SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Publikation: Familier på integrationsydelse. En analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i et menneskeretligt perspektiv., fra Institut for Menneskerettigheder

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 13
Offentligt

FAMILIER PÅ

INTEGRATIONS

YDELSE

EN ANALYSE AF ØKONOMI, AFSAVN

OG SOCIAL EKSKLUSION I ET

MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Publikation: Familier på integrationsydelse. En analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i et menneskeretligt perspektiv., fra Institut for Menneskerettigheder

FAMILIER PÅ INTEGRATIONSYDELSE

EN ANALYSE AF ØKONOMI, AFSAVN OG SOCIAL

EKSKLUSION I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder

Ansvarlig: afdelingsleder Maria Ventegodt

Redaktion: Lisbeth Garly Andersen, Anette Faye Jacobsen og Nanna Margrethe Krusaa

Forfattere: Lisbeth Garly Andersen, Julie Egesberg Jorsal, Stinne Skriver Jørgensen,

Sigrid Alexandra Koob og Tine Birkelund Thomsen

Kapitel 5 er udarbejdet af Lars Benjaminsen fra VIVE.

ISBN: 9788793605527

eISBN: 9788793605510

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Colourbox

Tryk: Toptryk Grafisk Aps

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K · DK1403 København K · Tlf. 32 69 88 88 · www.menneskeret.dk

Vores publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser er så tilgængelige som muligt.

Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk.

INDHOLD

RESUMÉ

SUMMARY

KAPITEL 1 – INDLEDNING OG METODE

1.1 BAGGRUND

1.2 FORMÅL OG INDHOLD AF UNDERSØGELSEN

1.3 METODE

KAPITEL 2 – OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

2.1 INDLEDNING

2.2 DANSK RET

2.3 MENNESKERETTEN

2.4 OPSUMMERING

KAPITEL 3 – TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE

3.1 INDLEDNING

3.2 FAMILIETYPER OG BØRN: KNAP HVER ANDEN HAR HJEMMEBOENDE,

MINDREÅRIGE BØRN

3.3 OPHOLDSGRUNDLAG OG OPHOLDSTID I DANMARK: DE FLESTE ER

FLYGTNINGE, DER HAR VÆRET HER I MINDRE END TRE ÅR

3.4 BOLIG OG BESKÆFTIGELSE: FLEST I DE STØRRE KOMMUNER OG

10 PROCENT MED ARBEJDE VED SIDEN AF

3.5 OPSUMMERING

KAPITEL 4 – ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

4.1 INTEGRATIONSYDELSEN

4.2 MINIMUMSBUDGETTER OG FATTIGDOMSGRÆNSE

4.3 ØKONOMIBEREGNING

4.4 OPSUMMERING

KAPITEL 5 – LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION

– TIDLIGERE UNDERSØGELSER

5.1 INDLEDNING

5.2 UNDERSØGELSER AF SOCIAL EKSKLUSION OG MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN

KAPITEL 6 – FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

6.1 INDLEDNING

6.2 FAMILIERNES AFSAVN OG STRATEGIER FOR AT KLARE SIG

6.3 SOCIALE AFSAVN

6.4 BOLIGFORHOLD

6.5 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

KAPITEL 7 – MENNESKERETLIG ANALYSE

7.1 GRUNDLOVSSIKRET RET TIL OFFENTLIG HJÆLP

7.2 MENNESKERETTENS FORBUD MOD DISKRIMINATION

7.3 RETTEN TIL SUNDHED

7.4 RETTEN TIL BOLIG

7.5 OPSUMMERING

KAPITEL 8 – KONKLUSION OG ANBEFALINGER

8.1 BAGGRUND

8.2 KONKLUSION

8.3 ANBEFALINGER

LITTERATUR

BILAG 1 – ANTAGELSER FOR UDARBEJDELSE AF MINIMUMSBUDGETTER

NOTER 117

103

105

106

109

111

113

115

RESUMÉ

Den 1. september 2015 blev integrations

ydelsen indført i Danmark. Ydelsen gives til

personer, der ikke har opholdt sig i Danmark

i mindst syv ud af de seneste otte år. Således

er det primært nytilkomne flygtninge, der

modtager ydelsen. En voksen modtager

8.653 kr. per måned i integrationsydelse, og

et ægtepar med to børn 17.306 kr. per måned.

Til sammenligning udgør fuld kontanthjælp

14.993 kr. per person per måned.

Siden ydelsen trådte i kraft, har spørgsmålet

om ydelsens konsekvenser været debatteret i

medierne, og der er blevet spurgt til de afsavn,

voksne og børn lider som konsekvens af den

lave ydelse.

Med denne undersøgelse følger vi op på

Institut for Menneskerettigheders høringssvar

i forbindelse med indførelsen af reglerne om

integrationsydelse mv. I høringssvaret kunne

instituttet ikke vurdere, om integrationsydelsen

var i overensstemmelse med især grundlovens

§ 75, stk. 2, som giver borgere i Danmark ret til

at leve på et eksistensminimum, og menneske

rettens beskyttelse mod diskrimination. I denne

rapport undersøger vi, hvilke konsekvenser

det kan have at være på integrationsydelse, for

bedre at kunne vurdere, om Danmark lever op

til sine menneskeretlige forpligtelser på dette

område.

Undersøgelsen består dels af en juridisk

analyse, dels af en kvalitativ undersøgelse med

interviews af 22 flygtninge på integrations

ydelse, primært familier, og otte interviews

med integrationskonsulenter i to kommuner,

der har berøring med familierne, og dels en

række økonomiske beregninger af forskellige

familiesammensætningers økonomi

på integrationsydelse. I de økonomiske

beregninger sammenholdes familiers økonomi

med forskellige statistiske indikatorer for

fattigdom og minimumsforbrug. Vi har desuden

inddraget centrale forskningsresultater om

sammenhængen mellem lav indkomst og

social eksklusion.

Vi har valgt at fokusere på, hvad der sker

med familier, der forbliver på ydelsen og ikke

kommer i arbejde efter en relativt kort periode.

Interviewene med familier på integrations

ydelse viser, at familiernes økonomiske

omstændigheder fører til både materielle

og sociale afsavn. Mens flertallet af de

interviewede familier udtaler, at de med

integrationsydelsen kan købe den mest

nødvendige mad til at mætte familien, fortæller

enkelte af de interviewede familier, at de

mangler penge til mad sidst på måneden og/

eller springer måltider over. Rapporten viser

herudover, at familierne har svært ved at dække

RESUME

udgifter til f.eks. transport, vintertøj, skoleudstyr

og medicin.

Familiernes økonomi medfører også problemer

i forhold til deres boligforhold. Mens

familierne i den ene kommune fortrinsvis bor

i permanente almene boliger, er familierne i

den anden kommune primært blevet anvist

midlertidige boliger. Flere af de midlertidige

boliger er af lav standard, hvor der er problemer

med f.eks. råd, svamp og utætte vinduer.

Herudover lever flere familier under trange

forhold. Et eksempel er en familie på seks, der

deler en etværelsesbolig med køkken/alrum.

Rapporten viser ydermere, at familiernes

økonomiske omstændigheder medfører en

række sociale afsavn i form af begrænsede

muligheder for at opbygge og fastholde sociale

relationer og tage del i aktiviteter uden for

hjemmet. Der er eksempler på familier, der ikke

har råd til at betale for deres børns deltagelse

i fritidsaktiviteter og aktiviteter i skoleregi, der

kræver betaling. Interviewene viser ydermere,

at familiernes økonomi er anledning til

stress og dårlig trivsel i familierne, hvor især

spørgsmålet om, hvordan familien skal kunne

dække børnenes behov, udgør et psykisk pres.

Ifølge flere integrationskonsulenter medfører

det psykiske pres, at familierne har mindre

overskud til at klare sig og integrere sig i det

danske samfund. Vi ser således, i tråd med

gældende forskning, en sammenhæng mellem

økonomisk fattigdom og social eksklusion.

I den økonomiske analyse har vi sammenholdt

indtægter og udgifter på forskellige familie

typer, der modtager integrationsydelse.

Formålet med beregningerne er at vurdere,

om familierne i de forskellige eksempler har

nok indtægter i form af integrationsydelse,

børne og ungeydelse og boligstøtte til at

dække udgifter svarende til et ”nødvendigt

og beskedent” forbrugsniveau, jf. Rockwool

Fondens minimumsbudgetter. Beregningerne

er lavet med udgangspunkt i 10 forskellige

familietyper, hvor vi tager udgangspunkt i en

opholdstid på henholdsvis seks måneder og

to år, som har betydning for optjening af ret til

børne og ungeydelse og børnetilskud.

I næsten ingen af de beregnede eksempler

er integrationsydelsen og de øvrige ydelser

tilstrækkelige til at opretholde, hvad eksperter

har vurderet til at være et ”beskedent og

nødvendigt” forbrugsniveau i Danmark. Det vil

sige, at udgifterne overstiger indtægterne. I

de beregnede eksempler svinger familiernes

underskud i forhold til Rockwool Fondens

minimumsbudgetter fra et underskud på

omkring 9.762 kr. per måned for en enlig

forsørger med fire børn, der har opholdt

sig i landet i seks måneder, til et beskedent

overskud på 423 kr. per måned for en enlig

forsørger med et barn, der har opholdt sig i

landet i to år. I alle de beregnede eksempler

er familiernes indtjening under Danmarks

Statistiks indikator for relativ fattigdom.

Underskuddene er generelt større for personer,

der har været i Danmark i seks måneder, end

for personer, der har været i landet i to år. Det

skyldes, at de familier, der har været i landet

i to år, har optjent ret til 33 procent af børne

og ungeydelsen samt børnetilskud – mod de

otte procent af børne og ungeydelsen, som

familierne ifølge optjeningsprincippet har ret til

efter seks måneder. Den generelle tendens er,

RESUME

at underskuddet stiger med antallet af børn. De

beregnede eksempler understreger, hvor kritisk

børne og ungeydelse samt børnetilskud er for

børnefamilier på integrationsydelse.

I tråd med forskning i fattigdom, afsavn og

social eksklusion viser rapporten samlet set en

ophobning af vanskelige forhold på forskellige

livsområder, herunder dårlig økonomi, svagt

socialt netværk og begrænset deltagelse i sociale

aktiviteter. De forskellige omstændigheder er

gensidigt forstærkende. Rapporten viser altså, at

familiernes økonomi er en betydelig faktor med

konkret indvirkning på familiernes liv.

Den menneskeretlige analyse fastslår,

at staten ifølge grundloven skal sikre et

eksistensminimum for personer, der ikke

kan forsørge sig selv. På baggrund af

undersøgelsen må vi antage, at der i Danmark

lever personer på integrationsydelse, der

ikke kan forsørge sig selv og deres familie,

og som ikke modtager den offentlige hjælp,

der er nødvendig for at kunne leve på et

eksistensminimum. Det vil navnlig være

tilfældet for nytilkomne enlige og par med

to eller flere børn. Det skyldes, dels at

integrationsydelsen for familier med mere end

ét barn trods de højere udgifter ikke er højere

end for familier med ét barn, dels at nytilkomne

endnu ikke har optjent (fuld) ret til børne og

ungeydelse og børnetilskud.

Reglerne om integrationsydelse rammer

i praksis navnlig personer med anden

etnisk baggrund end dansk. Sådanne

regler kan udgøre diskrimination, hvis ikke

forskelsbehandlingen er sagligt begrundet,

og midlerne er proportionale med formålet.

Staten har imidlertid en vid skønsmargin i

forhold til at retfærdiggøre forskelsbehandling

inden for generelle strategiske tiltag af

økonomisk og social karakter. Det afgørende

er ikke klagers individuelle forhold og behov,

men derimod om ordningen eller lovgivningen

som sådan er diskriminerende. Der er ikke

retspraksis fra EMD, der tager stilling til en

ordning som integrationsydelsen, hvor der

gælder et optjeningskrav.

På den baggrund har instituttet ikke

grundlag for at antage, at optjeningskravet er

uproportionalt i forhold til et sagligt formål om

bl.a. at styrke integrationen.

ANBEFALINGER

SIKRING AF EKSISTENSMINIMUM FOR

BØRNEFAMILIER

• Institut for Menneskerettigheder anbefaler,

at regeringen og kommunerne sikrer et

eksistensminimum for børnefamilier på

integrationsydelse.

ØKONOMISK TILSKUD TIL SYGEBEHANDLING

• Institut for Menneskerettigheder anbefaler,

at Beskæftigelsesministeriet indfører et

retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til

sygebehandling, medicin mv. for personer på

integrationsydelse.

SIKRING AF ADGANG TIL TILSTRÆKKELIGT

BILLIGE BOLIGER

• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

regeringen og kommunerne sørger for, at der er

tilstrækkeligt billige permanente boliger, som

kan anvises til familier med lave indkomster, og

at udviklingen på området følges.

RESUME

SUMMARY

A new integration benefit was introduced in

Denmark on 1 September 2015. The benefit

is for people who have not lived in Denmark

for at least seven of the past eight years.

Consequently, the primary recipients of the

benefit are refugees who have recently arrived

in Denmark. An adult receives DKK 8,653 per

month in integration benefits, and a married

couple with two children receives DKK 17,306

per month. In comparison, recipients of normal

welfare benefits in Denmark who are eligible for

the full benefit receive DKK 14,993 per person

per month.

Since the integration benefit was introduced,

the consequences of the benefit have been

debated in the media, and questions have been

raised about the hardships children and adults

suffer as a consequence of the low level of

benefit.

This study follows up on the consultation

response prepared by the Danish Institute

for Human Rights

in connection with the

introduction of the integration benefit. In

its consultation response, the institute was

unable to determine whether the integration

benefit was in compliance with the Danish

Constitution, especially Section 75(2) that

secures citizens in Denmark a subsistence

minimum, and in compliance with human rights

law protection against discrimination. In this

report we examine the consequences of being

on integration benefits to better assess whether

Denmark meets its human rights obligations in

this area.

The study comprises a legal analysis and a

qualitative survey that includes interviews with

22 refugees on integration benefits (primarily

families) and eight interviews with integration

consultants in two Danish municipalities who

deal with families on benefits. Finally, the

study also includes calculations of the financial

situation of the different types of families on

integration benefits. In these calculations, the

finances of the families affected are compared

with several statistical indicators for poverty

and minimum consumption. In addition, we

have included key research results on the link

between low income and social exclusion.

We have chosen to focus on how families that

remain on the integration benefit and do not

find work after a relatively short period are

affected.

The interviews with the families on integration

benefits show that their financial situation leads

to both material and social hardship. Even

though most of the families report that they

have enough money to buy food, a few families

report that at the end of the month they do not

have enough money for food and/or that they

sometimes have to skip meals. Moreover, the

report shows that the families struggle to afford

extra costs such as train or bus tickets, winter

clothes, school supplies and medicine.

Their financial situation also affects their

housing situation: in one municipality, most

of the families interviewed were housed in

permanent social housing, whereas in the other

municipality, the families were most often in

temporary housing. Several of the temporary

homes have a low standard and have problems

with, for example, rot, mould and drafty

windows. Moreover, several of the families live

under very cramped conditions. For example,

a family of six live together in a oneroom

apartment.

The report also shows that, due to their

financial situation, the families suffer social

hardship in that they are limited in their

possibilities to build and maintain social

relationships and participate in activities

outside the home. Some of the families cannot

afford to pay for afterschool activities for

their children or for schoolrelated activities

requiring payment. Furthermore, the interviews

show that, due to their financial situation, the

families are under stress and are not thriving.

Concerns about being able to meet the

needs of their children are a particular mental

strain on parents. According to several of the

integration consultants interviewed, this mental

strain affects the families’ ability to manage

and to integrate in Danish society. Thus, in line

with other research in the area, we see a link

between poverty and social exclusion.

In the financial analysis, we have compared

income and expenses for different family

constellations who receive integration benefits.

The objective of the calculations is to assess

whether the different types of family have

adequate income, in the form of integration

benefits, child and youth benefits, and housing

support, to cover the costs of living expenses

at a “necessary and modest” consumption

level, see the Rockwool Foundation’s minimum

budget calculations. The calculations are

based on ten different family constellations.

The families had been in Denmark for a period

of either six months or two years, which is

the requirement for being eligible for child

and youth support and child allowances,

respectively.

Almost none of the example calculations show

that integration benefits in addition to the other

benefits provide adequate income to maintain a

standard of living corresponding to a “necessary

and modest” consumption level in Denmark as

defined by experts. That is, the families’ living

expenses are higher than their income. In the

examples, when compared with the Rockwool

Foundation’s minimum budget, singleparent

SUMMARY

families with four children who have been in

Denmark for six months have the lowest income

and are in fact DKK 9,762 short per month,

and singleparent families with one child who

have been in Denmark for two years have a

small surplus of DKK 423 per month. In all the

examples, the families’ income is lower than

Statistics Denmark’s indicator for relative poverty.

Overall, individuals who have been in Denmark

for six months have a greater monthly deficit

than individuals who have been in Denmark for

two years. This is because families who have

been in Denmark for two years are eligible

for 33 per cent of the child and youth support

benefit as well as child allowance, whereas

families who have been in Denmark for six

months are only eligible for eight per cent of

the child and youth support benefit. In general,

the more children a family has, the more

strained their financial situation. The calculated

examples underscore how important the

additional benefits (child and youth support

and child allowance) are for families with young

children receiving integration benefits.

In line with research on poverty, hardship and

social exclusion, the report shows an overall

accumulation of challenging conditions in

several areas of life, including poor finances,

weak social network and limited participation

in social activities. Each area amplifies the

negative effects of other areas. The report also

shows that the families’ financial situation is an

important factor that has a very tangible impact

on their lives.

The humanrightsbased analysis established

that, pursuant to the Danish Constitution,

the state is obligated to secure a subsistence

income for people who have no other means

of support. Based on the study’s findings,

it seems highly probable that there are

individuals in Denmark receiving integration

benefits who cannot support themselves or

their family. Moreover, these individuals do

not receive the public benefits they need to

uphold a subsistence income. This is especially

true of single males or females who have

recently arrived in Denmark and couples with

two or more children. This is because families

with more than one child do not receive a

greater integration benefit than families with

one child despite higher costs of living, and

because individuals who have recently arrived

in Denmark have not yet become (fully)

eligible for child and youth support and child

allowance.

In practice, the regulations concerning the

integration benefit mainly affect individuals with

a nonDanish background. Such regulations

can be discriminatory unless the differential

treatment is based on objective grounds and

the end justifies the means. However, the

government has a high degree of discretion

with regard to justifying differential treatment in

general strategic financial and social initiatives.

Differential treatment is not assessed on the

basis of the claimant’s conditions and needs,

but on the basis of whether a scheme or

legislation in itself is discriminatory. There is no

case law from the European Court of Human

SUMMARY

Rights in the area of integration benefits, for

which there is an eligibility requirement.

Thus, on the existing basis, the institute has

no reason to presume that the eligibility

requirement is disproportional to the objective

purpose of, among other things, strengthening

integration.

RECOMMENDATIONS

SECURING SUBSISTENCE INCOME SUPPORT

FOR FAMILIES WITH YOUNG CHILDREN

• The Danish Institute for Human Rights

recommends that the government and the

municipalities secure subsistence income

support for families with young children

receiving integration benefits.

FINANCIAL SUPPORT FOR HEALTHCARE

• The Danish Institute for Human Rights

recommends that the Danish Ministry of

Employment introduce a legal entitlement to

subsidies for expenses related to necessary

sickness treatment, medication, etc. for

individuals receiving integration benefits.

SECURING ACCESS TO ENOUGH AFFORDABLE

HOUSING

• The Danish Institute for Human Rights

recommends that the government and the

municipalities ensure that there are enough

affordable permanent dwellings to which

families with low incomes can be assigned,

and that developments in this area are

monitored.

KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE

KAPITEL 1

INDLEDNING OG METODE

1.1 BAGGRUND

Den 1. september 2015 trådte nye regler omkring

integrationsydelse i kraft i Danmark. Ydelsen

gives til personer, der i de sidste otte år ikke har

været i Danmark i syv år. Således er det primært

nytilkomne flygtninge til Danmark, der tilbydes

ydelsen. Med de nye ydelser modtager et

ægtepar med to børn 17.306 kr. per måned eller

8.653 kr. per voksen. Til sammenligning udgør

fuld kontanthjælp 14.993 kr. per person per

måned.

Den nye ydelse er således væsentligt

lavere end kontanthjælpen, som hidtil har været

den laveste ydelse i det danske ydelsessystem.

Siden ydelsen trådte i kraft, har spørgsmålet

om ydelsens konsekvenser været debatteret

i medierne, og der er blevet spurgt til de

afsavn, voksne og børn vil lide som konsekvens

af den lave ydelse. Der er imidlertid

begrænset viden om konsekvenserne af

integrationsydelsen, mens konsekvenserne

af bl.a. starthjælpsydelsen tidligere er blevet

undersøgt (Johansen m.fl., 2011).

1.2 FORMÅL OG INDHOLD AF

UNDERSØGELSEN

Med denne undersøgelse ønsker vi at få en

bedre forståelse for, hvilke konsekvenser

det kan have at være på integrationsydelse,

herunder hvilke eventuelle afsavn familiernes

økonomiske omstændigheder medfører.

Herudover ser vi på, hvilken betydning

familiernes økonomiske situation kan få for

en eventuel social eksklusion. Vi har valgt at

fokusere på, hvad der sker med familier, der

forbliver på ydelsen og ikke kommer i arbejde

efter en relativt kort periode.

Med rapporten ønsker vi endvidere at følge

op på Institut for Menneskerettigheders

høringssvar i forbindelse med indførelsen af

reglerne om integrationsydelse mv., herunder

om integrationsydelsen er forenelig med

grundloven og menneskeretten. I instituttets

høringssvar fra 2015 anførte vi bl.a., at det

ikke var muligt at foretage en vurdering af

de foreslåede reglers forenelighed med

grundloven og menneskerettighederne,

fordi der manglede oplysninger om bl.a. den

samlede økonomi for forskellige familie

konstellationer. For at komme tættere på en

endelig vurdering af, om integrationsydelsen er

i strid med grundloven eller menneskeretten,

har vi derfor undersøgt forholdene for familier

på integrationsydelse nærmere.

KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE

Undersøgelsen består af følgende dele:

en juridisk analyse af gældende regler og

relevante menneskerettigheder (kapitel

2), en oversigt over antallet af familier på

integrationsydelse og relevant statistik

(kapitel 3), en økonomisk analyse baseret på

en udregning af, hvad forskellige familier har

til rådighed alt efter indtægter og udgifter i

familien, herunder de forskellige regler, de er

underlagt. Dernæst kigger vi på opgørelser af

minimumsforbrug og økonomisk fattigdom

og ser på, hvordan familiernes økonomi ser ud

i forhold til disse mål og opgørelsesmetoder

(kapitel 4). I kapitel 5 beskrives centrale

forskningsresultater inden for forskning i

afsavn og social eksklusion. Kapitlet, der

er udarbejdet af VIVE, giver et kvantitativt

indblik i fattigdom, afsavn og social eksklusion

i Danmark og den sammenhæng, der er.

Samtidig beskriver kapitlet centrale begreber

inden for denne forskning, som anvendes i

den følgende kvalitative analyse. I kapitel 6 ser

vi på, hvordan familierne selv oplever deres

økonomiske situation og de konsekvenser,

den kan have i forhold til materielle og sociale

afsavn. Kapitlet er baseret på interviews med

organisationer, der arbejder med denne

befolkningsgruppe, flygtningefamilier, der lever

på integrationsydelse, samt medarbejdere

fra udvalgte kommuner. Herudover ser vi på,

hvad familiernes økonomiske situation og

situationen som flygtning i øvrigt betyder for

gruppens boligforhold. Kapitlet beskriver

endelig de interviewede flygtninges oplevelse

af deres sundhed, trivsel og sociale netværk. I

kapitel 7 fremlægger vi vores menneskeretlige

analyse, hvilket leder til en opsummering af

undersøgelsens konklusioner og anbefalinger i

kapitel 8.

1.3 METODE

For at få et billede af de sociale og økonomiske

forhold for flygtningefamilier på integrations

ydelse er der anvendt semistrukturerede

interviews. Derudover har vi foretaget en

juridisk analyse og anvendt en række økonomi

beregninger til at belyse emnet. De valgte

metoder til dataindsamling gennemgås i det

følgende.

JURIDISK METODE

I den juridiske del af rapporten gennemgår vi

de danske og menneskeretlige regler, der har

betydning for familier på integrationsydelse.

Der er mange forskellige regler i social og

beskæftigelseslovgivningen samt i grundloven

og forskellige menneskeretlige konventioner.

Vi har fokuseret på de regler, som vi mener,

er de mest relevante i forhold til familier på

integrationsydelse. I den menneskeretlige

analyse sidst i rapporten vurderer vi, om

reglerne om integrationsydelse mv. er i strid

KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE

med grundloven eller Danmarks internationale

forpligtelser.

ØKONOMISK METODE

I den økonomiske analyse af integrations

ydelsen laver vi en række økonomiberegninger,

som opgør indtægter og udgifter for forskellige

familietyper (enlige og gift/samlevende

med/uden børn), og sammenholder disse.

Formålet med beregningerne er at se,

om indtægterne er tilstrækkelige til at

dække udgifterne. Indtægterne udregnes

på baggrund af de gældende regler og

satser for integrationsydelsen, børne og

ungeydelse, børnetilskud samt boligstøtte.

Udgifterne udregnes med afsæt i Rockwool

Fondens minimumsbudgetter, der svarer til

et ”beskedent og nødvendigt” forbrugsniveau

(Rockwool Fonden, 2016). Derudover

sammenholder vi økonomiberegningen med

den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks

Statistik har udformet.

KVALITATIVE INTERVIEWS

Samlet kan interviewmaterialet være med til

at give et indblik i, hvordan levevilkårene er for

de flygtninge, der lever på integrationsydelsen,

og hvordan de selv oplever deres situation.

Derudover kan interviewene med kommunale

medarbejdere og medarbejdere i

organisationer, der arbejder med gruppen, være

med til at perspektivere disse oplevelser.

Empirien bag denne undersøgelse er

kvalitativ og kan dermed bidrage med en

forståelse for, hvordan det opleves at leve på

integrationsydelse igennem længere tid. De

kvalitative data kan dog ikke give et billede

af problemstillingens omfang. Til det formål

inddrager vi VIVE’s forskning i afsavn og social

eksklusion, bl.a. ved brug af undersøgelserne

Fællesskabsmålingen

og Fattigdom og afsavn,

som vi redegør for i kapitel 5.

ORGANISATIONER OG AKTIVITETSHUSE

Datamaterialet er indsamlet hen over sommeren

og efteråret 2017. Der er gennemført 22

interviews med flygtninge på integrationsydelse,

primært familier. Herudover har vi interviewet

otte kommunale medarbejdere, der i forskellige

funktioner arbejder med flygtninge. Vi har helt

indledningsvis interviewet og haft uformelle

samtaler med en række organisationer, der

arbejder med flygtninge, samt foretaget en

rundringning til et antal kommuner for at drøfte

deres arbejde med at modtage og integrere

nytilkomne flygtninge.

For at få overordnet viden om gruppen af

flygtninge, der modtager integrationsydelsen,

samt få skabt kontakt til gruppen tog

vi indledningsvis kontakt til en række

organisationer, der arbejder indgående med

gruppen. Organisationerne omfattede Dansk

Flygtningehjælp, Oasis, Dignity (Dansk Institut

mod Tortur), Røde Kors, Trampolinhuset

samt Refugees Welcome. Vi tog også kontakt

til et par kommunale aktivitetshuse, som

danner ramme om en række aktiviteter for

flygtninge. De indledende samtaler har været

med til at danne et grundlæggende billede

af, hvilke udfordringer disse organisationer og

aktivitetshuse mener, der er forbundet med at

KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE

leve på integrationsydelsen og være underlagt

det regelsæt, der følger med ydelsen. Denne

viden var bl.a. med til at kvalificere vores

udarbejdelse af en spørgeguide til interviewene

af selve gruppen.

FLYGTNINGE

For at få en række førstehåndsberetninger

om oplevelsen af, som familie, at leve på

integrationsydelsen har vi foretaget 22

interviews primært med flygtningefamilier.

Interviewene er foregået hjemme hos

flygtningefamilierne privat, i lokaler hos

organisationer eller netværkshuse eller på

Institut for Menneskerettigheder alt efter, hvad

der passede de enkelte interviewpersoner

bedst. I størstedelen af interviewene har både

faren og moren i familien deltaget i interviewet.

Interviewpersonerne er udvalgt efter følgende

kriterier: Deres forsørgelsesgrundlag skulle

være integrationsydelsen, og derudover skulle

den enkelte være forsørger for en familie

bestående af minimum en voksen og et barn.

I interviewsituationen er det dog i fire tilfælde

kommet frem, at familien ikke levede op til

disse udvælgelseskriterier. Vi har således

interviewet 18 flygtningefamilier, som falder

inden for vores kriterier, og derudover tre

personer, som lever på integrationsydelsen,

men med voksne, udeboende børn, samt en

enlig mand, hvorfor de falder uden for vores

indledende udvælgelseskriterier. De havde dog

alle nogle relevante perspektiver på det at leve

på integrationsydelsen og er derfor stadig med

i undersøgelsen.

Vores interviewpersoner kommer for

størstedelens vedkommende fra Syrien.

Herudover har vi talt med personer fra Irak, Iran,

Afghanistan og Somalia. Der er et varierende

antal børn i de interviewede familier: De fleste

har mellem et og fire børn, to familier har

fem børn, og en enkelt familie har ni børn.

Hovedparten af interviewpersonerne er mellem

20 og 40 år. Fem personer er mellem 40 og

50 år, og to er i 50’erne. Hovedparten af de

kvindelige respondenter havde ikke lønnet

arbejde i deres hjemland. Alle de mandlige

interviewpersoner havde lønnet arbejde eller

var universitetsstuderende. De interviewede var

f.eks. beskæftiget som mekaniker, buschauffør,

kok eller bygningsmedarbejder. Flere havde

også mellemlange eller lange uddannelser bag

sig, f.eks. som sygeplejerske, gymnasielærer

eller ingeniør.

INTEGRATIONSKONSULENTER

For at belyse de regionale forskelle har vi

udvalgt en bykommune og en landkommune

til undersøgelsen, henholdsvis på Sjælland

og i Jylland. Vi har foretaget fire interviews i

hver kommune med medarbejdere, der på

forskellig vis arbejder med gruppen, og som

med udgangspunkt i deres kontakter kan

belyse, hvordan den samlede livssituation er for

flygtningefamilier på integrationsydelse. Vi har

interviewet enkeltpersoner, bortset fra et enkelt

tilfælde, hvor to medarbejdere blev interviewet

sammen.

KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE

INTERVIEWSITUATIONEN OG MATERIALET

Alle interviews er blevet optaget digitalt,

og interviewene er udskrevet i deres fulde

ordlyd. I gengivelsen af interviewcitater

er sted og personnavne slettet eller

ændret, ligesom enkelte udsagn er blevet

ændret for at sikre interviewpersonernes

anonymitet. Undersøgelsen er endvidere

anmeldt til Datatilsynet. Kun Institut for

Menneskerettigheder har adgang til lydfiler og

interviewudskrifter, der behandles fortroligt.

Samtlige interviews med flygtninge er

blevet foretaget med brug af tolke fra Dansk

Flygtningehjælps Tolkeservice.

Endelig skal det nævnes, at citaterne fra

interviewmaterialet generelt har været udsat

for en let sproglig omskrivning for at sikre

læsevenlighed, men betydningen af det sagte

er uændret.

KAPITEL 2

OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

2.1 INDLEDNING

I dette kapitel ser vi nærmere på de

bestemmelser i dansk ret og menneskeretten,

der har betydning for familier på

integrationsydelse.

Der findes en række bestemmelser i navnlig

social og beskæftigelseslovgivningen, som

fastsætter, hvilke ydelser en person, der

ikke kan forsørge sig selv, er berettiget til.

Herudover findes en række bestemmelser, som

giver adgang til at søge kommunen om tilskud

til særlige udgifter, samt regler om kommunens

pligt til boliganvisning. Endelig gælder der i

dansk ret et forbud mod forskelsbehandling.

Også i menneskeretten findes der en række

bestemmelser vedrørende retten til en

passende levestandard, bolig, social tryghed,

sundhed, fritidsliv for børn samt et forbud mod

forskelsbehandling.

I det følgende gennemgås først relevante

bestemmelser i dansk ret og herefter

menneskeretten. Grundloven, som indeholder

en række menneskerettigheder, herunder

sociale og økonomiske rettigheder, behandles

under afsnittet om menneskeretten.

2.2 DANSK RET

Modtagere af integrationsydelse er omfattet

af flere forskellige regelsæt, der hver for sig

og samlet set er ganske komplicerede. De

samlede indtægter for familier på integrations

ydelse består primært af følgende ydelser:

1. Integrationsydelse:

Integrationsydelse

udbetales af staten til personer, der ikke er i

beskæftigelse, og som ikke har opholdt sig

i Danmark i mere end syv ud af de seneste

otte år (fra 1. januar 2019 i ni ud af 10 år).

2. Børne- og ungeydelse samt børnetilskud:

Børne og ungeydelse er en skattefri

ydelse, der udbetales til barnets forældre.

Børnetilskud er et skattefrit tilskud, man

kan søge, hvis man er enlig forsørger. Fuld

børne og ungeydelse og fuldt børnetilskud

er betinget af, at mindst en af forsørgerne

har opholdt sig i Danmark i seks ud af de

seneste 10 år. Indtil da optjenes ydelsen

gradvist hvert halve år.

3. Enkeltudgifter og udgifter til

sygebehandling, medicin, tandpleje mv.:

Kommunen kan efter ansøgning yde hjælp

til rimeligt begrundede enkeltudgifter og

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

udgifter til sygebehandling, medicin mv.

Der består ikke et retskrav herpå, bortset

fra tilskud til udgifter til tandpleje, som

personer på integrationsydelse har et

retskrav på.

4. Boligstøtte:

Der kan ydes tilskud til bolig

efter ansøgning. Ydelsen varierer afhængig

af antallet af beboere, boligens størrelse,

boligudgiften mv.

5. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen:

Kontanthjælpsloftet medfører, at

særlig støtte og boligstøtte reduceres,

hvis de samlede ydelser overstiger

kontanthjælpsloftet. Ydelserne omfatter

integrationsydelse, uddannelseshjælp og

kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte.

225timersreglen medfører, at en modtager

af integrationsydelse – når personen har

modtaget hjælp i sammenlagt et år – skal

dokumentere mindst 225 timer i ordinær,

ustøttet beskæftigelse inden for de seneste

12 måneder for at bevare retten til fuld

hjælp. Enlige forsørgere og familier, der ikke

har optjent fuld ret til børne og ungeydelse,

er ikke omfattet af 225timersreglen.

I det følgende beskrives de forskellige regelsæt

nærmere.

INTEGRATIONSYDELSEN

Færøerne eller Grønland i mindst syv ud

af de seneste otte år (opholdskravet), ikke

har ret til uddannelses eller kontanthjælp,

men i stedet modtager en lavere ydelse,

nemlig integrationsydelse.

Satserne for

integrationsydelse varierer afhængig af

familietype, jf. nærmere herom i kapitel 3.

Det fremgår af lovforslaget til reglerne om

integrationsydelse,

at formålet dels var at gøre

det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark,

dels at give nytilkomne flygtninge og andre

udlændinge et større incitament til at arbejde

og blive integreret i det danske samfund. Det

fremgår videre, at ikkevestlige indvandrere,

som udgør størstedelen af målgruppen for

integrationsydelse, har en væsentlig lavere

beskæftigelsesfrekvens end personer med

dansk oprindelse og er overrepræsenteret

blandt modtagere af kontanthjælp og

førtidspension. Det blev i lovforslaget antaget,

at ydelsesniveauet har stor betydning for

tilskyndelsen til at tage et arbejde, ligesom

manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og

dermed adgangen til de fællesskaber, der er

knyttet hertil, udgør en væsentlig barriere for

integrationsprocessen.

Frem til den 1. juli 2016 gjaldt integrations

ydelsen alene for personer, der var rejst ind i

Danmark efter den 1. september 2015. Fra den

1. juli 2016 blev det indført, at alle modtagere

af uddannelses eller kontanthjælp skulle

have opholdt sig i Danmark, Færøerne eller

Grønland i mindst syv ud af de seneste otte

år for at kunne modtage uddannelses eller

Integrationsydelsen blev indført den 1.

september 2015. Reglerne medførte, at

personer, der ikke har opholdt sig i Danmark,

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

kontanthjælp. I modsat fald modtager de

integrationsydelse.

Størstedelen af de personer, der modtager

integrationsydelse, har anden etnisk baggrund

end dansk og er ikke danske statsborgere, jf.

nedenfor i kapitel 3.

