Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 110
Offentligt
1999809_0001.png
Socialt frikort til socialt udsatte
Undersøgelsesrapport i forbindelse med forsøget med socialt frikort
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0002.png
Indhold
1
Indledning ............................................................................................................................................................ 5
1.1 Om undersøgelsen ..................................................................................................................................... 6
1.2 Metode ........................................................................................................................................................... 7
2
3
Konklusion ............................................................................................................................................................ 7
Desk research .................................................................................................................................................... 10
3.1 Dag til dag-projektet (2015-2016) ..................................................................................................... 11
3.1.1 Erfaringer og anbefalinger .......................................................................................................11
3.1.2 Virksomheder er positive over for at ansætte dag-til-dag jobbere ...........................12
3.2 Hyr en Hjemløs (2007-2010) ................................................................................................................ 12
3.2.1 Målgruppe og rekruttering til Hyr en Hjemløs..................................................................13
3.2.2 Virksomhedssamarbejdet .........................................................................................................13
3.2.3 Erfaringer og anbefalinger .......................................................................................................14
3.3 Småjobsindsats for socialt udsatte i Aarhus (2016-2018) ......................................................... 15
3.3.1 Småjobs som en del af løsningen?........................................................................................15
3.4 Små job med mening (2018) ................................................................................................................ 16
3.5 Virksomheder med socialt udsatte som omdrejningspunkt ..................................................... 17
3.5.1 Hus Forbi ........................................................................................................................................17
3.5.2 Gadens Stemmer .........................................................................................................................18
3.6 Socialøkonomiske virksomheder ........................................................................................................ 18
3.6.1 Indsats i udkanten.......................................................................................................................19
3.6.2 Møltrup Optagelseshjem ..........................................................................................................20
3.6.3 Jobberiet .........................................................................................................................................20
3.7 Andre projekter ......................................................................................................................................... 21
3.7.1 Mændenes hjem – Café Dugnad ...........................................................................................21
3.7.2 Byg udenfor og det flytbare cykelværksted .......................................................................21
3.8 Idrætsorganisationen Dansk Værestedsidræt (IDVI) .................................................................... 22
4
Interviews ........................................................................................................................................................... 22
4.1 Fokusgruppeinterviews af potentielle brugere .............................................................................. 23
4.1.1 Visitation ........................................................................................................................................23
4.1.2 Motivation......................................................................................................................................24
4.1.3 Jobs og udsatte ............................................................................................................................25
Sag: 800183-Udsatterådet-undersøgelse
2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0003.png
4.1.4 Virksomhederne ...........................................................................................................................26
4.1.5 Opsummering – de potentielle brugere .............................................................................27
4.2 Interviews af fagprofessionelle ........................................................................................................... 27
4.2.1 Visitation ........................................................................................................................................27
4.2.2 Motivation......................................................................................................................................28
4.2.3 Jobs og udsatte ............................................................................................................................28
4.2.4 Virksomhederne ...........................................................................................................................29
4.2.5 Opsummering - de fagprofessionelle ...................................................................................29
4.3 Interviews af virksomheder................................................................................................................... 30
4.3.1 Forudsætninger............................................................................................................................30
4.3.2 Rammer og jobs ...........................................................................................................................31
4.3.3 Muligheder og barrierer ............................................................................................................32
4.3.4 Socialøkonomiske virksomheder som en del af løsningen?.........................................33
4.3.5 Opsummering – virksomhederne ..........................................................................................33
Bilag 1- Kilder............................................................................................................................................................. 34
Socialt frikort til socialt udsatte
3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0004.png
Kolofon:
Undersøgelsen er gennemført af videns- og netværkshuset Cabi for Rådet
for Socialt Udsatte.
Redaktion:
Anette Hansen, Annette Juul Jensen, Carl Eric Blach Overgaard og Jakob
Rom Johansen.
Fotos:
Arkiv
Rapporten kan downloades
på cabiweb.dk og udsatte.dk
ISBN:
978-87-9369-8-04-8
Cabi – bedre arbejde til flere
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Telefon: 8612 8855
www.cabiweb.dk
Januar 2019
ISBN:
978-87-93698-04-8
Socialt frikort til socialt udsatte
4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0005.png
1
Indledning
Den 1. januar 2019 starter et forsøg med socialt frikort
1
til socialt udsatte
2
. Med frikortet
får udsatte mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året ved at arbejde for virk-
somheder, offentlige myndigheder mv., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Det er en forudsætning, at arbejdet er
ordinært og ustøttet.
Derudover skal betingelserne i afsnit V i Lov om social service være opfyldt, ligesom bor-
geren hverken skal have været under uddannelse eller have haft arbejdsindkomst over
10.000 kr. inden for det seneste år forud for tilkendelsen af socialt frikort.
Det er borgere med særlige sociale problemstillinger, som frikortet er møntet på, og rege-
ringen har anslået målgruppen for frikortet til at være ca. 4.000 borgere.
Vi ved, at mange socialt udsatte nærer et ønske om i et eller andet omfang at få en til-
knytning til arbejdsmarkedet, både fordi det skaber normalitet, status og indhold, ligesom
det kan forbedre den enkeltes økonomi. Vi ved også, at der er samfundsmæssige gevinster
ved, at socialt udsatte kommer i beskæftigelse, bl.a. økonomiske (”Potentialeberegning af
beskæftigelse for udsatte ledige”, KORA, 2015).
Med beskæftigelse i denne sammenhæng tænkes der på småjobs
3
af forskellig art på or-
dinære vilkår.
Denne undersøgelsesrapport er udarbejdet af viden- og netværkshuset Cabi for Rådet for
Socialt Udsatte. Indholdet bygger på en undersøgelse af, hvad der skal til for, at socialt
udsatte får mulighed for at bruge det sociale frikort. Cabi har desuden udarbejdet et inspi-
rationskatalog, der på baggrund af undersøgelsen indeholder inspiration og anbefalinger
til implementeringen af det sociale frikort i kommunerne.
Til grund for undersøgelsesrapporten og inspirationskataloget ligger dels en desk re-
search, dels interviews med potentielle brugere af frikortet, medarbejdere fra kommuner
og organisationer (SAND, Kirkens Korshær, Hus Forbi, væresteder, projekter, gadeplans-
medarbejdere etc.), virksomheder med og uden erfaringer samt andre interessenter.
1
Lov om forsøg med socialt frikort:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201824
2
Definition af socialt udsatte: Mennesker med komplekse sociale problemer fx hjemløshed, stof- eller
alkoholmisbrug, psykiske lidelser, dårligt helbred, fattigdom eller andre fysiske, psykiske og sociale
problemer. Det er tyngden og kompleksiteten, der definerer målgruppen
Et småjob defineres ved få (2-6) timer om ugen eller et mere koncentreret timetal i en kortere periode
til en ordinær timeløn.
3
Socialt frikort til socialt udsatte
5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0006.png
Cabi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de mange borgere, virksomhedsrepræ-
sentanter, professionelle og andre interessenter med særlig viden inden for området, som
har bidraget til undersøgelsen og inspirationskataloget.
1.1
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Cabi i samspil med sekretariatet for Rådet for Socialt Ud-
satte. Der har desuden været etableret en følgegruppe til undersøgelsen, som har bidra-
get med viden og erfaringer.
Denne undersøgelsesrapport udgør, sammen med inspirationskataloget, den samlede un-
dersøgelse samt bud på anbefalinger til implementeringsprocessen.
Formålet med undersøgelsen har været at afdække følgende spørgsmål:
•
Hvad eksisterer der af viden fra Danmark om, hvordan socialt udsatte kan komme
i småjob?
Hvad findes der af inspirerende erfaringer med småjobs til socialt udsatte fra of-
fentlige såvel som private virksomheder, NGO’er, socialøkonomiske virksomheder
etc.?
Hvad findes der af erfaringer med, hvordan socialt udsatte matches med små-
jobs?
Hvad ønsker socialt udsatte selv, når det kommer til beskæftigelse?
Hvad ser relevante nøglepersoner, der arbejder med socialt udsatte, som mulig-
heder ift. beskæftigelse?
Hvad ser virksomheder med og uden erfaringer med socialt udsatte som mulig-
heder for at finde småjobs til målgruppen?
•
•
•
•
•
Fokus for undersøgelsen har endvidere været på to perspektiver:
•
Socialt udsatte:
o
Hvilke jobs efterspørger målgruppen, og hvad karakteriserer disse jobs?
o
Hvad ønsker målgruppen for sig selv, og hvad tror de på, at de kan hono-
rere, i hvilke rammer og kadencer og evt. brancher?
o
På hvilken måde tænker de, at de kan rekrutteres til jobbene osv.?
Virksomhederne:
o
Hvordan kan jobbene tilvejebringes?
o
Hvilke rammer skal der være?
o
Hvilke barrierer er der?
o
Hvilke fordele er der for virksomhederne?
•
Socialt frikort til socialt udsatte
6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0007.png
1.2
•
Metode
Desk research
Der har været tale om en videns- og erfaringsopsamling bestående af internet-
søgninger, litteratursøgning og interviews, der har afdækket relevant viden og er-
faringer ift. at skabe et overblik over mulighederne for småjobs til socialt udsatte.
Fokusgruppeinterviews med potentielle brugere
Der har været afholdt fire fokusgruppeinterviews med socialt udsatte med i alt 27
deltagere.
Interviews med udvalgte nøglepersoner tæt på målgruppen og virksomheder
Der har været afholdt en række individuelle interviews med fagpersoner med
særligt indblik i målgruppen. Herudover har der været afholdt interviews med or-
dinære og socialøkonomiske virksomheder, der har erfaringer med målgruppen
og/eller har ansat medarbejdere på særlige vilkår.
Cabis opgaveløsning har bestået af tre hovedelementer:
•
•
En oplistning af undersøgelsens datagrundlag findes i bilag 1.
2
Konklusion
Samlet set viser undersøgelsen, at hvis det to-årige forsøg med socialt frikort skal blive
en succes for de mest udsatte, kræver det en solid kommunal indsats.
Det gælder bl.a. om at:
•
•
•
informere bredt ud til de potentielle brugere om, hvad muligheder det sociale fri-
kort giver dem
melde klare kriterier ud for tilkendelsen af frikortet
gøre arbejdsgangen ift. at søge om frikortet let tilgængelig for dem i deres nær-
miljø.
Der er ligeledes behov for, at visitationen kan ske hurtigt og ubureaukratisk på det fore-
liggende grundlag i de sager, som de potentielle brugere allerede har i kommunen.
Samtidig skal der ske en indsats først og fremmest, hvor brugerne allerede kommer. Det
er betydningsfuldt at klæde relationerne omkring dem – værestedsmedarbejderne, gade-
plansmedarbejdere etc. godt på. De skal vide, hvad det sociale frikort er, kende kriterierne
og kende arbejdsgangen for deres målgruppe ift. at søge det og bruge det. De er nøgle-
personer, som kan skabe tryghed for, at den udsatte borger kan se frikortet som en god
mulighed.
Socialt frikort til socialt udsatte
7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0008.png
De potentielle brugere nærer en ret udbredt mistillid til offentlige systemer, hvilket kræ-
ver en særlig indsats for at gøre dem trygge ved at tage det sociale frikort i brug. De skal
være sikre på, at det rent faktisk ikke får konsekvenser for deres sociale ydelser.
