Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 1
Offentligt
1947473_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
4. oktober 2018
Regeringens lovprogram 2018-19 på Social-, Indenrigs- og
Børneudvalgets område
Kære medlemmer
Vedlagt omdeles den del af regeringens lovprogram for folketingsåret
2018/19, der forventes fremsat af børne- og socialministeren, ministeren for
offentlig innovation og økonomi- og indenrigsministeren, og som vedrører
Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets område.
Med venlig hilsen
Linda Kubasiak Johansen,
udvalgssekretær
Side 1 | 6
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Regeringens lovprogram 2018-19 på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets område
1947473_0002.png
Børne- og socialministeren
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og udlændingeloven
(Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers rolle og funktioner
m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at hindre, at der indgås proformaægteskaber i Danmark
med henblik på at opnå ret til ophold i EU- eller EØS-lande.
Ændring af dagtilbudsloven og lov om børne- og ungeydelse (Obligatorisk læ-
ringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere 1-årige børn fra udsatte boligområder får
en god start på livet bl.a. ved at komme i tilbud, som kan understøtte deres dansksprog-
lige udvikling og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditio-
ner, normer og værdier. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om obligatorisk læ-
ringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsøm-
melser mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at medvirke til, at børn fra udsatte boligområder ikke koncen-
treres på få daginstitutioner. Et loft over, hvor høj en andel af børn, der årligt må nyop-
tages i hver daginstitution, skal sikre, at børn fra udsatte boligområder optages i daginsti-
tutioner, hvor der er dansksproglige læringsmiljøer, som kan styrke børnenes sproglige
kompetencer og generelle læringsparathed. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
bedre fordeling af børn i daginstitutioner mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) (Okt I)
Hovedformålet med lovforslaget er at sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelser og
understøtte, at den indsats, som børn i plejefamilier får, er tilstrækkelig, målrettet og
tilpasset det enkelte barns konkrete behov. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
mere kvalitet i plejefamilier
en bedre opvækst for det anbragte barn fra satspuljen for
2018-2021, som samtlige Folketingets partier på nær Enhedslisten står bag.
Lov om Familieretshuset (Nov I)
Lovforslaget har til formål at etablere et samlet familieretligt system, hvor en ny admini-
strativ myndighed (Familieretshuset) samarbejder med domstolssystemet om at skabe
enkle og helhedsorienterede forløb for familierne. Systemet skal sikre en administrativ
let tilgang til de enkle sagsforløb, en generel prioritering af en konflikthåndterende og
mæglende tilgang, hvor det er relevant, og et særligt retssikkerhedsmæssigt fokus i kom-
plekse sager, navnlig vedrørende børn. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrund-
Side 2 | 6
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Regeringens lovprogram 2018-19 på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets område
1947473_0003.png
laget fra november 2016 og aftalen om et enstrenget familieretligt system mellem alle
Folketingets partier fra marts 2018.
Ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og
skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven)
(Nov I)
Formålet med lovforslaget er at understøtte etableringen af en ny myndighedsstruktur på
det familieretlige område, hvor sagerne skal løses i samspil mellem en ny administrativ
myndighed (Familieretshuset) og domstolene. Endvidere skal forslaget tydeliggøre og
fremhæve barnets ret til trivsel og beskyttelse i sager efter forældreansvarsloven. Endelig
tilbagefører forslaget i udgangspunktet opgaver, der i dag varetages i Statsforvaltningen,
og som ikke har familieretlig karakter, til de hvervgivende ministerier. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og aftalen om et enstrenget fami-
lieretligt system mellem alle Folketingets partier fra marts 2018.
Ændring af lov om social service (Lovfæstelse af betingelser for støtte til køb af
bil efter serviceloven) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at lovfæste de regler i bekendtgørelse om støtte til køb af
bil efter serviceloven, som indeholder betingelser for støtte til køb af bil.
Ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og sam-
vær for forældre, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af barnet i sager efter forældrean-
svarsloven, hvor en forælder er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder
seksualforbrydelser.
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Ændringer som følge af
lov om Familieretshuset) (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at foretage den nødvendige flytning af den specialiserede
enhed, der prøver ægteskabsbetingelserne for visse par med relation til udlandet, fra
Statsforvaltningen til Familieretshuset i forlængelse af, at Statsforvaltningen nedlægges.
Ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og
forskellige andre love (Kontinuitet og enkle forløb for børn, der bortadopteres
uden samtykke) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at sikre enkel og hurtig behandling af sager om adoption af
et barn uden de biologiske forældres samtykke samtidigt med, at de retssikkerhedsmæs-
sige garantier opretholdes.
Ændring af lov om social service, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
under ferie og lov om almene boliger m.v. (Ændrede regler om botilbud og ple-
jeboliger for voksne og magtanvendelse over for voksne med betydelig og va-
rigt nedsat psykisk funktionsevne) (Feb I)
Side 3 | 6
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Regeringens lovprogram 2018-19 på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets område
1947473_0004.png
Formålet med lovforslaget er at skabe bedre og mere fleksible regler om botilbud og
magtanvendelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne om hhv. revision af reglerne
om magtanvendelse på handicapområdet, revision af reglerne om magtanvendelse på
demensområdet og målretning af botilbud til unge samt om kommunal dækning af ska-
der forvoldt af lejere i almene boliger alle mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra august 2018.
Ændring af lov om socialtilsyn (Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsre-
formen m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at foretage justeringer i lov om socialtilsyn på baggrund af
de kommende politiske drøftelser om opfølgning på evalueringen af socialtilsynsrefor-
men. Som led i implementeringen af socialtilsynsreformen, der trådte i kraft 1. januar
2014, blev det aftalt, at der skulle gennemføres en evaluering af reformen efter 4 år.
