SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Henvendelse af 3/2-19 fra Karsten P. Hammelev og Uffe V. Schneider om diskrimination af børn født af rugemødre (anmodning om foretræde for udvalget)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 142
Offentligt

Til medlemmerne af folketingets

Sundheds- og Ældreudvalg (SUU)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU)

Valby 3. februar 2019

Vedrørende Statens diskrimination af børn født af rugemødre.

Kære medlem af folketinget.

Vi har udfærdiget dette brev og bilag for at sætte fokus på statens diskrimination af børn født af

rugemødre, som herefter vil blive omtalt som graviditetsværter.

Vi er sikre på, at du som medlem af folketinget IKKE kan gå ind for diskrimination af danske børn.

Dette må være holdningen, uanset hvad du ellers mener om svangerskabsdonation.

Vores fokus er på børnene og deres tarv, og de medsendte bilag har til formål at hjælpe dig til at

sikre, at dansk lovgivning og administrationen heraf ændres, således at statens diskrimination af

børnene ophører.

Det er ikke børnene, som har valgt at blive født af en graviditetsvært, men staten straffer dem

systematisk indtil de fylder 18 år for deres forældres handlinger.

Diskriminationen gennemgås i

bilag 1.

I bilag 2 sammenligner vi den danske ordning for altruistisk rugemoderskab med

svangerskabsdonation gennemført i USA. Vi medsender dette, idet vi mener, at vi i Danmark har

behov for en lovgivning, som sikrer, at alle parter beskyttes bedst muligt - og i særdeleshed

børnene.

Endelig sammenfatter vi i bilag 3 nogle myter og fakta omkring svangerskabsdonation. Den danske

debat bygger primært på en række antagelser og fordomme. Vi har gennem flere år diskuteret

brugen af svangerskabsdonation med læger, psykologer og advokater i USA, og vi vil gerne bringe

deres erfaringer på banen, således at du som politiker kan træffe beslutninger på et mere oplyst

grundlag.

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil diskutere diskriminationen af børnene eller brug af

svangerskabsdonation (for og imod) stiller vi os gerne til rådighed. Du er velkommen til at

kontakte os per mail: [email protected] eller [email protected].

Med venlig hilsen

Karsten Pharao Hammelev og Uffe Vest Schneider

Side

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 142: Henvendelse af 3/2-19 fra Karsten P. Hammelev og Uffe V. Schneider om diskrimination af børn født af rugemødre (anmodning om foretræde for udvalget)

Bilag 1: Statens diskrimination af børn født af graviditetsværter

Børn født af en graviditetsvært diskrimineres i Danmark på tre punkter:

1. Nægtelse af at kunne få to forældre i Danmark (fælles forældremyndighed)

2. Nægtelse af stedbarnsadoption, hvorved barnet stilles dårligere end andre børn ved

skilsmisse, arv og fortabelse af forsøgertabserstatning efter ikke biologisk familie

3. Kortere barselsperiode med en primær omsorgsperson i forhold til andre danske børn

Ad 1 og 2.

Modsat den normale praksis, hvor man politisk ønsker, at børn hvis muligt skal have to

forældre, har man ved ændringen af den nuværende adoptionslov tilbage i 1986 under Erik Ninn-

Hansen besluttet, at børn født af graviditetsværter ikke skal kunne opnå to forældre i Danmark.

Denne praksis forfølges nidkært af Ankestyrelsens adoptionskontor, som løbende kræver sagerne

forelagt fra kommuner og Statsforvaltning for at sikre, at børnene administrativt bliver nægtet to

forældre modsat alle andre børn i Danmark.

For at opretholde praksis anerkender Ankestyrelsens adoptionskontor ikke familieretslige

dokumenter og domme fra udlandet og tilsidesætter løbende Haagerbørnebeskyttelses-

konventionen og den Europæiske børnekonventions kapitel 8 for at opretholde denne praksis.

I udlandet sikres børnene ofte to forældre efter en domstolsprøvelse efter fødslen (dvs. at

graviditetsværten ved barnets fødsel er anerkendt som mor i landet og herefter frivilligt afgiver

forældreskabet, selv om hun ikke på nogen måde er forpligtet hertil). Forældreskabet fastsættes

som hovedregel i enighed mellem graviditetsværten og de intenderede forældre og følger af

lovgivningen i landet, hvor barnet er født.

