SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Marts 2019

Opfølgning på

de reviderede

regler om

hjemmetræning

Delrapport 1:

Resultater af sags-

gennemgangen

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:978-87-7811-364-1

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

Sagsgennemgang - omfang og fokus

Læsevejledning

KAPITEL 2 SAMLEDE RESULTATER

Grundoplysninger om de gennemgåede sager

En stor del af klagerne handler om godkendelse til at

hjemmetræne

Kun mindre forskelle imellem de to sagsgennemgange 6

Flest sager handler om børn/unge med flere diagnoser

eller hjerneskade

I mange sager anvendes en kombination af flere

metoder

Ingen klare tegn på, at lovændringen har haft betydning10

KAPITEL 3 GENNEMGANG AF SAGER FRA FØR

LOVÆNDRINGEN

Klagernes emner

Grundoplysninger om barnet/den unge

Anvendte metoder til hjemmetræning

Klagernes udfald

KAPITEL 4 GENNEMGANG AF SAGER FRA

EFTER LOVÆNDRINGEN

Klagernes emner

Grundoplysninger om barnet/den unge

Anvendte metoder til hjemmetræning

sagernes udfald

Spørgsmål om de reviderede regler

BILAG 1

METODE

BILAG 2 KLAGERNES FORDELING PÅ

KOMMUNER

Den første sagsgennemgang

Den anden sagsgennemgang

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 1

Indledning

Den 1. juli 2016 blev reglerne om hjemmetræning revideret.

Formålet var blandt andet at skabe enklere regler på området,

og derigennem bidrage til et bedre samarbejde mellem kom-

munerne og de forældre, der hjemmetræner.

HJEMMETRÆNING

Træning af børn og

unge med betydelig

og varigt nedsat

funktionsevne, som

forældre gennemfø-

rer i hjemmet.

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gen-

nemføre en undersøgelse, der følger op på lovændringen om

hjemmetræning. Formålet med undersøgelsen er blandt andet

at kortlægge kommunernes anvendelse af og kendskab til reg-

lerne om hjemmetræningsordningen før og efter lovændrin-

gen.

Undersøgelsen består af to dele:

1) En sagsgennemgang, hvor Ankestyrelsen har gennemgået

en række sager, der er afgjort i kommunerne henholdsvis

før og efter lovændringen, og efterfølgende påklaget til An-

kestyrelsen. Denne del af undersøgelsen belyser forskelle

mellem de påklagede sager, som kommunerne har be-

handlet før og efter lovændringen. Dette med fokus på

hvem sagen handler om, klagens emne og Ankestyrelsens

afgørelse samt kommunernes brug af den nye lovgivning i

sager behandlet efter lovændringen.

2) En undersøgelse af kommuners og forældres erfaringer

med reglerne. Undersøgelsen er baseret på en spørgeske-

maundersøgelse blandt kommunerne samt interview med

kommuner og forældre. Denne del af undersøgelsen bely-

ser kommunernes og forældrenes erfaringer med ordnin-

gen generelt og deres oplevelse af betydningen af lovæn-

dringen.

I denne rapport præsenteres resultaterne af sagsgennemgan-

gen. Resultaterne af undersøgelsen af kommuners og foræl-

dres erfaringer præsenteres i delrapport 2.

SAGSGENNEMGANG - OMFANG OG FOKUS

Denne undersøgelse er baseret på en gennemgang af i alt 109

sager om hjemmetræning, hvor kommunens afgørelse er ble-

vet påklaget til Ankestyrelsen. Sagsgennemgangen består af to

dele:

- Første sagsgennemgang: En gennemgang af 64 sager,

som er påklaget og afgjort i Ankestyrelsen mellem den

1. februar 2015 og den 30. juni 2016.

- Anden sagsgennemgang: En gennemgang af 45 sager,

som er afgjort i kommunerne mellem den 1. juli 2016

og den 1. juli 2018, og behandlet i Ankestyrelsen i

samme periode.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

IKKE ET

REPRÆSENTATIVT

UDSNIT

De gennemgåede sager giver et indblik i området, men kan ik-

ke betragtes som et repræsentativt udsnit af alle sager om

hjemmetræning. Det skyldes blandt andet, at der alene er tale

om sager, der er blevet påklaget til Ankestyrelsen, og hvor der

derfor er uenighed mellem kommunen og forældrene om afgø-

relsen.

Bemærk desuden, at de 45 sager, der indgår i den anden

sagsgennemgang, ikke er alle de sager, der er blevet påklaget,

og hvor kommunen har truffet afgørelse efter den 1. juli 2016.

Det er alene de sager, som Ankestyrelsen har nået at behandle

inden den 1. juli 2018.

Begge gennemgange omfatter karakteristik af barnet (alder og

funktionsnedsættelse), karakteristik af hjemmetræningen (me-

tode og hvorvidt den udføres i kombination med et kommunalt

tilbud), klagens emne (fx godkendelse/ophør, dækning af ud-

gifter forbundet med hjemmetræningen mv.) og Ankestyrel-

sens afgørelse i behandlingen af klagen. I gennemgangen af de

sager, der er afgjort efter lovændringen, har vi suppleret med

registreringer af oplysninger, der handler om kommunernes

brug af den nye lovgivning.

ANTAL AFGJOR-

TE KLAGER

I 2016 afgjorde

Ankestyrelsen 53

sager om hjem-

metræning. I

2017 var antallet

24 og i 2018 til og

med juni var an-

tallet 18.

LÆSEVEJLEDNING

I kapitel 2 sammenholder vi resultaterne af de to sagsgen-

nemgange. Vi præsenterer her de hovedresultater, der går

igen på tværs af de to sagsgennemgange, såvel som relevante

forskelle mellem de to sagsgennemgange, herunder forskelle,

der kan relatere sig til lovændringen.

I kapitel 3 præsenterer vi resultaterne af gennemgangen af

sager, som er afgjort inden lovændringen, særskilt og mere

detaljeret. I kapitel 4 præsenterer vi på samme måde resulta-

terne af gennemgangen af sager, som er afgjort efter lovæn-

dringen.

I bilag 1 uddyber vi metoden bag sagsgennemgangen. I bilag

2 vises fordelingen af sager på kommuner i begge sagsgen-

nemgange

Alle henvisninger til paragraffer henviser til serviceloven.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 2

Samlede resultater

I dette kapitel præsenterer vi de hovedresultater, der går på

tværs af de to sagsgennemgange. Samtidig fremhæver vi rele-

vante forskelle imellem de to.

De grundlæggende oplysninger, der er blevet registreret om

den enkelte sag, er de samme i de to sagsgennemgange

–

ka-

rakteristika ved barnet og hjemmetræningen, klagens emne

og Ankestyrelsens afgørelse i behandlingen af klagen. I gen-

nemgangen af de sager, der er afgjort efter lovændringen, har

vi suppleret med registreringer af oplysninger, der handler om

kommunernes brug af den nye lovgivning. Metoden bag sags-

gennemgangen uddybes i bilag 1.

GRUNDOPLYSNINGER OM DE GENNEMGÅEDE

SAGER

Gennemgangen af sager, der er afgjort inden lovændringen

–

den første sagsgennemgang

De 64 klagesager, Ankestyrelsen har gennemgået i den første

sagsgennemgang, handler i alt om 50 børn. For to af børnene

er der tre sager inden for måleperioden, for ti af børnene er

der to sager.

I sagsgennemgangen indgår klagesager fra i alt 32 kommuner.

Der er flest klagesager fra Guldborgssund Kommune (8), Ru-

dersdal Kommune (7) og Odense Kommune (6) (se bilag 1).

Gennemgangen af sager, der er afgjort efter lovændringen

–

den anden sagsgennemgang

De 45 sager, der indgår i den anden sagsgennemgang, handler

i alt om 38 børn. For et af børnene er der fem sager inden for

måleperioden, for fire af børnene er der to sager.

De 45 sager stammer fra i alt 16 kommuner. Der er flest sager

fra Guldborgsund Kommune (6), Sønderborg Kommune (4) og

Middelfart Kommune (3). Bemærk dog, at der for alle tre

kommuner er flere sager om samme barn. Alle fire sager fra

Sønderborg Kommune handler om samme barn (se bilag 1).

ANTAL SAGER I

UNDERSØGEL-

SEN

Der indgår 64 sa-

ger i den første

måling og 45 sa-

ger i den anden

måling

KUN MINDRE FORSKELLE IMELLEM DE TO

SAGSGENNEMGANGE

INGEN KLARE

TEGN PÅ

EFFEKT AF

LOVÆNDRINGEN

Helt overordnet er der kun mindre forskelle imellem sagsgen-

nemgangene før og efter lovændringen. Hertil kommer, at det

–

for de forskelle, der ses

–

er svært at vurdere, i hvilket om-

fang de hænger sammen med lovændringen. Der er dermed

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

ikke i sagsgennemgangen nogen klare indikationer på, at lov-

ændringen har haft betydning for kommunernes praksis.

Vi kan dog ikke på den baggrund konkludere, at lovændringen

ikke har haft betydning. For det første er der som nævnt tale

om et udsnit af de samlede sager om hjemmetræning, som ik-

ke kan betragtes som repræsentativt. For det andet kan lov-

ændringen have haft betydning for kommunernes praksis på

måder, som ikke fremgår af sagsgennemgangen. For yderlige-

re viden herom henviser vi til delrapport 2, der handler om

kommunernes og forældrenes erfaringer med reglerne, herun-

der deres oplevelse af betydningen af lovændringen.

EN STOR DEL AF KLAGERNE HANDLER OM

GODKENDELSE TIL AT HJEMMETRÆNE

Overordnet er der ingen klar udvikling i klagernes emner fra

den første sagsgennemgang til den anden sagsgennemgang.

De klageemner, der var hyppigst ved den første sagsgennem-

gang, er det således fortsat ved den anden sagsgennemgang.

