Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 162
Offentligt
2017984_0001.png
Finansudvalget 2018-19
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 4. oktober
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en oversigt over ministeriernes ressortfordeling af de
enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål?
Svar
Delmålene under hvert enkelt verdensmål er fordelt på ressortområder,
jf. bilag 1.
Det er lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til den nationale dimension af
delmålene, idet det bemærkes, at der i ressortfordelingen af delmålene ikke er taget
stilling til relevansen af delmålene i en dansk kontekst, herunder om Danmark
allerede opfylder de enkelte delmål.
Flere af delmålene har desuden en international dimension. For delmål, hvor der
henvises til udviklingslande, er delmålet i udgangspunktet anført under Udenrigs-
ministeriets ressort.
Det bemærkes, at adskillige af delmålene involverer flere ressortområder. Det vil
således bero på en konkret vurdering, hvilket ministerium evt. spørgsmål skal ret-
tes til.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 162: Kopi af finansministerens svar på FIU alm. del - spm. 21 om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål
2017984_0002.png
Side 2 af 9
Bilag 1.
Boks 1
Delmål
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
1.1.
1.2.
1.3.
Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker overalt i verden, for
øjeblikket målt som mennesker, der lever for mindre end USD 1,25 om dagen.
Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle
dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.
Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for
alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de
fattige og de udsatte grupper.
Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige
ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol
over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og
finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering.
Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos mennesker, der
lever i udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede
ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer
skal reduceres.
Der skal sikres en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række forskellige kilder,
herunder gennem øget udviklingssamarbejde, med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelige
og forudsigelige midler til udviklingslandene, i særdeleshed de mindst udviklede lande, til
gennemførelse af programmer og politikker for at udrydde fattigdom i alle dens dimensio-
ner.
Der skal skabes solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt plan,
baseret på udviklingsstrategier med særlig fokus på de fattige og på ligestilling, for at støtte
fremskyndelse af investeringer i tiltag til udryddelse af fattigdom.
Ressort
BSM
BSM
BSM
1.4.
UM
1.5.
BSM
1.a.
UM
1.b.
UM
Verdensmål 2: Stop sult
2.1.
Inden 2030 skal sult være udryddet, og alle mennesker - især de fattige og de mest sårba-
re, herunder småbørn, - skal sikres adgang til sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig mad
hele året rundt.
Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte
delmål for væksthæmning og afmagring hos børn under 5 år nås inden 2025, og ernæ-
ringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker skal
håndteres.
Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareprodu-
center fordobles, særligt for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrbrug og
fiskere, herunder gennem sikret og lige adgang til jord, andre produktionsressourcer og
tilførsler, viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst, samt
beskæftigelse uden for landbruget.
Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres
modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til
at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme
vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af
land og jordkvalitet.
Inden 2020 skal den genetiske diversitet bevares for såsæd, kultiverede planter, land-
brugsopdræt og husdyr, samt deres relaterede vilde arter, herunder gennem fornuftigt
forvaltede og diversificerede såsæd- og plantegenbanker på nationalt, regionalt og interna-
tionalt niveau, og der skal fremmes adgang til, samt lige fordeling af fordelene ved udnyt-
telse af de genetiske ressourcer og den associerede traditionelle viden, som internationalt
aftalt.
Investeringer skal øges, bl.a. gennem forbedret internationalt samarbejde, i landdistrikter-
nes infrastruktur, i landbrugsforskning og konsulenttjenester, i teknologiudvikling samt i
genbanker for planter og husdyr, for at forbedre landbrugets produktivitetskapacitet i
udviklingslande, især i de mindst udviklede lande.
Handelsbarrierer og forvridninger i de globale landbrugsmarkeder skal korrigeres og fore-
bygges, herunder via parallel afskaffelse af alle former for eksportstøtte til landbruget og
alle eksportforanstaltninger med tilsvarende effekt, i overensstemmelse med mandatet fra
Doha-udviklingsrunden.
Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at fødevaremarkederne og de heraf afledte marke-
der fungerer ordentligt, og som er med til at sikre rettidig adgang til markedsinformationer,
herunder fødevarelagre, for derved at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødeva-
repriserne.
UM
2.2.
SUM
2.3.
MFVM
2.4.
MFVM
2.5.
MFVM
2.a.
UM
2.b.
UM
2.c.
MFVM
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
3.1.
Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr. 100.000
levendefødte børn.
SUM
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 162: Kopi af finansministerens svar på FIU alm. del - spm. 21 om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål
2017984_0003.png
Side 3 af 9
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
3.7.
