vejledning af forældre.

For eksempel har Københavns kommune gode erfaringer med

at afholde samarbejdsmøder med forældrene flere gange i lø-

bet af ansøgnings- og godkendelsesprocessen:

”Når vi får en ansøgning om hjemmetræning, inviterer vi

til

samarbejdsmøde og beder samtidigt om noget dokumenta-

tion om barnet, så vi ved, at barnet er omfattet af § 32. Det

kan nogle gange godt tage lidt tid at få den dokumentation,

SAMARBEJDS-

MØDER HJÆLPER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

men i mellemtiden holder vi et samarbejdsmøde med foræl-

drene, hvor vi snakker om deres hjemmetræningsansøg-

ning. Herunder deres mål og hvordan de laver dem realisti-

ske og målbare.”

(Interview med Københavns Kommune)

Samarbejdsmøderne fungerer som sparring mellem kommune

og forældre, så der bliver lavet klare, konkrete og målbare

mål. På den måde er det lettere for familierne at udfylde an-

søgningen med de informationer som kommunen har brug for,

og færre ansøgninger bliver sendt retur til forældrene.

”Forældrene

sender en foreløbig ansøgning til os, som vi

gennemgår med dem og skaber en forståelse for, hvad

hjemmetræning indebærer […]

Det er en form for sparring

med forældrene, som betyder, at sagsbehandlingen bliver

kortere.” (Interview med Københavns Kommune)

I Københavns Kommune oplevede de tidligere, at forældrene

tit ikke havde lavet klare, konkrete og målbare mål, så de i

kommunen endte med at sidde i visitation og undre sig over,

hvad målene for den ansøgte hjemmetræning var. Med samar-

bejdsmøder oplever de at spare tid med at sende ansøgningen

frem og tilbage mellem myndighed og forældre.

En forælder beskriver betydningen af vejledning i ansøgnin-

gens indhold:

”Vi fik en blanket tilsendt. Så prøvede vi efter bedste evne.

Første gang vi afleverede det, fik vi et afslag på den træ-

ning, vi havde tænkt os at fuldføre, fordi vi havde udfyldt

det forkert. Nu har vi så fået en ny sagsbehandler, der ger-

ne vil gennemse papirerne, når vi har udfyldt dem. Hvis der

er nogle ting, hvor hun er i tvivl, vil hun stille spørgsmål, så

vi har mulighed for at uddybe det. På den måde er det ble-

vet meget bedre. Men det er 100 procent afhængigt af

hvem, man har som sagsbehandler.” (Interview med foræl-

der)

En sundhedsfaglig medarbejder i Odense Kommune udtrykker

tvivl i forhold til, hvor meget kommunen skal blande sig i for-

ældrenes valg og vejlede dem:

”Hvordan

gør man sit ar-

bejde godt nok uden at

mase sig på?”

”Hvordan

gør man sit arbejde godt nok uden at mase sig

på? Det synes jeg stadigvæk, vi arbejder på

[…]

Det kan

være meget vanskeligt, hvis forældre synes, at deres barn

har behov for hjemmetræning, men ikke klart kan beskrive,

hvad behovet er. Så kan vi sagtens hjælpe med at beskrive,

hvad pågældendes barn har behov for. Men er tanken ikke,

at forældrene selv skal have nogle ideer. Det, synes jeg, er

”..sparring med foræl-

drene betyder, at sags-

behandlingen bliver kor-

tere.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

svært at være ordentlig i.”

(Interview med Odense Kommu-

ne)

Vejledning i metodevalg

I forhold til valg af metode beskriver kommunerne, at det er

op til forældrene. Nogle kommuner spørger dog ind til metode-

valget, og opfordrer forældrene til at undersøge mulighederne

grundigt, før de vælger metode og udbyder. Enkelte kommu-

ner orienterer i nogle tilfælde om, hvad andre forældre i kom-

munen har brugt af metoder:

”[…]

Nogle ringer i den indledende fase og spørger om

hjælp til valg af metode. Vi kan ikke anbefale nogle, men vi

kan fortælle om, hvilke muligheder der er for dem. Det er

en balancegang at holde sig neutral, men der er nogle me-

toder, der kræver et stort arbejde af forældrene, og andre,

der kræver mindre. Det kan vi informere dem om med tan-

ke på, om de skal fuldtidstræne eller deltidstræne.” (Inter-

view med Københavns Kommune)

INSPIRATION TIL

METODEVALG

Flere forældre beskriver, hvordan de har fået inspiration fra

andre forældre og interesseorganisationer i forhold til metode-

valg. En enkelt forælder beskriver også, hvordan de er blevet

inspireret af kommunens beskrivelser af, hvilke metoder andre

forældre i kommunen gjorde brug af.

Erfaringer med brug af skemaer

Blandt de forældre, som vi har interviewet, er det forskelligt,

om de har anvendt udleverede skemaer ved ansøgningen eller

ej. En forælder, hvis kommune ikke havde skemaer, oplevede

dette kombineret med tilstrækkelig vejledning til ansøgningens

indhold som en frihed:

”Her skal vi ikke bruge et bestemt skema, som man skal

udfylde. Her skulle vi tage et blankt papir og skrive en an-

søgning. Men så havde de fortalt, hvad de gerne ville have

oplysninger om, for at kunne godkende det. Vi er meget go-

de til at skrive sådan noget, og det gav os frihed til at skrive

det, som vi synes.” (Interview med forælder)

MANGLENDE

VEJLEDNING VED

ANSØGNING

Generelt har de forældre, som vi har talt med, og som skulle

udfylde et ansøgningsskema, haft det fint med dette. Men flere

beskriver ansøgningsskemaet som meget omfattende og ople-

ver ikke, at de har fået tilstrækkelig vejledning i at udfylde det.

Nogle forældre oplevede, at den manglende vejledning hang

sammen med manglende viden hos kommunen eller den kon-

krete sagsbehandler. Andre forældre oplevede ligefrem, at an-

søgningsprocessen blev vanskeliggjort ikke blot af manglende

vejledning eller viden fra kommunen, men af en modvilje hos

kommunen over for hjemmetræning. En modvilje, som for-

ældrene oplever, er kommet til udtryk ved, at kommunen har

AFGRÆNSET

SPARRING OM

METODEVALG

MODVILJE

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

fremhævet egne tilbud som bedre alternativer eller ved, at

kommunen ifølge forældre i første omgang har været afvisen-

de over for hjemmetræning som en mulighed i deres kommu-

ne. Ansøgningstidspunktet ligger for flere af disse forældre før

revideringen af lovgivningen, men fortæller os, hvilke udfor-

dringer, der kan opstå i samarbejdet:

”De sagde, at de kunne tilbyde

en specialplads i en vugge-

stue eller en dobbeltplads i en almindelig. Vi sagde så, at vi

ønskede at hjemmetræne, hvilket de forsøgte at tale os fra

[…] De ville gerne have ham i en institution, fordi de mente,

at de havde nogle gode pædagoger, hvilket sikkert er rig-

tigt. De kunne dog godt mærke, at vi stadig ville hjemme-

træne.” (Interview med forælder)

En anden familie, hvis godkendelse ligeledes ligger nogle år

tilbage, beretter om, hvordan de mødte så meget modvilje fra

kommunen, så godkendelsesprocessen fik karakter af et tov-

trækkeri, hvor de kontaktede politikerne i kommunen og i Fol-

ketinget, for at få opbakning til deres ønske om at hjemme-

træne.

Modsat beskriver nogen forældre, at de fra start har oplevet,

at der blev opbygget et godt samarbejde med kommunen. De

fremhæver, at de følte sig imødekommet, anerkendt og fik den

sparring, som de havde brug for.

Inspiration fra andres ansøgninger

Flere beretter om, hvordan de har haft glæde af inspiration fra

andre forældre, som har fået godkendt deres hjemmetræning

og som har delt deres ansøgning med dem. En forælder be-

skriver det sådan:

”Vi lånte simpelthen nogle andre familiers

ansøgning for at

se: Hvad kan det indhold være? Hvad er det for nogle ting,

de gerne vil have beskrevet?”

(Interview med forælder)

Flere forældre pointerer desuden, at de har haft glæde af egne

kompetencer i forhold til skriftlig formidling, målopsætning og

budgetlægning.

MÅLGRUPPE-

AFKLARING

En konkret og indivi-

duel vurdering af bar-

nets eller den unges

behov for et særligt

støtte- og behand-

lingstilbud efter ser-

viceloven § 32.

UDFORDRINGER MED GODKENDELSESKRAV

Kommunerne og forældrene oplever en række udfordringer i

forbindelse med ansøgnings- og godkendelsesprocessen.

Målgruppeafklaring

For at hjemmetræningen kan godkendes, skal barnet eller den

unge være inden for målgruppen i kraft af sit behov for et sær-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

ligt støtte- og behandlingstilbud efter serviceloven § 32 (se

boks).

MÅLGRUPPEN FOR HJEMMETRÆNING

Målgruppen for hjemmetræning er børn og unge under

18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og be-

handling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til bar-

net eller den unge efter servicelovens § 32.

Målgruppen er ikke afgrænset til at basere sig på en be-

stemt diagnose eller på karakteren af funktionsnedsæt-

telsen. Afgørelsen af om et barn eller en ung er i mål-

gruppen for hjemmetræning baserer sig på en konkret og

individuel fagkyndig vurdering af barnets eller den unges

behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud efter

serviceloven § 32.

Det er ikke afgørende, om barnet faktisk er visiteret til et

særligt dagtilbud efter servicelovens § 32. Det afgørende

er derimod, om barnet opfylder betingelserne for at blive

visteret til et særligt dagtilbud.

For at kunne foretage denne målgruppeafklaring skal kommu-

nen foretage en grundig vurdering af barnets eller den unges

behov for hjælp, støtte og behandling. Der kan eksempelvis

være behov for at afdække barnets eller den unges sociale,

kognitive, motoriske og sproglige udvikling med inddragelse af

forskellige fagpersoner og mulig ekspertise fra Den nationale

videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Det er for-

skelligt fra kommune til kommune, hvordan de organiserer

inddragelsen af relevante fagligheder i forbindelse med be-

dømmelsen heraf og det fremgår ikke altid helt klart i inter-

viewene.

Udfordringer med bedømmelse af funktionsniveauet

Nogle kommuner beskriver, hvordan det kan være svært at

bedømme, hvornår funktionsnedsættelsen er tilstrækkelig be-

tydelig og varig til, at barnet eller den unge tilhører målgrup-

pen for § 32. Dette i tilfælde, hvor barnet er tæt på normalom-

rådet trods sin funktionsnedsættelse:

ER DET

BETYDELIGT OG

VARIGT?

I interview med kommunerne var der desværre ikke i alle fem deltagelse af sagsbe-

handlere, som havde ansvar for målgruppeafklaringen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Vi

har svært ved at pla-

cere de her 'gråzone'-

børn..”

”I forhold til målgruppen kan vi godt have udfordringer

[…]For eksempel velfungerende infantil autisme med normal

begavelse. Dem, som vi senere ser komme på privat skole

eller på flex-ordning med en almen støtte. Altså de meget

velfungerende.”

(Interview med Københavns Kommune)

Nogle kommune efterspørger derfor en endnu tydeligere lov-

givning og vejledning i forhold til definering af målgruppen.

Afslag grundet målgruppevurderingen

I interview med kommunerne kom der enkelte eksempler på

afslag på grund af målgruppevurderingen. En leder i Odense

Kommune beskriver det således:

” […] Barnet lå tæt på dele af almenområdet,

og vi ville ikke

visitere til en specialbørnehave. Derfor forklarede vi foræl-

drene, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for

en § 32, men at vi anerkender, at barnet har behov for san-

semotorisk understøttelse. Derfor har vi afholdt dialogmøde

mellem forældre, socialrådgiver og sundhedsfagligt perso-

nale for at lave en plan for, hvordan vi så kan støtte barnets

sansemotoriske behov.”

(Interview med Odense Kommune)

Flere af de kommuner, som vi har talt med, beskriver, at når

en familie er godkendt til at hjemmetræne, er det meget svært

at fratage denne godkendelse med henvisning til, at barnet ik-

ke længere er i målgruppen. Dette fordi målgruppen er svær at

afgrænse.

Vi har talt med en forælder, som har fået afslag, da kommu-

nen vurderede, at barnet ikke hørte til målgruppen. Dette op-

levede forældrene som meget frustrerende, da forældrene

vurderede, at deres barn havde gavn af den hjemmetræning,

som de udførte på egen hånd.

Forældreressourcer og familiens samlede trivsel

For at hjemmetræningen kan godkendes, skal forældrene være

i stand til at udføre opgaverne forbundet med hjemmetrænin-

gen, idet træningsprogrammet skal udføres af forælde-

ren/forældrene selv. Dette uden at familien som helhed mistri-

ves.

Flere kommuner beskriver, at de gør meget for at informere

forældrene om den store opgave, det er at hjemmetræne, og

spørge ind til, hvilken betydning forældrene forestiller sig, at

hjemmetræning vil have for familiens samlede trivsel. De fleste

forældre, som vi har talt med, har oplevet, at dette fokus var

fint og relevant. En forælder beskriver dog, at dette fokus på

familien og søskendes trivsel kan være grænseoverskridende

eller krænkende:

FAMILIENS

TRIVSEL

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Det, der [ved ansøgningen] især blev lagt vægt på, var,

hvordan søskende ville have det med hjemmetræning. Som

om det var belastende. Det var som om, at man skulle ud-

stille, hvor mærkelige de forældre var, som ville hjemme-

træne. Man skulle virkelig have dokumentation for alt det,

som man sagde i starten. Man skulle være meget opmærk-

som på, at man ikke skal gøre

noget som helst forkert. ”

(Interview med forældre)

I forhold til familiens trivsel, når der hjemmetrænes, skriver en

kommune i spørgeskemaet om den udsatte position, som en

hjemmetrænende forælder og dennes familie kan være i:

”Der opleves endvidere

en isolation og eksklusion af både

barn og forældre, som det kan være svært for familien selv

at forstå konsekvenserne af.” (Kommentar i spørgeskema)

I en kommune beskriver en sagsbehandler, hvordan denne har

givet afslag på hjemmetræning grundet familiens ressourcer

og barnets trivsel:

”Jeg har givet afslag, fordi forældrene var skilt og havde

forskellige opfattelser af, hvad barnet skulle arbejde med,

og vi mente kun, at det var at presse barnet yderligere. Vi

kigger på hele familiens situation og ser, hvordan hjemme-

træning passer ind i deres hverdag, altså mere en helheds-

vurdering.

