SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Februar 2019

Undersøgelse af

kontant tilskud til

ansættelse af

hjælpere og bor-

gerstyret person-

lig assistance

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:

978-87-7811-366-5

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 5

Formålet med undersøgelsen

KAPITEL 2 SAMMENFATNING

Hvad viser sagsgennemgangen?

Hvad viser spørgeskemaundersøgelsen?

Læsevejledning

KAPITEL 3 PRAKSISUNDERSØGELSENS

HOVEDRESULTATER

Hovedresultater i sagsgennemgangen

Anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 4 VURDERING AF PERSONKREDSEN23

Betingelser for ret til kontant tilskud

Betingelser for borgerstyret personlig assistance

Vurdering af borgerens samlede hjælpebehov

Praksisundersøgelsens resultater

Sammenfatning og anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 5 TIDSFASTSÆTTELSE OG UDMÅLING

AF HJÆLPEN

Generelt om udmåling af hjælp

Praksisundersøgelsens resultater

Sammenfatning og anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 6 HELHEDSVURDERING

Generelt om helhedsvurdering

Praksisundersøgelsens resultater

Sammenfatning og anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 7 DE FORMELLE

SAGSBEHANDLINGSREGLER

Regelgrundlaget

Oplysningsgrundlaget

Begrundelse

Partshøring

Konkret og individuel vurdering

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Praksisundersøgelsens resultater

Sammenfatning og anbefalinger til kommunerne

KAPITEL 8 RESULTATER AF

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

Sammenfatning

Oplæring

Administrationsbidrag

Dækning af ledsagelse og overvågning

104

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 1

Baggrund for undersøgelsen

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gen-

nemføre en praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse

af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og

borgerstyret personlig assistance (BPA).

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg bad i september 2017 socialmini-

steren om at tage initiativ til en praksisundersøgelse af de

nævnte bestemmelser. Desuden har Ankestyrelsens Rådgiven-

de Praksisudvalg ønsket, at vi gennemfører en praksisunder-

søgelse på området.

Vores behandling af klagesager om kontant tilskud og

BPA

I 2017 modtog vi 86 klagesager om kontant tilskud efter ser-

vicelovens § 95. Vi stadfæstede 36 afgørelser, hjemviste 36

afgørelser og ændrede eller ophævede 12 afgørelser. Vi afviste

eller henviste

to af kommunernes afgørelser

Samme år modtog vi 185 klagesager om BPA efter servicelo-

vens § 96. Vi stadfæstede 105 afgørelser, hjemviste 53 afgø-

relser og ændrede eller ophævede 14 afgørelser, mens vi afvi-

ste eller henviste

13 afgørelser

ANKESTATISTIK-

KEN FOR 2017

OM KONTANT

TILSKUD

ANKESTATISTIK-

KEN FOR 2017

OM BPA

FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

SÆRLIG TYPE

HJÆLP

Fælles for både kontant tilskud og BPA er, at bestemmelserne

giver borgere i personkredsen en særlig type hjælp i form af

en kontant ydelse, som skaber mulighed for fleksibilitet og en

helhedsorienteret løsning i forhold til den enkelte borgers be-

hov for hjælp.

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes prak-

sis for behandling af sager om kontant tilskud og BPA for at

RIGTIGE

AFGØRELSER?

Fremadrettet betegner vi borgerstyret personlig assistance som enten ”BPA” eller

”BPA-ordningen” synonymt for servicelovens § 96, stk. 1.

Afvisning/henvisning betyder, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen. Det kan for ek-

sempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller

fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen vi-

dere til en anden klageinstans.

De foreløbige opgørelser for 2018 fordeler sig på følgende måde: Vi modtog 94 kla-

gesager. Heraf stadfæstede vi 51 afgørelser, hjemviste 38 afgørelser og ændrede el-

ler ophævede fem afgørelser. Disse tal er dog ikke validerede og er derfor forbundet

med en vis usikkerhed.

Se note 2 for forklaring på

afvisning/henvisning.

De foreløbige opgørelser for 2018 fordeler sig på følgende måde: Vi modtog 178 kla-

gesager. Heraf stadfæstede vi 125 afgørelser, hjemviste 42 afgørelser og ændrede

eller ophævede 11 afgørelser. Disse tal er dog ikke validerede og er derfor forbundet

med en vis usikkerhed.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

afdække, om kommunernes afgørelser er i overensstemmelse

med lovgivningen.

SÆRLIGT FOKUS

PÅ PERSONKRED-

SEN OG KOMMU-

NERNES GRUND-

LAG FOR BEREG-

NING AF TIMERNE

Undersøgelsen har særligt fokus på at afdække personkredsen

og kommunernes grundlag for beregning af timerne i de to

ordninger. Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har

særligt anmodet om, at vi under afdækning af personkreds-

spørgsmålet undersøger kommunernes grundlag for vurdering

af arbejdslederevnen og grundlaget for kommunernes hel-

hedsvurdering af borgerens samlede situation. I forhold til

grundlaget for udmålingen ønsker udvalget, at vi undersøger

kommunernes praksis for udmåling af timer generelt i forbin-

delse med døgndækning og ved opfølgning.

praksisundersøgelse

er en undersøgelse af et ud-

valg af kommunale afgørelser inden for et bestemt emne

og lovgrundlag på social-, beskæftigelses- eller det fami-

lieretlige område.

En praksisundersøgelse består af en gennemgang af kon-

krete kommunale afgørelser på et bestemt lovområde.

Det vil sige en juridisk vurdering af et udvalg af sager i

en række kommuner. I gennemgangen af sagen foreta-

ger vi både en formel og en materiel juridisk vurdering.

Der er tale om sager, hvor Ankestyrelsen er klageinstans,

og hvor afgørelserne, som indgår i undersøgelsen, ikke

har været påklaget til Ankestyrelsen.

På baggrund af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

kortlægger undersøgelsen også:

OPLÆRING

ADMINISTRATI-

ONSBIDRAG

OVERVÅGNING

Om kommunerne tilbyder oplæring i at være arbejdsle-

der/arbejdsgiver efter § 85 i serviceloven, der omhand-

ler socialpædagogisk støtte, før den frakender støtten,

eller før den giver afslag.

Kommunernes udmåling af administrationsbidrag, her-

under størrelsen og hvorvidt der er sket ændringer i bi-

dragets størrelse inden for de seneste år.

Kommunernes praksis for at dække overvågning, der

ikke kan dækkes efter servicelovens § 95.

LÆRING I

KOMMUNERNE

Afgrænsning

Formålet med praksisundersøgelsen er at sætte fokus på ud-

fordringer og styrker i udvalgte kommuners sagsbehandling,

som vil være vedkommende og genkendelige for de pågæl-

dende kommuner og andre kommuner, og som de dermed kan

bruge i et læringsøjemed. Tanken er, at kommunale sagsbe-

handlere kan gå ind og få vejledning om netop det spørgsmål,

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

de arbejder med. Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at

udtale sig om, hvorvidt brugen af bestemmelserne er korrekt i

alle landets kommuner.

TAK TIL

KOMMUNERNE OG

Tak til kommunerne og KL

Vi takker de 13 kommuner, hvis sager vi har gennemgået i

praksisundersøgelsen. Desuden takker vi de 95 kommuner for

at have besvaret vores spørgeskema. Endelig vil vi sige tak til

KL for at have informeret kommunerne om spørgeskemaun-

dersøgelsen via KL’s kommunedialogportal om BPA.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 2

FOLKETINGETS

SOCIAL-,

INDENRIGS- OG

BØRNEUDVALG

HAR BESTILT

UNDERSØGELSEN

Sammenfatning

I dette kapitel har vi fokus på de hovedresultater, som Folke-

tingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg og Ankestyrelsens

Rådgivende Praksisudvalg har ønsket belyst – spørgsmålene

fremgår af forrige kapitel. I kapitel 3 til 8 uddyber vi hovedre-

sultaterne og kommer med anbefalinger til kommunernes

sagsbehandlere om de konkrete emner.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på en kombination af metoder,

som kort bliver præsenteret her. Se bilag 1 for yderligere

information om undersøgelsens metode.

Gennemgang af 50 sager

Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af

50 sager fra 13 kommuner. Sagerne fordeler sig sådan:

•

14 sager om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

efter servicelovens § 95, stk. 3 og

•

36 sager om borgerstyret personlig assistance efter

servicelovens § 96, stk. 1.

Spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommu-

ner

Undersøgelsen er også baseret på en spørgeskemaunder-

søgelse blandt landets kommuner. 95 kommuner har be-

svaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på

97.

Spørgeskemaet handler om kommunernes praksis i for-

hold til oplæring, udmåling af administrationsbidrag samt

dækning af ledsagelse og overvågning, som ikke kan

dækkes efter § 95 i serviceloven. Disse spørgsmål kan vi

ikke finde svar på ved at gennemgå konkrete sager fra

kommunerne.

DE 50 SAGER

FORDELT MELLEM

BEVILLING,

AFSLAG OG

UDMÅLING

Hvilke typer sager har vi gennemgået?

Vi har gennemgået både bevillings- og afslagssager, idet

kommunerne har haft vanskeligt ved at finde afslagssager på

disse områder, der ikke er påklaget til Ankestyrelsen. Det har

været nemmere for kommunerne at finde sager om BPA end at

finde sager om kontant tilskud, der levede op til vores kriteri-

. Derfor indgår der flere sager om BPA i sagsgennemgangen

Af bilag 5 fremgår de specifikke kriterier for sagsindkaldelsen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

end om kontant tilskud. Blandt de 14 sager om kontant tilskud

er tre bevillingssager, to afslagssager og ni sager om udmå-

ling. Blandt de 36 sager om BPA er der ni bevillingssager, otte

afslagssager og 19 sager om udmåling. Se tabel 2.1.

TABEL 2.1 DE 50 SAGER OM KONTANT TILSKUD OG BPA FORDELT PÅ BEVILLING, AFSLAG OG

UDMÅLING

Note: Ved

bevilling

forstår vi tilkendelsessager. Ved

afslag

forstår vi afslags- og ophørssager. Ved

udmåling

forstår vi sager om øgning,

nedsættelser samt fortsat ret til henholdsvis kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance efter serviceloven.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

Kendetegn ved de to ordninger

Vi har i boksen nedenfor oplistet nogle af kendetegnene ved

henholdsvis kontant tilskud og BPA-ordningen.

KENDETEGNENDE FOR KONTANT TILSKUD:

•

Hjælpebehovet er på 20 timer eller derover om ugen.

Kvalitetsstandarderne efter §§ 83 og 84 i serviceloven

skal inddrages.

Nærtstående kan være arbejdsleder.

Fastsættelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet.

Overvågning kan ikke bevilges

Ledsagelse skal bevilges efter servicelovens § 97.

KENDETEGNENDE FOR BPA-ORDNINGEN:

•

Der er ingen minimumstimer.

Hjælpen kan ikke dækkes efter andre bestemmelser.

Borgeren skal være arbejdsleder.

Hjælpen skal gives i og uden for hjemmet.

Hjælp til ledsagelse og overvågning er indeholdt i be-

stemmelsen.

HVAD VISER SAGSGENNEMGANGEN?

FLEST RIGTIGE

AFGØRELSER I

SAGER OM BPA

Kommunerne træffer flest rigtige afgørelser i BPA-sager

Overordnet viser sagsgennemgangen, at kommunerne er bed-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

re til at træffe rigtige afgørelser i sager om BPA end i sager om

kontant tilskud.

Betingelserne er opfyldt i en stor del af sagerne

I en stor del af sagerne beskriver kommunerne i begge ordnin-

ger borgernes funktionsnedsættelse fyldestgørende ved vurde-

ringen af personkredsen. Det fremgår klart, hvilken form for

hjælp borgerne skal have for at blive kompenseret for funkti-

onsnedsættelsen. Kommunerne inddrager borgerne i forbindel-

se med oplysning af sagerne.

TYPISKE

MANGLER

I SAGER OM

KONTANT

TILSKUD

I sager om kontant tilskud er en typisk mangel, at kommuner-

ne ikke beregner borgerens samlede hjælpebehov, fordi de ik-

ke inddrager hjælp efter servicelovens § 84. En anden typisk

mangel i sager om kontant tilskud er, at kommunerne undla-

der at udmåle hjælp uden for hjemmet, der ellers indgår som

en del af ordningen i det omfang det er muligt af få udmålt så-

dan hjælp efter servicelovens § 83. Vi henviser til vores prin-

cipafgørelse 75-16, som fremgår af kapitel 4 og 5. Derudover

udmåler kommunerne ikke hjælp til praktiske opgaver, når der

er forældre eller ægtefælle i husstanden, som kan varetage

disse.

I BPA-ordningen er et typisk problem, at kommunerne ikke

dokumenterer, at hjælpen kan gives efter andre bestemmelser

i serviceloven, når de giver afslag eller standser en BPA-

ordning. En anden typisk udfordring er, at kommunerne ikke

altid har fokus på at svare på borgerens indsigelser.

Vanskeligt at fastslå om der er foretaget konkret og in-

dividuel vurdering

Vi kan på baggrund af de modtagne akter ikke fastslå, om

kommunen foretager den fornødne konkrete og individuelle

vurdering, når kommunen udmåler hjælpen i ordningerne. Af

samme årsag kan vi heller ikke se i de modtagne akter, hvor-

dan kommunen har undersøgt, at den konkrete opgave tager

den tid at løse, som kommunen har fastsat i bevillingen. I do-

kumenterne kan vi ikke se hvilke oplysninger, som har været

udslagsgivende for udmålingen af hjælpen, og hvordan disse

har ført til den eksakte tidsfastsættelse af hvert enkelt opgave

i ordningerne.

KOMMUNERNE

UDMÅLER PULJE-

OG RÅDIGHEDS-

TIMER I SAGER

OM BPA

Pulje- og rådighedstimer bliver udmålt i sager om BPA

Kommunerne udmåler pulje- og rådighedstimer i BPA-

ordningen, men gør det ikke i sager om kontant tilskud.

I enkelte BPA-sager er der ikke nok fleksibilitet

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i enkelte BPA-sager

ikke har sikret den nødvendige fleksibilitet. Fx skal borgeren

TYPISKE

PROBLEMER

I SAGER OM BPA

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ikke kontinuerligt søge om ekstra timer for at få sit behov for

hjælp dækket.

Oplysninger om helhedsvurdering fremgår ikke tydeligt i

sagerne

Vi kan konstatere, at vi ikke på baggrund af gangen af sagerne

kan se, om borgeren er blevet kompenseret for følgerne af sin

funktionsnedsættelse gennem anden form for hjælp.

Vi kan heller ikke vurdere, om borgeren ved den udmålte

hjælp i ordningerne er blevet fuldt ud kompenseret for følgerne

af funktionsnedsættelsen.

Kommunerne kan begrunde afgørelserne bedre

Kommunerne har i nogle sager ikke tilstrækkeligt fokus på at

begrunde afgørelserne. Det gælder især, når hjælpen i ordnin-

gerne bliver nedsat eller frakendt. Kommunerne har heller ikke

altid begrundet fastsættelsen af timetallet i ordningerne til-

strækkeligt.

KOMMUNERNE

KAN BEGRUNDE

SAGERNE BEDRE

HVAD VISER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN?

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har bedt Anke-

styrelsen undersøge følgende spørgsmål, som vi har afdækket

i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Som nævnt i

kapitel 1 har vi afdækket:

OPLÆRING

ADMINISTRATI-

ONSBIDRAG

OVERVÅGNING

Om kommunerne tilbyder oplæring i at være arbejdsle-

der/arbejdsgiver efter § 85 i serviceloven, før den fra-

kender støtten, eller før den giver afslag.

Kommunernes udmåling af administrationsbidrag, her-

under størrelsen og hvorvidt der er sket ændringer i bi-

dragets størrelse inden for de seneste år.

Kommunernes praksis for at dække overvågning, der

ikke kan dækkes efter servicelovens § 95.

OPLÆRING

Flere kommuner tilbyder oplæring til borgere i en BPA-

ordning end til borgere i en kontant tilskudsordning

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af

kommunerne anvender muligheden for oplæring som arbejds-

leder/arbejdsgiver efter servicelovens § 85 om socialpædago-

gisk støtte i forhold til kontant tilskud, før kommunen fraken-

der støtten eller giver afslag. Knap hver fjerde kommune tilby-

der oplæring i forhold til kontant tilskud, når de vurderer, at

borgeren ved oplæring kan være omfattet af hjælpen.

Til sammenligning viser spørgeskemaundersøgelsen, at lidt

over halvdelen af kommunerne anvender muligheden for oplæ-

ring som arbejdsleder/arbejdsgiver efter servicelovens § 85 i

forhold til BPA-ordningen, før kommunen frakender støtten el-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ler giver afslag. Godt hver tredje kommune tilbyder oplæring i

forhold til BPA-ordningen, når de vurderer, at borgeren ved

oplæring kan være omfattet af hjælpen.

ADMINISTRA-

TIONSBIDRAG

Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har faste

administrationsbidrag

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap halvdelen af kom-

munerne har et fast administrationsbidrag pr. time, der spæn-

der mellem 3 og 17 kroner. I flertallet af disse kommuner ud-

gør bidraget typisk fem kroner i timen. Knap en fjerdedel af

kommunerne udmåler administrationsbidraget som en pro-

centdel af udmålingen. For størstedelen af disse kommuner

udgør administrationsbidraget mellem fire og fem procent af

udmålingen. Lidt under hver tiende kommune udmåler admini-

strationsbidraget fra sag til sag. Hver femte kommune udreg-

ner administrationsbidraget på andre måder.

I lidt under halvdelen af kommunerne er der sket ændringer i

administrationsbidraget inden for de seneste fem år. Knap

halvdelen af disse kommuner – det vil sige hver fjerde kom-

mune - har hævet bidraget i perioden.

Hver tredje kommune oplyser, at de ikke dækker over-

vågning i sager om kontant tilskud

Vi kan på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen konkludere,

at hver tredje kommune ikke dækker behovet for overvågning

i sager, hvor der er tildelt hjælp efter servicelovens § 95. Hver

fjerde kommune dækker behovet for overvågning i § 95-sager

ved at optage borgeren på et botilbud, hvor der eventuelt gi-

ves én til én hjælp i alle døgnets 24 timer. Knap halvdelen af

kommunerne oplyser, at de har en anden praksis for at dække

behovet for overvågning i sager om kontant tilskud, der ikke

kan blive dækket efter servicelovens § 95.

ÆNDERINGER DE

SENESTE FEM ÅR?

OVERVÅGNING

LÆSEVEJLEDNING

UNDERSØGELSEN

BESTÅR AF

OTTE KAPITLER

Undersøgelsen består af i alt otte kapitler:

•

I kapitel 1 indgår baggrunden og formålet med undersøgel-

sen.

Her i kapitel 2 har vi i det omfang, det er muligt, givet svar

på de spørgsmål, Folketingets Social-, Indenrigs- og Børne-

udvalg og Ankestyrelsens Rådgivende Praksisudvalg har stil-

let. I de følgende kapitler uddyber vi undersøgelsens hoved-

resultater.

I kapitel 3 sammenfatter vi resultaterne fra den juridiske

sagsgennemgang af 50 sager (se kapitel 4 til 7).

I kapitel 4 undersøger vi, om borgerne er omfattet af per-

sonkredsen for ordningerne.

I kapitel 5 undersøger vi udmålingen af hjælp i ordningerne.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

•

I kapitel 6 undersøger vi, om borgerne gennem en helheds-

vurdering får den rette bevilling og udmåling af hjælp.

I kapitel 7 vurderer vi, om kommunernes afgørelser er i

overensstemmelse med forvaltningslovens regler og Ankesty-

relsens praksis.

Kapitel 8 indeholder resultaterne af spørgeskemaundersøgel-

sen.

I kapitel 4 til 7, der udgør den juridiske sagsgennemgang, har

vi sidst i hvert kapitel udarbejdet en lille sammenfatning med

konkrete anbefalinger til sagsbehandlerne om de emner, kapit-

let omhandler.

BILAG FREMGÅR I

EN SEPARAT

RAPPORT

Bilag til rapporten indgår i en separat rapport.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 3

Praksisundersøgelsens

hovedresultater

I dette kapitel fremgår hovedresultaterne af sagsgennemgan-

gen. Vi uddyber disse i kapitel 4 til 7.

Hvilke typer sager har vi gennemgået?

Vi har i alt gennemgået 50 sager, heraf 14 sager om kontant

tilskud og 36 sager om BPA. I tabel 3.1 fremgår antallet af be-

villings-, afslags- og udmålingssager fordelt på kontant tilskud

og BPA.

TABEL 3.1 DE 50 SAGER FORDELT PÅ BEVILLING, AFSLAG OG UDMÅLING FOR KONTANT TIL-

SKUD OG BPA-ORDNINGEN

Note: Ved

bevilling

forstår vi tilkendelsessager. Ved

afslag

forstår vi afslags- og ophørssager. Ved

udmåling

forstår vi sager om øgning,

nedsættelser samt fortsat ret til henholdsvis kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance efter serviceloven.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

SAGER OM

BEVILLING,

AFSLAG OG

OPHØR INDGÅR

Vi har modtaget både bevillingssager og sager om afslag eller

ophør af ordningerne.

Størstedelen af sagerne, vi har modta-

get, omhandler bevilling eller fortsat bevilling af enten kontant

tilskud eller BPA.

Afslagssager om kontant tilskud omhandler betingelsen om,

hvorvidt borgeren med funktionsnedsættelse har et hjælpebe-

hov, der overstiger 20 timers hjælp om ugen.

Afslagssager om BPA omhandler enten, at borgeren ikke kan

fungere som arbejdsleder, eller at borgeren kan få hjælpen til-

delt på anden vis.

Bevillingssager

forstår vi som sager, hvor der er tale om førstegangstilkendelser, for-

længelse af ordningerne, øgning af hjælpen i ordningerne eller nedsættelse af hjæl-

pen i ordningerne.

Afslagssager

forstår vi som sager, hvor kommunerne har givet af-

slag på eller ophørt ordningerne. Forlængelse af ordningerne, øgning eller nedsættel-

se af ordninger bliver behandlet i kapitel 4 om udmåling af hjælpen. I disse sager har

kommunerne typisk ikke fokus på personkredsen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

I undersøgelsen er der på tværs af de to ordninger 11 sager

om personkredsen, mens der er 28 sager om udmåling af

hjælpen, og 11 sager om

både

vurdering af personkredsen og

udmåling af hjælpen.

Forbehold for praksisundersøgelsens resultater

Vi har gennemgået sagerne ud fra de oplysninger, vi har mod-

taget fra kommunerne.

Det har ikke været muligt at undersøge fyldestgørende, om

kommunerne foretager den fornødne helhedsvurdering ved

inddragelse af samtlige hjælpemuligheder efter den sociale

lovgivning og anden lovgivning. Oplysningsgrundlaget fra

kommunerne er ikke tilstrækkeligt til, at vi har kunnet foretage

denne vurdering.

Vi har ikke på baggrund af oplysningerne i sagerne kunnet ta-

ge stilling til kommunernes praksis ved udmåling af admini-

strationsbidraget, hvorfor vi i forhold til belysning af dette

henviser til spørgeskemaundersøgelsen behandlet i kapitel 8.

Særligt om vurdering af kommunernes helhedsvurdering

af borgernes behov for hjælp

Afslags- og ophørssager vil blive behandlet i kapitel 4 om per-

sonkredsen. Det skyldes, at kommunens helhedsvurdering er

afgørende for, om borgeren er omfattet af personkredsen for

at få en af ordningerne.

Bevillings-og udmålingssager bliver behandlet i kapitel 6 om

helhedsorienteret hjælp ved vurdering af borgernes behov i en

kontant tilskuds- eller en BPA-ordning. Vi undersøger alene,

om borgeren får den nødvendige hjælp i ordningerne.

GENNEMGANGEN

ER FORETAGET PÅ

DE MODTAGNE

SAGER

KAPITEL 4

BEHANDLER

AFSLAGS- OG

OPHØRSAGER

KAPITEL 6

BEHANDLER

BEVILLINGS- OG

UDMÅLINGS-

SAGER

HOVEDRESULTATER I SAGSGENNEMGANGEN

TRE UD AF FIRE

SAGER ER I

OVERENS-

STEMMELSE MED

LOVGIVNINGEN

I tre ud af fire sager ville Ankestyrelsen have stadfæstet

kommunens afgørelse

Sagsgennemgangen viser overordnet, at 37 ud af 50 afgørel-

ser ville blive stadfæstet, hvis de havde været påklaget til os.

Heraf er 32 afgørelser om BPA, mens fem afgørelser handler

om kontant tilskud. Vi ville hjemvise 13 afgørelser, heraf ni af-

gørelser om kontant tilskud og fire om BPA. Se tabel 3.2.

Bilag 5 indeholder vores breve udsendt til kommunerne i forbindelse med indkaldel-

sen af sager fra de 13 kommuner.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

TABEL 3.2 ER AFGØRELSEN SAMLET SET RIGTIG?

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

KOMMUNERNE

FØLGER

FORMÅLET MED

BESTEMMELSEN

Kommunerne forfølger formålet med bestemmelsen

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne er gode til at for-

følge formålet med bestemmelserne. I 36 ud af 50 sager for-

følger kommunen formålet med bestemmelsen. Det skyldes

primært, at kommunen har inddraget borgerens oplysninger

og forholdt sig til disse. Vi uddyber dette i kapitel 4

Kommunerne beskriver borgerens funktionsnedsættelse

I størstedelen af sagerne beskriver kommunerne borgerens

funktionsnedsættelse og hvilke vanskeligheder, borgeren har

som følge af denne. Ud fra disse beskrivelser har kommunerne

et tilstrækkeligt billede af borgerens behov for personlig og

praktisk hjælp i hjemmet.

Kommunerne inddrager og forholder sig til borgerens

oplysninger

Kommunerne er generelt gode til at inddrage borgerens oplys-

ninger. Kommunerne har også holdt møder med tilskudsmod-

tageren eller borgeren for at få sagerne tilstrækkeligt oplyst. I

34 sager inddrager og bruger kommunerne oplysningerne i

vurderingen af sagen. I ti sager er det ikke relevant at inddra-

ge eller forholde sig til borgerens oplysninger, da borgeren ik-

ke har bestridt de oplysninger, der er i sagen. I to sager er der

ingen oplysninger om, hvorvidt kommunerne forholder sig til

borgerens oplysninger.

I fire sager forholder kommunerne sig ikke til borgerens oplys-

ninger. I to af disse sager er der ingen oplysninger om, hvorfor

kommunen ikke forholder sig til borgerens oplysninger.

Fokus på det samlede hjælpebehov

I de tre tilkendelsessager om kontant tilskud har kommunerne

ikke sørget for at få dækket borgerens samlede hjælpebehov.

Det skyldes bl.a., at kommunerne forventer, at enten borger-

BESKRIVER VAN-

SKELIGHEDER OG

FUNKTIONSNED-

SÆTTELSE

INDDRAGER

OVERVEJENDE

BORGERENS

OPLYSNINGER

KONTANT

TILSKUD

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

nes ægtefæller eller forældre varetager al praktisk hjælp. Der-

udover bevilger kommunerne ikke hjælp efter servicelovens §

83, når borgeren opholder sig uden for hjemmet. Kommunerne

har sikret sig, at borgerens behov for anden form for hjælp,

som typisk er aktivitets-og samværstilbud, aflastning og hjæl-

pemidler, bliver dækket.

I både bevillingssager og afslagssager har kommunerne ikke

tilstrækkelig fokus på, at betingelsen om mere end 20 timers

hjælp om ugen skal udmåles efter både §§ 83 og 84 i service-

loven.

