SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 98: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter)

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2018-5799

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektrici-

tet og forskellige andre love

(Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgif-

ter)

§1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april

2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013,

§ 3 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og senest ved § 1 i

lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 10,

indsættes som

2. pkt.:

” Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 6 og 7, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§ 7 b, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

”

Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1-4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§ 9 b, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

”

Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage stats-

støtte.”

§ 9 c, stk. 11,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage stats-

støtte”

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-

fundets tjenester (kodifikation).

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 98: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv og EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter)

§2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret

senest ved § 5 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves og i

2. pkt.,

udgår

endvidere

«.

§ 11, stk. 3, 7. pkt.,

udgår

, herunder for ydelser omfattet af stk. 2

«.

§ 11, stk. 22,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 16 og 17, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at mod-

tage statsstøtte.”

§ 11 b, stk. 10,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 3-5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§ 11 f, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

Bilag 1

til loven ophæves.

§3

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og

senest ved § 5 i lov nr. 1431 af 11. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 7,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 2, 3. pkt., når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at mod-

tage statsstøtte”

§ 8, stk. 14,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§ 8 a, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1-3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§ 10, stk. 17,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1-5, jf. stk. 15, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at

modtage statsstøtte”

§4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. septem-

ber 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 7 i lov nr. 1893 af 29. decem-

ber 2015, § 4 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og § 4 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages føl-

gende ændringer:

§ 7, stk. 10,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 3 og 4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§ 7 b, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1-4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. sep-

tember 2014, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 7 i lov nr. 1558 af 13.

december 2016 og senest ved § 4 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 17,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 4 og 5, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§ 9 a, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1-4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§ 11, stk. 19,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage stats-

støtte.”

§6

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016, som æn-

dret ved § 8 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:

§ 11, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 3 og 4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§7

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8

i lov nr. 1893 af 29. december 2015, § 9 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og § 7 i lov nr. 474 af

17. maj 2017, foretages følgende ændring:

§ 33, stk. 11,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 3 og 4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage

statsstøtte.”

§8

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskel-

lige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgø-

relse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende

komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse

af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret

ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juni 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 6 i lov nr. 687 af

8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

”Skatteministeren

fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-

betaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage stats-

støtte.”

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1, 2 og 6, har virkning fra og med den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

3.1.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

4.1.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

7.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter

7.3. Notifikation efter informationsproceduredirektivet

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at ligestille elafgiften for de liberale erhverv, som fremgår af bilag 1

til elafgiftsloven, med elafgiften for øvrige momsregistrerede virksomheder. Dermed får erhvervene

mulighed for at opnå den lave procesafgift på lige vilkår med øvrige momsregistrerede erhverv.

Med initiativet undgås det, at danske virksomheder, som er kriseramte, potentielt skal betale en hø-

jere elafgift end i dag. Efter Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter må virksomheder, som er

kriseramte, som udgangspunkt ikke modtage støtte i form af afgifter, der er lempede i forhold til an-

dre virksomheder. Så længe bilag 1 til elafgiftsloven eksisterer

–

hvormed visse liberale erhverv

ikke er sidestillet med øvrige momsregistrerede erhverv

–

anser Europa-Kommissionen den høje

sats på de liberale erhverv som den almindelige sats, mens processatsen anses som den lempede sats

på erhverv.

Initiativet er aftalt mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti som led i Energiaftale af 29. juni 2018. Afskaffelsen af bilag 1 vil medføre en markant

lempelse for de omfattede liberale erhverv, hvormed det for disse erhverv bliver billigere at drive

virksomhed i Danmark.

Med lovforslaget foreslås det ligeledes at gennemføre tilpasninger af miljø- og energibeskatningslo-

vene som følge af kravet i de nævnte statsstøtteretsakter fra Europa-Kommissionens om, at krise-

ramte virksomheder skal afskæres fra at modtage statsstøtte. Af hensyn til gennemsigtigheden i lov-

givningen foreslås det, at kravet indarbejdes i de miljø- og energiafgiftslove, som indeholder af-

giftslempelser, der udgør statsstøtte.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at tage højde for, at der efter Europa-Kommissionens statsstøtteretsak-

ter som udgangspunkt ikke må ydes statsstøtte til virksomheder, der er kriseramte. Med forslaget

undgås det, at danske virksomheder, som er kriseramte, potentielt skal betale en højere elafgift end i

dag. Det er Europa-Kommissionens vurdering, at den danske elafgiftslov indeholder elementer af

statsstøtte, idet visse momsregistrerede virksomheder kan benytte sig af den lave processats, mens

visse liberale erhverv, som fremgår af bilag 1 i elafgiftsloven, betaler den almindelige høje sats.