” (Interview med Guldborgsund Kommune)

Nogle forældre fortæller, at det er en udfordring, at de som

hjemmetrænende forældre er underlagt en fortsat bedømmel-

se af deres ressourcer i forhold til behov for støtte såsom af-

lastning eller vejledning i henhold til andre paragraffer:

”Man

bliver castet på at være ressourcestærk via § 50-

undersøgelsen, og så kan man ikke tillade sig at sige lige

pludselig: 'nu kan jeg simpelthen ikke mere'. Det synes jeg

ofte, at jeg ser som et ’clash’. At folk ikke ved, hvor meget

de kan lægge sig ned for at få den hjælp, som de gerne vil

have, fordi de skal stå stærkt. Det der med, at man skal

kunne varetage det hele, samtidig med, at man ikke har en

hverdag som alle mulige andre familier. Det er 24/7 for os

altid.” (Interview

med forælder)

Træningen skal tilgodese barnets behov

For at kunne hjemmetræne skal træningsprogrammet tilgode-

se barnets behov.

”Vi kigger på hele famili-

ens situation..”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

INDDRAGELSE AF FAGLIG EKSPERTISE

Vurderingen af, hvorvidt træningen kan imødekomme

barnets eller den unges tarv, trivsel og behov, skal tage

afsæt i udredningen i forbindelse med § 32, den børne-

faglige § 50-undersøgelse, og forældrenes beskrivelse af

den ønskede hjemmetræningsordning.

Der er desuden særlige krav for inddragelse af sundheds-

faglige kompetencer i forbindelse med hjemmetrænings-

ordninger, hvor der indgår fysiske, sundhedsfaglige ele-

menter i et ikke uvæsentligt omfang. Det kan desuden

være nødvendigt at inddrage af andre fagpersoner i

kommunen, indhente supplerende oplysninger og vurde-

ringer fra lægefaglig ekspertise eller særlig faglig eksper-

tise fra eksempelvis VISO.

Inddragelse af fagpersoner

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan de orga-

niserer inddragelsen af relevante fagligheder i forbindelse med

bedømmelsen af, hvorvidt træningsprogrammet tilgodeser

barnets eller den unges behov. Alle de kommuner, som vi har

talt med, har også før lovændringen inddraget relevante sund-

hedsfaglige kompetencer. I Københavns kommune har de gode

erfaringer med et tæt samarbejde mellem Børne- og Ung-

domsforvaltningen, der med specialiserede faglige kompeten-

cer kigger på mål og effekt i relation til funktionsnedsættelsen,

mens Socialforvaltningen kigger på familien, barnets tarv og

trivsel samt alt, der har med afgørelser at gøre. I en mindre

kommune som Holbæk Kommune trækker man på kompeten-

cer fra PPR, men kan på grund af deres størrelse have proble-

mer med uvildigheden hos disse, da disse på anden vis har

med barnet at gøre for eksempel via kombinationstilbud. I

Syddjurs Kommune oplever de derimod, at fagpersoners invol-

vering i barnet kan bidrage til en bredere indsigt i barnets triv-

sel, udvikling og familiens trivsel.

Selvom kommuner har mulighed for at inddrage VISO, har in-

gen af de interviewede kommuner bemærket, at de har gjort

brug af muligheden. Flere bemærker dog, at de involverer eks-

tern eller intern lægefaglig ekspertise, hvis de finder det rele-

vant.

FORTSAT MANG-

LENDE KENDSKAB

TIL METODER

Blandt forældrene er oplevelsen af inddragelse af fagpersoner

varierende og afhænger af, hvorvidt de har oplevet, at fagper-

sonen havde viden og indsigt i deres barn og deres trænings-

program. Enkelte forældre beskriver, hvordan de har oplevet,

at fagpersonen bidrog med en faglig sparring, som de kunne

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

bruge og som supplerede deres metodeudbyder samt gav dem

mulighed for en second opinion. Mens andre forældre havde

den modsatte oplevelse. En forælder påpeger, at sundhedsfag-

lige kompetencer ikke nødvendigvis betyder, at kommunens

personale har kendskab til de anvendte metoder:

”Det kan synes lidt skørt eller betænkeligt, at dem, der skal

sidde og vurdere metoderne, ikke har kendskab til meto-

derne. De har kendskab til noget helt andet. En fysiotera-

peut har kendskab til noget helt andet. De har ikke nødven-

digvis kendskab til noget som helst, der minder om de me-

toder, vi træner efter.” (Interview med forælder)

Forælderen forklarer, at familien skal oplyse meget om meto-

derne, de anvender, men at hverken fysioterapeuten eller

sagsbehandlerne kender til metoderne og processerne, og der-

for ikke har et grundlag for at vurdere dem. Derfor gør flere

forældre brug af andre sundhedsfaglige udtalelser end kom-

munen for eksempel fra fysioterapeuter og ergoterapeuter i

regionen. Hertil kan tilføjes, at enkelte forældre beskriver gode

erfaringer med, at inddragelse af sundhedsfaglige udtalelser

giver forældrene en mulighed for at give et modsvar til kom-

munens bedømmelse, mens andre har dårlige erfaringer her-

med. En forælder oplever, at inddragelse af sundhedsfagligt

personale også kan have den omvendte betydning, hvis der er

en læge, der fraråder hjemmetræning, er det en vanskelig

kamp for forældrene at få hjemmetræningen godkendt, for i så

fald vil autoriteten veje tungt i familiens sag.

Kommunerne oplever en række udfordringer med at bedømme

træningsprogrammet

–

bedømmelse af træningens omfang, at

tilgodese sociale behov samt en række forhold forbundet med

kravet om målbare indikatorer. Dette beskrives i det følgende

afsnit.

Træningens omfang

Flere kommuner beskriver en oplevelse af, at forældrene nogle

gange er for ambitiøse og sætter urealistiske mål for barnets

udvikling:

”Udfordringerne handler ofte om at få tilrettelagt et pro-

gram, som tilgodeser barnets behov. Forældrene har ofte

store ambitioner om indholdet af programmet, som barnet

ikke magter.” (Kommentar i spørgeskema)

En sundhedsfaglig medarbejder oplever udfordringer med, at

forældres ambitioner på deres børns vegne kan fordre et træ-

ningsprogram, der presser barnet unødigt:

HVORNÅR GAV-

NER TRÆNINGEN

BARNET?

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Et meget klassisk dilemma er, at vi har et barn med en

prognose, hvor forældrene håber noget andet for barnet.

Det bliver så forankret i en udbyder, der lover barnets

fremgang. Men hvor længe skal man så presse et barn, som

ikke har forudsætningerne for at få det bedre. Vi kan kun

give forældrene en vurdering, som de kan bruge eller lade

være.” (Interview med Odense Kommune)

En sagsbehandler supplerer med en beskrivelse af udfordringer

i forhold til omfanget af træningen:

”Vi har haft sager om børn, der skal træne før institutions-

start og efter institutionstid til kl. 19, hvor vi synes, at det

virkeligt er at presse et barn, der også er funktionsnedsat.

Men forældrene beskriver, at børnene ikke opfatter det som

træning, men som en del af noget leg. Hvad er så selvvalgt

fritid,

og hvad er træning?” (Interview med Guldborgsund

Kommune)

I modsætning hertil beskriver flere forældre, som vi har inter-

viewet, at de lader træningen indgå i dagligdags gøremål og

leg, når barnet er motiveret, og situationen byder sig, hvilket

kan være hele døgnet. En forælder påpeger desuden, at hen-

des barns funktionsnedsættelse er så omfattende, at det ikke

blot kan slappe af for sig selv, men tit har det bedst i træ-

ningssituationen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

TRÆNINGENS OMFANG

Der er ikke noget til hinder for, at forældrene placerer

hjemmetræningen uden for almindelig arbejdstid, herun-

der om aftenen og i weekenderne.

Det er dog vigtigt samtidig at være opmærksom på, at

børn og unge har ret til både undervisning og fritid med

aktiviteter sideløbende med træningen.

Ved vurderingen af, om indsatsen imødekommer barnets

eller den unges behov, skal man derfor sikre, at indsat-

sen tilgodeser barnets eller den unges mulighed for sam-

vær med jævnaldrende, vedligeholdelse af venskaber og

udvikling af sociale færdigheder. Barnets eller den unges

egne udtryk og ønsker skal i videst muligt omfang med-

tages i den faglige vurdering, hvor det om muligt også

bør fremgå, hvordan barnet eller den unge forholder sig

til at skulle træne i hjemmet.

Barnets funktionsnedsættelse, kan imidlertid medføre, at

barnet ikke eller kun i meget begrænset omfang, kan

modtage undervisning, have fritidsaktiviteter eller social

omgang med andre. Samtidig kan en del af hjemmetræ-

ningen være at lege og opnå almindelige dagligdags fær-

digheder. Dette skal også indgå i den samlede vurdering

af, om indsatsen imødekommer barnets behov.

HENSYN TIL

BARNETS

SOCIALE BEHOV

Tilgodese socialt behov

Nogle kommuner beskriver overvejelser om barnets behov og

mulighed for at indgå i sociale sammenhænge. Her ser flere en

fordel ved kombinationstilbud (se afsnit om dette). En sagsbe-

handler i en kommune nævner desuden ældre børns eller un-

ges behov for at løsrive sig fra og blive mere uafhængig af sine

forældre, som noget, der også skal tages hensyn til.

Krav om målbare indikatorer

For at hjemmetræningen kan godkendes, skal træningspro-

grammet indeholde målbare indikatorer, som kan vise, hvilken

effekt metoden eller metoderne har.

Effekten af træningsmetoderne skal ikke nødvendigvis være

videnskabeligt dokumenteret eller af en vis størrelse. Doku-

mentation og vurdering af træningens effekt er primært rettet

mod barnets/den unges udvikling set i forhold til de mål,

kommunen har opstillet i dialog med forældrene. Men effekten

af hjemmetræning skal vurderes at være lige så god eller bed-

GODKENDELSE

FORUDSÆTTER

MÅLBARE MÅL

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

re, end hvis barnet eller den unge havde fået træningen i et

særligt tilbud efter serviceloven.

KRAV TIL DOKUMENTERBARHED

Socialstyrelsen opstiller en række spørgsmål, som kan

være en hjælp til at afgøre, hvorvidt den planlagte træ-

ningsindsats er dokumenterbar: (Håndbogen, 2018)



Er der opstillet klare mål?



Er der opstillet en tidsplan for, hvornår målene forven-

tes at blive opnået?



Er det blevet tydeligt, hvad de konkrete indsatser i

hjemmetræningen består af?



Er der en plan for dokumentationen af, hvordan hjem-

metræningen gennemføres i praksis?



Er der en plan for, hvordan det dokumenteres, om må-

lene med hjemmetræning bliver nået og i hvilken grad?



Er der opstillet en tidsplan for den samlede dokumenta-

tion af hjemmetræningen?



Er der opstillet en plan for, hvem der er ansvarlig for at

gennemføre dokumentationen?

De interviewede kommuner beskriver, hvordan de typisk ved

inddragelse af psykolog, ergoterapeut og fysioterapeut vejle-

der forældrene til at opstille målbare mål.

Udfordringer med at specificere målene

I interview og spørgeskemabesvarelserne giver flere kommu-

ner udtryk for, at der er udfordringer med opstilling af disse

mål, særligt når det handler om børn med autisme. En kom-

mune beskriver det sådan i en uddybende bemærkning i spør-

geskemaet:

”Vi oplever udfordringer med tids-og

faseplanerne i forhold

til de konkrete mål for træningen. Det er svært at blive

konkret og tydelig. Vi oplever særlig ABA-træningens planer

bliver for overordnede.” (Kommentar i spørgeskema)

Nogle forældre beskriver udfordringer med, at de først kan be-

skrive træningsprogrammet med målbare mål, når de har af-

klaret dette med en metodeudbyder, som der skal betales for.

En forælder beskriver gode erfaringer med at få bevilget en

indledende evaluering hos metodeudbyder, som var det et

kursus, for derefter at lave en udspecificeret ansøgning om og

budget for hjemmetræningen. En anden forælder beskriver,

hvordan de inden ansøgningen afprøvede metoden for egen

regning for at se, om det var relevant for dem:

SVÆRT AT

MÅLE SOCIAL

UDVIKLING

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Vi var gået i gang simpelthen for at afprøve det.

Vi skulle

jo lige vide, hvad det egentlig er, vi vil søge om. Vi skulle jo

lige vide, hvad det var for noget, og hvordan vores barn re-

sponderede på det, før vi ville søge om det. Vi skulle lige

finde ud af, hvad der var det rigtige. Så vi gik i gang på

egen hånd og på egen regning i nogle måneder, før vi søgte

om det.” (Interview med forælder)

Udfordringer med at måle og sammenligne effekten

Nogle kommuner nævner, at de systematisk laver en startmå-

ling af barnet eller den unges funktionsniveau, som de kan ta-

ge udgangspunkt i både i forhold til opstilling af mål, men også

i forhold til at kunne følge op på målene senere. Guldborgsund

arbejder her med en nulpunktsmåling, mens Odense arbejder

med et COPM-interview. Nulpunktsmålingen foretages af sund-

hedsfaglige medarbejdere i kommunen, og har til hensigt at

klargøre barnets funktionsevne ved starten af hjemmetræning,

som kommunen kan sammenligne med senere i forløbet.

