SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 18/12-18 fra Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) vedrørende Tendensanalyse 2018, Danske destillerier

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 96
Offentligt

Tendensanalyse 2018

Danske

destillerier

En branche i

spirende vækst

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 18/12-18 fra Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) vedrørende Tendensanalyse 2018, Danske destillerier - En branche i spirende vækst

Om tendensanalysen

Dansk Erhverv har i september til oktober

2018 foretaget en undersøgelse af danske

destillerier — både spiritusproducenter med

eget destilleri og producenter, som får

destilleret deres alkohol andetsteds.

Undersøgelsen er foretaget med henblik på at

få et samlet billede af denne branche.

Hovedparten af disse destillerier er ikke

medlem af Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv har i samarbejde med Vin og

Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD)

udarbejdet et spørgeskema, der er sendt til 72

destillerier, hvoraf 31 destillerier har svaret.

Mange af destillerierne er nyetablerede, og

flere er først startet op inden for det seneste år

eller to. Det betyder, at flere destillerier endnu

har svært ved at indberette økonomiske tal.

Samtidig er flere destillerier stadig

tilbageholdende med at udlevere eksakte

produktionstal og omsætningstal og har derfor

ikke ønsket at opgive tal og forhold om

fremtiden. Af disse årsager har vi vist

udviklingen i destilleriernes produktion og

salg som indekserede tal (det vil sige, at det

faktiske niveau ikke fremgår, kun udviklingen

over tid) og kun for henholdsvis 7 og 8

destillerier. Det betyder, at man må tage

resultatet med det store forbehold, at det kun

dækker et udpluk af destillerierne, og det er

således ikke givet, at tallene kan generaliseres

til den samlede destilleribranche.

Omvendt giver tendensanalysen det bedst

mulige billede af udvikling og tendenser i en

branche, der stadig er under udvikling, selvom

der må tages højde for, at det ikke har været

muligt at indhente komplette besvarelser fra

samtlige danske destillerier. Dette er dog ikke

unormalt ved brancheanalyser af denne

karakter.

SIDE

Forord

Af Kim Møller-Elshøj, blender og fortæller, Nyborg Destilleri

Få brancher i verden har evnet som spiritusbranchen at

skabe et sandt broderskab på tværs af ellers konkurrende

virksomheder. Det er min erfaring, at man i både

Skotland, Irland og USA hjælper hinanden, deler erfaring,

viden og røverhistorier; og viljen er der til, at det også

bliver til virkelighed i Danmark. Og der er brug for det!

Få brancher er fordoblet i antal virksomheder det sidste år,

men det er antallet af destillerier og spiritusproducenter i

Danmark. Det er intet mindre end utroligt, når man som

jeg ved, hvor hårdt og kapitalkrævende det er er at starte

op – og siden skabe en bæredygtig forretning.

Eftersom de fleste destillerier og spiritusproducenter i dag

deler både udfordringer og mål, hvilket både min egen

erfaring og tendensanalysen her tydeliggør, giver det

mening at stå sammen om at overkomme mange af

udfordringerne i fællesskab, før end man hver især

succesfuldt vil kunne forfølge og opnå sine langsigtede

individuelle forretningsmål.

Vi kan se på netværket af de danske restauranter, som

sammen har fået det nye nordiske køkken til at blomstre

op og opnå høj international anseelse, som forbillede og

kilde til inspiration.

De hundredvis af anerkendelser, dansk spiritus allerede

har vundet gennem medaljer fra konkurrencer,

stjerneanmeldelser og stigende salg både herhjemme og i

udlandet, er ikke nok. Dansk spiritus var indtil for få år

siden akvavit – og kun akvavit - hvis det store udland da

overhovedet kendte til det. Skal dansk spiritus vokse sig

rigtig stor og opnå bredere anerkendelse (og det skal det –

også akvavit!) både herhjemme og internationalt, vil det

kræve sammenhold og en enighed om fokus på kvalitet og

fælles værdier for danske dråber.

Potentialet er der. Det skal blot forløses. Ræk hånden op!

Ræk hånden frem! Giv en hånd med!

SIDE

Overblik

Destilleri

Producent

10 11

20 21

39 38

51 52

56 58 53

57 60 54

49 50

26 27

Kortet viser et øjebliksbillede af den danske spiritusbranche,

som stadig er under udvikling.

