SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Februar 2019

Undersøgelse af

kontant tilskud

til ansættelse af

hjælpere og

borgerstyret

personlig assi-

stance

Resumé

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-366-5

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 4

Formålet med undersøgelsen

KAPITEL 2 VURDERING AF PERSONKREDSEN 7

Anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 3 TIDSFASTSÆTTELSE OG UDMÅLING

AF HJÆLPEN

Anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 4 HELHEDSVURDERING

Anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 5 DE FORMELLE

SAGSBEHANDLINGSREGLER

Anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 6 RESULTATER AF

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

Sammenfatning

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 1

Baggrund for undersøgelsen

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gen-

nemføre en praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse

af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og

borgerstyret personlig assistance (BPA).

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg bad i september 2017 socialmini-

steren om at tage initiativ til en praksisundersøgelse af de

nævnte bestemmelser. Desuden har Ankestyrelsens Rådgiven-

de Praksisudvalg ønsket, at vi gennemfører en praksisunder-

søgelse på området.

Vores behandling af klagesager om kontant tilskud og

BPA

I 2017 modtog vi 86 klagesager om kontant tilskud efter ser-

vicelovens § 95. Vi stadfæstede 36 afgørelser, hjemviste 36

afgørelser og ændrede eller ophævede 12 afgørelser. Vi afviste

eller henviste to af kommunernes afgørelser

Samme år modtog vi 185 klagesager om BPA efter servicelo-

vens § 96. Vi stadfæstede 105 afgørelser, hjemviste 53 afgø-

relser og ændrede eller ophævede 14 afgørelser, mens vi afvi-

ste eller henviste 13 afgørelser

ANKESTATISTIK-

KEN FOR 2017

OM KONTANT

TILSKUD

ANKESTATISTIK-

KEN FOR 2017

OM BPA

FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

SÆRLIG TYPE

HJÆLP

Fælles for både kontant tilskud og BPA er, at bestemmelserne

giver borgere i personkredsen en særlig type hjælp i form af

en kontant ydelse, som skaber mulighed for fleksibilitet og en

helhedsorienteret løsning i forhold til den enkelte borgers be-

hov for hjælp.

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommuners praksis

for behandling af sager om kontant tilskud og BPA for at af-

dække, om kommunernes afgørelser er i overensstemmelse

med lovgivningen.

RIGTIGE

AFGØRELSER?

Fremadrettet betegner vi borgerstyret personlig assistance som enten ”BPA” eller

”BPA-ordningen” synonymt for servicelovens § 96, stk. 1.

De foreløbige opgørelser for 2018 fordeler sig på følgende måde: Vi modtog 94 kla-

gesager. Heraf stadfæstede vi 51 afgørelser, hjemviste 38 afgørelser og ændrede el-

ler ophævede fem afgørelser. Disse tal er dog ikke validerede og er derfor forbundet

med en vis usikkerhed.

De foreløbige opgørelser for 2018 fordeler sig på følgende måde: Vi modtog 178 kla-

gesager. Heraf stadfæstede vi 125 afgørelser, hjemviste 42 afgørelser og ændrede

eller ophævede 11 afgørelser. Disse tal er dog ikke validerede og er derfor forbundet

med en vis usikkerhed.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Undersøgelsen har særligt fokus på at afdække personkredsen

og kommunernes grundlag for beregning af timerne i de to

ordninger. Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har

særligt anmodet om, at vi under afdækning af personkreds-

spørgsmålet undersøger kommunernes grundlag for vurdering

af arbejdslederevnen og grundlaget for kommunernes hel-

hedsvurdering af borgerens samlede situation. I forhold til

grundlaget for udmålingen ønsker udvalget, at vi undersøger

kommunernes praksis for udmåling af timer generelt i forbin-

delse med døgndækning og ved opfølgning.

praksisundersøgelse

er en undersøgelse af et ud-

valg af kommunale afgørelser inden for et bestemt emne

og lovgrundlag på social-, beskæftigelses- eller det fami-

lieretlige område.

En praksisundersøgelse består af en gennemgang af kon-

krete kommunale afgørelser på et bestemt lovområde.

Det vil sige en juridisk vurdering af et udvalg af sager i

en række kommuner. I gennemgangen af sagen foreta-

ger vi både en formel og en materiel juridisk vurdering.

Der er tale om sager, hvor Ankestyrelsen er klageinstans,

og hvor afgørelserne, som indgår i undersøgelsen, ikke

har været påklaget til Ankestyrelsen.

På baggrund af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

kortlægger undersøgelsen også:

OPLÆRING

ADMINISTRATI-

ONSBIDRAG

OVERVÅGNING

Om kommunerne tilbyder oplæring i at være arbejdsle-

der/arbejdsgiver efter § 85 i serviceloven, der omhand-

ler socialpædagogisk støtte, før den frakender støtten,

eller før den giver afslag.