COPM-interviewene bliver udført af sundhedsfagligt personale,

og er en samtale mellem kommune og forældre med det for-

mål at identificere og fastlægge de overordnede fokusområder,

som er forældrenes grundlag for at søge om hjemmetræning.

Fokusområderne er en form for baseline for hjemmetrænin-

gens formål, og skal samtidig klæde forældrene på til sammen

med metodeudbydere at sætte de konkrete mål for træningen.

En kommune nævner udfordringer med kravet om, at effekten

af træningen skal være lige så god eller bedre, end hvis barnet

eller den unge havde fået træning i et særligt tilbud efter ser-

vicelovens § 32. De oplever, at de kan mangle et sammenlig-

ningsgrundlag, når der ikke er beskrivelser af, hvilken udvik-

ling man kunne forvente af barnet i et andet tilbud.

Udfordringer med at tydeliggøre metodens indhold

Flere kommuner beskriver, hvordan de møder en bred vifte af

metoder og metodeudbydere, og det kan være svært at fast-

sætte kvalitet og indhold. Nogle kommuner problematiserer, at

der ikke er krav til metodeudbyderne, hvis kvalitet de oplever

som meget forskellig. Københavns Kommune beskriver det så-

ledes:

”Det kan ved nogle metoder være svært at gennemskue,

hvad der trænes, og hvad der er den særlige træningsind-

sats for det enkelte barn, da alle børn inde for nogle meto-

der ser ud til at træne præcis det samme lige meget, hvad

der er barnets funktionsnedsættelse. Det kunne være

hjælpsomt for både forældre og kommuner, hvis vi kunne

stille krav til det materiale, vi får fra metodeudbyderne.

Nogle gange bliver familierne ladt i stikken af metodeudby-

derne ved, at de står alene om at dokumentere og sandsyn-

MANGLENDE

SAMMENLIG-

NINGSGRUNDLAG

KRAV TIL

METODEUDBYDER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

liggøre, hvad der trænes og effekten af selve træningsind-

satsen. (Københavns Kommune)

Flere af de interviewede i Københavns Kommune nævner, at

det er vanskeligt at vurdere progressionen på grund af mang-

lende dokumentation af metoden, og her savner de at kunne

stille flere krav til metodeudbyderne:

”Vi

ville gerne kunne stille større krav til metodeudbyder, så

vi tydeligere kan se, hvad der er progression på grund af

hjemmetræning, og hvad der kommer som følge af andet.

[…] Hvad betyder det, at en metode skal være dokumenter-

bar, og hvem skal dokumentere den? Metoden behøver jo

ikke at være videnskabelig, men man åbner døren for en

masse udbydere, der tjener en masse penge. Det er et

svært gennemskueligt marked for både kommuner og fami-

lier”

(Interview

med Københavns Kommune)

Forældrene fortæller primært om, hvor tilfredse de er med de-

res metodeudbydere, men nogle beskriver også, at de har ud-

skiftet metoder eller udbydere grundet nye behov hos barnet

eller manglende effekt ved indsatsen. En enkelt forælder be-

retter om en dårlig oplevelse med en metodeudbyder og be-

klager, at det kan være svært at blive klog på udbydernes kva-

litet og andres erfaringer med dem.

”..hvad

der er progressi-

on på grund af hjemme-

træning og hvad kommer

som følge af andet.”

ERFARINGER MED KOMBINATIONSTILBUD

Forældrenes træning af barnet eller den unge kan foregå helt

eller delvist i hjemmet. Hvis træningen sker delvist i hjemmet,

vil hjemmetræningen blive kombineret med et offentligt tilbud,

som eksempelvis en delvis plads i et særligt dagtilbud. Hjem-

metræningen kan desuden ske i kombination med skoletilbud

eller hjemmetræning, idet hjemmetræning ikke kan erstatte

den undervisning, som alle børn i den skolepligtige alder har

krav på at få.

Flere kommuner har gode erfaringer både med hensyn til bar-

nets sociale behov og med hensyn til barnets evne til at begå

sig i andre kontekster end hjemmet, når barnet er i målgrup-

pen for kombinationstilbud:

”Hjemmetræningen skal ikke fungere i en klokke, men skal

gerne fungere i barnets liv udenfor hjemmet, hvilket de får

afprøvet, når de kommer i skole eller institution. Så på den

måde giver det god mening.” (Interview

med Københavns

Kommune)

Flere kommuner beskriver fordele ved, at andre fagpersoner

arbejder med barnet uafhængigt af hjemmetræningen og der-

”Hjemmetræningen

skal

ikke fungere i en klok-

ke..”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

ved har indsigt i barnets behov, udvikling og trivsel. I en

kommune beskriver en sundhedsfaglig medarbejder det sådan:

”..Jeg

har samarbejdet

meget med en skole,

fordi de har et godt bille-

de af, hvad behovene er,

og hvordan barnet fun-

gerer.”

”Jeg har samarbejdet meget med en skole, fordi de har et

godt billede af, hvad behovene er, og hvordan barnet funge-

rer. Der har jeg tænkt, at de skal være en aktiv spiller, fordi

de også har nogle bekymringer angående barnets tarv og

trivsel, også i forhold til hvor mange timer barnet skal gøre

hvad.” (Interview med Guldborgsund Kommune)

Nogle forældre beskriver, at en kombination mellem hjemme-

træning og institution eller skole er at foretrække, da det kan

styrke deres barns udvikling at være blandt andre børn. Dette

beskrives særligt blandt forældre til børn med kognitive udfor-

dringer såsom autisme. Andre forældre beskriver, at deres

barn ikke ville drage nytte af at være i institution blandt andre

børn på nuværende tidspunkt grundet omfanget af deres funk-

tionsnedsættelse.

Udfordringer med fastsættelse af omfanget

Nogle kommuner oplever udfordringer med at fastsætte om-

fanget af hjemmetræningen i kombination med det andet til-

bud. En kommune beskriver denne vurdering sådan:

”Der er altid spørgsmål til, hvordan vægtningen

bør være,

for de kan også lære en masse i skolen eller institution.

Samtidig er der ikke nogen nedre grænse, så vi har foræl-

dre, der træner helt ned til 4 timer om ugen, men det er of-

te børn med en mindre indgribende funktionsnedsættelse.

Udfordringerne i forhold til kombinationen er lidt det sam-

me, men børnene får ofte opfyldt deres sociale behov gen-

nem kombinationen.” (Interview

med Københavns Kommu-

ne)

33 ud af de 80 kommuner, som har godkendt forældre til

hjemmetræning, oplever udfordringer i forbindelse med hjem-

metræning i kombination med skoletilbud. En kommune be-

grunder sin oplevelse af udfordringer med følgende:

”Der er forvirring vedr. hjemmetræning i kombination med

skoletilbud, da Undervisningsministeriet ikke vil anerkende

nedsat undervisningstid

pga. hjemmetræning.” (Kommentar

i spørgeskema)

SKOLEN

FASTSÆTTER

SKOLETIDEN

Andre kommuner beskriver, at det er en lettelse for dem, at

afgørelsen om nedsat tid i skoletilbuddet ikke er op til kommu-

nens sagsbehandler, men op til skolen:

”Vi får også mange ansøgninger om at nedsætte skoletiden

for at hjemmetræne mere. Det er ikke en beslutning, vi

træffer, men skolen. Derfor bøvler vi ikke med det. Vi skal

GAVNLIGT NÅR

BARNET ER I

MÅLGRUPPEN

”Der

er altid spørgsmål

til, hvordan vægtningen

bør være..”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

være opmærksomme på barnets ugeskema og anbefaler

gennem møder, hvor meget forældrene

bør hjemmetræne.”

(Interview med Københavns Kommune)

En forælder beskriver bekymringer med, at de er afhængige af

en skoles vurdering af både skoleudsættelse og omfanget af

skoletiden. Modsat beskriver en anden forælder, at det har

været en hjælp for dem, at det er skolen, som fastsætter sko-

letidens omfang og ikke kommunen.

MINIMUMS-

GRÆNSE FOR

INSTITUIONSTID

I en kommune oplever en sagsbehandler, at de skal være op-

mærksomme på en nedre grænse for, hvor lidt barnet skal

være i det andet tilbud for at kunne få glæde af det:

”Her i Holbæk tror jeg faktisk kun, at vi har kørt kombinati-

oner. Den nye hjemmetræning jeg har, der skal starte op,

der kommer hun kun i børnehave en gang om ugen. Det er

også socialfagligt, at et barn der kun kommer i børnehave

en gang om ugen, hvad får hun ud af det? Men hun har gå-

et fuldtid i samme børnehave og er inde i rutiner, navne på

børnene, er tryg ved de voksne osv. for ellers var det ikke

noget jeg fagligt kan anbefale. En enkelt dag er lige småt

nok, de andre går flere

dage.” (Interview med Holbæk

Kommune)

Hjemmeundervisning hæmmer faglig involvering

De interviewede kommuner er enige om, at der kan være flere

problematikker ved, at børn, der både bliver hjemmeundervist

og hjemmetrænet kan gå glip af vigtig interaktion med andre

børn. Kombinationen af hjemmeundervisning, hvor forældrene

overtager den undervisning, som ellers finder sted i skoleregi,

og hjemmetræning kan både begrænse barnets sociale udvik-

ling og kommunens indblik i hjemmetræningen. Desuden er

der en kommune, som kommenterer på udfordringer med

hjemmeundervisning i spørgeskemaet således:

”Det opleves vanskeligt at sikre, at børn og unge i skoleal-

deren, der både hjemmetrænes og hjemmeundervises, får

opfyldt deres behov for blandt andet samvær med andre

børn, unge og voksne og selvstændiggørelse fra forældrene.

Ligeledes kan det

–

ikke mindst efter principafgørelsen 95-

–

være vanskeligt at sikre det hjemmetrænede og

hjemmeunderviste barn en rimelig arbejdsuge, hvor der er

tid til selvvalgt fritid og almindelig familietid, eftersom for-

ældrene nu kan vælge at hjemmetræne barnet om dagen

og hjemmeundervise barnet om aftenen (hvor de færreste

børn er specielt friske til at modtage læring) og i weeken-

den. Da oplysningsgrundlaget primært eller udelukkende

kommer fra forældrene selv, hvis barnet ikke kan give ud-

tryk for egne ønsker, behov og oplevelse af sin livssituation,

”…

vanskeligt at sikre det

hjemmetrænede og

hjemmeunderviste barn

en rimelig arbejdsuge...”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

kan det være yderst vanskeligt at argumentere imod foræl-

drenes prioritering, hvor f.eks. økonomiske hensyn kan til-

sige, at barnet hjemmeundervises om aftenen og hjemme-

trænes om dagen med tabt arbejdsfortjeneste.” (Kommen-

tar i spørgeskema)

En ansat ved Københavns Kommune påpeger, at færre faglig-

heder er inde over, når barnet både hjemmeundervises og

hjemmetrænes:

”Der er større udfordringer ved dem, der bliver hjemmeun-

dervist. De følges ikke af talepædagog, psykolog, fysiotera-

peut eller ergoterapeut i skole eller institution. Der er på

den måde

ingen ’second opinion’. Selvfølgelig bliver der ført

tilsyn både med hjemmeundervisning og hjemmetræning to

gange om året, men der er ikke så mange fagpersoner inde

over, som når børnene går i skole eller institution.”

(Inter-

view med Københavns Kommune)

Få af de forældre, som vi har interviewet, havde erfaring med

hjemmeundervisning. De forældre, som hjemmeunderviste,

havde gode erfaringer med dette og oplevede, at der var en

klar forskel på, hvad der var hjemmetræning og hvad der var

hjemmeundervisning.

”Der er ingen ’second

opinion’.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 7

Dækning af udgifter til

hjemmetræning

Hvis betingelserne for hjemmetræning er opfyldt, har foræl-

drene ret til godtgørelse af nødvendige udgifter, der er forbun-

det med træningen på op til 620.787 kr. i alt om året

. Foræl-

dre kan få dækket udgifter til henholdsvis: Træningsredskaber,

der er nødvendige for, at forældrene kan gennemføre trænin-

gen; Hjælpetrænere, der har en nødvendig rolle for at supplere

og eventuelt i et vist omfang afløse forældrene i forbindelse

med hjemmetræningen; Kurser, som er relevante for trænin-

gen, og som afholdes i Danmark; samt supervision, der er

nødvendig for udførelsen af træningen. Hertil kommer dækning

af kosttilskud, som er en nødvendig del af træningsprogram-

met, og som ud fra en lægelig vurdering er forsvarlige i forhold

til barnets eller den unges situation. Endelig gives der derud-

over tabt arbejdsfortjeneste forbundet med hjemmetræning.

UDGIFTER, SOM

DÆKKES:



Nødvendige

træningsredska-

ber

Relevante kurser

og supervision

Nødvendige

hjælpetrænere

Nødvendige

kosttilskud

SVÆRT AT VURDERE NØDVENDIGHED

Nogle kommuner beskriver i interview og spørgeskema udfor-

dringer med at vurdere omfanget af udgifter, der er nødvendi-

ge for hjemmetræningen. En kommune skriver følgende:

”Det

er generelt svært at vurdere omfang og tildeling, tabt

arbejdsfortjeneste, træningsredskaber, hjælpetrænere:

hvordan, hvor længe og til hvad? Det er et kompliceret om-

råde, og det kunne være rart med flere praksis eksempler

på både godkendelser

og afslag.”