SIDE

Jylland

Nordisk Brænderi ApS

Fjerritslev

Løkken Bryghus ApS

Løkken

Søgaard’s Bryghus ApS

Aalborg

Brænderiet Enghaven A/S

Randers NØ

De 5 Gaarde - Schackenborg Snaps

Horsens

Lallemand Denmark A/S

Grenaa

Sall Whisky Destillery

Hammel

Lowdown Distillers IVS

Fastrup

Bottle Rocket IVS

Aarhus C

Njord Gin A/S

Aarhus C

Pure Shots

Århus C

Brænderiet Limfjorden

Roslev

Lucassen’s Distillery

Skive

Thy Whisky (Nordisk Brænderi)

Snedsted

Spritfabrikken Thylandia ApS

Thisted

Bryggeriet Herning

Herning

Søbogaard - Djøn Gin

Herning

Fary Lochan Destilleri A/S

Give

WY Distillery

Grindsted

Stauning Whisky A/S

Skjern

Westjysk Smag ApS

Skjern

Knaplund Destilleri Aps

Hoven, Tarm

Destilleriet Als

Hørup

Mikrogrønt

Sønderborg

Sønderborg Destillery

Sønderborg

Skærsøgaard

Almind

Spritfabrikken Danmark ApS

Kolding

Trolden Distillery

Kolding

Organic Spirits ApS

København S

SiWu Distillery IVS

København S

VI.ER.AKVAVIT

København N

Den Klodsede Bjørn Vodka

København N

EtOH Spirits ApS

København Ø

Rebæl ApS

København Ø

Frederiksberg & Destilleri Hammer &

Son ApS & Why Not Gin

Frederiksberg C

Mikkeller Spirits

København V

Empirical IVS

København V

Skotlander

København K

Snaps Bornholm ApS

København K

Fyn

Mosgaard Whisky A/S

Oure

Aqua Vitae Sydfyn ApS

Skårup Fyn

Nyborg Destilleri ApS

Ørbæk

Kunstbryggerie

Svendborg

Sjælland

Væggerløse Håndbryg

Guldborgsund

Braunstein

Køge

Lammefjordens Destilleri

Hørve

Dyrehøj Vingård

Kalundborg

Likørhaven

Slagelse

GetSpirits Distillery Aps

Roskilde

Snoremark

Roskilde (Tågerup)

CO-RO A/S

Frederikssund

Den Nye Spritfabrik A/S

Fredensborg

Thornæs Destilleri ApS

Fredensborg

Schumacher`s

Vejby

CPHOriGin

Måløv

OriGIN CPH

Skovlunde

Mjødbryggeriet Petersen & Sønner ApS

Brønshøj

Nohrlund

Hvidovre

Copenhagen Distillery ApS

København S

Øerne

Anholt Gin

Anholt

Sams Island Distillery ApS

Samsø, Onsbjerg

Duxbury ApS

Fanø

Ærø Whisky ApS

Ærø, Ærøskøbing

Ø-Bryg

Thurø, Svendborg

Isle of Møn Distillery

Møn, Askeby

Noorbohandelen ApS

Møn, Stege

Nord - Snaps

Bornholm, Allinge

Den Bornholmske Spritfabrik ApS

Bornholm, Nexø

Lille Gadegård

Bornholm, Aakirkeby

Østersøens Brænderi

Bornholm, Rønne

Hvilke slags produkter har I?

Blandt de 31, som har svaret, har over halvdelen gin, whisky og snaps i deres produktion.

Gin

Whisky

Snaps

Likør

Vodka

Rom

Akvavit

Frugtbrændevin

Brandy

16%

Andet

13%

Pre-Mixed

Cocktail

65%

55%

52%

48%

32%

26%

SIDE

Kilde:

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31

Note:

Beregnet som andele af virksomheder, der fremstiller de viste typer spiritus. Andet er Mjød og Bierbrand m.m.

Dansk vs.

international gin

Over hele verden gennemgår gin en

rivende udvikling, som har været i

gang og under opsejling i adskillige år,

men som langt fra lader til at være nået

maksimumkapaciteten.

Tages der udgangspunkt i EU’s definition af den

simpleste enebærdominerede spiritus gin, er der

tale om en smagsmæssig enebærdomineret

spiritus, der fremstilles ved aromatisering af

organoleptisk egnet landbrugsethanol med en

endelig alkoholstyrke på minimum 37,5 procent.

Er der tale om destilleret gin eller London Dry

Gin, vil aromatiseringen overvejende ske ved

gendestillering, hvor der tilsættes enebær og

andre naturlige planteprodukter primært

refereret til som smagsgivere eller botanicals.

Fra et historisk perspektiv tegner der sig et

tydeligt billede af de smagsgivere, der gennem

tiden har været anvendt til at komplementere

enebærrenes tørre, karakteristiske,

fyrtræsagtige smag, og som såmænd stadig

udgør listen af grundingredienser i langt

størstedelen af nutidige kendte ginner. De

historisk anvendte botanicals, foruden enebær,

tæller typisk citrus (citron og appelsin),

korianderfrø, kvanrod, lakridsrod, kassiabark,

kanel, kardemomme og orrisrod.