Kommunernes udmåling af administrationsbidrag, her-

under størrelsen og hvorvidt der er sket ændringer i bi-

dragets størrelse inden for de seneste år.

Kommunernes praksis for at dække overvågning, der

ikke kan dækkes efter servicelovens § 95.

DE 50 SAGER

FORDELT MELLEM

BEVILLING,

AFSLAG OG

UDMÅLING

Hvilke typer sager har vi gennemgået?

Vi har gennemgået både bevillings- og afslagssager, idet

kommunerne har haft vanskeligt ved at finde afslagssager på

disse områder, der ikke er påklaget til Ankestyrelsen. Det har

været nemmere for kommunerne at finde sager om BPA end at

finde sager om kontant tilskud, der levede op til vores kriteri-

. Derfor indgår der flere sager om BPA i sagsgennemgangen

Af bilag 5 fremgår de specifikke kriterier for sagsindkaldelsen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

end om kontant tilskud. Blandt de 14 sager om kontant tilskud

er tre bevillingssager, to afslagssager og ni sager om udmå-

ling. Blandt de 36 sager om BPA er der ni bevillingssager, otte

afslagssager og 19 sager om udmåling.

Afgrænsning

Formålet med praksisundersøgelsen er at sætte fokus på ud-

fordringer og styrker i udvalgte kommuners sagsbehandling,

som vil være vedkommende og genkendelige for de pågæl-

dende kommuner og andre kommuner, og som de dermed kan

bruge i et læringsøjemed. Tanken er, at kommunale sagsbe-

handlere kan gå ind og få vejledning om netop det spørgsmål,

de arbejder med. Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at

udtale sig om, hvorvidt brugen af bestemmelserne er korrekt i

alle landets kommuner.

LÆRING I

KOMMUNERNE

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på en kombination af metoder,

som kort bliver præsenteret her. Se bilag 1 for yderligere

information om undersøgelsens metode.

Gennemgang af 50 sager

Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af

50 sager fra 13 kommuner. Sagerne fordeler sig sådan:

•

14 sager om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

efter servicelovens § 95, stk. 3 og

•

36 sager om borgerstyret personlig assistance efter

servicelovens § 96, stk. 1.

Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommu-

ner

Undersøgelsen er også baseret på en spørgeskemaunder-

søgelse blandt landets kommuner. 95 kommuner har be-

svaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på

97.

Spørgeskemaet handler om kommunernes praksis i for-

hold til oplæring, udmåling af administrationsbidrag samt

dækning af ledsagelse og overvågning, som ikke kan

dækkes efter § 95 i serviceloven. Disse spørgsmål kan vi

ikke finde svar på ved at gennemgå konkrete sager fra

kommunerne.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 2

Vurdering af personkredsen

Vi har set på, om kommunerne i deres vurdering har under-

søgt alle betingelserne for at få ret til et kontant tilskud til an-

sættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance.

BETINGELSERNE

SKAL VÆRE OP-

FYLDT FOR, AT

BORGEREN ER

OMFATTET

I 35 SAGER HAR

BORGEREN DEN

ØNSKEDE

FLEKSIBILITET

Forfølger formålet med bestemmelserne

Ved vurderingen af betingelserne for at få hjælp i form af kon-

tant tilskud eller BPA skal alle betingelserne i bestemmelserne

være opfyldte. Det er derfor væsentligt, at kommunen har fo-

kus på formålet med bestemmelserne.

I 35 ud af 50 sager har kommunen haft fokus på borgerens

hjælpebehov, så borgeren får den ønskede fleksibilitet i ord-

ningen. Den mangelfulde hensyntagen til formålet i de reste-

rende 15 sager består typisk i manglende støtte uden for

hjemmet og manglende fleksibilitet i ordningen, så borgeren

ikke kan tilrettelægge hjælpen efter egne behov og ønsker.

I en sag har kommunen alene lagt vægt på økonomiske krite-

rier.

KONTANT

TILSKUD ER EN

LØBENDE YDELSE

Kommunen skal være opmærksom på, at det kontante tilskud

er en løbende ydelse, og at hjælpen ikke må tidsbegrænses, så

den automatisk standses på et bestemt tidspunkt. Kommunen

skal dog løbende foretage opfølgning i sagerne.

Personkredsen

Betingelserne skal være opfyldt for, at borgeren kan være om-

fattet af ordningen. Ud af de fem sager om kontant tilskud, der

omhandler personkredsvurderingen, ville vi have stadfæstet

tre afgørelser og hjemvist to sager. Ud af 17 sager om person-

kredsvurderingen i BPA, drejer ni sager sig om tilkendelse, og

otte sager drejer sig om afslag og ophør. Ud af seks sager om

afslag ville vi have stadfæstet fire sager og hjemvist to sager.