BPA

I de ni bevillingssager om BPA har kommunerne foretaget en

begrundet skønsmæssig vurdering af borgerens behov for

hjælp. Det har de gjort gennem grundige beskrivelser af bor-

gerens funktionsnedsættelse, oplysninger om behov for anden

form for hjælp og dialog med borgeren. Kommunerne er gode

til at vejlede borgere med behov for respirationshjælp i forhold

til sundhedslovens regler. I en enkelt sag har kommunen ikke

haft tilstrækkeligt fokus på, hvilken form for hjælp borgeren

kan få i en BPA-ordning.

Helhedsvurdering i afslags- og ophørssager

I to afslagssager om kontant tilskud har kommunerne ikke fo-

retaget den nødvendige helhedsvurdering af, hvilken form for

hjælp borgeren har behov for i ordningen. Kommunerne tager

ikke stilling til det samlede hjælpebehov, fx hjælp til praktiske

opgaver eller hjælp i form af aflastning. Vi kan ikke på bag-

grund af oplysningerne i sagerne vurdere, om borgeren har et

udækket hjælpebehov.

I to afslagssager og to ophørssager om BPA har kommunerne

foretaget den fornødne helhedsvurdering for at kunne træffe

afgørelse om, at borgeren ikke er omfattet af ordningerne, da

borgeren kunne få hjælp efter andre bestemmelser.

Kommunerne har i fire sager i forbindelse med afslag på ord-

ningen ikke givet borgeren den nødvendige hjælp. I to sager er

der uvished om, hvorvidt borgeren kunne være i personkred-

sen for BPA. I de to sager undlader kommunerne at foretage

den fornødne helhedsvurdering af borgerens samlede behov

for hjælp efter alle bestemmelserne i serviceloven. Kommu-

nerne kan derfor ikke i tilstrækkelig grad begrunde, at borge-

rens hjælp kan dækkes efter andre bestemmelser. Kommuner-

KONTANT

TILSKUD

BPA

Disse resultater handler kun om, hvorvidt borgeren får tilstrækkelig hjælp i form af

personlig og praktisk hjælp samt ledsagelse, når borgeren får afslag eller, kommunen

standser ordningen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ne har i størstedelen af sagerne bevilget anden form for hjælp,

fx hjælpemidler og dækning af merudgifter. Kommunerne har

også i enkelte sager udmålt hjælp til medicinhåndtering efter

servicelovens § 83 uden at tage stilling til, om det er regionen,

som skal dække udgiften. Vi kan her ikke vurdere, om disse

bevillinger er tilstrækkelige til at dække borgerens behov for

denne hjælp.

Kommunerne udmåler kun rådigheds- og puljetimer i

BPA

Udmåling af rådigheds- og puljetimer er kun relevant i sager

om udmåling. Dette er tilfældet i 12 sager om kontant tilskud

og 27 sager om BPA. Kommunerne har kun udmålt rådigheds-

og puljetimer i sager om BPA, mens de ikke har gjort det i sa-

ger om kontant tilskud. I ni sager om kontant tilskud er der ik-

ke oplysninger, som belyser den manglende udmåling af rå-

dighedstimer. I 12 sager om kontant tilskud er der ingen op-

lysninger om puljetimer. Til sammenligning er der i ni sager

om BPA udmålt rådighedstimer, mens der er udmålt puljetimer

i 15 sager om BPA.

Kommunerne kan blive bedre til at begrunde sagerne

I ti af 14 afgørelser om kontant tilskud eller dele heraf er

kommunens begrundelse mangelfuld. Til sammenligning er ot-

te ud af 36 afgørelser om BPA eller dele heraf mangelfulde.

BEGGE

ORDNINGER

I enkelte sager er begrundelsen for afgørelsen mangelfuld, da

kommunen ikke redegør nærmere for, hvorfor den ikke bevil-

ger hjælp eller ekstra tid til visse opgaver. Hvis borgeren er

enig i kommunens vurdering af omfanget af den bevilgede

hjælp, er der ikke tale om en mangelfuld begrundelse, da

kommunen ikke er forpligtet til at begrunde en afgørelse, som

giver borgeren fuldt ud medhold. Det fremgår af forvaltnings-

lovens § 22.

I flere tilfælde er forklaringen på fastsættelse af tid til

de enkelte hjælpeopgaver ikke fyldestgørende – ses

hyppigt i begge ordninger

I flere tilfælde er kommunens begrundelse for afgørelsen man-

gelfuld, da den ikke nærmere redegør for, hvordan kommunen

på baggrund af den fastsatte tid til udførelse af hver hjælpe-

opgave kompenserer borgeren for følgerne af borgerens funk-

tionsnedsættelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen op-

lyser, hvor meget tid der er afsat til udførelse af hver enkelt

opgave, hvis borgeren er uenig med kommunen i, at de fakti-

ske opgaver kan udføres indenfor den estimerede tid.

Mangelfuld eller forkert vejledning i begge ordninger fører ofte

til en forkert begrundelse.

RÅDIGHEDS- OG

PULJETIMER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

I fire sager om kontant tilskud og fem sager om BPA kan An-

kestyrelsen konstatere, at kommunen ikke vejleder i overens-

stemmelse med regler og Ankestyrelsens praksis. Det bevirker,

at kommunen ikke nødvendigvis har foretaget den nødvendige

konkrete og individuelle vurdering. Det skyldes, at Kommunen

ikke kan have en forventning om, at borgeren har fået fuldt ud

medhold i disse situationer, da borgeren kunne have haft ind-

vendinger til kommunens vurdering, hvis borgeren havde fået

korrekt vejledning.

Oplysningsgrundlaget kan blive bedre

I 13 af 50 sager er hele eller dele af afgørelsen ikke tilstrække-

ligt oplyst til, at vi kan vurdere, om kommunens afgørelse er

korrekt.

KONTANT

TILSKUD

I sagerne om kontant tilskud mangler der oftest oplysninger

om borgerens samlede hjælpebehov. Det gør sig især gælden-

de for praktisk hjælp. Derudover mangler der oplysninger om,

hvordan kommunen kommer frem til udmålingen af tid til hver

hjælpeopgave.

I sagerne om BPA mangler der oftest oplysninger om, hvordan

kommunen forholder sig til borgerens oplysninger, herunder

om der er grundlag for at indhente nye oplysninger eller

grundlag for nye observationer af borgerens funktionsnedsæt-

telse.

Kommunerne kan blive bedre til at vurdere konkret og

individuelt

I de ovenfor omtalte 14 sager har kommunerne ikke kunne fo-

retage den fornødne konkrete og individuelle vurdering af bor-

gerens behov for hjælp på grund af mangelfuldt oplysnings-

grundlag.

KONTANT

TILSKUD

Kommunerne har foretaget korrekt konkret og individuel vur-

dering i fire sager om kontant tilskud, mens den konkrete og

individuelle vurdering mangler i ti sager. Begrundelsen for det-

te er, at vi ikke ud fra de foreliggende oplysninger i sagerne

kan se, at kommunen konkret har forholdt sig til, om den en-

kelte borgers behov for hjælp kan blive dækket gennem den

udmålte tid for udførelsen af de enkelte hjælpeopgaver.

Kommunerne har foretaget korrekt konkret og individuel vur-

dering i 32 sager om BPA, mens den konkrete og individuelle

vurdering mangler i fire sager. Begrundelsen for dette er, at

der mangler oplysninger i sagen, og vi kan ikke ud fra sagen

se, at kommunen har forholdt sig til borgerens oplysninger,

herunder ved vurdering af udmåling af sagen.

BPA

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KONTANT

TILSKUD

I enkelte sager kan vi ikke tage stilling til afgørelsernes

rigtighed

Kommunen har i nogle sager ikke tilstrækkeligt undersøgt bor-

gerens samlede behov for hjælp. Det gælder især i sager om

kontant tilskud.

I ni afgørelser eller dele af afgørelserne om kontant tilskud er

kommunens begrundelse mangelfuld. Kommunerne kan med

fordel lade sig inspirere af vores principafgørelser.

PRINCIPAFGØREL-

3-19

Enhver person i hus-

standen skal bidrage

til at løse sin andel af

de praktiske opgaver i

hjemmet

PRINCIPAFGØREL-

75-16

Personlig pleje og

praktisk hjælp under

ophold uden for

hjemmet.

I begge ordninger er kommunerne ikke opmærksomme på An-

kestyrelsens praksis, som nu er offentliggjort i principafgørelse

3-19 om, at enhver person i husstanden skal bidrage til at løse

sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet.

I sager om kontant tilskud tyder det ikke på, at kommunerne

er opmærksomme på principafgørelse 75-16, hvor borgerne

kan få personlig pleje og praktisk hjælp under ophold udenfor

hjemmet. Det betyder, at borgeren i en kontant tilskudsord-

ning kan få udmålt personlig og praktisk hjælp udenfor hjem-

met, i det omfang denne hjælp også vil blive udmålt udenfor

hjemmet efter servicelovens § 83, fx ved familiebesøg i Dan-

mark.

Vi gør opmærksom på, at begge principafgørelser finder an-

vendelse i begge ordninger. Kommunerne har i nogle sager om

kontant tilskud ikke inddraget borgerens behov for afløsning

og aflastning i vurderingen af, om borgeren er omfattet af per-

sonkredsen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Overordnede konklusioner i sagsgennemgangen

begge ordninger

er kommunerne overordnet gode til

•

træffe afgørelse under hensyntagen til formålet med

ordningerne,

•

beskrive borgerens funktionsnedsættelse og hvilke van-

skeligheder borgeren har som følge af dette og

•

inddrage borgerens oplysninger i sagen.

For

begge ordninger

gælder, at kommunerne

ikke

i til-

strækkeligt omfang har forklaret eller undersøgt

•

hvordan borgeren bliver kompenseret for sit hjælpebe-

hov på baggrund af udmålingen af tid til hver hjælpe-

opgave og,

•

hvordan anden form for hjælp kan have betydning for

resultatet af afgørelsen om kontant tilskud eller BPA.

I sager om

kontant tilskud

har kommunerne især van-

skeligt ved at

•

vejlede borgeren i forhold til regler og Ankestyrelsens

praksis, især når der er raske medlemmer i husstan-

den, som kan udføre hjælpeopgaverne og

•

få undersøgt borgerens behov for hjælp ved ophold

udenfor hjemmet.

I sager om

BPA

får kommunerne i højere grad, end det

er tilfældet i sager om kontant tilskud,

•

har forholdt sig til de enkelte opgaver, som borgeren

har behov for, og

•

begrundet borgerens hjælpebehov både i og udenfor

hjemmet.

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE

Vi har på baggrund af gennemgangen af de 50 sager identifi-

ceret en række anbefalinger til kommunernes sagsbehandlere.

Anbefalingerne bliver uddybet sidst i kapitlerne 4 til 7.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

SAGSGENNEMGANGEN AF ORDNINGERNE GIVER

SÆRLIGT ANLEDNING TIL FØLGENDE ANBEFALIN-

GER TIL KOMMUNERNE:

Om formålet

•

Vær opmærksom på formålet med bevillingen og sørg

for at have fokus på Ankestyrelsens principafgørelser.

Om begrundelsen

•

Undersøg om alle betingelser er opfyldt ved person-

kredsvurderingen.

Foretag en konkret og individuel vurdering af om bor-

geren er kompenseret for følgerne af funktionsnedsæt-

telsen.

•

Om helhedsvurdering og helhedsorienteret sagsbe-

handling

•

Undersøg alle muligheder for hjælp i den sociale lovgiv-

ning for at dække borgerens samlede behov for hjælp.

Forklar hvordan udmålingen af hjælpen er afpasset den

enkelte borgers behov for hjælp.

•

Om oplysningsgrundlaget

•

Sørg for at alle relevante oplysninger er indhentet, når

der skal træffes afgørelse.

Om pulje- og rådighedstimer

•

Vær opmærksom på udmåling af rådigheds- og puljeti-

mer.

Forklar brug af rådigheds- eller puljetimer – også i situ-

ationer, hvor der ikke er udmålt egentlige hjælpetimer.

•

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 4

Vurdering af personkredsen

I dette kapitel ser vi på, om kommunerne i deres vurdering har

undersøgt alle betingelserne for at få ret til et kontant tilskud

til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assi-

stance.

ALENE FOKUS PÅ

BETINGELSERNE

FOR AT VÆRE

OMFATTET AF

PERSONKREDSEN

I en enkelt sag har kommunen alene taget stilling til bevillin-

gen af ordningen, dvs. om borgeren er omfattet af person-

kreds for ordningen. I 11 bevillingssager har kommunerne og-

så taget stilling til udmåling af hjælp. I ti sager har kommu-

nerne enten givet afslag på eller standset ordningen. Vi har i

dette kapitel alene fokus på, om betingelserne for at være om-

fattet af personkredsen i enten kontant tilskud eller BPA er op-

fyldte.

I de resterende 28 bevillingssager ud af de gennemgåede 50

sager har kommunerne alene haft fokus på udmålingen af

hjælpen, og disse sager vil blive behandlet i kapitel 5. Vi vil i

dette kapitel også inddrage sager, hvor kommunerne har truf-

fet afgørelse om både bevilling og udmåling, men vil i kapitel 5

alene have fokus på kommunernes udmåling af hjælp.

I dette kapitel har vi også fokus på, om kommunerne har fore-

taget den nødvendige helhedsvurdering af borgerens behov for

hjælp i afslags- og ophørssager. Helhedsvurderingen er afgø-

rende for, om borgeren får den nødvendige hjælp, der kan

kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen.

Først gør vi rede for betingelserne for de to ordninger. Herefter

følger resultaterne af praksisundersøgelsen. Sidst i kapitlet

sammenfatter vi kapitlets resultater og kommer med anbefa-

linger til kommunernes sagsbehandlere.

Betingelserne for kontant tilskud, hvor en nærtstående er tilskudsmodtager, fremgår

af servicelovens § 95, stk. 3, mens betingelserne for borgerstyret personlig assi-

stance fremgår af servicelovens § 96, stk. 1.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

BORGERE MED

OMFATTENDE-

HJÆLPEBEHOV

BETINGELSER FOR RET TIL KONTANT TILSKUD

KONTANT TILSKUD EFTER SERVICELOVENS § 95,

STK. 2 OG STK. 3

Efter § 95, stk. 2, skal kommunen undersøge, om borge-

ren har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til

løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i me-

re end 20 timer ugentligt.

Efter § 95, stk. 3, kan kommunen i særlige tilfælde be-

slutte, at hjælpen efter stk. 2, fortsat skal gives som na-

turalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, der

helt eller delvist passer borgeren.

Særligt i forhold til rollen som arbejdsleder

Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere

efter bestemmelsens stk. 3, at tilskudsmodtageren er i

stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne (jf.

servicelovens § 95, stk. 4).

Formålet med kontant tilskud

Kontant tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, er rettet mod

borgere med et samlet hjælpebehov, der overstiger 20 timer

om ugen, og hvor borgeren har behov for denne ordning i sær-

lige tilfælde, fx for at få familieliv til at hænge sammen. Der er

ingen øvre aldersgrænse for bevilling af hjælpen.

En borger, der er bevilget kontant tilskud, kan ansætte egne

hjælpere. Det tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmel-

sesret. Borgeren kan på denne måde selv ansætte de ønskede

hjælpere og have indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen.

Ifølge Ankestyrelsens praksis skal kommunen beregne borge-

rens samlede behov for personlig pleje og praktisk hjælp og

afløsning eller aflastning i 20 timer ugentligt

. Hjælp efter

servicelovens § 95, stk. 3, er derfor udtømmende. Borgerens

bevilgede afløsning og aflastning indgår i udmålingen af det

kontante tilskud. Når kommunen har beregnet borgerens kon-

tante tilskud, kan de timer, hvor borgeren får afløsning eller

aflastning, fratrækkes udbetalingen af tilskuddet i samme om-

fang som den hjælp, borgeren ville have modtaget uden af-

ANSÆTTE EGNE

HJÆLERE

Vejledning nr.10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjæl-

pere og borgerstyret personlig assistance, kapitel 1, punkt 1.

Serviceloves §§ 83 og 84.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

PRINCIPAFGØREL-

62-15

Det er borgerens sam-

lede behov for hjælp,

som kommunen skal

beregne i de 20 timer.

lastningsophold. Formålet er at undgå overkompensation i for-

hold til pasningsbehovet. Den reelle udbetaling af tilskuddet

kan efter fradraget godt komme under 20 timer om ugen. Vi

henviser til principafgørelse 62-15.

Brug af kvalitetsstandarder

SERVICELOVENS § 138

Kommunen kan inden for lovens rammer træffe beslut-

ning om at fastsætte generelle vejledende kvalitetsstan-

darder for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Kommunerne skal i sager om kontant tilskud tage udgangs-

punkt i kvalitetsstandarderne for servicelovens §§ 83 og 84.

PRINCIPAFGØREL-

27-17

Kommunerne skal fra-

vige serviceniveauet,

hvis borgerens støtte-

behov ikke kan blive

dækket på anden vis.

Kommunen kan som en del af kommunens politiske fastsatte

serviceniveau fastlægge, at kontant tilskud som naturalhjælp

efter servicelovens § 95, stk. 3, eller som udbetaling til en

nærtstående som udgangspunkt ikke er en del af kommunens

serviceniveau. Kommunen skal altid foretage en konkret og in-

dividuel vurdering og fravige en sådan kvalitetsstandard, når

det er nødvendigt, fordi borgerens støttebehov ikke kan dæk-

kes på anden vis. Vi henviser til principafgørelse 27-17.

BETINGELSER FOR BORGERSTYRET PERSONLIG

ASSISTANCE

BPA EFTER SERVICELOVENS § 96, STK. 1

Kommunalbestyrelsen skal, hvis betingelserne i § 96 i

øvrigt er opfyldt, tilbyde BPA til den personkreds, der er

omfattet af § 96, stk. 1. Det drejer sig om borgere med

betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde

denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller

ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selv-

stændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet.

Det vil normalt være borgere, som i høj grad er afhængi-

ge af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner i

form af eksempelvis madlavning, læsning og badning, og

som har et omfattende behov for pleje, overvågning, led-

sagelse eller praktisk bistand.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Formålet med BPA-ordningen

Borgere, som opfylder betingelserne i servicelovens § 96, stk.

1, kan ansætte hjælpere, der tager udgangspunkt i borgerens

selvbestemmelsesret, hvorefter borgerens ønsker og behov

bliver tilgodeset.

SKAL KUNNE

FUNGERE SOM

ARBEJDSLEDER

I en BPA-ordning skal borgeren kunne fungere som arbejdsle-

der.

Omfattende hjælpebehov

BPA er rettet mod borgere med et omfattende hjælpebehov,

der ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk

hjælp. Disse borgere har behov for en sammensat og helheds-

orienteret hjælp, så de kan fastholde eller opbygge et selv-

stændigt liv. Der er ingen øvre aldersgrænse.

SÆRLIGT

HJÆLPEBEHOV

Det særlige hjælpebehov kan være foranlediget af, at den

hjælp, borgeren har behov for, er af så personlig karakter, at

det er væsentligt for borgeren selv at kunne sammensætte sit

korps af hjælpere. Det kan være afgørende for borgeren, at

hjælpen bliver ydet på bestemte tidspunkter i forhold til at få

borgerens dagligdag til at fungere i forhold til fx arbejdsliv, fri-

tidsliv og uddannelse. Ifølge Ankestyrelsens praksis vil borge-

re, der har et behov, som ikke kan dækkes ved almindelig per-

sonlig og praktisk hjælp mv. som udgangspunkt have behov

for en BPA-ordning.

Et højt aktivitetsniveau kan ikke i sig selv medføre, at en bor-

ger er omfattet af personkredsen for borgerstyret personlig as-

sistance, hvis borgerens øvrige behov kan dækkes på en flek-

sibel måde efter andre bestemmelser. Der kan normalt ikke

bevilges en BPA-ordning, når borgeren bor i en bolig, hvor

hjælpen er tilrettelagt for flere beboere, fx plejehjem, plejebo-

liger, botilbud eller lignende.

Fleksibilitet

Det centrale i BPA-ordningen er, at borgeren med denne type

hjælp skal sikres en fleksibel og helhedsorienteret løsning med

afsæt i borgerens individuelle hjælpebehov. Kommunerne kan

ikke her tage afsæt i deres kvalitetsstandarder.

PRINCIPAFGØREL-

18-18

Vi præciserer, hvilke

kriterier der skal op-

fyldes for at være om-

fattet af personkred-

sen.

FLEKSIBEL OG

HELHEDSORIEN-

TERET LØSNING

VURDERING AF BORGERENS SAMLEDE HJÆLPE-

BEHOV

Kommunerne skal være opmærksomme på, hvilke hjælpeop-

gaver der kan bevilges hjælp til i de to ordninger.

Punkt 1 og 2 i vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til an-

sættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KONTANT

TILSKUD

Kommunerne skal være opmærksomme på, at der i kontant

tilskud kan bevilges hjælp uden for hjemmet i det omfang,

hjælpen kan gives efter servicelovens § 83. For eksempel til

familiebesøg og til deltagelse i sociale arrangementer. Modsat

BPA-ordningen kan kontant tilskud ikke medtages under op-

hold i udlandet.

Vurdering af borgerens samlede behov for hjælp

Principafgørelse

75-16

præciserer, at personlig hjælp og

pleje kan bevilges ud af hjemmet. Personlig hjælp og ple-

je er ikke begrænset til kun at finde sted i borgerens

hjem, men kan også bevilges ud af hjemmet, fx hvis

borgeren skal besøge familiemedlemmer og har behov

for hjælp til toiletbesøg.

Desuden præciserer principafgørelsen, at praktisk hjælp,

der ligger i tæt tilknytning til nødvendige huslige og prak-

tiske opgaver, kan bevilges ud af hjemmet. De praktiske

opgaver i hjemmet, der falder ind under bestemmelsen i

serviceloven om praktisk hjælp, er fx rengøring, tøjvask,

indkøb og oprydning i hjemmet.

BPA INDEHOLDER

HJÆLP TIL

LEDSAGELSE

I BPA-ordningen skal kommunerne udmåle hjælp til opgaver i

og udenfor hjemmet. Hjælp til ledsagelse er derfor indeholdt i

bestemmelsen. Herudover kan borgeren modsat i en kontant

tilskudsordning få hjælp til overvågning.

For begge ordninger gælder, at kommunerne også skal under-

søge, om der er andre behov, fx behov for hjælpemidler, som

kan dækkes efter andre bestemmelser, eller hjælp gennem

anden lovgivning, fx respiratorhjælp eller medicinhåndtering.

Når kommunerne giver afslag eller bringer ordningerne til op-

hør, skal de være opmærksomme på alle muligheder for anden

form for hjælp efter den sociale lovgivning, når borgeren har

en betydelig varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

BEGGE

ORDNINGER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

RETSSIKKERHEDSLOVENS § 5

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at gi-

ve hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også råd-

givning og vejledning. Kommunen skal desuden være

opmærksom på, om borgeren kan søge om hjælp hos en

anden myndighed eller efter anden lovgivning.

PRAKSISUNDERSØGELSENS RESULTATER

I dette afsnit undersøger vi, om kommunerne træffer afgørel-

ser under hensyntagen til formålet med ordningerne i alle 50

sager. Vi gennemgår også, om betingelserne for hjælp i bevil-

lings-, afslags- og ophørssager er overholdt. Desuden har vi i

sager om afslag og ophør undersøgt, om kommunerne har fo-

retaget den nødvendige helhedsvurdering.

Kommunerne skal være opmærksomme på formålet med

ordningerne

Af tabel 4.1 fremgår resultatet af gennemgangen af de 50 sa-

ger i forhold til, om kommunen har truffet afgørelse under

hensyntagen til formålet med kontant tilskud og BPA.

TABEL 4.1 ER KOMMUNENS AFGØRELSE TRUFFET UNDER HENSYNTAGEN TIL FORMÅLET?

Note: Se punkt 1 og 2 i vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance nr. 10325 af 12.

december 2017

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

KONTANT

TILSKUD – FIRE

SAGER

Kommunerne har i fire ud af 14 sager om kontant tilskud givet

støtten i overensstemmelse med formålet. Kommunerne har

haft fokus på borgerens hjælpebehov på baggrund af funkti-

onsbeskrivelserne. I otte af ti sager, hvor kommunerne ikke

har taget hensyn til formålet med kontant tilskud, har kommu-

nerne ikke udmålt nødvendig hjælp til praktiske opgaver fx

rengøring og indkøb eller udmålt hjælp ved ophold udenfor

hjemmet. Herudover har kommunerne heller ikke forklaret,

hvordan hjælpebehovet kan dækkes med den bevilgede hjælp.

I to sager om afslag, hvor kommunen ikke har taget hensyn til

formålet. I den ene af sagerne er det ikke relevant at vurdere,

om kommunen har taget hensyn til formålet, da borgeren ikke

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

er omfattet af personkredsen. Det er derfor i denne sag kor-

rekt, at kommunen ikke har taget hensyn til formålet med

ordningen. I den anden sag har kommunen ikke taget stilling

til borgerens forældres særlige behov for afløsning eller aflast-

ning. I denne sag er behovet for denne form for hjælp forstær-

ket, da forældrenes andet barn også har en funktionsnedsæt-

telse. Kommunen skal i forbindelse med udmålingen af kontant

tilskud tage stilling til behovet for aflastning.

Nedenfor er der et eksempel på, hvordan en manglende vurde-

ring af borgerens behov kan bevirke, at kommunen ikke har

fokus på formålet med ordningen.

EKSEMPEL PÅ AT MANGLENDE VURDERING AF DET

SAMLEDE HJÆLPEBEHOV KAN MEDFØRE, AT DER

IKKE TAGES HENSYN TIL FORMÅLET

Borgeren har haft en cyste i lillehjernen. Operationen har

ført til en hjerneskade. Borgeren er ifølge kommunens

beskrivelse 100 procent plejekrævende.

Der er ingen oplysninger i sagen om, hvilket behov for

personlig og praktisk hjælp, borgeren har. Kommunen

beskriver heller ikke borgerens behov for hjælp under

familiebesøg, sociale arrangementer mv.

Ankestyrelsens vurdering

Hvis kommunen alene tager stilling til personlig og praktisk

hjælp i selve hjemmet, sikrer kommunen ikke, at borgeren får

hele sit hjælpebehov dækket. Borgeren får heller ikke den øn-

skede fleksibilitet, der er i ordningen, da borgeren under op-

hold udenfor hjemmet enten må bede om hjælp fra pårørende

eller søge om hjælp fra kommunens hjemmepleje.

Vi finder, at kommunen i dette tilfælde har begrænset borge-

rens muligheder for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet,

da denne ikke kan få egne hjælpere til at udføre hjælpen.

Vi ville have hjemvist sagen. Kommunen har ikke tilstrækkeligt

undersøgt borgerens samlede hjælpebehov, da kommunen

fejlagtigt kun udmåler hjælp til støtte i hjemmet frem for også

at udmåle støtten uden for hjemmet. Herudover har kommu-

nen heller ikke nærmere forklaret, hvordan borgerens støtte-

behov kan dækkes inden for det bevilgede timeantal.

BPA – 31 SAGER

Kommunen bevilger hjælp i overensstemmelse med

formålet

Kommunerne har i 31 ud af 36 sager om BPA givet støtten i

overensstemmelse med formålet. I disse sager har kommu-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

nerne typisk haft fokus på borgerens samlede behov for hjælp

med den nødvendige fleksibilitet, så det er muligt for borgeren

at tilrettelægge hjælpen efter sit individuelle ønske og behov.

