SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Årsrapport

2017

Indholdsfortegnelse

Resumé

Indledning

1. Om Socialtilsyn Midt

1.1 Socialtilsynets kerneopgaver

1.2. Hvem fører Socialtilsyn Midt tilsyn med

1.3 Socialtilsynets organisering og medarbejdere

2. Socialtilsynets virke 2017

2.1 Tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor

2.2 Godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier

2.3 Tilsyn og tilsynsbesøg, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

2.4 Iværksatte påbud, skærpede tilsyn og baggrunden herfor

2.5 Henvendelser om bekymrende forhold (whistleblower)

2.6. Aktindsigter i 2017

3. Økonomi

3.2. Tilsynstakster og objektive finansieringsandele

4. Den generelle kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier

4.1 Kvaliteten i tilbuddene – re-godkendelse af alkoholbehandlingstilbuddene i 2016 og 2017

4.2 Metode

4.3 Kvantitative data vedrørende alkoholbehandlingstilbuddene

4.4 Analyse af kvaliteten i de otte temaer

5. Socialtilsyn Midts fokuspunkter i 2017

5.1 Sundhed og trivsel

5.2 Magt-anvendelser

5.3 Ny-godkendelser på plejefamilieområdet og tilbudsområdet i 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Resumé

I det følgende vil der blive givet en kort status af Socialtilsyn Midts portefølje, hovedkonklusionerne i

Socialtilsyn Midts vurdering af kvaliteten i tilbuddene og de fokuspunkter, som er blevet belyst i

årsrapporten for 2017.

Status på Socialtilsyn Midts portefølje 2017

Antal tilbud og plejefamilier

•

1.480 plejefamilier

349 sociale tilbud (herunder 6 koncerner)

Antal ny-godkendelser

•

72 plejefamilier

5 sociale tilbud

Antal tilbagekaldte godkendelser

•

15 plejefamilier (inkl. ny-godkendelser)

10 eksisterende plejefamilier mistede deres godkendelse i 2017.

En plejefamilie får tilbagekaldt sin godkendelse, når familien ikke længere vurderes at kunne varetage

plejeopgaven og dermed sikre trivsel og kvalitet for det anbragte barn.

5 ny-ansøgere kunne ikke godkendes i 2017. Årsagerne kan eksempelvis være manglende

kompetencer, utilstrækkelig økonomi, ikke egnede fysiske rammer og egne børns alder og trivsel.

•

4 sociale tilbud

Tilbuddene fik inddraget deres godkendelse, da tilbuddene ikke længere kunne opretholde

den fornødne kvalitet og sikre trivsel for beboerne.

I 2017 var der ingen nye sociale tilbud, som fik resultatet ”ikke godkendt”.

Henvendelser om bekymrende forhold (whistleblows)

I 2017 modtog Socialtilsyn Midt i alt 289 whistleblows, som fordeler sig med:

•

13 henvendelser vedrørende plejefamilier

276 henvendelser vedrørende tilbud

Antal iværksatte påbud og skærpede tilsyn

I 2017 udstedte Socialtilsyn Midt:

•

Påbud uden skærpet tilsyn på 4 tilbud og 1 plejefamilie

Påbud med skærpet tilsyn på 3 tilbud

driftsorienteret tilsynsbesøg. Gennemgang af data

fra disse tilsynsbesøg viser, at den

generelle kvalitet i både sociale tilbud og plejefa-

milier i 2017 ligger på et højt niveau. Socialtilsyn

Midts konklusion er, at både tilbud og plejefamilier

kan varetage de anbragte borgeres behov og give

dem rette betingelser i form af trygge rammer,

omsorg, medbestemmelse, trivsel og udvikling.

Kvalitet i tilbuddene

Socialtilsyn Midts opgave er at kontrollere og

vurdere om kvaliteten i de enkelte sociale tilbud

og plejefamilier er tilfredsstillende, således at

anbragte borgeres behov og trivsel kan imøde-

kommes.

I 2017 har alle tilbud og plejefamilier, i overens-

stemmelse med lovgivningen, modtaget mindst ét

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Re-godkendelse af alkoholbehandlingstilbuddene

Fællestemaet for de 5 socialtilsyn i årsrapport

2017 er re-godkendelse af alkoholbehandlings-

tilbuddene i 2016 og 2017. 1. januar 2016 overtog

socialtilsynene tilsynsopgaven med alkoholbe-

handlingstilbuddene jf. sundhedslovens § 141. I

perioden fra 2016 til og med udgangen af 2017 har

Socialtilsyn Midt haft fokus på at re-godkende de

overdragede selvstændige offentlige og private

alkoholbehandlingstilbud samt de alkoholbe-

handlingstilbud, som er en del af de kommunale

rusmiddelcentre.

Socialtilsyn Midts vurdering af kvaliteten er, at

alkoholbehandlingstilbuddene i Midtjylland og

Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder en høj kvalitet

inden for alkoholbehandling og medarbejderne

besidder stor faglighed og viden inden for

området. Det er gennemgående i tilbuddene, at de

har en stor palet af metoder at trække på og

derfor kan tilpasse behandlingsforløb til den

enkelte borger.

Sundhed & trivsel

I januar 2017 blev den reviderede kvalitetsmodel

lanceret, og det betød blandt andet, at kvalitets-

modellen fik et nyt tema: Sundhed og trivsel. Det

nye tema har til formål at sætte specifikt fokus på

borgernes sundhed og trivsel.

Sundhed og trivsel har Socialtilsyn Midt valgt at

have fokus på i årsrapporten for 2017 for at

undersøge, hvorledes de anbragte borgere trives

i tilbuddene og plejefamilierne.

Analyse af data på både plejefamilie- og tilbuds-

området viser, at borgerne generelt trives og har

det godt i de miljøer, de befinder sig i. Udover at

borgerne trives, viser data også, at tilbuddene og

plejefamilierne gør et stort stykke arbejde for, at

anbragte børn, unge og voksne får en meningsfuld

hverdag, trygge rammer, muligheder for at udvikle

sig og livskvalitet. For majoriteten af tilbud og

plejefamilier i Socialtilsyn Midts portefølje er

kvaliteten på et niveau, som sikrer, at anbragte børn,

unge og voksne trives og udvikler sig positivt.

Magtanvendelser i 2017

Socialtilsyn Midt modtager og behandler hvert

eneste år flere tusinde indberetninger om magt-

anvendelser, hovedsageligt indsendt fra de

sociale tilbud. I 2017 har Socialtilsyn Midt i alt

modtaget 2.527 indberetninger om magtanven-

delse, hvilket er 162 indretninger færre end i 2016,

hvor det samlede antal var 2.689

Indberetninger om magtanvendelser er et område

som socialtilsynene altid har et særligt fokus på,

da det er socialtilsynenes opgave at føre tilsyn

med, om tilbuddene kan sikre anbragte borgeres

trivsel og grundlæggende rettigheder.

Socialtilsyn Midt vurderer, at tilbuddene generelt

har en god viden om magtanvendelses-lovgivningen

samt hvorledes registreringerne og indberetnin-

gerne skal udarbejdes. Dette gælder såvel på

voksen- som på børne/unge-området. Der spores

endvidere en positiv udvikling i forhold til indbe-

retningerne og tilbuddenes udvikling af en bedre

indberetningspraksis.

Ny-godkendelser på plejefamilie-

og tilbudsområdet i 2017

Tilgangen på ny-godkendelsesområdet både i

forhold til nye plejefamilier og nye tilbud har i 2017

været mindre end i 2016. Trods et færre antal ny-

godkendte plejefamilier og tilbud, vurderer Social-

tilsyn Midt, at der er en stor interesse for at blive

godkendt inden for begge områder.

Majoriteten af ansøgere, på både plejefamilieom-

rådet og tilbudsområdet, som gik i gang med en

godkendelsesproces er blevet godkendt og indgår

i Socialtilsyn Midts portefølje.

De nye plejefamilier og nye sociale tilbud lever op

til kvalitetskravene og har de rette kompetencer

og rammer til at varetage arbejdet med de mål-

grupper, de er godkendt til.

Socialtilsyn Midts tilfredshedsundersøgelse 2017

Hvert år laver Socialtilsyn Midt en ekstern tilfreds-

hedsundersøgelse. Tilfredsundersøgelsen for

2017 viser, at respondenterne samlet set er meget

tilfredse med Socialtilsyn Midt. Således svarer 91

pct., at de er meget tilfredse eller tilfredse med

Socialtilsyn Midts udførelse af tilsynsopgaven.

Dette svarer til en stigning på 4 procentpoint i

forhold til tilfredshedsundersøgelsen for 2016.

I 2017 er der i tilfredsundersøgelsen endvidere

blevet stillet en række spørgsmål om, hvorvidt

Socialtilsyn Midt har en indvirkning på kvaliteten

i tilbuddene og plejefamilierne. Formålet med at

stille spørgsmålene, var at undersøge om tilbud-

dene og plejefamilierne udelukkende betragter

tilsynsbesøgene som kontrol eller om tilsynsbe-

søgene også kan være befordrende for udviklin-

gen af kvaliteten. Samlet set viser svarerne, at

langt de fleste af respondenterne er enige i, at

Socialtilsyn Midt medvirker til at forbedre kvaliteten

i tilbuddene og plejefamilierne.

Fortsat god læselyst!

Ulla B. Andersen

Tilsynschef

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Indledning

I 2017 har Socialtilsyn Midts overordnede fokus

været det driftsorienterede tilsyn, med hovedfor-

målet at kontrollere kvaliteten i de sociale tilbud

og plejefamilier. Udover de driftsorienterede tilsyn

har Socialtilsyn Midt også færdiggjort re-godken-

delse af alkoholbehandlingstilbuddene samt

godkendt nye plejefamilier og sociale tilbud.

Alle plejefamilier og tilbud skal i henhold til lov om

socialtilsyn modtage mindst ét tilsynsbesøg om året.

Tilsynsopgaven har mange facetter, da der, ud

over kontrollen, også er fokus på sparring, udvikling

og dialog med henblik på at hjælpe plejefamilierne

og tilbuddene med at udvikle og styrke kvaliteten,

således de anbragte børn, unge og voksne tilbydes

de rigtige rammer og indsatser, som sikrer en tryg

hverdag og god trivsel. Socialtilsyn Midt vurderer,

at majoriteten af plejefamilierne og de sociale tilbud

yder et stort arbejde og kvaliteten er i orden.

Socialtilsyn Midt bestræber sig altid på at udføre

tilsynsopgaven kompetent og med et højt fagligt

niveau og altid med borgernes tarv for øje, hvilket

i yderste konsekvens kan foranledige sanktioner

eller inddragelse af godkendelser. Socialtilsyn

Midt går ikke på kompromis med borgernes tarv,

hvorfor der også i 2017 har været udstedt sankti-

oner og foretaget inddragelser af godkendelser.

Sanktionerne har heldigvis i de fleste tilfælde

hjulpet tilbuddene til at genoprette kvaliteten og få

igangsat en positiv udvikling.

Socialtilsyn Midts årsrapport 2017 er et tilbageblik

på det tilsynsarbejde, der er blevet udført i 2017,

illustreret i kvantitative data og kvalitative analyser.

Årsrapportens første del består af en række

fast-lagte emner, som alle 5 tilsyn behandler i

årsrapporten i form af en kvantitativ opgørelse

og gennemgang af tilsynets virke og portefølje.

Endvidere vil Socialtilsyn Midts økonomi blive

fremlagt i forlængelse heraf.

Årsrapportens anden del består af en analyse af

den generelle kvalitet i tilbuddene med udgangs-

punkt i et fællestema. Fællestemaet for 2017 er

re-godkendelsen af alkoholbehandlingstilbudde-

ne, hvor kvaliteten i alkoholbehandlingstilbuddene

vil blive belyst kvalitativt med udgangspunkt i en

række kvantitative data. Søgningskriterierne for

disse data er ligeledes ens for alle 5 tilsyn, så det

er muligt at sammenligne på tværs af tilsynene.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Årsrapportens tredje del er udvalgte fokuspunkter,

som Socialtilsyn Midt i 2017 har haft særligt fokus på:

• Sundhed og trivsel

• Magtanvendelser

• Ny-godkendelser på plejefamilie- og

tilbudsområdet

• Tilfredshedsundersøgelsen for 2017

Magtanvendelser, ny-godkendelser på plejefami-

lieområdet og den årlige tilfredshedsundersøgelse

er fokuspunkter, som også er blevet belyst i tidli-

gere rapporter. Begrundelsen for at belyse dem i

2017 er, at det er interessant at følge udviklingen

inden for disse udvalgte områder over tid.

Ny-godkendelser på tilbudsområdet er ikke tidli-

gere belyst i årsrapporterne. Da det er et område

Socialtilsyn Midt har haft særlig opmærksomhed

på i forhold til godkendelsesprocessen, vil området

blive belyst i denne rapport.

Temaet Sundhed og trivsel har Socialtilsyn Midt

valgt som et særligt fokuspunkt, da Socialstyrelsen

i januar 2017 lancerede en reviderede kvalitets-

model med flere justeringer, ændringer og undta-

gelser. En af de store ændringer i kvalitetsmodel-

len er opdelingen af tema 3

Målgruppe, metoder

og resultater

i to temaer. Det nye tema hedder

Sundhed og trivsel

og har til formål at sætte fokus

på borgernes sundhed og trivsel samt forenkle,

skabe klarhed og specificere og dermed sikre at

alle dimensioner kommer med.

På baggrund heraf

har Socialtilsyn Midt valgt at lave en analyse

specifikt af borgernes trivsel i tilbuddene og

plejefamilierne.