Vi ville have stadfæstet de to sager, hvor kommunen havde

standset BPA-ordningen.

Vi kan på baggrund af sagsgennemgangen ikke vurdere, om

kommunerne foretager en helhedsvurdering af arbejdslederev-

nen. Det skyldes, at der kun er to sager, hvor kommunen har

vurderet arbejdslederevnen i forbindelse med afslag på BPA-

ordningen. I begge sager har borgeren så store kognitive van-

skeligheder, at borgeren ikke kan varetage arbejdslederrollen.

Betingelserne for kontant tilskud fremgår af servicelovens § 95, stk. 3, mens betin-

gelserne for borgerstyret personlig assistance fremgår af servicelovens § 96, stk. 1.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Vi ville derfor stadfæste kommunens afgørelse, hvis sagerne

var påklaget.

MANGLENDE OP-

LYSNINGER OM

SIKRING AF

FLEKSIBILITET

Kommunerne bedst til at sikre fleksibilitet i BPA-sager

I flere sager om kontant tilskud er der ikke oplysninger om,

hvordan kommunen har sikret fleksibilitet i ordningen, så bor-

geren fx kan få egne hjælpere til også at udføre hjælpeopgaver

udenfor hjemmet. Vi kan derfor ikke vurdere, om der er den

fornødne fleksibilitet. Vi bemærker, at der ikke er den samme

mulighed for fleksibilitet i kontant tilskud som i BPA. Det skyl-

des, at kommunen ved vurdering af hjælpen skal tage ud-

gangspunkt i sin kvalitetsstandard for hjælp efter servicelovens

§§ 83 og 84. Modsat BPA er der i en kontant tilskudsordning

ingen anden hjælp end den, der fremgår af servicelovens §§

83 og 84.

I enkelte sager om BPA har kommunerne ikke bevilget hjælpen

på en sådan måde, at der er fleksibilitet i ordningen. Kommu-

nen har blandt andet ikke ydet tilstrækkelig fleksibilitet, så det

er nødvendigt for borgeren jævnligt at søge om ekstra timer.

Helhedsvurdering

Vi har udelukkende kunnet undersøge, om kommunerne inden

for ordningerne har foretaget den fornødne helhedsvurdering

af borgernes samlede behov for hjælp.

I to afslagssager om kontant tilskud og i fire afslagssager om

BPA har det ikke været muligt for os at undersøge, om kom-

munen har foretaget en tilstrækkelig helhedsvurdering.

VI HAR KUN

KUNNET VURDERE

BEHOVET FOR

HJÆLP INDEN

FOR

ORDNINGERNE

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL PÅ AT KOMMUNEN HAR TAGET HENSYN

TIL FORMÅLET

Borgeren har diagnosen inkomplet tetraplegi

siden en

ulykke midt i 1990’erne og er lam fra brystet og ned.

Borgeren er respirationsbruger. Borgeren har et massivt

og omfattende hjælpebehov. Derudover er der behov for

tilstedeværelse af en hjælper gennem hele døgnet.

Kommunen har derfor vurderet, at borgeren har behov

for udmåling af egentlige timer gennem hele døgnet. Rå-

dighedstimer i visse perioder af døgnet er ikke tilstræk-

keligt til at dække behovet for hjælp. Borgeren kan ikke

benytte nødkald, og kan derfor ikke få den nødvendige

hjælp uden en hjælpers tilstedeværelse.

Ankestyrelsens vurdering

Vi vurderer, at kommunen i eksemplet har redegjort for

borgerens hjælpebehov gennem hele døgnet. Borgeren

har på grund af et massivt og sammensat behov for

hjælp også brug for den fleksibilitet, som ordningen giver

mulighed for ved at kunne udmåle hjælp til overvågning.

Kommunen har konkret vurderet, at borgeren ikke kan

være alene, herunder især fordi borgeren ikke kan an-

vende nødkald. Kommunen udmåler derfor korrekt

egentlige hjælpetimer til at dække det nødvendige hjæl-

pebehov.

Vi ville stadfæste afgørelsen, hvis det var en klagesag.

Tetraplegi er en beskadigelse af rygmarven i halsdelen. Det vil sige i stykket fra lige

over øverste nakkehvirvel til lige under 7. nakkehvirvel. En tetraplegiker kan have

lammelser i både krop, ben/fødder og arme/hænder. Hvis skaden er inkomplet, er

rygmarven ikke helt revet over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesni-

veauet er påvirket af skaden, og at lammelsen ikke er total.