En stor del af sagerne i begge sagsgennemgange handler om,

at kommunen giver afslag på at godkende forældrene til at

hjemmetræne, eller bringer en eksisterende godkendelse til

ophør. Det gælder for 18 af 64 sager i den første sagsgennem-

gang og 18 af 45 sager i den anden sagsgennemgang.

Derudover er hyppige klageemner ved begge sagsgennemgan-

ge støtte til træningen i form af træningsredskaber, hjælpere

eller kurser og supervision.

Hvad angår klager om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste, er der flere af disse i den anden sagsgennemgang (6

sager) end i den første sagsgennemgang (4 sager)

–

til trods

for, at der indgår et væsentligt mindre samlet antal sager i den

anden sagsgennemgang. Der er dog ikke noget ved de konkre-

te sager der tyder på, at denne udvikling hænger sammen

med lovændringen.

To af sagerne i den første sagsgennemgang handler om dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning. Dette

gælder ikke for nogle af sagerne i den anden sagsgennem-

gang. Det kan være en indikation på, at præciseringen ved

lovændringen af, at der ikke kan ydes tabt arbejdsfortjeneste

til hjemmeundervisning, har haft betydning. Datagrundlaget er

dog for begrænset til at sige dette med sikkerhed.

KLAGEEMNER

Hyppige klageem-

ner er godkendel-

se og dækning af

udgifter

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Det bemærkes dog, at Ankestyrelsen i december 2017 har af-

gjort en sag om tabt arbejdsfortjeneste og hjemmeundervis-

ning efter de nye regler. Afgørelsen er truffet i kommunen

umiddelbart inden den 1. juli 2016, men med inddragelse af de

nye regler. Den sag indgår derfor ikke i nogle af sagsgennem-

gangene. Afgørelsen er offentliggjort som principafgørelse 95-

17.

Kapitel 3 og 4 indeholder konkrete eksempler på, hvad der bli-

ver klaget over.

FLEST SAGER HANDLER OM BØRN/UNGE MED

FLERE DIAGNOSER ELLER HJERNESKADE

I begge sagsgennemgange handler flest sager om børn i alde-

ren 4-7 år. Det gælder for henholdsvis 22 sager i den første

sagsgennemgang og 26 sager i den anden sagsgennemgang.

I den første gennemgang indgår desuden et væsentligt antal

sager om 13-17 årige (18 af de 64 sager). Denne gruppe ud-

gør kun 2 af de 45 sager i den anden sagsgennemgang.

MANGE

FORSKELLIGE

DIAGNOSER OG

FUNKTIONSNED-

SÆTTELSER

Hvad angår barnets diagnose eller funktionsnedsættelse er bil-

ledet ved begge sagsgennemgange overordnet, at der er man-

ge forskellige diagnoser og funktionsnedsættelser repræsente-

ret i sagerne, og at mange børn har flere diagnoser.

Ved begge sagsgennemgange handler flest sager om børn med

flere diagnoser/multihandicap eller cerebral parese eller anden

hjerneskade. Det gælder for i alt 30 af de 64 sager i den første

og 22 af de 45 sager i den anden sagsgennemgang.

I MANGE SAGER ANVENDES EN KOMBINATION

AF FLERE METODER

Forældre, der vælger at hjemmetræne deres børn, har mulig-

hed for at sammensætte et træningsprogram ud fra forskellige

metoder til træningen. Metoderne kan kombineres, så man

inddrager elementer fra flere forskellige metoder i hjemme-

træningsprogrammet. Udover de mest almindelige metoder (se

nedenstående boks), anvender nogle forældre andre specifikke

eller unavngivne metoder.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

METODER TIL HJEMMETRÆNING



Family Hope Centre (FHC)

Advanced Biomechanical Rehabilitation (ABR)

Anat Baniel Method eller Feldenkrais-metode (ABM)

Applied Behaviour Analysis (ABA)

Sammensat hjemmetræningsmetode

Konduktiv pædagogik (PETÖ)

Intensiv hukommelses- og Koncentrationstræning (IHK)

Feursteins Instrumental Enrichment (FIE)

Neurologisk træning og stimulering (NTS)

Glenn Doman

–

amerikansk hjemmetræningsmetode

(DOMAN)

MANGE

KOMBINERER

FLERE METODER

Hvad angår de anvendte metoder i sagerne er det generelle

billede, at der er mange forskellige metoder i spil, og at der er

en overvægt af forældre, der kombinerer flere metoder. Ved

første sagsgennemgang var der dog en klar overvægt af sager,

hvor forældrene anvendte FHC som træningsmetode, eventuelt

i kombination med andre metoder (26 af de 64 sager). Denne

overvægt er mindre klar ved den anden sagsgennemgang,

hvor FHC anvendes alene eller i kombination med andre meto-

der i 10 af de 45 sager.

Hjemmetræning i kombination med kommunalt tilbud

Sagsgennemgangen tyder ikke på, at der er sket en udvikling i

antallet af sager, hvor barnet modtager et kommunalt tilbud i

kombination med hjemmetræningen. Det er tilfældet i 29 af de

64 sager i den første og 16 af de 45 sager i den anden sags-

gennemgang. Det er dog et vigtigt forbehold for disse tal, at

der er mange sager (henholdsvis otte i den første sagsgen-

nemgang og 18 i den anden sagsgennemgang), hvor det ikke

fremgår af sagens akter, om barnet modtager et kommunalt

tilbud eller ej, fordi det ikke er relevant for klagesagen.

Blandt sagerne i den anden sagsgennemgang er det primært

børn med autisme spektrum diagnoser eller flere diagno-

ser/multihandicap, der modtager et kommunalt tilbud i kombi-

nation med hjemmetræningen. Det er desuden primært børn,

der hjemmetrænes efter metoden ABA eller en kombination af

flere metoder. Denne tendens fremgår dog ikke umiddelbart af

den første sagsgennemgang fra før lovændringen, da der her

ikke var nogen entydige sammenhænge.Fald i andelen af afgø-

relser, der stadfæstes

Når en sag bliver behandlet i Ankestyrelsen, er der overordnet

fire mulige udfald:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Kommunens

Sagen bliver

afgørelse bliver stadfæstet

afgørelse bliver ændret

afgørelse bliver ophævet

hjemvist

Vi bemærker, at sagerne kun kunne registreres med tre mulige

udfald på tidspunktet for den første sagsgennemgang, idet ud-

faldene ”ændret” og ”ophævet” var samlet i en og samme re-

gistrering.

LOVÆNDRINGEN

HAR IKKE

FØRT TIL FLERE

STADFÆSTELSER

Når vi sammenligner resultaterne fra sagsgennemgangene før

og efter lovændringen er der en væsentlig mindre andel af sa-

gerne i den anden sagsgennemgang end i den første sagsgen-

nemgang, der bliver stadfæstet. Det drejer sig om 13 af 45

sager i den anden sagsgennemgang og 37 af 64 sager i den

første gennemgang. Samtidig er der en større andel i den an-

den sagsgennemgang end i den første sagsgennemgang, der

enten bliver ændret eller hjemvist.

Det kan tyde på, at der er sket en udvikling på området, som

betyder, at kommunerne i stigende grad træffer forkerte afgø-

relser. Det skyldes højst sandsynligt en kombination af flere

forhold, som ikke kan belyses ved en sagsgennemgang. De re-

sultater af sagsgennemgangen, der specifikt handler om be-

tydningen af lovændringen, giver ikke umiddelbart grundlag

for at antage, at lovændringen er en primær årsag til, at færre

klagesager bliver stadfæstet. Omvendt er der heller ikke noget

der tyder på, at lovændringen har betydet, at flere sager bliver

stadfæstet.

I de sager, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen til kommu-

nen, skyldes det hovedsagligt mangelfuldt oplysningsgrundlag

eller mangelfuld begrundelse for afgørelsen. Det gælder ved

begge sagsgennemgange.

INGEN KLARE TEGN PÅ, AT LOVÆNDRINGEN

HAR HAFT BETYDNING

I gennemgangen af sager fra perioden efter lovændringen har

vi registreret, om der i sagerne er tegn på, at de reviderede

regler i sig selv har givet anledning til klager. Det har vi gjort

ved at registrere:



ordene ”fremme barnets tarv og trivsel” eller lignende

ordlyd anvendes som grundlag for afslag på ansøgning om

hjemmetræning i kommunens afgørelse.

Om klagen handler om, at kommunen inddrager sundheds-

faglige kompetencer som begrundelse for afvisning eller

tilbagekaldelse af godkendelse til hjemmetræning, eller

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren



som begrundelse for at ændre betingelserne for godkendel-

sen.

Hvordan kommunerne fastsætter hjælpen til tabt arbejds-

fortjeneste, særligt i forbindelse med hjemmeundervisning.

Sagsgennemgangen tegner overordnet et billede af, at den re-

viderede lovgivning i nogle tilfælde kan have været en del af

anledningen til klagen. Der er for eksempel ni sager i fra sags-

gennemgangen efter lovændringen, hvor kommunen i sin af-

gørelse

anvender ordene ”fremme barnets tarv og trivsel” eller

en lignende ordlyd som en del af grundlaget for afslag på an-

søgning om hjemmetræning. I tre sager fremgår det, at en del

af årsagen til klagen er, at kommunen har inddraget sund-

hedsfaglige kompetencer som en del af begrundelsen for afvis-

ning af godkendelse til hjemmetræning, eller for tilbagekaldel-

se af godkendelse til hjemmetræning i forbindelse med tilsyn.

Kapitel 4 uddyber dette og indeholder eksempler.