Så længe der betales den almindelige høje elafgift for disse liberale erhvervs procesforbrug og den

lave processats for andre momsregistrerede erhverv - hvormed disse liberale erhverv ikke er ligestil-

let med øvrige momsregistrerede erhverv - anser Europa-Kommissionen således den høje sats på de

liberale erhverv som den almindelige sats, mens den lave processats anses som statsstøtte til de øv-

rige momsregistrerede erhverv.

Det foreslås derfor at lempe elafgiften for elektricitet til procesforbrug i visse momsregistrerede li-

berale erhverv fra og med 2023. Disse liberale erhverv omfatter f.eks. advokater og arkitekter. For-

slaget indebærer, at elafgiften for procesforbrug i disse liberale erhverv reduceres fra den alminde-

lige høje sats, som i 2019 udgør 87,4 øre/kWh (2018-niveau), til processatsen på 0,4 øre/kWh. Pro-

cessatsen er den sats, som andre momsregistrerede virksomheder betaler for deres procesforbrug.

Med forslaget afskaffes bilag 1 i elafgiftsloven, og der sker dermed en afgiftsmæssig ligestilling af

disse liberale erhverv i forhold til andre momsregistrerede erhverv fra og med 2023, hvorfor ordnin-

gen derfor ikke længere vil udgøre statsstøtte.

Afskaffelsen vil medføre en markant lempelse for de omfattede erhverv. Derved bliver det billigere

at drive virksomhed i Danmark. Samtidig vil lempelsen medføre en samfundsøkonomisk gevinst på

ca. 0,1 mia. kr. i 2025.

I samme forbindelse foreslås det, at der gennemføres tilpasninger af miljø- og energibeskatningslo-

vene, så det klart fremgår af lovene, at afgiftslempelserne kun kan opnås af virksomheder, der op-

fylder reglerne i Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter, dvs. at virksomheder, der er krise-

ramte, afskæres fra at modtage statsstøtte. Det skyldes, at statsstøtte til kriseramte virksomheder kan

være til skade for konkurrencen. Kriseramte virksomheder omfatter f.eks. virksomheder under kon-

kursbehandling og virksomheder, som har haft en meget høj gæld-egenkapital ratio i de seneste to

år. Hermed sikres gennemsigtighed i lovgivningen. Det vil herved blive mere tydeligt for de virk-

somheder, der benytter ordningerne, at der er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være

opfyldt for at benytte ordningerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

2.1.1. Gældende ret

Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel mulighed for at få godtgjort størstedelen af af-

giften af elektricitet, der er anvendt til procesformål i virksomheden. Elafgiften til procesformål in-

den godtgørelse udgør 87,4 øre pr. kWh i 2019 (2018-niveau) og 0,4 øre pr. kWh efter godtgørelse,

jf. elafgiftslovens §§ 11, stk. 1, nr. 1 og 11 c, stk. 1. Procesformål kan eksempelvis være drift af ma-

skiner eller produktionsanlæg. Processatsen på 0,4 øre/kWh indekseres ikke.

Visse momsregistrerede liberale erhverv - herunder advokater, arkitekter, reklamevirksomheder og

revisorer - har efter gældende ret ikke mulighed for at få godtgjort afgiften af elektricitet til proces-

formål, hvorved de betaler den almindelige høje afgift på 87,4 øre pr. kWh (2018-niveau). Disse er-

hverv fremgår af bilag 1 til lov om afgift af elektricitet.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 1 fra og med 2023. Dermed vil de liberale erhverv, som

i dag er omfattet af dette bilag, fremover være omfattet af muligheden for at benytte processatsen på

0,4 øre pr. kWh på linje med andre momsregistrerede erhverv. Dermed ligestille alle momsregistre-

rede erhverv, så også liberale erhverv gives mulighed for at få godtgjort afgiften af elektricitet til

procesformål.