Kilde: Rygmarvsskadede i Danmark.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

Fælles for begge ordninger

•

Vær opmærksom på at ordningerne ikke kan tidsbe-

grænses.

Tag hensyn til formålet med ordningerne ved person-

kredsvurderingen.

•

Kontant tilskud

Fokus på personkredsen

•

Vær opmærksom på om borgerens samlede behov for

hjælp overstiger 20 timer om ugen – ved også at ind-

drage hjælp under ophold udenfor hjemmet.

Afsæt også tid til aflastnings- og afløsningsopgaver ved

vurdering af borgerens hjælpebehov

•

BPA

Fokus på personkredsen

•

Vurdér det individuelle behov for en særlig støtte til

pleje, overvågning eller ledsagelse, så borgeren kan få

den nødvendige fleksibilitet.

Vær opmærksom på at borgeren kun er omfattet af

BPA-ordningen, når hjælpebehovet ikke kan blive dæk-

ket gennem andre bestemmelser i serviceloven.

•

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 3

Tidsfastsættelse og udmåling

af hjælpen

Disse resultater omhandler om de 38 ud af 50 sager, der kun

vedrører udmåling. Her indgår alene sager om tilkendelse,

hvor der er udmålt hjælp, foretaget øgning og nedsættelse af

hjælp samt fortsat ret til hjælp.

Kommunerne er i sager om BPA bedre til konkret at ud-

måle hjælpen, så borgeren kan få sit behov dækket

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i højere grad fore-

tager en udmåling af hjælpen, som følger regler og vores

praksis i sager om BPA end i sager om kontant tilskud. Det

skyldes, at kommunerne i større omfang inddrager borgerens

egne oplysninger om, hvordan udmålingen af tid vil kunne

dække behovet for hjælp. Grunden til, at det ikke altid gør sig

gældende i sager om kontant tilskud er, at kommunerne læg-

ger vægt på egne kvalitetsstandarder, uden konkret at under-

søge, om de skal fravige disse.

Kommunerne skal også ved udmåling af hjælpen i begge ord-

ninger foretage en konkret vurdering af, om hjælpen kan leve-

res inden for den afsatte tid, der er bevilget.

Øget fokus på at undersøge borgernes samlede hjælpe-

behov og forklare udmålingen af hjælp

Sagsgennemgangen viser, at afgørelsen i otte ud af de 12 til-

kendelsessager med udmåling gennemgået i dette kapitel om

kontant tilskud ikke er i overensstemmelse med regler og vo-

res praksis.

I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med

regler og vores praksis, skyldes det primært, at kommunen ik-

ke har begrundet eller forklaret, hvordan den er kommet frem

til det fastsatte timetal for udførelsen af de enkelte opgaver.

I de sager, hvor afgørelsen er i overensstemmelse med regler

og vores praksis, har kommunen forholdt sig konkret til borge-

rens samlede hjælpebehov. Kommunen har været i dialog med

eller inddraget bemærkninger fra nærtstående om fastsættelse

af tidsforbruget til løsning af de enkelte opgaver.

UDMÅLING

KONTANT

TILSKUD – OTTE

SAGER IKKE I

OVERENS-

STEMMELSE

BPA – TO SAGER

IKKE I OVERENS-

STEMMELSE

Undersøgelsen viser, at afgørelsen i to ud af 27 BPA-sager om

tilkendelse med udmåling ikke er i overensstemmelse med

regler og praksis.

I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med

regler og vores praksis, skyldes det primært, at kommunen ik-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ke har redegjort for udmålingen af hjælpen, og at der ikke er

oplysninger herom i sagerne.

I de sager, hvor afgørelsen er i overensstemmelse med regler

og vores praksis, beror det på, at kommunen konkret har vur-

deret borgerens hjælpebehov og ved udmålingen har taget

højde for den nødvendige fleksibilitet i ordningen. Det er typisk

sket gennem inddragelse af borgerens bemærkninger eller i en

dialog med borgeren.

Kun i BPA-sager har kommunerne vurderet behovet for

pulje- og rådighedstimer

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i sager om kontant

tilskud slet ikke har taget stilling til udmåling af timer som pul-

je- eller rådighedstimer.

Kommunerne har udmålt rådighedstimer i hver tredje sag om

BPA, og i over halvdelen af sagerne har kommunerne udmålt

puljetimer. Rådighedstimer er primært blevet udmålt til afhol-

delse af udgifter til anden hjælper under midlertidigt ophold i

udlandet, fx 14 dages ferieophold. Puljetimerne er især blevet

udmålt til afholdelse af personalemøder, MUS og oplæring af

nye ansatte. Vi kan ikke se, hvorfor kommunerne har foretaget

den skelnen mellem pulje- og rådighedstimer.

