SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Årsrapport

2017

Indhold

2017 set i bakspejlet

– stabil kurs

og god fart fremad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

v. tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

Tilbuds og plejefamiliers arbejde med

kvaliteten

giver resultater. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Konturerne af

det risikobaserede tilsyn

tegner sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Uanmeldte tilsyn

giver bredere og dybere indsigt . . . . . . . . .

Nattilsyn på tilbud

– garanti for kvaliteten 24/7 . . . . . . . . . . . . . . 26

Plejefamilier roser konsulenter på

uanmeldte tilsynsbesøg

. . . 30

Lindevej 5A · 5750 Ringe · 72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

April 2018

Oplag: 3.000 stk.

Socialtilsyn på

alkoholtilbud

giver mening . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Små startvanskeligheder – men fine takter i processen

. . . . . . . 37

Vurdering af tilbuddenes

økonomi

– hvordan? . . . . . . . . . . . . . . 38

Socialtilsyn Syd 2017 – fortalt med

tal

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

STS+

– vi kan mere, end vi skal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

2017 set i bakspejlet

– stabil kurs og god fart

fremad

I 2017 konsoliderede Socialtilsyn Syd driften. Samtidig

modnedes det risikobaserede tilsyn og ‘spørg-først-skyd-senere’

tilgangen til tilsynsopgaven. I 2017 blev afgrænsningen af

myndighedsfeltet helt tydeligt – og et bestemt skib kom til at

billedgøre Socialtilsyn Syds ambitioner.

Af tilsynschef i Socialtilsyn Syd,

Peter Bjerregaard Andersen

Når jeg ser tilbage på de første fire år af

Socialtilsyn Syds levetid, blev 2017 det år,

hvor driften konsoliderede sig. De to første år

stod i regodkendelsernes tegn, og ikke mange

arbejdsdage lignede hinanden. I 2016 var bøl-

geskvulpene blevet mindre, men først i 2017

er der for alvor kommet systematik og ro ind i

løsningen af vores kerneopgave. Man kan sige,

at 2017 blev året, hvor vores tilsynsfaglighed

blev stabiliseret. Selvfølgelig er der fortsat

masser af udviklingspotentiale. Men i dag står

Socialtilsyn Syd godt og stabilt i sin faglighed,

både når det gælder at afvikle tilsynsbesøg

og afrapportere fra dem, og når et tilbud fx

ønsker at ændre elementer i sin godkendelse.

tilgang afspejler en bevidst prioritering fra

Socialtilsyn Syds side og viser noget om den

måde, vi fortolker begrebet ‘en risikobaseret

tilgang’.

Socialtilsyn Syd skal selvfølgelig også i fremti-

den lave mange anmeldte besøg på almindeli-

ge hverdage. Men når vi ser ud over paletten af

sociale tilbud og plejefamilier, er det tilsyns-

fagligt meningsfuldt at stræbe både efter en

aktiv brug af anmeldte og uanmeldte besøg og

efter en mere systematisk brug af uanmeldte

besøg på alle tidspunkter af døgnet, ugen eller

året. Døgntilbud lever som bekendt døgnet

rundt året rundt – og det skal tilsynet natur-

ligvis også gøre. Dette flugter – som vi læser

det – også bedst med de oprindelige politiske

hensigter med tilsynsreformen.

Socialtilsyn Syd arbejdede i 2017 ikke med

konkrete måltal for det risikobaserede tilsyn,

men vi er i fuld gang med at kridte banen op.

Det kan man læse om i kapitlet om dette, her-

under om de nattilsyn, vi har gennemført på

en række botilbud i løbet af det forgangne år.

Socialt tilsyn mellem kontrol og

udvikling

I Socialtilsyn Syd har omfanget af tilsynsbesøg

pr. tilbud været stigende i 2017. Det er godt,

og vi sigter fortsat mod en lidt højere gen-

nemsnitlig besøgsfrekvens i de kommende

år. Men det er ikke nok i sig selv. Det er vigtigt

at understrege, at de hyppige tilsynsbesøg i

Socialtilsyn Syds område går hånd i hånd med

en stærk tiltro til en dialogbaseret tilgang.

Uagtet at der naturligvis kan forekomme

situationer, hvor vi som tilsyn skal handle

både hurtigt og meget håndfast, har vi, som

en konsekvens af de første års erfaring med

tilbuddenes generelt gode kvalitet og store

samvittighedsfuldhed over for deres opgave,

internt formuleret vores tilgang som ‘spørg-

først-skyd-senere’. Tilsynslovens dobbelte

forpligtelse til både at foretage kontrol og

understøtte udvikling har omsat sig til den

selvforståelse som tilsynsmyndighed, at man

får et lige så godt – måske bedre – resultat

ved at vise åbenhed, respekt og nysgerrighed

og ved at komme til tilsynsbesøget med en

oprigtig vilje til at få belyst og vurderet både

de stæke og de svage sider hos tilbuddet eller

plejefamilien. Denne tilgang, håber jeg, afspej-

ler sig i hvert enkelt tilsynsbesøg.

Bevidste om socialtilsynets

afgrænsning

Når man er en ny myndighed, vil man natur-

ligvis gerne vise, at man er sin opgave voksen.

I en sådan situation kan der være en risiko

for, at man i sin iver for hurtigt at fylde myn-

dighedsrollen helt ud kommer lidt ud over

grænsen af sit eget myndighedsområde – og

måske ligefrem ind på andre tilsynsmyndighe-

ders domæne. Det er formentlig også sket for

Socialtilsyn Syd de første år, men det er noget,

vi har arbejdet meget bevidst med at undgå.

Tilsynskonsulenterne skal helt hen til kanten

af socialtilsynets myndighedsområde – men

så heller ikke længere. I 2017 blev vi, synes jeg,

ret gode til at stå tydeligt i vores eget myndig-

hedsområde og være klare på, at vores særlige

opgave er at foretage en samlet vurdering af,

Uanmeldte besøg og risikobaseret

tilgang

Roen omkring driften har givet os overskud

til at indvinde nyt land tilsynsfagligt. I 2017 er

det lykkedes Socialtilsyn Syds konsulenter at

foretage markant flere tilsynsbesøg end i 2016.

Det er lykkedes at hæve andelen af uanmeldte

tilsynsbesøg – og det er lykkedes at lave flere

tilsynsbesøg på skæve tidspunkter. Denne

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Idag står Socialtilsyn Syd godt og stabilt i sin faglighed,

både når det gælder at afvikle tilsynsbesøg og

afrapportere fra dem, og når et tilbud fx ønsker at

ændre elementer i sin godkendelse”

Peter Bjerregaard Andersen

om tilbuddet har den fornødne kvalitet med

udgangspunkt i tilsynsloven og kvalitetsmo-

dellens temaer.

som tilsynsmyndighed – både når vi kontrolle-

rer, og når vi understøtter kvalitetsudviklingen.

De indre linjer

Førende i at kvalitetssikre socialt

arbejde

Socialtilsyn Syd har etableret en stærk tilsyns-

faglighed, og selvom vi ved, at vi fortsat er i

udvikling, så stiler vi højt. Socialtilsyn Syds

vision er, at vi vil være blandt den håndfuld

aktører – private som offentlige – der er bedst

til at kvalitetssikre socialt arbejde i Danmark.

For os hører der tre ting til at være blandt de

førende på området:

Den første handler om ansvar.

Socialtilsyn Syd

skal være meget, meget dygtig til at sikre, at

alle tilbud inden for vores område har den

fornødne kvalitet for de borgere, der benytter

tilbuddene. Vi er så at sige garant for, at der er

den fornødne kvalitet på hvert eneste tilbud.

Den anden handler om relevans.

Ifølge lov om

socialtilsyn skal vi – ud over at kontrollere –

bidrage til læring og udvikling. For Socialtilsyn

Syd kan dette udtrykkes meget ambitiøst. Vi

vil nå dertil, at tilbud og plejefamilier om ikke

ligefrem længes efter vores besøg, så i hvert

fald er bevidste om, at de også får noget fagligt

ud af et besøg af en tilsynskonsulent.

Den tredje handler om interesse.

Vi skal være

interessante for socialfaglige og socialpolitiske

beslutningstagere. Det kan vi blive ved at være

dygtige til at beskrive, hvad vi ser og opfanger

Det tager længere tid, end man tror, at opbyg-

ge en organisation og en faglighed. Men nu

har vi en systematik og en grundfaglighed,

der kommer både os og vores tilbud til gode.

Samtidig er der på de indre linjer blevet skabt

en organisation, hvor medarbejderne oplever

god trivsel og et godt arbejdsmiljø. Det er vi

stolte af.

Ledere benytter mange forskellige metaforer

for at forsøge at beskrive og billedgøre udvik-

lingen på den arbejdsplads, de står i spidsen

for. Min foretrukne metafor er et skib, og mit

yndlingsbillede i 2017 blev et sejlskib under

Volvo Ocean Race, verdens længste havkap-

sejlads. Store ambitioner og et dedikerede

mandskab, der yder sit bedste – også når

kombinationen af kaptajnens kurs og havets

beskaffenhed udfordrer både material og

mandskab. Det billede sammenfatter, at 2017

blev et godt år for Socialtilsyn Syd.

Forhåbentlig er denne årsrapport interessant

læsning og dermed en markering af, at Social-

tilsyn Syd er på rette kurs.