Integrationsydelsesmodtagere, der som

minimum består Prøve i Dansk 2 eller

tilsvarende, kunne frem til den 1. juli

2018 ud over integrationsydelsen opnå

et dansktillæg på 1.560 kr. om måneden

(2018satsen). Personer med visse langvarige

funktionsnedsættelser kunne søge om

dispensation for danskprøvekravet.

Den 1. juli 2018 trådte nye regler om

dansktillæg i kraft, således at det tidligere

dansktillæg blev omlagt til en tidsbegrænset

bonus (danskbonus), der udbetales i seks rater

a 1.560 kr. om måneden efter samme kriterier

og til samme målgruppe som i dag, herunder

danske statsborgere på integrationsydelse.

Integrationsydelsen blev samtidig reduceret

med tre procent.

I forbindelse med en aftale om lavere skat

på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

indgået i februar 2018

blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om

at skærpe opholdskravet, således at personer

fremover skal have opholdt sig i riget i ni ud

af de seneste 10 år for at kunne modtage

uddannelses eller kontanthjælp. Samtidig

planlægges der indført et nyt, supplerende krav

om to og et halvt års beskæftigelse inden for

de seneste 10 år. Det nye beskæftigelseskrav

vil gælde alle, der er indrejst til Danmark efter

den 1. januar 2008, dvs. både udlændinge

og danske statsborgere. Lovforslaget blev

vedtaget den 4. juni 2018 og træder i kraft den

1. januar 2019.

Ændringen vil betyde, at flere

vil være på integrationsydelse i længere tid end

efter de nugældende regler.

OPTJENINGSPRINCIP FOR BØRNE- OG

UNGEYDELSE OG BØRNETILSKUD

Samtidig med indførelsen af reglerne

om integrationsydelse genindførtes et

optjeningsprincip for retten til børne og

ungeydelse samt børnetilskud.

Børne

og ungeydelse er en skattefri ydelse, der

udbetales til barnets mor eller til barnets far,

hvis barnet bor hos ham. Børnetilskud er et

skattefrit tilskud, man kan søge, hvis man er

enlig forsørger.

Optjeningsprincippet betyder, at retten til fuld

børne eller ungeydelse og fuldt børnetilskud

er betinget af, at mindst en af de personer, der

har forsørgelsespligten over for barnet, har haft

bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst

to år inden for de seneste 10 år forud for den

periode, udbetalingen vedrører.

Retten til fuld

ydelse og fuldt tilskud optjenes gradvist.

Den 1. januar 2018 trådte en ændring af

optjeningsprincippet for børne og ungeydelse

og børnetilskud i kraft, således at kravet om

tilknytning til Danmark for at opnå ret til de

fulde ydelser blev strammet – nemlig fra to års

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste

10 år til seks års bopæl eller beskæftigelse

inden for de seneste 10 år.

Ydelsen optjenes

gradvist hvert halve år, således at der vil være

ret til den fulde ydelse eller det fulde tilskud

efter seks års bopæl eller beskæftigelse

i Danmark. 2024 er det første år, hvor det

seksårige optjeningsprincip har fuld virkning.

Ændringen betyder, at flere fastholdes på

delvis børne og ungeydelse og børnetilskud i

længere tid.

Personer, der inden den 1. januar 2018

har erhvervet ret til børne og ungeydelse

eller børnetilskud efter det gældende

optjeningsprincip, forbliver på denne ordning,

så længe retten ikke afbrydes.

KONTANTHJÆLPSLOFTET OG

225-TIMERSREGLEN

aktivitets, barsels og bidragstillæg), særlig

støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser

til personen overstiger loftet, reduceres særlig

støtte og boligstøtte.

225timersreglen medfører, at en modtager

af integrationsydelse samt uddannelses

og kontanthjælp – når personen har

modtaget hjælp i sammenlagt et år – skal

dokumentere mindst 225 timer i ordinær,

ustøttet beskæftigelse inden for de seneste

12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp.

Kravet gælder både for ægtepar og ugifte

og som udgangspunkt alle modtagere af

integrationsydelse og uddannelses og

kontanthjælp. Enlige forsørgere og familier, der

ikke har optjent fuld ret til børne og ungeydelse,

er dog ikke omfattet af 225timersreglen.

Personer med en så begrænset arbejdsevne,

at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer,

at de ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for

et år på det ordinære arbejdsmarked, er også

undtaget fra kravet.

ENKELTUDGIFTER OG UDGIFTER TIL

SYGEBEHANDLING, MEDICIN, TANDPLEJE MV.

I 2016 indførtes et nyt kontanthjælpsloft

og en rådighedsforpligtelse (den såkaldte

225timersregel) for modtagere af

integrationsydelse samt uddannelses og

kontanthjælp.

Formålet med indførelsen af

kontanthjælpsloftet og 225timersreglen var at

få flere personer i beskæftigelse.

Kontanthjælpsloftet gælder for den enkelte

modtager af hjælp. Loftets størrelse afhænger

af, hvilken ydelsessats personen modtager, og

om personen er gift/samlevende, enlig eller

forsørger.

Loftet omfatter integrationsydelse,

uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder

Kommunen har efter lov om aktiv socialpolitik

(aktivloven) en række muligheder for, efter en

konkret vurdering, at yde økonomisk hjælp i

særlige tilfælde.

Der ydes normalt ikke hjælp

til udgifter, som den pågældende har påtaget

sig, inden vedkommende har ansøgt om hjælp.

Kommunen kan yde hjælp til rimeligt

begrundede enkeltudgifter til en person, som har

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

været ude for ændringer i sine personlige forhold,

der er årsagen til, at udgiften ikke kan betales. En

sådan ændring kan f.eks. være samlivsophævelse,

sygemelding eller arbejdsløshed. Hjælpen kan

normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som

følge af behov, der ikke har kunnet forudses.

Kommunen kan dog efter en konkret vurdering

undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har

kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af

helt afgørende betydning for den pågældendes

eller familiens livsførelse. Eksempler på en

enkeltudgift kan være hjælp til etablering,

boligindskud eller babyudstyr.

Kommunen kan yde hjælp til udgifter til

sygebehandling, medicin, tandbehandling,

briller, egenbetaling til psykologbehandling

og lignende, hvis udgiften ikke kan dækkes af

anden lovgivning, og den pågældende ikke har

økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Det er en betingelse, at behandlingen er

nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Hvis kommunen yder hjælp til udgifter

til sygebehandling mv., kan der samtidig

ydes hjælp til betaling af eventuelle

transportudgifter under forudsætning af, at

mulighederne for individuelt tilskud efter

sundhedsloven er udnyttet. Hvis kommunen

ikke yder hjælp til selve sygebehandlingen,

kan der søges om tilskud til transportudgifter

til sygebehandling efter reglerne om rimeligt

begrundede enkeltudgifter.

Kommunen yder tilskud til betaling af tandpleje

til personer, som modtager integrationsydelse

mv. Tilskud til betaling af tandpleje er et

retskrav for borgere, som er omfattet af

bestemmelsen. Behandling skal derfor som

udgangspunkt ikke forhåndsgodkendes.

Dog skal kommunen forhåndsgodkende

behandlingsforløb, der overstiger 10.000 kr.

Nytilkomne udlændinge omfattet af

integrationsloven vil endvidere kunne få hjælp

i særlige tilfælde efter integrationsloven.

I de første tre år efter flygtninge og

familiesammenførtes ankomst til Danmark

afholdes de udgifter, der kan gives tilskud til

i særlige tilfælde, som udgangspunkt efter

integrationsloven og ikke efter aktivloven.

Reglerne i integrationsloven svarer i det

væsentlige til reglerne i aktivloven om hjælp i

særlige tilfælde, jf. ovenfor.

Der er tale om behovsbestemte ydelser,

som tildeles efter en konkret vurdering af

udlændingens behov og mulighed for selv at

dække udgiften. Det drejer sig om hjælp til

dækning af enkeltudgifter, hjælp til udgifter til

sygebehandling, medicin, tandbehandling eller

lignende og hjælp til udgifter ved udøvelse

af ret til samvær med egne børn under 18

år, som ikke bor hos udlændingen, og hjælp

til flytteudgifter. Der kan f.eks. ydes hjælp til

rimeligt begrundede enkeltudgifter. Reglen

svarer til aktivlovens bestemmelse om hjælp

til rimeligt begrundede enkeltudgifter, og

hjælpen kan således normalt kun ydes, hvis

udgifterne er opstået som følge af behov,

der ikke har kunnet forudses. Det kan f.eks.

være udgifter i forbindelse med skilsmisse,

tyveri eller brand, men der kan f.eks. også

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

ydes hjælp til etablering i forbindelse med

overgangen fra asylcenter til en kommune.

Det kan være etableringsudgifter til indkøb

af møbler, køkkenredskaber, gardiner mv.

Der skal i hvert tilfælde foretages en konkret

vurdering af, hvorvidt den pågældende opfylder

betingelserne for hjælp.

Integrationsloven indeholder ikke som

aktivloven en bestemmelse om retskrav

på tilskud til betaling af tandpleje for

integrationsydelsesmodtagere. Disse udgifter

afholdes derfor efter aktivloven – også for

nytilkomne udlændinge. Det fremgår af

integrationsloven, at der kan ydes hjælp

til udgifter til sygebehandling, medicin,

tandbehandling eller lignende, der ikke kan

dækkes efter anden lovgivning, hvis den

pågældende eller dennes ægtefælle ikke har

økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er

nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

BOLIGANVISNING

Hvis en kommune ikke har en ledig permanent

bolig at anvise, skal der anvises et midlertidigt

opholdssted, indtil det er muligt at anvise en

permanent bolig.

Kommunen kan ikke opfylde sin pligt til at

anvise en permanent bolig ved at anvise et

tidsbegrænset lejemål. Kommunen kan heller

ikke opfylde sin pligt efter integrationsloven

ved at anvise en bolig, som ligger i et særligt

udsat boligområde.

Kommunen kan kun anvise en permanent

bolig, som efter byggelovgivningen,

planlovgivningen og anden lovgivning kan

anvendes som lovlig bolig. Det er ikke et krav,

at der er tale om en selvstændig bolig, hvilket

indebærer, at eksempelvis et kollegieværelse

efter omstændighederne kan anvendes.

Integrationslovens regler om boligplacering

af flygtninge indebærer, at kommunen

skal anvise en bolig, hvor den pågældende

flygtning kan blive boende ikke blot, så længe

integrationsprogrammet løber, men også efter

udløb af introduktionsperioden.

Kommunen skal alene anvise en flygtning

den første bolig. Får den pågældende senere

i løbet af integrationsperioden behov for

en anden bolig eksempelvis som følge af

familiesammenføring eller flytning, har

kommunen efter loven ikke pligt til at anvise en

ny bolig.

Den primære adgang til at skaffe boliger

til flygtninge ligger i almenboliglovens

Rammerne for modtagelse og integration

af nytilkomne flygtninge er fastsat i

integrationsloven. Når en flygtning gives asyl,

træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om,

i hvilken kommune den pågældende skal

bo. Efter integrationsloven

skal kommunen

anvise den pågældende en permanent bolig,

når det er muligt. I de tidligere gældende

regler

skulle en flygtning anvises en bolig

snarest muligt. Ændringen tydeliggjorde, at

kommunerne ikke er forpligtet til at anvise en

bolig inden for en bestemt frist.

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

anvisningsregler. Kommunen kan dog også selv

udleje eller fremleje boliger til nye flygtninge.

Efter integrationsloven har kommunen en

særlig adgang til at erhverve, indrette eller

leje boliger i kommunen med henblik på

gennem udlejning til beboelse at medvirke

til en bedre fordeling af udlændinges

bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt

og lokalt i kommunen.

FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING

2.3 MENNESKERETTEN

Der findes en bestemmelse i grundloven, som

sikrer personer uden forsørgelse ret til offentlig

støtte til at leve på et eksistensminimum, og

der er en række menneskeretskonventioner, der

beskytter retten til en passende levestandard,

bolig, social tryghed, sundhed samt fritids

og kulturliv for børn. Derudover gælder der

et forbud mod diskrimination i relation til

nydelsen af disse rettigheder.

I det følgende gennemgås først grundlovens

krav om eksistensminimum. Herefter

introduceres og beskrives menneskerettens

sociale og økonomiske rettigheder. Dernæste

gennemgås udvalgte sociale og økonomiske

rettigheder, der har betydning for personer

på integrationsydelse, dvs. retten til social

sikkerhed, forsørgelse, bolig og sundhed.

Herefter gennemgås relevante rettigheder

i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder

(Børnekonventionen). Til sidst gennemgås

menneskerettens forbud mod diskrimination.

GRUNDLOVENS KRAV OM

EKSISTENSMINIMUM

Lov om etnisk ligebehandling beskytter mod

forskelsbehandling på grund af race eller

etnisk oprindelse i forhold til social beskyttelse,

herunder social sikring, sundhedspleje og

adgang til levering af varer og tjenesteydelser,

herunder bolig.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når

en person behandles ringere and andre i en

tilsvarende situation på grund af race eller etnisk

oprindelse. Direkte forskelsbehandling er ulovligt,

uanset om der foreligger en saglig grund hertil.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis

en tilsyneladende neutral bestemmelse mv.

stiller personer af en bestemt race eller etnisk

oprindelse ringere end andre i en tilsvarende

situation, med mindre årsagen hertil er sagligt

begrundet, og midlerne til at opfylde det er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Lov om etnisk ligebehandling implementerer

EU’s direktiv om etnisk ligebehandling uden for

arbejdsmarkedet.

Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der

ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis

forsørgelse ikke påhviler nogen anden,

berettiget til hjælp af det offentlige. Højesteret

har i to domme fastslået, at grundlovens § 75,

stk. 2, forpligter det offentlige til at sikre et

eksistensminimum for personer omfattet af

bestemmelsen, samt at de ved domstolene kan

få efterprøvet, om kravet er opfyldt. Grundloven

behandles nærmere neden for i kap. 7.1.

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

GENERELT OM SOCIALE OG ØKONOMISKE

MENNESKERETTIGHEDER

Retten til en passende levestandard, social

tryghed, bolig og sundhed hører til den kategori

af menneskerettigheder, der betegnes som

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Disse rettigheder er ofte formuleret

anderledes end borgerlige og politiske

rettigheder. De sikrer typisk ikke en konkret

og individuel rettighed, men har snarere

karakter af forpligtelser for staterne til at tage

alle passende skridt for at forsøge at sikre

individuelle rettigheder for borgerne (Koch,

2009, s. 7).

Af FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale

og Kulturelle Rettigheder (ØSKR) fremgår

eksempelvis, at staterne anerkender retten til

bl.a. bolig, og at staterne vil træffe passende

foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen

af denne rettighed.

Økonomiske, sociale

og kulturelle rettigheder må i vidt omfang

søges opnået gradvist og fremadskridende

via bl.a. politiske og lovgivningsmæssige

tiltag. Det fremgår eksempelvis af ØSKR,

at staterne er forpligtet til ”i videst mulig

udstrækning og ved alle egnede midler,

herunder især lovgivningsforanstaltninger,

at træffe forholdsregler med henblik på den

fremadskridende fulde virkeliggørelse af de i

denne konvention vedtagne rettigheder.”

Der udarbejdes løbende en række ikkejuridisk

bindende fortolkningsbidrag, vejledninger

og anbefalinger fra komitéer, der overvåger

staternes implementering af konventionerne.

Der er overvågningskomitéer knyttet til

størstedelen af FNkonventionerne, ligesom

FN’s Menneskerettighedsråd har antaget

en såkaldt specialrapportør til at overvåge

staternes implementering af retten til bolig

og en specialrapportør for ekstrem fattigdom

og menneskerettigheder. Rapportørerne

rapporterer årligt til rådet og udarbejder

tematiske rapporter.

Den Europæiske

Socialkomité (Socialkomitéen) overvåger

implementeringen af Den Europæiske

Socialpagt (Socialpagten).

Enkeltpersoner eller grupper, som mener,

at deres rettigheder er krænket, kan på

nærmere bestemte betingelser klage til FN’s

konventionskomitéer. Danmark har dog ikke

tiltrådt den protokol, der giver klageadgang

til FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og

Kulturelle Rettigheder (ØSKRkomitéen). Det

er derfor ikke muligt at indbringe en individuel

klage til FNsystemet for krænkelse af en

borgers rettigheder efter ØSKR i Danmark.

Danmark har heller ikke tiltrådt Protokol

om Kollektiv Klageadgang til Europarådets

Socialkomité.

FN’s ØSKRkomité har i en generel

kommentar om fortolkningen af ØSKR udtalt,

at medlemsstaternes forpligtelse til at sikre

den fremadskridende fulde virkeliggørelse

af rettighederne både indebærer en

handleforpligtelse og en resultatforpligtelse.

Handleforpligtelsen fremgår af artikel 2,

stk. 1, som forpligter staterne til at ”træffe

forholdsregler” og ”at tage skridt” til at sikre

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

den fulde virkeliggørelse af rettighederne,

mens resultatforpligtelsen – ”den fulde

virkeliggørelse” – efter komitéens opfattelse

forudsætter, at indsatsen rent faktisk har

effekt. Komitéen har udtalt, at staterne

forventes at handle hurtigt og effektivt, men

at handleforpligtelsen også må ses i lyset af

statens tilgængelige ressourcer. Staten er

forpligtet til at anvende det maksimale af de

tilgængelige ressourcer på at virkeliggøre

konventionens rettigheder.

Da staternes fulde virkeliggørelse af ØSKR må

ske ”fremadskridende”, kræver det efter ØSKR

komitéens opfattelse tungtvejende grunde at

sænke beskyttelsesniveauet bevidst.

ØSKR

komitéen anser desuden rettighederne for at

indeholde en kernebeskyttelse, som angiver

et minimumsniveau for den menneskeretlige

beskyttelse. Dette minimumsniveau er staterne

forpligtet til at sikre allerede ved konventionens

ikrafttræden. Minimumsniveauet er således

efter komitéens opfattelse ikke en målsætning,

der skal opnås gradvist.

Socialkomitéen har anlagt en tilsvarende

forståelse af Socialpagten. Medlemsstaterne er

forpligtet til at iværksætte foranstaltninger, der

muliggør opfyldelsen af socialpagtens formål

inden for en rimelig tid, med målbar fremgang,

men også med en vis grad af hensyntagen

til statens tilgængelige ressourcer.

Socialkomitéen har i den forbindelse

understreget, at staten må være særlig

opmærksom på udsatte gruppers rettigheder.

Rettighederne i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK)

beskrives almindeligvis som borgerlige og

politiske rettigheder. Efter Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis

må rettighederne fortolkes således, at de

yder en praktisk og effektiv beskyttelse. Det

betyder bl.a., at rettighederne også kan omfatte

positive forpligtelser for staten til at sørge for

visse socioøkonomiske forhold, når dette er

nødvendigt for at sikre en praktisk og effektiv

beskyttelse af EMRK’s rettigheder.

Dansk sociallovgivning mv. henviser

sjældent direkte til økonomiske og sociale

menneskerettigheder, men lovgivningen

gennemfører i praksis mange af disse

rettigheder. De forskellige sociale ydelser –

fra pengeydelser såsom integrationsydelse,

boligstøtte samt børne og ungeydelse til

naturalieydelser såsom boliganvisning –

indfører på forskellig vis sociale og økonomiske

rettigheder for f.eks. nytilkomne flygtninge.

Det har stor betydning for den menneskeretlige

vurdering af integrationsydelsen, hvordan

man fortolker sociale og økonomiske

menneskerettigheder. Menneskeretten

indeholder som nævnt sjældent konkrete krav

til, hvordan staten skal gennemføre sociale og

økonomiske rettigheder.

Staterne er generelt overladt en bred

implementeringsfrihed ved vurderingen

af, hvilke tiltag der bør tages for at sikre

opfyldelsen af økonomiske og sociale

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

rettigheder såsom retten til sociale ydelser,

bolig og sundhed. De økonomiske og sociale

rettigheder skaber som udgangspunkt

ikke individuelle rettigheder for borgerne

til bestemte ydelser. Det skyldes helt

grundlæggende, at staterne skal kunne

vælge, hvordan de vil prioritere forskellige

samfundsområder. Skal bolig og sundhed

prioriteres højere end uddannelse? Eller ønsker

man politisk set at prioritere ældreområdet over

sundhedsområdet? Det er først og fremmest

politiske spørgsmål, som menneskeretten

– som altovervejende udgangspunkt – ikke

sætter konkrete begrænsninger på. Det er i

praksis navnlig spørgsmålet om diskrimination

i forhold til økonomiske og sociale rettigheder,

der kan rejse mere konkrete og juridiske

overvejelser om lovgivningens forhold til

Danmarks internationale forpligtelser.

KONKRET OM RETTEN TIL EN PASSENDE

LEVESTANDARD, SOCIAL SIKKERHED OG

BOLIG

En række andre FNkonventioner indeholder

også bestemmelser, der i forskelligt

omfang beskytter retten til en passende

levestandard, social sikkerhed og bolig:

f.eks. FN’s Konvention om Flygtninges

Retsstilling (Flygtningekonventionen) og FN’s

Konvention om Afskaffelse af Alle Former

for Racediskrimination (Racediskriminations

konventionen).

Socialpagten fra 1961 indeholder retten til

social, juridisk og økonomisk beskyttelse

af familielivet ved hjælp af bl.a. sociale og

familieydelser og tilvejebringelse af boliger

for familier.

Socialpagten indeholder også

retten til social sikkerhed og til at drage nytte af

sociale velfærdsforanstaltninger.

EMRK indeholder i Tillægsprotokol 1, artikel

1 en beskyttelse af ejendomsretten. Efter

EMDpraksis beskytter bestemmelsen krav

på sociale ydelser, der er baseret på national

lovgivning, uanset om ordningen er finansieret

via økonomiske bidrag fra de berettigede

eller gennem den generelle betaling af

skatter.

Artikel 1 i Tillægsprotokol 1 giver ikke

ret til sociale ydelser som sådan, men yder

beskyttelse mod disproportionale indgreb i en

allerede opnået (eller optjent) ret til en social

ydelse eller en berettiget forventning herom,

herunder diskrimination i forhold til den sociale

ydelse.

Sociale ydelser kan endvidere have en sådan

forbindelse til og indflydelse på familielivet,

at de er omfattet af EMRK, artikel 8, der

Retten til en passende levestandard, bolig

og social sikkerhed er omfattet af en række

internationale konventioner, som er juridisk

bindende, dels på globalt niveau under FN, dels

på regionalt niveau under Europarådet og EU.

Af ØSKR fremgår, at enhver har ret til en

passende levestandard, som er tilstrækkelig

for personen selv og dennes familie, herunder

til føde, klæder, bolig og til den fortsatte

forbedring af levevilkår.

Af konventionen

fremgår også, at enhver har ret til social

tryghed, herunder socialforsikring.

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

beskytter retten til familieliv. Når staten f.eks.

vælger at yde økonomisk tilskud til familier

med børn (børne og ungeydelse), har disse

rettigheder en indvirkning på familielivet og en

tilrettelæggelse heraf. En sådan regulering skal

derfor også ske med respekt for forbuddet mod

diskrimination i artikel 14, jf. nærmere herom

nedenfor.

RETTEN TIL SUNDHED

samt retten til at søge, modtage og give

information vedrørende sundhed.

BØRNEKONVENTIONEN

Retten til sundhed er ligeledes reguleret

i en række menneskeretskonventioner.

Retten til sundhed fremgår således både

af ØSKR, FN’s Konvention om Barnets

Rettigheder (Børnekonventionen) og

Racediskriminationskonventionen.

Mest centralt står ØSKR, der fastslår, at

staterne skal anerkende ethvert menneskes

ret til at nyde den højest opnåelige fysiske

og psykiske sundhed. Det indebærer, at

staterne skal træffe foranstaltninger for at

opnå den fulde virkeliggørelse af retten til

sundhed, herunder for at forebygge, behandle

og bekæmpe sygdomme samt at skabe

betingelser for at sikre ethvert menneske

lægehjælp samt behandling og pleje under

sygdom.

ØSKRkomitéen har udtalt, at sundhedsydelser

skal være tilgængelige for alle – især for de

mest sårbare og marginaliserede grupper i

befolkningen – både i lov og praksis – uden

diskrimination på grund af bl.a. race og national

oprindelse.

Tilgængelige sundhedsydelser

omfatter fysisk og økonomisk tilgængelighed

Børn er dækket af de samme rettigheder som

alle andre mennesker. Derudover er de også

dækket af en række særlige regler, som er

beskrevet i forskellige konventioner, herunder

særligt Børnekonventionen. Konventionen

tydeliggør barnets særlige behov for

beskyttelse og omsorg. Af rettigheder, der

er særlig relevante for børn af forældre på

integrationsydelse, kan nævnes retten til en

passende levestandard, bolig, social tryghed og

sundhed. Herudover er bl.a. retten til et fritids

og kulturliv sikret.

Børnekonventionen fastslår således, at

deltagerstaterne skal anerkende ethvert

barns ret til den levestandard, der kræves for

barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske

og sociale udvikling. Deltagerstaterne skal

i overensstemmelse med nationale forhold

og inden for deres evner og økonomiske

muligheder træffe passende forholdsregler

for at bistå forældre og andre med ansvar for

barnet med at gennemføre denne ret og skal i

tilfælde af behov derfor yde materiel bistand og

udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn

til ernæring, beklædning og bolig.

Vedrørende barnets ret til sundhed fastslår

Børnekonventionen, at staterne skal

anerkende barnets ret til at nyde den højest

opnåelige sundhedstilstand, adgang til

sygdomsbehandling og genoprettelse af

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod

at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang

til sådan behandling og pleje.

Staterne skal endvidere anerkende barnets ret til

hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser,

som er passende for barnets alder, og til frit at

deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Dette

medfører, at deltagerstaterne skal respektere

og fremme barnets ret til fuld deltagelse i det

kulturelle og kunstneriske liv og opmuntre til,

at der stilles passende og lige muligheder til

rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget

og rekreativ udfoldelse.

FN’s Børnekomité består af internationale

børnerettighedseksperter og har til opgave

at overvåge, om landene overholder

konventionens bestemmelser. Komitéen har

efter den seneste undersøgelse af Danmark i

2017 udtalt følgende om børn i fattigdom:

”While noting with appreciation that the

standard of living in mainland Denmark

is relatively high, and that the number

of children at risk of poverty or social

exclusion is relatively low compared with

other European countries, the Committee

notes with concern, however, that: In

2016, the State party abolished the

poverty line that had been introduced in

2013, and also introduced a ‘cash benefit

ceiling’ and a rule according to which

recipients of cash benefits needed to

prove 225 hours of work in the course

of the previous 12 months, and that the

increase in poverty after the introduction

of these measures risks having a

particular impact on children of non

Western origin.”

FORBUDDET MOD DISKRIMINATION

Forbuddet mod diskrimination står centralt

i menneskeretten og følger af en lang

række menneskerettighedskonventioner.

ØSKR, artikel 2, stk. 2 indeholder et såkaldt

accessorisk diskriminationsforbud, hvorefter

staterne er forpligtet til at garantere, at

de i konventionen anerkendte rettigheder

gennemføres uden forskelsbehandling af

nogen art i henseende til race, hudfarve, køn,

sprog, religion, politisk eller anden anskuelse,

national eller social herkomst, formueforhold,

fødsel eller anden stilling.

Racediskriminationskonventionen indeholder

i artikel 5 (e) (IV) et forbud mod diskrimination

på grund af race, hudfarve, afstamning eller

national eller etnisk oprindelse i relation til

bl.a. retten til social tryghed, sociale ydelser,

offentlige sundhedsforanstaltninger og

lægebehandling, social tryghed og sociale

ydelser.

Flygtningekonventionen fastslår i artikel

23, at staterne med hensyn til offentlig

hjælp og understøttelse skal indrømme

flygtninge, der lovligt bor inden for deres

område, samme behandling som deres egne

statsborgere. Højesteret antog i en dom fra

2012, at bestemmelsen alene omfatter direkte

forskelsbehandling.

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

Med hensyn til rettigheder vedrørende sociale

ydelser gælder endvidere forbuddet mod

diskrimination i EMRK, artikel 14, jf. EMRK,

artikel 1 i Tillægsprotokol 1. EMD har fastslået,

at forskelsbehandling på grund af nationalitet

eller etnicitet kræver overbevisende eller

meget tungtvejende grunde.

Diskriminationsforbuddene indebærer, at

forskelsbehandling er ulovlig og udgør

diskrimination, hvis forskelsbehandlingen

forfølger et usagligt formål, eller hvis der

ikke består et rimeligt forhold mellem mål

og middel (proportionalitet). Omvendt er

forskelsbehandling lovlig, hvis den forfølger et

sagligt formål, og midlerne er proportionale

med formålet.

Forskelsbehandling kan komme til udtryk

enten direkte eller indirekte. Indirekte forskels

behandling foreligger, hvis en umiddelbart

neutral regel, betingelse eller praksis rammer

f.eks. ikkeetniske danskere hårdere end

etniske danskere. Den juridiske vurdering af,

om integrationsydelsen er diskriminerende,

afhænger af, om den kan anses for et

proportionalt middel til at opnå de politiske mål.

2.4 OPSUMMERING

I dette kapitel har vi gennemgået relevante

bestemmelser for familier på integrations

ydelse i dansk ret og menneskeretten, herunder

grundloven.

Det fremgår, at der findes en række

bestemmelser i dansk lovgivning, som

fastsætter, hvilke ydelser en person, der ikke

kan forsørge sig selv, er berettiget til. Det

afhænger bl.a. af, hvor længe man har opholdt

sig i landet, og om man i perioder har været i

beskæftigelse, hvilke ydelser man er berettiget

til. Hvis man har opholdt sig i landet mindre

end syv ud af de seneste otte år, er man som

udgangspunkt berettiget til integrationsydelse

og ikke kontanthjælp. Der gælder endvidere

et optjeningsprincip for retten til børne og

ungeydelse samt børnetilskud. Herudover er

der fastsat et loft for, hvor mange ydelser man

kan modtage fra staten, før man bliver skåret i

særlig støtte og boligstøtte. Kommunerne har

mulighed for at yde tilskud til særlige udgifter

til bl.a. familier på integrationsydelse.

I menneskeretten findes en række

bestemmelser vedrørende retten til passende

levestandard, bolig, social tryghed og sundhed.

Disse rettigheder er såkaldte økonomiske

og sociale rettigheder. Disse rettigheder er

ofte formuleret anderledes end borgerlige

og politiske rettigheder. De sikrer typisk ikke

en konkret og individuel rettighed, men har

snarere karakter af forpligtelser for staterne til

at tage alle passende skridt for at forsøge at

sikre individuelle rettigheder for borgerne.

I menneskeretten findes desuden en række

regler særligt rettet mod børn. Af rettigheder,

der er særlig relevante for børn af forældre

på integrationsydelse, gælder retten til en

passende levestandard, bolig, social tryghed og

sundhed.

KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN

Både i dansk ret og menneskeretten gælder

tillige et forbud mod diskrimination. Det

medfører, at reglerne om bl.a. integrations

ydelse og optjeningsprincip ikke må

forskelsbehandle personer på grund af f.eks.

national eller etnisk oprindelse, medmindre

der er et sagligt formål hermed, og midlerne til

at nå dette er proportionale.

Det har afgørende betydning for den

menneskeretlige vurdering af integrations

ydelsen mv., hvordan man fortolker sociale og

økonomiske menneskerettigheder. Staterne er

generelt overladt en bred implementerings

frihed ved vurderingen af, hvilke tiltag

der bør tages for at sikre opfyldelsen af

økonomiske og sociale rettigheder såsom

retten til sociale ydelser, bolig og sundhed. De

økonomiske og sociale rettigheder skaber som

udgangspunkt ikke individuelle rettigheder

for borgerne til bestemte ydelser. Det skyldes

helt grundlæggende, at staterne skal kunne

vælge, hvordan de vil prioritere forskellige

samfundsområder.

KAPITEL 3

TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE

3.1 INDLEDNING

Dette kapitel fokuserer på tal og statistik om

personer, der modtager integrationsydelse.

Så vidt muligt anvender vi tal fra offentligt

tilgængelige kilder, bl.a. fra Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Dog fortæller de offentligt tilgængelige

kilder ikke noget om familier og børn på

integrationsydelse, og Institut for Menneske

rettigheder har derfor fået adgang til register

data om personer på integrationsydelse via

Danmarks Statistik, der belyser dette nærmere.

Antallet af personer, der modtager

integrationsydelse, var i 2017 knap 32.000,

eksklusive børn, ifølge tal fra STAR. Figur 1

illustrerer udviklingen i antallet af personer

på integrationsydelse fra 2015 til 2017.

FIGUR 1:

PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE, ANTAL, 2015-2017

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2015

2016

2017

3.745

31.972

31.878

Note: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget integrationsydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode.

Kilde: Jobindsats.dk (data for antal personer på integrationsydelse opgjort på år), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE

Figuren viser, at antallet af personer på

integrationsydelse var 3.745 i 2015, hvor

opholdskravet kun omfattede nytilkomne. Da

opholdskravet i 2016 blev udvidet til også at

gælde alle på uddannelses og kontanthjælp,

steg antallet til 31.972 personer. Antallet er

faldet marginalt til 31.898 personer i 2017.

3.2 FAMILIETYPER OG BØRN: KNAP

HVER ANDEN HAR HJEMMEBOENDE,

MINDREÅRIGE BØRN

Institut for Menneskerettigheder har fået

adgang til registerdata om personer på

integrationsydelse via Danmarks Statistik

med henblik på at nærmere belyse

familietyper og børn. Dette afsnit er derfor

baseret på summeringer af disse data. I

2017 var der omkring 20.000 husstande,

hvor samtlige voksne i husstanden var på

integrationsydelse.

Dertil kommer omkring

20.000 børn i alt.

Tallene viser, at næsten hver anden husstand

på integrationsydelse har hjemmeboende,

mindreårige børn (41 procent), jf. figur 2,

svarende til omkring 8.000 børnefamilier på

integrationsydelse i 2017 med i alt 20.000 børn.

Derudover har 59 procent ingen børn, hvoraf

størstedelen er enlige mænd (omkring 70

procent).

FIGUR 2:

HUSSTANDE PÅ INTEGRATIONSYDELSE OPDELT PÅ FAMILIETYPER, PROCENT, 2017

Enlige/gift/samlevende uden børn (59%)

Enlige med børn (11%)

Gift/samlevende med børn (30%)

Note: Der var i 2017 omkring 20.000 familier på integrationsydelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE

Blandt børnefamilierne er 70 procent

samlevende/gift, og 30 procent er enlige,

svarende til omkring 6.000 samlevende/gift

med børn og knap 2.300 enlige med børn.

Blandt de enlige med børn er ni ud af 10

kvinder.

Hvis vi kigger nærmere på antallet af børn i

familierne, kan vi i figur 3 se, at langt de fleste

har ettre børn (henholdsvis 80 procent af de

samlevende/gift og 91 procent af de enlige),

men der findes også familier med fire eller

flere børn (henholdsvis 20 procent af de

samlevende/gift og ni procent af de enlige).

Kigger vi på børnenes alder, ser vi, at en

betydelig andel af børnene er i aldersgruppen

nulto år, jf. figur 4, og knap hvert andet barn

er i aldersgruppen nulfem år (40 procent af

børnene), svarende til knap 8.000 børn i alt.

FIGUR 3:

BØRNEFAMILIER OPDELT PÅ FAMILIETYPE OG ANTAL BØRN, 2017

2.000

1.500

1.000

500

1 barn

2 børn

3 børn

4 eller ﬂere

børn

1 barn

2 børn

3 børn

ENLIGE

4 eller ﬂere

børn

GIFT/SAMLEVENDE

Note: Der var i 2017 omkring 8.000 børnefamilier på integrationsydelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

FIGUR 4:

BØRN I FAMILIER PÅ INTEGRATIONSYDELSE OPDELT PÅ ALDER, 2017

utsrp

Note: Der var i 2017 omkring 20.000 børn i familier på integrationsydelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

3.3 OPHOLDSGRUNDLAG OG OPHOLDS-

TID I DANMARK: DE FLESTE ER

FLYGTNINGE, DER HAR VÆRET HER I

MINDRE END TRE ÅR

I det følgende kigger vi nærmere på, hvad der

karakteriserer personer på integrationsydelse,

herunder herkomst, statsborgerskab og

opholdstid i landet. Til dette benytter vi tal fra

STAR samt registerdata fra Danmarks Statistik.