Kommunerne skal vurdere hjælpernes kvalifikationer

Kommunerne har konkret taget stilling til hjælpernes kvalifika-

tioner i tre sager om kontant tilskud. I fire sager, hvor kom-

munerne ikke har taget stilling til hjælpernes kvalifikationer, er

det typisk fordi, tilskudsmodtageren er den eneste hjælper i

ordningen.

Kommunerne har i lidt over halvdelen af sagerne om BPA i for-

hold til udmåling lagt til grund, at der alene er behov for ufag-

lærte hjælpere til at dække borgerens hjælpebehov. I en del

sager er der ikke oplysninger, som kan understøtte kommu-

nernes vurderinger heraf.

Kommunerne skal forholde sig til de opgaver, som borgeren

har behov for hjælp til og begrunde, om der på dette grundlag

er behov for at ansætte hjælpere med særlige faglige kompe-

tencer.

Omkostninger ved at ansætte hjælpere

Alene i en sag om kontant tilskud har kommunen udmålt til-

skud til direkte og indirekte udgifter forbundet med at ansætte

hjælpere. I hovedparten af de resterende sager er tilskuds-

modtageren den eneste hjælper, og der er derfor ikke udmålt

hjælp til direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at

ansætte hjælpere.

KONTANT

TILSKUD

BPA

KONTANT

TILSKUD

BPA

KONTANT

TILSKUD

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

BPA

I 23 BPA-sager har kommunerne udmålt et beløb til at dække

de direkte og indirekte omkostninger forbundet med at ansæt-

te hjælpere. Der er givet forskellige beløb til at dække forskel-

lige udgifter.

Ved gennemgang af disse BPA-sager, er der i størstedelen af

sagerne henvist til et fast beløb uden konkret vurdering af,

hvor mange hjælpere, der er i den enkelte ordning, og om dis-

se har særlige forhold, fx har fået tildelt et værelse hos borge-

ren.

Kommunerne skal ved beregning af tilskud til de omhandlede

udgifter kunne begrunde, at tilskuddet kan dække de nødven-

dige udgifter i ordningerne.

EKSEMPEL PÅ AT UDMÅLINGEN AF HJÆLP OG

TIDSESTIMERINGEN ER SKET I SAMARBEJDE MED

TILSKUDSMODTAGEREN

Borgeren har spasticitet og medfødt skade i hjernen og

epilepsi. Kommunen har lagt vægt på, at borgeren på

grund af følgerne af skade i hjernen ikke kan være ar-

bejdstager, og kommunen har derfor bevilget kontant til-

skud. Udmålingen af sagen er sket i samarbejde med til-

skudsmodtageren, som er enig i kommunens udmåling af

tid til de enkelte opgaver.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har inddraget både oplysningerne om borge-

rens funktionsnedsættelse, borgerens ansøgning og rele-

vante faglige oplysninger. På dette grundlag er kommu-

nen i samarbejde med tilskudsmodtageren kommet frem

til tidsestimeringen. Når der er enighed mellem borgeren

og kommunen, og borgeren derved får fuldt ud medhold,

er der ikke krav til en begrundelse.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

Fælles anbefalinger for begge ordninger

•

Forklar hvordan kommunen er kommet frem til det

fastsatte timetal for udførelsen af opgaverne.

Beskriv hvilke kvalifikationer hjælperne skal have.

Redegør for kriterierne for beregningen af direkte og

indirekte omkostninger forbundet med ansættelse af

hjælpere.

•

Kontant tilskud

•

Udmål hjælp til personlige og praktiske opgaver uden-

for hjemmet.

Inddrag anden hjælp ved udmålingen, som bestemmel-

sen ikke dækker.

•

BPA

•

Sørg for at borgeren gennem udmålingen får hjælp bå-

de i og udenfor hjemmet.

Sørg for at kommunen også bevilger hjælp til overvåg-

ning og ledsagelse.

•

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 4

Helhedsvurdering

Efter serviceloven skal kommunernes indsats være sammen-

hængende og koordineret ud fra borgerens perspektiv, og

kommunerne skal gennem en konkret og individuel vurdering

sikre sig, at borgeren får sit samlede hjælpebehov dækket.

Dette kapitel omhandler de 12 sager om kontant tilskud og de

27 BPA-sager, hvor kommunerne har fokus på udmålingen. Vi

har undersøgt kommunernes helhedsvurdering af borgerens

behov i de to ordninger. Vi har fokuseret på, om borgeren får

det nødvendige hjælpebehov dækket gennem den bevilgede

ordning.

Manglende helhedsvurdering inden for ordningen i en

stor andel sager om kontant tilskud

Sammenfattende kan vi konkludere, at kommunerne i sagerne

om BPA er bedre til at foretage en konkret vurdering af borge-

rens samlede behov for hjælp i deres hjælpeordning end i sa-

ger om kontant tilskud.