Derfor er der også et stort behov for, at ydelses- og myndighedssagsbehandlere er velin-
formerede om ordningen, og hvad den indebærer, så brugerne ikke oplever, at anvendel-
sen af frikortet alligevel får konsekvenser for deres sociale ydelser.
Der er ydermere behov for en særlig indsats over for de lokale virksomheder. Som ram-
merne for det sociale frikort er lovgivningsmæssigt - hvor småjobs skal være på ordinære
vilkår, altså uden offentlige støttekroner i aflønningen - oplever virksomhederne ikke et
økonomisk incitament. De vil stadig skulle bruge ressourcer på en arbejdskraft, som kan
være både ustabil og mindre effektiv end deres øvrige medarbejdere. Derudover konkur-
rerer målgruppen for frikortet med andre, som fx er i virksomhedspraktik uden løn, i job
med løntilskud eller i fleksjob, hvor arbejdsgiveren får økonomisk tilskud og en ofte mere
stabil arbejdskraft.
Der er brug for, at kommunerne gør en særlig indsats for at få de lokale virksomheder
med. Især er det vigtigt målrettet at finde frem til virksomheder med værdibaserede mål
og et stort hjerte, som en af de interviewede virksomhedsledere udtrykker det. Der skal
tænkes kreativt ift. at finde nye kanaler ud til virksomhederne, modeller for at samle virk-
somhedernes mulige opgaver samt at få opgaver og brugere af det sociale frikort til at nå
hinanden.
Og fælles for de potentielle brugere og virksomhederne er et behov for, at ansættelse og
aflønning kan foregå let og ubureaukratisk.
”Jeg kan godt arbejde, men jeg kan bare ikke passe et arbejde,”
fortæller en
socialt
udsat. Det
er en meget betegnende udtalelse fra de potentielle brugere, vi har interviewet. Mo-
tivationen er i høj grad at vise, at man dur til noget, og at man hører til fx en bestemt
virksomhed. Og så er der naturligvis et økonomisk incitament.
Den overordnede konklusion, jf. undersøgelsen, må være, at skal forsøget med det sociale
frikort blive en succes, kræver det en solid kommunal indsats i tæt samarbejde med fag-
professionelle, der er tæt på brugerne. Det skal gerne være med udgangspunkt i de ste-
der, hvor
socialt
udsatte kommer og er trygge. Det kræver inddragelse af brugernes
NGO’er, lokale udsatteråd og en kreativ, opsøgende og støttende indsats over for de
lokale virk-somheder, der potentielt har de opgaver, som målgruppen kan varetage.
Fremmere og hæmmere
Undersøgelsesrapporten her kan virke som afsæt for lokalt at tage højde for, hvilke for-
hold der kan virke fremmende eller hæmmende for implementeringen af det sociale fri-
kort.
Socialt frikort til socialt udsatte
8
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0009.png
Her skitseres i stikordsform nogle fremmere og hæmmere, som undersøgelsen har af-
dækket, og som kan have betydning for implementering af forsøget med socialt frikort
lokalt ud fra de lovgivningsmæssige rammer, som forsøget udspiller sig inden for.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING AF DET SOCIALE FRIKORT
Fremmere
Visitation
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hæmmere
Let og gennemskuelig visitation og
godkendelsesprocedure
Information via tillidsfulde relatio-
ner – dem, der er omkring dem
Udmelding af klare kriterier og
konsekvenser
Håndholdt indsats
Udgangspunkt, hvor brugerne er
Mistro og mistillid til systemet
Fremmøde på kommunen - job-
center/socialforvaltning)
Uklare kriterier og konsekvenser
Lang eller besværlig behandling af
ansøgning
Manglende information
Motivation
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Vise man dur
Tilhør – være en del af en eller fle-
re virksomheder
Identitet
Økonomisk incitament
Løn her-og-nu
Inddragelse af brugernes NGO’ere
Italesættelse af gode historier
Mistro og mistillid til systemet
Manglende tro på, at man kan kla-
re et småjob
Bange for nederlag
Uklarhed ift. ydelser fx konsekven-
ser ift. 225-timersreglen
Manglende indsats lokalt
Job og udsatte
•
•
•
•
Hjælp til at opsøge og finde
jobs/opgaver
Formidling via tillidsfulde relatio-
Manglende lokal indsats over for
virksomhederne
Manglende information om mulige
Socialt frikort til socialt udsatte
9
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0010.png
•
•
•
•
•
•
•
•
ner (være-
sted/herberg/forsorgshjem)
Støtte til at komme ud på virksom-
heden
Professionelle matcher udsatte og
jobs (virksomheder)
Mund til mund formidling
Ejerskab ift. arbejdsopgave
Fleksibilitet
Småjobs i nærmiljø
Daglejeropgaver
Tilhørsforhold til virksomhed
•
•
•
•
jobs
At man ikke må være påvirket
At udsatte selv skal opsøge jobs
Transportomkostninger
Opslag kun via internet og apps
dur ikke for alle
Virksomhederne
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ambassadører blandt virksomhe-
der, som går forrest og får andre
virksomheder med
Rummelige arbejdsgivere
Støtte til virksomhederne ift. at
identificere egnede opgaver
Nem adgang til at byde opgaver ud
Få løst forefaldende opgaver
Support fra det offentlige til match
og akutte problemstillinger
Fælles jobformidling/jobbank
Samarbejdskonstellation mellem
en gruppe af rummelige virksom-
heder
Klar vejledning ift. rammerne for
jobs via et socialt frikort
Et godt CSR-regnskab
•
Fravær af kommunal indsats og in-
formation
Der er grænser for rummelighed
Uvished om omfang af arbejdskraft
Bøvl med ansættelse, introduktion
og lønudbetaling
Manglende screening af kandida-
ter
Brugeres komplekse problemstil-
linger kan blive for tungt for nogle
virksomheder
Mangel på økonomisk incitament
3
Desk research
I det følgende gennemgås relevante eksempler fra litteraturgennemgang, interviews med
projektledere og internetsøgning.
Erfaringer med og viden om småjobs til de mest udsatte borgere er begrænsede. Og når
det drejer sig om ordinære og ustøttede jobs, er der ikke rigtig noget at trække på.
Socialt frikort til socialt udsatte
10
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0011.png
Der eksisterer dog nogle eksempler på initiativer og/eller afgrænsede projekter med dag-
til-dag jobformidling, daglejerjobs eller jobs af kort varighed for målgruppen (eller ledig-
hedsgrupper på et lidt højere funktionsniveau), hvoraf nogle af de mest relevante præ-
senteres i det følgende.
3.1
Dag til dag-projektet (2015-2016)
Som led i den politiske aftale om kontanthjælpsreformen blev der ultimo 2014 etableret
forsøg med såkaldte ’dag-til-dag’ job i 14 kommuner. Projektet kørte fra maj 2015 til de-
cember 2016 og blev evalueret af konsulentfirmaet Mploy.
Projektet havde til formål at understøtte, at udsatte kontanthjælpsmodtagere kom i job af
kortere varighed - nogle få timer om ugen - med en lempeligere modregning af deres
lønindtægt i kontanthjælpen. Udgangspunktet var frivillig deltagelse i forsøget, og målet
var at give borgere en tro på, at de på sigt kunne komme tættere på arbejdsmarkedet ved
at tage job af kortere varighed og med færre timer. Ordningen var tilsigtet ledige, der
havde været på kontanthjælp i mindst to år. Forsøget havde omkring 900 deltagere. 400
af dem kom i småjob.
3.1.1 Erfaringer og anbefalinger
Konsulentfirmaet Mploy peger i evalueringen på nogle pointer, der er særligt interessan-
te:
Borgerens motivation er en forudsætning for job
Evalueringen viser, at borgerens motivation for at komme på arbejdsmarkedet er en for-
udsætning for, at det lykkes, at borgeren kommer i ordinære timer, fastholdes i job og
opnår positiv progression i timer og arbejdsopgaver (Mploy s. 6).
Det lempeligere fradrag er én blandt flere motivationsfaktorer for at komme i job
Evalueringen peger på, at det økonomiske incitament kan være med til at motivere aktivi-
tetsparate kontanthjælpsmodtagere til at komme i job. Der er dog andre væsentlige for-
hold, der ligeledes virker motiverende for at komme i job (Mploy s. 7). Det kan være:
•
•
•
•
Frivillighed for borgerne til at deltage i projektet og tage konkrete dag-til-dag
job.
At borgerne ansættes på ordinære vilkår og ikke kun i virksomhedspraktikker.
At der er tale om deltidsbeskæftigelse frem for fuldtidsbeskæftigelse.
At der har været lempeligere fradrag i kontanthjælpen i forbindelse med projek-
tet.
Når borgerne først kom ud i dag-til-dag job, var der en række andre forhold, som motive-
rede dem til at blive i jobbet. Den økonomiske gevinst var selvfølgelig tillokkende for
mange, men det var ikke altid det, der fyldte meste. I stedet fremhæves:
Socialt frikort til socialt udsatte
11
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0012.png
•
•
•
•
At komme ud blandt andre mennesker/kolleger og få social kontakt (at føle til-
hørsforhold).
At have noget at stå op til om morgenen.
At underbygge et ønske om at komme ud af kontanthjælpssystemet/tjene sine
egne penge.
At være en god rollemodel for sine børn.
3.1.2 Virksomheder er positive over for at ansætte dag-til-dag
jobbere
Evalueringen viser, at mange virksomheder er positive over for at indgå samarbejde med
kommunerne om etablering af ordinære dag-til-dag job. Virksomhederne kan få en øko-
nomisk gevinst ved at ansætte en dag-til-dag jobber i stedet for en vikar og har mulighed
for at få fleksibel arbejdskraft, der kan løse afgrænsede opgaver og dermed frigøre speci-
aliserede medarbejdere. Samtidig kan virksomhederne opnå en base for rekruttering af
nye medarbejdere. Desuden oplever virksomhederne det som meningsfuldt at tage socialt
ansvar og hjælpe udsatte tilbage på arbejdsmarkedet.
Ift. indeværende undersøgelse er det dog ligeledes vigtigt at påpege følgende pointe fra
Mploy-undersøgelsen, idet den understreger forskellen i målgruppen for dag-til-dag pro-
jektet og den tiltænkte målgruppe for Det Sociale Frikort:
”Interviewundersøgelsen viser, at de fleste kommuner har fravalgt at visitere aktive misbrugere
og borgere (med ubehandlet) svær angst eller depression. Kommunerne har vurderet, at de
helbredsmæssige barrierer hos denne del af målgruppen er for store til, at borgerne umiddel-
bart er i stand til at arbejde på ordinære vilkår. Heri ligger også et hensyn til arbejdsgiverne.”
(Mploy s. 13).
3.2
Hyr en Hjemløs (2007-2010)
Det sociale døgncenter Sølyst i Horsens Kommune gennemførte fra januar 2007 til januar
2010 projekt
Hyr en Hjemløs.
