SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, afskaffelse af særhandleplaner og afskaffelse af afgørelse om revision af handleplan), som er sendt i høring den 12/2-19, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Afskaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren,

afskaffelse af særhandleplaner og afskaffelse af afgørelse om revision af handleplan)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018 som ændret ved lov nr. 1720 af 27.

december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »52 a,«.

I § 53 ændres »§ 140, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 140, stk. 2, 1. pkt.«.

§ 57 c, stk. 1,

indsættes efter »netværkssamråd«: »med henblik på drøftelse af eventuelt behov for

iværksættelse af foranstaltninger«.

§ 57 c, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 2-4.

§ 57 c, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »revidere handleplanen« til: »iværksætte eller ændre

foranstaltninger«.

§ 57 c, stk. 4

stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1 og 2«.

§ 70, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »Afgørelse« til: »Beslutning« og »træffes så vidt muligt« til: »skal så vidt

muligt ske«.

§ 140, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter til stk. 2-6.

§ 140 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 140, stk. 1, 3, 4 og 6« til: »§ 140, stk. 1,2, 3 og 5«.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, afskaffelse af særhandleplaner og afskaffelse af afgørelse om revision af handleplan), som er sendt i høring den 12/2-19, fra børne- og socialministeren

10.

§ 140 a, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 140, stk. 1-5« til: »§ 140, stk. 1-4«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Afskaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afskaffelse af særhandleplaner

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Afskaffelse af afgørelse om revision af handleplan

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Socialministeriet

2.3.3. Den forslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Afbureaukratisering, herunder regelforenkling og afskaffelse af unødvendige dokumentationskrav, er en

central målsætning for regeringen, som skal sikre en bedre styring af velfærdsområderne, så der bliver bedre

plads til fagligheden og mere fokus på borgernes behov. Samtidig vil regeringen give kommunerne bedre

muligheder for at bekæmpe bureaukratiet og dermed større frihed. Formålet med dette lovforslag er at fjerne

krav til sagsbehandlingen, hvor dette ikke anses som nødvendigt for sagens oplysning eller for den støtte, der

eventuelt skal iværksættes.

Lovforslaget indgår som et element i det flerårige moderniserings- og effektivitetsprogram med KL, der blev

aftalt i Økonomiaftalen 2017. Programmet indebærer frigørelse af ressourcer på 1 mia. kr. årligt i

kommunerne ved bl.a. regelforenkling og afbureaukratisering.

I marts 2018 modtog regeringen en række regelforenklingsforslag fra KL, herunder forslag om afskaffelse af

en forudgående børnesamtale ved økonomiske bevillinger til forældremyndighedsindehaveren,

særhandleplaner for henholdsvis kriminalitetstruede unge og unge med et behandlingskrævende misbrug,

samt at revision af handleplanen eller dele af den helhedsorienterede plan træffes som en afgørelse.

Anbefalingen fra KL bygger på, at bestemmelserne medfører et uforholdsmæssigt stort administrativt arbejde

og komplicerer sagsbehandlingen, hvor dette ikke er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig kvalitet i

sagsbehandlingen. Formålet med lovforslaget er således, at der ikke stilles unødvendige procesregulerende

krav til kommunerne, så tiden bruges mest hensigtsmæssigt.

Med dette lovforslag lægges der op til at ophæve de nuværende bestemmelser om, at der skal afholdes en

forudgående børnesamtale ved afgørelse om økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, at der

skal laves en særhandleplan for henholdsvis kriminalitetstruede unge og unge med et behandlingskrævende

misbrug og at revision af en handleplan træffes ved en afgørelse.

Med lovforslaget lægges der op til, at der ikke skal afholdes børnesamtale forud for afgørelse om

økonomiske støtte til forældremyndighedsindehaveren, hvor sagen har et klart afgrænset problem, der kan

løses gennem økonomisk støtte. Der lægges endvidere op til, at arbejdet med de to særhandleplaner for

henholdsvis kriminalitetstruede unge og unge med et behandlingskrævende misbrug i stedet indarbejdes i

den almindelige handleplan efter servicelovens § 140, eller helhedsorienterede plan efter servicelovens § 140

a. Afslutningsvist lægges der op til, at revision af en handleplan fremover skal ske som en beslutning og ikke

træffes ved en afgørelse, og beslutningen herom vil fremover være at anse som en procesledende beslutning.

Med disse ændringer fjernes unødvendige krav til sagsbehandlingen, uden at borgernes retssikkerhed

forringes.

Det indgår således i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2019, at

særhandleplaner (kriminalitet og misbrug) skal afskaffes, og at de i stedet indarbejdes i den almindelige

handleplan. Derudover indeholder lovforslaget et forslag om afskaffelse af afgørelse om revision af

handleplan og en afskaffelse af kravet om børnesamtaler ved sager, der alene vedrører økonomiske støtte til

forældremyndighedsindehaveren.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Afskaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomiske bevillinger til familien

2.1.1. Gældende ret

Efter § 52 a i lov om social service (herefter serviceloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 4. september

2018 med senere ændringer, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til

forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns

eller en ungs særlige behov for støtte. Den økonomiske støtte kan kun ydes, når

forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Efter servicelovens § 48, stk. 1, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge, inden der træffes

afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52 a.

Med lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform) blev det besluttet, at der skulle kunne træffes afgørelse

om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52 a uden en

forudgående børnefaglig undersøgelse. I forbindelse med lovændringen blev kravet om en forudgående

børnesamtale dog ikke ændret.