UVIST OM REGEL-

ÆNDRINGER HAR

FØRT TIL FLERE

KLAGER

Det er dog ikke muligt på baggrund af sagsgennemgangen at

afgøre, i hvilket omfang kommunernes sprogbrug i afgørelsen

såvel som deres inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer

er knyttet til den nye lovgivning. Dermed er det ikke muligt at

vurdere, om det er de reviderede regler, der har givet anled-

ning til klagen, eller om der også ville være klaget, hvis regler-

ne ikke var blevet revideret.

Ingen af de 45 sager i den anden sagsgennemgang handler om

tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning.

Vi kan derfor ikke belyse, om der er tegn på, at præciseringen

omkring dette i de reviderede regler, har haft betydning for

klagesagerne på hjemmetræningsområdet. Vi kan dog henvise

til Ankestyrelsens principafgørelse 95-17 om tabt arbejdsfor-

tjeneste, når der samtidig bliver hjemmeundervist. Denne ind-

går dog ikke i undersøgelsen, da kommunens afgørelse i sagen

var truffet inden den 1. juli 2016 og den derfor ikke lever op til

de tidsmæssige kriterier for de to sagsgennemgange.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 3

Gennemgang af sager fra før

lovændringen

Dette kapitel præsenterer resultaterne fra den første sagsgen-

nemgang. Det drejer sig om 64 sager, som er påklaget og af-

gjort i Ankestyrelsen mellem den 1. februar 2015 og den 30.

juni 2016. Det vil sige sager, der er afgjort i kommunen og

Ankestyrelsen inden lovændringen den 1. juli 2016.

KLAGERNES EMNER

Som det fremgår af figur 3.1 herunder, handler en stor del af

klagerne i den første sagsgennemgang (22) om andet end de

faste svarkategorier. Det stemmer overens med det samlede

indtryk fra sagsgennemgangen af, at der er tale om meget for-

skelligartede klagetemaer. Under figuren giver vi anonymise-

rede eksempler på klager, der handler om de forskellige svar-

kategorier. Derudover uddyber vi, hvad kategorien

”andet”

dækker over.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KLAGER OM

AFSLAG PÅ ELLER

FRATAGELSE AF

GODKENDELSEN

Sager om godkendelse/ophør af godkendelse

I 18 af sagerne har forældrene klaget over, at kommunen gi-

ver afslag på at godkende dem til at hjemmetræne barnet eller

har bragt godkendelsen til ophør. Dette inkluderer sager, der

handler om at udvide godkendelsen, fx til at omfatte flere me-

toder til hjemmetræning. Vi har også registreret sager, hvor

der bliver givet afslag, fordi barnet ikke er i målgruppen for

hjemmetræning, som sager om godkendelse.

Sager om støtte til træningen i form af træningsredska-

ber, hjælpere og kurser eller supervision

I alt 34 af sagerne handler om støtte til træningen i form af

træningsredskaber, kurser og/eller hjælpere. 15 af sagerne

handler om støtte til hjemmetræningen i form af træningsred-

skaber. 12 sager handler om støtte til træningen i form af kur-

ser og 12 sager handler om støtte til træningen i form af hjæl-

pere. Sidstnævnte kategori dækker både over klager, der

handler om at få bevilget hjælpertimer, om antallet af hjælper-

timer og om aflønning af hjælpere. Fem af sagerne omhandler

flere af delelementerne til støtte til træningen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KLAGER OM

DÆKNING AF

UDGIFTER

EKSEMPLER



Forældrene ansøger om et træningsredskab, der skal

bruges til en specifik øvelse i forbindelse med træ-

ning efter Family Hope Center-metoden (FHC). FHC

anbefaler at bruge redskabet, men kommunens egne

fagfolk vurderer ikke, at det er nødvendigt.

Forældrene ansøger om at få dækket udgifter til at

deltage i et specifikt kursus.

Forældrene klager over, at kommunen nedsætter an-

tallet af hjælpertimer.

Forældrene klager over, at kommunen nedsætter

omfanget af supervisionstimer.

Forældrene klager over, at kommunen giver afslag

på at bevilge et træningsredskab med den begrun-

delse, at der er tale om en genstand som har karak-

ter af sædvanligt indbo.

Sager om tabt arbejdsfortjeneste og bevilling af hjælp

efter andre bestemmelser i serviceloven

I fire sager har forældrene klaget over manglende hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste. To af disse sager handler

om nedsættelse af den bevilgede tabte arbejdsfortjeneste som

følge af hjemmeundervisning. En af sagerne handler om bevil-

ling af tabt arbejdsfortjeneste til andre formål end hjemme-

træning. Den sidste sag handler om tidspunktet for, hvornår

afviklingsperioden skal begynde efter, at omfanget af tabt

arbejdsfortjeneste er blevet nedsat.

KLAGE OM

TABT ARBEJDS-

FORTJENESTE

EKSEMPEL



Barnet bliver hjemmeundervist. Forældrene klager

over, at kommunen har nedsat den tabte arbejdsfor-

tjeneste med det antal timer, som barnet skulle have

tilbudt i skolen. Kommunen har dermed fastsat antal-

let af timer til hjemmeundervisning til det samme an-

tal timer, som barnet ville have haft i skolen.

Tre sager handler om bevilling af hjælp efter andre bestem-

melser i serviceloven. I alle tre sager er der tale om, at foræl-

drene har søgt om dækning af udgifter til fx kørsel eller en

særlig form for terapi

enten

efter § 32 eller som merudgifter

efter § 41.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Sager om andre emner

Som nævnt er der 22 sager, der handler om emner, der ikke

er omfattet af de faste svarkategorier. For flere af disse sager

gælder det, at de både handler om en af de faste svarkatego-

rier, fx støtte til træningen i form af hjælpertimer, og ”andet”.

KLAGER OM

ANDEN

BEHANDLING

12 sager handler om støtte til forskellige former for behandling

udover hjemmetræningen, fx i form af musikterapi, kraniosa-

kral terapi eller fysioterapi. I 10 sager ansøger forældrene om

dækning af diverse udgifter efter § 32, fx udgifter til admini-

stration af løn til hjælpere, overnatning i forbindelse med kur-

ser eller psykologhjælp til forældre.

Fire sager handler om omfanget af den godkendte hjemme-

træning og supervision. Tre sager handler om kost, fx kosttil-

skud, vitaminer og kostvejledning, og to sager handler om af-

lastning i relation til hjemmetræning.

1.1.1 Sager, der er udgået af den første sagsgennem-

gang

Oprindeligt indgik 74 sager i den første sagsgennemgang. 10

af disse blev sorteret fra, da de ikke handler om hjemmetræ-

ning, men ikke desto mindre er blevet behandlet efter § 32,

stk. 1, eller stk. 6. Det drejer sig for det første om sager, der

omhandler bevilling af et særligt dagtilbud og dermed person-

kredsen for § 32, men ikke hjemmetræning. For det andet dre-

jer det sig om sager, hvor kommunen har truffet afgørelse ef-

ter § 32, uagtet at forældrene ikke er godkendt til hjemme-

træning og

–

så vidt det fremgår af de sagsakter, Ankestyrel-

sen har gennemgået

–

ikke ansøger om at blive det. Sidst-

nævnte gælder fx for en række sager fra samme kommune,

hvor kommunen har givet afslag på en bestemt form for terapi

til en række forældre og i den forbindelse har truffet afgørelse

efter både § 11, stk. 7, § 32, stk. 6, § 41, § 44 jf. § 86, stk. 2

og § 52, stk. 3, nr. 9.

Disse 10 sager indgår ikke i sagsgennemgangen. De er dog

værd at fremhæve her, da nogle af dem er eksempler på, at

nogle kommuner er i tvivl om, hvordan hjemmetræningsreg-

lerne skal anvendes. De er dermed udtryk for en problematik,

som lovændringen skal bidrage til at mindske.

GRUNDOPLYSNINGER OM BARNET/DEN UNGE

KLAGER OM

BØRN OG UNGE I

ALDEREN 1-17 ÅR

Klagesagerne i den første sagsgennemgang vedrører børn og

unge i alderen 1-17 år. I 10 sager er barnet på tidspunktet for

klagen mellem 0 og 3 år. I 22 sager er barnet mellem 4 og 7

år, i 14 sager er barnet 8-12 år, og i 18 sager er barnet mel-

lem 13 og 17 år på tidspunktet for klagen. Se figur 3.2.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Barnets diagnose eller funktionsnedsættelse

Hvad angår barnets diagnose er der en del sager, der handler

om børn med cerebral parese (16 sager) eller med flere diag-

noser/multihandicap (15 sager). 10 af sagerne omhandler børn

med autisme spektrum forstyrrelser og fem sager omhandler

børn med udviklingshæmning eller Downs Syndrom. Se figur

3.3.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

MANGE

FORSKELLIGE

DIAGNOSER OG

FUNKTIONSNED-

SÆTTELSER

De 15 sager, hvor barnet har flere diagnoser eller et multihan-

dicap, dækker over i alt 11 børn. Fire af disse børn har cere-

bral parese eller anden hjerneskade i kombination med andre

forskellige lidelser, hvoraf nogle må formodes at være følgeli-

delser. Tre børn har epilepsi i kombination med andre forskelli-

ge lidelser. To børn har kombinationen epilepsi og cerebral pa-

rese, og to børn har autisme spektrum forstyrrelser i kombina-

tion med andre forskellige lidelser.

I 10 sager er der svaret "andet". Disse 10 sager dækker over i

alt syv børn. For fire af børnene drejer det sig om sjældne,

navngivne diagnoser. De øvrige tre børn lider blandt andet af

forskellige kromosomfejl og vand i hovedet.

