SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Publikation: Familier på integrationsydelse. En analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i et menneskeretligt perspektiv., fra Institut for Menneskerettigheder

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 13
Offentligt

NYHED

Familier på integrationsydelse lider store afsavn

Nogle familier på integrationsydelse lever under

grundlovens krav om et eksistensminimum, konkluderer

Institut for Menneskerettigheder i ny undersøgelse.

”Hvis vi spiser af morgenmaden, altså mig og min hustru, så er der ikke

nok til resten af ugen. Så vi har valgt, at det er børnene der får det hele,

og så springer vi morgenmaden over,” fortæller en far på

integrationsydelse.

Han er en af de flygtninge på integrationsydelse, som Institut for

Menneskerettigheder har interviewet til en ny undersøgelse om

konsekvenserne af integrationsydelsen. Undersøgelsen viser, at nogle

familier på integrationsydelse lider store både materielle og sociale

afsavn som følge af deres økonomiske situation.

”Der er tale om den laveste økonomiske ydelse i Danmark, og det

bærer livet i de her familier i høj grad præg af. Nogle kæmper for at

skaffe mad nok, mens andre ikke har pengene til medicin, nødvendig

transport, skoleudstyr og vintertøj,” fortæller Maria Ventegodt,

ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Familier under eksistensminimum

Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan ernære sig eller

sine, berettiget til hjælp af det offentlige. Højesteret har fastslået, at

det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for

borgere, der ikke kan forsørge sig selv.

Instituttet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at der er god grund

til at antage, at der er familier på integrationsydelse, der falder under

grundlovens eksistensminimum.

”Vi har undersøgt den økonomiske situation og levevilkårene for denne

gruppe, og vi er på den baggrund helt overbeviste om, at der blandt

modtagerne af integrationsydelse er personer, som lever under

eksistensminimummet. Det vil sige, at de ikke får nok støtte fra det

offentlige til at kunne betale for det mest basale som mad, tøj, medicin

og et sted at bo,” siger Maria Ventegodt.

9. OKTOBER 2018

1/5

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Publikation: Familier på integrationsydelse. En analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i et menneskeretligt perspektiv., fra Institut for Menneskerettigheder

Hun tilføjer, at det især er familier med mere end ét barn og en høj

husleje, og som har brug for medicin, der er i risiko for at ryge under

eksistensminimummet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at staten og kommuner

sikrer, at alle modtagere på integrationsydelse, der ikke kan forsørge sig

selv, får nok offentlig støtte til, at de kan leve på et eksistensminimum.

Underskud hver måned

I rapporten har instituttet sammenholdt indtægter for ti forskellige

eksempler på familietyper på integrationsydelse med

standardbudgetter, der ifølge Rockwool Fonden svarer til et ”beskedent

og nødvendigt” forbrugsniveau – også kaldet minimumsbudgetter.

Minimumsbudgetterne er en indikator for, hvilke udgifter en

børnefamilie som minimum kan leve for i Danmark.

I stort set alle de beregnede eksempler ligger familiernes indtægter

under minimumsbudgetterne. Som eksempel ligger en nytilkommen

familie med to børn hver måned 2.348 kr. under Rockwool Fondens

minimumsbudget, og en familie med tre børn 5.361 kr. under. I alle de

beregnede eksempler er familiernes indtjening under Danmarks

Statistiks nye indikator for relativ fattigdom.

”Vi kan se, at jo flere børn der er i familierne, jo større er underskuddet.

Det skyldes, at familier med flere børn får det samme beløb som

familier med ét barn, og at nytilkomne familier først får fuld børne- og

ungeydelse, når de har opholdt sig i Danmark i seks år. Beregningerne

viser, at børne- og ungeydelse har stor betydning for familiernes

økonomi,” siger Maria Ventegodt, men påpeger, at

eksistensminimummet i grundloven og de statistiske indikatorer for

fattigdom er to forskellige ting.

”Hvor eksistensminimummet præcist ligger, afhænger af en konkret

vurdering af den enkelte families indtægter og udgifter. Vurderingen

kræver en meget detaljeret gennemgang af den enkelte families

indtægter og deres udgifter til for eksempel mad, bolig og medicin. I

sidste ende vil det være op til domstolene at afgøre, ud fra en konkret

vurdering af familiens økonomiske situation, om en familie lever under

eksistensminimummet.”

Ringe adgang til sundhed

Flere af de interviewede familiers økonomi er så presset, at de kan blive

nødt til at fravælge medicin og behandling, der kræver egenbetaling.

2/5

Mens nogle familier får tilskud til medicin af kommunen, fortæller

andre, at de har fået afslag på deres ansøgninger om tilskud til

behandling og medicin. Billedet bekræftes af flere af de interviewede

integrationskonsulenter.

”En stor del af de nyankomne modtagere af integrationsydelse har

alvorlige sundhedsmæssige problemer. Det er derfor særligt vigtigt, at

nytilkomne familier på integrationsydelse får økonomisk hjælp til

medicin og sygebehandling, så deres økonomiske situation ikke står i

vejen for, at de får den behandling, de har brug for,” siger Maria

Ventegodt.

Aktivloven og integrationsloven giver kommunerne mulighed for at yde

tilskud til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der

ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har

økonomisk mulighed for at betale udgifterne, og behandlingen er

nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Modtagerne af

integrationsydelse har dog ikke noget retskrav på tilskuddet.