Projektets formål var at bringe udsatte kontanthjælpsmod-
tagere med misbrugsproblemer og ingen eller næsten ingen tilknytning til/erfaring med
arbejdsmarkedet tættere på arbejdsmarkedet gennem vikaropgaver efter dag-til-dag
princippet.
Sølyst, som er en § 110 boform for hjemløse, var i projektperioden en selvejende institu-
tion, tilknyttet KFUM’s sociale arbejde i Danmark.
Idéen til
Hyr en Hjemløs
udsprang af forstanderens oplevelse af, at beboerne opsøgte vi-
karbureauer, men havde svært ved at fastholde job, dels fordi det ofte var hårdt arbejde,
dels fordi der ofte var for meget arbejde ift., hvad beboerne kunne overkomme. Samtidig
oplevede man, at der var beboere, der kedede sig og efterspurgte arbejdsopgaver på Sø-
lyst, men da der ikke er værksteder eller lignende på Sølyst, kunne man ikke imødekom-
me disse ønsker.
Socialt frikort til socialt udsatte
12
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0013.png
Hyr en Hjemløs
var et forsøgsprojekt finansieret af Velfærdsministeriet og etableret i sam-
arbejde med Horsens Kommune. Projektets hjørnesten var etableringen af vikarbureauet
”Aktive Hjemløse”, som varetog virksomhedskontakt, samarbejde med kommunen, etable-
ring af kontakt til målgruppen og samarbejde med boformen. Der blev ansat to socialråd-
givere med titel som virksomhedskonsulenter til at gennemføre projektet.
3.2.1 Målgruppe og rekruttering til Hyr en Hjemløs
Målgruppen var beboere på Sølyst, som ofte ikke var udredte, havde misbrug og/eller
havde en psykisk sygdom
og havde dårlig økonomi. De havde enten ingen eller kun
sparsomme erfa-ringer med arbejdsmarkedet, og deres forestillinger om arbejdsmarkedet
var præget af skrækscenarier. Projektets målgruppe var typisk mænd i alderen 25 til 45
år.
Rekruttering til vikarbureauet foregik via information om tilbuddet på ugentlige beboer-
møder, reklamepostkort og – som den vigtigste kanal – projektmedarbejdernes tilstede-
værelse på Sølyst i dagligdagen. De spottede, når en beboer kedede sig og manglede no-
get at give sig til og kunne tage kontakt til beboeren. Den fysiske placering af projektet i
boformen betød også, at det var lettere at opbygge en tillidsfuld relation til vikaren.
Den bedste reklame fik vikarbureauet dog fra de beboere, der havde været ude i job og
kom hjem i deres nye arbejdstøj, måske med en reklameting fra virksomheden, og som
kunne fortælle, at de blev taget godt imod.
Vikarerne fik udbetalt den – på daværende tidspunkt lovmæssigt – mulige dusør på
13,38 kr. brutto per time. Dusøren blev udbetalt samme dag, som arbejdet blev udført.
Herudover fik vikaren en madpakke med fra bostedet eller penge til at købe mad i kanti-
nen hos kunden, og der blev udleveret arbejdstøj.
Det rette match mellem hjemløs og virksomhed blev i projektet taget meget alvorligt og
kunne tage tid: først en snak med den hjemløse om, hvad vedkommende kunne og ville
og herefter en præsentation af den hjemløse for virksomheden.
3.2.2 Virksomhedssamarbejdet
Ligesom der blev lagt vægt på at forberede vikarerne, blev der også lagt vægt på at for-
berede de virksomheder, som rekvirerede vikarer. De blev informeret om misbrug og an-
dre typiske problemstillinger for målgruppen, om vigtigheden af en fleksibel indstilling og
om den åbne telefon, vikarbureauet tilbød som garanti for øjeblikkelig hjælp, hvis der
opstod problemer, når vikarer var ude på job. Arbejdsgiverne blev garanteret, at vikaren
ikke var påvirket, når han forlod Sølyst, men man kunne ikke garantere for, hvad der
eventuelt skete undervejs.
Det skulle være let for virksomhederne at hyre en vikar, og derfor stod projektmedarbej-
derne for det administrative arbejde. Det eneste, virksomhederne skulle gøre, var at skri-
ve under på, hvornår og hvor mange timer vikaren havde været på arbejde. Vikaren havde
arbejdssedlen med og afleverede den efterfølgende til projektmedarbejderen, som udbe-
Socialt frikort til socialt udsatte
13
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0014.png
talte dusøren og sendte regning til virksomheden. Virksomhederne betalte 60 kr. i timen
for vikararbejdet, uanset arbejdets art. De typiske opgaver var pedelarbejde, oprydning,
rengøring og andet forefaldende arbejde.
Projektet sikrede opbakning til og opmærksomhed om vikarbureauet dels gennem udar-
bejdelse af pressemeddelelse og lokal medieomtale, dels gennem møder med bl.a. er-
hvervsrådet i Horsens og 3F. Det var vigtigt, at det arbejde, vikarbureauet påtog sig, ikke
var eller blev oplevet som konkurrenceforvridende eller løndumpende, hvorfor opbaknin-
gen fra 3F var afgørende.
Derudover gennemførte projektmedarbejderne en opsøgende indsats i form af rundring-
ning til lokale virksomheder. Salgsarbejdet blev gentaget ca. hver tredje måned. Det blev
prioriteret, at samarbejdet med virksomhederne var funderet i et ønske om at udvise so-
cial ansvarlighed frem for et ønske om billig arbejdskraft.
3.2.3 Erfaringer og anbefalinger
Der deltog ca. 30 brugere i
Hyr en Hjemløs,
hvoraf man er vidende om, at et par kom i or-
dinære job og én i fleksjob. Da man ikke har fulgt dem, som deltog, er der kun viden om
dem, der har kontaktet Sølyst efterfølgende, eller som stadig kommer på Sølyst.
Erfaringerne fra
Hyr en Hjemløs
er, at frivillighed samt dag-til-dag princippet i bogstavelig
forstand er helt afgørende for målgruppen. Det er ikke hensigtsmæssigt at forpligte mål-
gruppen ud over én dag, og man kan ikke regne med at kunne lægge sig fast på en aftale
om, at denne dag fx skal være i morgen.
Både projektmedarbejdere og virksomheder understreger vigtigheden af, at det er let for
virksomhederne at hyre en hjemløs, og at papirarbejdet er minimalt.
Projektmedarbejderne oplevede, at der skulle arbejdes meget med motivationen hos vi-
karerne, fordi lønnen var så lav. Madpakke og arbejdstøj hjalp for nogle, men ikke alle.
Den lave løn var ikke alene en barriere ift. vikarerne. Der var også virksomheder, som
fandt det pinligt, at vikarernes udbytte var så lavt. Lempeligere fradrag i kontanthjælpen
vurderes derfor som et positivt tiltag for målgruppen af udsatte kontanthjælpsmodtagere.
Blandt de hjemløse såvel som blandt virksomhederne var der tilfredshed med projektet
Hyr en Hjemløs,
men samtidig måtte Horsens Kommune erkende, at den håndholdte ind-
sats, der er helt afgørende for, at det lykkes, krævede mange ressourcer ift. virksomheder
(opsøgende kontakt, forventningsafstemning og support) og borgerne (motivationsarbej-
de og håndholdt indsats). Til sidst blev det vurderet fra kommunens side, at omkostnin-
gerne var for store set ift. gevinsterne rent økonomisk, og projektet blev derfor ikke im-
plementeret.
Socialt frikort til socialt udsatte
14
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0015.png
3.3
Småjobsindsats for socialt udsatte i Aarhus (2016-
2018)
I området omkring Klostertorv i Aarhus oplever en del borgere og lokale erhvervsdriven-
de problemer med socialt udsatte i forlængelse af Kirkens Korshærs døgnvarmestue.
Rådgivningsfirmaet Kenneth Balfelt Team
4
beskriver det således:
”De
(red.: ”socialt udsatte”)
er blevet skubbet væk fra alle andre steder i byen og har efter-
hånden kun Klostertorvet tilbage at opholde sig på. Antallet af udsatte på samme sted er der-
for højt, og det samme er konfliktniveauet - både internt i miljøet, men også med naboer, er-
hvervsliv, professionelle osv.”
5
Kenneth Balfelt Team gennemførte i 2016-2017 en såkaldt kontekstanalyse for Aarhus
Kommune bl.a. med henblik på at udvikle sociale, fysiske og organisatoriske løsningsfor-
slag, der kunne være med til at skabe en bedre, mere værdig og tryggere by for byens
borgere, erhvervslivet og professionelle.
I analysen havde de lokale erhvervsdrivende anbefalet, at
socialt
udsatte i området fik
noget at lave.
3.3.1 Småjobs som en del af løsningen?
Kontekstanalysen pegede på en række løsningsforslag, og et af dem var en indsats for at
skabe småjobs i området. Denne opgave stod de sociale viceværter bl.a. for. De lavede
opsøgende arbejde med infomateriale til de lokale virksomheder. Tanken var, at småjobs
fx kunne være oprydning på torvet, vask af stole, pleje af grønt og mange andre ting.
Målet var, at deltagende socialt udsatte i lokalområdet skulle få en konstruktiv rolle i lo-
kalområdet og herigennem forbedre deres forhold til naboer og erhvervsliv.
Forbilledet for Klostertorvsprojektet har været et andet projekt i regi af værestedet i Jæ-
gergårdsgade, kaldet Sydhavns-pedellerne. Her indgår en række socialt udsatte i et ar-
bejdsfællesskab, hvilket udgår fra værestedet på havnen med henblik på at holde områ-
det pænt og rent. Her gives der små diæter som aflønning. Meningen er, at det på sigt
skal inspirere nye virksomheder på havnen til at ansætte nogle af pedellerne. Deltagerne
i forbindelse med Sydhavnspedellerne vurderes dog at være bedre fungerende end mål-
gruppen på Klostertorvet.
Et hotel i nærheden af Klostertorv reagerede på henvendelsen fra de sociale viceværter.
Det rakte dog kun til et samarbejde med det lokale værested om at holde udearealerne
rene og skabte ikke konkrete job til den enkelte udsatte.
4
Firma med særlig indsigt ift. analyse, strategisk rådgivning og byplanlægning i relation til
socialt udsatte
5
Citat fra www.kennethbalfelt.org/klostertovet
Socialt frikort til socialt udsatte
15
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0016.png
Det lokale kloster bidrog til gengæld med nogle opgaver, som nogle få i målgruppen lø-
ste. Det administrative i den forbindelse tog Kirkens Korshær sig af. Aflønningen bestod
af en dusør på 20 kr., hvoraf der var betalt skat.
Der kom kun få opgaver ud af bestræbelserne. Målgruppen omkring Klostertorv har man-
ge komplekse problemstillinger, og som en social vicevært formulerer det:
”Vores målgruppe har et lille vindue på �½-1 time om dagen, hvor sådan en opgave kan være
en mulighed.”
Han tilføjer, at hvis ordningen skal fungere for socialt udsatte, som dem, der er på Klo-
stertorv, vil det kræve hjælp og support fra fagprofessionelle, som kan sikre, at nogle
præsenterer dem for opgaverne, og at der er en klar forventningsafstemning med virk-
somhederne.