Efter servicelovens § 48, stk. 2, kan samtalen undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter

i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Hvis samtalen ikke kan gennemføres, skal barnets

holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

Det følger af officialprincippet, at kommunen altid har pligt til at oplyse sagen fyldestgørende, herunder ved

at tale med barnet eller den unge hvis der er behov for det i den konkrete sag.

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det er vurderingen, at økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52 a typisk

vil vedrøre et afgrænset problem med henblik på hjælp og støtte til forældremyndighedsindehaveren. I sager

af en sådan karakter, hvor problemet er klart afgrænset og kan løses gennem økonomisk støtte til

forældremyndighedsindehaveren, vurderes det ikke at være nødvendigt at inddrage og involvere barnet,

ligesom der heller ikke er et krav om en børnefaglig undersøgelse forud for afgørelse om økonomisk støtte til

forældremyndighedsindehaveren efter § 52 a. Dertil kommer, at det kan være en belastning for barnet at

skulle involveres i sager, der alene vedrører forældremyndighedsindehaverens økonomi, og hvor der således

ikke er en bekymring for barnets udvikling og trivsel.

I sager hvor samtalen med barnet er undladt efter servicelovens § 48, stk. 2, skal kommunen dokumentere

begrundelsen herfor. Da det er vurderingen, at den økonomiske støtte efter servicelovens § 52 a typisk vil

vedrøre et afgrænset problem med henblik på hjælp og støtte til forældremyndighedsindehaveren, vurderes

det, at der i dag bruges tid på unødvendig dokumentation i sager, hvor samtalen er undladt.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at lade servicelovens § 52 a udgå i lovens § 48, stk. 1, således at der ikke længere er et krav om

en forudgående børnesamtale ved afgørelse om økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter

servicelovens § 52 a.

Forslaget vil fjerne et sagsbehandlingsskridt, som vil medføre, at kommunerne kan træffe afgørelse om

økonomiske støtte til forældremyndighedsindehaveren uden at skulle involvere barnet i sager, hvor det ikke

anses som nødvendigt. Den foreslåede bestemmelse vil dermed bidrage til en forenklet sagsbehandling.

Det vil stadig gælde, at kommunen i medfør af officialprincippet har pligt til at oplyse sagen fyldestgørende,

herunder ved at tale med barnet eller den unge hvis der er behov for det i den konkrete sag. Den foreslåede

bestemmelse vil derfor heller ikke forringe børnenes eller de unges retssikkerhed, da kommunen altid vil

have pligt til at inddrage barnet eller den unge i sager, hvor det må være nødvendigt for at oplyse sagen

fyldestgørende. Dertil kommer, at kravet om en børnesamtale stadig vil gælde i situationer, hvor der

iværksættes andre foranstaltninger efter serviceloven, og hvor det er et krav efter § 48.

2.2. Afskaffelse af særhandleplaner

2.2.1. Gældende ret

Efter § 57 c, stk. 2, i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af drøftelser på netværkssamrådet

med den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og relevante

fagpersoner udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan modvirke yderligere

kriminalitet.

Kravet om en kriminalitetshandleplan blev indført med lov nr. 466 af 31. maj 2000 om ændring af lov om

social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Styrkelse af den særlige

støtte til børn og unge og om dispensationsadgang ved nedsættelse af børn og unge-udvalg).

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 232), jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 6755, fremgår, at

formålet med bestemmelsen er at sikre, at der iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats med henblik på

at forpligte den unge, forældrene og forvaltningen i et gensidigt samarbejde for at få den unge på rette vej

allerede, når den unge første gang kommer ud i kriminalitet. Det er ikke et krav, at den unge har været dømt

forud for udarbejdelsen af handleplanen. Der sondres ikke mellem unge under og over 15 år, og

bestemmelsen er således gældende for alle unge, der har begået alvorlig kriminalitet, som f.eks. dækker over

grovere former for hærværk eller tyveri. I tilfælde hvor der er lagt en plan for andre indsatser, f.eks. ved

anbringelse uden for hjemmet, er lovens krav opfyldt, og der skal således ikke udarbejdes en handleplan efter

denne bestemmelse.

Det fremgår også af bemærkningerne til det nævnte lovforslag, at handleplanen skal angive formålet med

indsatsen samt hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. Under hensyn til dette formål skal

handleplanen angive indsatsens forventede varighed og særlige forhold vedrørende den unge, herunder

behandling, uddannelse m.v. Indholdet vil således være helt afhængig af konkrete forhold og udarbejdes i

samarbejde med den unge og dennes familie.

Kravet om at udarbejdelsen af en kriminalitetshandleplan skal ske på baggrund af drøftelser på et

netværkssamråd blev indført med lov nr. 577 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social service

(Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for

magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 169), jf. Folketingstidende 2013-14, fremgår, at det eksisterende krav

om udarbejdelse af kriminalitetshandleplaner ikke i praksis sikrer en målrettet indsats over for de børn og

unge, der har begået kriminalitet, og at dette skyldes, at de udarbejdes for sent eller ikke fører til relevante

foranstaltninger. Det er derfor ønsket at kombinere handleplanerne med et redskab, der sikrer hurtig og aktiv

handling samt involvering af de relevante personer, så den nødvendige viden er til stede og understøtter valg

af relevante foranstaltninger.