”Vi anbefaler, at modtagerne af integrationsydelsen får et retskrav på

nødvendige udgifter til sundhedsbehandling, ligesom de allerede har

det på udgifter til tandpleje. Det ville forbedre deres adgang til

sundhedsvæsnet mærkbart,” siger Maria Ventegodt.

Små boliger i dårlig stand

Familierne i undersøgelsen bor i to forskellige kommuner. I den ene

kommune bor familierne fortrinsvist i permanente, almene boliger,

mens de i den anden primært er blevet anvist midlertidige boliger. Flere

af de midlertidige boliger er af lav standard, hvor der er problemer med

fx råd, svamp og utætte vinduer. Herudover lever flere familier under

trange forhold. Et eksempel er en familie på seks, der deler en ét-

værelsesbolig med køkken-alrum.

”Standarderne for de midlertidige boliger er ofte meget lav, og vi

anbefaler derfor, at regeringen og kommunerne arbejder for, at der er

tilstrækkeligt med billige permanente boliger for familier med lave

indkomster,” siger Maria Ventegodt.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler:

•

at regeringen og kommuner sikrer et eksistensminimum for

børnefamilier på integrationsydelse.

3/5

•

at der indføres et retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til

sygebehandling, medicin mv. for personer på integrationsydelse.

at regeringen og kommunerne sørger for, at der er tilstrækkeligt

billige permanente boliger, som kan anvises til familier med lave

indkomster, og at udviklingen på området følges.

[Faktaboks:] Eksistensminimum og fattigdom

Eksistensminimum: Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv

kan ernære sig eller sine, berettiget til hjælp af det offentlige.

Højesteret har fastslået, at grundloven således forpligter det offentlige

til at sikre et eksistensminimum for personer, der ikke kan forsørge sig

selv.

Fattigdomsgrænse: Fattigdomsgrænsen er en statistisk indikator for

fattigdom og ikke et juridisk begreb. Et ekspertudvalg om fattigdom

definerede i 2012 en statistisk indikator for relativ fattigdom, der blev

vedtaget som Danmarks officielle fattigdomsgrænse. Grænsen blev

afskaffet igen i 2015. Danmarks Statistik har i 2018 formuleret flere

forskellige indikatorer for relativ fattigdom.

Minimumsbudgetter: Minimumsbudgetter er statistiske indikatorer for

fattigdom, som bygger på standard-budgetter, og ikke juridiske

begreber. For eksempel har Rockwool Fonden i 2016 udarbejdet

minimumsbudgetter for at kunne vurdere, hvilke forbrugsudgifter der

som minimum er forbundet med at kunne leve et ”beskedent, men

sundt liv” i Danmark. Minimumsbudgetterne udgør ca. halvdelen af,

hvad eksperter har vurderet til at være et normalt forbrug for en

almindelig familie i Danmark.

[Faktabok:] Integrationsydelsen

Cirka 50.000 mennesker i Danmark lever på integrationsydelsen, heraf

er 20.000 børn fordelt på 8.000 familier.

Integrationsydelsen blev indført 1. september 2015. Ydelsen gives til

arbejdsløse, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de

seneste otte år. Det er især nyankomne flygtninge, der får ydelsen.

Integrationsydelsen er lavere end kontanthjælpen, som hidtil har været

den laveste ydelse i Danmark.

I 2019 skærpes kravet, så arbejdsløse skal have opholdt sig i Danmark i

mindst ni ud af de seneste ti år for at kunne få en højere ydelse end

integrationsydelse.

[Faktabok:] Om undersøgelsen

Undersøgelsen består af:

4/5

•

en juridisk analyse af bl.a. grundlovens krav om eksistensminimum

og retten til bolig og sundhed

en kvalitativ undersøgelse med interviews af 22 flygtninge på

integrationsydelse og otte integrationskonsulenter i to kommuner

nye oplysninger om modtagerne af integrationsydelse, som blandt

andet viser fordelingen af familiesammensætninger, etnisk

oprindelse og statsborgerskab

økonomiske beregninger på forskellige familiesammensætningers

økonomi på integrationsydelse.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har

bidraget med et kapitel om fattigdomsforskning, som blandt andet

indeholder nye informationer om, hvordan etniske danskere og

indvandrere og efterkommere oplever social eksklusion og afsavn

forskelligt.

[Faktabok:] Fortællinger fra familier på integrationsydelse

"Den medicin vi kan holde til at undvære, det undværer vi for at

prioritere børnene.”

Far på integrationsydelse

”Vi er næsten altid hjemme. Vi går ikke nogen steder. Hvis vi skal ud,

skal vi jo bruge penge på transport, og vi er jo fire.”

Enlig mor på integrationsydelse

"Jeg skylder så mange folk penge. Jeg er blevet nødt til at låne 100

kroner dér og 200 kroner dér bare for at overleve, indtil vi når

slutningen af måneden."

Far på integrationsydelse

"Den eneste ting, der kan få det til at løbe rundt, er, at vi har en bazar i

nærheden, der gerne vil låne os til mad. Vi betaler dem tilbage over

børnepengene, og det er den eneste måde vi kan få det til at hænge

sammen på."

Far på integrationsydelse

5/5