Men det, der for alvor har givet ginnen dens

renæssance, er evnen til at nytænke og ikke

mindst komplementere de klassiske botanicals. I

dag fremstilles gin med smag af alt fra hyben og

havtorn til rosmarin, timian og oliven - for slet

ikke at tale om tang, vanilje, asparges, gulerod,

agurk, fennikel og laurbærblade. Der er ingen

tvivl om, at de danske ginproducenter har været

dygtige til at tage smagsafsæt i den danske flora

og dets terroir – noget der har virket naturligt

og rimet på nyt nordisk hos adskillige danske

producenter.

De danske mikrodestillerier har ikke bare

håndværket på plads, men også en

smagskomposition, der har formået at vække

den nysgerrige gindrikker både herhjemme og

internationalt. Gin er ikke længere bare gin, og

særligt den nordiske gin skiller sig ud fra

eksempelvis den klassiske engelske eller den

lettere og florale sydeuropæiske gin.

Selvom smagsvariationen er stor på tværs af de

danske ginner, tegner der sig et billede af

produkter, der tager afsæt i lokale råvarer og

ingredienser. Alt lige fra basedestillat, botanicals

og det anvendte vand tænkes ind i denne danske

fortolkning af gin og bruges til at differentiere

sig fra kollegaer og konkurrenter.

De danske mikrodestillerier har ligeledes mange

steder haft fleksibilitet og evne til at producere

gin i serier, hvor det er muligt at smagsopleve

vores omskiftelige klima. Det er en stor fordel at

kunne præsentere sin gin i serier og derved

sørge for, at alle kan ende op med en favorit.

Samtidig er de danske producenter dygtige til at

produktudvikle og tilbyde variationer som

eksempelvis slåen gin, Navy Strenght Gin og

fadlagret gin, der også udfordrer måden ginnen

drikkes på. Den skal ikke nødvendigvis blandes

med tonic, men står fint alene.

Størstedelen af de danske ginproducenter sælger

deres produkter i flasker af bare 50 cl, hvorimod

internationale ginproducenter lader til at holde

fast i den klassiske 70 cl-flaske. Om det er et

middel, der skal signalere kvalitet over kvantitet,

eller om det er økonomisk forankret, er ikke

afklaret, men det kan ikke negligeres at være et

parameter, som den nationale såvel som

internationale forbruger hæfter sig ved tidligere

var på snaps og brændevin.

Af Iben Diamant, founder, WhyNotGin

SIDE

Prisvindende

dansk spiritus

Danske destillerier og spiritusproducenter

fortsætter med at vinde international

anerkendelse for deres fortolkninger af

gin, rom, brændevin og whisky.

Der er ingen tvivl om, at Danmark er populær i

udlandet. Det gør sig også gældende for vores danske

destillerier og spiritusproducenter som Nyborg

Destilleri, Nordisk Brænderi og Copenhagen

Distillery, der har gjort sig bemærket internationalt i

2017 og 2018.

De internationale anerkendelser har stor betydning

for den videre udvikling af nye og spændende

produkter. Samtidig er priserne med til at markere

Danmark som et land med kvalitetsspiritus på et

højt niveau.

Whisky

Nyborg Destilleri ApS

Trolden Distillery

Mosgaard Whisky A/S

Ardor - Single Malt Whisky World-Spirits Competition

Nimbus Whisky

Port Young Malt

The Whisky Bible

IWSC

Spirit of The Year Award 2018

94 Point

Sølv

2018

Gin

Nyborg Destilleri ApS

Copenhagen Distillery

Mosgaard Whisky A/S

Nordisk Brænderi ApS

Frederiksberg Destilleri

Dew Gin

Bayleaf Organic

Filippa Gin

Nordisk Gin, sarek

Frederiksberg Sloe Gin

World-Spirits Competition

Gin Masters

IWSC

The fifty best

Gin Masters

Double Gold

Silver

Sølv

Dobbelt guld

Guld og Best in Class

2018

2017

Snaps og Akvavit

Schumacher`s

Copenhagen Distillery

Nordisk Brænderi ApS

Dild Snaps

Black Taffel

Hedesnaps

Spirikum

ISC

Berlin international

spriritcompetion

Silver

Guld

2017

2016

Øvrigt

Mjødbryggeriet Petersen & Sønner Aps MJÖD no. 5

Skærsøgaard

Mosgaard Whisky A/S

Æbleau Hedvin

Port Young Malt

New York International Spirits

Silver

Competition

China Wine and Spirit Award

IWSC

Double Gold

Sølv

2018

2017

SIDE

2018

Branchens

nøgletal

I samarbejde med VSOD har Dansk Erhverv i

september 2018 foretaget en undersøgelse af

danske destillerier og spiritusproducenter. Af

undersøgelsen fremgår det, at de adspurgte

destillerier har haft en markant stigning i

produktionen i perioden 2014 til 2017.

Salgsvolumen er mere end fordoblet over de sidste fire år

for de syv virksomheder, der har besvaret, og som har haft

et salg for hver af de fire år. Den øgede efterspørgsel har

også en positiv effekt på antallet af ansatte og øget

markedsføring, investeringer og eksport.