Kilde til afsnittet er Socialstyrelsens oplæg vedrørende ”Baggrund og proces for justeringer af kvalitetsmodellen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

1. Om

Socialtilsyn Midt

1.1 Socialtilsynets

kerneopgaver

I 2017 har Socialtilsyn Midts fokus været det drift-

sorienterede tilsyn, godkendelse af nye plejefa-

milier og tilbud samt afslutte de sidste re-godken-

delser af overdragede alkoholbehandlingstilbud

Ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3, skal social-

tilsynet, som led i det driftsorienterede tilsyn,

aflægge mindst ét årligt tilsynsbesøg. For tilbud

med flere afdelinger er der krav om besøg på de

enkelte afdelinger.

Socialtilsynet skal altid foretage en konkret

risikovurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i

alle tilbud og plejefamilier. Dette for at sikre, at der

ikke sker svigt, misbrug eller overgreb, og at tilbud

og plejefamilier udfører en kvalificeret og målrettet

indsats, der imødekommer borgernes behov.

Formålet med tilsynsreformen kan opsummeres

på følgende måde:

• Et professionelt og uafhængigt tilsyn

• Forhindre misbrug og overgreb på tilbuddets

borgere

• Kvalitet i de sociale tilbud

• Effektivitet i indsatsen

Med det driftsorienterede tilsyn sikres ovenstående.

Det driftsorienterede tilsyn er risikobaseret, dvs.

at der i forhold til planlægningen af tilsynsbesøget

hos det enkelte tilbud eller plejefamilie foretages

en konkret risikovurdering med udgangspunkt i de

indhentede oplysninger fra tilbuddet/plejefamilien.

Oplysningerne kan føre til et eller flere tilsynsbe-

søg, som både kan være uanmeldte og anmeldte.

Begrundelsen for et ekstra og mere intensivt tilsyn

kan være, at indholdet i de indhentede oplysninger

giver anledning til, at der skal holdes ekstra øje

Tabel 1.2.1

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

Øvrige

Koncernlignende tilbud

Antal tilbud under koncernlignende tilbud

med tilbuddet/plejefamilien med henblik på kontrol

eller udvikling af tilbuddet.

Mindre intensive tilsyn kan være relevante i

forhold til tilbud, hvor der f.eks. over en længere

årrække er leveret veldokumenterede resultater,

hvor der er god medarbejder- og beboertrivsel og

uændrede ledelsesmæssige forhold.

Det er dog altid socialtilsynet, der har ansvaret for

vurderingen af om tilbuddene og plejefamilierne

har den fornødne kvalitet uanset omfanget af

tilsynet.

1.2. Hvem fører Socialtilsyn

Midt tilsyn med

Socialtilsyn Midt fører tilsyn med

følgende typer tilbud:

• Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter

§ 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service

• Opholdssteder og døgninstitutioner for børn og

unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 i lov om social

service

• Botilbud til voksne efter §§ 107-110 i lov om social

service. Det omfatter herberger og krisecentre

samt midlertidige og længerevarende botilbud

til personer med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne

• Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 101 i lov

om social service

• Alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens

§ 141

Endvidere føres tilsyn med støtte efter bl.a.

servicelovens § 85 til borgere, der bor i plejeboliger

eller lignende boformer f.eks. almenboligloven

§ 105 og lejeloven, hvor borgeren er visiteret til

boligen af kommunen og hvor støtten ydes af et

fast personale, som udgår fra servicearealer i

tilknytning til boligerne.

Nedenstående tabel viser ovenstående tilbudsty-

per fordelt på tilbud, plejefamilier og koncerner.

I alt

1.480

349

Socialtilsynene har haft en 2-årig periode, fra 2016 til og med 2017, til at færdiggøre re-godkendelserne af de

overdragede alkoholbehandlingstilbud.

Antallet af tilbud og plejefamilier er opgjort pr. 1 januar 2018

De 6 koncernlignende tilbud indgår i det samlede antal sociale tilbud

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

1.3 Socialtilsynets organise-

ring og medarbejdere

Socialtilsyn Midt er en offentlig, kommunal myndig-

hed, som organisatorisk er forankret i Børne- og

Familieafdelingen i Silkeborg Kommune. Socialtil-

syn Midt er organiseret med en stab som vare-

tager administrative opgaver (økonomi, jura,

udvikling mv.) samt godkendelse af nye tilbud og

plejefamilier. Derudover er der to driftsafdelinger,

der varetager tilsynsopgaverne for både tilbud og

plejefamilier indenfor deres geografiske område.

Afdeling Vest og Øst har hver tilknyttet 27 tilsyns-

konsulenter.

Socialtilsyn Midt har pr. 1. december 2017 i alt

76 årsværk ansat, fordelt på ﬂg. stillinger:

• En tilsynschef

• En stabsleder

• To afdelingsledere

• 11,2 stabsmedarbejdere: 3,0 jurister, 3,0 økono-

mikonsulenter, 1,0 AC-fuldmægtig, 3,8 admini-

strative medarbejdere, 0,4 servicemedarbejder

og piccoloer

• 60,8 tilsynskonsulenter: Majoriteten af tilsyns-

konsulenter er enten uddannede socialrådgivere

eller socialpædagoger.

Tilsynschef

Ulla B. Andersen

Stab

Simon Ø. Foldager

Afdeling Vest

Birgit Søndergaard

Afdeling Øst

Birgitte Mikkelsen

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

2. Socialtilsynets

virke 2017

– gennemgang af det kvantitative data

Omdrejningspunktet for Socialtilsyn Midt i 2017

har været de driftsorienterede tilsyn med sociale

tilbud og plejefamilier, godkendelse af nye pleje-

familier og sociale tilbud samt de sidste re-god-

kendelser af alkoholbehandlingstilbuddene.

Endvidere har Socialtilsyn Midt forholdt sig til en

række sociale tilbud, som hører under lejeloven

og yder støtte efter lov om social service § 85.

Lovgivningen

har fordret re-godkendelsesproces

for disse tilbud.

I lighed med forrige år har 2017 været et travlt og

ressourcekrævende år for Socialtilsyn Midt.

Lov om socialtilsyn tilsiger, at alle eksisterende

sociale tilbud og plejefamilier skal have mindst

ét tilsyn pr år. Socialtilsyn Midt har i 2017 aflagt

mindst et tilsyn, enten som anmeldt eller uanmeldt

tilsyn, hos alle eksisterende sociale tilbud eller

plejefamilier. Der er, i lighed med foregående år,

tilfælde, hvor der er blevet aflagt mere end et til-

syn hos en plejefamilie eller et tilbud. Ekstra tilsyn

kan udløses af forskellige risikofaktorer og kan

f.eks. omhandle ændring af godkendelse, væsent-

lig ændring i godkendelsen, undersøgelse af

indkommende whistleblower eller andre oplysnin-

ger og sidst men ikke mindst opfølgning på

sanktioner.

De driftsorienterede tilsyn udgør majoriteten af

tilsynsopgaven, men re-godkendelserne af alko-

holbehandlingstilbuddene og overdragede tilbud

under lejeloven samt ny-godkendelser har også

udgjort en betydelig del i 2017.

Tilsynsopgaven på tilbudsområdet er fortsat en

ressourcekrævende opgave, da de store tilbud

og centerkonstruktionerne fordrer en omfangsrig

planlægning, stor mødeaktivitet og mange besøg,

hvilket er krævende for både socialtilsynet og

tilbuddene.

Socialtilsyn Midts portefølje for 2017 har ændret

sig på både tilbuds- og plejefamilieområdet. På

begge områder har der været nedgang, men dog

ikke i samme omfang som i 2016. Ved gennemgan-

gen af data fra 2016 og 2017 fremgår det, at der

både på plejefamilieområdet og tilbudsområdet er

færre, som ophørte i 2017 end i 2016.

I det følgende vil data vedrørende Socialtilsyn

Midts portefølje i 2017 bliver gennemgået.

Tabel 2.1 Socialtilsyn Midts portefølje 2017

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

Øvrige

Koncernlignende tilbud

Antal tilbud under koncernlignende tilbud

I alt

1.480

349

Jf. Lov om ændring af socialtilsyn, lov om social service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Antallet af tilbud og plejefamilier er opgjort pr. 1. januar 2018

De 6 koncernlignende tilbud indgår i det samlede antal sociale tilbud

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Nedenstående kort viser, hvor mange plejefamilier, der er i de enkelte kommuner.

Tabel 2.2. Oversigtskort

over plejefamilier fordelt på kommuner

I alt 1480

38 32 70

101

103

171 119

52 83

96 71

121

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Nedenstående kort viser fordelingen af tilbud på kommuner. Der er på kortet angivet tilbud beliggende

i kommuner, der ikke hører ind under Socialtilsyn Midt, men disse tilbud fører Socialtilsyn Midt tilsyn med,

da det er tilbud som indgår i koncerner eller koncernlignende tilbud. Disse koncerner har alle adresser

i kommuner, som hører ind under Socialtilsyn Midts tilsynsforpligtelse. Det betyder, at alle tilbud under

disse koncerner, uanset geografisk placering, hører under Socialtilsyn Midts tilsynsforpligtelse.

Tabel 2.3. Oversigtskort

over tilbud fordelt på kommuner

I alt 349

16 39 11

18 15

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

2.1 Tilbagekaldte godken-

delser og baggrunden herfor

Tilbagekaldelser af godkendelser

på plejefamilieområdet

I 2017 blev der i alt på plejefamilieområdet

tilbagekaldt 15 godkendelser.

• 10 eksisterende plejefamilier mistede deres

godkendelse. Årsagen til, at en plejefamilie får

tilbagekaldt sin godkendelse er, at familien ikke

længere vurderes at kunne varetage pleje-

opgaven og dermed sikre trivsel og kvalitet for

det anbragte barn.

• 5 ny-ansøgere kunne ikke godkendes. Der kan

være flere årsager til, at en familie ikke kan

godkendes til at blive plejefamilie. Typisk er

årsagerne utilstrækkelig økonomi, ikke egnede

fysiske rammer, manglende kompetencer og

egne børns alder og trivsel.

Ophørte plejefamilier

• I 2017 ophørte 140 eksisterende plejefamilier,

et færre antal end i 2016, hvor 156 plejefamilier

ophørte. Når en plejefamilie meddeler social-

tilsynet, de ønsker at stoppe, opfordres de til at

oplyse begrundelsen for deres beslutning. Når

begrundelserne gennemgås, er det overvejende

Tabel 2.1.1 Antal tilbagekaldte godkendelser på

plejefamilieområdet 2016

Eksisterende plejefamilier

Ophørte plejefamilier

Ikke godkendte

Ny-godkendte plejefamilier

Tilbagekaldte ansøgninger

Ikke godkendte

Tilbagekaldelser af godkendelser

på tilbudsområdet

I 2017 blev der i alt på tilbudsområdet tilbagekaldt

4 godkendelser.

• 4 eksisterende sociale tilbud fik inddraget deres

godkendelse i 2017. Tilbuddene mistede deres

godkendelse, da tilbuddene ikke længere kunne

opretholde den fornødne kvalitet i tilbuddene og

sikre trivsel for beboerne.

• I 2017 var der ingen nye sociale tilbud, som fik

resultatet ”ikke godkendt”.

Ophørte sociale tilbud

• I 2017 var der 30 tilbud som ophørte, et færre

antal end i 2016, hvor 40 tilbud ophørte. Når

alder, skilsmisse, sygdom, familieforøgelse,

flytning og nyt arbejde, som ligger til grund for

plejefamiliernes ønske om at ophøre.

I 2017 var der en del plejefamilier, som valgte at

stoppe, da de ikke havde haft børn i de seneste

3 år. I denne kategori er der også ny-godkendte

familier, som har opgivet at få en plejeopgave.

De ny-godkendte familier meddeler, at de op-

lever, at de ikke kommer i betragtning til pleje-

opgaver, trods det de selv er meget aktive i

forhold til at kontakte kommunerne og fortælle,

at de er klar til at få en plejeopgave. Det fru-

strerer dem. I flere tilfælde har det medført, at

de har ønsket at ophøre.

Der var også i 2017 plejefamilier, som ophørte,

fordi de udelukkende havde aflastningsopgaver

efter serviceloven § 84. Socialtilsynet fører ikke

tilsyn med § 84, hvorfor plejefamilierne falder

ud af Socialtilsyn Midts tilsyn efter 3 år.

• I 2017 tilbagekaldte 26 ny-ansøgere deres

ansøgninger. Ny-ansøgere har under godkendel-

sesprocessen mulighed for at tilbagekalde deres

ansøgninger, hvis der, under processen, sker

ændringer i deres familiesituation, f.eks. sygdom

eller skilsmisse. Når familien tilbagekalder deres

ansøgning gives der mulighed for, at familien kan

søge igen, når deres familiemæssige situation er

faldet på plads.

140

begrundelserne for ophør gennemgås, er over-

vejende årsager sammenlægning med andre

tilbud, faldende beboerantal, dårlig økonomi og

fordi tilbuddene ikke længere er omfattet af lov

om socialtilsyn. En del af alkoholbehandlingstil-

buddene, som nu er omfattet af lov om socialtil-

syn, blev i 2017 sammenlagt med misbrugsbe-

handlingstilbud i kommunale rusmiddelcentre,

og ophørte derfor som selvstændige tilbud.

• I 2017 tilbagekaldte 2 ansøgere deres ansøgnin-

ger om at blive godkendt som nyt socialt tilbud.

Nye ansøgere på tilbudsområdet har også

mulighed for at tilbagekalde deres ansøgninger

under processen og ansøge igen på et senere

tidspunkt.