(Kommentar i spørgeske-

ma)

Nødvendige kurser og supervision

Både kommuner og forældre beretter om, hvordan det er me-

get normalt, at forældrene skifter metoder eller tilføjer nye

metoder undervejs grundet nye træningsbehov hos barnet el-

ler manglende effekt af den udførte træning. For eksempel si-

ger en medarbejder i Københavns Kommune:

”Vi oplever også, at familier skifter metoder efter at have

hjemmetrænet i et stykke tid uden, at der er sket det, de

håbede. Så skifter de. Forældrene kan også have flere me-

toder, da der ikke er nogle regler på området i forhold til

antallet af metoder.”

(Interview med Københavns Kommune

”Det

er generelt svært at

vurdere omfang og tilde-

ling..”

FLERE

METODER

SAMTIDIGT

Pris fra 2018

–

beløbet reguleres årligt.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

AT AFGRÆNSE

ANTAL METODER

I Guldborgsund Kommune er man enige om, at det er nemt for

forældrene at argumentere for metodernes relevans. Samtidigt

med, at kommunens muligheder for at afgrænse det nødven-

dige omfang af metoder er afgrænset til spørgsmålet om en

negativ indvirkning på barnets tarv og trivsel. Men de kan godt

nogle gange undre sig over, at forældrene kan magte at træne

efter flere fuldtidsmetoder samtidigt. De ser dog ikke nogen

mulighed for at begrænse godkendelse af disse alene med

henvisning til omfanget:

”Jeg synes, det er meget svært at forstå, når nogle familier

bruger 6 eller 7 metoder. Vi får aldrig at vide, hvilke af me-

toderne, der udvikler hvilke områder.” (Interview med

Guldborgsund Kommune)

I en kommune beskriver en sagsbehandler, at hun lader det

være meget op til forældrene med henvisning til metodefrihed,

så længe de holder sig under loftet for den samlede dækning

af nødvendige udgifter.

De fleste af de forældre, som vi har talt med, får dækket de

kurser og den supervision, som de har ansøgt om. Men nogle

forældre beskriver, at kommunen presser omfanget af supervi-

sion ned under det, som forældrene ønsker og som metodeud-

byder anbefaler:

”Det er først i år,

at de fjerner noget, der er så tydeligt do-

kumenteret. Det plejer at være sådan, at hvis udbyder si-

ger, at mit barn skal bruge noget, får vi det bevilliget. Men

de sidste par år har de strammet det meget, hvorfor vi skal

argumentere meget mere for ansøgninger

[…]

De beskriver

aldrig rigtig, hvad der lægges vægt på ved afgørelse, men

blot om det er godkendt eller ej. Vi har mere den fornem-

melse at de sparer, hvor de kan. Også selvom det er meget

små beløb.”

(Interview med forælder)

Nogle forældre beskriver, at de for at undgå unødige konflikter

med kommunen eller for at møde kommunen på halvvejen har

valgt selv at skrue ned for supervisionen:

”Vi

ville jo for alt i verden ikke i konflikt, så vi har kigget på,

hvad der er rimeligt. Vores strategi for, at de ikke tog det

[hjemmetræningen] fra os, det var, hvis vi nu år for år vi-

ser, at udgifterne falder. Så vi skruede jo hele tiden ned for

supervisionen, og for den tabte arbejdsfortjeneste.”

(Inter-

view med forælder)

Nødvendige træningsredskaber og kosttilskud

Nogle kommuner oplever det som meget vidtrækkende, hvad

forældre anser for at være nødvendige træningsredskaber eller

”Vi

har mere den for-

nemmelse, at de sparer,

hvor de kan.”

VIDTRÆKKENDE

DÆKNINGSBEHOV

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

kosttilskud i forbindelse med hjemmetræning. Odense Kom-

mune oplever desuden, at omfanget af dækning af udgifter har

det med at stige og omfatte mere og mere almindelige gen-

stande. En leder forklarer, at de bliver udfordret af, at hjem-

metræningen giver ret til at ansøge om dækning af forskellige

ting, som normalt ikke kan dækkes som merudgifter (læs mere

herom sidst i dette kapitel).

Flere kommuner oplever samtidigt, at det kan være svært at

give afslag på ansøgningerne, så længe de holder sig under

loftet for den samlede dækning af nødvendige udgifter og for-

ældrene argumenterer for det. Modsat oplever en forælder at

få afslag med en begrundelse om, at det ansøgte ikke er nød-

vendigt. Denne forælder oplever, at det er lidt vilkårligt, hvilke

træningsredskaber kommunen vil dække, og at begrundelser-

ne ikke er yderligere specificeret end, at genstanden ikke er

nødvendig:

”..der

bliver nødvendig-

hedsprincippet brugt

meget.”

”Så

får vi noget bevilliget og ikke noget andet. Det er ikke

nødvendigt for dem at give en begrundelse, der bliver nød-

vendighedsprincippet brugt meget.”

(Interview

med foræl-

der)

Nogle forældre oplever, at kommunens spørgsmål og stilling-

tagen til deres ansøgning om dækning af træningsredskaber

har karakter af mistillid. Enkelte forældre beskriver, at de må

kæmpe for at få deres ansøgninger om udgifter igennem, og

de flere gange har påklaget kommunens afgørelser. Andre fa-

milier har derimod prioriteret andre kampe med mere udgifts-

tunge poster såsom supervision og tabt arbejdsfortjeneste.

Omvendt oplever flere forældre, at de får bevilget det, som de

søger, uden større problemer:

”Vi skal egentligt bare ansøge, hvis der er noget nyt. Hvis

udbyder sætter noget nyt ind på træningen, og så skal vi

forklare målet med det. Vi har fået bevilget alt det, som vi

har søgt om.”

(Interview med forælder)

I øvrigt problematiserer en kommune, at de bevilgede træ-

ningsredskaber ikke skal tilbage til kommunen efter brug i lig-

hed med hjælpemidler. De fleste af de forældre, som vi har

talt med, skal købe træningsredskaber, men en enkelt foræl-

der har gode erfaringer med at låne redskaber af metodeudby-

der:

”Vi har aldrig ansøgt om noget. Når man benytter børnespe-

cialisterne, har man adgang til det udstyr, som de har

–

man låner det bare af dem. De har været ret gode til at lave

”Vi

har aldrig ansøgt om

noget.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

et system, som både matcher børnene og kommunerne.”

(Interview med forælder)

Nødvendige timer med hjælpetræner

Forældre, som hjemmetræner, kan få bevilget løn til hjælpe-

trænere, som kan varetage dele af træningen, hvis øvelserne

kræver medvirken fra to personer samtidigt eller det er et

selvstændigt mål med træningen, at barnet eller den unge skal

trænes i at interagere med andre end forældrene. Dette er

fastslået i Ankestyrelsens principafgørelse 9-17 om hjælpetræ-

nere. Da der i forlængelse af principafgørelsens offentliggø-

relse blev stillet spørgsmål til rækkevidden af afgørelsen, blev

denne efterfølgende uddybet beskrevet og suppleret med Bør-

ne- og Socialministeriets orienteringsskrivelse [senere omtalt

som hyrdebrev].

I spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at der er otte kom-

muner, som efter Ankestyrelsens principafgørelse om brugen

af hjælpetrænere, har korrigeret bevilling af timer til hjælpe-

trænere. En medarbejder i Københavns Kommune beskriver

for eksempel i interviewet:

”Forældrene bliver typisk utilfredse

i forhold til hjælpetræ-

nere, fordi de tænker, at de skal bruge dem til noget, som

vi tænker, at de ikke kan i forhold til lovgivningen. Princip-

afgørelsen/hyrdebrevet gjorde, at vi skulle lave om på en

del. Men nu er vi landet på et niveau hvor de synes, at vi

imødekommer deres behov.”

(Interview

med Københavns

Kommune)

Blandt forældrene er der en oplevelse af, at kommunerne i va-

rierende grad forholder sig til både principafgørelse og det ef-

terfølgende hyrdebrev, så nogle kommuner tolker loven hårde-

re end andre. En forælder fortæller:

”Det godt være, at ministeren lavede et hyrdebrev,

men i

nogle kommuner, har jeg hørt, læser de det ikke. De ser det

som en venlig henstilling. Principafgørelsen har gjort skade i

mange hjemmetrænende familier, fordi det har minimeret

muligheden for at få hjælpetræner.” (Interview med foræl-

der)

Flere forældre beskriver en frygt for, at kommunen ville skære

i deres hjælpetrænertimer i forlængelse af principafgørelsen.

En forælder beskriver det således:

”Rigtigt mange blev

ramt af Ankestyrelsens principafgørelse

om hjælpetrænere. Man overvejede, om man skulle sige sit

job op, flytte ens barn hen, hvor det egentligt ikke havde

godt af at være eller sælge hus eller sommerhus. Der er de

”Principafgørel-

sen/hyrdebrevet gjorde,

at vi skulle lave om på

en del.”

VARIERENDE

PRAKSIS

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

helt konkrete historier. Den gang, hvor vi fik frataget vores

hjælpetrænertimer, der måtte vi tænke på, hvad vi så skulle

gøre med vores liv. Vi har selv oplevet det og hørt om an-

dre, der er blevet ramt.” (Interview med forælder)

Til hjælpetrænere knytter sig i en anden udfordring, som

handler om deres arbejdsvilkår. En medarbejder i Odense

Kommune påpeger en problematik om hjælpetrænernes ar-

bejdsvilkår:

”Vi har også fokus på, at

hjælperne er dækket af

arbejdsmiljøloven..”

”Vi

har også fokus på, at hjælperne er dækket af arbejds-

miljøloven, så de skal ikke løfte børn, der vejer over 15 kilo.

Men der er ikke rigtig noget tilsyn med dem, selvom vi siger

det meget klart og tydeligt til forældrene.”

(Interview med

Odense Kommune)

Enkelte forældre fortæller om overvejelser med at være ar-

bejdsgiver for hjælpetrænerne og oplever det som et stort an-

svar. En forælder har gode erfaringer med, at det hos dem er

kommunen, som har arbejdsgiveransvaret.

Nødvendige timer til hjemmetræning

–

tabt arbejdsfor-

tjeneste

Forældre kan få dækket den tabte arbejdsfortjeneste, som de

har grundet hjemmetræningen. Udregningen af tabt arbejds-

fortjeneste skal altid være en helhedsvurdering, som tager af-

sæt i de generelle regler for hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste efter serviceloven §§ 42 og 43. Der gives ikke

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeunder-

visning, heller ikke hvis barnet eller den unge både bliver

hjemmetrænet og hjemmeundervist.

I en kommune beskriver en sagsbehandler, hvordan udregnin-

gen af forberedelsestid og hvor mange pauser barnet skal have

altid er et skøn, som de drøfter i kommunen:

”Det er altid et skøn og en vurdering i forhold til hvor meget

tid, der skal bruges på forberedelse. Og det kan også nogle

gange være i forhold til pauser, hvor meget pause har man

og barnet brug for. Men jeg har ikke været derude, hvor jeg

tænker, at det ikke er rimeligt for barnet. Men det er noget,

vi har drøftet på fagmødet, sådan en ugeplan, hvordan ser

den ud, og er det et rimeligt arbejdsskema for et barn.” (In-

terview med Holbæk Kommune)

Nogle kommuner og forældre beskriver udfordringer i forbin-

delse med skolestart og fastsættelse af, hvornår på døgnet,

der kan hjemmetrænes (se kapitel 4). Hertil kommer overve-

jelser om, hvor meget forældrene kan nå at arbejde, mens

barnet er i skole, og hvor meget tid, de må bruge på at forbe-

”Det er altid et skøn og

en vurdering..”

UDFORDRINGER

VED TABT

ARBEJDS-

FORTJENESTE

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

rede hjemmetræningen. Desuden oplever de forældre, som vi

har talt med og som hjemmeunderviser deres barn, udfordrin-

ger ved fastsættelse af omfanget heraf.

SVÆRT AT VURDERE PRISER

UDBYDERS PRIS

ER SVÆR AT

DISKUTERE

Flere kommuner beskriver, at det kan være svært for dem at

forholde sig kritisk til metodeudbydernes priser. Dette oplever

nogle forældre også og enkelte beskriver, hvordan de har

forhandlet prisen med metodeudbyderen eller på sigt vil gøre

det:

”Det

[prisen] er ikke noget, vi er gået ind i endnu, men jeg

tænker, at vi med tiden vil gøre det. Det handler også om,

at jo mere styr man har på det hele, så går man også ind

og kigger på det, at udbyderne tager noget forskelligt.” (In-

terview med forælder)

Nogle kommuner og forældre beskriver, hvordan kommunen

nogle gange går ind i prisvurderingen i forbindelse med dæk-

ning af redskaber eller overnatning i forbindelse med supervi-

sion. Dette både i forhold til, hvilket produkt, der er nødven-

digt og hvilken pris, man kan få det til.

KRAV OM SPECIFICERING

Flere forældre beskriver udfordringer med at specificere oplys-

ningerne i den grad, som kommunen beder om, særligt i op-

starten af hjemmetræningen. En kommune beskriver deres

krav til specificeringen således:

”De skal udspecificere, i forhold til hvor meget koster super-

visor, hvor ofte kommer de og hvad er timeprisen, hvad er

transport i det; hvilke træningsmaterialer er der behov for,

også angivet hvad er det for noget, for eksempel om det er

printerpapir og laminering og så videre. Også i forhold til

hvor meget tid bruger de på forberedelse. Så vi kræver det

faktisk forholdsvis detaljeret, også for dokumentation af ud-

gifterne. Så har vi det sådan, at vi hører forældrene ad,

hvordan de ønsker at gøre det, om de vil have dækket reg-

ningerne løbende, eller om de vil have, at man laver et

overslag, så sender vi penge, og så opgør man det en gang

om året.” (Interview med Holbæk Kommune)

En forælder beskriver, at når der forbundet med dækning af

udgifter er tale et skøn i forhold til vurderingen af nødvendig-

heden, så ligger der en stor bevisbyrde på forældrene. Denne

forælder efterspørger mere konkretisering af, hvad blandt an-

det nødvendige materialeudgifter kan være.