Det fremgår af bemærkningerne til det nævnte lovforslag, at handleplanen skal beskrive konkrete initiativer

og egentlige handlepligter for den unge, forældrene og i visse tilfælde kommunen – hvis der skal træffes

afgørelse om foranstaltninger – men at der også kan indgås aftaler med familien og netværket. Der er dog

ikke tale om juridisk forpligtende aftaler, men om aftaler, hvor alle involverede parter gensidigt aftaler at

støtte den unge.

Det fremgår yderligere, at kriminalitetshandleplanen kan indgå i eller koordineres med en eventuel allerede

eksisterende handleplan efter servicelovens § 140 eller helhedsorienteret plan efter § 140 a. Foreligger der

således allerede en handleplan for indsatsen, som målrettet adresserer den unges kriminalitet, ud fra andre

bestemmelser, herunder handleplaner i forbindelse med foranstaltninger efter § 52 i serviceloven, opfylder

det lovens krav om udarbejdelse af en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan modvirke

yderligere kriminalitet. I de tilfælde vil det således ikke være nødvendigt for kommunalbestyrelsen, at der

udarbejdes en ny, selvstændig handleplan efter netværkssamrådet.

Efter § 140, stk. 2, i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling og

nødvendige støtte, der iværksættes for unge under 18 år med et behandlingskrævende misbrug. Handleplanen

skal udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Efter servicelovens § 140 a kan

kommunalbestyrelsen for unge mellem 16 og 23 år tilbyde, at handleplanen efter servicelovens § 140, stk. 1-

5, erstattes af en helhedsorienteret plan.

Kravet om en særlig handleplan for unge med et behandlingskrævende misbrug blev indført med lov nr.

1378 af 20. december 2004 om ændring af lov om social service (Pligt til at udarbejde handleplaner for unge

under 18 år med behandlingskrævende stofmisbrug).

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 7), jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, spalte 236-238, fremgår,

at kommunen har en pligt til at udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes for unges

stofmisbrug samt i øvrigt for den nødvendige støtte. Handleplanen skal angive hvilke former for støtte,

kommunen vil iværksætte for at løse den unges misbrugsproblemer og øvrige sociale problemer. Der

foreligger et behandlingskrævende misbrug, når forbruget af euforiserende stoffer har fået et sådant omfang

og sker på en sådan måde, at det må betegnes som misbrug eller afhængighed, der medfører fysiske,

psykiske og/eller sociale skader. Målgruppen omfatter såvel hashmisbrugere som misbrugere af

centralstimulerende stoffer.

2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Hvis der iværksættes støtteforanstaltninger efter serviceloven, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

handleplan efter lovens § 140, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter lovens § 140 a. Handleplanen eller

den helhedsorienterede plan udgør et centralt redskab til brug for opfølgningen på iværksatte indsatser og er

således knyttet sammen med afgørelser om støtte og hjælp efter loven. En handleplan skal angive formålet

med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, med udgangspunkt i den

børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50, ligesom handleplanen skal angive indsatsens forventede

varighed. For unge mellem 16 og 23 år kan kommunen tilbyde, at handleplanen samles i en helhedsorienteret

plan på tværs af lovgivning og områder, fremfor at der udarbejdes en særskilt handleplan for støtten efter

serviceloven.

Kravet om at en kommunalbestyrelse skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om

foranstaltninger, jf. servicelovens §§ 52, 76 og 76 a, blev indført med lov nr. 1442 af 22. december 2004 om

ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Anbringelsesreform) med ikrafttrædelse d. 1. januar 2006. Forinden kunne kommunalbestyrelsen tilbyde at

udarbejde en handleplan, men der var således kun krav om udarbejdelse af handleplan til kriminalitetstruede

unge eller unge med et behandlingskrævende misbrug. Det vurderes, at de to særbestemmelser om en

handleplan til henholdsvis kriminalitetstruede unge og unge med et behandlingskrævende misbrug er mindre

relevante og tjener et mindre formål, efter at kommunen har fået pligt til altid at udarbejde en handleplan,

inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter §§ 52, 76 og 76 a.

Det vurderes, at arbejdet med de to særhandleplaner kan indarbejdes i den almindelige handleplan efter

servicelovens § 140 eller en helhedsorienteret plan efter servicelovens § 140 a. Således er der også allerede i

dag en hjemmel til at lade kriminalitetshandleplanen efter § 57 c, stk. 2, i serviceloven, indgå i en allerede

eksisterende handleplan efter servicelovens § 140, og det er derfor ikke altid nødvendigt at udarbejde en ny

selvstændig handleplan for den kriminalitetstruede unge. Ligeledes er der også i dag en hjemmel til at lade

handleplanen for den unge med et behandlingskrævende misbrug indgå i en helhedsorienteret plan efter

servicelovens § 140 a.

Det vurderes, at en afskaffelse af bestemmelserne om særhandleplanerne vil medføre, at der ikke stilles

unødvendige procesregulerende krav ved, at der skal udarbejdes flere forskellige handleplaner. I stedet vil

der blive udarbejdet en samlet handleplan eller helhedsorienteret plan efter servicelovens § 140, stk. 1, eller §

140 a, således at den unge kun skal forholde sig til én plan, og der i højere grad kan arbejdes målrettet og

helhedsorienteret med den unges udfordringer. På den måde stilles børnenes og de unges retssikkerhed ikke

ringere, da der stadig vil blive udarbejdet en plan efter de samme principper og krav som i dag.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 57 c, stk. 2, og § 140, stk. 2, i lov om social service om henholdsvis handleplaner

for kriminalitetstruede unge og handleplaner for unge med et behandlingskrævende misbrug, da det vurderes,

at kravene hertil er indeholdt i den almindelige handleplan efter servicelovens § 140, stk. 1 eller

helhedsorienterede plan efter § 140 a.

