Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 17
Offentligt
Lovgivningen skal beskytte børn i familier med vold
Anbefaling
Dialog mod vold anbefaler, at der indføres en kommunal forpligtigelse til at henvise udøvere af
vold i nære relationer til behandling, der stopper den voldelige adfærd samt sikrer/støtter det fælles
forældreskab.
Baggrund
Vi ved fra utallige forskningsprojekter, at en tryg opvækst er afgørende for børns udvikling og vi er
som samfund enige om, at børn skal beskyttes mod vold og overgreb.
Desværre afspejles denne forståelse ikke i lovgivningen. Det er Servicelovens § 109 (se bilag s. 3),
der regulerer kommunernes forpligtigelser, når der er vold i nære relationer. Jævnfør Servicelovens
§ 109 skal kommuner tilbyde krisecenterophold med omsorg og støtte til kvinder og deres børn, når
de har været udsat for vold i familie- og samlivsrelationer. Børnene skal under krisecenteropholdet
tilbydes psykologbistand, og kvinden skal tilbydes koordinerende rådgivning.
Servicelovens § 109 nævner ikke den forælder/person, der udøver vold i familien og deres fælles
forældreskab nævnes heller ikke. Kommunerne er således ikke forpligtet til at tage kontakt til
udøver og heller ikke forpligtet til at sætte ind for at sikre det fælles forældreskab. Dette betyder, at
børnenes opvækstbetingelser ofte vil være status quo efter et krisecenterophold. De har fortsat en
forælder med et voldsproblem, som ikke har fået hjælp. Vi ved, at forældreevnen ofte er nedsat hos
begge forældre i voldsramte familier, derfor er der behov for indsats til begge forældre med fokus
på det fælles forældreskab. Volden fører i nogle tilfælde til skilsmisse, men nogle par vælger også
at blive sammen. Under begge omstændigheder er voldsudøveren stadig en del af familiestrukturen.
Vi kan derfor ikke beskytte børnene, hvis vi tager problemet
–
den voldelige adfærd - ud af
ligningen.
1