Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 101
Offentligt
1994993_0001.png
Socialtilsyn Nords
Årsrapport 2017
Kvaliteten i plejefamilier og sociale tilbud på det
specialiserede socialområde
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0002.png
Forord
I 2017 aflagde Socialtilsyn Nord mere end 2.100 tilsynsbesøg hos plejefamilier og sociale tilbud
spredt over 11 jyske kommuner og to regioner. Det har været et spændende år, hvor vi har talt
med en masse borgere, børn, plejefamilier, og medarbejdere på tilbuddene. Vi har desuden
godkendt 102 nye plejefamilier og 16 nye tilbud.
Hvert år vælger socialtilsynet ét eller flere fokusområder, som vi i forbindelse med vores tilsyn
og årsrapport, vil være med til at sætte særlig fokus på. I 2017 var fokusområdet ”forebyggelse af
overgreb”,
hvor
tilsynskonsulenter
i
forbindelse
med
tilsynsbesøgene
udfyldte
et
undersøgelsesskema med deres vurdering af plejefamiliernes og tilbuddenes indsats for at
forebygge overgreb. Formålet var først og fremmest at fremme en dialog, hvor det igangsatte
både tanker og initiativer hos plejefamilierne og tilbuddene. Dernæst gav det os mulighed for at
danne os et helhedsbillede af den generelle kvalitet inden for forebyggelse af overgreb.
Resultatet af undersøgelsen kan læses i kapitlet ”Fokusområdet 2017”.
Foruden vores fokusområde, afsluttede Socialtilsyn Nord i 2017 regodkendelsesopgaven af alle
alkoholbehandlingstilbud, som i forbindelse med en lovændring i det foregående år blev
omfattet af socialtilsyn. Resultatet af regodkendelsen samt Socialtilsyn Nords vurdering af den
generelle kvalitet på området kan læses om i kapitlet ”Den generelle kvalitet”
Vi vil gerne takke alle plejefamilierne, tilbuddene samt alle
børn og voksne, som har taget godt imod os, vist os rundt
og har talt med os om deres hverdag. Tilsynets kerneopgave er
at sikre, at de udsatte børn, unge og voksne får den hjælp,
som de har brug for.
Jammerbugt
Frederiks-
havn
Brønderslev
Læsø
Sigrid Fleckner
Tilsynschef i Socialtilsyn Nord
Thisted
Aalborg
Vest-
himmerland
Rebild
Mariagerfjord
Morsø
Silkeborg
Side 1 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
Indholdsfortegnelse
Indledning og resume .......................................................................................................................................3
Socialtilsynets opgave ........................................................................................................................................7
Kvaliteten hos tilbud og plejefamilier..............................................................................................................9
Introduktion og metode ..........................................................................................................................9
Voksentilbud ...........................................................................................................................................10
Børne- og ungetilbud .............................................................................................................................14
Blandet tilbud til både børn, unge og voksne ....................................................................................17
Plejefamilier.............................................................................................................................................21
Alkoholbehand-lingstilbud .............................................................................................................................26
Fokus 2017: forebyggelse af overgreb ............................................................................................................36
Aktiviteter ..........................................................................................................................................................44
Socialtilsyn Nords økonomi ............................................................................................................................45
Bilag.....................................................................................................................................................................48
Bilag 1 – Opgaveportefølje ....................................................................................................................49
Bilag 2 - Antal besøg og tilsyn ..............................................................................................................49
Bilag 3 - Nygodkendelser, vilkår og sagsbehandlingstider .............................................................50
Bilag 4 – Sanktioner................................................................................................................................51
Bilag 5 – Tilbagekaldte godkendelser..................................................................................................52
Bilag 6 - Henvendelser om bekymrende forhold...............................................................................53
Bilag 7 – Tilbud og plejefamilier som er omfattet af socialtilsyn jf. lov om socialtilsyn ..............54
Bilag 8 – Undersøgelsesskemaer benyttet til fokusområdet 2017 ..................................................55
Side 2 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0004.png
Indledning
og resume
Formål
Hvert år udgiver socialtilsynet sin årsrapport. Formålet er at give et
indblik i kvalitetsniveauet hos tilbuddene og plejefamilierne, samt
afrapportere oplysninger om socialtilsynets virke og økonomi.
Årsrapporten bliver sendt til kommunerne, så den kan indgå i
drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område, som årligt
indgås
mellem
kommunalbestyrelserne
i
kommunerne
og
regionsrådet. Socialtilsyn Nord fremlægger også resultaterne fra
årsrapporten på stormøder med tilbuddene og plejefamilierne, samt
de årlige individuelle bilaterale møder med kommunerne og
regionerne omfattet af Socialtilsyn Nords tilsynsområde.
” Vi skal jo være
med til at udvikle
kvaliteten, så det
handler ikke kun
om at påpege
kvalitetsmangler,
men også dér
hvor de gør det
rigtig godt”

Medarbejder i
Socialtilsyn Nord, om
formålet med sit arbejde
Årsrapporten indhold
Årsrapporten indeholder data om socialtilsynets virke i årets løb,
samt socialtilsynets generelle overvejelser om den faglige og
organisatoriske kvalitet hos tilbuddene og plejefamilier i 2017. De
fem socialtilsyn samarbejder om at sikre sammenlignelige data i
årsrapporterne, og har foruden ens dataopgørelse, valgt at
årsrapporterne 2017 alle skal indeholde socialtilsynets overvejelser
om kvalitet på alkoholbehandlingstilbud.
Foruden tilsyn med den generelle kvalitet, udvælger Socialtilsyn
Nord hvert år ét eller flere fokusområder, som vi dedikerer tid til på
samtlige tilsynsbesøg samt afdækker i årsrapporten. I 2017 var det
”forebyggelse af overgreb”, hvor Socialtilsyn Nord gennemførte en
kvalitetsundersøgelse i forbindelse med tilsynsbesøgene.
Afslutningsvis i årsrapporten inkluderer vi årets produktionsdata,
det vil sige antallet af tilsynsbesøg, godkendelser, sagsbehand-
lingstider, sanktioner, og antallet af henvendelser om bekymrende
oplysninger (whistleblows).
Side 3 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0005.png
Resumé
Socialtilsyn Nords årsrapport indeholder socialtilsynets generelle overvejelser om den faglige og
organisatoriske kvalitet hos tilbuddene og plejefamilier i 2017. Vi har baseret indholdet på
interviews med tilsynskonsulenter, uddrag fra tilsynsrapporterne, analyser af ansøgninger om
væsentlige ændringer, samt data om plejefamiliernes og tilbuddenes drift såvel som
kvalitetsbedømmelser.
Aktiviteter og driftsdata
I 2017 aflagde Socialtilsyn Nord 2.120 besøg fordelt på 84% anmeldte og 16% uanmeldte. Den
samlede tilsynsopgave i 2017 lød på 333 tilbud og 1.241 plejefamilier, hvor 166 ophørte eller fik
tilbagekaldt deres godkendelse i løbet af året. Det skyldes primært naturlig afgang, eksempelvis
på baggrund tilbudssammenlægninger, skilsmisse hos plejefamilier og plejeforældres alder.
Derudover er en del af godkendelser blandt plejefamilier ophørt, fordi de ikke har haft børn
anbragt i 3 år
1
. Socialtilsyn Nord godkendte ligeledes 102 nye plejefamilier og 16 nye tilbud, hvor
sagsbehandlingstiden var 17 uger for et socialt tilbud og 12 uger for en plejefamilie. Det er en
betydelig reduktion i sagsbehandlingstiden i forhold til 2016. Antallet af påbud faldt i 2017
sammenlignet med de to foregående år, ligeledes antallet af skærpede tilsyn. I forhold til
henvendelser om bekymrende forhold, såkaldte ”whistleblows”, modtog Socialtilsyn Nord 273
henvendelser, hvilket er på samme niveau som i 2016.
Kvaliteten i tilbuddene og plejefamilierne
Socialtilsyn Nord vurderer, at den generelle kvalitet på voksenområdet er god, og at der generelt
drages omsorg om borgerne og leveres den fornødne hjælp inden for de valgte tilgange og
metoder. Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at der sammen med
borgerne bliver opstillet konkrete mål for deres uddannelse eller beskæftigelse. Temaet
”uddannelse og beskæftigelse” er dét tema fra kvalitetsmodellen med rum for størst udvikling
på voksenområdet. Ligeledes anbefaler Socialtilsyn Nord, at tilbuddene undersøger, om de får
fulgt tilstrækkelig op på magtanvendelsesepisoder i forhold til intern læring og rettidig
indberetning. For private fonde ser Socialtilsyn Nord et udviklingspotentiale i relation til, at
disse i højere grad sikrer en aktiv og kompetent bestyrelse, i relation til overholdelse af
vedtægterne samt lov om socialtilsyn
2
På børnetilbudsområdet vurderer Socialtilsyn Nord, at kvaliteten generelt er høj. Tilbuddene har
fokus på forhold, som har betydning for børnenes fysiske og mentale sundhed, at børnene får
den nødvendige støtte, og har adgang til sundhedsydelser. Ligeledes oplever Socialtilsyn Nord,
at tilbuddene gør en stor indsats for at sikre gode og hjemlige fysiske rammer, og at børnene får
Jævnfør lov om socialtilsyn § 8, stk. 5, bortfalder godkendelsen for plejefamilier hvis godkendelsen ikke
har været i brug i 3 år.
2
Jævnfør lov om socialtilsyn § 13, skal socialtilsynet påse, at vedtægten overholder kravene til indhold
som er oplistet i § 13.
1
Side 4 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0006.png
udviklet deres sociale og uddannelsesmæssige kompetencer. Socialtilsynet ser et udviklings-
potentiale i forhold til, at nogle tilbud med fordel kan evaluere på deres registreringspraksis og
læring af magtanvendelser. Ligeledes har enkelte af tilbuddene en høj personalegennem-
strømning. Det er vigtigt, at børnene ikke oplever at blive mødt af for mange forskellige og
udskiftende medarbejdere.
Tilbud til både børn, unge og voksne leverer generelt en høj kvalitet. Ligesom med voksen-
tilbuddene, vurderer Socialtilsyn Nord, at tilbuddenes udviklingspotentiale særligt forholder sig
til at understøtte borgerens deltagelse i uddannelse eller beskæftigelse. Selv med målgrupper,
hvor de unge eller voksne har så store aktuelle udfordringer, at stabilt fremmøde er svært at
opnå, er det vigtigt, at tilbuddet forsat arbejder målrettet med det. Socialtilsyn Nord observerer,
at selv om der er enkelte tilbud, som har udviklet sig, er der på gennemsnitlig plan ikke sket
synlig udvikling indenfor temaet ”uddannelse og beskæftigelse” siden forrige år.
Socialtilsyn Nord vurderer, at kvaliteten hos plejefamilier generelt er god. I forhold til de syv
temaer fra kvalitetsmodellen, fremgår det, at plejefamilierne understøtter plejebørnenes
udvikling, sikrer en god trivsel, og yder dagligt omsorg og hjælp. Tilsynskonsulenterne
fortæller, at de i stigende grad i 2017 har oplevet, at plejefamilierne kender de relevante
udviklingsmål fra barnets handleplan, og at flere plejefamilier sikrer barnets privatliv ved at give
dem et selvstændigt værelse. Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale hos nogle af
plejefamilierne, som med fordel kan sikre sig et grundigere kendskab til barnets handleplansmål
som formuleret i barnets handleplan. Ligeledes kan plejefamilierne med fordel evaluere på, om
de i tilstrækkelig grad opsøger ny viden og deltager i kurser i forhold til kontinuerligt at udvikle
nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven.
Alkoholbehandlingsområdet blev omfattet af socialtilsynet i 2016. Med udgangen af 2017, havde
Socialtilsyn Nord gennemført en omfattende godkendelsesproces af i alt 17 tilbud, hvoraf 12 blev
godkendt, tre blev ikke, og to ophørte af egen drift. Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at
tilbuddene generelt har en god kvalitet. Socialtilsynet observerer på tilsynsbesøg et positivt
samspil mellem medarbejdere og borgere, at tilbuddets metoder bliver brugt i praksis, og
interviewede borgere fortæller, at de oplever at få nogle brugbare redskaber i forhold til at holde
sig ude af misbrug og klare hverdagen. Socialtilsynet oplever medarbejdernes tilgang til
målgruppen som professionel, kombineret med anerkendelse og nærvær, hvor der arbejdes med
individuelle behandlingsforløb. Det er dog ikke alle tilbud, som udarbejder konkrete delmål
sammen med borgeren eller dokumenterer disse, både i forhold til uddannelse, beskæftigelse,
borgerens sociale kompetencer, og tilknytning til netværk. Socialtilsyn Nord ser derfor et
udviklingspotentiale inden for særligt resultatdokumentation, hvor tilbuddene med fordel kan
blive bedre til at dokumentere behandlingen samt udarbejde individuelle behandlingsplaner og
delmål i samarbejde med borgerne.
Side 5 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
Fokusområdet 2017: ”forebyggelse af overgreb”
I 2017 udfyldte tilsynskonsulenterne hos Socialtilsyn Nord et undersøgelsesskema i forbindelse
med deres tilsynsbesøg hos de enkelte tilbud og plejefamilier. Skemaet forholdte sig til
tilbuddene/plejefamiliernes erfaring, forebyggelse af overgreb, håndtering, opfølgning, - og
særligt for tilbuddene – skriftliggørelse af deres forebyggelsesplan. Formålet med undersøgelsen
var at fremme en dialog om overgreb, hvor vi sikrede, at der blev spurgt ind til det ved alle
tilsynsbesøg, og dermed var med til at igangsætte initiativer hos tilbuddene og plejefamilierne.
Tilsynskonsulenterne vurderer, at plejefamilier generelt gør et stort stykke arbejde for at tilegne
sig viden om emnet og italesætter det med henblik på at forebygge overgreb. Ligeledes på
tilbudsområdet, vurderer Socialtilsyn Nord, at de fleste tilbud yder en tilstrækkelig indsats i
forhold til forebyggelse, håndtering og opfølgning efter overgreb af en fysisk eller psykisk
karakter. For både tilbuddene og plejefamilierne viste undersøgelse, at der generelt er mindre
fokus på de seksuelle overgreb, end der er på psykiske og fysiske overgreb.
På baggrund af undersøgelsen ser Socialtilsyn Nord et udviklingspotentiale i forhold til arbejdet
med at forebygge, håndtere og følge op på seksuelle overgreb både på tilbuds- og
plejefamilieområdet. På tilbudsområdet ser Socialtilsyn Nord også et udviklingspotentiale i
forhold til at tage hånd om borgere og medarbejdere, som ikke har været direkte involveret, men
har været vidne om, at det har fundet sted. Endeligt ses et udviklingspotentiale på
tilbudsområdet i forhold til at arbejde målrettet med skriftliggørelse og implementering af
forebyggelses- og beredskabsplaner.
Side 6 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0008.png
Socialtilsynets
opgave
Det er socialtilsynets kerneopgave at
godkende nye tilbud og plejefamilier samt
føre tilsyn med, om den generelle kvalitet
er god nok.
Hvem fører socialtilsynet tilsyn med?
Der er fem socialtilsyn i Danmark. Socialtilsyn Nord fører tilsynet
med tilbud og plejefamilier i ti nordjyske kommuner samt Silkeborg
Kommune, Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Det er, i lov om socialtilsyn, beskrevet hvilke specialiserede tilbud
og plejefamilier, som er omfattet. Det drejer sig om:
3
Plejefamilier
Botilbud til borgere med handicap og/eller psykiske lidelser
Døgntilbud til børn og unge
Krisecentre
Forsorgshjem
Stofmisbrugsbehandlingstilbud
Alkoholmisbrugsbehandlingstilbud
Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter lov
om social service §§ 83-87, 97, 98.
”Det handler
om at sikre, at
borgerne og de
anbragte børn
har det godt og
får den hjælp
de har brug for.”