3.4
Små job med mening (2018)
Små job med mening
er et initiativ, der er iværksat i Aalborg og er et samarbejde mellem
det private (en task force bestående af lokale socialt engagerede virksomheder) og det of-
fentlige (jobcentret og FOKUS Folkeoplysning). Erhvervsledere fra en række aalborgensi-
ske virksomheder har sammen med BusinessAalborg og Jobcenter Aalborg en målsætning
om at skabe 365 små job med mening i løbet af et år.
Indsatsen, som udgår fra FOKUS Folkeoplysning, er tænkt som en mulighed for kontant-
hjælpsmodtagere, der har brug for at opnå 225 timers arbejde om året, så de ikke reduce-
res i kontanthjælpsydelse. Jobcentret finder de ledige, der er klar til og motiveret for at få
et ”lille job”, og sender dem videre til
Små job med mening,
som, via to fagpersoner, sør-
ger for at matche virksomhed og ansat. Et lille job i den her sammenhæng er mindst fem
og maksimalt ti timer om ugen i en afgrænset eller ubegrænset periode.
Idéen er, at et ”bureau” varetager det praktiske, og at det skal være let for virksomheder-
ne at ansætte.
I praksis betyder det, at de ledige gøres klar til at tage ud på virksomhederne, og at en
håndholdt indsats sikrer indslusning på arbejdspladsen. Herefter er der fokus på opfølg-
ning og fastholdelse af borgeren. Det sker ved hjælp af løbende telefonisk eller personlig
opfølgning ved en projektmedarbejder eller en mentor. Timer og arbejdsopgaver bliver
løbende forventningsafstemt med arbejdsgiver og borger.
Der er tale om en målgruppe, som vurderes at have et noget højere funktionsniveau end
målgruppen for det sociale frikort.
Socialt frikort til socialt udsatte
16
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0017.png
3.5
Virksomheder med socialt udsatte som
omdrejningspunkt
I enkelte tilfælde udgør socialt udsattes egne erfaringer og kompetencer som udsat det
centrale omdrejningspunkt for selve forretningen. Det gør sig gældende for hhv. Hus For-
bi og Gadens Stemmer, som der bliver set nærmere på i det følgende.
3.5.1 Hus Forbi
Hus Forbi er en landsdækkende avis om hjemløshed, der udkommer 12 gange om året.
Avisen udgives af foreningen Hus Forbi og er blevet til via et samarbejde mellem nuvæ-
rende og tidligere hjemløse samt professionelle journalister og fotografer. Hus Forbi er
økonomisk uafhængig.
Hus Forbi har omkring 2.750 registrerede sælgere over hele landet. Nogle er hjemløse,
andre er tidligere hjemløse, og alle er socialt udsatte. Sælgeren underskriver Hus Forbis
sælgerkontrakt og får udleveret et id-kort med billede, navn og sælgernummer på, når de
er blevet godkendt til at være sælger. Dette skal sælgeren bære synligt, når han eller hun
sælger aviser. Det veksler meget, hvor mange af de registrerede sælgere, der er aktive.
Den hårde tilværelse for de hjemløse betyder, at mange kun sælger i perioder, hvor de fø-
ler overskud til det, og at en del falder fra undervejs.
Hvis man vil være sælger, skal man henvende sig til Hus Forbis sekretariat eller til en af
Hus Forbis distributører. Her bliver man sat ind i Hus Forbis regler for sælgere, som bl.a.
omfatter et kodeks for, hvordan man opfører sig som sælger på gaden.
Det er fx ikke tilladt at optræde påvirket af alkohol eller stoffer, mens man sælger, lige-
som man skal respektere, at kunder siger nej tak til at købe avisen. Det er heller ikke til-
ladt at tigge, mens man sælger aviser.
Hus Forbis sælgere omsætter op mod 90.000 eksemplarer hver måned på gaden. En avis
koster 20 kroner i salg. Heraf går 10 kroner til sælgeren, 8 kroner går til produktion, ad-
ministration og distribution og de sidste 2 kroner går til moms.
Der er en stærk følelse af stolthed over at sælge et produkt, som man selv tror på. Det er
opfattelsen, at arbejdet som sælger hos Hus Forbi giver en følelse af fællesskab ved, at
man har et sælgerkort og en slags uniform (Hus Forbi arbejdstøj). At sælge Hus Forbi be-
tyder også, at sælgerne kommer i kontakt med andre mennesker (hr. og fru Danmark).
Et af formålene med Hus Forbi er endvidere, at bladsalget skal fungere som et alternativ
til tiggeri og kriminalitet for sælgeren. En undersøgelse fra CASA viste, at 40 procent af
sælgerne oplyste, at de lavede mindre kriminalitet, og 37 procent oplyste, at de tiggede
mindre på grund af bladsalget (CASA).
Socialt frikort til socialt udsatte
17
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0018.png
3.5.2 Gadens Stemmer
Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed, som startede i 2013. Der er to ansat-
te på kontoret og ca. 13 guider. Virksomhedens hovedprodukt er guidede byvandringer,
hvor socialt udsatte viser rundt i København og fortæller deres egen historie og historier
fra gaden. Sekundært sælger de foredrag og somme tider kanalture med en guide, som
fortæller sin historie.
Guiderne får en rådighedstimeløn på 25 kr. i timen, hvilket de må tjene ved siden af deres
kontanthjælp, og som både dækker de guidede ture og andre virksomhedsaktiviteter som
fx personalemøder, opkvalificering, MUS-samtaler etc.
Virksomheden sørger for at indberette løn til ydelseskontor, trække skat etc., så medar-
bejderen ikke kommer i klemme.
Nogle medarbejdere har fuldt timetal, og andre har mindre.
Fællesskabet og stoltheden over at være ansat i virksomheden er væsentligt, og de an-
satte udtrykker stolthed over, at
”Jeg er ansat på Gadens Stemmer”.
De fleste af de ansatte
bærer også Gadens Stemmers arbejdstøj, når de er på arbejde.
2.5.3.
Hus Forbi & Gadens Stemmer: Ejerskab, tilhørsforhold og
fleksibilitet
Fælles for de to arbejdspladser er en stærk følelse blandt socialt udsatte af tilhørsforhold
og stolthed over at medvirke til at formidle et budskab, som de tror på. Formentlig for-
stærkes denne følelse blandt flere af medarbejderne også via brug af arbejdstøj med logo
på.
I såvel Hus Forbi som Gadens Stemmer oplever
socialt udsatte,
at de er eksperter inden
for deres felt. De har mærket historierne på egen krop og er derfor eksperter på produktet,
som de sælger.
Endelig tager begge initiativer hensyn til de udfordringer, som målgruppen har, udviser
høj grad af fleksibilitet og anerkender, at den enkelte kan have gode og dårlige dage.
3.6
Socialøkonomiske virksomheder
Nogle socialøkonomiske virksomheder bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer
af både social, sundhedsmæssig, miljømæssig og kulturel karakter. I de følgende afsnit
ses der lidt nærmere på socialøkonomiske virksomheder, hvor et af deres primære formål
er at hjælpe borgere, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, tættere på ar-
bejdsmarkedet.
Målgruppen for disse socialøkonomiske virksomheders beskæftigelsesindsats vil ofte væ-
re borgere, der sjældent vil kunne kvalificere sig til ansættelse i almindelige virksomhe-
Socialt frikort til socialt udsatte
18
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0019.png
der på ordinære vilkår. Her skaber de socialøkonomiske virksomheder jobs ud fra den en-
kelte borgers behov. Fokus er her ikke på beskæftigelse isoleret set. De socialøkonomiske
virksomheder har i deres indsats også øje for at skabe en meningsfuld tilværelse for den
enkelte borger og bistå borgeren med at tage hånd om udfordringer af mere privat karak-
ter.
Som oftest vil socialt udsatte indgå i arbejdet i socialøkonomiske virksomheder i virk-
somhedspraktik, løntilskud, fleksjob eller i nogle tilfælde blot som frivillige. Nogle soci-
aløkonomiske virksomheder ansætter også førtidspensionister i løntilskud til førtidspen-
sionister – såkaldt skånejob, hvormed de via jobbet kan supplere deres førtidspension
med 27,45 kr. /time (2018-tal).
I det følgende ser vi på nogle eksempler på disse socialøkonomiske virksomheder.
3.6.1 Indsats i udkanten
KFUMs Sociale Arbejde fik i 2014 gennemført en evaluering (Samskabelse og Analyze) af
deres landsdækkende beskæftigelsesprojekt
Indsats i Udkanten,
der havde ni socialøko-
nomiske caféer fordelt ud over landet som omdrejningspunkt.
Idéen med projektet var at se de sociale caféer som kraftcentre for udvikling af social- og
arbejdsmarkedsrettede indsatser for socialt udsatte. Tankegangen i projektet, hvilket blev
bekræftet i evalueringen, var således følgende:
”De sociale caféer besidder en stor mængde tavs viden om social- og beskæftigelsesrettede
indsatser for socialt udsatte borgere.”
(s. 5)
Evalueringen peger på, at det er en fordel, at der kan bygges videre på de tillidsfulde re-
lationer, der allerede eksisterer. Socialt udsatte føler sig anerkendt og imødekommet som
en del af fællesskabet på caféerne.
Projektet indebar et fokus på etablering af socialøkonomiske jobs for målgruppen på ca-
féerne (i alt blev der oprettet 48 nye jobs – de fleste mikrofleksjobs – og nogle af delta-
gerne fik også tilknytning til uddannelse
6
), og i det hele taget var der fokus på en sam-
menhængende og helhedsorienteret indsats.
Erfaringerne fra projektet viser, at mund til mund-metoden, hvor brugerne informerer
hinanden om mulighederne og fortæller de gode historier, er en vigtig drivkraft.
Det er dog værd at hæfte sig ved, at 48 procent af deltagerne i projektet kun angiver at
have én særlig udfordring, mens målgruppen for det sociale frikort vil have flere og mere
komplekse udfordringer.
6
Ud af 625 deltagere i hele projektperioden kom 61 procent i beskæftigelse eller uddannelse,
svarende til 381 personer.
Socialt frikort til socialt udsatte
19
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0020.png
3.6.2 Møltrup Optagelseshjem
Møltrup Optagelseshjem nær Herning er et forsorgshjem efter Lov om social service. Det
er placeret på en gammel herregård med heraf følgende masser af udfoldelsesmulighe-
der. Møltrup Optagelseshjem er et hjem, hvor mænd, som i kortere eller længere tid har
brug for støtte i deres liv, kan finde hjælp til at tage livet op på ny.
Ud over de almindelige aktiviteter på herregården har Møltrup Optagelseshjem oprettet
en række socialøkonomiske virksomheder. Det drejer sig om Herregårdens madbutik, hvor
der bl.a. afsættes specialvarer fra gårdens pølsemageri, Den rullende madbutik (en café-
bus med køkken og servering) samt to caféer (inklusive små madbutikker) i mindre byer
tæt på Møltrup Optagelseshjem.
Flere af de ansatte i de enkelte socialøkonomiske virksomheder er eller har været beboe-
re på Møltrup Optagelseshjem, hvilket også er det overordnede formål med virksomhe-
derne.
