Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2001706_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Evaluering af ordningen med personlig assistance
CVR 10172748
Kære ordførere
16. januar 2019
I forlængelse af de sager om muligt misbrug med tilskud til tegnsprogstolke, som
vi blev bekendte med i forsommeren, har jeg fået udarbejdet en redegørelse, som
tidligere er sendt til udvalgene. Blandt andet på denne baggrund har jeg foretaget
en opstramning af reglerne for at begrænse muligheden for at hjemtage et større til-
skud end de faktiske udgifter til tegnsprogstolkningen.
Som I tidligere er blevet orienteret om, har jeg også igangsat en egentlig fokusrevi-
sion af kommunernes administration af tilskud til tegnsprogstolke, og jeg ser frem
til at dele og drøfte resultaterne med udvalgene.
Tilskud til tegnsprogstolke er en del af ordningen om tilskud til personlig assi-
stance til personer med handicap, som jeg synes er et vigtigt redskab i indsatsen for
at hjælpe og fastholde personer med handicap i arbejde. Jeg synes derfor også det
er vigtigt, at der sikres opdateret viden om brugen af hele tilskudsområdet.
Der er senest gennemført en evaluering og praksisundersøgelse af personlig assi-
stance i 2011. På daværende tidspunkt var udgifterne til ordningen ca. 312 mio. kr.
årligt. Udgifterne er siden steget til ca. 550 mio. kr. i 2016.
Jeg vil derfor bede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om at
igangsætte en evaluering af personlig assistance. Evalueringen skal give os et opda-
teret billede af, om ordningen lever op til intentionerne, eller om der er grund til at
genoverveje reglerne eller udmøntningen heraf - fx på baggrund af den teknologi-
ske udvikling eller samspillet med tilstødende ordninger.
Jeg vil bede STAR om at tilrettelægge evalueringen, så den besvarer følgende tre
spørgsmål:
Hvordan ordningen med personlig assistance virker og administreres efter hen-
sigten og de i regelgrundlaget opstillede intentioner
Hvordan udgifterne på området fordeler sig, samt hvad der kan forklare stignin-
gen i udgifter på området
Hvordan rammebetingelserne for ordningen er ændret (herunder tilkomsten af
nye regler og ordninger, nye målgrupper, ny viden og teknologi mv.)
J.nr.
2018-7955
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 116: Evaluering af ordningen med personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren
Jeg vil gerne understrege, at det er afgørende for mig, at vi sikrer, at personer, som
har brug for personlig assistance, har en nem og brugervenlig adgang til den hjælp,
der kan sikre deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2