Alle er således enige om, hvem der er barnets primære

omsorgspersoner, fraset de danske myndigheder, som når barnet kommer til Danmark nægter

at give barnet de samme rettigheder, som det havde i fødelandet.

Hvis barnet var kommet til Norge, Island, Sverige, England eller Tyskland ville myndighederne

havde sikret barnet to forældre ved at anerkende de udenlandske familieretslige dokumenter,

uagtet om der var anvendt en graviditetsvært eller ej.

Vores nabolande har indrettet deres

lovgivning, således at børnene sikres to sociale forældre, hvor det er muligt på trods af, at disse

lande heller ikke tillader kommercielle graviditetsværter indenlands.

Ankestyrelsen anvender §3 og §15 i Adoptionsloven, når de skal nægte barnet to forældre i

Danmark. §3 anvendes primært i forhold til heteroseksuelle par. I følge §3 kan man ikke adoptere

sit eget barn og paragraffen anvendes til at nægte børn en familieretslig relation til deres

genetiske og sociale mor, hvis der er anvendt en graviditetsvært i udlandet.

§15 siger, at der ikke må ske betaling for afgivelse af samtykke til adoption. Ankestyrelsen tolker

denne paragraf ekstremt udvidende, således at den finder anvendelse før barnet på ingen måde er

undfanget, såfremt der indgås en kontrakt med en graviditetsvært i udlandet. Dette er i modstrid

med lovteksten, som omhandler tidspunktet hvor barnet stedbarnsadopteres (altså når

Side

stedbarnsadoptionen påbegyndes i Danmark). Tolkningen anvendes primært til at nægte børn to

fædre. Hvis Ankestyrelsens praksis skulle overføres på anden lovgivning, ville det medføre, at der

f.eks. skulle udbetales børne- og ungeydelse til alle gravide kvinder i Danmark, hvis barnet var

planlagt. Ankestyrelsens tolkning af adoptionsloven harmonerer ej heller med

forældreansvarslovens §6, som giver et barn to forældre, såfremt disse er gift. Det rejser samtidig

spørgsmålet om, hvorvidt et registreret partnerskab har nogen juridisk betydning i Danmark eller

bare har til formål at få Danmark til at fremstå frisindet og tolerant over for vælgerne og

internationalt.

I Danmark kan et barn først stedbarnsadopteres, når det har boet sammen med adoptanten i 2�½

år. Børn planlagt og født af lesbiske par er dog undtaget og kan få to forældre lige fra fødslen.

Dette betyder, at Danmark i dag diskriminerer børn med to fædre i forhold til børn med to mødre.

Ad 3.

Vi er i Danmark meget stolte af vores barselslov. Vi glemmer bare, at den ikke sikrer børnene

ligelig barsel med en primær omsorgsperson, men er skabt for at sikre de fødende kvinder i

forhold til arbejdsmarkedet. Børn af enlige kvinder eller af en eller flere mænd er således

betydeligt ringere stillet end børn født ind i familier af heteroseksuelle eller lesbiske par.

Barselsloven bør ændres, således at alle børn har lige adgang til den samme periode med en

primær omsorgsperson i hjemmet uagtet om der er tale om en eller to personer og uanset køn.

sager med to fædre kan Udbetaling Danmark ud fra den nuværende barselslov kun anerkende

barsel til den biologiske far og må nægte barnet barsel med sin anden far. Moderbarslen

bortfalder samtidig. Idet faderen af myndighederne betragtes som enlig forsøger, anbefaler

Udbetaling Danmark samtidig, at man søger forhøjet Børne- og Ungeydelse til barnet. Dette sker

uagtet at faderen lever i registreret partnerskab, og barnet således har to forsørgere, hvorved

Udbetaling Danmark grundet Ankestyrelsens adoptionskontors administrationspraksis og en

utidssvarende barselslov ender med at opfordre borgerne til socialt bedrageri.

Vi håber, at ovenstående illustrerer, hvordan dansk lovgivning bliver selvmodsigende og

usammenhængende, fordi man politisk tilbage i 1986 ville sikre sig, at børn født ved

svangerskabsdonation i udlandet ikke skulle kunne få anerkendt to forældre i Danmark.