„Aﬂastning

for børn skal tilbydes efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44, når behovet for aﬂastning er opstået alene på grund af

barnets funktionsnedsættelse, og når aﬂastningen sker af hensyn til den øvrige familie.“

Denne type aflastning er ikke omfattet af lov

om socialtilsyn §5, stk. 8.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tabel 2.1.2 Antal tilbagekaldte godkendelser/

ansøgninger på tilbudsområdet 2017

Eksisterende sociale tilbud

Ophørte tilbud

Ikke godkendte

Ny-godkendte sociale tilbud

Tilbagekaldte ansøgninger

Ikke godkendte

2.2 Godkendelse af nye so-

ciale tilbud og plejefamilier

Ny-godkendte plejefamilier

I 2017 har Socialtilsyn Midt oplevet en stor inte-

resse fra familier, der ønsker at blive godkendt

som plejefamilier. Dog er der sket en signifikant

nedgang fra 127 ny-godkendte plejefamilier i 2016

til 72 ny-godkendte familier i 2017.

Socialtilsyn Midt får mange henvendelser fra

familier, som overvejer at blive godkendt til

plejefamilie og der er også stor søgning på det

obligatoriske kursus for generelt godkendte

plejefamilier.

De familier, som kontakter Socialtilsyn Midt, er

familier, der på egen hånd har undersøgt mulighe-

derne for at blive plejefamilie, og i den forbindelse

søger råd og vejledning hos socialtilsynets konsu-

lenter. Socialtilsyn Midts forventning er, at det nye

tiltag i 2018, hvor tilsynet tilbyder kommunerne

at deltage på kommunernes rekrutteringsmøder,

får en positiv effekt på antallet af ansøgere på

plejefamilieområdet. Samtidig opfordrer Social-

tilsyn Midt kommunerne til at være aktive i deres

rekrutteringspraksis.

Ny-godkendte sociale tilbud

I 2017 godkendte Socialtilsyn Midt 5 nye tilbud: 3

børne- og ungetilbud og 2 voksentilbud. Fra 2015

til 2016 skete der en fordobling af ny-godkendte

tilbud. I 2017 har der været en signifikant nedgang

i ny-godkendelsen af nye tilbud.

Det skal ikke ses som et udtryk for manglende

interesse. Der har i 2017 været en stor interesse

for at blive godkendt som socialt tilbud. Grunden

til, at der ikke er flere, som er blevet godkendt i

2017 skyldes primært, at det ofte er en lang proces

at blive godkendt. Flere godkendelsesprocesser

er blevet iværksat i 2017, men afsluttes først i

2018. Endvidere er der flere ansøgninger, som er

midlertidigt sat i bero, da de mangler tilladelser fra

andre myndigheder.

Tabel 2.1.3 Antal ny-godkendte tilbud i 2017 fordelt på tilbudstyper

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

2.3 Tilsyn og tilsynsbesøg,

herunder antallet af

anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg

Socialtilsyn Midt skal, i henhold til lov om socialtil-

syn, føre tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud

for at sikre, at de forsat har den fornødne kvalitet

og dermed opfylder betingelserne for at oprethol-

de godkendelsen.

Alle godkendte plejefamilier og sociale tilbud skal

have mindst ét driftsorienteret tilsyn om året og

der skal foretages en konkret vurdering af beho-

vet for antallet af tilsyn i det enkelte tilbud og den

enkelte plejefamilie. Vurderingen foretages ud

fra en risikobaseret tilgang med udgangspunkt i

forholdene og historikken i det enkelte tilbud eller

den enkelte plejefamilie.

Et driftsorienteret tilsyn lægges enten som

anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg, hvor social-

tilsynet er på fysisk besøg i tilbuddet og hos

plejefamilien.

På tilbudsområdet skal der i forbindelse med

tilsyn være fysisk besøg på alle de adresser et

tilbud har. Antallet af anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg er derfor forholdsmæssigt højere

på tilbudsområdet end på plejefamilieområdet.

Grunden er, at der i Socialtilsyn Midts portefølje

er mange store tilbud med over 10 afdelinger samt

store centerkonstruktioner, hvor afdelingerne

ikke er geografisk samlede, hvilket betyder, at de

store tilbud og centerkonstruktionerne får mange

tilsynsbesøg på årsbasis.

Socialtilsyn Midt foretager altid et risikobaseret

tilsyn og antallet af tilsyn i den enkelte plejefamilie

afhænger af den konkrete risikovurdering.

I de tilfælde, hvor plejefamilier får mere end ét

Tabel 2.3.1 Antal gennemførte tilsyn i 2017

Traditionelle tilbudstyper

tilsynsbesøg, skyldes det eksempelvis skilsmisse,

sygdom eller skift af adresse.

Det gælder både for tilbud og plejefamilier, at der

kan blive aflagt ekstra tilsynsbesøg i forbindelse

med skærpede tilsyn og påbud.

Kort om datagrundlaget for antal gennemførte

tilsyn i 2017

Socialtilsynene har truffet beslutning om at

trække data ud fra et fælles datagrundlag, hvor de

samme søgekriterier anvendes. Socialtilsyn Midt

anvender derfor de samme søgekriterier for da-

tatræk, som de øvrige tilsyn. Derudover supplerer

Socialtilsyn Midt med ekstra datatræk, i forhold til

antal gennemførte tilsyn og antallet af anmeldte

og uanmeldte tilsynsbesøg. Begrundelsen for

dette er, at Socialtilsyn Midt ønsker at opgøre det

nøjagtige antal gennemførte tilsyn i 2017. Dvs., at

der er blevet trukket data på, hvor mange tilbud

og plejefamilier, der har fået tilsynsbesøg i 2017,

og hvor der efterfølgende er blevet udarbejdet og

uploadet en tilsynsrapport til Tilbudsportalen. Alle

tilbud og plejefamilier, som har fået tilsynsbesøg

og hvor der efterfølgende er blevet udarbejdet

rapport, er blevet søgt ud. I datatrækket er der

derfor ikke kun blevet søgt på tilsyn, hvor rappor-

ten er uploadet til Tilbudsportalen i 2017, da tilbud

og plejefamilier, som fik tilsynsbesøg i december

måned, dermed ikke tælles med. Da disse tilsyns-

besøg ligger sidst på året, har den efterfølgende

høringsperiode betydet, at den endelige rapport

først er blevet uploadet i begyndelsen af 2018.

Socialtilsyn Midt har derfor valgt at medregne de

tilsyn, hvor rapporten er blevet uploadet i januar

2018, da det omhandler tilbud og plejefamilier, der

har fået tilsyn i 2017.

Nedenstående tabel viser antallet af gennemførte

tilsyn i 2017 baseret på ovenstående søgekriterier.

Plejefamilier (inkl. ny-godkendelser + lukkede plejefamilier)

Sociale tilbud (inkl. ny-godkendelser + lukkede tilbud)

I alt

1.570

423

1.993

9. Kilde: Hvad siger loven om tilsynsintensitet og risiko? www.socialstyrelsen.dk

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Nedenstående tabel viser, hvordan de anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har fordelt sig på henholdsvis

driftsorienterede tilsyn, ny-godkendelser og re-godkendelser.

Tabel 2.3.2 Antallet af anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg i 2017 fordelt på tilsynstype

Socialtilsyn Midt

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Ny-godkendelser

Re-godkendelser

I alt

Anmeldte

2.070

124

2.216

Uanmeldte

317

Nedenstående tabel illustrerer, hvordan de anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har fordelt sig på

henholdsvis plejefamilie- og tilbudsområdet.

Tabel 2.3.3 Antallet af anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg 2017 fordelt på plejefamilier og tilbud

Plejefamilier

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Ny-godkendelser

I alt

Anmeldte

1.356

108

1.464

Uanmeldte

149

Tilbud

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Ny-godkendelser

Re-godkendelser

I alt

Anmeldte

714

752

Uanmeldte

168

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

De følgende tabeller viser antal gennemførte tilsyn i 2017 samt, hvordan de fordeler sig i forhold til

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Tallene i disse tabeller er baseret på søgekriterierne i

socialtilsynenes fælles datagrundlag.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene indeholder gennemførte tilsyn fra både 2016 og 2017, da

søgekriteriet er alle tilsyn, som er gennemført i 2017. Ved at stille dette kriterie op for søgningen, vil tilsyn

udført i december 2016, blive talt med, da rapporterne først er blevet uploadet i januar 2017 og ligeledes vil

de tilsyn, som blev udført i december 2017 ikke blive talt med.

Tabel 2.3.4 Antal gennemførte tilsyn i 2017-træk

baseret på det fælles datagrundlag

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier (inkl. ny-godkendelser + lukkede plejefamilier)

Sociale tilbud (inkl. ny-godkendelser + lukkede tilbud)

I alt

1.540

407

1.947

Tabel 2.3.5 Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

i 2017 fordelt på tilsynstyper – baseret på det fælles datagrundlag

Socialtilsyn Midt

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Ny-godkendelser

Re-godkendelser

I alt

Anmeldte

1.950

112

2.073

Uanmeldte

261

Nedenstående tabel illustrerer, hvordan de anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har fordelt

sig på henholdsvis plejefamilie- og tilbudsområdet.

Tabel 2.3.6 Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg 2017

fordelt på plejefamilier og tilbud – træk baseret på det fælles datagrundlag

Plejefamilier

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Ny-godkendelser

I alt

1.394

Anmeldte

1.291

103

133

Uanmeldte

133

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tilbud

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Ny-godkendelser

Re-godkendelser

I alt

Anmeldte

556

576

Uanmeldte

128

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

2.4 Iværksatte påbud,

skærpede tilsyn og

baggrunden herfor

I 2017 udstedte Socialtilsyn Midt i alt 32 påbud

fordelt på 7 sociale tilbud og 1 plejefamilie.

Ud af de 7 ovennævnte sociale tilbud har 3 tillige

fået et skærpet tilsyn.

Påbud kan f.eks. handle om, at tilbuddet skal

ansætte eller opkvalificere personale til at have

relevante kompetencer i forhold til målgruppen.

Påbuddet skal kunne efterkommes af tilbuddet/

plejefamilier. Efterleves det ikke kan tilbuddet/

plejefamilien i værste fald miste godkendelsen.

Påbuddet ledsages altid af en frist, således det er

klart for tilbuddet, hvornår påbuddet skal være op-

fyldt. Det er de konkrete forhold og påbuddets ka-

rakter, som danner grundlag for, hvornår tidsfristen

fastsættes. Der kan være påbud, som skal efterleves

straks, f.eks. hvis det drejer sig om overgreb.

For et tilbud kan et påbud have alvorlige konse-

kvenser, hvorfor socialtilsynet altid er i en tæt

dialog med tilbuddet for at undersøge, om der er

mulighed for at rette op uden sanktioner. Er dette

ikke tilfældet, udstedes påbuddet og herefter

er det tilbuddets ansvar at udbedre forholdene,

således påbuddet kan løftes af.

I nedenstående vil det blive belyst, hvorledes

antallet af påbud er fordelt på henholdsvis tilbud,

der har fået iværksat påbud uden skærpet tilsyn

og tilbud, der har fået iværksat påbud med et

skærpet tilsyn.

Iværksatte påbud uden skærpede tilsyn

I 2017 udstedte Socialtilsyn Midt påbud uden

skærpet tilsyn til i alt 4 tilbud og 1 plejefamilie.

Samlet set blev der udstedt 14 påbud, som fordeler

sig på de 4 påbud og 1 plejefamilie.

Tabel 2.4.1 Antal sager med påbud, fordelt på plejefamilier og tilbud

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

De 14 påbud fordeler sig på følgende temaer i kvalitetsmodellen.

Tabel 2.4.2 Oversigt over temaer, der er berørt i påbudssagerne

Årsag i relation til kvalitetsmodellen

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og sociale relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse

Kompetencer

Sundhed og trivsel

Fysiske rammer

Økonomi

Fordeling på temaer

Antal sager

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Iværksatte skærpede tilsyn

I 2017 iværksatte Socialtilsyn Midt skærpet tilsyn på 3 sociale tilbud. Samlet blev der i den forbindelse

udstedt 18 påbud. Der blev ikke udstedt skærpet tilsyn på plejefamilieområdet.

Der træffes afgørelse om skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor konkrete forhold skaber bekymring for

driften, for borgernes sikkerhed eller sundhed eller når tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet.

Det kan f.eks. være mistanke om strafbare forhold, fysiske eller psykiske overgreb, eller det kan være

situationer, hvor uddannet personale i forhold til målgruppen er fratrådt, eller der har været

uforholdsmæssig mange magtanvendelser.

Når tilbuddet er under skærpet tilsyn betyder det, at tilbuddet får flere tilsynsbesøg.

Et skærpet tilsyn medfører endvidere, at tilbuddet skal betale en højere tilsynstakst.

Tabel 2.4.3 Antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på plejefamilier og tilbud

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

Nedenstående tabel viser de primære årsager til de skærpede tilsyn,

og hvordan påbuddene er fordelt.

Tabel 2.4.4 Oversigt over primære årsager til skærpede tilsyn

Årsag i relation til kvalitetsmodellen

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og sociale relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse

Kompetencer

Sundhed og trivsel

Fysiske rammer

Økonomi

Fordeling på temaer

Antal sager

Kilde: Afgørelse ved driftsorienteret tilsyn; www.socialstyrelsen.dk

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

”Fra sanktion til succes”

Når et tilbud eller en plejefamilie får udstedt en

sanktion, er det en alvorlig situation tilbuddet/

plejefamilien bringes i, og det kan have store

konsekvenser. I værste fald kan det ende med, at

godkendelsen inddrages af socialtilsynet.

I de allerfleste tilfælde går det heldigvis godt.

Tilbagemeldingerne fra et sanktionsramt tilbud er,

at de oplever at få et signifikant løft i den gene-

relle kvalitet og kvalitetsmæssige forbedringer

på specifikke områder alt efter, hvad de enkelte

påbud har omhandlet.