Over de sidste tre år har der været mere end en fordobling

af medarbejdere i de 31 virksomheder, som har besvaret

spørgeskemaet. Sammenligner man dette med sidste års

tendensanalyse, ser det rigtigt godt ud. Sidste år forventede

man i 2020 en stigning på 286 procent i forhold til 2016.

I 2018 ligger stigningen på hele 231 procent.

Salgsvolumen pr. år (liter ren alkohol)

Indeks

250

200

214

150

157

132

100

2014

2015

2016

2017

Kilde:

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september / oktober 2018 n=7

Note:

Omregnet til indekstal 2014 = 100

Hvor mange medarbejdere

(fuldtidsstillinger) havde/har I i henholdsvis

2016, 2017 og 2018?

Indeks

250

231

200

150

161

100

2016

2017

2018

Kilde:

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31

Note:

Omregnet til indekstal 2014 = 100

SIDE

Brancheperspektiv

Der er store perspektiver for danskproduceret

spiritus de næste mange år. Som det fremgår af

tallene i figurerne nedenfor, oplever 51 procent

af de adspurgte virksomheder, at de har

oplevet en markant eller en større efterspørgsel,

mens 13 procent har svaret, at efterspørgslen

har været uændret sammenlignet med for fem

år siden.

Der er ingen grund til, at væksten ikke kan fortsætte i

mange år frem. Det samme gør sig også gældende for

eksporten, hvor lidt over halvdelen kun sælger til

hjemmemarkedet, mens 39 procent eksporterer mellem 1

til 9 procent af deres salgsvolumen. De sidste 10 procent

eksporterer mere end 10 procent af deres salgsvolumen.

Hovedparten af virksomhederne har planer om at foretage

nyinvesteringer inden for de næste tre år.

Michael Holm, formand, VSOD

Hvor stor procentdel af jeres salgsvolumen

er eksport (salg uden for Danmark)?

100

Antal virksomheder i %

51 %

39 %

10 %

1-9 %

≥ 10 %

Procentdel af salgsvolumen

Kilde:

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31

Sammenlignet med for fem år siden,

hvordan oplever I så, at efterspørgslen

på jeres produkter fra spiritusfor-

handler og detailhandlen er i dag?

13 %

36 %

32 %

Ny-investeringer indenfor de næste 3 år?

Eksporttiltag

71 %

29 %

Markedsføring

87 %

13 %

Bygninger, lager eller kontor

84 %

19 %

16 %

Produktionsanlæg

Ved ikke

En markant større efterspørgsel

En større efterspørgsel

Den samme efterspørgsel

En mindre efterspørgsel

En markant mindre efterspørgsel

Kilde:

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31

87 %

13 %

NEJ

Kilde:

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse september/oktober 2018 n=31

SIDE

International

eksport

Udlandet byder på spændende muligheder for

eksport for danske destillerier. I både USA,

Tyskland og Storbritannien oplever The Trade

Council, at forbrugerne efterspørger premium-

produkter af høj kvalitet inden for

alkoholbranchen.

USA

I USA driver millennials-generationen trends inden for

spiritus og efterspørger i stigende grad spiritus fra

mikrodestillerier, og man regner med en årlig stigning på

ca. 26 procent i salget af specialspiritus frem mod 2022.

Den ledende kategori er whisky med en markedsandel på

over 37 procent tæt fulgt af gin og vodka. En anden

opadgående trend på markedet er ikke-alkoholiske drikke.

Hvis man som dansk producent overvejer USA, skal man

være opmærksom på, at reglerne og beskatningen for

import og salg af alkohol varierer i de forskellige delstater.

I 18 delstater opereres der med et tre-trin-system, der

stammer fra forbudstiden, hvor importør, distributør og

detailhandel skal være særskilte.

Derudover er der hensyn at tage til etiketregler og

produktgodkendelse, men også mulige skattefradrag, som

ambassaden kan hjælpe med.

Storbritannien

Ligesom Danmark oplever Storbritannien enorm vækst i

antallet af mikrobryggerier, der med base i mindre byer og

på øer tilbyder nye smagsvarianter, særligt inden for mørke

øl og IPA. Udover specialøl er der også øget salg af papvin,

magnumflasker og premium mixers. En anden

betydningsfuld kategori på det britiske marked er cider,

hvor det gennemsnitlige årlige forbrug er 11 liter per brite

mod knap 2 liter per dansker. For danske producenter, der

ønsker at komme ind på det britiske alkoholmarked, der i

2017 havde en værdi på 500 milliarder kroner, tilbyder

ambassaden flere interessante samarbejdsmuligheder,

såsom afholdelse af smagsprøver for kunder i

ambassadørens residens og deltagelse ved trade shows som

Food Matters Live.