”Så vi kræver det faktisk

forholdsvis detaljeret,

også for til dokumentati-

on af udgifterne.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

BAGATELGRÆNSE

Enkelte forældre efterspørger en bagatelgrænse:

”Kunne

man ikke lave en bagatel grænse, så man ikke skal

skrive to A4-sider

for at søge om småting […]

En bagatel-

grænsen kunne være rart, om det så er 500 kr. eller hvad

det er. En ordning, der er baseret på tillid til, at jeg bruger

tingene til det, de skal bruges til.” (Interview med forælder)

Enkelte forældre har positive erfaringer med at få et mindre

fast beløb til faste udgifter uden krav om regnskabsafregning.

De oplever så, at dette beløb kan være meget lille og det kan

være svært at få bevilget mere end det.

AFSLAG GRUNDET

MANGLENDE

SPECIFICERING

I en kommune beskriver en sagsbehandler, hvordan manglen-

de specificering af økonomien kan betyde afslag:

”Det er primært økonomiske aspekter, der er

afgørende.

Forældrene og barnets tarv og trivsel var godkendt, men

qua bekendtgørelsen skal vi klargøre, hvad der er nødven-

digt til at hjemmetræne, og vi har simpelthen ikke fået den

her gennemsigtighed. Vi har ikke kunne se, hvad omkost-

ningerne for træningen bliver. Vi mener, at vi ikke kan god-

kende ansøgningen, når vi ikke kan vurdere, hvad der er

nødvendigt, og hvad der ikke er.” (Interview med Guldborg-

sund Kommune)

UDFORDRINGER MED UDBETALINGEN

Økonomisk støtte bevilliges som udgangspunkt på baggrund af

dokumentation for udgifterne, som skal indsendes til kommu-

nen. Godkender kommunen udgifterne som nødvendige for

hjemmetræningen, udbetales den økonomiske støtte. Kommu-

nen og forældrene kan også vælge at indgå en frivillig aftale

om udbetaling af et fast beløb til dækning af forudsigelige ud-

gifter.

Flere forældre fortæller om erfaringer og udfordringer med

dækningen af udgifter, hvor de enten selv skal lægge ud eller

afvente kommunens beslutning om dækning af:

”Det problematiske er, at der kommer en social ulighed,

hvis man kører fra bon til bon. Så kan dem, der er rige,

hjemmetræne og dem, der ikke er rige, kan ikke. For tit er

det dyrt. Det kan være 20-30.000 kroner, du skal lægge

ud.”

(Interview med forælder)

”Vi betaler alt selv og så sender vi alt ind til kommunen ef-

terfølgende. Så kan det godt være lidt tricky, når en super-

vision koster knap 50.000 og så skal man lige have alle de

penge på kontoen til at lægge ud eller man skal få udbyde-

”..der kommer en social

ulighed, hvis man kører

fra bon til bon.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

ren til at lave en kvittering inden, at man betaler. Det er ik-

ke alle familier, der kan det. Når vi har så mange penge ude

og stå, så har jeg rykket dem yderligere.” (Interview med

forælder)

UDFORDRINGER

MED VENTETID

I interview med forældre beskrives udfordringer med koordi-

nering af udbetaling af dækningen.

”Der ansøger vi om, hvad vi ønsker til året efter. Hvad der

skal dækkes, men det skal være konkret, hvilket betyder at

vi må søge om det efterfølgende. Ved sådan nogle ansøg-

ninger er der en behandlingstid på fire uger, inden de tager

den op. Så det tager nemt et par uger.”

(Interview med

forælder)

Flere forældre oplever store udfordringer ved ventetider for

dækning af udgifter, da træningsprogrammet kan ændre sig,

mens ansøgningen til udgifterne behandles:

”I starten skulle jeg have nyt program hver 26. uge –

og de

var 15 uger om at behandle en ansøgning for eksempel om

træningsredskaber. Så når jeg jo nærmest ikke at komme i

gang med det program, der kræver de her træningsredska-

ber, før

jeg skal skifte igen.” (Interview med forælder)

En anden forælder fortæller på samme vis, at der kan gå flere

måneder fra opfølgningen hos metodeudbyderen til kommunen

kan godkende budgettet, men at det har været udfordrende at

samarbejde med kommunen om en hurtigere afklaring på be-

villingen.

Flere forældre og kommuner beskriver i interviewene gode er-

faringer med frivillig aconto-ordninger for de forældre, som har

styr på økonomien (dette uddybes i kapitel 3 om betydningen

af lovændringer).

STRATEGIER OG KONFLIKTER

Flere forældrene og kommuner beskriver, at der forbundet

med dækning af udgifter kan være mange uenigheder og kon-

flikter mellem kommunen og forældrene:

”Samarbejdsproblemerne opstår, når forældres forventnin-

ger til, hvad der kan bevilliges,

ikke kan imødekommes.”

(Kommentar i spørgeskemaet)

Hvad forældre og kommuner kan være uenige om, er beskre-

vet flere steder i dette kapitel. I forbindelse med afslag beskri-

ver nogle forældre en oplevelse af afslaget som ubegrundet,

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”..kommunen

gør alt,

hvad de kan, for at give

afslag på alt”

vilkårligt eller udtryk for modvilje fra kommunens side ud fra

et økonomisk incitament.

”Det største problem er, at man har den opfattelse, at

kommunen gør alt, hvad de kan, for at give afslag på alt.

Ligegyldigt hvad det er, og det er det, der giver frustratio-

nerne.” (Interview med forælder)

Flere beskriver, hvordan de har klaget over afgørelser om

dækning af udgifter, mens enkelte har ladet det ligge. Nogle

forældre reagerer strategisk og kampberedt, mens andre ikke

orker eller vælger deres kampe med omhug:

”Det er generelt kampen, der er i hjemmetræningen, for vi

får en masse bevillinger, men der ligger virkeligt meget ar-

bejde i det. […] Vi kan ikke bare sige 'pyt', for så

tager de

bare endnu mere. Vi er meget strategiske i vores ansøgnin-

ger, hvor vi også ofte søger om noget, der ikke er så vigtigt

for os, så de kan give afslag på det i stedet for en af de vig-

tige ting. Vi kan ikke spille med åbne kort.” (Interview med

forælder)

”Der var enkelte ting, som vi ikke fik og som vi egentligt

havde ret til, men det har vi ikke gjort så meget ud af, da vi

ville have et godt forhold og fandt nogle andre dele vigtige-

re.”

(Interview med forælder)

I Syddjurs Kommune oplever de, at det typisk er de økonomi-

ske aspekter, der kan bringe uoverensstemmelser frem, og ty-

pisk noget med redskaber, de finder unødvendige for hjemme-

træningen. Kommunen oplever ikke, at dette giver udfordrin-

ger i samarbejdet med forældrene, heller ikke når der bliver

givet afslag på dækning af bestemte udgifter. Kommunen me-

ner selv, at det blandt andet skyldes, at der bliver gjort meget

ud af at begrunde afslag og i relevante tilfælde beskrive alter-

nativer. Samtidigt gør man meget for at imødekomme foræl-

drenes ønsker og etablere en dialog med forældrene om, hvad

de kan og ikke kan få.

HÅNDTERING AF

UENIGHED

ETISK DILEMMA VED SAMMENLIGNING MED

ANDRE GRUPPERS MULIGHEDER

Nogen af de kommuner, som vi har interviewet, oplever et

etisk dilemma ved sammenligning af, hvad de bevilger til for-

ældre, som hjemmetræner, med hvad de kan bevilge til andre

familier med udfordringer såsom socialt udsatte familier eller

familier med børn med væsentlige og vedværende funktions-

nedsættelse, der ikke hjemmetræner:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”..vi

føler, at vi favorise-

rer en lille gruppe foræl-

dre.”

”Vi

ser nogle gange en skævhed mellem de ressourcestærke

forældre og andre familier, da en lille gruppe får ret meget

støtte. Familierne får meget hjælp gennem kommune og

metodeudbyder. Det kræver meget ressourcestærke foræl-

dre at hjemmetræne, men mindre ressourcestærke forældre

kan sjældent få det til at køre rundt. Der er en forældre-

gruppe, som har adgang til støttemuligheder, som mindre

ressourcestærke forældre ikke har. Det kan gøre det lidt

svært at arbejde med nogle gange, da vi føler, at vi favori-

serer en lille gruppe forældre.” (Interview med Københavns

Kommune)

"Hvis man skal snakke om lighed i sundhed, så får de fami-

lier, der hjemmetræner, bevilliget næsten alt som redska-

ber, og de familier, der ikke hjemmetræner, har så svært

ved at få bevilliget noget. Derfor tænker vi ofte, at det ikke

er helt retfærdigt, når vi giver nogle familier, men ikke an-

dre familier.” (Interview med

Odense Kommune)

”Vi sidder ret ofte med nogle etiske dilemmaer, hvor vi må

gå på kompromis med, hvad vi egentlig synes er rimeligt for

alle andre familier. Den her lovgivning adresserer kun én

gruppe, men vi kan jo også se alle de andre børn, der står

ved siden af.” (Interview med Odense Kommune)

”..ikke helt retfærdigt,

når vi giver nogle famili-

er, men ikke andre fami-

lier.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 8

Tilsyn

Kommunen skal føre tilsyn med hjemmetræningen.

Før lovændringen den 1. juli 2016, skulle kommunen føre til-

syn med hjemmetræningen to gange om året. Derudover skul-

le der foretages fire årlige opfølgninger i forhold til trænings-

indsatsen. Der var mulighed for at foretage opfølgnings- og til-

synsbesøg samtidigt.

I forhold til mange af de børn, der blev hjemmetrænet, var det

vanskeligt at sætte mål og dokumentere en udvikling på den

korte tid, der var mellem besøgene. Lovændringen har derfor

medført, at der efter den 1. juli 2016 nu kun skal gennemføres

to årlige tilsynsbesøg.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for flere besøg end

de to årlige lovpligtige besøg, kan kommunen gennemføre fle-

re årlige besøg. Disse besøg behøver ikke at leve op til krave-

ne for de lovpligtige besøg.

FOKUS VED TILSYNET

KONTROL AF

BETINGELSER FOR

GODKENDELSE

Kommunen skal ved tilsynet tage stilling til, om betingelserne

for hjemmetræning fortsat er opfyldt. Kommunen skal i den

forbindelse foretage en faglig vurdering af, om hjemmetrænin-

gen lever op til formålet, herunder om barnet eller den unge

trives og udvikler sig med træningen og om træningen gen-

nemføres som planlagt. Det skal også indgå, hvordan familiens

trivsel er som helhed, hvilket også omfatter søskendes trivsel.

Videre skal forældrenes ressourcer i forhold til hjemmetrænin-

gen indgå i den samlede vurdering.

Blandt kommuner er der en generel enighed om, hvilke ting

der bliver lagt fokus på ved tilsynet. I de fleste interview næv-

ner kommuner og forældre, at de primære fokuspunkter ved

tilsynet er barnets tarv, trivsel og udvikling, samt familiens

trivsel. En sagsbehandler beskriver, hvad de ser på ved tilsy-

net sådan:

”Om barnet trives i træningen, trives generelt

og barnet ud-

vikler sig.

[…]

Vi sikrer os også, at særligt søskende også

trives […]

Det er vigtigt, at forældre er til rådighed for at

skabe den samlede trivsel for alle i familien. Det er noget,

jeg spørger ind til, om alle trives og der er plads til alle.”

(Interview med Holbæk Kommune)

”..jeg

spørger ind til, om

alle trives og der er plads

til alle.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Oplevelsen af fokus på kontrol frem for sparring

Oplevelsen af tilsynet som en kontrol virker selvfølgeligt for

både kommuner og forældre. Dette kan dog godt føles specielt

for forældrene, og nogle sammenligner det med en eksamen:

”Det

er et særligt setup. Fordi det er så sød en kommune og

en sød sagsbehandler, så tager jeg det stille og roligt, men

det er særligt. Det er en særlig fornemmelse, at nogen skal

komme ind og kontrollere. Jeg prøver at tænke, at der er

nogle forældre og nogle børn, hvor det er godt, at der er

sådan en ordning. Hvis der er nogle børn, hvor der foregår

noget, som der ikke skal foregå. Så er det godt, at der

kommer nogen og kigger.”

(Interview med forælder)

Nogen oplever, at tilsynets karakter af kontrol kammer over i

et angreb:

”Det

føles, som om de skal være hårde og kritiske, så det

føles mere meget som en kontrol, og der har været nogle

tilsyn, hvor jeg følte mig meget angrebet.” (Interview med

forældre)

De fleste forældre oplever tilsynet som et kontrolbesøg uden

nogen vejledning eller sparring. Nogle forældre kunne godt

tænke sig, at tilsynsbesøget også kunne indeholde vejledning,

mens andre forældre bare gerne vil have det overstået. To

forældre nævner, hvordan sundhedsfagligt personale ved til-

synsbesøget ikke bliver brugt til sparring med forældrene og

hvordan de søger sparring andre steder:

”De

kommer så to gange om året. Og fysioterapeuterne

kvalificerer de ting, de andre ikke spørger om. De er spar-

ringspartnere for sagsbehandlerne

–

ikke for mig.” (Inter-

view med forælder)

”Tilsynet

er uden sparring med kommunen, men det kan vi

få hos sundhedsplejersken, der ser os som familie og mig

som mor. Kommunen er langt mere interesseret i det øko-

nomiske.” (Interview med forælder)

SPARRING VED

OPFØLGNINGER

Nogle forældre beskriver gode erfaringer med, hvordan adskil-

lelsen af tilsyn og opfølgning giver et rum til faglig sparring på

opfølgningsbesøgene. Ligeledes beskriver fagpersoner i nogle

kommuner gode erfaringer med at give sparring til forældre på

opfølgningsbesøg om blandt andet målbeskrivelse og revide-

ring af målene. Nogle kommuner har gode erfaringer med, at

forældrene kan tage kontakt til sagsbehandleren, når de har

behov for vejledning og sparring, og at denne deltager, når det

er relevant såsom ved statusmøder i institution eller skole:

”Det er et særligt setup.”

