SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 11/10-18 fra Dialog mod Vold om beregninger af de samfundsøkonomiske besparelser, der vil kunne opnås ved investering i behandling til udøvere af vold i nære relationer og deres familier (anmodning om foretræde for udvalget)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Tre analytisk generaliserbare voldsudsatte familier og de mulige

offentlige besparelser ved at tilbyde behandling hos Dialog mod Vold

Vi beskriver i det følgende tre analytisk generaliserbare voldsudsatte familier. De tre familiecases

er udarbejdet på grundlag af viden om vold i nære relationer, Dialog mod Volds egne data,

årsstatistik fra krisecentre samt analyse af krisecenterområdet i Københavns Kommune. Der er

tale om familier hvor der er henholdsvis moderat, middel og høj samfundsøkonomisk konsekvens

af volden.

De samfundsmæssige udgifter, der for hver af de tre cases opstår som følgevirkning af volden er

præsenteret i et regneark og tilknyttet regneark fordelt på kommune, region og stat. Vi har for

hver casefamilie beregnet den mulige besparelse, som det vil være muligt at opnå, hvis familien

blev tilbudt behandling hos Dialog mod Vold, når kommunen ved et krisecenterophold, en

underretning eller en § 52-undersøgelse blev klar over, at der var vold i familien.

Dialog mod Vold måler systematisk på effekt gennem opfølgende undersøgelser hvor alle bliver

kontaktet et år efter gennemført behandling. De bliver spurgt om de har udøvet vold i nære

relationer det seneste år. Det svarer 78 % af udøverne, at de ikke har. Partnerne bliver også

spurgt. Her bekræfter 8 ud af 10 af partnerne at der ikke har været vold, svarende til en af partner

bekræftet succesrate på 62 %. Der er ved denne form for beregning af succesrate tale om en vis

usikkerhed. Både hos udøver og partner kan der i forbindelse med interview være bias til en

positiv besvarelse. Men eftersom at interviewet åbner mulighed for at komme ind til en gratis

brush-up samtale, hvis der har været vold, er det vores vurdering at bias er begrænset. Vi vurderer

derfor at vores succesrate for gennemførte behandlingsforløb er 62 %. Det er således denne

succesrate der er lagt til grund for beregning af de mulige besparelser i den offentlige sektor ved

at tilbyde voldsudsatte familier behandling hos Dialog mod Vold.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 11/10-18 fra Dialog mod Vold om beregninger af de samfundsøkonomiske besparelser, der vil kunne opnås ved investering i behandling til udøvere af vold i nære relationer og deres familier (anmodning om foretræde for udvalget)

Voldsudsat ung familie

Der er her tale om et ægtepar, der har været gift i 4 år, og sammen har et barn på 2 år. Manden er

opvokset i Danmark med forældre af anden etnisk oprindelse end dansk. Hun er kommet hertil

ved familiesammenføring og fik forholdsvist hurtigt job på et vaskeri. Han er vokset op i en familie,

hvor det var almindeligt, at faren udøvede vold mod de øvrige familiemedlemmer. Det mønster

fortsætter i den unge familie. Kvinden har ikke det store netværk udover hans familie, som hun

ikke kan være åben over for omkring volden. Men hun er dog inviteret med i en gruppe af

bydelsmødre. Her bliver hun opmærksom på, at vold i hjemmet er ulovligt i Danmark, og hun får

på det grundlag mod til at tale med sin læge om volden. Lægen laver en underretning og

kommunen iværksætter på det grundlag en § 50-undersøgelse. Kommunen kan på det grundlag

vælge at tilbyde behandling hos Dialog mod Vold så volden stopper i stedet for at eskalere.

Hvis der ikke sættes ind med behandling er det et sandsynligt at volden fortsætter og eskalerer.

Efter en hård voldsepisode, hvor også politiet bliver alarmeret af bekymrede naboer, tager

kvinden og barnet akut på kriscenter. Krisecentret indgiver en underretning til kvindens

hjemkommune. Kvinden og barnet bliver på krisecentret i lidt over to måneder og henvises ved

udflytning til koordinerende rådgivning i kommunen. Underretningen bliver behandlet, men fører

ikke til yderligere foranstaltninger. Kvinden har på grund af volden haft flere sygemeldinger og

efter krisecenteropholdet bliver hun fyret for sit job, og kommer på dagpenge med overhængende

risiko for at blive langtidsledig.