Socialtilsyn Syd

April 2018

Peter Bjerregaard Andersen

Tilsynschef

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Kvaliteten

For Socialtilsyn Syd handler kvalitet i høj

grad også om den måde, hvorpå tilbud og

plejefamilier arbejder med at fastholde

kvaliteten. God kvalitet fremkommer dermed

gennem viljen til og bestræbelsen på at

fastholde og udvikle kvaliteten.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tilbuds og plejefamiliers

arbejde med

kvaliteten

giver resultater

At fastholde og udvikle kvalitet er et stadigt udviklingsarbejde for

tilbud og plejefamilier. Deres evne til at rumme nye udfordringer

og de stadige bestræbelser på kompetenceudvikling og

selvrefleksion er et aspekt af kvalitetsvurderingen, som altid har

Socialtilsyn Syds opmærksomhed.

Om der er kvalitet på sociale tilbud og i pleje-

familier – og om kvaliteten stiger eller falder –

kan udtrykkes på flere måder. En af dem er de

scorer, der ligger i kvalitetsmodellen, og som

udtrykkes i de tilsynsrapporter, som social-

tilsynet udarbejder for de enkelte tilbud og

plejefamilier. Den samlede score sammenfat-

tes i et såkaldt ‘spindelvæv’, der har til formål

at være et ‘overblikværktøj’ for dialog mellem

tilsynskonsulenten og tilbud eller plejefamilie.

Scorerne opfattes let som karakterer, hvilket

de ikke er. Det at sammenfatte en kvalitativ

vurdering i få temascorer ved at lave nogle

simple gennemsnit af nogle indikatorer– og

kriteriescorer bør altid tages med metodiske

forbehold.

De forbehold, der er for at bruge gennemsnits-

scorer som et direkte kvalitetsmål, bliver kun

større, hvis de benyttes til at beskrive kvali-

tetsniveau og kvalitetsudvikling for grupper af

tilbud. Derfor har Socialtilsyn Syd valgt ikke

at vurdere kvaliteten for grupper af tilbud på

grundlag af scorerne i kvalitetsmodellen.

Det er de skriftlige tilbagemeldinger, som mere

nuanceret kan udtrykke Socialtilsyn Syds

kvalitetsvurdering af de enkelte tilbud. Social-

tilsyn Syds generelle vurdering er, at kvaliteten

hos tilbud og hos plejefamilier set med disse

øjne er god.

For Socialtilsyn Syd handler kvalitet i høj grad

også om den måde, hvorpå tilbud og plejefa-

milier arbejder med at fastholde kvaliteten.

God kvalitet fremkommer dermed gennem

viljen til og bestræbelsen på at fastholde og

udvikle kvaliteten. Det er dette kvalitetsbe-

greb, der behandles i dette afsnit.

I 2017 var de indledende og lidt formalistiske

aspekter ved at det at være underlagt det

nye socialtilsyn i store træk faldt på plads.

Arbejdet med regodkendelser blev afsluttet i

2015 – men nogle ‘dønninger’ fortsatte ind i

2016. I 2017 er Socialtilsyn Syd blevet bedre

til i forbindelse med tilsyn at efterspørge det

materiale, som er relevant for den aktuelle

kvalitetsvurdring – og kun dette materiale.

Tilbud og plejefamilier er tilsvarende blevet

mere professionelle i deres dokumentation

til tilsynet og til at beskrive deres metoder og

tilgange – selvom der fortsat er plads til udvik-

ling. De er samtidig blevet mere afklarede

med, hvordan de skal modtage tilsynet.

Det betyder, at hvor det formelle i kvalitets-

arbejdet tidligere fyldte meget i tilsynet, har

både Socialtilsyn Syd og tilbud/plejefamilier

i 2017 kunnet fokusere mere direkte på andre

aspekter af kvaliteten: Hvordan plejefamili-

erne agerer, når de får plejebørn med svære

udfordringer. Hvordan et tilbud reagerer, når

der er lederskifte eller mandefald på grund

af sygdom. Hvordan man både som tilbud

og plejefamilie handler, når der sker noget

uventet, og hvordan man reflekterer over det

skete, så man systematisk kan indoptage de

nye erfaringer i sit fremtidige virke. Også i for-

hold til sådanne mere afgrænsede og konkrete

forhold oplever Socialtilsyn Syd generelt god

kvalitet på tilbud og hos plejefamilier.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Opmærksomheds- og

udviklingspunkter

For plejefamiliernes vedkommende handler

det om, at rigtigt mange familier er både åbne

og opsøgende i forhold til videnssøgning,

kompetenceudvikling og selvrefleksion. De er

proaktive, og de søger dialog og støtte, når de

står i udfordringer i hverdagen. Det er Social-

tilsyn Syd erfaring, at de – relativt få – pleje-

familier, der har brug for et kvalitetsløft, som

hovedregel formår at gennemgå den nødven-

dige udvikling i samspil med de kommuner,

som har anbragt børn hos dem.

På tilbudsområdet har Socialtilsyn Syd

oplevet, at tilbuddene tager kvalitetsarbejdet

og arbejdet med kvalitetsmodellen meget

alvorligt. En indikation på god kvalitet er for

konsulenterne, at et tilbud har fokus på, hvor-

dan det sikrer en fortsat god kvalitet og har øje

for de bevægelser, der kan være i kvaliteten

– hen over døgnet eller året eller ved begiven-

heder, der kommer udefra. Det har været et

fokusområde for Socialtilsyn Syd at tale med

tilbuddene om, at kvalitetsmodellens scorer er

et udtryk for kvalitet, men at dette udtryk ikke

kan stå alene. De udviklings- og opmærksom-

hedspunkter, som ofte indgår i konsulenter-

nes tilbagemeldinger til tilbuddene, kan i høj

grad også bruges som grundlag for yderligere

udvikling af kvaliteten. Socialtilsyn Syd er i

stigende grad blevet opmærksom på at anven-

de disse som udgangspunkt for dialog med

tilbuddene om kvalitet. Som myndighed har vi

også en opgave i at forklare og afdramatisere

vores brug af opmærksomheds- og udvik-

lingspunkter til forskel fra sanktioner i form af

påbud eller skærpet tilsyn.

overensstemmelse i de led, der udgør funda-

mentet for løsningen af de konkrete opgaver

– godkendelse, visitation/match, handleplan

(indsatsmål), fysiske rammer, overvejelser

omkring metode og daglig praksis. Socialtilsyn

Syd får mere og mere præcis dokumentation

fra tilbuddene, bl.a. fordi arbejdet med doku-

mentation ude på tilbuddene er understøttet

af it-værktøjer. Dette systematiske arbejde

betyder, at tilsynskonsulenterne og tilbud/ple-

jefamilier i større og større grad kan koncen-

trere sig om drøftelser af, hvordan kvaliteten

sikres og udvikles.

Socialtilsyn Syd har i 2017 ud fra en faglig risi-

kovurdering arbejdet med en vekselvirkning

mellem anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Det er tilsynets helt generelle erfaring, at også

de uanmeldte tilsynsbesøg viser, at der i langt

den overvejende del af både tilbud og plejefa-

milier er god kvalitet og god overensstemmel-

se mellem teori, selvforståelse og praksis. Og

at der, hvor noget halter, er vilje til udvikling.

Se også kapitlet om uanmeldte tilsyn, herun-

der nattilsyn på voksentilbud.

Flere kommuner siger, at de til tider har van-

skeligt ved at finde den helt rigtige plejefami-

lie til nogle af de mere komplicerede opgaver.

Samtidig er der et betydeligt antal plejefa-

milier, som har en eller flere ledige pladser i

længere tid – og som derfor kan have vanske-

ligt ved at fastholde motivationen til at stå

til rådighed. De fem socialtilsyn er opmærk-

somme på disse umiddelbart modsatrettede

tendenser på plejefamilieområdet og har

derfor besluttet at belyse dette i årsrapporter-

ne for 2018.

Anmeldte/uanmeldte besøg

Både plejefamilier og tilbud arbejder syste-

matisk og professionelt med at sikre, at der er

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Det risikobaserede

tilsyn

Der er fokus på at fremme, at alle konsulenter

til stadighed skal bruge hele deres faglighed,

erfaring og begrebsverden til at stille skarpt på

det, der til hver en tid vil kunne udgøre en risiko

for kvalitetssvigt på det enkelte tilbud.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Konturerne af

det risikobaserede tilsyn

tegner sig

Flere uanmeldte besøg, besøg på skæve tidspunkter,

regelmæssige – men ikke for hyppige – konsulentskift og særlige

opmærksomhedspunkter udgør ingredienserne i en risikotilgang,

hvor ambitionerne er høje.

Folketinget har lagt en ramme for antallet af

tilsynsbesøg – nemlig minimum ét om året

på hver selvstændig afdeling, som et tilbud

består af. Børne- og Socialministeriet har

yderligere fyldt rammen ud ved at fastlægge,

at “Tilsynsintensiteten skal tilrettelægges efter

forholdene og fastsættes af socialtilsynet efter

en risikovurdering.” Endelig er den økonomisk

ramme for socialtilsynenes aktivitet umiddel-

bart fastlagt ud fra en norm på 1-3 besøg om

året i gennemsnit.