Forslaget vil medføre, at der ikke længere vil være et særskilt krav til udarbejdelse af en handleplan for

henholdsvis kriminalitetstruede unge eller unge med behandlingskrævende misbrug.

Arbejdet med disse to særhandleplaner vil i stedet skulle indarbejdes i den almindelige handleplan efter

servicelovens § 140, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter servicelovens § 140 a. Kravene til denne plan

vil fortsat være de samme, som der i dag stilles til de to særhandleplaner. Der vil således stadig skulle tages

højde for alle relevante forhold hos børn og unge i forhold til indsatsen, herunder også kriminalitets- eller

misbrugsproblemer.

Forslaget vil ikke ændre på, at kommunen stadig vil have en forpligtelse til at sætte ind med tidlig og

helhedsorienteret støtte og hjælp, jf. § 46 i serviceloven.

2.3. Afskaffelse af afgørelse om revision af handleplan

2.3.1. Gældende ret

Efter servicelovens § 70, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at der er iværksat en

foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og

om handleplanen, jf. servicelovens § 140, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. servicelovens §

140 a, skal revideres. Efter servicelovens § 70, stk. 1, 3. pkt., skal revisionen af handleplanen eller relevante

dele af en helhedsorienteret plan træffes som en afgørelse og så vidt muligt med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og unge, der er fyldt 15 år. I tillæg hertil træffes der en selvstændig

afgørelse om de iværksatte foranstaltninger.

Med lov nr. 501 af 24. juni 1992 om ændring af lov om social bistand og lov om styrelse af sociale og visse

sundhedsmæssige anliggender samt lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)

m.m. (Ændring af reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig

gennemførelse af foranstaltninger), blev det indført, at kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at

barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, skal vurdere, om handleplanen skal revideres, og

beslutningen om revision af planen træffes så vidt muligt i forståelse med forældremyndighedsindehaveren

og barnet eller den unge, efter § 66 i lov om social bistand (herefter bistandsloven).

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 214), jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 4889, fremgår, at

pligten til at udarbejde handleplaner og vurdering og eventuel revision af disse inden for faste tidsintervaller

vil medføre ændrede arbejdsrutiner, men at dette skal være med til at gøre kommunernes overvejelser mere

målrettede og systematiske og til at skabe større kontinuitet i børnesagerne. Handleplanerne vil være et

vigtigt arbejdsredskab, når de enkelte børnesager skal følges op med faste tidsterminer.

Det fremgår yderligere, at hvis der viser sig et behov for en revision af planen, må forældrene medinddrages,

og en beslutning om revision skal så vidt muligt træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og

barnet eller den unge. Kompetencen til at træffe beslutning om ændring af planen tilkommer

kommunalbestyrelsen.

Med lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service blev ordlyden af bestemmelsen ændret. Med

lovændringen blev beslutning om revision af handleplan ændret til at være en afgørelse om revision af

handleplan. Det fremgår ikke af bemærkningerne til bestemmelsen, hvorfor disse beslutninger blev ændret til

at skulle være afgørelser.

Servicelovens § 166 fastsætter, at kommunens afgørelser efter serviceloven, med mindre andet er fastsat i

serviceloven eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.

1064 af 21. august 2018 (herefter retssikkerhedsloven), kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i

kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens kapitel 10 omhandler de almindelige klageregler, og

herunder blandt anden kommunens pligt til at genvurdere sagen, klagefrister og regler om opsættende

virkning ved klage over afgørelse i visse sager.

Efter servicelovens § 168 kan afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74, indbringes for

Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, er berettiget til at indbringe en sag for

Ankestyrelsen

2.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Det vurderes, at det er uhensigtsmæssigt at en afgørelse om revision af handleplanen kan påklages set i lyset

af, at det også er muligt at klage over selve de ændrede foranstaltninger, som indgår i handleplanen. Det er

ikke hensigtsmæssigt for borgerne, at de skal igennem samme klageproces to gange, såfremt de både klager

over, at handleplanen skal revideres og over ændring af foranstaltninger. Dette vurderes at forlænge

sagsbehandlingstiden væsentligt, frem for hvis det kun er selve ændringen af foranstaltninger, der kan

påklages. Dette gavner ikke indsatsen over for barnet eller barnets eller familiens retssikkerhed.

Dertil vurderes det, at kommunerne pålægges administrativt arbejde, da der stilles særlige krav til

skriftlighed og begrundelse ved en afgørelse.

Det vurderes, at beslutningen om revision af handleplanen mere har karakter af en procesledende beslutning

end af en egentlig afgørelse, og idet ændringer af foranstaltninger stadig vil kunne påklages, vil den

foreslåede ændring ikke ændre på borgernes retssikkerhed.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre servicelovens § 70, stk. 1, 3. pkt., sådan at afgørelse om revision af handleplan ændres

til fremover at skulle være en beslutning om revision af handleplan, og således at revisionen af handleplanen

fremover vil være en procesledende beslutning, som ikke kan påklages særskilt. Dette vil medføre, at der

fremover ikke vil være særlige krav til skriftlighed og begrundelse.

