SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Enhed

Valgenheden

Sagsbehandler

Camilla Leides-

dorff Laudrup

Sagsnr.

2018 - 1778

Doknr.

53768

Dato

11-02-2019

Udkast

Forslag

til

Lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale

og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af

Den Europæiske Union

(Midlertidig videreførelse af reglerne om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til

kommunale og regionale valg og til Europa-Parlamentsvalg i Danmark for herboende

statsborgere i Det Forenede Kongerige)

Lovens formål

§ 1.

Formålet med denne lov er midlertidigt at videreføre rettigheder efter EU-

retten for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på tidspunktet for Det Forenede

Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union havde og siden da uafbrudt har haft

fast bopæl i Danmark.

Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:

”Statsborger i Det Forenede Kongerige”: En statsborger i Det Forenede Konge-

rige, som defineret i den nye erklæring fra regeringen for Det Forenede Kon-

gerige Storbritannien og Nordirland af 31. december 1982 vedrørende defini-

tionen af udtrykket "statsborgere" sammen med erklæring nr. 63, der er knyt-

tet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabon-

traktaten.

”Udtrædelsestidspunktet”: Det tidspunkt, hvor Det Forenede Kongerige ud-

træder af Den Europæiske Union.

Lov om kommunale og regionale valg

§ 3.

Lov om kommunale og regionale valg finder anvendelse for statsborgere i Det

Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet havde og siden da uafbrudt har

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

haft fast bopæl i Danmark, idet de pågældende personer stilles, som om de fortsat er

statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Europa-Parlamentsvalgloven

§ 4.

Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet finder anvendelse

for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet havde og

siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, idet de pågældende personer stilles,

som om de fortsat er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 5.

Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den, jf. dog stk. 2. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven skal træde helt eller

delvist i kraft.

Stk. 2.

§ 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 6.

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1426 af 8. december 2017,

som ændret ved § 1 i lov nr. 242 af 24. marts 2018, § 27 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, §

2 i lov nr. 1722 af 27. december 2018 og § 1 i lov nr. 1739 af 27. december 2018, foreta-

ges følgende ændring:

§ 22, stk. 2,

ændres »værgemålslovens § 6« til: »værgemålslovens § 6, stk. 1, 1.

pkt.«.

§ 7.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Videreførelse af reglerne om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til

kommunale og regionale valg

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Videreførelse af reglerne om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til Eu-

ropa-Parlamentsvalg i Danmark

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Kommunalbestyrelsens berigtigelse af valglisten til og med valgdagen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

1. Indledning

Den 29. marts 2017 gav Det Forenede Kongerige meddelelse til Det Europæiske Råd

om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union (EU) i medfør af artikel

50 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU). Dermed indledtes den toårige frist

for udtrædelsesforhandlingerne mellem Det Forenede Kongerige og EU. Udtrædelsen

sker med virkning fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd enstem-

migt efter anmodning fra Det Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne frist.

De officielle forhandlinger indledtes i juni 2017. Den 14. november 2018 blev der op-

nået enighed om udtrædelsesaftalen mellem den britiske regering og EU’s stats-

regeringschefer. Hvis udtrædelsesaftalen godkendes, træder den i kraft den 30. marts

2019. Udtrædelsesaftalen, der skal sikre en velordnet udtræden, regulerer bl.a.

spørgsmålet om borgernes rettigheder, dvs. rettigheder for statsborgere fra Det For-

enede Kongerige, der har udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, og

deres familiemedlemmer samt for unionsborgere (EU-statsborgere), der har udøvet

retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige, og deres familiemedlemmer.

Godkendelsen af udtrædelsesaftalen pågår. Det Europæiske Råd indgår udtrædelsesaf-

talen på vegne af EU efter Europa-Parlamentets godkendelse. I Det Forenede Kongeri-

ge skal aftalen godkendes af parlamentet. Den 15. januar 2019 stemte Underhuset i

parlamentet imod aftalen.

Valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg for statsborgere i Det Forenede

Kongerige, der på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har udø-

vet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, samt for EU-statsborgere, der

har udøvet retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige, er ikke omfattet af

udtrædelsesaftalen. Tilsvarende er valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg

for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på tidpunktet for Det Forenede Konge-

riges udtræden af EU har udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat,

ikke omfattet af udtrædelsesaftalen.

Det betyder, at Det Forenede Kongerige, uanset om udtrædelsesaftalen godkendes, fra

og med udtrædelsestidspunktet vil blive betragtet som et tredjeland i forhold til valg-

området. Statsborgere fra Det Forenede Kongerige vil derfor fra og med udtrædelses-

tidspunktet blive betragtet som tredjelandsstatsborgere og vil således ikke længere

være omfattet af reglerne om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale

og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg i Danmark, men af reglerne om tredje-

landsstatsborgere, medmindre andet bestemmes.