Tilbagemeldingerne fra tilbuddet er, at sanktionen

afstedkom en stor påvirkning af hele organisati-

onen fra ledelses- til medarbejderniveau. Tilbud-

det beskriver, at sanktionen udløste en anselig

kommunikationsopgave, som involverede alle

ansatte i tilbuddet. Dertil kom håndteringen af og

arbejdet med påbuddene, som bevirkede, at en

lang række processer blev iværksat. Det var bl.a.

at udarbejde handleplaner, som beskrev, hvor-

dan tilbuddet ville opfylde påbuddene, omsætte

handleplanerne i praksis, som for tilbuddet bestod

i at udarbejde undervisningsforløb og trække på

ekstern ekspertise.

Outputtet for tilbuddet, ud over at opfylde påbud-

dene, har været, at den intensive indsats for at

rette op på forholdene har haft en direkte indvirk-

ning på tilbuddet samlede kvalitet og specifikt er

der områder, hvor medarbejderne har fået tilført

en række kompetencer.

Dermed kan sanktioner have en positiv indflydelse

på udvikling af kvaliteten i tilbuddene, omend det

er en kompliceret og omsiggribende proces for et

tilbud at skulle igennem.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

2.5 Henvendelser om

bekymrende forhold

(whistleblower)

Der har samlet set været en stigning i antallet

af bekymrende henvendelser fra 2016 til 2017.

I 2016 var der 240 henvendelser vedr. bekymrende forhold og i 2017 har der været 291 henvendelser. På

tilbudsområdet ses en stigning i henvendelser om bekymrende forhold 276 henvendelser i 2017 mod 220

henvendelser i 2016, hvorimod den er faldet på plejefamilieområdet fra 20 i 2016 til 13 henvendelser i 2017. I

alt modtog Socialtilsyn

Midt 291

henvendelser i 2017.

Henvendelserne om bekymrende forhold kommer typisk fra pårørende, beboere, personale, men også fra

andre personer, som har observeret forhold, der har vakt deres bekymring.

Typisk får Socialtilsyn Midt henvendelserne telefonisk, men det er også muligt at udfylde en webformular

og sende den ind til socialtilsynet. Alle henvendelser registreres enkeltvis, uanset om det er flere anmelde-

re eller det er samme anmelder, som kontakter socialtilsynet flere gange. I Socialtilsyn Midt er det primært

jurister og fagkonsulenter, som modtager og registrerer henvendelserne om bekymrende forhold.

Tabel 2.5.1 Antallet af henvendelser i 2017

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

Antal

276

289

Nedenstående illustrerer, hvilke emner henvendelserne har omhandlet i 2017. Majoriteten af de henven-

delser, som Socialtilsyn Midt har modtaget i 2017, omhandler dårlig eller manglende ledelse og dårlig eller

manglende socialfaglige kompetencer i de sociale tilbud. Den kategori, som flest henvendelser er blevet

registreret under, er kategorien

Ledelse – dårlig eller manglende.

Her er der blevet registreret 102

henvendelser, hvilket er en væsentlig større andel end i 2016, hvor der blev registreret 70 henvendelser

under denne kategori.

Kategorien

Socialfaglige kompetencer – dårlig eller manglende

er steget fra 56 til 68 henvendelser i 2017.

Ud af 289 henvendelser omhandler 172 enten dårlig eller manglende ledelse eller dårlig eller manglende

socialfaglige kompetencer.

Antallet af henvendelser registreret under kategorien

Andet

er også steget fra 36 i 2016 til 51 i 2017. Når en

henvendelse registreres under kategorien

Andet,

arbejder socialtilsynet ikke videre med henvendelsen, da

den omhandler forhold inden for plejefamilie– og tilbudsområdet, der falder uden socialtilsynets område

og som socialtilsynet ikke har myndighed til at gå videre med. I det omfang det er muligt vejledes whistle-

blower altid om, hvem henvendelsen kan rettes til.

Hvorfor der er sket en stigning af henvendelser i 2017 kan der kun gisnes om. En forklaring kan være, at

Socialtilsyn Midts information ude på tilbuddene og i plejefamilierne har øget kendskabet til whistleblow-

erordningen hos både pårørende, beboere, personale og andre personer.

Det samlede tal er 291, men ud af de 291 henvendelser er der 2 henvendelser, som ikke medregnes, da det drejede sig om

henvendelse om interne forhold inden for et område, der hverken berører tilbuds- eller plejefamilieområdet, og som derfor

ikke er omfattet af socialtilsynet.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tabel 2.5.2 Oversigt over hvad henvendelserne har omhandlet

Kategori

Andet

Arbejdsmiljø

Fysiske rammer

Hygiejne

Ledelse – dårlig eller manglende

Manglende inddragelse

Nedværdigende behandling

Omgangstone

Pædagogik

Seksuelle overgreb

Socialfaglige kompetencer – dårlig eller manglende

Stofmisbrug/alkoholmisbrug i tilbuddet

Vold - fysisk

Vold – psykisk

Økonomi

Økonomisk kriminalitet

I alt

Antal

102

289

Kendskab til whistleblowerordningen

Socialtilsynet er forpligtet til at informere om whi-

stleblowerordningen for at sikre at både borgere,

pårørende, ansatte og andre personer er bekendt

med ordningen samt hvilke rettigheder de har i

forhold til anonymitet.

I 2017 har Socialtilsyn Midt gjort følgende tiltag for

at informere om ordningen:

• Ordningen er beskrevet på Socialtilsyn Midts

hjemmeside med kontaktinformationer

• Kontaktoplysninger på whistleblowertelefonen

og webformularen er ligeledes printet på Social-

tilsyn Midts visitkort

• Botilbuddene får hvert år tilsendt en opslags-

seddel, som vi opfordrer dem til at placere et

synligt sted på botilbuddet

• Socialtilsynets medarbejdere oplyser om ordnin-

gen, når de er på tilsynsbesøg

2.6. Aktindsigter i 2017

Socialtilsyn Midt oplever en stigende efterspørg-

sel om aktindsigt.

I 2017 har Socialtilsyn Midt modtaget 43 anmod-

ninger om aktindsigt.

Efterspørgslen på aktindsigt bliver mærkbart

større år for år, hvilket kræver et stigende res-

sourceforbrug, da det er en omfattende opgave at

imødekomme og behandle anmodningerne.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

3. Økonomi

3.1 Socialtilsyn Midts

økonomi 2017

Tabel 3.1.1 Regnskab 2017 og budget 2017, 1.000 kr.

Budget 2017

Socialtilsyn Midts direkte udgifter (løn mv.)

Indirekte udgifter (overhead mv.)

Udgifter i alt

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter i alt

Netto

45.627

2.580

48.207

-26.932

-21.275

-48.207

Regnskab 2017

46.373

2.615

48.988

-25.672

-21.777

-47.449

1.539

Forskel

-746

-35

-781

-1.260

502

-758

-1.539

Tabellen viser, at Socialtilsyn Midt kom ud af 2017 med et regnskabsresultat på 1,5 mio. kr. Dette skal ses

i lyset af et korrigeret budget på 1,5 mio. kr. Socialtilsyn Midt har i 2017 haft lidt flere lønudgifter end

budgetteret, mens der har været færre udgifter til bl.a. kørsel og grundkurser for plejefamilier.

Tabel 3.1.2 Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Midt

Forudsat i budget 2017

Plejefamilier

Tilbud

I alt

1.645

367

2.012

Faktisk antal i 2017

1.480

349

1.829

Note: Antallet af faktiske tilbud er eksklusiv tilbud / plejefamilier, der blev ny-godkendt i 2017.

Tabellen viser, at antallet af tilbud har været svagt faldende i 2017. Dette skyldes bl.a. at en række private

tilbud er stoppet i løbet af året og at flere offentlige tilbud er blevet sammenlagt. Antallet af plejefamilier er

også fortsat faldende inkl. ny-godkendelser.

Tallet omfatter alle de plejefamilier, som Socialtilsyn Midt har haft tilsynsforpligtelsen med i 2017. Dvs. at

tallet også omfatter plejefamilier, som i dag ikke længere er aktive.

12.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tabel 3.1.3 Budget 2018 for Socialtilsyn Midt, 1.000 kr., 2018-priser

Budget 2018

Socialtilsyn Midts direkte udgifter (løn mv.)

Indirekte udgifter (overhead, afdrag på initialomkostninger mv.)

Udgifter i alt

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter i alt

Netto

Tabellen viser budget 2018 for Socialtilsyn Midt, som danner grundlag for tilsynstakster

og objektive finansieringsbidrag i 2018, jf. tabel 3.2.1 og 3.2.2.

46.469

2.628

49.097

-27.319

-21.778

-49.097

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

3.2. Tilsynstakster og

objektive ﬁnansieringsandele

Tabel 3.2.1Udvikling af grundtaksterne (dvs. uden reguleringerne)

Takstkategori

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Ny-godkendelser

Væsentlig ændring af eksisterende god-

kendelse

Skærpet tilsyn

2016

31.590

37.908

63.181

94.771

18.079

4.821

2017

30.593

36.712

61.186

91.779

18.730

6.222

2018

32.845

39.414

65.690

98.536

22.108

6.091

7.898

3.059

3.285

Ny-godkendelse, væsentlig ændring og skærpet tilsyn er for et tilbud med 1-7 pladser. Skærpet tilsyn er i

2017 beregnet på en ny måde jf. lovgivningen (udgør 10 pct. af den månedlige takst).

Med grundtakst forstås den takst, der beregnes for året

uden

regulering fra tidligere år. De 5 socialtilsyn

beregner taksterne på baggrund af fælles principper.

Tabel 3.2.2

Udviklingen i taksterne for den objektive ﬁnansiering

Takstkategori

Årets samlede takstgrundlag

Årets regulering Over-/underskud

2016

27.120

-3.459

2017

26.932

-1.260

2018

27.319

Socialtilsyn Midt oplever en væsentlig økonomisk

udfordring vedr. kommunernes brug af center-

konstruktioner, dvs. organisatoriske enheder som

består af flere tilbud og / eller adresser. Social-

tilsynenes fire takstkategorier betyder, at det er

vanskeligt for socialtilsynet at få dækket sine

udgifter ved tilsynet med store centerkonstruktio-

ner, selv ved den højeste takst. Dette har medført,

at Socialtilsyn Midt har benyttet sig af muligheden

for at udskrive tillægstakster jf. bekendtgørelse

om sociatilsyn § 22 stk. 4 og 5. Socialtilsyn Midt

har benyttet denne praksis for at sikre, at takst-

betalingen i størst muligt omfang sker hos de

tilbud som socialtilsynets ressourcer bruges hos.

Denne praksis er i flere tilfælde blevet påklaget

og afventer i øjeblikket afgørelse hos Ankestyrel-

sen. Hvis socialtilsynets praksis ikke får medhold

hos Ankestyrelsen medfører det, at takstniveau-

et generelt må sættes op. Derudover kan det

potentielt medføre en skævhed i takstbetalingen

mellem private og offentlige tilbud samt mellem de

kommuner som benytter centerkonstruktioner og

de som ikke benytter denne mulighed.

Socialtilsyn Midt forholder sig ikke til, hvilke

faglige argumenter, der kan være for en sammen-

lægning af tilbud i centerkonstruktioner.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

4. Den generelle

kvalitet i de sociale

tilbud og pleje-

familier

Socialtilsyn Midts opgave er at kontrollere og vur-

dere om kvaliteten i de enkelte sociale tilbud og

plejefamilier er tilstrækkelig, således at anbragte

borgeres behov og trivsel kan imødekommes.

I 2017 har alle tilbud og plejefamilier, i overens-

stemmelse med lovgivningen, modtaget mindst

ét driftsorienteret tilsynsbesøg. Gennemgang af

data fra disse tilsynsbesøg viser, at den generelle

kvalitet i både sociale tilbud og plejefamilier er

tilfredsstillende.

Hvordan afdækkes og måles kvaliteten

i tilbud og plejefamilier?

Kvalitetsmodellen er en ramme og et redskab,

som socialtilsynet anvender i vurderingen af om

et tilbud har den fornødne kvalitet. Udover de 7

temaer i kvalitetsmodellen vurderes tilbuddenes

samlede kvalitet også på baggrund af en vurde-

ring af tilbuddets økonomi.

De 7 temaer i kvalitetsmodellen er konkretiseret i

en række kriterier og indikatorer. Kriterierne kan

karakteriseres som mål for indsatsen i de sociale

tilbud. Indikatorerne er beskrivelser af, at den

kvalitet, som er udtrykt i kriterierne, forekommer i

praksis.

Bedømmelsen af hver indikator følges op af en

pointscore - en talværdi mellem 1 (tilbuddet op-

fylder i meget lav grad indikatoren) og 5 (tilbuddet

opfylder i meget høj grad indikatoren). Ud fra

denne pointscore for hver indikator beregnes

desuden en pointscore for alle kriterier i kvalitets-

modellen.

Der er ikke fastsat grænseværdier for kvaliteten

i tilbuddet, og der er heller ikke et fast regelsæt

for, hvilke følger evt. mangler i opfyldelsen af

enkelte indikatorer eller kriterier skal have. Dvs.

om resultatet af kvalitetsbedømmelsen skal føre

til eksempelvis skærpet tilsyn eller ophør af en

godkendelse. Dette afhænger bl.a. af tilbuddets

resultater og borgernes trivsel. En lav bedømmel-

se fører derfor ikke nødvendigvis til, at tilbuddet

ikke har den fornødne kvalitet.

I de to nedenstående tabeller er scorerne fra

2016 og 2017 blevet sammenlignet på henholdsvis

plejefamilieområdet og tilbudsområdet. Tabeller-

ne illustrerer, hvordan kvaliteten inden for de 7

temaer i kvalitetsmodellen blev scoret i 2016 og

hvordan de 7 temaer er scoret i 2017. I tabellerne

er der en afvigelse i scoringerne fra 2016 til 2017,

da kvalitetsmodellen i 2017 blev justeret og fik et

tilført et nyt tema

sundhed og trivsel.