Forslaget vil ikke indebære ændringer af parternes mulighed for at klage over selve foranstaltningerne,

ligesom det heller ikke indebærer ændringer i forhold til kommunens forpligtelse til, efter henholdsvis tre

måneder efter indsatsens iværksættelse og efterfølgende med højst seks måneders mellemrum, at vurdere, om

indsatsen skal ændres og handleplanen skal revideres, jf. servicelovens § 70, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Forslaget vil ikke ændre på kravet om, at beslutningen om revision af handleplanen eller relevante dele af en

helhedsorienteret plan så vidt muligt sker med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,

der er fyldt 15 år.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget indgår som et element i det flerårige moderniserings- og effektiviseringsprogram med KL om

frigørelse af ressourcer på 1 mia. kr. årligt i kommunerne.

Forslaget har positive implementeringskonsekvenser for kommunerne, idet der afskaffes regler, der vurderes

at give anledning til unødvendigt bureaukrati i kommunerne. Kommunerne vil ikke skulle udarbejde

særhandleplaner, afholde forudgående børnesamtale ved afgørelse om økonomisk støtte til

forældremyndighedsindehaveren og fremover træffes der en procesledende beslutning om revision af

handleplanen i stedet for en egentlig afgørelse.

Forslaget berører ikke regioner og har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forslaget om revision af handleplan ændres sådan, at afgørelse om revision af handleplan fremover er en

beslutning om revision af handleplan. Det fjerner muligheden for særskilt at kunne påklage afgørelsen om

revision af handleplan. Ændringen har ikke betydelige økonomiske konsekvenser for staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at indebære færre administrative byrder for borgerne.

Den foreslåede afskaffelse af servicelovens § 57 c, stk. 2, og § 140, stk. 2, vil indebære, at den unge kun skal

forholde sig til én handleplan.

Den foreslåede ændring af § 70, stk. 1, 3. pkt., vil indebære, at revisionen af handleplanen fremover vil være

at anse som en procesledende beslutning, som ikke kan påklages særskilt, men indebærer ikke ændringer af

parternes mulighed for at klage over selve foranstaltningerne.

Den foreslåede ændring af § 48, stk. 1, vil indebære, at der fremover ikke skal afholdes børnesamtaler i

sager, der alene har økonomisk betydning for forældremyndighedsindehaveren.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i periode 12. februar-13. marts 2019 været i høring hos: 3F – Fagligt Fælles Forbund,

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, BUPL – Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn

og Familier, Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,

Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Sygeplejeråd, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DUKH, FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for

udsatte børn og unge, FOA – Fag og Arbejde, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Fabu, FH –

Fagforeningens Hovedorganisation, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer

i DK, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, ForældreLANDSforeningen (FBU),

Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), HK/kommunal, Hjørring Kommune (Socialtilsyn

Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, KFUM’s Sociale Arbejde,

KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen

af Socialpædagoger, Lev Uden Vold, Livsværk, LOKK – Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOS,

Lægeforeningen, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet

Ungdom, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,

Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,

Socialstyrelsen, TABUKA, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungdomsringen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske konsekvenser for Forslaget indgår som et

stat, kommuner og regioner

element i det flerårige

moderniserings- og

effektiviseringsprogram med

KL om frigørelse af

ressourcer på 1 mia. kr. årligt

i kommunerne. Lovforslaget

forventes at medføre en

mindre besparelse i

kommunens udgifter.

Implementeringskonsekvenser Forslaget lægger op til en

for stat, kommuner og

forenklet sagsbehandling i

regioner

kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Forslaget indebærer færre

for borgerne

administrative byrder for

borgerne.

1. Berørte borgere vil

kun skulle forholde

sig til én handleplan

2. Berørte borgere vil

undgå en

børnesamtale, hvor

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

[Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering] /[Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

det ikke bidrager til

sagens oplysning

3. Berørte borgere vil

ikke kunne påklage

beslutning om

revision af

handleplanen.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Til § 1

Til nr. 1

Efter servicelovens § 48, stk. 1, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge, inden der træffes

afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52 a.

Det foreslås, at kravet i servicelovens § 48, stk. 1, om en forudgående børnesamtale, inden der træffes

afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren servicelovens § 52 a, skal

afskaffes.

Der vil alene være tale om at afskaffe kravet om en forudgående børnesamtale i sager, hvor problemet er

klart afgrænset og kan løses gennem økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, og hvor det ikke

vil være nødvendigt at inddrage eller involvere barnet for at oplyse sagen fyldestgørende.

Der fjernes således et sagsbehandlingsskridt i sager, der alene vedrører forældremyndighedsindehaverens

økonomi, og hvor der ikke er en bekymring for barnets udvikling og trivsel, således at det kan betragtes som

en unødvendig belastning for barnet at skulle involveres.

Der fjernes også et sagsbehandlingsskridt i forhold til de sager, hvor samtalen er undladt efter servicelovens

§ 48, stk. 2, da kommunen ikke længere skal bruge tid på at dokumentere begrundelsen herfor.

Det vil stadig gælde, at kommunen i medfør af officialprincippet har pligt til at oplyse sagen fyldestgørende,

herunder ved at tale med barnet eller den unge hvis der er behov for det i den konkrete sag. Den foreslåede

bestemmelse vil derfor heller ikke forringe børnenes eller de unges retssikkerhed, da kommunen altid vil

have pligt til at inddrage barnet eller den unge i sager, hvor det må være nødvendigt for at oplyse sagen

fyldestgørende. Dertil kommer, at kravet om en børnesamtale stadig vil gælde i situationer, hvor der

iværksættes andre foranstaltninger efter serviceloven, og hvor det er et krav efter § 48.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter servicelovens § 53 skal samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 3, 1. pkt.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve servicelovens § 140, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, er det

nødvendigt at konsekvensændre servicelovens § 53, således at der fremover henvises til § 140, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter servicelovens § 57 c skal kommunalbestyrelsen, senest 7 dage efter den har modtaget dokumentation

fra politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, indkalde den unge,

forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til et

netværkssamråd. På baggrund af drøftelserne på netværkssamrådet skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan modvirke yderligere kriminalitet.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve servicelovens § 57 c, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, er det

nødvendigt at foretage en ændring af servicelovens § 57 c, stk. 1, således at det tydeligt fremgår af denne

bestemmelse, at formålet med netværkssamrådet er at drøfte et behov for at iværksætte foranstaltninger.