Langt de fleste personer på integrationsydelse

er indvandrere og efterkommere fra ikke

vestlige lande. Dette er illustreret i figur 5, som

viser den procentvise fordeling af personer på

integrationsydelse opdelt på herkomst i 2017

opgjort på baggrund af tal fra STAR.

po nmlkj

ih gfed

GFE DqCBA @98765 43 10 )('& % $#"! ©¨ §¦2 ¥ ¤£¢¡ e

y xwv

ihgfd

XWVUT

SRQPI

cba`Y

KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE

FIGUR 5:

PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE OPDELT PÅ HERKOMST, PROCENT, 2017

Note: Ifølge Danmarks Statistik er indvandrere personer, der er født i udlandet, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i

Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark. Personer

med dansk oprindelse er personer, hvor mindst en forælder er dansk statsborger og født i Danmark.

Kilde: Jobindsats.dk (data for antal personer på integrationsydelse opgjort på herkomst), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Figuren viser, at 96 procent af alle personer

på integrationsydelse er indvandrere og

efterkommere fra ikkevestlige lande. Denne

gruppe består næsten udelukkende af

indvandrere og kun meget få efterkommere.

Derudover viser figuren, at to procent er

indvandrere og efterkommere fra vestlige

lande, og to procent er personer med dansk

oprindelse. Denne fordeling har i store træk

været uændret fra ydelsens indførelse i 2015.

ÜÛÚÙØ ×ÖÕ ÔÓÒÑÐÏÎÍÌËÊÉ ÈÇ ÆÅÄÃÂÁÀ¿¾�½¼

~}| {zy xwvutsrq

»º¹¸ ·¶µ´³ ²±°¯®¬«

ª©¨ §¦¥¤£¢¡

vestlige lande (96%)

KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE

FIGUR 6:

PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE OPDELT PÅ STATSBORGERSKAB, PROCENT, 2017

Syrien (48%)

Øvrige (12%)

Eritrea (12%)

Statsløse (8%)

Danmark (7%)

Iran (6%)

Afghanistan (4%)

Somalia (4%)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Kigger vi nærmere på fordelingen af

statsborgerskab i registerdata fra Danmarks

Statistik, viser tallene, at 93 procent af

personer på integrationsydelse har udenlandsk

statsborgerskab. Tallene viser også, at hver

anden person er fra Syrien (48 procent), og ca.

hver 10. er fra Eritrea (12 procent), jf. figur 6.

Derudover viser tallene, at blandt personer

med udenlandsk statsborgerskab har langt de

fleste opholdt sig i landet i under tre år, jf.

figur 7.

FIGUR 7:

PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE MED UDENLANDSK STATSBORGERSKAB OPDELT

PÅ OPHOLDSTID I DANMARK, PROCENT, 2017

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Figuren viser, at fire ud af fem personer har

opholdt sig i Danmark i nultre år (83 procent).

Derudover har 14 procent af personerne

opholdt sig i Danmark i firesyv år, og tre

procent i over syv år. Det fremgår af opgørelser

fra Udlændinge og Integrationsministeriet,

at tre ud af fire personer på integrationsydelse

med udenlandsk statsborgerskab er kommet til

Danmark som flygtninge.

3.4 BOLIG OG BESKÆFTIGELSE: FLEST I

DE STØRRE KOMMUNER OG 10 PROCENT

MED ARBEJDE VED SIDEN AF

Vi fortsætter med at kigge på, hvad der

karakteriserer personer på integrationsydelse,

©qe ¨ §¦¥¤£¢¡

ÿþ �½üûú ùø÷öõô óò ñðïîíìëêé èç æåä ã âáàßÞÝ

men nu med fokus på, hvor i landet de bor,

og hvorvidt de har beskæftigelse ved siden af

ydelsen. Til dette benytter vi igen tal fra STAR.

Integrationsydelsesmodtagerne fordeler

sig på alle landets kommuner. Omkring 20

procent af modtagerne bor i København,

Aarhus, Aalborg og Odense. 50 procent

af modtagerne bor i landets 25 største

kommuner.

Figur 8 illustrerer, hvor mange

integrationsydelsesmodtagere, der bor i de

enkelte kommuner.

EDCB A@98 76543 21 U

! H

0)('& %$ #"Q

KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE

FIGUR 8:

PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE FORDELT PÅ KOMMUNER, ANTAL, 2017

Antal personer på integrationsydelse

1499

500999

10001499

15002000

Note: Figuren illustrerer antal personer på integrationsydelse opdelt på landets kommuner. Figuren er lavet med datawrapper.

Kilde: Jobindsats.dk (data for antal personer på integrationsydelse opdelt på kommuner), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE

København huser 1.752 personer på

integrationsydelse og er dermed kommunen

med det højeste antal. Dernæst kommer

Aarhus med 1.536 personer, Aalborg med 1.188,

og Odense med 1.088 personer.

Integrationsydelsesmodtagere kan have

lønindkomst, som bliver modregnet i deres

ydelse. Dette kan give fordele i forhold til

deres kontanthjælpsloft, jf. 225timersreglen

(beskrevet i kapitel 2). Andelen af personer

på integrationsydelse med ordinære løntimer

var i 2017 på gennemsnitligt 10 procent, ifølge

tal fra STAR.

Dermed må det formodes, at

størstedelen af integrationsydelsesmodtagerne

lever af deres ydelser alene (i form af bl.a.

integrationsydelse, børne og ungeydelse samt

boligstøtte).

3.5 OPSUMMERING

Ifølge tal om integrationsydelsesmodtagerne

har knap halvdelen hjemmeboende,

mindreårige børn, svarende til omkring 8.000

børnefamilier, der tilsammen har omkring

20.000 børn. Størstedelen af børnefamilierne

er samlevende/gift, og en mindre andel er

enlige med børn. De fleste børnefamilier har et

tre børn, men der findes også familier med fire

eller flere børn. Knap hvert andet barn i familier

på integrationsydelse er i aldersgruppen

nulfem år, svarende til knap 8.000 børn

i alt. Derudover har de fleste personer på

integrationsydelse flygtningebaggrund og

opholdt sig i Danmark i under tre år.

KAPITEL 4

ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ

INTEGRATIONSYDELSE

4.1 INTEGRATIONSYDELSEN

Som gennemgået i kapitel 2 er integrations

ydelsen en overførselsindkomst, der udbetales

til personer, som har opholdt sig i Danmark i

mindre end syv år ud af de seneste otte år.

Kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse

for, hvor meget man samlet kan modtage i

integrationsydelse, særlig støtte og boligstøtte.

Størrelsen på integrationsydelsen og loftet

afhænger af, hvorvidt man er enlig eller gift/

samlevende, og hvorvidt man er forsørger. Figur

9 illustrerer, hvor meget man kan få udbetalt i

integrationsydelse, samt kontanthjælpsloftet

for personer på integrationsydelse. Alle satser

er opgjort for familier, der ikke er omfattet af

225timersreglen.

FIGUR 9:

INTEGRATIONSYDELSE OG KONTANTHJÆLPSLOFT, KR. PER MÅNED FØR SKAT

(PER PERSON), 2018

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Enlig uden børn

Enlig med 1 barn

Enlig med 2 eller Samlevende/gift Samlevende/gift Samlevende/gift

ﬂere børn

uden børn

med 1 barn

med 2 eller ﬂere

børn

Integrationsydelse

Kontanthjælpsloft

6.182

12.364

8.653

6.182

8.653

10.034

9.317

14.579

14.974

12.208

12.043

Note: Integrationsydelse og kontanthjælpsloft er opgjort for familier, der ikke er omfattet af 225timersreglen. Kontanthjælpsloftet er for

personer på integrationsydelse.

Kilde: borger.dk.

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

Som det fremgår af figur 9, får feks. en enlig

forsørger med to eller flere børn 12.364 kr. før

skat om måneden og kan maksimalt samlet

modtage 14.974 kr. i integrationsydelse, særlig

støtte og boligstøtte om måneden (svarende

til kontanthjælpsloftet for personer på

integrationsydelse). Tilsvarende får et ægtepar

med to eller flere børn 8.653 kr. før skat om

måneden per person med et loft på 12.043 kr.

per person.

4.2 MINIMUMSBUDGETTER OG

FATTIGDOMSGRÆNSE

Det er svært at vurdere integrationsydelsens

størrelse og konsekvenser på ovenstående

grundlag. En sådan vurdering kræver viden

om, hvad en basal levefod koster. Der findes

p.t. ingen officiel fattigdomsgrænse i Danmark,

men en række eksperter og institutioner

har givet bud på forskellige opgørelser af

økonomisk fattigdom, herunder hvilket

forbrugsniveau der som minimum skal til for

at leve i Danmark. Dette afsnit vil gennemgå

de forskellige opgørelser af økonomisk

fattigdom, som vi senere i rapporten vil

sammenholde med integrationsydelsen,

børne og ungeydelse, boligstøtte mv. En

samlet opgørelse af disse ydelser kræver en

grundigere gennemgang af forudsætninger

og antagelser, og dette vil sammen med

beregninger af de økonomiske konsekvenser

ske i det efterfølgende afsnit.

En række eksperter og institutioner har

vurderet, hvad økonomisk fattigdom er, og

hvilket forbrugsniveau der som minimum skal

til for at leve et beskedent liv i Danmark.

Ekspertudvalget om fattigdom definerede i

2012 en fattigdomsgrænse, der blev vedtaget

som Danmarks officielle. Grænsen blev

afskaffet igen ved regeringsskiftet i 2015. I

fraværet af en officiel fattigdomsgrænse opgør

Danmarks Statistik i dag en fattigdomsgrænse

for at kunne følge op på, om Danmark lever op

til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Desuden har Rockwool Fonden udarbejdet

minimumsbudgetter for at kunne vurdere,

hvilke forbrugsudgifter der som minimum er

forbundet med at kunne leve et ”beskedent og

nødvendigt” liv i Danmark. Fattigdomsgrænse

og minimumsbudgetter er to begreber, der er

tæt relateret. En økonomisk fattigdomsgrænse

tager afsæt i et relativt indkomstniveau for

fattigdom, hvor et minimumsbudget tager

afsæt i et forbrugsniveau, der skal til for at

leve et nødvendigt og beskedent liv med

aktiv deltagelse i samfundet (Ekspertudvalg

om fattigdom, 2013; Bonke og Christensen,

2016). Boks 1 gennemgår definitioner af

fattigdomsgrænse og minimumsbudget

med flere detaljer og sammenholder

desuden beløbene under de forskellige

opgørelsesmetoder.

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

BOKS 1: FATTIGDOMSGRÆNSE OG

MINIMUMSBUDGETTER

Fattigdomsgrænse.

Den tidligere nationale

fattigdomsgrænse i Danmark blev i 2012

defineret af et ekspertudvalg om fattigdom.

Ekspertudvalget operationaliserede

definitionen af økonomisk fattigdom således,

at gruppen af økonomisk fattige udgøres af

personer, der opfylder følgende:

• En

disponibel indkomst,

der i tre på

hinanden følgende år er under den

kritiske indkomstgrænse på 50 procent af

medianindkomsten.

• Familiens formue er under 100.000 kr. per

voksen (2010niveau).

• Personen er ikke studerende og deler ikke

husstand med studerende over 17 år.

Denne fattigdomsgrænse blev derefter

vedtaget som officiel fattigdomsgrænse

af den daværende SRSFregering. Efter

regeringsskiftet i juni 2015 valgte regeringen at

afskaffe denne officielle fattigdomsgrænse.

TABEL 1: Opgørelser af fattigdom

Den tidligere

fattigdomsgrænse

Indkomstkriterie

Disponibel indkomst

under 50 procent af

medianindkomsten

Under 100.000 kr. per

voksen (2010niveau,

indkomstkorrigeret)

3 år

I fraværet af en officiel dansk fattigdomsgrænse

opgør Danmarks Statistik i dag en indikator

for relativ fattigdom med henblik på at følge

op på FN’s bæredygtighedsmål (jf. Danmarks

Statistik, 2018). Ifølge Danmarks Statistik

betragtes en person som fattig, såfremt

personen både har:

• En

disponibel indkomst

under 50 procent af

medianindkomsten i et år.

• En nettoformue (eksklusive pension) under

50 procent af medianindkomsten ved årets

start.

Studerende samt personer, der er flyttet

hjemmefra i løbet af året, bliver ikke betegnet

som fattige, selvom de opfylder ovenstående

kriterier.

Til sammenligning definerer Eurostat (EU’s

statistikbureau) borgere med en indkomst

under 60 procent af medianindkomsten i et

land som værende i risiko for fattigdom.

Tabel

1 opsummerer de forskellige definitioner af

økonomisk fattigdom.

Danmarks Statistiks

indikator for relativ

fattigdom

Disponibel indkomst

under 50 procent af

medianindkomsten

Under 50 procent af

medianindkomsten

1 år

Eurostats mål for

risiko for fattigdom

Disponibel indkomst

under 60 procent af

medianindkomsten

Ingen

Formuekriterie

Eksklusive studerende

Varighed med lav

indkomst

Nej

1 år

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

Minimumsbudgetter.

Rockwool Fonden

har udarbejdet minimumsbudgetter for at

kunne vurdere, hvilke

forbrugsudgifter

der

for forskellige familietyper som minimum er

forbundet med at kunne leve et beskedent,

men sundt liv (Bonke og Christensen, 2016).

Minimumsbudgetterne er opgjort med

afsæt i en række antagelser (se bilag 1) og

på baggrund af priser på forskellige varer og

tjenester (Bonke og Christensen, 2016).

Sammenligning af minimumsbudgetter og

fattigdomsgrænse.

Tabel 2 sammenligner

Rockwool Fondens minimumsbudgetter

med den afskaffede fattigdomsgrænse

samt Danmarks Statistiks indikator for

relativ fattigdom for forskellige familietyper.

Opgørelsen af den tidligere fattigdomsgrænse

er baseret på Arbejderbevægelsens

Erhvervsråds opgørelser fra 2017. Både

minimumsbudget og fattigdomsgrænser er

fremskrevet til 2018priser og opgjort i kr.

per måned. Af tabellen fremgår, at i stort set

alle familietyper ligger minimumsbudgettet

under den tidligere fattigdomsgrænse (med

undtagelse af en enlig uden børn) og på niveau

med Danmarks Statistiks indikator for relativ

fattigdom.

TABEL 2: Sammenligning af minimumsbudget og den tidligere nationale fattigdomsgrænse,

kr. per måned, 2018

Minimums Den tidligere nationale

Danmarks Statistiks indikator

budget

fattigdomsgrænse

for relativ fattigdom

Enlig uden børn

10.152

9.275

9.951

Enlig med 1 barn

12.299

14.061

12.936

Enlig med 2 børn

15.929

17.927

15.922

Enlig med 3 børn

19.569

21.306

Par uden børn

15.482

14.061

14.927

Par med 1 barn

17.453

17.927

17.912

Par med 2 børn

20.957

21.306

20.897

Par med 3 børn

23.904

24.364

23.882

Note: Minimumsbudget og fattigdomsgrænse er opgjort som månedlige henholdsvis udgifter og indtægter. For minimumbudget refereres

der til enlig kvinde og par på 3049 år, første barn har en alder på treseks år, andet barn har en alder på syv10 år, og tredje barn har en

alder på 1114 år. Fattigdomsgrænsen er opgjort per familietype i forhold til antallet af personer i familien og ikke, hvordan familien er

sammensat. Derfor er f.eks. fattigdomsgrænsen for en enlig med barn lig fattigdomsgrænsen for et par uden barn. Fremskrivningen af både

minimumsbudget samt fattigdomsgrænse er sket på baggrund af Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik og egne beregninger.

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

FATTIGDOMSGRÆNSE ELLER

MINIMUMSBUDGET?

Hvor definitionen af fattigdomsgrænsen tager

et makroøkonomisk og relativt udgangspunkt,

i forhold til om ens indkomst udgør en

bestemt andel af den almindelige indkomst

i et samfund, kan minimumsbudgetter

opfattes som en absolut grænse for, hvad

man f.eks. kan leve for i Danmark efter

moderne danske standarder og normer.

Dermed har minimumsbudgetter et mikro

økonomisk udgangspunkt, og ifølge

Verdensbanken kan det siges at være et

mere præcist mål for fattigdomsgrænse,

da det tager udgangspunkt i forskellige

familietypers konkrete forbrugsniveau

og ikke den relative indkomstfordeling.

Analysen i næste afsnit vil primært tage afsæt

i minimumsbudgetter, når de økonomiske

konsekvenser af integrationsydelsen

beregnes. Som det fremgår af boks 1, ligger

minimumsbudgetterne lidt under den tidligere

fattigdomsgrænse og på niveau med Danmarks

Statistiks fattigdomsgrænse for stort set alle

familietyper.

4.3 ØKONOMIBEREGNING

Vi har lavet en økonomiberegning for en række

standardiserede eksempler på forskellige

familietyper, der modtager integrationsydelse.

Vi har valgt at lave beregnede eksempler

fremfor at tage afsæt i de faktiske indkomster

via Danmarks Statistiks registerdata, da

de seneste indkomsttal p.t. er fra 2016, og

eftersom der er sket en del ændringer på

området (særligt hvad angår optjeningsprincip

for børneydelse, jf. kapitel 2), vil disse tal

ikke give et reelt billede af de økonomiske

konsekvenser af de nugældende regler.

I beregningerne opgør vi indtægter og

udgifter og sammenholder disse. Formålet

med økonomiberegningerne er at vurdere,

hvorvidt indtægterne kan dække udgifterne

i de forskellige familietyper. Der er mange

forskellige forhold, der har betydning for

en families indtægter og udgifter, og vi er

derfor nødt til at gøre os nogle antagelser,

når vi udregner eksemplerne. I det følgende

gennemgår vi først forudsætninger for

beregning af indtægter og udgifter og dernæst

den samlede økonomiberegning for de

standardiserede eksempler.

INDTÆGTER

Indtægterne for en familie/enlige på

integrationsydelse kan bestå af

integrations-

ydelse, dansktillæg, boligstøtte

særlig støtte

børne- og ungeydelse

samt

børnetilskud.

Som nævnt i afsnit

4.1 afhænger

integrationsydelse

bl.a. af

familietype, dvs. om man er gift/samlevende,

og om man har børn.

Dansktillæg

gives til

personer, der har bestået en prøve i dansk.

Størrelsen på

boligstøtte

bliver fastsat ud fra

indkomstniveau, husleje, boligstørrelse samt

familietype, men kan blive nedsat, hvis de

sammen med integrationsydelse overstiger

kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet

afhænger også af familietype.

Børne- og

ungeydelse

samt

børnetilskud

afhænger af,

hvor længe man har opholdt sig i Danmark.

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

Ud fra nugældende regler har man efter seks år

optjent fuld ret til børne og ungeydelse samt

børnetilskud.

I vores standardiserede eksempler på

forskellige familietyper udregner vi

indtægterne ud fra følgende antagelser:

• Opholdstid i Danmark på seks måneder

eller på to år. Vi ved fra kapitel 3, at langt

de fleste har opholdt sig i Danmark i nul

tre år, og vi har derfor valgt at fokusere på

opholdstider, der ligger inden for dette

interval. Det har dels betydning for beregning

af børne og ungeydelse samt børnetilskud, jf.

optjeningsprincippet og opholdskravet, dels

betyder det, at ingen af børnefamilierne er

omfattet af 225timersreglen.

• Enlige forsørgere har ret til et særligt

børnetilskud. Dette indebærer en antagelse

om, at den anden forælder er ukendt eller

gået bort.

• Ingen modtager dansktillæg. Som

nytilkommen flygtning vil man som

udgangspunkt ikke opfylde kravene for

at modtage dansktillæg. For at modtage

dansktillæg skal man have bestået Prøve

i Dansk 2, FVU trin 2, tilsvarende eller en

højere prøve i dansk.

UDGIFTER

som Rockwool Fonden medtager i

sine minimumsbudgetter (se bilag 1).

Rockwool Fondens minimumsbudgetter

består af individspecifikke udgifter, der

afhænger af familiemedlemmernes køn

og alder samt familiens størrelse, samt

husholdningsspecifikke udgifter, der afhænger

af familiens størrelse.

Vi baserer derfor vores beregninger på samme

antagelser som Rockwool Fonden (jf. bilag 1)

og supplerer med følgende:

• Voksne i familierne er i alderen 3049 år, og

børn er i alderen tre til 16 år.

• Udgifter til forsikring reduceres med

indbetaling til Akasse.

Udgifterne for en familie/enlige kan

bestå af mange forskellige poster. Vi

baserer vores beregninger på de udgifter,

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

FIGUR 10:

INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR FORSKELLIGE FAMILIETYPER MED OPHOLDSTID PÅ SEKS

MÅNEDER, KR. PER MÅNED, 2018-PRISER

30.000

Forskel: -7905

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

uden børn

1 barn

2 børn

ENLIG

3 børn

Forskel: -9762

Forskel: -6320

Forskel: -2880

Forskel: -644

Forskel: -3822

Forskel: -503

Forskel: -4147

Forskel: -5361

Forskel: -2348

4 børn

uden børn

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

GIFT/SAMLEVENDE

Udgifter (minimumsbudget)

Indtægter (efter skat)

Note: Indtægter er opgjort efter skat. Alle beløb er fremskrevet til 2018priser. Det antages, at familierne har opholdt sig i Danmark i seks

måneder. Forskellen er indtægterne fratrukket udgifterne.

Kilde: Københavns Kommune, borger.dk, Rockwool Fonden og egne beregninger.

ØKONOMIBEREGNING FOR DE

STANDARDISEREDE EKSEMPLER

Vi har på baggrund af ovenstående antagelser

beregnet indtægter

og udgifter

sammenholdt disse for 10 forskellige

familietyper: enlig uden børn, enlig med 14

børn, gift/samlevende uden børn samt gift/

samlevende med 14 børn. Dette har vi gjort

for to scenarier for opholdstid: 1) Familierne

har været i Danmark i seks måneder, og

2) familierne har været i Danmark i to år.

Beregningerne er illustreret i figur 10 for

familier, der har været i Danmark i seks

måneder, og i figur 11 for familier, der har været

i Danmark i to år.

Figurerne illustrerer indtægter efter skat

(grønne søjler) over for de samlede udgifter

(orange søjler), jf. Rockwool Fondens

minimumsbudgetter. For stort set alle

familietyperne er udgifterne større end

indtægterne. Dvs. at familierne i disse

beregnede eksempler ikke har nok indtægter

til at dække deres udgifter (kun i et tilfælde

FIGUR 11:

INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR FORSKELLIGE FAMILIETYPER MED OPHOLDSTID PÅ TO

ÅR, KR. PER MÅNED, 2018-PRISER

30.000

Forskel: -6905

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

uden børn

1 barn

2 børn

ENLIG

3 børn

Forskel: -6164

Forskel: -3566

Forskel: -970

Forskel: 423

Forskel: -3822

Forskel: -206

Forskel: -4147

4 børn

uden børn

Indtægter (efter skat)

Udgifter (minimumsbudget)

Note: Indtægter er opgjort efter skat. Alle beløb er fremskrevet til 2018priser. Det antages, at familierne har opholdt sig i Danmark i to år.

Desuden antages det, at enlige modtager et særligt børnetilskud. Forskellen er indtægterne fratrukket udgifterne.

Kilde: Københavns Kommune, borger.dk, Rockwool Fonden og egne beregninger.

ligger indtægterne en smule over udgifterne).

Familiernes underskud svinger fra 9.762 kr. per

måned for en enlig forsørger med fire børn,

der har opholdt sig i landet i seks måneder, til

423 kr. per måned for en enlig med et barn, der

har opholdt sig i landet i to år. Sammenholder

vi de to scenarier for opholdstiden, ser vi, at

underskuddene (forskellen mellem indtægter

og udgifter) er større for en opholdstid på seks

måneder end for en opholdstid på to år. Det

skyldes, at de familier, der har været i landet

i to år, har optjent ret til 33 procent børne

og ungeydelse samt børnetilskud – mod de

otte procent af børne og ungeydelsen, som

familierne har ret til efter seks måneder.

Den

generelle tendens er, at underskuddet vokser

med antallet af børn.

I det følgende uddyber vi økonomiberegningen

for tre af de standardiserede eksempler med

flere detaljer. Med afsæt i ovenstående har vi

udvalgt tre eksempler, der hver repræsenterer

en yderlighed eller et sted derimellem. Først

gennemgår vi eksemplet med overskud

Å xwÆv u ts r pihg

Forskel: -4596

Forskel: -1817

f dcba`YXyW V T SRPIGF

ONSEK

YDELSE

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

GIFT/SAMLEVENDE

svarende til en enlig forsørger med et barn og

en opholdstid på to år, dernæst et eksempel

med det gennemsnitlige underskud for familier

med to eller flere børn og en opholdstid på to

år svarende til en familie med tre børn, og til

sidst eksemplet med det største underskud

svarende til en enlig forsørger med fire børn og

en opholdstid på seks måneder.

EKSEMPEL 1: ENLIG FORSØRGER MED ET

BARN OG OPHOLDSTID PÅ TO ÅR

Dette eksempel tager udgangspunkt i en

enlig forsørger på 39 år og et barn på tre år.

Derudover tager eksemplet udgangspunkt i,

at familien har været i Danmark i to år. Tabel

3 opsummerer familiens økonomi opdelt på

indtægter, udgifter, underskud samt forskel

til Danmarks Statistiks indikator for relativ

fattigdom (jf. boks 1).

Den enlige forsørger modtager 9.203 kr. per

måned efter skat i integrationsydelse. Familien

rammes af kontanthjælpsloftet og modtager

derfor 2.215 kr. per måned i boligstøtte.

Derudover modtager familien 33 procent af

børne og ungeydelsen samt børnetilskud, som

de har optjent ret til efter to år, svarende til i alt

713 kr. for et barn. Eksemplet tager derudover

også udgangspunkt i, at familien er berettiget

til et særligt børnetilskud på 453 kr. per måned

(hvis barnets anden forælder er ukendt eller

gået bort). Samlet giver det indtægter på

12.583 kr. per måned.

~}|{ zy xw vutsrq

p onmlkji hgf e d

ONSEK

YDELSE

Udgifterne svarer til Rockwool Fondens

minimumsbudgetter for denne familietype,

korrigeret for indbetaling til Akasse. Her

antages det, at familien bor på 70 kvadratmeter

til en gennemsnitlig husleje for almennyttige

boliger i Danmark. Det giver samlet et

beskedent overskud på 423 kr. per måned. Med

afsæt i minimumsbudgettet hænger familiens

økonomi lige sammen, hvor overskuddet

er betinget af, at familien er berettiget til

det særlige børnetilskud. Sammenholder

vi derimod deres indtægter med Danmarks

Statistiks mål for relativ fattigdom (opgjort

per måned for en familie med en voksen og et

barn), ligger de 353 kr. under fattigdomsmålet.

Havde familien fuld ret til børne og unge

ydelse samt børnetilskud ville dette skabe

ekstra luft i familiens økonomi.

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

TABEL 3: Økonomiberegning for en enlig forsørger med et barn, kr. per måned, 2018-priser

A. INDTÆGTER

Integrationsydelse efter skat

Boligstøtte

Børne og ungeydelse samt børnetilskud

Særligt børnetilskud

B. UDGIFTER (MINIMUMSBUDGET)

Bolig

Supplerende boligudgifter (vand, varme, el)

Forsikring

Varige forbrugsgoder

Mad, drikke og dagligvarer

Beklædning og sko

Hygiejne og sundhed

Transport

Fritid og kultur

FORSKEL TIL MINIMUMSBUDGET (A-B)

C. RELATIV FATTIGDOM (Danmarks Statistik)

FORSKEL TIL RELATIV FATTIGDOM (A-C)

Note: Alle beløb er fremskrevet til 2018priser. Relativ fattigdom er opgjort for en familie på to personer.

Kilde: borger.dk, Rockwool Fonden, Danmarks Statistik og egne beregninger.

12.583

9.203

2.215

713

453

12.160

4.540

1.005

149

329

2.610

815

545

914

1.254

423

12.936

-353

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

EKSEMPEL 2: ÆGTEPAR MED TRE BØRN OG

OPHOLDSTID PÅ TO ÅR

Dette beregnede eksempel tager

udgangspunkt i en familie med en mor på 39

år, en far på 45 år og tre børn i alderen tre til 11

år. Derudover tager eksemplet udgangspunkt

i, at familien har været i Danmark i to år. Tabel

4 opsummerer familiens økonomi opdelt på

indtægter, udgifter, underskud samt forskel

til Danmarks Statistiks indikator for relativ

fattigdom.

Som ægtepar og forsørgere er mor og far hver

berettiget til 6.867 kr. per måned efter skat.

I dette eksempel rammer ægteparret ikke

deres kontanthjælpsloft og får derfor udbetalt

3.543 kr. per måned i boligstøtte, som de er

berettiget til. Til gengæld rammes familien af

optjeningsprincippet, hvad angår børne og

ungeydelse, og har kun ret til 33,3 procent

af det fulde beløb, svarende til 1.019 kr. per

måned for de tre børn. I alt giver det indtægter

på 18.296 kr. per måned efter skat.

Familiens samlede udgifter er opgjort efter

Rockwool Fondens minimumsbudget for

denne familietype, korrigeret for Akasse,

hvor det antages, at familien bor på 100

kvadratmeter til en gennemsnitshusleje

for almennyttige boliger. Der er indregnet

stordriftsfordele. Det giver i alt udgifter på

22.892 kr. per måned. Samlet har familien i

dette eksempel et månedligt underskud på

4.596 kr. Desuden ligger familien 5.586 kr.

under Danmarks Statistiks indikator for relativ

fattigdom (opgjort per måned for en familien

på to voksne og tre børn). Konklusionen er, at

familien ikke har indtægter nok til at dække

et nødvendigt og beskedent forbrugsniveau.

Familien rammes af optjeningsprincippet for

børne og ungeydelse. Havde familien fuld ret

til børne og ungeydelse, ville deres løbende

underskud blive reduceret med knap 50

procent til 2.554 kr. per måned. Dette er dog

stadig et betydeligt underskud på en løbende

økonomi.

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

TABEL 4: Økonomiberegning for et ægtepar med tre børn, kr. per måned, 2018-priser

A. INDTÆGTER

Integrationsydelse efter skat

Boligstøtte

Børne og ungeydelse

B. UDGIFTER (MINIMUMSBUDGET)

Bolig

Supplerende boligudgifter (vand, varme, el)

Forsikring

Varige forbrugsgoder

Mad, drikke og dagligvarer

Beklædning og sko

Hygiejne og sundhed

Transport

Fritid og kultur

FORSKEL TIL MINIMUMSBUDGET (A-B)

C. RELATIV FATTIGDOM (Danmarks Statistik)

FORSKEL TIL RELATIV FATTIGDOM (A-C)

Note: Alle beløb er fremskrevet til 2018priser. Relativ fattigdom er opgjort for en familie på fem personer.

Kilde: borger.dk, Rockwool Fonden, Danmarks Statistik og egne beregninger.

18.296

13.734

3.543

1.019

22.892

6.485

1.596

149

554

6.478

2.168

972

2.115

2.375

-4.596

23.882

-5.586

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

EKSEMPEL 3: ENLIG FORSØRGER MED FIRE

BØRN, DER HAR OPHOLDT SIG I LANDET I

SEKS MÅNEDER

Det beregnede eksempel tager udgangspunkt

i en familie med en enlig forsørger på 39 år

samt fire børn i alderen tre til 13 år. Derudover

tager eksemplet udgangspunkt i, at familien

har været i Danmark i seks måneder. Tabel 5

opsummerer familiens økonomi opdelt på

indtægter, udgifter, underskud samt forskel

til Danmarks Statistiks indikator for relativ

fattigdom.

Som enlig forsørger er man berettiget til den

højeste sats, hvad angår integrationsydelse,

svarende til 9.203 kr. per måned efter

skat. Familien er derudover berettiget til

boligstøtte og børne og ungeydelse, men

ikke børnetilskud, da familien ikke opfylder

opholdskravet på et år. I forhold til boligstøtte

er familien i dette eksempel berettiget til 3.991

kr. per måned, men dette overstiger sammen

med integrationsydelsen kontanthjælpsloftet,

og familien får derfor kun udbetalt 2.583 kr.

per måned. I forhold til børne og ungeydelse

har familien efter seks måneder optjent ret til

8,3 procent af det fulde beløb og får samlet

udbetalt 332 kr. per måned for de fire børn.

Det giver i alt indtægter på 12.117 kr. per måned

efter skat.

Familiens samlede udgifter svarer til Rockwool

Fondens minimumsbudget for denne

familietype, hvor vi har fratrukket forsikrings

udgifter til Akasse. Rockwool Fondens

minimumsbudgetter antager, at en familie på

fem personer bor på 100 kvadratmeter, som

er afspejlet i boligudgifterne. Boligudgifterne

er i Rockwool Fondens minimumsbudgetter

beregnet som et landsgennemsnit af

huslejeudgifter til almennyttige boliger.

Derudover er der i udgifterne også taget højde

for stordriftsfordele givet familiens størrelse.

De samlede udgifter, jf. minimumsbudgettet,

beløber sig til 21.879 kr. per måned for hele

familien. Samlet giver det et underskud på

9.762 kr. per måned. Familiens indtægter kan

således ikke dække udgifter til, hvad eksperter

har vurderet, er et nødvendigt og beskedent

forbrugsniveau. Familien i eksemplet ligger

desuden 11.765 kr. under Danmarks Statistiks

indikator for relativ fattigdom (opgjort per

måned for en familie på fem personer).

På indtægtssiden er der to faktorer, der er

afgørende for, at familien ender med så stort

et underskud i forhold til minimumsbudgettet.

Mest afgørende er, at familien på grund af

sin opholdstid ikke har fuld ret til børne og

ungeydelse samt børnetilskud. Havde den

fuld ret til børne og ungeydelse og ordinært

børnetilskud, ville underskuddet blive

reduceret til 3.733 kr. per måned, og er familien

i øvrigt berettiget til et særligt børnetilskud

(hvis den anden forælder er ukendt eller gået

bort), ville familiens økonomi løbe rundt (dvs.

indtægter ville overstige udgifter). Eksemplet

viser, hvor kritisk børne og ungeydelse samt

børnetilskud er, og hvor afgørende det særlige

børnetilskud er for enlige forsørgere. Den

anden faktor er kontanthjælpsloftet, der sætter

en grænse for, hvad familien må få i boligstøtte.

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

TABEL 5: Økonomiberegning for en enlig forsørger med fire børn, kr. per måned, 2018-priser

A. INDTÆGTER

Integrationsydelse efter skat

Boligstøtte

Børne og ungeydelse

B. UDGIFTER (JF. MINIMUMSBUDGET)

Bolig

Supplerende boligudgifter (vand, varme, el)

Forsikring

Varige forbrugsgoder

Mad, drikke og dagligvarer

Beklædning og sko

Hygiejne og sundhed

Transport

Fritid og kultur

FORSKEL TIL MINIMUMSBUDGET (A-B)

C. RELATIV FATTIGDOM (Danmarks Statistik)

FORSKEL TIL RELATIV FATTIGDOM (A-C)

Note: Alle beløb er fremskrevet til 2018priser. Relativ fattigdom er opgjort for en familie på fem personer.

Kilde: borger.dk, Rockwool Fonden, Danmarks Statistik og egne beregninger.

12.117

9.203

2.583

332

21.879

6.485

1.354

149

569

6.161

2.223

840

1.719

2.378

-9.762

23.882

-11.765

KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE

Såfremt ej gældende, ville underskuddet blive

reduceret med 1.400 kr. per måned.

4.4 OPSUMMERING

Vi har i denne del af analysen foretaget

økonomiberegninger, hvor vi sammenholder

indtægter og udgifter for forskellige familie

typer, der alle modtager integrationsydelse.

Formålet med beregningerne er at vurdere,

om familierne i de forskellige eksempler har

nok indtægter i form af integrationsydelse,

børne og ungeydelse og boligstøtte til at

dække udgifter svarende til et nødvendigt

og beskedent forbrugsniveau, jf. Rockwool

Fondens minimumsbudgetter. Beregningerne

er lavet med udgangspunkt i eksempler på 10

forskellige familietyper, der har opholdt sig i

landet i henholdsvis seks måneder og to år.

I stort set alle de beregnede eksempler er

integrationsydelsen mv. ikke tilstrækkelig til

at opretholde, hvad eksperter har vurderet

til at være et beskedent og nødvendigt

forbrugsniveau i Danmark. Dvs. at udgifterne

overstiger indtægterne. Familiernes underskud

svinger fra omkring 9.762 kr. per måned for

en enlig med fire børn, der har opholdt sig i

landet i seks måneder, til 423 kr. per måned

for en enlig med et barn, der har opholdt

sig i landet i to år. Den generelle tendens

er, at underskuddet stiger med antallet af

børn. Vi har derudover lavet en grundigere

gennemgang af indtægter og udgifter i tre af

de beregnede eksempler. Fælles for de tre

eksempler er, at deres underskud ville blive

reduceret betydeligt, hvis de havde fuld ret til

børne og ungeydelse samt børnetilskud. Det

understreger, hvor kritisk børne og ungeydelse

samt børnetilskud er for familier med børn, og

hvor afgørende det særlige børnetilskud er for

enlige forsørgere. Fælles for de tre eksempler

er derudover, at familierne er under Danmarks

Statistiks indikator for relativ fattigdom.