Regeringen finder, at herboende statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres fami-

liemedlemmer, der på udtrædelsestidspunktet har lovligt ophold i Danmark, som ud-

gangspunkt skal bevare alle deres rettigheder, der følger af EU-retten.

Regeringen har besluttet, at der skal fastsættes en midlertidig overgangsordning, der

skal sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer som

udgangspunkt bevarer de rettigheder, som de har i dag efter EU-retten, såfremt der

ikke indgås en udtrædelsesaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige. Ved en over-

gangsordning skal herboende statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædel-

sestidspunktet har lovligt ophold i Danmark, stilles, som om de fortsat er EU-

statsborgere efter udtrædelsestidspunktet.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

Formålet med lovforslaget er at videreføre reglerne om EU-statsborgeres valgret og

valgbarhed til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg i Danmark,

således at herboende statsborgere i Det Forenede Kongerige i en overgangsperiode

sidestilles med EU-statsborgere.

Den midlertidige ordning sættes i kraft på udtrædelsestidspunktet, uanset om Det

Forenede Kongerige forlader EU med eller uden en udtrædelsesaftale.

Derudover indeholder lovforslaget en redaktionel ændring af lov om valg til Folketin-

get, der vedrører kommunalbestyrelsens berigtigelse af valglisten til og med valgdagen

som følge af ændringer i en persons værgemål med fratagelse af den retlige handleev-

ne. Denne ændring har ikke nogen sammenhæng med lovforslagets øvrige dele om

videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeri-

ges udtræden af EU.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Videreførelse af reglerne om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til kommu-

nale og regionale valg

2.1.1 Gældende ret

Reglerne om valgret til kommunale og regionale valg følger af § 1 i lov om kommunale

og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1030. af 6. juli 2018, som ændret ved § 2 i

lov nr. 1739 27. december 2018.

Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt

18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og som herudover enten 1)

har dansk indfødsret, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2) er statsborger i en af de øvrige med-

lemsstater i Den Europæiske Union, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3) er statsborger i Island

eller Norge, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller 4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i

riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Desuden har EU-statsborgere, der er fyldt 18 år og registreret i Udenrigsministeriets

protokol (EU-diplomater m.fl.), også valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet,

jf. § 1, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg. Udviste EU-statsborgere har dog

ikke valgret, jf. nærmere lovens § 1, stk. 3, nr. 3 og 4.

Valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet er enhver, der har valgret til kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og som fredagen 46 dage før valgdagen

eller, hvis dette ikke er tilfældet, kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen opfylder valg-

retsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden

af forudgående fast bopæl i riget, jf. § 3 i lov om kommunale og regionale valg. Valg-

barheden kan fortabes på grund af straf, jf. nærmere lovens § 4.

Det er en betingelse for, at en person kan udøve sin valgret til kommunale og regionale

valg, at den pågældende er optaget på valglisten, jf. § 2, stk. 1, i lov om kommunale og

regionale valg. Reglerne om optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg

følger af lovens §§ 7-9.

2.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

Når Det Forenede Kongerige udtræder af Den Europæiske Union (EU), vil statsborge-

re i Det Forenede Kongerige (britiske statsborgere) ikke længere være EU-

statsborgere, men tredjelandsstatsborgere.

De gældende regler i lov om kommunale og regionale valg medfører, at herboende

britiske statsborgere efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ikke vil kunne

stemme eller stille op til kommunale og regionale valg, medmindre de uden afbrydelse

har haft fast bopæl i Danmark i 3 år forud for valgdagen og dermed opfylder bopæls-

kravet, der gælder for tredjelandsstatsborgere, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 4. Udtræder Det

Forenede Kongerige af EU den 29. marts 2019, vil britiske statsborgere således skulle

have haft fast bopæl i riget uden afbrydelse siden den 16. november 2018 for at have

valgret og valgbarhed ved næste kommunal- og regionalvalg den 16. november 2021.

Britiske statsborgere, der har taget fast bopæl i riget senere end den 16. november

2018, vil derfor ikke have valgret eller valgbarhed til kommunal- og regionalvalget den

16. november 2021. Disse britiske statsborgere vil dog opfylde bopælskravet ved det

efterfølgende kommunal- og regionalvalg i 2025 og vil derfor have valgret og valgbar-

hed til dette og efterfølgende kommunale og regionale valg, forudsat at de øvrige be-

tingelser for valgret og valgbarhed er opfyldt.