Såfremt der iværksættes foranstaltninger efter servicelovens § 52, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet

til at udarbejde en handleplan efter servicelovens § 140 eller en helhedsorienteret plan efter § 140 a, selvom

servicelovens § 57 c, stk. 2, ophæves.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr.

4, nedenfor.

Til nr. 4

Efter servicelovens § 57 c, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer

og handlepligter der kan modvirke, at den unge kommer ud i yderligere kriminalitet. Udarbejdelsen skal ske

på baggrund af drøftelserne på et netværkssamråd.

Det foreslås, at § 57 c, stk. 2, skal ophæves, så der ikke længere skal udarbejdes en særskilt handleplan for

kriminalitetstruede unge. Dette vil ikke ændre på kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en

handleplan for kriminalitetstruede unge efter servicelovens § 140, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter

servicelovens § 140 a, hvis der iværksættes støtteforanstaltninger efter serviceloven.

Efter servicelovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes

afgørelse om støtte til et barn eller en ung efter servicelovens §§ 52, 76 og 76 a. En handleplan skal angive

formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, med udgangspunkt i den

børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 59, ligesom handleplanen skal angive indsatsens forventede

varighed. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse,

indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det

overordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46.

Efter de gældende regler i servicelovens § 140 a, kan kommunalbestyrelsen tilbyde unge mellem 16 og 23 år,

at handleplanen efter § 140, erstattes af en helhedsorienteret plan.

Ved at fjerne kravet om en særskilt handleplan for kriminalitetstruede unge ændres der ikke ved kravene til

indholdet af den plan, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde, hvis der iværksættes

støtteforanstaltninger efter serviceloven. Planen vil stadig skulle angive formålet med indsatsen, beskrivelse

af, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, ligesom handleplanen skal angive indsatsens

forventede varighed. En handleplan efter servicelovens § 140, stk. 1, vil ligesom den nuværende

særhandleplan for unge med et behandlingskrævende misbrug efter servicelovens § 140, stk. 2, indeholde

konkrete mål i forhold til barnets eller den unges konkrete problemer.

En afskaffelse af kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en særhandleplan for kriminalitetstruede

unge, ændrer ikke på netværkssamrådets virke efter servicelovens § 57 c. Der vil stadig skulle indkaldes til et

netværkssamråd efter de gældende regler i § 57 c, og på baggrund af disse drøftelser vil

kommunalbestyrelsen stadig være forpligtet til at udarbejde en handleplan, hvis der træffes afgørelse om

foranstaltninger efter servicelovens § 52.

Ligeledes vil kommunalbestyrelsen fortsat være forpligtet til at følge og vurdere de unges behov for støtte og

hjælp, idet kommunens tilsynsforpligtelse og pligt til at sætte ind med tidlig og helhedsorienteret støtte og

hjælp, jf. § 46 i serviceloven, består uanset at lovens § 57 c, stk. 2, ophæves.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter servicelovens § 57 c, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen uden fornyet indkaldelse til netværkssamråd

vurdere, om der er behov for at revidere handleplanen, hvis de inden for et 1 år efter netværkssamrådets

afholdelse, jf. stk. 1, har modtaget dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for

gentagen, alvorlig kriminalitet.

Som konsekvens af, at servicelovens § 57 c, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, er det

nødvendigt at foretage en ændring af § 57 c, stk. 3, der bliver stk. 2, således at det fremgår af bestemmelsen,

at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at vurdere, om der er behov for at iværksætte eller ændre

foranstaltninger.

Såfremt det første netværkssamråd medfører, at kommunalbestyrelsen iværksætter foranstaltninger efter

servicelovens § 52, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at udarbejde en handleplan efter lovens §

140, før disse iværksættes. Hvis kommunalbestyrelsen inden for 1 år modtager dokumentation fra politiet om

mistanke mod den unge under 18 år for gentagen, alvorlig kriminalitet, vil kommunalbestyrelsen i dette

tilfælde skulle vurdere, om der er behov for at iværksætte andre eller nye foranstaltninger efter servicelovens

§ 52, og herved vil kommunalbestyrelsen også skulle beslutte at revidere den plan, der allerede er udarbejdet.

Hvis det første netværkssamråd ikke medfører, at kommunalbestyrelsen iværksætter foranstaltninger efter

servicelovens § 52, vil kommunalbestyrelsen ikke være forpligtet til at udarbejde en handleplan efter

servicelovens § 140 eller en helhedsorienteret plan efter § 140 a. Hvis kommunalbestyrelsen inden for 1 år

modtager dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for gentagen, alvorlig

kriminalitet, vil kommunalbestyrelsen i dette tilfælde skulle vurdere, om der er behov for at iværksætte

foranstaltninger efter servicelovens § 52, og herved udarbejde en handleplan efter § 140 eller en

helhedsorienteret plan efter § 140 a, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 52.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Efter servicelovens § 57 c, stk. 4, finder bestemmelserne i § 57 c, stk. 1-3, som udgangspunkt ikke

anvendelse for børn og unge, der er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Det indebærer, at

der som udgangspunkt ikke skal afholdes netværkssamråd for børn og unge omfattet af

Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af sagen vil træde i

stedet for afholdelse af netværkssamråd og drøftelse af eventuel iværksættelse af foranstaltninger, der skal

modvirke yderligere kriminalitet.