FRAVÆR AF

SPARRING

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Når der er behov. Det kan for eksempel være

statusmøde i

børnehaven, så tager jeg med ud og så får vi lige snakket

om 'hvad med det og hvad med det', så aftaler vi lige at

snakke sammen, komme på hjemmebesøg eller at de kom-

mer hos mig.” (Interview med Holbæk Kommune, sagsbe-

handler)

FORUD FOR TILSYNET

Inden tilsynsbesøget vil kommunen typisk orientere familien

om dato og dagsorden for tilsynsbesøget, hvilket fremgår i fle-

re interview. Kommunerne beskriver, at de inden tilsynsbesø-

get beder familien om at sende materiale om familien, barnet

eller den unge og hjemmetræningen samt eventuelle oplysnin-

ger fra sundhedsvæsenet. De beder desuden om samtykke til

at indhente yderligere materiale hos andre såsom institution,

skole eller tilsynsrapport ved hjemmeundervisning. I de fleste

tilfælde sker dette i form af udfyldelse af skemaet fra Social-

styrelsens Håndbog om hjemmetræning - tilsynsredskabet

(2018) eller et skema, som minder om det. Efter forældrenes

udfyldelse sender de skemaet til kommunen en eller to uger

før tilsynet. Flere forældre indsender ud over skemaet også

andet materiale såsom evalueringen fra metodeudbyder, egne

beskrivelser og dokumentationsmateriale om barnets udvik-

ling.

Skemaernes indhold og anvendelighed

Alle fem kommuner oplever, at det skema, som kommunen

bruger inden tilsynet, indeholder relevant og anvendeligt in-

formation. I Guldborgsund Kommune udtaler en sagsbehandler

for eksempel:

”Vi

bruger et tids- og faseskema, der tager udgangspunkt i

håndbogen, og vi har også lavet en tilsynsrapport, der tager

udgangspunkt i håndbogen. Det gør det meget nemmere for

os og forældre. De udfylder skemaerne inden tilsyn og

somme tider med udtalelser fra udbyder. Skemaerne er ofte

udfyldt seriøst og anvendeligt.” (Interview med Guldborg-

sund Kommune)

De interviewede kommuner oplever, at det skema, som famili-

en udfylder inden tilsynsbesøget, bruges af sagsbehandlere og

sundhedsfaglige medarbejdere som udgangspunkt ved tilsynet.

For eksempel beskriver Odense Kommune skemaerne som en

nødvendighed for at vurdere barnets udvikling og forstå bar-

nets træning, da sagsbehandlere efter lovændringen ser bar-

net sjældnere. Ifølge en leder i kommunen oplever de, at for-

ældrene har vænnet sig til og virker glade for mål- og fase-

skemaer, da det også giver en systematik for dem og skaber

refleksion hos forældrene inden besøg.

SKEMAER ER

ANVENDELIGE

FOR KOMMUNER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

At bruge mål- og faseskemaer fra Socialstyrelsens håndbog

oplever en kommune som en fordel, da det gør skemaerne

mere legitime i samarbejdet med forældrene.

UDFYLDELSEN ER

EKSTRA ARBEJDE

FOR FORÆLDRE

De fleste af de interviewede forældre har prøvet at udfylde dis-

se skemaer inden sidste tilsynsbesøg, og mange oplever, at

udfyldelsen pålægger dem en ekstra arbejdsbyrde med at

oversætte deres materiale til kommunens skema. En forælder

beskriver det således:

”Så når de kommer og sætter sig ned her, så står tingene

sort på hvidt, plus jeg skal skrive, hvordan tingene har æn-

dret sig fra sidst til nu. Arbejdet er bare røget over til mig.

Det er jo nemt for dem 'åh flot'.”

(Interview

med forælder)

FORÆLDRES

UENIGHED OM

SKEMAERS

BIDRAG

Nogle forældre oplever, at skemaernes standardiserede format

besværliggør videregivelsen af information, og flere forældre

beretter om, at de har andre materialer, som de selv bruger og

disse skemaer alene er til kommunens brug. Endelig oplever

enkelte, at udfyldelsen af kommunens skemaer gør træningen

mere gennemskuelig for kommunerne, mens andre ikke har

denne oplevelse:

”Jeg

vil da også sige, at dokumenterbarheden for dem bliver

mindre. Mindre gennemskueligt for dem, fordi man kan bed-

re manipulere med det,

når man selv sidder med det” (In-

terview med forælder)

TILSYNSBESØGET

Der er ingen lovkrav til, hvordan et tilsynsbesøg organiseres.

Det er op til kommunen at vælge, hvilke fagpersoner der del-

tager i tilsynsbesøget udover sagsbehandleren fra myndig-

hedsafdelingen. Kommunen kan eksempelvis sammensætte en

mindre gruppe af tilsynsansvarlige, der består af sagsbehand-

leren og fagpersoner med de kompetencer, der er brug for i

den konkrete situation. Hvis træningsprogrammet indeholder

fysiske, sundhedsfaglige træningsmetoder i ikke uvæsentligt

omfang, skal relevante sundhedsfaglige kompetencer dog ind-

drages i tilsynet.

Hvem foretager tilsynet

Det er forskelligt, hvordan kommunerne afholder tilsynet. Nog-

le kommuner har gode erfaringer med at afholde opfølgning

med eksempelvis sparring om mål, adskilt fra tilsynet, mens

andre har gode erfaringer med at afholde det samlet. Generelt

oplever både forældre og kommuner, at forskellige fagligheder

bliver inddraget i tilsynet alt efter vurderingen af relevans

HVEM DELTAGER

VED TILSYNET?

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

grundet barnets funktionsnedsættelse og det valgte trænings-

program.

Adskillelse af opfølgning og tilsyn

I Syddjurs Kommune og Guldborgsund Kommune har de gode

erfaringer med at fastholde en opdeling af tilsyn og opfølgning,

så den sundhedsfaglige medarbejder ser barnets udvikling ved

opfølgninger, mens det ved tilsyn kun er sagsbehandleren, der

deltager, men denne trækker så på den sundhedsfaglige med-

arbejders erfaringer fra opfølgningen. En sagsbehandler siger

for eksempel:

”Vi

laver ikke opfølgning og tilsyn samtidig, fordi vi synes,

det er meget bedre, at sundhedspersonalet tager ud først

og vurderer. Hvorefter vi kan tage derud en uge efter med

deres vurdering og spørger ind efter Håndbogen, men sam-

tidig ved, hvad der skal justeres på. Ellers ved vi ikke, hvad

de er kommet frem til.”

(Interview med Guldborgsund

Kommune)

I Guldborgsund Kommune beskriver de sundsfaglige medar-

bejdere, at de efter opfølgningen sender deres vurdering til

sagsbehandleren, som så sætter det ind i tilsynsskemaet.

En forælder beskriver, hvordan hun oplever opdelingen i op-

følgning og tilsyn:

"Fysioterapeuten kommer flere gange om året og tjekker,

hvordan det går med træningsplanen, og om hjemmetræ-

ningen kører på en god måde. Så den del er ligesom allere-

de tjekket inden det halvårlige tilsyn. Den del fylder kun lidt

ved tilsynet, så er det mere, hvordan vi trives med ordnin-

gen og om hjemmet egner sig til det. Hun spørger selvføl-

gelig ind til nogle af de samme ting, som fysioterapeuten

også gør, men jeg ved, at hun læner sig op ad, hvad fysio-

terapeuten løbende siger.” (Interview med forælder)

Samlet afholdelse af opfølgning og tilsyn

I andre af interviewkommuner er opfølgningen og tilsynet slået

sammen. For eksempel foretager de i Københavns Kommune

opfølgning samtidigt med tilsynet, hvor deltagelsen af fagper-

soner afhænger af træningsprogrammet og barnets funktions-

nedsættelse:

”Det er en sagsbehandler,

en koordinator for sundhedsfagli-

ge medarbejdere og så en psykolog, fysioterapeut, ergote-

rapeut eller talepædagog. Sundhedsfaglige metoder har al-

tid en fysioterapeut eller en ergoterapeut. De andre - typisk

ABA - har en talepædagog til de små børn og en psykolog til

de store. Hvis en psykolog for eksempel er på, men vi har

brug for ergoterapeutisk sparring, tager vi det op på et

”Det

er meget bedre, at

sundhedspersonalet ta-

ger ud først og vurde-

rer.”

”..jeg

ved, at hun læner

sig op ad, hvad fysiote-

rapeuten løbende siger.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

teammøde, eller også hiver jeg fat i dem løbende.” (Inter-

view med Københavns Kommune)

Udfordringer med medarbejderudskiftning

Blandt de forældre, som har hjemmetrænet i længere tid, for-

tæller flere om udfordringer med hyppig udskiftning både af

sagsbehandler og de fagpersoner, som deltager ved tilsynet.

Dette betyder, at de skal lærer nye medarbejdere at kende og

nye medarbejdere skal lære dem, deres barn og hjemmetræ-

ningen at kende. Dette er beskrevet yderligere i kapitel 4 om

samarbejdet mellem kommuner og forældre.

Materiale ved tilsynet

Tilsynsbesøget skal foregå i hjemmet og forældrene skal ind-

drages. Barnet eller den unge, som hjemmetrænes, bør være

hjemme ved besøget, men skal alene inddrages i det omfang,

det er meningsfuldt. På tilsynsbesøget kan barnet eller den

unge observeres og eventuelt testes. Søskende kan inddrages i

det omfang, som det er meningsfuldt.

I interviewene med forældre og kommuner fremgår det, at

kommunerne ved tilsynsbesøget gør brug af:



Skemaer, som forældrene udfylder inden besøget, og evt.

yderligere tilsendt materiale.



Observationer og samtaler foretaget ved tilsynsbesøget.



Videodokumentation lavet af forældrene.



Udtalelser fra andre fagpersoner, hvis hjemmetræningen er

del af et kombinationstilbud.

Brugen af skemaer og andet skriftligt materiale

Kommunerne finder skemaerne brugbare og nødvendige for

deres arbejde. De beskriver, hvordan de bruger dem både i

forberedelsen inden besøget og under besøget. Meningen med

det tilsendte materiale inden tilsynsbesøget er, at de personer,

som skal med til tilsynsbesøget, læser og drøfter det og finder

frem til særlige punkter, de bør være opmærksomme på og

tage hensyn til, når de besøger familien (jf. Håndbogen om

hjemmetræning, Socialstyrelsen 2018). Denne fremgangsmå-

de fremgår umiddelbart udbredt blandt de interviewede kom-

muner. Samtidigt kan skemaerne også bruges som et dialog-

redskab under selve besøget. Flere kommuner og forældre be-

skriver, hvordan de går dem igennem på besøget. Nogle for-

ældre oplever, at skemaet bidrager til fokus på tilsynsbesøget

og en oplevelse af, at kommunen har fået mere styr på, hvad

de skal på tilsynsbesøget. Andre forældre er dog mere kritiske.

Nogle forældre oplever, at kommunen ikke har læst det til-

sendte inden mødet og i stedet bruger tiden på tilsynsbesøget

med at gennemgå skemaet uden yderligere bidrag til det

skrevne. En forælder siger for eksempel:

HYPPIG

MEDARBEJDER-

UDSKIFTNING

MATERIALE VED

TILSYNET



Materiale fra

forældre

Samtaler og ob-

servationer af

forældre og børn

Sparring med

andre fagperso-

ner

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Jeg synes, at tilsynene

var fuldstændig spild af

tid.”

”Jeg synes, at tilsynene var fuldstændig spild af tid.

Vi skul-

le indsende dem to uger forinden, og så virkede det ved

mødet som om, de ikke havde læst det. Vi sad til mødet og

gennemgik dem. Vi gentog det, som vi havde sendt til dem

på mødet, og så var det møde gået. Og så et halvt år efter

kom der et referat, som stort set var det, som vi havde

skrevet til dem inden

[…] Jeg oplever, at 90 procent af det,

som sker på vores møder kunne være klaret ved, at de

havde læst det, som vi havde sendt til dem.”

(Interview

med forælder)

Enkelte kommuner fortæller om, hvordan de ser på andet til-

sendt materiale, og Københavns Kommune oplever nogle gan-

ge, at kvaliteten af materialet fra metodeudbyder ikke er til-

fredsstillende for dem:

"Hvis det er en metodeudbyder, der har svært ved at forkla-

re, hvad de laver, så stiller vi flere spørgsmål. Det kræver

mere af forældrene, at de kan forklare, hvorfor de skal gø-

re, som de gør, og det kan de

ikke altid […] Jeg synes fak-

tisk, at det burde være metodeudbyderen, der dokumente-

rer, hvad de laver og forklarer: Hvorfor skal det her barn

træne de her ting? Hvad har effekten været det sidste halve

år? Det vil også gøre samarbejdet meget nemmere for alle

parter. " (Interview med Københavns Kommune)

Observationer og samtaler

At tilsynet foregår i eget hjem fremstår meningsfuldt for alle,

men flere forældre beretter om, hvordan det kan være græn-

seoverskridende at få vurderet sit hjem på den måde:

”Det er rigtig meget at åbne sit private hjem for et helt ar-

senal af folk, og man føler sig lidt på udebane på sin hjem-

mebane.” (Interview med forælder)

I interview med forældre og kommuner fremgår det, at det va-

rierer, hvordan barnet eller den unge, der hjemmetrænes, del-

tager i tilsynet. Nogle sagsbehandlere observerer og taler med

barnet eller den unge og nogle taler også med søskende.