Vi ved fra kapitel 3, at der i 2017 var ca.

8.000 børnefamilier på integrationsydelse,

som tilsammen har omkring 20.000 børn.

Ifølge vores beregnede eksempler vil

de fleste familietyper ikke have råd til et

minimumsforbrug.

KAPITEL 5

LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION

– TIDLIGERE UNDERSØGELSER

5.1 INDLEDNING

For at få en forståelse for, hvilke konsekvenser

det kan have at være på integrationsydelse,

gennemgår vi i dette kapitel centrale

forskningsresultater inden for forskning i

fattigdom, afsavn og social eksklusion. Kapitlet,

der er udarbejdet af VIVE, beskriver, hvad vi

ved om sammenhængen mellem økonomisk

fattigdom og materielle og sociale afsavn, og

hvad der er med til at skabe social eksklusion.

Samtidig beskriver kapitlet centrale begreber

inden for forskning i fattigdom og afsavn, som

anvendes i den følgende kvalitative analyse

(kapitel 6). VIVE’s forskning giver et kvantitativt

indblik i omfanget af fattigdom, afsavn og social

eksklusion i Danmark. Som det vil fremgå i det

følgende, viser VIVE’s forskning, at der på nogle

områder kan identificeres et større omfang af

social eksklusion og afsavn blandt borgere med

indvandrerbaggrund sammenlignet med den

øvrige befolkning. Fordi VIVE ser på en bredere

gruppe af indvandrere og flygtninge, hvoraf

nogle vil have mange økonomiske og sociale

ressourcer, må det forventes, at omfanget af

afsavn og social eksklusion er endnu større i

gruppen af familier på integrationsydelse, som

er genstand for denne undersøgelse. VIVE’s

undersøgelser udgør således en overordnet

ramme, som vi kan bruge som afsæt for det

specifikke fokus på gruppen af nytilkomne

flygtninge på integrationsydelse, der udgør

målgruppen i denne undersøgelse.

CENTRALE BEGREBER

I forskning i social ulighed i levevilkår står

begrebet social eksklusion centralt. Med

udgangspunkt i den engelske sociolog

Ruth Levitas (Levitas m.fl., 2007) kan

social eksklusion defineres som ”helt eller

delvist begrænsede deltagelsesmuligheder

på forskellige områder af samfunds og

hverdagslivet for et individ, og at man ikke har

mulighed for at tage del i sociale relationer

og aktiviteter, som er almindelige for

størstedelen af befolkningen” (Benjaminsen,

Andrade og Enemark, 2017). Begrebet social

eksklusion er baseret på en multidimensionel

forståelse, der betoner, at social eksklusion er

karakteriseret ved en ophobning af vanskelige

levevilkår på flere forskellige livsområder

og et samspil mellem forskellige risiko og

sårbarhedsfaktorer. Det gælder f.eks. et

samspil mellem dårligt helbred (f.eks. fysiske

og psykiske lidelser), langvarig eksklusion

fra arbejdsmarkedet, dårlig økonomi, svagt

socialt netværk og manglende deltagelse

KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER

i aktiviteter i civilsamfundet. Der vil ofte

være tale om et samspil mellem eksklusion

i forskellige arenaer af livet, der samtidig

virker gensidigt forstærkende. Det er netop

ophobningen af eksklusion på mange

livsområder, der kendetegner den omfattende

sociale eksklusion, der i forskningslitteraturen

betegnes som ”dyb eksklusion” (Bradshaw

m.fl., 2004; Levitas m.fl., 2007). Samtidig

betones med eksklusionsbegrebet

samspillet mellem det individuelle og det

samfundsmæssige niveau. Begrebet social

eksklusion handler således ikke blot om

manglende deltagelse i de nære sociale

sammenhænge såsom familierelationer,

sociale netværk og lokalsamfundet, men også

om manglende deltagelse i samfundsmæssige

sammenhænge såsom deltagelse på

arbejdsmarkedet, i civilsamfundets aktiviteter

og i politiske sammenhænge, f.eks. deltagelse i

valg og i politiske organisationer.

Begrebet materielle og sociale afsavn benyttes

til at karakterisere konsekvenserne af en

vanskelig økonomisk situation og skal således

ses i tæt relation til begrebet økonomisk

fattigdom. Materielle og sociale afsavn er

kendetegnet ved, at man af økonomiske grunde

ikke besidder materielle goder eller ikke har

mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, som

er almindelige i størstedelen af befolkningen.

Det kan både gælde basale nødvendigheder

såsom måltider og beklædning, og det gælder

goder, som er almindelige i størstedelen af

befolkningen såsom telefon og adgang til

internettet. På den måde skal materielle og

sociale afsavn ikke blot ses i absolut forstand

som fraværet af basale nødvendigheder, men

også relativt i forhold til den almindelige

levestandard i samfundet, herunder i forhold

til at kunne deltage i almindelige sociale

aktiviteter. Økonomisk fattigdom kan således

både føre til materielle afsavn og begrænse

mulighederne for social deltagelse, ved at man

f.eks. ikke har råd til at invitere familie og venner

på besøg eller ikke har mulighed for at deltage i

aktiviteter uden for hjemmet.

5.2 UNDERSØGELSER AF SOCIAL

EKSKLUSION OG MATERIELLE OG

SOCIALE AFSAVN

Der er for nylig gennemført store

landsdækkende undersøgelser af både social

eksklusion og afsavn. I 2017 udgav SFI (nu

VIVE) undersøgelsen ”Fællesskabsmålingen”

(Benjaminsen, Andrade og Enemark, 2017),

der var en undersøgelse af social eksklusion

i Danmark, og i 2015 udkom undersøgelsen

”Fattigdom og afsavn” (Benjaminsen,

Enemark og Birkelund, 2016), der belyste

sammenhængen mellem økonomisk fattigdom

og materielle og sociale afsavn. I det følgende

vil vi se nærmere på resultaterne af disse

undersøgelser med et særligt fokus på gruppen

med indvandrerbaggrund sammenlignet med

den øvrige befolkning.

Resultaterne af ”Fællesskabsmålingen”

viste, at mønstrene for social eksklusion

i befolkningen generelt kan beskrives ud

fra tre grupper: majoriteten, risikogruppen

og de socialt udsatte. Majoritetsgruppen

KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER

udgør 78 procent af befolkningen og er

kendetegnet ved en meget lav grad af sociale

og helbredsmæssige problemer og meget

få tegn på social eksklusion. Den udgør

det store flertal af befolkningen, der i vid

udstrækning er på arbejdsmarkedet og har en

høj livskvalitet. Risikogruppen udgør 18 procent

af befolkningen og er kendetegnet ved, at den

i nogen grad har sociale og helbredsmæssige

problemer, men dog ikke i et omfang, der

markant nedsætter gruppens livskvalitet.

Personer i risikogruppen har typisk tegn på

social eksklusion på enkelte eller nogle få af

de indikatorer, der måles i undersøgelsen, men

dog ikke i et stort omfang. Gruppen af socialt

udsatte udgør fire procent af befolkningen og

har derimod tegn på omfattende sociale og

helbredsmæssige problemer. Herudover er

der tegn på social eksklusion på mange af de

indikatorer, der indgår i undersøgelsen.

I ”Fællesskabsmålingen” er gruppen af

indvandrere og efterkommere opgjort under ét

ud fra et spørgsmål om, hvorvidt man har etnisk

minoritetsbaggrund. Et væsentligt resultat af

undersøgelsen var, at gruppen af indvandrere

og efterkommere er overrepræsenteret i

risikogruppen og blandt de socialt udsatte

grupper, idet de to grupper tilsammen udgør

næsten 35 procent i gruppen af indvandrere

og efterkommere, mens de udgør ca. 20

procent blandt personer med dansk herkomst.

Der er således en højere andel med tegn på

social eksklusion i gruppen af indvandrere og

efterkommere.

I afrapporteringen fra ”Fællesskabsmålingen”

er der ikke noget særligt fokus på gruppen

af indvandrere og efterkommere. Til brug

for indeværende undersøgelse har VIVE

foretaget en analyse af svarmønstrene blandt

indvandrere og efterkommere og personer

med dansk herkomst på udvalgte indikatorer

fra undersøgelsen.

TABEL 6:

Fordeling på majoriteten, risikogruppen og de socialt udsatte borgere særskilt for

indvandrere og efterkommere og personer med dansk herkomst, procent og antal

Indvandrere og

efterkommere

65,2

29,3

5,5

100,0

287

Dansk herkomst

79,5

17,2

3,3

100,0

1.997

I alt

78,2

18,3

3,5

100,0

2.284

Majoriteten

Risikogruppen

Socialt udsatte

I alt

KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER

TABEL 7:

Andelen med subjektivt oplevede følelser af eksklusion i samfundet, særskilt for

indvandrere og efterkommere og personer med dansk herkomst, procent og antal

Indvandrere og

efterkommere

23,2

7,0

15,9

287

Dansk

herkomst

11,4

3,9

10,5

1.997

I alt

12,6

4,2

11,1

2.284

Sig.

Føler i høj eller nogen grad, at man bliver

holdt uden for i samfundet

Føler sig i mindre grad eller slet ikke værdsat

og anerkendt af andre i hverdagen

Føler i høj eller nogen grad, at andre ser ned

på en pga. indkomst eller jobsituation

Tabel 7 viser fordelingerne på spørgsmålene

om subjektivt oplevede følelser af social

eksklusion. Her ses det særligt, at der er en

væsentligt højere andel på 23 procent blandt

indvandrere og efterkommere, der i høj grad

eller nogen grad føler, at de bliver holdt uden

for i samfundet, sammenholdt med 11 procent

i gruppen med dansk herkomst. Derimod er

der ikke nogen signifikant forskel på andelen,

der i mindre grad føler sig anerkendt og

værdsat af andre i hverdagen, eller som føler

sig set ned på på grund af deres indkomst eller

jobsituation.

Der er i ”Fællesskabsmålingen” også spurgt

til helbredsmæssige forhold, herunder

både fysisk og psykisk helbred. Der er ikke

signifikante forskelle på de helbredsmæssige

indikatorer, når vi sammenligner gruppen af

indvandrere og efterkommere med gruppen

med dansk baggrund. Således er det samme

andel på ca. 12 procent i begge grupper, der

svarer, at de har et mindre godt eller dårligt

helbred, og ligeledes ca. samme andel på

1112 procent, der angiver at have en psykisk

lidelse eller psykiske problemer. Der er

endda umiddelbart noget lavere andele med

en kronisk fysisk sygdom eller handicap og

med fysiske smerter blandt indvandrere og

efterkommere end blandt danskere, men

forskellen er dog ikke signifikant og må

umiddelbart blot tilskrives en lidt lavere

gennemsnitsalder i gruppen af indvandrere og

efterkommere.

Mens der ikke er væsentlige helbredsmæssige

forskelle mellem danskere og indvandrere

blandt respondenterne i ”Fællesskabs

målingen”, er der derimod betydelige forskelle

på flere af indikatorerne for socialt netværk

og sociale aktiviteter. Det ses af tabel 9, at det

gennemsnitlige antal nære venner blandt

KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER

TABEL 8:

Helbredsmæssige forhold, særskilt for indvandrere og efterkommere og personer med

dansk herkomst, procent og antal

Indvandrere og

efterkommere

12,2

19,4

5,1

11,4

287

Dansk

herkomst

12,7

27,4

8,3

10,4

1.997

Sig.

I alt

12,6

26,7

8,0

10,5

2.284

Mindre godt eller dårligt helbred

Kronisk fysisk sygdom eller handicap

Fysisk smerte har vanskeliggjort dagligdag en

hel del eller virkelig meget

Psykisk lidelse eller psykiske problemer

TABEL 9:

Socialt netværk og sociale aktiviteter, særskilt for indvandrere og efterkommere og

personer med dansk herkomst, procent og antal

Indvandrere og

efterkommere

4,8

Dansk

herkomst

6,9

Sig.

I alt

4,5

***

Gennemsnitligt

antal

nære venner

Øvrige sociale indikatorer, procent

Ikke haft familie eller venner på besøg inden for

de seneste to måneder

Ikke været på besøg hos familie eller venner

inden for de seneste to måneder

Ikke mødtes med familie eller venner uden for

hjemmet inden for de seneste to måneder

I mindre grad eller slet ikke i kontakt med

naboer inden for de seneste to måneder

I mindre grad eller slet ikke let at få nye venner

I høj grad eller i nogen grad ensom

18,8

16,9

16,7

55,3

34,9

15,3

287

4,5

2,2

9,7

34,5

22,5

11,0

1.997

5,8

3,6

10,4

36,5

23,7

11,4

2.284

KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER

indvandrere og efterkommere med ca. fem

nære venner er lavere end blandt respondenter

med dansk baggrund, der i gennemsnit har

ca. syv nære venner. Samtidig er der en højere

andel blandt indvandrere og efterkommere, der

ikke har haft familie eller venner på besøg eller

været på besøg hos familie og venner inden for

de seneste to måneder. Der er også en højere

andel blandt indvandrere og efterkommere,

der ikke har kontakt med deres naboer, ligesom

der er flere, der oplever, at det ikke er let at

få nye venner. Selvom andelen, der føler sig

ensomme, umiddelbart er lidt højere blandt

indvandrere og efterkommere end blandt

personer med dansk herkomst, er denne

forskel dog ikke statistisk signifikant.

Ser vi på deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet

(tabel 10), er der en lavere andel af

indvandrere og efterkommere end blandt

danskere, der er henholdsvis medlemmer

af og aktive i grupper eller foreninger, mens

det derimod er nogenlunde samme andel,

der dyrker faste fritidsaktiviteter eller laver

frivilligt arbejde. Der er en markant lavere

andel af indvandrere og efterkommere, der

stemte ved sidste folketingsvalg, hvilket dog

også kan hænge sammen med, at en del

indvandrere og efterkommere ikke har været

stemmeberettigede på grund af udenlandsk

statsborgerskab.

Endelig er der i ”Fællesskabsmålingen” spurgt

til, om respondenterne har oplevet afsavn af

basale fornødenheder af økonomiske grunde

(tabel 11), hvor der er spurgt til, om man ikke

spiser tre måltider om dagen, ikke har købt

lægeordineret medicin eller ikke har betalt

boligudgifter af økonomiske grunde, ligesom

der er spurgt til, om man mangler penge til

TABEL 10:

Deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet, særskilt for indvandrere og efterkommere og

personer med dansk herkomst, procent og antal

Indvandrere og

efterkommere

64,4

34,4

38,6

27,1

25,5

40,4

287

Dansk

herkomst

66,3

36,0

37,2

48,1

42,4

89,6

1.997

Sig.

I alt

66,1

35,8

37,3

46,1

40,8

84,9

2.284

Dyrker faste fritidsaktiviteter

Laver frivilligt arbejde

Deltager i beboeraktiviteter, beboermøder

el.lign.

Er medlem af gruppe eller forening

Er aktiv i gruppe eller forening

Stemte ved sidste folketingsvalg

***

KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER

nødvendige dagligvarer sidst på måneden. Det

er en forholdsvis lav andel, der rapporterer om

disse basale afsavn, både blandt danskere og

blandt indvandrere og efterkommere. Selvom

andelene umiddelbart er lidt højere blandt

indvandrere og efterkommere, er forskellene

dog ikke statistisk signifikante.

I opgørelsen af andelene med afsavn blandt

respondenterne i ”Fællesskabsmålingen”

skal det tages i betragtning, at disse

andele er baseret på besvarelser for

hele gruppen af respondenter på tværs

af indkomstlag. Det gælder både for

gruppen af personer med dansk herkomst

og indvandrere og efterkommere. For

nærmere at indkredse, hvad der kendetegner

omfanget af materielle og sociale afsavn

blandt indvandrere og efterkommere, der

tilhører lavindkomstgruppen, kan vi se på

resultaterne af en anden SFIundersøgelse,

nemlig undersøgelsen ”Fattigdom og

afsavn” fra 2016 (Benjaminsen m.fl., 2016)

(”Afsavnsundersøgelsen”). Her blev omfanget

af afsavn belyst for gruppen af økonomisk

fattige, der blev sammenlignet med gruppen af

økonomisk ikkefattige.

”Afsavnsundersøgelsen” viste, at der på

en del indikatorer var en lidt højere andel

med afsavn blandt de økonomisk fattige

indvandrere og efterkommere end i gruppen

af økonomisk fattige personer med dansk

herkomst. Eksempelvis havde 57 procent af

de voksne økonomisk fattige indvandrere og

efterkommere mindst fem af de 49 afsavn, der

blev målt i undersøgelsen, mod 47 procent

i gruppen af økonomisk fattige personer

med dansk baggrund. Der var f.eks. flere

blandt de økonomisk fattige indvandrere

TABEL 11:

Andel med basale afsavn, særskilt for indvandrere og efterkommere og personer med

dansk herkomst, procent og antal

Indvandrere og

efterkommere

Spiser ikke tre måltider om dagen, pga.

økonomi

Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi

Ikke betalt boligudgift (husleje, termin osv.) til

tiden, pga. økonomi

Mangler ofte penge til nødvendige dagligvarer

sidst på måneden

7,4

6,1

4,6

13,4

287

Dansk

herkomst

3,6

2,5

2,0

7,6

1.997

Sig.

I alt

4,0

2,8

2,3

8,1

2.284

KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER

og efterkommere end blandt de økonomisk

fattige personer med dansk herkomst, der ikke

havde TV eller internet af økonomiske grunde,

ligesom der var flere blandt de økonomisk

fattige indvandrere og efterkommere, der

ikke havde været til tandlæge inden for det

seneste år af økonomiske grunde. Forskellene

i omfanget af afsavn mellem henholdsvis

personer med dansk herkomst og indvandrere

og efterkommere var imidlertid langt mere

markant i gruppen af økonomisk ikkefattige.

Her var der til sammenligning 35 procent

af de økonomisk ikkefattige indvandrere

og efterkommere, der havde mindst fem

af de 49 afsavn, mens det kun var tilfældet

for 10 procent af de økonomisk ikkefattige

med dansk baggrund. Forklaringen er, at

der er langt flere i gruppen af indvandrere

og efterkommere, som befinder sig i den

lavere del af indkomstfordelingen, uden dog

at være klassificeret som økonomisk fattige

ud fra den tidligere fattigdomsdefinition,

hvor man skulle have en indkomst under 50

procent af medianindkomsten i mindst tre

sammenhængende år for at blive betegnet

som økonomisk fattig.

SFI’s afsavnsundersøgelse belyste også

omfanget af afsavn blandt børn i økonomisk

fattige børnefamilier. Mens der på hovedparten

af indikatorerne ikke var væsentlige forskelle

på de økonomisk fattige børn i henholdsvis

indvandrerfamilier og øvrige familier, var

der nogle indikatorer, hvor der var en tydelig

forskel. Særligt vedrørende boligforholdene var

der markant flere af børnene i de økonomisk

fattige indvandrerfamilier, der ikke havde deres

eget værelse. Både forældrene og børnene

blev i undersøgelsen spurgt om børnenes

afsavn. Ifølge forældrene i de økonomisk

fattige indvandrerfamilier var det 40 procent,

mens det var 47 procent af børnene, der

selv angav, at de ikke havde eget værelse.

Blandt de økonomisk fattige danske børn var

det derimod kun tre procent, der ikke havde

deres eget værelse, hvilket ikke var flere end

blandt ikkefattige danske børn. Den højere

andel af børn uden eget værelse blandt børn

med indvandrerbaggrund hænger formentlig

både sammen med, at der generelt er flere

børn i indvandrerfamilierne end i de danske

familier, hvilket gælder både i de økonomisk

fattige og ikkefattige familier, samtidig

med at tallene også afspejler de økonomisk

fattige indvandrerfamiliers særligt vanskelige

situation på boligmarkedet. Således afspejler

tallene også, at en del økonomisk fattige

indvandrerfamilier bor i det, man kan kalde

”overbefolkede boliger”. Undersøgelsen viste

også, at fattige børn, der er indvandrere eller

efterkommere, også i flere tilfælde mangler

et sted at læse lektier, og opgørelserne

fra afsavnsundersøgelsen viste endda, at

ni procent af de økonomisk fattige børn af

indvandrere og efterkommere ikke har deres

egen seng.

GRUPPEN AF NYTILKOMNE FLYGTNINGE

SAMMENHOLDT MED ØVRIGE FLYGTNINGE OG

INDVANDRERE

Tidligere undersøgelser viser således, at der

på nogle områder kan identificeres et højere

KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER

omfang af tegn på social eksklusion og på

afsavn blandt borgere med indvandrerbaggrund

sammenlignet med gruppen med dansk

baggrund. Det gælder særligt et højere

omfang af afsavn blandt indvandrere og

efterkommere, der er økonomisk fattige

eller i øvrigt befinder sig i den lavere del af

indkomstfordelingen. Endvidere er der på

nogle af de indikatorer, vi har set på, også

en højere andel, der oplever tegn på social

eksklusion, herunder en højere andel, der føler

sig udenfor i samfundet, ligesom der også er

tegn på et mindre socialt netværk og færre, der

deltager i sociale aktiviteter, blandt indvandrere

og efterkommere sammenlignet med

gruppen af danskere. Det skal dog samtidig

understreges, at det ikke gælder hele gruppen

af indvandrere og efterkommere, og det skal

her tages i betragtning, at der i gruppen med

indvandrerbaggrund både er borgere med få

ressourcer på forskellige områder, ligesom der

også er personer med mange økonomiske og

sociale ressourcer.

Hvor de undersøgelser, vi har inddraget, ser

på omfanget af social eksklusion og på de

materielle og sociale afsavn i en bredere

gruppe af indvandrere og flygtninge,

udgør gruppen af nytilkomne flygtninge

på integrationsydelse en væsentligt mere

specifik gruppe, som vi må forvente, på en

del områder adskiller sig fra gruppen med

indvandrerbaggrund i samfundet generelt.

Først og fremmest har gruppen af nytilkomne

flygtninge på integrationsydelse en væsentligt

lavere indkomst end selve gruppen af

indvandrere på kontanthjælp generelt.

Samtidig er det familier, der for nylig har fået

deres liv i hjemlandet rykket op med rode

og mistet meget af deres sociale netværk,

ligesom mange må antages at have psykiske

følgevirkninger af de krigshandlinger, som

de er flygtet fra. Det må således forventes,

at omfanget af afsavn og social eksklusion

er endnu større i gruppen af familier på

integrationsydelse end blandt indvandrere og

efterkommere generelt.

KAPITEL 6

FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

6.1 INDLEDNING

I det følgende ser vi specifikt på gruppen af

nytilkomne flygtninge på integrationsydelse

med henblik på at undersøge, hvilke

konsekvenser det har for familierne af

være omfattet af disse økonomiske vilkår.

Analysen er baseret på interviews med

organisationer, der arbejder med denne

befolkningsgruppe, flygtningefamilier, der

lever på integrationsydelse, og medarbejdere

fra udvalgte kommuner. Således udgør

analysen et specifikt, kvalitativt indblik i

en afgrænset gruppes særlige forhold.

Begreberne materielle og sociale afsavn og

social eksklusion (beskrevet i foregående

afsnit) bruges som en analytisk ramme for

at forstå de udfordringer og vanskeligheder,

der kendetegner familiernes levevilkår. Vi

ser både på, hvad ydelserne betyder for

familiernes forbrug, men også på de strategier,

familierne anvender for at klare sig. Herudover

ser vi på, hvad ydelsen betyder for deres

deltagelse i samfunds og hverdagslivet og

for deres sociale relationer og aktiviteter. Vi

berører endelig familiernes helbredsforhold,

boligforhold, netværk og generelle trivsel.

INDTÆGTER FOR FAMILIER PÅ

INTEGRATIONSYDELSE

Mange familier har ikke det fulde overblik

over deres indtægter, og hvad de anvender

deres penge til. Forbrug udgøres samtidig

af en række private valg og prioriteringer og

er derfor også et vanskeligt emne at spørge

til. I det følgende beskriver vi familiernes

indtægter, udgifter og forbrug baseret på

kvalitative interviews. For at få et mere nøjagtigt

og detaljeret overblik over, hvad familier på

integrationsydelse får i ydelse, og konkrete

beregninger af, hvordan økonomien i familier

på integrationsydelse kan se ud, se kapitel 4.

Familiernes ydelser består af flere elementer,

herunder en ”hovedydelse”, børne og

ungeydelse hver tredje måned samt

boligstøtte. Herudover er det muligt for

familierne at søge om enkeltydelser, herunder

medicintilskud, hvilket dog ifølge de interviews,

vi har lavet, ser ud til at være vanskeligt at få

bevilliget. Familierne får endelig dækket deres

transportomkostninger til deres sprogskole og

praktiksteder i begge kommuner. Den enkelte

families indtægt varierer alt efter antallet af

forsørgere i familien, antallet af børn, i hvor

høj grad familien har optjent ret til børne

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

og ungeydelse, boligstøtten, de modtager,

og hvorvidt de opfylder kravet om 225

arbejdstimer om året. Ud over de kommunale

ydelser supplerer flere familier deres indtægter

via deres store børn, som bidrager til familiens

økonomi, hvis de har erhvervsarbejde.

UDGIFTER

TO EKSEMPLER PÅ FAMILIERS BESKRIVELSE

AF DERES UDGIFTER OG INDTÆGTER

Familierne er blevet bedt om at fortælle,

hvordan deres udgifter og indtægter fordeler

sig. I det følgende bringer vi to eksempler

på, hvordan udgifter og indtægter ser ud i en

familie på integrationsydelse med familiens

egne ord.

En far med en hjemmeboende datter siger

om familiens indtægter og forbrug (uden at

medtage udgifter til mad): ”Min kone og jeg

får 6000 kr. udbetalt hver. Vi betaler 6000

kr. i husleje. De resterende 6000 kr. er til os

begge. Vi betaler 450 kr. for el og forsikring om

måneden. Vi betaler 400 kr. for internet og tv

om måneden. Sammen betaler vi 350 kr. for

mobiltelefonerne. Hvis jeg skal have cigaretter,

er det mindst 20 kr. om dagen. Når jeg er på

sprogskolen, køber jeg to kopper kaffe, det

er 120 kr. om måneden. Det er mit personlige

forbrug. Jeg har diskusprolaps og højt blodtryk.

Derfor betaler jeg 500 kr. hver måned til

medicin.”

En anden far siger om familiens udgifter og

nogle af de ting, han savner i forbindelse med

madindkøb:

”Vi vasker i en fælles vaskekælder. Med sæbe

og alt betaler vi 100 kr. om måneden for at

bruge den. 200 kr. om måneden til, hvis man

skal købe nye sokker, en ny bluse. Hvis noget

går i stykker og skal repareres, er det yderligere

400 kr. Kaffe betaler vi 100 kr. for om måneden.

Vi køber en stor æske med teposer for 35 kr.

Familiernes faste udgifter omfatter udgifter

til husleje, varme, el og vand. Hertil kommer

udgifter til internet, licens og telefon. For

familier med mindre børn indgår udgifter

til vuggestue, børnehave eller andre

pasningstilbud i de faste udgifter, en del har

dog friplads eller betaler meget reducerede

beløb. Af faste udgifter indgår herudover

udgifter til transport, herunder bil for enkelte

familiers vedkommende i landkommunen.

Forsikring er endelig en fast udgift i nogle

af familierne, dog ikke i alle, da dette i flere

tilfælde vælges fra. Familierne har herudover

i nogle tilfælde lån, de betaler af på hver

måned, herunder lån i kommunen til etablering

og/eller lån til indskud i deres bolig. Hertil

kommer faste afdrag på større regninger, f.eks.

tandlægeregninger, elregninger eller private

lån. Alt efter indtægterne og omkostningerne

på de enkelte poster ser budgetterne

naturligvis forskellige ud. Afgørende for

rådighedsbeløbet i familierne er bl.a.

udgifterne til husleje, der for de familier, der er

placeret i midlertidige boliger, er relativt lave

(2.200 kr. om måneden per forsørger). Andre

familiers husleje ligger på et mere ”normalt

leje” og udgør typisk mellem 6.000 og 8.000

kr. per måned.

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

om måneden. Vi anvender meget brød i vores

madlavning. Det koster os 600 kr. om måneden.

Smør, æg, yoghurt koster også. Næsten 300

kr. om måneden for os tre. Ris, bulgur, kikærter

bruger vi omkring 400 kr. på om måneden. [...]

Vi har ikke haft råd til at spise fisk i næsten seks

måneder. Kød er på et minimum. To gange de

sidste seks måneder har vi haft råd til at købe

kylling. Resten af vores måltider er vegetariske.

Salat, kartofler.”

6.2 FAMILIERNES AFSAVN OG

STRATEGIER FOR AT KLARE SIG

Interviewene viser, at familierne tænker en

del over, hvad de anvender deres penge

til. En af de store poster på familiernes

budget er naturligvis mad. For at begrænse

madbudgettet er en af familiernes strategier

en konsekvent jagt efter tilbud. Indkøb bliver

planlagt efter, hvilke butikker der har varer på

tilbud, eller hvornår varerne bliver sat ned. Kød

og frugt købes f.eks. tæt på sidste udløbsdag.

En mor til to siger f.eks.: ”Vi spiser ikke frugt,

medmindre prisen halveres. Nogle gange er

der bananer til 1 kr., der normalt koster 2,5 kr.

Vi venter, til de koster 1 kr., og så går vi ind og

køber.” En anden siger: ”Vi kigger på Nettos og

Lidls hjemmesider for at se, om der er nogen

tilbud. Det er prisen, der bestemmer, hvad vi

skal spise.” Ud over at handle i discountbutikker

forsøger familierne at begrænse deres

omkostninger ved at handle i særlige arabiske

forretninger, der i nogle tilfælde både har

billigere varer, men også varer i store mængder,

f.eks. sække med ris på 10 kilo. En anden måde

at begrænse forbruget er at undgå at købe

varer, der ikke er nødvendige. En kvinde siger

om familiens indkøb: ”Jeg ved godt, at min

mand har lyst til at købe mange ting, når han

handler, men mange gange beder jeg ham

om kun at købe de ting, vi mangler. Så hvis vi

mangler auberginer, så er det kun det. Hvis vi

skal have frugt, så kigger jeg, hvad fire bananer

koster, og så køber jeg fire. Det handler om at

få købt lige præcis til det måltid. Lige præcis

de ingredienser, der skal til.” Herudover tænker

familierne på, hvad der vil mætte hele familien,

så børnene f.eks. ikke skal have noget andet

mad efter måltidet. En mor siger: ”Altså vi er

jo seks personer, så vi sørger for at købe noget,

alle kan lide og kan blive mætte af, så vi ikke

skal have noget igen. Så det er som regel ris

eller kartofler. Det er det nødvendige.”

Samtidig med tilbudsjagt er der hos flere

familier som nævnt en generel fokus på at købe

billige varer for at minimere deres udgifter.

Dette betyder f.eks. for en del af familiernes

vedkommende et fravalg af kød, fjerkræ og

fisk på daglig basis. En familie siger: ”Vi spiser

ikke kød hver dag. En gang imellem. Måske

to gange om ugen, for vi har ikke råd. Nogle

gange spiser vi kylling eller andre ting, men vi

spiser ikke kød hver dag. Nogle gange laver vi

grøntsager uden kød. Nogle gange laver jeg dej

til fladbrød, som man kan spise sammen med

en kop te. Det kan være aftensmad en dag.”

Flere familier fortæller herudover, at den mad,

de laver, er simpel. En familie siger f.eks., at de

”bliver mætte og spiser nok, men at kvaliteten

er dårlig,” og en anden siger, at de kan spise

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

nok, men ikke det, de gerne vil spise. En enlig

ældre kvinde siger: ”Det er ikke altid, at jeg

har mulighed for at købe i supermarkeder.

Jeg tager til arabiske markeder, og jeg køber

dåsemad. Det er billig mad.”

Flertallet af de adspurgte familier fortæller,

at de får tre måltider om dagen, og at de

med integrationsydelsen kan købe mad

nok til familien. En familie svarer f.eks. på

spørgsmålet, om der er mad nok: ”Der er ikke

nogen, der går i seng sultne, men vi er ikke

ligesom alle andre mennesker. Der er mange

ting, vi ikke har råd til, men der er ikke nogen,

der går sultne i seng.”

Flere af de interviewede familier oplever dog

afsavn af basale fornødenheder i form af for lidt

mad. Enkelte familier fortæller eksempelvis,

at de kun spiser to måltider om dagen af

økonomiske grunde. En far fortæller, at han og

hans hustru springer morgenmaden over for at

skabe bedre økonomisk råderum til børnene.

Han siger: ”Hvis vi spiser af maden, altså mig

og min hustru, så er der ikke nok til resten af

ugen. Så vi har valgt, at det er børnene, der får

det hele, og så springer vi morgenmaden over.”

En anden far siger, at selvfølgelig vil forældrene

gerne spise mad tre gange dagligt, men at

det er vigtigt at bruge pengene fornuftigt.

Herudover angiver flere familier, at de spiser

mindre i slutningen af måneden.

Ifølge en integrationskonsulent er nogle

familier meget pressede og har svært ved at

få mad på bordet. Et af de eksempler, vi hører

om, er en familie, der ikke havde mere mad i

slutningen af måneden. Familien består af en

enlig mor med syv børn. Moren havde svært

ved at få økonomien til at hænge sammen,

og børnene havde på det tidspunkt, hvor

integrationskonsulenten bliver ringet op, ikke

fået mad i flere dage. Integrationskonsulenten

fortæller: ”Vi bliver ringet op af den store

dreng, der siger, at der ikke er noget mad i

huset. Da vi tager derud, kan vi se, at der ikke

er mere mad i køleskabet. De havde fået noget

julehjælp, men de kunne ikke stege kødet,

for de havde ingen olie. Moren havde ikke

fået nogen børnepenge, og der er syv børn,

der skal have mad på bordet. De fik noget

overlevelseshjælp, men problemet er, at det

jo ikke er en enkeltstående situation. Det er et

blivende problem.” Integrationskonsulenten

fortæller videre, at kommunens mulighed

i dette tilfælde er at tvangsfjerne børnene.

Denne løsning er dog meget dyr og ifølge

integrationskonsulenten heller ikke den rigtige

løsning, når der i øvrigt ikke er problemer i

forhold til morens relation til børnene.

Ud over mangel på mad i hjemmet hører vi

også eksempler på, at børnene ikke får mad

nok med i skole. En integrationskonsulent

giver et eksempel på en økonomisk presset

familie, der ikke gav deres børn en tilstrækkelig

stor madpakke med. Det drejede sig om to

søstre, hvor den største fulgte den mindste i

skole. Fordi det største barn vidste, at lærerne

i det mindste barns klasse fulgte mere med i

indholdet i børnenes madpakker, gav hun som

regel sin søster sin egen madpakke og undlod

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

selv at tage mad med. Fordi hun ikke selv fik

mad, besvimede hun en dag i skolen, hvorefter

integrationskonsulenterne blev indkaldt til

møde med forældrene på skolen. På mødet

kom det frem, at familien ikke havde råd til at

give børnene mad nok med i madpakke.

I erkendelsen af, at nogle familier på

integrationsydelse har svært ved at

købe tilstrækkeligt med mad, er et af de

aktivitetshuse, vi har interviewet, begyndt at

samle overskudsmad ind fra supermarkeder,

som de distribuerer til familierne, en aktivitet,

der er særdeles populær. Aktivitetshuset har

følt sig nødsaget til at indføre ordningen, fordi

familierne har behov for det. Aktivitetshuset

fortæller således, at de har ændret deres

primære fokus fra at være integration af

familierne til at sikre familierne basale

fornødenheder som f.eks. mad og varmt tøj.

TRANSPORT

Indkøb af mad og dagligvarer er den største

post på budgettet, når de faste udgifter er

betalt. En anden post på familiernes budget er

udgifter til transport. En del familier får dækket

deres udgifter til transport til sprogskole og

praktikophold. Udgifter til transport herudover

skal de dække selv. Ifølge interviewene er

dette en udgift, som de forsøger at begrænse

mest muligt. Familiernes udgifter til

transport omfatter hovedsageligt nødvendig

transport i forbindelse med f.eks. lægebesøg,

fritidsaktiviteter og ture ud af hjemmet. En del

familier nævner den nødvendige transport

som en klar belastning og noget, der presser

familiernes økonomi. En far nævner f.eks.,

at han er blevet henvist til behandling på et

sygehus, som ligger et stykke væk fra hans

bopæl. Hvis han skal tage imod behandlingen,

medfører det udgifter til offentlig transport, en

transport, som han har svært ved at få råd til.