3.8.
3.9.
3.a.
3.b.
3.c.
3.d.
Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og børn
under 5 år, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til
maksimalt 12 dødsfald pr. 1000 levendefødte børn og reducere dødelighed hos børn under
5 år til maksimalt 25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte børn.
Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske syg-
domme afsluttes, og hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal
bekæmpes
Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres
med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal
fremmes.
Forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig
brug af alkohol, skal styrkes.
Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker
halveres
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser,
herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv
sundhed i nationale strategier og programmer.
Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici,
adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv
livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige
kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres.
Implementeringen af Verdenssundhedsorganisationens Rammekonvention vedrørende
Tobakskontrol skal styrkes i alle lande, hvor det er relevant
Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikke‑
smitsomme sygdomme, der primært påvirker udviklingslande skal støttes, og der skal
sikres adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse
med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og Folkesundhed, som bekræfter udviklingslan-
denes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede
Aspekter af Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af
folkesundheden, og især skal der sikres adgang til medicin for alle.
Der skal opnås en væsentlig forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering, udvikling,
uddannelse og fastholdelse af sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande, især i de mindst
udviklede lande og de små udviklingsøstater.
Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling, risiko-
reduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici.
SUM
SUM
SUM
SUM
TRM
SUM
SUM
MFVM
SUM
UM
UM
SUM
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
4.1.
Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grund-
skoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive
læringsresultater.
Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar
til grundskolen.
Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og videregå-
ende uddannelse, herunder universiteter, af høj kvalitet og til en overkommelig pris.
Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder
tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, øges væsentligt.
Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelser afskaffes, og der skal sikres lige
adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte
grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i udsatte situationer.
Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have
opnået færdigheder i at læse og regne.
Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødven-
dig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig
udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme
af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel
mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.
Uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv,
handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læ-
ringsmiljø for alle.
Inden 2020 skal antallet af stipendier til udviklingslande øges væsentligt globalt, især til de
mindst udviklede lande, små udviklingsøstater, og afrikanske lande, til brug for indskrivning
på højere uddannelser, herunder erhvervsuddannelse og informations- og kommunikati-
onsteknologi, tekniske, ingeniør- og videnskabelige programmer, i udviklede lande og
andre udviklingslande.
Inden 2030 skal antallet af uddannede lærere øges væsentligt, bl.a. gennem internationalt
samarbejde om læreruddannelse i udviklingslande, især de mindst udviklede lande og små
udviklingsøstater.
UVM
4.2.
4.3.
4.4.
BSM
UVM
UVM
4.5.
UVM
4.6.
4.7.
UVM
UVM
4.a.
UVM
4.b.
UM
4.c.
UM
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
5.1.
5.2.
Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes
Alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum skal elimineres,
herunder menneskehandel og seksuel og andre former for udnyttelse.
UM
UM
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 162: Kopi af finansministerens svar på FIU alm. del - spm. 21 om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål
2017984_0004.png
Side 4 af 9
5.3.
5.4.
5.5.
5.6.
5.a.
5.b.
5.c.
Alle skadelige skikke som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber
samt kvindelig omskæring skal elimineres
Ulønnet omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet skal anerkendes og værdsættes gennem
tilgængelighed af offentlige serviceydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse
samt ved at fremme delt ansvar i hjemmet og familien, som nationalt passende.
Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle
niveauer i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det offentlige liv.
Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive ret-
tigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den Internationale Konference
om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølg-
ningskonferencerne.
Der skal gennemføres reformer for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressour-
cer samt adgang til ejerskab og kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle
tjenester, arv og naturressourcer, i henhold til nationale love.
Brugen af teknologi, som hjælpemiddel, især informations- og kommunikationsteknologi
skal øges, for at fremme kvinders rettigheder og muligheder.
Velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling
mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle ni-
veauer, skal vedtages og styrkes.
BSM
BM
UM
SUM
UM
EM
UM
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
6.1.
6.2.
Inden 2030 skal der opnås universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkomme-
lig pris for alle.
Inden 2030 skal der opnås lige adgang til egnet sanitet og hygiejne for alle, og ordentlige
toilet forhold for alle, med særlig opmærksomhed på kvinder og pigers behov, og på men-
nesker i sårbare situationer.
Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdum-
ping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehand-
let spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.
Inden 2030 skal effektiviteten af vandanvendelsen indenfor alle sektorer øges væsentligt,
og der skal sikres bæredygtig indvinding af og forsyning med ferskvand for at imødegå
vandknaphed, og væsentligt reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel,
betydeligt.