Temaet

øko-

nomi

udgik som tema, men behandles særskilt.

Formålet med at justere kvalitetsmodellen og

tilføje et nyt tema er at målrette, tydeliggøre og

forenkle kvalitetsmodellen og dermed optimere

i forhold til at vurdere kvaliteten i tilbuddene og

plejefamilierne.

Med denne justering af kvalitetsmodellen kan der

ikke laves sammenligninger mellem 2016 og 2017

på temaerne

Sundhed og trivsel

Økonomi.

13. Kilde: Hvorfor foretager socialtilsynet en kvalitetsbedømmelse?, www.socialstyrelsen.dk

14. Ibid.

15. Ibid.

16. Baggrunden for kvalitetsmodellens nye profil uddybes i afsnittet ”sundhed og trivsel” under Socialtilsyn Midts fokuspunkter 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Den generelle kvalitet på tilbudsområdet

I 2017 er der på tilbudsområdet sket en lille stigning i scorerne på stort set samtlige temaer. Der er et

mindre fald i scoren på temaet kompetencer på børn og unge området i 2017. Scorerne på tilbudsområdet

viser, at kvaliteten ligger på et højt niveau, uanset om det er tilbud til børn og unge eller voksne. I de skrift-

lige bedømmelser, der hører sammen med scorerne fremgår det også tydeligt, at tilbuddene bestræber sig

på at fastholde en høj kvalitet ved at have fokus på udvikling og dokumentere deres metoder og resultater.

Tabel 4.1 Gennemsnitlige scorer på tilbudsområdet 2016 og 2017

Den generelle kvalitet på plejefamilieområdet

På plejefamilieområdet ses der også en mindre stigning på stort set samtlige temaer, hvor højdespringerne

er temaerne

Familiestruktur og familiedynamik

kompetencer.

Ved gennemgangen af bedømmelserne

fremgår det tydeligt, at plejefamilierne yder en tilfredsstillende kvalitet i deres varetagelse af plejeopgaverne.

I lighed med tilbudsområdet, bestræber plejefamilierne sig også på at kunne varetage plejeopgaverne

kompetent og give de anbragte børn de bedst mulige betingelser for at trives og udvikle sig.

Tabel 4.2 Gennemsnitlige scorer på plejefamilieområdet 2016 og 2017

Den samlede konklusion vedrørende den generelle kvalitet i de tilbud og plejefamilier, som Socialtilsyn

Midt har tilsynsforpligtelsen med er, at kvaliteten ligger på et højt niveau. Socialtilsyn Midts vurdering er,

at både tilbud og plejefamilier kan varetage de anbragte borgeres behov og give dem rette betingelser i

forhold til trygge rammer, omsorg, medbestemmelse, trivsel og udvikling.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

4.1 Kvaliteten i tilbuddene

– re-godkendelse af alko-

holbehandlingstilbuddene

i 2016 og 2017

Fællestemaet for de 5 socialtilsyn i årsrapport

2017 er re-godkendelse af alkoholbehandlingstilbud

i 2016 og 2017.

1. januar 2016 overtog socialtilsynene tilsynsopgaven

med alkoholbehandlingstilbud jf. sundhedslovens

§ 141. Dvs. at alle alkoholbehandlingstilbud, som

inden udgangen af december 2015 var godkendt

og indberettet på Tilbudsportalen, blev overdraget

til socialtilsynene.

I perioden fra 2016 til og med udgangen af 2017

har Socialtilsyn Midt haft fokus på at re-godkende

de overdragede selvstændige offentlige og private

alkoholbehandlingstilbud samt de alkoholbehand-

lingstilbud, som er en del af kommunale rusmid-

delcentre.

I de følgende afsnit vil kvantitative data vedrørende

alkoholbehandlingstilbuddene blive præsenteret

samt anvendt i analysen af kvaliteten i alkoholtil-

buddene.

4.3 Kvantitative data

vedrørende alkoholbehand-

lingstilbuddene

Socialtilsyn Midt har i perioden 2016 til udgangen

af 2017 re-godkendt:

17 alkoholbehandlingstilbud

Alle tilbuddene har fået resultatet ”godkendt”

Der er ikke i re-godkendelsesprocessen af

alkoholbehandlingstilbuddene blevet udstedt

sanktioner.

Ud af de 17 tilbud er 5 selvstændige alkoholbe-

handlingstilbud og de øvrige 12 alkoholbehand-

lingstilbud indgår i eksisterende misbrugsbehand-

lingstilbud.

Nedenstående tabel viser antallet af private og

kommunale alkoholbehandlingstilbud beliggende

i Midtjylland og Faaborg-Midtfyn Kommune og

herunder antallet af pladser, afdelinger, adresser

opgjort pr. 31. december 2017.

Som det tydeligt fremgår er majoriteten af alkohol-

handlingstilbuddene kommunale og de har endvi-

dere både overvægten af pladser og afdelinger.

Det høje pladsantal på de ambulante alkoholbe-

handlingstilbud skyldes, at der er behandlingsga-

ranti på alkoholbehandling, og det betyder, at alle,

indenfor målgruppen, skal tilbydes gratis behand-

ling inden for en stram tidsramme

De fleste borgere, der kommer i behandling,

behandles ambulant og den ambulante behandling

foregår typisk i de kommunale alkoholbehand-

lingstilbud.

4.2 Metode

I forbindelse med udvælgelsen af et fællestema

for årsrapport 2017 blev de 5 socialtilsyn enige

om, at socialtilsynene udarbejdede sammenligne-

lige data. Dvs. at det er de samme parametre, der

ligger til grund for socialtilsynenes datatræk.

De kvantitative data vil i de følgende afsnit blive

anvendt på det generelle plan til at illustrere f.eks.

pladsantal og om der er givet udviklingspunkter i

forbindelse med re-godkendelse.

Endvidere vil de kvantitative data blive brugt i

analysen af kvaliteten i alkoholbehandlingstilbud-

dene, da der bl.a. også er blevet trukket data på

gennemsnitsscore på temaniveau.

I forbindelse med analysen af kvaliteten i alkohol-

behandlingstilbuddene er der også blevet lavet

et fokusinterview med de tilsynskonsulenter,

der har varetaget re-godkendelserne. Desuden

er alkoholbehandlingstilbuddene, i forbindelse

med tilfredshedsundersøgelsen for 2017, særskilt

blevet stillet en række spørgsmål omhandlende

re-godkendelsesprocessen.

Bopælskommunen er forpligtet til at betale for behandlingen forudsat, at det valgte ambulatorium er en del

af det kommunale behandlingstilbud. Kilde: Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder 2011

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tabel 4.3.1 Antal private og kommunale tilbud, pladsantal,

antal afdelinger, antal adresser og antal ambulante tilbud og døgnbehandlingstilbud.

Tilbudstype

Antal

private og

kommunale

tilbud

Antal

pladser

Antal

afdelinger

Antal

adresser

Antal

ambulante

tilbud

Antal døgn-

behandlings

tilbud

Private

tilbud

Kommunale

tilbud

I alt

3.297

3.319

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tabel 4.3.2 Kort over alkoholbehandlingstilbuddenes geograﬁske placering

I alt

⓯

➊

➋ ➊

➊

➋

➊

➊➊ ➊

➊➊

➊

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

4.4 Analyse af kvaliteten

i de otte temaer

Ved gennemgangen rapporterne, som er blevet

udarbejdet i forbindelse med re-godkendelsen

af alkoholtilbuddene, ses generelt en høj kvalitet

indenfor kvalitetsmodellens temaer. Tilbuddene

scorer over middel på langt de fleste temaer.

Den socialfaglige vurdering i forhold til kvaliteten

er, at alkoholbehandlingstilbuddene i Midtjylland

og Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder en høj

kvalitet inden for alkoholbehandling og medarbej-

derne besidder stor faglighed og viden indenfor

området. Det er gennemgående i tilbuddene, at

de har en stor palet af metoder at trække på og

dermed kan tilpasse behandlingsforløb til den

enkelte borger.

Udover en stor faglighed, vurderes det ligeledes,

at medarbejderne i alkoholbehandlingstilbuddene

er gode til at dokumentere og der er en tydelig

systematik i dokumentationen.

Endvidere fremhæves, at der er en lav persona-

legennemstrømning. Det er med til at sikre et højt

erfarings- og vidensniveau i forhold til målgruppen.

I den nedenstående tabel ses de samlede

gennemsnitsscore fra 2016 og 2017.

I tabellen er der differentieret mellem rapporter,

udarbejdet i 2016 og i 2017. Dette skyldes, at kvali-

tetsmodellen fik en revideret profil fra januar 2017

og dermed tilført et nyt tema sundhed og trivsel.

Økonomi er til gengæld ikke længere et tema i

kvalitetsmodellen.

Socialtilsyn Midt re-godkendte alle alkoholbe-

handlingstilbud på nær ét, i 2016 og efter den

gamle kvalitetsmodel. For at gøre opmærksom, at

der har været anvendt en revideret kvalitetsmodel

i re-godkendelsen af alkoholbehandlingstilbudde-

ne er gennemsnitsscorerne opgjort på henholds-

vis 2016 og 2017, og derefter vist med et samlet

gennemsnit.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Når scorerne gennemgås, er der enkelte temaer,

hvor scorerne er lav til middel kvalitet, og det

drejer sig om temaerne uddannelse og beskæfti-

gelse, selvstændighed og sociale relationer samt

økonomi.

I forhold til temaerne uddannelse og beskæftigelse,

selvstændighed og sociale relationer er det temaer,

hvor alkoholtilbuddene skiller sig ud i sammenlig-

ningen med andre tilbud. Fokus er at yde alkohol-

behandling, som oftest er ambulant, og dermed

hjælpe borgerne ud af deres alkoholmisbrug samt

give dem redskaber til at forblive ædru efter endt

behandling. Endvidere er de borgere, som kommer

i behandling, typisk voksne med et almindeligt

familieliv, børn og job. Fokus i behandlingen er

derfor i mindre omfang på uddannelse og beskæf-

tigelse, selvstændighed og sociale relationer.

Et tredje tema, som skiller sig ud, er økonomi. Her

fremgår det, at alkoholbehandlingstilbuddene

scorer relativt lavt. På dette punkt skiller alkohol-

behandlingstilbuddene sig også ud og kvalitets-

modellens behandling af økonomi tager ikke højde

for dette.

Jf. Bekendtgørelse om Tilbudsportalen § 14 skal

behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter § 141

i sundhedsloven, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, ikke foretage

indberetning af oplysninger om takst efter § 12,

stk. 1, nr. 5.

Dermed er det ikke muligt at belyse og score

økonomitemaet på samme måde som hos andre

tilbud, der er forpligtet til at oplyse takster på deres

ydelser. Økonomien fremstår derfor ikke gennem-

sigtig pga. de manglende takster og fordi borgere,

der modtager alkoholbehandling, i vid udstræk-

ning vælger at være anonyme. Det bliver dermed

svært at vurdere om pris og kvalitet følges ad.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tabel 4.4.1 Gennemsnitsscorer på temaniveau

Udviklingspunkter givet i forbindelse med

re-godkendelse af alkoholbehandlingstilbuddene

I alt blev der uddelt 59 udviklingspunkter fordelt på 15 tilbud. Antallet af udviklingspunkter er relativt højt,

taget i betragtning af, at de er fordelt på 15 tilbud.

Når der gives udviklingspunkter er det ikke for at rette en kritik mod et tilbuds kvalitet, men derimod en

anbefaling til tilbuddet i forhold til, hvad der kan arbejdes videre med og forbedres. Vurderer tilsyns-

konsulenterne, at der er udviklingsmuligheder, som tilbuddet kan arbejde videre med, kan disse formuleres

til udviklingspunkter. Udviklingspunkterne kan dermed hjælpe tilbuddet til at forbedre kvaliteten i tilbuddet

og dermed borgernes trivsel.

Nedenstående tabel viser, hvordan udviklingspunkterne er fordelt på temaerne. Udviklingspunkterne bliver

i det følgende behandlet på det generelle plan og ikke i forhold til de enkelte tilbud. Det fremgår derfor ikke

i analysen, hvilke tilbud der har fået hvilke udviklingspunkter i forbindelse med deres re-godkendelse.

Tabel 4.4.2 Oversigt over fordelingen af udviklingspunkter på temaer

Årsag i relation til kvalitetsmodellen

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og sociale relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse

Kompetencer

Sundhed og trivsel

Fysiske rammer

Økonomi

Fordeling på temaer

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Indenfor temaerne

Uddannelse og beskæftigelse,

Selvstændighed og sociale relationer

og Målgrup-

per, metoder og resultater er der i alt givet 26

udviklingspunkter.

En analyse af begrundelserne for, hvorfor udvik-

lingspunkterne er givet, viser, at der mangler

opstilling af individuelle og konkrete mål for

borgerne og opfølgning herpå.

På indikatorniveau ses det ved en relativ lav score

på 1.a og 2.a, hvor der bedømmes på opstilling af

individuelle og konkrete mål i samarbejde med

borgerne. Tilbuddene anbefales derfor at blive

bedre til at opstille individuelle og konkrete mål.

Udviklingspunkterne er ikke givet, fordi tilbuddene

er dårlige til at dokumentere og opstille mål, men

fordi det er et område, som tilbuddene kan styrke

og blive bedre til. Resultatdokumentationsniveauet

er generelt højt hos tilbuddene, hvilket den gene-

relt høje score på indikatoren 3.b indikerer. Tilbud-

dene har en lang tradition for at lave omfattende

ASI indberetninger

til Sundhedsstyrelsen.

På temaet Økonomi er der i alt givet 11 udviklings-

punkter. Som tidligere nævnt bedømmes tilbud-

denes økonomi generelt lav med den primære

begrundelse, at økonomien ikke er gennemsigtig

på grund af manglende takstoplysninger.