En anden far nævner transporten til datterens

bøjletandlæge som en belastning. De familier,

som regelmæssigt går til sundhedskontroller

eller lignende langt fra deres bopæl, er ekstra

pressede, fordi der ikke kun er tale om en

enkeltstående udgift, men en udgift af mere

fast karakter. En far fortæller eksempelvis

om sin datters behandlinger i en anden by

end der, hvor de bor: ”Men der kommer også

de perioder, hvor vi er maks. pressede. Vores

datter er døv, så hun skal tit til speciallæge

i Næstved, og det er langt væk. Så skal vi

bruge mange penge på transport.” Ud over

udgifter til ovennævnte transport har familierne

også udgifter til transport i forbindelse med

fritidsaktiviteter. Dette behandles i senere i

rapporten.

MEDICIN, FYSIOTERAPI MV.

En anden post på familiernes budgetter

er medicin. Nogle af de interviewede

familier har ikke udgifter til medicin ud over

f.eks. almindelig håndkøbsmedicin som

smertestillende piller. Andre har derimod

tilbagevendende og faste månedlige udgifter

til receptpligtig medicin. De familier, vi har

interviewet, har medicinudgifter, der varierer

mellem 200 og 800 kr. om måneden. Nogle

af familierne får tilskud til medicinen af

kommunen eller får dækket udgifterne via

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

enkeltydelser. Mange af familierne

fortæller

imidlertid, at de har fået afslag på deres

ansøgninger om enkeltydelser til behandling

og medicin.

Flere familier nævner deres

bekymring over udgifter til medicin. Andre

fortæller om medicin, der er bestilt, men som

de har undladt at hente. Medicin er således et

basalt afsavn, som nogle familier oplever. En far

fortæller, at han flere gange har søgt om tilskud

til medicin, men fået afslag: ”Bl.a. lider jeg af en

sygdom, så jeg har infektion i maven omkring

leveren, og jeg er blevet undersøgt, og lægerne

har presset på i forhold til, at jeg skal have

noget medicin, men jeg har ikke råd til at købe

medicinen. De kan se, at det har udviklet sig

til mit ansigt også, men jeg har ikke penge til

medicinen.”

En anden mand fortæller, hvordan

han har fået afslag på sin ansøgning om en

enkeltydelse til at dække sine omkostninger til

epilepsimedicin med begrundelsen, at ”det kun

er 110 kr.”

Området med enkeltydelser er noget, som

flere af de integrationskonsulenter, som vi

har interviewet, omtaler som et problem.

De fortæller, hvordan der er lang ventetid

på at få svar på sagsbehandlingen, og at

processen er kompliceret og rigid. Det betyder

samtidig, at integrationskonsulenterne

bliver nødt til at hjælpe familierne med at

udfylde ansøgningerne. Ud over at selve

ansøgningsproceduren kan være vanskelig

og ofte ender med afslag, kan der også opstå

problemer, hvis en person har ansøgt om en

enkeltydelse i forbindelse med en behandling,

og sygdommen udvikler sig til noget akut,

inden ansøgningen om enkeltydelse er blevet

færdigbehandlet. En integrationskonsulent

beretter:

”Jeg havde en mor her den anden dag, som

havde knækket en tand, og den havde været

rodbehandlet før i Syrien, og det var bare

helt galt, så det var begyndt at rådne i hele

tandkødet … og det lugtede. Så kom hun her

på kontoret og sagde: ’Jeg ved ikke, hvad jeg

skal gøre?’ Hun følte, at hun skulle overbevise

mig om sådan: ’Se, hvor dårligt jeg har det.’

Så vi ringede, og jeg fortalte, at det var akut,

men: ’Nej, det kunne hun ikke, for hun venter

på enkeltydelse.’ Så det kan de ikke [få hjælp

til]. Hvis der opstår noget akut, og de tager

til tandlægen, så skal de selv betale. Det

går ikke, hvis de ikke har fået svar på deres

enkeltydelse.”

Samtidig med at nogle helt må undlade

indkøb af receptpligtig medicin, er indkøb af

medicin i andre familier noget, der afvejes. En

far fortæller, at de altid forsøger at prioritere

børnene, også når de er syge. Han overvejer

imidlertid alligevel medicinindkøb til børnene

to gange: ”For mig er det hårdt, når en af mine

børn eller min kone bliver syg, for jeg bekymrer

mig også over, hvad der kommer af udgifter

til det og medicin, der kommer på grund af

den sygdom. Sidst min datter var syg, spurgte

jeg ind til prisen på medicinen, før jeg købte

den. [...]. Det er jeg nødt til, fordi jeg i første

omgang føler mig forpligtet til at give dem

noget mad at spise. Jeg har noget medicin,

som jeg ikke tager, og det samme har min kone.

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

Den medicin, vi kan holde til at undvære, det

undværer vi for at prioritere børnene.”

Ud over medicin er fysioterapi eller anden

delvist selvbetalt behandling en anden udgift

på budgettet, som familierne har svært ved

at afholde. Flere familier fortæller, at de

har måttet udsætte behandlinger på bl.a.

fysioterapi. Der er herudover eksempler på

behandlinger, som familierne ikke har råd til og

derfor ikke har gennemført.

Ud over fysioterapi kan f.eks. tandbehandling

være en udgift, som familierne må prioritere

fra. En kvinde, vi har talt med, fortæller, at hun

har gået til behandling hos en tandlæge på

grund af smerter i munden. Hun fik tilskud til

behandlingen og aftalte en afdragsordning

med tandlægen, hvor hun hver måned skulle

betale 800 kr. Dette har dog ikke været

muligt for hende at betale hver måned, og

hun har derfor måttet opgive at færdiggøre

behandlingen. Kvinden har fortsat smerter og

blødninger i munden og er ked af, at hun ikke

har mulighed for at få den behandling, hun

har brug for: ”Det er mange små ting, der skal

behandles. Og hvis det ikke bliver behandlet,

så er der behov for en stor behandling. Hvis

man ikke laver de små ting, så bliver det stort

efterhånden.”

Et andet eksempel, vi hører om, er anskaffelse

af briller. Med familiernes begrænsede

indkomst er briller for nogles vedkommende

for stor en post. En far fortæller f.eks., at han

gerne ville købe briller til sin datter og havde

forstået, at hun kunne få det gratis via et særligt

tilbud hos den lokale optiker. Da han fandt ud

af, at tilbuddet kun gjaldt personer under 12 år,

måtte han imidlertid opgive indkøbet af briller,

på trods af at datteren havde brug for dette

hjælpemiddel.

Udgifter til fysisk træning er også noget,

integrationskonsulenterne giver eksempler

på som en problematik især for personer,

som kunne have gavn af det på grund af f.eks.

depression. En integrationskonsulent siger:

”Jeg har f.eks. den her enlige mor, og hun er

blevet ramt af en depression. Så sad vi til møde,

og sagsbehandleren sagde sådan: ’Nu skal du

begynde at finde noget, hvor du har tid til dig

selv. Du kan eventuelt gå i fitness.’ Men det er

der bare ikke råd til. Hvis der overhovedet er råd

til noget, så er det børnene, de prioriterer først

og fremmest, og det betyder jo også, at de ikke

rigtig laver noget.”

Sidst, men ikke mindst hører vi også fra

nogle af de organisationer, som arbejder

med at behandle traumatiserede flygtninge,

at deres patienter er begyndt at udeblive

fra behandlingen på grund af udgifterne til

transport og et voksende økonomisk pres på

familien.

INDKØB AF MØBLER, BEKLÆDNING OG ANDRE

BRUGSGENSTANDE

Mange af familierne benytter muligheden for

at købe genbrugsvarer. Møbler, cykler, tæpper,

køkkenting købes på genbrug. Herudover

benytter familierne sig af gratistilbud, f.eks. via

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

gratissider på Facebook, lokale initiativer med

indsamling og gratis distribution af møbler mv.

Indkøb af nye ting holdes på et minimum.

Hvad tøj og sko angår, køber forældrene

fortrinsvis tøj til sig selv på genbrug. De

køber også genbrugstøj til børnene, men i

mindre grad end til sig selv, bl.a. fordi de vil

undgå, at børnene skiller sig for meget ud. At

forældrene afstår indkøb af nye ting til sig selv

og prioriterer børnenes behov, er et generelt

mønster i mange af interviewudsagnene.

Vintertøj er en stor post på budgettet, som kan

være svær for familierne at klare økonomisk.

En integrationskonsulent siger om indkøb af

vintertøj: ”Altså de har råd til at betale husleje

og spise, men alt ud over det, det har de ikke

råd til. Vintertøj f.eks., det er der ingen, der har

råd til.” Et lokalt aktivitetshus med flygtninge

som målgruppe samler derfor vintertøj ind i et

vist omfang og distribuerer det til de berørte

familier.

Andre materielle afsavn, som nogle familier

nævner, er bl.a. cykler til børnene. Ud

over at det at have en cykel er en praktisk

foranstaltning, er det også noget, som

børnenes klassekammerater har, og dermed

et parameter, hvor børnene sammenligner

sig med andre børn, der ikke er på

integrationsydelse. En far fortæller f.eks., at

de har forsøgt at anskaffe en cykel til deres

barn, fordi barnet havde et stort ønske om det.

Familien købte en brugt cykel til 100 kr., men

de efterfølgende reparationer af cyklen var

dog svære for familien at betale. Herudover

manglede cyklen en lås, som de også havde

svært ved at betale. Cyklen står derfor p.t. i

kælderen uden at blive brugt.

En anden post på familiernes budget er udstyr

til børnenes skolegang. Også her må familierne

ofte prioritere udgifter fra. En mor fortæller

f.eks., at hun gerne ville købe en skoletaske til

sit barn, men at hun havde været nødsaget til

at anvende børnepengene i sin almindelige

økonomi. Et afsavn, der også nævnes, er

muligheden for at give børnene en computer,

som de kan anvende i skolen. I de øvre klasser

i folkeskolen og i gymnasiet er en computer

ofte en del af elevernes standardudstyr. Det

forudsættes, at børnene har deres egen

computer til at skrive noter og lave skriftlige

opgaver – i skolen og hjemme. I nogle tilfælde

låner skolerne en computer til eleverne, men

ikke alle. En integrationskonsulent fortæller,

at hun har søgt om en enkeltydelse til en stor

dreng, der havde behov for en computer til

sin skolegang, en ansøgning, de fik afslag på.

Integrationskonsulenten er frustreret over

afslaget, fordi en computer i hendes optik er

et reelt behov i skolen. Hun siger: ”Han skulle

bruge en computer til at studere og til, at

forældrene kunne gå på eBoks og lignende.

Men han fik et nej til enkeltydelsen. Men jeg

synes bare, at man skal have øje for, at en

computer er et redskab, som de skal bruge.”

Et gennemgående træk i forhold til indkøb af

materielle ting er, at forældrene ofte er tvunget

til at sige nej til børnenes ønsker. Afsavnene

omfatter ikke kun strengt nødvendige ting

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

som f.eks. vintertøj til børnene, skoleudstyr

og lignende, men også ting, som forældrene

ønsker at glæde og adsprede deres børn

med. Et eksempel er legetøj til børnene, som

forældrene gerne vil købe, men synes, det er

vanskeligt at betale. En forælder til fire børn

siger om indkøb af legetøj: ”[Legetøj] er en af

de ting, børnene opsøger, når vi er ude. Der

prøver jeg at få dem igennem butikken, så de

ikke får øje på legetøjet [...]. Jeg har ikke råd til

at købe til den ene og vælge de andre fra.” En

anden far siger, at han ville ønske, han kunne

købe noget til børnene, noget sødt, en kage

eller lignende, men at disse ”overraskelser”

ofte må prioriteres fra.

LÅN SOM STRATEGI

af måneden ... Altså hvis du spørger alle de

venner, vi har, så vil de alle sammen sige, at de

har givet eller lånt mig penge. Jeg skylder så

mange folk penge. Jeg er blevet nødt til at låne

100 kr. dér og 200 kr. dér bare for at overleve,

indtil vi når slutningen af måneden [...]. Jeg har

lånt, hvis skolen eller institutioner har krævet et

eller andet til børnene. Hvis børnene f.eks. skal

have gummistøvler, så har jeg været nødsaget

til at låne af folk. Altså institutionen presser lidt

på. Det er blevet koldt, og mine børn skal have

flyverdragter og gummistøvler og alle de her

ting, der er brug for, men jeg kan simpelthen

ikke. Jeg har ikke pengene.”

En integrationskonsulent fortæller om en enlig

mor, der skulle betale et nyt sygesikringskort,

der kostede 200 kr. Det var den 20. i måneden,

og moren havde ikke 200 kr. tilbage til resten

af måneden og kunne derfor ikke betale for

det. Da integrationskonsulenten spørger, hvad

familien gør resten af måneden, fortæller

moren, at hun har handlet stort ind, og at hun

ellers bare vil låne af nogen og betale tilbage,

når hun får sin næste ydelse.

Andre har som omtalt mere kortsigtede

lånestrategier i form af indkøb af varer på kredit.

En far i en familie med fire børn siger: ”Den

eneste ting, der kan få det til at løbe rundt, er,

at vi har en bazar i nærheden, der gerne vil

låne os til mad. Vi betaler dem tilbage over

børnepengene, og det er den eneste måde,

vi kan få det til at hænge sammen på. Altså

vi køber på kredit ikke. [...] Men det giver et

enormt pres, fordi mange gange har vi jo et

Samtidig med at familierne forsøger at

tilpasse sig de lave ydelser ved hele tiden at

være bevidste om deres forbrug og forsøge

at bruge mindst muligt, anvender familierne

også en mere proaktiv strategi i form af forsøg

på at skaffe flere penge. Strategierne er ofte

kortsigtede. I interviewmaterialet er der således

en række eksempler på, at familierne låner

hos hinanden, låner hos familie og venner

og/eller køber ting på kredit. Nogle af lånene

bliver typisk tilbagebetalt, når de hver tredje

måned modtager børne og ungeydelse, men

andre lån hober sig op til mere langsigtet gæld,

hvor hensigten er afbetaling, når familien er

i arbejde. En far til fire børn siger: ”Altså de

første 1415 dage indtil midten af måneden

strækker vi den. Vi er stadig pressede, men vi

strækker den og prøver at købe alt det, vi skal

have. Så det hele er der, men de sidste to uger

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

stort beløb ude ved købmanden, og så beder

han om, at vi skal betale jævnligt af på vores

gæld.”

Afdragsordninger er også en strategi, som

familierne benytter sig af. En sagsbehandler

siger: ”Man kan sige, at de hele tiden er i gæld.

Hvis der kommer en elregning, så har de ikke

råd til at betale den fulde regning på 2.000 kr.

Så skal de lave en afdragsaftale over tre gange,

og når de så har betalt den, så kommer den nye

regning. Så er der boliglån på 12.000 kr., som

de efter de første to år skal starte med at betale

tilbage. Som regel kan de overkomme at betale

maks. 200 kr. om måneden. De kommer aldrig

ud af det.”

Eftersom familierne ofte ikke har mulighed for

at stifte gæld på normale vilkår ved f.eks. at gå i

banken, benytter de sig, ud over de ovennævnte

strategier, også af andre alternative

lånemuligheder. En integrationskonsulent

fortæller f.eks., at en far bad hende om at

hjælpe ham med at optage et kviklån, hvilket

hun dog afslog: ”De låner penge af hinanden

for at overleve, og så er det jo en ond cirkel,

for så skylder de jo. Og der er også nogle, der

er begyndt at optage de der minilån.” Hun

fortæller videre, at hun tidligere har kendt til

burmesiske familier, der betalte penge ind hver

måned til en fælles kasse og på den måde

lavede deres egen private bank, som de kunne

låne fra.

Det kan dog være vanskeligt at skabe rum

i budgettet til at spare op, så man efter

følgende kan få mulighed for at låne eller

som familie selv at spare op til større udgifter.

En integrationskonsulent fortæller bl.a., at

en familieforøgelse kan være en stor udgift

for disse familier, som ofte er kommet

til Danmark uden ret mange ejendele. I

forbindelse med en forestående fødsel kan de

således have problemer med at finde penge

til de udgifter, der er forbundet med køb af

børnetøj og babyudstyr. I en enkelt sag søgte

integrationskonsulenten kommunen om en

enkeltydelse til en familie, hvor kvinden snart

skulle føde, så de kunne købe nogle af de

mest nødvendige ting. Familien fik dog afslag

på ansøgningen med henvisning til, at de selv

måtte spare sammen til det kommende barn.

Ifølge integrationskonsulenten er dette dog

vanskeligt. Hun siger: ”Familierne har ikke

mulighed for at spare sammen. Det er jo her,

hele humlen er. De ved, at der kommer et barn

om et halvt år, men hvordan skal de lægge

noget til side, når der ikke er noget at lægge til

side af?”

OPSUMMERING

Interviewene viser, at familiernes økonomiske

omstændigheder har en række forskellige

konsekvenser, herunder betydning for de

indkøb, de foretager (og ikke foretager), og

dermed for deres prioriteringer. Familierne

forvalter deres økonomi omhyggeligt og

tænker en del over, hvad de anvender deres

penge til, og hvordan de kan begrænse deres

udgifter. På trods af denne omhyggelige

forvaltning medfører økonomien afsavn,

herunder basale afsavn. Mens flertallet af

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

de interviewede familier siger, at de med

integrationsydelsen kan købe mad nok til

at mætte familien, fortæller enkelte af de

interviewede familier, at de mangler penge

til mad sidst på måneden og/eller springer

måltider over. Interviewene viser herudover, at

udgifter til vintertøj, skoleudstyr og medicin

udgør en udfordring. Flere familier giver

herudover udtryk for, at det kan være vanskeligt

at dække omkostninger til f.eks. fysioterapi eller

til transport i forbindelse med konsultationer

hos speciallæger. Samtidig med at familierne

forsøger at tilpasse deres forbrug til den

økonomiske situation, de befinder sig i, viser

materialet, at nogle også anvender en mere

proaktiv strategi i form af lån hos familie og

bekendte, ligesom de i perioder er afhængige

af køb på kredit.

6.3 SOCIALE AFSAVN

I det følgende vil vi se nærmere på, hvad

familiernes økonomiske situation betyder

for deres aktiviteter og handlinger. Vi

ser i den forbindelse særligt på, hvad

integrationsydelsen betyder for forældrenes

og børnenes sociale liv, og de sociale afsavn,

som ydelsen afføder. Når vi taler om sociale

afsavn, henholder vi os til VIVE’s indledende

definition af afsavn forstået som det forhold,

at man må undlade eller er udelukket fra

at foretage handlinger eller aktiviteter eller

opnå goder, man har behov for, fordi man ikke

har tilstrækkelige ressourcer. Disse afsavn

skal ikke ses i absolut forstand som fraværet

af basale nødvendigheder, men relativt i

forhold til den almindelige levestandard i

samfundet, herunder i forhold til at kunne

deltage i almindelige sociale aktiviteter. Her

er det dog vigtigt at pointere, at man ikke er

enten ”indenfor” eller ”udenfor” i forhold til

deltagelse i sociale aktiviteter, men at det er

et samspil mellem en række faktorer, som

vanskeliggør eller begrænser den sociale

deltagelse (VIVE, 2017).

TURE OG AKTIVITETER MED FAMILIEN

Interviewmaterialet viser, at mange af familierne

oplever sociale afsavn i form af begrænset

deltagelse i sociale aktiviteter. Familiernes

sociale afsavn hænger bl.a. sammen med deres

begrænsede transportbudget. En række af de

interviewede familier fortæller, at de undlader

at bruge penge til transport, som ikke er

nødvendig, og at de sidder meget derhjemme.

Flere siger i den forbindelse også, at de selv

keder sig, og at børnene keder sig. De ville gerne

bevæge sig mere rundt, hvis de havde råd til det,

og besøge forskellige steder i Danmark. En mor

til tre børn siger: ”Vi er næsten altid hjemme.

Vi går ikke nogen steder. Hvis vi skal ud, skal vi

jo bruge penge på transport, og vi er jo fire.” En

anden siger om deres sommerferie, hvor de

har været hjemme: ”Vi har ikke råd [til at tage

nogen steder hen]. Lige meget, hvad vi foretager

os, så koster det penge [...].” Noget tilsvarende

lyder fra en far, vi har interviewet, om familiens

sommerferie: ”Vi har lyst til at planlægge et

eller andet. Men vi har ikke råd til det. Børnene

keder sig og er kede af det.” Ifølge flere af de

integrationskonsulenter, vi har talt med, er

familiernes afsavn i forhold til at kunne bevæge

sig rundt ret tydelige. En integrationskonsulent

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

siger f.eks., at hendes indtryk er, at mange

familier ikke har råd til at tage på en tur til en

naboby og foretage sig noget sammen. Hun

siger: ”Det tror jeg ikke, de har råd til. Så de er

ligesom bundet til at være der, hvor de nu er, i

f.eks. weekender og ferier.” Det samme hører vi

fra et aktivitetshus med flygtninge som primær

målgruppe. Ifølge aktivitetshuset er familiernes

sociale aktiviteter uden for huset stærkt

begrænsede. Aktivitetshuset siger: ”Det der med

at tage ud og møde nogen, gå en tur i naturen,

tage toget eller besøge venner, tage børnene

med på skovtur. Der er simpelthen ikke råd til

det. Hverken til transporten eller at pakke den

her madkurv.”

Ifølge interviewmaterialet føler forældrene sig

pressede af børnenes ønsker. Børnene hører

dels, hvad deres kammerater foretager sig, og/

eller ser reklamer for forskellige ting i aviser

eller fjernsyn. Børnenes ønsker kan f.eks. være

at tage i svømmehallen, tage ud og spise, få

takeawaymad eller besøge en forlystelsespark.

Interviewene viser, at disse ønsker ofte ikke kan

imødekommes eller kun kan imødekommes i

begrænset omfang.

En far siger om nogle af de ting, han kunne

ønske sig, at de kunne gøre som familie: ”Vi

kan ikke købe slik eller dessert. Vi kan ikke tage

på en restaurant og spise. Det vil koste penge.

Vi kan ikke tage på museum, fordi det vil koste

penge. Biograf vil koste dig penge. Det er svært

nok for mig at drikke en kop kaffe på en café,

fordi det koster mig. Eller gå i zoologisk have. Vi

kan ikke bevæge os ud af byen.”

Det forhold, at familierne foretager sig få

ting i deres fritid og er meget hjemme, er

som nævnt noget, som de interviewede

integrationskonsulenter bemærker. En

integrationskonsulent, vi har interviewet,

fortæller, at hun i stedet for at tage ud til

familierne på familiebesøg i nogle tilfælde

inviterer familien til at komme op på

kommunen, så de har en anledning til at

komme ud af deres hjem, og for at forhindre, at

de isolerer sig. Hun siger: ”Nogle gange prøver

jeg faktisk at få dem herop, i stedet for at jeg er

på familiebesøg, og så siger de: ’Det var rigtig

rart at være her.’ Så føler de, at de har været på

udflugt [...]. Men ja, de isolerer sig.”

KONTAKT MED FAMILIE, VENNER OG NABOER

Ud over ture ud af huset og aktiviteter i familien

afføder den lave ydelse også begrænset

mulighed for deltagelse i nære sociale

sammenhænge som f.eks. samvær med

familierelationer.

Problemer med at dække udgifter til

transport betyder eksempelvis, at familierne

i en række tilfælde må undlade at besøge

andre familiemedlemmer eller venner. En

far fortæller, at hans søn bor i Aalborg, og at

han kun har været der en gang (selvom han

bor under 200 kilometer væk). Han fortæller,

at hans kone (sønnens mor) er meget ked

af, at de er i samme land uden at kunne ses

regelmæssigt.

Interviewene viser, at ydelsen også har

konsekvenser for andre sociale aktiviteter,

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

f.eks. kontakt med naboer og andre familier

i området. En familie siger f.eks., at de har

sagt nej til besøg af naboen, fordi de ikke

havde nogen møbler i stuen. En anden familie

fortæller, at de gerne vil mødes med danske

familier, og at de ved ankomst var blevet

tilbudt at komme i kontakt med en dansk

”netværksfamilie”. Familien fandt dog efter to

møder ud af, at kontakt med en netværksfamilie

ville blive en for stor belastning for dem

økonomisk, fordi det bl.a. betød, at de skulle

invitere netværksfamilien hjem til sig. De siger:

”Vi skal jo invitere dem og lave mad eller et

eller andet. Eller så snakkede vi om, at vi skulle

ud og gå en tur. Men jeg har jo børn, der måske

gerne vil have en is eller noget. Så der fandt

vi ud af, at det kan jeg simpelthen ikke, for det

er svært for mig at sige nej, når vi er ude. Så

jeg ved ikke, hvordan vi skulle gøre det, så lige

nu er det på pause, for vi kan ikke klare det

økonomisk.”

Mødregrupper er en anden social

sammenhæng, som kan være vanskelig at

deltage i. Selvom selve deltagelsen er gratis,

kan transporten udgøre en for stor udgift. En

integrationskonsulent siger f.eks., at hun har

en mor, som hun har prøvet at få til at deltage

i en mødregruppe, men at denne fravalgte at

deltage på grund af udgiften til transport.

En anden problemstilling er familiernes

mulighed for at takke ja til andres invitationer

og f.eks. deltage i festlige aktiviteter. Dette kan

være vanskeligt, fordi der er en forventning

om, at man som deltager i begivenheden

medbringer en gave. Ifølge flere udsagn

opleves det som et afsavn at sige nej til en

festlig begivenhed på grund af økonomien.

En interviewperson siger f.eks., at det at sige

nej til sociale arrangementer på grund af

økonomien får ham til at føle sig isoleret og i

en ”boble”: ”En af de store ting er, at man ikke

kan tage imod invitationerne til fødselsdag

eller bryllupper, fordi det betyder, at man skal

medbringe en gave. Det har vi ikke råd til. Nogle

gange prøver vi at minimere vores daglige

forbrug af mad for at spare lidt. Det betyder, at

vi ikke spiser tre gange om dagen. Det presser

os ud i social isolation, fordi vi ikke kan deltage.”

Spørgsmålet om at skabe luft i budgettet

til f.eks. gaver i forbindelse med festlige

lejligheder udgør således en problemstilling.

En række udsagn indikerer dog, at selvom det

er en økonomisk belastning, er det noget, som

familierne prioriterer i videst mulige omfang og

f.eks. løser ved at finde en brugt ting eller en

billig, simpel ting.

Integrationsydelsen har også betydning

for familiernes egne muligheder for at

fejre mærkedage i familien og invitere

familiemedlemmer og eventuelle andre til

begivenheden. Når forældrene f.eks. skal holde

fødselsdag for deres egne børn, fortæller flere,

at de vælger at holde fødselsdagen i familien,

men forsøger at undgå en større invitation af

personer udefra.

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

BØRNENES MULIGHED FOR AT DYRKE

FRITIDSINTERESSER

BØRNENES MULIGHED FOR AT DELTAGE I

AKTIVITETER I SKOLEREGI

De lave ydelser, familierne modtager, har også

konsekvenser for andre områder af familiernes

hverdagsliv, bl.a. børnenes mulighed

for at dyrke forskellige fritidsinteresser.

Undersøgelsen viser, at kommunerne

understøtter muligheden for gratis fritids

aktiviteter i et vist omfang, og at frivillige

indsamlinger også giver børnene mulighed

for at deltage i fritidsaktiviteter og købe udstyr.

Sportsklubber tilbyder herudover i nogle

tilfælde gratis adgang til børnene.

På trods af de gode initiativer er der dog flere

familier, der fortæller, at det er vanskeligt for

dem at betale for deres børns fritidsaktiviteter,

og at børnene må undlade fritidsaktiviteter. I

interviewmaterialet er der således eksempler

på, at børn f.eks. må stoppe til fodbold, når

tilskuddet ophører, eller at det kan være svært

at finansiere de udgifter, der er relateret til

fritidsaktiviteten, f.eks. sko og beklædning.

En far siger om familiens råderum i forhold til

sønnens mulighed for at gå til fodbold: ”Det er

jo ikke et problem at melde ham til, men efter

det skal han også have en trøje og sko og alle de

der ting, og det har vi ikke råd til, så vi spurgte,

om det var noget, de ville støtte op omkring,

så har hun sagt, at kommunens pengekasse er

helt tom nu, så de kan ikke hjælpe os. Så de går

ikke til noget.” En integrationskonsulent siger

enslydende: ”Jeg har f.eks. en mor, som lige har

meldt sin søn til fodbold, men hun har ikke råd

til at give ham udstyr. Så hun har trukket ham

ud. Drengen er virkelig ked af det.”

Familiernes økonomi spiller ydermere

en rolle i forhold til børnenes deltagelse

i sociale aktiviteter i skolen. Flere

integrationskonsulenter fortæller, at familierne

har svært ved at få råd til at sende børnene

på ture med skolen eller til fødselsdage efter

skoletid. Således trækker familierne sig tilbage

fra fællesskabet på grund af deres økonomi. En

integrationskonsulent siger: ”Deres økonomi

rækker ikke langt. [I stedet for at deltage] finder

de på en masse undskyldninger. Jeg har en

pige, der skal på hyttetur her til april, og jeg tror,

det var omkring 700 kr., men moren tænker

allerede nu: ’Hvordan skal jeg få råd til det som

enlig mor?’ Så der er rigtig mange ting, hvor de

ikke kan være med, og hvor det faktisk kommer

til at påvirke integrationen, fordi de hellere

vil trække sig tilbage.” En anden aktivitet i

skoleregi er lege og madgrupper, hvor børnene

på skift kommer hjem til hinanden for at spise

og lege. Ifølge en integrationskonsulent er

dette ofte nogle aktiviteter, familierne trækker

sig fra på grund af deres økonomiske situation.

Der er også eksempler på, at børnene ikke selv

ønsker at deltage, fordi det vil udstille familiens

økonomiske situation. En integrationskonsulent

giver et eksempel på et barn, som ikke ønskede

at deltage i en madgruppe, fordi hun syntes,

familien boede grimt. Familien havde ikke

noget spisebord, og det syntes barnet, var

skamfuldt. Barnet mente også, at det ville

give nogle fejlagtige associationer til, hvordan

familien havde levet deres liv i Syrien. For at

undgå denne – i barnets optik – skamfulde

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

situation ville barnet derfor hellere være fri for,

at andre børn fra klassen skulle besøge hendes

hjem.

En anden skolerelateret udgift, der nævnes

af en integrationskonsulent, er familiernes

bidrag til de såkaldte klassekasser. Selvom

der ofte kun er tale om et forholdsvis lavt

beløb som f.eks. 200 kr. per år, kan en sådan

udgift udgøre et problem for familierne. En

integrationskonsulent fortæller derfor, at de i

nogle tilfælde har henvendt sig sammen med

familien og bedt om at betale et reduceret

beløb: ”Det er jo lidt delikat, fordi vores familier

gerne vil bidrage, og de er ikke specielt glade

for at skulle sige, at de ikke kan betale [...].

Det er nedværdigende for familien.” På denne

måde kommer familien også her til at placere

sig på kanten af fællesskabet i klassen, selvom

de ikke ønsker det.

Forældres deltagelse i fælles skole

arrangementer i børnenes klasser kan også

være vanskeligt, hvis dette indebærer, at man

som forælder eksempelvis skal medbringe en

ret mad eller en kage. En integrationskonsulent

giver et eksempel på en mor, der overvejede at

framelde sig et fællesarrangement. Hun siger:

”Altså de kan jo ikke deltage. Der er jo en masse

arrangementer. Jeg har en mor nu, der er blevet

inviteret til et skolearrangement, og der skal

man enten bage eller have en ret med, og der

var hun ude i sådan: ’Okay, hvad er den billigste

kage at bage så?’ Men så blev det mere til: ’Ej,

måske skal jeg bare slet ikke tage af sted.’ Det

var faktisk det, der var årsagen.”

Ud over deltagelse i individuelle fritids

aktiviteter kan det at gå i klub eller i en skole

fritidsordning være et økonomisk problem

for familierne. Familierne tilbydes dog ofte

nedsatte ydelser eller i særlige tilfælde

friplads.

BØRNS FRAVÆR I SKOLEN

Flere udtalelser fra integrationskonsulenter

viser, at familiernes økonomi i nogle tilfælde

har indflydelse på børnenes skolegang. Der

er således flere eksempler på, at børnene

påtager sig et delansvar for familiernes

økonomi og tager erhvervsarbejde i et sådant

omfang, at det går ud over deres skolegang.

Ifølge en integrationskonsulent er det, at

børnene føler sig tvunget til at bidrage til

familiernes økonomi, en tendens, de er

begyndt at se, efter at ydelserne er blevet

reduceret: ”Ja så er der nogle af de børn, der

kan arbejde med avisomdeling. De vil hellere

prioritere arbejde end skole. Nogle gange

kan de være så pressede, at de ved det, når

der kommer regninger og sådan. Jeg havde

en knægt, der sagde, at så skulle han bare

arbejde ekstra, og så ville han ikke i skole.”

Ifølge integrationskonsulenten har arbejdet

en uheldig indflydelse på hans skolegang:

”Han dropper ikke skolen. Han er bare super

fraværende og ikke helt med. Jeg kan godt

høre på ham, at der er rigtig mange ting, som

han har glemt. Noget af det danske [...]. Han

skipper gerne skole, hvis han kan tjene nogen

penge.” En anden dreng, hun har kendskab

til, arbejder også en del for at bidrage til

familiens økonomi, særligt efter at familien

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

har fået reduceret deres ydelser i forlængelse

af 225timersreglen. Hun siger: ”Jeg prøver

at guide ham til, at han selvfølgelig skal

tage i skole, og fortæller ham, hvorfor det er

vigtigt. Og at det er hans fremtid. Så har jeg

prøvet at have ham med til en vejleder og i

ungdomsskolen, og så synes han, at det lyder

fint. I uge to kommer der så nogle regninger, så

mister han håbet igen.”

OPSUMMERING

Vi har i det foregående set på, hvilke sociale

afsavn familiernes økonomiske vilkår

kan medføre. Vi har bl.a. set på, hvordan

integrationsydelsen begrænser børnenes

mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter

og aktiviteter i skoleregi, og at store børns

arbejde kan gå ud over deres skolegang.

Herudover begrænser økonomien familiernes

sociale aktiviteter såsom at besøge andre

eller modtage besøg. Vi ser – i tråd med

VIVE’s forskning – en sammenhæng mellem

økonomisk fattigdom og sociale afsavn,

ligesom vi ser en sammenhæng mellem

økonomisk fattigdom og social eksklusion

forstået som begrænset mulighed for at tage

del i sociale relationer og aktiviteter, der er

almindelige for størstedelen af befolkningen.

6.4 BOLIGFORHOLD

Når nytilkomne flygtninge tildeles opholds

tilladelse i Danmark, fordeles de rundt til

landets kommuner. Herfra er det ifølge

integrationsloven den enkelte kommunes

pligt at anvise den nytilkomne flygtning

en permanent bolig,

når det er muligt,

jf.

integrationslovens § 12, stk. 1. Kan kommunen

imidlertid ikke anvise en permanent bolig, der

er til at betale for den enkelte, skal kommunen

anvise en midlertidig bolig.

Det er dog ikke

yderligere defineret, hvad der menes med,

når det er muligt,

hvilket betyder, at der

ikke er nogen øvre grænse for, hvor længe

kommunerne må lade flygtninge bo i de

midlertidige boliger, og at der i praksis kan

være tale om år, før kommunen finder en egnet

permanent bolig. En boligsocial medarbejder i

den ene af kommunerne fortæller, at flygtninge

kan komme til at bo i midlertidige boliger i op

til totre år.

Ud af de to kommuner, vi har talt med i

denne undersøgelse, har den ene kommune

i de fleste tilfælde kunnet finde passende

permanente boliger til de flygtninge, den har

modtaget, hvorimod den anden kommune

primært har kunnet finde midlertidige

boliger, fordi der i kommunen ikke findes nok

egnede boliger, som kan betales på et budget

baseret på integrationsydelsen. Vi er i vores

undersøgelse ikke stødt på problemer med

boligforholdene i de permanente boliger, ud

over at disse boliger naturligt nok er dyrere,

hvorfor de kan være en stor post på familiernes

begrænsede budget. Dette afsnit vil derfor også

tage udgangspunkt i de problemstillinger, vi

igennem interviews med både familierne og de

kommunale medarbejdere, har oplevet, der er

forbundet med de midlertidige boliger.

Når kommunerne er ude af stand til at finde

tilstrækkelige egnede boliger, som kan betales

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

med et budget baseret på integrationsydelsen,

er de nødsaget til at finde alternative måder at

huse flygtninge midlertidigt. I de to kommuner,

som vi har undersøgt, er behovet bl.a. blevet

imødekommet ved at inddrage lejemål, der

ikke tidligere er blevet brugt til beboelse, f.eks.

tidligere butikslokaler. Derudover inddrages

større lejligheder, hvor flere personer og/eller

familier kan bo og deles om køkken og bad.