Med andre ord: Socialtilsyn Syd (og de øvrige

socialtilsyn) kan ikke vælge at sige, at nogle

tilbud fungerer så upåklageligt, at de et år slet

ikke behøver et tilsyn. Alle skal have mindst et

besøg om året. Samtidig skal tilsynet fordele

de ‘ekstra’ tilsynsbesøg ud fra en vurdering af,

hvor der er størst risiko for, at tilbuddene ikke

lever op til kvalitetskravene. Endelig betyder

økonomien, at tilsynene ikke bare kan strø

tilsynsbesøg om sig med løs hånd.

I 2017 fik Socialtilsyn Syd kondenseret og

analyseret erfaringerne fra sine første leveår

så meget, at vi har fået hold på, hvilke ingre-

dienser der skal til, for at tilsynet systematisk

kan arbejde med – og levere – et risikobaseret

tilsyn. De kommende år vil gøre Socialtilsyn

Syd endnu skarpere på det ønskede blan-

dingsforhold mellem de enkelte ingredienser

– vel vidende, at et risikobaseret tilsyn ikke er

en statisk størrelse.

Nogle af ingredienserne har ledelsen i Social-

tilsyn Syd leveret, andre må nødvendigvis

komme fra de erfarne tilsynskonsulenter, der

har deres daglige gang på tilbud og i plejefa-

milier. Der er i 2017 blevet arbejdet med en

række forskellige perspektiver på det risikoba-

serede tilsyn.

uanmeldte – ikke set fra det enkelte tilbud,

men som en helhedsbetragtning.

Tæt forbundet med de uanmeldte besøg er

placeringen af besøg på døgnet, ugen og

året. Altså et fokus på tilsynsbesøg på skæve

tidspunkter. Måske opleves det meget forstyr-

rende for et tilbud eller en plejefamilie at få

tilsynsbesøg lige ved aftensmadstid, en søn-

dag formiddag, dag tre inde i sommerferien

eller – for voksentilbuds vedkommende – om

natten. Men for at kunne føre et risikobaseret

tilsyn er vi nødt til at komme, når der er mest

brug for det. Når der er mest ‘kul på’, når der

er flest følelser i spil, eller når bemandingen

erfaringsmæssigt er tynd.

Vi satte gang i bevægelsen i 2017. I 2018 og

fremover vil vi blive endnu skarpere på forde-

lingen.

Skift i tilsynskonsulent – hvor

hyppigt?

Det korte svar på et spørgsmål, der har fyldt

rigtigt meget i 2017 vil være: Ikke for tit – men

heller ikke for sjældent! Bag denne korte

formulering ligger mange faglige overvejelser,

Hvor mange, hvor tit og

hvornår?

Det første princip handler om antallet af

tilsynsbesøg, balancen mellem anmeldte og

uanmeldte besøg og den tidsmæssige forde-

ling af besøgene på døgnet, ugen og året.

I 2017 har plejefamilier og voksentilbud i gen-

nemsnit haft 1,5 tilsynsbesøg, og børnetilbud

har i gennemsnit haft 2,5 besøg. Socialtilsyn

Syd har den helt overordnede holdning, at vi

skal være så ofte til stede ude på tilbud og i

plejefamilier som muligt, ud fra hvad der giver

mening i tilsynssammenhæng. Derfor var

antallet af besøg ud fra en risikobetragtning i

sig selv et indsatsområde i 2017, og den opnå-

ede frekvens var tilfredsstillende.

Balancen mellem anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg er et andet vigtigt element. Års-

rapporten for 2017 beskæftiger sig indgående

med de uanmeldte tilsynsbesøg i et andet

kapitel. Men overordnet er det erfaringen,

at de anmeldte tilsyn ikke kan stå alene. Og

måske kan man endda tilføje et ‘længere’. For

i takt med, at formalia omkring tilbud og pleje-

familier er kommet i orden, er det blevet klart,

at på et uanmeldte besøg – som et tilbud eller

en plejefamilie i sagens natur ikke har kunnet

forberede – får tilsynet et anderledes blik ind

i, hvordan teori og praksis hænger sammen,

end på et anmeldt besøg. Omkring halvdelen

af Socialtilsyn Syds tilsynsbesøg skal være

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

På tilbudsområdet gør man sig tilsvarende

erfaringer og vurderinger. Et foreløbig pejle-

mærke er dog, at tilbuddene i gennemsnit

bør opleve konsulentskift cirka hvert tredje

år. Men på begge områder er det også sådan,

at andre forhold – fx personaleomsætning og

effektiv afvikling af tilsynsbesøg i fht. geografi

– til stadighed kan udfordre, hvad vi opfatter

som den optimale konsulentstabilitet.

legruppen eller blandt børnene potentielt

kan have stor betydning for driften, fik også

mindst 2 besøg. Det samme fik voksentilbud,

hvor beboerne vurderes at have særlig svært

ved selv at benytte sig af whistleblowerord-

ningen.

Hvad skal konsulenterne lægge

særligt mærke til?

I Socialtilsyn Syd har vi i 2017 arbejdet med,

om der skulle udarbejdes en liste over, hvad

konsulenterne skal være særligt opmærksom-

me på under et tilsynsbesøg, for at man for

alvor kan kalde besøget for ‘risikobaseret’.

Indtil videre er vi nået frem til to ting. Den

ene er, at vi ikke har lavet det, vi har kaldt en

‘bruttoliste’. Altså en liste over alt det, der erfa-

ringsmæssigt skulle få de røde lamper til at

lyse. Begrundelsen er, at en sådan bruttoliste

– hvor ofte vi end måtte slå fast, at den ikke er

endelig – alligevel kan gå hen og blive en slags

facitliste. I stedet er der fokus på at fremme, at

alle konsulenter til stadighed skal bruge hele

deres faglighed, erfaring og begrebsverden

til at stille skarpt på det, der til hver en tid vil

kunne udgøre en risiko for kvalitetssvigt på det

enkelte tilbud.

Til gengæld arbejdede tilsynskonsulenterne

i 2017 med en ‘nettoliste’ over de tilbud og

plejefamilier, der ud fra en generel risikovurde-

ring skulle udløse opmærksomhed i form af 2

tilsynsbesøg det pågældende år. På plejefami-

lieområdet udløste en ny godkendelse 2 besøg

inden for 12 måneder i driftsåret. Plejefamilier,

der er godkendt til en særlig stor opgave, fik

også mindst 2 tilsynsbesøg – uagtet at loven

kun foreskriver mindst 1. De meget små bør-

netilbud, hvor enkeltstående skift i persona-

Kan driften hænge sammen,

når ambitionerne samtidig

stiger?

Flere og flere tilsynsbesøg, også fremadrettet.

Flere af dem på skæve tidspunkter. Et mål om

færre konsulentskift. Mindt 2 tilsynsbesøg til

en vifte af tilbud og plejefamilier. Alt sammen

uden flere ressourcer. Hvordan kan det hænge

sammen – når Socialtilsyn Syd samtidig gerne

vil give medarbejderne rimelige arbejdsvilkår?

Svaret er, at den risikobaserede tilgang, der

her er tegnet omridset af, kræver en effektiv

drift og et meget tæt samspil mellem drifts-

ledelsen og tilsynskonsulenterne. En effektiv

drift forstået som en stadig bestræbelse på

tværgående aktivitetsplanlægning, priori-

tering af særlige forhold samt fokusering på

kortere og klarere tilsynsrapporter.

Sidst – men aller vigtigst – fordrer de mange

ambitioner en effektiv kompetence- og meto-

deudvikling. Denne udvikling vil understøtte,

at tilsynskonsulenterne kan være garanter

for, at også de ikke-åbenlyse kvalitetsmangler

opdages – og opdages sideløbende med den

fortsatte effektivisering af Socialtilsyn Syds

drift.

Den fortsatte kompetence- og metodeudvik-

ling vil samtidig betyde, at tilsynsarbejdet ved-

bliver med at opleves som relevant i forhold til

at understøtte kvalitetsudviklingen på tilbud

og i plejefamilier, så Socialtilsyn Syd også indi-

rekte bidrager til at forebygge kvalitetssvigt i

fremtiden.

som hverken kan eller skal udmøntes i en alt

for rigid facitliste, men som alligevel i 2017

nåede nogle foreløbige konklusioner.

Både plejefamilier og tilbud oplevede de

første år i Socialtilsyn Syd at have besøg af en

række forskellige tilsynskonsulenter. I gen-

nemsnit har de godkendte plejefamilier fx set

3-4 konsulenter i de sidste fire år – hvilket ikke

altid har været begrundet fagligt men også i

driften. Dette skal holdes op imod, at der for år

tilbage på familieplejeområdet mange steder

formentlig har været en meget stor stabilitet

blandt de tilsynsførende familieplejekonsu-

lenter.

I Socialtilsyn Syd er vi i 2017 blevet skarpe-

re på, at der skal være en balance mellem

uvildighed og kendskab til en plejefamilie

eller et tilbud. Dette muliggør, at konsulen-

ten på den ene side stadig ser familien eller

tilbuddet så meget udefra, at han eller hun

stiller de rigtige, kritisk-nysgerrige spørgsmål,

men på den anden side har så stort et kend-

skab til plejefamilien eller tilbuddet, at der

ikke startes helt fra bunden hver gang. Mange

tilbud er højt specialiserede, og her giver det

ekstra mening, at tilsynskonsulenten et langt

stykke hen ad vejen kender tilbuddet og dets

faglighed. Det giver et stærkere grundlag for

at forberede et særligt fokus på elementer i

en højt specialiseret praksis, fx i forhold til et

tidligere besøg, hvor konsulenten fik et godt

indblik i tilbuddets forståelse af sammenhæn-

gen mellem målgrupper og valgt metode. Det

samme hørte Socialtilsyn Syd i det forgangne

år fra tilsynskonsulenterne selv, fra tilbuddene

selv og fra andre interessenter.