I hovedparten af sagerne om kontant tilskud har kommunerne

ikke dækket borgerens fulde behov for personlig og praktisk

hjælp. Årsagen er typisk, at kommunerne ikke har fulgt vores

praksis på området. På baggrund af oplysningerne i sagerne

har vi konstateret, at kommunerne også har bevilget borgeren

anden form for hjælp i form af fx handicapbil og kørestol.

Helhedsvurdering i flertallet af sager om BPA

I størstedelen af BPA-sagerne har kommunerne foretaget den

nødvendige helhedsvurdering af borgerens samlede hjælpebe-

hov. Det skyldes, at kommunerne har inddraget borgeren i

sagsbehandlingen og imødekommet borgerens ønske om

hjælp. Derudover har kommunen vejledt borgeren om hjælp

efter anden lovgivning, fx respirationshjælp efter sundhedslov-

givningen. I disse sager har kommunerne også bevilget anden

form for hjælp i form af kørestol, handicapbil, merudgifter mv.

HELHEDSVURDE-

RING BEDST I

BPA-SAGER

KONTANT

TILSKUD

BPA

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL HVOR KOMMUNEN FORETAGER EN HEL-

HEDSVURDERING AF BORGERENS SAMLEDE BEHOV

Borgeren har fået afslag på ansøgning om en BPA-

ordning, da kommunen har vurderet, at borgeren kan få

sit samlede hjælpebehov dækket gennem andre be-

stemmelser. Borgeren har en rygmarvsskade og har

smerter og delvis lammelse medfølgende spasticitet i

begge ben. Borgeren har derudover en lidelse, som giver

kløende knopper og smertefulde sår på slimhinderne.

Søvnkvaliteten er påvirket negativt, og borgeren kan ha-

ve vanskeligheder ved at indtage føde og væske på

grund af sår i slimhinderne. Borgeren vil fortsat gerne

klare sin personlige pleje selv. Borgeren har brug for

praktisk bistand. Borgeren har en ordning efter servicelo-

vens § 94. Borgeren har desuden handicapbil, kørestol

og servicehund. Kommunen forholder sig til borgerens

oplysninger om hjælp af dennes børn i hjemmet.

Ankestyrelsens vurdering

Borgeren har behov for primært praktisk hjælp. Borgeren

har gennem bevilling af bl.a. hjælpemidler et forudsige-

ligt og ikke så sammensat behov for hjælp. Dermed vil

behovet ikke kunne dækkes gennem andre bestemmelser

i serviceloven. Der er ikke uenighed om faktum i sagen.

Kommunen har vurderet borgerens behov på baggrund

af beskrivelsen af funktionsnedsættelsen og borgerens

egne oplysninger om hjælpebehovet. Kommunen ser og-

så på, hvordan borgerens børn har hjulpet.

Vi ville stadfæste afgørelsen, hvis sagen var en klagesag.

Kommunen har oplyst, at kommunen gennem bevilling af

praktisk hjælp og hjælp til håndsrækninger vil kunne

mindske børnenes praktiske opgaver i hjemmet som føl-

ge af borgerens funktionsnedsættelse.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

•

Undersøg borgerens hjælpebehov i forhold til alle de

muligheder, der eksisterer for at give hjælp efter den

sociale lovgivning.

Inddrag borgeren i forhold til hvilken form for hjælp,

der er brug for.

Vær opmærksom på om der er behov for anden form

for hjælp hos anden myndighed eller efter anden lov-

givning.

Vejled borgeren hvis der er behov for dette i forhold til

anden hjælp fx hjælp efter sundhedslovgivningen.

•

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 5

De formelle sagsbehandlings-

regler

Vi har fokuseret på følgende formelle mangler i sagsbehandlin-

gen:

•

Mangelfuldt oplysningsgrundlag

Mangelfuld begrundelse for afgørelsen

Mangelfuld partshøring

Mangelfuld konkret og individuel vurdering

SAGER OM BPA ER

BEDST OPLYSTE

SAGER OM

KONTANT

TILSKUD HAR IK-

KE OPLYSNINGER

OM BEHOV FOR

HJÆLP OG TID

FOR OPGAVEN

BPA

Øget fokus på oplysningsgrundlaget

Sagsgennemgangen viser, at en overvejende del af sagerne

om kontant tilskudsordning ikke er tilstrækkeligt oplyste. Det

modsatte gør sig gældende for sager om BPA. På den bag-

grund ville vi derfor i langt højere grad hjemvise sagerne om

kontant tilskud end sager om BPA-ordning, hvis de havde væ-

ret påklaget til Ankestyrelsen.