Afdelingsleder i
Socialtilsyn Nord.
Ny lovgivning og områder omfattet af socialtilsyn
Pr. 1. januar 2017 trådte lov om voksenansvar i kraft samtidig med
forskellige ændringer til lov om socialtilsyn. Lov om voksenansvar
erstatter den tidligere bekendtgørelse om magtanvendelse overfor
børn og unge anbragt uden for hjemmet. Formålet med loven, er at
sikre anbragte børns rettigheder, hvor loven tydeliggør tilbuddenes
afgrænsede muligheder for at anvende fysisk magt og indskrænke
3
Se en detaljeret liste i bilag 7.
Side 7 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0009.png
barnets selvbestemmelsesret. Socialtilsyn Nord tilbød i 2017 kurser for både tilbud og
plejefamilier i lov om voksenansvar.
I forhold til lov om socialtilsyn blev kvalitetsmodellen, som socialtilsynene fører tilsyn ud fra,
ændret. På plejefamilieområdet udgik indikatorerne 2.b, 2.c og 7.a, og på tilbudsområdet udgik
indikatorerne 1.c, 2.d, 2.c og 7.b. For begge områder gælder det, at økonomitilsynet blev
forenklet og temaet ”Sundhed og trivsel” blev introduceret til kvalitetsmodellen. Afgørelser om
ophør fik som udgangspunkt opsættende virkning, og det blev muligt at ophæve sin
anonymitet, når man henvender sig til socialtilsynene med bekymrende oplysninger.
Socialtilsynene fik pr. 1. januar 2017 også udvidet tilsynet med botilbudslignende boformer, så
tilsynet også kom til at inkludere tilbud med lejeforhold efter den almen lejelov. Det er en
tilbudskonstruktion, som ligner botilbud efter servicelovens § 107 eller § 108, men som er
etableret efter anden lovgivning, hvor borgerne har lejeforhold efter den almindelig lejelov, og
samtidig modtager støtte efter § 85 i serviceloven. Det er ofte personer, som modtager støtte på
grund af betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, og bor i etablerede
bofællesskabslignende forhold, hvor der er tilknyttet uddannet personale.
Kvalitet inden for otte områder
For at sikre et professionelt og ensartet tilsyn i hele landet, godkender og fører socialtilsynene
tilsyn efter et fælles sæt lovbestemte kvalitetskriterier opdelt i otte temaer:
4
1.
Uddannelse og beskæftigelse
2.
Selvstændighed og relationer
3.
Målgrupper, metoder og resultater (for tilbud) /
Familiestruktur og familiedynamik (for plejefamilier)
4.
Sundhed og trivsel
5.
Organisation og ledelse
6.
Kompetencer
7.
Fysiske rammer
8.
Økonomi
Den samlede opgaveportefølje i 2017
Opgjort den 31. december 2017 er der 304 tilbud og 1.040 plejefamilier i Socialtilsyn Nords
tilsynsområde. Et mere sigende overblik over den samlede tilsynsopgave i et givent år
inkluderer imidlertid alle tilbud og plejefamilier, som i løbet af året var omfattet af tilsynet,
inklusiv dem som af den ene eller andre grund ophørte i løbet af året. Opgjort på den måde førte
Socialtilsyn Nord i løbet af 2017 tilsyn med i alt
333 tilbud og 1.243 plejefamilier.
5
4
5
Kvalitetsmodellen for plejefamilier og for tilbud forefindes i sin helhed på Socialstyrelsens hjemmeside.
Se bilag 1 for en detaljeret oversigt
Side 8 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0010.png
Kvaliteten hos
tilbud og
plejefamilier
Socialtilsyn Nords generelle overvejelser
om kvaliteten af den faglige og
organisatoriske udvikling i 2017.
Introduktion og metode
Kapitlet indeholder en vurdering af den generelle kvalitet samt de
udviklingstendenser, som Socialtilsyn Nord har observeret i 2017 i
henholdsvis:
1.
2.
3.
4.
5.
Tilbud til voksne
Tilbud til børn og unge
Tilbud til både børn, unge og voksne
Plejefamilier
Alkoholbehandlingstilbud
”Vi har
heldigvis en
masse gode
opholdssteder
for børn og
unge, som er i
stand til at
give den
nødvendige
hjælp og
omsorg ”

Opdelingen skyldes, at tilbuddets lovmæssige handlemuligheder og
tilsynskriterier de er underlagt, kan variere ud fra, om de er
godkendt til børn eller voksne
6
.
Vurderingen i indeværende kapitel er baseret på følgende
kvalitative og kvantitative kilder:
Data om opgaveporteføljen, nygodkendelser, ophørte tilbud,
sanktioner, påbud mv., som også forefindes bagerst i
årsrapporten som bilag.
Gennemsnitlige
bedømmelse
af
indikatorer
fra
kvalitetsmodellen.
Interviews med tilsynskonsulenter
”De løfter en
ikke altid nem
opgave, og
jeg synes
faktisk, at de
gør det rigtig
godt”

Tilsynskonsulent
i Socialtilsyn Nord
Forskelle i kvalitetsvurderingsgrundlaget fremgår af kvalitetsmodellen,
som er et bilag til lov om socialtilsyn.
6
Side 9 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0011.png
Tilbuddene/plejefamiliernes ansøgninger om væsentlige ændringer af deres eksisterende
godkendelsesramme
De kvantitative data er med til at identificere udviklingstendenser, hvor vi efterfølgende har
valgt at undersøge enkelte områder yderligere. Med eksempelvis indikatorbedømmelserne fra
tilsynene, synliggør det eventuelle kvalitetsforskelle år fra år. For at se på hvordan området
udvikler sig og hvilke behov, tilbuddene og plejefamilier selv har for udvikling, har vi undersøgt
antallet af og baggrunde for, når de søger om ændring af deres godkendelse. Afslutningsvis i
hvert afsnit fremgår Socialtilsyn Nords anbefalinger for yderligere kvalitetsudvikling på
området.
Voksentilbud
Under kategorien ”voksentilbud” indgår de tilbud, som er godkendt til aldersgruppen 18 år eller
derover. Voksentilbud repræsenterer den største tilbudsgruppe i Nordjylland. Det dækker over
mange forskellige tilbudstyper såsom krisecentre, herberg, alkohol- og stofmisbrugsbehand-
lingsstilbud, tilbud til handicappede og/eller psykiske syge. De fleste af tilbuddene er godkendt
efter almenboligloven, hvor der ydes støtte efter §85 i serviceloven.
I 2017 førte Socialtilsyn Nord tilsyn med 210 tilbud på voksenområdet, hvoraf 10 ophørte i løbet
af året, et voksentilbud fik tilbagekaldt sin godkendelse, og to nye blev godkendt. Derudover
blev der udstedt 11 påbud, og et tilbud blev underlagt skærpet tilsyn. I forhold til 2016, er der på
voksenområdet udstedt færre påbud i 2017
7
. De påbud som blev udstedt på voksenområdet i
2017 handler blandt andet om at sikre borgernes samtykke, ret til privatliv og selvbestem-
melsesret.
7
Se bilag 4 om sanktioner for opgørelser fra 2015 – 2017.
Side 10 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0012.png
Nedenstående to tabeller forholder sig til de gennemsnitlige bedømmelser i de syv temaer i
kvalitetsmodellen, samt udvalgte indikatorer, som har haft størst udvikling i 2017 eller som er
relevant at fremhæve.
Tabel 1.
Gennemsnitlige indikatorbedømmelser fordelt på temaerne i kvalitetsmodellen
for voksenområdet, på en skala fra 1 til 5.
Temaer fra kvalitetsmodellen
År
Uddannelse og
beskæftigelse
3,8
3,7
+0,1
Selvstændighed
og relationer
4,4
4,3
+0,1
Målgrupper,
metoder og
resultater
4,5
4,3
+0,2
Sundhed
og trivsel
4,6
4,3
+0,3
Organisation
og ledelse
4,2
4,1
+0,1
Kompetencer
4,7
4,6
+0,1
Fysiske
rammer
4,6
4,5
+0,1
2017
2016
Forskel
Tabel 2.
Bedømmelse af hvorvidt tilbuddet har opfyldt indikator 1.a, 3.d, 6.b og 8.c i
2016-2017, på en skala fra 1 til 5.
År
Indikator 1.b
Indikator 3.d
Indikator 6.b
Indikator 8.c
Borgerne er i
Tilbuddet samarbejder aktivt
Tilbuddet kan håndtere
Tilbuddet har en
undervisningstilbud,
med relevante eksterne aktører eventuelle magtanvendelser ved
kompetent
uddannelse, beskæftigelse,
for at understøtte at målene for at dokumentere og følge op på
og aktiv
beskyttet beskæftigelse, eller
borgerne opnås.
disse med henblik på løbende
bestyrelse
dagtilbud i form af aktivitets-
læring og forbedring af
og samværstilbud
indsatsen.
3,8
3,8
0
4,9
4,6
+0,3
4,5
2,6
+1,9
3,1
2,5
+0,7
2017
2016
Forskel
Tabel 1 viser kvalitetsbedømmelser fra 2016- og 2017-tilsynene, fordelt på de syv temaer i
kvalitetsmodellen. Som det fremgår, har der i 2017 været et mindre opsving i forhold til 2016 på
samtlige temaer i kvalitetsmodellen, dog er tema 1 vedrørende uddannelse og beskæftigelse,
stadigvæk lavere end de øvrige.
Tabel 2 viser udvalgte indikatorer, hvor der er sket en markant bedømmelsesændring enten som
følge af en kvalitetsudvikling eller ændret registreringspraksis. Derudover er medtaget
indikatorbedømmelser som Socialtilsyn Nord på baggrund af datatræk har fundet relevant at
medtage.
Indikator 8.c
er steget fra 2.5 til 3.1 i gennemsnitlig bedømmelse, og omhandler private
tilbudsbestyrelsers aktivitet og kompetencer. Private tilbud, stiftet som en fond, udgør en
mindre andel af Socialtilsyn Nords samlet tilbudsportefølje. Selv om der er sket en
stigning, er en gennemsnitlig bedømmelse på 3.1 stadig relativt lavt.
Side 11 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
Indikator 3.d
er steget fra 4,6 til 4,9 mellem 2016 og 2017 og vedrører tilbuddenes
samarbejde med eksterne aktører, med det formål at understøtte borgerens
udviklingsmål.
Indikator 1.b
ligger forsat på et gennemsnitlig 3,8 og omhandler borgernes deltagelse i
beskæftigelsesrettede aktiviteter såsom uddannelse, beskæftigelse eller et aktivitetstilbud.
Indikator 6.b
er dén indikator, som har rykket sig mest, fra 2,6 til 4,5 og vedrører
magtanvendelser. Stigningen i bedømmelsen skyldes dog ikke udelukkende en
kvalitetsudvikling, men er også udtryk for, at ordlyden af indikator 6.b ændrede sig i
forbindelse med midtvejsevalueringen af tilsynsreformen i 2016. Tilbud uden
magtanvendelser blev før ændringen bedømt lavt, hvis de ikke kunne opfylde
indikatorens
ordlyd,
som
handlede
om
hvorvidt
de
havde
dokumenterede
magtanvendelser at følge op på. Den ændrede ordlyd betød, at tilbud, selv om de ikke
havde haft magtanvendelser at følge op på, godt kunne score højt, hvis de
dokumenterede de havde beredskabet til at følge op, hvis de fik magtanvendelser. Selv
om mange tilbud er gode til at indberette og sikre intern læring af magtanvendelserne, så
modtager Socialtilsyn Nord stadig nogle indberetninger meget sent – flere måneder efter
det er fundet sted.
For at identificere relevante organisatoriske og faglige udviklingstendenser på voksenområdet i
2017, har Socialtilsynet desuden valgt at belyse antallet af - og baggrunde for – ændringer og
dispensationer af eksisterende godkendelser. Tilbuddene er godkendt til en afgrænset
målgruppe og til at yde en konkret behandlingsindsats. Hvis de ønsker at udvide eller
indskrænke deres godkendelsesramme, skal de ansøge socialtilsynet om det. Socialtilsyn Nord
har i 2017 i 42 tilfælde vurderet om godkendelsesrammen på et voksentilbud skulle permanent
ændres eller der skulle gives dispensation i en begrænset periode. I langt de fleste tilfælde har
det været på baggrund af tilbuddets eget ønske, hvor Socialtilsyn Nord har imødekommet
ændringsønsket, helt eller delvist efter en dialogproces, hvor ændringsønsket blev konkretiseret.
I 2017 handlede størstedelen af ændringerne om:
udvidelse af målgruppegodkendelsen, så den passer til borgere, der allerede bor der, og
som har udviklet et øget støttebehov.
udvidelse af målgruppegodkendelsen, så tilbuddet kan modtage nye borgere med et
støttebehov uden for den nuværende godkendelse.
Socialtilsyn Nord oplever på baggrund af ovenstående kilder vedrørende ansøgninger om
væsentlige ændringer, at tilbuddene har en høj grad af fokus på, hvilke målgrupper de skal
arbejde med, og hvordan de bedst understøtter borgernes behov, i takt med at selvsamme behov
udvikler sig. Ligeledes oplever Socialtilsynet Nord, at tilbuddene er bevidste om at
kommunernes behov også ændrer sig, og tilbuddene ansøger derfor blandt andet om fleksible
pladser, eller ønsker at udvide enkelte pladser til at akkommodere bestemte borgere.
Side 12 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0014.png
Eksempler på godkendelsesændringer på voksenområdet:
Nye fysiske rammer
Der er søgt om godkendelse af tre pavilloner med boliger til borgere, som er visiteret efter
§§ 107 og 108 i serviceloven. Det drejer sig om udvidelse af de fysiske rammer, som i højere
grad vil understøtte borgernes udvikling og støttebehov. Socialtilsyn Nord har efter
tilsynsbesøg imødekommet ansøgningen.
Ændringer af pladssammensætning og fysiske rammer
Tilbuddet er godkendt til 41 pladser under servicelovens §108 og yderligere fem pladser
under §107, i alt 46 pladser. Idet de fysiske rammer ikke tilstrækkelig understøtter
borgernes behov, ønsker tilbuddet at få godkendt nye fysiske rammer, nedsat
godkendelsen til 40 pladser, og at gøre pladserne fleksible, så de kan benyttes til både §107
og §108. Ansøgningen imødekommet med vilkår om, at de nye bygninger skal godkendes,
når de står færdig, dog senest et år efter ansøgningen er imødekommet.
På baggrund af data om tilbuddene, ansøgninger om væsentlige ændringer, indikatorbedøm-
melser og tilsynskonsulenternes vurderinger er det Socialtilsyn Nords vurdering, at kvaliteten
på voksentilbud generelt er god, og at der drages omsorg om borgerne og leveres den fornødne
hjælp inden for de valgte tilgange og metoder.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale hos voksentilbuddene indenfor nedenstående
områder:
Tilbuddene kan med fordel sikre, at der sammen med borgeren bliver opstillet konkrete
mål for, hvordan tilbuddet understøtter borgernes uddannelse eller beskæftigelse.
Ligeledes kan tilbuddet med fordel følge op på disse mål i forhold til borgerens
deltagelse i eksempelvis uddannelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af
aktivitets- og samværstilbud. Socialtilsyn Nord anerkender, at det for visse tilbud med
særlige målgrupper kun i begrænset omfang er muligt at opsætte mål, der understøtter
uddannelse og beskæftigelse. Det påhviler dog fortsat tilbuddene at arbejde målrettet
med dette og afdække behov og muligheder.
Private tilbud stiftet som en fond kan med fordel i højere grad sikre en aktiv og
kompetent bestyrelse, som er sammensat ud fra kravene i fondens vedtægt, samt at
vedtægterne overholder lov om socialtilsyn.
Side 13 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0015.png
Tilbud kan med fordel udvikle på egen praksis, i forhold til at sikre intern læring og
opfølgning på magtanvendelsesepisoder. Ligeledes kan de undersøge, om deres
indberetningspraksis er tilstrækkelig, både i forhold til rettidig indberetning til
socialtilsynet, og korrekt udfyldning af indberetningsskemaet.