Socialstyrelsen har gennemført den aftalte evaluering. På den baggrund skal der afholdes
politiske drøftelser i efteråret 2018. Lovforslagets indhold afhænger af de kommende
politiske drøftelser.
Ministeren for offentlig innovation
Lov om Den Sociale Investeringsfond (Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere Den Sociale Investeringsfond. Fonden skal under-
støtte, at der sættes tidligere og mere forebyggende ind på de større velfærdsområder
ved at forbedre rammerne for nye partnerskaber mellem den offentlige, private og frivil-
lige sektor. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om satspuljen på børne- og social-
området 2018-2021 mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten fra november
2017.
Lovgivning vedrørende offentlig adgang til erhvervsvirksomhed (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at indskrænke statslige aktiviteter, der er i konkurrence
med private aktører ved at fjerne konkrete lovhjemler, der giver adgang til offentlig
erhvervsvirksomhed. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens udspil om fair og lige
konkurrence fra september 2017 og regeringsgrundlaget fra november 2016. Forslaget
skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslag under erhvervsministeren og økono-
mi- og indenrigsministeren.
Lov om det offentlige kontaktregister (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kontaktregister med kontaktoplys-
ninger på borgere i form af telefonnumre og mailadresser. Kontaktoplysningerne skal
bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og
Side 4 | 6
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Regeringens lovprogram 2018-19 på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets område
1947473_0005.png
tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb. Lovforslaget
skal sikre hjemmel til at indsamle, vedligeholde og anvende kontaktoplysninger, og til at
allerede angivne kontaktoplysninger (telefonnumre og mailadresser) fra Digital Post og
NemSMS kan samles i det offentlige kontaktregister. Lovforslaget er led i udmøntning
af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 fra maj 2016.
Økonomi- og indenrigsministeren
Ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og regionale valg,
lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, partiregnskabsloven
og lov om kommunernes styrelse (Ændring af antallet af danske medlemmer af
Europa-Parlamentet, forbud mod ens listebetegnelser, valgret til Europa-
Parlamentsvalg til udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne, sikring af udøvelsen af herboende EU-statsborgeres valgret
og valgbarhed fra bopælstidspunktet, lovfæstelse af en særlig vederlagsordning
for stedfortrædere i kommunalbestyrelsen og regionsrådet m.v.) (Okt I)
Lovforslaget implementerer Det Europæiske Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni
2018 om Europa-Parlamentets sammensætning, der indebærer, at antallet af danske
medlemmer, som vælges til Europa-Parlamentet for valgperioden 2019-2024, ændres fra
13 til 14 fra det tidspunkt, hvor Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen får
retskraft. Lovforslaget indfører endvidere et forbud mod ens listebetegnelser i samme
kommune henholdsvis region ved kommunale og regionale valg. Desuden gives der
valgret til Europa-Parlamentsvalg til udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af
den retlige handleevne. Yderligere sikres EU-borgeres valgret til kommunale og regiona-
le valg samt Europa-Parlamentsvalg fra det tidspunkt, hvor de har taget bopæl i Dan-
mark. Tillige gennemføres der forskellige mere tekniske ændringer af valglovgivningen.
Endelig lovfæstes en særlig vederlagsordning for stedfortrædere indkaldt til enkelte
møder i kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Endelig overflyttes opgaven som anmel-
delsesmyndighed ved folketingsvalg fra Statsforvaltningen og formanden for valgbesty-
relsen i Bornholms Kommune til Ankestyrelsen.
Ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter) (Okt I)
Lovforslaget vedrører udpegelse af tre særlige ghettorepræsentanter og deres virke.
Ghettorepræsentanterne udpeges for den kommunale valgperiode og skal uafhængigt af
regeringen følge indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringens strategi
”Èt Danmark uden parallelsamfund –
ingen ghettoer
i 2030” fra marts 2018 og aftalen om
ghettorepræsentanter mellem rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti
fra august 2018.
Side 5 | 6
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Regeringens lovprogram 2018-19 på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets område
1947473_0006.png
Ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(Neutralisering af virkningerne for kommunerne af det nye ejendomsvurde-
ringssystem i 2020) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at etablere en fuld kompensationsordning for
kommunerne for virkningerne af det nye ejendomsvurderingssystem i
2020, hvor de beregnede tab for nogle kommuner som følge af det nye
ejendomsvurderingssystem kompenseres fuldt ud, og kompensationen
finansieres af de beregnede gevinster for andre kommuner. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om tryghed om boligbeskatningen mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2017 og
skal ses i sammenhæng med lovforslag under skatteministeren.
Lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed (Jan I)
Lovforslaget har til formål at lovfæste kommunalfuldmagtsregler og
myndighedsfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed og fastsætte regler
om prissætning heraf med henblik på at sikre fair og lige konkurrence
mellem offentlige og private aktører. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringsgrundlaget fra november 2016 og skal tillige ses i sammenhæng
med lovgivning på erhvervsministerens og ministeren for offentlig inno-
vations område.
Lovgivning vedrørende hjemmel til kommunal og regional erhvervsvirksomhed
(Jan I)
Lovforslaget indebærer, at hjemler til kommunal og regional erhvervsvirksomhed i sær-
lovgivning søges identificeret med henblik på at sikre klarere rammer for offentlige
erhvervsaktiviteter. Lovforslaget indebærer endvidere, at der i særlovgivning fastsættes
regler om prissætning af kommunal og regional erhvervsvirksomhed med henblik på at
sikre fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører, ligesom der fastsættes
regler om klageadgang til den nye klagemyndighed vedr. offentlig erhvervsaktivitet.
Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og på delafta-
len om fair og lige konkurrence mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra
april 2018.
Side 6 | 6