Regeringen har i forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 aftalt med Dansk Folke-

parti, at bopælskravet for valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg, der

gælder for tredjelandsstatsborgere, hæves fra 3 til 4 år. Ved et bopælskrav på 4 år vil

britiske statsborgere skulle have haft fast bopæl i riget uden afbrydelse siden den 16.

november 2017 for at have valgret og valgbarhed til kommunal- og regionalvalget den

16. november 2021.

Regeringen finder, at herboende britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, der

på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har lovligt ophold i Dan-

mark, som udgangspunkt skal bevare alle deres rettigheder, der følger af EU-retten.

Regeringen har besluttet, at der skal fastsættes en midlertidig overgangsordning, der

skal sikre, at disse britiske statsborgere og deres familiemedlemmer som udgangs-

punkt bevarer de rettigheder, som de har i dag efter EU-retten. Ved en overgangsord-

ning skal herboende britiske statsborgere, der på tidspunktet for Det Forenede Konge-

riges udtræden af EU har lovligt ophold i Danmark, stilles, som om de fortsat er EU-

statsborgere efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

På den baggrund vurderes det, at reglerne om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed

til kommunale og regionale valg i en overgangsperiode bør videreføres for herboende

britiske statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet havde og siden da uafbrudt har

haft fast bopæl i Danmark, således at de ikke skal opfylde bopælskravet på 3 år, der

gælder for tredjelandsstatsborgere.

Der er som anført tale om en midlertidig ordning. Det vurderes imidlertid ikke hen-

sigtsmæssigt at fastsætte en dato for ordningens ophør, da det som følge af den nuvæ-

rende usikre situation ikke er muligt præcist at angive et tidspunkt for, hvornår ord-

ningen vil blive erstattet. Den løsning, der på sigt vil skulle afløse den midlertidige

ordning, vil afhænge af flere faktorer, herunder eventuelle initiativer fra EU og tilgan-

gen i Det Forenede Kongerige. Det findes derfor hensigtsmæssigt at henlægge overve-

jelser herom til efter udtrædelsestidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at rege-

ringen vil være meget opmærksom på at sikre gensidighed i forhold til de rettigheder,

som danske statsborgere, der er bosat i Det Forenede Kongerige, tildeles på sigt.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

Den midlertidige overgangsordning om videreførelse af reglerne om EU-statsborgeres

valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg for statsborgere i Det Forenede

Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet havde og siden da uafbrudt har haft fast

bopæl i Danmark, vil alene have virkning for kommunal- og regionalvalget i 2021, idet

disse personer ved de efterfølgende valg vil opfylde bopælskravet på 3 år, der gælder

for tredjelandsstatsborgere.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med udfærdigelsen af lovforslaget

overvejet proceduren for optagelse på valglisten til kommunal- og regionalvalg af her-

boende britiske statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet havde og siden da uaf-

brudt har haft fast bopæl i Danmark, såfremt de skal optages på valglisten efter samme

procedure som EU-statsborgere. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering,

at optagelse på valglisten til kommunal- og regionalvalg af disse personer vil kunne ske

efter de gældende regler i §§ 7-9 i lov om kommunale og regionale valg, idet det tek-

nisk er muligt at udsøge den omfattede persongruppe i CPR, således at disse personer

kan indgå i det udtræk fra CPR, der danner grundlag for valglisterne. Dette betyder, at

disse personer vil kunne optages automatisk på valglisterne til kommunale og regiona-

le valg, således som det sker i dag.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at herboende britiske statsborgere, der på udtrædelses-

tidspunktet havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, i alle henseen-

der vil være omfattet af lov om kommunale og regionale valg på samme måde som EU-

statsborgere.

Lovforslaget medfører, at herboende britiske statsborgere, der på udtrædelsestids-

punktet havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, som udgangspunkt

har valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis de er fyldt 18 år og har fast

bopæl i kommunen henholdsvis regionen, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om kommunale og

regionale valg. Lovforslaget medfører endvidere, at herboende britiske statsborgere,

der på udtrædelsestidspunktet havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Dan-

mark, som udgangspunkt er valgbare til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis

de fredagen 46 dage før valgdagen eller, hvis dette ikke er tilfældet, kl. 12 mandagen 43

dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf.

lovens § 3.