The Trade Council anbefaler

Står du som dansk virksomhed og overvejer eksport

til udlandet, anbefaler vi, at:

1) du er forberedt på at skulle tilpasse dit produkt og

din forretningsadfærd til lokale forhold

2) du er til stede, så potentielle kunder nemt kan få

fat på dig

3) du er tålmodig og klar over, at indtræden på et

nyt marked tager tid.

Er din virksomhed klar til at eksportere?

Tyskland

Det tyske marked for salg af spiritus har omfattende

potentiale. Omsætningen inden for spiritussegmentet

alene udgør knap 40 milliarder kroner i år, hvilket svarer

til omkring 6,1 liter spiritus per person. Ifølge prognoser

er markedsvolumen tiltagende. Det stigende forbrug

hænger blandt andet sammen med den opadgående

købekraft. Danske produkter har fine forudsætninger, da

de kendetegnes ved deres gode kvalitet, design og ofte for

deres inddragende historie. At hygge er blevet optaget i

den tyske retskrivningsordbog viser netop det gode ry,

som Danmark har.

I The Trade Council, som er en del af Udenrigsministeriet,

hjælper vi danske virksomheder med eksport, vækst og

innovation på mere end 60 markeder og tilbyder

rådgivning på timebasis a 955 kroner. Vi har desuden flere

eksportprogrammer, der kan skræddersys til dine behov.

Til disse programmer kan du få tilskud på op til 50 procent

af prisen, hvis du er inden for EU’s SMV-størrelse, er en

stor virksomhed, der arbejder sammen med SMV’er, eller

deltager i vores helårlige VITUS-program. Vores mest

populære programmer er GROW, Strategic Business

Alliance og VITUS.

Grow

Hvis du gerne vil i gang med et nyt eksportmarked

kan du få adgang til et skræddersyet eksportprogram via

Grow, hvor du får 35% rabat på vores timesats, hvis du er

SMV. Programmet sikrer dig 50-200 timers assistance fra

ambassaden på ét eller flere markeder efter dit valg.

Typiske ydelser kan være: konkurrentanalyser, distributør-

og partnersøgning, samt virksomhedsetablering.

SIDE

Strategic Business Alliance

Fælles satsninger hitter i udlandet, og udenlandske købere

foretrækker ofte prøvesmagninger fra flere udbydere på

samme tid. Hvis du gerne vil slå dig sammen med andre

virksomheder, kan Strategic Business Alliance give jer som

gruppe 35 procent rabat på op til fire rådgivningspakker a

100 timer til jeres virksomhedsalliance.

over et år i et strategisk marked. Din forretningsplan

bliver vurderet af The Trade Councils bedste rådgivere,

universitetsverdenen og ledende folk i erhvervslivet. Målet

er at sikre konkrete eksportordrer inden for det første år.

Du kan læse mere om disse og andre eksportprogrammer

på www.thetradecouncil.dk. Her kan du også finde

retningslinjer, ansøgningsskemaer og markedsrapporter.

Kontakt gerne Jimmy Sell på [email protected], hvis du gerne

vil høre mere om deres programmer.

Af Jimmy Sell, Teamleader, The Danish Trade Council

VITUS

VITUS er vores flagskibsprogram for dig, der ønsker at

uddanne en Trade Council-medarbejder til at sælge dit

produkt i et helt år. VITUS-pladserne er få, men hvis du

kvalificerer dig, kan du få 265 timers rådgivning fordelt

Det er indholdet, der

tæller... og så alligevel ikke

Danske produkter har altid været kendetegnet ved at være

dyrere, end hvad der i øvrigt findes på verdensmarkedet.

Det er sjældent, man finder danske produkter, der generelt

er de billigste i en international kontekst - og det er ikke

tilfældigt. Når Danmark producerer premium-produkter,

ligger det i vores arv. Vores grundighed og arbejdsmetode

handler om kvalitet og om at skille sig ud.

Vi er et lille land, der aldrig har kunnet måle sig

volumenmæssigt med andre. Ikke en gang i forhold til

vores nabolande Sverige og Tyskland, som er typiske

industrinationer. Derfor har vi valgt — over en bred kam

— at positionere os på kvaliteten, håndværket eller brandet.

Det gælder alt fra smør fra Lurpak til møbler med for

eksempel Wegner-stole.

Brandingen af Danmark og danske produkter har derfor

stor betydning. Nogle ville hævde, at det faktisk havde

større betydning end indholdet. Det er selvfølgelig en

sandhed med modifikationer, idet selve indholdet eller

produktet er hovedårsagen, at kvaliteten er til stede. Men

det, jeg vil frem til, er, at den største forskel ofte ligger i

designet, brandet og historien, og at man dermed bør

sidestille brandingen med produktudviklingen, hvis man

som dansk virksomhed vil have succes. Når det gælder vin

og spiritus og the moment of truth, det vil sige, når kunden

står foran hylden eller i webshoppen, køber man ofte uden

at være i kontakt med indholdet. Man har slet ikke smagt

det og har heller ikke mulighed for det. Derfor er designet

og historien så uendelig afgørende for succes.