Efter servicelovens § 57 c, stk. 5, finder bestemmelserne i § 57 c, stk. 1-3 anvendelse i sager, som afvises af

Ungdomskriminalitetsnævnet. Det indebærer, at udgangspunktet i stk. 4 fraviges i de situationer, hvor

Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag efter § 42, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil bl.a. afvise en henvist sag, hvis barnet eller den unge ikke opfylder

betingelserne for nævnets behandling af sagen, herunder f.eks. ikke opfylder kravene til alder eller kriminel

adfærd efter § 2 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Efter § 42, stk. 2, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet er Ungdomskriminalitetsnævnet efter afvisning af sagen forpligtet til at sende sagen til

den kommune, der er ansvarlig for barnet eller den unge.

Som konsekvens af at servicelovens § 57 c, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, er det

nødvendigt at konsekvensændre i servicelovens § 57 c, stk. 4 og 5, der bliver stk. 3 og 4, således at der

fremover henvises til stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Efter servicelovens § 70, stk. 1, 3. pkt., skal revision af handleplanen eller dele af den helhedsorienterede

plan træffes ved afgørelse og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og unge, der

er fyldt 15 år.

Efter de gældende regler i servicelovens § 140 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der

træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. En handleplan skal angive formålet med

indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Efter de gældende regler i servicelovens

§ 70, skal kommunalbestyrelsen senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet,

den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, eller

relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, skal revideres. Såfremt kommunen vurderer, at den

iværksatte foranstaltning skal ændres, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom.

Det foreslås, at servicelovens § 70, stk. 1, 3. pkt., ændres sådan, at revisionen af handleplanen fremover vil

skulle ske ved en beslutning og ikke ved en afgørelse. Forslaget vil indebære, at beslutningen om revisionen

af handleplanen ikke vil kunne påklages særskilt. Dette vil ikke ændre på, at parterne fortsat vil kunne klage

over afgørelse om ændrede foranstaltninger, der indgår i planen for barnet eller den unge.

Servicelovens § 166 fastsætter, at kommunens afgørelser efter serviceloven, med mindre andet er fastsat i

serviceloven eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.

1064 af 21. august 2018 (herefter retssikkerhedsloven), kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i

kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens kapitel 10 omhandler de almindelige klageregler, og

herunder blandt anden kommunens pligt til at genvurdere sagen, klagefrister og regler om opsættende

virkning ved klage over afgørelse i visse sager.

Efter servicelovens § 168 kan afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74, indbringes for

Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, er berettiget til at indbringe en sag for

Ankestyrelsen

Ligeledes vil den foreslåede ændring medføre færre krav til skriftlighed og begrundelse, således at

sagsbehandlingen forenkles, og revisionen af handleplanen eller dele af den helhedsorienterede plan vil

dermed indgå i kommunens naturlige opfølgningsarbejde.

Forslaget vil ikke medføre ændringer af parternes mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens

afgørelse om foranstaltninger eller ændringer heraf, ligesom det ikke vil indebære ændringer i forhold til

kommunens forpligtelse til, efter henholdsvis tre måneder efter indsatsens iværksættelse og efterfølgende

med højst seks måneders mellemrum, at vurdere, om indsatsen skal ændres og handleplanen skal revideres,

jf. servicelovens § 70 stk. 1, 1. og 2. pkt.

Beslutning om revision af handleplanen eller dele af den helhedsorienterede plan vil, så vidt det er muligt,

fortsat skulle ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og unge, der er fyldt 15 år.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter servicelovens § 140, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling og

nødvendige støtte, der iværksættes for unge under 18 år med et behandlingskrævende misbrug.

Det foreslås, at servicelovens § 140, stk. 2, skal ophæves, så der ikke længere vil skulle udarbejdes en

særskilt handleplan for unge med et behandlingskrævende misbrug. Dette vil ikke ændre på

kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en handleplan for unge med et behandlingskrævende

misbrug efter servicelovens § 140, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter § 140 a, hvis der iværksættes

støtteforanstaltninger efter serviceloven.

Efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan,

inden der træffes afgørelse om støtte til et barn eller en ung efter servicelovens §§ 52, 76 og 76 a. En

handleplan skal angive formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet,

med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50, ligesom handleplanen skal angive

indsatsens forventede varighed. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i den

børnefaglige undersøgelse, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i

overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46.

Efter servicelovens § 140 a, kan kommunalbestyrelsen tilbyde unge mellem 16 og 23 år, at handleplanen

efter § 140 erstattes af en helhedsorienteret plan. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen tilbyde unge mellem

16 og 23 år med et behandlingskrævende misbrug, der har en handleplan efter servicelovens § 140, stk. 2, at

samle indholdet af den unges handleplan i en helhedsorienteret plan på tværs af lovgivning og områder.