Hvad betyder det for, hvor tit der skal skiftes

konsulent? På familieplejeområdet vil Social-

tilsyn Syd bruge det eller de næste år til at

vurdere på, hvor tit der generelt bør skiftes

konsulent – og hvilke særlige forhold som gør

enten skift eller fastholdelse særligt påkrævet.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Uanmeldte

tilsyn

Den korte konklusion er,

at de uanmeldte tilsyn

er blevet et naturligt

arbejdsredskab for

Socialtilsyn Syd på linje

med anmeldte besøg.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Uanmeldte tilsyn

giver bredere og

dybere indsigt

I 2017 voksede antallet af uanmeldte tilsyn i Socialtilsyn Syd

markant. De er – for både tilsynskonsulenter, tilbud og plejefamilier –

blevet et vigtigt og meningsfuldt supplement til de anmeldte besøg.

Et beroligende faktatjek. Et supplement til

anmeldte besøg. Et vigtigt redskab. En svær

disciplin. En måde at få medarbejdere og bor-

gere i tale, som man som konsulent ellers ikke

ville møde. Der er mange måder at karakteri-

sere de uanmeldte tilsynsbesøg på, hvis antal

i Socialtilsyn Syd voksede, så de nu udgør

mellem godt 30 og 50 % af alle tilsynsbesøg på

forskellige typer af tilbud.

Men to ting står klart efter et år med markant

flere uanmeldte tilsynsbesøg. Den ene er, at

tilsynskonsulenterne – efter en indledende

og meget naturlig skepsis og nervøsitet både

i plejefamilier og på tilbud – er blevet taget

utroligt godt imod, når de har ringet på døren

uden en forudgående aftale. Den anden er,

at tilsynskonsulenterne i det store og hele

melder, at de får det samme overordnede

billede af et tilbud eller en plejefamilie på et

uanmeldt besøg som på et anmeldt. Og at de

steder, hvor et uanmeldt tilsyn afdækker, at

noget umiddelbart halter, og et efterfølgende

anmeldt besøg bekræfter dette, så er der stor

vilje hos tilbud/plejefamilier til at få rettet

dette op – i dialog med os.

Den korte konklusion er derfor, at de uanmeld-

te tilsyn er blevet et naturligt arbejdsredskab

for Socialtilsyn Syd på linje med anmeldte

besøg. Erfaringen viser også, at der godt nok

på enkelte uanmeldte besøg bliver afdæk-

ket forhold, som ikke er kommet frem på de

anmeldte besøg. Men at tilsynskonsulenter-

ne langt oftere end måske forventet bliver

mødt af den ‘gode historie’, og at et uanmeldt

tilsynsbesøg, der er gået godt, får den profes-

sionelle stolthed til at vokse – hvad enten det

er på et tilbud eller i en plejefamilie.

Før 2014 var uanmeldte tilsyn på det sociale

område meget lidt brugt. Fra 2014, da social-

tilsynene startede deres virke, til 2016 var der

meget få uanmeldte tilsyn i Socialtilsyn Syd.

For Socialtilsyn Syd var uanmeldte tilsyn ikke

hensigtsmæssige i de første to år, idet alle

tilbud og plejefamilier skulle regodkendes.

Det er vigtigt, at de faglige metoder kan omsættes til

konkrete Så er jeg kommet, og familien har enten lige

sovet eftermiddagslur, eller de er lige gået i gang med

familiefrokost med tarteletter. Men jeg har kun oplevet

at blive taget godt imod. Det handler meget om, hvordan

man træder ind i familiens hjem.”

Tilsynskonsulent på familieplejeområdet

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Den tidligere konsulent på et tilbud med voksne med svær

autisme, sagde til mig, at tilbuddet var meget positiv over

for uanmeldte besøg. Men at det var en god ide lige at

ringe fra parkeringspladsen, så medarbejderne kunne nå

at forberede borgerne.”

Tilsynskonsulent på voksentilbudsområdet

Uanmeldte tilsyn var i de første af Socialtilsyn

Syds leveår derfor begrænset til anvendelse

ved en risikovurdering med alvorlig bekym-

ring eller et whistleblow. Da regodkendelses-

processen var tilendebragt, og alle tilbud og

plejefamilier var godkendte og bæredygtige,

kom de uanmeldte tilsyn gradvist mere i fokus.

Nu blev det et mål at se, om billedet fra de

anmeldte besøg holdt, når Socialtilsyn Syds

tilsynskonsulenter kom på uanmeldt besøg.

For Socialtilsyn Syd har det været vigtigt i 2017

at få indarbejdet en kultur hos såvel tilsyns-

konsulenter som tilbud og plejefamilier, hvor

uanmeldte tilsynsbesøg er en del af ‘det nor-

male tilsyn’. Et uanmeldt tilsynsbesøg udføres

langt fra kun, når der har været et whistleblow

eller der har været grund til bekymring. Det

har tilsynskonsulenterne understreget, når

de har banket på døren på et uanmeldt tilsyn

– måske ovenikøbet på et skævt tidspunkt på

dagen eller ugen. Målet på familieplejeom-

rådet i 2017 har været, at en tredjedel af alle

plejefamilier skulle have 1 uanmeldt tilsyn og

der har været fokus på, at uanmeldte tilsyn

også kan ligge om aftenen og i weekender,

hvor familiedynamikken kan være en anden.

På voksentilbudsområdet var ønsket, at

halvdelen af tilsynene skulle være uanmeldte,

mens det på børneområdet med en årsnorm

på 2,5 tilsynsbesøg var ønsket, at hvert børne-

tilbud i gennemsnit fik 1 uanmeldt tilsynsbe-

søg. Disse mål er nået. Voksentilbudsområdet

har samtidig taget seriøst hul på disciplinen

‘nattilsyn’ på tilbud med vågen nattevagt – til

stor faglig tilfredshed for både tilsynskonsu-

lenter og de natmedarbejdere, som tilsyns-

konsulenterne mødte.

Socialtilsyn Syds tilsynskonsulenter er typisk

erfarne socialrådgivere, pædagoger eller andre

relevante faggrupper med mange års erfaring

inden for det sociale område. Alligevel er det

at udføre et uanmeldt tilsyn en svær disciplin,

som til stadighed kræver kollegial sparring,

erfaringsudveksling og vidensdeling. Tilsyns-

konsulenten skal både forberede sig grundigt,

ift. hvilke temaer der ville være relevante at

fokusere på, og være klar til under besøget at

bruge sin situationsfornemmelse til at genover-

veje disse temaer og måske vælge nogle andre.

Er der de medarbejdere på vagt, som ledelsen

har sagt – og er ratioen mellem faguddannede

og ikke-uddannede den rigtige? Skal fokus

være på at forsøge at afdække, om årsagen til et

barns tristhed ligger i anbringelsen eller andet-

steds? Konsulenten skal lynhurtigt være parat

til at skifte fra en plan A til en plan B – og være

i stand til at lave en rammesætning af besøget

både tids- og indholdsmæssigt sammen med

de ansatte/plejefamilien.

At gennemføre et uanmeldt besøg hand-

ler også om både respekt og situations- og

målgruppeforståelse. Særligt plejefamilier

– og i sjældne tilfælde også døgntilbud – kan,

når man uanmeldt ringer på døren, stå i en

situation, hvor tilsynskonsulenten efter en

kort dialog om forholdene vælger at fravige sit

ønske om at gennemføre et uanmeldt besøg.

Omvendt kan en situation også kalde på, at

tilsynskonsulenten så vidt muligt fastholder sit

ønske om at gennemføre det uanmeldte tilsyn.

I sidste instans er det dog altid tilbuddet eller

plejefamilien, som afgør, om og på hvilken

måde den enkelte konsulent blive lukket inden

for døren.

For nogle tilbud har det givet god mening på

et anmeldt besøg at tale med ledelsen om,

hvordan målgruppen – fx børn eller voksne

med autisme eller multiple funktionsnedsæt-

telser – ville blive mindst muligt forstyrret af

et uanmeldt besøg. Fællesnævneren for de

uanmeldte tilsyn er, at de er uforudsigelige,

og at de – det kan tilsynet ikke undgå – skaber

en forstyrrelse på tilbuddet eller i plejefami-

lien. Men forstyrrelsen må ikke blive så stor,

at besøget ikke giver den ønskede mening.

Socialtilsyn Syd har fået stor anerkendelse for

den måde, tilsynstilsynskonsulenterne har for-

valtet deres myndighedsopgave på under de

uanmeldte tilsyn, hvilket fx fremgår af spørge-

skemaundersøgelsen blandt plejefamilier (se

side 30) og evalueringen af Projekt Nattilsyn

(se side 26).

At blande anmeldte og uanmeldte tilsynsbe-

søg har skabt nogle nye og hensigtsmæssige

processer i tilsynsarbejdet. Et anmeldt besøg

får måske en lille klokke til at ringe hos kon-

sulenten, der nogle uger senere gennemfører

et uanmeldt besøg og der enten får be- eller

afkræftet sin foreløbige bekymring for kvalite-

ten. Et uanmeldt besøg og et møde med nogle

frustrerede medarbejdere giver anledning til

et hurtigt anmeldt besøg med ledelsen, hvor

man kan italesætte medarbejdernes bekym-

ring og sammen reflektere over, om der er

basis for justeringer i driften. For Socialtilsyn

Syd supplerer anmeldte og uanmeldte tilsyn

på den måde hinanden og giver en både bre-

dere og dybere indsigt i tilbud og plejefamilier.