I hovedparten af sagerne om kontant tilskud, hvor afgørende

oplysninger mangler, er der ingen oplysninger om, hvilke

hjælpebehov borgeren har og reelt hvor lang tid, hver enkelt-

hjælpeopgave tager.

I de få sager om BPA-ordning, hvor der mangler afgørende op-

lysninger, skyldes det primært, at der mangler faglige vurde-

ringer af, hvilke vanskeligheder borgeren har på grund af sin

funktionsnedsættelse og stillingtagen til borgerens hjælpebe-

hov.

Kommunerne inddrager ofte borgerens oplysninger

I 34 af de 50 sager har kommunen inddraget borgerens oplys-

ninger i sagen, mens det i 10 sager ikke er relevant. I fire sa-

ger har kommunerne ikke forholdt sig til borgernes bemærk-

ninger. I to sager ved vi ikke, om kommunerne har forholdt sig

til borgernes oplysninger. Sagsgennemgangen viser, at kom-

munen skal have større fokus på at notere borgerens eventuel-

le oplysninger i sagen. Kommunen skal også i større grad for-

holde sig til borgerens konkrete indsigelser i sagsbehandlin-

gen.

Kommunerne kan begrunde afgørelserne bedre

Sagsgennemgangen viser også, at kommunens sagsbehandling

i 18 ud af 50 sager ikke lever op til de forvaltningsretlige krav

til en begrundelse. Årsagen er, at kommunen hovedsageligt ik-

ke har henvist til de konkrete forhold, der kan forklare, hvor-

dan udmålingen af hjælpen kan kompensere for borgerens be-

hov for hjælp. Når kommunen nedsætter eller standser ord-

BEGGE

ORDNINGER -

BORGERENS

OPLYSNINGER

INDDRAGET I 34

SAGER

KRAV TIL BE-

GRUNDELSE IKKE

OPFYLDT I 18

SAGER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ningen, skal den være opmærksom på det skærpede begrun-

delseskrav, der følger af, at borgeren har en forventning om,

at hjælpen vil fortsætte. I de sager, hvor vi har vurderet, at

der ikke foreligger en begrundelsesmangel, skyldes det, at der

ikke er krav til en begrundelse, da borgeren har fået fuldt ud

medhold eller er enig i hjælpebehovets omfang og kommunens

udmåling af hjælp dertil.

Kommunerne kan blive bedre til at vurdere, hvornår

partshøring er relevant

I 12 ud af 50 sager har kommunen foretaget relevant parthø-

ring. I 27 sager har det ikke været relevant at foretage parts-

høring, da der ikke er oplysninger i sagen, som er til ugunst for

borgeren. I størstedelen af de resterende 11 sager, hvor der

burde have fundet partshøring sted, er der ingen oplysninger

om, hvorvidt der er foretaget partshøring, og hvad årsagen til

den manglende partshøring er.

Manglende konkret og individuel vurdering ved udmå-

ling af hjælpen er den hyppigst forekomne mangel

I ni sager om kontant tilskud og fire sager om BPA har kom-

munen ikke foretaget den fornødne konkrete og individuelle

vurdering af borgerens hjælpebehov. I størstedelen af disse

sager har kommunen ikke ved udmålingen af hjælp konkret

forholdt sig til borgerens situation, sådan at borgeren kan se,

at der er givet tilstrækkelig tid til udførelse af de bevilgede

hjælpeopgaver. I flere af sagerne har kommunen forholdt sig

til borgerens oplysninger.

Undersøgelsens resultater om de ovennævnte formelle sags-

behandlingsregler giver anledning til følgende anbefalinger:

I 27 SAGER IKKE

RELEVANT AT

FORETAGE

PARTSHØRING

INDIVIDUEL

VURDERING AF

BEHOVET FOR

HJÆLP I 36

SAGER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

Fokus på oplysningsgrundlaget

•

Indhent de nødvendige oplysninger fx fra observationer

i hjemmet eller fra fagpersoner, der kan understøtte

vurderingen af borgerens behov for hjælp.

Inddrag borgerens oplysninger, når der skal træffes af-

gørelse.

•

Fokus på begrundelser

•

Henvis til de konkrete forhold, kommunen lægger vægt

på ved vurderingen.

Fokus på partshøringer

•

Vær opmærksom på, om det er relevant at partshøre

og indhente oplysninger fra borgeren, når kommunen

er i tvivl, om partshøring er til ugunst for borgeren.

Fokus på at foretage konkret og individuel vurde-

ring

•

Vær især ved udmåling af hjælpen opmærksom på at

forklare, hvordan den skønsmæssige tidsfastsættelse er

foretaget.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 6

Resultater af spørgeskema-

undersøgelsen

Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse sendt til alle

landets kommuner, som belyser kommunernes praksis i for-

hold til følgende tre temaer:

1. Oplæring i at være arbejdsgiver/arbejdsleder før kom-

munen jf. servicelovens § 85 frakender støtten eller før

kommunen giver afslag.