Ved at fjerne kravet om en særskilt handleplan for kriminalitetstruede unge vil der ikke blive ændret på

kravene til indholdet af den plan, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde, hvis der

iværksættes støtteforanstaltninger efter serviceloven. Planen vil stadig skulle angive formålet med indsatsen,

beskrivelse af, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, ligesom handleplanen skal angive

indsatsens forventede varighed. En handleplan efter servicelovens § 140, stk. 1, vil ligesom den nuværende

særhandleplan for unge med et behandlingskrævende misbrug efter servicelovens § 140, stk. 2, indeholde

konkrete mål i forhold til barnets eller den unges konkrete problemer.

Ligeledes vil kommunen fortsat have pligt til følge og vurdere de unges behov for støtte og hjælp, idet

kommunens tilsynsforpligtelse og pligt til at sætte ind med tidlig og helhedsorienteret støtte og hjælp, jf. § 46

i serviceloven, består.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter servicelovens § 140 a, stk. 1., 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en

handleplan, jf. § 140 stk. 1, 3, 4 og 6, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve servicelovens § 140, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, er

det nødvendigt at konsekvensændre servicelovens § 140, stk. 1, 1. pkt., således at der fremover

henvises til § 140, stk. 1, 2, 3 og 5.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter servicelovens § 140 a, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen tilbyde unge mellem 16 og 23

år, at handleplanen jf. § 140, stk. 1-5, erstattes af en helhedsorienteret plan.

Efter servicelovens § 140 a, stk. 3, 2. pkt., skal den helhedsorienterede plan opfylde kravene til

indholdet af en handleplan efter § 140, stk. 1-5.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve servicelovens § 140, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, er

det nødvendigt at konsekvensændre servicelovens § 140, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., således at

der fremover henvises til § 140, stk. 1-4.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2019.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for disse dele af riget,

fordi serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af

30. august 2018, som ændret ved lov nr. 1720 af 27.

december 2018, foretages følgende ændringer:

I § 48, stk. 1,

udgår

»52

a,«.

§ 48.

Inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a,

56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-

71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller

den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der

umiddelbart forinden er gennemført en samtale med

barnet eller den unge ved gennemførelse af en

børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Samtalen kan finde

sted uden samtykke fra forældremyndighedens

indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet

til barnets eller den unges bedste taler herfor.

§ 53.

Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og

den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter 52, stk.

3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. §

140, stk. 3, 1. pkt.

§ 57 c.

Kommunalbestyrelsen skal, senest 7 dage efter

den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en

ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig

kriminalitet,

indkalde

den

unge,

forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante

personer fra netværket og relevante fagpersoner til et

netværkssamråd.

Stk. 2.

På baggrund af drøftelser på netværkssamrådet

med den unge, forældremyndighedsindehaveren,

eventuelt relevante personer fra netværket og relevante

fagpersoner

skal

kommunalbestyrelsen

efter

netværkssamrådet udarbejde en handleplan for, hvilke

initiativer og handlepligter der kan modvirke yderligere

kriminalitet.

Stk. 3.

Modtager kommunalbestyrelsen inden for 1 år

efter netværkssamrådets afholdelse, jf. stk. 1,

dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge

under 18 år for gentagen, alvorlig kriminalitet, skal

kommunalbestyrelsen uden fornyet indkaldelse til

netværkssamråd vurdere, om der er behov for at revidere

handleplanen.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for børn og unge,

der er omfattet af lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Stk. 1-3 finder anvendelse i sager, som afvises af

Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 42, stk. 1, i lov om

bekæmpelse

ungdomskriminalitet.

Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage efter

modtagelse af sagen fra Ungdomskriminalitetsnævnet

indkalde til netværkssamråd efter stk. 1.

§ 53

ændres »§

140, stk. 3, 1. pkt.«

til: »§

140, stk.

2, 1. pkt.«.

§ 57 c, stk. 1,

indsættes efter »netværkssamråd«:

»med henblik på drøftelse af eventuelt behov for

iværksættelse af foranstaltninger«.

§ 57 c, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 2-4.

I § 57 c, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »revidere

handleplanen« til: »iværksætte eller ændre

foranstaltninger«.

§ 57 c, stk. 4 og 5,

der bliver stk. 3 og 4 ændres

»Stk. 1-3« til: »Stk. 1-2«.

§ 70.

Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter,

at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den

unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen

skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, relevante

dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et

forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse

skal

revideres.

ungdomskriminalitet

Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6

måneders mellemrum foretage en sådan vurdering.

Afgørelse om revision af handleplanen eller relevante

dele af en helhedsorienteret plan træffes så vidt muligt

med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og

den unge, der er fyldt 15 år.

§ 140.

---

Stk. 2.

For unge under 18 år med et

behandlingskrævende

stofmisbrug

skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den

behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige

støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i

samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 3-7.

---

§ 140 a.

Når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en

handleplan til et barn eller en ung, jf. § 140, kan

kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en

handleplan, jf. § 140, stk. 1, 3, 4 og 6, der vedrører

forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For

unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen

tilbyde, at handleplanen, jf. § 140, stk. 1-5, erstattes af

en helhedsorienteret plan.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Den helhedsorienterede plan indeholder de

sociale foranstaltninger og indsatser samt øvrige

relevante indsatser efter anden lovgivning. Den

helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til

indholdet af en handleplan efter § 140, stk. 1-5.

§ 70, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »Afgørelse« til:

»Beslutning« og »træffes så vidt muligt« til: »skal så

vidt muligt ske«.

§ 140, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter til stk. 2-6.

§ 140 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »3, 4 og 6,« til »2, 3

og 5,«.

10..

§ 140 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»stk. 1-5« til »1-4«.