Tilbud kan med fordel have fokus på at sikre den pædagogiske praksis ikke ubevidst
indskrænker borgerens ret til selvbestemmelse og privatliv. En del påbud relaterer sig til
dette.
Børne- og ungetilbud
Under kategorien ”børne- og ungetilbud” indgår de tilbud, som er godkendt til aldersgruppen 0-
18 år (med efterværn til 23. år), og repræsenterer både sikrede institutioner, åbne døgntilbud og
private opholdssteder. De fleste af tilbuddene er godkendt som et privat opholdssted, mens
cirka en fjerdedel er kommunale og regionale døgninstitutioner.
I 2017 førte Socialtilsyn Nord tilsyn med 61 tilbud på børnetilbudsområdet, hvoraf 11 ophørte i
løbet af året og to nye blev godkendt. Der blev ikke tilbagekaldt nogen godkendelser hos børne-
og ungetilbud, ligesom der heller ikke blev udstedt nogen påbud eller skærpet tilsyn.
Nedenstående to tabeller forholder sig til de gennemsnitlige bedømmelser i de syv temaer i
kvalitetsmodellen, samt udvalgte indikatorer, som har haft størst udvikling i 2017 eller som er
relevant at fremhæve.
Tabel 3.
Gennemsnitlige indikatorbedømmelser fordelt på temaerne i kvalitetsmodellen
for børnetilbudsområdet, på en skala fra 1 til 5.
Temaer fra kvalitetsmodellen
År
Uddannelse og
beskæftigelse
4,3
4,5
+0,1
Selvstændighed
og relationer
4,4
4,5
-0,1
Målgrupper,
metoder og
resultater
4,6
4,5
-0,1
Sundhed
og trivsel
4,6
4,5
+0,1
Organisation
og ledelse
4,4
4,2
+0,2
Kompetencer
4,6
4,7
-0,1
Fysiske
rammer
4,7
4,7
0
2017
2016
Forskel
Side 14 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0016.png
Tabel 4.
Bedømmelse af hvorvidt tilbuddet har opfyldt indikator 5.a, 5.b, 6.b, 8.c og 9.b i
2016-2017, på en skala fra 1 til 5.
Indikator 5.a
Borgerne trives
i tilbuddet
Indikator 6.b
Indikator 8.c
Tilbuddet kan håndtere
Tilbuddet har
eventuelle magtanvendelser
en kompetent
ved at dokumentere og følge op
og aktiv
på disse med henblik på løbende
bestyrelse
læring og forbedring af
indsatsen.
4,5
3,3
+1,2
4,3
3,7
+0,6
Indikator 9.b
Personale-
gennemstrømningen
på tilbuddet er ikke på
højere niveau end
sammenlignelige
arbejdspladser
4,1
4,1
0
År
Indikator 5.b
Borgeren har med
støtte fra tilbuddet
adgang til relevante
sundhedsydelser
2017
2016
Forskel
4,9
4,9
0
4,6
4,6
0
Tabel 3 viser kvalitetsbedømmelser fra 2016- og 2017-tilsynene, fordelt på de syv temaer i
kvalitetsmodellen. Som det fremgår, har de gennemsnitlige kvalitetsbedømmelser på
temaniveau ikke rykket markant på sig. Det er generelt nogle fine bedømmelser, hvor flere af
temaerne bedømmes i den helt høje ende af skalaen.
Tabel 4 viser udvalgte indikatorer, hvor der er sket enten en markant bedømmelsesændring
enten som følge af en kvalitetsudvikling eller ændret registreringspraksis. Derudover er
medtaget indikatorbedømmelser som Socialtilsyn Nord på baggrund af datatræk har fundet
relevant at medtage.
Indikator 5.a
vedrørende trivsel og
indikator 5.b
vedrørende adgang til sundhedsydelser
er bedømt til i meget høj grad at være opfyld. Det er en flot bedømmelse, især når man
tænker på, at den beror på næsten 90 tilsynsrapporter fra 2017.
Ligesom med voksenområdet, er der sket en markant stigning i bedømmelsen af
indikator 6.b,
der handler om magtanvendelser. Som på voksenområdet, skyldes
stigningen også den ændring af indikatorordlyden, der skete i forbindelse med
midtvejsevalueringen i 2016.
Indikator 8.c
vedrørende om tilbuddene har en aktiv og kompetent bestyrelse handler
om de relativt få tilbud, som er stiftet som private fonde. På dette område er der sket en
mærkbar kvalitetsudvikling siden 2016.
Indikator 9.b
handler om personalegennemstrømning og er med til at belyse, om børn og
unge, som er anbragt, har en kontinuerlig kontakt til de samme medarbejdere på
tilbuddene. Indikatoren er både i 2016 og 2017 bedømt til 4,1 ud af 5.
Socialtilsyn Nord har i 2017 i 21 tilfælde vurderet om godkendelsesrammen på et børn- og
ungetilbud skulle ændres eller der skulle gives dispensation i en begrænset periode. I 2017
handlede størstedelen af ændringerne om:
Side 15 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0017.png
Dispensation i forhold til en konkret borger, eller overbelægning af antal pladser
Udvidelse af målgruppegodkendelsen, så tilbuddet kan modtage nye borgere med
støttebehov uden for den nuværende godkendelse.
Godkendelse af nye fysiske rammer
Socialtilsyn Nord oplever på baggrund af ovenstående kilder vedrørende ansøgninger om
væsentlige ændringer, at tilbuddene fokuserer på tilpasning af både godkendelsesrammen såvel
som de fysiske rammer, for at tilgodese borgernes behov og efterspørgsel fra kommunerne.
Behovet for ændringerne opstår ofte på baggrund af, at tilbuddene har en konkret henvendelse
fra anbringende kommuner. Socialtilsyn Nord oplever generelt, at tilbuddene er bevidste om, at
det kræver socialtilsynets godkendelse, førend de etablerer nye pladser eller nye fysiske rammer.
Eksempler på godkendelsesændringer på børneområdet:
Udvide fysiske rammer så det tilgodeser borgerne behov
En af de unge, der aktuelt bor på tilbuddet, er så dårlig fungerende, at han ikke kan bo
sammen med andre. Det hæmmer både hans egen og de øvrige unges udvikling og trivsel.
Tilbuddet ønsker at blive godkendt til en afdeling mere i et andet hus til den konkrete unge.
De har aktuelt stor efterspørgsel på den pladstype, som vil blive frigivet i den eksisterende
afdeling, når den konkrete unge flytter ind i den nye afdeling, og har pt. en ung, der står og
venter på at kunne flytte ind. Socialtilsyn Nord har besøgt den nye afdeling og imødekommet
ansøgningen.
Reducere målgruppen men opnormere pladsantal
Målgruppen er børn og unge med ADHD, omsorgssvigtede, børn og unge, der har været
udsat for krænkende eller seksuelle overgreb, og har tilknytningsforstyrrelser. Fælles for de
unge er, at deres udvikling, følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt ikke svarer til deres fysiske
alder. Tilbuddet ønsker at opnormere med to pladser men samtidig nedsætte aldersgruppen
så de bliver mere specialiseret. Socialtilsyn Nord vurderer, at de fysiske rammer godt kan
rumme de to ekstra børn, tilbuddet er velfungerende og har opmærksomhed på at tilgodese
alle børnene og tilpasse medarbejdernes kompetencer hertil. Ansøgning imødekommet.
På baggrund af data om tilbuddene, ansøgninger om væsentlige ændringer, indikator-
bedømmelser og tilsynskonsulenternes vurderinger, er det Socialtilsyn Nord vurdering, at
kvaliteten på børne- og ungetilbud generelt er høj. Tilbuddene har fokus på forhold, som har
betydning for børnenes fysiske og mentale sundhed, at børnene får den nødvendige støtte, og
har adgang til sundhedsydelser. Ligeledes oplever Socialtilsyn Nord, at tilbuddene gør en stor
Side 16 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
indsats for at sikre gode og hjemlige fysiske rammer, og at børnene får udviklet deres sociale og
uddannelsesmæssige kompetencer.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale hos børnetilbuddene indenfor nedenstående om-
råder:
Tilbuddene kan med fordel arbejde videre med deres registreringspraksis og læring af
magtanvendelser. Socialtilsyn Nord oplever en positiv udvikling på området, men der
modtages fortsat indberetninger om magtanvendelser, som er ufuldstændigt udfyldt
eller ikke er rettidigt indsendt.
Tilbuddene kan med fordel arbejde for at sikre en så lav personalegennemstrømning som
muligt, med henblik på at sikre, at de anbragte børn og unge har en kontinuerlig kontakt
og tilknytning til det pædagogiske personale.
Blandet tilbud til både børn, unge og voksne
Under kategorien ”blandet tilbud”, indgår de tilbud, der er godkendt til både børn, unge og
voksne. For de fleste gælder det, at tilbuddene foruden børn og unge er godkendt til
midlertidige anbringelser af voksne. Det kan eksempelvis være krisecentre for mødre og deres
børn, alkoholbehandlingstilbud for både unge og voksne, eller tilbud hvor der arbejdes med, at
den unge voksne snarligt skal over i egen bolig.
I 2017 førte Socialtilsyn Nord tilsyn med 58 tilbud på området, hvoraf to ophørte i løbet af året,
et tilbud fik tilbagekaldt sin godkendelse, og to nye blev godkendt. Derudover blev der udstedt
14 påbud, og til sammenligning med 2016, hvor der blev udstedt fire påbud, er det en markant
stigning i antallet af påbud. Alle påbud udstedt på området i 2017, var i forbindelse med skærpet
tilsyn og vedrører det samme tilbud, som efterfølgende er ophørt. Det er altså ikke en afspejling
af den generelle kvalitet på området.
Nedenstående to tabeller forholder sig til de gennemsnitlige bedømmelser de syv temaer i
kvalitetsmodellen, samt udvalgte indikatorer, som har haft størst udvikling i 2017 eller som er
relevant at fremhæve.
Side 17 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0019.png
Tabel 5.
Gennemsnitlige indikatorbedømmelser fordelt på temaerne i kvalitetsmodellen
på en skala fra 1 til 5, for tilbud til både voksne og børn.
Temaer fra kvalitetsmodellen
År
Uddannelse og
beskæftigelse
4,1
4,2
-0,1
Selvstændighed
og relationer
4,5
4,3
+0,2
Målgrupper,
metoder og
resultater
4,6
4,6
0
Sundhed
og trivsel
4,6
4,3
+0,3
Organisation
og ledelse
4,3
4,3
0
Kompetencer
4,6
4,5
+0,1
Fysiske
rammer
4,7
4,6
+0,1
2017
2016
Forskel
Tabel 6.
Bedømmelse af hvorvidt tilbuddet har opfyldt indikator 1.a, 1.d, 2.c og 5.b i
2016-2017, på en skala fra 1 til 5.
År
Indikator 1.a
Indikator 1.d
Indikator 2.c
Indikator 5.b
Tilbuddet opstiller i samarbejde Børnene/de unge i tilbuddet har
Borgerne har med
Borgeren har med
med borgerne konkrete mål for
et stabilt fremmøde i deres
udgangspunkt i deres ønsker og
støtte fra
borgernes skolegang,
undervisningstilbud,
behov herfor kontakt til og
tilbuddet adgang
uddannelse eller beskæftigelse,
uddannelsestilbud eller
samvær med deres familie og
til relevante
og der følges op herpå
beskæftigelse. Medfølgende
netværk i dagligdagen
sundhedsydelser
børn på voksentilbud er i dag-
eller undervisningstilbud
4,2
4,5
-0,3
3,8
3,8
0
4,9
4,7
+0,2
5,0
4,8
+0,2
2017
2016
Forskel
Tabel 5 viser kvalitetsbedømmelser fra 2016- og 2017-tilsynene, fordelt på de syv temaer i
kvalitetsmodellen. Som det fremgår, har der i 2017 ikke vist sig en synlig forskel på temaniveau.
Selv om bedømmelsen ligger en smule højere end hos tilbud kun til voksne, så er tema 1
vedrørende uddannelse og beskæftigelse, også her dét tema, som skiller sig ud med en lavere
bedømmelse end de øvrige.
Tabel 6 viser udvalgte indikatorer, hvor der er sket enten en markant bedømmelsesændring
enten som følge af en kvalitetsudvikling eller ændret registreringspraksis. Derudover er
medtaget indikatorbedømmelser som Socialtilsyn Nord på baggrund af datatræk har fundet
relevant at medtage.
Indikator 1.a og 1.d
handler om, at tilbuddene i samarbejde med borgeren får opstillet
konkrete mål i forhold til uddannelse og beskæftigelse, som sikrer, at tilbuddet støtter
borgerne bedst muligt og at der dermed kan opnås stabilt fremmøde. I indikator 1.a er
bedømmelsen faldet en smule siden 2016, mens den i indikator 1.d ligger på samme
niveau.
Bedømmelserne i 2017 beror på ca. 100 tilsynsrapporter for hver af
Side 18 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
indikatorerne, så der vil være nogle tilbud, som har forbedret indsatsen på lige præcis
dette område, og andre som fortsat bør arbejde med at styrke indsatsen.
Indikator 2.c
der handler om kontakt til familie og netværk i dagligdagen og bedømmes
til 4,9 ud af 5, baseret på næsten 100 tilsynsrapporter. Det er en stigning siden 2016 og er
en meget flot bedømmelse.
Indikator 5.b
handler om borgernes adgang til sundhedsydelser og er bedømt til 5 ud af
5, hvilket er en stigning siden 2016 og en flot bedømmelse, der ikke kan blive bedre.
Socialtilsyn Nord har i 2017 i 24 tilfælde vurderet om godkendelsesrammen på et blandet tilbud
skulle ændres eller der skulle gives dispensation i en begrænset periode. Tilbuddene er
godkendt til en bestemt målgruppe, indsats, fysiske rammer mv. Godkendelsen er givet ud fra,
hvilke ønsker tilbuddet i sin tid havde men også socialtilsynets vurdering af deres samlede
kompetencer. Det er ikke usædvanligt, at tilbud efter noget tid eller hvis deres behov ændrer sig,
ansøger om at få ændret deres godkendelse. Ansøgningerne kan fortælle os noget om hvilke
udviklingstendenser, der er på området, og tilbuddenes evne til at tilpasse sig borgernes behov. I
2017 handlede ændringerne om:
Godkendelse af nye fysiske rammer
Sammenlægning af tilbud
Udvidelse af antal pladser eller målgruppen
Socialtilsyn Nord oplever på baggrund af ovenstående kilder vedrørende ansøgninger om
væsentlige ændringer, at tilbuds- og organisationssammensætninger er generiske. Nogle
kommunale tilbud ønsker eksempelvis at sammenlægge sig for at opnå en bedre personale -og
ledelsesfordeling, andre får nye lokaler eller opgraderer eksisterende.
Side 19 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0021.png
Eksempler på godkendelsesændringer
hos tilbud til både voksne og børn:
Ændret fysiske rammer samtidig med udvidelse af målgruppen
Socialtilsynet havde været i dialog med et tilbud, som havde borgere indskrevet uden for
deres godkendte målgruppe. I forbindelse med varsling af påbud valgte tilbuddet at
ansøge om en væsentlig ændring, hvor de ønskede godkendelse til flere målgrupper, mod
at de fik etableret aldersopdelte afdelinger. Socialtilsyn Nord vurderede, at de derved
kunne imødekomme borgernes forskellige behov, og ansøgningen blev godkendt.