Endelig er der 12 sager, hvor diagnosen ikke fremgår af de

sagsakter, Ankestyrelsen har gennemgået i sagsgennemgan-

gen. To af disse sager handler om samme barn. I syv af sa-

gerne fremgår diagnosen slet ikke af de sagsakter, vi har gen-

nemgået. Det har ikke afgørende betydning for klagen eller af-

gørelsen i de sager, hvilken diagnose barnet har. Det drejer sig

fx om sager, der handler om fastsættelse af omfanget af su-

pervision, psykologhjælp til barnets forældre eller løn til hjæl-

pere. I fire sager fremgår kun enkelte elementer af barnets

funktionsnedsættelse, fx at barnet har svært ved ordmobilise-

ring. I den sidste sag er der endnu ikke blevet stillet en diag-

nose på tidspunktet for klagen.

ANVENDTE METODER TIL HJEMMETRÆNING

FHC ER DEN

MEST UDBREDTE

METODE

Gennemgangen af sagerne i den første sagsgennemgang viser,

at den hyppigst anvendte hjemmetræningsmetode er Family

Hope Center (FHC), som anvendes i 26 af de 64 sager, se figur

3.4. Dette inkluderer otte sager, hvor FHC anvendes i kombi-

nation med Advanced Biomechanical Rehabilitation (ABR), én

sag, hvor FHC anvendes i kombination med Applied Behaviour

Analysis (ABA), og én sag hvor FHC anvendes i kombination

med musikterapi.

De 26 sager, hvor FHC anvendes som træningsmetode, dæk-

ker over i alt 14 børn. Der er således flere af disse sager, der

omhandler samme barn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

I to sager anvendes neurologisk træning og stimulering (NTS).

Disse to sager omhandler samme barn. I tre sager anvendes

ABA.

MANGE

KOMBINERER

FLERE METODER

I 12 af sagerne anvendes en kombination af metoder, hvor

FHC ikke indgår. Disse 12 sager drejer sig om i alt 10 børn. Fi-

re af disse børn hjemmetrænes efter en kombination af ABR og

en eller flere andre metoder. De øvrige børn hjemmetrænes

efter en række forskellige kombinationer af to til seks forskelli-

ge metoder.

I 10 af sagerne anvendes metoder, der ikke indgår som faste

svarkategorier i Ankestyrelsens gennemgang. I fire af disse

sager hjemmetrænes der ved brug af TEMPRANA refleksterapi,

og i to sager hjemmetrænes efter Petö-metoden. I de reste-

rende fire sager i denne kategori hjemmetrænes der blandt

andet efter Feuerstein-metoden og ved brug af synstræning

eller rideterapi.

Endelig er der 11 sager, hvor træningsmetoden ikke fremgår af

de sagsakter, som Ankestyrelsen har gennemgået i sagsgen-

nemgangen. I syv af disse sager er træningsmetoden ikke re-

levant for afgørelsen, fx fordi afgørelsen omhandler hvorvidt

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

barnet/den unge overhovedet er i målgruppen for hjemmetræ-

ning. I tre sager fremgår kun enkelte elementer af trænings-

metoden - fx at der et tale om motorisk træning, hvem der har

udviklet metoden, eller at der indgår en bestemt form for tera-

pi. En af sagerne bliver hjemvist af Ankestyrelsen, blandt an-

det fordi det ikke fremgår af oplysningerne fra kommunen,

hvilket program forældrene ønsker at træne efter. Ankestyrel-

sen har derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om

hjemmetræningen kan godkendes og forældrenes klage der-

med kan imødekommes.

Kombination af diagnose og metode

Tabel 3.1 herunder viser, hvordan de anvendte metoder forde-

ler sig på børnenes/de unges diagnoser/funktionsnedsættelser.

Der er mange sager, der falder inden for kategorierne ”andet”,

”fremgår ikke” eller ”kombination af metode”/”flere diagnoser”

–

og dermed også mange, der falder inden for en kombination

af disse svarmuligheder. Fx er der flest sager, hvor FHC-

metoden anvendes til børn med flere diagnoser/multihandicap

(ni sager), eller hvor der anvendes en kombination af flere me-

toder til børn med cerebral parese eller anden hjerneskade

(syv sager). Dertil kommer, at flere af sagerne dækker over

samme barn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Sagsgennemgangen viser dermed ingen entydig sammenhæng

imellem barnets diagnose/funktionsnedsættelse og den an-

vendte metode til hjemmetræning.

Hjemmetræning i kombination med kommunalt tilbud

I 29 ud af de 64 sager modtager barnet et kommunalt tilbud i

kombination med hjemmetræningen. I 27 af sagerne modtager

barnet ikke et kommunalt tilbud, og i de sidste 8 sager frem-

går det ikke af de akter, Ankestyrelsen har gennemgået.

De kommunale tilbud opdeles i to typer, hhv. skoletilbud og

pasningstilbud. Det hyppigst anvendte kommunale tilbud er

skoletilbud, som barnet modtager i 17 af sagerne. I ni af sa-

gerne modtager barnet et kommunalt pasningstilbud. Se tabel

3.2.

I langt størstedelen af sagerne fremgår det ikke, hvor mange

timer barnet eller den unge modtager i det kommunale tilbud,

idet det ikke nødvendigvis har betydning for sagen. I de fire

sager, hvor omfanget af skoletilbuddet fremgår, drejer det sig

om mellem 10 og 30 timer om ugen. I de to sager, hvor om-

fanget af pasningstilbuddet fremgår, drejer det sig om hhv. 10

og 18 timer om ugen.

Tabel 3.3 og 3.4 herunder viser, hvordan de 29 sager, hvor

barnet modtager et kommunalt tilbud, fordeler sig på hen-

holdsvis barnets diagnose (tabel 3.3) og den anvendte metode

til hjemmetræning (tabel 3.4). Her gælder det igen, at der er

mange kombinationer, hvor svarkategorierne, ”andet”, ”frem-

går ikke” eller ”kombination af metode”/”flere diagnoser” ind-

går, samt at en del sager dækker over de samme børn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Blandt de 15 sager, hvor barnet har cerebral parese eller an-

den hjerneskade, er der ni sager, hvor barnet modtager et

kommunalt tilbud og fem sager, hvor barnet ikke gør, samt én

sag, hvor det ikke er oplyst.

Blandt de 15 sager, hvor barnet har flere diagnoser, er der

seks sager, hvor barnet modtager et kommunalt tilbud og otte

sager, hvor det omvendte gør sig gældende. Også her er det i

én sag ikke oplyst.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Blandt de 26 sager, hvor barnet bliver trænet efter FHC-

metoden, er der fem sager, hvor barnet modtager et kommu-

nalt tilbud og 19 sager, hvor barnet ikke gør, samt to sager,

hvor det ikke er oplyst. Bemærk, at disse 26 sager kun dækker

over 14 børn i alt.

På baggrund af tallene i de to tabeller viser sagsgennemgan-

gen ingen entydig sammenhæng imellem barnets diagno-

se/funktionsnedsættelse, og hvorvidt de modtager et kommu-

nalt tilbud, eller imellem den anvendte metode til hjemmetræ-

ning, og hvorvidt de modtager et kommunalt tilbud.

KLAGERNES UDFALD

ANKESTYRELSEN

STADFÆSTER

OVER HALVDELEN

På tidspunktet for den første sagsgennemgang var der over-

ordnet tre mulige udfald ved behandlingen af en sag i Ankesty-

relsen:

1) Kommunens afgørelse bliver stadfæstet

2) Kommunens afgørelse bliver ændret eller ophævet

3) Sagen bliver hjemvist

Betydningen af de tre udfald uddybes i afsnittet om klagernes

udfald i kapitel 4 om den anden sagsgennemgang.

Udfaldet af sagerne i den første sagsgennemgang

I 37 sager af de 64 sager, der indgår i sagsgennemgangen,

har Ankestyrelsen stadfæstet hele eller dele af kommunens af-

gørelse. I 30 sager indeholder afgørelsen en hel eller delvis

hjemvisning, og i 11 sager er afgørelsen blevet helt eller del-

vist ændret eller ophævet, se tabel 3.5.

Siden den første måling blev afsluttet, har Ankestyrelsen opdelt dette udfald i to

–

henholdsvis ”ændret” og ”ophævet”. I den løbende måling er der derfor overordnet

fire mulige udfald.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

I de 30 sager, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen til kom-

munen, skyldes det hovedsageligt mangelfuldt oplysnings-

grundlag eller mangelfuld begrundelse for afgørelsen, se tabel

3.6. De fem sager, hvor der som begrundelse for hjemvisnin-

gen er angivet ”andet”, har Ankestyrelsen fx vurderet, at

kommunen har anvendt reglerne forkert, eller at kommunens

sagsbehandling og vejledning har været mangelfuld.

I kapitel 2 findes en række eksempler på tilfælde, hvor sager

er blevet hjemvist eller ændret.

Klagens indhold fordelt på udfaldet af Ankestyrelsens

afgørelse

Tabel 3.7 herunder viser udfaldet af klagerne fordelt på kla-

gernes emner. I en klage kan forældrene klage over flere for-

skellige forhold. Ankestyrelsens behandling af klagen kan der-

for også have flere forskellige udfald. Kategorierne i tabellen er

derfor ikke gensidigt udelukkende, og den samme klagesag

kan optræde flere gange.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

'For de 18 sager, der handler om godkendelse/ophør af ord-

ning, har Ankestyrelsen helt eller delvist stadfæstet kommu-

nens afgørelse i 8 tilfælde. I syv tilfælde har vi helt eller delvist

ændret eller ophævet kommunens afgørelse. I ni tilfælde har

vi hjemvist hele eller dele af sagen.

For de i alt 34 sager, der handler om støtte til træningen

–

en-

ten i form af hjælperedskaber, kurser eller hjælpere (jf. afsnit

1.1.2)

–

har Ankestyrelsen helt eller delvist stadfæstet kom-

munens afgørelse i i alt 23 tilfælde. I i alt fire tilfælde har vi

helt eller delvist ændret eller ophævet afgørelsen. I i alt 24 til-

fælde har vi hjemvist sagen. Fordelingen på de resterende kla-

geemner fremgår af tabellen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 4

Gennemgang af sager fra

efter lovændringen

Dette kapitel præsenterer resultaterne af den anden sagsgen-

nemgang. Det drejer sig om 45 sager, som er afgjort i kom-

munerne mellem den 1. juli 2016 og den 1. juli 2018, og be-

handlet i Ankestyrelsen i samme periode.