Det er ikke tilsynets opfattelse, at de uan-

meldte besøg i sig selv giver anledning til

bekymring, og der ses ikke en tendens til, at

uanmeldte tilsynsbesøg giver flere sanktio-

ner. Tværtimod er det Socialtilsyn Syds klare

opfattelse, at det interessefællesskab, der er

mellem tilsynet og tilbud/plejeforældre om at

skabe den bedst mulige kvalitet, også udfolder

sig ved de uanmeldte tilsynsbesøg.

Vores fornemste opgave på et uanmeldt besøg er at huske

på, at når vi træder ind ad døren, så ryster det et tilbud.

Derfor skal vi være hurtige til at rammesætte og fortælle, at

vi godt er klar over, at det kun er et øjebliksbillede, vi får.”

Tilsynskonsulent på børnetilbudsområdet

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Nattilsyn på tilbud

– garanti for kvaliteten 24/7

Nattilsyn er både mulige at gennemføre, fagligt relevante

og meningsfulde for natpersonalet. Det konkluderer

tilsynskonsulenterne bag Socialtilsyn Syds Projekt

Nattilsyn fra juni 2017, hvor tilsynskonsulenterne på to

døgn udførte nattilsyn på 15 tilbud.

“Nattilsyn på tilbuddene er sindssygt relevant. Natten udgør en tredjedel af

borgernes tid, og særligt på tilbud med døgndækning er borgerne ofte vågne

og udfordret af angst, behov for lejring eller ensomhed.”

Sådan siger en af de fire tilsynskonsulenter, der i sommeren 2017 på eget ini-

tiativ og med ledelsens fulde opbakning gennemførte Projekt Nattilsyn på en

række voksentilbud i tre kommuner (Sønderborg, Tønder og Vejle). Inden da

havde nattilsyn ikke stor bevågenhed som en del af Socialtilsyn Syds norma-

le tilsynsprofil. Men medieomtale af et plejecenter, hvor en nattevagt havde

sovet på arbejde, gav anledning til faglig refleksion i det miniteam, de fire

tilsynskonsulenter tilhører – og Projekt Nattilsyn var snart en realitet.

Tilsynskonsulenterne udvalgte 15 tilbud med vågen nattevagt. Der var tale om

tilbud med borgere med multiple handicaps, borgere med behov for megen

omsorg, mange plejeopgaver, medicin og lejring samt borgere med psykiatri-

ske problemstillinger.

Optimal trivsel om natten

Tilsynskonsulenterne har udarbejdet en evaluering af deres projekt, og

konklusionerne i evalueringen er klare. Den vigtigste handler om kvaliteten

af tilbuddene, set med ‘natbriller’. Tilsynskonsulenterne var – bortset fra små

uhensigtsmæssigheder, som der efterfølgende har været dialog om – meget

tilfredse med det, de så. Som her udtrykt i evalueringen fra et af besøgene: Vi

møder nogle dygtige medarbejdere og tilbud, der søger at skabe en rød tråd i

borgernes liv henover et døgn og sikre, at de, så vidt det er muligt, trives ved at

skabe en stabil døgnrytme for borgeren’.

Tilsynskonsulenterne konkluderer, at det var både praktisk gennemførligt og

relevant at føre tilsyn om natten. De fleste steder var det muligt at observere

og interviewe medarbejdere, få svar på den medbragte spørgeguide og se

medarbejdere give borgerstøtte. “Vi er blevet mødt af velforberedte, energiske

og ansvarsbevidste medarbejdere, der søger at give borgerne den optimale

trivsel om natten,” skriver de.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Tøj med Socialtilsyn Syds logo, tak!

De fire tilsynstilsynskonsulenter bag Pro-

jekt Nattilsyn fik inden gennemførelsen

af besøgene et kollegialt råd, som skulle

vise sig at være et columbusæg. Kollega-

en havde kendskab til, at et af tilbuddene

for at beskytte borgerne ringede til politi-

et, hvis der stod uidentificerbare perso-

ner på parkeringspladsen om natten. Der

var ikke langt fra den oplysning til ønsket

om en slags uniformering, der ville give

øjeblikkelig genkendelighed og signalere,

at tilsynskonsulenterne repræsenterede

en myndighed. Som sagt så gjort – ideen

blev godkendt i ledelsen, og der blev

indkøbt skjorter og fleecejakker med

Socialtilsyn Syds logo synligt placeret.

Tøjet blev en succes. Tilsynskonsulenter-

ne oplevede det som en meget virknings-

fuld del af rammesætningen. De skulle

ikke bruge ‘alenlange’ forklaringer på,

hvem de var, og hvorfor de var der. Til-

buddene oplevede det på samme måde.

Som et af tilbuddene skriver i evalue-

ringen: “ (…) det var godt, at de kunne

identificere sig – da det ellers ville blive

oplevet som utrygt, når der pludselig står

nogen og ringer på.”

Fint med socialtilsyn om

natten

Også tilbuddene var helt overordnet tilfred-

se, viser en evaluering, som Socialtilsyn Syd

senere bad de 15 tilbud om. De fleste tilbud

oplevede formålet med tilsynet som tydeligt,

de fleste oplevede nattilsynene som relevante,

og natpersonalet havde oplevet tilsynskon-

sulenterne som kompetente, tillidsvækkende

og strukturerede. Det eneste perspektiv, som

– forståeligt nok – var tyndt repræsenteret, var

borgerperspektivet. Tilbuddene havde oplevet

sammenhæng mellem nattilsynene og den

tilsynsrapport, der senere blev udarbejdet,

hvor nattilsynets bemærkninger var særskilt

markeret. “Fint med et socialtilsyn om natten,”

som et af tilbuddene skrev.

En del af formålet med projektet var at

understøtte tilsynskonsulenternes egen læring

og udvikling. Også her gav projektet et godt

resultat. “Der er opnået en erfaring og viden,

som betyder, at miniteamet er kvalificeret til at

føre tilsyn på alle døgnets timer,” konkluderer

de fire medvirkende tilsynstilsynskonsulenter,

der i de sidste måneder af 2017 gennemførte

yderligere tre nattilsyn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Plejefamilier roser

konsulenter på

uanmeldte tilsynsbesøg

Langt de fleste plejefamilier siger, at uanmeldte besøg

giver god mening og er relevante for deres godkendelse

som plejefamilie.

“

Vi synes, det er helt på sin plads med uanmeldt besøg (..) Det gør,

at man ikke kan planlægge noget og giver et godt billede af en helt

almindelig hverdag i vores lille familie.”

(…) Disse tilsyn er gode og nødvendige, og i sidste ende en sikkerhed

for de anbragte børn/unge. Så bliv endelig ved med dette (…).”

Det var helt fint. Ulempen ved uanmeldte besøg er, at min mand ikke

var hjemme. Det var også heldigt, at jeg lige var kommet hjem 15

min før. Når de kommer i vores ‘fritid’ er det, hvad de risikerer.”

Sådan siger tre af de plejefamilier, der har del-

taget i Socialtilsyn Syds spørgeskemaunder-

søgelse om plejefamiliernes oplevelse af det

uanmeldte tilsyn. Spørgeskemaet blev sendt

ud til de 100 familier, der har fået uanmeldt

tilsynsbesøg fra 1. juli 2017 til 1. nov. 2017. 60

ud af 100 plejefamilier har svaret på undersø-

gelsen, og langt de fleste plejefamilier siger,

at uanmeldte besøg giver god mening og er

relevante i forhold til deres godkendelse som

plejefamilie.

Plejefamilierne bliver spurgt, om det uan-

meldte tilsyn generelt var en god oplevelse.

49 ud af 60 plejefamilier svarer, at det var det i

meget høj eller i høj grad. 7 plejefamilier svare-

de middel, og 4, at det i ‘meget lav’ grad var en

god oplevelse.

Familierne blev også spurgt, om de følte

sig hørt/respekteret i forhold til den givne

tidsmæssige ramme for tilsynets afholdelse.

52 ud af 60 plejefamilier svarede, at det gjorde

de i meget høj eller høj grad. 3 plejefamilier

svarede middel, og 5 svarede, at det gjorde de

i meget lav grad.

Kun de færreste plejefamilier havde konkrete

forslag til ting, de gerne så anderledes ved

uanmeldte tilsynsbesøg. Enkelte var kriti-

ske over for, at de ikke havde indflydelse på

tidspunktet på dagen for et uanmeldt besøg

– og et par stykker ville gerne være sikre på, at

konsulenterne på et uanmeldt besøg kunne

se, at rod ikke var det samme som manglende

omsorg…

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Alkoholtilbud

Helt generelt har Socialtilsyn

Syd på sine besøg oplevet

alkoholtilbud med en stor og

velfunderet faglighed

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Socialtilsyn med

alkoholtilbuddene

giver mening

At komme med sociale briller på et sundhedslovsområde – og så

have en frist på to år til at få alle tilbud (re-)godkendt – er en stor

mundfuld. Men 31. december 2017 kunne Socialtilsyn Syd sige “Tjek.”