Øvrige regler i lov om kommunale og regionale valg, der følger af, at en person har

valgret eller valgbarhed til kommunale og regionale valg, vil ligeledes finde anvendelse

for herboende britiske statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet havde og siden da

uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark. Det gælder f.eks. reglerne om fortabelse af

valgret for udviste, jf. nærmere lovens § 1, stk. 3, og reglerne om fortabelse af valgbar-

hed på grund af straf, jf. nærmere lovens § 4. Det gælder ligeledes reglerne om opta-

gelse på valglisten til kommunal- og regionalvalg i lovens kapitel 2. Reglerne om

stemmeafgivning på valgdagen og brevstemmeafgivning i lovens kapitel 5 og 6 vil også

gælde for britiske statsborgere, der som følge af lovforslaget får valgret til kommunale

og regionale valg.

Familiemedlemmer til britiske statsborgere vil alene være omfattet af lov om kommu-

nale og regionale valg og dermed have valgret og være valgbare til kommunalbestyrel-

sen og regionsrådet, hvis de selv opfylder betingelserne herfor.

Der henvises til lovforslagets § 3 med tilhørende bemærkninger.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

2.2. Videreførelse af reglerne om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til Europa-

Parlamentsvalg i Danmark

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om valgret til Europa-Parlamentsvalg følger af § 3 i Europa-

Parlamentsvalgloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 21. marts 2018, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 1739 27. december 2018.

Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen 1) har valgret til Folke-

tinget, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, 2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valg-

ret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 2, 3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i

Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl

i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, jf. lovens § 3, stk. 1, nr.

3, eller 4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået alderen for

valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 4. Udviste

EU-statsborgere har dog ikke valgret, jf. nærmere lovens § 3, stk. 3.

Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret, og som 4 uger før valgdagen

opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf. § 6, stk. 1, i Europa-

Parlamentsvalgloven. Valgbarheden kan fortabes på grund af straf, jf. nærmere lovens

§ 6, stk. 2 og 3. Efter de gældende regler har personer, der ikke er statsborgere i en

EU-medlemsstat, ikke valgret og dermed ikke valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg i

Danmark.

Det er en betingelse for at kunne udøve sin valgret, at man er optaget på valglisten, jf.

§ 4 i Europa-Parlamentsvalgloven. Reglerne om optagelse på valglisten følger af lovens

§§ 14 og 14 a samt regler udstedt i medfør heraf.

2.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Når Det Forenede Kongerige udtræder af Den Europæiske Union (EU), vil statsborge-

re i Det Forenede Kongerige (britiske statsborgere) ikke længere være EU-

statsborgere, men tredjelandsstatsborgere.

Efter de gældende regler har EU-statsborgere valgret og dermed som udgangspunkt

valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, hvis de har opnået alderen for valg-

ret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigs-

ministeriets protokol. Tredjelandsstatsborgere har derimod ikke valgret og dermed

ikke valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Det betyder, at herboende bri-

tiske statsborgere, der tidligere har kunnet stemme eller stille op til Europa-

Parlamentsvalg i Danmark i kraft af deres unionsborgerskab, ikke længere har disse

rettigheder efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

Regeringen finder, at herboende britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, der

på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union har

lovligt ophold i Danmark, som udgangspunkt skal bevare alle deres rettigheder, der

følger af EU-retten.

Regeringen har besluttet, at der skal fastsættes en midlertidig overgangsordning, der

skal sikre, at disse britiske statsborgere og deres familiemedlemmer som udgangs-

punkt bevarer de rettigheder, som de har i dag efter EU-retten. Ved en overgangsord-

ning skal herboende britiske statsborgere, der på tidspunktet for Det Forenede Konge-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovforslag om herboende briters valgret og valgbarhed efter Brexit (lovudkast), fra økonomi- og indenrigsministeren

riges udtræden af Den Europæiske Union har lovligt ophold i Danmark, stilles, som

om de fortsat er statsborgere i en medlemsstat i Den Europæiske Union (EU-

statsborgere) efter Det Forenede Kongeriges udtræden Unionen.

Det følger af EU-Domstolens afgørelse af 12. september 2006, sag C-145/04, at det er

et nationalt anliggende for den enkelte medlemsstat at afgrænse kredsen af de perso-

ner, som har valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet, og at EU-retten

ikke er til hinder for, at medlemsstaterne giver bestemte personer, som har en tæt

tilknytning til dem, og som ikke er deres egne statsborgere eller unionsborgere, som

har bopæl på deres område, valgret og valgbarhed.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der er tale om en helt særlig

situation, når Det Forenede Kongerige udtræder af EU, og at herboende britiske stats-

borgere, der på udtrædelsestidspunktet har fast bopæl i Danmark, har en tæt tilknyt-

ning til Danmark.

På den baggrund vurderes det, at Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan

fastsætte midlertidige eller permanente regler, der giver herboende britiske statsbor-

gere, der på udtrædelsestidspunktet havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i

Danmark, valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.