Sidst, men ikke mindst har flere kommuner

valgt at imødekomme behovet for billige

boliger ved at inddrage tomme kommunale

bygninger såsom nedlagte plejehjem, skoler,

hospitalsafdelinger, gamle kontorbygninger

mv. Her indrettes det ofte sådan, at hver enlig

eller familie har sit eget værelse og deles om

fælles køkken og bad. I den ene kommune har

de imidlertid været så pressede i forhold til

boligfaciliteter, at en tidligere hospitalsafdeling

er blevet indrettet, så enlige delte værelse.

BOLIGSTANDARDEN

”Vinduerne kan ikke lukke, så dem må de

tape med gaffatape. De går jo alle sammen

og venter på at få en bolig, men der er ingen

tilgængelige boliger, som det ser ud lige nu.”

Spurgt ind til, hvad vedkommende synes om

denne boligstandard, lød svaret: ”Altså lad

mig sige det lige ud. Så er det virkelig ringe,”

og en kollega supplerer: ”Dem, jeg har, som

er i midlertidige boliger, det er under al kritik.

Der er virkelig koldt. Det føles, som om der er

vinduer åbne. Alle mulige ting, der skal ordnes.

Nogle, der ikke havde varmt vand i perioder,

nogle, der havde svamp. Hvad har der mere

været ... Der har været lidt af hvert.”

De midlertidige boliger er altså i dette tilfælde

gamle, slidte og med en række skavanker, der

gør dem dårligt egnede til at huse familier.

Flere af de integrationskonsulenter, vi har

interviewet, beretter, hvordan de har haft

viceværten tilkaldt for at få udbedret forskelligt

såsom skimmelsvamp og tætning af vinduerne.

Men på grund af kommunens fremtidige

planer om en gennemgribende renovering af

ejendommene er det begrænset, hvilke fejl

og mangler der bliver udbedret ved boligerne.

Som en af medarbejderne siger: ”Det var ikke

alt, de ville fikse, fordi de ved godt, at det hele

skal renoveres.”

PLADS

I undersøgelsens bykommune har man

bl.a. boligplaceret flygtninge midlertidigt

i et område med ungdomsboliger, der

stod for at skulle totalrenoveres. Ifølge

en integrationskonsulent i kommunen var

grunden til, at boligerne skulle totalrenoveres,

at ”der er mug, råddent og svamp i nogle af

lejlighederne.” Lejlighederne stod derfor også

alle tomme, da kommunen modtog ”en bølge

af flygtninge,” som så er blevet midlertidigt

placeret i bygningerne. Flere af kommunens

egne medarbejdere stiller sig da også kritisk

over for boligstandarden i ungdomsboligerne,

en integrationskonsulent siger f.eks.:

En anden problematik, der er forbundet

med de midlertidige boliger, og som ofte

opstår, når den enkelte flygtning opnår

familiesammenføring og i de fleste tilfælde

får kone og børn til Danmark, er pladsmangel.

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

Kommunernes boliganvisningsforpligtelse

omfatter nemlig ikke familiesammenførte,

men udelukkende den, der har opnået

opholdstilladelse. Dvs. at hvis en kommune

har midlertidigt boligplaceret en flygtning

i en etværelseslejlighed, har de ikke nogen

forpligtelse til at ændre boligvilkårene, når

f.eks. kone og børn ankommer til Danmark. På

trods af at kommunen i denne situation ikke er

forpligtet til at ændre familiens boligsituation,

fortæller en boligsocialmedarbejder, at

kommunen hjælper ved at genhuse familien

i noget større. Boligsocialmedarbejderen

fortæller, at dette bl.a. gøres for at undgå, at

der er for mange, der deles om ét køkken, og

at et værelse beboet af to enlige pludselig skal

udvides med hele den enes familie. Derudover

fortæller han, at de forsøger at omplacere dem

på grund af risikoen for bl.a. skimmelsvamp:

”Vi står i et problem, når ægtefællen og så tre

børn står her … på et værelse. […] Det, vi hører

meget, er fugtproblemer og skimmelsvamp i

lejlighederne. Det sker, når der er for mange

personer sammen på meget lidt plads.”

Generelt bor mange af familierne dog mange

mennesker på meget begrænset plads. En

syrisk familie med fire børn fortæller her om

deres boligforhold: ”Helt fra starten har vi haft

problemer med vores hjem. Det her er to rum,

der er blevet lagt sammen. Det ene rum er lille,

og det har vi brugt til opbevaring. Det andet

rum er så der, hvor vi skal være alle seks. Vi går

op ad hinanden, og det er en rigtig skidt måde

at bo. Forestil dig fire børn, der skal have plads

til at lege og bevæge sig. Det var helt umuligt,

og vi var hele tiden bange for, at de skulle

komme til skade eller slå sig, fordi alle vores

ting er i et lille rum. Vi har råbt højt om det her

og er rigtig kede af, at vi lever på den her måde.

Alle [instanser] har sat sig sammen, og vi har

sagt, at vi ikke kan leve på den her måde, fordi

børnene har det rigtig dårligt. Ved hjælp fra

vores sagsbehandler har vi nu fået tilbudt noget

nyt, hvor vi får tre rum. Det er vi rigtig glade for.”

Dette er også et problem, som flere af de

interviewede integrationskonsulenter fortæller

om. En siger her om familiernes boligforhold

i de før omtalte ungdomsboliger, som den

ene af de to kommuner benytter sig af: ”I

ungdomsboliger har du typisk et værelse,

og så har du et køkken/alrum. Der er lidt

forskel på, hvordan de er. Men f.eks. har vi en

familie på seks med en baby på vej, der bor

på et værelse og et køkken/alrum.” En anden

integrationskonsulent fortæller: ”Min kollega

har en familie, hvor de er fem børn. Der må

den ene dreng sove ude i køkkenet på en

drømmeseng.”

PRIVATLIV OG STØJ

Som allerede nævnt er der flere kommuner,

som har valgt at inddrage tomme kommunale

bygninger til etablering af boliger, hvor mange

bor sammen og deles om køkken og bad. Disse

forskellige deleboliger har dog skabt en række

konflikter bl.a. i forhold til manglende privatliv

og støjgener.

Bl.a. fortæller en etiopisk familie, som bor i

nogle tidligere hospitalsbygninger, hvordan

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

larmen fra de andre beboere gør det vanskeligt

for dem at sove om natten: ”Hovedproblemet

er manglende privatliv. Det fungerer ikke her. Vi

kan ikke sove om aftenen, selv i dagtimerne er

det svært at sove her.”

Derudover gør den ofte meget begrænsede

boligplads, og det at nogle familier kun har et

værelse i alt, det også svært for forældrene at

lave noget, efter at børnene er lagt i seng. En

syrisk mor, som er alene i Danmark med sine tre

børn, beskriver her, hvordan hun både prøver

at undgå at larme og bruge lys, når børnene er

lagt i seng: ”Jeg kan ikke efterlade dem alene

[…]. Jeg er altid med dem. Når de sover, slukker

jeg lyset. Nogle gange tænder jeg et lille lys,

men ellers sidder jeg i værelset med dem.”

Problemstillingen angående privatliv er

herudover meget tydelig for de enlige, der

i nogle tilfælde placeres på et deleværelse

uden at kende hinanden i forvejen. Forskellige

sengetider, sociale relationer og andre behov

gør, at denne ordning er meget upopulær

blandt de enlige. En boligsocialmedarbejder

siger om problemet i forhold til privatliv:

”Jamen det er, at de skal bo sammen med en

anden, de ikke kender. Sove samme sted og

opholde sig samme sted. Nogle går tidligt

i seng, og nogle går sent i seng. [...] Nogle

vil gerne have gæster, og nogle vil ikke have

gæster. Det er to personer, der ikke kender

hinanden, der skal lære hinanden at kende på

så lidt plads.”

UTILFREDSHED OG UTRYGHED

Som det allerede er fremgået af dette

kapitel, er der en række omstændigheder ved

familiernes boliger, der bliver problematiseret

af både familierne selv og de kommunale

medarbejdere. Som vi skal se i det følgende

afsnit, er der også nogle, som føler sig

utrygge ved boligforholdene og udtrykker stor

utilfredshed. Den syriske kvinde, der er nævnt

i foregående afsnit, bor alene med sine tre

børn på henholdsvis et, fire og fem år på en

nedlagt skole. Familien bor på ét værelse, har

delekøkken på den anden side af gangen og

toilet og bad i kælderen. Da vi snakkede med

hende, var hun og børnene de eneste, der

boede på etagen og derved også de eneste,

der benyttede sig af toilet og bad i kælderen.

Indflytningen af flere familier og enlige var

på dette tidspunkt dog allerede planlagt.

Generelt syntes kvinden at bekymre sig over,

at familien snart ville komme til at bo med en

masse fremmede. Herudover bekymrede hun

sig over turene til toilettet i kælderen: ”Lige nu

går børnene alene til toilettet, og der er kun én

adgang til toilettet, og det er både til mænd,

kvinder, drenge og piger. Når der er fremmede

folk, så bliver det ikke nemt for både mig og

børnene. […] Jeg kan ikke efterlade dem alene.

Hvis jeg skal i køkkenet, så skal de med. Hvis

jeg skal på badeværelset, så skal de med.”

MIDLERTIDIGHED

Det fremgår endvidere af datamaterialet,

at mange af dem, vi har snakket med, både

flygtninge og kommunale medarbejdere,

oplever, at selve midlertidigheden i

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

boligsituationen er et problem, idet det gør

det sværere at falde til, når man ved, at det

blot er et spørgsmål om tid, før man skal

videre. Et par med en dreng på ni år, som bor

i den før omtalte hospitalsbygning, fortæller

her, hvordan det midlertidige i deres situation

betyder, at deres søn er tilbageholdende med

at opbygge relationer til nye venner: ”På det

her hospital er han meget alene. Han har ikke

nogen venner. Derfor går han til basketball to

gange om ugen, hvor han møder nogle venner.

[…] Han ved, at det her sted ikke er for altid [...].

Han kan ikke lide det her sted.”

Denne problematik blev også fremhævet

af flere af de kommunale medarbejdere,

vi snakkede med. Her fortæller en

integrationskonsulent: ”Dem, der bor i

midlertidige boliger, de er dybt frustrerede og

vil gerne vide, hvornår de har mulighed for at

få noget permanent, fordi de ved, at de skal

flytte på et eller andet tidspunkt. Jeg havde en

familie, der nærmest ikke engang gjorde det

hyggeligt at være derhjemme, fordi de tænkte,

at de alligevel skulle flytte lige om lidt. De

havde så boet der et år på et tidspunkt, og der

hang ikke et ur på væggen, og der var ingen

billeder. Jeg havde fundet en drømmeseng

til dem, og så havde de en lille sofa, og ellers

var der bare et fjernsyn. De havde heller ikke

noget skab, så deres ting stod bare sådan ovre

i et hjørne, fordi de gik med en følelse af, at de

skulle videre snart.”

De interviewede kommunale medarbejdere

fremhæver også, at boligforholdene og

midlertidigheden står i vejen for, at boligen

kommer til at danne ramme om familiens

og særligt børnenes sociale relationer og

netværk. En kommunal medarbejder beskriver

bl.a., at boligforholdene kan medvirke til, at

børnene ikke ønsker at invitere andre børn med

hjem, fordi de er kede af deres boligforhold

(se også kapitel 6 om sociale afsavn). Denne

problematik resulterer også i, at de kommunale

integrationskonsulenter må påtage sig noget

af arbejdet med at støtte op om, at børnene

opbygger gode relationer og kan tage del

i sociale netværk. En af de kommunale

medarbejdere beskriver således, hvordan

hun var med til at yde støtte, første gang en

af hendes familier havde børnenes venner på

besøg derhjemme: ”Men de andre børn, da de

kom ind i de her små hjem. Altså de børn er jo

ikke vant til det. Så de satte sig ned på gulvet og

græd. De blev helt forskrækkede. […] Jeg tror

bare, at de blev chokerede over at komme ind

i et hjem, der bare var så småt, og lugten var

anderledes selvfølgelig. Der var mange flere

mennesker, og så var det hele mast sammen på

et værelse. De kunne bare slet ikke genkende

noget. De gik lidt i panik. Så det var meget

godt, at jeg var der til at trøste, og så kunne

jeg snakke med deres forældre bagefter. Der

var jo ikke nogen, der har gjort noget forkert.

Kontrasten er bare så stor, at de der børn ikke

var forberedt på det.”

Som det fremgår af dette kapitel og uddragene

fra vores interviewmateriale, er der mange

familier, der i større eller mindre grad

oplever problemer med deres nuværende

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

boligsituation. Ydermere kan det tilføjes,

at rigtig mange af familierne har nået at bo

forholdsvis mange forskellige steder i den korte

periode, de har været i Danmark.

OPSUMMERING

For at kunne beskrive familiernes trivsel og

mentale sundhed tager vi udgangspunkt i

relevant forskning på området og supplerer

dette med familiernes subjektive udlægninger.

Herudover ser vi på familiernes oplevelse af

deres sociale netværk.

FORSKNING OM FLYGTNINGES MENTALE

SUNDHED

Interviewmaterialet viser, at familiernes

økonomiske situation medfører problematikker

i forhold til familiernes boligforhold. Et konkret

problem er nogle af de anviste boligers

standard, herunder problemer med råd,

svamp og utætte vinduer. Et andet problem er

pladsforholdene i nogle af de tildelte boliger

med eksempler på, at familier på seks deler

en etværelsesbolig med køkken/alrum. De

undersøgte kommuner benytter sig herudover

af midlertidig indkvartering i kommunale

bygninger, hvor flere familier skal deles

om bad og køkken. Dette afføder særskilte

problemstillinger som f.eks. manglende

privatliv og kritisable støjforhold.

6.5 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

Ifølge VIVE’s definition er der en række risiko

og sårbarhedsfaktorer, der kan føre til social

eksklusion, og således tale om en ophobning af

vanskelige forhold på forskellige livsområder.

Vi har i det foregående berørt en række af disse

faktorer, nemlig dårlig økonomi, eksklusion fra

arbejdsmarkedet og manglende deltagelse

i civilsamfundet. Et svagt socialt netværk og

dårlige helbredsforhold i form af fysiske og

psykiske lidelser kan imidlertid også spille ind i

forhold til social eksklusion. Dette behandles i

det følgende.

Flygtninge har generelt et dårligere psykisk

helbred end den øvrige befolkning og er i

større risiko for at udvikle psykisk sygdom. Det

fremgår af et notat om flygtninges mentale

sundhed fra Center for Udsatte Flygtninge

(Center for Udsatte Flygtninge, 2016), som

er baseret på et omfattende litteraturstudie

af international forskning på området. Ifølge

notatet kan oplevelser i hjemlandet og under

flugten og forholdene i eksillandet påvirke

flygtninges helbred på både kort og langt

sigt. Forskningen på området viser, at otte til

25 procent af flygtninge i højindkomstlande

lider af depression. Der er ifølge forskningen

en række risikofaktorer fra før, under og efter

flugten, der relaterer sig til mental sundhed og

psykisk sygdom blandt flygtninge.

Risikofaktorerne viser, at de sociale

omstændigheder i eksillandet har betydning

for flygtninges mentale sundhed. Særligt

følgende risikofaktorer har relevans for denne

undersøgelse:

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

• Manglende socialt netværk og adskillelse fra

familie

• Socioøkonomisk status og adgang til

beskæftigelse

• Udfordringer med kulturel tilpasning

Mange flygtninge er ved flugten blevet adskilt

fra familiemedlemmer, venner og bekendte.

I vores interviewgruppe er alle familier på

nær én blevet familiesammenført. Langt de

fleste familier er imidlertid blevet adskilt

fra deres udvidede familie, og mange har

familiemedlemmer, der stadig befinder sig i

krigsplagede områder, hvilket medfører stor

bekymring og ængstelighed. Desuden har

mange af de familier, vi har snakket med, et

begrænset socialt netværk og mangler således

de støttemuligheder, som familie og venner

udgør for de fleste. Dette, viser forskningen,

”påvirker flygtninges mentale helbred negativt

og bidrager til stress og psykiske problemer”

(Center for Udsatte Flygtninge, 2016).

Som beskrevet indledningsvist i dette kapitel

lever de familier, vi har interviewet, på den

laveste sociale ydelse, hvilket er forbundet med

både materielle afsavn og social eksklusion.

Derudover er langt de fleste arbejdsløse,

mens et fåtal er i praktikforløb. Enkelte er

i ordinært lønnet arbejde, men grundet

kontanthjælpsloftet fører dette ikke til en stor

ændring af familiens samlede økonomi. Disse

omstændigheder er både ifølge forskningen

på området samt vores interviewpersoners

udsagn en negativ stressfaktor, som påvirker

familiernes trivsel.

Udfordringer i forhold til kulturel tilpasning

kan ligeledes udgøre en stressfaktor, der

påvirker familiernes trivsel negativt. Mange

af vores interviewpersoner berettede om, at

de, med henvisning til deres begrænsede

danskkundskaber, ikke havde fået et job, de

ellers havde haft udsigt til. En anden udfordring

med kulturel tilpasning, som flygtninge

ifølge forskningen kan støde på, med negativ

påvirkning af deres mentale sundhed til

følge, er oplevet diskrimination. Blandt de

familier, vi har snakket med, er det dog et fåtal,

der personligt har oplevet diskriminerende

situationer. Nogle giver dog udtryk for, at den

store, ofte negative offentlige og politiske

omtale, der er af flygtninge som gruppe, kan

være frustrerende.

Som det fremgår af forskningen på området

og kommer til udtryk i vores interviews, er

der mange aspekter, der samlet er med til at

påvirke det enkelte individs eller den enkelte

families trivsel og mentale sundhed. I det

følgende vil vi komme nærmere ind på nogle

af de bekymringer og frustrationer, som vores

interviewpersoner giver udtryk for, og som de

fremhæver, når vi spørger ind til deres trivsel.

WHO’S TRIVSELSINDEKS

Det at snakke med en fremmed om ens fysiske

og psykiske velbefindende kan for mange

være grænseoverskridende, og emnerne

kan være vanskelige at spørge ind til. Derfor

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

valgte vi at benytte os af WHO’s trivselsindeks

som et redskab til at komme til at tale med

familierne om deres trivsel. WHO5 er et

trivselsindeks, der består af fem spørgsmål

om, hvordan den enkelte har følt sig tilpas i de

seneste to uger. Til hvert spørgsmål er der seks

svarmuligheder, som rangerer fra ”hele tiden”

til ”på intet tidspunkt”. Et spørgsmål lyder

f.eks.: ”I de sidste to uger har min dagligdag

været fyldt med ting, der interesserer mig.”

Den adspurgte skal så svare ud fra én af de

seks svarmuligheder. Ud fra svarene på de fem

spørgsmål giver trivselsindekset et mål for den

enkeltes trivselsniveau. Indekset skal ikke i sig

selv ses som et diagnoseredskab, men hvis en

person scorer lavt, kan det være tegn på, at han

eller hun har brug for støtte eller behandling.

I vores undersøgelse brugte vi indekset som

en indgang til at komme til at tale om sundhed

og trivsel med familierne. Vi gennemgik

således trivselsspørgsmålene mundtligt

med interviewpersonerne og drøftede

derefter med dem, hvorfor de havde besvaret

spørgsmålene, som de havde. Det er således

ikke alle vores interviewpersoner, der har

besvaret spørgsmålene med en af de seks

nævnte svarmuligheder. I stedet kom de ofte

med en historie fra deres liv, som gav udtryk

for, hvordan de havde det med det tilspurgte

emne. Vi kan derfor ikke klart opgøre alle vores

interviewpersoners besvarelser kvantitativt og

har derfor et forskelligt antal besvarelser for de

fem spørgsmål.

Til spørgsmålet, ”I de sidste to uger har jeg

været glad og i godt humør,” har 12 ud af 15

interviewpersoner svaret, at de har været glade

og i godt humør mindre end halvdelen af

tiden, og ud af dem har seks personer svaret

”på intet tidspunkt”. Ligeledes negative er

besvarelserne til indeksets andet spørgsmål,

som lyder: ”I de sidste to uger har jeg følt mig

rolig og afslappet,” og her har 12 ud af 17 svaret

mindre end halvdelen af tiden, og hele otte

personer har valgt svarkategorien ”på intet

tidspunkt”. Langt mere jævn er fordelingen

på spørgsmålet: ”I de sidste to uger har jeg

følt mig aktiv og energisk,” hvor syv har svaret

i den positive ende af skalaen mod 10 i den

negative ende. Til spørgsmål 4, som lyder: ”I de

sidste to uger er jeg vågnet frisk og udhvilet,” er

besvarelserne imidlertid langt mere positive.

Ud af 18 besvarelser har hele ni personer svaret

”hele tiden”.

BEKYMRINGER OM OPHOLDSTILLADELSE

Familiernes besvarelser af trivselsindekset

viser, at deres økonomiske situation kun er

en blandt en række problemstillinger, som

påvirker familierne. Forhold relateret til deres

opholdstilladelse og deres afhængigheds

forhold til kommunen er f.eks. af stor

betydning. Dette gennemgås i det følgende.

For mange familier er spørgsmålet, om de kan

blive i Danmark, en grundlæggende bekymring.

Flere nævnte, hvordan løse politiske

udmeldinger om f.eks. flygtningestramninger

og hjemsendelse satte bekymringer i gang,

som ofte voksede sig større gennem rygter og

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

spekulationer. En somalisk familie med ni børn

fortæller her: ”Der er kommet en myndighed,

der siger, at der er mange somaliere, der skal

tilbage til Somalia. Så der er rygter om, hvem

det kan være. Er det os eller nogle andre? Der

er rygter om, hvornår det bliver vores tur. Og

børnene siger: ’Jamen mor, vi er lige kommet

til Danmark, hvorfor skulle vi rejse tilbage

til Somalia?’.” En syrisk familiefar fortæller

enslydende: ”Jeg er sammen med min familie

i Danmark, men jeg ved ikke, hvad der kommer

til at ske med os i fremtiden her. Jeg er usikker

på, om de vil forlænge min opholdstilladelse,

hvis den udløber.” Interviewer: ”Så det er også

en bekymring for dig? Altså om I kan blive i

Danmark?” ”Ja, det kan godt være, at min kone

læser videre, og ungerne bliver store, og så lige

pludselig skal vi bare ud af landet. Det er jo ikke

os, der bestemmer.”

Denne problemstilling blev også nævnt af

flere af de kommunale medarbejdere, vi

interviewede, som fortalte, hvordan disse

rygter og bekymringer var udbredte blandt

flygtningefamilier, selv blandt familiernes børn.

En familie og integrationskonsulent beretter:

”Der fik jeg et opkald fra en af drengene fra en

af mine familier, der skulle ringe og spørge om

noget, og så spørger han: ’Margrethe, hvad er

det for noget med, at de vil sende os tilbage? Er

det rigtigt?’ Det er en 1415årig dreng, ikke?”

Dette, beskriver medarbejderne, udgør en

stor bekymring for familierne og er med til

at modarbejde den integrationsproces, som

de arbejder for at fremme, idet det til tider

efterlader familierne med holdningen: Hvad

nytter det hele, hvis vi alligevel kan risikere

pludselig at blive sendt hjem?

FRUSTRATIONER VEDRØRENDE ”SYSTEMET”

Ligesom forskningen indikerer, kommer det

også til udtryk i vores interviewmateriale, at

flygtningefamiliernes afhængighedsrelation

til kommunen kan være forbundet med

frustrationer. Flere af familierne giver

udtryk for, at deres klare mål er at finde

beskæftigelse, men at de med kommunens

mange komplicerede regler og procedurer på

området føler sig som kastebolde i et system,

som i sidste ende er med til at presse dem. En

syrisk mand siger: ”Jeg er glad for, at mine børn

lever i sikkerhed, men jeg føler mig stresset og

presset af regeringens paragraffer og regler.”

Og en anden syrisk mand fortæller: ”Jeg føler

mig presset psykisk af kommunen […]. Det er

svært for os at finde arbejde. Vi sidder bare og

venter på afgørelser, og kommunen bestemmer

over tingene, så det giver os pres. I forhold til

kommunen så er det kommunen, der styrer os

og livet. Vi venter bare på afgørelser.”

Denne følelse af manglende kontrol i vigtige og

helt centrale aspekter af ens liv er noget, som

flere af familierne giver udtryk for. Det kan tage

motivationen fra dem, hvis kommunen f.eks.

beslutter, at de skal i endnu en praktik, på trods

af at de her oplever at få at vide, at de ikke har

sprogkompetencerne til at varetage et job.

Interviewene med integrationskonsulenterne

viser også, at denne klientgørelse af familierne

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

er noget, som presser familierne yderligere i

en i forvejen presset situation: ”Det er det her

element af, at det omhandler familier, der slet

ikke har noget at skulle have sagt i deres eget

liv om, hvor de bor henne, eller hvor deres

børn går i institution henne, eller hvor de finder

arbejde. Hele den her umyndiggørelse. Det tror

jeg også, føles ret frustrerende for mange. At

de ikke rigtig kan gøre noget ved deres egen

situation. Det er også et pres for familierne.”

Et andet aspekt af denne problematik er, at

kommunens regler og stramninger er meget

komplicerede, og at familierne ikke altid

forstår de breve, de får, da brevene er skrevet

på dansk. Dette er noget, som kommunerne

prøver at imødekomme f.eks. ved at have en

kommunal medarbejder og en tolk siddende

på sprogskolen en gang i ugen, og ved at

integrationskonsulenterne hjælper familierne

med at gennemgå familiernes breve. Det

hænder dog, at familierne har modtaget et brev

med nogle instrukser, som de ikke har fulgt.

Dette kan ifølge denne integrationskonsulent

ske, hvis ”de ikke har fået svaret på den

partshøring, der er sendt fra rådgiveren, eller

at de ikke er mødt op på det og det tidspunkt

i sprogskole og praktik. Nogle gange kan det

handle om, at de måske ikke lige har forstået,

hvad det betød. At der var en frist inden den

og den dato, hvor de skulle have mødt op. Så

står de der og kan ikke forstå det og føler det

uretfærdigt.”

I de tilfælde, hvor reglerne ikke er blevet fulgt,

fordi de ikke er blevet forstået, kan det få

konsekvenser for familiernes ydelsesudbetaling

og derfor også deres boligstøtte og

fripladsordning, som afhænger af deres

indkomstsats. Det kan familierne opleve som

vilkårligt og urimeligt. En integrationskonsulent

beretter her, hvordan en sådan situation kan

påvirke både en mands mentale tilstand og

familiens økonomiske situation: ”Jo mere de

er pressede på økonomien, jo sværere bliver

det for dem at tænke fremad. Altså jeg tror i

hvert fald, at forældrene […] får et knæk. Jeg

tror, at de bliver opgivende og sådan: ’Det

nytter jo ikke noget det her, og samfundet vil

mig jo ikke noget godt.’” Hun fortæller videre,

at en far havde været særlig frustreret over en

økonomisk sanktion, han var blevet underlagt,

fordi han ikke havde forstået reglerne: ”Han

havde ikke forstået de her partshøringsbreve,

som han skulle have reageret på, og han blev

sanktioneret med 3000 kr. Det var helt vildt

meget, og det ramler jo fuldstændig deres

økonomi. Og han er jo en, der gerne vil forstå

systemerne, at det er på den måde. Det er bare

svært for ham. Havde han vidst, at han skulle

reagere, ellers falder hammeren for så mange

kroner, så havde han også reageret. Det var

ikke uvilligt, det var bare det, at han ikke forstår,

hvordan det hele fungerer.”

Som det fremgår, kan kommunernes og statens

komplicerede regelsæt virke svært forståelige

og frustrerende og kan netop, som forskningen

indikerer, være en faktor, der påvirker

flygtninges trivsel og mentale sundhed.

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

SOCIALE NETVÆRK

Et andet aspekt, som påvirker familiernes

trivsel og mentale sundhed, er det at have

et socialt netværk, som kan være med til at

yde støtte og opbakning. Dette aspekt har vi

berørt i forbindelse med WHO’s trivselsindeks,

men også som en selvstændig problematik.

Mange af familierne giver udtryk for, at de har

et begrænset socialt netværk, og at de har

udfordringer med at skabe nye relationer bl.a.

på grund af begrænsede danskkundskaber. De

relationer, familierne beskriver at have, er typisk

venner fra asylcenteret, sprogskolen og venner

og familie fra hjemlandet, der er placeret

rundt omkring i landet eller opholder sig i

andre europæiske lande. Derudover er rigtig

mange af de sociale relationer og netværk,

som familierne indgår i, funderet på frivillighed.

Mange af familierne har en eller anden form

for kontaktfamilie eller kontaktperson, og

mange har deres gang i lokale aktivitetshuse

for flygtninge og deltager derudover i aktiviteter

arrangeret af frivillige organisationer såsom

Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Mange

af de relationer, som familierne nævner, er

dog vanskeliggjort af geografiske afstande.

Mange har knyttet stærke bånd til de andre

familier, de har boet på asylcenter med, og

familiernes bedste venner i Danmark befinder

sig således ofte i en anden del af landet. En

syrisk mand fortæller f.eks.: ”Vi har været på

asylcenter i 10 måneder. Vi har haft rigtig gode

venner der, men fordi det er langt væk, så kan

vi ikke besøge hinanden. Det er lidt svært på

grund af transporten.” Den store flytten rundt,

som mange af familierne har oplevet i deres

første tid i Danmark, hvor mange har boet på

op til flere asylcentre, er således et vilkår for

de fleste, som i nogle tilfælde påvirker den

enkeltes mod på at opbygge nye relationer.

En af familierne fortæller bl.a., hvordan deres

søn har oplevet, at flere af hans venner er

flyttet, hvilket har ført til, at han ikke længere

prøver at skabe nye venskaber. En irakisk/iransk

familie fortæller imidlertid en meget positiv

historie om, hvordan de bevarer kontakten til

de venner, som de har fået blandt både ansatte

og beboere på et asylcenter, de tidligere boede

på: ”Vi holder kontakt via Messenger. Hvis det er

etnisk danske folk, som vi ikke kan skrive med,

så sender vi bare hjerter og kys til hinanden, så

ved vi, at der er kontakt. Hvis det er landsmænd

fra vores eget land, så kommunikerer vi. Dem,

vi har kendt, hvor vi har kommunikeret med

kroppen og med tegn, bliver vi nødt til at

kommunikere med over Messenger. Hvis vi får

et hjerte tilbage, så ved vi, at de stadig holder af

os, så det er udveksling af hjerter.”

Familiernes økonomi spiller, som nævnt

tidligere, også en central rolle i forhold til at

kunne dyrke sociale relationer og tilbringe tid

sammen med venner og bekendte. En syrisk

kvinde fortæller bl.a., hvordan hun bor 60

kilometer fra sin bror, men ikke har set ham i

et halvt år, fordi hun ikke har råd til at betale for

busbillet. Derudover fortæller hun, at når hun

besøger ham, tager hun kun sin datter med, fordi

der ikke er penge til, at hele familien tager dertil.

Som beskrevet indledningsvist i dette afsnit

viser forskningen af flygtninges mentale

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

sundhed, at social netværk i form af venner og

familie er afgørende for den enkelte families

mentale velvære. Dette kommer bl.a. også

til udtryk i, hvad den netop omtalte iransk/

irakiske familie fortæller om vigtigheden af

deres sociale netværk: ”De mennesker, der har

været omkring os, har været helt fantastiske,

og det er også derfor, at vi overlever. Alle

mennesker har haft åbne arme over for os. Det

er jo lovene, der gør, at vi er rigtig pressede,

men når vi har de her gode mennesker omkring

os, så prøver vi bare at komme videre og klare

os.” Her placeres familiens sociale relationer

som en central faktor, for at familien formår at

bevare modet i en ellers meget svær situation,

hvor moren risikerer at blive hjemsendt til Irak.

Omvendt viser forskningen også, at manglen

på sociale støttemuligheder og tvungen

adskillelse fra familie bidrager til stress og

psykiske problemer. Mange af familierne har

stadig familiemedlemmer i deres hjemland,

og særligt for de syriske familier var tankerne

på disse familiemedlemmer forbundet med

stor bekymring og sorg. En syrisk kvinde

fortæller f.eks.: ”I den sidste uge har vi hørt

dårlige nyheder fra det område i Syrien, hvor

vores familie er. De har haft rigtig dårlige

oplevelser og bomber i den sidste uge […], så

det er en dårlig situation.” Blandt de familier, vi

har interviewet, har alle med undtagelse af én

familie været samlet forældre og børn. En af de

familier, vi har snakket med, bestod imidlertid

af en mor og hendes tre små børn. Familien

havde ansøgt om familiesammenføring med

faren, men denne ansøgning var i første

omgang blevet afvist, og familien afventede

nu den endelige afgørelse. Dette lagde

tydeligvis et stort psykisk pres på kvinden, der

udtrykte stor håbløshed over situationen. Til

spørgsmålet, hvad hun ønskede for sin egen og

sine børns fremtid i Danmark, svarede hun: ”Det

kan jeg slet ikke tænke over nu. Fordi jeg ikke

ved, hvad der er i morgen eller i fremtiden. Det

er virkelig svært at tænke på fremtiden eller

på i morgen, for jeg kan ikke se fremtiden. Lige

nu har vi en sag angående min mand, som jeg

har anket. Jeg tænker hele tiden på min mand,

og hvornår jeg møder ham. Og jeg skal blive

her i Danmark. Så jeg kan ikke sige noget om

fremtiden, for jeg kan ikke tænke på fremtiden.”

At familierne har særlig brug for støtte fra

sociale relationer for at kunne klare en ny

tilværelse i et fremmed samfund, er også

noget, som flere af de integrationskonsulenter,

som vi har interviewet, lægger vægt

på. Men som følgende beretning fra en

integrationskonsulent viser, kan presset på det

enkelte familiemedlem til tider resultere i, at

den enkelte har svært ved at opfylde rollen

som støtte for resten af familien: ”Der var en

far, der var rigtig frustreret over det ene og det

andet. Hvor jeg prøvede at sige til ham: ’Jamen,

det er da dejligt, at din mor er i nærheden.’

Han har mor og to brødre og en niece, der bor i

nærheden. Men så sagde han: ’Jamen, hvad får

vi ud af det, når vi alle sammen har det dårligt?’

Altså det, der er af familiært netværk, hvis der

overhovedet er noget, er ikke noget, man kan

trække på. Det er ikke noget, hvor der er nogle

ressourcer. Der er ikke meget hjælp at hente.”

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

ØKONOMISKE BEKYMRINGERS

INDFLYDELSE PÅ TRIVSEL OG OVERSKUD

TIL AT INTEGRERE SIG

Økonomiske bekymringer er også en faktor,

der påvirker familiernes trivsel. Flere familier

såvel som integrationskonsulenter udtaler, at

den pressede økonomi er anledning til bl.a.

stress og dårlig trivsel. Alt efter børnenes alder

og indsigt i økonomien er dette en påvirkning,

der både angår forældrene og børnene. Det

psykiske pres, som økonomien udgør, påvirker

familierne på forskellige livsområder. Et

eksempel er den påvirkning, økonomien har

på forældrenes evne til at tilegne sig viden i de

skoleforløb, de bliver tilbudt. En far sætter ord

på det psykiske pres, han oplever: ”Hvis man

går i sprogskole, så kan man ikke koncentrere

sig. Det er ikke kun mig. Det er alle, der tænker

på økonomien. Så hvis jeg er i sprogskole, og

jeg tænker på, hvordan jeg skal klare det i dag,

fordi jeg kun har 100 kr. ... hvordan skal jeg købe

ind, og hun snakker og forklarer om det danske

sprog, så kan jeg ikke koncentrere mig. Jeg kan

ikke koncentrere mig om undervisningen, fordi

jeg tænker på, hvordan jeg skal klare at finde

mad i dag til min familie for 100 kr.”

Den stress, familierne føler på grund af

økonomien, medfører imidlertid dårlig trivsel

på andre områder også. Ifølge flere af de

integrationskonsulenter, vi har talt med,

har økonomien og den stress, økonomien

afføder, en indflydelse på familiernes

integration mere generelt forstået og giver

familierne mindre overskud til at klare sig.

En integrationskonsulent oplever f.eks., at

ressourcestærke familier, som ellers klarer sig

godt, bremses i deres integration på grund af

den lave ydelse. Hun siger: ”Hvis der er noget,

der bremser dem [i deres integration], så er det

frustrationer over økonomi. Det er bare for at

sige, at selv dem, der har gode ressourcer, altså

det kan knække dem. Vi har nogle familier, hvor

vi kan se, at de har alt, hvad der skal til, men de

er ved at gå ned på det her psykisk på grund

af økonomien. Og det er ellers nogle, der er

næsten flyveklare. De er bare helt krakelerede

over, at de slet ikke kan få det til at hænge

sammen. De har svært ved at få økonomien til

at hænge sammen. Helt basalt.”