Kendetegnende for de (socialt udsatte) ansatte i virksomhederne er, at de er ansat i fleks-
jobs (ofte minifleksjobs). Der er ikke økonomi til at kunne betale løn til de frivillige, som
nogle gange indgår i driften. Med andre ord vil der skulle findes ekstra finansiering, hvis
der skal betales løn til
socialt
udsatte, som kun indgår sporadisk i det daglige arbejde.
3.6.3 Jobberiet
Jobberiet er en lokalt funderet socialøkonomisk opstartsvirksomhed under Center Nørre-
bro, ét af Københavns Kommunes fire socialpsykiatriske centre
7
. Der er tale om et samar-
bejde mellem Københavns Kommune, Jobberiet på værestedet Thorupgården, en desig-
ner og en producent af udendørsinventar, som skaber jobs til psykisk sårbare og socialt
udsatte.
Projektet er et led i kommunens bestræbelser på at inkludere sindslidende og socialt ud-
satte ved at skabe nye typer beskæftigelse, der kan give psykisk og socialt udsatte borge-
re et aktivt arbejdsliv. Flere af de ansatte har behov for støtte i løbet af arbejdsdagen,
hvilket sker via en fagprofessionel leder og frivillige.
Opgaverne i Jobberiet har gennem årene omhandlet forskellige håndværksopgaver med
størst fokus på opbygning af udendørsmøbler af solidt træ. En af de møbelformer, som er
blevet produceret, er udendørsmøbler lavet af Euro-paller. På værkstedet bliver pallerne
slebet, bejdset, lakeret og samlet. Producenten står for indkøb af alle råmaterialer til pro-
duktionen og betaler den ekstra timeløn til de ansatte. Herefter sælges de færdige bænke
og borde på almindelige markedsvilkår.
Der er således tale om en målgruppe af socialt udsatte førtidspensionister, der får mulig-
hed for at supplere deres førtidspension via skånejob.
7
Se
www.centernoerrebro.kk.dk.
Socialt frikort til socialt udsatte
20
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0021.png
3.7
Andre projekter
En del socialt udsatte udfører på daglig basis en række småopgaver som del af forskellige
fællesskaber på fx væresteder, bosteder, caféer eller lignende, hvor de ”giver et nap med”.
Dette sker imidlertid uden løn og som et almindeligt led i fællesskabets forpligti-gelser
8
.
I forskellige regi findes der andre projekter for de mest udsatte, som inkluderer nogle
former for beskæftigelse og småjob, men uden at der er tale om ordinære og ustøttede
jobs. I det følgende bringer vi nogle eksempler.
3.7.1 Mændenes hjem – Café Dugnad
Borgerne i caféen spænder bredt over personer, som er hjemløse, har alkohol- eller stof-
afhængighed, har psykiske lidelser og
andre
marginaliserede grupper.
Caféen arbejder skadesreducerende og har til formål at tilbyde
socialt
udsatte, der færdes
på Indre Vesterbro, et alternativ til livet på gaden.
Deltagere og personale i beskæftigelsesprojektet mødes om morgenen for at planlægge
dagens arbejdsaktiviteter. Det kan være forefaldende arbejdsopgaver med at holde café-
en ryddelig, holde pladsen foran Den Runde Firkant ren, ligesom der altid tages en ren-
holdelsesrunde i nærområdet omkring Øksnehallen og Kvægtorvsgade.
Derudover har beskæftigelsesprojektet diverse faste tjanser og samarbejder med nærlig-
gende virksomheder og institutioner om opsamling af kompostaffald, renhold og tekstil-
genbrug. Beskæftigelsesprojektet kører desuden rundt til andre sociale tilbud på Vester-
bro, herunder Reden, Mændenes Hjem og Café Klare med doneret og sorteret genbrugs-
tøj, så alle tilbud har hylderne fyldt op med netop den slags tøj, der er efterspørgsel på
hos dem.
Socialt udsatte
er tilknyttet projektet i (mini)fleksjob, i skånejob eller slet og ret som
frivillige.
3.7.2 Byg udenfor og det flytbare cykelværksted
I forbindelse med Projekt Udenfors Projekt ”Byg Udenfor i Aarhusområdet”, der blandt
andet bygger små, flytbare boliger til og med hjemløse og udsatte borgere, ligger ”Det
Flytbare Cykelværksted”. På området er også en café, hvor hjemløse kan få et måltid mad
og samtidig være med til den daglige drift.
I ”Det Flytbare Cykelværksted” hjælper socialt udsatte med at sætte cykler i stand. Beta-
lingen er, at man kan få en cykel, som man selv har hjulpet med at sætte i stand. Hver
torsdag laves der cykle til og sammen
med
socialt
udsatte og hjemløse.
8
Der er ofte tale om fælleshuse, caféer o. lign. med forholdsvist beskedne budgetter, som
primært er finansieret af midlertidige pulje- eller fondsmidler og/eller SEL § 18-midler fra
kommunen.
Socialt frikort til socialt udsatte
21
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0022.png
3.8
Idrætsorganisationen Dansk Værestedsidræt (ID-
VI)
Selvom der ikke er tale om en egentlig beskæftigelsesindsats, er der alligevel erfaringer
at hente fra Landsforeningen af Væresteders (LVS) initiativer med at skabe en idrætsbe-
vægelse for udsatte voksne, som ikke har mulighed for at dyrke idræt i de almindelige
idrætsforeninger.
LVS og IDVI er lykkedes med at skabe en idrætsbevægelse for udsatte voksne på bag-
grund af nogle principper, som udspringer fra erfaringer med målgruppen:
•
•
•
•
•
Idrætten skal ud på værestederne, ikke omvendt.
Der bygges videre på en allerede etableret kontakt og tillid med udgangspunkt i væ-
restederne.
Det er nødvendigt, at udstyr bliver stillet til rådighed.
Omkostningerne ved deltagelse skal minimeres.
Tilbuddene gøres reelt tilgængelige ved fx at have en lempelig rusmiddelpolitik og
på andre måder imødegå barrierer for deltagelse.
Ligeledes har IDVI benyttet sig af ambassadører for at få
socialt
udsatte med og give
prestige til initiativet. En vigtig læring har været, at der ikke findes én model, som virker
for alle – fx har man nogle steder forsøgt at lave tilmelding via internettet, hvilket kun
virkede for nogle socialt udsatte, mens det ekskluderede andre.
Der kan således peges på flere erfaringer, som kan overføres til implementering af for-
søgsordningen med det sociale frikort:
•
•
•
•
Tag udgangspunktet i de potentielle brugeres trygge rammer og allerede etablerede
tillidsfulde relationer fx på værestederne.
Minimer omkostningerne i forbindelse med at tage småjobs fx transportomkostnin-
ger, da det ellers bliver en uoverskuelig barriere.
Sørg for fleksibilitet og rummelighed.
Overvej at etabler centrale og lokale ambassadører blandt rummelige og respektere-
de virksomheder.
”Mange socialt udsatte er modspillere i deres eget liv, og de har behov for støtte og social
træning for at kunne blive medspillere.”
9
4
Interviews
Cabi har gennemført fokusgruppeinterviews med potentielle brugere af det sociale frikort
på fire væresteder. Herudover er der gennemført interviews med en række fagprofessio-
nelle med særlig indsigt i målgruppen, herunder medarbejdere og ledere fra væresteder
og forsorgshjem, gadeplansmedarbejdere og lignende. Endelig er der gennemført inter-
9
Citat s. 11 i
Best Practice Udsatteidræt,
Idrætsorganisationen Dansk Værestedsidræt, 2011.
Socialt frikort til socialt udsatte
22
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0023.png
views med virksomhedsledere (ordinære og socialøkonomiske), der har erfaringer med in-
klusion af borgere på forskellige vilkår.
I afsnittene med de potentielle brugere samt med de professionelle gennemgås de rele-
vante input ud fra fire væsentlige elementer til implementeringen af det sociale frikort:
•
•
•
•
Visitation:
Hvad er det væsentlige i visitationsfasen?
Motivation:
Hvad motiverer socialt udsatte til at indgå i ordningen?
Jobs og udsatte:
Hvad er rammer og forudsætninger for jobbene, og hvordan fin-
der job og bruger hinanden?
Virksomhederne:
Hvad er væsentligt ift. de virksomheder, som udbyder jobbene?
I relation til virksomhederne (ordinære og socialøkonomiske) er der fokus på følgende
elementer:
•
•
Forudsætninger:
Hvad mener virksomhederne om rammerne for jobs via for-
søgsordningen?
Rammer og jobs:
Hvilke rammebetingelser skal være til stede for, at en ansæt-
telse kan lykkes, og hvilke jobtyper, tænker virksomhederne, kunne være oplag-
te?
Muligheder og barrierer:
Ser virksomhederne særlige barrierer og muligheder
ved at ansætte målgruppen?
Socialøkonomiske virksomheder som en del af løsningen?:
Kan socialøkonomi-
ske virksomheder bedre integrere og rumme målgruppen i den daglige drift?
•
•
4.1
Fokusgruppeinterviews af potentielle brugere
Der er afholdt fire fokusgruppeinterviews på væresteder i København, Odense, Aarhus og
Haderslev. I alt er der interviewet 27 potentielle brugere af det sociale frikort. Formålet
med interviewene har været at få indblik i, hvad der skal til for, at målgruppen vil anven-
de det sociale frikort. Det har også været et formål at indhente viden om, hvad brugerne
tænker om at arbejde i få timer, og hvilke forudsætninger der skal være til stede i de mu-
lige jobs for, at det lader sig gøre.
4.1.1 Visitation
De potentielle brugere af det sociale frikort er blevet spurgt om, hvordan de kunne fore-
stille sig at enten ansøge om eller blive visiteret til frikortet. Det, der fylder mest for bor-
gerne, er en udpræget mistillid til systemet. En del giver udtryk for, at de – på baggrund
af tidligere dårlige erfaringer – ikke ville ønske at søge om godkendelse til frikortet via
sagsbehandler på jobcentret eller kommunen.
Mistilliden til systemet skyldes en markant frygt for konsekvenser for deres forsørgelses-
grundlag. Flere deltagere i fokusgruppeinterviewet giver således udtryk for at være ner-
vøse og skeptiske over for deltagelse i forsøget, da de er bange for, at det på sigt vil kun-
ne få konsekvenser for deres ydelser. Fx hvis man deltager i forsøget og dermed ”beviser”,
Socialt frikort til socialt udsatte
23
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0024.png
at man kan arbejde nogle få timer, og at der i forlængelse af dette vil blive stillet andre
krav.
”Hvis
jeg skal godkendes af én på kommunen, opgiver jeg på forhånd,”
potentiel bruger.
De fleste af borgerne er fritaget for 225-timersreglen og er nervøse for, at en sagsbe-
handler vil reagere, hvis de alligevel kan varetage småjobs i en forsøgsordning.
”Selv om der ikke registreres – så er der jo alligevel registeret noget!”
potentiel bruger.
Nogle giver også udtryk for bekymring over, at hvis de sparer de indtjente lønkroner op,
vil en opsparing kunne få konsekvenser for deres kontanthjælp i henhold til reglerne om
formue.