Andre bruger i stedet video, billeder og forældrenes beskrivel-

ser, for at undgå at sætte barnet og søskende i en kunstig eller

grænseoverskridende situation. Eller de bruger video, fordi

træningen kan være svær at demonstrere på tilsynsbesøget.

Københavns Kommune beskriver det således:

”Vi spørger forældrene om søskende, men vi snakker ikke

med dem, da det er at overskride en grænse, og så har det

ikke været nødvendigt. Det er lidt det samme med, om

børnene [som bliver hjemmetrænet] skal være til stede un-

der samtalen, da de forstår, hvad vi snakker om. Vi ser dem

hver gang, men nogle gange er de bare i huset eller 10 mi-

nutter i starten eller til slut. Andre gange er det lidt iscene-

VIDEO SOM

DOKUMENTATION

”..vi

snakker ikke med

dem, da det er at over-

skride en grænse, og så

har det ikke været nød-

vendigt.”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

sat eller kunstigt og særligt med de ældre børn, for barnet

hører og forstår mange ting. Det er et etisk dilemma, for

samtidig skal vi jo se barnet. Det er jo barnet, der er ho-

vedpersonen.”

(Interview med Københavns Kommune)

Flere forældre og kommuner beskriver, at de har gode erfarin-

ger med at bruge videooptagelser og billeder:

”Jeg

synes egentligt, det er befriende, for min søn har svært

nok ved mennesker i forvejen. Han ville ikke kunne over-

skue at blive observeret af tre mennesker, så vi har med

det samme sagt, at vi optager video. Det har kommunen

accepteret. Jeg tror egentligt, at kommunen kom med ideen

om videooptagelse.” (Interview med forælder)

Nogle kommuner fortæller, at de har gode erfaringer med at

aftale noget barnet kan øve sig på ved næste tilsyn.

Enkelte forældre beskriver gode oplevelser med observation og

samtale med deres barn. En forælder, hvis barn gerne vil vise

sin træning og kunnen frem, siger det sådan:

”Kommunen

vil gerne have, at min datter er hjemme, når

de kommer på besøg, så vi kan vise, hvad vi laver. Og det

er egentligt ok, da min datter har det fint med det. Hvis hun

ikke havde lyst til det, ville de nok acceptere video […] Hun

kan godt lide at træne og vise det frem.”

(Interview med

forælder)

Andre forældre oplever, at kommunen insisterer på at tale med

børnene til trods for, at de oplever, at det er ubehageligt for

deres børn:

”Jeg synes, at det er grænseoverskridende [..]

mit barn

blev faktisk rigtig ked af det en gang

[…]

vi [forældre] er til

stede, men det er det med magtforholdet. Så sidder man

sådan lidt, for jeg kunne godt mærke, at hun kom skævt ind

på mit barn. Men der ligger jo også i børnesamtalen, at man

ikke skal blande sig, men efterfølgende måtte jeg skrive til

hende

om samtalen.”

(Interview med forælder)

Sparring ved kombinationstilbud

Flere kommuner beskriver, at de, når barnet er i kombinati-

onstilbud trækker på den viden, som de fagpersoner i barnets

institution eller skole har om barnets trivsel og udvikling. Kø-

benhavns Kommune påpeger i sager, hvor barnet ikke er i

kombinationstilbud er særligt opmærksom på, at få fagperso-

ner med ud ved tilsynet:

”Vi har nogle børn, som bliver fuldtidshjemmetrænet og

hjemmeundervist. De er hjemme, og der er ikke nogle an-

ERFARINGER MED

INDDRAGELSE AF

BØRN

”Hun

kan godt lide at

træne og vise det frem.”

VIGTIGT MED

FAGLIG

SPARRING

”..det er rigtig

rart, at

der kommer nogle fag-

personer om ikke andet

så to gange om året..”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

dre fagpersoner, der ser dem. Der tænker jeg, at det er rig-

tig rart, at der kommer nogle fagpersoner fra hjemmetræ-

ningsteamet om ikke andet så to gange om året, som man

kan sparre lidt med i de her sager. Hvad er jeres holdning til

det her? Tænker I, at det er det rigtige? Hvad med den må-

de de arbejder på? Jeg er i hvert fald meget afhængig af at

få jeres sparring i sagerne". (Interview med Københavns

Kommune)

Udfordringer med at vurdere udviklingen

I afsnittet om udfordringer i forbindelse med godkendelseskra-

vene (se kapitel 6) blev udfordringer med at specificere måle-

ne, sammenligne effekten og tydeliggøre metodens indhold

beskrevet. Dette er udfordringer, som har betydning for tilsy-

net. Det bliver af flere kommuner nævnt, at det kan være

svært at vurdere barnets udvikling. En kommune savner, at

der i lovgivningen er nogle krav til, hvor meget barnet skal ha-

ve udviklet sig fra tilsyn til tilsyn. Desuden bemærker to kom-

muner, at det kan være svært at skelne mellem almindelig ud-

vikling og udvikling, der kan tilskrives hjemmetræningen.

EFTER TILSYNET

Efter tilsynsbesøget samler kommunen op på drøftelser fra til-

synsbesøget. På baggrund af tilsynet udarbejdes en tilsynsrap-

port med kommunens begrundede vurdering af, om hjemme-

træningen skal fortsætte, justeres eller ophøre. Rapporten

sendes til høring hos forældrene og barnet eller den unge.

Nogle forældre mindes at have fået en tilsynsrapport i høring,

mens andre ikke gør. Kun en enkelt beskriver at have haft ind-

vender i forhold til indholdet i en tilsynsrapport.

Generelt beskriver forældre og kommuner, at mål revideres i

forbindelse med tilsynsbesøget. Mange forældre beskriver en

frygt for, at tilsynet resulterer i fratagelse af godkendelsen til

at hjemmetræne eller dækningen af udgifter i forbindelse med

hjemmetræningen. En kommune beskriver, at forældres ner-

vøsitet for at miste godkendelsen til at hjemmetræne hos for-

ældrene, kan vanskeliggøre samarbejdet.

”Der er nogle, der konsekvent er nervøse for, at vi fjerner

deres hjemmetræning, hvilket kan betyde modstand, når vi

spørger lidt anderledes ind eller kræver anden dokumenta-

tion.”

(Interview

med Københavns Kommune)

Særligt for de forældre, som har oplevet, at det var svært at få

godkendt hjemmetræningen, har der været en fortsat frygt for

at få taget den fra sig i forlængelse af tilsynet:

HØRING AF TIL-

SYNSRAPPORTEN

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

”Vi

har bare været

mega-bange hver gang.”

”Vi har bare været mega-bange

hver gang. Så det har væ-

ret en voldsom oplevelse. Vi hørte hele tiden nogle historier,

og jeg kunne ikke rigtig se et mønster i det andet, end det

var politiske vinde. Så nogle gange var vi bange for, hvor-

når vi ryger

på bordet. […]

Når man sådan tænker tilbage,

så tror jeg ikke på noget tidspunkt, at de har prøvet at få

skovlen under os, det tror jeg ikke. Men vi havde bare følel-

sen, fordi vi kunne se, at der var andre, der ikke blev be-

handlet ordentligt. ”

(Interview med forælder)

Omvendt oplever nogen kommuner, at det er svært at fratage

godkendelsen til hjemmetræning eller ændre i dækningen af

udgifter i forlængelse af tilsynet grundet udfordringer med

godkendelseskravene og vurderingen af nødvendigheden af

udgifterne. Nogle kommuner beskriver, at hjemmetræningen

typisk stopper i kommunen enten ud fra familiens eget ønske

om at stoppe, at familien flytter til en anden kommune, barnet

fylder 18 år eller enkelte gange med henvisning til en bredere

vurdering af barnets tarv og trivsel. For dækning af udgifter til

supervision og kurser oplever nogle kommuner, at det alene er

udgiftsloftet og den generelle vurdering af barnets tarv og triv-

sel, der kan give grundlag for afslag eller ændring (læs mere

herom i kapitlerne om godkendelse og dækning af udgifter).

Nogle kommuner beskriver dog, hvordan tilsynet er en mulig-

hed for at tale med forældrene om blandt andet overgang til

skole og det videre behov for supervision og kurser. En leder i

Odense Kommune siger for eksempel:

”Nogle

gange har det givet anledning til at snakke med fa-

milien om, hvorvidt barnet skal fases ind i skole eller kom-

binationstilbud, hvis det er begyndt at gå så godt, men de

ikke selv er begyndt at tænke på det endnu. Tabt arbejds-

fortjeneste kan også være relevant. Vi har også snakket

med forældrene om, hvordan vi sammen kan blive gode til

at dokumentere barnets udvikling og

[…]

hvilke mål, der

skal trækkes frem og dokumenteres.”

(Interview med

Odense Kommune)

SVÆRT AT FRA-

TAGE EN GOD-

KENDELSE

SAMARBEJDET VED TILSYNET

Af interviewene med forældre og kommuner fremgår det, at

det kan være svært at opbygge en tillidsfuld relation i forbin-

delse med tilsynet.

VANSKELIGT AT

OPBYGGE TILLID

Manglende tillid ved tilsynet

Flere forældre oplever i forbindelse med tilsynet, at der mang-

ler viden eller forståelse for deres træning og nogle gange og-

så for det at hjemmetræne hos kommunens medarbejdere.

Dette betyder, at nogle forældre oplever, at de skal være stra-

tegiske i deres fremtræden og påpasselige med, hvad de siger

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

ved tilsynet. Dette særligt, når kommunens medarbejder vir-

ker kritiske, og forældrene får en oplevelse af, at kommunen

har fokus på at give afslag på deres ansøgninger. Hertil kom-

mer, at nogle forældre ikke har tillid til kommunens vurderin-

ger og samarbejdet generelt opleves som vanskeligt og kon-

fliktfyldt.

Gode erfaringer med tilsynet

Enkelte kommuner og forældre beskriver gode erfaringer med

medarbejderkontinuitet, kontinuerlig kontakt og sparring samt

tydelig angivelse på tilsynsbesøget af, at kommunen ikke er

ude på at tage hjemmetræningen fra dem. I Odense Kommune

nævner de for eksempel, at de gør meget for at fortælle foræl-

drene, at hvis barnet ikke har udviklet sig på alle punkter, ta-

ger de ikke ordningen fra dem, men at de har pligt til at følge

barnet. En leder fra Odense Kommune siger desuden:

”Vi

har forældre, der er så nervøse, når vi laver tilsyn. Så

der er det med at få et godt samarbejde, så de ikke er ban-

ge for at møde os.”

(Interview med Odense Kommune)

Flere forældre beskriver gode erfaringer med, at kommunen

tilkendegiver, at de ikke er ude på at fratage godkendelsen til

at hjemmetræne. Det er dog forskelligt, om kommunen beder

forældrene genansøge formelt eller ej:

”Vores hjemmetræning har kørt meget automatisk. Vi skal

blot sende et opdateret budget. Der er ikke noget med at

genansøge. Så vi har bare sendt det der ind, og så har de

været hurtige til at sige, at vi forlænger ordningen. Jeg sy-

nes, det er en rigtig prioritering, at de forlænger vores bud-

get hurtigt.”

(Interview med forælder)

”Vi

har ikke nogen slutdato. Vi har tilsyn hvert halve år,

men ordningen kører som udgangspunkt bare videre. Så

kommer der selvfølgelig skolealderen, hvor vi skal overveje,

hvordan vi strikker den sammen. Men ellers skal det komme

meget fra os, hvis vi ønsker nogle ændringer, eller hvis de

synes, at der er noget, som er uhensigtsmæssigt.” (Inter-

view med forælder)

Kontinuitet og kontakt

Enkelte forældre bemærker, at de mellem de to årlige tilsyn

ikke hører fra kommunen, mens andre beskriver en løbende

dialog samt et separat budgetmøde. To kommuner beskriver

gode erfaringer med regelmæssig kontakt mellem en fast

medarbejder og forældrene i forhold til at opbygge tillid og

sparring. I Syddjurs Kommune har de gode erfaringer med, at

fire opfølgnings- og to tilsynsbesøg om året bidrager til, at de

bevarer kontinuiteten og relationen til forældrene, hvilket de

”Vi

har tilsyn hvert halve

år, men ordningen kører

som udgangspunkt bare

videre.”

BETYDINGEN AF

KONTINUERLIG

KONTAKT

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

beskriver også bygger tillid mellem de to parter. I Holbæk

Kommune beskriver en sagsbehandler arbejdet med relationen

til forældrene sådan:

”Men

jo flere gange man har talt sammen, og jo mere de er

klar på, hvor man er henne rent holdningsmæssigt og også

fagligt, jo mere trygge kan de være i det.” (Interview med

Holbæk Kommune)

En forælder har positive erfaringer med, at tillid fjerner noget

af følelsen af at blive kontrolleret.

”Det

er virkelig rart med

den tillid, og så er det

som om, at samarbejdet

mellem sagsbehandler og

familie kører lidt glatte-

re.”

”Hun

siger, at hun stoler på, at vi har lavet de ting, som vi

skal og er sikker på, at hun ville høre det rundt om i syste-

met, hvis der foregik noget, der ikke skulle. Det er virkelig

rart med den tillid, og så er det som om, at samarbejdet

mellem sagsbehandler og familie kører lidt glattere.”