Børnene bliver således diskrimineret i forhold til alle andre danske børn frem til deres 18 års

fødselsdag,

hvilket vi ikke kan forestille os, at nogen ansvarlig dansk politiker kan gå ind for.

Side

Bilag 2: Altruistisk rugemoderskab i Danmark versus svangerskabsdonation gennemført i USA

Det er i Danmark lovligt at anvende en altruistisk rugemor, men lovgivningen er ikke underbygget

af et administrativt system, som sikrer ordnede forhold mellem parterne og i sidste ende beskytter

børnene.

I tabellen nedenfor sammenligner vi det danske altruistiske rugemoderskab med

svangerskabsdonation gennemført i USA, som vi har oplevet det. De første

svangerskabsdonationer fandt sted i Californien i starten af 1980'erne, og amerikanerne har

opbygget et system, som siden helt eller delvist er blevet kopieret i flere andre lande.

Generelt skal det kommenteres, at graviditetsværten i USA træffer alle beslutninger, som

omhandler hendes sundhed og graviditet, mens de intenderede forældre træffer alle beslutninger

angående barnet efter fødslen. De intenderede forældre kan således ikke træffe beslutninger om

fosteret. Dette tilkommer alene graviditetsværten.

Delelementer

i en sikker

svangerskabs-

proces

Bureau

Svangerskabsdonation i USA

Altruistisk rugemoderskab i

Danmark

Screening

Indgåelse af

aftale

Processen varetages af et uafhængigt bureau,

som står for al administration. Parterne må

således ikke diskutere økonomiske emner.

Dette skal gå gennem bureauet. (gensidig

beskyttelse mod afpresning)

Rådgivere (psykologer, advokater og læger)

skal være uafhængige af bureauet (uafhængig

rådgivning)

Intenderede forældre psykologscreenes før

processen startes (forældreevne)

Kvinder som søger om at være

graviditetsværter psykologscreenes (psykisk

robusthed)

Krav til at graviditetsværten har fået egne

børn, er normalvægtig og har haft

ukomplicerede graviditeter (minimering af

risiko ved graviditet)

Økonomisk screening af graviditetsværten,

som ikke må være økonomisk afhængig af at

blive graviditetsvært (fjernelse af økonomisk

motiv).

Matching af parterne ved uafhængig psykolog

De intenderede forældre har i hele forløbet

egen advokat, kontaktperson hos bureauet og

To parter som kender hinanden

indgår en aftale

Ingen rådgivere

Ingen screening af intenderede

forældre

Ingen psykolog screening af

graviditetsværten

Ingen krav til graviditetsværten

Ingen screening af, hvorvidt

kvinden har økonomien til at

være graviditetsvært.

Parterne matcher selv.

Ingen krav om rådgivere

Side

fertilitetslæge

Graviditetsværten har i hele forløbet egen

advokat, kontaktperson hos bureauet og

gynækolog

Forhandling og indgåelse af kontrakt, som

beskriver alle aspekter af forløbet med støtte

fra egne rådgivere.

Bureauet sikrer, at der er indsat penge, som

dækker alle omkostninger i processen på en

klientkonto før embryoopsætningen kan finde

sted.

Ingen krav om rådgivere

Ingen juridisk bindende

kontrakt mellem parterne

Minimering af

risiko for

abort

Graviditet

Regulering

Ingen sikring af at de

intenderede forældre kan

betale omkostningerne til

etablering af graviditeten i

udlandet eller graviditets-

relaterede udgifter.

Opsætning af en højkvalitetsembryo (5 dages

Ingen krav til kvaliteten af

grad A/A+ embryo), som er min. 95% bevaret

embryoer, som anvendes af

efter optøning (donoræg fra kvinde, som har

private klinikker i udlandet.

fået egne børn, og embryoer manipuleres ikke) Danske læger må ikke foretage

(minimering af risiko for abort).

opsætningen (ingen dansk

medicinsk støtte).

Psykolog medieret møde før

Det er op til parterne af sikre, at

embryoopsætning, hvor parterne mødes og

de har et holdningsmæssigt

gennemgår, hvad der kan gå galt i en graviditet værdifællesskab.

(sikring af holdningsmæssigt værdifællesskab i

forhold til trisomier, misdannelser etc.)

Parterne følges i hele forløbet af en psykolog

Ingen støtte med specialviden

med specialviden om svangerskabsdonation.

om svangerskabsdonation

gennem graviditeten.