KLAGERNES EMNER

FLEST KLAGER OM

AFSLAG PÅ ELLER

FRATAGELSE AF

GODKENDELSE

Som det fremgår af figur 4.1 herunder, handler 18 af de 45

klager i den anden sagsgennemgang om godkendelse eller op-

hør af en godkendelse til hjemmetræning. Ligesom ved den

første sagsgennemgang er dette klageemne altså det hyppigst

forekommende. En del af disse sager handler om, hvorvidt

barnet overhovedet er i målgruppen for hjemmetræning.

Der er væsentligt færre sager i kategorien ”andet”, sammen-

lignet med den første sagsgennemgang. Det skyldes til dels, at

vi, baseret på erfaringen fra den første sagsgennemgang, op-

rettede nogle supplerende faste svarkategorier til den anden

sagsgennemgang.

Under figuren giver vi anonymiserede eksempler på klager, der

handler om de forskellige emner. Derudover uddyber vi, hvad

kategorien ”andet” dækker over.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Sager om godkendelse/ophør af godkendelse

I 18 af sagerne har forældrene klaget over, at kommunen gi-

ver afslag på at godkende dem til at hjemmetræne barnet eller

har bragt godkendelsen til ophør. Flere af disse sager handler

om, hvorvidt barnet er i målgruppen for hjemmetræning.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KLAGER OM

AFSLAG PÅ ELLER

FRATAGELSE AF

GODKENDELSEN

EKSEMPLER



Kommunen beslutter at bringe godkendelsen til

hjemmetræning til ophør, fordi de vurderer, at betin-

gelserne for at fortsætte hjemmetræningen ikke læn-

gere er til stede. Ankestyrelsen vurderer, at kommu-

nen ikke på det foreliggende grundlag og med den

givne begrundelse kan træffe afgørelse om ophør, og

ophæver derfor kommunens afgørelse.

Forældrene klager over, at kommunen kun delvist

imødekommer deres ansøgning om hjemmetrænings-

timer til barnet. Kommunen begrænser det bevilgede

antal timer til hjemmetræning med henvisning til, at

barnet også har et skoletilbud. Ankestyrelsen ændrer

kommunens afgørelse, fordi Ankestyrelsen vurderer,

at det ansøgte antal timer til hjemmetræning er for-

eneligt med barnets skoletilbud.

Forældrene søger om godkendelse til at hjemmetræ-

ne deres barn efter en specifik metode, men kommu-

nen giver afslag på ansøgningen. Ankestyrelsen stad-

fæster kommunens afgørelse på baggrund af en vur-

dering af, at træning efter den pågældende metode

ikke kan karakteriseres som hjemmetræning, men

mere har karakter af hjemmeundervisning.

Forældrene klager over kommunens afgørelse om ik-

ke at forlænge deres godkendelse til hjemmetræning.

Kommunens afgørelse begrundes med, at der i

hjemmetræningen indgår træningselementer af spe-

cialiseret sundhedsfaglig karakter, og at det ikke pri-

mært er forældrene selv, der varetager hjemmetræ-

ningen. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgø-

relse er rigtig og stadfæster den derfor.

Sager om støtte til træningen i form af træningsredska-

ber, hjælpere og kurser eller supervision

18 sager handler om støtte til træningen i form af enten træ-

ningsredskaber, hjælpere eller kurser. Det drejer sig om 10

klager om støtte til træningsredskaber, tre klager om støtte til

kurser, og fem klager om støtte til hjælpere. Sidstnævnte ka-

tegori dækker både over klager, der handler om at få bevilget

hjælpertimer, om antallet af hjælpertimer og om aflønning af

hjælpere. De 18 sager handler om i alt 15 børn, da henholds-

vis to sager om kurser og tre sager om træningsredskaber

handler om samme barn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KLAGER OM

DÆKNING AF

UDGIFTER

EKSEMPLER



Forældrene søger om bevilling af for eksempel løbe-

tøj/løbesko, svømmevest, vitaminer, mineraler og oli-

er eller specifikke redskaber såsom en peanutpude el-

ler en elektrodedragt.

Forældrene søger om dækning af udgifter til et speci-

fikt træningsredskab. Kommunen træffer afgørelse

om ikke at behandle ansøgningen med henvisning til,

at familien tidligere har søgt om dækning af samme

udgift.

Forældrene søger om bevilling af deltagelse i et kur-

susforløb vedrørende børn og overvægt. Kommunen

giver afslag på ansøgningen med henvisning til, at der

efter kommunens opfattelse er tale om en kostvejle-

deruddannelse.

Forældrene ansøger om at få bevilget yderligere

hjælpertimer eller timer til, at hjælpere kan deltage i

supervision.

Sager om tabt arbejdsfortjeneste

Seks sager handler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste og

drejer sig om fem børn. Fire af sagerne handler om fastsættel-

se af omfanget af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

generelt. En sag handler primært om ophør af godkendelsen til

hjemmetræning (og er derfor også talt med i denne kategori),

og sekundært om tabt arbejdsfortjeneste. Den sjette sag

handler om beregningsgrundlaget for udmålingen af hjælpen til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ingen af de seks sager handler om nedsættelse af den bevil-

gede tabte arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervis-

ning.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KLAGER OM

TABT ARBEJDS-

FORTJENESTE

EKSEMPLER



Forældrene klager over kommunens afgørelse om op-

hør af godkendelsen til hjemmetræning, og dermed

hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kom-

munen vurderer, at betingelserne ikke længere er op-

fyldt for at fortsætte hjemmetræningen. Sagen hand-

ler dermed primært om ophør af bevillingen til hjem-

metræning og sekundært om bevilling af hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræ-

ning.

Forælderene klager over, at kommunens beregning af

den tabte arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i

kontanthjælpssatsen.

Dækning af øvrige udgifter efter § 32 a

Fem sager handler om dækning af øvrige udgifter i relation til

hjemmetræningen. Det vil sige udgifter, der ikke handler om

træningsredskaber, hjælpere eller kurser og supervision.

KLAGE

OM ANDRE

UDGIFTER

EKSEMPEL



Forældrene søger om dækning af udgifter til at bruge

en specifik terapeut. Kommunen vil bevilge en anden

terapeut. Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at ud-

giften under alle omstændigheder ikke kan dækkes

som en hjemmetræningsudgift, uanset terapeut. Det

skyldes, at der er tale om en udgift til en terapeut,

som skal træne barnet, hvorfor Ankestyrelsen vurde-

rer, at der ikke er tale om hjemmetræning. Ankesty-

relsen hjemviser samtidig sagen til ny behandling i

kommunen til vurdering af, om forældrene har ret til

hjælp til udgiften efter en anden bestemmelse i ser-

viceloven.

Anden terapi udover hjemmetræningen

I to af sagerne klager forældrene over, at kommunen giver af-

slag på bevilling af en bestemt type terapi ud over hjemme-

træningen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KLAGE OM

ANDEN

BEHANDLING

EKSEMPEL



Kommunen giver afslag på dækning af ergoterapi i for-

bindelse med hjemmetræningen. Ankestyrelsen hjem-

viser sagen med henvisning til, at sagen ikke indehol-

der tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om

forløbet hos en ergoterapeut opfylder betingelserne for

godkendelse som en del af hjemmetræningen som su-

pervision eller et kursus. Den indeholder desuden ikke

tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om for-

løbet hos en ergoterapeut har karakter af specialiseret

sundhedsfaglig behandling.

Sager om andre emner

Som nævnt er der tre sager, der handler om emner, der ikke

er omfattet af de faste svarkategorier. To af disse sager hand-

ler om henholdsvis skift af hjemmetræningsmetode og bevil-

ling af fritidstilbud ud over hjemmetræningen. I en sag giver

kommunen afslag på, at en specifik træningsmetode kan indgå

som et element i den godkendte hjemmetræning.

GRUNDOPLYSNINGER OM BARNET/DEN UNGE

Sagerne i undersøgelsen vedrører børn og unge i alderen 1-17

år. I otte sager er barnet på tidspunktet for klagen mellem 0

og 3 år. I 25 sager er barnet mellem 4 og 7 år, i ti sager er

barnet 8-12 år, og i to sager er barnet mellem 13 og 17 år på

tidspunktet for klagen. Se figur 4.2

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Barnets diagnose eller funktionsnedsættelse

Hvad angår barnets diagnose, er der en del sager, der handler

om børn med flere diagnoser/multihandicap (13 sager vedrø-

rende 11 børn). Ni sager handler om otte børn med cerebral

parese eller anden hjerneskade, syv sager handler om syv

børn med autisme spektrum forstyrrelser og en sag handler

om et barn med udviklingshæmning eller Downs Syndrom. I

otte sager vedrørende seks børn har barnet en funktionsned-

sættelse eller diagnose, der ikke indgår som en af de faste

svarkategorier. Se figur 4.3.

MANGE

FORSKELLIGE

DIAGNOSER OG

FUNKTIONSNED-

SÆTTELSER

De 13 sager, hvor barnet har flere diagnoser eller et multihan-

dicap, handler om i alt 11 børn. Tre af disse børn har cerebral

parese eller anden hjerneskade i kombination med andre for-

skellige lidelser, hvoraf nogle må formodes at være følgelidel-

ser. Fem børn har autisme spektrum forstyrrelser i kombinati-

on med andre forskellige lidelser. De øvrige tre børn har begge

flere forskellige diagnoser, heriblandt psykomotorisk forsinkel-

se, udviklingsforstyrrelse og væksthæmning.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

De syv sager, hvor der er svaret ”andet”, dækker over i alt

seks børn, der blandt andet har skoliose (skæv ryg), lis-

sencephali (sjælden fejludvikling af hjernen) og kromosomfejl.