Fokus bør være på en hurtig og smidig sagsbehandling i forbindelse med visitationen.
Mange vil først tænke på at søge, når der er et job på hånden, så hvis ikke jobbet skal for-
svinde i løbet af sagsbehandlingstiden, er ekspeditionstiden afgørende. Det er vigtigt at
undgå en alt for bureaukratisk, langvarig og indviklet visitation, da det vil skræmme
mange væk.
Flere potentielle brugere peger på muligheden for at blive visiteret på væresteder, for-
sorgshjem mv. De ser gerne, at visitationen foregår i de miljøer, de kender og er trygge
ved.
Andre brugere foreslår et ansøgningsskema som en mulighed. Skemaerne kunne ligge
rundt om på de steder, de kommer og indleveres til rette myndighed af medarbejdere på
stedet. Ansøgningen kunne så behandles på baggrund af det materiale, som kommunen i
forvejen er i besiddelse af i borgerens sager.
Nogle vil have brug for hjælp til at søge om godkendelse. Her bliver mentorer (for de, der
har det) nævnt som en mulighed for hjælp. Alternativt ser målgruppen gerne, at man kan
få hjælp på væresteder, bosteder eller af gademedarbejdere til det praktiske.
Endelig foreslog nogle potentielle brugere, at man kunne lave forhåndsvisitering af
socialt
udsatte, som er aktivitetsparate og fritaget for 225-timersreglen.
4.1.2 Motivation
De potentielle brugere blev spurgt, hvilke fordele de kan se ved at tage et småjob. Kun få
af brugerne nævner økonomi som det første. Mange er optaget af at kunne blive en del af
et normalt fællesskab, ligesom mange ser et småjob som en chance for at vise, at ”jeg
også kan bruges til noget”. Mange peger på, at det betyder meget at blive knyttet til en
virksomhed og at være en del af en sammenhæng. At løse en opgave vil betyde stolthed
over udført arbejde og ligeledes en følelse af tilhørsforhold.
Dernæst kommer de økonomiske fordele.
Socialt frikort til socialt udsatte
24
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0025.png
Flere potentielle brugere giver udtryk for, at kontant afregning ved en afsluttet opgave er
en god motivationsfaktor:
”Ekstra indtægt, som kan bruges på det, man har lyst til,”
potentiel bruger.
”Hvis jeg er sulten og så lige kunne arbejde et par timer og så have råd til mad i et par dage,”
potentiel bruger
Nogle var optaget af muligheden for at kunne spare op til fx depositum til egen bolig,
mens andre så muligheder i at kunne begå mindre eller ingen kriminalitet.
Selv om flere gav udtryk for, at ordningen kunne være god – alt afhængig af dagsformen
og mulighed for fleksible rammer – var der også andre temaer, de bragte på banen. In-
terviewdeltagerne var eksempelvis optagede af, at de ikke ville medvirke til løn-dumping.
Nogle stillede også spørgsmålstegn ved, hvad fagbevægelsens holdning vil være til det
sociale frikort.
I samme boldgade var der bekymring for, hvordan de kunne tilgå de forskellige jobs. Der
blev talt om app’s og IT-løsninger, og om alle i målgruppen fx kan administrere at an-
vende en app-løsning. Enkelte påpegede, at mistede mobiltelefoner ofte var en del af
hverdagen for målgruppen. Det vil udfordre arbejdsgivere i at komme i kontakt med bru-
gerne. Et forslag var, at arbejdsgivere med ledige jobs i stedet kontaktede værestederne.
Endelig blev der gjort opmærksom på, at målgruppen var i konkurrence med ledige i virk-
somhedspraktik generelt, da opgaverne lige så godt kunne løses af én, som er i virksom-
hedspraktik og dermed er ”gratis arbejdskraft”.
4.1.3 Jobs og udsatte
De potentielle brugere blev spurgt om, hvilke jobtyper og præmisser der skal være til
stede i de mulige jobs. De blev også spurgt om input til, hvordan de kunne få kendskab til
ledige småjobs.
Dagsformen kan veksle utroligt meget for målgruppen, og netop derfor vurderer borger-
ne, at fleksible daglejerjobs ofte vil være en god løsning. Eller som et par potentielle
brugere beskriver det:
”Jeg kan godt arbejde, men jeg kan ikke passe et arbejde.”
”På en god dag, hvor jeg er frisk, kan jeg godt komme og læsse en lastbil i fire timer, men ikke
på en dårlig dag.”
En anden med erfaring fra Hus Forbi beskriver det således:
”Når man sælger aviser for Hus Forbi, bestemmer man selv, hvornår, hvordan og hvor længe
man ønsker at arbejde den pågældende dag, og næste dag kan man lade være, hvis dagsfor-
men ikke er til det – det er vigtigt med job, som ligner dette.”
Socialt frikort til socialt udsatte
25
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0026.png
Ift. jobtyper er der stor variation i de jobtyper, som målgruppen peger på. Der er forslag
om alt fra havehold, forefaldende opgaver hos ældre og enlige, oprydning og vedligehold
på virksomheder til håndværkerarbejde og musikerjobs. Forslagene afspejler, at målgrup-
pen rummer mange forskellige niveauer af erhvervserfaring. Der har været alt fra bagere,
tjenere og jord- og betonarbejdere til tidligere selvstændige og højtuddannede repræsen-
teret.
Mange af brugerne peger på, at værestederne kan fungere som ”jobcenter”, lyn-job eller
daglejerjobformidling. Det kunne være stedet, som rummelige arbejdsgivere kunne ringe
til for at fortælle om et muligt job eller rent fysisk hænge tilbud om småjobs op på en
opslagstavle eller lignende. Værestedsmedarbejderne kunne i den sammenhæng fungere
som screening ift. at finde et match med en borger, som er godkendt og har en dagsform
til at kunne klare jobbet.
Flere peger på, at jobformidling via internettet vil være en udfordring for en del i mål-
gruppen, da nogle mangler kompetencer til at kunne færdes på nettet. Igen peges der på
værestedspersonalet som værende en vigtig støtte.
Brugerne påpeger, at opgaven med at opsøge småjobs eller daglejerjobs formentlig lig-
ger bedst hos en fagprofessionel, da brugerne selv har svært ved at tage initiativ til at
søge et job, og en del har ikke forudgående erfaring med jobsøgning.
En bruger foreslog en fortrykt ansøgning, som man kunne fylde ud med navn og kompe-
tencer. Ansøgningen kunne man aflevere fysisk hos relevante arbejdssteder. En sådan
løsning ville imødekomme udfordringer med skriftlighed, formuleringsevne osv.
Flere er opmærksomme på, at det er svært at finde et job, hvis man ikke har et godt net-
værk og måske heller ikke har høj troværdighed i sit netværk.
Transport til og fra arbejdsstedet er en faktor. For mange i målgruppen vil det være for
uoverskueligt, hvis der er for langt, eller det er for dyrt i transportomkostninger. Trans-
portproblematikken er i øvrigt mere afgørende for nogle i målgruppen end andre, idet
førtidspensionister kan få tilskud til transportudgifter, mens dette som udgangspunkt ikke
kan lade sig gøre for kontanthjælpsmodtagere.
”Jobbet skal være tæt på, for ellers skal man bruge alle sine penge på transport,”
potentiel
bruger.
4.1.4 Virksomhederne
De potentielle brugere er inde på, at der skal være tale om rummelige virksomheder, hvor
der er forståelse for, at der kan blive tale om ustabilt fremmøde og i nogle tilfælde lige-
frem i påvirket tilstand. Enkelte borgere havde selv oplevet den slags rummelige vilkår:
”Hvis man bare skal feje fortovet eller gårdspladsen, gør det jo ikke så meget, hvis man er på-
virket.”
Socialt frikort til socialt udsatte
26
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0027.png
”Jeg har arbejdet mange år, mens jeg var heroinmisbruger. Det vidste min arbejdsgiver godt.
Og de andre så jo også i middagspausen, når jeg tog min lille taske og forsvandt ud på toilet-
tet for at fixe. Jeg lavede jo mit arbejde godt.”
Målgruppen er klar over, at det kræver nogle helt særlige arbejdspladser, og at det for-
mentlig ofte vil kræve en særlig supportindsats fra en fagperson for at kunne lykkedes.
”Hvis arbejdsgiveren skal bruge ekstra ressourcer på, at det er en udsat, der skal klare opga-
ven, så er det nok op ad bakke,”
potentiel bruger.
4.1.5 Opsummering – de potentielle brugere
Samlet set efterlader fokusgruppeinterviewene os med et billede af en målgruppe, som
har stor mistillid til systemet, repræsenteret ved kommunen og særligt jobcentrene. Bru-
gerne har årelange erfaringer med ubehagelige forløb, træk i ydelser og forpligtelser, de
ikke kunne honorere. Dette bevirker en utryghed ved frikortet.
Til trods for utrygheden har borgerne formået at bidrage med mange idéer og input til,
hvordan frikortet kan komme i anvendelse samt, hvordan ansøgning og visitation til ord-
ningen kan fungere. De er ligeledes kommet med mange konstruktive input til, hvordan
jobbene kan blive synlige, hvilken støtte til jobsøgning de har brug for, og hvilke værdier
der driver dem ift. at arbejde.
4.2
Interviews af fagprofessionelle
I de følgende afsnit samles op på input fra en række individuelle interviews af professio-
nelle fagpersoner fra væresteder og forsorgshjem samt gadeplansmedarbejdere med ind-
gående kendskab til borgerne, målgruppen samt et samlet interview med faggruppen af
socialrådgivere, der arbejde med hjemløse i regi af Dansk Socialrådgiverforening.
4.2.1 Visitation
Tilbagemeldingerne fra de fagprofessionelle har været, at der i høj grad er tale om et
spørgsmål om mistillid til systemet fra socialt udsattes side. Eksempelvis er der behov
for, at der er klare linjer imellem fx 225-timersreglen og brugen af frikortet. De vurderer,
at hvis der er den mindste tvivl i forhold dette, vil der ikke være interesse for at bruge fri-
kortet.
Derfor peger de på, at der er brug for en tæt alliance med værestederne og andre tæt på
de potentielle brugere for, at forsøget skal lykkes. De fagprofessionelle pointerer også, at
det vil kræve, at kommunerne grundigt informerer væresteder, bosteder og gadeteams
tæt på målgruppen om, hvad ordningen går ud på. De vil være den bedste indgang til vi-
sitationen af borgerne, og derfor er det vigtigt, at de bliver klædt godt på til, hvordan den
formelle visitation foregår, hvilke kriterier og konsekvenser der er, og at de får en rolle
som bindeled.
Socialt frikort til socialt udsatte
27
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0028.png
Kommunerne bør gøre det tydeligt, hvem der behandler frikortet og melde klare kriterier
ud for, hvornår man er berettiget til et socialt frikort. Endelig bør godkendelsesprocedu-
ren være så simpel og ligetil som muligt.
Som
de socialt
udsatte selv, peger de fagprofessionelle også på, at det er nødvendigt at
udbrede kendskabet til det sociale frikort på mange forskellige måder og af mange
forskellige ka-naler. Der bør være let tilgængelig viden om frikortet alle de steder, hvor
borgerne holder til; både på varmestuer, forsorgshjem og væresteder og på de
kommunale kontorer; i job-centret og på socialforvaltningen.
