Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 134
Offentligt
2010999_0001.png
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
København 26/1-2019
Lise Lyck
E-mail
[email protected]
OPLÆG til høring om kommunal udligning i Folketinget
6/2-2019
Den kommunale udligning og udfordringerne
I. Idegrundlaget for kommunaludligning og kort om
baggrund
Formålet er at sikre, at kommunerne har nogenlunde lige
muligheder for at finansiere ens service. Med andre ord må
det indebære, at forholdet mellem serviceniveau og
beskatningsniveau er nogenlunde det samme i alle
kommuner.
Udligning indebærer
ikke
samme service eller samme
kvalitet, jf. det kommunale selvstyre.
Tanken om udligning går flere hundrede år tilbage med
refusioner til veje og alderdomsunderstøttelse, og med
Skatteloven 1903 kom tilskud til særligt udfordrede
kommuner. Kanslergadeforliget og Socialreformen 1933
forøgede udligningsomfanget med en mellemkommunal
1
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Oplæg høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019, fra Lise Lyck, CBS
2010999_0002.png
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
refusionsordning, og i 1937 indførtes en hovedstads-
udligning. Kommunalreformen betød, at refusionstanke-
gangen stort set blev forladt og erstattet af tilskud til
kommunerne baseret på byrdefordelingsreformerne, og i
1980 indførtes sociale kriterier, som tænktes at være
objektive.
Disse fortsatte i princippet i Kommunalreformen
2007, men med ny fordelingsnøgle for bloktilskud,
ændringer i udligningsmetoden og i udlignings-niveauet. Fra
2018 blev ansvaret for beskæftigelsen af ledige overført til
kommunerne og i 2018 kom det til, at 61 af landets 98
kommuner søgte om særtilskud pga. økonomiske
problemer.
Udligningsberegningerne har desværre i de senere år
udviklet sig, så udligningen er meget lidt gennemskuelig og
sammenhængende, ligesom den ikke opfylder kravet om at
være fair. Der har ikke været udvist
rettidig omhu
i kontrol
af systemets virke, hvilket er et
must,
hvis der skal være
tillid
til systemet.
II Udfordringerne: Hvorfor fungerer udligningen ikke?
1 Der er lagt for meget forskelligt ind i
udligningssystemet.
Der skal reguleres for meget forskelligt, som de valgte
reguleringskriterier ikke kan afspejle.
2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Oplæg høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019, fra Lise Lyck, CBS
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
2 ”Objektive” kriterier
har vist sig at være en illusion,
noget der i en række tilfælde kan betegnes som
fake.
Nogle eksempler på dette:
Den måde transport til ikke landfaste øer indgik i
reguleringen (alm. kilometer afstand)
Den manglende regulering efter uddannelse for
flygtninge/tilflyttere fra udlandet jf. Danmarks
Statistiks manglende oplysninger. Der blev oplyst om
dette allerede i 2014, men det rettes først i 2019. Intet
under, at en række kommuner, der har mistet omkring
¾ milliard i udligning som følge heraf vil føre retssag for
at få nogle af disse penge betalt.
Social eksport af indbyggere, der koster en kommune
meget til en fattig kommune, der hermed belastes
yderligere økonomisk. Den oprindelige kommune ser
endda ud til at finansiere køb af billig ejendom til den
indbygger, der eksporteres. (Eks. social eksport fra
Greve til Lolland)
3 Finanspolitiske statslige bindinger af kommunerne, der
hindrer funktion af den kommunale udligning:
For at sikre niveauet for de samlede offentlige udgifter har
staten indført bindinger, der begrænser den kommunale
selvbestemmelse og muligheden for økonomisk
hensigtsmæssig adfærd, f eks. ved:
3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Oplæg høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019, fra Lise Lyck, CBS
2010999_0004.png
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
a) Manglende mulighed for brug af opsparing til
anlægsprojekter
fører til ophobning af midler i
kommunerne og til manglende styring af udviklingen i
kommunen. Disse beløb bliver til en uhensigtsmæssig,
inaktiv buffer i det offentlige system.
b) Manglende incitament til at sætte skatteprocenten op
eller ned, fordi ændringer ligger i fælles kommunal
ramme, så f eks en sænkning af skatten kan føre til, at
den ikke igen kan hæves. Dvs. den tilsigtede fleksibilitet i
det kommunale system kan ikke realiseres. Eksempelvis
er skatteprocent forskellen mellem Rudersdal (billigst) og
Langeland (dyrest) 5,3, hvilket NB–økonomi har beregnet
til, at en LO familie med indkomst på 600.000kr betaler
26.000kr mere i Langeland end i Rudersdal. Den
kommunale udligning bidrager til, at skatteforskellene
stiger meget kraftigere end indkomstforskellene.
4 Ønsker om fælles kvalitetsstandarder for kommunal
service.
Der synes at være et udtalt ønske hos mange borgere om
samme kvalitet på kommunale ydelser.
Det ser ud til ikke
alene at være på det sundhedsmæssige område, at
kvalitet, jf. debatten i relation til afskaffelsen af
regionerne, er kommet i fokus. Også på skole- ældre- og
uddannelsesområdet, og på transport og kultur er der en
4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Oplæg høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019, fra Lise Lyck, CBS
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
del der finder kvalitetsforskellene mellem kommunerne
urimelige. Er det enden på det kommunale selvstyre eller
et folkeligt krav om anderledes fordeling af ressourcerne?
