Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 219
Offentligt
2036251_0001.png
Dokument oprettet 22. marts 2019
Sag 16-2019-00057
–
Dok. 428420/mmh_dh
Oplæg ved Thorkild Olesen, formand for Danske
Handicaporganisationer ved Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg åbne høring om fremtiden
for institutioner og tilbud under det specialiserede
socialområde d. 20. marts 2019 kl. 10.00-12.00
Tak for invitationen til åben høring i dag. Jeg er glad for at udvalget har inviteret til en
drøftelse af hvordan vi sikrer den specialiserede indsats på socialområdet. Det er yderst
tiltrængt at vi finder løsninger nu, hvis vi også fremadrettet skal bevare og udvikle den
specialiserede indsats på socialområdet.
Lad mig give et eksempel på, hvad manglende specialisering betyder for vores
medlemmer:
Karins søn har kontaktet handicaporganisationen Hjernesagen, fordi han oplever
omsorgssvigt af sin hjerneskadede mor. Hjernesagen har gennemgået Karins sag og er enig
i bedømmelsen af kommunens indsats.
Karin på 66 fik en blodprop i hjernen for 1 år siden. Hun fik en svær hjerneskade og kan
hverken gå eller tale. Karin mangler i starten helt kommunikationsevnen.
Karin er kommet på et plejecenter i kommunen, Lolland Kommune. Ifølge hendes søn er
hjælpen slet ikke i orden.
Han har fundet hende i sit eget tis i sengen. Personalet havde ikke tømt hendes kateter for
urin. Kommunikationen omkring toiletbesøg fungerer ikke. Karin har ringet nødopkald fra
værelset, men personalet kom først efter en time. Karin opgiver at lære at bruge nødkald,
fordi hun ikke forstår at der ikke kommer nogen. Karin fik ordineret morfin uden at lægen
først havde tilset hende. I en periode fik Karin alt for meget morfin
–
hendes søn var
selvfølgelig dødræd for, at hun var på plejecenteret.
Karins søn siger i dag: Det har været et år i helvede! Ifølge ham får hun slet ikke den
rigtige rehabilitering.
Og spørger man i Hjernesagen skyldes det manglende specialisering, som vi har set siden
kommunalreformen.
Tidligere var familiens kommune, Lolland Kommune, med i det mellemkommunale
samarbejde om det specialiserede tilbud Videnscenter for Specialpædagogik. Her laver
man blandt andet specialiseret rehabilitering i form af taleundervisning til mennesker med
hjerneskade som Karin.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 219: Diverse materiale fra udvalgets høring den 20. marts 2019 om det specialiserede socialområde ift. regeringens sundhedsreformudspil
2036251_0002.png
Men nu laver Lolland sine egne tilbud. Måske for at spare
–
måske fordi de tror, de kan
gøre det bedre selv. Jeg kender ikke deres motiver. Men jeg ved, at Karin ikke skal ligge i
sit eget tis i sengen og få for meget morfin. Hun skal rehabiliteres, så hun kan fungere og
leve så godt som overhovedet muligt trods sit handicap.
Og jeg ved, at der findes et tilbud, der er specialiseret i at hjælpe mennesker med handicap
som hjerneskade.
Hvorfor bruger kommunen ikke det tilbud?
Det er et bare et af de eksempler, vi støder på i handicaporganisationerne.
Eksempler på, at mennesker med omfattende handicap ikke får den specialiserede hjælp,
der er så vigtig for deres liv.
Dette er et eksempel på, at ikke alle kommuner kan håndtere borgere med behov for en
specialiseret indsats. I dag er det i alt for høj grad et postnummerlotteri om du kan få en
specialiseret social indsats. Og det er det fordi kommunerne selv bestemmer, om de vil
benytte de specialiserede tilbud der er eller om de selv vil lave en eller anden form for
indsats.
Sådan er det ikke på sundhedsområdet. På sundhedsområdet findes en specialeplanlægning
for omkring 10 % af sundhedsområdets ydelser, der ud fra en faglig vurdering, er
specialiserede. Den løsning mener jeg også bør indføres på det sociale område. Der skal
indføres en national specialeplanlægning på socialområdet.
Og med en national specialeplanlægning mener jeg følgende:
1. Analyse af målgrupper og behov
Der skal laves en grundig analyse af hvilke målgrupper der har behov for en specialiseret
indsats og hvilken indsats de har behov for. I arbejdet med kortlægningen skal både
fagpersoner, relevante organisationer og forskere inddrages.
2. Udarbejdelse af specialeplan for organisering af den specialiserede indsats
Ud fra analysen af målgrupperne og deres behov, laves en specialeplanlægning af hvor de
nødvendige tilbud bør placeres, hvor stor kapaciteten skal være og hvem der mest
hensigtsmæssigt skal drive det.
De målgrupper/tilbud som har en naturlig tilknytning til sundhedsvæsnet fx
Hjerneskadeområdet, Sjældne diagnoser, botilbud som Tangkær hvor der også foregår
behandling skal knyttes tættere til sundhedsvæsnet.
Socialstyrelsen skal gennemføre specialeplanlægningen. Det vil formegentlig være
nødvendigt at tilføre flere ressourcer til at gennemføre arbejdet. Det er afgørende, at
Socialstyrelsen får hjælp af Sundhedsstyrelsen til at lave specialeplanlægningen, da
Sundhedsstyrelsen har mange års erfaring med et sådant arbejde.
3. Faglige kvalitetsstandarder
For de målgrupper og tilbud der er omfattet af specialeplanlægning, skal der laves faglige
kvalitetsstandarder for hvad en god specialiseret indsats indebære.
2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 219: Diverse materiale fra udvalgets høring den 20. marts 2019 om det specialiserede socialområde ift. regeringens sundhedsreformudspil
2036251_0003.png
4. Visitationsretningslinjer
Det er afgørende at der laves visitationsretningslinjer, for hvilke borgere der skal visiteres
til de specialiserede tilbud. Det skal sikres, at de borgere der har behov for et specialiseret
tilbud også får det, det skal ikke være op til den enkelte kommune at træffe beslutningen.
5. Holdbar finansieringsmodel
En samlet specialeplanlægning kræver også en finansieringsmodel, som sikrer de
specialiserede tilbud en vis grundfinansiering. Finansministeriet pegede allerede i 2010 på
problemer med den nuværende model. En holdbar økonomisk finansieringsmodel af alle
tilbud inden for specialeplanlægningen kan fx være grundtakstfinansiering kombineret med
takster.
6. Specialeplanen revideres jævnligt
For at sikre, at den specialiserede indsats følger den løbende udvikling, revideres
specialeplanen jævnligt. Fx hvert femte år. Specialiseret viden og indsats er ikke en
stationær størrelse og det er nødvendigt, at en specialeplan er fleksibel nok til at følge med
udviklingen.
Der bliver tit sagt, at man ikke kan sammenligne social- og sundhedsområdet og at man
derfor ikke kan lave en specialeplanlægning på det sociale område. Det er jeg ikke enig i.
Selvfølgelig kan man det.
Tak for ordet.
3