Delvis afslag vedr. fleksible pladser
Tilbuddet havde ansøgt om udvidelse af målgruppen til også at omfatte dagtilbud, samt
en ny fleksibel plads, der kan veksle mellem § 66, stk. 1, nr. 5. til børn og § 107
(midlertidigt ophold til voksne). Socialtilsynet vurderede, at tilbuddet godt kunne
godkendes til at omfatte dagtilbud, men gav afslag på, at de fik en fleksibel plads. Afslaget
blev begrundet med, at tilbuddets fysiske rammer ikke kunne tilgodese borgerens behov
samt tilstrækkelig forhindre eventuel vold og overgreb. Ansøgningen blev imødekommet
med delvist afslag.
På
baggrund
af
data
om
tilbuddene,
ansøgninger
om
væsentlige
ændringer,
indikatorbedømmelser og tilsynskonsulenternes vurderinger, er det Socialtilsyn Nord
vurdering, at kvaliteten på tilbud til både børn, unge og voksne er høj. Der er ikke nogen
indikation af, at tilbud som leverer indsats på tværs af aldersskellet 18 år, yder en dårligere eller
bedre indsats end øvrige tilbud. Godkendelsesrammen er altid en konkret vurdering som
socialtilsynet sammen med tilbuddet fastlægger, og som tager afsæt i borgernes behov,
tilbuddets kompetencer, og organisationens samlede kvalitet. Det er vigtigt at have tilbud som
kan rumme både børn og deres forældre, samt børn der krydser 18. årsskellet, men hvor de kan
forblive på tilbuddet lidt endnu og dermed gøre overgangen til voksenlivet lettere.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale hos de blandede tilbud i forhold til nedenstående
område:
Tilbuddene kan med fordel udvikle deres praksis, når det drejer sig om at understøtte
børnene og de voksnes fremmøde til undervisning, uddannelse og beskæftigelsestilbud.
Socialtilsyn Nord kan konstatere, at der i denne tilbudstype er et mere ustabilt
fremmøde end ved rene børnetilbud. Ud fra den observation, kan tilbuddene med fordel
se på, om det særligt er den voksne målgruppe i de blandede tilbud, som der skal
fokuseres mere på.
Side 20 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
Plejefamilier
Der er flere måder at være plejefamilie på, og det afhænger af, hvad man er blevet godkendt til.
Socialtilsynets godkender og fører tilsyn med
kommunale plejefamilier og generelt godkendte
plejefamilier.
Sidstnævnte udgør langt størstedelen. Generelt godkendte plejefamilier bliver
godkendt til at løse en opgave ud fra en konkret vurdering af deres kompetencer. Herfra kan
alle kommuner i landet i teorien ansatte dem til at løse en plejeopgave. Kommunale plejefamilier
er plejefamilier, der i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at have
særligt behandlingskrævende børn i pleje. De har typisk nogle særlige forudsætninger i form af
lang erfaring med familieplejeerhvervet eller en særlig uddannelse, og hvor den ene
plejeforælder typisk er fuldtidsansat til opgaven. Til sidst er der konkret godkendte
plejefamilier, som kommuner selv godkender til et konkret plejebarn, men som ikke må påtage
sig andre plejeopgaver.
Når Socialtilsyn Nord godkender en plejefamilie, vurderes i hvor høj grad de kan leve op til
indikatorerne i kvalitetsmodellen. Kvalitetsmodellen stiller til dels andre krav til plejefamilier
end til anbringelsesinstitutioner og opholdssteder. Samtidig med at socialtilsynet vurderer,
hvorvidt plejefamilien kan leve op til kvalitetsmodellen krav, afgøres hvor mange børn
plejefamilierne kan godkendes til at få i pleje, belastningsgraden af de børn de må modtage og
målgruppen. Det sker i dialog med plejefamilien, hvor også deres egne ønsker skal tages i
betragtning.
I løbet af 2017 førte Socialtilsyn Nord tilsyn med 1.181 plejefamilier, hvoraf 133 ophørte i løbet af
året, otte plejefamilier fik tilbagekaldt deres godkendelse og 102 nye plejefamilier blev godkendt,
alle uden vilkår. 16% af de i alt 141 plejefamilier som stoppede, skyldes at de ikke havde haft
plejeopgaver i 3 år, hvorefter deres godkendelse automatisk bortfalder. 79% af de ophørte
godkendelser skete på baggrund af plejefamiliernes eget ønske om at stoppe, og de resterende
5% ophørte på baggrund af en afgørelse truffet af Socialtilsyn Nord. Der blev ikke udstedt
påbud eller skærpet tilsyn på plejefamilieområdet i 2017.
Side 21 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0023.png
Nedenstående to tabeller forholder sig til de gennemsnitlige bedømmelser de syv temaer i
kvalitetsmodellen, samt udvalgte indikatorer, som har haft størst udvikling i 2017 eller som er
relevant at fremhæve.
Tabel 7.
Gennemsnitlige indikatorbedømmelser fordelt på temaerne i kvalitetsmodellen
for plejefamilier, på en skala fra 1 til 5.
Temaer fra kvalitetsmodellen
År
Uddannelse og Selvstændighed
beskæftigelse
og relationer
4,1
4,1
0
4,2
4,1
+0,1
Målgrupper,
metoder og
resultater
4,2
4,0
0
Sundhed
og trivsel
4,2
4,2
0
Familie-
struktur og
familie-
dynamik
4,2
4,3
-0,1
Kompetencer
Fysiske
rammer
4,4
4,3
+0,1
2017
2016
Forskel
4,3
4,3
0
Tabel 8.
Bedømmelse af hvorvidt tilbuddet har opfyldt indikator 5.b, 6.b, 8.c og 9.b i
2016-2017, på en skala fra 1 til 5.
Indikator 5.b
Indikator 6.a
Barnet har indflydelse på
Barnet trives
beslutninger vedrørende sig i plejefamilien
selv og på hverdagen i
plejefamilien i
overensstemmelse med alder
og modenhed
4,3
4,3
0
4,2
4,2
0
Indikator 8.b
Plejefamilien er
kompetente til at
drage omsorg for
barnets særlige
behov, udvikling og
opdragelse
4,2
4,2
0
Indikator 8.d
Plejefamilien har
fokus på
kontinuerligt at
udvikle nødvendige
kompetencer i forhold
til plejeopgaven
4,6
4,6
0
År
Indikator 4.a
Plejefamilien kender
de mål, der er
opstillet for
anbringelsen eller
aflastningsopholdet i
barnets handleplan
4,1
4,0
+0,1
2017
2016
Forskel
Tabel 7 viser kvalitetsbedømmelser fra 2016- og 2017-tilsynene, fordelt på de syv temaer i
kvalitetsmodellen. Som det fremgår, har de gennemsnitlige kvalitetsbedømmelser på
temaniveau ikke rykket markant på sig. På en skala fra 1 til 5, ligger temavurderingerne mellem
4,1 og 4,3, hvilket er lavere end hos børneinstitutionerne- og opholdsstederne. Der er ikke sket
nogen markant ændring mellem 2016 og 2017 på indikatorniveau.
Tabel 8 viser udvalgte indikatorer, hvor der er sket enten en markant bedømmelsesændring
enten som følge af en kvalitetsudvikling eller ændret registreringspraksis. Derudover er
medtaget indikatorbedømmelser som Socialtilsyn Nord på baggrund af datatræk har fundet
relevant at medtage.
Side 22 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
Indikator 4.a
handler om, at plejefamilien kender deres plejeopgave. Når et barn
anbringes i en plejefamilie, skal kommunen udarbejde nogle konkrete handleplansmål
for barnet. Handleplansmål vedrører formålet med anbringelsen og skal sikre, at der
arbejdes med barnets individuelle og konkrete vanskeligheder. Indikatoren er bedømt til
4,1 ud af 5. I de tilfælde hvor der scores lavt på denne indikator, kan det eksempelvis
skyldes, at plejefamilien ikke kender de konkrete handleplansmål, der er udarbejdet eller
at den anbringende kommune ikke har fået udarbejdet en konkret handleplan for barnet
og der derfor ikke er nogen handleplansmål at kende. Socialtilsyn Nord har tidligere
gjort opmærksom på problemstillingen, og oplever generelt at både plejefamilierne og
anbringende kommuner har fokus på udarbejdelsen af handleplaner.
Indikator 5.b og 6.a
vedrører barnets trivsel og mulighed for at have medbestemmelse.
Indikator 5.b er bedømt til 4,3, og indikator 6.a til 4,2 ud af 5. Udover manglende
medbestemmelse, kan manglende trivsel skyldes, hvis plejebarnet er nyligt anbragt i
plejefamilien.
Indikator 8.b og 8.d
handler om plejefamiliens kompetencer. Når indikator 8.d bedøm-
mes højere end indikator 8.b, skyldes det, at plejefamilierne ønsker og har fokus på at
udvikle deres kompetencer, men det er ikke altid muligt for dem. Socialtilsyn Nord
oplever, at nogle plejefamilier fortæller, at de har behov for mere uddannelse i forhold til
en konkret plejeopgave, men at det de efterspørger, ikke udbydes af den anbringende
kommune. Tilsynskonsulenterne fortæller endvidere, at der er forskel på plejefamiliens
tilfredshed med anbringende kommune, hvor nogle oplever at få tilbudt kurser med
gode undervisere og relevant undervisningsniveau. Andre plejefamilier fortæller, at de
har deltaget i kurser sammen med plejefamilier med mange forskellige kompetence-
niveauer, og indholdet af kurset ikke var relevant for den konkrete familie.
Nedenstående afsnit omhandler den organisatoriske og faglige udvikling på området i 2017, som
Socialtilsynet belyser med en analyse af antallet af, og baggrunde for, ændringer af eksisterende
godkendelser. Socialtilsyn Nord har i 2017 i 180 tilfælde vurderet om en plejefamilies
godkendelsesramme skulle ændres. Det svarer til næsten 15% af plejefamilierne. I mange
tilfælde har det været på baggrund af plejefamiliens eget ønske, hvor de har ansøgt om at få
ændret deres godkendelse. I de tilfælde hvor plejefamilien selv har ansøgt om at få ændret deres
godkendelse, har det primært drejet sig om udvidelse af deres eksisterende godkendelsesramme,
og langt de fleste af ansøgningerne blev imødekommet. Socialtilsyn Nord har også nedsat
enkelte godkendelser, både på egen foranledning og efter plejefamiliens eget ønske. Det har
blandt andet drejet sig om, at plejefamiliens overskud ændrede sig eksempelvis som følge af
sygdom, eller at de ikke havde de nødvendige kompetencer. I 2017 handlede langt størstedelen
af ansøgningerne om:
udvidelse af belastningsgraden så de må modtage plejebørn med højere belastningsgrad
udvidelse af antallet af pladser (plejebørn de må have i pleje)
udvidelse af aldersgruppen hos de børn de må modtage,
Side 23 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0025.png
Socialtilsyn Nord vurderer på baggrund af ansøgningerne om væsentlige ændringer og
dispensationer, at det oftest handler om plejefamilier, som gerne vil påtage sig større eller mere
krævende plejeopgaver. Når en plejefamilie ønsker at udvide sin godkendelsesramme, kan det
handle om, at de nu har reel erfaring og ved mere om, hvad opgaven indebærer. Det kan også
være, at det barn, som de har fået i pleje, viser sig at have et større plejebehov end først antaget,
og plejefamilien derfor gerne vil udvide deres godkendelse, og beholde barnet i pleje. Der er
også tilfælde, hvor plejefamilien ønsker at tilpasse deres godkendelse på baggrund af en
konkrete henvendelse, som de har fået fra en anbringende kommune.
Eksempler på godkendelsesændringer hos plejefamilier
Ændring af godkendelsen vedrørende belastningsgrad og målgruppe
Plejefamilien er godkendt til et barn i døgnpleje i alderen 6-14 år og to børn i aflastning i
alderen 5-18 år, alle med middel belastningsgrad. Plejefamilien har søgt om udvidelse af
deres godkendelsesramme til i stedet at omfatte to børn med middel belastning, og begge i
døgnpleje. Ansøgningen blev imødekommet.
Nedsættelse af godkendelsesramme efter plejefamiliens ønske
Plejefamilien er godkendt til fire døgnpladser, og har pt. to børn i pleje. De ønsker at få
nedsat deres godkendelse, da deres nuværende plejeopgave bliver den sidste. Plejefar er
gået på efterløn og plejemor forventer at gå på efterløn. Ansøgningen imødekommes, hvor
deres godkendelse sættes ned til to døgnpladser, så det matcher deres nuværende opgave.
Nedsættelse af godkendelsesrammen grundet kompetencer.
Plejefamilien er godkendt til to døgnpladser til høj belastning og en døgnplads til højeste
belastning. Det vurderes, at der ikke er de nødvendige kompetencer til stede for tre
plejebørn med så høj belastningsgrad. Det skyldes blandt andet, at kommunen for det ene
plejebarn har vurderet, at barnet ikke har udviklet sig på de parametre, der er ønsket og
beskrevet i handleplanen. Socialtilsynet afgjorde, at plejefamiliens godkendelse blev
ændret til i stedet at omfatte et barn med høj belastning og to børn med middel belastning.
Otte plejefamilier fik tilbagekaldt deres godkendelse i 2017. Det er proportionelt meget lavt
sammenlignet med den samlede portefølje, som omhandler 1.040 plejefamilier. Det skyldes
primært ændringer i samlivsforhold – eksempelvis en skilsmisse, som gør, at de ikke kan
opretholde godkendelsen, idet det påvirker både de økonomiske, fysiske og kompetencegivende
rammer, som de oprindeligt er blevet godkendt til. Hvis familien har børn i pleje, vil den ene
plejeforælder eller begge ofte ansøge om at blive godkendt som plejefamilie. Socialtilsynet kan
Side 24 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
også vælge at tilbagekalde en godkendelse, hvis socialtilsynet bliver bekendt med så
bekymrende oplysninger, hvor det vurderes, at plejebarnets sikkerhed eller trivsel er i fare.
Antallet af nyansøgere, som trækker sig er forholdsvis lavt, hvilket tyder på, at plejefamilierne
har gjort sig nogle gode overvejelser om, hvad plejeopgaven indeholder, inden de ansøger.
Samtidig med, at der bliver godkendt nye plejefamilier, er der en naturlig afgang, som skyldes
plejeforældrenes alder eller at deres plejebørn flytter hjemmefra. Antallet af plejefamilier, som
ophører, er højere end nye plejefamilier, som bliver godkendt. Det er dog ikke muligt at drage
den konklusion, at der så er færre pladser til plejebørn. Samtidig med, at Socialtilsyn Nord
godkender nye plejefamilier, godkendes også ansøgninger om ændringer af eksisterende
plejefamiliers godkendelser. Både i udvidelse af antal pladser, men også intensivering af hvor
behandlingskrævende plejebørnene må være.
På baggrund af data om plejefamilierne, ansøgninger om væsentlige ændringer, indikatorbe-
dømmelser og tilsynskonsulenternes vurderinger er det Socialtilsyn Nord vurdering, at kvali-
teten hos plejefamilier generelt er god. I forhold til de syv temaer fra kvalitetsmodellen, fremgår
det, at plejefamilierne understøtter plejebørnenes udvikling, sikrer en god trivsel, og yder
dagligt omsorg og hjælp. Tilsynskonsulenterne fortæller, at de i stigende grad i 2017 har oplevet,
at plejefamilierne kender de relevante udviklingsmål fra barnets handleplan, og at flere
plejefamilier sikrer barnets privatliv ved at give dem et selvstændigt værelse.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale hos plejefamilierne i forhold til nedenstående
områder:
Plejefamilierne kan med fordel have et fortsat fokus på altid at have kendskab til og
kunne redegøre for handleplansmålene i barnets handleplan
Plejefamilierne kan med fordel evaluere på, om de kontinuerligt opsøger ny viden
vedrørende plejebørn og indsatser. Anbringende kommune tilbyder kurser til
plejefamilierne, - også kurser som ikke nødvendigvis er relevante for dét barn, som
plejefamilien har i pleje pt., men kurser der kan blive det i forhold til eventuelt fremtidige
plejeopgaver.