Inden 2030 skal forvaltning af vandressourcer integreres på alle niveauer, herunder gen-
nem samarbejde på tværs af landegrænser, som det er relevant.
Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder,
grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes.
Inden 2030 skal det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i udvik-
lingslande udvides indenfor vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter og programmer, herun-
der indvinding af vand, afsaltning, vandeffektivitet, spildevandsbehandling, genbrug og
genanvendelsesteknologier.
Støtte og styrke lokalsamfundenes deltagelse i at forbedre forvaltningen af vand- og sani-
tet.
MFVM
MFVM
6.3.
MFVM
6.4.
MFVM
6.5.
6.6.
6.a.
MFVM
MFVM
UM
6.b.
UM
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
7.1.
7.2.
7.3.
7.a.
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en
overkommelig pris.
Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.
Inden 2030 skal det internationale samarbejde styrkes for at lette adgang til forskning i ren
energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere
teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur
og ren energiteknologi.
Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne levere
moderne og bæredygtige energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udvik-
lede lande, små udviklingsøstater og udviklingslande uden adgang til havet, i overens-
stemmelse med deres respektive støtteprogrammer.
EFKM
EFKM
EFKM
EFKM
7.b.
UM
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
8.1.
Den årlige økonomiske vækst pr. indbygger skal fastholdes i overensstemmelse med
nationale forhold og, især, på mindst 7 procent vækst i bruttonationalproduktet (BNP) pr. år
i de mindst udviklede lande.
Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgra-
dering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftinten-
sive sektorer.
Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber
anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering
og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til finan-
sielle tjenesteydelser.
Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende
forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i over-
UM
8.2.
EM
8.3.
EM
8.4.
MFVM
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 162: Kopi af finansministerens svar på FIU alm. del - spm. 21 om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål
2017984_0005.png
Side 5 af 9
8.5.
8.6.
8.7.
8.8.
8.9.
8.10.
8.a.
8.b.
ensstemmelse med de 10‑årige Ramme programmer for bæredygtige forbrugs- og produk-
tionsmønstre, med de udviklede lande i spidsen.
Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle
kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for
arbejde af samme værdi.
Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væ-
sentligt reduceres.
Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde,
moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste
former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at
udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.
Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle
arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og
dem i usikre beskæftigelsesforhold.
Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme,
som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter.
Indenlandske finansielle institutioners kapacitet for at fremme og udvide adgang til bankfor-
retninger, forsikring og finansielle tjenesteydelser for alle skal styrkes.
Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande,
bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Faglig Bistand til de
Mindst Udviklede Lande.
Inden 2020 skal der udvikles og igangsættes en global strategi for at få unge i arbejde, og
Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) Globale Jobpagt skal gennemføres.
BM
BM
UM
BM
EM
EM
UM
BM
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
9.1.
Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder
regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og
menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris.
En inklusiv og bæredygtig industrialisering skal fremmes, og industriens andel af beskæfti-
gelsen og bruttonationalproduktet skal øges i betydelig grad inden 2030 i overensstemmel-
se med nationale forhold. l de mindst udviklede lande skal industriens markedsandel
fordobles.
Små industri- og andre virksomheders adgang til finansielle tjenesteydelser, herunder
lånemuligheder til en overkommelig pris skal øges, især i udviklingslandene, og de skal
integreres bedre i værdikæder og markeder.
Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre dem bære-
dygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige
teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapaci-
tet.
Videnskabelig forskning skal styrkes og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i
alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030 at fremme
innovation og væsentligt forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere
pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og
udvikling.
Der skal faciliteres en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene
gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst
udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet, små udviklingsøstater.
National teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande skal støttes, herunder
ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel diversificering og højere merværdi for
varer.
Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal
tilstræbes at tilbyde alle adgang til Internettet, til en overkommelig pris, i de mindst udvikle-
de lande, inden 2020.
TRM
9.2.
EM
9.3.
UM
9.4.
MFVM
9.5.
UFM
9.a.
UM
9.b.
UM
9.c.
UM
Verdensmål 10: Mindre ulighed
10.1.
10.2.
Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en gradvis indkomststigning for de nederste 40
procent af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet.
Inden 2030 skal enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion
eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale, økonomiske og
politiske beslutninger.
Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsagede uligheder skal reduceres,
bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigts-
mæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette.