En anden integrationskonsulent siger om

familier, der i løbet af de tre år, de har været i

Danmark, har klaret sig godt: ”Nu har de været

her i tre år, børnene er etableret i folkeskolen,

flere af dem går til fritidsaktiviteter. De har

fire børn i alt. De har gode venner. Det peger

virkelig på mange positive ting, men vores

afslutningsforløb var egentlig bare ... Altså

forældrene havde svært ved at tale positivt

om, hvor godt det var gået på grund af deres

økonomiske situation. De havde svært ved at

sætte fokus på deres børn, fordi de selv er så

frustrerede over, hvor lidt succes de har med at

etablere sig på arbejdsmarkedet. Selvom der

er så mange gode ting at pege på, så kommer

de negative økonomiske vilkår til at overskygge

det.”

Det økonomiske pres mærkes af forældrene,

men integrationskonsulenternes udsagn

indikerer, at dette pres også, som nævnt

KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION

indledningsvist, smitter af på børnene. Selvom

børnenes behov prioriteres i mange familier, og

forældrene gerne lider afsavn for at købe noget

til deres børn, lykkes familierne ikke altid med

at afskærme børnene. Børnene bliver således

bevidste om forældrenes dårlige økonomi.

En integrationskonsulent mener, at børnenes

indsigt i forældrenes økonomi påvirker børnene

psykisk: ”Skærme dem helt, det kan de ikke,

fordi børnene oplever jo, at de ikke kan ... Altså

de kan ikke blive skærmet fuldstændig, selvom

vi kompenserer på forskellige måder ved at

spørge skolerne, om de kan tage et barn med

gratis på skolerejse, så hører de jo stadig den

snak omkring, at far og mor ikke har råd til det.

Så psykisk bliver de påvirkede af det.”

OPSUMMERING

I det ovenstående har vi set på de faktorer, der

ifølge forskningen i flygtninge og flygtningenes

egne udlægninger har betydning for deres

trivsel og deres psykiske helbred. De faktorer,

vi har set på, er bl.a. forhold angående deres

ophold, frustrationer over at være afhængige

af kommunale ydelser og økonomiske

bekymringer. Psykisk helbred er, som vi har

set, en faktor, der spiller ind på risikoen for

social eksklusion sammen med en række

andre faktorer. Vurderingerne ovenfor fra de

interviewede integrationskonsulenter tyder på,

at psykisk stress over økonomiske forhold kan

bremse familiernes integration og give dem

mindre overskud til generelt at klare sig.

KAPITEL 7

MENNESKERETLIG ANALYSE

Institut for Menneskerettigheder har til opgave

at overvåge, rapportere og udføre analyse af

menneskerettighedsområdet i Danmark.

Ét af formålene med denne undersøgelse

af integrationsydelsen er at vurdere

integrationsydelsens forhold til grundloven og

Danmarks internationale forpligtelser. Ét andet

formål er som tidligere nævnt at overvåge

udviklingen, således at det faktuelle grundlag

for fortsatte politiske og administrative

beslutninger på området er klart, og således

at overtrædelser af grundloven og Danmarks

internationale forpligtelser identificeres,

såfremt de måtte opstå.

Da vi i 2015 afgav høringssvar vedrørende

indførelsen af integrationsydelsen, kritiserede

vi lovforslaget for ikke at redegøre nærmere

for forholdet til grundloven og Danmarks

internationale forpligtelse. Vi fremhævede

i vores høringssvar, at konsekvenserne af

de betydelige nedsættelser af de offentlige

ydelser for de berørte personer, herunder

børnefamilier og udsatte flygtninge med

eksempelvis psykiske traumer mv., stod uklart,

idet de pågældende i varierende omfang tillige

kunne være berettiget til øvrige offentlige

ydelser.

Vi anførte bl.a., at der burde foretages

nærmere beregninger af indtægterne

og udgifterne for forskellige familie

konstellationer i forskellige boligformer,

således at ydelsernes niveau sættes i reelt

forhold til beregninger af leveomkostninger

eksempelvis baseret på den såkaldte

budgetmetode. Desuden mente vi, at det

løbende burde overvåges, om lovforslagene

vil betyde en (markant) stigning i antallet af

personer, der lever med et indkomstgrundlag

under den nationale økonomiske

fattigdomsgrænse, herunder især om

lovforslagene vil medføre en stigning i antallet

af børn, der vokser op i familier med en

indkomst under fattigdomsgrænsen.

Siden 2015 er økonomien for personer på

integrationsydelse strammet yderligere

bl.a. ved indførelsen af reglerne om

kontanthjælpsloft og 225timersreglen samt

skærpelsen af optjeningsprincippet for børne

og ungeydelse og børnetilskud.

Lovgivningsmagten har heller ikke i den

forbindelse foretaget nærmere beregninger

af rådighedsbeløbet for forskellige familie

konstellationer eller i øvrigt redegjort for

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

reglernes forenelighed med grundlovens krav

om et eksistensminimum.

Vi vil derfor i det følgende se nærmere på,

om de indførte regler om integrationsydelse,

kontanthjælpsloft, optjeningsprincip for

børne og ungeydelse og børnetilskud mv. er i

overensstemmelse eller strid med grundloven

og menneskerettighederne.

7.1 GRUNDLOVSSIKRET RET TIL

OFFENTLIG HJÆLP

Efter grundlovens § 75, stk. 2 er den, der

ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis

forsørgelse ikke påhviler nogen anden,

berettiget til hjælp af det offentlige.

Højesteret har i to domme fastslået, at

grundlovens § 75, stk. 2 forpligter det offentlige

til at sikre et eksistensminimum for personer

omfattet af bestemmelsen, samt at de ved

domstolene kan få efterprøvet, om kravet er

opfyldt.

I den seneste af de to domme fra 2012 tog

Højesteret stilling til, om den dagældende

introduktionsydelse/starthjælp overholdt

grundlovens eksistensminimum. Sagen

handlede om en flygtningefamilie på to voksne

og fire børn, hvoraf to fyldte 18 år i perioden,

sagen angik. Et femte barn over 18 år fik senere

opholdstilladelse og boede sammen med

den øvrige familie. Familien havde samlet set

modtaget introduktionsydelse/starthjælp,

boligsikring og forskellige børneydelser

mv. på mellem ca. 209.000 og 265.000 kr.

om året i perioden 20042007. Højesteret

fandt, at familien havde modtaget hjælp

fra det offentlige i overensstemmelse med

grundlovens § 75, stk. 2.

Højesterets dom betyder, dels at der findes en

nedre grænse for offentlige ydelser, således

at et eksistensminimum sikres, dels at dette

eksistensminimum lå under niveauet i den

konkrete sag. Det fremgår ikke af grundloven,

højesteretspraksis, lovgivningen eller den

statsretlige litteratur, hvor denne grænse for et

eksistensminimum går.

Da integrationsydelsen blev indført i 2015,

anførte instituttet bl.a., at der ikke uden

videre kan henvises til Højesterets dom fra

2012, bl.a. fordi den omhandlede en familie i

perioden 20042007, dvs. før reglerne om et

optjeningsprincip for børne og ungeydelse

mv. blev ændret med ikrafttræden i 2011,

ligesom betydningen af indførelsen af

integrationsydelsen for de berørte personer var

uklar.

Man må ikke desto mindre tage udgangspunkt

i Højesterets dom, når man skal vurdere, under

hvilke omstændigheder grundlovens § 75, stk.

2 kan være overtrådt.

Højesteret anførte i sin begrundelse

vedrørende spørgsmålet om grundlovens

eksistensminimum bl.a.: ”Efter størrelsen af

den introduktionsydelse/starthjælp og de

andre ydelser, som han og hans ægtefælle

modtog fra det offentlige, tiltræder Højesteret,

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

at der ikke er grundlag for at fastslå, at

A ikke modtog hjælp fra det offentlige i

overensstemmelse med grundlovens § 75,

stk. 2.” Højesteret lagde således vægt på de

samlede ydelser, som familien modtog.

Sagen i Højesteret angik en familie, der havde

forholdsvis mange ressourcer til rådighed. De

ældste børn, der nåede myndighedsalderen

i den periode, sagen angik, havde indtægter i

2006 og 2007 og betalte ikke for at bo hjemme.

Desuden flyttede et femte voksent barn, der

var gift i hjemlandet, på et tidspunkt ind hos

den øvrige familie og sendte hver måned 400

dollars til sin hustru i Afghanistan.

Højesteret fandt som nævnt ovenfor på

baggrund af en konkret vurdering, at familien

havde modtaget hjælp fra det offentlige i

overensstemmelse med grundloven.

HVAD FIK FAMILIEN I YDELSER?

Det er meget begrænset, hvad den konkrete

sag siger om grundlovens minimumsniveau,

dels fordi familiens ydelser fra det offentlige

lå på et pænt niveau, dels fordi den

konkrete families samlede økonomi ikke

bar præg af at lide nød, herunder at der var

økonomisk overskud til at sende penge til et

familiemedlem i Afghanistan.

Højesteret har ikke siden sagen fra 2012 haft

mulighed for nærmere at præcisere, hvor

grænsen for grundlovens eksistensminimum

går, ligesom der ikke foreligger nærmere

fortolkningsbidrag i den statsretlige litteratur

eller i lovgivningspraksis. Det er derfor ikke

muligt at sige noget præcist eller sikkert om,

hvor grænsen for grundlovens § 75, stk. 2 går.

Der er efter instituttets opfattelse ingen tvivl

om, at integrationsydelsen ligger på et så lavt

niveau, at det er meget vanskeligt for mange

af modtagerne af integrationsydelse at få den

daglige økonomi til at hænge sammen. Det

gælder helt åbenbart i forhold til en almindelig

levestandard i Danmark, men det gælder også i

forhold til et minimumsbudget.

Familien modtog ud over introduktionsydelse/

starthjælp væsentlige ydelser fra staten,

herunder boligstøtte, enkeltydelser samt

børne og ungeydelse. Familien modtog

således ud over introduktionsydelse/starthjælp

følgende ydelser i perioden 20042007:

År

Enkeltydelser

Boligstøtte

Børne og ungeydelse

I alt

2004

63.904

41.905

39.899

145.708

2005

30.671

43.176

31.148

104.995

2006

29.744

31.738

29.088

90.570

2007

49.848

43.508

29.628

122.984

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

Vores interviews med modtagere af

integrationsydelsen bekræfter desuden, at der

blandt modtagere af integrationsydelsen findes

personer, der lider svære afsavn og må undlade

at afholde nødvendige udgifter til f.eks. medicin

og tandlægebehandling, ligesom der er

personer, som i nogle tilfælde ikke har penge

nok til mad. Instituttet har ligeledes mødt

familier, der er afhængige af lån og/eller hjælp

fra private personer og frivillige organisationer,

fordi de ikke får tilstrækkelig støtte fra det

offentlige.

Det må derfor efter instituttets vurdering

antages, at der i Danmark lever personer,

der ikke kan ernære sig og sine, og som

ikke modtager den offentlige hjælp, der er

nødvendig for uden yderligere privat hjælp at

kunne leve på et eksistensminimum. Det vil

navnlig være tilfældet for nytilkomne enlige

eller par med to eller flere børn, dels fordi

integrationsydelsen – trods de højere udgifter

– ikke er højere for familier med mere end ét

barn, dels fordi de nytilkomne endnu ikke har

optjent (fuld) ret til børne og ungeydelse samt

børnetilskud. Det kan ikke nærmere vurderes,

hvor mange personer der ikke modtager den

fornødne offentlige hjælp, da det afhænger af

en konkret vurdering af den enkelte families

nærmere forhold, herunder ikke mindst

boligudgifter og enkeltydelser.

7.2 MENNESKERETTENS FORBUD MOD

DISKRIMINATION

Reglerne om integrationsydelse mv.

forskelsbehandler ikke direkte på grund af

etnisk oprindelse eller statsborgerskab, da

reglerne om integrationsydelse omfatter både

personer med etnisk dansk baggrund og anden

etnisk baggrund end dansk såvel som personer

med dansk og udenlandsk statsborgerskab.

Lovgivningen rammer imidlertid i praksis

navnlig personer med anden etnisk baggrund

end dansk. Ifølge tal fra jobindsats.dk har

98 procent af de personer, der modtager

integrationsydelse, anden etnisk baggrund

end dansk, mens to procent har etnisk dansk

baggrund (2017). Hvad angår statsborgerskab,

har 93 procent ikke dansk statsborgerskab,

mens syv procent har dansk statsborgerskab

(2017). Der er derfor ingen tvivl om, at reglerne

medfører indirekte forskelsbehandling på

grund af såvel statsborgerskab som etnicitet.

En sådan indirekte forskelsbehandling anses

for ulovlig, medmindre forskelsbehandlingen

er objektiv og rimeligt begrundet, hvilket

vil sige, at den har et sagligt formål, og at

midlet står i et rimeligt forhold til formålet (er

proportionalt). Staten har en vid skønsmargin i

forhold til at retfærdiggøre forskelsbehandling

inden for generelle strategiske tiltag af

økonomisk og social karakter. Det afgørende er

ikke klagers individuelle forhold og behov, men

derimod om ordningen eller lovgivningen som

sådan er diskriminerende

. For at vurdere, om

reglerne om integrationsydelse kan udgøre

ulovlig indirekte forskelsbehandling, er det

derfor nødvendigt at se nærmere på, dels om

formålet med reglerne er sagligt, dels om

midlerne er proportionale med formålet.

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

HØJESTERETS DOM OM STARTHJÆLPENS

FORENELIGHED MED DEN EUROPÆISKE

MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION (EMRK)

FORMÅLET MED OG VIRKNINGEN AF

INTEGRATIONSYDELSEN MV.

Højesteret fandt i den ovenfor omtalte

sag om starthjælp, at der ikke var tale om

direkte forskelsbehandling efter EMRK, da

reglerne omfattede både danske statsborgere

og udenlandske statsborgere. For så vidt

angik indirekte forskelsbehandling, fandt

Højesteret, at optjeningsprincippet for

kontanthjælp var sagligt begrundet, og at

konsekvenserne af optjeningsprincippet

ikke var uproportionale. Højesteret fandt

tilsvarende, at Flygtningekonventionen ikke var

blevet krænket.

Det kan ikke uden videre antages, at Højeste

rets dom fra 2012 fuldt ud kan overføres på

de nugældende regler, dels fordi der er tale

om andre regler, dels fordi en række forhold

ikke blev forelagt Højesteret. Der må således

foretages en selvstændig vurdering af de

gældende reglers forenelighed med EMRK.

Det overordnede formål med indførelsen af

reglerne om integrationsydelse mv. var dels

at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i

Danmark, dels at give nytilkomne flygtninge og

indvandrere et større incitament til at arbejde

og blive integreret.

Disse formål må anses for saglige, og

spørgsmålet bliver herefter, om den indirekte

forskelsbehandling er proportional. Det er derfor

nødvendigt at sammenholde virkningerne af de

nugældende regler med deres formål.

For det første har reglerne til formål at

begrænse antallet af asylansøgere i Danmark.

I lovforslag L7 om genindførelse af optjenings

princippet for børne og ungeydelse er det

”beregningsmæssigt forudsat”, at antallet

af opholdstilladelser til flygtningebørn,

herunder ved familiesammenføring, vil falde

meget markant efter 2016. Af lovforlaget

fremgår således bl.a.: ”Størrelsen af

mindreudgifterne som følge af genindførelse

af optjeningsprincippet for flygtninge

afhænger af antallet af opholdstilladelser. Det

er beregningsmæssigt forudsat, at der gives

opholdstilladelse til ca. 2.000 børn i 2015, ca.

2.500 børn i 2016 og derefter ca. 900 børn

årligt. Det er endvidere forudsat, at der sker

familiesammenføring til flygtninge for ca.

8.800 børn i 2016 og derefter ca. 1.800 børn

årligt.” Det fremgår imidlertid ikke, hvad der er

grundlaget for denne forudsætning, herunder

hvilken betydning lovændringerne antages at

have.

Antallet af asylansøgere er faldet markant,

men der er ikke lavet egentlige analyser

af integrationsydelsens effekt på antallet

af asylansøgere.

Instituttet anførte i sit

høringssvar fra 2015, at der ikke var belæg for

at antage, at stramningerne i eksempelvis 2010

og 2012 reducerede antallet af asylansøgere

i Danmark sammenholdt med andre lande i

EU. Der er fortsat usikkerhed forbundet med

virkningerne af denne type lovændringer i

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

forhold til Danmarks andel af de asylansøgere,

der kommer til (Nord)Europa.

For det andet har reglerne til formål at øge

integrationen og beskæftigelsen blandt

de berørte. Det fremgår af lovforslag L2

om indførelse af integrationsydelsen, at

ændringen ”skønnes at indebære, at den

enkelte modtager i gennemsnit hurtigere

vil afgå til beskæftigelse. Samlet skønnes

forslaget på den baggrund at indebære en

strukturel styrkelse af beskæftigelsen på i alt

400 fuldtidspersoner, når integrationsydelsen

er fuldt indfaset.” Det fremgår ikke, hvordan

ministeriet er kommet frem til dette tal.

Der er ikke publiceret analyser af integrations

ydelsens beskæftigelseseffekt,

men

Beskæftigelsesministeriet har i 2018

offentliggjort en effektanalyse af kontant

hjælpsloftet og 225timersreglen. I analysen

vurderes alene betydningen for personer, der

har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste

otte år. Integrationsydelsesmodtagere er derfor

ikke omfattet af analysen. Analysen viser en

meget lille beskæftigelseseffekt, idet reformen

har medført, at personer er på kontanthjælp i et

år og to dage mod et år og knap seks dage før

reformen. Forløbet er ifølge analysen forkortet

med ca. 3,4 dage. I juni 2018 blev analysen

på baggrund af kritik trukket tilbage, og en ny

analyse er under udarbejdelse.

Der findes analyser af den tidligere starthjælps

beskæftigelseseffekt.

Flere analyser viser,

at starthjælpen medførte flere personer i

beskæftigelse (størst effekt efter et par år),

om end der var uenighed blandt forskerne

om størrelsen på starthjælpens effekter.

Dog viser analyserne også, at starthjælpen

medførte, at flere personer ”røg ud af

systemet”, f.eks. på andre offentlige ydelser

eller blev selvforsørgende, og dermed ud af

arbejdsstyrken. En af analyserne konkluderede

på den baggrund, at starthjælpen ikke

medførte integration, da man i princippet

burde trække starthjælpens ”udstødelse”

fra beskæftigelseseffekten for at vurdere

starthjælpens reelle integrationsbidrag.

Der er således også usikkerhed forbundet med

integrations og beskæftigelseseffekten af

integrationsydelsen.

FORSKELLEN MELLEM

INTEGRATIONSYDELSE, KONTANTHJÆLP OG

STARTHJÆLP

Forbuddet mod diskrimination forudsætter,

at en person behandles anderledes end

andre i en sammenlignelig situation. Det

er mest nærliggende at sammenligne

modtagere af integrationsydelse med

kontanthjælpsmodtagere, fordi der i begge

tilfælde er tale om modtagere af offentlig

hjælp på det laveste niveau. En person, der ikke

gribes af reglerne om integrationsydelse mv.,

omfattes således af reglerne om kontanthjælp.

Derudover kan en anden sammenlignelig

gruppe være personer på den dagældende

starthjælp. Disse reglers forenelighed med

EMRK blev som nævnt tidligere prøvet af

Højesteret i dommen fra 2012.

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

Det fremgår ikke af dommen fra 2012, om

Højesteret fik forelagt nærmere oplysninger

om, hvilke ydelser den pågældende familie

ville have modtaget, såfremt den havde

modtaget kontanthjælp i stedet for starthjælp/

integrationsydelse. Hvis man skal vurdere,

om den indirekte forskelsbehandling er

proportional, må det imidlertid vurderes,

hvordan de enkelte personer og familier ville

have været stillet, såfremt de ikke havde

modtaget integrationsydelse, men i stedet

kontanthjælp.

I en undersøgelse som den foreliggende

kan instituttet alene se på reglerne i et

overordnet perspektiv, der i sagens natur ikke

kan tage højde for de utallige kombinationer

af indtægter og udgifter, de enkelte familier

og personer vil have i praksis. Tilskud til

enkeltudgifter, lægebehandling mv. kan også

kun medtages fra et overordnet perspektiv,

da disse tilskud ydes efter ansøgning samt

en konkret vurdering af ansøgerens økonomi

og behov, ligesom kommunernes praksis for

tildeling heraf kan variere.

For det første kan man se nærmere på

forskellige familiekonstellationer under

den tidligere gældende starthjælp,

den nugældende integrationsydelse,

kontanthjælpen og de dertilknyttede lofter, jf.

nedenfor i skemaet. Alle ydelser er fremskrevet

til 2018niveau.

Det fremgår af tabellen, at integrationsydelsen

udgør omkring 60 procent af kontanthjælpen

for enlige uden børn samt samlevende/gift

med nul til to børn og omkring 80 procent

for enlige med etto børn. Integrations

ydelsesloftet udgør omkring 7090

procent af kontanthjælpsloftet. Af tabellen

fremgår også, at integrationsydelsen

for nogle familiekonstellationer ligger

under starthjælpen (enlige uden børn og

TABEL 12: Starthjælp, integrationsydelse samt kontanthjælp, 2018-priser

Starthjælp

Integrations

(afskaffet)

ydelse

Kontanthjælp

Familietype

Ydelse

Loft Ydelse

Loft

Enlig uden børn

7.246 14.941

6.182 10.034

11.282 13.645

Enlig med 1 barn

9.059 18.639 12.364 14.579 14.993 15.632

Enlig med 2 eller flere børn

10.872 18.639 12.364 14.974 14.993 16.001

Samlevende/gift uden børn

6.009 11.245

6.182

9.317

11.282 11.282

Samlevende/gift med 1 barn

7.512 14.941

8.653 12.208 14.993 14.993

Samlevende/gift med 2 eller flere børn

9.014 14.941 8.653 12.043 14.993 14.993

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

samlevende/gift med to børn) og over

starthjælpen for andre familiekonstellationer

(enlige med etto børn samt samlevende/

gift med ingen eller et barn). Det fremgår

desuden, at integrationsydelsesloftet ligger

væsentligt under starthjælpsloftet for alle

familiekonstellationer.

Hvis vi ser nærmere på de ydelser ud over

grundydelsen (starthjælp, integrationsydelse

og kontanthjælp), som familier på henholdsvis

starthjælp, integrationsydelse og kontanthjælp

har mulighed for at modtage, er der en række

forskelle.

For det første er personer på integrationsydelse

omfattet af optjeningsprincippet for børne og

ungeydelse samt børnetilskud. Disse regler

vil ikke ramme personer på kontanthjælp, da

en forudsætning for at modtage kontanthjælp

og ikke integrationsydelse er, at man har

opholdt sig i landet i mere end syv ud af de

seneste otte år. Der opnås ret til fuld børne

og ungeydelse samt børnetilskud efter seks

års ophold. Optjeningsprincippet blev indført

med virkning fra 2011 og var således heller

ikke gældende for modtagere af starthjælpen

i den periode, som Højesteretssagen angik.

Familien i sagen modtog mellem ca. 30.000

og 40.000 kr. årligt i børne og ungeydelse,

mens en nytilkommen flygtningefamilie i dag

slet ikke har ret til børne og ungeydelse eller

børnetilskud og først modtager fuld børne og

ungeydelse eller børnetilskud efter seks års

ophold. Der må derfor antages at være en

væsentlig forskel på de ydelser, børnefamilier

på integrationsydelse modtager i dag – både

i forhold til kontanthjælpsmodtagere og

modtagere af den dagældende starthjælp.

Hertil kommer, at den dagældende starthjælp

blev forhøjet med antallet af børn, mens

integrationsydelsen er den samme, uanset

om du har et eller flere børn. Ydelsen for

kontanthjælpsmodtagere er ligeledes den

samme, uanset om familien/forsørgeren

har et eller flere børn, men modtagere

af kontanthjælp vil i modsætning til

integrationsydelsesmodtagere være berettiget

til fuld børne og ungeydelse, jf. ovenfor.

Endvidere er der forskel på kontanthjælpsloftet

for personer på integrationsydelse,

starthjælp og kontanthjælp. Loftet omfatter

integrationsydelse, uddannelseshjælp og

kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte. Hvis

de samlede ydelser til personen overstiger

loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte.

Hvis vi sammenligner med personer på

kontanthjælp, er loftet markant højere end

loftet for integrationsydelsesmodtagere.

Hvis vi sammenligner med personer på den

dagældende starthjælp, gjaldt der også i

perioden 20042011 et kontanthjælpsloft, men

det i 2016 genindførte kontanthjælpsloft er

lavere end det tidligere gældende loft. For en

enlig forsørger på integrationsydelse med et

barn er loftet således næsten 4.000 kr. lavere

per måned end det loft, der var gældende i den

periode, som Højesteretssagen angik.

100

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

Endvidere kan man se på niveauet for

enkeltydelser. I Højesteretssagen modtog

familien væsentlige tilskud til enkeltudgifter, og

disse ydelser kan således have stor betydning

for familiernes samlede økonomi. Vores

undersøgelse viser ikke, om det generelt set er

blevet nemmere eller sværere at få tilskud til

enkeltudgifter, eller om der er flere personer

på integrationsydelse end kontanthjælp, der

modtager enkeltydelser eller omvendt. Flere

af de interviewede integrationskonsulenter

fortæller imidlertid, at det er meget svært

for familier på integrationsydelse at få

tilskud til enkeltudgifter. De nyeste tal fra

Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge

og Integrationsministeriet viser, at der er sket

et fald i kommunernes udgifter til tilskud

til enkeltudgifter og sygebehandling efter

aktivloven i perioden 20102016.

Vi kender

ikke årsagen til faldet i udgifterne, men

udviklingen kan tyde på, at det er blevet

sværere at få tilskud til disse udgifter. Der

er samtidig sket en stigning i kommunernes

udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter

integrationsloven. Denne stigning tilskrives

primært en stigning i antallet af personer

omfattet af integrationsprogrammet og ikke, at

det er blevet nemmere at få tilskud. I de første

tre år efter flygtninges og familiesammenførtes

ankomst til Danmark afholdes de udgifter, der

kan gives tilskud til i særlige tilfælde, som

udgangspunkt efter integrationsloven.

Samlet set må mange familier på integrations

ydelse antages at modtage offentlig hjælp på

et niveau, der ofte er væsentligt lavere end

kontanthjælpsmodtagere – alt afhængig af

den enkelte families eller persons nærmere

omstændigheder. Familierne må endvidere

antages i mange tilfælde at modtage lavere

ydelser end familier på den tidligere gældende

starthjælp.

ANDRE FORHOLD AF BETYDNING FOR

VURDERINGEN

Højesteret henviste i sagen fra 2012

endvidere til den særlige situation, som

flygtninge befinder sig i, ”idet de tilbydes

en permanent bolig inden for 3 måneder,

intensiv danskundervisning og særlig

aktivering.” Som det fremgår ovenfor i kapitel

2, tilbydes flygtninge imidlertid ikke længere

en permanent bolig inden tre måneder,

men i stedet når det er muligt. Flere af de

interviewede integrationskonsulenter fortæller,

at mange er midlertidigt boligplacerede i flere

år, ligesom nyere undersøgelser har vist et

markant fald i antallet af tilgængelige billige

boliger, der kan betales af personer med

begrænset betalingsevne (Statsrevisorerne,

2013; SFI, 2015), jf. nedenfor i afsnittet om

retten til bolig.

Endelig henviste Højesteret i sagen fra 2012

til, at EMD i sin praksis har slået fast, at et

skattefinansieret velfærdssystem nødvendigvis

må indeholde kriterier for afgrænsning af den

personkreds, der kan komme i betragtning

til de ydelser, som stilles til rådighed

Højesteret udtalte herefter, at det må anses

for sagligt at anvende et optjeningsprincip,

hvorefter en person, hvadenten denne er

101

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

dansk statsborger eller udlænding skal have

opholdt sig i danmark i en vis periode, inden

den pågældende kan modtage den højeste

bistandsydelse fra det offentlige. EMDsagen

Højesteret henviste til, angik spørgsmålet

om en britisk statsborgers ret til at modtage

fuld pension, når vedkommende var fraflyttet

landet i en årrække. Der er ikke retspraksis fra

EMD, der direkte tager stilling til spørgsmålet,

om indførelsen af et optjeningsprincip

til ledighedsydelse svarende til det, der

gælder for personer på integrationsydelse.

Dette hænger måske sammen med, at

mange af de øvrige europæiske lande har

et bidragsfinansieret system og ikke et

skattefinansieret system som i Danmark.

For så vidt angår optjeningsprincippet til

kontanthjælpen under de nugældende

regler, gælder der ligesom for starthjælpen

et krav om, at en person skal have opholdt

sig i Danmark i syv ud af de seneste otte

år, før vedkommende kan få ret til den

højeste ledighedsydelse fra det offentlige

(kontanthjælp). I perioden indtil da, har

personer på integrationsydelse ret til en lavere

ledighedsydelse.

OPSUMMERING

dansk. En sådan indirekte forskelsbehandling

anses for ulovlig, hvis forskelsbehandlingen

ikke er sagligt begrundet, og midlerne ikke

står i et rimeligt forhold til formålet (er

proportionale hermed).

Efter EMD’s praksis kræver indirekte

forskelsbehandling på grund af nationalitet

eller etnisk oprindelse tvingende eller meget

tungtvejende grunde (”compelling or very

weighty reasons”), som ikke er relateret til

etnisk oprindelse, jf. således Biaosagen.

De danske regler om integrationsydelsen

mv. har til formål at begrænse antallet

af asylansøgere og øge integrationen og

beskæftigelsen blandt de berørte. Der er

usikkerhed forbundet med integrationsydelsens

effekt i forhold til Danmarks andel af

asylansøgerne samt beskæftigelsen og

integrationen af integrationsydelsesmodtagere.

De omfattede familier modtager offentlig

hjælp på et niveau, der må antages ofte at være

væsentligt lavere end kontanthjælpsmodtagere

– alt afhængig af den enkelte families eller

persons nærmere omstændigheder. Familierne

må endvidere antages i mange tilfælde at

modtage lavere ydelser end familier på den

tidligere gældende starthjælp.

Staten har imidlertid en vid skønsmargin i

forhold til at retfærdiggøre forskelsbehandling

inden for generelle strategiske tiltag af

økonomisk og social karakter. Det afgørende

er ikke klagers individuelle forhold og behov,

Dansk rets regler om integrationsydelse og

optjeningsprincip for børne og ungeydelse

samt børnetilskud gælder alle uanset etnisk

oprindelse og statsborgerskab. Reglerne

rammer imidlertid i praksis overvejende

personer, der ikke har dansk statsborgerskab,

og personer med anden etnisk baggrund end

102

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

men derimod om ordningen eller lovgivningen

som sådan er diskriminerende. Der er ikke

retspraksis fra EMD, der tager stilling til en

ordning som integrationsydelsen, hvor der

gælder et optjeningskrav til en skattefinansieret

ledighedsydelse (kontanthjælp), men hvor man

samtidig modtager en lavere ledighedsydelse

(integrationsydelsen).

På den baggrund har instituttet ikke

grundlag for at antage, at optjeningskravet

er uproportionalt i forhold til et sagligt

formål om bl.a. at styrke integrationen.

Proportionalitetsvurderingen vil dog løbende

kunne ændre sig i takt med, at forholdene

for personer på integrationsydelse strammes

eller lempes. Pr. 1. januar 2019 indføres et

beskæftigelseskrav, ligesom opholdskravet

hæves til ni ud af de seneste 10 år. Yderligere

stramninger af eksempelvis opholdskravet og

beskæftigelseskravet vil øge sandsynligheden

for, at ordningen må anses for uproportional.

7.3 RETTEN TIL SUNDHED

Retten til sundhed er beskyttet i

menneskeretten. Det indebærer, at staterne

skal træffe foranstaltninger for at opnå den

fulde virkeliggørelse af retten til sundhed,

herunder for at forebygge, behandle og

bekæmpe sygdomme samt at skabe

betingelser for at sikre ethvert menneske

lægehjælp samt behandling og pleje under

sygdom, jf. ovenfor i kapitel 2.

I dansk ret beskytter lov om etnisk

ligebehandling mod diskrimination på grund

af race eller etnisk oprindelse i forhold til

sundhedspleje. Det betyder, at der skal sikres

lige adgang til sundhed uanset race eller etnisk

oprindelse.

Adgang til sundhedsydelser er især relevant

i forhold til nytilkomne ikkevestlige

indvandrere, som kan være særligt sårbare,

hvad angår sundhedsmæssige forhold. En

relativt stor andel af nytilkomne flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge har alvorlige

sundhedsmæssige problemer (Nørredam og

Krasnik, 2009). Det drejer sig om både fysiske

og psykiske lidelser. Endvidere har børn af

asylansøgere ikke gennemført det danske

vaccinationsprogram.

WHO anslår, at cirka 20 procent af en

befolkningsgruppe, som har været udsat for

humanitære kriser, vil lide af posttraumatisk

belastningsreaktion (PTSD).

Herudover

viser forskning, at mellem otte og 25 procent

af flygtninge i højindkomstlande lider af

depression (se kapitel 6). Psykiske problemer

hos flygtninge vil ofte komme til udtryk som

fysiske gener, eksempelvis i form af smerter.

Symptomerne er ofte langvarige og kan dukke

op, flere år efter at traumet har fundet sted.

En af de få danske undersøgelser af nytilkomne

indvandreres sundhedstilstand peger på en

høj forekomst af kroniske, somatiske lidelser

(Frederiksen og Nørredam, 2013). Således

viser undersøgelsen, at 64 procent havde

en eller flere somatiske sygdomme, som

krævede behandling eller videre udredning.

103

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

En stor andel led af hjertekarsygdomme

eller maveinfektioner, og langt de fleste børn

fra undersøgelsen havde ikke gennemført

vaccinationsprogrammer. Generelt ses en

tendens til en højere forekomst af infektioner

(tuberkulose, viral hepatitis, HIV og parasitter)

og mavetarmsygdomme samt psykiatriske

lidelser. Det er desuden fundet, at 19 procent af

asylansøgere ved afrejse fra asylcentrene havde

behov for yderligere behandlinger på grund af

dårlig fysisk helbredstilstand. Heraf vurderedes

halvdelen at have et behov for behandling, som

hastede.

Det fremgår af foreliggende undersøgelse, at

nogle familier er så økonomisk pressede, at

de kan blive nødt til at fravælge medicin og

behandling, der forudsætter egenbetaling.

Integrationskonsulenter fortæller samtidig,

at det kan være meget svært at få tilskud fra

kommunen til enkeltydelser og medicin.

Aktivloven og integrationsloven giver

kommunen mulighed for at yde tilskud til

sygebehandling, medicin, tandbehandling

eller lignende, der ikke kan dækkes efter

anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke

har økonomisk mulighed for at betale

udgifterne, og behandlingen er nødvendig og

helbredsmæssigt velbegrundet. Der består

imidlertid ikke noget retskrav herpå, sådan som

det er tilfældet med udgifter til tandpleje for

personer på integrationsydelse.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser,

at kommunernes udgifter til tilskud til

sygebehandling efter aktivloven er faldet i

perioden 20102016. Vi kender ikke årsagen

hertil, men tallene kan måske tyde på, at

det er blevet sværere at få tilskud til disse

udgifter. Samtidig er udgifterne til hjælp i

særlige tilfælde efter integrationsloven steget.

Denne stigning tilskrives primært en stigning

i antallet af nytilkomne udlændinge omfattet

af integrationsprogrammet. Udgifterne

efter integrationsloven konteres samlet af

kommunerne, og det er derfor ikke muligt

at finde frem til udgifterne på de enkelte

områder, der er omfattet af hjælp i særlige

tilfælde, herunder udgifterne specifikt til

sygebehandling.

Staterne er overladt en bred

implementeringsfrihed ved vurderingen

af, hvilke tiltag der bør tages for at sikre

opfyldelsen af økonomiske og sociale

rettigheder såsom retten til sundhed. De

økonomiske og sociale rettigheder skaber som

udgangspunkt ikke individuelle rettigheder for

borgerne til bestemte ydelser. Dette skyldes,

at staterne skal kunne vælge, hvordan de vil

prioritere forskellige samfundsområder.

Offentlige myndigheder bør dog være særligt

opmærksomme på konsekvenserne af afslag

på tildeling af tilskud til sygebehandling,

medicin mv., herunder om nytilkomne

flygtningefamilier på integrationsydelse

rammes særlig hårdt og dermed ikke sikres

adgang til sundhed.

104

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

7.4 RETTEN TIL BOLIG

Retten til bolig, som er omfattet af en række

menneskerettighedskonventioner, forpligter

staterne til at arbejde for at sikre alle en

passende bolig. Efter integrationsloven har

kommunen pligt til at anvise en bolig til

en flygtning, når det er muligt. Indtil det er

muligt at anvise en permanent bolig, skal

kommunen anvise et midlertidigt opholdssted.