Kommunerne har også sikret dette ved at inddrage borgerens

bemærkninger til sagen og forholdt sig til disse. Særligt i fem

sager om afslag og ophør af ordningen har kommunerne netop

taget højde for formålet med ordningen, da betingelserne ikke

er opfyldte for at tildele hjælpen efter denne ordning.

Når kommunerne ikke tager hensyn til formålet kan det

føre til manglende fleksibilitet i ordningen

I fem sager har kommunerne ikke taget hensyn til formålet

med en BPA-ordning. Typiske problemer i sagsbehandlingen

er, at der mangler oplysninger i sagen, og at kommunen ikke

har givet den tilstrækkelige fleksibilitet i sagerne, så borgeren

kan tilrettelægge hjælpen efter egne behov og ønsker.

I en afslagssag, blandt de fem sager om BPA, hvor formålet ik-

ke er opfyldt, har kommunen ikke ud fra sagens oplysninger

begrundet, at borgeren kan få sit hjælpebehov dækket efter

andre bestemmelser. Kommunen har ikke sikret, at borgeren

kan få sit hjælpebehov dækket gennem den bevilgede hjælp.

Kommunen skal sikre sig, at borgeren faktisk vil kunne modta-

ge den hjælp, som kommunen vurderer, borgeren har behov

for.

BPA-FEM SAGER

BEGRUNDELSEN

ER IKKE

FYLDEST-

GØRENDE

EKSEMPEL PÅ AT KOMMUNEN HAR TAGET HENSYN

TIL FORMÅLET

Borgeren har diagnosen inkomplet tetraplegi

siden en

ulykke midt i 1990’erne og er lam fra brystet og ned.

Borgeren er respirationsbruger. Borgeren har et massivt

og omfattende hjælpebehov. Derudover er der behov for

tilstedeværelse af en hjælper gennem hele døgnet.

Kommunen har derfor vurderet, at borgeren har behov

for udmåling af egentlige timer gennem hele døgnet. Rå-

dighedstimer i visse perioder af døgnet er ikke tilstræk-

keligt til at dække behovet for hjælp. Borgeren kan ikke

benytte nødkald, og kan derfor ikke få den nødvendige

hjælp uden en hjælpers tilstedeværelse.

Tetraplegi er en beskadigelse af rygmarven i halsdelen. Det vil sige i stykket fra lige

over øverste nakkehvirvel til lige under 7. nakkehvirvel. En tetraplegiker kan have

lammelser i både krop, ben/fødder og arme/hænder. Hvis skaden er inkomplet, er

rygmarven ikke helt revet over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesni-

veauet er påvirket af skaden, og at lammelsen ikke er total.

Kilde: Rygmarvsskadede i Danmark.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Ankestyrelsens vurdering

Vi vurderer, at kommunen i eksemplet har redegjort for borge-

rens hjælpebehov gennem hele døgnet. Borgeren har på grund

af et massivt og sammensat behov for hjælp også brug for den

fleksibilitet, som ordningen giver mulighed for ved at kunne

udmåle hjælp til overvågning. Kommunen har konkret vurde-

ret, at borgeren ikke kan være alene, herunder især fordi bor-

geren ikke kan anvende nødkald. Kommunen udmåler derfor

korrekt egentlige hjælpetimer til at dække det nødvendige

hjælpebehov.

Vi ville stadfæste afgørelsen, hvis det var en klagesag.

Fokus på at ordningerne ikke kan tidsbegrænses

Kommunen skal løbende bevilge kontante tilskud i begge ord-

ninger, og kommunen kan alene standse en ordning, efter den

har truffet afgørelse om, at betingelserne ikke længere er til

stede. Kommunen skal i samme afgørelse, hvis borgeren fort-

sat har behov for hjælp efter andre bestemmelser, sørge for,

at borgeren får tildelt denne hjælp. Kommunen kan derfor ikke

automatisk standse en ordning på et bestemt tidspunkt, selv-

om borgeren har fået meddelelse om det i bevillingen af ord-

ningen.

BEGGE

ORDNINGER

EKSEMPEL PÅ AT KOMMUNEN IKKE KAN TIDSBE-

GRÆNSE STØTTEN

Kommunen bevilger borgeren en tidsbegrænset BPA.

Borgeren har behov for døgnhjælp i en periode, da bor-

geren har et liggesår, som ikke vil heles. Kommunen

vurderer derfor, at borgeren har behov for mere hjælp

indtil liggesåret er helet. Derefter vil borgeren ikke læn-

gere have behov for døgnhjælp. Følgende fremgår af

kommunens bevilling: ”(...) Bevillingen er gældende fra

du kan etablere din BPA-ordning og tre måneder frem”.

Ankestyrelsens vurdering

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse i eksemplet

ikke er i overensstemmelse med reglerne og vores praksis, så-

dan som afgørelsen er formuleret. Kommunen giver den nød-

vendige hjælp løbende, og der er ikke hjemmel til at tidsbe-

grænse hjælpen. Kommunen skulle i stedet tydeligt forklare

borgeren, at sagen vil blive genvurderet inden en bestemt dato

fremfor at skrive, at hjælpen udløber efter en bestemt periode.

Hvis sagen var en klagesag, og kommunen havde standset be-

villingen automatisk uden en vurdering af sagen – ville vi vur-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

dere på det foreliggende oplysningsgrundlag, at sagen ikke var

tilstrækkeligt oplyst. Vi ville på den baggrund have ophævet

kommunens afgørelse.

Afgørende forhold ved tilkendelses- og afslagssager

Tabel 4.2. giver et overblik over antal sager, hvor kommuner-

ne har taget stilling til, om borgeren er i personkredsen for

kontant tilskud. Det er i alt fem sager om kontant tilskud. De

fordeler sig på tre sager om tilkendelse og to sager om afslag.

Vi har undersøgt, om kommunerne i disse sager har forholdt

sig til, om betingelserne for hjælp efter denne ordning er til

stede.

KONTANT

TILSKUD – FEM

SAGER

TABEL 4.2 ANTAL SAGER OM TILKENDELSE OG AFSLAG – KONTANT TILSKUD

Note: Tabellen omhandler sager om kontant tilskud.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

Fokus på om borgeren er i personkredsen

I tre sager om tilkendelse henviser kommunen i sin begrundel-

se til borgerens massive behov for hjælp på over 20 timer om

ugen. I disse sager er der tilstrækkelige oplysninger til at kun-

ne fastslå, at der er en nærtstående, som kan være tilskuds-

modtager. Vi ville stadfæste kommunens afgørelse om person-

kredsen i disse sager.

Nedenfor er der et eksempel på, at tilskudsmodtageren og

kommunen er enige om bevilling af kontant tilskud.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL HVOR BETINGELSERNE FOR KONTANT

TILSKUD ER OPFYLDT

Borgeren lider af tuberøs sklerose

og epilepsi. Borgeren

er som følge heraf multihandicappet og uden sprog.

Kommunen vurderer, at borgeren har massivt behov for

hjælp til både personlige og praktiske opgaver. Tilskuds-

modtageren finder, at hjælpebehovet er status quo siden

2015 og vil fortsætte med bevilling på 37 timer ugentligt.

Kommunen har i samarbejde med tilskudsmodtageren

været enige om hjælpens omfang.

Kommunen har også vurderet, at borgeren på grund af

sin svære kognitive funktionsnedsættelse ikke selv kan

varetage arbejdslederrollen, men da borgeren bor hjem-

me, kan moderen som nærtstående varetage arbejdsle-

derrollen. Kommunen har været i dialog med tilskuds-

modtageren, som har tilkendegivet, at ordningen med

den hidtidige hjælp på 37 timer fungerer optimalt.

Ankestyrelsens vurdering

Vi er enige i kommunens vurdering af, at hjælpebehovet er på

mere end 20 timer ugentligt. Vi lægger vægt på, at kommunen

har været i dialog med tilskudsmodtageren. Da tilskudsmodta-

geren har tilkendegivet, at kommunen har givet borgeren fuldt

ud medhold, er der ingen krav til en begrundelse.

Vi ville have stadfæstet spørgsmålet om personkredsen i afgø-

relsen, hvis det var en klagesag.

KONTANT TIL-

SKUD - TO SAGER

VILLE VÆRE

BLEVET HJEM-

VIST, HVIS

BORGEREN HAVDE

KLAGET

Fokus på om borgerne er i personkredsen

I to sager om kontant tilskud har kommunen givet afslag med

den begrundelse, at borgerens samlede hjælpebehov ikke

overstiger 20 timer om ugen.

Begge disse sager ville være blevet hjemvist, hvis borgeren

havde klaget. I den ene sag mangler der oplysninger om,

hvorvidt borgeren faktisk får dækket sit samlede hjælpebehov

ved den udmålte hjælp. I den anden sag har kommunen ikke

forklaret, hvordan den er kommet frem til udmålingen.

Sygdommen kan give knudedannelser også kaldet hamartomer i stort set alle krop-

pens organer. Knudedannelserne opstår hyppigst i hud, hjerne, hjerte, lunger, nyrer,

øjne og tænder.

Kilde:

www.sundhed.dk.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Nedenfor er et eksempel på, at forkert vejledning kan få den

betydning, at borgeren får afslag på ordningen uden, at kom-

munen nærmere har undersøgt, om der var yderligere opga-

ver, som skulle medtages i vurderingen af, om borgeren er

omfattet af personkredsen.

EKSEMPEL HVOR FORKERT VEJLEDNING HAR KON-

SEKVENSER

Kommunen giver borgeren afslag på kontant tilskud til

hjælpere, da det samlede hjælpebehov ikke overstiger 20

timer om ugen. Borgeren har et omfattende behov for

hjælp på grund af udviklingshæmning forårsaget af kro-

mosomafvigelse. Borgeren bor hjemme hos sine foræl-

dre. Kommunen giver afslag på praktisk hjælp i hjem-

met, da forældrene kan påtage sig hjælpeopgaverne.

Forældrene har ansøgt om afløsning og aflastning, men

kommunen undlader at vurdere borgerens behov for det

ansøgte. Årsagen hertil er, at det er en anden afdeling,

der tager stilling til dette spørgsmål.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen skal i en sag om kontant tilskud tage stilling til be-

hovet for afløsning og aflastning.

Den del af de praktiske opgaver i hjemmet, som borgeren ville

kunne have udført, hvis borgeren ikke havde en funktionsned-

sættelse, skal kommunen medtage i udmålingen af hjælpen.

Det fremgår blandt andet af vores principafgørelse 3-19, at

enhver person i husstanden skal bidrage til at løse sin andel af

de praktiske opgaver i hjemmet. En kommune skal derfor be-

dømme borgerens samlede situation og om nødvendigt inddra-

ge oplysninger om eventuelt andre medlemmer af husstanden.

Vi henviser til endeligt svar på spørgsmål 91 for årene 2016-17

fra Folketingets Social-og Indenrigsudvalg. Ifølge svaret skal

kommunerne foretage udmålingen af hjælp til BPA ud fra en

konkret og individuel vurdering af borgerens samlede behov

for hjælp til pleje, overvågning og ledsagelse. Der er

ikke

hjemmel til at pålægge et familiemedlem, herunder forældre,

at varetage udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktio-

ner, der ligger i BPA-ordningen efter servicelovens § 96. En

kommune kan dermed ikke kræve, at forældre til et voksent

barn med BPA varetager disse udvidede funktioner om natten.

I klagesagsbehandlingen er det vores praksis, at principperne i

dette svar også er gældende i sager om kontant tilskud.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Nedenfor fremgår et eksempel hvor vi vurderer, at borgeren,

ikke er berettiget til hjælp som kontant tilskud, selvom kom-

munen ikke har haft fokus på borgerens samlede behov for

hjælp.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, DER IKKE OPFYLDER BE-

TINGELSERNE OM OMFATTENDE HJÆLP, SOM

OVERSTIGER 20 TIMER OM UGEN

Borgeren lider af Downs Syndrom og har på grund af

dette en udviklingshæmning. Borgeren har svært ved

mange ting og kan ikke udføre praktiske opgaver selv.

Borgeren får alene bevilget personlig pleje. Praktisk

hjælp giver kommunen afslag på, da borgeren bor

hjemme.

Kommunen har ikke undersøgt, om borgeren kan få til-

delt praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand til fx

indkøb eller om dette kan indeholdes i en ledsageord-

ning. Familien ønsker ikke, at andre passer borgeren end

dem selv. Kommunen har bevilget hjælp i form af moti-

vering efter servicelovens § 83. Den bevilgede hjælp er

udmålt til 5 timer og 37 minutter om ugen.

Ankestyrelsens vurdering

Borgeren kan efter Ankestyrelsens praksis få tildelt praktisk

hjælp, selvom borgeren bor hjemme. Vi har i sagen bemærket,

at kommunen har givet tilskudsmodtageren hjælp til at moti-

vere borgeren til selv at udføre de nødvendige dagligdagsop-

gaver. Vi finder, at kommunen korrekt har udmålt denne form

for hjælp inden for ordningen, da der i servicelovens § 83 er

hjemmel til at yde hjælp til motivering af borgeren. Formålet

med bestemmelsen er at yde borgeren hjælp til selvhjælp. Det

afgørende ved vurdering af, om der kan bevilges hjælp i form

af motivering er, om opgavens karakter er indeholdt i service-

lovens § 83. Da det er motivering til at løse opgaver i forbin-

delse med personlig pleje, er denne betingelse opfyldt. Oven-

nævnte forhold skal kommunerne også tage hensyn til ved

udmåling af hjælp i ordningen.

Vi vil, trods manglende vurdering af behov for hjælp til prakti-

ske opgaver, stadfæste kommunens afgørelse om, at borgeren

ikke er omfattet af personkredsen for kontant tilskud. Den

udmålte hjælp til udførelse af hjælp til personlige opgaver er

fastsat meget lavt. Der er desuden heller ikke nogen konkrete

forhold i sagen, der peger på, at borgeren har et samlet hjæl-

pebehov på over 20 timer om ugen, når kommunen udmåler

den nødvendige praktiske hjælp.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Vi ville bede kommunen om at udmåle korrekt hjælp til de

nødvendige praktiske gøremål, hvis det var en klagesag.

Afgørende forhold ved bevillings- og afslagssager

Tabel 4.3. giver et overblik over antallet af sager, hvor kom-

munerne har taget stilling til, om borgeren er i personkredsen

for BPA. Det er tilfældet i 17 sager. Disse fordeler sig på ni sa-

ger om tilkendelse, seks sager om afslag og to sager om op-

hør. Vi har undersøgt, om kommunerne i disse sager har for-

holdt sig til, om betingelserne for at bevilge hjælp efter denne

bestemmelse er til stede.

BPA – 17 SAGER

TABEL 4.3 BEVILLINGS- OG AFSLAGSSAGER - BPA

Note:

Kilde:

Tabellen omhandler sager om borgerstyret personlig assistance.

Sagsgennemgang af 50 sager.

BPA – NI SAGER

OM TILKENDELSE

Fokus på personkredsen

Alle ni sager om tilkendelse af BPA ville blive stadfæstet, hvis

de var klagesager. Kommunen har i størstedelen af sagerne

taget udgangspunkt i borgerens individuelle behov og ønsker

om tildeling af hjælp. Borgeren finder, at hjælpen kan dække

behovet for hjælp.

Særligt vil vi fremhæve, at borgeren i tre af sagerne om til-

kendelse af BPA overgik fra kontant tilskud til en BPA-ordning.

Årsagen til en sådan overflytning fra den ene ordning til den

anden kan være fx ændringer i borgerens forhold.

I en sag har borgeren haft kontant tilskud, hvor ægtefællen ik-

ke længere ønsker at være tilskudsmodtager. Ved genvurde-

ringen finder kommunen, at borgeren godt kan være arbejds-

leder. I den sidste sag har borgeren tidligere modtaget hjem-

mehjælp 50 timer om ugen. Vi ville stadfæste denne sag, da

borgeren får den ønskede hjælp. Vi har beskrevet den tredje

sag i det efterfølgende eksempel.

OVERGANG FRA

KONTANT TIL-

SKUD TIL BPA I

TRE SAGER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL HVOR KOMMUNEN ÆNDRER BORGERENS

ORDNING FRA KONTANT TILSKUD TIL BPA

I en sag træffer kommunen afgørelse om, at borgeren

skal overgå fra kontant tilskud til en BPA-ordning. Efter

den indgåede rammeaftale mellem kommunen og borge-

rens respirationscenter overgår arbejdsgiveransvaret til

respirationscentret. Borgeren har muskelsvind og er som

følge af denne lidelse kørestolsbruger. Borgeren ønsker

at bibeholde arbejdsgiveransvaret, og det kan borgeren

gennem BPA. Det fremgår af sagen, at hjælperne også i

den tidligere ordning har ledsaget borgeren til blandt an-

det ferieaktiviteter i udlandet. Det kunne være afholdt af

plejetillægget, men der er ingen oplysninger herom i sa-

gen.

Ankestyrelsens vurdering

På baggrund af indgået rammeaftale mellem regionen og

kommunen følger kommunen op på sagen.

Vi har ingen udmeldt praksis om, hvorvidt regionerne eller

kommunerne gennem rammeaftaler kan begrænse borgernes

ret til selv at beslutte, om de ønsker at overdrage arbejdsgi-

veransvaret til fx et firma.

Ifølge vores praksis i behandlingen af klagesager kan hverken

regionen eller kommunen kræve, at borgeren indgår aftale

med et firma om at overtage arbejdsgiveransvaret, hvis borge-

ren kan klare arbejdsgiverrollen og ønsker det. Det gælder for

både kontant tilskud og BPA-ordningen.

Det er ikke muligt at medtage hjælpen under ferier i udlandet

med kontant tilskud. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt

borgeren har anvendt sit plejetillæg til at dække sine hjælper-

udgifter under ferieophold.

Vi ville stadfæste sagen, hvis det var en klagesag, da vi er eni-

ge med kommunen i, at borgeren har brug for fleksibilitet i

udmålingen af hjælpen.

BPA –

SEKS SAGER OM

AFSLAG

Fokus på andre bestemmelser

Kommunerne har i seks sager givet afslag på tildeling af BPA.

I fire af de seks sager vurderer kommunen, at borgeren ikke

har et tilstrækkeligt sammensat hjælpebehov til, at det er

nødvendigt at yde den særlige støtte i BPA-ordning. I de sidste

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

to sager har kommunen vurderet, at borgeren ikke opfylder

betingelsen om at kunne være arbejdsleder.

I to af de seks sager følger kommunen ikke gældende regler

og Ankestyrelsens praksis. Kommunen har i disse sager hen-

vist til deres vurdering om, at borgerens behov kan blive dæk-

ket gennem servicelovens øvrige bestemmelser. Det fremgår

ikke, hvilke oplysninger, der ligger til grund for denne vurde-

ring. Kommunen har i de øvrige fire sager taget stilling til,

hvordan behovet kunne blive dækket, og om betingelsen for at

kunne være arbejdsleder var til stede.

Fokus på om borgerne kan være arbejdsledere

I to sager har kommunen givet afslag på BPA med den be-

grundelse, at borgeren ikke kan være arbejdsleder. De to sa-

ger ville blive stadfæstet, hvis de var klagesager. I begge sa-

ger har kommunen lagt vægt på, at borgeren har så store

kognitive vanskeligheder, at borgeren ikke selv kan varetage

arbejdslederrollen.

Nedenfor gennemgår vi en sag, hvor borgeren ikke kan være

arbejdsleder, og hvor de pårørende ønsker at passe borgeren,

da de ikke finder, at plejehjemmet, hvor borgeren bor, kan gi-

ve borgeren den nødvendige pleje.

KOGNITIVE

VANSKELIGHEDER

EKSEMPEL PÅ AT MANGLENDE VURDERING AF

BORGERNS BEHOV FOR HJÆLP KAN MEDFØRE

MANGLENDE STILLINGTAGEN TIL DÆKNING AF

HJÆLP

Borgeren har multipel sklerose med svær progression.

Borgeren er i terminalfasen som følge af sin sygdom,

hvorfor borgeren har et massivt hjælpebehov til både

personlig og praktisk hjælp. Borgeren har kognitive van-

skeligheder og vil derfor ikke kunne fungere som ar-

bejdsleder. Borgeren bor på et plejehjem, men de pårø-

rende vil gerne passe borgeren, da de mener, at borge-

ren ikke får den nødvendige hjælp. Kommunen giver af-

slag på BPA. Vi kan ikke ud fra sagen se, om kommunen

har taget stilling til, om der er behov for at bevilge anden

form for hjælp fx på plejehjemmet eller et andet sted.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Ankestyrelsens vurdering

Vi finder, at kommunen på baggrund af de lægelige oplysnin-

ger korrekt har vurderet, at borgeren ikke vil kunne fungere

som arbejdsleder.

Vi kan ikke ud fra sagen se, at kommunen undersøger de på-

rørendes indsigelser om, at borgeren ikke får den nødvendige

pleje på plejehjemmet. Kommunen burde have undersøgt, om

borgeren får den nødvendige hjælp på plejehjemmet, eller om

hjælpen skulle gives på anden vis, fx som kontant tilskud efter

servicelovens § 95, stk. 3.

Vi ville stadfæste kommunens afgørelse om afslag på BPA, hvis

det var en klagesag. Det skyldes, at borgeren ikke opfylder be-

tingelserne herfor. Vi ville samtidig bede kommunen om at un-

dersøge, om borgeren har behov for mere eller anden hjælp

end den, der er bevilget på plejehjemmet.

Ophør af ordningen

I to sager har kommunen standset BPA-ordningen. I den ene

sag vurderer kommunen, at borgeren ikke længere kan være

arbejdsleder. I den anden sag retter kommunen op på en tidli-

gere vildfarelse, idet borgeren efter kommunens vurdering al-

drig har været berettiget til en BPA-ordning.

De to sager er i overensstemmelse med gældende regler og

Ankestyrelsens praksis. Kommunerne skal standse BPA-

ordningen, når betingelserne for ordningen ikke længere er til

stede.

BPA – TO SAGER

OM OPHØR

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL PÅ AT KOMMUNEN STANDSER BPA-

ORDNINGEN OG RETTER OP PÅ EN TIDLIGERE

VILDFARELSE

Borgeren har en cerebral parese

som følge af blodprop i

hjernen. Borgeren er permanent kørestolsbruger. Der an-

tydes tilkomne kognitive vanskeligheder. Kommunen

vurderer i sin afgørelse, at borgeren ikke har et massivt

og sammensat hjælpebehov, at behovet ikke kan dækkes

gennem andre bestemmelser. Borgerens behov for hjælp

opfatter ikke mange eller spredte opgaver i løbet af døg-

net. Borgeren ønsker ikke at være arbejdsleder.

Ankestyrelsens vurdering

Borgeren ønsker ikke længere at være arbejdsgiver, hvilket er

en betingelse for at få BPA. Kommunens vurdering og begrun-

delse for ophør er dermed korrekt. Kommunen bevilger heref-

ter hjælp efter flere andre bestemmelser i serviceloven. Kom-

mune har inddraget borgeren og været i tæt dialog med bor-

geren.

Vi ville stadfæste sagen, hvis det var en klagesag, da kommu-

nen har inddraget alle borgerens behov, ligesom kommunen

også sørger for at bevilge de nødvendige hjælpemidler til at

afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse.

Helhedsvurdering ved afslag på eller ophør af ordnin-

gerne

I sagsgennemgangen har kommunen alene i to ud af 14 sager

givet borgeren afslag på kontant tilskud, se tabel 2.1. I begge

afslagssager har kommunen ikke fokus på helhedsvurdering af

borgerens samlede behov for hjælp.

I den ene sag har kommunen alene tildelt personlig hjælp, da

kommunen fejlagtig vurderer, at praktisk hjælp ikke kan bevil-

ges, når borgeren bor hos sine forældre. I den anden sag tager

kommunen ikke stilling til borgerens behov for aflastning. Op-

lysningsgrundlaget er desuden så sparsomt, så vi ikke kan

vurdere, om den udmålte hjælp i hjemmet er tilstrækkeligt til

at dække borgerens samlede behov. I de to sager kan vi på

baggrund af de indsendte akter ikke se, om borgeren i øvrigt

har behov for anden form for hjælp.

KONTANT

TILSKUD –

TO SAGER OM

AFSLAG

Cerebral parese

er spastisk lammelse på grund af en pludselig hjerneskade (for ek-

sempel som følge af en trafikulykke, en blodprop i hjernen eller en hjernesvulst).

Kilde:

www.netdoktor.dk.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

I den ene sag har kommunen bevilget meget lavt timefastsæt-

telse. Selvom kommunen skal øge udmålingen af timer til

praktiske opgaver, vil borgerens samlede behov for hjælp ikke

overstige 20 timer, som er en betingelse for at være omfattet

af personkredsen for kontant tilskud. Borgeren vil derfor ikke

være omfattet af reglerne om kontant tilskud. Denne sag ville

derfor blive stadfæstet, hvis det havde været en klagesag,

men vi ville hjemvise spørgsmålet om udmåling af praktisk

hjælp efter servicelovens § 83.

BPA – FIRE

SAGER OM

AFSLAG

I fire afslagssager ud af otte om BPA foretager kommunen ikke

den nødvendige helhedsvurdering i forbindelse med tildeling af

anden form for hjælp, se tabel 2.1.

I tre af de fire sager har kommunen ikke vurderet, om borge-

ren skulle have anden form for hjælp. I den ene sag har de på-

rørende påpeget, at borgeren ikke får den nødvendige hjælp

på plejehjemmet. Kommunen vurderer ikke, om plejehjemmet

er egnet til at levere den nødvendige hjælp, eller om borgeren

bedre kunne få sit hjælpebehov dækket på anden vis end på et

plejehjem, fx i egen bolig hvor en nærtstående kan være til-

skudsmodtager. I den anden sag lægger kommunen vægt på,

at borgeren har hjælpemidler, som kompenserer for borgerens

funktionsnedsættelse. Kommunen tager dog ikke stilling til, om

ægtefælle eller datter påtager sig en hel del af de praktiske

opgaver, som borgeren ikke kan klare. Det kan derfor ikke

udelukkes, at borgeren ikke får sit fulde hjælpebehov dækket.

I den tredje sag tager kommunen ikke stilling til, om borgeren

kan få hjælpen efter servicelovens § 94 (selvudpeget hjælper)

eller som kontant tilskud, når borgeren ikke ønsker hjælpen

leveret af kommunens leverandører.

Den sidste afslagssag, hvor kommunen ikke har foretaget den

nødvendige helhedsvurdering, bliver gennemgået i det efter-

følgende eksempel.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL PÅ AT BORGEREN IKKE KAN MODTAGE

DEN HJÆLP, KOMMUNEN BEVILGER

Borgeren har behov for 15 timers hjælp ugentlig til per-

sonlig pleje og praktiske opgaver. Derfor har kommunen

givet afslag på ansøgning om BPA. Borgeren får i stedet

bevilget personlig og praktisk hjælp i hjemmet samt led-

sageordning efter servicelovens §§ 83 og 97. Borgeren er

blevet bevilget kørestole, rollator, krykker og andre

hjælpemidler.

Borgeren har gjort indsigelse overfor kommunen, da bor-

geren ikke kan modtage hjælpen. Det skyldes, at hjæl-

pen ikke passer ind i borgerens dagsrytme. Borgeren kan

heller ikke anvende ledsageordningen, da borgeren ikke

kan planlægge sine aktiviteter som følge af svingende

energiniveau. Kommunen forholder sig ikke til borgerens

indsigelser. Med hensyn til ledsageordningen henviser

kommunen borgeren til i stedet at benytte flekshandi-

capkørsel og at kontakte leverandøren, som er ansvarlig

for personlig og praktisk hjælp i kommunen.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen skal forholde sig til borgerens samlede behov for

hjælp, når kommunen har vurderet, at der er behov for hjælp.