På temaet

Sundhed og trivsel

er der i alt givet 4

udviklingspunkter. Udviklingspunkterne omhandler

anbefalinger om at styrke forebyggelse af konflik-

ter, vold og overgreb og få et større kendskab til

reglerne i lov om røgfrie miljøer.

På temaet

Organisation og ledelse

er der i alt givet

8 udviklingspunkter. En gennemgang af begrun-

delserne for udviklingspunkterne viser, at der her

er fokus på manglende supervision og sparring,

kommunikation med relevante samarbejdspartnere,

der kunne blive bedre, sammensætning af besty-

relse og overholdelse af vedtægter samt overhol-

delse af behandlingsgarantien.

På temaet

Kompetencer

er der i alt givet 4 udvik-

lingspunkter. Generelt er der et højt fagligt niveau

i alkoholbehandlingstilbuddene og medarbejderne

er kompetente og mange er specialiseret inden

for forskellige behandlingsmetoder. Generelt

scores der relativt højt i indikator 3.a, hvor der

bedømmes på anvendelsen af relevante faglige

tilgange og metoder, hvilket stemmer overens

med en høj gennemsnitsscore i indikatorerne

9.a og 10.a, hvor der scores på medarbejdernes

kompetencer. Udviklingspunkterne omhandler

anbefalinger om, at tilbuddene fremadrettet skal

sikre tilstrækkelig viden omkring målgruppens

nedadgående funktionsniveau, herunder demens

og hjerneskader som følge af alkoholmisbrug.

På temaet

Fysiske rammer

er der i alt givet 6

udviklingspunkter. Udviklingspunkterne omhandler

sikring af anonymitet, når man går ind i et alko-

holbehandlingstilbud, flugtveje og indretning, der

tager højde for, at borgerne kan bevare deres

anonymitet.

Opmærksomhedspunkter givet i forbindelse med

re-godkendelse af alkoholbehandlingstilbuddene

Opmærksomhedspunkter anvendes, når det

vurderes, at kvaliteten i et tilbud er mangelfuld,

men kan styrkes uden der er behov for et egentligt

påbud.

Hvor udviklingspunkter er anbefalinger, er op-

mærksomhedspunkter en henstilling til tilbuddet

om at få rettet op på de mangler opmærksom-

hedspunktet omhandler. I forbindelse med et op-

mærksomhedspunkt skal tilbuddet udarbejde tids-

og handleplaner, som socialtilsynet følger op på.

Efterlever tilbuddet ikke opmærksomhedspunktet

kan det bevirke, at der bliver udstedt et påbud.

Der er kun givet et enkelt opmærksomhedspunkt

i forbindelse med re-godkendelse af alkoholbe-

handlingstilbuddene. Dette ene opmærksomheds-

punkt er blevet efterlevet af tilbuddet.

Addiction Severity Index (ASI) er et skema, som udfyldes med i forbindelse med udredning af patientens baggrund

/ historik og egen vurdering af egen situation og behandlings- / rådgivningsbehov til brug for visitation.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Den generelle tilfredshed med re-godkendelses-

processen

I forbindelse med re-godkendelsesprocessen af

alkoholbehandlingstilbuddene udsendte Social-

tilsyn Midt, sammen med tilfredshedsundersøgel-

sen, en række spørgsmål særskilt til alkoholbe-

handlingstilbuddene med henblik på at afdække,

hvordan de havde oplevet processen.

Undersøgelsen viser, at 66% har svaret, at de er

meget tilfredse/tilfredse med Socialtilsyn Midt. I

forhold til selve re-godkendelsesprocessen var

79% meget tilfredse/tilfredse med selve proces-

sen. I de uddybende svar fremhæves den gode

dialog med tilsynskonsulenterne, samt tilsyns-

konsulenternes grundighed og ordentlighed.

Endvidere fremhæves konsulenternes viden om

alkoholområdet.

Den negative side af re-godkendelsesprocessen

har været de store dokumentationskrav.

Opsummering

Med udgangspunkt i analysen af de kvantitative

data og de socialfaglige vurderinger af kvaliteten

i de enkelte alkoholbehandlingstilbud er konklu-

sionen, at alkoholbehandlingstilbuddene tilbyder

behandlingsforløb af høj kvalitet. Det gælder både

ambulant– og døgnbehandling.

Det fremgår, at tilbuddene gennemgående arbej-

der ud fra værdier som; en tro på potentiale til

forandring, anerkendelse, rummelighed, respekt-

fuldhed, dialog og ordentlighed.

Endvidere fremgår det, at der gennemgående

er et højt fagligt niveau i tilbuddene, hvor der

anvendes forskellige metoder som: rehabilitering,

kognitiv tilgang, anerkendende tilgang og skades-

reducerende tilgang, kognitiv terapi, akupunktur,

motiverende jeg-støttende og værdsættende

samtaler, Gorskis tilbagefaldsmodel og ACT i

behandlingsforløbene.

Analysen af udviklingspunkterne viser, at tilbudde-

ne har områder, hvor de kan forbedre kvaliteten,

men det skæmmer ikke det overordnede billede

af, at alkoholbehandlingstilbuddene i Midtjylland

og Faaborg-Midtfyn Kommune lever op til kravene

og har en god kvalitet.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

5. Socialtilsyn Midts

fokuspunkter i 2017

Socialtilsyn Midt har valgt at belyse følgende

fokuspunkter i årsrapporten 2017:

• Sundhed og trivsel

• Magtanvendelser, herunder voksenansvar

• Ny-godkendelser på plejefamilieområdet og

tilbudsområdet i 2017

• Socialtilsyn Midts tilfredshedsundersøgelse

2017

5.1 Sundhed og trivsel

I januar 2017 blev den reviderede kvalitetsmodel

lanceret, og det betød bl.a. at kvalitetsmodellen fik

et nyt tema

Sundhed og trivsel.

Baggrunden for at lancere en revideret kvalitets-

model beror på en aftale om politisk opfølgning

efter 2 år med det nye socialtilsyn, hvor social-

styrelsen gennemgik modellen med det formål at

justere den for uhensigtsmæssigheder, og derved

optimere kvalitetsmodellen i forhold til at vurdere

kvaliteten i tilbuddene.

Uhensigtsmæssighederne, der blev afdækket

og identificeret i den gamle kvalitetsmodel, var

indikatorer, der var skæve i forhold til nogle tilbud,

uklare formuleringer og begreber samt overlap

mellem indikatorer og mellem indikatorer og

kriterier.

De efterfølgende justeringer har haft til formål at

målrette, tydeliggøre og forenkle kvalitetsmodellen.

Dette blev gjort gennem justerede formuleringer,

præcisering af begreber, undtagelser, hvor flere

tilbud er blevet undtaget enkelte indikatorer,

indikatorer, der er taget ud af kvalitetsmodellen

samt opdeling af tema 3

Målgruppe, metoder og

resultater,

hvor det nye tema 4 blev

Sundhed og

trivsel.

Det nye tema

Sundhed og Trivsel

har til

formål at sætte fokus på borgernes trivsel samt at

forenkle, skabe klarhed og specificere og dermed

sikre, at alle dimensioner kommer med.

På baggrund af Socialstyrelsens justeringer af

kvalitetsmodellen og det nye tema

Sundhed og

trivsel,

har Socialtilsyn Midt valgt at sætte fokus

på borgernes trivsel, som er en indikator under

temaet

Sundhed og trivsel

både på tilbudsområdet

og plejefamilieområdet: 5.a ”Borgerne trives i

tilbuddet” og 6.a ”Barnet trives i plejefamilien”.

Til belysning af borgernes trivsel er der blevet

trukket data på indikator 5.a og 6.a på samtlige

tilbud og plejefamilier i Socialtilsyn Midts portefølje

for 2017.

Data er efterfølgende blevet gennemgået og

analyseret og danner dermed grundlag for følgende

udsagn om borgernes trivsel på tilbudsområdet og

plejefamilieområdet.

Kilde til afsnittet er Socialstyrelsens oplæg vedrørende ”Baggrund og proces for justeringer af kvalitetsmodellen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tilbudsområdet

På tilbudsområdet gælder nedenstående formulering under tema 4

Sundhed og Trivsel

for både børn- og

ungetilbud og voksentilbud. I temaet er der både fokus på, om de sociale tilbud understøtter de anbrag-

te borgeres fysiske og mentale sundhed samt om borgerne trives i de rammer, tilbuddene tilbyder dem.

De anbragte borgeres trivsel omhandler også, at deres grundlæggende rettigheder, dvs. borgernes ret

til autonomi, integritet og medbestemmelse, respekteres og imødekommes. Tema 4

Sundhed og Trivsel

berører dermed alle de væsentligste dimensioner vedrørende de anbragte borgeres trivsel, sundhed og

mulighed for udvikling.

Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed

og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og

trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning

og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes

værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og

medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet.

Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge

magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til

løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold

og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om

forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigts-

mæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.

Indikator 5.a:

Borgerne trives i tilbuddet

På tilbudsområdet er gennemsnitsscoren 4,2 på

indikator 5.a.

Af denne høje gennemsnitsscore kan udledes, at

såvel børn, unge og voksne i overvejende grad

trives i tilbuddene og er i positiv udvikling.

Ved gennemgang af indikator 5.a ”Borgerne trives

i tilbuddet” fremgår det, at tilsynskonsulenterne,

til grund for bedømmelserne, i vid udstrækning

lægger vægt på borgernes udtalelser, egne

observationer og tilbuddenes dokumentation

i form af dagbogsnotater, statusskrivelser og

indberetninger af magtanvendelser.

Ved høj score, dvs. score på 4 eller 5, er det

følgende udtalelser fra borgerne, som går igen:

• At de får den hjælp de har brug for

• At personalet i tilbuddet har tid til kontakt og

samvær

• At personalet er i stand til at respektere og rum-

me borgerne; også på de svære dage,

• At borgerne fremhæver konkrete forhold, som

de er blevet bedre til at mestre i deres hverdag

og liv

• At borgerne kommer godt ud af det med hinan-

den og er trygge i deres hjem

• At der observeres en god stemning og atmosfæ-

re i tilbuddet

I 2017 var der tilbud, hvor socialtilsynet konstate-

rede, at borgene ikke trivedes.

Ved gennemgang af de lave scorer, dvs. score 1

og 2, er det følgende udtalelser, som går igen:

• Borgerne beretter om nedværdigende og ydmy-

gende behandling fra personalets side

• Voldsomme og hårdhændede magtanvendelser

• Angst og utryghed for medbeboere

• Utryghed i forhold til at kende og kunne navigere

indenfor rammer, regler og konsekvenser

• At borgerne oplever udnyttelse, drilleri og

mobning

• At særligt børn har svært ved at forstå og

acceptere deres anbringelsessituation

• Et højt rømningsniveau

• Forbrug af euforiserende stoffer

• At borgerne udtrykker utilfredshed og utryghed

ved stor personalegennemstrømning og højt

vikarforbrug

De lave scorer på indikator 5.a. har for en række

tilbud resulteret i følgende:

• 8 tilbud har fået opstillet en række opmærksom-

hedspunkter og har som følge heraf udarbejdet

en handleplan med henblik på at sikre en højere

kvalitet og dermed trivsel hos borgerne

• 3 tilbud har haft sanktion i form af skærpet tilsyn

• 3 tilbud har i forbindelse med lav trivsel hos

borgerne fået inddraget godkendelsen, blevet

varslet en inddragelse og/eller lukket af sig selv

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Plejefamilieområdet

På plejefamilieområdet gælder nedenstående formulering under tema 4

Sundhed og trivsel.

I temaet er der

fokus på om plejefamilien, i forhold til barnets udvikling, understøtter den fysiske og mentale sundhed og

trivsel hos barnet. Herunder er der også fokus på, om barnet trives i plejefamilien og har medbestemmelse

og indflydelse på hverdagen i familien. I forhold til de kommunale plejefamilier er der fokus på, at al fysisk

guidning og afværgehjælp sker under hensyn til og med respekt for barnets ret til personlig integritet og

medbestemmelse.

Et væsentligt element for barnets udvikling er, at plejefamilien understøtter barnets fysiske og menta-

le sundhed og trivsel.

Det er herunder vigtigt, at plejefamiliens viden og indsats i forhold til barnets sundhed og trivsel

modsvarer barnets alder og behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost og motion, rygning og

alkohol. Det kan for eksempel også være i forhold til særlige forhold, f.eks. uhensigtsmæssig brug af

rusmidler. Derudover skal plejefamilien som væsentligt, overordnet element af kvaliteten respektere

og sikre barnets medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse i hverdagen i plejefamilien. Heri

ligger blandt andet, at plejefamilien understøtter barnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig

hørt, respekteret og anerkendt som person og som en del af familien. For kommunale plejefamilier

desuden, at de anvender fysisk guidning og afværgehjælp under hensyn til og med respekt for

barnets ret til personlig integritet og selvbestemmelse, og at de følger op herpå med henblik på

løbende læring og forbedring af indsatsen.

Indikator 6.a.:

Barnet trives i plejefamilie

På plejefamilieområdet er gennemsnitsscoren 4,4

på indikator 6.a.

208

Af denne høje gennemsnitsscore kan udledes, at

majoriteten af de anbragte børn trives i plejefami-

lierne.

Ved gennemgang af indikator 6.a ”Barnet trives

i plejefamilien” fremgår det, at tilsynskonsulen-

terne, til grund for bedømmelserne, overvejende

lægger vægt på udsagn fra plejefamilien og pleje-

barnet, udtalelser fra anbringende myndigheder

og familieplejekonsulenter samt observationer.

Desuden indgår der udtalelser fra plejebarnets

daginstitution/skole og biologiske forældre samt

plejefamiliens biologiske børn.

