Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 104
Offentligt
Åbent brev til Socialudvalget og Ministeren Mai Mercado
–
den 2. januar 2019
Kære Mai Mercado
Idet jeg har ge
henvendelse.
e gået e del af sage o
”Overvåg i g i BPA-ord i g jf. §95”, tillader jeg
5, e dte
ig at rette
el i
Vi er den ulykkelige familie, der førte sage
so i La dsrette
Servicelove s §95 at ko pe sere for overvåg i g”.
ed at fastslå, at ”der ikke er hje
Nu var det ikke vort søgsmål, at vi ønskede kompensation for overvågning, hvorfor vi til stadighed ikke har sagen
afklaret og er mere eller mindre desperate. DHF, Spastikerforeningen og Epilepsiforeningen og berørte familier, har
alle rettet henvendelse til ministeriet og udvalget i flere omgange. Stadig uden afklaring.
Med Landsretsdommen, er der åbnet mulighed for kommunerne, at tilsidesætte enkelte borgeres ret til hjælp, efter
SL §95, samt den passus der omhandler rådighedstimer ved
”et
spredt hjælpebehov”, som der er tale om, for en del
af de berørte familier, med pårørende med massive fysisk- og psykiske funktionsnedsættelse og epilepsi. Denne
tilsidesættelse af retten til hjælp, begrundes med det urimelige argument, at der i §95 ikke er hjemmel til at
kompensere for overvågning.
Serviceloven og intentionerne i denne er ellers rimeligt vel defineret.
Ankestyrelsen har ligeledes ved en tidligere principafgørelse fastslået, at kommuner ikke kan forlange eller forvente
at forældre eller pårørende skal udføre hjælpeopgaverne, hvorfor en kompensation eller en aflønning i BPA-ordning
har været praksis på området.
Ministeren svarer således på § 20-spørgsmål S 592 - Om at ordet overvågning tilføjes BPA-ordningens § 95 stk. 3.
”
En enkelt ting, jeg bare vil slå fast til sidst, er: Har vi at gøre med en borger, som har anfald af epilepsi, som forudsætter
pleje, er det naturligvis indeholdt i BPA-ordningen. Derom må der jo ikke herske tvivl.”
Det er så ikke tilfældet. Ikke i vores tilfælde, og som jeg forstår i en del øvrige sager.
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvor mange sager, der kan komme på tale, men som det fremgår af det materiale der
foreligger, vil der ikke være væsentligt flere, tværtimod færre, end før Landsretsdommen.
Da kommunerne jo tidligere fulgte den praksis, der blev udfordret i Landsretten, kan den økonomiske side af
problematikken, ikke være en større udfordring.
Idet jeg henviser til tidligere henvendelser fra borgere og handicaporganisationerne, må jeg indtrængende bede om
en snarlig løsning af problemet. Som det fremgår af materialet, blev problemet rejst for daværende minister Karen
Elleman, og allerede dengang blev der redegjort for, at det er en alvorlig situation, både vi og de øvrige berørte
familier står i, og som kræver en løsning, helst i går..!
Med håb om, ja snarere et egentligt krav om, snarlig afklaring, enten fra ministeriet eller udvalget udenom
regeringen. Samtidig et tilsagn om at jeg er til rådighed for yderligere uddybning og
i for atio …
Hilsen
Tom Jørgensen
Svendborg