Desuden skal kommunen sikre sig, at leverandøren kan levere

den nødvendige hjælp.

Kommunen har ikke dokumenteret, at borgeren kan blive

kompenseret for sit fulde behov for hjælp gennem den bevil-

gede hjælp. Kommunen har bevilget forskellige hjælpemidler,

men vi kan på baggrund af oplysningerne ikke vurdere, om

disse kan kompensere borgeren for funktionsnedsættelsen. Vi

ville derfor have hjemvist sagen, hvis det havde været en kla-

gesag.

BPA

Sagsgennemgangen viser, at kommunen i den ene sag ikke

har foretaget den fornødne helhedsvurdering, men kommunen

har gjort dette i den anden sag om ophør af BPA. I den ene

sag kan borgeren ikke være arbejdsleder. Kommunen har ikke

taget stilling til, om borgeren kan få hjælp efter servicelovens

§§ 94 (selvudpeget hjælper) eller 95, stk. 3, når borgeren ikke

ønsker at få hjælpen leveret af kommunens leverandører. Vi

kan ikke ud fra oplysningerne udlede, om borgeren på ophørs-

tidspunktet for ordningen faktisk modtager den nødvendige

personlige og praktiske hjælp.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

I den anden sag om ophør af ordningen har kommunen foreta-

get den fornødne helhedsvurdering af, om borgeren er omfat-

tet af personkredsen for BPA, og om borgeren kan få hjælp på

anden vis. Kommunen har tilstrækkeligt begrundet, at borge-

rens samlede hjælpebehov kan dækkes gennem andre be-

stemmelser i serviceloven. Kommunen har været i dialog med

borgeren og har også begrundet, hvordan anden form for

hjælp kan dække borgerens behov for hjælp.

BEGGE

ORDNINGER

Fælles for kommunernes sagsbehandling i afslags- og ophørs-

sager i begge ordninger er, at kommunerne har overvejende

fokus på borgerens behov for personlig og praktisk hjælp i

hjemmet. Selv om kommunerne bevilger anden form for hjælp

fx hjælpemidler, undersøger de typisk ikke, om borgerens

samlede behov for hjælp i og uden for hjemmet er dækket.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER TIL KOM-

MUNERNE

BETINGELSERNE

SKAL VÆRE OP-

FYLDT FOR, AT

BORGEREN ER

OMFATTET

Ved vurderingen af betingelserne for at få hjælp i form af kon-

tant tilskud eller BPA skal alle betingelserne i bestemmelserne

være opfyldte. Det er derfor væsentligt, at kommunen har fo-

kus på formålet med bestemmelserne.

Forfølger formålet med bestemmelserne i forhold til at

sikre fleksibilitet i ordningen

I 35 ud af 50 sager har kommunen haft fokus på borgerens

hjælpebehov, så borgeren får den ønskede fleksibilitet i ord-

ningen. I en sag har kommunen alene lagt vægt på økonomi-

ske kriterier. Den mangelfulde hensyntagen til formålet i de

resterende 15 sager består typisk i manglende støtte uden for

hjemmet og manglende fleksibilitet i ordningen, så borgeren

ikke kan tilrettelægge hjælpen efter egne behov og ønsker.

Det ses i tabel 4.1.

Kommunen skal være opmærksom på, at det kontante tilskud

er en løbende ydelse, og at hjælpen ikke må tidsbegrænses, så

den automatisk standses på et bestemt tidspunkt. Kommunen

skal dog løbende foretage opfølgning i sagerne.

Personkredsen

Betingelserne skal være opfyldt for, at borgeren kan være om-

fattet af ordningen. Ud af de fem sager om kontant tilskud, der

omhandler personkredsvurderingen, ville vi have stadfæstet

tre afgørelser og hjemvist to sager. Ud af 17 sager om person-

kredsvurderingen i BPA, drejer ni sager sig om tilkendelse, og

otte sager drejer sig om afslag og ophør. Alle ni sager om til-

kendelse ville blive stadfæstet, hvis de havde været klagesa-

ger. Ud af seks sager om afslag ville vi have stadfæstet fire

I 35 SAGER HAR

BORGEREN DEN

ØNSKEDE

FLEKSIBILITET

KONTANT

TILSKUD ER EN

LØBENDE YDELSE

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

sager og hjemvist to sager. Vi ville have stadfæstet de to sa-

ger, hvor kommunen havde standset BPA-ordningen.

Vi kan på baggrund af sagsgennemgangen ikke vurdere, om

kommunerne foretager en helhedsvurdering af arbejdslederev-

nen. Det skyldes, at der kun er to sager, hvor kommunen har

vurderet arbejdslederevnen i forbindelse med afslag på BPA-

ordningen. I begge sager har borgeren så store kognitive van-

skeligheder, at borgeren ikke kan varetage arbejdslederrollen.

Vi ville derfor stadfæste kommunens afgørelse, hvis sagerne

var påklaget.

MANGLENDE OP-

LYSNINGER OM

SIKRING AF

FLEKSIBILITET

Kommunerne bedst til at sikre fleksibilitet i BPA-sager

I flere sager om kontant tilskud er der ikke oplysninger om,

hvordan kommunen har sikret fleksibilitet i ordningen, så bor-

geren fx kan få egne hjælpere til også at udføre hjælpeopgaver

udenfor hjemmet. Vi kan derfor ikke vurdere, om der er den

fornødne fleksibilitet. Vi bemærker, at der ikke er den samme

mulighed for fleksibilitet i kontant tilskud som i BPA. Det skyl-

des, at kommunen ved vurdering af hjælpen skal tage ud-

gangspunkt i sin kvalitetsstandard for hjælp efter servicelovens

§§ 83 og 84. Modsat BPA er der i en kontant tilskudsordning

ingen anden hjælp end den, der fremgår af servicelovens §§

83 og 84.

I enkelte sager om BPA har kommunerne ikke bevilget hjælpen

på en sådan måde, at der er fleksibilitet i ordningen. Kommu-

nen har blandt andet ikke ydet tilstrækkelig fleksibilitet, så det

er nødvendigt for borgeren jævnligt at søge om ekstra timer.

Helhedsvurdering

I to afslagssager om kontant tilskud og i fire afslagssager om

BPA har det været relevant at undersøge, om kommunerne har

foretaget en tilstrækkelig helhedsvurdering. I de to sager om

kontant tilskud har kommunen i sin vurdering af borgerens be-

hov for hjælp ikke inddraget alle muligheder inden for den so-

ciale lovgivning. Kommunen har i en sag om BPA ved tildeling

af anden form for hjælp ikke sikret sig, at borgeren kan mod-

tage den bevilgede anden hjælp. I de tre andre BPA-sager har

kommunen ikke konkret vurderet hvilket andet behov for

hjælp, borgeren havde på vurderingstidspunktet.

IKKE INDDRAGET

ALLE

MULIGHEDER FOR

HJÆLP

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE PÅ BAGGRUND

AF SAGSGENNEMGANGEN:

Fælles for begge ordninger

•

Vær opmærksom på at ordningerne ikke kan tidsbe-

grænses.

Tag hensyn til formålet med ordningerne ved person-

kredsvurderingen.

•

Kontant tilskud

Fokus på personkredsen

•

Vær opmærksom på om borgerens samlede behov for

hjælp overstiger 20 timer om ugen – ved også at ind-

drage hjælp under ophold udenfor hjemmet.

Afsæt også tid til aflastnings- og afløsningsopgaver ved

vurdering af borgerens hjælpebehov

•

BPA

Fokus på personkredsen

•

Vurdér det individuelle behov for en særlig støtte til

pleje, overvågning eller ledsagelse, så borgeren kan få

den nødvendige fleksibilitet.

Vær opmærksom på at borgeren kun er omfattet af

BPA-ordningen, når hjælpebehovet ikke kan blive dæk-

ket gennem andre bestemmelser i serviceloven.

•

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 5

Tidsfastsættelse og udmåling

af hjælpen

Dette kapitel handler om de 38 ud af 50 sager, der kun vedrø-

rer udmåling. Her indgår alene sager om tilkendelse, hvor der

er udmålt hjælp, foretaget øgning og nedsættelse af hjælp

samt fortsat ret til hjælp. Afslags- og ophørssager er behandlet

ovenfor i kapitel 4, hvor betingelserne for ordningerne er gen-

nemgået. Sidst i kapitlet sammenfatter vi kapitlets resultater

og kommer med anbefalinger til kommunernes sagsbehandle-

re.

GENERELT OM UDMÅLING AF HJÆLP

FASTSÆTTELSE AF

TIMETALLET

Kommunens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet, ef-

ter servicelovens §§ 95, stk. 3, eller 96, stk. 1, danner grund-

lag for udmåling af det kontante tilskud til ansættelse af hjæl-

pere og tilskud til borgerstyret personlig assistance.

Udmåling af det kontante tilskud

Tilskuddet kan maksimalt udgøre de faktiske omkostnin-

ger, der er forbundet med ordningen. Det fremgår sær-

ligt, at kommunen ved beregningen af tilskuddet skal fo-

retage en konkret vurdering af borgerens behov, herun-

der behov der kan medføre, at det er nødvendigt at an-

sætte hjælpere med særlige kvalifikationer eller særlig

faglig baggrund. Kommunen skal udmåle et tilskud til

dækning af andre direkte og indirekte omkostninger, der

er forbundet med at ansætte hjælpere til

hjælp i og udenfor hjemmet, i det omfang kommunen ef-

ter en konkret vurdering finder, at borgerens omkostnin-

ger hertil ikke kan dækkes efter § 16 i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v.

Udmåling af tilskud til kontant tilskud og BPA tager udgangspunkt i bekendtgørelse

om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assi-

stance efter serviceloven (nr. 1246 af 13. november 2017).

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KONTANT

TILSKUD

KONTANT TILSKUD

Udmålingen af hjælpen til en kontant tilskudsordning

sker med udgangspunkt i kvalitetsstandarder for service-

lovens § 83. Der er ikke lovhjemmel til at udmåle timer

til overvågning.

BPA

Udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 tager ud-

gangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare

med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som an-

dre borgere uden en funktionsnedsættelse ville have

haft, både i og uden for hjemmet.

Ordningen indeholder også hjælp i forbindelse med led-

sagelse og overvågning.

BPA

PRINCIPAFGØREL-

63-15

Konkret vurdering af

borgerens hjælpebe-

hov.

Timefastsættelsens betydning for borgerne

Kommunen skal opgøre og begrunde, hvor lang tid de enkelte

hjælpeopgaver tager i en ordning om kontant tilskud efter ser-

vicelovens § 95.

Kommunens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet

danner grundlag for udmåling af det kontante tilskud til ansæt-

telse af hjælpere i hjemmet. Vi henviser til principafgørelse 63-

15.

Udmåling af rådighedstimer

Kommunen kan i helt særlige tilfælde udmåle tilskud til dæk-

ning af rådighedstimer til borgeren.

RÅDIGHEDSTIMER

Hermed forstås timer,

hvor hjælpen er til

stede, men hvor der

kun undtagelsesvis

bliver udført aktivite-

ter for borgeren, her-

under i forbindelse

med delt tjeneste, el-

ler hvis borgeren har

et spredt behov for

hjælp.

Vestre Landsretsdom, 14. afd., af 13. maj 2015, V.L.B.-0122-14.

Se § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1246 af 13. november 2017 om udmåling af til-

skud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter servicelo-

ven.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

RÅDIGHEDSTIMER

Kontant tilskud og BPA-ordningen er rettet mod borgere, som

har omfattende behov for hjælp. Formålet med en BPA ordning

er, at borgeren kan foretage en bestemt aktivitet, når det pas-

ser borgeren. Det kan være svært, hvis der kun er bevilget lige

præcis den tid, som aktiviteterne kræver. Det betyder også, at

der er mere fleksibilitet i en BPA ordning end i en kontant

tilskudsordning, da kommunen i en kontant tilskudsordning

kun skal udmåle præcis den tid, aktiviteterne kræver.

BPA-ordningen er rettet mod borgere med massive og sam-

mensatte hjælpebehov, hvor behovet ikke kan dækkes ved

almindelig personlig og praktisk hjælp mv. Det betyder, at for

at være berettiget til en BPA vil borgeren ofte have behov for

hjælp spredt ud på alle døgnets 24 timer. Dog betyder det ik-

ke, at borgeren automatisk har ret til hjælp i alle døgnets 24

timer, idet kommunen altid skal foretage en individuel og kon-

kret udmåling af hjælpen.

Der vil derfor være behov – især i en BPA ordning – for at

overveje om kommunerne kan tildele noget af hjælpen som

rådighedstimer.

Det kan ikke udelukkes, at der kan være behov for rådighed-

stimer i en kontant tilskudsordning, hvis hjælpebehovet ofte

omfatter større og mindre opgaver spredt over hele døgnet, og

hvis det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen

skal leveres og konkret til hvilke opgaver.

Kommunen kan i særlige tilfælde bevilge rådighedstimer i ord-

ningen om kontant tilskud. Rådighedstimer kan anvendes fx i

forbindelse med delt tjeneste, hvor der eksempelvis er behov

for, at to hjælpere er til stede samtidig. Det kan også være,

hvis borgeren har et mere spredt hjælpebehov ud over dagen.

Rådighedstimer kan alene bevilges til, at hjælperen står til rå-

dighed. Rådighedstimer skal have tilknytning til den hjælp, der

kan bevilges efter servicelovens bestemmelse om praktisk

hjælp og personlig pleje.

Udmåling af puljetimer

Kommunen har mulighed for at fastsætte puljetimer til alle ak-

tiviteter i stedet for konkret at udmåle hjælp. Puljetimer vil ty-

pisk blive anvendt til udmåling af behov, hvor kommunen

sammen med borgeren ikke helt kan fastslå, om der i løbet af

året kan være et behov for yderligere udmåling af tid. Det er

især i situationer, som kommunen ikke præcis kan udmåle

hjælp til, fx i forbindelse med udflugter og ferie.

PRINCIPAGØRELSE

94-16

Bevilling af rådigheds-

timer.

PULJETIMER

Kommunen skal sær-

ligt til borgere, som

ikke modtager døgn-

hjælp, vurdere, om

der kan være behov

for at udmåle en årlig

pulje til f.eks. week-

endophold, kurser, fe-

rier mv., hvor der kan

være behov for ekstra

hjælpetimer.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Puljetimer kan anvendes, når borgeren har behov for at kunne

deltage i aktiviteter i løbet af året, hvor det ikke er muligt for

borgeren at kunne fastlægge tidspunkt og varighed ved plan-

lægningen af årets aktiviteter. Det kan også være nødvendigt

at have puljetimer til at kunne ansætte hjælpere, fx når ægte-

fælle, som typisk udfører disse opgaver, er på forretningsrejse.

PRINCIPAFGØREL-

110-11

87-09

Borgere, der kan være

kortvarigt alene, har

ikke ret til døgnhjælp.

Derudover kan man fastsætte puljetimer til fx medarbejderud-

viklingssamtaler og oplæring. Vi henviser til principafgørelse

110-11 og 87-09. Ifølge vores praksis har kommunen, i forhold

til de borgere der kan være alene, mulighed for at lave en

tidsplan så hjælpen kan blive ydet på de tidspunkter af dagen,

hvor borgeren har behov for den. I forhold til borgere, hvor

hjælpebehovet ikke kan fastsættes efter en tidsplan, har

kommunen mulighed for at sætte puljetimer af, så borgeren

kan anvende disse til at dække sådanne hjælpebehov.

Udmåling af hjælp skal ske efter en nøje individuel behovsvur-

dering med udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan klare. Ud-

gangspunktet er ikke, at borgeren har ret til hjælp 24 timer i

døgnet.

Principperne i principafgørelserne kan også anvendes i sager,

hvor der er bevilget kontant tilskud.

Hjælpernes kvalifikationer

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af borgerens

hjælpebehov, og den skal konkret forholde sig til hvilke kvalifi-

kationer, hjælperne skal have for at kunne udføre de bevilgede

opgaver.

Kommunen skal sørge for, at det er muligt for borge-

ren/tilskudsmodtageren at ansætte og fastholde de nødvendi-

ge hjælpere, der kan dække borgerens behov for hjælp. Kom-

munen skal derfor sikre, at hjælpere har de rigtige faglige kva-

lifikationer, så borgerens behov kan blive dækket.

Direkte og indirekte omkostninger ved ansættelse af

hjælpere

Der kan udmåles et særskilt beløb til dækning af direkte og in-

direkte udgifter, der er forbundet med ansættelse af hjælpere i

begge ordninger, såfremt omkostningerne hertil efter en kon-

kret vurdering ikke dækkes af et bistands- eller plejetillæg.

Omkostninger ved at have hjælpere kan fx være

• merudgifter til vand, varme og el o.l. (hjælperandel)

• sæbe, toiletpapir o.l. (hjælperandel)

• porto og kontorartikler og

• hjælpers entréudgifter ved ledsagelse til aktiviteter.

BORGERENS

HJÆLPEBEHOV

DIREKTE

OG INDIREKTE

OMKOSTNINGER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Kommunen skal sørge for, at det udmålte tilskud vil kunne

dække de omkostninger, der er forbundet med at have hjælpe-

re.

PRAKSISUNDERSØGELSENS RESULTATER

I dette afsnit undersøger vi, hvordan kommunerne tidsfastsæt-

ter hjælpen i ordningerne, herunder udmåling af rådigheds- og

puljetimer. Vi undersøger også, om kommunerne har foretaget

en konkret vurdering af hjælpernes kvalifikationer og udmålin-

gen af det kontante tilskud til anvendelse af direkte og indirek-

te omkostning ved ansættelse af hjælpere.

KONTANT

TILSKUD – 12

SAGER OM

UDMÅLING

Behov for øget fokus på udmåling i sager om kontant til-

skud

I 12 sager om kontant tilskud udmåler kommunen timetal for

den hjælp efter servicelovens §§ 83 og 84, som borgeren får.

De 12 sager fordeler sig på tre sager om bevilling af kontant

tilskud, tre sager om øgning af hjælp og seks sager om fortsat

hjælp, hvor kommunen samtidig tager stilling til udmålingen.

Se tabel 5.1.

TABEL 5.1 FORDELING AF SAGER OM UDMÅLING – KONTANT TILSKUD

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

Kommunen har i 12 sager om kontant tilskud haft fokus på

udmåling af hjælpen. Der er ikke tvivl i sagerne om, at borge-

ren er omfattet af personkredsen for ordningen

I tre af de 12 sager har kommunen øget timerne i ordningen.

Heraf ville vi hjemvise to sager og stadfæste en sag. I seks

sager er kommunen fortsat med den tidligere bevilgede hjælp.

Heraf ville tre sager blive stadfæstet, og tre af sager ville blive

hjemvist, hvis de havde været klagesager.

I tre sager har kommunen både vurderet, at borgeren er om-

fattet af ordningen for kontant tilskud og taget stilling til ud-

måling af hjælpen. Alle tre sager ville blive hjemvist, hvis de

havde været klagesager.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Opsamlende lever afgørelserne i fire sager op til vores praksis,

mens otte afgørelser om kontant tilskud ikke gør.

Fokus på udmåling af tid og udførelse af opgaver

Kommunerne har ved opfølgning på sager om kontant tilskud

typisk fokus på omfanget af hjælpen i ordningen og ikke fokus

på, om betingelserne for at få bevillingen er opfyldt. Borgerne

har i disse sager et meget omfattende hjælpebehov og har

derfor behov for ordningen. Der er derfor som hovedregel ikke

tvivl om, at betingelserne for bevilling af ordningen er til stede.

Fokus på praksis ved udmåling af hjælpen

Kommunen forholder sig til borgerens hjælpebehov i de tre sa-

ger om øget udmåling af hjælp, men har ikke tilstrækkelig fo-

kus på, om udmålingen af hjælpen kan dække borgerens fulde

behov for hjælp.

I alle tre sager er den typiske mangel, at vejledningen ikke er

fyldestgørelsen, og at oplysningsgrundlaget ikke er tilstrække-

ligt fyldestgørende.

PRINCIPAFGØREL-

75-16

Personlig og praktisk

hjælp kan bevilges

udenfor hjemmet.

I en af sagerne vejleder kommunen borgeren om, at der alene

kan gives hjælp i hjemmet. Kommunen har i den forbindelse

ikke fulgt vores praksis om, at hjælpen kan bevilges udenfor

hjemmet. Der er i sagen ingen oplysninger om behov for den-

ne form for hjælp. Afgørelsen ville blive stadfæstet, hvis den

var en klagesag. Tilskudsmodtageren er enig i kommunens

tidsestimering af hjælpen, og der er ingen oplysninger om, at

borgeren har et større hjælpebehov, der skal dækkes.

To af sagerne ville blive hjemvist, hvis de var klagesager. År-

sagen er, at oplysningsgrundlaget er mangelfuldt. Det er der-

for ikke muligt at vurdere, om borgeren får tilstrækkelig ud-

målt hjælp som følge af funktionsnedsættelsen.

KONTANT

TILSKUD – TRE

SAGER

EKSEMPEL PÅ AT UDMÅLINGEN AF HJÆLP OG

TIDSESTIMERINGEN ER SKET I SAMARBEJDE MED

TILSKUDSMODTAGEREN

Borgeren har spasticitet og medfødt skade i hjernen og

epilepsi. Kommunen har lagt vægt på, at borgeren på

grund af følgerne af skade i hjernen ikke kan være ar-

bejdsleder, og kommunen har derfor bevilget kontant til-

skud. Udmålingen i sagen er sket i samarbejde med til-

skudsmodtageren, som er enig i kommunens udmåling af

tid til de enkelte opgaver.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har inddraget både oplysningerne om borgerens

funktionsnedsættelse, borgerens ansøgning og relevante fagli-

ge oplysninger. På dette grundlag er kommunen i samarbejde

med tilskudsmodtageren kommet frem til tidsestimeringen.

Når der er enighed mellem borgeren og kommunen, og borge-

ren derved får fuldt ud medhold, er der ikke krav om en be-

grundelse.

Af kommunens afgørelse fremgår:

”Der er foretaget en individuel vurdering af dit behov for

hjælp ud fra Servicelovens § 83 om personlig hjælp og ple-

je, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i

hjemmet og madservice, samt de kommunale kvalitetsstan-

darder og serviceniveau. Herudover er der inddraget de op-

lysninger, der er fremkommet ved hjemmebesøg d. 21. juli

2017.”

Ifølge vores praksis er dette ikke en tilstrækkelig konkret vur-

dering, da kommunen alene har henvist til, at der er foretaget

en konkret vurdering. Kommunen har i afgørelsen ikke henvist

til de hovedhensyn, som er afgørende for skønnet, og de kon-

krete oplysninger, der ligger til grund for skønnet. Det er ikke

tilstrækkeligt at henvise til hjemmebesøget.

Da sagen er tilstrækkeligt oplyst, vil vi kunne reparere på den-

ne begrundelsesmangel. Vi vil stadfæste afgørelsen, hvis det

var en klagesag, men kritisere kommunens mangelfulde be-

grundelse.

Fokus på hvilke oplysninger skønnet er baseret på

Kommunen træffer i seks sager afgørelse om, at borgeren

fortsat har behov for tildeling af kontant tilskud. I tre sager

træffer kommunen afgørelse om tilkendelse af hjælp, samtidig

med at den træffer afgørelse om udmåling. Tre af sagerne om

fortsat bevilling ville blive stadfæstet, hvis de var klagesager. I

to af disse sager er borgeren enige i kommunens udmåling, og

i den tredje sag er der ingen oplysninger, der betvivler, at bor-

gerens hjælpebehov er opfyldt ved kommunens skønsmæssige

udmåling af hjælpen.

Vi ville hjemvise tre af sagerne om fortsat bevilling og tre af

sagerne om tilkendelse med udmåling af hjælp, hvis de var

klagesager. Den typiske mangel i alle seks sager er, at vi ikke

kan se, hvilke oplysninger kommunerne baserer deres skøn på.

Nedenfor er et eksempel på en sag, hvor kommunen ikke for-

klarer, hvordan den er kommet frem til den udmålte hjælp.

KONTANT TIL-

SKUD – SEKS

SAGER OM

FORTSAT RET

ELLER

TILKENDELSE VED

UDMÅLING AF

HJÆLP

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE FORKLARING PÅ TIDS-

FASTSÆTTELSEN

Borgeren er født med en alvorlig kromosomfejl, som

medfører mental retardering, autisme, sanseforstyrrel-

ser, hypotoni

og svær epilepsi. Borgeren har intet sprog

og kommunikerer udelukkende gennem handlinger. Iføl-

ge kommunens funktionsvurdering er borgeren afhængig

af hjælp i alle døgnets timer, da borgeren ikke er i stand

til at tage vare på sig selv. Borgerens kognitive niveau

svarer til et barn på halvandet år. Ifølge kommunes afgø-

relse er timerne fordelt med flere timer i weekenden end

i hverdagen, hvor borgeren er i dagtilbud. Desuden inde-

holder bevillingen om kontant tilskud ekstra tid midt på

dagen, som bliver ydet, når borgeren er hjemme på

grund af sygdom eller lukning af dagtilbuddet. Hyppighe-

den af fraværet er udregnet efter moderens opgørelse og

svarer til 1,5 dag pr. uge. Der er alene vedlagt en bereg-

ning af de differentierede timetillæg.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har ikke forklaret, hvordan den er nået frem til en

bevilling på 21 timer om ugen. Ifølge tilskudsmodtagerens

gennemgang er hjælpebehovet på mindst 56 timer om ugen.

Kommunen har hverken i afgørelsen eller journalnotater be-

skrevet, hvilke konkrete oplysninger, den lægger vægt på for

at nå frem til udmålingen på 21 timer om ugen.

Sagen ville blive hjemvist, hvis det var en klagesag, da kom-

munen ikke har forklaret, hvorfor borgeren, som har et mas-

sivt hjælpebehov og et i sagen beskrevet behov for tilsyn 24

timer i døgnet, bliver bevilget 21 timers hjælp om ugen. Kom-

munen har anvendt bestemmelsen om kontant tilskud korrekt i

forhold til overvågning, da sådanne opgaver ikke kan bevilges

efter bestemmelsen om kontant tilskud. Hertil ville vi bemær-

ke, at kommunen ikke kan udmåle hjælp til rene overvåg-

ningsopgaver.

Kommunerne har fokus på udmåling af sagerne

I 28 sager om BPA udmåler kommunen timetal for den samle-

de hjælp, borgeren får. De 28 sager fordeler sig, jf. tabel 5.2

på ni sager om tilkendelse med udmåling, ni sager om øgning

af hjælp, to sager om nedsættelse af hjælp, og otte sager om

BPA – 28 SAGER

OM UDMÅLING

Formindsket spænding i fx muskler eller blodårer.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

fortsat hjælp, hvor kommunen samtidig tager stilling til udmå-

lingen.

TABEL 5.2 FORDELING AF SAGER OM UDMÅLING - BPA

Note: Én bevillingssag er ikke med i opgørelsen, da den kun omhandler vurdering af personkredsen.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

Kommunen har i ni sager øget timerne i ordningen. Syv sager

ville blive stadfæstet, og to sager ville blive hjemvist, hvis de

var klagesager.

Årsagen til, at de syv sager ville blive stadfæstet, hvis de var

klagesager, er, at kommunen har taget udgangspunkt i borge-

rens individuelle ønsker og behov. To sager ville blive hjem-

vist, hvis de var klagesager, idet kommunen ikke nærmere har

forklaret, hvorfor borgeren ikke kunne få den ønskede øgning

af timer.