Der skal vedtages politikker, især finans-, løn- og socialpolitik, og gradvist opnås større
lighed.
Regulering og overvågning af de globale finansielle markeder og institutioner skal forbed-
res, og implementering af disse regulativer skal styrkes.
Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de
internationale økonomiske og finansielle institutioner, med henblik på at opnå mere effekti-
ve, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner.
Der skal faciliteres en velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet af for
personer, herunder gennem implementering af planlagte og velforvaltede migrationspolitik-
ker.
Princippet om særlig og differentieret behandling skal implementeres for udviklingslandene,
ØIM
BSM
10.3.
BSM
10.4.
10.5.
10.6.
BSM
EM
UM
10.7.
UIM
10.a.
UM
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 162: Kopi af finansministerens svar på FIU alm. del - spm. 21 om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål
2017984_0006.png
Side 6 af 9
10.b.
10.c.
især de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med aftaler i Verdenshandelsorgani-
sationen.
Der skal opmuntres til at give officiel udviklingsbistand og finansielle tilførsler, herunder
direkte udenlandske investeringer, til lande, hvor behovet er størst, og især til de mindst
udviklede lande, de afrikanske lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små
udviklingsøstater. Bidrag og investeringer skal gives i overensstemmelse med udviklings-
landenes nationale planer og programmer.
Inden 2030 skal omkostninger i forbindelse med migranters pengeoverførsler reduceres til
mindre end 3procent og overførselsveje med omkostninger over 5procent skal elimineres.
UM
UM
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
11.1.
Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelige pris
med adgang til grundlæggende tjenesteydelser, og slumkvarterer skal opgraderes.
Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transport-
systemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge
den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder,
børn, personer med handicap og de ældre.
Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en
inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal
styrkes.
Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og antallet af berørte personer samt reduktion i de
direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastro-
fer, herunder vandrelaterede katastrofer, reduceres betydeligt med fokus på beskyttelse af
de fattige og mennesker i sårbare situationer.
Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at
lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.
Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne
og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med
handicap.
Positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdi-
strikter skal støttes ved at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning.
Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager
og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceef-
fektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for kata-
strofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på alle
niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse
(Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030).
De mindst udviklede lande skal støttes, bl.a. gennem finansiel og teknisk bistand, til at
bygge bæredygtige og robuste bygninger med anvendelse af lokale materialer.
TRM
TRM
11.2.
TRM
11.3.
11.4.
KUM
MFVM
11.5.
11.6.
MFVM
MFVM
11.7.
11.a.
EM
MFVM
11.b.
11.c.
TRM
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
12.1.
12.2.
Det 10-årige Rammeprogram for Bæredygtige Forbrug- og Produktionsmønstre skal gen-
nemføres, og alle lande skal tage handling, med de udviklede lande i spidsen, under
hensyntagen til udviklingslandenes udvikling og kapaciteter.
Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturres-
sourcer.
Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres
og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal
reduceres.
Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i
hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer[1], og
udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirk-
ninger på menneskers sundhed og miljøet.
Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, redukti-
on, genvinding og genbrug.
Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte
bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporterings-
cyklus.
Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med nationa-
le politikker og prioriteter.
Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og
viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
Udviklingslande skal støttes i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at
bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
Der skal udvikles og indføres værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig
udvikling på bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og
lokale produkter.
Ineffektive fossile brændstof-subsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug, skal rationalise-
res ved at fjerne markedsforvridninger, i overensstemmelse med nationale forhold, herun-
der ved omlægning af beskatningsregler og udfasning af skadelige subsidier, hvor de
eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger, under fuld hensyntagen til de særlige
behov og vilkår, der gør sig gældende for udviklingslande, og minimere eventuelle negative
virkninger på deres udvikling på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.
MFVM
MFVM
MFVM
12.3.
MFVM
12.4.
12.5.
MFVM
EM
12.6.
12.7.
12.8.
12.a.
MFVM
MFVM
UM
EM
12.b.
EFKM
12.c.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 162: Kopi af finansministerens svar på FIU alm. del - spm. 21 om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål
2017984_0007.png
Side 7 af 9
Verdensmål 13: Klimaindsats
13.1.
13.2.
13.3.
Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande
skal styrkes.
Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlæg-
ning.
Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres ift.
modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer.
De udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN's Rammekonvention om Klima-
ændringer, skal indfris, til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden
2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes behov for meningsfulde mod-
virkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse, og Den Grønne Klimafond skal
kapitaliseres snarest muligt.
Der skal fremmes mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvalt-
ning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små udviklings-
østater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund.