Side 25 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0027.png
Alkoholbehand-
lingstilbud
For første gang kan vi danne os et samlet
billede af kvaliteten og de organisatoriske
forhold på behandlingssteder, der tilbyder
alkoholbehandling.
Socialtilsynets opgave
Tilbud som yder alkoholmisbrug jf. § 141 i sundhedsloven
(ambulante,
dag- eller døgnbehandling)
skal godkendes
af
socialtilsynet og er omfattet af socialtilsynets tilsynsmyndighed. I
lighed med krisecentre kan borgere frivilligt og anonymt henvende
sig til et alkoholbehandlingstilbud. Alkoholbehandlingstilbud
drives af kommunen eller et privat tilbud, som har en driftsaftale
med mindst én kommune. Behandlingstilbuddene blev omfattet af
lov om socialtilsyn i 2016, og socialtilsynene fik to år til at
gennemføre en ”regodkendelses”-proces, og afgøre, om tilbuddene
opfylder kriterierne i socialtilsynets lovbestemte kvalitetsmodel, og
derved kan opretholde deres eksisterende godkendelse. Socialtilsyn
Nord vurderede i perioden i alt 17 alkoholbehandlingstilbud
8
.
De adspurgte
borgere
beskriver, at de
trives med
behandlings-
tilbuddet, f.eks.
”…oplevelsen
af, at nu tror jeg
på, at jeg kan
komme videre
med mit liv”

Uddrag fra
tilsynsrapport
Resultat af regodkendelsen af alle
alkoholbehandlingstilbud
Nedenstående tabeller viser først og fremmest hvor mange
alkoholbehandlingstilbud Socialtilsyn Nord skulle regodkende,
samt resultatet af regodkendelsesprocessen to år senere. Der er
skelnet imellem alkoholbehandling på et integreret misbrugsbe-
handlingstilbud, som ligeledes tilbyder stofmisbrugsbehandling
efter § 101 i serviceloven, og derfor allerede var en del af socialtil-
synet, - og så tilbud der ikke tidligere var omfattet af socialtilsyn,
idet de udelukkende tilbyder alkoholbehandling. Ligeledes er der
skelnet mellem private behandlingstilbud, som har en driftsaftale
8
16 eksisterende tilbud og 1 ansøgning om nygodkendelse.
Side 26 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0028.png
med en kommune, og offentlige tilbud (kommunale og regionale). Foruden de eksisterende
tilbud, modtog socialtilsynet også en ansøgning om nygodkendelse.
Tabel 9.
Tilbudstyper
Tilbud som tilbyder alkoholbehandling den 1.1.2016 og den 31.12.2017
Antal den 1.1.2016
Off.
Private
1
9
4
2
I alt
5
11
Antal den 31.12.2017
Off.
1
9
Private
0
1
1
10
6
16
10
2
I alt
1
10
1
12
Tilbud som udelukkende tilbyder
alkoholbehandling
Afdeling på et integreret
misbrugsbehandlingstilbud
Nye tilbud som blev godkendt til at
levere alkoholbehandling
I alt
Tabel 10.
Resultat
Godkendt
9
Nyt tilbud
Resultat af regodkendelsesprocessen pr. 31.12.2017
2017
11
1
3
2
Blev ikke godkendt
Ophørte af egen drift
Som det fremgår i tabellen, var der 16 tilbud med en eksisterende godkendelse til at tilbyde
alkoholbehandling efter § 141 i sundhedsloven og som skulle regodkendes af Socialtilsyn Nord i
perioden 2016-2017. To af tilbuddene ønskede selv at ophøre; det ene fordi det udelukkende
solgte alkoholbehandling til private
10
, og det andet fordi tilbuddet ønskede at ansøge om
nygodkendelse med et ændret juridiske grundlag. Af de tre tilbud, som ikke blev regodkendt,
skyldes det en uholdbar juridiske konstruktion hos to af dem, og kvalitetsmangler indenfor
blandt andet ledelse og behandlingsmetoder hos det tredje.
1 tilbud ansøgte den 22. december 2017 om regodkendelse for dén af deres afdelinger som tilbød
alkoholbehandling. Socialtilsyn Nord kunne derfor ikke nå at behandle ansøgningen i 2017 under
gældende lovhjemmel, men behandlede den i stedet i 2018 som en væsentlig ændring.
10
Alkoholbehandlingstilbud skal kun godkendes af socialtilsynet såfremt det ønsker at indgå i den
kommunale forsyning, hvor alle borgere anonymt kan henvende sig til tilbuddet, og kommunen betaler
for behandlingen.
9
Side 27 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0029.png
Oversigt over hvordan tilbuddene har organiseret sig
Tabel 11 viser hvor mange adresser og afdelinger behandlingstilbuddene fordeler sig på, og
giver derved en fornemmelse af hvor store tilbuddene er. Det er ikke nødvendigvis alle
afdelinger på tilbuddet, som tilbyder alkoholbehandling – de kan eksempelvis også tilbyde
stofmisbrugsbehandling. Tabel 12 viser, hvor mange pladser tilbuddene i gennemsnit er
godkendt til, enten efter servicelovens § 101, der omhandler stofmisbrug eller sundhedslovens §
141, der omhandler alkoholbehandling. Vi har valgt at inkludere begge pladstyper i optællingen,
da de ofte er fleksible pladser. Diagram 1 viser, at alkoholbehandling tilbydes på enkelte mindre
tilbud med få pladser, men at de fleste alkoholbehandlingstilbud er store med mere end 100
pladser. Det største af tilbuddene er godkendt til 200 ambulante alkoholbehandlingspladser.
Tabel 11.
Gennemsnit antal adresser og afdelinger på alkoholbehandlingstilbud pr.
31.12.2017
2
2
Gennemsnit antal afdelinger
Gennemsnit antal adresser
Tabel 12.
Pladsantal i alkoholbehandlingstilbud pr. 31.12.2017
7
7
82
Gennemsnit antal dagpladser
Gennemsnit antal døgnpladser
Gennemsnit antal ambulante pladser
Diagram 1. Fordeling af tilbud ift. antallet af godkendte ambulante og døgnpladser pr.
31.12.2017
Antal tilbud
8
6
4
2
0
10-49 pladser
3
2
50 - 99 pladser
100+ pladser
6
Side 28 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0030.png
Kvaliteten på alkoholbehandlingstilbud
Socialtilsyn Nord har i perioden 2016 – 2017 undersøgt og vurderet kvaliteten på 17
behandlingstilbud i, som tilbyder alkoholbehandling
11
. Vurderingen er foretaget med
udgangspunkt i otte temaer, som beskrevet i lov om socialtilsyn. I nedenstående gennemgang af
alle
otte
temaer,
har
vi
benyttet
os
af
tilsynsrapporterne,
gruppeinterview
med
tilsynskonsulenterne, samt hvis de i forbindelse med tilsynet, har tilknyttet anbefalinger for
tilbuddets videre udvikling.
Tilsynskonsulenterne skal vurdere kvaliteten på tilbuddet ud fra 23 kvalitetsindikatorer,
eksempelvis om ”Borgerne
trives i tilbuddet.”
Vurderingen gives i form af en
prosatekst,
hvor
tilsynskonsulenten vurderer i hvor høj grad indikatoren er opfyldt, og hvad der lægges vægt på,
eksempelvis borgerinterviews. Prosavurdering ledsages af en tal-bedømmelse på en skala fra 1
til 5 ud. 1 gives, når tilbuddet i meget lav grad opfylder indikatoren, og 5 når tilbuddet i meget
høj grad opfylder indikatoren
12
. Talbedømmelsen fungerer først og fremmest som et
dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet, og kan derfor ikke selvstændigt benyttes til at
bedømme tilbuddets kvalitet.
Gennemsnit
bedømmelse
3,3 ud af 5
(i middel
grad opfyldt)
Uddannelse og beskæftigelse
Socialtilsynet skal vurdere, om tilbuddet under hensyn til borgernes behov
og forudsætninger for udvikling, sammen med borgerne opstiller konkrete
mål for at understøtter borgernes parathed og muligheder for at deltage i
uddannelse eller beskæftigelse.
Det overordnede mål for alkoholbehandlingstilbud er at hjælpe de tilknyttede borgere til at leve
et liv uden misbrug, hvor tilknytningen til uddannelse eller arbejdsmarkedet er en væsentlig
faktor for at opnå det mål. Mange som modtager alkoholbehandling er i forvejen i ordinær
beskæftigelse eller uddannelsesforløb. For grupper som ikke er, har alkoholbehandlings-
tilbuddene for denne målgruppe ofte samarbejde med jobcentrene, skoler, uddannelsessteder,
familieafdeling mv.
Den gennemsnitlige bedømmelse er på 3,3 ud af 5, hvilket er relativt lavt. Årsag til den lave
bedømmelse er blandt andet, at enkelte tilbud udmærket italesætter uddannelses -og beskæfti-
gelsesmuligheder i behandlingen og interviews med socialtilsynet, men at de ikke udarbejder
konkrete delmål sammen med borgeren eller dokumenterer disse. Den lave bedømmelse skyldes
Gennemsnitsbedømmelserne er foretaget med udgangspunkt i 15 tilbud, idet ét tilbud ophørte inden
Socialtilsyn Nord gennemførte en samlet kvalitetsvurdering, og ét tilbud blev nygodkendt hvor man ikke
giver en tal-bedømmelse.
12
Bedømmelsesskalaen samt alle indikatorer i kvalitetsmodellen forefindes i bilag til bekendtgørelsen om
11
lov om
socialtilsyn (BEK nr. 1251 af 13/11/2017)
Side 29 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0031.png
også, at nogle tilbud har med svært misbrugere at gøre, som har få kompetencer der aktuelt er
forenelige med uddannelses- og beskæftigelse. Der kan også være borgere, som indgår i så
kortvarige behandlingsforløb, at der ikke nås at udarbejdes delmål. Det er heller ikke alle tilbud,
som har systematisk registrering på, hvor mange borgere der er i beskæftigelse/uddannelse, eller
hvor borgere ønsker at oplyse det til tilbuddet, hvilket også er grunden til den gennemsnitlige
bedømmelse på 3,3 ud af 5.
Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at tilbuddenes indsats for at understøtte tilknytningen til
arbejdsmarkedet generelt tager udgangspunkt i borgerens individuelle livssituation og omfanget
af deres misbrug. Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at tilbuddene generelt arbejder aktivt og
målrettet
for
at
inkludere
borgerne
i
samfundslivet,
og
at
der
som
en
del
af
misbrugsbehandlingen til dels er fokus på uddannelse og beskæftigelse.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale i forhold til temaet ”Uddannelse og beskæftigelse”
på følgende område:
Alkoholbehandlingstilbud kan med fordel have fokus på, at der udarbejdes konkrete mål
i samarbejde med borgerne i forhold til uddannelse og beskæftigelse, således at de
fremgår og er dokumenteret i borgerens behandlingsplan. Selv i kortvarige
behandlingsforløb eller med borgere med svært misbrug, er det vigtigt, at tilbuddet
forsat arbejder for at udarbejde relevante delmål i forhold til uddannelse og
beskæftigelse.
Selvstændighed og relationer
Socialtilsynet skal undersøge, om tilbuddene aktivt bidrager til at styrke
borgernes deltagelse i sociale aktiviteter, deres relationer til familien og
øvrige netværk, og at borgerne opnår de kompetencer det kræver, for så vidt
muligt at kunne klare sig selv.
Gennemsnit
bedømmelse
3,8 ud af 5
(i middel
grad opfyldt)
Den gennemsnitlige bedømmelse på 3,8 ud af 5 er et udtryk for, at ikke alle tilbud får skrevet
konkrete og individuelle mål ind i behandlingsplanen, der vedrører udvikling af borgerens
sociale kompetencer. Det kan ikke tages som udtryk for, at tilbuddene ikke arbejder med at
udvikle borgerens selvstændighed og relationer, da tilbuddene igennem rådgivning og
behandling indirekte også gør en relevant indsats for at styrke borgeres sociale kompetencer.
Tilbuddene bidrager aktivt til at styrke borgernes relationer til netværk og etablering af nye
netværk udenfor et misbrugsmiljø, men det tager ikke nødvendigvis udgangspunkt i konkrete,
individuelle mål opstillet sammen med borgeren.
Side 30 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0032.png
Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at tilbuddene generelt gør en god og relevante indsats for at
styrke borgernes sociale kompetencer og relationer til deres familie og netværk. Tilbuddene
arbejder for, at borgerne opnår større indsigt i egne misbrugsproblematikker og personlig
udvikling i forhold til at kunne leve et liv uden misbrug, blandt andet igennem individuel
samtaleterapi og gruppeterapi. Temaet handler om at opbygge borgens sociale kompetencer, og
her er det vigtigt med en systematisk dokumentation af effekt og opfølgning på baggrund
målrettede indsatser. Formålet er at kunne følge effekten af behandlingen, identificere hvad der
virker og forebygge tilbagefald.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale i forhold til temaet ”Selvstændighed og relationer”
på følgende område:
Alkoholbehandlingstilbud kan med fordel styrke deres skriftlige resultatdokumentation,
herunder udarbejde konkret og individuelle mål i forhold til styrkelse af borgernes
sociale relationer.
Målgruppe, metoder og resultater
Socialtilsynet skal vurdere, om tilbuddet kan redegøre for deres faglige
behandlingstilgang i forhold til målgruppen, og hvorvidt de samarbejder
med relevante eksterne aktører. Ydermere skal socialtilsynet vurdere, om
tilbuddets dokumenterer resultaterne af behandlingen, i forhold til de
konkrete mål der er sat for den enkelte borgeres udvikling.
Gennemsnit
bedømmelse
4,6 ud af 5
(i høj grad
opfyldt)
Sundhed og trivsel
Socialtilsynet skal vurdere, om tilbuddet sikrer at borgerne trives på
tilbuddet, har indflydelse på beslutninger om dem selv og hverdagen, og at
de bliver hørt,
respekteret og anerkendt.
Ligeledes skal tilbuddet støtte
borgerne i at få adgang til relevante sundhedsydelser, og at tilbuddet har
den relevante viden om sundhed, bl.a. i udarbejdelse af deres
overgrebsforebyggelsesplaner.
Gennemsnit
bedømmelse
4,7 ud af 5
(i høj grad
opfyldt)
Flere af kvalitetsindikatorerne inden for temaet ”Målgruppe, metoder og resultater” blev i
forbindelse med evaluering af lov om socialtilsyn i 2016 overflyttet til det nye tema ”Sundhed og
trivsel”. Socialtilsyn Nord behandler i årsrapportens kvalitetsvurdering derfor de to temaer
sammen
13
.
I nærværende årsrapport udregnes gennemsnitsbedømmelsen med afsæt i dét tema indikatorerne er
tilknyttet pr. 31.12.2017.
13
Side 31 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0033.png
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene generelt har en høj kvalitet i forhold til de to temaer,
ud fra bedømmelserne på 4,6/4,7. Der arbejdes med forskellige relevante behandlingsmetoder og
terapi, og der er generelt et tæt samarbejde med henvisende sagsbehandlere. Flere alkoholbe-
handlingstilbud er eksempelvis påbegyndt et mere målrettet arbejde med at indføre familie-
orienteret behandling. Tilbud med borgere i forskellige aldre – både unge og voksne, og borgere
med mindre og større misbrug, forstår at tilpasse behandlingsforløbene individuelt. Der er
generelt stor opmærksomhed på sund kost, motion og social færdighedstræning. Socialtilsyn
Nord vurderer endvidere, at tilbuddene generelt har fokus på at understøtte borgernes sundhed
og trivsel. Borgerne fortæller, at de trives i tilbuddene, er trygge ved medarbejderne, og at de har
indflydelse på, hvordan hverdagen i tilbuddet tilrettelægges. Det gælder ligeledes i
udarbejdelsen af deres individuelle mål, hvor borgerne fortæller socialtilsynet, at de inddrages.