Endelig er der otte sager om otte forskellige børn, hvor diag-

nosen ikke fremgår af sagen. I to af sagerne fremgår enkelte

elementer af barnets funktionsnedsættelse, fx tendens til

skævheder i kroppen, eller at barnet er sensitivt omkring ører-

ne. I de fire sager har barnets diagnose eller funktionsnedsæt-

telse ikke afgørende betydning for klagen eller afgørelsen. I de

to sidste sager mangler der oplysninger om barnets diagnose

eller funktionsnedsættelse, hvilken er en del af begrundelsen

for, at Ankestyrelsen hjemviser sagen.

ANVENDTE METODER TIL HJEMMETRÆNING

Gennemgangen af sagerne i den anden sagsgennemgang vi-

ser, at de hyppigst anvendte metoder er Family Hope Center

(FHC) eller en kombination af metoder, hvor FHC ikke indgår. I

10 af de 45 klagesager anvendes FHC, se figur 4.4. De 10 sa-

ger handler om syv børn. I fire sager om fire forskellige børn

anvendes FHC alene. I fire andre sager om samme barn an-

vendes FHC i kombination med Anat Baniel Method eller Feld-

krais metoden (ABM) og i de to sidste sager om samme barn

anvendes FHC i kombination med Karlstad modellen.

MANGE

KOMBINERER

FLERE METODER

I 11 sager om i alt ni børn anvendes en kombination af meto-

der, hvor FHC ikke indgår, se figur 4.4. To af disse børn

hjemmetrænes efter en kombination af ABM og Advanced

Biomechanical Rehabilitation (ABR). De øvrige syv børn hjem-

metrænes efter en række forskellige kombinationer af tre til

fem forskellige metoder. Det inkluderer blandt andet ABR,

ABM, Miiti-metoden, TEMPRANA refleksterapi, Petö-metoden,

træning efter Castillo Morales principper, Feuerstein-metoden,

Halliwick varmtvandstræning, synsbehandling, lydtræning, og

sansemotorisk træning/stimulering.

I henholdsvis fem sager om fem børn og fem sager om fire

børn trænes der efter ABA eller ABR alene. Og endelige anven-

des der i to sager neurologisk træning og stimulering (NTS)

alene. Se figur 4.4

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

I seks af sagerne anvendes metoder, der ikke indgår som faste

svarkategorier i Ankestyrelsens gennemgang. I disse sager

hjemmetrænes der blandt andet ved hjælp af følgende meto-

der/metodeudbydere Akrobat, ALKALÆR og Børnespecialister-

ne. Bemærk, at i den sag, hvor der anvendes ALKALÆR, giver

Ankestyrelsen kommunen medhold i, at træning efter denne

metode ikke umiddelbart kan betragtes som hjemmetræning.

Det skyldes, at der udelukkende er tale om læsetræning.

Endelig er der seks sager, hvor træningsmetoden ikke fremgår

af de sagsakter, som Ankestyrelsen har gennemgået i sags-

gennemgangen. I fem af disse sager er træningsmetoden ikke

relevant for afgørelsen, fx fordi afgørelsen handler om, hvor-

vidt barnet/den unge overhovedet er i målgruppen for hjem-

metræning. I den sidste sag fremgår det kun, at barnet har

været tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC).

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Kombination af diagnose og metode

Hvad angår sammenhængen mellem barnets diagnose eller

funktionsnedsættelse og den anvendte metode, viser sagsgen-

nemgangen, at der er en vis sammenhæng. Det skyldes blandt

andet, at de forskellige metoder er udviklet til børn med for-

skellige funktionsnedsættelser. For eksempel anvendes ABA

udelukkende til børn med autisme spektrum forstyrrelser,

mens børn med cerebral parese eller anden hjerneskade over-

vejende trænes efter ABR eller FHC. Den hyppigste kombinati-

on er dog, at der anvendes en kombination af flere metoder til

et barn med flere diagnoser/multihandicap. Det hænger sam-

men med, at mange af sagerne falder i netop disse to katego-

rier. Tabel 4.1 viser, hvordan de anvendte metoder fordeler sig

på børnenes/de unges diagnoser/funktionsnedsættelser.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

KOMBINATIONS-

TILBUD

Hjemmetræning i kombination med kommunalt tilbud

I 16 ud af de 45 sager modtager barnet et kommunalt tilbud i

kombination med hjemmetræningen. I 12 af sagerne modtager

barnet ikke et kommunalt tilbud, og i de sidste 17 sager frem-

går det ikke af de akter, Ankestyrelsen har gennemgået, om

barnet modtager et kommunalt tilbud eller ej.

De kommunale tilbud opdeles i to typer, henholdsvis skoletil-

bud og pasningstilbud. I otte sager modtager barnet et kom-

munalt pasningstilbud, i syv sager et kommunalt skoletilbud.

Se tabel 4.2.

I størstedelen af sagerne fremgår det ikke, hvor mange timer

barnet eller den unge modtager i det kommunale tilbud, idet

det ikke nødvendigvis har betydning for sagen. I de fire sager,

hvor omfanget af skoletilbuddet fremgår, drejer det sig om

mellem 22,5 timer om ugen og fuld tid (ikke nærmere define-

ret). I de to sager, hvor omfanget af pasningstilbuddet frem-

går, drejer det sig om hhv. 14 timer om ugen og fuld tid (ikke

nærmere defineret).

Tabel 4.3 og 4.4 herunder viser, hvordan de 16 sager, hvor

barnet modtager et kommunalt tilbud, fordeler sig på hen-

holdsvis barnets diagnose/funktionsnedsættelse (tabel 4.3) og

den anvendte metode til hjemmetræning (tabel 4.4).

I flere sager om børn og unge med flere diagnoser eller autis-

me spektrum forstyrrelser modtager barnet eller den unge et

kommunalt tilbud. Dette er ikke tilfældet i nogen af sagerne

om børn eller unge med cerebral parese eller anden hjerne-

skade, se tabel 4.3.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

I flere sager, hvor der anvendes ABA eller kombinationer af

flere metoder, modtager barnet eller den unge et kommunalt

tilbud, hvor dette alene er tilfældet i én ud af 11 sager, hvor

FHC anvendes. Se tabel 4.4. Dette stemmer overens med bil-

ledet i tabel 4.3, idet der ses en sammenhæng mellem diagno-

ge/funktionsnedsættelse og metodevalg. Fx ses det i de påkla-

gede sager, at flere børn med autisme spektrum forstyrrelser

er i kombinationstilbud og hjemmetrænes efter ABA metoden,

mens børn med cerebral parese eller anden hjerneskade ikke

er i kombinationstilbud og overvejende trænes efter ABR eller

FHC jf. tabel 4.1.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

SAGERNES UDFALD

På tidspunktet for den anden sagsgennemgang var der over-

ordnet fire mulige udfald ved behandlingen af en sag i Anke-

styrelsen:

EN KLAGE BLIVER

STADFÆSTET,

ÆNDRET,

OPHÆVET

ELLER

HJEMVIST

Kommunens

Sagen bliver

afgørelse bliver stadfæstet

afgørelse bliver ændret

afgørelse bliver ophævet

hjemvist

Uddybning af de mulige udfald af en klagesag

Kommunens afgørelse stadfæstes, når Ankestyrelsen er enig i

kommunens afgørelse, fordi den er i overensstemmelse med

regler og praksis på området.

Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, når vi er uenige i

kommunens afgørelse, og sagen indeholder tilstrækkelige op-

lysninger til, at vi kan ændre afgørelsen.

Vi ophæver kommunens afgørelse i situationer, hvor afgørel-

sen er ugyldig. Da en ophævelse ikke samtidig medfører en

pligt for kommunen til at behandle sagen igen, ophæver Anke-

styrelsen typisk kun afgørelser i tilfælde, hvor kommunen

træffer afgørelse om ophør af en tidligere begunstigende bevil-

ling. Det kan fx være ophør af hjemmetræning eller tabt ar-

bejdsfortjeneste. En ophævelse skyldes ofte, at kommunen

ikke tilstrækkeligt har redegjort for, hvorfor en tidligere bevil-

ling ændres.

Når en sag bliver hjemvist skyldes det, at Ankestyrelsen ikke

kan tage stilling til, om kommunens vurdering af sagen er kor-

rekt. En hjemvisning betyder, at sagen sendes tilbage til

kommunen til ny behandling. Det kan fx være, fordi afgørel-

sens begrundelse ikke er fyldestgørende, og sagen ikke inde-

holder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan rette op på den

mangelfulde begrundelse. En hjemvisning kan også forekom-

me, hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.

En stadfæstelse er udtryk for, at kommunen har truffet en rig-

tig afgørelse, en ændring er udtryk for en forkert afgørelse,

mens en hjemvisning er udtryk for en fejlbehæftet afgørelse,

som har så store mangler, at Ankestyrelsen ikke kan vurdere

om den er rigtig eller forkert. En ophævelse er udtryk for, at

afgørelsen har så store mangler, at den er ugyldig. Det kan

være som følge af mangelfuld oplysning af sagen, eller at

kommunen mangler stedlig kompetence til at træffe afgørelse i

sagen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

En afgørelse kan også stadfæstes med kritik, og med at dele af

sagen skal behandles i kommunen igen. Sidstnævnte er rele-

vant i tilfælde, hvor kommunens afgørelse stadfæstes, men

Ankestyrelsen samtidig kritiserer kommunen, fordi den ikke

har taget stilling til mulighederne for hjælp efter alle regler i

den sociale lovgivning. Sagen kan også delvist sendes tilbage

til kommunen, hvis der er relevante dele af forældrenes an-

søgning, som kommunen ikke har forholdt sig til.