Det er kontraintuitivt for mange at tale om brandet og

storytellingen samtidig med, at selve produktet udvikles.

Ofte vælger man at få produktet klar og så herefter kigger

på branding, markedsføringen og go-to-market. Imidlertid

viser det sig, at det ofte ville være smart at sidestille de to

processer, da det i forhold til kundens opfattelse er lige

vigtigt. Og i et marked hvor færre og færre laver unikke

produkter, kan det faktisk vise sig, at man kan komme

længere med en god historie og et stærkt brand end et

godt produkt.

Af Martin Michael Hansen, CEO , UmWelt

SIDE

Et nybrud for en

gammel kending

Flere og flere producenter ser på

cocktailmarkedet som en åbning til nye

forbrugergrupper. Akvavit- og

snapseproducenter er med på bølgen. Med en

overbevisende historik, friske råvarer og et

stærkt nordisk brand er nordisk spiritus næst i

rækken til et internationalt gennembrud.

I takt med at markedet for gin er ved at blive mildest talt

overbefolket, er cocktailbarer rundt om i verden begyndt

at se sig om efter det næste sidste nye. Da vi (Rasmus

Poulsgaard og Sune Risum-Urth) arbejdede med bogen

Akvavit – Rediscovering a Nordic Spirit, var vi

overraskede over at opdage, at akvavit var noget,

bartendere uden for Skandinavien godt kendte. Jeg er

overbevist om, at der er et enormt potentiale i den nordiske

spiritus, men det potentiale har nogle faldgruber.

For det første har vi en kommunikationsopgave. Langt

størsteparten af den skandinaviske befolkning, bartendere

og producenter inkluderet, er ikke klar over, at akvavit for

eksempel er en lovbeskyttet spiritus på lige linje med gin.

At det ud fra et produktionsmæssigt synspunkt næsten

udelukkende er kravet om dild og/eller kommen, der

adskiller akvavitten fra gin. Selv kravet om

landbrugsethanol som base deler de to spiritusser.

Fra et producentsynspunkt er hovedforskellen faktisk, at

akvavit skal tilsmages med et destillat af kommen eller

dild, mens gin kan laves på køkkenbordet. Så kommen i en

flaske vodka bliver til kommensnaps, mens der skal et

destillationsapparat til at lave det til akvavit.

Dernæst har vi uden for Danmarks grænser det problem,

at ordet snaps ikke bruges på samme måde andre steder

end her. I Sverige og Norge er det for eksempel metoden

— du kan drikke whisky som snaps, hvis du bare gør det

hurtigt nok – mens smagssatte spiritusser refereres til som

henholdsvis krydderbrännvin og dramm. Så den danske

sammenblanding af snaps og akvavit som to sider af

samme mønt er, om end korrekt, med til at forvirre

billedet.

Men hvis vi kan administrere disse udfordringer, hvilket

vi er i fuld gang med, er der store muligheder, især i

eksport. Hvis det kan lykkes at få opdraget en ny

generation til at drikke akvavit i en tonic på terrassen, kan

vi bryde det stigma, der ligger i den danske julefrokost. Og

det er den allerstørste udfordring.

Akvavitten har som noget nærmest enestående i

spiritushistorien en plads på bordet som akkompagnement

til mad, ikke som en mundrenser. De rene dråber dild, der

smyger sig om et stykke med gravad laks, eller kommen,

der blander sig med rødkål, mens kinder bliver røde, og

samtalen eleveres. Dette er en naturlig del af akvavittens

DNA. Men ren hvid spiritus skal arbejdes ind i moden

igen, og her har gin vist, hvis ikke den eneste, så i hvert

fald en farbar vej. I dag er det jo normalt at høre ginklubber

forsage tonic og al hans væsen og nyde gin rent, men stadig

rynke på næsen, når talen falder på akvavit.

I vores arbejde med Spirikum Festival hører vi ofte svaret

“Så stiv kan jeg ikke tåle at være på en lørdag” fra folk, der

14 dage før var på gin-messe. Som om spiritussen bliver

magisk af at smage af kommen. Men det, vi ser ske nu på

flere og flere cocktailbarer, er, at bartendere griber efter

akvavitten og snapsen, når de skal servere noget nyt og

lokalt. Især turister efterspørger det og tager oplevelsen

med hjem. Fra Gedulgt i Aarhus til Open/Close i Umeå

finder de nordiske urter vej ind på cocktailkortene, og i

USA alene er der over 20 individuelle producenter af

akvavit, som er ved at etablere et nyt terroir.

Når først de sidder på en bar i New York og beder om

akvavitcocktails, så er vi nået langt. Og det gør de allerede.