En ligestilling af alle momsregistrerede erhverv vil i relation til elafgiften betyde, at den lempede

procesafgift, der i dag kun gælder for visse momsregistrerede erhverv, ikke længere vil betragtes

som statsstøtte.

2.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter

2.2.1. Gældende ret

Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 1, i traktaten om den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), er som udgangspunkt uforenelig med det indre marked. Statsstøtte kan dog

tillades, hvis støtten er rettet mod bestemte formål og opfylder visse betingelser. Det er som ud-

gangspunkt Europa-Kommissionen, der i hvert enkelt tilfælde træffer afgørelse om, hvorvidt en på-

tænkt statsstøtte kan godkendes. Medlemsstaterne har dog også mulighed for at benytte den såkaldte

gruppefritagelsesforordning (Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014

om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107

og 108). Denne giver medlemsstaterne mulighed for

–

inden for et afgrænset område

–

at indføre

statsstøtteordninger uden en forudgående godkendelse af Europa-Kommissionen.

Det følger af gruppefritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til kriseramte virksom-

heder ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde. Europa-Kommissionen har i forbin-

delse med en gennemgang af den danske lovgivning vedrørende miljø- og energiafgifter udtrykt be-

kymring for, at Danmark ikke lever op til alle betingelser for tildeling af statsstøtte efter gruppefri-

tagelsesforordningen, da kriseramte virksomheder ikke er afskåret fra at benytte støtteordninger i

form af lempede miljø- og energiafgifter.

Når Europa-Kommissionen i konkrete sager, der ikke er omfattet af gruppefritagelsesforordningen,

erklærer statsstøtteordninger forenelige med det indre marked, sker det endvidere ofte med henvis-

ning til de krav, der følger af generelle retningslinjer, som Europa-Kommissionen selv har udstedt,

og som indeholder overordnede rammer for bedømmelsen af sager på det pågældende område. Ret-

ningslinjer af denne karakter vil også kunne indeholde krav om, at statsstøtte efter godkendte ord-

ninger ikke må kunne opnås af kriseramte virksomheder.

Efter gældende ret fremgår det ikke af den danske lovgivning, at de pågældende afgiftslempelser

ikke kan benyttes af virksomheder, der ikke lever op til de betingelser, der følger af Europa-Kom-

missionens statsstøtteretsakter.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at det tydeligt fremgår af reglerne om miljø- og energiafgifter, hvilke afgiftslempelser i

de danske miljø- og energiafgiftslove der er omfattet af reglerne i Europa-Kommissionens statsstøt-

teretsakter. Det vil herved blive mere tydeligt for de virksomheder, der benytter ordningerne, at der

er tale om statsstøtte, og hvilke betingelser der skal være opfyldt for at benytte ordningerne.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om efterlevelse af

Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter. Skatteministeren vil herefter i en administrativ forskrift

kunne angive, hvilke præcise betingelser der skal være opfyldt for at modtage statsstøtte i form af

afgiftslempelser, herunder at virksomheder, der er kriseramte, ikke må modtage statsstøtte. Der gives

herved også mulighed for løbende at tilpasse den administrative forskrift til de til enhver tid gældende

EU-retsakter på området.

Definitionen af kriseramte virksomheder fremgår bl.a. af gruppefritagelsesforordningen og omfatter

f.eks. virksomheder under konkursbehandling og virksomheder, som har haft en meget høj gæld-

egenkapital ratio i de seneste to år.

Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart i medlemsstaterne og må som udgangs-

punkt ikke gennemføres i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige grunde vurderes det

hensigtsmæssigt, at forordningens krav gengives i en administrativ forskrift, som udstedes af skatte-

ministeren.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

Med forslaget gives liberale erhverv mulighed for at få godtgjort afgiften af elektricitet til proces-

formål fra 2023. Det indebærer, at afgiften af deres el til procesformål reduceres med ca. 84

øre/kWh i 2023, ca. 83 øre/kWh i 2024 og ca. 77 øre/kWh i 2025 og frem (2018-niveau). Det umid-

delbare mindreprovenu udgør ca. 400 mio. kr. i 2023 faldende til ca. 350 mio. kr. i 2025 (2019-ni-

veau), jf. tabel 1. Faldet skyldes særligt, at den almindelige elafgift er faldende fra 2023-2025, hvor-

for de liberale erhvervs afgiftslempelse reduceres.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

Mio. kr. (2019-niveau)

Varig

virkning

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025 Finansår

2019

Umiddelbart mindrepro-

venu

175

400

350

Mindreprovenu efter til-

bageløb og adfærd

175

375

350

De liberale erhvervs elforbrug til proces forventes på sigt at udvikle sig langsommere end væksten i

real BNP, hvormed det varige umiddelbare mindreprovenu skønnes at være ca. 175 mio. kr.

Den lempede afgift må forventes at medføre et øget forbrug af el for de liberale erhverv. Da afgiften

reduceres til 0,4 øre/kWh, er merprovenuet fra det ekstra elforbrug imidlertid meget begrænset. I

2023 skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 375 mio. kr. faldende til ca.

350 mio. i 2025. De afledte effekter på provenuet er således begrænsede. Det varige mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 175 mio. kr.

Lempelsen af elafgiften for de liberale erhverv skønnes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst

på ca. 0,1 mia. kr. i 2025 (2019-niveau) via det øgede elforbrug.

3.1.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter

Med forslaget tydeliggøres det, at visse afgiftslempelser i de danske miljø- og energiafgiftslove er

omfattet af reglerne i Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter. Idet statsstøttereglerne gælder

umiddelbart, og der derfor alene er tale om en tydeliggørelse af gældende ret, skønnes forslaget ikke

at have økonomiske konsekvenser.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter skønnes ikke at medføre imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige. Gruppefritagelsesforordningen stiller dog krav om, at

der skal foretages en række kontroller af virksomheder, som er eller vil kunne være omfattet af

statslige støtteordninger.

Forslaget om at nedsætte elafgiften for liberale erhverv vil føre til, at færre virksomheder vil omfat-

tes af ovenstående kontrolkrav, idet afskaffelsen af elafgiftslovens bilag 1 ligestiller alle momsregi-

strerede erhverv. Som følge heraf vil processatsen på 0,4 øre pr. kWh ikke længere betragtes som en

lempelse, der udgør statsstøtte. Dette vil således begrænse omkostningerne til stikprøvekontrol af

virksomheder, der er omfattet reglerne om tildeling af statsstøtte.

Derudover vil forslaget om at nedsætte elafgiften for liberale erhverv på den ene side betyde, at et

større antal virksomheder fremadrettet vil være berettiget til at få godtgjort elafgift. Dette medfører

et behov for øget udbetalingskontrol fra 2023 og frem. På den anden side forventes nedsættelsen fra

2023 og frem at medføre mindre besparelser på kontrol samt vejledning på området, da der ikke

længere skal træffes afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af bilaget eller ej.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

Nedsættelsen af elafgiften for liberale erhverv vedrører alene erhverv. Den skønnede umiddelbare

afgiftslempelse for erhverv svarer derfor til den skønnede umiddelbare provenueffekt. Nedsættelsen

af elafgiften for liberale erhverv skønnes således at medføre en umiddelbar afgiftslempelse for er-

hvervslivet på ca. 400 mio. kr. i 2023 faldende til ca. 350 mio. kr. i 2025 (2019-niveau), jf. tabel 2.

Tabel 2. Umiddelbare lempelser for erhvervslivet som følge af nedsættelse af elafgiften for

liberale erhverv

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar lempelse

2019

2020

2021

2022

2023

400

2024

400

2025

350

4.1.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter

Forslaget om EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter skønnes ikke at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet, da reglerne i Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter gælder

umiddelbart, og der med forslaget alene er tale om en tydeliggørelse af gældende ret.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget er sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering.

Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for

nærværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Den del af lovforslaget, der vedrører EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter, skønnes

ikke at have miljømæssige konsekvenser.

En nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv må forventes at øge elforbruget. Det er Skattemini-

steriets forventning, at lempelsen øger det årlige elforbrug med ca. 100 mio. kWh på sigt. Skønnet

er forbundet med stor usikkerhed.

Stort set al elproduktion sker inden for EU’s kvotesektor, der er omfattet af EU’s kvotehandelssy-

stem (kvotesektoren). Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i kvotesektoren. I et kvotesystem

vil en øget udledning fra et område blive udlignet af en tilsvarende mindre udledning et andet sted i

EU, hvorfor der i udgangspunktet ikke er en klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren.

Med den nye aftale om rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-30 vil overskydende kvoter i

systemet blive overført til den markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil

blive annulleret. Det vil føre til en lavere drivhusgasudledning fra EU’s kvotesektor. En stigning

kan således på kort sigt medføre mere udledning, hvoraf en betydelig del af denne på lang sigt vil

blive neutraliseret af kvotesystemet. Når systemet er i balance igen, vil dynamikken i systemet være

den samme som før den nye aftale.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Nedsættelse af elafgiften for liberale erhverv

Det er Europa-Kommissionens vurdering, at godtgørelsesbestemmelserne i lov om afgift af elektri-

citet sammenholdt med lovens bilag 1 indeholder elementer af statsstøtte, idet visse virksomheder

kan benytte sig af den lave processats (0,4 øre pr. kWh), mens den type virksomheder, der fremgår

af lovens bilag 1, betaler den almindelige høje sats på 87,4 øre pr. kWh i 2019 (2018-niveau).

Ordningen er omfattet af artikel 44 i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.

juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens

artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen), som tillader visse former for støtte i form af

nedsættelse af miljøskatter- og afgifter.

Ifølge gruppefritagelsesforordningen må virksomheder, som er kriseramte, ikke modtage statsstøtte

i form af afgiftslempelser i forhold til andre virksomheder.

Med forslaget om at ophæve elafgiftslovens bilag 1 ligestilles alle momsregistrerede erhverv med

hensyn til muligheden for godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til procesformål. Som følge

heraf vil processatsen på 0,4 øre pr. kWh ikke længere betragtes som en lempelse, der udgør stats-

støtte iht. artikel 107, stk. 1, TEUF, hvilket indebærer, at ordningen ikke længere vil skulle leve op

til de materielle regler for forenelig statsstøtte, f.eks. gruppefritagelsesforordningen.

7.2. EU-retlig tilpasning af visse miljø- og energiafgifter

Forslaget er en tilpasning af dansk lovgivning nødvendiggjort af EU-regulering af statsstøtte ydet i

overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF).

Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 1, TEUF, dvs. støtte, som ydes ved hjælp af

statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige

visse virksomheder eller visse produktioner, er som udgangspunkt uforenelig med det indre marked.

Såfremt Europa-Kommissionen finder, at støtten er uforenelig med det indre marked, træffer den

afgørelse om, at støtteforanstaltningen skal ophæves. Der kan desuden træffes afgørelse om, at støt-

ten skal tilbagebetales af de virksomheder, der har modtaget den.

Statsstøtte skal som udgangspunkt anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, medmin-

dre støtten er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Kommissionens forordning (EU) nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-

hold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen). Gruppefritagelsesforordnin-

gen giver medlemsstaterne mulighed for

–

inden for et afgrænset område og under iagttagelse af

visse betingelser

–

at iværksætte støtteordninger uden Europa-Kommissionens forudgående godken-

delse.

Skatteministeriet har iværksat en række støtteordninger med hjemmel i gruppefritagelsesforordnin-

gen og er derfor også forpligtet til at leve op til alle regler i forordningen, herunder kravet om, at

kriseramte virksomheder ikke må tildeles statsstøtte på baggrund af gruppefritagelsesforordningens

regler. En manglende efterlevelse af denne betingelse betyder, at den tildelte støtte ikke lever op til

betingelserne for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Europa-Kommissionen har derfor mu-

lighed for at rejse sager om tilbagebetaling af støtten og kan desuden fratage Danmark muligheden

for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Dette vil begrænse Danmarks muligheder for at

iværksætte nye støtteordninger.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende i forhold til den støtteordning, der fremgår af spil-

devandsafgiftslovens § 11, stk. 1. Europa-Kommissionen har godkendt denne støtteordning efter

Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi (2014/C 200/01).

Det er i retningslinjernes punkt 16 fastsat, at der ikke må ydes støtte til kriseramte virksomheder.

7.3. Notifikation efter informationsproceduredirektivet

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt for-

skrifter for informationssamfundets tjenester. Der er tale om en skattemæssige foranstaltning, hvor-

for der ikke gælder nogen stand still-periode.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december 2018 til den 15. januar 2019 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald Plus, Akade-

mikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Branchefor-

eningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for

Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen,

Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Dan-

marks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Na-

turfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gastek-

nisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk

Methanolforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk

Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske

Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Dan-

mark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet,

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen

Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring

& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR

–

danske revisorer, FTF,

GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat,

HOFOR, HORESTA, IBIS, Investering Danmark, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-

brug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorga-

nisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Bran-

cheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Natio-

nalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,

Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearran-

gører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor-

eninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrel-

sen, SKAD

–

Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdan-

mark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VEL-

TEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Æl-

dre Sagen og Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, an-

giv omfang/Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Forslag om nedsættelse af el-

afgiften for liberale erhverv

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Ophævelsen af elafgiftslovens

bilag 1 forventes at medføre

mindre besparelser, da der ikke

længere skal træffes afgørelser

om, hvorvidt en virksomhed er

omfattet af bilaget eller ej.

Forslag om nedsættelse af elaf-

giften for liberale erhverv

skønnes at medføre en umid-

delbar lempelse for erhvervsli-

vet på ca. 350 mio. kr. i 2025

(2019-niveau).

Lovforslaget er sendt i høring

hos Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

skønnes at medføre et min-

dreprovenu i 2025 på ca. 350

mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd (2019-niveau).

Forslaget om at nedsætte el-

afgiften for liberale erhverv

vil betyde, at et større antal

virksomheder fremadrettet vil

være berettiget til at få godt-

gjort elafgift. Dette medfører

et behov for øget udbetalings-

kontrol fra 2023 og frem.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er sendt i høring

hos Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

Ingen.

Forslaget er en tilpasning af dansk lovgivning nødvendiggjort

af Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter vedrørende stats-

støtte ydet i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Reglerne for tildeling af statsstøtte stiller bl.a. krav om, at krise-

ramte virksomheder ikke må tildeles statsstøtte. Det foreslås på

denne baggrund at tilpasse en række støtteordninger på Skatte-

ministeriets område.

Det foreslås på denne baggrund også at ophæve elafgiftslovens

bilag 1, som Europa-Kommissionen betragter som statsstøtte,

for at undgå, at kriseramte virksomheder potentielt skal betale

en højere elafgift end i dag.

Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informations-

proceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstalt-

ning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

NEJ

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 7, stk. 6 og 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (herefter CO

-afgiftsloven) inde-

bærer statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.

Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder

ret til

–

på visse betingelser

–

at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der leveres til de kol-

lektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og som produceres af afgiftspligtige brændsler

eller af afgiftspligtig elektricitet. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af

afgiften, der overstiger 13,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr. kWh fjernvarme ab værk

i 2019, tilbagebetales, jf. CO

-afgiftslovens § 7, stk. 6.

Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel 108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU)

nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i

henhold til traktatens artikel 107 og 108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under visse

betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsespligten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Med-

lemsstaterne gives dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Europa-Kommissionens

forudgående godkendelse, forudsat at alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt og

at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens ikrafttræden sender et resumé af støttefor-

anstaltningen til Europa-Kommissionen.

Skatteministeriet har anvendt denne procedure for elpatronordningen og er således forpligtet til at

leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen.

Efter gældende ret fremgår det ikke klart af CO

-afgiftsloven, at virksomheder kun kan benytte sig

af afgiftslempelsen efter elpatronordningen, når de lever op til betingelserne i gruppefritagelsesfor-

ordningen.

Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrolsag konstateret, at Danmark ikke lever op til

alle betingelser for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen, da kriseramte virk-

somheder efter gældende ret ikke afskæres fra at benytte støtteordningen.

Det følger af gruppefritagelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til kriseramte virksom-

heder ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

En kriseramt virksomhed defineres i gruppefritagelsesforordningens artikel 2, nr. 18, som en virk-

somhed for hvilken mindst én af følgende omstændigheder gælder:

”a)

for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år, el-

ler, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for de første syv år

efter dens første kommercielle salg, der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den ud-

valgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halv-

delen af selskabets tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet,

når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis

betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) forekommer et negativt akkumuleret beløb på

over halvdelen af den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »selskab med begrænset an-

svar« navnlig de virksomhedstyper, der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/34/EU, og »kapital« omfatter, når det er relevant, en eventuel kurspræmie

b) for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld

(bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til

risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for de første syv år efter dens første kommercielle salg, der

efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betin-

gelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital som opført i

selskabets regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås

ved »selskab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld«

navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU

c) når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne

for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer

d) når virksomheden har modtaget redningsstøtte og endnu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt

garantien til ophør eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er underlagt en omstrukture-

ringsplan

e) når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har:

1) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 og

2) en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0”

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder

ikke kan opnå tilbagebetaling efter § 7, stk. 6 og 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiproduk-

ter, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.

Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om efterlevelse af de til

enhver tid gældende EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som har betydning for elpatro-

nordningen. Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne angive, hvilke betingelser der

skal være opfyldt for at modtage statsstøtte efter CO

-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7, herunder at kri-

seramte virksomheder ikke må benytte sig af ordningen. Skatteministeren vil eventuelt også kunne

fastsætte regler om, at statsstøtte, som er udbetalt i strid med forenelighedskriterierne, skal tilbage-

betales af støttemodtagerne. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om forrentning

af beløb, der skal tilbagebetales. Skatteministeren vil kunne revidere bekendtgørelsen, hvis der fast-

sættes nye EU-regler på området, som har betydning for ordningen.

Forordninger gælder ifølge artikel 288 TEUF umiddelbart i medlemsstaterne og må som udgangs-

punkt ikke gennemføres i national ret. Af praktiske og retssikkerhedsmæssige grunde vurderes det

dog hensigtsmæssigt, at forordningens krav i dette tilfælde gengives i en administrativ forskrift,

som udstedes af skatteministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Til nr. 2

§ 7 b, stk. 1-4, i CO

-afgiftsloven indebærer statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.

Det bemærkes, at ordningen også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1, dog med den forskel,

at der er tale om en udvidelse af ordningen, så den også kan gælde for varme i interne varmesyste-

mer.

Statsstøtten udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder

ret til

–

på visse betingelser

–

at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af af-

giftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Såfremt virksomheden lever op til betingel-

serne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,9 øre pr.

kWh fjernvarme ab værk i 2019, tilbagebetales, jf. CO

-afgiftslovens § 7, stk. 6.

Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel 108, stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU)

nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i

henhold til traktatens artikel 107 og 108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under visse

betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsespligten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Med-

lemsstaterne gives dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Europa-Kommissionens

forudgående godkendelse, forudsat at alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt, og

at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens ikrafttræden sender et resumé af støttefor-

anstaltningen til Europa-Kommissionen.

Skatteministeriet har anvendt denne procedure for elpatronordningen og er således forpligtet til at

leve op til alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen.

Efter gældende ret fremgår det ikke klart af CO

-afgiftsloven, at elpatronordningen er omfattet af

reglerne i gruppefritagelsesforordningen, og dermed fremgår det heller ikke klart, hvilke betingelser

der skal være opfyldt for at benytte sig af afgiftslempelsen.

Europa-Kommissionen har i forbindelse med en kontrolsag konstateret, at Danmark ikke lever op til

alle betingelser for tildeling af statsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen, da kriseramte virk-

somheder efter gældende ret ikke afskæres fra at benytte støtteordningen. Det følger af gruppefrita-

gelsesforordningens artikel 1, nr. 4, litra c, at støtte til kriseramte virksomheder ikke er omfattet af

forordningens anvendelsesområde.