Socialtilsynet observerer, at der generelt er lavt konfliktniveau på behandlingstilbuddene, og at
tilbud der behandler målgrupper med forskellige misbrugsniveau og alder, er gode til at tilbyde
adskilt behandling og nedtrappe konflikter. Socialtilsyn Nord har indenfor de to temaer også
peget på, hvor der kan udvikles på kvaliteten. Det afspejles blandt andet i tilsynsrapporterne,
hvor
halvdelen
af
alkoholbehandlingstilbuddene
har
fået
tilknyttet
et
eller
flere
udviklingspunkter indenfor de to temaer.
Eksempler på udviklingspunkter:
Dokumentation af valg at metode
-
Tilbuddet kan med fordel indarbejde valg af metode og tilgange i de individuelle
behandlingsplaner.
Resultatdokumentation
-
Tilbuddet kan med fordel dokumentere resultater samt opfølgning på indsatsen
løbende i behandlingsforløbet.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale i forhold til temaerne ”Målgruppe, metoder og
resultater” og ”Sundhed og trivsel” på følgende områder:
Tilbuddene kan med fordel have mere har fokus på at tydeliggøre deres
beredskabsplaner, så de udover at forholde sig til overgreb borgerne imellem, også
forholder sig til forebyggelse af overgreb fra medarbejdere til borgere.
Tilbuddene kan med fordel udvikle deres dokumentationspraksis. Socialtilsynet
vurderer, at der til dels stadig foregår en ”tilvænningsproces” på alkohol- og
stofmisbrugsbehandlingssteder. Hvor tidligere praksis har været at bruge journalnotater,
dagsdato, samtalereferater mv. til nu, hvor fokus er rettet på at dokumentere
Side 32 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0034.png
behandlingen, herunder behandlingsmetoder og resultatdokumentation, i individuelle
behandlingsplaner.
Tilbuddene kan med fordel indskrive i behandlingsplanerne, deres overvejelser i forhold
til metodevalg, samt justeringer i behandlingsindsatsen. I forhold til udarbejdelse af
behandlingsplaner, observerer socialtilsynet, at på trods af at tilbuddene er gode til at
inddrage borgeren ift. deres individuelle mål, så er det vigtigt, at inddragelsen også sker,
når behandlingsplanen skal udarbejdes.
Organisation og ledelse
Socialtilsynet skal undersøge, om tilbuddets ledelse har de relevante
kompetencer, om der benyttes faglig sparring (eks. supervision), og såfremt
tilbuddet har en bestyrelsen, om denne er aktiv og har de nødvendige
kompetencer. Endvidere, skal socialtilsynet undersøge, om borgerne har
tilstrækkelig kontakt med relevant personale, og om
personalegennemstrømningen og sygefraværet er større end lignende
arbejdspladser.
Gennemsnit
bedømmelse
3,8 ud af 5
(i middel
grad opfyldt)
Alkoholbehandlingstilbuddene har en gennemsnitlig bedømmelse på 3,8. Det skyldes blandt
andet at Socialtilsyn Nord har peget på udviklingspotentiale i forhold til bestyrelsens
kompetencer og aktiv deltagelse på de private behandlingstilbud. Ligeledes har enkelte af
alkoholbehandlingstilbuddene ikke haft den nødvendige kvalitet inden for ledelseskompetencer
og en høj personalegennemstrømning.
Socialtilsyn Nord har været i dialog med tilbud, hvor der var udfordringer med eksempelvis
godkendelsesgrundlaget, vedtægterne, eller et fravær af ledelsesmæssig kvalitetssikring af
medarbejdernes resultatdokumentation. Socialtilsynet oplever i forlængelse af disse dialoger, at
der justeres på de nævnte forhold.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene generelt har en kompetent, engageret og ansvarsfuld
ledelse. Borgerne fortæller, at de er glade for medarbejderne og socialtilsynet observerer, at
medarbejderne generelt har de relevante kompetencer til at varetage opgaven, og hverken
personalegennemstrømningen eller sygefraværet generelt er højt.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale i forhold til temaet ”Organisation og ledelse” på
følgende områder:
Henset til tilbuddet tyngde i forhold til målgruppen kan tilbuddene med fordel sikre
tiltag, som nedbringer personalegennemstrømningen. Herudover også sikre sig, at
medarbejderne modtager fast supervision.
Side 33 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0035.png
Tilbuddene kan med fordel sikre sig, at der sker en ledelsesmæssig kvalitetssikring af
medarbejdernes resultatdokumentation.
Kompetencer
Socialtilsynet skal undersøge om medarbejderne samlet set har relevant
uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets
metoder. Deres kompetencer indenfor ovenstående skal afspejle sig i
samspillet med borgerne
Gennemsnit
bedømmelse
4,8 ud af 5
(I høj grad
opfyldt)
Socialtilsyn Nord vurderer på baggrund af den høje bedømmelse på 4,8, at medarbejdere på
alkoholbehandlingstilbud generelt har de relevante kompetencer, og at disse kommer til udtryk i
behandlingen af borgere. Socialtilsynet observerer på tilsynsbesøg et positivt samspil mellem
medarbejdere og borgere, at tilbuddets metoder bliver brugt i praksis, og interviewede borgere
fortæller, at de oplever at få nogle brugbare redskaber i forhold til at holde sig ude af misbrug og
klare hverdagen. Socialtilsynet oplever medarbejdernes tilgang til målgruppen som professionel
kombineret
med
anerkendelse
og
nærvær,
hvor
der
arbejderes
med
individuelle
behandlingsforløb. Generelt set har medarbejderne en faglig grunduddannelse suppleret med
relevante misbrugsefteruddannelser og arbejdserfaring med målgruppen. Socialtilsynet
observerer, at flere af tilbuddene prioriterer efteruddannelse, hvilket fremgår af tilbuddenes
regnskaber og fra interview med medarbejderne.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale i forhold til temaet ”Kompetencer” på følgende
område:
Tilbuddene kan med fordel forsat have fokus på at sikre, at medarbejderne har nyeste
viden inden for behandling af alkoholmisbrug.
Fysiske rammer
Socialtilsynet har haft fokus på om tilbuddenes fysiske rammer tilgodeser
borgernes mulighed for at være anonyme, om de understøtter borgernes
udvikling og formålet med indsatsen, og om de fysiske rammer er tilpasset
målgruppen, eksempelvis hvis tilbuddet behandler flere forskellige former
for misbrug.
Gennemsnit
bedømmelse
4,7 ud af 5
(i høj grad
opfyldt)
Socialtilsyn Nord vurderer på baggrund af den relativt høje bedømmelse, at den generelle
kvalitet i forhold til de fysiske rammer er god. De fysiske rammer tilgodeser borgernes behov, er
velegnet til formålet og målgruppen, og understøtter borgernes trivsel og udvikling. Indskrevne
borgere fortæller til socialtilsynet, at muligheden for at være anonym betyder meget. Flere af
Side 34 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0036.png
borgerne er glade for, hvis tilbuddet ligger centralt, andre er nervøse for, at de ikke kan være
anonyme, når tilbuddet ligger tæt på centrum. Socialtilsynet observerer, at tilbuddene forsøger
at imødekomme denne problematik med etablering af separate indgange eller samtalerum uden
for byen eller i andre bygninger. Socialtilsynet observerer desuden, at tilbuddene sikrer en fysisk
opdeling af målgrupperne for at undgå konflikter, og for at borgere, som benytter ambulante
tilbud, ikke forstyrrer borgere, der er i er i dag- eller døgnbehandling. Ligeledes oplever
tilsynskonsulenterne, at der er gjort en indsats for at få tilbuddene til at fremstå mere
indbydende. I interviews med borgerne fortæller de, at tilbuddet generelt er imødekommende
og man føler sig velkommen.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale i forhold til temaet ”Fysiske rammer ” på følgende
område:
Tilbud som ikke allerede har det, kan med fordel få etableret kørestolsadgang.
Økonomi
Socialtilsynet skal vurdere om tilbuddene er økonomisk bæredygtige, om
økonomien er gennemsigtig, og giver mulighed for at den fornødne kvalitet
i forhold til pris og målgruppen.
Gennemsnit
bedømmelse
Bedømmes
ikke ud fra
1-5 skalaen.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene generelt er økonomisk bæredygtige og der er
mulighed for at levere den fornødne kvalitet af alkoholbehandling i forhold til prisen for at
indskrive en borger. Ligeledes vurderer socialtilsynet, at der er rimeligt forhold mellem
tilbuddets forventede omsætning på den ene side og planlagte investeringer og dækningsgrad
på den anden side. I forbindelse med regodkendelserne konstaterede socialtilsynet, at flere af
tilbuddenes regnskaber ikke var i overensstemmelse med de økonomiske nøgletal, som de skal
oplyse på Tilbudsportalen, hvilket socialtilsynet gik i dialog med tilbuddene om.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale i forhold til temaet ”Økonomi” på følgende
område:
Tilbuddene kan med fordel sikre sig, at der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi,
og at økonomioplysningerne på Tilbudsportalen er korrekt anført.
Side 35 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0037.png
Fokus 2017:
forebyggelse af
overgreb
Socialtilsyn Nord har i 2017 haft fokus på
tilbuddenes og plejefamiliernes viden om
og indsats for at forhindre overgreb.
Tilbud og plejefamilier har et særligt ansvar
Sociale tilbud og plejefamilier skal påtage sig et særligt ansvar for at
hjælpe udsatte børn, unge og voksne, som bor hos dem, modtager
behandling eller pleje. Plejefamilier skal sikre plejebarnets trivsel og
sundhed, inklusiv at drage omsorg for barnets særlige behov og
kontinuerligt
være
opsøgende
på
at
have
de
nødvendige
kompetencer i forhold til plejeopgaven.
14
Hvis plejebarnet har været
udsat for overgreb, selv udøver eller er i risiko for at blive udsat,
skal plejefamilien have særlig viden om emnet for at kunne løfte
plejeopgaven. For tilbuddene gælder det, at de skal forebygge
overgreb gennem den pædagogiske indsats.
15
Derfor valgte Socialtilsyn Nord ’forebyggelse af overgreb’ som et
særligt fokusområde for tilsynet i 2017, både på tilbudsområdet og
plejefamilieområdet.
Formålet med undersøgelsen var især at fremme en dialog om
overgreb, hvor Socialtilsyn Nord sikrede, at der blev spurgt ind til
det ved alle tilsynsbesøg. Det i sig selv skulle gerne være med til at
igangsætte initiativer hos tilbuddene og plejefamilierne.
Anbragte børn og unge er en særlig udsat gruppe, hvor
socialtilsynet skal være med til styrke, at tilbuddene og plejefa-
milierne bliver yderligere opsøgende på at forebygge overgreb,
14
15
”
Det er bare så
vigtigt, at man
arbejder for at
forebygge det,
og så også ved
hvad man skal
gøre, hvis
overgrebet
alligevel sker”

Tilsynskonsulent
Kvalitetsmodellen for plejefamilier, indikator 6.a, 8.b og 8.d.
Kvalitetsmodellen for tilbud, indikator 7.a.
Side 36 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0038.png
hvordan de kan håndterer og følger op på eventuelle overgreb herunder sikre, at de involverede
og andre omkring dem, får den nødvendige hjælp.
Hvad er overgreb og hvem er krænkeren?
Overgreb kan være både fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. De kan forekomme imellem
borgerne – det vil sige beboerne på et tilbud eller plejebørn, som bor sammen. Det kan også
forekomme imellem beboerne og personalet, eller imellem et plejebarn og en plejeforælder eller
søskende. Beboerne og plejebørnene kan også blive udsat for overgreb af én, som ikke bor på
tilbuddet, eksempelvis en ven, skolekammerat/kollega, familiemedlem eller fremmed. En
national undersøgelse fra 2016 hos 8. klasses elever viser, at 12 % af børn og unge har været
udsat for uønsket seksuelle hændelser, defineret som blottelser eller uønskede berøringer, og at
7% af pigerne og 5% af drengene har oplevet et uønsket forsøg eller gennemført samleje. I tre ud
af fire tilfælde er krænkeren en jævnaldrende, mens det i ét ud af fire tilfælde er en voksen eller
et familiemedlem
16
.
Undersøgelse og metode
I 2017 udfyldte tilsynskonsulenterne hos Socialtilsyn Nord et undersøgelsesskema
17
i forbindelse
med deres tilsynsbesøg hos de enkelte tilbud og plejefamilier. Efterfølgende gennemgik
tilsynskonsulenter det samlede resultat i plenum. Spørgsmålene i skemaet var differentierede ud
fra, om det er et tilbud eller en plejefamilie, og resultat af undersøgelsen afdækker derfor
forskellige aspekter af forebyggelse.
Skemaet var opsat med afkrydsningsmuligheder, så vi efterfølgende kunne identificere nogle
generelle
tendenser.
Idet
alle
tilsynskonsulenterne
i
Socialtilsyn
Nord
indgik
som
”undersøgere”, er hver afkrydsning baseret på en individuel konkret bedømmelse, og
undersøgelsen kan først og fremmest give os et generelt billede af kvaliteten inden for
forebyggelsesindsatser. Tilsynskonsulenterne har baseret deres besvarelse på basis af
tilsynsbesøget og samtalen med tilbuddet eller plejefamilien. Der var ikke noget krav om, at
tilsynskonsulenten skulle indhente yderligere materiale for at besvare undersøgelsen.
Hos tilbuddene
har vi fokuseret på deres beredskab i forhold til:
1)
2)
3)
4)
16
Forebyggelsesplaner
Håndtering
Opfølgning
Skriftliggørelse (beredskabsplan)
Oldrup, Nygaard Christoffersen, Lykke og Vernstrøm Østergaard,
Vold og seksuelle overgreb mod børn og
unge i Danmark 2016,
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2016, s. 13.
17
241 tilbud og 629 plejefamilier indgik i undersøgelsesmaterialet. Skemaerne er gengivet i bilag 8 til
årsrapporten.
Side 37 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0039.png
Hos plejefamilierne
har vi i undersøgt deres beredskab i forhold til:
1) Erfaring med børn, unge og voksne som har været udsat for overgreb
2) Erfaring med børn, unge og voksne som har udøvet/udøver overgreb
3) Konkret indsats for at forebygge overgreb.
For både tilbud og plejefamilier gælder det, at tilsynskonsulenten yderligere differentierede sin
undersøgelse, i forhold til
om det drejer sig om verbalt, seksuelt eller voldeligt overgreb.
Socialtilsyn Nord har i forbindelse med undersøgelsen prioriteret, at tilsynskonsulenterne fik
mere viden om emnet, bl.a. ved at invitere foredragsholdere ud til socialtilsynet med nyeste
viden inden for området.
Resultat af undersøgelsen hos plejefamilier
Mange børn som bliver anbragt i pleje har været udsat for eksempelvis omsorgssvigt eller over-
greb af psykisk, fysisk eller seksuel karakter.
18
Der kan også være tilfælde, hvor det er
plejebørnene, som har været udøver af overgreb.
Tilsynskonsulenterne hos Socialtilsyn Nord har i forbindelse med deres tilsynsbesøg vurderet,
om den konkrete plejefamilie har erfaring med børn, unge eller voksne, som har været udsat for
overgreb eller har udøvet/udøver overgreb. Dernæst svarede tilsynskonsulenterne på, om de
vurderer, at plejefamilien gør en indsats for at forebygge overgreb og hvordan de håndterer og
følger op ved mistanke eller viden om overgreb. Resultatet er baseret på 629 tilsynsbesøg i 2017
med udgangspunkt i tilsynskonsulents vurdering.
Tabel 13.
Spørgsmål
Har plejefamilien erfaring med børn, unge
eller voksne, der har været udsat for overgreb
Har plejefamilien erfaring med børn, unge
eller voksne, der har udøver eller har udøvet
overgreb
Plejefamilien yder en indsats og/eller
forebyggelse i forhold til overgreb
Erfaring med og forebyggelse af overgreb på plejefamilieområdet
Fysiske
Ja
56%
Nej
48%
Psykiske
Ja
80%
Nej
20%
Seksuelle
Ja
38%
Nej
62%
35%
65%
35%
65%
19%
81%
64%
34%
75%
23%
55%
42%
En undersøgelse foretaget af SFI i 2008, viste at 45% af anbragte børn i familiepleje fra årgangen 1995,
var anbragt med begrundelsen ”overgreb” og ”forsømmelse af barnet” (gengivet s. 265 i Bryderup et. al.