Ved høj score, dvs. score på 4 eller 5, er det føl-

gende, som går igen:

• At plejebarnet er integreret i og inddrages i

plejefamilien

• At plejebarnet må have venner med hjem på

besøg

• At plejebarnet kommer godt ud af det med andre

børn i plejefamilien og er tryg ved at bo hos

plejefamilien

• At plejefamilien tilgodeser plejebarnets behov

• At plejebarnet udvikler sig i forhold til støttebe-

hov

• At der er en god kontakt mellem plejefamilien og

biologiske forældre

• At plejebarnet tør vise følelser, såvel positive

som negative overfor plejefamilien

• At plejefamilien kan sætte tydelige rammer og

skabe ro samt stabilitet omkring plejebarnet

Endvidere ses det gennemgående for høj score,

at der observeres omsorg og nærvær i samspillet

mellem plejefamilien og plejebarnet.

Ved gennemgang af de lave scorer, dvs. score 1

og 2, peger de lave scorer på:

• Plejebarnet er i gang med en indkøring og ikke

er faldet til hos plejefamilien på det tidspunkt

tilsynsbesøget finder sted

• At plejebarnet ikke ønsker at være hos plejefa-

milien, men hos sin biologiske familie

• At plejebarnets udfordringer er blevet større og

at barnet har behov for mere støtte

• At der er et udfordrende samarbejde mellem

plejebarnets biologiske forældre og plejefamili-

en, som påvirker plejebarnets trivsel

Endvidere ses det gennemgående for lav score

(score 1), at plejefamilien ikke har nogen pleje-

børn indskrevet på det tidspunkt tilsynsbesøget

finder sted.

En del ny-godkendte plejefamilier havde i 2017

endnu ikke fået en plejeopgave, da de modtog det

driftsorienterede tilsyn og det medfører, at scoren

bliver lav på 6.a. Andre plejefamilier har været

mellem plejeopgaver, da der blev afholdt tilsyns-

besøg hos dem, hvilket også har resulteret i en lav

score.

Ved gennemgangen af scorerne er der ikke differentieret mellem plejebørn, aflastningsbørn og barn/forældreanbringelser.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Plejefamilier, der ikke har haft plejebørn i en

sammenhængende periode på 3 år, kan ikke

opretholde deres godkendelse. I 2017 ophørte 9

plejefamilier på den baggrund. Endvidere ophørte

2 plejefamilier, da de udelukkende havde § 84

aflastningsopgaver, hvilket socialtilsynet ikke

fører tilsyn med.

Plejefamilier kan i lighed med sociale tilbud få

udstedt opmærksomhedspunkter.

I 2017 var der 3 plejefamilier, som fik et opmærk-

somhedspunkt i forbindelse med temaet

Sundhed

og trivsel.

Temaerne i opmærksomhedspunkterne har

omhandlet:

• Magtanvendelser over for plejebørn

• Sikring af plejebørns grundlæggende rettigheder,

så som frit at kunne forlade hjemmet

• Opmærksomhed på plejebørns, behov, trivsel

og udvikling, når plejeopgaven er blevet mere

kompliceret og har ændret belastningsgrad

Opmærksomhedspunkterne har ikke ført til

sanktioner eller til inddragelse af godkendelser på

grund af mistrivsel hos plejebørnene, men der har

været opfølgning og dialog med plejefamilierne

vedrørende opmærksomhedspunkterne.

Opsummering

Gennemgangen af data på indikator 5.a og 6.a

viser, at borgerne generelt trives og har det godt

i de miljøer, de befinder sig i. Data viser både, at

borgerne trives og at tilbuddene og plejefamili-

erne gør et stort stykke arbejde for, at anbragte

børn, unge og voksne får en meningsfuld hverdag,

trygge rammer, muligheder for at udvikle sig og

livskvalitet. For majoriteten af tilbud og plejefami-

lier i Socialtilsyn Midts portefølje er kvaliteten på

et niveau, der sikrer, at anbragte børn, unge og

voksne trives og udvikler sig positivt.

Tilsynskonsulenternes vurderinger af borgernes

trivsel i tilbuddene og plejefamilierne baseres og

udledes af observationer, udsagn og samtaler

med borgerne samt pårørende, anbringende myn-

digheder, dokumentation i form af dagbogsnotater

m.m. I forhold til vurderingen af borgernes trivsel

er det i særdeleshed vigtigt, at borgerne høres og

at de får lov til at sætte ord på, hvordan de oplever

deres hverdag og liv i de rammer, der udgør deres

hjem og dagligdag.

Tegn på mistrivsel undersøges altid grundigt, da

mistrivsel kan indikere, at der er andre forhold i

tilbuddet eller plejefamilien, som ikke fungerer og

dermed går det ud over kvaliteten.

De lave scorer på 5.a bevirkede, at nogle tilbud i

2017 kom i socialtilsynets søgelys. Der blev sat ind

med sanktioner og, for enkelte tilbuds vedkom-

mende, inddragelse af godkendelsen.

5.2 Magt-

anvendelser

Socialtilsyn Midt modtager og behandler hvert

eneste år flere tusinde indberetninger om magtan-

vendelser, hovedsageligt indsendt fra de sociale

tilbud.

Indberetninger om magtanvendelser er et område,

som socialtilsynene altid har et særligt fokus på,

da det er socialtilsynenes opgave at føre tilsyn

med, om tilbuddene kan sikre anbragte borgeres

trivsel og grundlæggende rettigheder.

Tilbuddene er forpligtet til at registrere og indbe-

rette alle former for magtanvendelser af hensyn

til borgernes sikkerhed. Indberetningerne skal

sendes til den kommune, som har ansvaret for

borgerens ophold i tilbuddet, den driftsansvarlige

kommunalbestyrelse eller tilsvarende regions-

råd, hvis der er tale om et regionalt tilbud, og til

socialtilsynet.

Indberetningerne skal sikre, at borgernes grund-

læggende rettigheder ikke krænkes, når medar-

bejderne er nødt til at skride til handlinger, der er

et indgreb i borgernes rettigheder. En magtanven-

delse defineres ved, at borgeren ikke medvirker

frivilligt i den handling, der iværksættes.

Socialtilsyn Midt modtager indberetninger om

magtanvendelser fra tilbuddene om:

• Magtanvendelse udøvet over for anbragte børn

og unge, jf. loven om voksenansvar.

• Optagelse i særlige botilbud uden samtykke og

magtanvendelse udøvet over for voksne i forbin-

delse med foranstaltninger efter servicelovens

§§ 125-128, jf. servicelovens § 136, stk. 1

• Indgreb efter servicelovens § 137g-137j overfor

personer med nedsat psykisk funktionsevne,

som er anbragt i en boform efter servicelovens §

108, jf. servicelovens § 137m, stk. 3

Kilde: Socialstyrelsen Viden til gavn: Om magtanvendelser

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Socialtilsyn Midts praksis i forhold til indkomne indberetninger om magtanvendelser er, at alle indbe-

retninger bliver gennemgået grundigt med det formål at få et overblik over antallet af magtanvendelser

på de enkelte tilbud samt vurdere om der er behov for at følge op på brugen af magtanvendelser.

Der foretages altid en konkret vurdering af de enkelte indberetninger. Tilbuddene kontaktes, hvis der er

indberetninger, der giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser på grund af fejl i indberetningen eller

hvor betingelserne for magtanvendelsen ikke er opfyldt. Formålet med at kontakte og indgå dialog med

tilbuddene er at sikre, at tilbuddene ændrer praksis og efterlever reglerne for magtanvendelse.

I 2017 har Socialtilsyn Midt modtaget i alt 2.527 indberetninger om magtanvendelse, hvilket er 162

indretninger færre end i 2016, hvor det samlede antal var 2.689

Nedenstående tabel viser, hvordan de indsendte indberetninger om magtanvendelser er fordelt på

børn-/ungeområdet og voksenområdet.

Tabel 5.6.1 Indberetninger om magtanvendelser

for delt på børn-/unge og voksne

Indberetninger om magtanvendelse i 2015, 2016 og 2017

2015

Børn-/unge

Voksne

I alt

Lov om voksenansvar over for anbragte børn og

unge (voksenansvarsloven) trådte i kraft den 1.

januar 2017. Loven viderefører de eksisterende

muligheder for at anvende magt, lige som loven

også giver nye muligheder som f.eks. at afværge

materiel skade, når betingelserne i bestemmelsen

er opfyldt.

Formålet med lov om voksenansvar er at fast-

sætte rammer for kommunale plejefamilier og

personales adgang til, som led i varetagelsen af

den daglige omsorg, at anvende magt og foretage

andre indgreb i anbragte børn og unges selvbe-

stemmelsesret samt sikre de anbragte børn og

unges retssikkerhed i den forbindelse.

Reglerne om magtanvendelse og andre indgreb

i selvbestemmelsesretten er udarbejdet for at

beskytte anbragte børn og unge mod overgreb og

herunder at forebygge unødvendige magtanven-

delser og indgreb i selvbestemmelsesretten.

Socialtilsyn Midt havde, med de nye muligheder i

lov om voksenansvar, forventet en stigning i antal-

let af indberetninger om magtanvendelse over for

anbragte børn og unge, men jf. tallene i tabel 5.6.1.

er denne stigning udeblevet.

Socialtilsyn Midt vurderer, at tilbuddene generelt

har en god viden om lovgivningen om magtan-

vendelse samt, hvorledes registreringerne og

indberetningerne skal udarbejdes. Der spores

endvidere en positiv udvikling i forhold til indbe-

retningerne og tilbuddenes udvikling af en bedre

indberetningspraksis.

2016

1.447

1.242

2.689

2017

1.423

1.104

2.527

2.078

1.849

3.927

Pr. 1. januar 2017 er børn og unge i aflastning ikke

omfattet af lov om voksenansvar, der er dermed

ikke mulighed for at anvende magt over for denne

gruppe. Til trods for det modtager Socialtilsyn

Midt fortsat indberetninger vedrørende børn og

unge i aflastning. Alle former for magtanvendelse

skal registreres og indberettes, f.eks. magtanven-

delser foretages i plejefamilier eller overfor børn

og unge i aflastning.

Endvidere har Socialtilsyn Midt også i 2017 mod-

taget indberetninger, hvor betingelserne ikke har

været opfyldt. Her gælder det, at der er foretaget

indgreb, som falder uden for lovens bestemmelser

om magtanvendelse, f.eks. at en kørestol slukkes,

så borgeren ikke kan køre frit omkring, eller at

personalet låser sig ind i en borgers bolig, at en

dør holdes ind til borger, så borgeren ikke kan

komme ud eller borger skubbes. For børn og unge

kan der også være tale om, at større børn bæres

mod deres vilje eller at børnene eller de unge fra-

tages ejendele, uden at betingelserne er opfyldt.

Socialtilsyn Midt anbefaler, at tilbuddene i deres

indberetningsskrivelser fortsat har fokus på om

personalet har haft mulighed for at trække sig

samt at der altid er tilstrækkelig beskrivelse til at

vurdere om betingelserne er opfyldt.

Siden 2016 har Socialtilsyn Midt oplevet en positiv

udvikling inden for dette område, men der kan

fortsat gøres mere ud af beskrivelserne.

Kilde: Socialstyrelsen Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

5.3 Ny-godkendelser på

plejefamilieområdet og

tilbudsområdet i 2017

Ny-godkendelser på både plejefamilie- og tilbuds-

området har Socialtilsyn Midt et særligt fokus på.

Tilgangen af nye plejefamilie og tilbud er afgørende,

når der samtidig er eksisterende plejefamilier og

tilbud, der af forskellige årsager ophører i løbet af

et år. De sidste par år har antallet af ophørte ple-

jefamilier og tilbud ikke været proportionelt med

tilgangen af nye plejefamilier og tilbud.

Socialtilsyn Midt har derfor fokus på tilgangen af

ny-ansøgere på ny-godkendelsesområdet samt,

hvordan godkendelsesprocessen kan understøtte

ny-ansøgerne bedst muligt i processen.

I de følgende afsnit vil der blive set nærmere på

ny-godkendelser på plejefamilie- og tilbudsområ-

det og herunder status på status på kursusdelta-

gerne i 2017 og hvilke belastningsgrader de nye

plejefamilier er blevet godkendt til samt godken-

delsesprocessen for sociale tilbud, hvor Socialtil-

syn Midt har udviklet et særligt tiltag.

Ny-godkendelser på plejefamilieområdet

I 2017 har der i lighed med de andre år været stor

interesse for at blive godkendt som plejefamilie,

men trods interessen er antallet af familier, der

har gennemført det obligatoriske grundkursus fal-

det og det samme gælder antallet af ansøgninger

om at blive godkendt til plejefamilie og antallet af

ny-godkendte plejefamilier.

I 2017 blev der afholdt i alt 16 kurser, et enkelt

kursus mere end i 2016. Kurserne afholdes både

på VIA i Aarhus og VIA i Holstebro.

I alt godkendte Socialtilsyn Midt 72 nye plejefami-

lier, et væsentligt lavere antal end i 2016, hvor 127

familier blev godkendt. I 2017 modtog Socialtilsyn

Midt 105 ansøgninger, ligeledes et mindre antal

end i 2016, hvor der blev indsendt 112 ansøgnin-

ger.

Årsagerne til, at der i 2017 blev godkendt færre

plejefamilier end i de forudgående år er Socialtil-

syn Midt ikke bekendt med. Socialtilsyn Midt har

fokus på problematikken, for også fremover er der

behov for flere plejefamilier, da der er nedgang i

antallet af plejefamilier i Midtjylland.