4.2.2 Motivation
De fagprofessionelle vurderer, at der er en række forhold, som bør tages med i betragt-
ning for, at socialt udsatte vil være motiverede for at anvende det sociale frikort. Nogle i
målgruppen vil se ordningen som en mulighed, mens andre vil tilgå det med mistillid og
måske ligefrem opleve idéen som angstprovokerende.
De er inde på, at hvis frikortet skal blive anvendt, og
socialt
udsatte skal se idéen med
det, kræver det professionel, faglig vejledning og rådgivning. Der forestår et arbejde med
bor-gerens tro på egne ressourcer samt et arbejde med at skabe sikkerhed og tryghed i
den konkrete arbejdssituation. Behovet for tryghed skal ses i lyset af de potentielle
brugeres mistillid til det offentlige, og at en indtægt kan få negative konsekvenser for
deres socia-le ydelser.
De fagprofessionelle afviser ikke, at et økonomisk incitament kan være motiverende for
nogle borgere, men ofte vil ønsket om at være en del af et arbejdsfællesskab samt at vi-
se, at man dur, være en mindst ligeså motiverende faktor.
Ift. hvilke jobs de fagprofessionelle tænker, at borgerne i målgruppen kan varetage, pe-
ges der på mange forskellige, men især jobs med forefaldende arbejde – ”gå til hånde
opgaver”. Der skal helst være tale om enkle og overskuelige opgaver, der ikke kræver for-
pligtelse, og som kan afsluttes rimeligt hurtigt.
4.2.3 Jobs og udsatte
Mange af de fagprofessionelle oplever, at borgerne i målgruppen ofte gerne hjælper til fx
med praktiske opgaver på værestedet eller bostedet - som en del af at høre til det på-
gældende sted. Der kan både være tale om oprydning, rengøring eller give en hånd med
på udeområderne. Nogle af de bedre fungerende borgere har opgaver såsom at køre i
banken, hente og bringer ting osv., men dette hører til undtagelserne. Som regel er der
kun tale om frivilligt at tage del i de daglige gøremål på værestederne.
De fagprofessionelle vurderer, at borgerne vil kunne varetage ufaglærte småjobs, der
gerne skal kunne give mening for den enkelte og gerne noget, som inkluderer et fælles-
skab på en arbejdsplads, som de eftertragter. Jobs, der kan løses fra dag til dag eller uden
Socialt frikort til socialt udsatte
28
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0029.png
deadline vil være en fordel. Det er dog vidt forskelligt, hvad den enkelte har af kompe-
tencer.
Mange af de fagprofessionelle vurderer, at udgangspunktet for at varetage eller få fat i
jobbet helst skal være med udgangspunkt i fx værestedet, hvor de potentielle brugere er
vant til at komme. Jobopslag på brugernes steder eller job, der udvikler sig i forbindelse
med deres steder eller virksomheder tæt på, er det mest oplagte. De fleste mener, at det
er nødvendigt at hjælpe
socialt
udsatte med at finde og varetage småjobs.
4.2.4 Virksomhederne
De fagprofessionelle vurderer, at når der skal etableres jobs i virksomheder, skal der være
tale om virksomheder med en markant social vinkel eller meget fleksible og tolerante or-
ganisationer. Man skal kunne tåle nogle lidt skæve personligheder, udfordringer i frem-
møde, og der skal være tale om en udpræget fleksibilitet frem for faste aftaler.
Under alle omstændigheder vil der være behov for en håndholdt indsats – også ift. virk-
somhederne, som skal have mulighed for at hente hjælp, hvis der opstår problemer.
De fagprofessionelle peger på, at formidling af ordningen og jobs formentlig vil have
bedst virkning via fx væresteder, bosteder og gadeteams. Målgruppen egner sig bedst til
”mund til mund”-budskaber og simple opslag, som ikke er for teksttunge.
Endelig peges der på, at det skal være nemt for arbejdsgiverne at håndtere lønudbeta-
ling, feriepenge mv., samt at der er behov for let tilgængelig hjælp til virksomheder, der
har brug for vejledning.
For at etablere et godt samarbejde med virksomhederne, påpeger de, at det er vigtigt
med et professionelt bindeled mellem virksomhederne og socialt udsatte. For det første
vil der være behov for, at relevante småjobs til målgruppen bliver opsøgt, og det vel at
mærke i virksomheder, der er villige til at påtage sig opgaven. For det andet vil der, i
langt de fleste tilfælde, være behov for indledende forventningsafstemning samt efter-
følgende adgang til løbende sparring og support.
4.2.5 Opsummering - de fagprofessionelle
Samlet set peger de fagprofessionelle omkring målgruppen for socialt frikort på, at hvis
det skal lykkes at implementere forsøget, er der brug for en særlig indsats med at:
•
•
•
•
informere målgruppen om muligheden ud fra klare kriterier for godkendelse og
konsekvenser
afsøge opgaverne i rummelige virksomheder
forberede virksomhederne
sikre mulighed for, at virksomhederne kan få hjælp, hvis der opstår problemer.
Socialt frikort til socialt udsatte
29
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0030.png
4.3
Interviews af virksomheder
Cabi har interviewet virksomhedsrepræsentanter fra fem virksomheder, som branche-
mæssigt fordeler sig på lager og logistik, dagligvare og distribution af genbrugsmøbler.
Alle virksomhederne har erfaringer med at inkludere udsatte ledige, dog i altovervejende
grad ikke med så komplekse problemstillinger som de potentielle brugere af det sociale
frikort. Virksomhederne er imidlertid blevet bedt om også at forholde sig til ansættelse af
medarbejdere fra denne målgruppe.
Cabi har desuden interviewet repræsentanter fra fire socialøkonomiske virksomheder ud
fra en betragtning om, at der måske kan være nogle mere rummelige rammer til at tage
imod de potentielle brugere af det sociale frikort.
4.3.1 Forudsætninger
Alle peger på, at der vil være brug for en kommunal indsats for at få virksomhederne med
på banen. Virksomhederne kan ikke umiddelbart se, hvad de får ud af forsøget med det
sociale frikort ud fra de rammer, det indebærer.
Virksomhedsrepræsentanterne peger også på, at det er afgørende, at der er så lidt papir-
arbejde som muligt, og at der bliver tale om et simpelt system, da virksomhederne ellers
vil miste interessen for at indgå i samarbejdet. Nogle foreslår, at arbejdsgiverne skal kun-
ne slå opgaverne op på en portal, så det bliver nemt og hurtigt at få kontakt til
socialt
udsatte medarbejdere.
De fleste af virksomhederne har fleksjobansatte, hvor de har haft mulighed for at se med-
arbejderne an i en virksomhedspraktik eller afklaringsforløb inden ansættelse, og det be-
kymrer derfor, at der her er tale om en tungere gruppe, som man vil skulle hyre uden et
forhåndskendskab eller oplæring.
En virksomhedsrepræsentant udtrykker det således:
”Det nytter ikke noget blot at sætte personen i gang og så regne med, at de er selvkørende.”
Virksomhederne forventer således, at der vil være behov for støtte og optræning for, at
ansættelsen kommer til at fungere.
En virksomhed beretter om deres erfaringer med at få medarbejdere fra kanten af ar-
bejdsmarkedet sluset ind i job. Ofte kommer borgeren i ulønnet praktik i en måned og
overgår herefter til tre til seks måneders løntilskud. Herefter kan der blive tale om en or-
dinær ansættelse, hvis arbejdsevnen taler for det. Ofte vil det dog stadig koste virksom-
heden ressourcer, da der fortsat vil være en del støtte og optræning for, at jobbet funge-
rer. Derfor vil alternativet i stedet være et fleksjob, men alt for ofte bliver der her tale om
en alt for langsommelig og besværlig procedure.
Socialt frikort til socialt udsatte
30
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0031.png
4.3.2 Rammer og jobs
De fleste af virksomhederne udtrykker skepsis over for at kunne rumme målgruppen af de
mest udsatte, men særligt én enkelt virksomhed gav udtryk for åbenhed for at inddrage
socialt udsatte fx i tidsbegrænsede, klart afgrænsede opgaver i produktionen:
”I vores firma kunne jeg godt forestille mig, at vi havde to stillinger á fem timer hver dag, hvor
opgaverne kunne varetages af socialt udsatte. Vi kan sagtens afgrænse opgaver, som alle kan
udføre, og timerne kunne fordeles på tre til fem borgere med socialt frikort,”
virksomhedsre-
præsentant.
Men for at det skal være en mulighed, skal det orkestreres af kommunen. Virksomheden
har ikke ressourcerne til at koordinere, hvem der kommer hvornår, så de kan sikre, at op-
gaven bliver løst.
Virksomheden tænker, at der vil blive tale om en medarbejdergruppe, som skal håndteres
på en lidt anden måde end de øvrige, men at der også kan være en motivation til de af-
grænsede opgaver med efterfølgende lønafregning:
”Den udsatte medarbejder er naturligvis lidt ’flyvende’ og har brug for afgrænsede opgaver.
(…). Borgeren vil måske være motiveret, fordi vedkommende er løbet tør for penge - og her og
nu kan komme i gang med det samme - og få udbetalt sin løn med det samme – det kunne
godt fungere. Formodentlig er en del af de her borgere meget impulsstyrede – og nogle vil
være væk igen, så snart de har fået lønnen, og så dukker de måske op igen, når lommen igen
er tom.”
Lønniveauet bliver også problematiseret af nogle af virksomhederne. Som én virksom-
hedsrepræsentant formulerer det:
”Som udgangspunkt bør den udsatte have samme timeløn som andre ansatte, men virksomhe-
den kan ikke betale det samme – så der burde være et offentligt tilskud med. Der vil jo altid
være en medarbejder fra virksomheden, der skal anvise og sætte i gang, og det betyder jo, at
den medarbejders effektivitet falder,”
virksomhedsrepræsentant.
Hvis der skal findes opgaver til socialt udsatte, vil der, efter virksomhedernes mening,
blive tale om enkeltstående opgaver – fx sorteringsopgaver, læsseopgaver eller rengø-
ring på lager uden alt for skarpe tidsfrister.
Som eksempel på den type af opgaver kan nævnes, at en dagligvarebutik i en kort perio-
de havde et forsøgsprojekt kørende, hvor Hus Forbi screenede relevante kandidater, som
skulle rengøre flaskeautomater. Tankegangen var, at maskinerne kunne rengøres på alle
tider af døgnet alle ugens dage med en fleksibel deadline.
Forsøget kørte fint i nogle få måneder, hvorefter de tre kandidater desværre holdt op med
at komme. Da der ikke blev screenet nye kandidater, ophørte forsøget herefter. Læringen
fra projektet var umiddelbart, at det er vigtigt at have en tydelig tovholder og at lave lø-
bende opfølgning, da der ellers er for stor risiko for, at det løber ud i sandet.