Det har været ressourcekrævende, både for

alkoholtilbuddene og for Socialtilsyn Syd,

og det har været en kompleks proces. For

hvordan får man kvalitetsmodellen med dens

perspektiver fra den sociale verden til at passe

med en række tilbud, der altid har været

præget af den medicinske, evidensbaserede

tankegang og har haft kliniske retningslinjer,

der er nationale?

Men det er lykkedes. Ved årsskiftet 2017/2018

kunne Socialtilsyn Syd sætte punktum og se

tilbage på en proces, der startede ud med

nogen skepsis fra en del af tilbuddene, men

som i løbet af især 2017 blev til et meget fint

samarbejde mellem tilsynet og tilbuddene.

Dette samarbejde har resulteret i, at ikke bare

tilsynet selv, men også tilbuddene giver udtryk

for, at det sociale tilsyn har en berettigelse på

alkoholområdet.

2016. Socialtilsyn Syd brugte det første kvartal

af 2016 på to ting: Dels på at danne sig et

overblik over antallet af tilbud og vurdere,

hvilke tilbud der skulle regodkendes, og hvilke

der skulle nygodkendes – herunder også om

et tilbud efter loven skulle betragtes som en

eller to enheder. Dels at deltage i konferencer

og andre møder i tilbuddenes netværk for at

forklare, hvordan socialtilsynet kunne give

mening på alkoholområdet.

Socialtilsyn Syd etablerede et lille team, der

blev klædt godt på fagligt, til at føre tilsyn på

alkoholområdet. Der har i 2016 og 2017 været

to konsulenter på hvert tilsynsbesøg.

Nogle af tilbuddene har oplevet det som

ressourcekrævende, at Socialtilsyn Syd har

været nødt til at føre et særskilt tilsyn med

alkoholdelen i de tilbud, hvor der både er stof-

og alkoholbehandling. Særligt i en regodken-

delsesfase har det været nødvendigt at skille

besøgene ad, så konsulenterne kunne komme

helt til bunds på alkoholdelen. Fremadrettet

vil dette kunne administreres mere smidigt,

Grundig opstartsproces

Socialtilsynene overtog opgaven med at føre

tilsyn med alkoholtilbuddene den 1. januar

Fakta om alkoholtilbud



Der har i perioden 2016-2017 været i alt 29 alkohol-

tilbud på Socialtilsyn Syds område.



12 tilbud var private, og 17 var offentlige.



9 tilbud var døgntilbud, og 20 var dagtilbud.



De 29 tilbud fik i alt 69 tilsynsbesøg i 2016 og 2017.



Der blev i perioden ingen påbud udstedt.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Små startvanskeligheder

– men fine takter i

processen

Tre alkoholtilbud giver i et gruppeinterview deres syn på mødet

med den nye tilsynsmyndighed.

Ordentlig og saglig (re-)godkendelsesproces.

Borgerperspektivet giver udfordringer på

alkoholområdet. For tilsynskonsulenterne har

det nye opgaveområde og de nye snitflader

mellem stof- og alkoholbehandling og mellem

somatiske og sociale udfordringer skullet ind-

optages i konsulenternes faglige praksis.

Sådan er nogle af de mange udsagn, der kom

ud af et gruppeinterview med et privat døgnbe-

handlingstilbud (alkohol), et privat ambulant

tilbud (alkohol og stof) og et kommunalt dagtil-

bud (alkohol og stof). De tre tilbud blev spurgt

om deres oplevelser af (re)godkendelsespro-

cessen og samarbejdet med Socialtilsyn Syd.

men der vil stadig være tale om to områder, to

budgetter og to indholdsmæssigt forskellige

rapporter.

perspektivet? Hvad kan man udlede af, at en

tilsynskonsulent på en given dag taler med

to-tre borgere? Det har givet anledning til

konstruktive diskussioner, og Socialtilsyn

Syd anerkender, at der er basis for refleksion,

også hos tilsynet selv af, hvordan man bedst

arbejder med borgerperspektivet på alkohol-

området.

vil altid kun være et øjebliksbillede og måske

mest gå på maden, om der er rart at være på

tilbuddet, mv. “Hvordan sikres et validt, brug-

bart billede af borgerperspektivet?”, spørger

en deltager i interviewet.

Kvalitetsmodellen og

rapporten

Kvalitetsmodellen giver lidt…. knas. Burde

modellen tilpasses området, i stedet for at

området skal tilpasses modellen, spørger én.

Selve tilsynsrapporterne kunne godt stram-

mes lidt op, mener en anden. Der er meget

arbejde i sådan en model. Men igen er der ros

til tilsynskonsulenterne, der er gode til at foku-

sere på det relevante. De er dialogorienterede

og kan bruges til at sparre med og til at give

råd og vejledning. Konsulenterne er også gode

til at skille deres tilsynsopgave fra de øvrige

tilsyn, der kommer på tilbuddene.

Til sidst et lille hjertesuk: Borgere på alkohol-

tilbud har meget svært ved at finde vej til

tilsynet, hvis de vil klage. Det er ikke nok, at

tilsynet har fokus på, at tilbuddet selv rådgiver

og vejleder borgeren – for får borgeren udnyt-

tet sin klageret, hvis han eller hun er afhængi-

ge af ydelsen på tilbuddet? Det er en opgave

for tilsynet, var budskabet.

Godkendelsesprocessen

Et tilbud taler om en ‘tung’ godkendelsespro-

ces, der bærer præg af, at kvalitetsmodellen

er overført fra et socialt område til alkohol-

området. For de tilbud, der både har stof- og

alkoholbehandling, har opdelingen i startfa-

sen været kunstig. Ordet ‘startvanskeligheder’

bliver også nævnt – bl.a. ift. tilsynets evne til

at skelne mellem de forskellige love på områ-

det. Men generelt er der ros til processen. “Det

har været en fin proces og en positiv oplevelse

fra start til slut,” siger en af de interviewede.

Velfunderede men nyt med

borgerperspektiv

Helt generelt har Socialtilsyn Syd på sine

besøg oplevet alkoholtilbud med en stor og

velfunderet faglighed. Tilbuddene har arbej-

det med anerkendte metoder, og overordnet

har området en god kvalitet.

Det nye – som Socialtilsyn Syd har bragt med

sig på sine tilsynsbesøg – har været kvalitets-

modellen og med den nogle sociale vinkler,

som alkoholtilbuddene ikke har været præget

af tidligere, fx borgerinddragelse, selvstændig-

hed, relationer og trivsel. Det har været nyt og

til dels fremmed for en række af tilbuddene

at skulle reflektere over kvalitetsmodellens

temaer med konsulenter, der kom fra et for

dem nyt tilsyn.

Særligt borgerperspektivet har været i kritisk

fokus. Hvad betyder det, når Socialtilsyn Syd

siger, at et tilbud skal arbejde med borger-

Fin modtagelse og dialog

Socialtilsyn Syds konsulenter var spændte,

da de tog ud på de første tilsynsbesøg. Med

i værktøjskassen var det, der er Socialtilsyn

Syds varemærke – den meget dialogbaserede

tilgang. Konsulenterne kom tilbage og rap-

porterede, at de var blevet taget godt imod.

De fortalte også, at det gav god mening at tale

med ledelse, medarbejdere og borgere om

den sociale del af tilbuddenes virke.

Ved udgangen af 2017 er alle tilbud på alkohol-

området (re-)godkendt. Dokumentationen er

på plads, og fremadrettet kan Socialtilsyn Syd

og tilbuddene koncentrere sig om at fastholde

og udvikle kvaliteten af tilbuddene, som det er

udtrykt i kvalitetsmodellens temaer.

Borgerperspektivet

Generelt roser tilbuddene tilsynskonsulenter-

nes evne til at møde borgerne. De har også

været klædt på fagligt til opgaven – selvom

de ikke nødvendigvis har haft det samme blik

for de somatiske udfordringer hos borgerne

som for de sociale udfordringer. Men det reelle

dilemma for de interviewede er principielt

og handler om, hvor meget vægt tilsynet skal

lægge på de konkrete tilbagemeldinger, de får

i mødet med borgerne. Disse tilbagemeldinger

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Økonomi

De sociale tilsyn har til opgave at

vurdere de sociale tilbuds økonomiske

sundhed via tre parametre, nemlig

økonomisk bæredygtighed,

sammenhæng mellem pris og kvalitet

og gennemsigtighed.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Vurdering af tilbuddenes

økonomi

– hvordan?

Socialtilsyn Syd er i 2017 begyndt at bruge benchmarking i det

økonomiske tilsyns lovbestemte fokus på bæredygtighed, sammenhæng

mellem pris og kvalitet og gennemsigtighed.

Den 1. januar 2017 blev det økonomiske tilsyn

med tilbud skrevet ud af kvalitetsmodellen og

direkte ind i lovteksten. Tilbuddene får ikke

længere scorer på deres økonomi – men en

skriftlig vurdering i tilsynsrapporten typisk i

forbindelse med anmeldte tilsyn.

I forbindelse med lovændringen blev der

indført en frist for, hvornår Socialtilsynet skal

have behandlet budgetter. Frist for behand-

ling af budgetter for private tilbud er den 31.

december 2017, mens fristen for behandling af

offentlige tilbuds budgetter er 1. april 2018.

Parametre og frister

Det økonomiske tilsyn foretages som en sam-

let vurdering af tre parametre:



Økonomisk bæredygtighed



Sammenhæng mellem pris og kvalitet



Gennemsigtighed

Lovgivningen fastsætter, hvad tilbuddene har

pligt til at aflevere til Socialtilsynet og hvornår.

