SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 11/10-18 fra Dialog mod Vold om beregninger af de samfundsøkonomiske besparelser, der vil kunne opnås ved investering i behandling til udøvere af vold i nære relationer og deres familier (anmodning om foretræde for udvalget)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Lovgivningen skal beskytte børn i familier med vold

Anbefaling

Dialog mod vold anbefaler, at der indføres en kommunal forpligtigelse til at henvise udøvere af

vold i nære relationer til behandling, der stopper den voldelige adfærd samt sikrer/støtter det fælles

forældreskab.

Baggrund

Vi ved fra utallige forskningsprojekter, at en tryg opvækst er afgørende for børns udvikling og vi er

som samfund enige om, at børn skal beskyttes mod vold og overgreb.

Desværre afspejles denne forståelse ikke i lovgivningen. Det er Servicelovens § 109 (se bilag s. 3),

der regulerer kommunernes forpligtigelser, når der er vold i nære relationer. Jævnfør Servicelovens

§ 109 skal kommuner tilbyde krisecenterophold med omsorg og støtte til kvinder og deres børn, når

de har været udsat for vold i familie- og samlivsrelationer. Børnene skal under krisecenteropholdet

tilbydes psykologbistand, og kvinden skal tilbydes koordinerende rådgivning.

Servicelovens § 109 nævner ikke den forælder/person, der udøver vold i familien og deres fælles

forældreskab nævnes heller ikke. Kommunerne er således ikke forpligtet til at tage kontakt til

udøver og heller ikke forpligtet til at sætte ind for at sikre det fælles forældreskab. Dette betyder, at

børnenes opvækstbetingelser ofte vil være status quo efter et krisecenterophold. De har fortsat en

forælder med et voldsproblem, som ikke har fået hjælp. Vi ved, at forældreevnen ofte er nedsat hos

begge forældre i voldsramte familier, derfor er der behov for indsats til begge forældre med fokus

på det fælles forældreskab. Volden fører i nogle tilfælde til skilsmisse, men nogle par vælger også

at blive sammen. Under begge omstændigheder er voldsudøveren stadig en del af familiestrukturen.

Vi kan derfor ikke beskytte børnene, hvis vi tager problemet

–

den voldelige adfærd - ud af

ligningen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 11/10-18 fra Dialog mod Vold om beregninger af de samfundsøkonomiske besparelser, der vil kunne opnås ved investering i behandling til udøvere af vold i nære relationer og deres familier (anmodning om foretræde for udvalget)

Fraværet af en lovgivningsmæssig forpligtigelse til kommuner om opfølgning på voldsudøvende

forældre/personer efterlader børn alene med forældre med voldsproblematikker. Såvel national, som

international forskning viser, at den største risikofaktor for at blive voldsudøver, er at vokse op med

vold i hjemmet. 74 % af de 1700 voldsudøvere, som har gennemført behandling i Dialog mod Vold,

er selv vokset op med vold. Børn, som lever eller har samvær med forældre, som har udøvet vold,

er i risiko for selv at blive udsat for fysisk og særligt psykisk vold. Hvis vi vil beskytte børn og

forebygge, at volden ikke går i arv, må vi sætte ind over for voldsudøvere og sørge for at få stoppet

den voldelige adfærd. Gennem at tilbyde et helhedsorienteret og integreret forløb hvor voldsudøver

kommer i behandling og der samtidig er hjælp og behandling til børnene og den voldsudsatte

forælder får vi i Dialog mod Vold både taget fat om nældens rod og stoppet volden og hjulpet hele

familien til et liv fri for vold

–

uanset om forældrene vælger at blive sammen eller går hver til sig.

Dialog mod Vold foreslår, at der under § 109 tilføjes en tillægsparagraf med forpligtelse til, at

kommuner skal følge op på udøvere af vold i nære relationer med tilbud om behandling, der har

fokus på at stoppe volden og sikre/støtte forældrene i det fælles forældreskab. Dette skal gælde når:



En kvinde og medfølgende børn flytter på krisecenter (kommunen bliver anmodet om

betaling og har således kendskab til familien).

En kvinde anmoder kommunen om koordinerende rådgivning efter et krisecenterophold.

Der er indgivet en underretning og gennemført en § 50 undersøgelse, som bekræfter, at der

er udøvet vold i familien.

Der er en sag i Børnehuset, som bekræfter, at der er udøvet vold eller seksuelle overgreb i

familien.

Der skal henvises til specialiseret psykologbehandling med dokumenteret effekt , der stopper

volden, støtter forældrene i det fælles forældreskab samt hjælper den voldsudsatte partner samt

børnene med at bearbejde konsekvenserne af volden.

BILAG:

Serviceloven § 109

§ 109

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om

vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de

modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2.

Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3.

Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Stk. 4.

Boformer efter

stk. 1

skal senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen give en orientering herom til

kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf.

§§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 5.

Boformer efter

stk. 1

skal så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en

orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf.

§§ 9-9 b i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 6.

Orienteringerne efter

stk. 4

skal som minimum indeholde kvindens og eventuelle børns navne og cpr-numre samt

dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen. For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf.

stk.

udelades kvindens og eventuelle børns navne og cpr-numre, og det skal i øvrigt sikres, at kvindens anonymitet

opretholdes.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til kvinder på boformer efter denne

bestemmelse. Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i

boformen og skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en

medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig,

økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i

kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, senest når forberedelsen til udflytning fra boformen

påbegyndes, og gives, indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer

efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov.

Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets

varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.