Socialt frikort til socialt udsatte
31
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0032.png
4.3.3 Muligheder og barrierer
Nogle virksomheder har erfaringer, som viser, at der kan være en række småopgaver, som
kan udføres af løst tilknyttet personale, hvis man bryder de større fagspecifikke opgaver
ned i mindre og mere specifikke opgaver. Enkelte af de interviewede virksomheder har
givet udtryk for, at de ville være i stand til at finde opgaver af sådan en art.
En virksomhed, der ansætter personer med forskellige former for funktionsnedsættelser i
fleksjobs, giver udtryk for, at de i den daglige drift er meget bevidste om, at det er helt
afgørende at sørge for klart definerede opgaver. Der skal være tæt opfølgning på ar-
bejdsopgaverne og den generelle trivsel på arbejdspladsen. Opfølgningen kan både fun-
gere ansigt til ansigt, men også via telefonsamtale eller sms. Når der tages højde for dis-
se forhold, kan der godt opnås gode resultater.
Desuden viser samme virksomheds erfaringer, at der kan opnås positive effekter ved at
sætte flere personer sammen i et team, hvor der tages højde for eventuelle styrker og
svagheder. Teamarbejde med den rette støtte medvirker således til en god holdånd
blandt medarbejderne.
Samlet set har de fleste af virksomhederne ytret skepsis over for, om målgruppen for det
sociale frikort vil være en attraktiv arbejdskraft. De udtrykker således bekymring for, om
der er tale om en medarbejdergruppe, som virksomhederne kan regne med rent arbejds-
mæssigt, om arbejdsevnen simpelthen vil være for svingende; om vedkommende i det
hele taget møder op, når man har en opgave.
”Jeg vil gerne være socialt ansvarlig, men jeg har også en virksomhed, der skal drives,”
virk-
somhedsejer.
Flere af virksomhederne anvender fleksjobansatte i den daglige drift, men selv om dags-
formen og ydeevnen for disse ansatte også kan være vekslende, er det erfaringen, at de
er loyale og møder op. Det er således nogenlunde muligt at estimere, hvilken arbejdskraft
virksomheden reelt har til rådighed, hvilket vil være vanskeligt ift. målgruppen for socialt
frikort.
Nogle af virksomhederne, der har ansatte i fleksjob, er gået væk fra at ansætte dem, der
kun kan magte få timer om ugen (fx 2 x 3 timer). De vurderer, at der er for meget besvær
forbundet med de små job.
”Det er for svært at få produktion af en eller anden art op at stå - arbejdet er for stort for at få
noget ud af det,”
virksomhedsrepræsentant.
Virksomhederne giver udtryk for, at der formentlig skal være tale om nogle virksomheder
med stort fokus på værdibaserede mål for, at det kan lykkes.
”Som det sociale frikort er konstrueret, så henvender det sig nok kun til virksomheder med
værdibaserede mål, og hvor lederne er tæt på produktionen og sine medarbejdere – altså ren
idealisme, hvor gevinsten mest af alt er på CSR-regnskabet,”
virksomhedsrepræsentant.
Socialt frikort til socialt udsatte
32
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0033.png
Flere af de interviewede virksomheder nævner muligheden for, at en flok af særligt socia-
le virksomheder går samme om at lave en opgavebank som udgangspunkt for opgaver til
målgruppen. Men det vil formodentlig kun ske, hvis der fra kommunens side bruges res-
sourcer på at få sådan en konstruktion op at stå.
4.3.4 Socialøkonomiske virksomheder som en del af løsningen?
Flere af de ordinære virksomheder peger på, at de socialøkonomiske virksomheder måske
ville være garant for den nødvendige rummelighed og fleksibilitet. Hertil svarer de soci-
aløkonomiske virksomheder dog nærmest samstemmende med de øvrige virksomheder,
at der stadig er en forretning, der skal køre rundt. Endvidere har de socialøkonomiske
virksomheder ofte tilknyttet en række frivillige, som i praksis vil udføre den slags småop-
gaver, der ellers kunne være oplagte opgaver i relation til det sociale frikort. Som en le-
der af en socialøkonomisk virksomhed udtrykker det:
”(…) jeg har så mange fleksible og motiverede frivillige, så det er noget lettere at spørge en fri-
villig, om han ikke lige vil gribe en kost.”
Endelig peger de socialøkonomiske virksomheder på, at de under normale omstændighe-
der ikke umiddelbart har frie midler til at aflønne socialt udsatte i afgrænsede opgaver,
småjobs eller i en tjans som daglejer.
4.3.5 Opsummering – virksomhederne
Den forventede svingende ydeevne fra målgruppen bekymrer virksomhederne (både ordi-
nære og socialøkonomiske), da det er svært kompatibelt med en stabil produktion og
daglige deadlines.
Virksomhederne forventer, målgruppen taget i betragtning, at der vil skulle afsættes tid
og ressourcer til oplæring og opfølgning. Der udtrykkes desuden bekymring for, at dette
ikke lader til at være en del af rammen for ordningen.
Virksomhederne giver udtryk for, at det er vigtigt med et simpelt og ubureaukratisk sy-
stem for at få udsatte og småjobs/opgaver til at mødes – med så lidt papirarbejde som
overhovedet muligt.
Hvis det skal lykkes at få virksomhederne med, er der således brug for en kommunal ind-
sats, der iværksætter en proces, som kan fungere, uden at virksomhederne skal bruge
yderligere ressourcer på det.
Socialt frikort til socialt udsatte
33
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0034.png
Bilag 1- Kilder
Oversigt over screenet litteratur:
Erfaringsopsamling om dag-til-dag jobformidling,
Notat Cabi, 2013
Forsøg med lempeligere fradrag og dag-til-dag jobformidling,
Notat Cabi, 2013
Best Practice Udsatteidræt,
Idrætsorganisationen Dansk Værestedidræt, 2011
Vi sk(r)aber værdi sammen – 381 socialt udsatte mennesker i arbejde og uddannelse,
Evaluering af
KFUM’s Sociale Arbejdes Beskæftigelsesprojekt Indsats i Udkanten, Samskabelse og Analyze,
2014.
Arbejdskonsulenter på væresteder 2009-2013 – Afsluttende rapport,
Social- og Beskæftigelses-
forvaltningen, Aarhus Kommune, 2013
Fælles Facility – Det kooperative vikarnetværk,
ansøgning til Pulje for udbredelse af virksomhe-
ders sociale ansvar (STAR), Kooperationen, 2018
Hus Forbi – en undersøgelse af koncept og sælgere,
CASA, 2008
Hyr en hjemløs – Aktive hjemløse,
Projekt under Velfærdsministeriet, Udgivelse af Sølyst, Hor-
sens Kommune, 2010
Brug for alle – kvalitativ evaluering,
projekt STAR, Rambøll 2014
Årsrapport, Kofoeds Skole,
2017
Årsrapport 2015 for udsatteområdet,
Landsforeningen af væresteder, 2016
Evaluering af forsøg med mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte grupper (dag-til-dag
projektet),
Mploy, 2017
Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige,
KORA, 2015
Når udsatte borgere møder velfærdssystemet,
VIVE, 2018
Aarhus Kommunes Handlingsplan for Klostertorvsområdet, Klostertorvet i Aarhus – Kontekstanaly-
se, 2016-2017,
Kenneth Balfelt Team, 2017
Socialøkonomiske virksomheder og rimelighedskravet – Vedr. udfordringer og potentialet ift. rime-
lighedskravet for registrerede socialøkonomiske virksomheder,
Dialogforum for samfundsansvar
og vækst, 2017
Holdninger til socialt udsatte,
Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018
Socialt frikort til socialt udsatte
34
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0035.png
Husk det store billede,
Rådet for Socialt Udsatte, 2017
Årsrapport,
Rådet for Socialt Udsatte, 2018
Holdninger til socialt udsatte,
Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, 2018
Høring over udkast til forslag til lov om forsøg med socialt frikort,
Rådet for Socialt Udsatte, 19.
januar 2018
Høring over Lov om forsøg med socialt frikort,
De hjemløses landsorganisation SAND, 18. januar
2018
Oversigt over væsentligste screenede websider:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
www.Husforbi.dk
www.sand.dk
www.udsatte.dk
www.vaeresteder.dk
www.gadensstemmer.dk
www.kofoedsskole.dk
https://www.blaakors.dk/
https://udenfor.dk/
www.smaajobmedmening.dk
www.maendeneshjem.dk
Oversigt over interviewede:
Fagprofessionelle:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Rekrutteringskonsulent Thomas Hyldgaard Nielsen, Små jobs med mening, Aal-
borg
Afdelingsleder Lea Ringstrøm, Kirkens Korshær, Aalborg
Afdelingsleder Ove Abildgaard, Værestedet Aarhus
Forstander Ebbe Larsen, Møltrup Optagelseshjem
Udviklingskonsulent Jean-Pierre Morel, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus
Kommune
Tidligere projektleder for
Hyr en hjemløs,
Thomas Søndberg, Horsens Kommune
Social vicevært Morten Østergaard Thomsen, Kloster Torv, Aarhus Kommune
Sekretær for Udsatterådet i Herning René Frahm Jørgensen, leder af Psykiatri,
misbrug og udsatte, Herning Kommune
Faggruppen af medarbejdere på hjemløseområdet, Dansk Socialrådgiverforening
Socialt frikort til socialt udsatte
35
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Henvendelse af 11/1-19 fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt frikort
1999809_0036.png
Virksomhedsrepræsentanter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Direktør Carsten Moberg, Logistikkompagniet
Direktør Anne-Mette Olesen, Borups Pakkeri
Direktør Steffen Max Høgh, 3R Kontor
Salgsdirektør Jens Romundstad, Fakta
Direktør Lars Lindstrøm, Lindstrøm Lager
Direktør Nicolaj Vraa Jochumsen, Gadens Stemmer
(Socialøkonomisk virksomhed)
Leder Lene Kiel Jensen, Bistad (Socialøkonomisk virksomhed)
Driftschef Jesper Kinnerup, Fødevarebanken (Socialøkonomisk virksomhed)
Forstander Ebbe Larsen, Møltrup Optagelseshjem (Socialøkonomiske virksomhe-
der)
Oversigt over fokusgruppeinterviews
Der har været afholdt fire fokusgruppeinterviews med deltagelse af i alt 27 socialt udsatte på
følgende lokaliteter:
•
•
•
•
Følgegruppe
Der har været nedsat en følgegruppe, som er kommet med input til undersøgelsen, men som
dog ikke kan tages til indtægt for undersøgelsens anbefalinger. Medlemmer af følgegruppen
har været:
•
•
•
•
•
•
•
•
Maria Berkowitz Wichmann, kontorchef i Børne- og Socialministeriet
Jon Krog, Branchedirektør, Selveje Danmark
Christian Sølyst, konsulent i LO
Susanne Westhausen, direktør i Kooperationen
Marie-Louise Lindeløv, chefkonsulent i Dansk Industri
Ellen Sveistrup Dahl, specialkonsulent i KL
Kasper Ankersø, SAND – De Hjemløses Landsorganisation
René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen
Borgercaféen Haderslev (d. 4/10-18)
Værestedet Jægergårdsgade, Aarhus (d. 9/10-18)
Kirkens Korshær, Odense (d. 25/10-18)
Hus forbi, Vanløse (d. 30/10-18)
Socialt frikort til socialt udsatte
36