Tabel 5.8.1 Ny-godkendelser, afslag og ansøgninger trukket tilbage

Ny-godkendelser, afslag og ansøgninger trukket tilbage 2016

Familier, der blev ny-godkendt

Familier, der ikke blev godkendt

Familier, der trak deres ansøgning tilbage

Antal

5 familier fik afslag på deres ansøgning om at blive godkendt som plejefamilie, hvilket også er færre end i

2016, hvor antallet var 8 familier.

En afgørelse om afslag på at blive godkendt som plejefamilie beror altid på en grundig, socialfaglig vurde-

ring baseret på dialog med familien og dybdegående undersøgelse af familiens forhold.

Som ny-ansøger er det muligt at trække sin ansøgning tilbage, hvis der i godkendelsesprocessen dukker

forhold op, som kan vanskeliggøre socialtilsynets godkendelse eller familien kommer i tvivl om de er klar

til opgaven. Trækkes en ansøgning tilbage af familien selv, har familien mulighed for at ansøge på ny og

lukker dermed ikke deres muligheder for at blive godkendt som plejefamilie. Det samme gør sig gældende,

hvis familien har fået afslag på godkendelse.

Antallet af ansøgninger er ikke proportionelt med antallet af ny-godkendte plejefamilier opgjort på et år, da der kan være godken-

delsesprocesser, der er begyndt inden et årsskifte og dermed først færdiggøres i det nye år.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Status på kursusdeltagerne i 2017

Socialtilsyn Midt udbød i samarbejde med VIA University College 16 kurser i 2017 og der blev tilmeldt 304

personer.

I alt gennemførte 291 personer det obligatoriske grundkursus for plejefamilier. Nedenstående tabel viser,

hvor mange der gennemførte kurset, og hvor mange der ikke gennemførte det.

Tabel 5.8.2 oversigt over deltagerne – optalt i personer og ikke familier

Oversigt over deltagerne i 2016

Deltagere, der gennemførte kurset

Deltagere, der ikke gennemførte kurset

Antal indskrevne deltagere i alt

Antal

291

304

De 291 personer, som gennemførte kurset, fordeler sig på 114 par og 63 singler. Socialtilsyn Midt ople-

ver, at der er en markant interesse fra singler, der ønsker at blive godkendt som plejefamilie. Singler har

samme mulighed for at blive godkendt til plejefamilie, som par har. Socialtilsyn Midt fører tilsyn med flere

plejefamilier, hvor plejefamilien udgøres af en plejeforælder.

I 2017 var der 13 personer, som ikke gennemførte kurset, fordelt på 6 par og 1 single. Socialtilsyn Midt ken-

der ikke bevæggrundene til, at deltagerne springer fra kurset. Frafald kan skyldes, at deltagerne undervejs

i undervisningen erkender, at arbejdet som plejefamilie er anderledes end de har forestillet sig, herunder

at det er en krævende og ansvarsfuld opgave at påtage sig som familie.

Belastningsgrader

Når en ny plejefamilie godkendes, bliver fami-

lien indplaceret i en godkendelsesramme og

godkendt til en af de fire belastningsgrader med

udgangspunkt i familiens ønsker samt familiens

forudsætninger og kompetencer. Belastningsgra-

den markerer kompleksiteten af den plejeopgave

familien er godkendt til at kunne varetage:

• Højeste belastningsgrad Kommunal plejefamilie,

hvor familien har kompetencer i forhold til børn

med belastningsindikatorer, der ligger udover,

hvad børn i plejefamilier normalt har.

• Høj belastning

Familien skal have kompetencer i forhold til børn

med høje/svære belastningsindikatorer

• Middel belastningsgrad Familien skal have kom-

petencer i forhold til børn med middel/moderate

belastningsindikatorer

• Lav belastningsgrad Familien skal have kompe-

tencer i forhold til børn med lave/få belastnings-

indikatorer

Nedenstående tabel viser, hvilke belastningsgra-

der de 72 nye plejefamilier er godkendt til. Her

fremgår det, at majoriteten af de ny-godkendte

plejefamilier i 2017 blev godkendt til middel belast-

ningsgrad, hvilket er helt naturligt, da højeste – og

høj belastningsgrad fordrer særlige kompetencer,

som kun få helt nye plejefamilier besidder.

Tabel 5.9.3 Belastningsgrader fordelt på de 72 nye plejefamilier

Antal

Højeste belastningsgrad

Høj belastningsgrad

Middel belastningsgrad

Lav belastningsgrad

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Ny-godkendelser på tilbudsområdet

Socialtilsyn Midt modtog i 2017 14 ansøgninger om

at blive godkendt til socialt tilbud og heraf blev 5

godkendt; 2 børnetilbud, 1 børne- og ungetilbud og

2 voksentilbud.

Nedgangen i antallet af sociale tilbud skal ikke

ses som manglende interesse, for i 2017 har der i

lighed med de forrige år været en stor interesse

for at blive godkendt som socialt tilbud. Grunden

til, at der ikke blev godkendt flere tilbud i 2017

skyldes, at der blev iværksat flere godkendelses-

processer i 2017, som først afsluttes i 2018. Der

var også tilbud, hvor godkendelsesprocessen blev

sat på stand by på grund af, at ansøgerne ikke

kunne skaffe diverse tilladelser fra andre myndig-

heder. Sådanne omstændigheder kan forlænge en

godkendelsesproces betragteligt.

Godkendelsesprocessen for sociale tilbud.

Socialtilsyn Midt kører et særligt forløb for ansø-

gere, der overvejer at oprette et nyt socialt tilbud

i Region Midt og Faaborg Midtfyn Kommune, hvor

ansøgere tilbydes et gratis formøde inden en

eventuel ansøgning indsendes og faktura herfor

indbetales.

Formødet er af en times varighed og har til formål

at skitsere og synliggøre, hvilke lovkrav, materi-

aler og kompetencer, der kræves for at opnå en

godkendelse.

Det er Socialtilsyn Midts ny-godkendelsesteam,

der afholder formødet, men vurderes der behov

for juridisk- og økonomisk bistand kan socialtil-

synets jurister og økonomer kan også deltage i

formøderne.

Efter formødet indsendes ansøgningen og når

ansøger har betalt fakturaen påbegyndes godken-

delsesprocessen.

Sagsbehandlingstiden fra Socialtilsyn Midt har

modtaget en ansøgning om et nyt socialt tilbud til

tilbuddet er ny-godkendt er typisk mellem 3 til 6

måneder.

Forudsætningerne for en smidig ansøgningspro-

ces er altid afhængig af ansøgernes materialeind-

leveringer og indhentning af evt. tilladelser. Endvi-

dere skal ansøger sørge for, at indberetningen om

tilbuddet på Tilbudsportalen er fyldestgørende og

retvisende, når tilbuddet efter godkendelsen bliver

synlig på Tilbudsportalen.

Ny-godkendelsesteamets konsulenter er, under

hele godkendelsesprocessen, i tæt dialog med

ansøgeren og guider, anviser og vejleder, når

ansøger har behov for hjælp. Når ny-godkendel-

sestemaet har godkendt tilbuddet overgår det nye

tilbud til driftsorienteret tilsyn.

Socialtilsyn Midt har erfaret, at der er et rela-

tivt stort frafald af potentielle ansøgere efter et

formøde. Cirka 1/3 af de ansøgere, som kontakter

Socialtilsyn Midt med henblik på at få godkendt et

socialt tilbud falder fra efter formødet.

Socialtilsyn Midt vurderer, at frafaldet af potentiel-

le ansøgere sker ud fra en erkendelse af, at det er

fagligt krævende, omfattende og ret tidskrævende

at ansøge om og opnå en godkendelse til at drive

et socialt tilbud.

Baggrunden for frafaldet kan sammenlignes med

baggrunden for frafaldet af potentielle ansøgere

til at blive plejefamilier. Socialtilsyn Midt vurderer,

at det er en sund erkendelse, som sparer både

ansøgere og socialtilsynet for at anvende ressour-

cer på processer, der ikke ender med nye tilbud

og plejefamilier.

Opsummering

Tilgangen på ny-godkendelsesområdet både i

forhold til nye plejefamilier og nye tilbud har i

2017 været mindre end i 2016. Trods et færre antal

ny-godkendte plejefamilier og tilbud, vurderer

Socialtilsyn Midt, at der er en stor interesse for at

blive godkendt inden for begge områder. Den stør-

ste udfordring på ny-godkendelsesområdet er at

få godkendt flere plejefamilier og fastholde dem.

Majoriteten af ansøgere, på både plejefamilieom-

rådet og tilbudsområdet, der gik i gang med en

godkendelsesproces er blevet godkendt og indgår

i Socialtilsyn Midts portefølje.

De nye plejefamilier og nye sociale tilbud lever op

til kvalitetskravene og har de rette kompetencer

og rammer til at varetage arbejdet med de mål-

grupper de er godkendt til.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

5.4 Socialtilsyn Midts

tilfredshedsundersøgelse

2017

Socialtilsyn Midt har i 2017, i lighed med de forrige

år, iværksat en ekstern tilfredshedsundersøgelse,

hvor 230 personer blev inviteret til at deltage.

Udvælgelsen af respondenter blev foretaget

vilkårligt, dog med det forbehold, at der skulle

være respondenter fra både plejefamilieområdet,

herunder ny-godkendte plejefamilier fra 2017, og

tilbudsområdet, herunder både private og offentli-

ge tilbud, samt re-godkendte alkoholbehandlings-

tilbud. Ud af de 230 personer, som blev inviteret

til at deltage, har 153 besvaret spørgeskemaet,

svarende til en besvarelsesprocent på 67%.

Tilfredsundersøgelsen for 2017 viser, at respon-

denterne samlet set er meget tilfredse med

Socialtilsyn Midt. Således svarer 91%, at de er

meget tilfredse eller tilfredse med Socialtilsyn

Midts udførelse af tilsynsopgaven. Dette sva-

rer til en stigning på 4 procentpoint i forhold til

tilfredshedsundersøgelsen for 2016. Den stigende

tilfredshed kommer til udtryk på følgende parame-

tre i undersøgelsen:

• Der er meget stor tilfredshed med tilsynsbe-

søget, dialogen og informationsniveauet inden

besøget samt udførelsen og opfølgning af

tilsynsbesøget

• Der er meget stor tilfredshed med godkendel-

sesprocessen, herunder informationsniveauet

inden sendt ansøgning, udførelsen af godken-

delsesbesøget og varigheden af godkendelses-

processen

• Der er meget stor tilfreds med kommunikationen

og dialogen med tilsynskonsulenterne.

• Der er stor tilfredshed med grundkursusforlø-

bene

I 2017 er der i tilfredsundersøgelsen endvidere

blevet stillet en række spørgsmål om, hvorvidt

Socialtilsyn Midt har en indvirkning på kvaliteten

i tilbuddene og plejefamilierne. Formålet med at

stille spørgsmålene, var at undersøge om tilbud-

dene og plejefamilierne udelukkende betragter

tilsynsbesøgene som kontrol eller om tilsynsbesø-

gene også kan være befordrende for udviklingen

af kvaliteten.

Samlet set viser svarerne, at majoriteten af

respondenterne er enige i, at Socialtilsyn Midt

medvirker til at forbedre kvaliteten i tilbuddene og

plejefamilierne.

Majoriteten af respondenterne svarede positivt på

følgende spørgsmål:

• At Socialtilsyn Midt medvirker til at tilbud og

plejefamilier løser deres opgaver bedre til gavn

for borgerne

• At Socialtilsyn Midt medvirker til udvikling af

kvaliteten til gavn for borgerne

• At udviklingspunkter fra Socialtilsyn Midt

medvirker til at forbedre kvaliteten til gavn for

borgerne

• At tilsynsrapporten giver et retvisende billede af

tilbuddets/plejefamiliens kvalitet

I alt 56% af respondenterne svarede, at de er

meget enig/enig i, at Socialtilsyn Midt medvirker

til, at tilbud og plejefamilier løser deres opgaver

bedre til gavn for borgerne. I forhold til om Social-

tilsyn Midt medvirker til udvikling af kvaliteten til

gavn for borgerne svarer 63% af respondenterne,

at de er meget enig/enige.

I forbindelse med et tilsyn kan et tilbud eller

plejefamilie få et eller flere udviklingspunkter, som

det anbefales de arbejder videre med. Udvik-

lingspunkternes funktion er, at hjælpe tilbuddet/

plejefamilien til at blive endnu bedre til at gøre det

de allerede gør godt. I alt svarer 59% af respon-

denterne, at de er meget enig/enig i, at udviklings-

punkterne medvirker til at forbedre kvaliteten til

gavn for borgerne.

Til spørgsmålet om tilsynsrapporten giver et

retvisende billede af tilbuddets/plejefamiliens

kvalitet, svarer 71%, at de er meget enige/enig i,

at tilsynsrapporten er retvisende for kvaliteten i

tilbuddet/plejefamilien.

I de uddybende svar gives der bl.a. udtryk for, at

kvalitetsrapporten er et kvalitetsstempel, som

f.eks. kan bruges i forhold til medarbejderudvikling

og udvikling af kvaliteten i tilbuddet.

I tilfredshedsundersøgelsen fik respondenterne

også mulighed for at afgive uddybende svar.

Respondenternes uddybende svar understøtter, at

der fortsat er en stor tilfredshed med Socialtilsyn

Midts konsulenter. Det fremhæves, at tilsynskon-

sulenterne er:

• Fagligt kompetente

• Har stor vilje og lyst til at finde løsninger og være

behjælpelige

• Er gode til at sparre og indgå i konstruktiv dialog

• Professionelle og hjælpsomme

• Tryghedsskabende

I tilfredsundersøgelsens uddybende svar giver re-

spondenternes også i 2017 udtryk for, at dokumen-

tationskravet forud for et tilsynsbesøg er kræven-

de og omfattende. Dette gives der udtryk for både

inden for plejefamilie- og tilbudsområdet.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Layout:·

_Social. midt 8168 · 04.2018