Fokus på begrundelsen for nedsættelse af hjælpen

Kommunen har i to sager om nedsættelse af timetallet for ud-

førelsen af hjælpeopgaverne bibeholdt borgerens ordninger.

Vi ville stadfæste begge afgørelser, hvis de var klagesager,

idet nedsættelsen af hjælpen skyldes borgerens forhold, fx

fordi hjælpebehov ville kunne blive mindre gennem tildeling af

hjælpemidler.

Fokus på det individuelle behov ved udmåling af hjælp

Kommunen har i otte sager truffet afgørelse om fortsat hjælp,

og i otte sager truffet afgørelse om både bevilling og udmåling

af hjælp.

Alle otte sager om fortsat hjælp ville blive stadfæstet, hvis de

var klagesager. I fire af sagerne har borgeren så omfattende

et hjælpebehov, at borgeren har fået tildelt døgnhjælp. I de

øvrige sager om fortsat hjælp har kommunen konkret forholdt

sig til borgerens funktionsnedsættelse og udmålt hjælp i for-

hold til dette.

BPA – TO SAGER

OM NEDSÆTTELSE

BPA - OTTE SA-

GER OM FORTSAT

HJÆLP OG OTTE

SAGER OM

TILKENDELSE

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

I de otte sager om tilkendelse med udmåling af hjælp ville vi

stadfæste seks sager og hjemvise to sager, hvis de var klage-

sager. Kommunen sørger i de seks sager for at dække borge-

rens hjælpebehov på baggrund af det individuelle behov.

Grunden til, at vi ville hjemvise to af sagerne, er, at vi, med de

oplysninger, der er i sagerne, ikke vil kunne vurdere, om

kommunen har dækket borgerens hjælpebehov og sørget til-

strækkeligt for fleksibilitet i ordningen. Sagerne er med andre

ord ikke tilstrækkeligt oplyste.

Konkret vurdering ved udmåling af tidsforbruget

Sagsgennemgangen viser, at kommunen i to ud af 12 sager

om kontant tilskud har udmålt tidsforbruget efter en konkret

vurdering af borgerens samlede behov for personlig og prak-

tisk hjælp i hjemmet.

I ti sager har kommunen ikke udmålt tidsforbruget efter en

konkret vurdering af borgerens samlede behov for personlig og

praktisk hjælp i hjemmet. Dermed lever disse sager ikke op til

vores praksis. Se tabel 5.3.

TABEL 5.3 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN KONKRET VURDERING AF UDMÅLINGEN AF HJÆL-

PEN I SAGER OM KONTANT TILSKUD?

KONTANT

TILSKUD –

12 SAGER OM

UDMÅLING

Note: Tabellen vedrører de 12 sager om kontant tilskud, som handler om udmåling af hjælp.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

KONTANT TIL-

SKUD – 10 SAGER

MANGLER FOR-

KLARING PÅ

HVORDAN TIME-

TALLET ER

FASTSAT

Årsagen til, at vi finder, at der mangler konkrete vurderinger,

er, at kommunen ikke har begrundet eller forklaret, hvordan

den er kommet frem til det fastsatte timetal for udførelsen af

de enkelte opgaver. I sin begrundelse skal kommunen forklare,

hvordan den er nået frem til det bestemte antal minutter, der

er udmålt til hver hjælpeopgave.

Det er ikke tilstrækkeligt, hvis kommunen laver et tidsskema,

der uden nærmere forklaring, angiver minuttallet. Det skyldes,

at hvis borgeren ikke er enig, skal borgeren kunne se, hvordan

kommunen er nået frem til, hvordan de enkelte hjælpeopgaver

kan udføres inden for den tildelte tid.

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, 2016, om at kommunen skal forklare og begrunde tids-

forbruget til hjælpeopgaver

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

I de to sager jf. tabel 5.3, hvor kommunen foretager en kon-

kret vurdering af udmålingen, har kommunen lagt vægt på op-

lysningerne fra tilskudsmodtageren. I disse to sager har kom-

munen fortsat ikke forklaret, hvordan den er kommet frem til

tidsestimeringen for udførelse af hver opgave. Vi finder, at der

ikke er krav herom i begrundelsen i de situationer, hvor borge-

ren er enig i kommunens fastsættelse af tid til de enkelte op-

gaver.

Vi vurderer i disse situationer, at kommunen har taget ud-

gangspunkt i tilskudsmodtagerens oplysninger ved udmålin-

gen, og at tilskudsmodtageren er enig i udmålingen.

Vi har nedenfor et eksempel på, at kommunen ikke nærmere

forklarer, hvordan udmålingen af hjælp kan dække borgerens

behov for hjælp.

EKSEMPEL PÅ AT ET SKEMA MED TIMEFORDELING

IKKE ER EN KONKRET VURDERING

Borgeren er infantil autist

og mentalt retarderet. Borge-

ren har desuden en udtalt skævhed i ryggen (scoliose

Borgeren kan ikke selvstændigt sørge for personlig pleje,

herunder på-og afklædning samt toiletbesøg. Tilskuds-

modtageren oplyser, at det kan være konfliktfyldt at

hjælpe borgeren med den personlige pleje, men at det er

blevet nemmere efter etablering af en bruseniche. Kom-

munen har beskrevet et massivt behov for hjælp. Der er

ingen oplysninger om, hvordan 25 timer om ugen kan

dække borgerens hjælpebehov.

Børn under tre år, som udviser svækkede sociale egenskaber, har svært ved at

kommunikere og lader til at leve i sin helt egen verden, kan måske lide af infantil au-

tisme. Infantil autisme er en neurologisk og gennemgribende udviklingsforstyrrelse,

der typisk manifesteres inden for de første tre år af barnets liv.

Kilde:

www.gomentor.dk.

Scoliose er en skævhed i rygsøjlen, så der set bagfra er kurver mod højre eller ven-

stre. Der er en primær kurve, som er den med størst vinkel og desuden kompensati-

onskurver over og/ eller under. Som oftest er scoliosen formet som et S eller om-

vendt.

Kilde:

www.fto.dk.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen skal forklare borgeren, hvordan den er kommet

frem til de fastsatte tider for udførelsen af hver opgave. Kom-

munen skal også her tage stilling til, om fx henvisning til kvali-

tetsstandarden kan dække hjælpebehovet, eller om kvalitets-

standarden skal fraviges.

Eksempelvis er det ikke nok, at kommunen meddeler, at bor-

geren har fået udmålt 20 minutters hjælp til morgentoilette,

herunder bad, medmindre de 20 minutter tager udgangspunkt

i borgerens oplysninger om tidsfastsættelse af opgaven. Bor-

geren skal altså kunne se, hvordan kommunen er nået frem til,

at opgaven kan blive udført på 20 minutter.

BPA – 20 SAGER

UDMMÅLT EFTER

KONKRET

VURDERING

Manglende forklaring på tidsforbruget medfører ikke

ugyldighed

Undersøgelsen viser, at kommunen i 20 ud af 27 BPA sager,

har udmålt tidsforbruget efter en konkret vurdering af borge-

rens samlede hjælpebehov. Se tabel 5.4.

TABEL 5.4 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN KONKRET VURDERING AF UDMÅLINGEN AF HJÆL-

PEN I BPA-SAGER?

Note: Tabellen vedrører de 27 BPA-sager, som handler om udmåling af hjælp.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

BPA – SYV SAGER

MANGLER FOR-

KLARING PÅ

HVORDAN

TIMETALLET ER

FASTSAT

I en del af disse sager har kommunen dog ikke forklaret, hvor-

dan den er kommet frem til den udmålte tid. Det er en be-

grundelsesmangel. Men da der ikke er beskrevet andre behov

for hjælp i sagerne, og der desuden er en beskrivelse af fleksi-

bilitet i udmålingen, vil denne mangel ikke føre til ugyldighed,

hvis sagerne havde været påklaget til Ankestyrelsen. I visse

sager er der ingen begrundelsesmangel, da borgeren har fået

den ønskede hjælp. Vi ville i enkelte sager bemærke overfor

kommunen, at en utilstrækkelig vejledning kan føre til, at bor-

geren ikke bliver kompenseret for følgerne af sin funktionsned-

sættelse, hvis sagerne havde været påklaget til Ankestyrelsen.

I syv ud af de 27 sager har kommunen ikke udmålt tidsforbru-

get efter ordningens formål. Kommunen redegør i størstedelen

af disse sager ikke for den konkrete udmåling. Den forholder

sig heller ikke til borgerens bemærkninger. Samlet set har

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

kommunen i disse sager ikke truffet en afgørelse i overens-

stemmelse med regler og vores praksis.

Udmåling af rådighedstimer

Tabel 5.5 viser hvor mange sager om kontant tilskud, kommu-

nerne har udmålt rådighedstimer i.

TABEL 5.5 HAR KOMMUNEN UDMÅLT RÅDIGHEDSTIMER I SAGER OM KONTANT TILSKUD?

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

KONTANT

TILSKUD – IKKE

UDMÅLT RÅDIG-

HEDSTIMER

Kommunen har ikke udmålt rådighedstimer i nogen af de 12

sager om kontant tilskud. I ni sager er der ingen oplysninger i

sagen, der kan forklare, hvorfor der ikke er behov for udmåling

af rådighedstimer. I to af de 12 sager fremgår det af borgerens

funktionsbeskrivelse, at der ikke er behov for hjælp på uforud-

sigelige tidspunkter eller regelmæssig behov for hjælp, som

ikke vil kunne tilrettelægges. Kommunen har derfor korrekt

vurderet, at betingelserne for at få udmålt rådighedstimer ikke

er opfyldt i disse to sager.

I en af de 12 sager har borgeren massivt behov for hjælp. Dog

mangler der oplysninger om, at borgeren har et spredt behov

eller behov for hjælp på uforudsigelige tidspunkter. Der er in-

gen indikation for brug af rådighedstimer på grund af det mas-

sive behov for hjælp udover overvågning. Vi skal bemærke, at

der ikke er lovhjemmel til at udmåle rådighedstimer til over-

vågning i en kontant tilskudsordning.

BPA – UDMÅLT

RÅDIGHEDSTIMER

I NI SAGER

I ni sager har kommunen udmålt rådighedstimer i forbindelse

med udmåling af hjælp i en BPA. Se tabel 5.6.

Venstre Landsretsdom, 13. maj 2015 V.L.B.-0122-14

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

TABEL 5.6 HAR KOMMUNEN UDMÅLT RÅDIGHEDSTIMER I BPA-SAGER?

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

I fem af de ni sager har kommunen udmålt rådighedstimer i

forbindelse med, at borgeren har 14 dages ferie i udlandet.

Der er ingen oplysninger om, hvorfor kommunen ikke i denne

situation har udmålt puljetimer.

I to af de ni sager har kommunen udmålt rådighedstimer til fx

dækning af hjælp om natten, hvor der undtagelsesvist vil være

behov for hjælp. I en sag har kommunen udmålt rådighedsti-

mer i forbindelse med hospitalsbesøg, og i den sidste sag

mangler der oplysninger om grunden til bevilling af rådig-

hedstimer.

BPA – I 18 SAGER

ER RÅDIGHED-

STIMER IKKE

UDMÅLT

I 18 sager har kommunen vurderet, at borgeren ikke har be-

hov for udmåling af rådighedstimer i BPA-ordningen. I nogle af

sagerne kan vi ud fra oplysningerne udlede, at borgeren ikke

har et sådant behov, da hjælpebehovet er forudsigeligt, eller

der ikke er et spredt behov for hjælp over hele døgnet. I en-

kelte af sagerne bliver hjælpen dækket af faktiske udmålte ti-

mer.

Nedenfor er et eksempel på korrekt udmåling af rådighedsti-

mer i forbindelse med afholdelse af ferie.

EKSEMPEL PÅ KORREKT UDMÅLING AF RÅDIGHED-

STIMER I FORBINDELSE MED FERIE

Borgeren er meget lav som følge af et syndrom. Borge-

ren har en lungekapacitet på 1 liter og er kørestolsbru-

ger. Borgerens arme er deforme. Borgeren har brug for

personlig hjælp til næsten alle funktioner. Kommunen og

borgeren er enige om udmålingen. Borgeren har søgt om

yderligere timer til hjælpere, når denne er på ferie, da

borgeren ikke kan have sine hjælpemidler med under fe-

rien. Kommunen lægger vægt på dette, og at borgeren

er nervøs for, om dennes B-pap maskine (åndedræt)

fungerer korrekt.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen undersøger hvilket behov, borgeren har, og om der

derigennem er behov for yderligere timer. Sagen ville blive

stadfæstet, hvis det var en klagesag, da kommunen har for-

holdt sig til behovet for hjælp, når borgeren er på ferie. Kom-

munen skal dog forklare nærmere, hvorfor den vælger at ud-

måle rådighedstimer fremfor puljetimer.

Kommunen skal være opmærksom på, at der kan være behov

for egentlig udmåling af timer, når hjælperne udfører faktiske

opgaver for borgeren.

Vi bemærker, at kommunerne skal undersøge, om den ekstra

hjælper kun undtagelsesvis skal hjælpe borgeren, herunder i

forbindelse med delt tjeneste.

Udmåling af puljetimer

Tabel 5.7 er en oversigt over, om kommunen har udmålt pulje-

timer i de sager, hvor dette er relevant. Ved gennemgangen vil

vi belyse til hvilke formål, kommunen udmåler puljetimer.

TABEL 5.7 HAR KOMMUNEN UDMÅLT PULJETIMER?

Note: Det har ikke været relevant for kommunen at udmåle puljetimer i to sager om kontant tilskud og 11 BPA-sager, hvilket skyldes,

at der er tale om sager om hhv. afslag, ophør og sager, hvor kommunen alene har taget stilling til, om borgeren var i person-

kredsen for ordningen.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 50 sager.

KONTANT

TILSKUD – IKKE

UDMÅLT

PULJETIMER I 12

SAGER

Vi kan konstatere, at der ikke er udmålt puljetimer i samtlige

12 sager om kontant tilskud.

Det er vores praksis, at der i helt særlige situationer er mulig-

hed for at udmåle puljetimer til fx personlig pleje og praktisk

hjælp og weekendophold, så borgeren ikke behøver at søge

om hjælp, hver gang borgeren har behov for ekstra hjælp i

forbindelse med familiebesøg m.v.

Puljetimer udmålt i over halvdelen af BPA-sagerne

Kommunen har i 15 BPA-sager udmålt puljetimer i stedet for

at udmåle faktiske timer. Det fremgår, at kommunen har ud-

målt puljetimer til at afløse fx ægtefællen, når denne er ude at

rejse, deltage i fx aktiviteter i weekender, ferier og stævner,

oplæring, kurser, lave APV og afholde personalemøder. Endelig

har kommunen udmålt puljetimer til dækning af hjælp, når

borgerens dagtilbud er lukket, herunder i ferieperioden.

BPA – UDMÅLT

PULJETIMER I 15

SAGER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Kommunen har i 12 BPA-sager valgt ikke at udmåle puljetimer.

I flere af sagerne er der ikke oplysninger om, hvad grunden

hertil er. I nogle af sagerne er der ikke beskrevet et behov for

udmåling af puljetimer. Derudover har kommunen i en enkelt

sag valgt at udmåle faktiske timer til medarbejderudviklings-

samtaler, personalemøder mv.

Kriterier for hjælpernes kvalifikationer

Af tabel 5.8 nedenfor fremgår, hvorvidt kommunen har lagt

vægt på, hvilke kvalifikationer hjælperne skal have for at vare-

tage borgerens behov.

TABEL 5.8 HAR KOMMUNEN LAGT VÆGT PÅ KRITERIER, DER ANGÅR HJÆLPERNES KVALIFIKA-

TIONER?

Note: I hhv. syv sager om kontant tilskud og 10 sager om BPA har det ikke været relevant for kommunen at fastsætte kriterier for

hjælpernes kvalifikationer.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

KONTANT

TILSKUD – TRE

SAGER OM

KVALIFIKATIONER

I tre ud af syv sager om kontant tilskud er der oplysninger om,

at der ikke er behov for faglært hjælpere til de opgaver, borge-

ren skulle have hjælp til. I disse sager følger kommunen FOA’s

overenskomsts løntrin 11/12.

I fire ud af syv sager om kontant tilskud har kommunen ikke

lagt vægt på kriterier, der angår hjælpernes kvalifikationer.

Det kan skyldes, at tilskudsmodtageren typisk er den eneste

hjælper i ordningen. Typisk bliver tilskudsmodtageren her af-

lønnet som ufaglært.

BPA – 14

SAGER OM

KVALIFIKATIONER

I 14 ud af 26 sager om BPA har kommunen lagt vægt på krite-

rier, der angår hjælpernes kvalifikationer, mens kommunen i

12 sager ikke har lagt vægt på kriterierne.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Eksempel på en korrekt vurdering af hjælpernes

kvalifikationer

Borgeren har en svær grad af Parkinson. Borgeren har

derudover gigt, som medfører smerter i led i bl.a. ven-

stre arm og håndled. Borgeren kan ikke eller kun i be-

grænset omfang udføre almindelige dagligdags opgaver i

form af eksempelvis personlig pleje, madlavning, rengø-

ring og transport. Det fremgår af sagen, at kommunen

sædvanligvis observerer borgeren i en kortere periode i

forbindelse med afdækning af det konkrete støttebehov

og tidsforbruget i den forbindelse. Borgeren nævner, at

det vil være en belastning, og kommunen har derfor fra-

veget det. Kommunen har derfor taget afsæt i borgerens

mundtlige tilkendegivelser om hjælpebehovet.

Følgende oplysninger fremgår af tillæg til kommunens

afgørelse:

"Ud fra de oplysninger, der foreligger i sagen,

vurderer vi ikke, at der er behov for, at du ansætter

hjælpere med særlige faglige kvalifikationer og/eller en

særlig faglig baggrund."

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har forsøgt at indhente relevante oplysninger og

har på det konkrete grundlag vurderet, at hjælperne ikke be-

høver at være særligt fagligt uddannet for at udføre de nød-

vendige hjælpeopgaver.

Vi ville derfor have stadfæstet dette spørgsmål, hvis sagen var

en klagesag.

Udmåling af hjælp til direkte og indirekte omkostninger

Tabel 5.9 viser, hvorvidt kommunerne har udmålt hjælp til di-

rekte og indirekte omkostninger forbundet med ansættelse af

hjælpere.

§ 10 i bekendtgørelse nr. 1246 af 13. november 2017 om udmåling af tilskud til an-

sættelse af hjælpere og borgerstyret assistance efter serviceloven.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

TABEL 5.9 HAR KOMMUNEN UDMÅLT HJÆLP, DER ANGÅR DIREKTE OG INDIREKTE OMKOST-

NINGER FORBUNDET MED ANSÆTTELSE AF HJÆLPERE?

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

BEGGE

ORDNINGER –

INGEN OPLYS-

NINGER I DE

FLESTE SAGER

For begge ordninger gælder, at størstedelen af sagerne ikke

indeholder oplysninger om, hvordan kommunen er kommet

frem til tilskuddets størrelse. I enkelte sager kan vi udlede, at

tilskuddet er baseret på kommunens kvalitetsstandard, og at

kommunen ikke har taget stilling til, om der er grundlag for at

fravige disse. Enkelte borgere har haft indsigelser mod det

fastsatte beløb, da beløbet efter borgernes meninger ikke kan

dække de konkrete omkostninger i ordningerne. I disse sager

foretager kommunen ikke en selvstændig prøvelse af, om der

er forhold i de enkelte situationer, der gør, at den skal fravige

standardbeløbet.

Gennemgangen af de 12 sager om kontant tilskud viser, at

kommunen kun i en enkelt sag har udmålt hjælp, der angår di-

rekte og indirekte omkostninger forbundet med ansættelse af

hjælpere.

I denne ene sag har borgeren gjort indsigelse mod standard-

beløbet til hjælperelaterede udgifter. Kommunen har konkret

forholdt sig til indsigelsen og har vurderet, at der ikke er

grundlag for at fravige det fastsatte standardbeløb.

KONTANT

TILSKUD – EN

SAG OM

OMKOSTNINGER

BPA –

23 SAGER OM

OMKOSTNINGER

I 23 ud af 27 BPA-sager har kommunen udmålt hjælp, der an-

går direkte og indirekte omkostninger forbundet med at an-

sætte hjælpere. I størstedelen af sagerne har kommunen ud-

målt et fast beløb, som varierer mellem 105 kr. og 2.500 kr.

månedligt. Af en enkelt sag fremgår, at borgeren skal anvende

30 procent af sit bistandstillæg til at dække disse omkostnin-

ger.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL MED FORKLARING PÅ HVORFOR STAN-

DARDBELØBET IKKE KAN FRAVIGES

Borgeren lider af knogleskørhed, scoliose og lavt blod-

tryk. Borgeren er desuden tetraplegiker og har et respi-

rations behov. Borgeren har brug for personlig og prak-

tisk hjælp, ledsagelse og overvågning. Kommunen har i

sin afgørelse oplyst, at borgeren får 1.000 kr. om måne-

den til brug for køb af sæbe, toiletpapir og første hjæl-

pers rejseudgifter.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har konkret forholdt sig til, hvilke udgifter der er

udmålt tilskud til fx sæbe, el/vand, transport og cafebesøg.

Kommunen har på forespørgsel fra borgeren konkret forholdt

sig til, at telefonmøder med hjælperne ikke er nødvendige.

Vi ville derfor stadfæste denne sag, hvis det var en klagesag.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER TIL KOM-

MUNERNE

Kommunerne er i sager om BPA bedre til konkret at ud-

måle hjælpen, så borgeren kan få sit behov dækket

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i højere grad fore-

tager en udmåling af hjælpen, som følger regler og vores

praksis i sager om BPA end i sager om kontant tilskud. Det

skyldes, at kommunerne i større omfang inddrager borgerens

egne oplysninger om, hvordan udmålingen af tid vil kunne

dække behovet for hjælp. Grunden til, at det ikke altid gør sig

gældende i sager om kontant tilskud er, at kommunerne læg-

ger vægt på egne kvalitetsstandarder, uden konkret at under-

søge, om de skal fravige disse.

Kommunerne skal også ved udmåling af hjælpen i begge ord-

ninger foretage en konkret vurdering af, om hjælpen kan leve-

res inden for den afsatte tid, der er bevilget.

Øget fokus på at undersøge borgernes samlede hjælpe-

behov og forklare udmålingen af hjælp

Sagsgennemgangen viser, at afgørelsen i otte ud af de 12 til-

kendelsessager med udmåling gennemgået i dette kapitel om

kontant tilskud ikke er i overensstemmelse med regler og vo-

res praksis.

UDMÅLING

KONTANT

TILSKUD – OTTE

SAGER IKKE I

OVERENSSTEM-

MELSE

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med

regler og vores praksis, skyldes det primært, at kommunen ik-

ke har begrundet eller forklaret, hvordan den er kommet frem

til det fastsatte timetal for udførelsen af de enkelte opgaver.

I de sager, hvor afgørelsen er i overensstemmelse med regler

og vores praksis, har kommunen forholdt sig konkret til borge-

rens samlede hjælpebehov. Kommunen har været i dialog med

eller inddraget bemærkninger fra nærtstående om fastsættelse

af tidsforbruget til løsning af de enkelte opgaver.

BPA – TO

SAGER IKKE I

OVERENSSTEM-

MELSE

Undersøgelsen viser, at afgørelsen i to ud af 27 BPA-sager om

tilkendelse med udmåling ikke er i overensstemmelse med

regler og praksis.

I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med

regler og vores praksis, skyldes det primært, at kommunen ik-

ke har redegjort for udmålingen af hjælpen, og at der ikke er

oplysninger herom i sagerne.

I de sager, hvor afgørelsen er i overensstemmelse med regler

og vores praksis, beror det på, at kommunen konkret har vur-

deret borgerens hjælpebehov og ved udmålingen har taget

højde for den nødvendige fleksibilitet i ordningen. Det er typisk

sket gennem inddragelse af borgerens bemærkninger eller i en

dialog med borgeren.

Kun i BPA-sager har kommunerne vurderet behovet for

pulje- og rådighedstimer

Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i sager om kontant

tilskud slet ikke har taget stilling til udmåling af timer som pul-

je- eller rådighedstimer.

Kommunerne har udmålt rådighedstimer i hver tredje sag om

BPA, og i over halvdelen af sagerne har kommunerne udmålt

puljetimer. Rådighedstimer er primært blevet udmålt til afhol-

delse af udgifter til anden hjælper under midlertidigt ophold i

udlandet, fx 14 dages ferieophold. Puljetimerne er især blevet

udmålt til afholdelse af personalemøder, MUS og oplæring af

nye ansatte. Vi kan ikke se, hvorfor kommunerne har foretaget

den skelnen mellem pulje- og rådighedstimer.

Kommunerne skal vurdere hjælpernes kvalifikationer

Kommunerne har konkret taget stilling til hjælpernes kvalifika-

tioner i tre sager om kontant tilskud. I fire sager, hvor kom-

munerne ikke har taget stilling til hjælpernes kvalifikationer, er

det typisk fordi, tilskudsmodtageren er den eneste hjælper i

ordningen.

KONTANT

TILSKUD

BPA

KONTANT

TILSKUD

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

BPA

Kommunerne har i lidt over halvdelen af sagerne om BPA i for-

hold til udmåling lagt til grund, at der alene er behov for ufag-

lærte hjælpere til at dække borgerens hjælpebehov. I en del

sager er der ikke oplysninger, som kan understøtte kommu-

nernes vurderinger heraf.

Kommunerne skal forholde sig til de opgaver, som borgeren

har behov for hjælp til og begrunde, om der på dette grundlag

er behov for at ansætte hjælpere med særlige faglige kompe-

tencer.

Omkostninger ved at ansætte hjælpere

Alene i en sag om kontant tilskud har kommunen udmålt til-

skud til direkte og indirekte udgifter forbundet med at ansætte

hjælpere. I hovedparten af de resterende sager er tilskuds-

modtageren den eneste hjælper, og der er derfor ikke udmålt

hjælp til direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at

ansætte hjælpere.

I 23 BPA-sager har kommunerne udmålt et beløb til at dække

de direkte og indirekte omkostninger forbundet med at ansæt-

te hjælpere. Der er givet forskellige beløb til at dække forskel-

lige udgifter.

Ved gennemgang af disse BPA-sager, er der i størstedelen af

sagerne henvist til et fast beløb uden konkret vurdering af,

hvor mange hjælpere, der er i den enkelte ordning, og om dis-

se har særlige forhold, fx har fået tildelt et værelse hos borge-

ren.

Kommunerne skal ved beregning af tilskud til de omhandlede

udgifter kunne begrunde, at tilskuddet kan dække de nødven-

dige udgifter i ordningerne.

KONTANT

TILSKUD

BPA

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE PÅ BAGGRUND

AF SAGSGENNEMGANGEN:

Fælles anbefalinger for begge ordninger

•

Forklar hvordan kommunen er kommet frem til det

fastsatte timetal for udførelsen af opgaverne.

Beskriv hvilke kvalifikationer hjælperne skal have.

Redegør for kriterierne for beregningen af direkte og

indirekte omkostninger forbundet med ansættelse af

hjælpere.

•

Kontant tilskud

•

Udmål hjælp til personlige og praktiske opgaver uden-

for hjemmet.

Inddrag anden hjælp ved udmålingen, som bestemmel-

sen ikke dækker.

•

BPA

•

Sørg for at borgeren gennem udmålingen får hjælp bå-

de i og udenfor hjemmet.

Sørg for at kommunen også bevilger hjælp til overvåg-

ning og ledsagelse.