Hvordan gik det i 2017?

Mange – men langt fra alle – tilbud indsendte

budgetter rettidigt. Det gjaldt for knapt halv-

delen af alle tilbud, både private og offent-

lige, at de overholdt fristerne. Ved årsskiftet

2017/2018 havde Socialtilsyn Syd modtaget

83 % af alle private tilbuds budgetter og 66 %

af de offentlige.

For private tilbud havde Socialtilsyn Syd 31.

december behandlet alle budgetter, som var

kommet rettidigt. I alt 73 % af de private tilbud

havde fået behandlet deres budget, mens 10 %

var under behandling – og 17 % endnu ikke

havde afleveret budget.

For offentlige tilbud havde 47 % fået godkendt

et budget for 2018, mens 20 % var under

behandling. De resterende 33% af de offent-

lige tilbud havde ved årsskiftet endnu ikke

indsendt budget for 2018.

Private tilbud skal aflevere:



Revideret årsregnskab (plus revisionsproto-

kollat), revideret efter bekendtgørelse om

revision af private tilbud omfattet af lov om

socialtilsyn. Og det skal afleveres til Social-

tilsyn Syd, så snart regnskabet er revideret.



Årsrapport som nøgletal til Tilbudsportalen.

Frist for indlevering er 1. maj i året efter

regnskabsårets afslutning.



Budget for det kommende år, uploadet til

Tilbudsportalen i Socialstyrelsens Excel-ske-

ma. Fristen for indlevering (upload) er 1.

oktober, i året før budgetåret begynder.

at vide, præcist hvordan normeringen ser ud i

det kommende år.

som på et forhold, der tages med tilbage til

drøftelse med økonomikonsulenten.

Den økonomiske vurdering for et tilbud til

brug for tilsynsrapporten udarbejdes af Social-

tilsyn Syd omkring to uger før det anmeldte

tilsynsbesøg på tilbuddet. Tilsynskonsulenten

tager økonomivurderingen med i sit tilsyn.

Står der noget i vurderingen, der ikke svarer til

den virkelighed, der møder tilsynskonsulen-

ten, rapporteres dette tilbage til økonomikon-

sulenten.

Som det gælder for Socialtilsyn Syds øvrige

virke, har det økonomiske tilsyn en dialogba-

seret tilgang. Det betyder, at tilsynet inviterer

til en dialog med et tilbud, hvis der er en indi-

kation på, at noget ‘ikke stemmer.’ Erfaringen

er da også, at Socialtilsyn Syd kun sjældent

er nødsaget til at benytte sig af sanktioner i

forhold til det økonomiske tilsyn.

Ejendomsomkostninger

Socialtilsynet skal som en del af godkendelsen

af budgettet påse, at leje af lokaler foregår på

markedsvilkår. M2 og M2-priser er derfor en

vigtig del af budgetgodkendelsesgrundlaget

og skal altid udfyldes, når der er tale om lejede

lokaler.

Udfordringer

Enkelte områder i budgetskemaet synes at

være særligt udfordrende for tilbuddene.

Offentlige tilbud skal aflevere:



Årsrapport som indberetning af nøgletal til

Tilbudsportalen. Frist for indlevering er

1. maj i året efter regnskabsårets afslutning.



Budget for det kommende år, uploadet til

Tilbudsportalen i Socialstyrelsens Excel-ske-

ma. Frist for indlevering (upload) er 15.

november, i året før budgetåret begynder.

Økonomi og tilsynsbesøg

Socialtilsyn Syds økonomitilsyn arbejder tæt

sammen med tilsynskonsulenterne. Økono-

mitilsynet kan i forbindelse med godkendelse

af budget eller gennemgang af regnskab for

et tilbud støde på ting, der giver anledning

til drøftelser med tilsynskonsulenten for det

pågældende tilbud. På samme måde kan

konsulenten på et tilsynsbesøg blive opmærk-

Personaleomkostninger

Oplysningerne bruges til at kunne vurdere nor-

meringen i forhold til sammenlignelige tilbud.

Derfor er det vigtigt, at tilbuddene udfylder

oplysninger om det samlede antal budgette-

rede årsværk inden for de enkelte personale-

kategorier – også selvom det kan være svært

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Benchmarking

De sociale tilsyn har til opgave at vurdere de

sociale tilbuds økonomiske sundhed via tre

parametre, nemlig økonomisk bæredygtig-

hed, sammenhæng mellem pris og kvalitet og

gennemsigtighed. Der er med andre ord nogle

meget høje forventninger til, hvad de sociale

tilsyn kan nå frem til – forventninger, der er ret

unikke for denne sektor.

Socialtilsyn Syd har i 2017 i forbindelse med

godkendelse af 2018-budgetter i sine bestræ-

belser på at løfte denne opgave gjort brug af

benchmarking.

I løbet af de fire år, Socialtilsyn Syd har eksi-

steret, er der opsamlet en række data, som gør

det muligt at vurdere, om et tilbuds budget-

poster på en række punkter er på niveau med

tilsvarende budgetposter på andre lignende

tilbud. Dette sammenholdes med tilsynskon-

sulenterne kendskab til de enkelte tilbud.

Derudover sammenholdes budgetposter med

realiserede tal jf. seneste årsrapport.

Ved budgetgodkendelsen for 2018 har der bl.a.

andet været fokus på kompetenceudvikling

og borgerrelaterede aktivitetsomkostninger.

Disse nøgletal anvendes ved vurderingen af,

om pris og kvalitet hænger sammen.

Hvis det viser sig, at afsatte beløb til fx kompe-

tenceudvikling afviger fra både realiserede tal

og tal for sammenlignelige tilbud, så foretages

der en vurdering i samarbejde med tilsynskon-

sulenten, og ud fra dette konkluderes der på

nøgletallet.

Mulige benchmarking-budgetposter



Overskud i forhold til omsætning i %



Lønomkostninger i forhold til omsætning i %



Lønudgifters andel af omsætning (ledelse) i %



Lønudgifters andel af omsætning (personale ekskl. ledelse) i %



Kompetenceudviklings andel af omsætning i %



Ejendomsudgifter i forhold til omsætning i %



Kompetenceudvikling pr. årsværk pr. år i kr.



Lønudgifter pr. borger



Årlig kvadratmeterpris



Gns. omsætning pr. borger



Belægningsprocent

Det skal bemærkes, at disse budgetposter er et foreløbigt arbejdsredskab.

Disse kan ændre sig i takt med, at Socialtilsyn Syd får udvidet sit erfarings-

grundlag for benchmarkingen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Socialtilsyn Syd 2017 –

fortalt med

tal

Antal nye godkendelser fordelt på

tilbudstype i 2017

Tilbudstype

Plejefamilier

Voksentilbud

Børn- og ungetilbud

Total

Antal nye

godkendelser

110

Antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på tilbudstype og

baggrund for skærpede tilsyn i relation til kvalitetsmodellens

syv temaer

Tilbudstype

Plejefamilie

Antal skærpet tilsyn

Baggrund i tema

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/

Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Total

Socialtilsyn Syd har i 2017 iværksat fem skærpede tilsyn fordelt på plejefamilier og til-

bud. De fem skærpede tilsyn har baggrund i fem af temaerne i kvalitetsmodellen.

I tabellen kan man se, at der indgår 13 temamarkeringer i de fem skærpede tilsyn. At

antallet af temaer er højere end antallet af skærpede tilsyn, skyldes, at en afgørelse om

skærpet tilsyn kan have baggrund i flere temaer i kvalitetsmodellen.

Voksen-

tilbud

Børn- og

ungetilbud

Antal

Tabellen viser antallet af plejefamilier og tilbud, der blev godkendt af Socialtilsyn Syd i

2017.

Ca. to ud af tre ansøgninger om at blive plejefamilie ender med en godkendelse, mens

næsten alle ansøgninger om oprettelse af tilbud ender med en godkendelse. Den primæ-

re årsag til denne forskel er, at en stor del af de ansøgere, der ønsker at blive plejefami-

lie, trækker deres ansøgning tilbage undervejs i ansøgningsprocessen. Derimod er det

meget sjældent, at en ansøgning om godkendelse som tilbud trækkes tilbage.

Antal gennemførte anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2017

Tilbudstype

Plejefamilier

Voksentilbud

Børn- og ungetilbud

Total

Antal tilbud

1469

315

161

1945

Antal anmeldte

tilsynsbesøg

1546

329

315

2190

Antal uanmeldte

tilsynsbesøg

575

251

179

1005

Antal iværksatte påbud fordelt på tilbudstype og baggrund for

påbud i relation til kvalitetsmodellens syv temaer

Tilbudstype

Plejefamilie

Antal iværksatte påbud

Baggrund i tema

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/

Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Total

Voksen-

tilbud

Børn- og

ungetilbud

Antal

Tabellen viser Socialtilsyn Syds tilsynsaktivitet i 2017 fordelt på tilbudstyper samt forhol-

det mellem anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Som det fremgår af tabellen, er antallet af plejefamilier ca. tre gange så højt som antallet

af tilbud, og derfor er det også plejefamilierne, der får flest tilsynsbesøg.

Ser man på forholdet mellem voksentilbud og børn- og ungetilbud, så modtager børn-

og ungetilbud næsten ligeså mange tilsyn som voksentilbuddene, selv om der kun er

halvt så mange børn- og ungetilbud som voksentilbud. Det skyldes, at Socialtilsyn Syd

ud fra en overordnet risikovurdering generelt aflægger flere besøg på de tilbud, hvor der

er anbragt børn.