Graviditetsværten indgår i træningsforløb med Graviditetsværten må selv

psykolog inklusiv gruppeterapi fra første

klæde sig på mentalt og sørge

kontakt til bureauet og indtil et år efter

for et relevant netværk.

fødslen (uddannelse af graviditetsværten).

Graviditetsværten står for at arrangere alle

Graviditetsværten følges i det

aftaler og kontroller gennem hele graviditeten danske sundhedssystem med

indkaldelser til diverse tjek.

Graviditetsværten modtager kompensation for Må modtage kompensation for

svie, smerte, tabt arbejdsfortjeneste, mén

omkostninger til etablering af

efter graviditet etc., således at hun holdes

graviditet, men ikke vederlag

økonomisk skadesløs, men ikke stilles

eller erstatning for tabt

økonomisk bedre af at have været

arbejdsfortjeneste.

graviditetsvært.

Parterne er forpligtiget til at have løbende

Det er op til parterne selv at

kontakt under hele forløbet. De intenderede

regulere graden af kontakt.

forældre skal endvidere levere fastlagte

opdateringer om barnet indtil 2 år efter

fødslen.

Side

Graviditetsværten og hendes familie sikres

med ekstra forsikringer, såfremt noget går galt

i graviditeten (økonomisk beskyttelse af

graviditetsværten)

Barnet sikres ved dom to forældre efter

fødslen og forældreskabet fastslås med

udgangspunkt i barnets tarv. Ægtefæller kan

således ikke undslå sig forældreskabet.

Domstolsprøvelse tager max 2 måneder.

(sikring af stabile opvækstvilkår)

Ingen krav om ekstra forsikring i

forhold til graviditetsværten og

hendes efterladte, såfremt hun

måtte dø i graviditeten.

Den fødende kvinde har alle

rettigheder og lovgivningen er

ikke indrettet mhp. at sikre

barnet stabile opvækstvilkår.

Domstolsprøvelse tager år.

Side

Bilag 3: Nogle myter og fakta omkring brug af graviditetsværter

Hvad er forskellen på en rugemor og en svangerskabsdonor eller graviditetsvært?

I USA skelner man mellem "surrogacy", dvs. rugemoderskab, hvor den bærende kvinde anvender

egne æg og "gestational carrier", dvs. en graviditetsvært/bærer/svangerskabsdonor, hvor

graviditeten opnås med æg fra en ægdonor.

Man kan jo bare adoptere i stedet!

Vi har kun kendskab til et nordisk homoseksuelt par, som har adopteret fra Sydafrika. Der frigives

således ikke ret mange børn til international fremmedadoption eller national adoption til

homoseksuelle par. Børnene er endvidere ofte tidligt skadede med tilknytningsforstyrrelser til

følge. Endvidere har journalister afdækket, at overraskende mange adoptionsbørn har biologiske

familier, som har afgivet barnet grundet fattigdom. Der er således risiko for gennem adoption at

deltage i en yderst uetisk handel med børn, som fjernes fra deres sociale familie.

De nuværende danske regler vil få folk til at afstå fra at bruge rugemødre i udlandet!

Nej, ønsket om at få børn er så fundamentalt for mennesker, at folk vil opsøge det trods den

danske lovgivning. Det er for øvrigt muligt at tage børnene med til alle vores nabolande, som har

gunstig lovgivning på området. Endelig er tilladelsen til at diskriminere børnene, så skjult i dansk

lovgivning, at det ikke kan forventes, at barnløse par opdager denne diskrimination, før deres børn

bliver diskrimineret af Ankestyrelsens adoptionskontor (så hvis man ønsker diskriminationen, må

man skrive den direkte ind i lovgivningen).

Rugemødrene gør det for pengene skyld!

Man kan ikke gennemføre en svangerskabsdonation, hvis man ikke ønsker at hjælpe andre.

Kompensationen har til formål at holde graviditetsværten økonomisk skadesløs for graviditeten og

må ikke stille graviditetsværten bedre økonomisk, end før hun blev gravid. I USA betales faktiske

graviditetsomkostninger, samt en kompensation for svie, smerte og ubehag (for at stikke sig med

hormoner i et par måneder, generne under en graviditet og fødslen, samt for at holde

graviditetsværten økonomisk skadesløs for mén opstået i forbindelse med graviditeten). Idet en

graviditet potentielt kan være livsfarlig for den gravide og kan medføre livsvarige mén (med behov

for løbende medicinsk behandling) er det kun rimeligt, at graviditetsværten er sikret en

kompensation.