Og det de efterspørger er ofte den ægte vare — akvavit fra

kilden, fra de nordiske lande. Så lad det her være en venlig

opfordring til at komme ud over grænserne og ekspandere

markedet for den nordiske spiritus. Som en klog mand

engang sagde til mig: “Hvis du vil have et større stykke

kage, kan du enten tage fra de andre — eller sørge for at

kagen er større.”

Af Sune Risum-Urth, Head of R&D, Copenhagen Distillery

SIDE

Danske destillerier

og turisme

Turismen i Danmark nyder godt af fremgangen

i den danske spiritusbranche. Særligt ude i

yderområderne af Danmark bidrager

destillerierne til at skabe nye lokale oplevelser.

Kyst og natur er Danmarks store tiltræknings-

plaster. Derfor er der mange turister, der finder

det særligt attraktivt, at de danske destillerier

destillerer den lokale natur ned på flaske.

Hele 50 procent af de virksomheder, der har deltaget i

Dansk Erhvervs undersøgelse, har eget destilleri, hvor

turister og andre besøgende kan købe destilleriets

produkter. Flere af destillerierne tænker turismeaspektet

ind i deres forretning. Også blandt de destillerier, der

endnu ikke har åbent for turister, forventer flere, at

turisme fremadrettet bliver en del af deres forretning.

Turisterne efterspørger i stigende grad oplevelser, hvor

man kan komme helt tæt på lokalbefolkningen, lære noget

nyt og smage på de lokale specialiteter. Det er netop

oplevelser som disse, de danske destillerier kan tilbyde.

Flere og flere turister efterspørger dansk mad af lokale

råvarer og forventer, at indholdet i glasset også er

lokalproduceret. Det er en trend, som mange hoteller og

restauranter har fokus på.

Hele 54 procent af de udenlandske turister rejser specifikt til

Danmark på grund af de lokale danske madoplevelser og

specialiteter, som for eksempel de lokale destillerier, viser tal

fra VisitDenmark. Spiritusproducenter bidrager altså ikke

kun til at skabe indhold i en god ferie, men bidrager også til

at trække turister til Danmark. VisitDenmark mener derfor,

at både de store og små producenter rundt om i Danmark

spiller en vigtig rolle i at skabe vækst i den internationale

turisme og øge omsætningen i lokalsamfundet.

Af Kirstine Tolstrup Nielsen, politisk konsulent, Dansk Erhverv

Det er jo arbejdspladser, der i

sidste ende bliver skabt, og i

mange tilfælde er det faktisk

arbejdspladser ude i områder,

hvor de falder på et tørt sted.

Jeg er ikke i tvivl om, at der kan

være et væksteventyr her.

Michael Holm, formand VSOD

En god hoteloplevelse

handler ikke kun om en

seng at sove i. Vores gæster

efterspørger unikke og

autentiske oplevelser.

Derfor har vi udviklet vores

egen øI Brøchner Organic

Lager i samarbejde med

Svaneke Bryghus og vores

egen gin, der produceres af

Henrik Hammer.

Karim Nielsen, administrerende direktør, Brøchner Hotels

Knap 2/3 har åbent for, at man kan komme

og se destilleriet, og af dem tager 85 procent

entré, hvilket er med til at øge indtjeningen

og skabe en bæredygtig forretning.

Har I åbent for, at man kan komme og se jeres destilleri?

65 %

35 %

Har I entréindtægter?

85 %

15 %

SIDE

NEJ

Branchens

udfordringer

Den danske spiritusbranche vækster, og hele

87 procent af producenterne er meget enige

eller enige i, at der er et stort vækstpotentiale

inden for danskproduceret spiritus. Men der

er fortsat udfordringer, som begrænser

producenters vækstpotentiale.

Myndighedskontrol er udfordrende og tidskrævende. Hele

87 procent af de adspurgte er meget enige eller enige i, at

det vil hjælpe branchen, hvis myndighedskontrollen på

tværs af landet blev mere ensartet.

De forskellige afgiftsniveauer i EU er en udfordring. Ifølge

undersøgelsen er 71 procent af producenterne meget enige

eller enige i, at det ville være godt, hvis der var en EU-

harmonisering af afgifterne på tværs af EU-landene. De

mange forskellige afgifter er administrativt bøvlet, hvilket

er med til at hæmme eksporten.

Mere ensretning mellem

myndigheder. Når alting er

så digitaliseret, som det er,

forekommer det en kende

tåbeligt, at A aldrig ved, hvad

B har sagt, og C siger noget

helt tredje.

Producent i Dansk Erhvervs undersøgelse

Mere ensartet fødevarekontrol.