•

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 6

Helhedsvurdering

Efter serviceloven skal kommunernes indsats være sammen-

hængende og koordineret ud fra borgerens perspektiv, og

kommunerne skal gennem en konkret og individuel vurdering

sikre sig, at borgeren får sit samlede hjælpebehov dækket.

Dette kapitel omhandler kommunernes helhedsvurdering af

borgerens behov i de to ordninger. Vi har fokus på, om borge-

ren får det nødvendige hjælpebehov dækket gennem den be-

vilgede ordning.

KUN FOKUS PÅ

AFDÆKNING AF

HJÆLP I

ORDNINGERNE

Vi har ikke fokus på, om den hjælp, kommunen har bevilget ud

over enten kontant tilskud eller BPA, er tilstrækkeligt til at

dække borgerens behov for hjælp. Det skyldes, at vi i langt de

fleste sager ikke - på baggrund af de indsendte dokumenter –

har været i stand til at vurdere, om borgerens hjælpebehov for

hjælp uden for ordningerne er opfyldt. Vi vil dog, i de sager,

hvor det har været muligt, kommentere på det i kapitlet.

Der er få sager, hvor kommunernes bevilling af fx diverse

hjælpemidler har ført til en lavere udmåling af hjælp i ordnin-

gerne, end hvis borgeren ikke har haft hjælpemidlerne til rå-

dighed. Årsagen er, at borgeren gennem bevillingen af hjæl-

pemidlerne ikke har behov for støtte til enkelte opgaver, som

borgeren ellers ville have fået udmålt hjælp til i ordningerne,

hvis borgeren ikke havde fået bevilget de nødvendige hjælpe-

midler.

I dette kapitel inddrager vi de sager, hvor kommunerne har

fokus på udmålingen. I disse sager har kommunerne vurderet,

at borgeren opfylder betingelserne for at være omfattet af

ordningerne. Sidst i kapitlet sammenfatter vi kapitlets resulta-

ter og kommer med anbefalinger til kommunernes sagsbe-

handlere.

GENERELT OM HELHEDSVURDERING

Efter retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen behandle an-

søgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de mulighe-

der, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,

herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal des-

uden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos

en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

RETSSIKKERHEDSLOVENS § 5

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om

hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at gi-

ve hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også råd-

givning og vejledning. Kommunen skal desuden være

opmærksom på, om borgeren kan søge om hjælp hos en

anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Ved ansøgninger om hjælp

Kommunen skal i forbindelse med sin sagsbehandling i de en-

kelte ansøgningssager være opmærksom på, om borgeren har

behov for anden hjælp end netop den hjælp, som borgeren har

ansøgt om. På den anden side vil der også være en række til-

fælde, hvor det vil være mindre relevant at foretage en bred

helhedsvurdering.

Hjælp hos anden myndighed m.v.

Endelig fremgår det af retssikkerhedslovens § 5, at kommunen

skal være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en

anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det forventes i

disse situationer, at borgeren bliver rådgivet bredt om de for-

skellige hjælpemuligheder, der er relevante for borgeren, som

søger om hjælp.

PRAKSISUNDERSØGELSENS RESULTATER

Helhedsorienteret sagsbehandling

Af tabel 6.1 nedenfor fremgår, at borgeren i to af 12 sager om

kontant tilskud har fået dækket sit samlede hjælpebehov,

mens borgeren i 10 sager ikke har fået dækket sit behov for

hjælp fuldt ud.

TABEL 6.1 HAR BORGEREN EFTER EN SAMLET VURDERING FÅET DÆKKET SIT BEHOV FOR

HJÆLP?

Note: To sager om kontant tilskud og ni sager om BPA-ordningen indgår ikke i tabellen, da de handler om hhv. afslag, ophør og bevil-

ling (om personkreds).

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

I de to sager, hvor borgeren har fået dækket sit behov, har

kommunen efter borgerens funktionsbeskrivelse givet den

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

nødvendige hjælp i forhold til borgerens vanskeligheder som

følge af funktionsnedsættelsen. I disse sager er der ikke be-

skrevet yderligere hjælpebehov, som kommunen ikke har

dækket, og der er ikke formodning om, at de nødvendige op-

gaver ikke kan klares indenfor udmålingen af hjælpen. Herud-

over er borgeren blevet bevilget anden form for hjælp, som fx

kørestol, aktivitets- og samværstilbud, ledsagelse og handi-

capbil.

KONTANT

TILSKUD – I 10

SAGER ER DER

IKKE UDMÅLT

PRAKTISK HJÆLP

I de 10 sager, hvor borgerens samlede hjælpebehov ikke bliver

dækket, skyldes det, at borgeren ikke får udmålt hjælp til

praktiske opgaver, som borgeren ikke kan påtage sig på grund

af sin funktionsnedsættelse. Kommunen forudsætter, at de

praktiske opgaver enten kan blive udført af tilskudsmodtage-

ren, eller at der ikke er et hjælpebehov, så længe borgeren bor

hjemme. Det er ikke i fuld overensstemmelse med vores prak-

sis, da borgeren uanset om borgeren bor hos sine forældre el-

ler i egen bolig kan få udmålt hjælp til praktiske opgaver, som

denne ikke selv kan udføre uden støtte. Borgeren har typisk

fået bevilget anden form for hjælp fx handicapbil og kørestol,

men den form for hjælp er ikke tilstrækkelig til, at det samlede

hjælpebehov er dækket.

I 24 BPA-sager har borgeren fået dækket sit samlede hjælpe-

behov, mens borgeren i to BPA-sager ikke har fået dækket sit

samlede hjælpebehov fuldt ud.

I de 24 sager har kommunen gennem grundige beskrivelser af

borgerens funktionsnedsættelse, oplysninger om behov for an-

den form for hjælp og dialog med borgeren foretaget en be-

grundet skønsmæssig vurdering af dennes behov for hjælp.

Borgeren får på denne måde tilstrækkeligt tilskud til at ansæt-

te de nødvendige hjælpere og tilrettelægge hjælpen efter eget

ønske. I disse sager har kommunen typisk imødekommet bor-

gerens ønske om hjælp. Vi har derfor en formodning om, at

kommunen har dækket borgerens samlede hjælpebehov, dvs.

også uden for ordningen. Borgeren har i disse sager også fået

bevilget fx kørestol, handicapbil, merudgifter og sejl til forflyt-

ninger. Vi kan dog ikke ud fra sagens oplysninger vurdere, om

borgeren er kompenseret ved bevilling af hjælpemidler, herun-

der om borgeren er blevet overkompenseret for sin funktions-

nedsættelse. I flere sager vejleder kommunen borgeren om,

at noget af hjælpebehovet skal dækkes med hjælp fra respira-

tionscentret. Desuden vejleder kommunen borgerne om, at

transporten også kan leveres af regionen i forbindelse med be-

handling. Respirationshjælp er ikke en ydelse, som kan leveres

efter servicelovens § 96, da det er en sundhedsydelse.

I de tre sager, hvor borgeren ikke har fået sit behov dækket,

har kommunen fx ikke forholdt sig til alle de hjælpeopgaver,

BPA – I 24 SAGER

FÅR BORGEREN

DÆKKET SIT

FULDE BEHOV

FOR HJÆLP

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

som borgeren har oplyst at have behov for hjælp til. Kommu-

nen har i en af sagerne ikke forholdt sig til, at borgerens ægte-

fælle yder forholdsvis meget hjælp.

Nedenfor fremgår et eksempel, hvor kommunen har vejledt

borgeren om hjælp fra regionen.

EKSEMPEL HVOR KOMMUNEN VEJLEDER BORGEREN

OM, AT NOGET AF HJÆLPEN SKAL LEVERES AF RE-

GIONEN

Borgeren har muskelsvind og har væsentligt nedsat mu-

skelkraft, rygskævhed og mangelfuld vejrtrækning med

behov for respirator. Borgeren får hjælp bevilget af

kommunen til personlig pleje, praktiske gøremål, over-

vågning og støtte i hjemmet. Borgeren har hjælpemidler

i form af handicapbil og kørestol. Kommunen vejleder, at

respirationsopgaver varetages af regionen.

Ankestyrelsens vurdering

Vi ville stadfæste dette spørgsmål, hvis det var en klagesag,

da respirationsopgaver skal varetages af regionen efter sektor-

ansvarlighedsprincippet.

Nedenfor fremgår et eksempel, hvor kommunen foretager en

helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL HVOR KOMMUNEN FORETAGER EN HEL-

HEDSVURDERING AF BORGERENS SAMLEDE BEHOV

Borgeren har fået afslag på ansøgning om en BPA-

ordning, da kommunen har vurderet, at borgeren kan få

sit samlede hjælpebehov dækket gennem andre be-

stemmelser. Borgeren har en rygmarvsskade og har

smerter og delvis lammelse medfølgende spasticitet i

begge ben. Borgeren har derudover en lidelse, som giver

kløende knopper og smertefulde sår på slimhinderne.

Søvnkvaliteten er påvirket negativt, og borgeren kan ha-

ve vanskeligheder ved at indtage føde og væske på

grund af sår i slimhinderne. Borgeren vil fortsat gerne

klare sin personlige pleje selv. Borgeren har brug for

praktisk bistand. Borgeren har en ordning efter servicelo-

vens § 94. Borgeren har desuden handicapbil, kørestol

og servicehund. Kommunen forholder sig til borgerens

oplysninger om hjælp af dennes børn i hjemmet.

Ankestyrelsens vurdering

Borgeren har behov for primært praktisk hjælp. Borgeren har

gennem bevilling af bl.a. hjælpemidler et forudsigeligt og ikke

så sammensat behov for hjælp. Dermed vil behovet ikke kunne

dækkes gennem andre bestemmelser i serviceloven. Der er ik-

ke uenighed om faktum i sagen. Kommunen har vurderet bor-

gerens behov på baggrund af beskrivelsen af funktionsnedsæt-

telsen og borgerens egne oplysninger om hjælpebehovet.

Kommunen ser også på, hvordan borgerens børn har hjulpet.

Vi ville stadfæste afgørelsen, hvis sagen var en klagesag.

Kommunen har oplyst, at kommunen gennem bevilling af

praktisk hjælp og hjælp til håndsrækninger vil kunne mindske

børnenes praktiske opgaver i hjemmet som følge af borgerens

funktionsnedsættelse.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER TIL KOM-

MUNERNE

HELHEDSVURDE-

RING BEDST I

BPA-SAGER

Sammenfattende kan vi konkludere, at kommunerne i sagerne

om BPA er bedre til at foretage en konkret vurdering af borge-

rens samlede behov for hjælp i deres hjælpeordning end i sa-

ger om kontant tilskud.

Manglende helhedsvurdering inden for ordningen i en

stor andel sager om kontant tilskud

I hovedparten af sagerne om kontant tilskud har kommunerne

ikke dækket borgerens fulde behov for personlig og praktisk

KONTANT

TILSKUD

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

hjælp. Årsagen er typisk, at kommunerne ikke har fulgt vores

praksis på området. På baggrund af oplysningerne i sagerne

har vi konstateret, at kommunerne også har bevilget borgeren

anden form for hjælp i form af fx handicapbil og kørestol.

Helhedsvurdering i flertallet af sager om BPA

I størstedelen af BPA-sagerne har kommunerne foretaget den

nødvendige helhedsvurdering af borgerens samlede hjælpebe-

hov. Det skyldes, at kommunerne har inddraget borgeren i

sagsbehandlingen og imødekommet borgerens ønske om

hjælp. Derudover har kommunen vejledt borgeren om hjælp

efter anden lovgivning, fx respirationshjælp efter sundhedslov-

givningen. I disse sager har kommunerne også bevilget anden

form for hjælp i form af kørestol, handicapbil, merudgifter mv.

BPA

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE PÅ BAGGRUND

AF SAGSGENNEMGANGEN:

•

Undersøg borgerens hjælpebehov i forhold til alle de

muligheder, der eksisterer for at give hjælp efter den

sociale lovgivning.

Inddrag borgeren i forhold til hvilken form for hjælp,

der er brug for.

Vær opmærksom på om der er behov for anden form

for hjælp hos anden myndighed eller efter anden lov-

givning.

Vejled borgeren hvis der er behov for dette i forhold til

anden hjælp fx hjælp efter sundhedslovgivningen.

•

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 7

De formelle sagsbehandlings-

regler

I dette kapitel behandler vi følgende formelle mangler i sags-

behandlingen:

•

Mangelfuldt oplysningsgrundlag

Mangelfuld begrundelse for afgørelsen

Mangelfuld partshøring

Mangelfuld konkret og individuel vurdering

GARANTI-

FORSKRIFTER

De oplistede formelle mangler er garantiforskrifter. Hvis kom-

munerne tilsidesætter disse garantiforskrifter, kan konsekven-

sen være, at kommunernes afgørelser er ugyldige, medmindre

vi ved en klagesagsbehandling vil kunne rette op på mangler.

Vi har undersøgt, om afgørelserne er i overensstemmelse med

forvaltningslovens regler og Ankestyrelsens praksis.

Sidst i kapitlet sammenfatter vi resultaterne og kommer med

anbefalinger til kommunernes sagsbehandlere.

REGELGRUNDLAGET

I det følgende beskriver vi reglerne om oplysningsgrundlaget,

begrundelse, partshøring og krav om at foretage en konkret og

individuel vurdering.

Reglerne om oplysningsgrundlaget findes i retssikkerhedslo-

ven, mens reglerne om begrundelse og partshøring er fastsat i

forvaltningsloven.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

UGYLDIGHED NÅR

AFGØRENDE

OPLYSNINGER

MANGLER

OPLYSNINGSGRUNDLAGET

REGLERNE OM OPLYSNING AF SAGEN

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, at det er

kommunens ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, før der

bliver truffet en afgørelse.

Kommunerne skal sørge for at have tilstrækkelige oplys-

ninger til at kunne træffe afgørelse i sagen (officialprin-

cippet).

Et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag er en forudsætning for at

kunne træffe en rigtig afgørelse. Det er altid en konkret vurde-

ring, hvilke oplysninger der er behov for, før der bliver truffet

en afgørelse.

Kommunen kan inddrage borgeren eller dennes partsrepræ-

sentant for at sikre sig, at alle relevante oplysninger er indhen-

tet for at kunne træffe en afgørelse.

Konsekvenserne af et mangelfuldt oplysningsgrundlag

Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, og der mangler afgø-

rende oplysninger for at kunne vurdere sagen, er afgørelsen

ugyldig. Hvis vi i en klagesag vurderer, at oplysningsgrundla-

get er utilstrækkeligt, ophæver eller hjemviser vi sagen.

HJEMVISNING

En hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret

en annullation af den pågældende afgørelse, medmindre

andet bliver fastsat i hjemvisningsafgørelsen. Annullatio-

nen betyder, at retsvirkningerne af den påklagede afgø-

relse bliver ophævet (afgørelsen får ikke virkning efter sit

indhold).

GENOPTAGE

TIDLGERE

AFGØRELSE

Hvis vi hjemviser en afgørelse om ophør eller nedsættelse af

en kontant tilskudsordning eller en BPA-ordning, vil kommunen

som udgangspunkt skulle genoptage den hidtidige ordning,

indtil der er truffet en ny afgørelse. Vi gør opmærksom på den

særlige varslingsordning i disse sager, jf. servicelovens § 3 a.

Når vi hjemviser en sag til kommunen, betyder det, at kom-

munen skal træffe en ny afgørelse.

TRÆFFE NY

AFGØRELSE

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

FULDT UD

MEDHOLD

HOVEDHENSYN

DER ER

BESTEMMENDE

SKAL FREMGÅ AF

AFGØRELSEN

BEGRUNDELSE

REGLERNE OM BEGRUNDELSE

Reglerne om begrundelse fremgår af forvaltningslovens

§§ 22-24.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, begrundes,

når borgeren ikke får fuldt ud medhold. Begrundelsen

skal give borgeren en forklaring på, hvorfor afgørelsen

har fået det pågældende udfald.

Det er både afgørende, når sagen drejer sig om, hvorvidt

betingelserne for at få bevilget en ydelse er til stede og

ved udmålingen af hjælp.

Krav til begrundelse

Der er ingen krav til en begrundelse, hvis kommunen har imø-

dekommet borgeren fuldt ud. Hvis kommunen er i tvivl om

det, skal kommunen overholde de forvaltningsretlige krav til

en begrundelse. En borger vil generelt kunne anses for at have

fået fuldt ud medhold, hvis borgeren har tilkendegivet at være

indforstået med en bevilget ydelse.

Begrundelsen skal desuden indeholde et svar på relevante be-

mærkninger, som borgeren er kommet med fx i forbindelse

med en partshøring.

Kommunens afgørelse er ikke tilstrækkelig begrundet, hvis det

ikke fremgår af afgørelsen, hvilke faktiske for-

hold/hovedhensyn der har været bestemmende for kommu-

nens vurdering. Det betyder, at når kommunen foretager en

vurdering, skal den forklare borgeren, hvad den har lagt vægt

på i sin vurdering.

Kommunen skal især i udmålingssagerne kunne forklare, hvor-

dan den er kommet frem til udmålingen og kunne forklare,

hvordan udmålingen kan dække borgerens behov for hjælp.

NEDSÆTTELSE AF

HJÆLPEN

Ifølge gældende regler og vores praksis har borgeren krav på

en fyldestgørende begrundelse. Det gælder navnlig, når borge-

ren får nedsat en ydelse, som borgeren har modtaget igennem

længere tid, og borgerens funktionsniveau ikke har ændret sig.

Der henvises til udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af 29.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

november 2011 om skærpet begrundelseskrav

og vores prin-

cipafgørelse

93-12.

GARANTI-

FORSKRIFT

INGEN

FORMKRAV

FRIST FOR

PARTSHØRING

Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens

§§ 19-20.

Sagens parter skal vide, hvilke oplysninger myndigheden

har i sagen. De skal desuden have mulighed for at kom-

mentere og/eller supplere oplysningerne, inden kommu-

nen træffer afgørelse.

Krav til partshøring

Partshøring er en garanti for, at kommunerne træffer korrekte

og lovlige afgørelser.

Kommunen skal partshøre borgeren (parten) over nye oplys-

ninger af betydning for afgørelsens udfald, der er til ugunst for

borgeren, og som borgeren ikke kan antages at være bekendt

med.

Der er ingen formkrav til selve høringsproceduren, som kan

gennemføres skriftligt eller mundtligt. Formen skal dog respek-

tere formålet med pligten til at partshøre. Det betyder, at bor-

geren skal have mulighed for at kommentere, korrigere og

supplere sagernes faktuelle grundlag.

Fristen for at komme med bemærkninger skal være rimelig i

forhold til de oplysninger, som borgeren skal gennemgå og af-

gørelsernes karakter.

Folketingets Ombudsmands beretning 2011 (16-1).

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

INDIVIDUELT

HENSYN

KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING

SERVICELOVENS § 1, STK. 3

Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar

for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for

at udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang,

det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på

baggrund af en konkret og individuel vurdering af den

enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbej-

de med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på

baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Kommunen skal i sin vurdering tage udgangspunkt i den en-

kelte borgers situation og behov for hjælp. Kommunen skal i

den forbindelse kunne forklare, at den har taget det individuel-

le hensyn.

PRAKSISUNDERSØGELSENS RESULTATER

Oplysningsgrundlaget

Af tabel 7.1. fremgår et overblik over, i hvilket omfang de i alt

50 sager er oplyst

. Vi har undersøgt, om der mangler afgø-

rende oplysninger i sagerne, så det ikke ville være muligt for

os at reparere på manglen i kommunernes afgørelser, hvis sa-

gerne havde været påklaget.

TABEL 7.1 I HVILKET OMFANG ER SAGEN OPLYST?

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

KONTANT

TILSKUD – NI

SAGER MANGLER

AFGØRENDE

OPLYSNINGER

Sagerne er ikke tilstrækkeligt oplyst

I ni sager om kontant tilskud mangler der afgørende oplysnin-

ger om borgerens samlede hjælpebehov. Kommunen har ikke

undersøgt borgerens behov for hjælp til praktiske opgaver

nærmere så som indkøb og rengøring. Kommunen har i disse

sager heller ikke haft tilstrækkelige oplysninger til at kunne re-

I bilag 2 fremgår kommunefordelte tal om, hvordan de 50 sager er oplyste, og om de

lever op til Ankestyrelsen regler og praksis.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

degøre for, at den bevilgede udmåling kan dække alle de nød-

vendige hjælpeopgaver.

Nedenfor er et eksempel på, at et mangelfuldt oplysnings-

grundlag kan påvirke dækningen af borgerens hjælpebehov.

Eksempel på et mangelfuldt oplysningsgrundlag

Kommunen har givet afslag på en kontant tilskudsord-

ning, da kommunen har vurderet, at borgeren, som har

diagnosen Downs Syndrom, alene har behov for person-

lig pleje. Kommunen har vurderet, at der ikke kan bevil-

ges udmåling af praktisk hjælp, da borgeren bor hjem-

me. Kommunen oplyser i afgørelsen, at det er uvist, hvor

meget borgeren kan deltage ved udførelsen af praktiske

opgaver. Kommunen har udmålt hjælp til personlig pleje

til 5 timer og 37 minutter pr. uge. Kommunen forklarer

det ikke nærmere, end at borgeren selv kan udføre den

personlige pleje, hvis moren motiverer borgeren. Kom-

munen henviser i afgørelsen til, at udmålingen er sket i

forbindelse med hjemmebesøg. Der er dog ingen oplys-

ninger om, hvordan kommunen er kommet frem til tids-

fastsættelsen, herunder begrundelse for hvorfor enkelte

opgaver er fastsat til et givent minuttal.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen redegør ikke for, hvilke oplysninger der er lagt til

grund ved udmålingen, og hvordan den skønsmæssige udmå-

ling er foretaget. Kommunen har ikke undersøgt, hvilke prakti-

ske opgaver borgeren har behov for hjælp til, og hvordan dette

hjælpebehov kan dækkes. Vi skal bemærke, at borgeren kan

få udmålt hjælp til praktiske opgaver uanset boform.

Da udmålingen af hjælpen er på 5 timer og 37 minutter vil en

ny udmåling af hjælpebehovet ikke blive så stor, at borgeren

vil komme op på et hjælpebehov over 20 timer om ugen, som

er en betingelse for at være omfattet af personkredsen.

Sagen ville derfor blive stadfæstet, hvis det var en klagesag,

selvom kommunen skal foretage en fornyet udmåling. Ved

udmåling af hjælpen mangler kommunen at indhente oplysnin-

ger, som kan beskrive, hvilken hjælp borgeren har brug for.

Samtidig skal kommunen beskrive, hvordan kommunen er

kommet frem til den fastsatte udmåling. En øget udmåling vil

efter vores vurdering ikke kunne føre til, at borgeren vil blive

omfattet af personkredsen for kontant tilskud. Borgeren er ik-

ke omfattet af personkredsen, da yderligere udmåling ikke vil

føre til, at borgeren har et hjælpebehov på over 20 timer

ugentligt.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KONTANT

TILSKUD – FEM

SAGER MANGLER

INGEN

VÆSENTLIGE

OPLYSNINGER

Sagerne er tilstrækkeligt oplyst

I fem sager om kontant tilskud mangler der ingen eller mindre

væsentlige oplysninger. Kommunen har i disse sager primært

lagt borgerens oplysninger om omfanget af tidsforbruget til ud-

førelse af hjælpeopgaverne til grund. På baggrund af fyldest-

gørende funktionsbeskrivelser har kommunen forholdt sig kon-

kret til borgerens behov for hjælp.

Her følger et eksempel på en sag, hvor borgerens hjælpebehov

er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan vurdere, at udmålingen af

hjælpen kompenserer for borgerens funktionsnedsættelse.

EKSEMPEL PÅ AT HJÆLPEBEHOVET ER TILSTRÆK-

KELIGT OPLYST, SELV OM KOMMUNEN IKKE HAR

FORKLARET UDMÅLINGEN AF HJÆLP

Borgeren modtager kontant tilskud, hvor kommunen har

udmålt hjælpen til 55 timer og 15 minutter om ugen, da

borgeren ifølge kommunen har et omfattende hjælpebe-

hov. Kommunen har truffet afgørelse om fortsat bevilling

af hjælp.

Kommunen begrunder afgørelsen på denne måde: ”Du er

udviklingshæmmet og kørestolsbruger. Du er ikke selv i

stand til at varetage egen personlig hygiejne, ernæring

med mere. Du skal mades med ske også ved væske. Du

skal forflyttes med lift, har kortvarig ståfunktion på gode

dage, bader på bækkenstol, bruger ble. Du er venstresi-

digt lammet og sidder derfor med sele i din kørestol, så

du ikke falder ud af din kørestol. Du har ikke noget tale-

sprog men kan udtrykke dig via lyde samt nonverbalt så

personer, der kender dig, kan forstå dig. Du kan sove for

dig selv med tilsyn i løbet af natten.”

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt. Kommunen har i

stor udstrækning sammenholdt borgerens funktionsnedsættel-

se med borgerens oplysninger under hjemmebesøg og faglige

beskrivelser om borgerens lidelser og funktionsnedsættelse på

baggrund af disse. Begrundelsesniveauet er alligevel ikke fyl-

destgørende, da kommunen ikke har redegjort nærmere for, at

hjælpebehovet kan dækkes indenfor tidsfastsættelsen af hjæl-

pen.

Oplysningerne i sagen peger på, at borgerens hjælpebehov

kan dækkes gennem kommunens skønsmæssige udmåling. Vi

vurderer derfor, at der ikke er fornødent grundlag for at til-

sidesætte kommunens skønsmæssige udmåling. Hvis sagen

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

blev påklaget, ville vi stadfæste afgørelsen og rette op på

kommunens begrundelsesmangel. Vi vil samtidig udtrykke kri-

tik af kommunens begrundelse.

BPA – FIRE

SAGER MANGLER

AFGØRENDE

OPLYSNINGER

Sagerne er ikke tilstrækkeligt oplyst

I fire sager har kommunen manglet afgørende oplysninger til

at kunne træffe en afgørelse. Kommunen har i disse sager ikke

forholdt sig til borgerens indsigelse, herunder behov for yderli-

gere undersøgelse af hjælpebehovet. Kommunen mangler at

indhente faglige oplysninger, der ville kunne understøtte dens

begrundelse og manglende undersøgelse af behovet for udfø-

relse af praktiske opgaver.

Sagerne er tilstrækkeligt oplyst

I 32 BPA-sager mangler der ingen eller mindre væsentlige op-

lysninger. I disse sager har kommunen haft tilstrækkelige op-

lysninger til at afgøre sagen. I enkelte sager har borgeren iføl-

ge funktionsbeskrivelsen haft så massivt behov for hjælp, at

kommunen ikke har været i tvivl om udmåling af døgnhjælp. I

de øvrige sager har kommunen forholdt sig til faglige oplysnin-

ger og oplysninger fra borgeren. Kommunen har også i en del

af sagerne været på hjemmebesøg.

BPA – 32 SAGER

MANGLER INGEN

AFGØRENDE

OPLYSNINGER

EKSEMPEL HVOR KOMMUNEN HAR OPLYST SAGEN

TILSTRÆKKELIGT

Borgeren lider af muskelsvind og har nedsat muskelkraft.

Kommunen har baseret borgerens hjælp til egen omsorg

på oplysninger fra borgeren. Borgeren har oplyst, at

denne har behov for støtte til stort set alle gøremål og til

personlig pleje. Kommunen har bevilget det antal timer,

som borgeren ønsker. Desuden har kommunen indhentet

oplysninger der viser, at borgerens funktionsniveau er

faldet over tid.

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har indhentet de nødvendige oplysninger til belys-

ning af borgerens funktionsnedsættelse og behov for hjælp.