2017
Familiepleje i Danmark).
18
Side 38 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0040.png
Fokus på emnet både hos plejefamilierne – og i socialtilsynet
Tilsynskonsulenterne fortæller, at ved have haft fokus på ”overgreb” under tilsynsbesøget, har
det ført til nogle gode samtaler med plejefamilierne, hvor familierne selv er med til at evaluere
om deres indsats for at forebygge overgreb er god nok. Samtalerne har bl.a. fokuseret på de
forskellige arter af overgreb og den kendsgerning, at hos mange børn og unge, som bliver udsat
for overgreb, er udøveren en jævnaldrende.
19
Plejefamilierne ønsker mere viden
I gruppeinterview med tilsynskonsulenterne, fortæller de, at plejefamilier generelt gør et stort
stykke arbejde for at tilegne sig viden om emnet
20
, og italesætter det med henblik på at
forebygge overgreb. Plejefamilierne er generelt bevidste om, at overgreb også kan forekomme
fra jævnaldrende, og at det forebyggende arbejde også handler om at uddanne de unge i brugen
af bl.a. sociale medier. Eksempelvis fortæller plejefamilier med anbragte unge, som har en
historik med at være seksuelt grænseoverskridende (egne såvel som andre grænser), at de taler
meget med de unge om grænser og forventninger til partnere.
Det er ikke alle plejefamilier, som har nok viden om overgreb, særligt når det gælder seksuelle
overgreb. Socialtilsyn Nord oplever, at nogle plejefamilier selv forklarer det med mangel på
udbudte kurser fra den anbringende kommune, mens andre er tilfredse med den viden
kommunen hjælper dem til at opnå. Det er altså forskelligt fra kommune til kommune, hvilke
kurser som bliver udbudt. Ydermere har tilsynskonsulenterne i deres samtaler med
plejefamilierne fået at vide, at nogle familier har oplevet at få et barn anbragt, hvor de ikke har
fået at vide på forhånd, at barnet har været udsat for overgreb eller selv udøver. Det er alvorlige
udfordringer hos barnet, der ikke kun påvirker plejefamiliens handleevner eller øvrige
anbragte/biologiske børn, men også kompromitterer barnets muligheder for en god anbringelse
hos en plejefamilie, som kan yde tilstrækkelig og vidensbaseret hjælp.
Ud af de 1.040 plejefamilier som er omfattet af tilsyn fra Socialtilsyn Nord, er 414 godkendt til at
modtage plejebørn med høj belastningsgrad. Det er børn, som er særligt behandlingskrævende,
eksempelvis hvis de har været udsat for eller udsat andre for overgreb.
Ønsket om at forebygge er stort – men hvordan?
Tilsynskonsulenterne oplever, at plejefamilierne gerne vil blive bedre til at forebygge overgreb
og vide, hvad de skal gøre, såfremt de har mistanke om, at et overgreb har fundet sted/vil finde
sted. Udfordringerne ligger så i, hvis plejefamilierne ikke får sikret den nødvendige uddannelse
Oldrup et. al. Se note 15
Tilsynskonsulenterne fortæller i gruppeinterview, at det har været svært at vurdere hvad ”erfaring” skal
tolkes som – er det nok at plejefamilien har taget et kursus om ”overgreb” eller skal de tidligere have
arbejdet på børneinstitutioner med den konkrete målgruppe? Den lave procentdel som har fået et ”ja” i
afkrydsningsskemaet ud for erfaring, er derfor også et udtryk for tvivlsspørgsmål hos den enkelte
tilsynskonsulent.
19
20
Side 39 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0041.png
til at opnå den konkrete viden, eller de får et barn anbragt, som de ikke på forhånd ved, har
været udsat for overgreb/udøver overgreb.
Kvaliteten af forebyggelsesindsatser er forskellig i plejefamilierne, hvor nogle også fortæller, at
de føler sig begrænset i forhold til reglerne om magtanvendelse
21
. Som plejeforældre må de
eksempelvis ikke fratage en unges mobil, eller forhindre dem i at forlade huset om aftenen. Lov
om voksenansvar omhandler reglerne for magtanvendelse, og har til formål at beskytte børnene.
Der er krav om, at plejeforældrene benytter pædagogiske redskaber og eksempelvis i stedet taler
med barnet om, hvad det gør ved andre børn, når de f.eks. sender ondskabsfulde beskeder,
hvordan man opfører sig overfor hinanden, taler med hinanden osv.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale for plejefamilier indenfor følgende områder:
Plejefamilierne kan med fordel i samarbejde med anbringende kommune, sikre et
skærpet fokus på forebyggelsesindsatser, særlig i forhold til seksuelle overgreb.
Socialtilsyn Nords oplevelse ude på tilsynsbesøgene er, at plejefamilierne i forvejen er
opmærksom på det, men ikke nødvendigvis har den nødvendige viden til at definere en
omfattende forebyggelsesindsats inden for alle former af overgreb.
Plejefamilierne kan med fordel sammen med anbringende kommune arbejde løbende
med at afdække barnets vanskeligheder, herunder med særlig fokus på tilrettelæggelse af
indsatser i forhold til forebyggelse af overgreb.
Socialstyrelsen har i 2017 og 2018 udgivet flere håndbøger og rapporter om overgreb, bl.a.
målrettet plejefamilier, som har plejebørn, der har været udsat for eller udøver overgreb. ”Vold
og seksuelle overgreb mod børn. En guide til plejefamilier - om forebyggelse, opsporing og håndtering”
(2018), som foruden at indeholde konkrete redskaber til, hvordan plejefamilie kan opdage, hvis
et barn har været/bliver udsat for overgreb, også beskriver de handlingsmuligheder og
forpligtelser plejefamilien har. Yderligere interessant publikation for plejefamilier, som søger
mere viden, er ”Erfaringsopsamling
af projekt Børn, der krænker andre børn”
(2017), som har til
formål at styrke indsatsen til børn og unge, der udviser seksuelt bekymrende adfærd og/eller har
krænket andre børn. Publikationerne findes på Socialstyrelsens hjemmeside.
21
Lov om Voksenansvar
Side 40 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0042.png
Resultat af undersøgelse hos sociale tilbud
På tilsynsbesøg hos tilbuddene vurderede tilsynskonsulenterne ledelsens og medarbejdernes
faglige viden om forebyggelse, håndtering og opfølgning efter overgreb, set i forhold til
tilbuddets målgruppe. Dernæst spurgte tilsynskonsulenterne ind til, om forebyggelsesindsatsen
var skriftliggjort. Resultatet er baseret på 241 tilsynsbesøg i 2017 med udgangspunkt i
tilsynskonsulents vurdering.
Formålet med spørgsmålene var at give tilsynskonsulenten redskaber til at vurdere den samlede
forebyggelsesindsats, og samtidig fremme dialogen med tilbuddet om, hvor de med fordel kan
forbedre indsatsen.
Nedenstående fire diagrammer viser resultatet af undersøgelsen.
Tilstrækkelig indsats
Indsatsen kan forbedres
Ingen indsats
Diagram 2. Tilbuddet har relevant viden
om forebyggelse
100%
80%
50%
20%
0%
Fysiske
Psykiske
Seksuelle
Diagram 3. Tilbuddets håndtering ved
mistanke og viden om
overgreb
100%
80%
50%
20%
0%
Fysiske
Psykiske
Seksuelle
Diagram 4. Tilbuddet følger op efter
mistanke og viden om
overgreb
100%
80%
50%
20%
0%
Fysiske
Psykiske
Seksuelle
Diagram 5. Tilbuddet har skriftliggjort
deres forebyggelsesplan
100%
80%
50%
20%
0%
Fysiske
Psykiske
Seksuelle
Viden om forebyggelse inden for særligt seksuelle overgreb, kan forbedres
Tilsynskonsulenterne har i deres vurdering af tilbuddets indsats for at forebygge overgreb,
blandt andet spurgt ind til, om der på tilbuddet arbejdes med målgrupperelevant
risikovurdering. Det vil sige, om tilbuddet ud fra målgruppens udfordringer har lavet en reel
vurdering af risikoen for overgreb, og i en sådan forebyggelsesplan, hvad er personalets
Side 41 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
pædagogiske praksis? Eksempelvis udviklingshæmmede unge, hvor en forebyggelsesindsats bør
tage højde for, at målgruppen kan være særlig sårbar i forhold til overgreb fra udefrakommende.
Tilsynskonsulenterne har også vurderet, om forebyggelsesplanen tager højde for overgreb
mellem borgere, medarbejdere og borgere, og når nogen udefra krænker en borger. Sidst men
ikke mindst, har de vurderet, hvorvidt borgerne på tilbuddet er inddraget i udformningen af
forebyggelsesplanen.
Undersøgelsen viser, at mange tilbud arbejder med risikovurdering og udarbejder en
forebyggelsesplan. Langt de fleste tilbud har tilstrækkelig viden inden for forebyggelse af
psykisk og fysisk overgreb, men en dybere analyse af ovenstående tal viste, at det kun var lidt
over halvdelen af tilbuddene, som arbejder konkret med pædagogiske indsatser, der sænker
risikoen på tværs af alle tre overgrebsparametre - både verbale, voldelige og seksuelle overgreb.
31% af tilbuddene kan forbedre deres forebyggelse, når det gælder seksuelle overgreb og 8% af
tilbuddene manglede den relevante viden for at kunne forebygge seksuelle overgreb.
Håndtering ved viden eller mistanke om overgreb
Medarbejdernes vidensniveau og ledelsens kompetencer er afgørende for, hvor godt tilbuddet
kan håndtere overgrebssituationer. Ca. 85% af tilbuddene yder en tilstrækkelig indsats, når det
gælder psykiske eller fysiske overgreb. Den resterende 15% yder en indsats, som kan forbedres,
og en meget lille procentdel har ikke iværksat procedurer eller retningslinjer for at håndtere
overgrebssituationer.
I forhold til håndtering af seksuelle overgreb er det kun 67% af tilbuddene, som vurderes til at
yde en tilstrækkelig indsats, hvor 7% vurderes til ikke at gøre en indsats.
Når overgrebet har fundet sted – opfølgning.
Når et overgreb har fundet sted og umiddelbart er håndteret, skal tilbuddet yde en
opfølgningsindsats. Det handler om, hvorvidt de reflekterer over, hvorfor det er sket, om der er
noget i tilbuddets rutiner og forebyggelsesplan, som skal forbedres, og hvordan der skal tages
hånd om de øvrige borgere. Dem, som ikke var direkte udsat for overgrebet, men måske var
vidne eller havde viden om det, - husker tilbuddet at tage hånd om dem?
88% af tilbuddene yder en tilstrækkelig indsats i opfølgning efter en borger har været involveret
i et fysisk overgreb og 85% hvis det er et psykisk overgreb. Dét tal er på 67%, hvis det var et
seksuelt overgreb. Ligesom med de to forrige resultater vedr. forebyggelse og håndtering, så er
det det samme mønster ved opfølgning. Langt de fleste tilbud er gode til sikre en god,
omfattende og reflekterende opfølgning, men 26% af tilbuddene kan forbedre den indsats i
forhold til seksuelle overgreb, og 7% gør ingen indsats.
Side 42 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
Forebyggelses- og handlingsplaner bør skriftliggøres
Undersøgelsen viste, at ca. 70% af tilbuddene har tilstrækkeligt skriftliggjort deres forebyggelses-
og handlingsplaner inden for enten fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, hvor 25% af
tilbuddene havde plads til forbedring. Ca. 5% havde ikke skriftliggjort det. Et interessant resultat
var, at der er en lille håndfuld af tilbud, som har iværksat tilstrækkelige indsatser for at
forebygge alle former for overgreb, men de havde ikke fået nedfældet det skriftligt.
Skriftliggørelsen skal derfor ikke nødvendigvis sammenholdes med høj kvalitet, men det er en
vigtig del for at sikre en stabil indsats, at den er forankret hos alle og ikke er personbåren.
Resultat for undersøgelsen for tilbud
Overordnet viser undersøgelsen, at de fleste tilbud yder en tilstrækkelig indsats i forhold til
forebyggelse, håndtering og opfølgning efter overgreb af en fysisk eller psykisk karakter, men
ikke alle i forhold til seksuelle overgreb.
Socialtilsyn Nord ser et udviklingspotentiale for tilbud indenfor følgende områder:
Tilbuddene kan med fordel skriftliggøre deres beredskab for overgreb, samt
implementere disse i praksis. Det handler blandt andet om, at nye medarbejdere og
vikarer kender retningslinjerne, at forhindre ulovlige magtanvendelser, og det fremmer
desuden den interne dialog på tilbuddet om overgreb og indgriben.
Tilbuddene kan med fordel sikre, at de i deres opfølgning på overgreb, også tager hånd
om borgere og medarbejdere, som ikke har været direkte involveret, men har været
vidne om, at det har fundet sted.
Tilbuddene har flere muligheder for at tilegne sig viden. På Socialstyrelsens hjemmeside
forefindes publikationer, blandt andet for sociale tilbud, som ønsker at styrke deres
pædagogiske praksis i forebyggelse af overgreb. Flere af publikationerne henvender sig til tilbud
for børn og unge. ”Vold
og seksuelle overgreb mod børn med handicap”
(2017) er en håndbog om
forebyggelse, opsporing og håndtering af voldelige og seksuelle overgreb mod børn, der har en
kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse. Udgivelsen henvender sig især til pædagogiske
tilbud. ”Kortlægning
af lovende praksisser på området for overgreb mod børn og unge”
(2017)
identificerer lovende faglige praksisser på tværs af kommuner og lande.
Side 43 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
Aktiviteter
Fællesmøder, oplæg og udviklingsprojekter; alt sammen
med dét formål at fremme vidensdeling og udvikle kvali-
teten på socialområdet.
Arrangementer for tilbud, plejefamilier og samarbejdspartnere
Socialtilsyn Nord har i 2017 afholdt:
Tre informationsmøder for plejefamilier, afholdt i Vrå, Silkeborg og Aabybro
fællesmøde for ledere af sociale tilbud (august 2017)
To kurser om magtanvendelsesreglerne på børneområdet
To kurser om magtanvendelsesreglerne på voksenområdet
Erfa-møde for revisorer og økonomer (marts 2017)
Dialog med interessenter
Socialtilsyn Nord afholder hvert år bilaterale møder med samtlige kommuner og regioner.
Derudover deltager socialtilsynet i koordinerende møder med andre myndigheder og
dialogmøder med interesseorganisationer. Når Socialtilsynet påtænker at varsle om sanktioner
eller nedsætte af en godkendelse, inviteres tilbuddet/plejefamilien til et dialogmøde. Det er
Socialtilsyn Nords vurdering, at langt de fleste varslede påbud bliver opfyldt i høringsperiode
på baggrund af dialogen med tilbuddet eller plejefamilien.
Side 44 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0046.png
Socialtilsyn Nords økonomi
Socialtilsynet fungerer som indtægtsdækket virksomhed,
hvilket betyder, at alle de omkostninger, der anvendes til at
føre tilsynet, skal opkræves fra tilbud og kommuner.
Sammenfatning
Socialtilsyn Nord finansieres delvist af tilsynstakster fra tilbuddene og delvist af en objektiv
finansiering fra de kommuner, som socialtilsynet fører tilsynet i. Budgettet for Socialtilsyn Nord
i 2017 var på 35.152.000 kr. og med årets udgang konstateres et overskud på 684.000 kr. Det
skyldes blandt andet, at socialtilsynet har behandlet mange ansøgninger om væsentlige
godkendelsesændringer og et mindre varmeregnskab end forventet. I overensstemmelse med
lov om socialtilsyn, vil overskuddet blive indregnet i taksterne senest i 2019.