I Danmark må man ikke modtage kompensation for svie, smerte og ubehag, hvorfor sæd- og

ægdonorer modtager en fast betaling for transport og tabt arbejdsfortjeneste (uden

dokumentation af de faktiske tab). Herved kan vi politisk påstå, at sæd- og ægdonorer ikke

modtager betaling, trods de faktiske danske forhold. Beløbene til æg- og sæddonorer omtales i

Side

alle medier konsekvent som betaling, hvilket viser, at den politiske sondring er kunstig og ikke

giver mening i realiteten.

Det er udnyttelse af fattige kvinder, idet par fra vesten tager til ulande for at finde en rugemor!

Efterspørgslen efter graviditetsværter i USA har gennem mange år været varierende. I øjeblikket

er efterspørgslen højere end antallet af kvinder, som ønsker at blive graviditetsværter. Dette

skyldes, at kinesiske par tager til USA for at få deres andet barn under ordnede forhold.

Hvor man søger sin graviditetsvært er således primært afhængig af egne økonomiske forhold,

samt i hvilke lande lovgivningen er fordelagtig i forhold til ens familiekonstellation.

Levestandarden i verdenen er i øvrigt ved at blive udlignet. Se "Hans Rosling's 200 Countries, 200

Years" (https://www.youtube.com/watch?v=jbkSRLYSojo).

Man ved ikke nok om effekterne af brug af rugemødre!

Idet det har været lovligt i USA i >35 år, er der internationalt publiceret mange artikler omkring

surrogacy og gestational carriers, som ikke har kunnet fastslå nogle negative effekter, som skulle

medføre et forbud. En pubmed.gov søgning på "surrogacy or gestational carriers" finder således

>3000 videnskabelige artikler.

Rugemødre er svage udnyttede kvinder!

For at være graviditetsvært i USA skal du være en ressourcestærk kvinde med et solidt og støttede

bagland. Du skal både tage dig af dine egne børn, stå for alt det praktiske under graviditeten i et

system, hvor du ikke støttes som i Danmark, og endelig skal du opbygge en ny social relation og

holde løbende kontakt til de intenderede forældre under hele forløbet. Så graviditetsværter er

psykisk robuste kvinder med overskud.

Hvad nu, hvis rugemoderen ikke vil afgive barnet?

Erfaringen fra USA er, at der er langt større sandsynlighed for, at de intenderede forældre ikke vil

modtage barnet grundet handicaps. Der er ganske få sager gennem >35 år, hvor en

graviditetsvært ikke har villet afgive barn/børn og i disse sager, er der anvendt små bureauer uden

veletableret psykologisk screening af graviditetsværterne.

Barnet knytter sig til sin mor i mors mave!

Dette udsagn fremføres traditionelt i medicinske lærebøger, og det er i ældre litteratur et

argument for, at kvinder bør blive hjemme og tage sig af børnene. Udsagnet er ikke underbygget

af god medicinsk forskning. Det er sandsynligt, at barnet vænner sig til hjerterytmen og

lyde/rytmer fra omgivelserne i en forvrænget form, idet lyden ledes i væske. Den primære

tilknytning opbygges erfaringsmæssigt i timerne efter fødslen ved hudkontakten med barnets

Side

primære omsorgspersoner. Naturen har været særdeles hensigtsmæssig ved at tilknytningen sker

efter fødslen, idet mor kan være død ved fødslen. Barnet skal derfor kunne tilknytte sig en anden

primær omsorgsperson for at overleve.

Jeg ville ikke kunne give mine børn væk!

Et forståeligt argument, som alle forældre kan følge. Det er bare fra starten ikke dit barn, men et

foster, som du bærer for andre. Der er derfor krav om, at graviditetsværten har fået egne børn

først, samt en screening og uddannelse af alle graviditetsværter, således at kvinder, som ikke kan

gennemføre en svangerskabsdonation, bliver frasorteret. Endelig anvendes donoræg, således at

graviditetsværten ikke er genetisk relateret til barnet.

Side