69 % af alle tilsynsbesøg i 2017 var anmeldte, mens 31 % var uanmeldte – mod henholds-

vis 86 % anmeldte og 14 % uanmeldte i 2016. Forskellen mellem de to år dokumenterer,

at Socialtilsyn Syd har formået at opfylde sin målsætning om, at omfanget af uanmeldte

tilsynsbesøg skulle stige i 2017.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Socialtilsyn Syd har i 2017 udstedt 35 påbud fordelt på plejefamilier og tilbud. En pleje-

familie eller et tilbud kan modtage flere påbud. Antallet af udstedte påbud er det samme

som antallet af temaer, som påbuddene har baggrund i. Det skyldes, at et påbud oftest

tager udgangspunkt i et enkelt tema i kvalitetsmodellen.

Et påbud kan optræde som selvstændig sanktion eller som element i et skærpet tilsyn.

Længste sagsbehandlingstid i forhold til den procentvise andel af

ansøgninger for plejefamilier

Antal uger

Antal tilbagekaldte godkendelser fordelt på tilbudstype og

baggrund for tilbagekaldelser i relation til kvalitetsmodellens

syv temaer

Tilbudstype

Plejefamilie

Antal tilbagekaldte godkendelser

Baggrund i tema

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/

Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Total

Voksen-

tilbud

Børn- og

ungetilbud

Antal

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

Samlet andel af ansøgninger i procent

Tabellen viser, at Socialtilsyn Syd i 2017 ikke har tilbagekaldt godkendelsen for tilbud,

mens to plejefamilier har fået tilbagekaldt deres godkendelse. De to tilbagekaldelser er

sket på baggrund af manglende kvalitet inden for flere temaer i kvalitetsmodellen. Lige-

som ved iværksættelse af skærpet tilsyn kan en tilbagekaldelse være begrundet i flere

temaer i kvalitetsmodellen.

I tabellen ses den længste sagsbehandlingstid opgjort i intervaller af ansøgninger. 10 %

af alle ansøgninger er færdigbehandlet efter 7 uger, 50 % af alle ansøgninger er færdig-

behandlet inden for 10 uger, og 80 % af ansøgningerne er færdigbehandlet inden for 13

uger.

Socialtilsyn Syd har nedbragt den længste sagsbehandlingstid for 80 % af ansøgninger-

ne fra 18 uger i 2016 til 13 uger i 2017.

Socialtilsyn Syd har som målsætning for 2018, at den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for plejefamilieansøgninger – lige som den længste sagsbehandlingstid for 80 % af

ansøgningerne – nedbringes til 10 uger.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for tilbud

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en tilbudsansøgning i Socialtilsyn Syd var i

2017 på 17 uger.

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid for tilbud bliver opgjort på samme måde som

for plejefamilier. Her skal det i øvrigt bemærkes, at det at ansøge om godkendelse som

tilbud kan være en længere proces, der kan indeholde justeringer af målgrupper, tilsyns-

mæssig organisering mm.

Hvis ansøgningen er fuldt oplyst, og tilbuddet på forhånd har udarbejdet den fornødne

dokumentation, har Socialtilsyn Syd imidlertid mulighed for at behandle ansøgningen

hurtigt. I flere tilfælde har Socialtilsyn Syd kunnet behandle en ansøgning på 4 uger.

Tilbagetrukne ansøgninger inkluderes ikke i opgørelsen over sagsbehandlingstiden for

godkendelse af nye tilbud.

Socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med

behandlingen af ansøgninger om godkendelse

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for plejefamilier

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en plejefamilieansøgning i Socialtilsyn Syd

var i 2017 11 uger mod 14 uger i 2016.

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid tælles fra dagen, hvor Socialtilsyn Syd modta-

ger en ansøgning, indtil ansøger(e) modtager en afgørelse vedrørende ansøgningen.

En ansøgning afsluttes altid med en afgørelse fra socialtilsynet, medmindre ansøgningen

trækkes tilbage undervejs i ansøgningsprocessen. Af samme årsag inkluderer opgørelsen

af sagsbehandlingstider kun færdigbehandlede ansøgninger.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Længste sagsbehandlingstid i forhold til den procentvise andel af

ansøgninger for tilbud

Indtægter i 2017

Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af indtægterne i det forgang-

ne år. I nedenstående tabel fremgår indtægter i 2017 for Socialtilsyn Syd.

Indtægter 2017

Indtægter fra familieplejeområdet

Indtægter fra tilbudsområdet

Indtægter jf. § 3 i Lov om socialtilsyn (andre ydelser)

Indtægter i alt

26.733.000 kr.

24.381.000 kr.

576.000 kr.

51.690.000 kr.

Antal uger

Takster 2017

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

Samlet andel af ansøgninger i procent

Grundtakst pr. år

0 – 7 pladser

8 – 24 pladser

25 – 49 pladser

≥ 50 pladser

Ny-godkendelser

0 – 7 pladser

I tabellen ses den længste sagsbehandlingstid opgjort i intervaller af ansøgninger. Det

fremgår, at 10 % af ansøgningerne behandles inden for 4 uger, 50 % af ansøgningerne

bliver færdigbehandlet inden for 14 uger, og 80 % af ansøgningerne færdigbehandles

inden for 22 uger.

Som det ses, er der en større spredning i sagsbehandlingstiden ved godkendelse af

tilbud end ved godkendelse af plejefamilier. Det skyldes som anført ovenfor, at der er en

mere ‘håndholdt’ mellemliggende proces fra ansøgning til godkendelse.

Tabellen viser også, at et tilbud kan få behandlet sin ansøgning meget hurtigt, hvis

ansøgningen er fuldt oplyst, og tilbuddet i dialogen med Socialtilsyn Syd kan redegøre

klart for faglige målsætninger mv.

8 – 24 pladser

25 – 49 pladser

≥ 50 pladser

Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse

0 – 7 pladser

8 – 24 pladser

25 – 49 pladser

≥ 50 pladser

Skærpet tilsyn pr. kvartal

0 – 7 pladser

8 – 24 pladser

25 – 49 pladser

≥ 50 pladser

7.894 kr.

9.473 kr.

15.788 kr.

23.682 kr.

6.547 kr.

7.856 kr.

13.093 kr.

19.640 kr.

19.717 kr.

23.660 kr.

39.433 kr.

59.150 kr.

31.576 kr.

37.891 kr.

63.152 kr.

94.728 kr.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

STS+

– vi kan mere,

end vi skal

I lov om socialtilsyn har Folketinget – usædvanligt tydeligt i forhold til andre love om den

offentlige velfærd – tilkendegivet, at socialtilsynene sideløbende med at være tilsynsmyndig-

hed kan sælge deres viden. Når et sådan ‘kan’ formuleres i §3 i loven, læser Socialtilsyn Syd

det nærmest som et ‘bør’. Derfor arbejder vi målrettet på at opsamle og omsætte viden og

kompetencer fra vores tilsynsarbejde, så det bliver så interessant, at nogen vil betale for det.

For tydeligt at skelne konsulentbistand og undervisning fra myndighedsudøvelse og vejled-

ning, betegner vi det ‘STS+’, når vi agerer som konsulenter med udgangspunkt i lovens §3.

STS+ tilbyder en bred palette af ydelser:



Seminarer, dialogmøder og gå hjem-møder



Kvalitetssikring af dagplejeydelser



Kvalitetsvurdering af plejehjem



Tilsyn med danskuddannelse til voksne udlændinge



Kurser



Kvalitetssikring af Servicelovens §§ 103 og 104



Ad hoc-opgaver

Se STS+ hjemmeside for yderligere oplysninger

socialtilsynsydplus.dk

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017

Socialtilsyn Syd 2017 –

mellem kontrol og udvikling

Godt 3000 gange ringede en af Social-

tilsyn Syds tilsynskonsulenter sidste år

på døren til enten en plejefamilie, et

voksentilbud eller et børn- og ungetil-

bud – det højeste antal tilsynsbesøg i

tilsynets fireårige levetid.

I årsrapporten for 2017 beskriver

Socialtilsyn Syd sin rolle som garant

for kvaliteten og som sparringspartner

for udvikling og læring i både tilbud og

plejefamilier. Årsrapporten giver samti-

dig et indblik i de bærende principper i

socialtilsynets faglighed, herunder til-

synsfaglige vinkler på begrebet kvalitet,

arbejdet med det risikobaserede tilsyn

og udviklingen af en hensigtsmæssig

balance mellem anmeldte og uanmeld-

te tilsyn.

Årsrapporten er – blandt andet – ret-

tet mod tilbud og plejefamilier, der i

den daglige praksis arbejder med at

fastholde og udvikle kvaliteten. Med

årsrapporten får de mulighed for at

få en dybere forståelse af Socialtilsyn

Syds rolle og arbejde med dette.

Men forhåbentlig kan årsrapporten

også bidrage til, at socialfaglige og

socialpolitiske beslutningstagere får

vigtig viden om, hvad Socialtilsyn

Syd gør og opfanger som tilsynsmyn-

dighed – og dermed kan årsrapporten

være et lille, men interessant bidrag til

udviklingen af socialområdet i sam-

spillet mellem staten, kommunerne og

private aktører.

Lindevej 5A · 5750 Ringe · 72 53 19 00 · [email protected] · www.socialtilsynsyd.dk