Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 225
Offentligt
2040123_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2016 - 818
Doknr.
679551
Dato
03-04-2019
Kære ordførere
Jeg sender jer hermed den aftalte opfølgning på revisionen af reglerne om
hjemmetræning efter serviceloven § 32 a. Ankestyrelsen har stået for opfølg-
ningen, som har resulteret i to delapporter: Delrapport 1, som præsentere re-
sultaterne af en gennemgang af ankesagerne på hjemmetræningsområdet
samt delrapport 2 som gengiver resultaterne af en undersøgelse af kommuners
og forældres erfaringer.
Ankestyrelsen har således både fulgt op på de ændringer, som blev gennem-
ført med lovrevisionen og tegnet et mere generelt billede af status på hjemme-
træningsområdet ca. to år efter, at de reviderede regler trådte i kraft.
Undersøgelserne viser, at de ændringer, som blev gennemført med lovrevisio-
nen, ikke har skabt en mere restriktiv praksis i kommunerne, givet grundlag for
flere klagesager eller vanskeliggjort samarbejdet mellem forældre og kommu-
ner. Delrapport 2 viser dog også, at der er blandede erfaringer med ordningen
generelt. Rapporten viser, at der en del steder er gode erfaringer med ordnin-
gen og med samarbejdet mellem forældre og kommuner, men at nogle foræl-
dre og kommuner stadig synes, at reglerne på visse områder er udfordrende,
lige som særligt nogle forældre beretter om mere generelle udfordringer i sam-
arbejdet med kommunen.
De forældre, som oplever udfordringer, efterspøger først og fremmest større
imødekommenhed hos kommunerne over for forældrenes og metodeudbyder-
nes vurdering, fx af træningens tilrettelæggelse samt af nødvendigheden af at
indkøbe redskaber, ansætte hjælpere mv. De kommuner, som oplever udfor-
dringer med ordningen, efterspørger mere klare rammer for behandlingen af
ansøgninger om hjemmetræning, fx med henblik på at styrke mulighederne for
at stille krav til træningens effekt og nødvendigheden af økonomisk støtte til at
gennemføre træningen.
De to undersøgelser vil blive offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside, og
derudover vil undersøgelserne blive præsenteret i Ankestyrelsens nyhedsbrev,
som udkommer i starten af april.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Opfølgning på revisionen af reglerne om hjemmetræning efter serviceloven § 32 a, fra børne- og socialministeren
2040123_0002.png
Jeg håber, I vil læse de to delrapporter med interesse, og vil i den kommende
tid indkalde jer til en drøftelse af undersøgelsens resultater og opfølgningen
herpå.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2