2. Administrationsbidrag, herunder fastsættelse og be-

regning af bidraget.

3. Kommunernes praksis for at dække ledsagelse og

overvågning, der ikke kan dækkes efter § 95.

SAMMENFATNING

SVARPROCENT

PÅ 97

Her følger en kort sammenfatning af hovedresultaterne af

spørgeskemaundersøgelsen, der er besvaret af 95 kommuner.

Det giver en svarprocent på 97.

Godt halvdelen af kommunerne tilbyder oplæring

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af

kommunerne anvender muligheden for oplæring som arbejds-

leder/arbejdsgiver efter servicelovens § 85 om socialpædago-

gisk støtte i forhold til kontant tilskud, mens det gør sig gæl-

dende for lidt over halvdelen af kommunerne i forhold til BPA-

ordningen.

For begge ordninger gælder, at godt hver fjerde kommune til-

byder oplæring i at være arbejdsleder/arbejdsgiver i forhold til

borgere med fysisk funktionsnedsættelse. Lidt færre kommu-

ner tilbyder oplæring til borgere med psykisk funktionsnedsæt-

telse.

I forhold til kontant tilskud tilbyder knap hver fjerde af kom-

munerne oplæring, når de vurderer, at borgeren ved oplæring

kan være omfattet af hjælpen. Til sammenligning gør det sig i

forhold til BPA-ordningen gældende for godt hver tredje kom-

mune.

Hvad er den hyppigste grund til afslag på oplæring?

Knap hver fjerde kommune giver afslag på oplæring i at være

arbejdsgiver i forhold til kontant tilskud, når arbejdsgiveropga-

ven kan overdrages til nærtstående, foreninger og arbejdsgi-

verfirmaer, når tilskudsmodtageren godt kan være arbejdsle-

der.

HYPPIGST

OPLÆRING TIL

BORGERE I

BPA-ORDNINGEN

OFTEST TILBUD

OM OPLÆRING

TIL BORGERE MED

FYSISK

FUNKTIONSNED-

SÆTTELSE

FLEST KOMMUNER

TILBYDER

OPLÆRING TIL

BORGERE I BPA-

ORDNINGEN

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

I forhold til BPA-ordningen giver knap hver tredje kommune

afslag på oplæring, når de vurderer, at borgeren ikke vil kunne

opnå kompetencerne.

Knap halvdelen af kommunerne har faste administrati-

onsbidrag

Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har et fast ad-

ministrationsbidrag pr. time. Dette spænder mellem tre og 17

kroner i timen. I flertallet af disse kommuner udgør bidraget

typisk fem kroner i timen. Knap en fjerdedel af kommunerne

udmåler administrationsbidraget som en procentdel af udmå-

lingen. For størstedelen af disse kommuner udgør administra-

tionsbidraget mellem fire og fem procent af udmålingen. Lidt

under hver tiende kommune udmåler administrationsbidraget

fra sag til sag. Hver femte kommune udregner administrati-

onsbidraget på andre måder.

Er der sket ændringer i administrationsbidraget?

Vi har spurgt kommunerne, om der er sket ændringer i admi-

nistrationsbidraget inden for de sidste fem år. Dette gør sig

gældende i lidt under halvdelen af kommunerne.

Fire ud af fem kommuner dækker behovet for ledsagelse

efter servicelovens § 97

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at fire ud af fem kommuner

gør brug af servicelovens § 97, når de skal dække behovet for

ledsagelse i sager, hvor der er tildelt hjælp efter servicelovens

§ 95. Lidt over halvdelen af kommunerne dækker også ledsa-

gelse efter servicelovens § 85 i disse sager.

Hver tredje kommune dækker ikke overvågning i sager

om kontant tilskud

Endelig viser spørgeskemaundersøgelsen, at hver tredje kom-

mune ikke dækker behovet for overvågning i sager, hvor der

er tildelt hjælp efter servicelovens § 95. Hver fjerde kommune

dækker behovet for overvågning i § 95-sager ved at optage

borgeren på et botilbud, hvor der eventuelt gives en til en

hjælp i alle døgnets 24 timer. Knap halvdelen af kommunerne

oplyser, at de har en anden praksis for at dække overvågning i

sager om kontant tilskud, der ikke kan blive dækket efter ser-

vicelovens § 95.

ADMINISTRATI-

ONSBIDRAG PR.

TIME

KNAP HALVDELEN

HAR ÆNDRET AD-

MINISTRATONS-

BIDRAGET

HVER TREDJE

DÆKKER IKKE

OVERVÅGNING I

§ 95-SAGER