(Interview med forælder)

Samlet set ses der tre grunde til samarbejdsproblemer i for-

bindelse med tilsynet. Den første er, at forældrene ofte opfat-

ter tilsynet som en ensidig kontrol af deres hjemmetræning og

savner sparring. Den anden er en oplevelse af manglende fag-

lighed eller kontinuitet blandt kommunernes medarbejdere.

Den tredje er oplevelse af modvilje hos kommunen over for

forældrene eller usikkerhed i forhold til, hvorvidt kommunen vil

tage godkendelsen til hjemmetræning fra dem.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

BILAG 1

Metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, vi har anvendt i under-

søgelsen. Undersøgelsen er baseret på tre datakilder:



En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i kommunerne



Interview med medarbejdere i fem kommuner



Individuelle interview og fokusgrupper med 15 forældre eller

forældrepar, der hjemmetræner eller tidligere har hjemme-

trænet.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen i kommunerne var

at belyse:



Hvor mange bevillinger og afslag på godkendelse af hjemme-

træning kommunerne har givet hhv. før og efter lovændrin-

gen.



De typiske årsager til afslag på ansøgninger om godkendelse

til hjemmetræning, herunder om der gives afslag med afsæt i

de ændringer, der blev gennemført med lovrevisionen.



Hvordan kommunerne oplyser forældre om muligheden for

hjemmetræning.



Om kommunerne kender og gør brug af den tilgængelige vi-

den om ordningen, for eksempel i form af vejledningen til

lovgivningen og håndbogen.



Kommunernes erfaringer med de reviderede reglers betyd-

ning for deres praksis. Herunder i hvilken grad kommunerne

oplever, at specifikke regelændringer har lettet deres arbejde

med ordningen.



Hvilken betydning, kommunerne oplever, at de reviderede

regler har haft for deres samarbejde med forældrene.

Spørgeskemaet bestod af en blanding af spørgsmål med luk-

kede svarkategorier og bemærkningsfelter, som gav mulighed

for at komme med uddybende bemærkninger til kommunens

besvarelse.

Her er der udelukkende tale om en opgørelse af antallet af bevillinger og

antallet af afslag. Opgørelsen opdeles ikke på parametre såsom diagnose,

metode, barnets alder mv. Undersøgelsen går tilbage til og med 2014, idet

der ligger opgørelser fra 2012 og 2013 i den undersøgelsen, som SFI gen-

nemførte på området i 2014 (”Hjemmetræning –

Evaluering af regelsættet

om hjælp og støtte efter servicelovens § 32 stk. 6-9”,

Det nationale forsk-

ningscenter for velfærd 2014).

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Distribution og antal besvarelser

Før vi distribuerede spørgeskemaet, pilottestede vi det i to

kommuner. Derudover afholdt vi ved undersøgelsens start et

dialogmøde med to af de primære interesseorganisationer på

området

–

Hjernebarnet og ABA. Den viden, vi opnåede igen-

nem dialogmødet bidrog til at kvalificere både spørgeskema og

interviewguides.

Spørgeskemaet blev sendt til alle landets kommuner i august

2018 med svarfrist i september. Efterfølgende rykkede vi for

de sidste besvarelser over mail og telefon. Vi blev i processen

opmærksomme på, at tre kommuner har forpligtende samar-

bejde med en anden kommune, hvorfor det ikke var relevant,

at de besvarede spørgeskemaet. Det handler om Læsø Kom-

mune, der har forpligtende samarbejde med Frederikshavn

Kommune; Dragør Kommune, der har forpligtende samarbejde

med Tårnby Kommune; og Vallensbæk Kommune, der har for-

pligtende samarbejde med Ishøj Kommune. En enkelt kommu-

–

Mariagerfjord Kommune

–

har ikke besvaret spørgeske-

maet.

Samlet fik vi dermed svar fra 94 kommuner ud af 95 relevante

kommuner, hvilket svarer til en svarprocent på 99 procent.

Blandt de 94 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er

der 15, der har svaret, at de aldrig har godkendt familier til

hjemmetræning. Der er desuden flere kommuner, der kun har

godkendt ganske få familier. Deres spørgeskemabesvarelser er

derfor baseret på et meget begrænset erfaringsgrundlag, hvil-

ket vi også angiver løbende i rapporten. Desuden er der

spørgsmål, som alene blev stillet til de kommuner, som havde

erfaring med godkendelse af hjemmetræning.

INTERVIEW MED KOMMUNER

Vi gennemførte interview med medarbejdere i fem kommuner:

Københavns Kommune, Odense Kommune, Syddjurs Kommu-

ne, Holbæk Kommune og Guldborgsund Kommune.

Det overordnede formål med interviewene var at få mere dyb-

degående og nuanceret viden om enkelte kommuners praksis

og erfaringer. Interviewene var semi-strukturerede og handle-

de om:



Hvordan kommunerne generelt oplyser forældre om mulig-

heden for hjemmetræning (hjemmeside el.lign.).



Hvorvidt og hvordan kommunerne præsenterer muligheden

for at hjemmetræne i forbindelse med konkrete visitations-

samtaler med forældre til børn, som er i målgruppen for ord-

ningen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren



Hvordan kommunerne har organiseret arbejdet med hjem-

metræningsordningen. For eksempel hvilke sagsbehandlere,

der varetager området; hvilke samarbejdspartnere, de typisk

inddrager; og hvornår i processen, samt om de har valgt en

specialiseringsstrategi (da der for mange kommuner vil være

tale om ganske få sager årligt).

Om kommunerne kender og gør brug af den tilgængelige vi-

den om ordningen, for eksempel i form af vejledningen til

lovgivningen og håndbogen.

Kommunernes oplevelse af reglerne og deres anvendelse,

herunder specifikke dele af reglerne

Om kommunerne oplever, at der er udfordringer ved at bru-

ge ordningen, og i så fald udfordringernes karakter

Hvilke elementer af ordningen, der giver udfordringer

De typiske årsager til afslag på ansøgninger om godkendelse

til hjemmetræning

Kommunernes oplevelse af de reviderede reglers betydning

for deres arbejde med reglerne, herunder specifikke dele af

reglerne

Kommunernes oplevelse af betydningen af regelændringerne

for deres samarbejde med forældrene

Interviewpersoner

I fire af de fem kommuner gennemførte vi gruppeinterview

med sagsbehandlere og andre nøglepersoner på området, ek-

sempelvis mellemledere, faglige koordinatorer, sundhedsfagli-

ge medarbejdere såsom ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog

og talehørekonsulent eller lignende. I den sidste kommune

gennemførte vi et interview med en enkelt medarbejder, da

kommunen selv vurderede, at denne medarbejder besad den

relevante viden.

Vi har i alt talt med 20 kommunale medarbejdere, fordelt på

de fem kommuner.

Udvælgelse af kommuner

Kommunerne blev udvalgt med henblik på at give så bredt et

indblik som muligt i kommunernes erfaringer med ordningen.

Udvælgelsen skete dels på baggrund af kommunernes spørge-

skemabesvarelser, og dels på baggrund af ministeriets og An-

kestyrelsens viden om, hvilke kommuner, der havde erfaring

med ordningen. Derudover tilstræbte vi i videst muligt omfang

en spredning i forhold til kommunernes størrelse og geografi.

Databehandling

Interviewene varede omkring halvanden time, blev optaget på

diktafon og efterfølgende transskriberet og kodet i databe-

handlingsprogrammet Nvivo.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

INTERVIEW MED FORÆLDRE

Som den tredje datakilde gennemførte vi interview med foræl-

dre, der hjemmetræner eller tidligere har hjemmetrænet et el-

ler flere af deres børn, samt en forælder, der har ansøgt om at

blive godkendt til hjemmetræning, men aldrig er blevet det.

Vi afholdt to fokusgruppeinterview med 3-4 deltagere i hvert

og individuelle interview med otte forældre/forældrepar. I alt

interviewede vi 15 forældre/forældrepar. De individuelle inter-

view gav plads til individuelle forældre eller forældrepars histo-

rier, mens fokusgrupperne gav plads til diskussion og dermed

andre nuanceringer.

Det overordnede formål med interviewene var at få belyst for-

ældrenes oplevelse af reglerne og deres anvendelse. Inter-

viewene var semi-strukturerede og handlede blandt andet om:



Hvordan kommunerne oplyser forældre om muligheden for

hjemmetræning, og hvordan forældrene oplever dialogen

med kommunen om muligheden for at hjemmetræne.



Forældrenes oplevelse af ordningen og dens anvendelse



Forældrenes oplevelse af de reviderede reglers betydning for

deres brug af ordningen



Betydningen af regelændringerne for deres samarbejde med

kommunerne. Herunder, om forældrene oplever, at kommu-

nerne er mere åbne over for muligheden end tidligere.



Forældrenes oplevelser af, hvad der er afgørende for, om de

får bevilget hjemmetræning eller afslag på ansøgningen.



Forældrenes oplevelser af, hvad der er afgørende for, hvilken

støtte de får til tabt arbejdsfortjeneste og/eller træningsred-

skaber mv.



Forældrenes oplevelser af tilsynet, herunder evt. inddragel-

sen af sundhedsfaglige kompetencer.

Det specifikke indhold i interviewene varierede, dels afhængigt

af interviewets form (fokusgruppe eller individuelt) og dels af-

hængigt af, hvad der lå interviewpersonerne på sinde. Vi lagde

under interviewene vægt på at gøre plads til de enkelte foræl-

dres erfaringer og fortællinger, også når de gik udover

spørgsmålene i vores interviewguides.

Interviewpersoner

De 15 forældre, der deltog i interviewene har varierende bag-

grundsforhold, ligesom deres erfaringer med ordningen varie-

rer:



Deres børn har forskellige diagnoser og funktionsnedsættel-

ser, heriblandt cerebral parese eller anden form for hjerne-

skade; forskellige autisme spektrum-forstyrrelser; downs

syndrom og forskellige andre kromosomafvigelser.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren



De er bosat i 12 forskellige kommuner i forskellige dele af

landet.

Nogle har erfaringer med ordningen fra både før og efter

lovændringen, mens andre kun har hjemmetrænet i kort tid

og en enkelt aldrig er blevet godkendt til at hjemmetræne

Nogle hjemmetræner børn i førskolealderen, andre børn i

skolealderen. Enkelte har erfaring med hjemmeundervisning.

Nogle hjemmetræner fuld tid, andre et mindre antal timer

om ugen i kombination med et skole- eller dagtilbud.

Kontakt til interviewpersonerne

Vi fik kontakt til forældrene ad to veje: Dels gennem de to in-

teresseorganisationer, der deltog i det indledende dialogmøde

- Hjernebarnet og ABA

–

og dels gennem de fem interview-

kommuner. Det gjorde vi for at tilstræbe en yderligere spred-

ning i forældrenes erfaringer.

Kontakt via interesseorganisationer

De to interesseorganisationer sendte os hver en liste med nav-

ne og udvalgte baggrundsoplysninger på forældre, der var in-

teresserede i at deltage i interview. Herefter udvalgte vi foræl-

dre fra disse lister, som vi tog kontakt til. Udvælgelsen skete

med henblik på at opnå en størst mulig spredning i forældre-

nes baggrundsforhold, for eksempel bopælskommune, barnets

diagnose og træningsmetode.

Interesseorganisationerne blev oplyst om, at der ikke var res-

sourcer i undersøgelsen til at interviewe alle, der var interesse-

rede i at deltage.

Kontakt via kommuner

Ved vores kontakt med de fem interviewkommuner bad vi dem

om at videresende en anmodning om deltagelse i et fokus-

gruppeinterview til de forældre i kommunen, der hjemmetræ-

ner. I anmodningen bad vi forældrene tage kontakt direkte til

os, hvis de var interesserede i at deltage.

Da vi i første omgang kun blev kontaktet af få forældre, der

havde modtaget vores anmodning via kommunerne, valgte vi

at tage direkte kontakt til to forældre og tilbyde dem at delta-

ge i et individuelt telefoninterview. De to forældre var bosat i

kommuner, hvor vi havde gennemført interview med kommu-

nale medarbejdere, men indtil da ikke havde forældrerepræ-

sentanter fra.

Tid og sted for interview

Nogle forældre kontaktede vi vedrørende et individuelt inter-

view, andre vedrørende deltagelse i et fokusgruppeinterview.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Alle de forældre, vi kontaktede vedrørende et individuelt inter-

view, takkede ja til at deltage. Interviewene blev afholdt i de-

res private hjem.

Hvad angår fokusgrupperne fik forældrene mulighed for at del-

tage i et interview i enten København eller Aarhus. Blandt de

forældre, der blev kontaktet vedrørende deltagelse i fokus-

gruppeinterview var der flere, der måtte melde fra, fordi tids-

punktet og/eller stedet for interviewet ikke muliggjorde deres

deltagelse. Derfor måtte vi løbende kontakte flere forældre, og

nogle endte med at blive kontaktet med relativt kort varsel på

baggrund af afbud fra andre. Dette var også årsagen til, at vi i

sidste ende ikke fik gennemført interview med forældre fra

Nordjylland.

På alle andre måder repræsenterer de interviewede forældre

dog en bred variation af baggrundsforhold, som beskrevet

ovenfor.

Databehandling

Interviewene varede 1 til 2 timer, blev optaget på diktafon og

efterfølgende transskriberet og kodet i databehandlingspro-

grammet NVivo.

Alle forældre blev garanteret anonymitet i den endelige afrap-

portering. Derfor har vi nogle steder i rapporten ændret enkel-

te oplysninger i de eksempler og forhold, som forældrene be-

skrev under interviewene.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

100

BILAG 2

Godkendelser -

kommunefordelt data

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

101