Voldsudsat ker efa ilie

Der er tale om et ægtepar, der har været gift i 12 år. De har to børn på 7 år og 10 år. Manden har

været udsat for vold som barn, men han har altid haft et ønske om at etablere en familie uden

vold. Omkring det tidspunkt, hvor de selv stiftede familie, fik børn, købte hus osv., begyndte han at

udøve vold. Volden har nu stået på i 10 år og den er langsomt blevet grovere. Det startede med

lussinger og spark, men inden for de seneste år, er kvinden blevet skubbet ned af trappen, han har

taget kvælertag, og børnene er også blevet udsat for vold. Kvinden var, da de mødte hinanden, i

gang med en uddannelse, men det har hun opgivet på grund af de psykiske belastninger, som

volden har forårsaget. Hun har haft et job som kassedame, men hendes psykiske tilstand

resulterede i mange sygedage. Det år var hun i psykiatrisk behandling for angst, og som følge heraf

har hun det seneste år været på sygedagpenge. Hun har også en del besøg hos egen læge. Efter

en særlig grov voldsepisode tager hun og børnene på krisecenter. Kommunen kan på det grundlag

vælge at tilbyde behandling hos Dialog mod Vold, så volden stopper i stedet for at eskalere. Det

resulterer i dette tilfælde i, at kvinden gradvist får det psykisk bedre, så hun ikke længere har

behov for behandling i psykiatrien. Hun kommer også tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvis der ikke sættes ind med behandling, er det et sandsynligt scenarium, at volden fortsætter og

eskalerer. Kvindens psykiske tilstand forværres, og hun fortsætter sit forløb i psykiatrien. Efter

endnu en hård voldsepisode, hvor også børnene bliver udsat for vold, flytter hun på krisecenter

for anden gang. I forbindelse med dette ophold, bliver der indgivet en underretning, der resulterer

i en sag i Børnehuset, samt et familiebehandlingsforløb. Kvinden har efter det seneste

krisecenterophold taget imod tilbuddet om koordinerende rådgivning. Endnu en voldsepisode

fører til et rådgivningsforløb i Center for Voldsramte.

Der er i denne familie flere offentlige udgifter, der fortsætter også selvom der sættes ind med

behandling for at stoppe volden. Blandt andet vil der i begge tilfælde være tale om skilsmisse og

en sag i Statsforvaltningens særlige spor. Der vil også i begge tilfælde være tale om forløb i

psykiatrien og periode på sygedagpenge, men dog i kortere periode, hvis der sættes ind med

behandling.

Fa ilie

ed la gvarig vold

Der er tale om et ægtepar, som har været gift i 20 år. De har en dreng på 13 år, og en dreng på 19

år, der er flyttet hjemmefra. Hjemmet har i mange år været præget af vold samt forældrenes

misbrug. Manden har for to år siden mistet sit job og er nu røget ud af dagpengesystemet.

Kvinden har været på arbejdsmarkedet, men har for nogle år siden mistet sit job efter længere tids

psykisk sygdom. Familien lever nu af kontanthjælp. Skolen har bekymring for den 13 årige, og har

indgivet to underretninger, hvor den seneste har givet anledning til at i iværksætte en § 50-

undersøgelse. Med undersøgelse bliver det konkluderet, at der er alvorlige problemer med vold i

hjemmet. Som § 52-foranstaltning vælger kommunen at henvise familien til behandling i Dialog

mod Vold. Behandlingen betyder, at forholdene i familien gradvist stabiliseres. Volden stopper, og

efter et vejlednings- og opkvalificeringsforløb i Jobcentret kommer kvinden tilbage på

arbejdsmarkedet.

Hvis der ikke sættes ind med behandling, er der alvorlig risiko for, at volden bliver hyppigere og

grovere. Da manden ikke længere er en del af arbejdsmarkedet, bliver hans alkoholmisbrug også

værre, og det er når han er beruset, at volden er værst. I flere tilfælde bliver sønnen, der fortsat er

i hjemmet, nu også udsat for vold. Der bliver i den efterfølgende treårige periode tale om fire

voldsepisoderne med politiudrykning, hvor naboer eller kvinden selv har kontaktet politiet. Politiet

indgiver en underretning, og det giver anledning til en sag i Børnehuset, hvor det konkluderes, at

drengen bør fjernes fra hjemmet. Han bliver anbragt på en døgninstitution og kommer

efterfølgende i familiepleje. Kvinden har hyppigere lægebesøg, i tre voldstilfælde bliver hun

behandlet for sine skader på akutmodtagelsen. Der bliver også tale om en enkelt somatisk

indlæggelse. Politiet vælger efter 3. udrykning at anmelde manden for vold. Skadestuejournalerne

indgår som bevismateriale i retten og han dømmes til et års fængsel for vold.

Der er for denne familie tale om offentlige udgifter, der vil være der uanset, om der i værksættes

behandling. Familien vil fortsat i en periode være på kontanthjælp, men når der sættes ind med

behandling bliver det i en reduceret periode, da kvinden igen kommer ud på arbejdsmarkedet.

Den ældste søn, som ikke længere bor hjemme, er mærket af at være vokset op i et hjem med

vold. Han er påbegyndt en uddannelse på KEA, men ofte møder han ikke op til undervisningen.

Studievejlederen finder ud af, at han har et alvorligt hashmisbrug. Han bliver tilbudt et

afvænningsforløb med håb om, at han efter behandlingen vil kunne passe sin uddannelse.