5 Den manglende tillid til systemet
Flere og flere kommuner vil ikke bare modtage et
udmeldt tal for udligningsbeløbet udmeldt af
Indenrigsministeriet. De vil selv beregne. De er blevet
stadig mere kritiske over for de såkaldte objektive
kriterier og ønsker at være meget mere med i
fordelingskriterier og fordelinger. Kan en kommune
skaffe den nødvendige arbejdskraft, og er de midler der
overføres tilstrækkelige til dækning af serviceom-
kostningerne?
6 De oplagte ”skævheder”
i relation til fairness
–
eksempler:
Folketallet og de demografiske oplysninger er
afgørende for udligningen. Faldende folketal betyder
ændret udligning, og nu ses det øgede fokus på CPR
oplysningerne. Skal eksempelvis Frederiksberg have
større udligningsbeløb som følge af revisionen af CPR
oplysningerne på linje med en befolkningsnedgang i
en udkants-kommune?
Sundhedstilstanden hos befolkningen i forskellige
aldersklasser, især blandt ældre, er meget forskellig
5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Oplæg høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019, fra Lise Lyck, CBS
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
kommunerne imellem. Svagelige ældre i en
aldersklasse giver ikke større udligning, for det er
alene antallet af ældre, der indgår, så i nogle
kommuner bliver der underkompensation og i andre
overkompensation
Skal København tjene tocifret millionbeløb på
mangeårige kontanthjælpsmodtagere? Kommunen
har 10,5% af landets befolkning, 23% af landets
kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget
kontanthjælp i mere end tre år, men kun 6% af
landets førtidspensionister. Er det kassetænkning?
Kontanthjælpen var 128.000 kr. og førtidspensionen
136.000kr. En kommune i hovedstadsområdet får
37.000kr årligt, så længe borgeren forbliver på
kontanthjælp, men en kommune i provinsen får
67.000kr som følge af, at udligningsreglerne er
forskellige i hovedstadskommunerne og i provinsen.
7 Udligningssystemet mangler en incitament struktur til
at skabe økonomisk vækst og udvikling
Rige kommuner skal stort set aflevere hele en eventuel
indkomstforøgelse til udligningssystemet. Får f. eks.
Rudersdal en indkomstforøgelse på 10 mill kr. øges
kommunens skatteindkomst med 2,25 mill kr, men af
disse må kommunen kun beholde 157.500kr, resten skal
6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Oplæg høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019, fra Lise Lyck, CBS
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
afleveres til udligningssystemet. Fattige kommuner er
bundet af deres begrænsede økonomiske råderum og har
ikke midler til udvikling og omstilling.
Hvad kan gøres?
En politisk afklaring af formål og indhold er tiltrængt:
1.Skal det politiske indhold / formål med udligningen
ændres og hvordan? Skal formålet være det samme og
systemet fyldt med mærkværdigheder og lapperier? Skal
der mere refusion tilbage i systemet? Skal der i højere
grad føres regionalpolitik? Skal det være de fattige
kommuner, der modtager udligning baseret på refusion
af afholdte udgifter?
2.Skal der fortsat være en særskilt Hovedstadsudligning,
som vi er det eneste land, der har? Med den skævhed
mellem provinskommuner og hovedstadskommuner, det
afstedkommer? Skal de fattige kommuner i hovedstaden
kompenseres på anden vis end via en hovedstads-
udligning?
3.Kan der vedtages regler for statens anlægsudgifter, der
ikke ødelægger kommunernes dispositioner? De netop
præsenterede planer for anlæg af ny øer og bygning af
50.000 boliger kan ses som statens prioritering af
hovedstaden på bekostning af omegnskommunerne, der
7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Oplæg høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019, fra Lise Lyck, CBS
2010999_0008.png
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
netop var ved at få lidt gang i tilflytningen og på
bekostning af de øvrige danske kommuner. Er København
so ”verde s etropol” e fælles da sk i teresse og
københavnernes interesse?
4.Kan systemet forenkles, så modsatrettede overførsler
mindskes og effektiviteten forøges?
Afslutning
Som det tydeligt fremgår af de mange rejste spørgsmål er
en
politisk afklaring tiltrængt før yderligere opgaver evt.
overføres til kommunerne.
Da udligningen i dag på grund
af de store beløb, der overføres, og på grund af
udligningens basale virkning for den samlede danske
økonomi er alt for vigtig til ikke at blive ordentligt afklaret
og behandlet, er det
på tide, at udligningsspørgsmålet får
en central plads og prioritering ved det kommende
Folketingsvalg i foråret 2019 og i det efterfølgende
politiske arbejde.
IDE til videre læsning:
Kommunal udligning er diskuteret og behandlet i Samfundsøkonomen Nr. 3 oktober
2018 og på det kommunale forum i Aalborg i slutningen af 2018.
Samfundsøkonomen nr. 3 oktober2018 rummer nedennævnte artikler:
8
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Oplæg høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019, fra Lise Lyck, CBS
Høring om kommunal udligning i Folketinget 6/2-2019
Det kommunale udligningssystems opbygning og historie
(Søren
frank Etzerodt og Niels Jørgen Mau Pedersen)
Kommunernes kamp om statslige tilskud
(MarieKjærgaard)
Det kommunale udligningssystem og argumenter for dets
ændring (Søren
Frank Etzerodt og Morten Balle Hansen)
Udfordringer for det danske kommunale udligningssystem
og dets fremtid (Lise
Lyck)
Kommunal service
–
et Giffen-gode?
(Henrik Christoffersen,
Karsten Bo Larsen og Søren Havn Gjedsted)
Systematiske skævheder i den generelle udligningsordning
(Kjeld Gregers)
Udligning
–
et nordisk perspektiv
(Lars-Erik Borge, Søren
Frank Etzerodt,Niels Jørgen Mau Pedersen og Lasse
Oulasvirta)
9