Kommunen kan kun anvise boliger, som

ifølge byggelovgivningen, planlovgivningen

og anden lovgivning kan anvendes som

lovlig bolig. Det er ikke et krav, at der er tale

om en selvstændig bolig, hvilket indebærer,

at eksempelvis et kollegieværelse efter

omstændighederne kan anvendes, men det

skal være en bolig, hvor den pågældende

flygtning kan blive boende, ikke blot så længe

integrationsprogrammet løber, men også efter

udløb af introduktionsperioden.

Den primære adgang for kommunerne til

at skaffe boliger til boligsøgende følger

af almenboliglovens anvisningsregler.

Boliganvisning til almene familieboliger

sker efter en konkret vurdering af den

enkelte flygtnings behov i forhold til andre

boligsøgendes behov. Det er således op til

den enkelte kommune at vurdere, hvem der

har det største behov for at få anvist en bolig

blandt de boligsøgende, som har så akut et

boligbehov, at kommunen vil anvise en bolig.

I vurderingen kan bl.a. indgå, om flygtningen

allerede er anvist en midlertidig indkvartering.

Den midlertidige indkvartering kan således tale

for, at flygtningens behov for en permanent

bolig er mindre påtrængende end en anden

boligsøgendes behov. Den midlertidige

indkvarterings beskaffenhed kan også

tillægges betydning ved vurderingen.

Der har i de senere år været fokus på

spørgsmålet om at sikre et tilstrækkeligt antal

billige boliger. Der er i en årrække rapporteret

om et fald i antallet af billige boliger, særligt

omkring de større byer.

Rigsrevisionen gennemførte således i 2014

en undersøgelse af myndighedernes samlede

indsats over for hjemløse og undersøgte

i den forbindelse udviklingen i antallet af

billige boliger, som personer på de laveste

overførselsindkomster har mulighed for at

betale.

Undersøgelsen viste et markant fald

i antallet af billige boliger, der kan betales af

personer med begrænset betalingsevne. SFI

(nu VIVE) har også peget på en sammenhæng

mellem antallet af boliger, der modsvarer

personer på de laveste ydelsers betalingsevne,

og antallet af hjemløse (SFI, 2015).

Både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne rejste

kritik af, at kommunerne ikke havde sikret

en passende boligmasse og dermed ikke

havde kunnet imødekomme de hjemløses

boligbehov. Rigsrevisionen bemærkede

dog, at kommunerne løbende havde gjort

det daværende Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter opmærksom på dette, og

kritiserede derfor ministeriet for ikke at have

fulgt op på, hvordan kommunerne anvender de

eksisterende ordninger til at skaffe boliger til de

105

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

hjemløse, og om ordningerne er tilstrækkelige.

Statsrevisorerne tilsluttede sig denne kritik.

Reformer af velfærdsydelserne såsom

kontanthjælpsreformen og indførelsen

af integrationsydelse, rådighedskrav og

kontanthjælpsloft har ført til en sænkelse

af ydelsesniveauet for en større gruppe

mennesker. Endvidere har faldet i antallet

af små, billige boliger også betydning

for kommunernes muligheder for at løse

boligsociale problemer via boliganvisning.

Regeringen har i regeringsgrundlaget anført,

at der fortsat er behov for billiggørelse

af de almene boliger, og regeringen har

efterfølgende taget en række initiativer, der skal

styrke kommunernes adgang til billige boliger.

Den foreliggende undersøgelse viser, at

familiernes økonomiske situation medfører

problematikker i forhold til familiernes

boligforhold. Dette gør sig navnlig gældende i

forhold til de midlertidige boliger, som mange

familier på integrationsydelse er placeret i.

Staterne er overladt en bred

implementeringsfrihed ved vurderingen

af, hvilke tiltag der bør tages for at sikre

opfyldelsen af økonomiske og sociale

rettigheder såsom retten til bolig. De

økonomiske og sociale rettigheder skaber som

udgangspunkt ikke individuelle rettigheder for

borgerne til bestemte ydelser.

Offentlige myndigheder bør være særligt

opmærksomme på adgangen til billige

boliger, herunder om nytilkomne familier på

integrationsydelse rammes særlig hårdt af

boligudgifterne.

7.5 OPSUMMERING

I det foregående har vi undersøgt, om dansk

rets regler om bl.a. integrationsydelse,

optjeningsprincip for børne og ungeydelse,

mulighederne for at søge tilskud til særlige

udgifter til sygebehandling mv. samt

adgangen til bolig er i strid med grundloven og

menneskeretten.

Den menneskeretlige analyse viser, at

grundloven sikrer et eksistensminimum for

personer, der ikke kan forsørge sig selv. Det

må efter instituttets vurdering antages, at

der i Danmark lever personer, der ikke kan

ernære sig og sine, og som ikke modtager

den offentlige hjælp, der er nødvendig for

uden yderligere privat hjælp at kunne leve på

et eksistensminimum. Det vil navnlig være

tilfældet for nytilkomne enlige eller par med to

eller flere børn, dels fordi integrationsydelsen

trods de højere udgifter ikke er højere for

familier med mere end ét barn, dels fordi de

nytilkomne endnu ikke har optjent (fuld) ret

til børne og ungeydelse samt børnetilskud.

Vi ved, at der i 2017 var knap 6.000 familier på

integrationsydelse med to eller flere børn, som

tilsammen har omkring 16.000 børn i alt. Det

kan dog ikke nærmere vurderes, hvor mange

personer der ikke modtager den fornødne

offentlige hjælp, da det afhænger af en konkret

106

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

vurdering af den enkelte families nærmere

forhold, herunder ikke mindst boligudgifter og

enkeltydelser.

Dansk rets regler om integrationsydelse og

optjeningsprincip for børne og ungeydelse

samt børnetilskud gælder alle uanset etnisk

oprindelse og statsborgerskab. Reglerne

rammer imidlertid navnlig personer med

anden etnisk baggrund end dansk. Sådanne

regler kan efter menneskeretten udgøre

ulovlig indirekte forskelsbehandling, hvis ikke

forskelsbehandlingen er sagligt begrundet, og

midlerne er proportionale med formålet. De

danske regler om integrationsydelse mv. har

til formål at begrænse antallet af asylansøgere

og øge integrationen og beskæftigelsen blandt

de berørte. Der er usikkerhed forbundet med

virkningerne af integrationsydelsen i forhold

til Danmarks andel af asylansøgerne i Europa

samt beskæftigelsen og integrationen af

integrationsydelsesmodtagere. De omfattede

familier modtager offentlig hjælp på et

niveau, der må antages at være væsentligt

lavere end kontanthjælpsmodtagere – alt

afhængig af den enkelte families eller persons

nærmere omstændigheder. Familierne

må endvidere antages i mange tilfælde at

modtage lavere ydelser end familier på den

tidligere gældende starthjælp. Staten har

imidlertid en vid skønsmargin i forhold til at

retfærdiggøre forskelsbehandling inden for

generelle strategiske tiltag af økonomisk og

social karakter. Det afgørende er ikke klagers

individuelle forhold og behov, men derimod

om ordningen eller lovgivningen som sådan

er diskriminerende. Der er ikke retspraksis

fra EMD, der tager stilling til en ordning

som integrationsydelsen, hvor der gælder

et optjeningskrav til en skattefinansieret

ledighedsydelse (kontanthjælp), men

hvor man samtidig modtager en lavere

ledighedsydelse (integrationsydelsen). På den

baggrund har instituttet ikke grundlag for at

antage, at optjeningskravet er uproportionalt

i forhold til et sagligt formål om bl.a. at styrke

integrationen.

Undersøgelsen viser, at nogle nytilkomne

flygtninge ikke får adgang til sygebehandling

og medicin på grund af deres økonomi.

Adgangen til sundhedsydelser er især relevant i

forhold til nytilkomne ikkevestlige indvandrere,

som ofte har et dårligt helbred. Aktivloven

og integrationsloven giver kommunen

mulighed for at yde tilskud til sygebehandling,

medicin, tandbehandling eller lignende, hvis

ansøgeren ikke har økonomisk mulighed

for at betale udgifterne, og behandlingen er

nødvendig. Der består imidlertid ikke noget

retskrav herpå. Analysen viser, at staterne efter

menneskeretten er forpligtede til at arbejde for

at opnå virkeliggørelse af retten til sundhed,

men borgere kan som udgangspunkt ikke støtte

individuelle krav herpå.

Undersøgelsen viser, at familiernes

økonomiske situation medfører problematikker

i forhold til familiernes boligforhold. Dette

gør sig navnlig gældende i forhold til de

midlertidige boliger, som mange familier på

integrationsydelse er placeret i. Der er desuden

107

KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE

sket et fald i antallet af billige boliger. Analysen

viser, at menneskeretten forpligter staterne til

at arbejde for at sikre alle borgere en passende

bolig f.eks. via lovgivning, men borgere kan

som udgangspunkt ikke støtte individuelle krav

herpå, f.eks. om en permanent bolig.

Staterne er overladt en bred implementerings

frihed ved vurderingen af, hvilke tiltag der bør

tages for at sikre opfyldelsen af økonomiske og

sociale rettigheder såsom retten til sundhed og

bolig. Det er i praksis navnlig spørgsmålet om

diskrimination, der kan rejse mere konkrete og

juridiske overvejelser om lovgivningens forhold

til internationale forpligtelser.

108

KAPITEL 8

KONKLUSION OG ANBEFALINGER

8.1 BAGGRUND

Den 1. september 2015 blev integrations

ydelsen indført i Danmark. Ydelsen gives

til personer, der ikke har været i Danmark i

syv ud af de seneste otte år. Således er det

primært nytilkomne flygtninge til Danmark,

der tilbydes ydelsen. Den nye ydelse er lavere

end kontanthjælpen, som hidtil har været den

laveste ydelse i det danske ydelsessystem.

Siden ydelsen trådte i kraft, har spørgsmålet

om ydelsens konsekvenser været debatteret

i medierne, og der er blevet spurgt til de

afsavn, voksne og børn lider som konsekvens

af den lave ydelse. Der er imidlertid

begrænset viden om konsekvenserne af

integrationsydelsen, mens konsekvenserne

af bl.a. starthjælpsydelsen tidligere er blevet

undersøgt (Johansen, 2011).

Med denne undersøgelse har vi ønsket at få

en bedre forståelse for, hvilke konsekvenser

det kan have at være på integrationsydelse,

herunder hvilke eventuelle afsavn familiernes

økonomiske omstændigheder medfører, og om

indførelsen af integrationsydelsen er forenelig

med grundloven og menneskeretten.

Vi har anvendt semistrukturerede interviews, en

juridisk analyse og økonomiske beregninger til

at belyse emnet.

8.2 KONKLUSION

Interviewene med familier på integrations

ydelse viser, at familiernes økonomiske

omstændigheder medfører materielle såvel

som sociale afsavn. I nogle familier er der

tale om helt basale afsavn i form af f.eks.

utilstrækkelig mad eller tøj. Herudover

oplever familierne udfordringer i forhold til at

dække udgifter til bl.a. transport, skoleudstyr

og medicin. Familiernes økonomi medfører

endvidere problemer i forhold til familiernes

boligforhold. Familiernes økonomiske

omstændigheder medfører en række sociale

afsavn i form af begrænsede muligheder for at

tage del i aktiviteter uden for hjemmet såsom

fritidsaktiviteter og aktiviteter i skoleregi. Vi ser

således, i tråd med gældende forskning, en

sammenhæng mellem økonomisk fattigdom

og social eksklusion.

Interviewene viser, at familierne forsøger at

tilpasse sig de lave ydelser ved at begrænse

deres udgifter på en række måder. Herudover

optager nogle familier lån og køber ting på

109

KAPITEL 8 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER

kredit. Flere familier supplerer endvidere

deres indkomst gennem deres store børns

erhvervsarbejde. I nogle tilfælde har børnenes

arbejde et sådant omfang, at det går ud over

deres skolegang.

Økonomiberegningerne viser, at

integrationsydelsen ikke er tilstrækkelig til

at opretholde, hvad eksperter har vurderet

til at være et ”beskedent og nødvendigt”

forbrugsniveau i Danmark (jf. Rockwool

Fondens minimumsbudgetter). Derudover

viser analysen, at integrationsydelsen sender

familierne under Danmarks Statistiks indikator

for relativ fattigdom.

Ifølge grundloven skal staten sikre et

eksistensminimum for personer, der ikke

kan forsørge sig selv. På baggrund af

undersøgelsen kan vi konkludere, at det må

formodes, at der i Danmark lever personer, der

ikke kan forsørge sig selv og deres familie, og

som ikke modtager den offentlige hjælp, der

er nødvendig for uden yderligere privat hjælp

at kunne leve på et eksistensminimum. Det vil

navnlig være tilfældet for nytilkomne enlige

eller par med to eller flere børn. Det skyldes,

dels at integrationsydelsen trods de højere

udgifter ikke er højere for familier med mere

end ét barn, dels at nytilkomne endnu ikke har

optjent (fuld) ret til børne og ungeydelse samt

børnetilskud.

Reglerne om integrationsydelse rammer i

praksis navnlig personer med anden etnisk

baggrund end dansk. Sådanne regler kan efter

menneskeretten udgøre diskrimination, hvis

ikke forskelsbehandlingen er sagligt begrundet,

og midlerne er proportionale med formålet. De

danske regler om integrationsydelse mv. har til

formål at begrænse antallet af asylansøgere og

øge integrationen og beskæftigelsen blandt de

berørte. Der er imidlertid usikkerhed forbundet

med virkningerne af integrationsydelsen i

forhold til Danmarks andel af asylansøgerne i

Europa samt beskæftigelsen og integrationen

af integrationsydelsesmodtagere. De

omfattede familier modtager offentlig

hjælp på et niveau, der er væsentligt lavere

end kontanthjælpsmodtagere og i mange

tilfælde også lavere end modtagere af den

tidligere gældende starthjælp. Staten har en

vid skønsmargin i forhold til at retfærdiggøre

forskelsbehandling inden for generelle

strategiske tiltag af økonomisk og social

karakter. Det afgørende er ikke klagers

individuelle forhold og behov, men derimod

om ordningen eller lovgivningen som sådan

er diskriminerende. Der er ikke retspraksis

fra EMD, der tager stilling til en ordning

som integrationsydelsen, hvor der gælder

et optjeningskrav til en skattefinansieret

ledighedsydelse (kontanthjælp), men

hvor man samtidig modtager en lavere

ledighedsydelse (integrationsydelsen). På den

baggrund har instituttet ikke grundlag for at

antage, at optjeningskravet er uproportionalt

i forhold til et sagligt formål om bl.a. at styrke

integrationen.

På baggrund af rapportens analyser har vi

udarbejdet tre anbefalinger.

110

KAPITEL 8 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER

8.3 ANBEFALINGER

SIKRING AF EKSISTENSMINIMUM FOR

BØRNEFAMILIER

ØKONOMISK TILSKUD TIL SYGEBEHANDLING

Ifølge grundloven skal alle personer i Danmark,

der ikke kan forsørge sig selv eller deres

familie, sikres et eksistensminimum. Alligevel

må vi på baggrund af rapportens analyser

antage, at der er familier på integrationsydelse,

som ikke modtager den offentlige hjælp,

der er nødvendig for at kunne leve på et

eksistensminimum.

Rapportens økonomiberegninger viser, at

integrationsydelsen ligger på et så lavt niveau,

at det er meget vanskeligt for mange af

modtagerne af integrationsydelse at få den

daglige økonomi til at hænge sammen. Det

gælder helt åbenbart i forhold til en almindelig

levestandard i Danmark, men også i forhold til

et minimumsbudget og Danmarks Statistiks

indikator for relativ fattigdom. Det er særligt

familier med to eller flere børn, der rammes

hårdt. Det skyldes, dels at der er indført et

optjeningsprincip for børne og ungeydelse, så

den optjenes gradvist over en seksårig periode

for nytilkomne, dels at integrationsydelsen for

familier med flere børn trods de højere udgifter

ikke er højere end for familier med ét barn.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

• At regeringen og kommunerne sikrer et

eksistensminimum for børnefamilier på

integrationsydelse.

Flere af de interviewede familier fortæller, at

økonomien er så presset, at de kan blive nødt til

at fravælge medicin og behandling, der kræver

egenbetaling. Nogle af familierne får tilskud

til medicin af kommunen. Mange af familierne

fortæller imidlertid, at de har fået afslag på

deres ansøgninger om tilskud til behandling

og medicin. Det bekræftes af flere af de

interviewede integrationskonsulenter.

Adgang til sundhedsydelser er især relevant

for nytilkomne ikkevestlige indvandrere,

som kan være særligt sårbare, hvad angår

sundhedsmæssige forhold. En relativt

stor andel af nytilkomne flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge har alvorlige

sundhedsmæssige problemer (Nørredam og

Krasnik, 2009). Det er derfor afgørende, at

nytilkomne familier på integrationsydelse ikke

afskæres fra medicin eller sygebehandling,

alene fordi de ikke har råd til medicin,

behandling eller transport.

Aktivloven og integrationsloven giver

kommunen mulighed for at yde tilskud til

sygebehandling, medicin, tandbehandling

eller lignende, der ikke kan dækkes efter

anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke

har økonomisk mulighed for at betale

udgifterne, og behandlingen er nødvendig og

helbredsmæssigt velbegrundet. Modtagerne

af integrationsydelse har imidlertid ikke noget

retskrav på tilskuddet, som de har det med

udgifter til tandpleje.

111

KAPITEL 8 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Et retskrav på tilskud til udgifter til

sygebehandling, medicin mv. for personer på

integrationsydelse ville være med til at sikre

denne gruppe af borgere bedre adgang til

sundhed.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

• At Beskæftigelsesministeriet indfører et

retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til

sygebehandling, medicin mv. for personer på

integrationsydelse.

SIKRING AF ADGANG TIL TILSTRÆKKELIGT

BILLIGE BOLIGER

boliger, som kan betales på et budget baseret

på integrationsydelsen.

Når kommunerne er ude af stand til at finde

tilstrækkelige egnede boliger, som kan betales

med et budget baseret på integrationsydelsen,

er de nødsaget til at finde alternative måder

at huse flygtninge midlertidigt. Placering

i disse midlertidige boliger medfører en

række problematikker vedrørende boligernes

standard, herunder eksempler på råd, svamp

og utætte vinduer, minimale pladsforhold,

manglende privatliv og kritisable støjforhold.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

• At regeringen og kommunerne sørger for,

at der er tilstrækkeligt billige permanente

boliger, som kan anvises til familier med lave

indkomster, og at udviklingen på området

følges.

Når nytilkomne flygtninge tildeles

opholdstilladelse i Danmark, fordeles de

rundt til landets kommuner. Herfra er det

den enkelte kommunes pligt at anvise den

nytilkomne flygtning en permanent bolig, når

det er muligt. Kan kommunen ikke anvise en

permanent bolig, der er til at betale for den

enkelte, skal kommunen anvise en midlertidig

bolig. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor

længe kommunerne må lade flygtninge bo i

midlertidige boliger, og i praksis kan der være

tale om år, før kommunen finder en egnet

permanent bolig.

Ud af de to kommuner, vi har talt med i

denne undersøgelse, har den ene kommune

i de fleste tilfælde kunnet finde passende

permanente boliger til de flygtninge, den har

modtaget, hvorimod den anden kommune

primært har kunnet finde midlertidige boliger,

fordi der i kommunen ikke findes nok egnede

112

LITTERATUR

Benjaminsen, L., M.H. Enemark og J.F.

Birkelund (2016):

Fattigdom og afsavn.

Om materielle og sociale afsavn

blandt økonomisk fattige og ikke-

fattige.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, rapport 16:05.

Benjaminsen, L., S.B. Andrade og M.H.

Enemark (2017):

Fællesskabsmålingen.

En undersøgelse af livsvilkår og social

eksklusion i Danmark.

København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd,

rapport 17:19.

Bonke, J. og A.W.W. Christensen (2016):

Minimumsbudget for forbrugsudgifter

– hvad er det mindste man kan leve

for?

København: Rockwool Fondens

Forskningsenhed.

Bradshaw, J., P. Kemp, S. Baldwin og A. Rowe

(2004):

The drivers of social exclusion:

A review of the literature for the Social

Exclusion Unit in the Breaking the Cycle

series.

London: SEU/ODPM.

Center for Udsatte Flygtninge (2016):

Flygtninges mentale sundhed.

Notat.

Danmarks Statistik (2012):

Levevilkår.

Måling af fattigdom.

Danmarks Statistik,

temapublikation 2012:2.

Danmarks Statistik (2018):

Bag om relativ

fattigdom.

Notat.

Ekspertudvalg om fattigdom (2013):

En dansk

fattigdomsgrænse – analyser og forslag til

opgørelsesmetoder.

København: Social

og Integrationsministeriet i samarbejde

med Økonomi og Indenrigsministeriet,

Finansministeriet, Skatteministeriet og

Beskæftigelsesministeriet.

Frederiksen, H.W. og M. Nørredam (2013):

Sundhedsforhold hos nytilkomne

indvandrere.

Forskningscenter for Migration,

Etnicitet og Sundhed (MESU), Københavns

Universitet.

Institut for Menneskerettigheder (2016a):

Menneskerettigheder i Danmark. Status

2015-16. Et sammendrag.

Institut for Menneskerettigheder (2016b):

Økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder.

Grundnotat.

113

114

Institut for Menneskerettigheder (2017):

Hjemløse borgeres rettigheder i

kommunerne.

Johansen, A., M. Højland og H. Hansen (2011):

Flygtninge på langvarig starthjælp.

CASA.

Koch, I.E. (2009):

Human Rights as Indivisible

Rights: the protection of socio-economic

demands under the European Convention on

Human Rights.

Martinus Nijhoff Publishers.

Levitas, R., C. Pantazis, E. Fahmy, D. Gordon,

E. Lloyd og D. Patsios (2007):

The multi-

dimensional analysis of social exclusion.

Bristol: University of Bristol, projektrapport.

Nørredam, M. og A. Krasnik (2009): ”Ingen

velkomst til det danske sundhedsvæsen”,

Ugeskrift for Læger,

171(25).

SFI (2015):

Hjemløshed i Danmark. National

kortlægning.

Rapport.

Statsrevisorerne (2013):

Beretning om

indsatsen over for hjemløse.

Udlændinge, Integrations og Boligministeriet

(2016):

Informationsbrev om boligplacering

af flygtninge.

Notat.

VIVE (2017):

Fællesskabsmålingen. En

undersøgelse af livsvilkår og social

eksklusion i Danmark.

BILAG

ANTAGELSER FOR UDARBEJDELSE AF MINIMUMSBUDGETTER

Rockwool Fonden har udarbejdet sine

minimumsbudgetter under følgende

forudsætninger (Bonke og Christensen, 2016):

• Budgettet er et eksempel.

Budgettet udgør

et eksempel på et minimumsforbrug. Der

kan være specifikke varer med i budgettet,

som enkelte personer ikke bruger, men det

antages da, at de pågældende personer så

bruger pengene på noget andet i stedet.

• Budgettet er et langtidsbudget.

Budgettet

er udarbejdet ud fra en antagelse om, at

husholdningen allerede besidder varige

goder, og at omkostningerne til hvert gode er

spredt ud over dets levetid.

• Budgettet er for personer med almindelig

sundheds- og livstilstand.

Minimums

budgettet tager ikke højde for ekstraordinære

udgifter, f.eks. i forbindelse med specielle

sygdomme eller handicap.

• Stordriftsfordele indgår i budgettet.

For

husholdninger på to personer sparer man

10 procent i stordriftsfordele på mad og

drikke, og for husholdninger på tre eller

flere personer sparer man 20 procent i

stordriftsfordele på mad og drikke.

• Gennemsnitlige boligudgifter til almennyttig

bolig.

I minimumsbudgettet er alle familier

forudsat at være lejere i almennyttige

boliger. På baggrund af oplysninger i

Landsbyggefonden er der således beregnet

gennemsnitlige kvadratmeterpriser for

samtlige 510.000 almennyttige boliger i

landet. Det er disse priser ganget med et

forskelligt antal kvadratmeter afhængig af

familiestørrelse, der er anvendt som standard

i minimumsbudgettet.

Rockwool Fonden medtager følgende

udgifter i sine minimumsbudgetter (Bonke og

Christensen, 2016):

• Mad og drikke.

Et nødvendigt og

beskedent forbrug af mad er fastsat til

at være et madforbrug, der består af

hjemmelavet mad, som giver den energi,

man har brug for, og som er sundt, hvilket

vil sige, at mad og drikkevarer følger

ernærings og sundhedsanbefalinger

fra Sundhedsstyrelsen. Det antages, at

man handler i de billigst tilgængelige

supermarkeder.

115

116

• Beklædning og sko.

Dette forbrugsområde

dækker alle typer af beklædning, fodtøj og

andre beklædningsgenstande. Det antages,

at der handles i de billigste tøjkæder.

• Hygiejne og sundhed.

Hygiejne og

sundhedsområdet dækker over det jævnlige

forbrug af varer, som knytter sig til personlig

hygiejne og sundhed. Der er udvalgt et

minimalt antal af varer, der handles i de

billigst tilgængelige butikker.

• Transport.

Der er afsat penge til at

transportere sig rundt på den billigst

mulige måde, svarende til cykel og offentlig

transport.

• Kultur og fritid.

Kultur og fritid dækker

over udgifter til underholdning,

kommunikation, fysisk udfoldelse samt

deltagelse i familiemæssige og kulturelle

sammenhænge. Dette omfatter bl.a.

kontingent til medlemskab i en sportsklub til

børn i familien.

• Dagligvarer.

Her indgår udgifter

til rengøringsartikler og andre

husholdningsvarer, som forbruges i

dagligdagen.

• Varige forbrugsgoder.

Denne kategori

dækker over varer, som har en lang levetid, og

som alle personer i husstanden er fælles om,

såsom møbler, lamper, køleskab og andet

køkkenudstyr.

• Forsikring.

I minimumsbudgettet er der

medtaget to forsikringer: en familieforsikring

og et Akassebidrag.

• Boligudgifter.

Familien skal inden for

rammen af budgettet kunne bo i en

almindelig og beskeden bolig og kunne

betale udgifter til vand, varme og el.

NOTER

1 https://menneskeret.dk/hoeringssvar/

lovforslagl2l3l7vedrintegrationsydelse

folkepensiongenindfoerelse

2 borger.dk.

3 ”Fællesskabsmålingen” er udført af VIVE for

Trygfonden.

4 I praksis udbetales børne og ungeydelse til

barnets mor, mens det udbetales til barnets

far, hvis barnet bor hos ham.

5 § 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik.

6 Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014

15 (2. samling), fremsat den 3. juli

2015 af udlændinge, integrations og

boligministeren.

7 Lov om aktiv socialpolitik § 22, stk. 4.

8 https://www.fm.dk/nyheder/

pressemeddelelser/2018/02/ny

aftalelavereskatpaaarbejdeog

pensionsindbetaling

9 Lovforslag nr. L 239 Folketinget 201718

(1. samling), fremsat den 4. maj 2018 af

udlændinge og integrationsministeren.

10 Lovforslag nr. L 7 Folketinget 201415

(2. samling), fremsat den 3. juli 2015 af

skatteministeren.

11 § 2, stk. 1, nr. 7 i lov om en børne og

ungeydelse og § 5a i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

12 http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/

l35/index.htm

13 http://www.ft.dk/samling/20151/

lovforslag/L113/index.htm

14 Jf. lov om aktiv socialpolitik § 13f.

15 Reglerne om hjælp i særlige tilfælde findes

i lov om aktiv socialpolitik, kapitel 10.

16 Reglerne om hjælp i særlige tilfælde findes

i kapitel 6 i lov om integration af udlændinge

i Danmark (integrationsloven).

17 Reglerne om kommunens pligt til at

anvise en flygtning en bolig findes i

integrationslovens § 12.

18 Integrationslovens § 12.

19 Lov 20160608 nr. 665 om ændring af

integrationsloven og forskellige andre love,

der trådte i kraft den 1. juli 2016.

20 Direktiv 2000/43/EU af 29 Juni 2000

21 Det følgende afsnit er baseret på Institut

for Menneskerettigheder, 2016a, s. 810 og

Institut for Menneskerettigheder, 2016b.

22 FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale

og Kulturelle Rettigheder, artikel 11.

23 Bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976 af

international konvention af 16. december

1966 om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder, artikel 2, stk. 1.

117

NOTER

24 Nedsat af den daværende FN’s

Menneskerettighedskommission ved

resolution 2000/9 af 17. april 2000

og siden forlænget, senest ved FN’s

Menneskerettighedsråds resolution 6/27 af

14. december 2007.

25 Bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976 af

international konvention af 16. december

1966 om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder, artikel 2, stk. 1.

26 FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og

Kulturelle Rettigheder, General Comment 3,

1991, pkt. 24.

27 FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og

Kulturelle Rettigheder, General Comment 3,

1991, pkt. 9.

28 FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og

Kulturelle Rettigheder, General Comment 3,

1991, pkt. 9

29 Den Europæiske Socialkomité, Autism

Europe v. France, Complaint No. 13/2002,

Decision on the merits af 4 November 2003,

§ 53.

30 EMD, Airey mod Irland, dom af 9. oktober

1979, app. nr. 6289/73, pkt. 26.

31 Det følgende afsnit er baseret på Institut for

Menneskerettigheder, 2017, kapitel 5.

32 FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale

og Kulturelle Rettigheder, artikel 11, stk. 1.

33 FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale

og Kulturelle Rettigheder, artikel 9.

34 Flygtningekonventionen, artikel 21;

Racediskriminationskonventionen, artikel 5

(e)(iii).

35 Den Europæiske Socialpagt, artikel 16.

36 Den Europæiske Socialpagt, artikel 13 og 14.

37 I Stec m.fl. mod Storbritannien blev

det slået fast, at sociale ydelser, uanset

om de er betinget af forudgående

indbetaling af bidrag eller ej, er omfattet

af anvendelsesområdet for artikel 1 i 1.

tillægsprotokol til EMRK.

38 CESCR General Comment No. 14: The

Right to the Highest Attainable Standard of

Health, artikel 12.

39 FN’s Konvention om barnets rettigheder,

artikel 27, stk. 1 og 3.

40 Dommen er refereret i Ugeskrift for

Retsvæsen U2012.1761H.

41 Biao mod Danmark, dom af 24. maj 2016,

app. nr. 38590/10, pkt. 114.

42 Populationen følger jobindsats.dk (Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering), der

opgør antal personer på integrationsydelse

som personer, der i kortere eller længere tid

har modtaget integrationsydelse inden for

den viste periode. Populationen omfatter

derfor personer, der i det givne år har været

på integrationsydelse i minimum fire uger.

Desuden skal personerne være bosiddende

i Danmark ved udgangen af året.

Populationen på familieniveau omfatter

husstande, hvor samtlige voksne opfylder

disse kriterier.

43 Indvandrere fra ikkevestlige lande

udgør 94 procent af alle personer på

integrationsydelse.

44 http://uim.dk/nyheder/integrationital/

integrationitalnr44januar2017/hvem

erintegrationsydelsesmodtagerne

45 Opgjort på indbyggertal.

118

TER

46 Tallene er fra jobindsats.dk og beregnet

som et gennemsnit af de tre første kvartaler

i 2017.

47 Med regeringens skatteaftale af den 6.

februar 2018 er opholdskravet skærpet til ni

ud af 10 år per 1. januar 2019.

48 Ugifte er ikke omfattet af 225timersreglen.

Derudover er familier, der endnu ikke har

optjent fuld børne og ungeydelse, heller

ikke omfattet (jf. § 13f, stk. 4 i lov om aktiv

socialpolitik).

49 Ekspertudvalg om fattigdom fra 2013 samt

Rockwool Fondens Forskningsenhed.

50 Den disponible indkomst udregnes

som indkomst efter skat (inkl.

overførselsindkomster) og ækvivaleres for at

tage højde for delte udgifter i familien.

51 http://ec.europa.eu/eurostat/statistics

explained/index.php?title=Glossary:Atrisk

ofpoverty_rate

52 http://web.worldbank.org/WBSITE/

EXTERNAL/TOPICS/EXTPOVERTY/EXTPA

/0,,contentMDK:20242876~isCURL:Y~men

uPK:492130~pagePK:148956~piPK:216618~

theSitePK:430367~isCURL:Y,00.html

53 I denne undersøgelse ser vi bort fra særlig

støtte. Særlig støtte forudsætter, at man har

været ude for en social begivenhed, f.eks.

arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse, og

vi antager, at dette ikke er tilfældet i vores

standardiserede eksempler.

54 Alle familier med børn har ret til at modtage

børne og ungeydelse. Derudover kan

enlige forsørgere modtage børnetilskud.

Børnetilskuddet består af et beløb per

barn samt et samlet beløb uanset antallet

af børn. Derudover kan man som enlig få

et særligt børnetilskud, hvis barnets far er

ukendt, eller hvis en af forældrene er gået

bort. Udlændinge (som ikke er statsborgere

i et EU/EØSland) skal have haft fast

bopæl i Danmark i minimum et år, før de kan

ansøge om børnetilskud (opholdskrav).

55 Rockwool Fonden har inkluderet bidrag

til Akasse svarende til 467 kr. i udgifter til

forsikring. Disse har vi valgt at fratrække, da

vi antager, at integrationsydelsesmodtagere

ikke indbetaler til Akasse.

56 Indtægter for de forskellige familietyper

er udregnet bl.a. ved hjælp af telefonisk

rådgivning fra Finansministeriet,

Beskæftigelsesministeriet samt Udbetaling

Danmark.

57 Minimumsbudgetter for de forskellige

familietyper er udregnet bl.a. ved hjælp

af rådgivning fra Rockwool Fondens

Forskningsenhed.

58 Enlige forsørgere, der har opholdt sig i

landet i mindre end et år, kan ikke modtage

børnetilskud, jf. opholdskravet.

59 Til sammenligning antager

Beskæftigelsesministeriet i et

folketingssvar, ”BEU Alm.del endeligt

svar på spørgsmål 149”, af den 9. marts

2018 huslejeudgifter på 6.296 kr. per

måned til at beregne rådighedsbeløb

for børnefamilier på kontanthjælp og

integrationsydelse (beregningerne er lavet

på Familietypemodellen).

60 Dette afsnit er udarbejdet af VIVE.

61 Udlændinge, Integrations og

Boligministeriet, 2016, s. 2.

119

TER

120

62 For hvert svar gives der et vist antal point.

Pointene for de fem spørgsmål lægges

sammen og ganges til slut med fire. Der fås

nu et tal mellem nul og 100, som kan anses

som et termometer for trivsel. Jo højere tal,

jo højere trivsel. Hvis tallet er under 50, kan

testpersonen være i risiko for depression

eller længerevarende stressbelastning.

63 Indeksets sidste spørgsmål medførte en

del forvirring, og besvarelserne af dette

spørgsmål er derfor ikke medtaget her.

64 Lov om Institut for Menneskerettigheder

– Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution, § 2, stk. 2.

65 Se Ugeskrift for Retsvæsen 2006.770H og

2012.1761H.

66 Carson m.fl. mod UK, dom af 16. marts 2010,

app. nr. 42184/05, pkt. 62

67 http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/

uui/spm/661/svar/1498462/1912262.pdf

68 http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/

uui/spm/661/svar/1498462/1912262.pdf

69 https://bm.dk/nyhederpresse/

pressemeddelelser/2018/02/effektanalyse

kontanthjaelpsloftetog225timersreglen

virker/

70 Analyserne omfatter bl.a. Rosholm, M.

og Vejlin R., ”Reducing Income Transfers

to Refugee Immigrants; Does Starthelp

Help You start?”, IZA Discussion Paper No.

2720, samt Andersen, L. H., Hansen, H.,

SchultzNielsen, M. L., Tranæs, T. (2012);

”Starthjælpens betydning for flygtninges

levevilkår og beskæftigelse”, Rockwool

Fondens Forskningsenhed, arbejdspapir 25.

71 Reglerne blev efterfølgende ophævet af

den daværende SRregering. I 2015 blev

reglerne på ny indført af den daværende

Vregering.

72 https://www.ae.dk/analyser/detnye

kontanthjaelpsloftrammerenligemarkant

haardereendtidligere

73 http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/

beu/spm/382/svar/1498754/1912902.pdf

74 Carson m.fl. mod UK, dom af 16. marts 2010,

app. nr. 42184/05, pkt. 62

75 Biao mod danmark, dom af 24. maj 2016,

app. nr. 38590/10, pkt. 114.

76 Der henvises i Frederiksen og Nørredam

(2013, s. 35) til Masmas m.fl. (2010): ”Health

status and degree of traumatisation among

newly arrived asylum seekersecondary

publication”, Ugeskrift for Læger, 172(2), s.

120124.

77 Statsrevisorerne, 2013.

78 I den videre analyse af de økonomiske

konsekvenser af integrationsydelsen ser vi

bort fra Akassebidrag.