Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 125
Offentligt
2005369_0001.png
Fra:
Frederik Valdorf [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. januar 2019 19:50
Til:
Jan Schioldan <[email protected]>
Emne:
Forslag til Peter Skaarup vedrørende retsløshed på de socialeområder
Kære Jan Scioldan
Som aftalt under vores behagelige og informative telefonsamtale dags dato sender jeg hermed denne mail
vedrørende manglende retssikkerhed på de sociale områder.
Lidt om min baggrund for denne henvendelse:
Jeg er frivillig bisidder / partsrepræsentant
og har igennem snart 25 år sloges med diverse myndigheder,
og mødt mange skæbner, hvorfor jeg har et indblik i hvordan det går for sig ude i landets Kommuner, og
har samtidigt en historisk ballast med mig efter så mange år.
De seneste mange år har jeg kæmpet med Helsingør Kommune om en oplagt sag. Sagen handler om et
funktionsnedsat barn og hendes far der på alle tænkelige måder er blevet svigtet af deres hjemkommune,
jeg valgte derfor at politianmelde Helsingør Kommune til politiet, men anklagemyndigheden kunne ikke
føre sagen fordi de vurderede sagen ville blive afvist ved domstolene, og det er ikke en enkeltstående sag,
Ulla sagen fra Struer Kommune er en anden sag der kom medie dækning på, her anmeldte en gruppe
borgere Struer Kommune, men til trods for mere end 140 anmeldelser i en oplagt sag valgte
anklagemyndigheden, at afvise sagen.
Grunden til politiet ikke kan føre sagerne er den, at alle mellemretslige instanser skal være udtømte
problemet er bare det, at de mellemretslige instanser aldrig er udtømte, det vil i socialsager være
Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand.
Som praksis er i dag kan eksempelvis Ankestyrelsen afgøre sagen skal omgøres af Kommunen, og hvis
Kommunen kommer frem til det samme resultat som tidligere, og borgeren fortsat ikke er enig skal sagen
igen til Ankestyrelsen der forventeligt kommer frem til samme resultat igen, hvorfor sagen hjemsendes
med beskeden om Kommunen skal genbehandle sagen, kun i helt særlige tilfælde kommer der en konkret
afgørelse fra ankestyrelsen som lukker sagen. Denne frem og tilbage proces kan derfor køre længe,
Kommunen kan så give borgere delvist medhold uden at give medhold, hvorfor sagen kan behandles som
en chikanesag.
Et andet trick en Kommune kan bruge er at underbelyse sagen, fordi her vil sagen bare blive hjemsendt
fordi Ankestyrelsen ikke kan afgøre sagen på det foreliggende grundlag, derved trækkes tiden ud, og
borgerene vil i de tilfælde de kan begynde at arbejde eller give op. Det er vigtigt man holder sig for øje
sagsbehandlings tiden i Ankestyrelsen er for eksempelvis Social 17
14 måneder, derfor er tre omgange i
Ankestyrelsen op til 3
4 år hvor de svageste mennesker i Danmark ikke kan få de ydelser de har både
behov for og krav på.
Der er sager hvor forældre til handicappede børn ikke kan få tabt arbejdsfortjeneste selv om de ved lov har
krav på det, fordi sagen trækkes i langdrag i et sådan omfang børnene er blevet voksne hvorfor sagen
lukkes. Det lyder måske overdrevent
men det er faktisk ikke uset, Kommunerne spiller altså på der kan
opnås besparelser ved at sylte sagerne i klage processer uden ende.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Henvendelse af 3/1-19 fra Frederik Valdorf Hansen, Snekkersten om manglende retssikkerhed på de sociale områder
Det er altså konkret der ikke findes retssikkerhed på dette område, og proceduren er vidt udbredt
dog er
der forskel på Kommunernes evne til at løse sagerne, nogle Kommuner er forholdsvis konkret og der kan
være tale om fejl, men andre Kommuner ligger med fejlrater på socialområdet på op i mod 60% selv om
tvivlen typisk kommer Kommunen til gode, og mindre alvorlige fejl slet ikke registerets i de årlige
opgørelser fra Socialministeriet.
Rigsadvokaten har på min opfordring set lidt på sagen og har telefonisk medgivet der er et problem i den
slags sager. Men han kan ikke løse problematikken da det er
et ”lovligt li bo” borgere og y digheder e
står i. Det er derfor min opfordring, at Retsudvalget ser på sagen, så vi kan få mulighed for en borger kan
anmelde myndigheder til politiet og få en retslig afgørelse i de tilfælde hvor Kommuner direkte bryder
lovgivningen til skade for borgeren
altså kun i sager hvor der er tale om strafbare forhold, hvor
myndigheden eller myndigheds personen kan straffes efter straffelovens bestemmelser.
Det skal dog nævnes, at borgeren kan køre civil sag mod Kommunen, men i sagens natur kan denne
mulighed ikke rigtigt benyttes i praksis, da der typisk er tale om mindrebemidlede borgere. Retshjælp, fri
proces og forsikrings betaling kan først komme på tale i de tilfælde hvor sagens behandling i de
mellemretslige instanser er udtømte, og som jeg har redegjort for er de reelt aldrig udtømt. Dette betyder
der kun står egen betaling for et søgsmål, dette er som nævnt udelukket for langt de fleste borgere.
Jeg stiller mig fuldt til rådighed for yderligere oplysninger, jeg skal dog gøre opmærksom på jeg ikke altid
har fuldmagt i de konkrete sager jeg arbejder med, og at jeg ikke må dele oplysninger uden samtykke
hvilket gør det lidt kompliceret at dokumentere mine sager uddybende nok, men der er andre måder hvor
den beskrevne praksis kan underbygges i praksis.
Med venlig hilsen
Frederik Valdorf Hansen.
Snekkersten.
Bisidder / partsrepræsentant.