Desuden har kommunen aktivt anvendt borgerens oplysninger

i vurderingen af omfanget af borgerens behov for hjælp. Vi

ville derfor have stadfæstet afgørelsen, hvis det havde været

en klagesag.

Borgerens oplysninger

Tabel 7.2 viser, om kommunen har forholdt sig til de oplysnin-

ger, borgeren er kommet med i forbindelse med sagsbehand-

lingen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

TABEL 7.2 HAR KOMMUNEN FORHOLDT SIG TIL BORGERENS OPLYSNINGER?

Note: ”Ved ikke” dækker over et spinkelt oplysningsgrundlag, hvor vi ikke kan svare på spørgsmålet. ”Ikke relevant” dækker over, at

borgeren ikke er kommet med nogen spørgsmål til kommunen.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

KONTANT

TILSKUD – I SYV

SAGER ER

BORGERENS

OPLYSNINGER

INDDRAGET

I syv sager om kontant tilskud har kommunen inddraget bor-

gerens oplysninger i sagen. I en sag om kontant tilskud har

kommunen ikke forholdt sig til borgerens oplysninger. Vi ville

derfor have hjemvist sagen, da vi ikke kan reparere på fejlen

på grund af manglende oplysninger. Årsagen hertil er, at

kommunen ikke på baggrund af indsigelserne fra borgeren un-

dersøger, om der kan være behov for yderligere hjælp. I to

sager om kontant tilskud er der ingen oplysninger om, hvorvidt

borgeren har haft oplysninger til sagen, hvorfor vi ikke ved

det. I fire sager om kontant tilskud er det ikke relevant, at

kommunen forholder sig til borgerens oplysninger. Det skyl-

des, at borgeren ikke har bestridt kommunens oplysnings-

grundlag.

I 27 sager om BPA har kommunen inddraget borgerens oplys-

ninger i sagen. I tre BPA-sager har kommunen ikke forholdt sig

til borgerens oplysninger. Vi ville have hjemvist sagerne, hvis

de var klagesager. Årsagen hertil er, at kommunen ikke på

baggrund af væsentlige oplysninger fra borgeren undersøger,

om der kan være behov for yderligere hjælp. I seks sager om

BPA er det ikke relevant for kommunen at forholde sig til bor-

gerens oplysninger. Det skyldes, at borgeren ikke har bestridt

kommunens oplysningsgrundlag.

BPA – I 27 SAGER

ER BORGERENS

OPLYSNINGER

INDDRAGET

Begrundelse

I tabel 7.3 fremgår et overblik over, om kommunerne har be-

grundet afgørelserne overfor borgerne i de 50 sager, vi har

gennemgået.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

TABEL 7.3 ER KRAVENE TIL BEGRUNDELSEN I AFGØRELSEN OPFYLDT?

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

KONTANT

TILSKUD – I TI

SAGER ER KRAV

TIL BEGRUNDELSE

IKKE OPFYLDT

Fokus på kravene til begrundelse

I ti ud af de 14 sager om kontant tilskud har kommunen ikke

opfyldt kravene til en begrundelse i afgørelsen. Kommunen har

i fire sager om kontant tilskud opfyldt kravene til en begrun-

delse. I tre af de fire sager har borgeren fået fuldt ud medhold.

Det skyldes, at der ikke er et krav om begrundelse i forvalt-

ningsloven. I den fjerde sag har kommunen begrundet borge-

rens behov for hjælp ud fra funktionsbeskrivelsen. Kommunen

har ikke forklaret tidsforbruget, men tilskudsmodtageren har

været tilfreds med udmålingen af hjælpen. Vi vurderer på den

baggrund, at der er givet fuldt ud medhold.

I syv ud af ti sager har kommunen ikke begrundet sagerne på

en sådan måde, at kravene til begrundelse er opfyldte. I stør-

stedelen af de syv sager er afgørelserne ugyldige, da det ikke

vil være muligt for os at reparere på denne mangel som følge

af manglende oplysninger. Vi kan derfor ikke efterprøve, om

hjælpen er tilstrækkelig i forhold til borgerens konkrete hjæl-

pebehov. Disse sager ville derfor blive hjemvist, hvis de var

klagesager.

FORKERT

VEJLEDNING

I en sag har kommunen givet forkert vejledning om, hvilke op-

gaver der kan bevilges hjælp til, og vi kan ikke vurdere, om

denne mangel kunne have ført til yderligere tildeling af hjælp.

I en anden sag er oplysningerne så sparsomme, at vi ikke kan

efterprøve resultatet af kommunens afgørelse.

I en tredje sag har kommunen ikke præciseret, hvad der er

ansøgt om, og om hjælpebehovet er dækket.

Fokus på kravene til en begrundelse

I otte ud af de 36 sager om BPA har kommunerne ikke opfyldt

kravene til en begrundelse i afgørelsen. Kommunerne har i 28

sager om BPA opfyldt kravene til en begrundelse.

I de otte sager er den typiske årsag til manglende begrundel-

se, at kommunen ikke har begrundet timetallet, ikke indhentet

tilstrækkelige oplysninger og ikke har forholdt sig til borgerens

oplysninger. En typisk mangel er desuden, at den udmålte

BPA- I OTTE

SAGER ER KRAVET

TIL BEGRUNDELSE

OPFYLDT

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

hjælp ikke er tilstrækkelig til at vurdere, om borgeren er blevet

kompenseret for følgerne af sin funktionsnedsættelse. Kom-

munen underbygger ikke sit skøn ved henvisning til de oplys-

ninger, der kunne pege på dette.

BPA – I 28 SAGER

ER KRAVET TIL

BEGRUNDELSE

OPFYLDT

Kommunen har i 28 sager om BPA begrundet sagen konkret

ved at sammenholde borgerens funktionsnedsættelse med de

nødvendige hjælpeopgaver. Kommunen har på denne bag-

grund forholdt sig til borgerens oplysninger og foretaget en

udmåling af hjælpen. I flere af sagerne har kommunen givet

borgeren døgnhjælp, og borgeren er enig i, at udmålingen kan

kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Kommunen

har henvist til lovlige kriterier, og der er ikke oplysninger i sa-

gen, der peger på, at borgeren har behov, som der ikke er

kompenseret for. Vi har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte

kommunens vurdering af hjælpebehovet og udmålingen.

Nedenfor er et eksempel på, at begrundelseskravet er opfyldt,

og at kommunen også inddrager, hvordan bevilgede hjælpe-

midler kan kompensere for dele af borgerens hjælpebehov.

BEGRUNDELSESKRAVET ER OPFYLDT

Borgeren lider af sklerose, obstruktiv lungesygdom, led-

degigt og afklemningssyndrom i skulderen. Borgeren har

behov for personlig og praktisk hjælp, ledsagelse og brug

for hjælpemidler. Der er sket en reduktion af hjælpen fra

40 timer til 35 timer om ugen. Kommunen havde ved

den tidligere bevilling i 2016 givet borgeren fem timer

ekstra om ugen på grund af en ny opstået forværring af

borgerens skuldergener. Kommunen vurderer efterføl-

gende, at borgerens skuldergener efter operation er bed-

ret, og at bevilling af et skylle/tørretoilet betyder, at bor-

geren ikke længere har brug for hjælp til toiletbesøg.

Borgeren er efter kommunens vurdering kompenseret for

følgerne af sin funktionsnedsættelseved den nedsatte

udmåling og bevilling af skylle/tørre toilet. Kommunen

har også lagt vægt på, at borgeren og ægtefællen deler

de huslige opgaver mellem sig. Kommunen har indhentet

faglige oplysninger om borgerens funktionsniveau fra fy-

sioterapeut og egen læge.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Ankestyrelsens vurdering

Kommunen har fulgt op på sagen og vurderet, om den udvide-

de hjælp på fem ekstra timer fortsat er nødvendig. Kommunen

har inddraget, hvorvidt anden form for hjælp kan begrunde

nedsættelse af hjælpen. Kommunen har i denne sag henvist til

oplysninger i sagen, der kan understøtte kommunens begrun-

delse for en nedsættelse af hjælpen.

Vi finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommu-

nens skøn, da kommunen konkret har forholdt sig til borgerens

individuelle behov for hjælp. Vi ville derfor stadfæste afgørel-

sen.

Partshøring

I tabel 7.4 nedenfor fremgår et overblik over, om kommunerne

har foretaget partshøring og i hvor mange sager, partshøring

ikke er relevant.

TABEL 7.4 HAR KOMMUNEN FORETAGET PARTSHØRING?

Note: Det har alene været relevant at undersøge, om kommunen har foretaget partshøring i de tilfælde, hvor der er tale om væsentli-

ge oplysninger til ugunst for borgeren.

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

BEGGE

ORDNINGER –

IKKE RELEVANT

AT PARTSHØRE I

27 SAGER

Partshøring har ikke været relevant i over halvdelen af

sagerne

I fem sager om kontant tilskud og i 22 sager om BPA har det

ikke været relevant at partshøre borgeren. Årsagen er til dels,

at der ikke er oplysninger i sagen, som borgeren ikke er be-

kendt med vil indgå i sagens vurdering. Årsagen kan også væ-

re, at afgørelserne ikke er til ugunst for borgeren. Endelig kan

årsagen være, at kommunen ved vurderingen af sagen har ta-

get udgangspunkt i borgerens egne oplysninger.

Fokus på hvornår kommunen skal partshøre

I seks sager om kontant tilskud og i fem sager om BPA har

kommunen ikke foretaget partshøring. I størstedelen af sager-

ne er oplysningsgrundlaget ikke tilstrækkeligt til, at vi kan

vurdere, om kommunen skulle have partshørt borgeren. Her-

udover er der enkelte sager, hvor kommunen forudsætter, at

afgørelserne ikke er til ugunst for borgeren, da fx udmålingen

af hjælpen er sket i samarbejde med enten borgeren eller til-

skudsmodtageren. Vi vil i vores klagesager kunne tage stilling

I SEKS SAGER OM

KONTANT TIL-

SKUD OG I SEKS

SAGER OM BPA

HAR KOMMUNEN

IKKE PARTSHØRT

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

til ovennævnte på baggrund af borgerens klage. Under klage-

sagsbehandlingen ville vi derfor kunne reparere denne mangel,

da vi ville kunne høre borgeren om det.

I TRE SAGER OM

KONTANT TIL-

SKUD OG NI SA-

GER OM BPA HAR

KOMMUNEN

PARTSHØRT

I tre sager om kontant tilskud og ni sager om BPA har kom-

munen foretaget partshøring. Enkelte kommuner har løbende

partshørt borgeren over nye oplysninger i sagen og også bedt

borgeren om selv at komme med oplysninger i sagen. Andre

kommuner har sendt lægefaglige oplysninger, udkast til afgø-

relse, oplysninger fra visitator og referat fra hjemmebesøg til

partshøring hos borgeren.

Konkret og individuel vurdering

Af tabel 7.5 nedenfor fremgår en oversigt over, om kommu-

nerne har foretaget en konkret og individuel vurdering af bor-

gerens behov for hjælp, herunder af borgerens funktionsevne.

TABEL 7.5 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING AF BOR-

GERENS BEHOV FOR HJÆLP, HERUNDER AF BORGERENS FUNKTIONSEVNE?

Kilde: Sagsgennemgang af 50 sager.

BEGGE

ORDNINGER –

14 SAGER

MANGLER

KONKRET

VURDERNING

Fokus på vurdering af den individuelle borgers behov

I 10 sager om kontant tilskud og i fire sager om BPA har

kommunen i afgørelsen ikke foretaget en konkret og individuel

vurdering. Når kommunen ikke har foretaget en konkret og in-

dividuel vurdering, vil afgørelsen typisk lide af en begrundel-

sesmangel. Eksempelvis har kommunen ikke konkret forholdt

sig til borgerens situation, så borgeren kan se, at der er givet

tilstrækkelig tid til udførelse af de bevilgede hjælpeopgaver.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

EKSEMPEL PÅ AT MANGLENDE KONKRET OG INDI-

VIDUEL VURDERING MEDFØRER TVIVL OM, HVOR-

VIDT BORGERENS HJÆLPEBEHOV ER DÆKKET

Borgeren lider af katatonisk skizofreni og autisme spek-

trum forstyrrelse. Borgeren har ingen fysiske funktions-

nedsættelser. Ifølge beskrivelsen af borgeren har denne

et bredt hjælpebehov til dækning af personlig pleje, af-

løsning, socialpædagogisk bistand, ledsagelse og aktivi-

tets-og samværstilbud. Kommunen har vurderet, at bor-

geren er omfattet af personkredsen. Kommunen har ikke

nærmere beskrevet, hvad det konkrete hjælpebehov er,

og hvilken form for opgaver, der skal udføres i den for-

bindelse, og hvor lang tid det tager at udføre disse opga-

ver. Kommunen har uden nærmere begrundelse fastsat

udmålingen til at være 30 timer om ugen.

Ankestyrelsens vurdering

Der mangler en præcis vurdering af, hvad det konkrete hjæl-

pebehov er og hvilken form for hjælp, der på denne baggrund

kan bevilges. Vi ville have hjemvist sagen til fornyet behand-

ling, da der mangler beskrivelser af det konkrete hjælpebehov

og kommunens tidsangivelse er for upræcist. Vi vurderer, at vi

ikke kan reparere denne mangel, da oplysningsgrundlaget er

sparsomt.

BEGGE

ORDNINGER –

36 SAGER

INDEHOLDER EN

KONKRET

VURDERING

I fire sager om kontant tilskud og 32 sager om BPA har kom-

munerne overvejende foretaget en konkret og individuel vur-

dering af, om betingelserne for udmåling af hjælp er opfyldte.

Kommunerne har også i flere sager inddraget oplysningerne

fra borgeren og taget udgangspunkt i disse ved vurdering af

sagerne.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER TIL KOM-

MUNERNE

Øget fokus på oplysningsgrundlaget

Sagsgennemgangen viser, at en overvejende del af sagerne

om kontant tilskudsordning ikke er tilstrækkeligt oplyste. Det

modsatte gør sig gældende for sager om BPA. På den bag-

grund ville vi derfor i langt højere grad hjemvise sagerne om

kontant tilskud end sager om BPA-ordning, hvis de havde væ-

ret påklaget til Ankestyrelsen.

I hovedparten af sagerne om kontant tilskud, hvor afgørende

oplysninger mangler, er der ingen oplysninger om, hvilke

SAGER OM BPA ER

BEDST OPLYSTE

SAGER OM

KONTANT

TILSKUD

MANGLER

OPLYSNINGER OM

BEHOV FOR

HJÆLP OG TID

FOR OPGAVEN

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

hjælpebehov borgeren har og reelt hvor lang tid, hver enkelt-

hjælpeopgave tager.

BPA

I de få sager om BPA-ordning, hvor der mangler afgørende op-

lysninger, skyldes det primært, at der mangler faglige vurde-

ringer af, hvilke vanskeligheder borgeren har på grund af sin

funktionsnedsættelse og stillingtagen til borgerens hjælpebe-

hov.

Kommunerne inddrager ofte borgerens oplysninger

I 34 af de 50 sager har kommunen inddraget borgerens oplys-

ninger i sagen, mens det i 10 sager ikke er relevant. Sagsgen-

nemgangen viser, at kommunen skal have større fokus på at

notere borgerens eventuelle oplysninger i sagen. Kommunen

skal også i større grad forholde sig til borgerens konkrete ind-

sigelser i sagsbehandlingen.

Kommunerne kan begrunde afgørelserne bedre

Sagsgennemgangen viser også, at kommunens sagsbehandling

i 18 ud af 50 sager ikke lever op til de forvaltningsretlige krav

til en begrundelse. Årsagen er, at kommunen hovedsageligt ik-

ke har henvist til de konkrete forhold, der kan forklare, hvor-

dan udmålingen af hjælpen kan kompensere for borgerens be-

hov for hjælp. Når kommunen nedsætter eller standser ord-

ningen, skal den være opmærksom på det skærpede begrun-

delseskrav, der følger af, at borgeren har en forventning om,

at hjælpen vil fortsætte. I de sager, hvor vi har vurderet, at

der ikke foreligger en begrundelsesmangel, skyldes det, at der

ikke er krav til en begrundelse, da borgeren har fået fuldt ud

medhold eller er enig i hjælpebehovets omfang og kommunens

udmåling af hjælp dertil.

Kommunerne kan blive bedre til at vurdere, hvornår

partshøring er relevant

I 12 ud af 50 sager har kommunen foretaget relevant partshø-

ring. I 27 sager har det ikke været relevant at foretage parts-

høring, da der ikke er oplysninger i sagen, som er til ugunst for

borgeren. I størstedelen af de resterende 11 sager, hvor der

burde have fundet partshøring sted, er der ingen oplysninger

om, hvorvidt der er foretaget partshøring, og hvad årsagen til

den manglende partshøring er.

Manglende konkret og individuel vurdering ved udmå-

ling af hjælpen er den hyppigst forekomne mangel

I 13 ud af 50 sager har kommunen ikke foretaget den fornød-

ne konkrete og individuelle vurdering af borgerens hjælpebe-

hov. I størstedelen af disse sager har kommunen ikke ved ud-

målingen af hjælp konkret forholdt sig til borgerens situation,

sådan at borgeren kan se, at der er givet tilstrækkelig tid til

udførelse af de bevilgede hjælpeopgaver. I flere af sagerne har

kommunen forholdt sig til borgerens oplysninger.

BEGGE

ORDNINGER -

BORGERENS

OPLYSNINGER

INDDRAGET I 34

SAGER

KRAV TIL

BEGRUNDELSE

IKKE OPFYLDT I

18 SAGER

I 27 SAGER IKKE

RELEVANT AT

FORETAGE

PARTSHØRING

INDIVIDUEL

VURDERING AF

BEHOVET FOR

HJÆLP I 36

SAGER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Undersøgelsens resultater om de ovennævnte formelle sags-

behandlingsregler giver anledning til følgende anbefalinger:

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE PÅ BAGGRUND

AF SAGSGENNEMGANGEN:

Fokus på oplysningsgrundlaget

•

Indhent de nødvendige oplysninger fx fra observationer

i hjemmet eller fra fagpersoner, der kan understøtte

vurderingen af borgerens behov for hjælp.

Inddrag borgerens oplysninger, når der skal træffes af-

gørelse.

•

Fokus på begrundelser

•

Henvis til de konkrete forhold, kommunen lægger vægt

på ved vurderingen.

Fokus på partshøringer

•

Vær opmærksom på, om det er relevant at partshøre

og indhente oplysninger fra borgeren, når kommunen

er i tvivl, om partshøring er til ugunst for borgeren.

Fokus på at foretage konkret og individuel vurde-

ring

•

Vær især ved udmåling af hjælpen opmærksom på at

forklare, hvordan den skønsmæssige tidsfastsættelse er

foretaget.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

KAPITEL 8

Resultater af spørgeskema-

undersøgelsen

Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse

i alle landets

kommuner, som belyser kommunernes praksis i forhold til føl-

gende tre temaer:

i at være arbejdsgiver/arbejdsleder jf. § servicelo-

vens § 85 før kommunen frakender støtten eller før kommu-

nen giver afslag.

Administrationsbidrag, herunder fastsættelse og beregning

af bidraget.

Kommunernes praksis for at dække ledsagelse og overvåg-

ning, der ikke kan dækkes efter § 95.

Vi har valgt at undersøge temaerne ved at sende et spørge-

skema til kommunerne, da sagerne ikke indeholder oplysnin-

ger om disse forhold.

Oplæring

97 PROCENT AF

KOMMUNERNE

HAR SVARET

95 kommuner har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, hvil-

ket giver en svarprocent på 97. I bilag 1 redegør vi for proces-

sen i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet til kom-

munerne og den efterfølgende validering og behandling af

kommunernes besvarelser.

SAMMENFATNING

Her følger en kort sammenfatning af hovedresultaterne af

spørgeskemaundersøgelsen. Disse bliver foldet ud i de efter-

følgende afsnit. Enkelte er også allerede nævnt i kapitel 2.

Godt halvdelen af kommunerne tilbyder oplæring

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af

kommunerne anvender muligheden for oplæring som arbejds-

leder/arbejdsgiver efter servicelovens § 85 om socialpædago-

gisk støtte i forhold til kontant tilskud, mens det gør sig gæl-

dende for lidt over halvdelen af kommunerne i forhold til BPA-

ordningen.

For begge ordninger gælder, at godt hver fjerde kommune til-

byder oplæring i at være arbejdsleder/arbejdsgiver i forhold til

borgere med fysisk funktionsnedsættelse. Lidt færre kommu-

ner tilbyder oplæring til borgere med psykisk funktionsnedsæt-

telse.

HYPPIGST

OPLÆRING TIL

BORGERE I

BPA-ORDNINGEN

OFTEST TILBUD

OM OPLÆRING

TIL BORGERE MED

FYSISK

FUNKTIONS-

NEDSÆTTELSE

Spørgeskemaet fremgår af bilag 7.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

FLEST KOMMUNER

TILBYDER

OPLÆRING TIL

BORGERE I

BPA-ORDNINGEN

I forhold til kontant tilskud tilbyder knap hver fjerde af kom-

munerne oplæring, når de vurderer, at borgeren ved oplæring

kan være omfattet af hjælpen. Til sammenligning gør det sig i

forhold til BPA-ordningen gældende for godt hver tredje kom-

mune.

Hvad er den hyppigste grund til afslag på oplæring?

Knap hver fjerde kommune giver afslag på oplæring i at være

arbejdsgiver i forhold til kontant tilskud, når arbejdsgiveropga-

ven kan overdrages til nærtstående, foreninger og arbejdsgi-

verfirmaer, når tilskudsmodtageren godt kan være arbejdsle-

der.

I forhold til BPA-ordningen giver knap hver tredje kommune

afslag på oplæring, når de vurderer, at borgeren ikke vil kunne

opnå kompetencerne.

Knap halvdelen af kommunerne har faste administrati-

onsbidrag

Knap halvdelen af kommunerne oplyser, at de har et fast ad-

ministrationsbidrag pr. time. Dette spænder mellem tre og 17

kroner i timen. I flertallet af disse kommuner udgør bidraget

typisk fem kroner i timen. Knap en fjerdedel af kommunerne

udmåler administrationsbidraget som en procentdel af udmå-

lingen. For størstedelen af disse kommuner udgør administra-

tionsbidraget mellem fire og fem procent af udmålingen. Lidt

under hver tiende kommune udmåler administrationsbidraget

fra sag til sag. Hver femte kommune udregner administrati-

onsbidraget på andre måder.

Er der sket ændringer i administrationsbidraget?

Vi har spurgt kommunerne, om der er sket ændringer i admi-

nistrationsbidraget inden for de sidste fem år. Dette gør sig

gældende i lidt under halvdelen af kommunerne.

Fire ud af fem kommuner dækker behovet for ledsagelse

efter servicelovens § 97

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at fire ud af fem kommuner

gør brug af servicelovens § 97, når de skal dække behovet for

ledsagelse i sager, hvor der er tildelt hjælp efter servicelovens

§ 95. Lidt over halvdelen af kommunerne dækker også ledsa-

gelse efter servicelovens § 85 i disse sager.

Hver tredje kommune dækker ikke overvågning i sager

om kontant tilskud

Endelig viser spørgeskemaundersøgelsen, at hver tredje kom-

mune ikke dækker behovet for overvågning i sager, hvor der

er tildelt hjælp efter servicelovens § 95. Hver fjerde kommune

dækker behovet for overvågning i § 95-sager ved at optage

borgeren på et botilbud, hvor der eventuelt gives en til en

ADMINISTRATI-

ONSBIDRAG PR.

TIME

KNAP HALVDELEN

HAR ÆNDRET AD-

MINISTRATONS-

BIDRAGET

HVER TREDJE

DÆKKER IKKE

OVERVÅGNING I

§ 95-SAGER

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

hjælp i alle døgnets 24 timer. Knap halvdelen af kommunerne

oplyser, at de har en anden praksis for at dække overvågning i

sager om kontant tilskud, der ikke kan blive dækket efter ser-

vicelovens § 95.

OPLÆRING

FØRST KONTANT

TILSKUD

DERNÆST

BPA-ORDNINGEN

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt kommunerne, om

de anvender hjælp til træning i funktionerne som arbejdsleder

efter servicelovens § 85. Først fremgår resultaterne om kom-

munernes praksis med at bevilge oplæring i forhold til kontant

tilskud. Herefter gennemgår vi kommunernes svar om deres

praksis med at bevilge oplæring i forhold til BPA-ordningen.

KONTANT

TILSKUD

HJÆLP TIL TRÆNING I FUNKTIONERNE SOM AR-

BEJDSLEDER EFTER SERVICELOVENS § 85

Af punkt 87 i vejledning om kontant tilskud og borgersty-

ret personlig assistance fremgår, at hjælp til træning i

funktionerne som arbejdsleder eventuelt efter en konkret

vurdering kan være omfattet af servicelovens § 85 om

socialpædagogisk støtte.

Af samme vejlednings punkt 41 fremgår, at kommunal-

bestyrelsen skal sikre, at borgeren får den nødvendige

rådgivning og vejledning, herunder om de opgaver og det

ansvar, der er forbundet med at være arbejdsgiver, så

borgeren kan sammensætte sin ordning ud fra egne øn-

sker, behov og forudsætninger.

Kontant tilskud

42 kommuner anvender muligheden for hjælp til oplæring som

arbejdsleder efter servicelovens § 85 i forhold til kontant til-

skud, mens 53 kommuner ikke gør brug af muligheden. Se ta-

bel 8.1.

TABEL 8.1 ANVENDER KOMMUNEN MULIGHEDEN FOR HJÆLP TIL OPLÆRING SOM ARBEJDS-

LEDER EFTER SERVICELOVENS § 85 I FORHOLD TIL KONTANT TILSKUD?

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

HVORNÅR TILBY-

DER KOMMUNER-

NE OPLÆRING I

FORHOLD TIL

KONTANT

TILSKUD?

Af figur 8.1 nedenfor fremgår, at 26 af de 42 kommuner tilby-

der oplæring i at være arbejdsleder/arbejdsgiver i forhold til

borgere med fysiske funktionsnedsættelser i forhold til kontant

tilskud. 23 kommuner angiver, at de tilbyder oplæring i at væ-

re arbejdsleder i forhold til borgere med psykiske funktions-

nedsættelser.

12 kommuner tilbyder oplæring i at være arbejdsleder i andre

tilfælde. Flere kommuner beskriver, at de aktuelt ikke har ord-

ninger, hvor det bliver brugt, eller hvor det er relevant at til-

byde oplæring i at være arbejdsleder. Samme kommuner be-

mærker, at de ved behov og ud fra en konkret vurdering vil

gøre brug af muligheden, når det bliver relevant. Flere kom-

muner henviser til, at de gør brug af vejledninger og kurser

blandt andet udbudt af Socialstyrelsen. En kommune tilbyder

borgerne gratis arbejdsgiverrådgivning.

FIGUR 8.1 I HVILKE TILFÆLDE TILBYDER KOMMUNEN OPLÆRING I AT VÆRE ARBEJDSLEDER I

FORHOLD TIL KONTANT TILSKUD?