Socialtilsyn Nord udbød i 2017 forskellige tilkøbsydelser, der relaterede sig til Socialtilsyn Nords
tilsynsfaglige
eller
socialfaglige
viden.
Tilkøbsydelser
har
for
eksempelvis
været
konsulentbistand, tilsyn med dagtilbud, plejefamilier uden for Socialtilsyn Nords tilsynsområde,
oplæg og undervisning. I alt er der realiseret indtægter for 326.538 kr. i 2017.
Tabel 14.
Regnskab og budget 2017, i 1.000 kr.
2016
Budget
Regnskab
30.801
2.334
33.135
-18.442
-14.433
-32.875
330
-330
0
260
0
Budget
32.719
2.433
35.152
-19.719
-15.433
-35.152
2017
Regnskab
31.977
2.433
34.410
-19.719
-15.375
-35.094
0,327
-0,327
-684
Forskel
-742
0
-742
0
58
58
0
0
-684
Socialtilsyn Nords direkte udgifter
Indirekte udgifter (overhead m.v.)
Udgifter i alt
Indtægter fra objektiv finansiering
Indtægter fra tilsynstakster
Indtægter i alt
Tilkøbsydelser udgifter
Tilkøbsydelser indtægter
Netto
31.319
2.334
33.653
-18.442
-15.211
-33.653
Side 45 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0047.png
Tabel 15.
Budget 2018 for Socialtilsyn Nord, i 1.000 kr.
Budget 2018
Socialtilsyn Nords direkte udgifter
Indirekte udgifter (overhead m.v.)
Udgifter i alt
Indtægter fra objektiv finansiering
Indtægter fra tilsynstakster
Indtægter i alt
Netto
26.506
7.969
34.477
-19.210
-15.266
-34.477
0
Tabel 16.
Fordelingen af objektiv finansiering i 2017 (2017 priser)
Samlet antal
0-17 årige
pr. 2. kv. 2016
Andel
16,90%
6,50%
8,90%
6,50%
0,20%
7,00%
3,30%
5,60%
7,30%
6,30%
31,50%
100,0%
Objektiv
finansiering i 2017
3.326.955
1.277.637
1.751.839
1.288.862
40.733
1.382.837
646.917
1.108.611
1.435.918
1.245.243
6.213.384
19.718.935
Silkeborg
Brønderslev
Frederikshavn
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
I alt for kommunerne
20.746
7.967
10.924
8.037
254
8.623
4.034
6.913
8.954
7.765
38.745
122.962
Side 46 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0048.png
Takstudvikling 2014 - 2017
Taksterne differentieres ud fra tilbuddenes størrelse. De er baseret på en takstmodel, som alle
fem socialtilsyn bruger, og hvor der tages højde for størrelsen af tilsynsområdet og
porteføljeforskelle i det enkelte socialtilsyn. Taksterne er godkendt af Hjørring Kommunes
byråd.
Tabel 17.
Udvikling af takster for tilsyn 2014 - 2017
Tilsyn med tilbud
2014
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
34.959 kr.
41.951 kr.
69.918 kr.
104.876 kr.
2015
34.245 kr.
41.094 kr.
68.490 kr.
102.734 kr.
2016
30.924 kr.
37.109 kr.
61.848 kr.
92.772 kr.
2017
33.978 kr.
40.774 kr.
67.956 kr.
101.934 kr.
Godkendelse af nyt tilbud
2014
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
24.557 kr.
29.468 kr.
49.113 kr.
73.670 kr.
2015
16.882 kr.
20.258 kr.
33.763 kr.
50.645 kr.
2016
17.918 kr.
21.502 kr.
35.837 kr.
53.755 kr.
2017
27.076 kr.
32.491 kr.
54.152 kr.
81.228 kr.
Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse
Tilsyn
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
2014
12.278 kr.
14.724 kr.
24.557 kr.
36.835 kr.
2015
8.441 kr.
10.129 kr.
16.882 kr.
25.322 kr.
2016
8.959 kr.
10.751 kr.
17.918 kr.
26.877 kr.
2017
9.476 kr.
11.371 kr.
18.952 kr.
28.428 kr.
Skærpet tilsyn
Tilsyn
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
2014
17.479 kr.
20.975 kr.
34.959 kr.
52.438 kr.
2015
8.861 kr.
10.273 kr.
17.122 kr.
25.684 kr.
2016
7.731 kr.
9.277 kr.
15.462 kr.
23.193 kr.
2017
22
3.397 kr.
4.077 kr.
6.795 kr.
10.193 kr.
22
Pr. påbegyndt måned
Side 47 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0049.png
Bilag
Socialtilsyn Nords produktion i 2017
B1.
B2.
B3.
B4.
B5.
B6.
Opgaveportefølje
Antal tilsynsrapporter og besøg
Nygodkendelser, vilkår og sagsbehandlingstider
Sanktioner : påbud og skærpede tilsyn
Tilbagekaldte godkendelser
Henvendelser om bekymrende forhold (”whistleblower”-ordningen)
Tilsynsområde
B7.
Oversigt over hvilke slags tilbud og plejefamilier, der er omfattet socialtilsyn
Fokusområder
B8.
Afkrydsningsskemaer overgreb
Socialtilsyn Nords produktions- og driftsoplysninger viser, at i 2017 var 1.243 plejefamilier og
333 tilbud omfattet af lov om socialtilsyn. Det inkluder 42, som ved udgangen af året stadig var
ved at få behandlet deres ansøgning om nygodkendelse og 24 tilbud, som indgår i en koncern
eller koncernlignende konstruktion.
Socialtilsyn Nord aflagde 2.120 tilsynsbesøg i 2017, fordelt på 84% anmeldte og 16% uanmeldte
besøg. Alle tilbud og plejefamilier har modtaget mindst ét besøg af socialtilsynet i 2017. 102 nye
plejefamilier og 16 nye tilbud blev godkendt af socialtilsynet i 2017, ni fik afslag på deres
ansøgning, mens 13 trak ansøgningen tilbage under processen. Sagsbehandlingstiden i 2017 var
17 uger for et tilbud og 12 uger for en plejefamilie.
166 plejefamilier og tilbud ophørte i 2017, hvoraf ni af dem var socialtilsynets afgørelse. Tre
tilbud blev underlagt skærpet tilsyn og der blev udstedet i alt 25 påbud. Der blev ikke udstedt
påbud eller skærpet tilsyn på plejefamilieområdet eller tilbud kun til børne og unge.
Side 48 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0050.png
Bilag 1 – Opgaveportefølje
Tabel 18.
Område
Plejefamilier
Opholdssteder/døgntilbud til
børn og unge
Tilbud til voksne
Tilbud til både voksne og børn
I alt
Opgaveportefølje opgjort
den 31.12.2017
2017
1.040
50
199
55
1.344
Tabel 19.
Koncerner og tilbud
2017
Koncerner
Tilbud som en del af en koncern
Koncernlignende konstruktioner
Tilbud som er en del af en
koncernlignende konstruktion
8
17
5
7
Tabel 20.
Tilbudstype
Tilsynsopgave i hele 2017
Tilbud
304
4
0
0
23
2
333
Plejefamilier
1.040
38
9
13
133
8
1.241
I alt
1.344
42
9
13
157
9
1.574
Opgaveporteføljen pr. 31.12.2017
Under nygodkendelse pr. 31.12.2017
Afslag på nygodkendelse
Ansøger trak sin ansøgning under forløbet
Ophørt i løbet af året
Godkendelsen tilbagekaldt
I alt til tilbud og plejefamilier
Bilag 2 - Antal besøg og tilsyn
Tabel 21.
Besøg aflagt af Socialtilsyn Nord i 2017
Anmeldte
Plejefamilier
i forbindelse med tilsyn
i forbindelse med nygodkendelse
Sociale tilbud
i forbindelse med driftstilsyn
i forbindelse med nygodkendelse
i forbindelse med regodkendelse
I alt
23
Uanmeldte
23
261
261
0
86
85
0
1
347
I alt
1.600
1.400
200
520
484
19
17
2.120
1.339
1.139
200
434
399
19
16
1.773
Indeholder 77 besøg, hvor plejefamilien/tilbuddet ikke var hjemme
Side 49 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0051.png
Tabel 22.
Antal rapporter (”gennemførte tilsyn”) med mindst ét besøg og rapport
offentliggjort på Tilbudsportalen i 2017
24
Tilsyn
Nygodkendelser
1314
406
I alt
1720
109
16
125
Regodkendelser
0
7
7
Plejefamilier
Tilbud
Tabel 23.
Administrative tilsyn (uden besøg) i 2017
25
Antal
Plejefamilier
Tilbud
I alt
29
26
55
Tilsynet indeholder flere komponenter såsom planlægning og indsamling af oplysninger fra bl.a.
borgere, de anbragte børn, sagsbehandlere, ét eller flere besøg, eventuelle dialogmøder hvis
socialtilsynet observerer bekymrende forhold, høringsfase, og endelig en rapport
Bilag 3 - Nygodkendelser, vilkår og sagsbehandlingstider
Tabel 24.
Område
Plejefamilier
Opholdssteder/døgntilbud til børn og unge
Tilbud til voksne
Tilbud til både voksne og børn
I alt
Nye godkendelser i 2017
Godkendelser
102
2
12
2
118
Antal vilkår
0
0
6
0
6
Tabel 25.
Sagsbehandlingstider på nye godkendelser i 2017
26
2015
2016
35 uger
38 uger
18 uger
27 uger
2017
17 uger
12 uger
Tilbud
Plejefamilier
Et tilsyn kan godt indeholde flere besøg, eks. hvis tilbuddet har flere afdelinger.
25
Bl.a. i forbindelse med økonomisk godkendelse, ophør mv., som ikke kræver et fysisk besøg
26
Opgjort i antal uger fra socialtilsynet modtager en ansøgning til afgørelsen er truffet. Ansøgninger hvor
ansøger har trukket sin ansøgning eller socialtilsynet ikke har godkendt ansøgningen, er ikke med i
opgørelsen.
24
Side 50 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0052.png
Bilag 4 – Sanktioner
Socialtilsyn Nord har i 2017 udstedt 25 påbud, 17 af dem er i forbindelse med skærpede tilsyn.
Tabel 26.
Afgørelser om skærpede
tilsyn delt på tilbudstype
2015 - 2017
2015
Plejefamilier
Tilbud til børn
og unge
Tilbud til voksne
Tilbud blandet
I alt
1
4
4
1
10
2016
0
1
1
0
2
2017
0
0
1
2
27
3
Plejefamilier
Tilbud til børn
og unge
Tilbud til voksne
Tilbud blandet
I alt
Tabel 27.
Antal påbud iværksat i 2015-
2017
2015
6
17
24
4
51
2016
1
10
20
4
35
2017
0
0
11
14
25
Diagram 6. Primære årsager til skærpet tilsyn i 2017 med angivelse af antallet af påbud
Målgrupper, metoder og resultater
Sundhed og trivsel
Kompetencer
Fysiske rammer
Økonomi
Organisation og ledelse
0
1
1
1
1
2
3
4
5
6
3
5
6
Diagram 7. Primære årsager til påbud i 2017 med angivelse af antallet af påbud
Sundhed og trivsel
Målgrupper, metoder og resultater
Kompetencer
Organisation og ledelse
Økonomi
Fysiske rammer
Selvstændigheder og sociale relationer
0
1
1
1
2
3
4
5
6
7
8
9
2
2
3
8
8
27
Dækker over ét tilbud som fik to skærpet tilsyn, og efterfølgende lukkede.
Side 51 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0053.png
Bilag 5 – Tilbagekaldte godkendelser
Tabel 28.
Tilbagekaldte godkendelser og ophør
Godkendelse
tilbagekaldt af
socialtilsynet
Plejefamilier
Sociale tilbud
I alt
8
2
10
Ophørt efter eget
ønske
110
23
133
23
Godkendelse
automatisk
bortfaldet efter 3 år
uden plejebørn
23
Diagram 8. Primære årsager til tilbagekaldelse af godkendelser
28
Organisation og ledelse /
Familiestruktur og familiedynamik
Fysiske rammer
Økonomi
Sundhed og trivsel
Selvstændigheder og sociale relationer
0
1
1
2
3
4
5
6
7
2
1
2
1
2
4
5
Blå farve repræsenterer primære årsager til tilbagekaldelse af et tilbuds godkendelse, og rød farve de
primære årsager til tilbagekaldelse af plejefamiliernes godkendelse. Begrundelsen for en tilbagekaldt
godkendelse kan godt have årsag i mere end ét kvalitetstema.
28
Side 52 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0054.png
Bilag 6 - Henvendelser om bekymrende forhold
Tabel 29.
Område
Plejefamilier
Opholdssteder/døgntilbud til børn og unge
Tilbud til voksne
Tilbud til både voksne og børn
Ukendt
Udenfor lov om socialtilsyn
I alt
Antallet af henvendelser i 2017
2017
47
53
123
30
7
13
273
Diagram 9. Tiltag fra Socialtilsyn Nord på baggrund af henvendelserne i 2017
Uanmeldt besøg
Anmeldt besøg
Udenfor kompetenceområde
Anden videre undersøgelse
Utilstrækkelige opl. eller chikane
Ikke afsluttet endnu 2
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90 100 110
23
14
38
98
98
Side 53 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
Bilag 7 – Tilbud og plejefamilier som er omfattet af
socialtilsyn jf. lov om socialtilsyn
Uddrag fra socialtilsynsloven
LBK nr 70 af 18/01/2017
Lov om socialtilsyn er senere blevet ændret. Seneste version af loven kan læses på
retsinformation.
Formål, ansvar og område
§ 1.
Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i
overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service og
kapitel 40 i sundhedsloven. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og
fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med
tilbuddene.
Anvendelsesområde
§ 4.
Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende tilbud:
1) Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service.
2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5-7, jf. dog § 66 a, stk. 7, og §§ 107-110 i lov om social service
samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service.
3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, når
a) tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i nr. 2,
dog ikke friplejeboliger,
b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat personale,
c) tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte efter § 85 i lov om social
service og
d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.
Stk. 2.
Socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af
godkendelse og driftsorienteret tilsyn efter stk. 1, nr. 3, eller af tilsyn efter § 151 i lov om social
service.
Side 54 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0056.png
Bilag 8 – Undersøgelsesskemaer
benyttet til fokusområdet 2017
Undersøgelsesskemaer som tilsynskonsulenterne har udfyldt, for at afdække plejefamiliernes og
tilbuddenes viden om indsats for at forebygge overgreb.
For sociale tilbud:
Scores 1-3
Forebyggende
Verbalt
Seksuelt
Voldeligt
Er det skriftliggjort?
Undersøgelsesmuligheder Arbejdes der med
risikovurdering?
Målgrupperelevant?
Sporing/mistanke
Pædagogisk praksis
beskrevet?
Beboer mod beboer,
personale mod
beboer.
Retningslinjer over
beklædning
(personale)
Er borgerne
inddraget?
Håndtering
Opfølgning
Reflekterer de over
evt.
politianmeldelse?
Kender vikarer
retningslinjer?
APV/kriseplan over
hver enkelt borger?
Skriftligt? Procedure
for orientering og
registrering?
Hvordan lærer de
af hændelsen,
huskes de øvrige
borgere?
For plejefamilier
Scores ja/nej
Plejefamilien har
erfaring med børn,
unge eller voksne, der
har været udsat for
Plejefamilien har
erfaring med børn,
unge eller voksne, der
udøver eller har
udøvet
Plejefamilien yder en
indsats og/eller
forebyggelse i forhold
til
Fysiske overgreb
Psykiske overgreb
Seksuelle overgreb
Side 55 ud af 55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2017
1994993_0057.png
Godkendt af Byrådet i Hjørring Kommune 28. juni 2018
Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
72 33 33 33
[email protected]
www.hjoerring.dk
Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5