Endelig kan sagen bortfalde/blive afvist, hvilket vil sige at An-

kestyrelsen ikke behandler klagen. Det kan forekomme, hvis

en borger meddeler, at vedkommende ikke længere ønsker

klagen behandlet. Der kan også være tale om situationer, hvor

borgeren af forskellige årsager ikke længere har en retlig inte-

resse i, at sagen bliver behandlet. Endelig kan der være tale

om situationer, hvor klagefristen ikke er overholdt.

Eksempler på hjemvisninger eller ændringer

Nedenfor ses eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen har

hjemvist eller ændret kommunens afgørelse på grund af, at

kommunen ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger eller

giver en forkert begrundelse:

SAGER OM TRÆNINGSREDSKABER



Kommunen giver afslag på træningsredskaber med

henvisning til, at der er tale om sædvanligt indbo ef-

ter reglerne om hjælpemidler, og/eller at der er tale

om en udgift, som forældre i almindelighed også har

med henvisning til merudgiftsreglerne. Det kan ikke

begrunde afslag, og kommunen skal forholde sig til,

om udgiften efter en konkret og individuel vurdering

er nødvendig, for at hjemmetræningen kan gennem-

føres. Afgørelser efter reglerne om hjemmetræning

kan således ikke træffes med henvisning til andre be-

stemmelser, herunder reglerne om hjælpemidler og

merudgifter.

Ankestyrelsen vil typisk være nødt til at hjemvise så-

danne sager, da der sjældent vil være tilstrækkelige

oplysninger til, at Ankestyrelsen kan vurdere, om der

skal gives hjælp til et træningsredskab. Ankestyrelsen

ændrer dog kommunens afgørelse. Hvis sagen inde-

holder tilstrækkelige oplysninger ændrer Ankestyrel-

sen kommunens afgørelse i disse sager.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

SAGER OM GODKENDELSE AF HJEMMETRÆNING,

HERUNDER MÅLGRUPPEN



Kommunen giver afslag med en forkert begrundelse,

og den oplyser ikke sagen nærmere. Begrundelsen er

meget ofte, at barnet ikke går i særligt dag- eller

klubtilbud, men i almindeligt tilbud med støtte. Vi

henviser i den forbindelse til principafgørelse 115-12.

Den fastslår, at det er tilstrækkeligt, at barnet opfyl-

der betingelserne for at blive visiteret til et særligt

dagtilbud, men at det ikke er et krav, at barnet er

henvist til eller benytter et særligt dagtilbud.

Kommunen har ikke vurderet, om barnet er i mål-

gruppen for hjemmetræning på et tilstrækkeligt fyl-

destgørende grundlag. Et afslag på, at barnet er i

målgruppen for hjemmetræning kan ikke begrundes

alene med barnets diagnose eller funktionsnedsættel-

sens karakter. Målgruppevurderingen skal foretages

med udgangspunkt i en fagkyndig vurdering af bar-

nets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud.

Kommunen har ikke indhentet et træningsprogram.

Kommunen giver afslag med henvisning til, at barnets

behov bliver tilgodeset i et kommunalt tilbud efter

dagtilbudsloven/et særligt dagtilbud. Kommunen me-

ner, at hjemmetræning ikke vil have større effekt. Det

kan ikke kræves, at hjemmetræningen skal have stør-

re effekt. Videre udelukker det ikke hjemmetræning,

at barnets behov bliver tilgodeset i et kommunalt til-

bud. Effekten skal blot være ligeså god som i et

kommunalt tilbud, jf. principafgørelse 70-14.

Kommunen har ikke inddraget sundhedsfaglige kom-

petencer.

Ankestyrelsen vil ofte være nødt til at hjemvise så-

danne sager, da der sjældent vil være tilstrækkelige

oplysninger til, at Ankestyrelsen kan vurdere, om

barnet er i målgruppen for hjemmetræning eller om

hjemmetræningen i øvrigt kan godkendes.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

SAGER OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE



Kommunen har ikke taget stilling til, om der kan be-

vilges yderligere tabt arbejdsfortjeneste til andre for-

mål end hjemmetræning eller hjælp efter servicelo-

vens øvrige bestemmelser om praktisk hjælp eller af-

lastning, fx til indhentelse af søvn, praktiske gøremål i

hjemmet eller hensynet til søskende.

Hvis der er oplysninger nok i sagen til at Ankestyrel-

sen kan tage stilling til behovet for tabt arbejdsfortje-

neste til andre formål end hjemmetræning, træffer

Ankestyrelsen afgørelse herom. Disse sager bliver dog

oftest hjemvist, da der ikke er tiltrækkelige oplysnin-

ger til vurdering af behovet for tabt arbejdsfortjene-

ste.

FLEST SAGER

HJEMVISES TIL

KOMMUNEN

Udfaldet af klagesagerne i den anden sagsgennemgang

I 13 sager af de 45 sager har Ankestyrelsen stadfæstet hele

eller dele af kommunens afgørelse. I 26 sager indeholder afgø-

relsen en hel eller delvis hjemvisning, og i 11 sager er afgørel-

sen blevet helt eller delvist ændret. I ingen af de 45 sager er

kommunens afgørelse blevet helt eller delvist ophævet, se ta-

bel 4.5.

I de 26 sager, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen til kom-

munen, skyldes det hovedsagligt mangelfuldt oplysningsgrund-

lag eller mangelfuld begrundelse for afgørelsen, se tabel 4.6.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

Klagens indhold fordelt på udfaldet af Ankestyrelsens

afgørelse

Tabel 4.7 herunder viser udfaldet af klagerne fordelt på kla-

gernes emner. I en klage kan forældrene klage over flere for-

skellige forhold. Ankestyrelsens behandling af klagen kan der-

for også have flere forskellige udfald. Kategorierne i tabellen er

derfor ikke gensidigt udelukkende, og den samme sag kan op-

træde flere gange.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

For de 18 sager, der handler om godkendelse/ophør af hjem-

metræningen, har Ankestyrelsen helt eller delvist stadfæstet

kommunens afgørelse i to tilfælde. I syv tilfælde har vi helt el-

ler delvist ændret eller ophævet kommunens afgørelse. I 10

tilfælde har vi hjemvist hele eller dele af sagen.

For de i alt 15 sager, der handler om støtte til træningen

–

en-

ten i form af hjælperedskaber, kurser eller hjælpere

–

har An-

kestyrelsen helt eller delvist stadfæstet kommunens afgørelse i

i alt syv tilfælde. I i alt to tilfælde har vi helt eller delvist æn-

dret eller ophævet afgørelsen. I i alt otte tilfælde har vi hjem-

vist sagen.

Fordelingen på de resterende klageemner fremgår af tabellen.

På den baggrund er der ikke grundlag for at drage konklusio-

ner vedrørende sammenhængen mellem klagens emne og af-

gørelsens udfald. Det skyldes overvejende, at datagrundlaget

er meget spinkelt.

SPØRGSMÅL OM DE REVIDEREDE REGLER

I den anden sagsgennemgang har vi ved sagsgennemgangen

registreret, om der i sagerne er tegn på, at de reviderede reg-

ler i sig selv har givet anledning til klager. Det har vi gjort ved

at registrere:



ordene ”fremme barnets tarv og trivsel” eller lignende

ordlyd anvendes som grundlag for afslag på ansøgning om

hjemmetræning i kommunens afgørelse.

Om klagen handler om, at kommunen inddrager sundheds-

faglige kompetencer som begrundelse for afvisning eller

tilbagekaldelse af godkendelse til hjemmetræning, eller

som begrundelse for at ændre betingelserne for godkendel-

sen.

Hvordan kommunerne fastsætter hjælpen til tabt arbejds-

fortjeneste, særligt i forbindelse med hjemmeundervisning.

Brug af ordene ”fremme barnets tarv og trivsel”

Som det fremgår af tabel 4.8. herunder er der seks sager, hvor

kommunen i sin afgørelse anvender ordene ”fremme barnets

tarv og trivsel” som en del af grundlaget for afslag

på ansøg-

ning om hjemmetræning. Derudover er der tre sager, hvor

kommunen ikke anvender den direkte ordlyd, men en lignende

ordlyd.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

I de tilfælde, hvor der er svaret ”ikke relevant”,

skyldes det

primært, at klagen ikke handler om godkendelse til hjemme-

træning, men fx dækning af udgifter i forbindelse med trænin-

gen, anden støtte, eller beregningsgrundlaget for tabt arbejds-

fortjeneste.

Af boksen herunder fremgår tre eksempler på sager, hvor

kommunen anvender ordene ”fremme barnets tarv og trivsel”

eller lignende ordlyd som en del af grundlaget for helt eller

delvist afslag på en ansøgning om hjemmetræning.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

EKSEMPLER



Kommunen giver afslag på at bevilge det fulde antal

hjemmetræningstimer, forældrene ansøger om. Det

sker med henvisning til, at det ”ikke

vil være i barnets

tarv” at bevilge det fulde antal ansøgte timer. Kom-

munen vurderer, at barnet vil ”opleve en betydelig

arbejdsbyrde”, da barnet også modtager et skoletil-

bud på deltid. Ankestyrelsens ændrer kommunens af-

gørelse. Vi lægger vægt på, at barnets trives med

hjemmetræningen, som også i det ansøgte omfang er

foreneligt med barnets tarv.

Kommunen giver afslag på, at forældrene kan hjem-

metræne på deltid, samtidig med at barnet går i spe-

cialinstitution. Det sker blandt andet på baggrund af,

at specialinstitutionen og børnepsykiatrisk afdeling

fraråder dette

ud fra ”barnets sundhed og udvikling”.