I forhold til borgere med fysiske

funktionsnedsættelser

I forhold til borgere med psykiske

funktionsnedsættelser

Til nærtstående hvor de har mulighed for at

overtage opgaven efter en vis oplæring

Når kommunen vurderer, at der er behov for

oplæring af nærtstående i at være arbejdsleder i

stedet for at give afslag eller ophør af ordningen

Andet

Antal kommuner

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 42 kommuner, der i tabel 8.1 har svaret, at de tilbyder oplæring i at være ar-

bejdsleder/arbejdsgiver. Det har været muligt for kommunerne at angive flere svar.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

NI KOMMUNER

BEVILGER BÅDE

OPLÆRING I AT

VÆRE

ARBEJDSGIVER

ARBEJDSLEDER

Som det fremgår af tabel 8.2 på næste side, bevilger 25 kom-

muner ud af 42 alene oplæring i at være arbejdsleder, mens ni

kommuner også bevilger oplæring i at være arbejdsgiver.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

Otte kommuner angiver ”Andet”. I et par kommuner beror det

på en individuel vurdering. I flere kommuner har det endnu ik-

ke været relevant at tilbyde oplæring i at være arbejdsleder i

forhold til kontant tilskud. En enkelt kommune nævner, at den

ser forberedelse og oplæring som borgerens egen opgave

men, at kommunen henviser borgere til vejledning og rådgiv-

ning på området. En anden kommune oplyser, at den henviser

borgere og pårørende til gratis arbejdsgiverrådgivning.

TABEL 8.2 BEVILGER KOMMUNEN ALENE OPLÆRING I AT VÆRE ARBEJDSLEDER I FORHOLD

TIL KONTANT TILSKUD?

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra de 42 kommuner, der i tabel 8.1 har svaret, at de tilbyder oplæring i at være arbejdsle-

der/arbejdsgiver i forhold til kontant tilskud.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

HVORNÅR GIVER

KOMMUNERNE

AFSLAG PÅ

OPLÆRING I

FORHOLD TIL

KONTANT

TILSKUD?

Af tabel 8.3 på næste side fremgår i hvilke tilfælde, kommu-

nerne giver afslag på oplæring i at være arbejdsle-

der/arbejdsgiver. 24 kommuner angiver, at de giver afslag på

oplæring, når arbejdsgiveropgaven kan overdrages til nærtstå-

ende, foreninger og arbejdsgiverfirmaer, fordi borgeren godt

kan være arbejdsleder. 22 kommuner svarer, at de giver af-

slag, når de vurderer, at nærtstående ikke vil kunne opnå de

rette kompetencer.

20 ud af de 42 kommuner angiver, at de giver afslag i andre

tilfælde. Knap halvdelen af de 20 kommuner oplyser, at de ik-

ke har modtaget nogen ansøgninger, som de har givet afslag

på. Et par andre kommuner nævner, at de ikke har modtaget

nogen ansøgninger overhovedet om, at borgeren ønsker at

være arbejdsgiver/arbejdsleder. Flere kommuner angiver, at

de giver afslag som følge af borgerens kognitive begrænsnin-

ger. En af disse kommuner oplyser, at afslaget er begrundet i

resultaterne i borgerens neurologiske rapport. En kommune

nævner, at borgeren har fået afslag, men at det er nærtståen-

de, der står for arbejdslederopgaven.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

TABEL 8.3 I HVILKE TILFÆLDE GIVER KOMMUNEN AFSLAG PÅ OPLÆRING I AT VÆRE AR-

BEJDSGIVER/ARBEJDSLEDER I FORHOLD TIL KONTANT TILSKUD?

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra de 42 kommuner, der i tabel 8.1 har svaret at de tilbyder oplæring i at være arbejdsleder

i forhold til kontant tilskud. Det har været muligt at angive flere svar

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

BPA

Borgerstyret personlig assistance

49 kommuner anvender muligheden i servicelovens § 85 for at

tilbyde træning i funktionen som arbejdsleder/arbejdsgiver i

forhold til BPA, mens 46 kommuner har svaret, at de ikke gør

brug af muligheden. Se tabel 8.4.

TABEL 8.4 ANVENDER KOMMUNEN MULIGHEDEN FOR HJÆLP TIL OPLÆRING SOM ARBEJDS-

LEDER/ARBEJDSGIVER EFTER SERVICELOVENS § 85 I FORHOLD TIL BPA-ORDNINGEN?

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

HVORNÅR

TILBYDER

KOMMUNERNE

OPLÆRING I

FORHOLD TIL

BPA?

Ud af de 49 kommuner, der i tabel 8.4 har angivet, at de i for-

hold til BPA anvender muligheden for oplæring i servicelovens

§ 85, svarer størstedelen (44 kommuner) jf. figur 8.2 på næ-

ste side, at de anvender muligheden, når kommunen vurderer,

at borgeren ved oplæring i at være arbejdsleder kan være om-

fattet af personkredsen for hjælpen.

Otte af de 44 kommuner har svaret ”Andet”. Flere kommuner

angiver, at de orienterer borgerne om, at denne kan overgive

sit arbejdsgiveransvar til firmaer, private mv. En kommune til-

byder borgeren oplæring i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvor-

vidt det rent faktisk er hjælperen, - frem for borgeren - der va-

retager opgaven. En anden kommune har ikke oplevet, at det

har været relevant at tilbyde oplæring. Samme kommune vil

tilbyde oplæring, hvis den i et konkret tilfælde vurderer, at det

vil være muligt for borgeren at opnå kompetence som arbejds-

leder/arbejdsgiver.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

FIGUR 8.2 I HVILKE TILFÆLDE TILBYDER KOMMUNEN OPLÆRING I AT VÆRE ARBEJDSLE-

DER/ARBEJDSGIVER I FORHOLD TIL BPA-ORDNINGEN?

I forhold til borgere med fysiske

funktionsnedsættelser

I forhold til borgere med psykiske

funktionsnedsættelser

Når borgeren er ved at blive kognitiv dårlig

anvender kommunen oplæring til vurdering

af, om BPA ordningen skal ophøre

Når kommunen vurderer, at borgeren ved

oplæring til at være arbejdsleder kan være

omfattet af personkredsen for hjælpen

Når borgeren mangler viden om at være

arbejdsgiver

Andet

Antal kommuner

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 49 kommuner, der i tabel 8.4 har svaret, at de tilbyder oplæring i at være ar-

bejdsleder/arbejdsgiver i forhold til borgerstyret personlig assistance. Det har været muligt at angive flere svar.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

30 AF 49

KOMMUNER

TILBYDER KUN

OPLÆRING I AT

VÆRE

ARBEJDSLEDER

Vi har spurgt de 49 kommuner, om de alene bevilger oplæring

i at være arbejdsleder i forhold til borgerstyret personlig assi-

stance. Det gør sig gældende i 30 kommuner. 11 kommuner

bevilger også oplæring i at være arbejdsgiver. Ud af de otte

kommuner, der har angivet ”Andet”, bemærker et par kom-

muner, at spørgsmålet ikke har været relevant, da de ikke har

oplevet, at borgere søger om oplæring i at være arbejdsgiver.

En enkelt kommune angiver som grund, at de fleste borgere

vælger en ekstern arbejdsgiver, hvorfor oplæring i arbejdsgi-

verrollen endnu ikke er kommet på tale. En anden kommune

angiver, at kommunen ikke bevilger oplæring i arbejdslederrol-

len, men at der i kommunen er et eksempel på, at enkelte er

blevet introduceret til arbejdslederrollen i forbindelse med et

højskoleophold. Se tabel 8.5.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

TABEL 8.5 BEVILGER KOMMUNEN ALENE OPLÆRING I AT VÆRE ARBEJDSLEDER I FORHOLD

TIL BPA-ORDNINGEN?

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra de 49 kommuner, der i tabel 8.4 har svaret, at de tilbyder oplæring i at være arbejdsle-

der/arbejdsgiver i forhold til borgerstyret personlig assistance.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

HVORNÅR GIVER

KOMMUNERNE

AFSLAG PÅ

OPLÆRING I

FORHOLD TIL

BPA-ORDNINGEN?

38 kommuner angiver, at de giver afslag på oplæring i forhold

til BPA, når kommunen vurderer, at borgeren ikke vil kunne

opnå arbejdslederkompetencerne. 13 kommuner angiver, at

det gør sig gældende, når arbejdsgiveropgaven kan overdra-

ges til nærtstående, foreninger og arbejdsgiverfirmaer. Seks

kommuner giver afslag, når de vurderer, at borgeren ønsker

og gerne vil overtage arbejdsgiverrollen.

16 kommuner har angivet andre grunde til at give afslag. Her-

af skriver flere, at de aldrig har givet afslag i at være arbejds-

leder/arbejdsgiver i forhold til borgerstyret personlig assi-

stance. Et par andre kommuner nævner, at de ikke har mod-

taget ansøgninger fra borgere i en BPA-ordning, der ønsker

oplæring i at være arbejdsleder. Flere kommuner angiver, at

de giver afslag, hvis en neuropsykologisk udredning viser, at

borgeren ikke kan opnå de kognitive kompetencer, det kræver

at være arbejdsleder. Se tabel 8.6 på næste side.

TVIVL OM

ROLLERNE

En kommune bemærker afslutningsvist, at der ofte er forvir-

ring og tvivl både hos sagsbehandlere og borgere i forhold til

både arbejdsgiver- og arbejdslederrollen trods det, at der eksi-

sterer en udtømmende liste fra lovgivers side.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

TABEL 8.6 I HVILKE TILFÆLDE GIVER KOMMUNEN AFSLAG PÅ OPLÆRING I AT VÆRE AR-

BEJDSLEDER/ARBEJDSGIVER I FORHOLD TIL BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE?

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra de 49 kommuner, der i tabel 8.4 har svaret, at de tilbyder oplæring i at være arbejdsle-

der/arbejdsgiver i forhold til borgerstyret personlig assistance. Det har været muligt at angive flere svar.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

ADMINISTRATIONSBIDRAG

KNAP HVER AN-

DEN KOMMUNE

HAR ET FAST AD-

MINISTRATIONS-

BIDRAG PR. TIME

Vi har spurgt kommunerne om, hvordan de udmåler admini-

strationsbidraget.

ADMINISTRATIONSBIDRAG

Af punkt 53 i vejledning om kontant tilskud og borgersty-

ret personlig assistance fremgår, at kommunalbestyrel-

sen har pligt til at udmåle et administrationsbidrag, når

arbejdsgiveransvaret overdrages til en forening eller pri-

vat virksomhed.

Knap halvdelen af kommunerne udmåler administrationsbidra-

get ud fra et fastsat administrationsbidrag pr. time.

Se figur

8.3. En

kommune angiver i de afsluttende bemærkninger, at

administration af ordningerne er meget tung, og at der er be-

hov for at lette kommunerne for noget administration.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

FIGUR 8.3 HVORDAN UDMÅLER KOMMUNEN ADMINISTRATIONSBIDRAGET?

Fastsat administrationsbidrag pr.

time

Faste administrationsbidrag, som en

procentdel af udmålingen

Individuelle administrationsbidrag

udmålt fra sag til sag

Andre måder at udmåle

administrationsbidraget

Antal kommuner

Note: En besvarelse er taget ud i forbindelse med valideringen, da den afveg betydeligt fra de resterende besvarelser.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 94 kommuner.

Herunder uddyber vi besvarelserne i figur 8.3, da kommunerne

også har angivet administrationsbidragets størrelse opgjort

henholdsvis

1. pr. time

2. som en procentdel af udmålingen

3. fra sag til sag og

4. på andre måder (end de ovenfor nævnte).

1. Fastsat administrationsbidrag pr. time.

Vi har spurgt de 46 kommuner, der udmåler et fast admini-

strationsbidrag pr. time om, hvor meget administrationsbidra-

get udgør i kroner. Heraf angiver 43 kommuner, at de har et

fast administrationsbidrag pr. time. Spørgeskemaundersøgel-

sen viser, at administrationsbidraget spænder fra 2,55 kr. til

17 kr. pr. time. Når vi ser på fordelingen, har flest kommuner

(12) et administrationsbidrag, der ligger omkring fem kr. pr.

time. En enkelt kommune angiver, at kommunen har et admi-

nistrationsbidrag på 17 kr. pr. time. Samme kommune be-

mærker dog, at administrationsbidraget fremadrettet vil blive

nedsat til fem kr. i timen. Se figur 8.4.

KOMMUNERNE

REGULERER BI-

DRAGET EFTER

FORSKELLIGE

FORHOLD

Flere af de 43 kommuner, der har angivet et fast administrati-

onsbidrag pr. time, nævner, at administrationsbidraget bliver

reguleret efter forskellige forhold. Heraf angiver nogle kommu-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

100

ner, at administrationsbidraget varierer efter antal bevilgede

timer og antal ansatte hjælpere i den enkelte ordning, samt ef-

ter hvor meget det kræver at oplære og rekruttere hjælpere fx

ved opstart af en ny BPA-ordning. En kommune oplyser, at den

i forbindelse med BPA-ordninger, hvor der er bevilget over 90

timer ugentligt, opererer med både et administrationsgebyr

plus et beløb for hver fuldtidsansat hjælper. En anden kommu-

ne angiver, at hvis arbejdsgiveransvaret bliver overgivet til en

forening, udmåler kommunen ikke administrationsbidraget pr

time. I stedet udmåler kommunen 2.030 kr. pr. hjælper pr. år.

Tre af de 46 kommuner skriver, at udmålingen afhænger af

antallet af bevilgede timer i ordningen. De tre kommuner ud-

måler henholdsvis 12 kr. pr time op til 37 bevilgede timer, 10

kr. pr. bevilget time mellem 38 og 100 timer og otte kr. pr.

time ved 101 bevilgede timer og derover.

FIGUR 8.4 ANGIV HVOR MANGE KRONER ADMINISTRATIONSBIDRAGET TYPISK UDGØR PR.

TIME

Antal kommuner

2-2,99

3-3,99

4-4,99

5-5,99

6-6,99

7-7,99

8-8,99

9-9,99 10-10,99 17-17,99

Administrationsbidrag pr. time i kroner

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 43 kommuner, der i figur 8.3 har svaret, at de har et fastsat administrationsbi-

drag pr. time samt har angivet et fast administrationsbidrag pr. time.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

Af besvarelserne fremgår ikke, hvilken periode de bevilgede timer vedrører, eksem-

pelvis om det er timer pr. uge, måned eller år.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

101

2. Faste administrationsbidrag som en procentdel af

udmålingen

Som det fremgår af figur 8.3 ovenfor angiver 22 kommuner, at

administrationsbidraget udgør en procentdel af udmålingen. 18

af de 22 kommuner har angivet kommunens procentdel af

udmålingen. De angivne procenter spænder fra tre til syv pro-

cent af udmålingen. For mere end 2/3 af kommunerne udgør

administrationsbidraget mellem fire og fem procent af udmå-

lingen.

Se tabel 8.7.

TABEL 8.7 ANGIV HVOR MANGE PROCENT ADMINISTRATIONSBIDRAGET UDGØR AF UDMÅ-

LINGEN

Note: Tabellen er baseret på besvarelser fra 18 ud af de 22 kommuner, der i figur 8.3 har svaret, at de har et fast administrationsbi-

drag, der udgør en procentdel af udmålingen samt har angivet procentdelen. Fire kommuner har ikke angivet hvor mange pro-

cent, administrationsbidraget udgør af udmålingen.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

NI KOMMUNER

UDMÅLER INDI-

VIDUELLE

ADMINISTRA-

TIONSBIDRAG

3. Individuelle administrationsbidrag udmålt fra sag til

sag

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen bedt kommunerne om at

angive størrelsen på deres aktuelle administrationsbidrag pr.

sag i kroner.

Af figur 8.3 ovenfor fremgår, at ni kommuner

udmåler individuelle administrationsbidrag. To af disse kom-

muner angiver et gennemsnit beløb pr. sag månedligt på hen-

holdsvis 2.435 kr. og 2.364 kr. En anden kommune oplyser, at

administrationsbidraget varierer mellem 1.102 og 3.494 kr. pr.

måned. To andre kommuner angiver et administrationsbidra-

get pr. år. Den ene af disse kommuner har angivet et beløb på

36.432 kr. for en 24 timers dækket BPA-ordning. Flere kom-

muner kan ikke oplyse et fast administrationsbidrag, da det

afhænger af antallet af ansatte hjælpere i den enkelte ordning.

De kommuner, der har angivet, hvor stor en procentdel administrationsbidraget ud-

gør af udmålingen, har vi ikke bedt om at angive størrelsen på administrationsbidra-

get i spørgeskemaet.

Maj måned 2018.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

102

Enkelte kommuner nævner, at de udregner administrationsbi-

draget på baggrund af KL’s anbefalinger.

4. Udmåling af administrationsbidraget på andre måder

17 kommuner har i figur 8.3 ovenfor angivet, at de udmåler

administrationsbidraget på andre måder (end gennemgået

ovenfor).

UDMÅLER I

FORHOLD TIL

ANTAL HJÆLPERE

I DEN ENKELTE

ORDNING

Størstedelen af de 17 kommuner udmåler administrationsbi-

draget i forhold til antal hjælpere ansat i den enkelte ordning.

Tre kommuner beskriver, at de udmåler administrationsbidra-

get pr. hjælper pr. år. Heraf angiver to kommuner, at de ud-

måler 1.643 kr. pr. hjælper pr. år, mens den tredje kommune

angiver, at den udmåler 1.800 kr. i administrationsbidrag pr.

hjælper pr. år. En anden kommune angiver bl.a., at den udmå-

ler administrationsbidraget individuelt ud fra hvor mange hjæl-

pere, der er ansat i den enkelte ordning. Herudover tillægger

samme kommune 4,5 procent af udmålingen til dækning af de

udgifter, der ligger ud over det individuelt beregnede admini-

strationsbidrag. Enkelte kommuner skriver, at de har et fast

administrationsbidrag enten pr. time eller pr. år, men at dette

bliver reguleret efter antal hjælpere i den enkelte ordning. En

kommune har eksempelvis et fast administrationsbidrag på

9,75 kr. pr time, som derefter reguleres efter antal hjælpere i

den enkelte ordning. Samme kommune angiver, at administra-

tionsbidraget udgør cirka 7.043 kr. pr. sag pr. måned for en 24

timers ordning.

En kommune beskriver, at en række kommuner efter vejled-

ning fra KL har indgået et samarbejde på BPA-området, hvor

de samarbejdende kommuner har fastsat en norm om, at 5,4

hjælpere udløser et administrationsgebyr på 46 timer. Det

medfører, at administrationsbidraget typisk ligger på omkring

43.000 kr. pr. år for en fuldtidsordning.

Vi har spurgt kommunerne om hvilke elementer, de lægger

vægt på ved henholdsvis reducering eller øgning af administra-

tionsbidragets størrelse.

DEN UDMELDTE

PRAKSIS ER

AFGØRENDE

Omkring halvdelen af de 95 kommuner angiver, at de prisfast-

sætter administrationsbidraget efter udmeldt praksis i kommu-

nen. 39 ud af de 95 kommuner angiver, at de følger prisudvik-

lingen. 18 kommuner angiver ”Andet”. Her beskriver flere

kommuner, at de lægger vægt på antallet af medarbejdere og

antal bevilgede timer i den enkelte ordning. En enkelt kommu-

ne nævner, at den i enkelte tilfælde har øget administrations-

bidraget på baggrund af en vurdering af, at borgeren har brug

for ekstra støtte til nogle specifikke opgaver. Supplerende

nævner flere kommuner, at de følger KL’s anbefalinger på om-

rådet.

Se figur 8.5.

SAMARBEJDE

MELLEM

KOMMUNER PÅ

BPA-OMRÅDET

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

103

FIGUR 8.5 HVILKE ELEMENTER LÆGGER KOMMUNEN VÆGT PÅ VED REDUCERING/ØGNING AF

ADMINISTRATIONSBIDRAGET?

Vi ser på, hvordan andre kommuner udregner

administrationsbidraget

Vi prisfastsætter efter udmeldt praksis i kommunen

35 40 45 50

Antal kommuner

Vi følger prisudviklingen

Vi ser på, hvor stor en ordning, der administreres af

arbejdsgiverfirmaer/-foreninger

Vi foretager en individuel beregning ud fra

arbejdsgiverfirmaer og foreningers administration af

ordningen

Vi foretager en gennemsnitlig beregning for alle

ordninger

Vi lægger antallet af hjælpere til grund ved en

øgning/reducering af administrationsbidraget

Vi ser på, om ordningen er nystartet

Andet

Note: Det har været muligt at angive flere svar.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

INGEN

ÆNDRINGER I

53 KOMMUNER

Vi har spurgt kommunerne, om der er sket ændringer i admi-

nistrationsbidragets størrelse inden for de seneste fem år. Lidt

over halvdelen (53 kommuner) angiver, at der ikke er sket

ændringer i administrationsbidraget i perioden, mens 42 kom-

muner angiver, at der er sket ændringer. Se tabel 8.8.

TABEL 8.8 ER DER SKET ÆNDRINGER I ADMINISTRATIONSBIDRAGETS STØRRELSE INDEN

FOR DE SENESTE FEM ÅR?

Note: Vi har skullet undersøge, om der er sket ændringer i administrationsbidragets størrelse inden for de seneste år. Dette har vi

valgt at definere som værende en femårig periode.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

104

10 KOMMUNER

HAR REDUCERET

ADMINISTRATI-

ONSBIDRAGET,

MENS 17 KOMMU-

NER HAR HÆVET

DET

10 af de 42 kommuner, der har ændret administrationsbidra-

get angiver, at det er reduceret i perioden, mens 17 kommu-

ner angiver, at det er hævet. 15 kommuner har angivet ”An-

det”. Heraf bemærker flere kommuner, at ændringen følger

prisfremskrivningen. En kommune oplyser, at den har opdate-

ret sin kvalitetsstandard for servicelovens § 96 og på den bag-

grund har foretaget nogle småjusteringer af administrationsbi-

draget. Se figur 8.6.

FIGUR 8.6 HVILKEN ÆNDRING ER DER SKET MED ADMINISTRATIONSBIDRAGET?

Bidraget er reduceret

Bidraget er hævet

Andet

Antal kommuner

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra de 42 kommuner, der i tabel 8.8 har svaret, at der er sket en ændring i admini-

strationsbidragets størrelse inden for de seneste fem år.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

DÆKNING AF LEDSAGELSE OG OVERVÅGNING

DÆKNING AF

LEDSAGELSE OG

OVERVÅGNING

Vi har spurgt kommunerne om deres praksis for at dække be-

hovet for ledsagelse i de sager, hvor der er tildelt hjælp efter §

95 i serviceloven.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

105

79 KOMMUNER

DÆKKER

LEDSAGSAGELSE

EFTER § 97 I

SERVICELOVEN

Dækning af ledsagelse og overvågning

Hvis en borger får hjælp efter servicelovens § 95, kan

der ikke bevilges ledsagelse eller overvågning efter den-

ne bestemmelse. Ledsagelse skal vurderes efter service-

lovens § 97, evt. § 85. Der er ikke hjemmel i servicelo-

ven til at udmåle hjælp til overvågning med undtagelse

af § 96, hvor det direkte fremgår, at der kan ydes hjælp

til overvågning.

79 kommuner angiver, at behovet for ledsagelse bliver opfyldt

efter servicelovens § 97. 52 kommuner dækker behovet for

ledsagelse efter § 85 i serviceloven. 15 kommuner har angivet

”Andet”. Heraf bemærker flere kommuner, at de enten ikke

har, - eller kun har meget få borgere - hvor det er relevant at

bevilge ledsagelse. Enkelte andre kommuner hjælper borgeren

med at finde frivillige organisationer, der tilbyder ledsagelse

eller besøgsvenner. En kommune bemærker, at den i enkelte

tilfælde har bevilget tilskud til aflastning efter servicelovens §

84 fx, når en ægtefælle står for ledsagelse i svømmehallen. En

anden kommune angiver, at den bevilger ledsagelse efter ser-

vicelovens § 85, når der er tale om ikke selvvalgte aktiviteter

som læge- eller hospitalsbesøg, hvis borgeren fx er kognitivt

udfordret og derfor har behov for ledsagelse med socialpæda-

gogisk indhold for at sikre korrekt behandling. Se figur 8.7.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

106

FIGUR 8.7 HVAD ER KOMMUNENS PRAKSIS FOR AT DÆKKE BEHOVET FOR LEDSAGELSE I DE

SAGER, HVOR DER ER TILDELT HJÆLP EFTER SERVICELOVENS § 95?

Behovet for ledsagelse bliver opfyldt ved

bevillingen efter serviceloven § 97

Behovet for ledsagelse er i nær tilknytning til

praktiske opgaver i hjemmet, jf. § 83

Behovet for ledsagelse kan opfyldes efter § 85

Behovet for ledsagelse dækkes af borgerens

botilbud

Behovet for ledsagelse dækkes af aktivitets- og

samværstilbud

Borgeren har ikke behov for ledsagelse

Andet

Antal kommuner

Note: Det har været muligt at angive flere svar. Paragrafferne henviser til serviceloven.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.

Afslutningsvis har vi spurgt kommunerne om, hvad deres

praksis er for at dække behovet for overvågning i de sager,

hvor der er tildelt hjælp efter servicelovens § 95. Spørgsmålet

er kun relevant i forhold til de sager, hvor overvågning ikke

kan dækkes efter sundhedslovgivningen.

KNAP HVER

TREDJE KOMMUNE

DÆKKER IKKE

BEHOVET FOR

OVERVÅGNING

28 kommuner svarer, at behovet for overvågning ikke bliver

dækket, mens 24 kommuner oplyser, at de dækker behovet

for overvågning ved at optage borgeren på et botilbud, hvor

der evt. gives en til en hjælp i alle døgnets timer.

43 kommuner angiver, at de har en anden praksis. 10 kom-

muner angiver, at de enten ikke har nogen eller har meget få

borgere i målgruppen for overvågning.

Flere kommuner beskriver, at de, i forhold til borgere der øn-

sker at forblive i eget hjem, ikke tilbyder overvågning. I stedet

tilbyder de borgeren botilbud med overvågning, hvis borgerens

støttebehov er til det. Kommunerne beskriver, at hvis borgeren

takker nej til tilbuddet om botilbud, forbliver borgeren i eget

hjem uden overvågning, med den støtte der er lovhjemmel til.

Et par kommuner angiver, at pårørende i disse tilfælde ofte

påtager sig overvågningsopgaven ulønnet. Et par andre kom-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 165: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA, fra børne- og socialministeren

107

muner angiver, at de ud over at tilbyde ophold i botilbud tilby-

der plejebolig til borgere med behov for overvågning. To

kommuner angiver, at de tilbyder 24 timers dækning efter §

95, stk. 3 i serviceloven. En anden kommune beskriver, at det

beror på en konkret vurdering, hvorvidt kommunen tilbyder

borgere med behov for overvågning et botilbud, om behovet er

udækket eller, om kommunen eksempelvis kan tilbyde social-

pædagogisk støtte efter servicelovens § 85. Enkelte kommuner

bevilger enten hjælp i hjemmet jf. servicelovens § 83, afløs-

ning og aflastning jf. servicelovens § 84 og rådighedstimer til

borgere med behov for overvågning. Supplerende beskriver en

kommune, at den har en praksis om at tilbyde råd og vejled-

ning om eventuel flytning til anden boform til borgere med be-

hov for overvågning i tilfælde af, at borgeren ikke er i mål-

gruppen for § 96 i serviceloven (BPA). Se figur 8.8.

FIGUR 8.8 HVAD ER KOMMUNENS PRAKSIS FOR AT DÆKKE BEHOVET FOR OVERVÅGNING I

DE SAGER, HVOR DER ER TILDELT HJÆLP EFTER SERVICELOVEN § 95?

Behovet for overvågning bliver

opfyldt ved at optage en person på

et botilbud, hvor der evt. gives 1 til

1 hjælp i alle 24 timer

Behovet for overvågning bliver ikke

dækket

Andet

Antal kommuner

Note: Spørgsmålet vedrører alene sager, hvor overvågning ikke kan dækkes efter sundhedslovgivningen.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 95 kommuner.