Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 189
Offentligt
Folketingets Social, Indenrigs og Børneudvalg,
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Taastrup 07.03.19
Dansk Handicap Forbund og specialkredsen RYK søger hermed om foretræde
for Folketingets Social, Indenrigs og Børneudvalg.
Temaet er:
Udfordringer med merudgiftsdækning efter servicelovens § 100.
Dansk Handicap Forbund og specialkredsen RYK har gennem et stykke tid
kunnet konstatere, at flere og flere borgere falder ud af den personkreds, som
kan få dækket merudgifter efter § 100 i serviceloven.
Særligt bekymrende er det, at vi nu ser borgere med meget indgribende
funktionsnedsættelser falde ud. Der er for tale om mennesker med
rygmarvsskader, for eksempel permanente kørestolsbrugere, som er
afhængige af en række forskellige kompensationsordninger i hverdagen - og i
høj grad må trække på hjælp fra deres private netværk for at få deres hverdag
til at hænge sammen. Deres livssituation er præget af, at alle dagligdags
aktiviteter er langt mere tidskrævende end det er for andre og hjælpebehovet
gør, at de dokumenterbart har mange merudgifter.
Alligevel ser vi nu, at borgere, som har fået dækket deres merudgifter igennem
mange år, pludselig får frakendt deres ydelse med det argument, at deres
handicap ikke længere vurderes til at have indgribende karakter i den daglige
tilværelse. Vi undrer os over, at disse sager stadfæstes af Ankestyrelsen med
det resultat, at personkredsen i løbet af kort tid vil være alvorligt
indskrænket.
Det er vores opfattelse, at der er tale om en betydelig praksisglidning, som er i
strid med lovgivningens intentioner.
Med venlig hilsen
Jeppe S. Kerckhoffs
Afdelingschef
–
politik, jura og rådgivning
Blekinge Boulevard 2
DK-2630 Taastrup
Telefon +45 39 29 35 55
www.danskhandicapforbund.dk
CVR 55 26 98 15
Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435