Ankestyrelsen hjemviser sagen, da vi vurderer, at det

ikke er udelukket, at hjemmetræningen kan imøde-

komme barnets behov.

Kommunen giver delvist afslag på forældrenes ansøg-

ning om hjemmetræning, idet de giver afslag på en-

kelte elementer af det ansøgte træningsprogram. Om

en af de metoder, forældrene ønsker at anvende,

skriver kommunen, at den ikke vurderes at imøde-

komme barnets behov. Kommunen vurderer, at me-

toden sigter mod et funktionsniveau, der er dårligere

end barnets, hvorfor det ikke vil være ”i barnets bed-

ste” at træne efter den givne metode. Ankestyrelsen

ændrer afgørelsen, da vi vurderer, at metoden vil

kunne tilgodese barnets behov, da det kan imøde-

komme nogle af barnets motoriske vanskeligheder

samt fremme barnets vægttab.

Sagsgennemgangen tegner ikke et klart billede af, om den re-

viderede lovgivning kan have været en del af anledningen til

klagen. Det er desuden ikke muligt på baggrund af sagsgen-

nemgangen at afgøre i hvilket omfang kommunernes sprog-

brug i afgørelsen er knyttet til den nye lovgivning.

I sagerne kan vi se, at kommunerne også ofte henviser til, at

hjemmetræning eller en bestemt øvelse ikke imødekommer

barnets behov. Dette svarer til formuleringen af bestemmelsen

om hjemmetræning før lovændringen. Ankestyrelsen anvender

i øvrigt også den formulering i sager afgjort efter den 1. juli

2016.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

I sagsgennemgangen kan vi dog se, at når kommunen som

begrundelse for afslag har henvist til barnets tarv eller barnets

behov, indgår barnets tarv eller behov også i Ankestyrelsens

vurdering af sagen.

Inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer

I to sager fremgår det, at en del af årsagen til klagen er, at

kommunen har inddraget sundhedsfaglige kompetencer som

en del af begrundelsen for afvisning af godkendelse til hjem-

metræning. I yderligere en sag er en del af årsagen til klagen,

at kommunen har inddraget sundhedsfaglige kompetencer som

begrundelse for tilbagekaldelse af godkendelse til hjemmetræ-

ning i forbindelse med tilsyn.

Et eksempel på, hvordan kommunerne inddrager sundhedsfag-

lige kompetencer, er en sag, hvor kommunen giver afslag på

forældrenes ansøgning om at blive godkendt til hjemmetræ-

ning. De henviser blandt andet til, at de vurderer, at barnet

har behov for terapeutisk behandling frem for hjemmetræning.

Kommunen baserer derudover afslaget på, at forældrene øn-

sker at benytte en metode, der skal styrke barnets syn, men

at barnet er udredt i forhold til dette, og at der i denne udred-

ning ikke er fundet vanskeligheder med barnets syn. Ankesty-

relsen hjemviser sagen blandt andet med henvisning til, at den

omstændighed, at der er bevilget et terapeutisk forløb ikke kan

begrunde, at der ikke også eller i stedet for kan bevilges

hjemmetræning.

Et andet eksempel er en sag, hvor kommunen giver afslag på

at bevilge specialiseret ergoterapi. Kommunen lægger blandt

andet vægt på udtalelser fra en foniater (stemme-halslæge) og

en talehørelærer. Ankestyrelsen hjemviser sager og henviser

blandt andet til lægelige oplysninger, som taler for, at det an-

søgte skal godkendes.

UVIST OM REGEL-

ÆNDRINGER HAR

FØRT TIL FLERE

KLAGER

På denne baggrund er det ikke muligt på baggrund af sags-

gennemgangen at vurdere, om det er de reviderede regler, der

har givet anledning til klagen, eller om der også ville være kla-

get, hvis reglerne ikke var blevet revideret.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

I sagsgennemgangen kan vi dog se, at når kommunen som

begrundelse for afslag har henvist til sundhedsfaglige oplys-

ninger, indgår sundhedsfaglige oplysninger også i Ankestyrel-

sens vurdering af sagen.

Fastsættelse af hjælp til tabt arbejdsfortjeneste

Ingen af de 45 sager i den anden sagsgennemgang handler om

tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning.

Vi kan derfor ikke belyse, om der er tegn på, at præciseringen

omkring dette i de reviderede regler har haft betydning for

klagesagerne på hjemmetræningsområdet. Vi kan dog henvise

til Ankestyrelsens principafgørelse 95-17 om tabt arbejdsfor-

tjeneste, når der samtidig bliver hjemmeundervist. Den kon-

krete sag, der ligger til grund for principafgørelsen indgår ikke

i denne undersøgelse, da den ikke opfylder de tidsmæssige kri-

terier herfor. Det skyldes, at kommunens afgørelse er truffet i

maj 2016 og Ankestyrelsens afgørelse er truffet i december

2017. Sagen er dog behandlet efter de nye regler i både kom-

munen og Ankestyrelsen. Kommunen har i genvurderingen

henvist til, at lovændringen den 1. juli 2016 ikke vil få betyd-

ning for udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste. Det er Ankesty-

relsen ikke enige i, og sagen er derfor hjemvist til fornyet be-

handling i forhold til udmåling af tabt arbejdsfortjeneste blandt

andet for tiden efter den 1. juli 2016.

Vi kan dog på baggrund af en enkelt sag hverken be- eller af-

kræfte, at lovændringen har haft en betydning i forhold til ud-

målingen af tabt arbejdsfortjeneste.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

BILAG 1

Metode

Dette bilag uddyber den anvendte metode ved sagsgennem-

gangen.

DEN FØRSTE SAGSGENNEMGANG

Den første sagsgennemgang består af en gennemgang af 64

sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse før den 1. juli

2016. Sagerne er påklaget og afgjort i Ankestyrelsen mellem

den 1. februar 2015 og den 30. juni 2016. Sagerne er gen-

nemgået i et samarbejde mellem Ankestyrelsens analysekontor

og det juridiske kontor i Ankestyrelsen, som har ansvaret for

hjemmetræningsområdet.

Den første sagsgennemgang udgør et sammenligningsgrundlag

for den anden sagsgennemgang, der blev gennemført fra 1. ju-

li 2016 til 1. juli 2018.

Ved den første sagsgennemgang har Ankestyrelsen alene

gennemgået kommunens afgørelse, borgerens klage og Anke-

styrelsens endelige afgørelse.

Gennemgangen tager udgangspunkt i en registrering af føl-

gende grunddata på sagerne:



Barnets/den unges diagnose/funktionsnedsættelse

Barnets alder

Anvendt træningsmetode

Antal ordninger kombineret med kommunalt tilbud

Herudover indebærer gennemgangen en registrering af, hvor-

dan klagerne fordeler sig på følgende emner:



Godkendelse/ophør af ordning

Tilsyn og opfølgningsbesøg, herunder klager over den op-

følgning, der måtte være sket som følge af tilsynet

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

–

opdelt i sa-

ger om børn under og over skolealderen

Støtte til træningen, fordelt på klager over hhv. trænings-

redskaber, kurser og hjælpere.

Endelig indebærer gennemgangen en registrering af udfaldet i

sagerne, herunder om sagerne er stadfæstet, ændret/ophævet

eller hjemvist.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

DEN ANDEN SAGSGENNEMGANG

Den anden sagsgennemgang består af en gennemgang af 45

klagesager om hjemmetræning, hvor kommunerne har truffet

afgørelse efter d. 1. juli 2016. Sagerne er afgjort i Ankestyrel-

sen i perioden fra september 2016 og frem til og med juni

2018. Sagerne er gennemgået af sagsbehandlere i det juridi-

ske kontor i Ankestyrelsen, som har ansvaret for hjemmetræ-

ningsområdet. Sagsbehandlerne har udfyldt et spørgeskema

om hver enkelt sag i forbindelse med, at de har afgjort sagen.

Dermed er alle sagens akter blevet gennemgået (i modsætning

til i den første sagsgennemgang).

Til den anden sagsgennemgang har vi registreret de samme

oplysninger som til den første sagsgennemgang (se ovenfor).

Derudover har vi i den anden gennemgang af sager registret,

hvorvidt der i sagsbehandlingen er tegn på, at de reviderede

regler i sig selv har givet anledning til klagesager. Det har vi

gjort ved at registrere:



ordene ”fremme barnets tarv og trivsel” eller lignende

ordlyd anvendes som grundlag for afslag på ansøgning om

hjemmetræning i kommunens afgørelse

Om klagen handler om, at kommunen inddrager sundheds-

faglige kompetencer som begrundelse for afvisning eller

tilbagekaldelse godkendelse til hjemmetræning, eller som

begrundelse for at ændre betingelserne for godkendelsen.

Hvordan kommunerne fastsætter hjælpen til tabt arbejds-

fortjeneste, særligt i forbindelse med hjemmeundervisning.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

BILAG 2

Klagernes fordeling på

kommuner

DEN FØRSTE SAGSGENNEMGANG

Tabel 1 viser, hvordan de 64 sager i den første gennemgang af

sager fordeler sig på kommuner.

De otte sager i Guldborgsund Kommune handler om fem børn,

de seks sager i Odense Kommune handler om fire børn, og de

syv sager i Rudersdal Kommune handler om fem børn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren

DEN ANDEN SAGSGENNEMGANG

Tabel 2 viser, hvordan de 45 sager i den anden gennemgang

af sager fordeler sig på kommuner.

De seks sager fra henholdsvis Guldborgsund Kommune og Kø-

benhavns Kommune handler om fem forskellige børn, de fire

sager fra Sønderborg Kommune handler alle om samme barn,

de fire sager fra Middelfart Kommune handler om tre forskelli-

ge børn og de tre sager i Halsnæs Kommune handler om to

børn. I de resterende kommuner handler sagerne om forskelli-

ge børn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren