Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 98
Offentligt
3. december 2018
J.nr. 2018 - 5799
Resumé af forslag til lov om ændring af lov om kuldio-
xidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elek-
tricitet og forskellige andre love
Lovforslaget har til formål at ligestille elafgiften for de liberale erhverv, som fremgår af
bilag 1 til elafgiftsloven, med elafgiften for øvrige momsregistrerede virksomheder. Der-
med får erhvervene mulighed for at opnå den lave procesafgift på lige vilkår med øvrige
momsregistrerede erhverv.
Med initiativet undgås det, at danske virksomheder, som er kriseramte, potentielt skal
betale en højere elafgift end i dag. Efter Europa-Kommissionens statsstøtteretsakter må
virksomheder, som er kriseramte, som udgangspunkt ikke modtage støtte i form af afgif-
ter, der er lempede i forhold til andre virksomheder. Så længe bilag 1 til elafgiftsloven
eksisterer
–
hvormed visse liberale erhverv ikke er sidestillet med øvrige momsregistrere-
de erhverv
–
anser Europa-Kommissionen den høje sats på de liberale erhverv som den
almindelige sats, mens processatsen anses som den lempede sats på erhverv.
Initiativet er aftalt mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti som led i Energiaftale af 29. juni 2018. Afskaffelsen af
bilag 1 vil medføre en markant lempelse for de omfattede liberale erhverv, hvormed det
for disse erhverv bliver billigere at drive virksomhed i Danmark.
Med lovforslaget foreslås det ligeledes at gennemføre tilpasninger af miljø- og energibe-
skatningslovene som følge af kravet i de nævnte statsstøtteretsakter fra Europa-
Kommissionens om, at kriseramte virksomheder skal afskæres fra at modtage statsstøtte.
Af hensyn til gennemsigtigheden i lovgivningen foreslås det, at kravet indarbejdes i de
miljø- og energiafgiftslove, som indeholder afgiftslempelser, der udgør statsstøtte.
Nedsættelsen af elafgiften for liberale erhverv skønnes at medføre et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 375 mio. kr. i 2023 faldende til ca. 350 mio. kr. i 2025 (2019-
niveau). De EU-retlige tilpasninger af miljø- og energibeskatningslovene skønnes ikke at
have økonomiske konsekvenser, idet statsstøttereglerne gælder umiddelbart, og der derfor
alene er tale om en tydeliggørelse af gældende ret.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.