Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 180
Offentligt
Att.: Beskæftigelsesudvalget og Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Invitation til konference den 6. marts kl. 12-15 i DGI-byens
konferencecenter:
Flere borgere med handicap skal i job
–
hvad virker i praksis?
For første gang i mange år sættes der massivt ind for at få flere personer med han-
dicap i beskæftigelse. Regeringens mål er ambitiøst - frem mod 2025 skal 13.000
flere personer med et større handicap i beskæftigelse.
Med 128 millioner kroner fra satspuljen til en målrettet indsats i perioden 2019-
2022 kan vi gøre en forskel og hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet. Men det er ik-
ke nok. Hvis det for alvor skal lykkes, skal vi løfte i flok. Og her kommer vi ikke
uden om, at indsatsen i kommunerne og på danske arbejdspladser, er helt afgørende
for, at flere borgere med handicap kan få glæde af opsvinget og blive en del af ar-
bejdsfællesskabet.
Afsættet er heldigvis rigtigt godt. Der er masser af både mindre og større tiltag i
gang ude i kommunerne og hos virksomhederne, som handler om at få flere men-
nesker med handicap i job.
Vi holder derfor en konference onsdag den 6. marts 2019 i København med afsæt i
de beskæftigelsesrettede initiativer, der blev indgået med satspuljen, og gode ek-
sempler fra kommuner og virksomheder, som kan hjælpe flere i gang. Eksemplerne
viser, hvordan det kan lade sig gøre at fjerne fordomme og få flere i job, og det er
til stor inspiration for alle, der arbejder med mennesker med handicap.
Vi håber, at I har lyst til at deltage og medvirke til at gøre en forskel for borgere
med handicap. Alle kan ikke alt
–
men alle kan noget,
og det er omdrejningspunktet
for konferencen.
Vi ser begge frem til en spændende dag med masser af inspiration, som skal kick-
starte de kommende års indsats for at få flere borgere med handicap i job.
Det praktiske om konferencen, herunder tilmelding, og et foreløbigt program frem-
går på næste side.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesminister
Mai Mercado
Børne- og socialminister