Der er stor forskel på, hvordan

kontrollen udmøntes i de

forskellige regioner. Nogle steder

er det OK med en ting, i andre er

det ikke. Det er meget tungt for

mindre virksomheder med

kontrollen – det er uhørt

tidskrævende. Det er ligegyldigt,

om det er en stor eller mindre

virksomheder – samme tyngde

af kontrol.

Producent i Dansk Erhvervs undersøgelse

Meget

enig

Der er et stort vækstpotentiale inden for danskproduceret spiritus.

Det ville være godt, hvis der var en EU-harmonisering af afgifter på tværs af EU-landene.

Det vil hjælpe os, hvis det på tværs af landet (for eksempel forskellig praksis i forhold til

fødevarekontrol, skattekontrol mv.) blev mere ensartet.

Eksportfremstød rettet mod mindre iværksættervirksomheder i de danske yderområder vil

styrke vores destilleri/produktion.

SIDE

Enig

26 %

48 %

55 %

45 %

Hverken

enig eller Uenig

uenig

13 %

26 %

13 %

Meget

uenig

Ved

ikke

61 %

23 %

32 %

Whisky 4.0

Jeg kommer fra ølbranchen, hvor regler er til

for at blive brudt, og dem, som er kommet

længst, er dem, der har rystet posen mest. Den

tilgang er EtOH født med som ny spiller på

whisky-markedet. Som citatet refererer,

handler det om altid at have principperne i

orden, men om regelsættet ændres betyder

måske ikke så meget.

Kontrol i realtid

I alle fødevarevirksomheder skal man føre egenkontrol for

at kunne dokumentere og bevise, hvordan man forhindrer

risici i sit produkt. Hvorfor skal man så ikke også kunne

dokumentere og bevise, hvordan man frembringer

kvaliteten i sit produkt? Whisky kan indeholde over 400

forskellige flygtige aromastoffer, som hver og en i sig selv

er vigtig, men endnu mere komplekst er det at forstå

synergieffekterne imellem aromastoffer. Netop derfor

virker det mere logisk at analysere, teste og forstå

processen. Med hjælp fra GC-MS og NIR/NMR

spektroskopi opnår vi en så dyb forståelse af produktet, at

det næsten er overvældende. Whiskyen bliver for en stund

behandlet som et datasæt og ikke længere “bare” en tønde,

der står på hylde 27B i 10 år. Det handler ikke om at genere

data bare for at fylde sin harddisk, det handler om at få

inputs, så modningen kan styres i realtid.

Det er klart, at vigtigheden ligger i detaljen, når det gælder

komplekse fødevarer som spiritus. Det her skal ikke være

nogen margarinefabrik eller spiritusverdenens svar på

instant kaffe. Det er ikke noget med at bruge syntetiserede

aromastoffer, glycol eller atomaffald fra Tjernobyl. Det her

er en ung whisky lagret sammen med stave fra tønder

under meget eksakte kontrollerede forhold.

Rules are not necessarily

sacred, principles are.

Franklin D. Roosevelt

EtOH vil lave whisky i nutiden og ikke leve på historier fra

fortiden. Vi orienterer os om, hvad der sker i industrierne i

dag og tilpasser os. I stedet for at lade modningen af

whisky være en historie om gamle pakhuse, skumsprøjt fra

havet og sort/hvide klenodier, lader vi modningen handle

om forståelse, om empiri. At gøre det, der er bedst for

whiskyen og ikke det, der er bedst for brandet og

storytellingen. Hvis vi kigger på modningen af en spiritus

som en proces, kan den faktisk skrives op ret simpelt. Det

er et fysisk system, der involverer kinetik og kemiske

reaktioner, ekstraheringer og omdannelser. Vi mener, at

dette er nøglen til at lave whisky i verdensklasse, vi kan

frembringe og balancere smagsudtrykket i en grad, som

ikke er set før.

Fremtiden

Vi vil rigtig gerne ryste posen. Vi vil også lade forbrugeren

være oplyst om det. Ellers er det snyd. Men

når vi i dag kan sidde i et laboratorie og drikke en 14 dage

gammel whisky, der smager godt, så bliver videnskab og

big data altså ret så interessant.

Vi byder gerne på en dram, og vi byder gerne inden for, når

produktionen bliver startet op.

Af Tobias Emil Jensen, stifter, EtOH Spirits

En særlig tak til:

Kim Møller-Elshøj, Blender & Fortæller Nyborg Destilleri

Iben Diamant, founder of Why Not Gin

Michael Holm, Formand i VSOD

Jimmy Sell, Teamleader, The Danish Trade Council

Martin Michael Hansen, CEO, UmWelt

Sune Risum-Urth, Head of R&D, Copenhagen Destillery

Kirstine Tolstrup Nielsen, Oplevelse & Velfærd, Dansk Erhverv

Tobias Emil Jensen, stifter af EtOH Spirits

Dansk Erhverv

SIDE

Børsen, 1217 København K

�½

Tlf: 3374 6000

�½

[email protected]