MFVM
EFKM
EFKM
UM
13.a.
UM
13.b.
Verdensmål 14: Livet i havet
14.1.
Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især
forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med
næringsstoffer.
Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at
undgå væsentlige negative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved
at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have.
Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og håndteres, bl.a. gennem øget
videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.
Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for
ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal imple-
menteres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande
hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter
deres biologiske karakteristika.
Inden 2020 skal mindst 10procent af kyst- og havområder være beskyttet, i overensstem-
melse med national og international lovgivning og baseret på den bedste tilgængelige
videnskabelige information.
Inden 2020 skal bestemte former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfi-
skeri, forbydes, og støtte, der bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal
fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtteordninger, idet det erkendes at
passende og effektiv speciel- og differentieret behandling af udviklingslande og de mindst
udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlin-
ger om fiskeristøtteordninger [c].
Inden 2030 skal de økonomiske fordele øges for små udviklingsøstater og de mindst
udviklede lande, som stammer fra bæredygtig brug af havets ressourcer, herunder bære-
dygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme.
Den videnskabelige viden, forskningskapacitet og overførsels af havteknologi skal øges,
idet der tages hensyn til "the Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and
Guidelines on the Transfer of Marine Technology", for at forbedre havenes sundhedstil-
stand og for at øge havbiodiversitetens bidrag til udviklingen i udviklingslande, især små
østater under udvikling og de mindst udviklede lande.
Småfiskere skal gives adgang til havets ressourcer og markeder.
Beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer skal øges ved at imple-
mentere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskon-
vention (UNCLOS), som angiver de juridiske rammer for bevarelse og bæredygtigt brug af
havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i "The future we want".
MFVM
MFVM
14.2.
14.3.
MFVM
MFVM
14.4.
MFVM
14.5.
MFVM
14.6.
MFVM
14.7.
MFVM
14.a.
14.b.
MFVM
MFVM
14.c.
Verdensmål 15: Livet på land
15.1.
Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer på
land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og tørom-
råder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal
stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og skovtilplantning skal væsent-
ligt øges set.
Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes, herunder
land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og det skal forsøges at opnå en
jordforringelsesneutral verden.
Inden 2030 skal der sikres beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet,
for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling.
Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige
levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af
truede arter.
Der skal fremmes retfærdig og ligelig fordeling af fordelene ved udnyttelse af genetiske
ressourcer og fremmes en rimelig adgang til sådanne ressourcer, som aftalt internationalt.
Der skal tages omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyt-
MFVM
MFVM
15.2.
MFVM
15.3.
15.4.
MFVM
MFVM
15.5.
15.6.
15.7.
MFVM
MFVM
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 162: Kopi af finansministerens svar på FIU alm. del - spm. 21 om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål
2017984_0008.png
Side 8 af 9
15.8.
15.9.
15.a.
15.b.
15.c.
tede dyr- og plantearter og adressere både efterspørgsel og udbud af ulovlige produkter af
vilde dyr.
Inden 2020 skal der introduceres foranstaltninger for at forhindre indførelsen og væsentligt
begrænses indvirkningen af invasive arter på land- og i vandøkosystemer, og der skal
kontrolles eller udryddes de prioriterede arter.
Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal
planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.
De finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer
bæredygtigt skal mobiliseres og øges betydeligt.
Der skal mobiliseres betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere
bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at
fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse og genplantning af fældede
skovområder.
Den globale støtte til kampen mod krybskytteri og ulovlig handel med beskyttet arter, bl.a.
gennem styrkelse af lokale samfunds muligheder for at forfølge en bæredygtig levevis skal
øges.
MFVM
MFVM
MFVM
UM
UM
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
16.1.
16.2.
16.3.
Alle former for vold og voldsrelateret dødsfald skal reduceres væsentligt overalt.
Mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn skal
stoppes.
Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau, og der skal sikres lige
adgang til en retfærdig rettergang for alle.
Inden 2030 skal ulovlige penge- og våbenstrømme væsentligt reduceres, og indsatsen for
inddrivelse og tilbagelevering af af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organi-
seret kriminalitet skal styrkes.
Alle former for korruption og bestikkelse skal nedbringes betydeligt.
Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.
Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningspro-
cesser på alle niveauer.
Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og
styrkes.
Inden 2030 skal der gives en retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering.
Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsret-
tigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler.
Relevante nationale institutioner skal styrkes, bl.a. gennem internationalt samarbejde, for at
opbygge kapacitet på alle niveauer, og i særdeleshed i udviklingslande, for at forhindre vold
og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.
Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes
og håndhæves.
JM
JM
JM
JM
16.4.
16.5.
16.6.
16.7.
16.8.
16.9.
16.10.
JM
JM
JM
UM
ØIM
JM
UM
16.a.
16.b.
BSM
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
17.1.
National ressourcemobilisering skal styrkes, bl.a. gennem international støtte til udviklings-
lande, for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsopkrævninger.
Udviklede lande skal leve fuldt op til deres officielle forpligtelser til at give udviklingsbistand,
herunder mange udviklede landes løfte om at nå målet på 0,7procent af bruttonationalpro-
duktet i udviklingsbistand (ODA/BNI) til udviklingslande og 0,15procent til 0,20procent af
ODA/BNI til de mindst udviklede lande. ODA-ydere tilskyndes til at sætte et mål om at give
mindst 0,20procent af ODA/BNI til de mindst udviklede lande.
Der skal mobiliseres yderligere finansielle ressourcer til udviklingslande fra forskellige
kilder.
Udviklingslande skal hjælpes til at opnå langsigtede og bæredygtig gæld gennem koordine-
rede politikker, der skal fremme finansiering, sanering og restrukturering af gæld, alt efter
hvad der er passende, og den eksterne gæld for meget gældsatte fattige lande skal adres-
seres med henblik på at nedsætte gældspresset.
Der skal vedtages og implementeres investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede
lande.
Der skal forbedres Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale triangulære samarbejde samt det
internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og
øges vidensdeling igennem gensidige aftalte vilkår, herunder forbedret koordinering af
eksisterende mekanismer, især på FN-niveau, og gennem en global teknologi-
faciliteringsmekanisme.
Udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljøtilpassede teknologier til udviklings-
lande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, skal fremmes,
efter gensidig aftale.
Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovationskapacitets-
opbygningsmekanismer skal igangsættes for de mindst udviklede lande inden 2017, og der
skal ske en øget brug af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologi-
er.
International støtte til implementering af effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udvik-
lingslande skal styrkes, for at støtte nationale planer til implementering af verdensmålene
UM
UM
17.2.
17.3.
UM
UM
17.4.
17.5.
UM
UM
17.6.
UM
17.7.
UM
17.8.
17.9.
UM
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 162: Kopi af finansministerens svar på FIU alm. del - spm. 21 om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål
2017984_0009.png
Side 9 af 9
17.10.
17.11.
17.12.
17.13.
17.14.
17.15.
for bæredygtig udvikling, herunder gennem Nord-Syd-, Syd-Syd- og triangulært samarbej-
de.
Der skal fremmes et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt
multilateralt handelssystem under Verdenshandelsorganisationen, bl.a. gennem forhand-
lingskonklusionerne fra "Doha-udviklingsdagsordenen"
Udviklingslandenes eksport skal øges betydeligt, og der skal særligt stiles efter at fordoble
de mindst udviklede landes andel af den globale eksport inden 2020.
Der skal implementeres rettidig toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de mindst udvik-
lede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens beslutninger, bl.a.
ved at sikre at regler vedrørende præferenceoprindelsesland, gældende for import fra de
mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle, og bidrager til at give lettere markeds-
adgang.
Den globale makroøkonomiske stabilitet skal forbedres, bl.a. gennem koordination og
kohærens af politikker.
Politikkohærens for bæredygtig udvikling skal styrkes.
Der skal udvises respekt for hvert lands politiske handlerum og lederskab i forhold til at
indføre og implementere politikker til udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling.
Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber
med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler viden, ekspertise, teknologi
og finansielle ressourcer, for at støtte alle lande i at nå verdensmålene for bæredygtig
udvikling, især udviklingslandene
Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partner-
skaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra
partnerskaber.
Inden 2020 skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges, herunder til de
mindst udviklede lande små udviklingsøstater, for i væsentlig grad at øge tilgængeligheden
af høj kvalitet, opdatereret og pålidelig data, der er disaggregeret efter indkomst, køn,
alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre relevante
karakteristika i en national kontekst.
Inden 2030 skal der bygges videre på eksisterende initiativer for at udvikle måling af frem-
skridt mod bæredygtig udvikling, som supplererer bruttonationalproduktet og den statistiske
kapacitetsopbygning i udviklingslandene skal støttes.
UM
UM
UM
FM
UM
UM
UM
17.16.
EM
17.17.
UM
17.18.
UM
17.19.